NO. 76. AUGUST ÅRGANG. Måltidsmønster Folk viser selv vejen Danskernes kostvaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NO. 76. AUGUST 2005. 13. ÅRGANG. Måltidsmønster Folk viser selv vejen Danskernes kostvaner"

Transkript

1 NO. 76. AUGUST ÅRGANG Måltidsmønster Folk viser selv vejen Danskernes kostvaner

2 Foreningen af Kliniske Diætister SEKRETARIAT Foreningen af Kliniske Diætister Emdrupvej 28A 2100 København Ø. Tlf.: Mandag - torsdag kl Fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Jonna Winther ANSVARSHAVENDE Cecilia H. S. Arendal SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr september 2005 (udkommer oktober 2005) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, att: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf.: BESTYRELSEN FORMAND Cecilia H. S. Arendal Odensevej Nyborg tlf.: / NÆSTFORMAND Jette Rytoft Sanddalvej Fredericia Tlf.: (privat) Tlf.: / (arb) KASSERER Dorthe Wiuf Nielsen Sjællandsgade 45, 3.t.v København N Tlf.: / (privat) Tlf.: (arb) ØVRIGE MEDLEMMER Heidi Dreist Hybenvej Næstved Tlf.: Pia Houmøller Øster Søgade tv 2100 København Ø Tlf Merethe Have Fasanvej Odense M Tlf.: / Pia Asferg Nielsen Jacob Gades Vej 14 Strib 5500 Middelfart Tlf.: Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Det er tider for det individuelle Trenden inden for uddannelsesudvikling, boligindretning, mode generelt og nu også livsstilsomlægninger... uanset om det gælder kost, motions eller rygevaner, skal være skræddersyede. Borgeren, patienten har i mange tilfælde en holdning til hvad vej de vil, hvad de ønsker, og hvad de vil være med til; især hvis de er motiverede. Offentlige behandlingstilbud viser også vejen, og skal det virke, er det gennem ejerskab for processen, og et ejerskab opstår, når borgeren selv får lov at vise vejen. Det stiller store krav til vores faglighed og specialisering inden for faget og til samarbejdet med fagfolk fra de forskellige indsatsområder. En bekræftende artikel om Københavns Kommunes Kost og Motion på recept, fortæller om faglige kompetencer, udvikling og fagligt overskud, netop det der skal være tilstede for at kunne lade den enkelte borger/patient vise vejen for sig selv. Handyman tanken med at vi skal kunne lidt af hvert alle sammen, men ikke have et ordentligt fundament, det udvisker og stopper udviklingen også inden for vores fag. Sundhedsstyrelsens tiltag med at uddanne klinikpersonale til at varetage den motiverende samtale... fordi lægerne mangler tid... virker helt absurd efter læsning af artiklen om Ph.D-studiet Den motiverende samtale, fordi undersøgelsen påviste, at det ikke krævede mere tid. Og lægger endnu mere pres på os for at tilkæmpe os retten til at varetage vores fag, så patienterne ikke skal nøjes med en lille snak med sekretæren imellem telefonpasningen. Vi skal værne om vores faglighed og udvikle vores redskaber. Det gælder bla. vores rammeplaner, der er under løbende revision; men hvor også vores skabelon for rammeplanen trænger til et kvalitetssikringselement. Der er et behov for at udvikle referenceprogrammer, så vores faglige redskaber er sammenlignelige med andre faggruppers som f.eks. fysioterapeuter og læger. En del af rammeplanerne er revideret for nyligt, men som der kan læses, trænger de resterende også til revision, og det kunne være et passende skridt til at få hul på arbejdet med at lave referenceprogrammerne. Det er og bliver en af opgaverne erfa-grupperne skal være med til at løfte i det/de kommende år. Mit store ønske er, at det bliver i forbindelse med en kompetencegivende efteruddannelse, hvori der er indeholdt de redskaber, der skal til for at synliggøre kvalitetsudviklingen for specialområdet. Så er ferien forbi, og vi er alle i arbejdstøjet. Det bliver et efterår med masser af spændende opgaver. Cecilia Arendal

3 Indhold ARTIKLER Folk viser selv vejen 5 Den Motiverende Samtale evidensgrundlaget 8 Måltidsmønster til type 2 diabetikere 12 Danskernes kostvaner Taberne i téten 22 Kostvejledning ved diætist eller praktiserende læge sundhedsøkonomiske aspekter 24 INDEFRA Nye kostråd til danskerne 31 Side 5 Side 12 Side 22 Spiseforstyrrelser, mad er medicin 32 UDEFRA Er den positive udvikling i danskernes kostvaner ved at gå i stå? 34 Kostrådene Kost og graviditet 36 Bøger modtaget på redaktionen 36 Side 32 Side 37 OS IMELLEM Tillykke til de nye kliniske diætister 37 Kursuskalenderen 39

4 Komplette tilskudsdrikke har aldrig smagt så godt Ny Nutridrink: foretrækkes af patienter i multicenter smagsundersøgelse: (1) Kommentarerne var følgende: Den er lækker. God smag Dejlig, blød, nem at synke Det er lige sådan, den skal være Den her var virkelig god. Den var sød, den var rar at drikke En ernæringsmæssig komplet ernæringsdrik af milkshaketypen med højt energiindhold. Udvalg af forbedrede smagsvarianter, som forbedrer compliance: Jordbær, Vanille, Kakao, Orange, Banan, Tropefrugt og Karamel. Kontakt din lokale konsulent på telefon , med henblik på prøvesmagning af de nye Nutridrink. Fornyelse, der skaber bedre compliance

5 ARTIKEL Af Susannah Pedersen, journalist Folk viser selv vejen Diætisterne i projekt Motion og kost på recept har den motiverende samtale som et af deres væsentlige redskaber. ge ekstra kilo på sidebenene. Som han siger:»jeg har haft en trang til at spise alle de grimme ting. Det er som om, kroppen skriger på fedt...?!«de kliniske diætister i projekt Motion og kost på recept er fra venstre Lene Sølvkær Nielsen, Lenette Nielsen, Tine Bjerre Christensen, Helle Weiss Hall, Malin Lundh Vægten siger 103,8 kilo, taljemålet af- der kan motivere folk til at arbejde for en Tine Bjerre Christensen præsenterer sin slører med sine 110 centimeter en pæn, sundere livsstil. Derfor handler den første klient for den logbog, alle deltagere i pro- rund æbleform og såvel blodtryk som samtale om det, folk selv er utilfredse jektet får udleveret. Den indeholder kolesteroltal kunne være bedre. med - det er hér, man kan støtte og moti- blandt andet spørgeskemaer, der skal vere. Projektet kommer til at fylde meget afdække folks kost- og motionsvaner. Men nu har han også nærmest tvunget i folks liv med kostomlægning og fysisk Desuden skal der tegnes en livsstilsprofil, sin læge til at udskrive en recept på kost træning to-tre gange om ugen, derfor er hvor folk angiver, hvor tilfredse de er med og motion den 47-årige københavner, det så vigtigt, at folk er motiverede.«vanerne. der er dagens første klient hos klinisk diætist Tine Bjerre Christensen på Rigshospitalets Center for Muskelforsk- Kroppen vil have fedt Denne deltager er topmotiveret. Han har Livsstilsprofilen er et væsentligt redskab for diætisterne. Tine Bjerre Christensen forklarer: ning. Blandt andet her foregår Københavns Kommunes særlige tilbud, kaldet Motion og kost på recept. Den 47-årige mand er mødt op til den første indledende samtale med diætisten. I løbet af en lille times tid skal hun finde ud af, hvordan hun bedst kan støtte ham gennem de næste fire måneder, hvor den står på kostomlægning og fysisk træning hos projektets fysioterapeuter. Gamle indgroede vaner skal rykkes. Som Tine Bjerre Christensen siger: det med egne ord så dumt og bøvlet rent fysisk, at der skal ske noget. Nu. Sidste gang der skete noget, var da hans datter på otte år kom hjem og sagde: Far, jeg vil gerne have, at du lever længere... Det fik ham til at kvitte de 15 daglige smøger fra den ene dag til den anden. Han tog en kold tyrker og det var overraskende nemt. Til gengæld har rygestop-»samtalen om profilen skal altid have deltageren selv som omdrejningspunkt. Den gode vejledning er ikke, at jeg kommer af med hele mit arsenal af sunde råd og holdninger. Tværtimod. Selv om en delta- SIDE FOLK VISER SELV VEJEN 5»Det handler i høj grad om at styrke det, pet sat sig som lidt for man-

6 ARTIKEL SIDE FOLK VISER SELV VEJEN 6 ger har et BMI, der ligger pænt over anbefalingerne, er det jo ikke sikkert, at vedkommende har et ønske om at tabe sig. Hvis fx den fysiske inaktivitet er vigtigere for deltageren end kostvanerne, så er det hér, jeg skal støtte og motivere. Det betyder, at udgangspunktet for min indsats kan være motion frem for kost lidt specielt, når man er diætist.«du kan, hvad du vil...»hvad er dine forventninger til projektet?«vil diætisten vide.»jeg skulle gerne af med seks kilo. Og så håber jeg da, at blodtrykket falder, og at mit kolesteroltal kommer ned under fem,» svarer han prompte. Han ved godt, hvordan det skal ske. Primært skal kosten lægges om. Han er så småt på vej har spist lettere og grønnere den sidste måneds tid. Og det har givet en gevinst på tre tabte kilo.»jeg har fået lyst til sundere mad,«siger han:»men jeg skal jo nok alligevel slås lidt oven i hovedet kostmæssigt. Der er stadig lidt for meget fedt, lidt for store måltider og lidt for meget sødt...«helt så utilfreds er han ikke med sin egen motionsmæssige indsats. Transportmidlet er en cykel, han svømmer et par gange om ugen, tager trapperne, når lejlighed byder sig han får sin halve times fysiske aktivitet med pulsen i vejret om dagen. Og han ser frem til yderligere to timers intens træning om ugen hos fysioterapeuterne.»jeg er faktisk interesseret i varige ændringer også kostmæssigt,«siger han. Og diætisten opmuntrer:»jeg er imponeret over din kolde tyrker for at holde op med at ryge. Du er faktisk allerede i gang med en sundere livsstil du ved, at du kan, hvad du vil. Det er en rigtig god erfaring, du kan bygge videre på nu.«positiv udvikling Den 47-årige er et godt eksempel på den positive udvikling, Tine Bjerre Christensen sporer hos deltagerne. Der starter nye træningshold med 8-10 deltagere hver måned. Og netop på de seneste hold har deltagerne været vedholdende. Meget få er faldet fra undervejs.»i starten af projektet havde vi her på stedet hold, hvor cirka halvdelen af deltagerne faldt fra. Der var altid en grund - sygdom, flytning o.lign. - men det er alligevel et kedeligt signal; både i forhold til resten af holdet og i forhold til evalueringen af projektet. Derfor gør vi os mere umage med at screene folk, inden de starter. Den første telefoniske kontakt går via den fysioterapeut, der sammensætter

7 træningshold. Og hun gør lidt mere ud af at fortælle, hvad det indebærer at deltage. Folk skal bruge en del tid på projektet. De skal være indstillede på at arbejde. Ellers er det omsonst,«siger hun. En samtale der motiverer Tine Bjerre Christensen har haft potentielle deltagere til samtale, der endte med at sige nej tak til tilbuddet. For eksempel en herre, der tydeligvis var presset af sin læge:»tre fjerdedele af samtalen gik med at veje: vil vil ikke. Han havde simpelthen så meget modstand, at der ikke var noget for mig at gøre«.»man kan skubbe og motivere folk, hvis de er usikre og vakler mellem fordele og ulemper. Der er næsten altid argumenter for og imod vægttab, sundere kostvaner osv. Folk er som regel meget bevidste om argumenterne imod. Det er så vores opgave at komme om bag ved modstanden og hjælpe med at definere alle argumenterne for «, fortsætter hun:»i den fase er den motiverende samtale rigtig god. Spørgsmål som: Hvad skal der til for at ændre dit forbrug af fx ost? og Hvilke fordele og ulemper er der ved at holde fast i /ændre din vane? kan være med til at skabe afklaring hos folk.«ifølge Tine Bjerre Christensen er et af projektets store styrker netop, at diætisterne har god tid til vejledning - den motiverende samtale er højt prioriteret i Københavns Kommunes Motion og kost på recept:»det afspejler en erkendelse af, at det kan tage lang tid at ændre folks vaner. Og at det store ryk meget vel kan være det mentale, som måske ikke kan måles og vejes. I første Fakta om Motion og kost på recept Københavns Kommunes tilbud 60 pct. af deltagerne har et væsentligt fald i blodtryk Motion og kost på recept blev etableret som projekt i april Det foregår på fem forskellige fysioterapikli- De påpeger, at især samtalerne med Deltagerne finder tilbuddet postivt. nikker i København og har kliniske diætisterne er vigtige for deres diætister som nøglepersoner. De motivation. Mange er glade for at arbejder sammen med fysioterapeuter, starte med små mål. De oplever, at der står for den fysiske træning. de netop får overskud til at nå målene gennem fysisk aktivitet Projektet henvender sig til københavnere, der har én af de tre sygdomme: De fleste deltagere ønsker at indgå i For højt blodtryk, diabetes type 2 eller en fast motionsgruppe og struktur, når tilbuddet er slut. Det be- forhøjet kolesteroltal. Forløbet strækker sig over et år med træning i de kræfter projektmedarbejderne i, at første fire måneder og seks til otte især udslusningsfasen er afgørende samtaler med en klinisk diætist. En af diætisternes opgaver er at indsamle data, der bearbejdes af terapi og Træningscenter, Klinik for Projektet foregår på Brønshøj Fysio- Syddansk Universitet, og i januar 2005 Fysioterapi og Træningscenter i kom den første statusrapport. Den er Borgergade, Fysioterapi NordVest, baseret på de 501 deltagere, der startede inden 22. november På det Træningscenter samt Rigshospitalets Amagerbro Klinik for Fysioterapi og tidspunkt havde 137 været gennem Center for Muskelforskning. hele trænings- og testforløbet. De fem kliniske diætister, der arbejder Statusrapporten viser blandt andet, at: i projektet, er ansat af Folkesundhed 72 pct. af deltagerene har gennemført de første fire måneder er ansat på de enkelte klinikker. København, mens fysioterapeuterne To ud af tre deltagere er kvinder Diætisterne mødes en gang om ugen Tre ud af fire deltagere er 50 år til supervision, faglig sparring og erfaringsudveksling. eller ældre 42 pct. har type 2 diabetes - heraf er 58 pct. mænd og 34 pct. kvinder 57 pct. har forhøjet kolesterol 65 pct. har forhøjet blodtryk Resultater De foreløbige resultater viser en positiv udvikling i forhold til deltagernes blodtryk, vægt, kondital og kolesteroltal: Konditallene er forbedret med lidt over 20 pct. Det gennemsnitlige vægttab er godt tre kilo - dog med vægttab på op til 25 kilo indenfor fire måneder SIDE FOLK VISER SELV VEJEN 7

8 ARTIKEL Af Sune Rubak, læge, Ph.D. Børneafdelingen, Skejby Sygehus Den Motiverende Samtale evidensgrundlaget SIDE DEN MOTIVERENDE SAMTALE EVIDENSGRUNDLAGET 8 Begrebet motiverende samtale udviklede sig i forbindelse med behandling af alkoholikere og blev første gang beskrevet af Miller i 1983 (1). Erfaringerne blev indarbejdet i en grundlæggende teori, hvor Miller og Rollnick tilføjede detaljerede beskrivelser af de kliniske procedurer (2). Sune Rubak Miller og Rollnick definerede den motiverende samtale som en styrende, patientcentreret form for rådgivning til at fremme adfærdsmæssige ændringer ved at hjælpe patienten med at afdække dennes ambivalens i forhold til problemstillingen (2). Ud fra tidligere undersøgelser på området kan det konkluderes, at den motiverende samtale er en effektiv metode i behandlingen af en bred række sygdomsområder (3). Samtidig er der brug for evaluering af implementering og specifik anvendelse af metoderne i daglig klinisk arbejde. Hvad virker og hvordan virker det! Denne artikel er lavet på baggrund af et Ph.D. studie. Hvad er den motiverende samtale? Vi ved, at der udover Miller & Rollnick er mange, som har beskæftiget sig med det at motivere (boks 1). Årsagen til at Miller & Rollnicks den motiverende samtale blev valgt i vores studie var ikke fordi den nødvendigvis er bedst, men fordi det er en teoretisk gennemarbejdet og velbeskrevet metode med dokumentation for virkning i forskellige sammenhænge. Det skyldtes også en mere pragmatisk tilgang, idet metoden er den model, som det er forsøgt at få introduceret til praktiserende læger i Danmark, bl.a. igennem en vejledning fra Dansk Selskab for Almen Medicin. Boks 1 Client-centered therapy, af Carl Rogers Health behaviour change, af Butler/Mason Changing for good, af Prochaska/Norcross/Diclemente Improving treatment compliance, af Daley/Zuckoff Partnership in Healthcare, af Suchman/Botelho Self-efficacy. The exercise of control, af Bandura The Theory of Planned Behavior, af Ajzen Behavioral and cognitive behavioral treatments, af Caroll Intrinsic motivation and Self-determination in human behaviour, af Deci/Ryan Enhancing motivation for treatment and change, af Yahne Building healthcare partnerships by supporting autonomy, af Williams Konceptet blev først afprøvet i behandlingen af alkoholisme af Miller i 1983 (1). I de efterfølgende år blev teorien i praksis afprøvet yderligere og blev samlet af Miller og Rollnick i 1991 i bogen Den motiverende samtale (2), som i 2002 er blevet revideret (4). Miller er professor i psykologi ved The University of New Mexico. Rollnick er psykolog i England og leder af en forskningsenhed ved Institut for Almen Medicin ved University of Wales. Den motiverende samtale er en særlig måde at hjælpe patienter til at vedkende og gøre noget ved deres nuværende eller potentielle problemer. Den motiverende samtales strategi er at facilitere løsninger samt øge patientens indre motivation, således at ændringerne kommer fra patienten selv i stedet for at være blevet påført udefra. Hvad er det så Miller & Rollnick mere præcist foreslår: 1. Lægen er facilitator Den motiverende samtale er målrettet mod at hjælpe klienten med at opdage, erkende problemet og ændre adfærden mod en løsning. Det er en stil, en væremåde med patienter, som desuden indeholder en række metoder/værktøjer i samtalen. Det er vigtigt at huske, at vi som mennesker handler i overensstemmelse med vores egen overbevisning ikke med behandlerens. Derfor skal vi flytte patientens overbevisning for at flytte vaner og dermed konkret adfærd for at få en vedvarende adfærdsændring. 2. Motivation til ændring skal komme fra patienten selv, ikke fra behandleren

9 Hvad er motivation, det er parathed til ændring, dvs. større motivation = større sandsynlighed for at patienten gør noget. 3. Patientens ambivalens skal klargøres Ambivalens vil altså sige, at der er 2 sider af samme sag, dvs. fordele og ulemper ved en problemstilling. Piet Hein siger meget rammende: Det er modsigelserne det kommer an på, hvis vi sagde det samme, kom vi jo ingen Hvad viser tidligere studier? Et review og en meta-analyse af Motivational Interviewing den motiverende samtale er blevet foretaget (3). Tre ud af fire studier viste effekt af den motiverende samtale uanset sygdomsområde, dvs. ens effekt overfor både psykologiske sygdomsområder fx misbrug som overfor somatiske sygdomsområder fx diabetes, overvægt. Ingen studier beskrev skadelige effekter af den motiverende samtale. vegne. Her er det behandlerens opgave at facilitere, at patienten får udtrykt begge sider af ambivalensen, og samtidig guide patienten hen imod en for patienten acceptabel løsning, som medfører forandring. De specifikke metoder i den motiverende samtale er Omtrent alle studier (94%) anvendte den individuelle interviewform. Den gennemsnitlige varighed var 60 min. og 81% af studier med 60 min. samtale viste effekt. Samtidig viste 64% af studier som anvendte mindre end 20 min. på samtalen også effekt. målrettet imod at udløse, klargøre og løse ambivalensen. 4. Empati og accept udtrykkes 5. Diskrepans i patientens fremstilling af problemet og løsninger tydeliggøres Sandsynligheden for effekt stiger med antallet af konsultationer, således viste 40% af studier med én konsultation effekt, hvorimod 87% af studier med mere end 5 konsultationer viste effekt. 6. Parathed til ændring er en fluktuerende proces Modstand mod behandleren i processen anses ikke som modstand mod ændring, men som et feedback til behandleren om at modificere strategien. 7. Patientens forventning til evnen til forandring Det er afgørende at klienten: Har ejerskab til aftalen om forandring Har egen tillid til sine evner til at foretage de tiltag, som nu er aftalt som løsningsmuligheder Har fuld tro på, at en succes af et specifikt mål er opnåelig Hvilken betydning havde behandlerens profession overfor effekten af den motiverende samtale 79% af studier med psykologer viste effekt 83% af studier med læger viste effekt 46% af studier med sygeplejersker, jordmødre, diætister viste effekt Det kunne se ud som om psykologer og læger er bedre til at få effekt af metoden. Boks 2 Effect measure n Combined effect estimate P-Value (95 CI) BMI ,72* (0,33:1,11) 0,0001 HbA1c 243 0,43 (-0,16:1,01) 0,155 T-Chol ,27* (0,20:0,34) 0,0001 SBT 316 4,22* (0,23:8,99) 0,038 Cig/day 190 1,32 (-0,25:2,88) 0,099 Blod alkohol procent ,92* (46,80:99,04) 0,0001 Serum ethanol concentration ,64* (13,73:15,55) 0,0001 SIDE DEN MOTIVERENDE SAMTALE EVIDENSGRUNDLAGET 9

10 ARTIKEL Imidlertid er antallet af studier med andre Ud fra vores gennemgang af de tidligere nuværende fremgangsmåder i konsultati- faggrupper beskedent, og de pågældende studier (3), opnåede vi erfaringer med, onen, og at patient-læge forholdet blev for- studier har valgt studiebetingelser og pati- hvad der påvirker effekten af den motive- bedret. Således ser et kursus i den moti- entgrupper som på forhånd kunne siges rende samtale. Vi undersøgte på hvilken verende samtale ud til at kunne påvirke at være sværere at opnå effekt på, fx. måde et kursus i den motiverende samta- praktiserende lægers adfærd. rygestop ved gravide stofmisbrugende le påvirker de praktiserende lægers pro- Patienter i den gruppe, hvor den motive- mødre med 3 måneders opfølgning. Det fessionelle adfærd. Ville de praktiserende rende samtale blev anvendt, var mere betyder dog ikke, at jeg vil konkludere at læger efter et kursus i den motiverende motiverede til at ændre adfærd, og angav andre faggrupper end læger og psykolo- samtale finde, at metoderne er anvendeli- i større omfang at modtage rådgivning om ger ikke kan anvende metoden, men deri- ge og mulige at integrere i deres kliniske diæt, fysisk aktivitet og selv-kontrol af mod at det er vigtigt, at holde sig for øje arbejde i almen praksis? Hvad ville det deres Type 2 diabetes. Denne gruppe hvilke rammer, man sætter for den moti- betyde for Type 2 diabetes patienterne? patienter blev mere opmærksomme på verende samtale. Kunne det medføre: selv-kontrol og på at forebygge komplika- Øget parathed til at ændre livsstil? tioner til Type 2 diabetes. Efter 1 års Meta-analysen (3) (boks 2) viste, at der Faktuelle ændringer i livsstil og opfølgning kunne der dog endnu ikke var signifikant effekt på Body Mass Index adfærd? påvises ændringer i patienternes risiko- (BMI), total blod cholesterol, systolisk Øget overbevisning og forståelse af profil, fx rygevaner, fysisk aktivitet, lipid- blodtryk, blod alkohol procent (BAC) og Type 2 diabetes sygdommen? profil eller HbA1c. for serum ethanol concentration (SEC), En bedret risikoprofil, dvs. bedring af men ikke for cigaretter pr. dag eller for fx blodsukker o. lign.? Implementering af en metode som denne HbA1c. Effekten vurderes klinisk relevant for BMI, systolisk blodtryk og for Boks 3 kræver tid for at bevise effekt helt ned på den enkelte patients niveau. Dette skyl- BAC/SEC. Derimod er et fald i total blod cholesterol på 0,27mM i sig selv måske Kursus i Motivational interviewing des, at studieperioden indeholder alle delelementer af processen fra uddannelse til SIDE DEN MOTIVERENDE SAMTALE EVIDENSGRUNDLAGET 10 ikke specielt interessant, men set i forhold til hvor i studieprocessen man befinder sig, vil det kunne tolkes som et signal på en start af ændringsprocessen. Vi kan således ud fra tidligere undersøgelser på området konkludere, at den motiverende samtale er en effektiv metode i behandlingen af en bred række sygdomsområder (3). Samtidig er der brug for evaluering af implementering og specifik anvendelse af metoderne i daglig klinisk arbejde. Hvad virker og hvordan virker det! Hvad har dette Ph.D studie undersøgt (5)? Effekten af et kursus i den motiverende samtale til praktiserende læger blev testet i forhold til Type 2 diabetes patienter. Denne effekt blev splittet op i delmål, som afspejlede de steder i processen, hvor der skulle ske forandring for at opnå effekt (ses i boks 3). Ændret professionel adfærd ved de praktiserende læger Anvendelse af metoden på patienter Ændret patient holdning til livsstil Ændret patient adfærd Ændret patient risikoprofil Hvad viser det nuværende Ph.D studie efter 1 år (5)? De praktiserende læger som har deltaget på et kursus i den motiverende samtale angav, at de brugte metoden mere end kontrolgruppen. Et overvejende flertal af læger angav at anvende minimum ét af redskaberne i den motiverende samtale efter kurset. Lægerne fandt, at det var muligt at omstille sig til metoden, at den opnåelse af effektmål: Lægerne uddannes, trænes og omstilles til den motiverende samtale Herefter skal lægerne aktivt begynde at bruge den motiverende samtale med patienterne Patienterne skal herefter bringes til at overveje adfærdsændringer Endelig skal adfærdsændringer betyde ændring af risikoprofil for den enkelte patient fx bedring af HbA1c eller systolisk blodtryk Studiet er en del af et større studie, ADDITION-studiet, som indeholder langtidsopfølgning på indtil 5 år med mulighed for at monitorere eventuelle ændringer i effekt (6). Status for patienterne efter 2 års opfølgning er netop ved at blive opgjort. At ting tager tid understøttes af de tidligere studier, som påviste effekt. Studierne ikke var mere tidskrævende end de er gennemført af praktiserende læger, og

11 er foretaget med 1 års opfølgning (7-10). Interviewing: A systematic review and 9. Fleming MF, Manwell LB, Barry KL, Her var lægerne netop trænede og be- meta-analysis. Br J Gen Pract 2005;55 Adams W, Stauffacher EA. Brief physi- kendte med metoden den motiverende (April): cian advice for alcohol problems in samtale før studiestart, hvorved studier- 4. Miller WR, Rollnick S. Motivational older adults: a randomized communi- ne fokuserede på effekt på patientniveau. interviewing, preparing people to ty-based trial. J Fam Pract Hermed kunne der opnås effekt indenfor change addictive behavior. New York: 1999;48: år. Samtidig er det for nyligt dokumente- The Guildford Press, 72 Spring Str., 10. Ockene IS, Hebert JR, Ockene JK, ret, at psykologiske interventionsmetoder NY 10012, Saperia GM, Stanek E, Nicolosi R et som fx den motiverende samtale har 5. Rubak, S. "Motivational interviewing al. Effect of physician-delivered nutri- effekt i patientbehandlingen (11,12). in intensive treatment of Type 2 diabe- tion counseling training and an office- tes detected by screening in general support program on saturated fat inta- Sune Rubak er læge, uddannet ved Aarhus Universitet i Han er under speciallægeuddannelse til pædiater (børnelæge). Udover sin kliniske uddannelse efter studiet har Sune Rubak i februar 2005 forsvaret sin Ph.D afhandling om den motiverende samtale med titlen: Motivational interviewing in intensive treatment of Type 2 diabetes detected by screening in general practice. Overall effect of a course in Motivational interviewing. practice. Overall effect of a course in "Motivational interviewing" University of Aarhus, Institute of Public Health, Department of General Practice, Denmark. Ref Type: Thesis/Dissertation. 6. Lauritzen T, Griffin S, Borch-Johnsen K, Wareham NJ, Wolffenbuttel BH, Rutten G. The ADDITION study: proposed trial of the cost-effectiveness of an intensive multifactorial intervention on morbidity and mortality among people with Type 2 diabetes detected ke, weight, and serum lipid measurements in a hyperlipidemic population: Worcester Area Trial for Counseling in Hyperlipidemia (WATCH). Arch Intern Med 1999;159: Britt E, Hudson SM, Blampied NM. Motivational interviewing in health settings: a review. Patient Educ Couns. 2004;53: Ismail K, Winkley K, Rabe-Hesketh S. Systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials of psychological interventions to improve by screening. Int J Obes Relat Metab glycaemic control in patients with type En af de vigtigste erfaringer fra tidligere studier og nuværende studie er betydningen af, at det fremover nøje præciseres hvilke metoder der forventes anvendt, samt at der foretages en objektiv vurdering af adherence til de metoder. Dermed kan der komme mere specifikke anbefalinger om metoden, gør således og så vil du opnå effekt. Referencer 1. Miller WR. Motivational interviewing with problem drinkers. Behavioural Psychotherapy 1983;11: Miller WR, Rollnick S. Motivational interviewing, preparing people to change addictive behavior. New York: The Guildford Press, 72 Spring Str., NY 10012, Rubak S, Sandbaek A, Lauritzen T, Disord. 2000;24 Suppl 3:S6-11.:S Beresford SA, Curry SJ, Kristal AR, Lazovich D, Feng Z, Wagner EH. A dietary intervention in primary care practice: the Eating Patterns Study. Am J Public Health 1997;87: Fleming MF, Barry KL, Manwell LB, Johnson K, London R. Brief physician advice for problem alcohol drinkers. A randomized controlled trial in community-based primary care practices. JAMA 1997;277: diabetes. Lancet 2004;363: SIDE DEN MOTIVERENDE SAMTALE EVIDENSGRUNDLAGET 11 Christensen B. Motivational

12 ARTIKEL Af Ruth Holm Jessen, klinisk diætist Måltidsmønster til type 2 diabetikere Hvad er det, vi siger til vore patienter med type 2 diabetes (T2DM)? Er det en standard sang med et vers om 6 måltider om dagen så skal dit blodsukker nok rette sig? Hvad siger anbefalingerne? Er der evidens for at anbefale dette måltidsmønster til alle, uden hensyntagen til patientens egne ønsker, vaner og blodsukkerprofil? og f.eks. hjertetilfælde og myokardieinfarkt (4). Jeg anser det derfor for væsentligt at finde ud af om måltidsmønsteret har indflydelse på diabetikerens BG- og lipidprofil. Det er vigtigt at behandlingen, både diætetisk og medicinsk tager sigte på netop forebyggelse af senkomplikationer. HDL). Ved vurdering af glykæmisk regulation ift. måltidsmønster undersøger jeg værdier af faste blodglukose (FBG), præog postprandiel BG, absolut BG samt HbA1c. Sidstnævnte er en indikator for det gennemsnitlige BG-niveau i en forud- Ruth Holm Jessen Under mit studium på JCVU klinisk diætetik har jeg læst om, og er blevet undervist i bl.a. måltidsmønsterets betyd- gående periode på 3-4 måneder, og vil derfor kun være relevant som beskrivelse af deltagergruppen før intervention - og i studier af længere varighed. Karakteristika ved T2DM Prævalens af T2DM i Danmark: Ca. 3% Hvad handler opgaven ikke om? Undersøgelsen skelner ikke mel- SIDE MÅLTIDSMØNSTER TIL TYPE 2 DIABETIKERE 12 ning i diætbehandlingen af forskellige patienttyper, f.eks. type 2 diabetikere. Trods klare anbefalinger i diætisternes rammeplan (1), er det min opfattelse, at der hersker uenighed om hvilket måltidsmønster, der er anbefalelsesværdigt til netop disse patienter (2). Oplevelser fra klinikken, har kun bekræftet mig i denne opfattelse. Jeg synes derfor, det er relevant at undersøge det videnskabelige evidensgrundlag mht. måltidsmønsterets betydning i diætbehandling af T2DM. Følgende er et uddrag af min standpunktsopgave skrevet i februar Rammer for undersøgelsen I opgaven vurderer jeg måltidsmønsterets betydning ift. glykæmisk regulation og fastelipider (totalcholesterol, LDL, TG og svarende til omkring er diagnosticeret med sygdommen. Der anslås at være ligeså mange med en ikke-diagnosticeret T2DM (3). Sygdommen er ofte karakteriseret ved dårlig glykæmisk regulation. Der ses ofte hyperglykæmi på mange tidspunkter af døgnet. Desuden ses ofte dyslipidæmi, og hypertension. Disse 3 karakteristika forværres alle af en ofte forekommende overvægt (3). I Danmark menes 80% af T2DM at være overvægtige eller adipøse (3). Forebyggelse af følgesygdomme Hastigheden hvormed de frygtede følgesygdomme udvikles er vidt forskellig. Det er vist, at behandling af hyperglykæmi og dyslipidæmi kan hæmme udvikling af komplikationer i øjne, nyrer og nerver (3) lem, om deltagerne i undersøgelsen er normalvægtige, overvægtige eller adipøse. Dette velvidende, at adipøse tit er udtalt insulinresistente og i starten af sygdomsforløbet ofte har en øget, men utilstrækkelig insulinproduktion (3). Anbefalinger for måltidsmønster og udarbejdelse af realistiske diætplaner ses ikke i lyset af ønske om vægttab, men udelukkende diætbehandling af T2DM. Sammenhæng mellem måltidsmønster og vægttab vil jeg med glæde behandle i en anden rapport. Danske anbefalinger af måltidsmønster Rammeplanen fra FaKD (1) fra 2001 hen-

13 viser til både danske, europæiske og ame- faste rekommandationer for det optimale bolisme (3), mener jeg ikke, at man uden rikanske anbefalinger. I forbindelse med måltidsmønster for T2DM, som ikke er i videre kan overføre resultater fra under- måltidsmønster tilråder rammeplanen 3 insulinbehandling. Det nævnes, at de fle- søgelser på raske og hyperlipidæmiske hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dag- ste vil spise 3 hoved- og 3 mellemmåltider, mennesker til T2DM. Pga. insulinresisten- ligt. Behandlervejledning fra Diabetes- men at individuelle præferencer og for- sen ses der f.eks. en øget lipolyse af TG i foreningen (5) fra 2003 anbefaler ligele- skellige behandlingsformer vil være fedtvævet, hvorfor koncentrationen af des 3 hovedmåltider og 2-3 relativt store afgørende for valg af måltidsmønster. FFA i blodet er øget. Samtidig ses leveren mellemmåltider dagligt. Der nævnes, at at øge produktionen af TG og VLDL (3). anbefalinger for T1DM og T2DM er ens. ADA skriver om måltidsmønster (8), at Hos raske under faste foregår der også Ugeskrift for læger (6) tilråder alle diabe- det bør være individuelle præferencer, der lipolyse, og der ses en lavere koncentrati- tikere et regelmæssigt måltidsmønster, er afgørende for, om den ikke insulinbe- on af VLDL. VLDL er væsentligt forhøjet men nævner specifikt kun anbefalingen: handlede T2DM spiser enten 3 måltider ved T2DM nogle gange både under 5-6 måltider dagligt - til diabetikere i dagligt eller mindre måltider og mellem- faste og ved fødeindtagelse. insulinbehandling. måltider. Undersøgelser af måltidsmønsterets betydning Der er lavet en del undersøgelser, for Og så lidt historie Der er forsket i sammenhæng mellem måltidsmønster og glykæmisk regulation ved diabetikere i mange år. Allerede i at afdække om måltidsfrekvens 1933 lavede Arthur Ellis et studie (20), har betydning for glykæmisk der skulle undersøge om diabetikere fik regulation og indvirkning en forbedret glukosetolerance, hvis de fik på fastelipider. Disse tilført glukose og insulin hver time i døg- undersøgelser er net. Undersøgelsen blev lavet med flyden- bl.a. lavet på de ernæring, og vi kan med vore dages raske men- diagnosekriterier ikke med sikkerhed nesker sige hvilken type diabetes deltagerne hav- (9-17), de vi ved kun, at de var i insulinbehand- menne- ling. Medicinsk Kompendium (3) angiver, at diætbehandling indebærer at motivere patienten til at spise regelmæssigt og hyppigt (3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt). Der arbejdes i øjeblikket på nye opdaterede anbefalinger til dansk diabeteskost. Europæiske og amerikanske anbefalinger DNSG nævner (7), at der ikke er nogen sker med hyperlipidæmi (18, 19) og personer med diabetes mellitus (20-27). Der ses en overvejende positiv sammenhæng mellem øget måltidsfrekvens og lavere fastelipider hos raske. Sammenhæng mellem øget måltidsfrekvens og glykæmisk regulation er ikke overbevisende, men der er dog tendens til at undersøgelserne peger i dén retning. Undersøgelser foretaget på hyperlipidæmiske personer viser en signifikant sammenhæng mellem øget måltidsfrekvens og lavere fastelipider. Ændret metabolisme ved T2DM Eftersom T2DM er karakteriseret af en abnorm kulhydrat-, protein- og fedtmeta- Whole food - studier på T2DM Kun undersøgelser lavet med rigtig mad whole food er medtaget i opgaven, (se boks 1). Så vidt vides, er der foretaget 6 kontrollerede kliniske forsøg og 1 retrospektiv undersøgelse (24), der søger at belyse sammenhængen mellem måltidsmønster og T2DM. De kliniske forsøg varer hhv. ca. 1 døgn, 2 og 4 uger (21-23, 25-27). Det vil være af stor betydning i behandlingen af T2DM, hvis der kan påvises en sammenhæng mellem måltidsmønster og glykæmisk regulation samt en forbedret lipidprofil. Diskvalificeret undersøgelse Wolevers retrospektive undersøgelse (24) har et uigennemskueligt design. Data er SIDE MÅLTIDSMØNSTER TIL TYPE 2 DIABETIKERE 13

14 ARTIKEL Boks 1. Oversigt over studierne Studier Absolut BG Postprandiel BG Faste BG Faste lipider Beebe et al (21) % højere ved Forhøjet i længere timers us. 6 måltider end ved tid ved 6 måltider 3 vs. 6 måltider 3 i løbet af dagen. contra 3 3 forsk. måltidsmønstre Ens i løbet af natten Jenkins et al (22) Signifikant lavest Mindst ved /2 times us. ved 13 måltider 13 måltider 4 vs. 13 måltider Bertelsen et al (23) Ingen forskel Mindst ved timers us. 6 måltider 2 vs. 6 måltider Segura et al (25) Ingen forskel AUC: Signifikant timers us. mindst ved 3 vs. 6, 9 og 12 måltider 12 måltider Thomsen et al (26) Ingen forskel Ingen forskel Ingen forskel Ens totalchol, LDL 2 ugers us. (målt som HbA1c) og TG. Fald i HDL 3 vs. 8 måltider Arnold et al (27) Ingen forskel Ingen forskel Ingen forskel ved 8 måltider Ingen forskel 4 ugers us. (målt som HbA1c) 3 vs. 9 måltider taget ud af en større sammenhæng, og nem. Målinger kan vurderes i forhold til at konkludere, at der ud fra disse under- SIDE MÅLTIDSMØNSTER TIL TYPE 2 DIABETIKERE 14 bliver behandlet elektronisk på en sådan måde, at der er stor risiko for bias. Jeg vælger derfor at lade undersøgelsen udgå af grundlaget for konklusion. Eventuelle spørgsmålstegn ved studierne Målinger: Ved alle studier oplyses læseren om, hvilke målemetoder de har brugt til deres analyser. Nogle har målt BG ud fra hhv. plasma, serum eller fuldblod. Alle målinger vil give forskellige resultater afhængig af, hvilken metode der er brugt, på hvilket laboratorium den er foretaget og om det er arterielt, venøst eller kapillært blod, der er analyseret. HbA1c kan også måles på forskellige måder. Hovedsagen er, at studierne har brugt hinanden inden for samme studie. Forholdsmæssige ligheder eller forskelle kan vurderes studierne imellem. Behandling: Deltagernes behandlingsform er ikke ens i studierne. Nogle er diætbehandlede, andre er hhv. i tablet- eller insulinbehandling. Det vigtigste er dog, at samtlige følger deres vanlige medicinering gennem samtlige studier. Delkonklusion Gennemgangen af studierne viser, at der i visse studier kan påvises en akut bedre glykæmisk regulation ved øget måltidsfrekvens. Ét studie viser det modsatte, og de to længstvarende studier viser, at der ingen forskel er. Studierne viser overordnet ingen sammenhæng mellem måltids- søgelser ikke kan anbefales ét måltidsmønster frem for et andet. Valg af måltidsmønster må være type 2 diabetikerens egen afgørelse. Hvad giver en T2DM livskvalitet? En undersøgelse fra Tyskland (28) lavet for at undersøge virkningen af et oralt antidiabetikum, undersøgte samtidig betydning af måltidsmønster i forhold til livskvalitet. Studiet omfattede 5985 T2DM og varede i 6 1 /2 uge. Studiet viser, at 80% oplevede det som øget livskvalitet, hvis de uden frygt for hypoglykæmi kan springe måltider over. Selv om denne undersøgelse ligger lidt uden for emnet, synes jeg, det er relevant at vide, at det kan have samme målemetoder hele studiet igen- mønster og fastelipider. Jeg vil tillade mig stor indflydelse på diabetikerens livskvali-

15 tet, hvilket måltidsmønster, diætisten anbefaler. Men, men, men. Kan det lade sig gøre at dække sit energibehov ved at spise 3 måltider dagligt, og samtidig efterleve anbefalingerne for energi- og fedtsyrefordeling? Hvad med indtag af frugt og grønt? (1) Bliver det ikke meget store mængder af gangen? Her er et forslag til, hvordan det kan lade sig gøre. Overvejelser 3 måltider om dagen kræver selvfølgelig en vis appetit ved hvert måltid. Men jeg tror bestemt ikke, det er urealistisk, at der findes en del patienter, der kan spise sig igennem nedenstående plan (boks 2). Diabetikeren kan i samråd med diætisten finde frem til, hvilket måltidsmønster, der passer bedst ind i den enkeltes hverdag. Denne beslutning kan tages f.eks. på baggrund af egne BG- målinger, medicinsk Boks 2. Diætplan 3 måltider dagligt Diætplanforslag - Diabetes 9000 kj behandling, appetit og personlige præferencer. Det valgte måltidsmønster skal naturligvis kunne overholde den anbefalede energifordeling (1). Konklusion På baggrund af ovenstående må jeg konkludere, at der i øjeblikket ikke er evidens for at anbefale hyppige måltider til samtlige patienter med T2DM. Der kan ikke påvises signifikant sammenhæng mellem måltidsmønster og glykæmisk regulation og koncentration af fastelipider hos T2DM. Jeg mener derfor ikke, at vi bør anbefale ét måltidsmønster frem for et andet. Faglige refleksioner Hvad er det, vi som kliniske diætister ønsker at bruge vores viden til? Er det et universalredskab, hvor alle patienter skal presses ind i samme form? Eller vil vi bruge vores viden til gavn for patienterne? Jonglere - professionelt og elegant - så Morgen 2 dl havregryn m. 15 g rosiner og 15 g nødder 30% 2 dl skummetmælk 2/2 sk. rugbrød med 1 sk. magert kødpålæg og 1 sk. ost 30+ og lidt grønt te/ kaffe Frokost 3/2 sk. rugbrød med 30% fiskepålæg, magert kødpålæg og 150 g grønt f.eks. 60 g makrel i tomat, 1 sk. hamburgerryg, 8 g mayonnaise og tomat, agurk, gulerod, asparges 1/2 sk. grovbrød med 1 sk. ost og 1-2 tsk. marmelade 1 glas skummet/ kærnemælk 1 stk. frugt te/ kaffe/ vand Aften 150 g (rå vægt), fisk, fjerkræ el. magert kød 40% 5 kartofler (på str. med et æg) el. 75 g ris/ pasta (rå vægt) ca. 200 g grønsager evt. 1 dl mager sauce 1/1 sk. grovbrød 1 stk. frugt vand Måltidsfordeling patienterne oplever en større frihed? Er det ikke lige præcis dét, der ligger i vores force: Individuel diætvejledning Hele originalopgaven fås ved henvendelse til Ruth Jessen på nedenstående mailadresse. Ruth Holm Jessen, 33 år Klinisk diætist fra 1. juli 2005 Økonomauddannet Erfaring med udvikling af varm gelékost, berigede supper m.m. 9 års erfaring som selvstændig erhvervsdrivende Vejleder på Slankedoktoren.dk Søger job som klinisk diætist NU Referencer 1. Schelde B, Beck M, Have M et al. Diætbehandling ved type 2 diabetes. FaKD Schelde B, Søndergaard K. Diabetes og ernæring. Klinisk Sygepleje 2003;3: Pedersen OB, Beck-Nielsen H, Mandrup-Poulsen T, et al. Diabetes mellitus. I: Hansen NE, Havnsø S, Muckadell ORSD, ed. Medicinsk Kompendium, 16. udgave. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S 2004: Gæde P, Pedersen O. Intensive integrated therapy of type 2 diabetes. Diabetes 2004;53 (suppl 3): Nybo L, Stigsgaard-Larsen L, Beck M et al. Behandlervejledning. Diabetesforeningen. 2. udgave. Odense Pedersen O, Hermansen K, Palmvig B et al. Diætbehandling ved diabetes mellitus. Ugeskr Læger 1992;154(14): Diabetes and Nutrition Study group of the European Association for the Study SIDE MÅLTIDSMØNSTER TIL TYPE 2 DIABETIKERE 15

16 ARTIKEL of Diabetes Recommendations Diabetes Care 1990;13: for the nutritional management of pati- 22.Jenkins DC, Ocana A, Jenkins AL et al. ents with diabetes mellitus. Eur J Clin Metabolic advantages of spreading the Nutr 2000;54: nutrient load: effects of increased meal 8. American Diabetes Association. frequency in non-insulin-dependent Nutrition principles and recommenda- diabetes. Am J Clin Nutr 1992;55: tions in diabetes. Diabetes Care 23.Bertelsen J, Christiansen C, Thomsen 2004;27 (suppl 1): C et al. Effect of meal frequency on 9. Nunes WT, Canham JE. The effect of blood glucose, insulin and free fatty varied periodicity of eating on serum acids in NIDDM subjects. Diabetes lipids and carbohydrate tolerance in Care 1993;16(1):4-7. man. Am J Clin Nutr 1963;12: Wolever TMS, Josse RG, Palmason C. 10.Gwinup G, Byron RC, Roush W et al. Spreading nutrient intake throughout Effect of nibbling versus gorging on the day associated with reduced serum serum lipids in man. Am J Clin Nutr cholesterol in 342 patients with type ;13: diabetes. Nutr Metab Cardiovasc Dis 11.Gwinup G, Roush W, Byron RC et al. 1995;5: Effect of nibbling versus gorging on 25.Segura AG, Josse RG, Wolever TMS. glucose tolerance. The Lancet 1963;jul Acute metabolic effects of increased 27: meal frequency in type 2 diabetes: 12.Jenkins DJA, Wolever TMS, Vuksan V three vs six, nine and twelve meals. et al. Nibbling versus gorging: metabo- Diab Nutr Metab 1995;8: lic advantages of increased meal 26.Thomsen C, Christiansen C, frequncy. The New England Journal of Rasmussen OW et al. Comparison of Medicine 1989;321: the effects of two weeks intervention 13.Arnold LM, Ball MJ, Duncan AW et al. with different meal frequencies on glu- Effect of isoenergetic intake of three cose metabolism, insulin sensitivity or nine meals on plasma lipoproteins and lipid levels in non-insulin-depen- and glucose metabolism. Am J Clin dent diabetic patients. Ann Nutr Metab SIDE MÅLTIDSMØNSTER TIL TYPE 2 DIABETIKERE 16 Nutr 1993;57: McGrath SA, Gibney MJ. The effects of altered frequency of eating on plasma lipids in free-living healthy males on normal self-selected diets. Eur J Clin Nutr 1994;48: Jenkins DJA, Khan A, Jenkins AL et al. Effect of nibbling versus gorging on cardiovascular risk factors: serum uric acid and blood lipids. Metabolism 1995;44(4): Peters JR, Rhodes J, Owens DR. Metabolic effects of altered meal frequency in man. Hormone Metabolism Research 1979;11: Wadwha PS, Young EA, Schmidt K et al. Metabolic consequences of feeding frequency in man. Am J Clin Nutr 18.Arnold L, Ball M, Mann J. Metabolic effects of alterations in meal frequency in hypercholesterolaemic individuals. Atherosclerosis 1994;108: Fábry P, Fodor J, Hejl Z et al. The frequency of meals. Its relation to overweight, hypercholesterolæmia, and decreased glucose- tolerance. The Lancet 1964;sep19: Ellis A. Increased carbohydrate tolerance in diabetics following the hourly administration of glucose and insulin over long periods. Quartely Journal of Medicine 1934;27: Beebe CA, Cauter EV, Shapiro ET et al. Effect of temporal distribution of calories on diurnal patterns of glucose 1997;41(3): Arnold L, Mann JI, Ball MJ. Metabolic effects of alterations in meal frequency in type 2 diabetes. Diabetes Care 1997;20(11): Landgraf R, Frank M, Bauer C et al. Prandial glucose regulation with repaglinide: its clinical and lifestyle impact in a large cohort of patients with type 2 diabetes. Int J Obes Relat Metab Disord 2000;24(suppl 3): ;26: levels and insulin secretion in NIDDM.

17 Sænk dit kolesteroltal Becel pro activ nu også som mælkedrik og yoghurt. Becel pro activ indeholder plantesteroler, der effektivt sænker kolesteroltallet. Videnskabelige undersøgelser har vist, at plantesteroler hæmmer optagelsen af kolesterol i kroppen og medvirker til en naturlig sænkning af kolesteroltallet. Et markant lavere kolesteroltal opnås ved indtagelse af 3 daglige portioner. 1 portion Becel pro activ svarer til 1 glas mælkedrik, 1 bæger yoghurt eller 2 tsk smørbart plantefedtstof. Indtag Becel pro activ sammen med sund kost og medicin, og du kan forvente et ekstra godt resultat, når du skal sænke kolesteroltallet. Mere end 4 portioner per dag giver ingen yderligere effekt. Becel pro activ bør anvendes som del af en sund kost, med et regelmæssigt forbrug af frugt og grønt. Udfra et ernæringsmæssigt synspunkt er produktet måske ikke egnet til visse personer (gravide og ammende kvinder samt til børn under 5 år). Tal med din læge hvis du tager kolesterolsænkende medicin. Becel pro activ for dig der vil sænke dit kolesteroltal.

18 ARTIKEL Af Niels Lyhne, Seniorrådgiver, Danmarks Fødevareforskning Danskernes kostvaner hvordan er den ernæringsmæssige kvalitet? SIDE DANSKERNES KOSTVANER I de to tidligere landsdækkende kostundersøgelser er dataindsamlingen gennemført inden for en kortere periode. Fra år 2000 er processen omlagt til en løbende indsamling af oplysninger om den danske befolknings indtag af mad og drikke. Niels Lyhne Med udgangen af 2002 var antallet af deltagere stort nok til, at det giver mening at beregne indtag af næringsstoffer og vurdere kostens kvalitet for specifikke grupper opdelt efter køn og alder. Resultaterne er publiceret i rapporten Danskernes kostvaner Hovedresultater (1), der har karakter af et opslagsværk med omfattende tabelmateriale. I rapporten er hovedvægten lagt på at præsentere resultater og tilhørende vurdering af indtaget af energi og næringsstoffer. Den ernæringsmæssige vurdering er baseret på den seneste udgave af de nordiske næringsstofanbefalinger, NNR 2004 (2). Stikprøven omfatter 4120 repræsentativt udvalgte personer af begge køn i alderen 4-75 år. Deltagerne har registreret deres kost i en uge. Delresultater fra undersøgelsen er tidligere publiceret (3, 4). Denne artikel gengiver de vigtigste resultater og konklusioner. Makronæringsstoffer Næringsstofanbefalingerne lægger stor vægt på kostens fordeling af energigivende næringsstoffer. Det betones, at fedtindholdet i kosten skal reduceres, og at det skal ske ved først og fremmest at nedsætte indtaget af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer. Målet er et gennemsnit for befolkningen på 30% af energien fra fedt og ca. 10% fra mættede fedtsyrer plus transfedtsyrer. Energiprocenterne skal beregnes uden energibidrag fra alkohol. Det overordnede billede fremgår af tabel 1. For den voksne befolkning er energiandelen fra fedt faldet fra 44% i 1985 over 39% (1995) til 35% i denne undersøgelse. Børns indtag af fedt er også faldet fra 35 E% i 1995 til nu 33 E%. Det går altså i den rigtige retning, om end der er et stykke vej endnu før målsætningen er opfyldt. Det ser mindre positivt ud for mættet fedt og transfedtsyrer. Her er tallene for voksenbefolkningen ca. 19, 17 og 16 E% i henholdsvis 1985, 1995 og , og for børnene 17 E% i 1995 mod nu 15 E%. Ser vi separat på transfedtsyrerne, så er deres andel faldet fra 1,2 E% i 1995 til det halve i Indholdet af transfedtsyrer blev ikke opgjort i Tabel 1. Kostens energifordeling (n = 4120). Procent af energien (E%) fra fedt, fedtsyrer, total kulhydrat (tilgængeligt kulhydrat plus kostfiber), tilsat sukker og protein. Alkohol er ikke inkluderet i beregningerne. Gennemsnit, spredning og percentiler samt anbefalet energifordeling (NNR 2004). Fedt - mættet inkl. trans - monoumættet - polyumættet Kulhydrat, total - tilsat sukker Protein Spredning Percentiler Median Populationsmål Variationsbredde NNR 2004 Gennemsnit 34 5, , , , , , ,

19 Hovedkilden til mættede fedtsyrer og transfedtsyrer er mælkefedt, som har en unik fedtsyresammensætning med omkring 70% af fedtsyrerne i denne kategori. Hvis kostens fedtsyresammensætning skal bringes i overensstemmelse med det anbefalede, er det uomgængeligt, at indtaget af mælkefedt må nedsættes betydeligt. Gennemsnitsindtaget af mælkefedt er 27 g pr. dag. Beregninger viser, at indtaget skal reduceres til mindre end det halve, før det er muligt at nå det anbefalede niveau på 10 E% fra mættede fedtsyrer plus transfedtsyrer. Denne store reduktion kan kun ske ved at forbruget af mælkeprodukter omlægges til de magreste typer og ved at smør og blandingsprodukter begrænses til et minimum. Der er også god grund til at være tilbageholdende med ost. Det er vigtigt at understrege, at mælk er en betydningsfuld kilde til en hel del vigtige vitaminer og mineraler. Det er derfor ingen løsning på problemerne med fedtsyresammensætningen at undlade at drikke mælk. Forbruget kan holdes på det nuværende niveau, blot man skifter til de magre varianter. Indtaget af mono- og polyumættede fedtsyrer er en smule i underkanten af de anbefalede niveauer. Men ved den drastiske reduktion i indtaget af mælkefedt, som er beskrevet ovenfor, vil det være nødvendigt med en mindre øgning i forbruget af umættede olier, bløde margariner eller andre fødevarer med umættet fedtsyresammensætning, hvis fedtenergiprocenten ikke skal falde til et urealistisk lavt niveau. På denne måde vil energiandelene for mono- og polyumættede fedtsyrer blive løftet. Faldet i fedtets andel af energiindtaget gennem årerne modsvares af en stigning i kulhydrat. Energiprocenten for voksne er øget fra 42% via 46% til 50% viser de tre undersøgelser. Andelen fra tilsat sukker har ligget stabilt på 9 E% i alle undersøgelserne. Tilsat sukker i børns kost har heller ikke ændret sig siden Dengang som nu spiser børn en kost med 14% af energien fra tilsat sukker, mens det totale kulhydratbidrag er steget fra 51 E% til 53 E%. Kostfiberindholdet er steget fra 2,0 (1995) til 2,2 g/mj i denne undersøgelse. Det anbefales, at kosten indeholder højst 10 E% tilsat sukker og ca. 3 g kostfiber pr. MJ, så selv om udviklingen går i den rigtige retning er kosten fortsat for sød og indeholder for lidt kostfiber. Det er stadig knap halvdelen af de voksne og 3 /4 af alle børn som spiser mere sukker end anbefalet. Det høje sukkerkonsum indebærer en risiko for at mange børn ikke indtager tilstrækkeligt af visse vitaminer og mineraler (5). Hvis den gennemsnitlige kulhydratenergiprocent skal løftes til det anbefalede niveau på 55 E% og sukkerandelen holdes under 10 E% for alle, vil det kræve betydelige kostomlægninger i retning af øget konsum af kornprodukter og mere frugt og grønt. Proteinindholdet i kosten er 15 E% i overensstemmelse med det anbefalede niveau. Praktisk taget hele forbruget af alkohol ligger hos voksenbefolkningen. Den gennemsnitlige andel ligger på 6% af energien for aldersgruppen år, men indtaget er meget skævt fordelt. Halvdelen af både kvinder og mænd har rapporteret et indtag, der er større end de anbefalede øvre grænser på henholdsvis 10 og 20 g/dag (2). I forhold til Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på 14 og 21 for henholdsvis kvinder og mænd (1 genstand = 12 g ren alkohol) er det kun 15% af kvinderne og 25% af mændene, som indtager for meget. Kvinders kost indeholder i gennemsnit 8 g salt og mænds 10,5 g pr. dag. Det er noget i overkanten i forhold til anbefalede niveauer på henholdsvis 6 og 7 g/dag. Det virkelige indtag af salt er antageligt højere, fordi det salt som tilsættes ved middagsbordet ikke indgår i opgørelsen. I praksis vil en saltreduktion ikke kunne gennemføres uden en betydelig nedsættelse af saltindholdet i en lang række helog halvfabrikata. Det er især brød og kødprodukter, som bidrager meget til saltindtaget. Vitaminer og mineraler Næringsstoftætheden i gennemsnitskosten er steget eller uændret for mange af mikronæringsstofferne (tabel 2). Indholdet af vitamin E er faldet omkring 5%, men det er indholdet af polyumættet fedt også, således at ratio er uændret 0,6. En tilsyneladende stor nedgang i A-vitaminindhold skyldes, at omregningen fra β-caroten til retinolækvivalenter er ændret fra 1/6 til 1/12 (2). For riboflavin, vitamin B 12 og fosfor er indtage- SIDE DANSKERNES KOSTVANER

20 ARTIKEL ne så høje i forhold til de anbefalede indtag, at nedgangen er uden ernæringsmæssig betydning. Vurderingen af vitamin- og mineralindholdet i den danske kost adskiller sig derfor ikke særlig meget fra den seneste vurdering (6). Indholdet i kosten er rigeligt for følgende mikronæringsstoffer: Vitamin A, riboflavin, niacin, vitamin B 12, calcium og fosfor samt jod, som er ny i denne kategori. En stigning i mælks indhold af jod og jodberigelse af salt forklarer, at jodindholdet i kosten nu er rigeligt. Når det relative indhold (næringsstoftætheden) er højt, så betyder det, at alle som spiser tilstrækkeligt af maden til at deres energibehov dækkes, også får rigeligt af mikronæringsstofferne. Kosten har et acceptabelt indhold af vitamin E, thiamin, vitamin B 6, folat, vitamin C, magnesium, zink, selen og kalium. Indholdet af C-vitamin er steget 50%, men da anbefalingen også er hævet, er det rimeligt at bibeholde vitaminet i denne kategori. Her gælder samme princip som nævnt ovenfor, nemlig at hvis energibehovet opfyldes, så vil indtaget af næringsstofferne også være tilstrækkeligt. Hvis der yderligere spares på tomme kalorier fra blandt andet slik, søde drikkevarer og alkohol, vil indtaget af vitaminer og mineraler blive større. Dermed nedsættes risikoen for, at behovet ikke dækkes. Det gælder især for de personer, som ikke spiser særlig meget mad. Kun for vitamin D og jern er der en reel risiko for, at betydelige dele af befolkningen ikke får opfyldt deres behov, selv om de spiser sundt og får dækket deres energibehov. Indtaget af vitamin D ligger på et uændret lavt niveau sammenlignet med tidligere resultater. Men sammenholdt med at det anbefalede indtag er hævet med en ekstra sikkerhedsmargin på 50% fra 5 til 7,5 µg/dag (2), kan kosten opfattes som værende mere utilstrækkelig end tidligere dog uden at befolkningens D-vitaminstatus behøver at være ændret. Kostens indhold af vitamin D kan sættes op ved at øge konsumet af fed fisk, som er eneste D-vitaminkilde af betydning. Dette er Tabel 2. Næringsstoftæthed i gennemsnitskosten 1995 (n = 3098) og (n = 4120) samt anbefalede niveauer ved planlægning af kost til grupper med heterogen sammensætning (NNR 2004). Næringsstof Gennemsnit pr. 10. MJ Ændring NNR 2004 % Vitamin A RE Vitamin D µg 3,2 3, Vitamin E α-te 8,1 7,7 9-5 Thiamin mg 1,3 1,3 1,2 +2 Riboflavin mg 1,9 1,8 1,4-3 SIDE DANSKERNES KOSTVANER Niacin Vitamin B6 Folat Vitamin B12 Vitamin C Calcium Fosfor Magnesium Jern Zink Jod Selen Kalium NE mg µg µg mg mg mg mg mg mg µg µg g 30 1, , ,4 12, ,4 31 1, , ,7 11, ,7 16 1, ,

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring. Praksis. Hvad er coaching? Formål med coaching

Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring. Praksis. Hvad er coaching? Formål med coaching Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring Per Brændgaard, cand.scient. Ankerhus Seminarium Maj 2007 Coaching ud fra et vejledningsperspektiv og i forhold til ændring af sundhedsadfærd

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere