krop Opgaver på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "krop Opgaver på www.undervisningsavisen.dk"

Transkript

1 En undervisningsavis fra krop For mange tykke teenagere Kig, spis og bliv overvægtig! Magnum, Mega, Maxi og mægtig Fed Sæt dellerne i frigear! Stines fornemmelse for mad Ingen stoffer, ingen venner Frit fald fra fjerde og 2004 Opgaver på

2 2 Krop Din krop er et fantastisk redskab, der gør, at du kan bevæge dig rundt, at du kan hoppe, synge og danse. Du kan også misbruge din krop. Du kan fylde den med junkfood eller kokain og få en kortvarig fornøjelse af det. Én ting er helt sikker; du bliver fed af junkfood og ødelægger dig selv med stoffer. Det er vigtigt, at du er god ved din krop, så er den god ved dig! Start her og læs dig tættere på din krop! K R O P Kropsholdninger Undervisningsavisen har spurgt unge fra Lundtofte skole, Isterød Efterskole og Trongårdsskolen, hvad de mener om krop, kost, motion og misbrug. Af Brian Linné Jørgensen, Ditte Lærkedahl Jensen, Annabell Pejah Lund Bennekow, Maria Kierulf Schneider, Caroline Lerche, Helene Odgaard Hansen, Safra Karlso, Helene Daugaard Jacobsen, Mads Biener og Andreas Koblionas fra Medieskolen i Lyngby. Fotos: Anna Høyer, Maja Orlik, Reja Schjøtt og Louise Svantesson Knudsen fra Medieskolen i Lyngby I n d h o l d Side 2 Kroppen Side 4 For mange tykke teenagere De søde børn Unge piger har kondi som 50-årige Side 6 Kig, spis og bliv overvægtig Magnum, Mega, Maxi og mægtig Fed Fede reklamer Side 8 Sæt dellerne i frigear! Lev grønt og sundt! De syv kostråd Side 10 Æd dig ind på livet! Side 12 Smuk, smukkere, smukkest Side 14 At lide for skønheden Side 16 Anoreksi: Stines fornemmelse for mad Side 18 Misbrug blandt unge Side 20 Ingen stoffer, ingen venner Festnarkotikaen har tag i de unge Side 22 Frit fald fra fjerde sal Krop en undervisningsavis fra og 1. udgave, 1. oplag 2004 I 2004 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN Pris Klassesæt (30 stk.): 400 kr. Pris er uden moms og forsendelse. Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K. Hjemmeside med undervisningsmateriale Redaktør Ulrik T. Skafte Tlf.: eller Layout Per Bülow Grafik og tegninger Philip Ytournel Forsidefoto Jason Beck Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Marianne Harboe og Troels Rydahl. Ekstern faglig konsulent Rikke Risom Artiklerne er dels nyskrevne, dels bearbejdede versioner af artikler tidligere bragt i Dagbladet Politiken. Kroppen Kroppen er en fantastisk organisme, der består af celler, der har hver deres egen plads og funktion. Af Troels Wolf En ægcelle, der er mindre end et knappenålshoved og en sædcelle, der er så lille, at det kræver et kraftigt mikroskop at få øje på den, det er udgangspunktet for et nyt menneske. Når sædcellen har befrugtet ægcellen, er kimen lagt. Et menneske kan udvikle sig. Ægcellens dna, som stammer fra din mor, og sædcellens dna, som stammer fra din far, indeholder tilsammen koden til det menneske, du bliver. Det hele starter som nævnt meget småt. Den befrugtede ægcelle deler sig i to. De to celler deler sig igen. Så er der fire celler. De deler sig. Så er der en lille klump på otte celler. Klumpen bliver ved med at dele sig mange gange endnu. Faktisk så mange gange, at der i det voksne menneske er mindst 100 billioner små celler. Det er et imponerende antal. Men endnu mere imponerende er det, at alle disse celler får deres egen helt specielle plads og funktion i kroppen. Cellerne specialiseres. Det, der startede som en klump celler, ender ikke bare som en meget stor klump celler, men som et uhyre raffineret netværk af celler som er ordnet i organsystemer, som varetager hver deres særlige opgave. Lungerne sørger for, at kroppen forsynes med ilt. Hjertet og kredsløbet, med de mange forskellige blodårer, sørger for at bringe ilten ud til alle cellerne i kroppen. Hver eneste af de små 100 billioner celler skal nemlig konstant forsynes med ilt for at leve. Men selv om lunge- og hjertefunktionen er meget grundlæggende for menneskelivet, er det ikke nok. Vi skal også bevæge os, formere os, skaffe os af med affaldsstoffer, forsvare os mod indtrængende virus og bakterier, spise mad og så videre. Til alle disse funktioner har vi udviklet forskellige organsystemer. Bevægeapparatet Til bevægelser har vi celler, der danner knogler, muskler og sener og led. Knoglerne dannes af knogleceller, der udskiller kalcium, fosfat og visse andre stoffer. Vores skelet består af mere end 200 knogler. Nogle har den funktion at beskytte de indre organer. Kraniets knogler beskytter hjernen. Ribbenene beskytter lungerne, og bækkenet beskytter underlivet. Men de fleste knoglers funktion er dog bevægelse. MUSKELKRAFT. Der skal saft og kraft til at løfte et lastbildæk på 300 kilo, men Danmarks stærkeste mand, Kim Jessen fra Esbjerg, har 100 billioner celler til at hjælpe sig. Foto: Magnus Møller Menneskets muskler Mennesket bevæger sig ved hjælp af muskler, der er hæftet til skelettet. Hvor to knogler mødes, danner de et led. Albueleddet findes, hvor overarmsbenet møder underarmsknoglerne. Knæleddet dannes, hvor lårbenet møder skinnebenet og så videre. Bevægelserne foregår i leddene. Men det er musklerne, der sørger for at de kan foregå. De mere end 300 forskellige muskler, som vi har i kroppen kombineret med vore mange led, gør det muligt for os ikke blot at sidde, stå og gå. Men også at bevæge kroppen eksplosivt som en kuglestøder. Let og elegant som en balletdanser. Rytmisk som en streetdancer. Eller spændstigt som en Skuldermuskel løfter armen Brystmuskel fører armen til side over brystet Armbøjer bøjer i albuen Bugmuskler beskytter bughulen og presser bugindholdet sammen (ved toiletbesøg eller opkastning) Store sædemuskler strækker hofteledet og bøjer knæet Lige lårmuskel bøjer hofteleddet og strækker knæet Lægmuskler bøjer knæet og retter foden nedad højdespringer. Fordøjelsessystemet Bevægelse og andre livsudfoldelser kræver energi. Kroppen skal tilføres brændstof og byggestof. Det får vi gennem maden. Men maden kan ikke bruges af cellerne, før den er blevet nedbrudt til mindre molekyler. Når vi spiser leverpostej, får vi ikke leverpostej i hverken blodet eller cellerne. Leverpostejen bliver på raffineret vis nedbrudt til små molekyler, som kan optages i blodet og via det transporteres ud til cellerne. Fordøjelsessystemet er specialiseret til denne opgave. Med tænderne knuser vi

3 K R O P 3 Cykler til og fra skole Michelle, 10. klasse, Trongårdsskolen Jeg går ikke vildt meget op i sundhed, men jeg tænker da over, hvad jeg spiser og sørger for at dyrke motion. Sundhedskampagner gør jo kun indtryk et par dage, og så opgiver man at dyrke mere motion. Jeg tror ikke på, at de virker på lang sigt, det gør de i hvert fald ikke på mig. Men hvis nu en læge personligt sagde til mig, at jeg skulle tage mig sammen og være sundere, ville jeg gøre det. Et sundt menneske er vel et, der spiser ordentligt, en masse grøntsager, og som dyrker meget motion. Engang spiste jeg tit med min familie på pizzeria, og det blev jeg tyk af. Men det holdt vi op med. Det var for dyrt i længden. Nu er jeg sådan nogenlunde sund, selvom det eneste motion, jeg får, er at cykle til og fra skole og de to timers gymnastik, vi har om ugen. Internet biologi/anatomi/skelet.cgi Her kan man finde definitioner og beskrivelser af de forskellige anatomiske begreber. Mulighed for at søge begreber efter eget valg. Desuden kan man søge i et alfabetisk register. Leksikon PLASTIC-MUMIER. Besøgende på udstillingen Körperwelten i Berlin, hvor menneskets krop udstilles i plastik-mumier, hvor man kan se blottede muskler, sener og organer. Foto: Peer Grimm ROLLERSKATER. Kroppen er en fantastisk mekanisme, som man kan have det rigtigt sjovt med, som denne rollerskater har det i Fælledparken i København. Foto: Michael Mottlau Dna Molekyle, der indeholder den nedarvede genetiske information hos alle levende organismer og virus. Enzymer Biologiske katalysatorer, der sørger for processer og forandringer i levende celler. Fimrehår Hårformede udvækster, der kan findes i et stort antal på cellers overflade. Fosfat Salt af fosforsyre Hæmoglobin Iltbærende stof i de røde blodlegemer hos mennesker og dyr. Kalcium Grundstof Molekyle Den mindste partikel eller del af et stof. Proteiner Æggehvidestoffer eller store molekyler, der har en lang række vigtige funktioner i kroppen eksempelvis transport af stoffer i blodet, transport af stoffer til celler eller muskler. Tyroxin Stof, der regulerer kroppens omsætning af energi. føden. Med tungen skubber vi den ned i spiserøret, som transporterer den videre til mavesækken. Her og i den efterfølgende tyndtarm nedbrydes maden ved hjælp af såkaldte enzymer til små molekyler. Og tyndtarmens celler bringer molekylerne over i blodet. Via tyktarm og endetarm skaffer vi os af med de dele af maden, som vi ikke kan bruge. Du er, hvad du spiser. Sådan lyder et slogan. Men selv om det er populært, er det langt fra at være sandt set fra et biologisk synspunkt. Ligesom vi ikke får leverpostej i blodet, får vi heller ikke svinemuskler af at spise svinekød. De muskler, vi opbygger, har nøjagtig den samme protein-sammensætning, uanset om vi får vores proteiner fra grøntsager, fisk eller svinekød. Den mad, vi får, nedbrydes som nævnt til små molekyler, og cellerne udvælger selv, hvilke molekyler de vil bruge til opbygningen, og hvordan de skal sammensættes. Cellerne regulerer også selv, hvilke af molekylerne, der skal bruges som brændstoffer. Knoglecellerne opbygger knoglemateriale. Musklen opbygger sammentrækkelige muskelfibre. Tyndtarmens celler sammensætter molekylerne til enzymer og så videre. De molekyler, som cellen ikke kan bruge, smider den normalt ud som affaldsstoffer. Faktisk indeholder cellernes dna koden til, hvordan cellens molekyler skal sammensættes. Du er med andre ord ikke, hvad du spiser. Du er det, dit dna siger, du skal være! Hvad består vi af? Vores kost indeholder de organiske stoffer protein, fedt og kulhydrat. Organiske stoffer er stoffer som dannes i levende organismer. Der er i danskerens kost typisk omkring 10 procent proteiner, 35 procent fedt og 55 procent kulhydrater. Men i kroppen er fordelingen af de organiske stoffer meget anderledes. Cirka 60 procent af cellerne er protein (når vi ser bort fra vandet). Kulhydrat er der meget lidt af højst 1 procent. Fedtindholdet i kroppen kan som bekendt variere meget. Hos normale mennesker er fedtprocenten på procent. Lidt højere for kvinder end for mænd. Grunden til at indholdet af kulhydrater i kroppen er så lavt, selv om kulhydrater er dem, vi spiser mest af, er, at kulhydraterne forbrændes. (Endnu et eksempel, der viser, at du ikke er, hvad du spiser!). 65 procent af kroppen er vand. Desuden indeholder vi cirka 4 procent mineraler. Der er f.eks. kalcium og fosfor i knogler og tænder. Der er jern i blodets hæmoglobin, som er det stof, der transporterer ilten. Og der er jod i hormonet tyroxin. Endelig er der almindelig kogsalt, NaCl. Det findes i alle vore celler. Koncentrationen af salt i kroppen holdes meget konstant på omkring 0,9 %. Lever og nyrer I det hele taget reguleres mængden af de fleste stoffer i vores krop meget nøje. Hvis mængden af et stof bliver for høj, betragtes det overskydende som affaldsstof. Kroppen skiller sig af med det sammen med andre uønskede affaldsstoffer. Til håndtering af affaldsstoffer har vi lever og nyrer. I leveren nedbrydes de uønskede stoffer. Via blodet kommer resterne af affaldsstoffer til nyrerne, hvor de udskilles. På den måde sørger lever og nyrer for at holde kropsvæskerne rene. Jo flere gifte man udsætter kroppen for i form af alkohol, rusmidler, sprøjtemidler m.m. jo hårdere belastes lever og nyrer. Det er en kendt sag at for eksempel alkoholikere slider så hårdt på deres lever, at den med tiden ødelægges. Den fyldes med fedt, Fortsættes side 4

4 4 K R O P Man skal have det godt med sig selv Gitte, 10. klasse, Trongårdsskolen Hvis Gitte skulle placere sig selv på en sundhedsskala fra 1 til 10, ville det blive på 5, men hun ved godt, hvad hun synes et sundt menneske er:»det er en, der dyrker motion og spiser ordentligt. Man skal ikke være rigtig tynd, men jeg synes det ser pænest ud, hvis man har en normal kropsbygning. Men det er også vigtigt, at man har det godt med sig selv psykisk. Jeg tænker ikke over, hvad jeg spiser før bagefter. Hvis det var noget usundt, kan jeg godt få dårlig samvittighed. Det er ikke altid, jeg spiser morgenmad, nogen gange har jeg bare ikke tid, eller er ikke sulten, men jeg spiser altid frokost og aftensmad. Jeg dyrker også meget motion. Jeg har min egen hest, så jeg rider hver dag. Det kan jeg rigtig godt lide og det er hyggeligt.«kroppen... Fortsat fra side 3 og det aktive levervæv skrumper ind. Resultatet er skrumpelever, og mange alkoholikere dør af leversvigt. Immunsystemet Foruden de skadelige stoffer må kroppen også konstant beskytte sig mod bakterier og virus, der kan fremkalde sygdomme. Vi har både et ydre og et indre forsvar. Det ydre forsvar er huden og slimhinderne. Huden har et tykt lag af døde celler som, er fyldt med hornstof. Det kan bakterier og virus ikke trænge gennem. Alle de steder, hvor virus og bakterier kan komme ind i kroppen, altså hvor der er åbninger, eksempelvis næsen, munden eller skeden, er der en slimhinde som opfanger de indtrængende. Og ved hjælp af såkaldte fimrehår smides fjenderne ud igen. Lykkes det enkelte virus og bakterier at trænge ind bag det ydre forsvar, møder de modstand fra det indre forsvar. Det består af hvide blodlegemer. De findes især i blodet, men kan trænge frem overalt i kroppen, hvor der er brug for dem. Lymfeknuderne har en høj koncentration af hvide blodlegemer. De indtrængende angribes med stort set alle midler. Der udskilles såkaldte antistoffer som klistrer virus samme i klumper. Der er blodlegemer som direkte æder fjenderne. Der udskilles celledræbende stoffer som destruerer virus og bakterier. Dette indre forsvar kaldes vores immunsystem. Kønsorganerne Alle de omtalte organsystemer holder os i live. Men vi skal ikke bare holde os i live. Vi skal også formere os få børn. Ellers er det hurtigt slut med menneskearten! Både mænd og kvinder danner kønsceller. Ægceller hos kvinden og sædceller hos manden. Kvinden fødes med alle sine ægceller. Af dem modnes én hver måned i de år hun menstruerer.sædcellerne dannes i testiklerne hos manden. Kønscellerne skal mødes og smelte sammen. Hos fisk sker det relativt let. Æg og sædceller spredes simpelthen i vandet. Her mødes de og smelter sammen, og fiskelarven udvikler sig. Hos mennesket er det en noget mere kompliceret (og sjov) affære. Manden har en penis, der ved seksuel stimulering fyldes med blod og bliver stiv, så den kan indføres i kvindens skede og aflevere en portion sædceller. Når ægget er blevet befrugtet inde i kvinden, skal fosteret kunne udvikle sig og efter ni måneder presses ud af kvindens krop. Til disse funktioner har kvinden udviklet livmoderen. Her får fosteret næring under graviditeten. Og en kraftig muskulatur i livmoderens væg sørger for, at barnet presses ud ved fødslen. Nervesystemet Når en mand tænder på en kvinde, skyldes det, at vi hele tiden sender signaler til vore omgivelser og modtager signaler fra omgivelserne. Det foregår via vores nervesystem. Indtrykkene modtager vi via sanserne: øjnene, næsen, ørerne og hudens sanseceller, der registrerer tryk, temperatur og smerte. Ved hjælp af nerveceller, som har lange udløbere, der minder om mikroskopiske ledninger, sendes impulser til hjernen. Her bearbejdes indtrykkene og sammenholdes med tidligere oplevelser. På baggrund af bearbejdningen kan vi handle. Det sker ved, at hjernen via nerveceller sender impulser ud til musklerne. Alle handlinger er i virkeligheden muskelbevægelser. Vi kan løbe vores vej eller vi kan slå fra os. Vi kan tale (hvorved vi bevæger muskler i strubehoved og tunge). Vi kan tilnærme os. Og så videre. Alle organsystemer i kroppen er vigtige og klarer deres opgaver på en imponerende måde. Men skulle man pege på et organsystem, som overgår alle andre levende væseners organsystemer, er det menneskets nervesystem. Vi har en større hjerne, end man finder hos nogen anden art. Man mener, at der er omkring 125 mia. nerveceller, som danner et kompliceret netværk af elektriske forbindelser. På grund af det er vi i stand til at skrive og tænke og være følsomme og begavede. Og på grund af det, kan du læse videre i denne spændende avis og filosofere over, hvor vigtigt det er at passe godt på det fascinerende hylster, som kaldes kroppen. De søde børn På syv år er danske børns drikkeri af sodavand blevet fordoblet, og de drikker nu i gennemsnit en halv liter sodavand hver anden dag. Det viser en undersøgelse fra Fødevaredirektoratet. Kosteksperter kræver, at der nu sættes fokus på det søde frem for det fede i livet. Af Tonie Yde Mørch Fedt er ufedt - og grønt er fedt. Det er to af de budskaber, der efterhånden synes at være sivet ind i danskernes madbevidsthed. En stor kostundersøgelse lavet af Fødevaredirektoratet viser nemlig, at danskerne over syv år har skåret 20 procent ned på fedtet i maden. Også grøntsager fylder i dag mere op på de danske middagstallerkener. Og selv om de færreste endnu kan tygge sig igennem de anbefalede 6 om dagen i form af mindst 600 gram frugt, grønsager og juice, er både mænd, kvinder og børn på rette vej. De store kostkampagner synes at have haft en forebyggende virkning. Mindre glædeligt er det dog, at undersøgelsen blotter en ny og foruroligende fjende blandt børn og unge: Sukker. Sukkergrisen Selv om Fødevaredirektoratets undersøgelse kun tæller en kortlægning af 207 danske børns kostvaner, er der en klar og foruroligende tendens til, at børn får alt for meget sukker. Den store synder i det spil er navnlig sodavand. De 4-14-årige drikker i gennemsnit en halv liter sodavand hver anden dag, hvilket er en fordobling på syv år. Sukker udgør således 15 procent af det samlede energiindtag i børns kost mod de anbefalede 10 procent, hvilket bekymrer både Fødevaredirektoratet og børne- og ungelæge Vibeke Manniche.»Selv om man kan glædes over undersøgelsens resultat med hensyn til fedt, frugt og grønt, så lægger den også op til, at der skal fokuseres på sukker. Der har været en tendens til, at sukker har fået lov til at leve sit eget søde liv men sukker er usundt. Det mætter kunstigt, svækker indlæringsevnen hos børn og så feder det. Vi skal til at slå hårdt ned på det også«, siger hun. Skruelåg giver dårlige vaner Det er især de handy sodavand med skruelåg, som børnene kan købe alle vegne, der gives som en af forklaringerne på, at sodavandsdrikkeriet er steget. Samtidig drikker børn meget saft, der også har et stort sukkerindhold. Når det lægges sammen med, at børn i højere og højere grad tilbringer fritiden foran tv- og computerskærmen i stedet for at spille fodbold, kan sukker blive en af de store nye barrierer i kampen mod den stigende fedme blandt børn.»det er dybt bekymrende, at danske børn får så meget sukker. Vi har ikke glemt det i vores kampagner, men fedt, frugt og grønt har fyldt mere i vores budskaber. Dem er danskerne ved at tage til sig, og det næste bliver derfor at diskutere, hvordan vi kan være med til at sætte mere fokus på sukkerproblemet«, siger kostvaneforsker Sisse Fagt, Fødevaredirektoratet.

5 K R O P 5 Undgår burgere og pomfritter Emil, 10. klasse, Trongårdsskolen Emil går tit til fester og drikker derfor en del. Til gengæld spiller han ishockey tre gange om ugen og hader i det hele taget at sidde stille. For mig er man sund, når man både spiser sundt og dyrker motion. Det betyder ret meget for mig at være sund, derfor tænker jeg altid over, hvad jeg spiser. Ikke så meget burger og pomfritter, det er ikke det bedste at spise, og så får man bumser af det, så jeg spiser mest sund mad og kun lidt slik. Og jeg spiser altid morgenmad. Jeg kan godt være lidt usund i perioder, men for det meste er jeg ret sund. Det er mest min mor, der styrer det der med maden, men jeg bestemmer selv, hvor meget motion, jeg vil dyrke. Det bliver til en del, for jeg elsker at løbe rundt. For mange tykke teenagere Mange danske teenagere er overvægtige. Men sammenlignet med udlandet vejer vi ikke så tungt i statistikken, viser ny stor undersøgelse. Hvad er et kondital, og hvordan måler man det? Maksimal iltoptagelse Den maksimale iltoptagelse er et udtryk for hvor mange liter ilt kroppen kan optage pr. minut. Jo mere ilt man kan optage, desto mere arbejde kan man udføre over længere tid. Den maksimale iltoptagelse er derved et udtryk for, hvor stor en motor man er udstyret med. Den maksimale iltoptagelse kan variere fra 2 l/min for utrænede op til over 7 l/min for topatleter. Konditallet Konditallet findes ved at tage den maksimale iltoptagelse (i ml/min) og dividere denne med kropsvægten. Konditallet angives i enheden: ml/kg/min. Det hjælper ikke noget med en stor motor, hvis det, motoren skal flytte, er meget tungt. Konditallet er derfor et godt udtryk for, hvor god man er til at transportere sin egen kropsvægt. Konditallet kan variere fra 20 ml/kg/min for utrænede op til over 90 ml/kg/min for topatleter. Hvad bør konditallet være? Dårlig form Under middel God form Rigtig god form Kvinder Under 35 Mænd Under PY 4318 Sløve piger Unge piger lader i højere grad cyklen stå og tager bussen eller kører i fars og mors bil i skole. Især pigerne er bange for at komme til at svede af cykelturen. Eller også går de i moderigtigt tøj, der forhindrer selv minimal fysisk aktivitet. Og det kan ses på pigernes kondital. En undersøgelse foretaget i alle 1.g-klasserne i Ribe Amt viser, at pigernes kondital er skræmmende lavt. Gennemsnitstallet er på et år faldet fra 35 til 31. På godt dansk betyder det, at pigernes form svarer til en ikke særlig aktiv 50-årig kvinde. Og det er meget foruroligende.»det kan medvirke til kroniske sygdomme som sukkersyge og hjerte-karsygdomme, som man i sidste ende kan dø af. Derfor er tallene stærkt alarmerende«, fortæller leder af Center for Muskelforskning, Bengt Saltin. Ifølge ham skal piger under tyve år have et kondital på mindst 40. Af Kaare Skovmand De danske teenagere først og fremmest de 15-årige piger har langt mere sul på kroppen, end godt er. Men danske unge vejer ikke så tungt i statistikken sammenlignet med jævnaldrende i en række andre lande. Sådan konkluderer en gruppe danske forskere i en undersøgelse, der omfatter næsten teenagere i 13 europæiske lande samt USA og Israel.»Ser vi på undersøgelsen som helhed, er niveauet for de danske teenagere ganske pænt sammenlignet med de andre lande. Men vores tal er baseret på det niveau, der gjorde sig gældende lige bestemt i året 1997/1998. Tallene fortæller som sådan ikke noget om udviklingen. De seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der er sket en syvdobling af antallet af unge mænd med svær overvægt blandt de årige fra 1987 til Det er derfor vigtigt, at vi ikke betragter en undersøgelse som vores som en sovepude for indsatsen i fremtiden«, siger en af undersøgelsens forfattere, seniorforsker, ph.d. Inge Lissau, Statens Institut for Folkesundhed. Danskere i bedste halvdel Undersøgelsen er især rettet mod drenge og piger i alderen 13 til 15 år. Som samlet gruppe placerer de danske teenagere sig i den bedste Fakta: De unge overvægtige En ny dansk undersøgelse baseret på drenge og piger fra 13 europæiske lande samt Israel og USA viser, at der er en stor øget forekomst af overvægt og fedme blandt 13-årige og 15-årige deltog fra Danmark. Totalt set var 15 pct. af de unge overvægtige og 5 pct. svært overvægtige. Danmarks unge lå lidt under dette gennemsnit. De 15-årige danske piger har en betragtelig forekomst af overvægt nemlig 18,2 pct. Svær overvægt ses hos 6,2 pct. halvdel sammen med Tjekkiet, Flandern, Frankrig, Tyskland, Sverige og Litauen. Der er et pænt stykke op til de mest overvægtige teenagere, der befinder sig i lande som Grækenland, Finland, Portugal, Irland og USA.»De amerikanske teenageres overvægt er markant større, end det ses hos jævnaldrende i andre lande, især i gruppen af 15-årige. Det niveau har vi trods alt slet ikke nået i Danmark. Vi vidste godt, at de amerikanske børn var overvægtige, men det kom alligevel lidt bag på os, hvor stor forskellen faktisk er«, siger Inge Lissau. De danske forskeres studie viser, at næsten hver tredje 15-årige amerikanske pige er overvægtig, og at OVERVÆGTIGE UNGE. Louise tog kampen op mod overvægten på Ubberup Højskole, der har specialiseret sig med kurser for svært overvægtige. Foto: Morten Langkilde. MOTION ELLER MAKEUP? Piger går mere op i deres makeup end i deres kondital. Foto: Rikke Steenvinkel-Nordenhof. godt 15 procent er svært overvægtige. Drengene har samme problem som pigerne, blot en anelse mindre udtalt. Men de europæiske drenge er også godt med de græske drenge ligger i samme vægtklasse som amerikanerne. 15 år og tyk»blandt danske teenagere er det især de 15-årige piger, der har vægtproblemer. Vores tal viser, at 18,2 procent er overvægtige og 6,5 procent svært overvægtige. Vi har ikke i undersøgelsen analyseret baggrunden for problemet, men fra andre studier ved vi, at de unges overvægt hænger ret nøje sammen med øget tv-kiggeri, søde læskedrikke og for meget fed kost. Og så ved vi jo, at fysisk inaktivitet er et stort problem blandt piger i teenagealderen«, påpeger Inge Lissau. Når det gælder vægten, ser det bedst ud blandt de unge i Litauen, der har færre kilogram på sidebenene end deres jævnaldrende i andre lande.»litauen ligger klart lavest i vores undersøgelse. Tallene fortæller ikke hvorfor, men måske skyldes det, at der er mere fysisk aktivitet blandt unge i et land, hvor mange ting endnu ikke er så automatiserede som i Vesteuropa«, mener Inge Lissau. Inge Lissau siger, at der er grund til at tro, at også Danmark snart risikerer at få den globale fedmeepidemi at føle for alvor. Det er derfor strengt nødvendigt at gøre noget for at afbøde skaden.»nøgleordet er og bliver forebyggelse. Og her må jeg faktisk konstatere, at der i de allerseneste år er taget flere gode initiativer af både regeringen og Sundhedsstyrelsen ikke mindst i form af det nye børnefolkesundhedsprogram. Skal epidemien undgås, skal der dæmmes op for fedmeudviklingen blandt børn og unge«, siger Inge Lissau. Undersøgelsen, der skrives om i denne artikel, er trykt i 2003 af det internationale amerikanske tidsskrift The Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine.

6 6 K R O P Sunde mennesker bliver aldrig syge Nico, 10. klasse, Isterød Efterskole Jeg betragter ikke mig selv som sund, selvom jeg går til aerobic og fodbold to gange om ugen. Hvis man er rigtig sund, bliver man aldrig syg, og det gør jeg ofte. Jeg tænker faktisk ikke over, hvad jeg spiser. Der findes så mange produkter, der forkorter ens levetid, at jeg ikke gider bekymre mig om det. Mine kostvaner er blandede, men jeg spiser mest kød, fordi det smager godt. For mig er et sundt menneske en, der har glæde ved at leve. Kig, spis og bliv overvægtig Så mange børn ser tv mindst fire timer dagligt Tallene fortæller, hvor stor en andel af landets børn, der ser tv i mindst fire timer på hverdage og i weekender. Kilde: Skolebørnsundersøgelsen PY 4322 Fjernsynet er en dræber, når det gælder sund livsstil. Fjernsynet stjæler ikke kun vores timer, men lokker rigtig meget usund mad i os. Hver fjerde 13-årig ser dagligt tv i over fire timer. i procent 11-årige 13-årige Piger Drenge Hverdage Weekender Hverdage Weekender årige TV FEDER. Chips og tv-kigning er en rigtig god blanding, hvis man vil tage på i en fart. Foto: Thomas Borberg Af Annemette Grundtvig Noget i skrutten skal man jo have, så det kan vel være hip som hap, om det sker, mens fjernsynet kører, tænker mange, der kan lide at nyde et par småbidder eller dagens hovedmåltid foran skærmen. Men nej, lyder den nedslående melding til dem. En amerikansk undersøgelse af sammenhængen mellem børns kostmønstre og tv-vaner viser, at formerne lettere svulmer i familier, hvor spisning og fjernsynskiggeri ikke holdes adskilt.»børn i disse familier får fem-seks procent mere af deres daglige energiindtag fra kød, pizza, snacks og sodavand og en tilsvarende mindre andel fra frugt, grønt og juice end gennemsnittet«, siger amerikanske forskere, som har fulgt knap 100 børn på ti år. Groft sagt kan man sige, at fjernsynet sparker salaten og det grove brød ud af huset. Det kan dog ikke forklares med, om forældrene var rige eller fattige. Forskernes resultat var justeret for familiernes indtægter og formue, inden det blev offentliggjort i tidsskriftet Pediatrics. Når katten er ude»vi ved ikke, hvordan det ser ud herhjemme - altså hvor mange børn, der spiser, mens de ser fjernsyn. Men der er al mulig grund til at tage oplysningerne alvorligt, for børn har et stigende tv-forbrug, og en hel del ser ganske meget fjernsyn«, siger ernæringsekspert Gitte Laub Hansen, der bl.a. har skrevet Hvalpefedt familiens plan mod overvægt. Ganske vist er det næppe så almindeligt at spise middag foran fjernsynet her som i USA, men en masse børn har mulighed for at guffe og se tv uden at blive stoppet, når de er alene hjemme, eller hvis de trækker ind på deres værelser. Det såkaldt uovervågede tv-forbrug blandt børn er stærkt på vej op.»i dag har 60 procent af alle børn i alderen 5-12 år deres eget fjernsyn. Jeg kan sagtens forestille mig, at det betyder, at der ryger mere slik, sodavand og usund mad ned. Dels ser børnene en masse fristende reklamer for den slags. Dels har de generelt mange penge mellem hænderne, så de om nødvendigt selv kan købe forsyninger. Forældrene kan jo ikke stoppe, hvad de ikke ser«, siger Gitte Laub Hansen fra Forbrugernes Hus. Et nyhedsbrev herfra har tidligere refereret en ældre amerikansk undersøgelse for at fastslå, at 60 procent af forekomsten af fedme blandt årige børn kan forklares med et stort forbrug af fjernsyn. Og det har mange børn også i Danmark. Sjovt at sidde stille Hvert fjerde 13-årige barn ser tv mindst fire timer dagligt på hverdage, og i weekenden tilbringer næsten halvdelen af aldersgruppen en sjettedel af døgnet foran flimmeren. Det viser Skolebørnsundersøgelsen 2002, som med tre-fire års mellemrum foretages på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Undersøgelsen leverer data om åriges sundhedsadfærd og helbred, og i kapitlet om fysisk inaktivitet konstaterer forfatterne Pernille Due og Bjørn Holstein, at børn i alle aldre på grund af computerspil og et øget tv-udbud i langt højere grad end tidligere har mulighed for stillesiddende aktiviteter, som de finder sjove og spændende.»børn bruger på hverdage i gennemsnit en time om dagen foran computeren og to en halv time foran fjernsynet. Når de oven i købet tilbringer seks-otte timer i skolen og en del anden stillesiddende tid med lektielæsning, måltider og søvn, giver det et samlet antal stillesiddende timer, som er bekymrede højt«, skriver de. Undersøgelsen viser også, at kun halvdelen af de årige børn får så meget motion som anbefalet en halv times hård eller en times moderat motion om dagen. Og de vokser sig tilsyneladende ikke til sundere vaner. Sundhedsstyrelsen udgav i 2003 en rapport om åriges livsstil, som viser en tilsvarende andel af unge, der får nok motion. Men den afslører også, at hver femte i aldersgruppen aldrig mærker pulsen dunke. 21 procent af drengene og 19 procent af pigerne har ingen fysisk aktivitet»af moderat intensitet, hverken ved fritidsaktiviteter, transport eller skoleidræt«. Den amerikanske rapport, som der henvises til, er produceret af Tufts University i Boston, Massachusetts.

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Opgaver til side 20-21

Opgaver til side 20-21 Energibalance # 1 På side 16-17 og 18-19 i avisen kan I læse om, hvor energien kommer fra. Her handler det om, hvad du skal bruge energi til. Du kan for eksempel finde ud af, hvor længe du skal være fysisk

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Kost. Træning. Motivation. Krisztina Maria

Kost. Træning. Motivation. Krisztina Maria Kost. Træning. Motivation. Krisztina Maria Kort intro... På de følgende sider vil du kunne læse lidt omkring hvordan du kan opretholde eller starte på en sundere livsstil. Emnerne er delt op i kost, træning

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

... En undervisningsavis fra. mad & motion. Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

... En undervisningsavis fra. mad & motion. Opgaver på www.undervisningsavisen.dk En undervisningsavis fra og 2005 mad & motion Opgaver på www.undervisningsavisen.dk 2 M A D & M O T I O N Er du sund eller slap? Undervisningsavisen har spurgt elever fra 7.-10 klasse, hvad de mener om

Læs mere

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Forvandl støvsugning og trappevask til fedtforbrænding og styrketræning. Af Line Felholt, november 2012 03 Tab dig uden træning 05 Guide: Så meget 'sport'

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Guide: Tab dig med lynkur

Guide: Tab dig med lynkur Guide: Tab dig med lynkur Mange kure lover stort vægttab på kort tid, men virker de? BT har testet en af de mest populære lynkure, kålsuppekuren Af Stine Kjærside, oktober 2012 03 Tab dig med kålsuppen

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere