VIDENSCENTER FOR SOCIALPSYKIATRI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDENSCENTER FOR SOCIALPSYKIATRI"

Transkript

1 VIDENSCENTER FOR SOCIALPSYKIATRI Februar 2007

2 SAMSPIL PÅ TVÆRS - Med udgangspunkt i forløb med behandling og støtte, svarer brugere og medarbejdere på hvor det virker og hvor det knirker i samspillet mellem sektorerne. Videnscenter for Socialpsykiatri, 2007 Printed in Denmark 2007 Projektleder: Klaes Guldbrandsen Sproglig bearbejdning: Marianne Bjerborg Tegning: Peter Lautrop Tryk: Salogruppen as Oplag: 2000 ISBN: Hæftet er udsendt gratis til kommuner, amter og regioner i Yderligere eksemplarer kan rekvireres hos Videnscenter for Socialpsykiatri for 50 kr. plus forsendelsesomkostninger eller downloades gratis fra Der kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

3 INDHOLD Forord... 4 Læsevejledning... 5 Indledning... 5 Samspillet mellem medarbejdere og borger Profilen af det samledet tilbud Tilfredshed med samspillet Ventetid og timing Fagligt samspil via miks af støtte og behandling Inddragelse på tværs Planers værdi som styringsinstrument Midt i mellem parterne Amtslige botilbud Når en medarbejder kigger fremad Opsamling Konklusion 1: Bedre information og kommunikation mellem parterne Konklusion 2: Samspil skal være en kerneydelse for hele organisationen Konklusion 3: Inddrag borgeren og lav selektiv styring af de komplekse forløb Konklusion 4: Intet samspil uden tilbud Om forløbsundersøgelsen Formål og design Metodisk problemer

4 4 FORORD Borgere med sindslidelser får ofte brug for hjælp fra forskellige dele af social- og sundhedssektorerne. Når der er tale om mange parter med hver deres specialiserede varetagelse af opgaven, kan samme specialisering og kyndighed betyde en for snæver afgrænsning af hjælpen eller at væsentlige behov som ligger mellem sektorernes kerneydelser overses. De mange medarbejdere med direkte kontakt til borgeren skal udføre de opgaver som deres respektive organisationer er opbygget efter at varetage, men medarbejderne skal samtidig have øje for om de selv eller de andre parter i indsatsen gør det rigtige over for borgeren. Ved at følge 62 borgere og deres kontaktpersoner i to år, ser undersøgelsen på hvad der sker på implementeringsniveauet, der hvor politikker og styringsformer møder praksis. Det store spørgsmål er om der er et samspil mellem de ydelser som borgeren enten på skift eller på samme tid modtager fra to eller flere parter. Organiseringen af det samlede tilbud til mennesker med en sindslidelse er med kommunalreformen ændret fra og med Reformen betyder i sig selv en del arbejde med at tilrettelægge driften inden for de nye kommuneog regionsgrænser, men det er også en lejlighed til at overveje hvilke forudsætninger der skal til for at forbedre indsatsen. Denne undersøgelse stiller skarpt på forhold der kan betyde muligheder eller barrierer for samspillet i indsatsen. Mange af disse forhold på implementeringsniveauet er vigtige at huske på, fordi de gælder uanset valg af forvaltningsstruktur. Undersøgelsen er den tredje, og sidste, i Videnscenter for Socialpsykiatris tværsektorielle projekt. De to øvrige undersøgelser er Syn på Samspil om brugernes og de pårørendes opfattelser af samspil (2005) og Organisering af samspil om lederes syn på hvordan man kan organisere og styre samspil (2006). Undersøgelserne er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Sygekassernes Helsefond og Videnscenter for Socialpsykiatri. Tak til de mange medarbejdere og borgere der har stillet deres tid og vurderinger til rådighed for undersøgelsen. God læselyst. Klaes Guldbrandsen Projektleder

5 LÆSEVEJLEDNING Fremstillingen falder i fire dele del: Formål med undersøgelsen Første afsnit beskriver formålet med undersøgelsen; hvad sker der i 62 forskellige borgeres forløb - borgere der alle modtager tilbud på tværs af flere parter og sektorer? 2. del: Resultaterne af undersøgelsen i tekst og tal Resultaterne er samlet i 9 afsnit, som hver belyser vigtige dimensioner af samspil. Heri indgår analyser af opfattelser og vurderinger fra de borgere og medarbejdere som deltager i undersøgelsen. Der er medtaget beskrivelser af enkelte forløb med borgere dels for at give læseren et indblik i de forskellige driftsbetingelser der er tale om, og dels for at anskueliggøre hvad det gode og det mindre gode samspil betyder i borgerens liv med en sindslidelse. 3. del: Opsamling og forslag I tredje del følger en opsamling af hele undersøgelsen med beskrivelse af de faktorer der betyder muligheder og problemer i samspillet på implementeringsniveauet, hvor borger og frontmedarbejdere mødes. 4. del: Beskrivelse af undersøgelsens metode Til sidst er der en beskrivelse af undersøgelsens tilrettelæggelse og metode. Beskrivelsen af undersøgelsens gang giver i sig selv et indblik i hvordan det kan være en udfordring at arbejde med samspil.

6 6 INDLEDNING I 2001 nedsatte Sundheds- og Socialministeriet Udvalget vedrørende bedre samspil mellem tilbuddene i Psykiatrien og Socialpsykiatrien. Udvalget foretog en indkredsning af barrierer for sammenhæng i indsatsen, og kom med forslag til initiativer der kunne styrke sammenhæng og kontinuitet. Med baggrund i dette udvalgs anbefalinger igangsatte Videnscenter for Socialpsykiatri i 2004 projektet, Samspil mellem sundheds- og socialsektoren i indsatsen over for mennesker med en sindslidelse. Som en del af projektet handler denne undersøgelse om i alt 62 borgere og deres forløb som modtagere af ydelser på tværs af social- og sundhedssektor og øvrige parter. Videnscenterets projekt blev indledt i 2004 før kommunalreformen blev besluttet. Undersøgelserne bygger på data hentet fra blandt andet amter og kommuner fra før 2007, men undersøgelsernes fokus er blevet tilrettelagt, så analyser og forslag til at forbedre samspillet, er relevante uanset valg af forvaltningsstruktur. Formål Det overordnede formål for Videnscenterets projekt er at undersøge hvilke faktorer der udgør barrierer eller muligheder i en indsats hvor et samspil er påkrævet, og komme med forslag til virksomme elementer, der kan understøtte samspillet mellem sektorerne. Denne viden skal anvendes i kvalitetsudvikling i indsatsen over for mennesker med sindslidelse. I forløbsundersøgelsen er der set på hvad der sker i samspillet på implementeringsniveauet, det vil sige mellem borgeren og frontmedarbejderne som er i direkte kontakt med hinanden. Undersøgelsen er ikke en evaluering af om amter og kommuner leverer en tilfredsstillende indsats. I stedet lægges der vægt på at fremstille gode eksempler, som kan inspirere andre. Mulighed for at følge borger og medarbejdere Videnscenteret har med undersøgelsen en intention om at følge indsatsen på tværs af de forskellige parter omkring borgeren på tæt hold, for at belyse de forhold der er vigtige og afgørende for såvel borger som medarbejdere.

7 Undersøgelser af denne art på implementeringsniveauet tager udgangspunkt i forestillingen om at en stor del af den endelige politik skabes i udførelsessituationen, det vil sige når de politiske målsætninger og planlægningen omsættes til handling. 7 Det er vanskeligt og ressourcekrævende at indhente data om indsatsen på dette niveau, hvor det særlige vidensobjekt er situationer med samspil mellem parterne. Dette kan for eksempel være en situation med genindlæggelse, hvor to eller flere parter, udover borgeren selv, er involveret. Forløbsundersøgelsen blev planlagt i et samarbejde mellem Videnscenteret og Roskilde og Fyns amter, den nordlige del af Ringkjøbing amt samt 40 af de tilhørende kommuner. Disse amter og kommuner er forskellige med hensyn til geografi og befolkning, og repræsenterer også forskellige initiativer til at forbedre samspillet, hvilket har været kriterier i udvælgelsen af amter og kommuner. Samarbejdet med de amtslige og kommunale myndigheder omfatter adgang til at kontakte og få medarbejdernes deltagelse i undersøgelsen. Borgerne blev kontaktet, og deltager efter samtykke i undersøgelsen via samarbejde med den amtslige myndighed. I undersøgelsen indgår 62 borgere og 147 tilknyttede medarbejdere fra sygehus-, distrikts- og socialpsykiatrien 1 som er blevet fulgt i perioden august 2004 til august Borgerne er mellem år, har diagnosen skizofreni, og modtager tilbud og ydelser fra to eller flere parter i det samlede tilbud. Både medarbejdere og borgere er blevet spurgt og interviewet om opfattelser og vurderinger af forløbet og om situationer med samspil. Samtidig er forløbene blevet tidsmæssigt registreret. I undersøgelsen er der særligt fokus på de forskellige situationer hvor der finder et samspil sted. Samspil er her defineret som de konkrete overgange fra et tilbud til et andet, eller når der justeres på indsatsen hos en eller flere parter med betydning for andre samtidige indsatser: Ændring af sociale tilbud Ændring af tilbud i distriktspsykiatrien Opstart eller ophør af et tilbud, herunder ved borgerens flytning til ny bopælskommune

8 8 Udskrivning fra sygehusafdeling Indlæggelse eller genindlæggelse på sygehusafdeling Fortælling om et forløb med samspil Fortællingen nedenfor er en beskrivelse af et forløb der indeholder mange forskellige former for samspil mellem 4-5 parter. Der er her, i lighed med rapportens øvrige beskrivelser af borgernes forløb, lagt vægt på at fremhæve en række situationer med god praksis. Nødvendig hjælp i de uoverskuelige situationer Henrik på 34 er indlagt på psykiatrisk afdeling. Han har været der i to måneder, og har modtaget flere former for behandling, herunder afprøvning af flere former for medicin og individuel psykoterapi. Behandlingen er efter alles opfattelse gået bedre end ved sidste indlæggelse, blandt andet fordi der fra afdelingens side har været kontakt til den kommunale SKP-ordning, som Henrik før indlæggelsen var visiteret til, og som har bidraget i tilrettelæggelsen af terapien. På afdelingen fik Henrik kort tid efter indlæggelsen den samme kontaktperson som ved sidste indlæggelse, hvilket betød tryghed og nemmere kommunikation. Samme kontaktperson fik også mulighed for at ledsage Henrik til undersøgelser på somatisk sygehus, blandt andet til observation for forhøjet blodtryk og sukkersygesymptomer. For de fleste i Henriks situation er det svært at komme hjem fra sygehuset og tage fat på livet igen med hvad det indebærer med at forstå sig selv på ny, efter kriser og behandling. For Henrik var det særlig svært første gang, mest fordi der ikke var hjælp til at komme i gang igen, som han havde forventet og var blevet stillet i udsigt ved samtaler på afdelingen. Den anden udskrivning foregik bedre, fordi han på det fælles møde på afdelingen fik at vide hvornår den kommunale SKP-medarbejder ville besøge ham første gang, og hvad de blandt andet skulle lave. Han fik også at vide at boligsituationen denne gang var på plads, og at SKPmedarbejderen var i gang med at lave aftale med kommunens sagsbehandler, men at der var tid nok til at nå de sager. Henrik havde givet samtykke til både mødet før udskrivning og til SKP-medarbejderens brug af oplysninger, hvilket han ikke kunne huske, men var tilfreds med at få fortalt igen.

9 Med disse ting på plads, var det overskueligt og fornuftigt, set fra Henriks synsvinkel, at forsøge at lave faste aftaler med både kontaktperson på afdelingen og SKP-medarbejderen om hvordan han skulle tage medicin i de første fire uger. Henrik kunne ringe til kontaktpersonen på afdelingen eller til SKP-medarbejderen, hvis han mellem besøgene blev i tvivl om medicin. 9 Visitering til distriktspsykiatrisk kontakt i stedet for kontakt til afdelingen ville først komme på tale efter 4 uger, fordi Henrik ikke kunne have flere personer omkring sig, men det blev forberedt med det samme. Af samme grund blev visitering til hjemmehjælp udsat, hvilket blev formidlet til sagsbehandleren via SKP-medarbejderen. Efter cirka 12 uger er indsatsen i en stabil fase. Henrik er i kontakt med distriktspsykiatrien hver 14. dag, og kan løbende aftale om det skal foregå som hjemmebesøg eller i ambulatorium. Denne kontakt har afløst det behov for sikkerhed som Henrik plejer at forbinde med sygehusafdelingen. SKP-medarbejderen, som besøger Henrik i egen bolig, har timer til ledsagelse, hvis det bliver nødvendigt i forhold til vanskelige gøremål i hverdagen. SKP-medarbejderen har en gang efter Henriks ønske ledsaget ham til egen læge for at sætte denne ind i det hidtidige forløb. Det samme var tilfældet med det første besøg af hjemmehjælp. I fremtiden ønsker Henrik den kontakt og hjælp som han har nu. Han ønsker flere timer til ledsagelse når han vil prøve at komme i gang med aktiviteter, på sigt helt for sig selv, for eksempel motion og idræt. Han har ikke lyst til at bruge værestedet, hvor han kom efter første indlæggelse, for han oplever at blive syg af at være sammen med andre syge. SKP-medarbejderen tager initiativ til at lave et fælles møde mellem Henrik, SKP-ordningen og distriktspsykiatrien for at finde ud af hvordan de eventuelt skal udvide støtten til ham i perioder hvor Henrik selv er opsøgende og vil forsøge at starte i en anden fritidsaktivitet. Forløb som genstandsfelt Borgere med en sværere psykiatrisk diagnose kommer ofte i kontakt med flere forskellige tilbud og professionelle. Det sker både i afklarings- og visiteringsfasen, i behandling og når borgeren modtager støtteforanstaltninger. De fleste har også brug for andre normal- og specialtilbud. Det kan for eksempel være somatisk sygehus, kommunal aktivering eller familierådgivning. Samspillet mellem normal- og specialtilbud kan være særlig vigtigt at understøtte, fordi borgeren i forvejen kan være i en sårbar og marginalise-

10 10 ret position og derfor ikke selv kan sørge for at få et udbytte af de øvrige tilbud. I både offentlige og private virksomheder der leverer serviceydelser, er der øget fokus på hvad der skaber sammenhæng for modtageren, og hvordan det bedst kan betale sig at tilrettelægge service og leverance. Eksempelvis har mange kommuner i de seneste år set på borgernes forløb med ydelser og krav mellem social- og arbejdsmarkedsområdet, og herunder også socialpsykiatrien. Det angår for eksempel spørgsmålet om der er behov for en sideløbende familierådgivning eller socialpsykiatrisk støtte som en forudsætning for at borgeren kan leve op til aktiveringsforpligtelsen. Tilsvarende er der på mange sygehuse øget vægt på at forbinde planlægningen mellem blandt andet somatiske og psykiatriske afdelinger, ud fra modeller for sammenhængende patientforløb. Når man gør forløbet til et genstandsfelt, får man øjnene op for de faktorer der ligger i mellem de til tider mange parter og deres kerneydelser, og endnu vigtigere, at samspillet mellem parterne er afgørende for at borgeren overhovedet er i stand til at modtage kerneydelsen. Sektorbegrebet I den offentligt finansierede indsats over for mennesker med en sindslidelse er der på den ene side mange parter involveret, med til tider specialiserede ydelser, som alle kan være relevante for helbredelse, bedring og rehabilitering. På den anden side er de mange parter i sig selv med til at øge kravene om at indsatsen skal hænge sammen. Når man taler om samspil på tværs af sektorerne, dækker det over at samfundet er opdelt i et antal beslutningssystemer med rødder i det formelle politiske og administrative apparat. I den samlede indsats over for mennesker med en sindslidelse er der også tale om en ministeriel opdeling af sektorerne, med en sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningssektor. Der er samlet set tale om en specialiseret opgavevaretagelse med det organisatoriske dilemma at alle opgaverne ikke kan løses af samme forvaltningsmyndighed. Området er derfor præget af byrden med delt forvaltning, ansvarsfordeling og finansiering. I Danmark har social- og sundhedssektoren undergået mange forandringer i flere omgange i de seneste tre årtier, med organisatoriske omlægninger

11 og en væsentlig udbygning. I takt med den administrative og politiske decentralisering samt en større specialisering, er der opstået et stigende behov for samordning af politikker og organisatoriske løsninger samt generel kommunikation på tværs af foranstaltninger, specialer og myndigheder. 11 Decentralisering har givet amter og kommuner mulighed for at udvikle tilbud tilpasset regionale og lokale forhold, ud fra tanken om at nærhed betyder bedre økonomiske dispositioner og ansvarlighed. Strukturreformen bryder med denne tradition, idet den indeholder en centralisering hvor ræsonnementet er at øge effektivitet og kvalitet via stordriftsfordele og faglig bæredygtighed. Godt og dårligt samspil Et dårligt samspil kan betyde at vi får mindre for skattekronerne, for eksempel når arbejdsdelingen mellem to parter er uhensigtsmæssig, eller mere direkte ved at ressourcer går tabt ved en mangelfuld koordination. Et dårligt samspil kan også gå hårdt ud over de borgere som er særligt afhængige af samspillets kvalitet. Det gælder blandt andet mennesker med sindslidelser som typisk er mere afhængige af en udefrakommende koordination, end mere ressourcestærke modtagere af offentlige ydelser. Ser man bort fra problemer med forsyningsforpligtelse og serviceniveauet 2, kan samspil anskues på tre niveauer 1. På det praktiske niveau handler samspil om basal koordination mellem sektorerne. Det er for eksempel om hjemkommunen er blevet telefonisk eller skriftligt informeret, så der kan tages stilling til en foranstaltning når borgeren bliver udskrevet fra sygehuset. 2. På vidensniveauet handler samspil om kendskab til mål, indhold og planlægning mellem sektorerne, især når der er parallelle indsatser som borgeren modtager fra flere parter. Det er for eksempel når borgeren flytter til nyt botilbud, og der samtidig sker ændringer i den distriktspsykiatriske kontakt til borgeren. 3. På det strategiske niveau handler samspil om en fælles evaluering af borgerens behov og relevante indsatstyper, så der hele tiden tages udgangspunkt i det samlede tilbud på tværs af sektorerne.

12 12 Idealet om synergi Idealet med samspil er at opnå synergieffekter, det vil sige hvor borgerens udbytte af det samlede tilbud overstiger tilbuddene anskuet som enkelte elementer. Det er eksempelvis når medicinering af en person med skizofreni opfølges af pædagogisk støtte til at håndtere hverdagslivet, som hermed får en positiv betydning for den daglige medicinadministration og for medicinens effekt. Ved fravær af synergieffekt eller ved manglende samspil reduceres effekten af de enkelte indsatser med risiko for tilbagefald og ny indlæggelse. Et eksempel er hvis borgeren bliver udskrevet uden noget opfølgende tilbud, hvorved den forudgående medicinske og terapeutiske behandling kan miste sin værdi. Endelig kan samspil ende med en konflikt. Det er for eksempel når forskellige faggrupper på tværs af sektorerne anvender uforenelige terapeutiske metoder over for borgeren, eller når borgeren får præsenteret forskellige forventninger til hvorvidt en given indsatsform er relevant. Der kan opstilles en række hypoteser om hvad der genererer det gode eller dårlige samspil 3. De samme hypoteser ligger til grund for undersøgelsen: Hvem gør hvad. Der kan være enighed eller opstå konflikter med hensyn til hvem der skal gøre hvad i indsatsen rettet mod borgeren. Konflikterne kan opstå mellem faggrupper eller mellem organisationer, ud fra hvad aktørerne betragter som deres domæner og gør hævd på. Behov og behandling. Der kan være enighed eller opstå konflikt om definitionen af borgerens behov, og hvilken behandlingsteknologi der er relevant. Indsatsen over for mennesker med en sindslidelse har en lang historie præget af uenighed om sindslidelsens ætiologi 4. Det kan igen være forbundet med professionelle værdier eller sektorlogikker. Ansvar og ressourcefordeling. Der kan være en opfattelse af fælles mål, eller der kan opstå konflikt om ansvar og ressourcefordeling mellem de parter som hver især bidrager til det samlede tilbud. En borger kan for eksempel få brug for genindlæggelse, men sygehuset kan opfatte dette behov som en følge af manglende investering eller resultater fra botilbuddets side. Her er forskelle i den ene parts afhængighed af den anden part en vigtig faktor.

13 Forskellige driftsvirkeligheder. Et godt eller dårligt samspil kan skyldes at parterne i samspillet er så forskellige med hensyn til organisering, styring og faglighed at der opstår problemer med kommunikation mellem de forskellige driftsvirkeligheder. 13 Kvalitet af samspil Der er mange dimensioner af kvalitet, og det gør det til en kompleks opgave at vurdere om samspillet er godt eller dårligt. Kvaliteten af det faglige samspil handler om vurderingen af borgerens behov og valg af metoder i indsatsen, hvor professionerne kan have forskelligt syn på hvad det er der skal samarbejdes om. Kvaliteten har også en organisatorisk dimension som handler om graden af koordination på de forskellige niveauer. Beregning af omkostninger for givne forløb med samspil på tværs af sektorerne kan udtrykke en snævert defineret økonomisk kvalitet. En bredere anlagt økonomisk vurdering kan inddrage målopfyldelse for behandlingen, og om samspillet har medført flere eller færre sociale eller sundhedsmæssige ydelser i både de primære og sekundære sektorer 5. Endelig udgør borgerens og medarbejdernes tilfredshed med samspillet en direkte kilde til vurdering af kvaliteten. Andre undersøgelser om samspil Denne undersøgelse Forløb på tværs er den tredje i Videnscenterets projekt om det tværsektorielle samspil som blev igangsat i 2004 og afsluttet i De to øvrige undersøgelser er Syn på samspil om brugeres og pårørendes opfattelser af samspil (2005), og Organisering af samspil (2006) om hvordan organisering og styring kan være afgørende for samspillets kvalitet. Projektets tre undersøgelser supplerer hinanden ved at analysere forudsætninger for samspillet på forskellige niveauer i tilblivelsen af den endelige politik; organisations-, implementerings- og modtagerniveauet. Resultater og anbefalinger kan indgå som parametre for planlægning og prioritering på det politiske niveau.

14 14 Det er vigtigt at henlede opmærksomheden på de mange andre bidrag og debatter om tværsektorielt samspil i psykiatrien. Det er blandt andet projekt Fælles Værdier (2005), som også blev igangsat af Udvalget for bedre samspil, og som peger på muligheder for et fælles værdi- og arbejdsgrundlag på tværs af de mange parter 6. Det er HMS undersøgelserne (hjemløse, misbrugere, sindslidende) med blandt andet publikationen Hænger det sammen? (2003) 7. Et andet aktuelt eksempel er DSI s undersøgelse Sammenhæng i tilbuddene for psykisk syge (2004) 8, med beskrivelse og analyse af blandt andet opsøgende psykoseteams. Samtidig skal det fremhæves at problematikken omkring samspil ikke er ny. Mange af de problemer der betyder manglende sammenhæng i tilbuddene til borgeren, er de samme i dag som for tyve år siden. Det kan man for eksempel læse sig til i konferencerapporten fra temaplanrunden, særligt om distriktspsykiatrien fra , som blandt andet skulle forberede samordning og integration for 1990 ernes psykiatri.

15 SAMSPILLET MELLEM MEDARBEJDERE OG BORGERE 15 I det følgende bliver resultaterne af undersøgelsen beskrevet i 9 afsnit, som hver belyser en vigtig dimension af samspil. Det drejer sig om de problemer og muligheder medarbejderne står overfor når de skal sikre sammenhængende forløb for borgeren, og om hvorvidt de redskaber de har til rådighed, slår til. Det drejer sig også om mødet mellem medarbejder og borger, og om hvordan borgerens opfattelser og forslag bliver brugt. I slutningen af hvert afsnit er der en opsummering med hovedindtryk fra undersøgelsen og med vurderinger af muligheder og barrierer. De primære datakilder er medarbejderne og borgerne som løbende har besvaret spørgeskemaer og er blevet interviewet om indsatsen og om specifikke situationer med samspil. Der er desuden gennemført uddybende interviews i 12 udvalgte forløb med medarbejdere der yder en indsats over for samme borger. Tabeller og figurer der fremstiller kvantitative svar fra medarbejdere og borgere, bygger på følgende forudsætninger 10 : 1. I undersøgelsen indgår 62 borgere, som er fulgt i en periode på måneder 2. I undersøgelsen indgår 147 medarbejdere primært fra sygehus-, distrikts- og socialpsykiatri 3. Efter frasortering er der opnået 348 spørgeskemabesvarelser fra medarbejderne 4. Efter frasortering er der opnået 218 interviews med borgerne i undersøgelsen 5. I undersøgelsen indgår data om 64 konkrete situationer med samspil, hvor der er opnået data fra borgeren og en eller flere tilknyttede medarbejdere I kapitlet indgår eksempler på borgeres forløb beskrevet i koncentreret form. De skal tjene til at give læseren et indtryk af de meget forskellige forløb og de vilkår de udspiller sig indenfor. Eksemplerne viser hvad et godt og mindre godt samspil kan betyde for borgeren. Beskrivelserne er anonymiseret, hvilket også gælder de mundtlige svar fra borgere og medarbejdere.

16 16 1. PROFILEN AF DET SAMLEDE TILBUD Borgerne i undersøgelsen er voksne mellem år, de fleste (48 %) er dog mellem år. Alle har en skizofrenidiagnose, og i lighed med generel statistik for denne diagnose er de fleste borgere i undersøgelsen mænd (75 %). Enkelte har haft deres sygdomsdebut i undersøgelsesperioden, men de fleste har haft diagnosen i mere end 10 år (53 %). En del (27 %) har udover sindslidelsen et misbrugsproblem. Tabel 1: Tilbudsprofil og tilknytning til de enkelte tilbud Tilbud Gennemsnitligt Indbyrdes vægt antal dage af tilbuddene, ud per år borgeren fra visitationser visiteret periode (%) Sygehusbehandling 31 3 Ambulant behandling 41 4 Distriktspsykiatri Dagtilbud i sygehusregi / daghospital 11 1 Botilbud eller bostøtte amt Botilbud eller bostøtte kommune Støtte- og kontaktpersonordning (SKP) Dagtilbud af social karakter / værested Hjemmesygeplejerske 30 3 Hjemmehjælp 45 5 Tilbud om undervisning rettet mod målgruppen 6 1 Tilbud om beskæftigelse rettet mod målgruppen 29 3 Privatpraktiserende speciallæge 10 1 Andre tilbud Note til tabel 1: Tabellen er baseret på registrering af antal ugedage som de 62 borgere i undersøgelsen er visiteret til de pågældende tilbud i undersøgelsesperioden august 2004-august Beregningen af gennemsnitligt antal dage per år giver et omtrentligt billede for målgruppen, men er behæftet med usikkerhed som følge af manglende præcision og kontraster i medarbejdernes registrering af start- og slutdatoer for tilbuddene. Omfanget af ydelser fra kommunal hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske samt privatpraktiserende speciallæge vurderes til at være større, men der mangler registrering. Forløbene i undersøgelsen strækker sig fra måneder, men det vurderes at der skal måneder til at give et dækkende billede af en forløbsprofil som følge af variationer i tilbuddene over tid

17 Af tabel 1 fremgår det hvilke tilbud en gennemsnitlig borger i denne målgruppe modtager fra hvad man kan kalde kerneindsatserne i sygehus-, distrikts- og socialpsykiatrien. Der er altså tale om en profil af de tilbud som borgeren modtager efter visitering eller indlæggelse. Første kolonne viser det gennemsnitlige antal dage per år hvor borgeren er visiteret til tilbuddet. Anden kolonne viser den indbyrdes vægt af de forskellige tilbud, efter samme præmis om hvor lang tid borgeren er visiteret til tilbuddet. 17 Den store grad af tilknytning til distriktspsykiatrien er markant. Stort set alle borgerne i undersøgelsen har en varig tilknytning til distriktspsykiatrien i hele perioden på 1½ til 2 år. Undtagelserne er nogle borgere i amtslige botilbud samt borgere der oplever en bedring og derfor overgår til fortrinsvis socialpsykiatriske tilbud og kontakt til egen læge. Den store grad af tilknytning til distriktspsykiatrien vidner dels om omlægningen fra en sygehusbaseret til ambulant indsats i sundhedssektoren. Dels viser det muligheden for at distriktspsykiatrien kan varetage en koordinerende funktion i kraft af at være den mest gennemgående part i det samlede tilbud. Det er dog vigtigt at huske på at mange borgere oplever en større tilknytning til socialpsykiatrien. Dette ville fremgå af en timemæssig opgørelse, hvor de forskellige socialpsykiatriske tilbud vejer tungt med løbende og stor kontakt til borgeren, især når der er tale om bostøtte eller sociale dagtilbud. Når der i forløbene ikke i forvejen er en formaliseret tovholderfunktion, er det ofte en af de tilknyttede medarbejdere fra socialpsykiatrien, ud fra en hyppigere kontakt og et deraf bedre kendskab til borgeren, der bliver betragtet som den centrale medarbejder i det samlede tilbud. Det fremgår af tabel 1 at tilbud rettet mod beskæftigelse og uddannelse, kun udgør en mindre andel. Dog rummer nogle af dagtilbuddene i den sociale sektor også beskæftigelsesrettede aktiviteter. Desuden dækker kategorien andre tilbud over blandt andet virksomhedspraktik, private kurser samt revalideringsforløb i amtsligt regi eller som individuelle ordninger for borgeren. Både borgere og medarbejdere efterspørger flere tilbud som kan orientere indsatsen mere mod civilsamfund og normaltilbud 11.

18 18 Typisk modtager borgeren flere tilbud end de kerneindsatser til målgruppen som fremgår af tabel 1. Dermed har borgeren kontakt med andre og flere parter i det samlede tilbud. Det drejer sig om egen læge eller lægekonsulent, normal- og specialtilbud i kommunalt regi, især på kontanthjælps- eller pensionsområdet, samt behandling på somatisk sygehus. Når der er tale om misbrug, kan der også indgå amtslig eller kommunal misbrugsbehandling. Forskellige typer forløb På tværs af de 62 forløb er der stor forskel på hvad der sker i indsatsen, og hvilke tilbud borgeren modtager. Det angår især de socialpsykiatriske tilbud, arbejdsdelingen mellem social- og distriktspsykiatrien, og hvordan der er søgt at skabe sammenhæng. Forskellene gør det vanskeligt at sammenligne hvad der sker i forløbene. De borgere som skifter bopælskommune eller amtskommune i undersøgelsesperioden, modtager i nogle tilfælde ganske andre tilbud hvor de kommer hen, typisk ved at der tages udgangspunkt i de bestående tilbud i den nye kommune eller amtskommune. På trods af de store forskelle er der nedenfor gjort et forsøg på at kategorisere tre typer af forløb og indsats i forhold til målgruppen, som sandsynligvis også vil kunne identificeres på landsplan: 1. Stabile forløb med få situationer med samspil og skift af tilbud, med relativt få parter (3-6), og med kerneindsatser fra distriktspsykiatri og kommunal socialpsykiatri. 2. Ustabile forløb med mere komplekse problemstillinger og mange situationer med samspil og skiftende tilbud, med flere parter (4-10), og med kerneindsatser fra sygehus-, distrikts- og socialpsykiatri (både kommunal og amtslig). 3. Forløb med stationære tilbud i form af længerevarende amtslige botilbud, med færre parter (2-4), og med kerneindsatser fra social- og sygehuspsykiatri samt ekstern eller integreret misbrugsbehandling. Disse forløb ser ud til at være enten meget stabile, eller meget ustabile med mange genindlæggelser.

19 Forløbsbeskrivelsen nedenfor er et eksempel på et forløb med mange parter, som på trods af akutte situationer, kompleksitet og ambivalens hos borgeren bliver håndteret professionelt i kraft af løbende kommunikation mellem parterne, som hver især er villige til at påtage sig et ansvar for de udfordringer der dukker op i forløbet. 19 Det faste netværk kan håndtere vilde problemer Bjørn er 28 år, og har haft diagnosen skizofreni i 1½ år. Bjørns kontaktpersoner har alle oplevet at han kan optræde meget ambivalent i forhold til skiftende former for indsats. Hans lidelse svinger hastigt mellem optræk til psykoser og stabilitet, perioder med forsvinden fra egen bolig og botilbud, og genvunden stabilitet under og efter flere præventive indlæggelser. Hans ambivalens påvirker også medicinadministrationen. Sommetider beder han om hjælp til at fastholde rutinerne, og til andre tider nægter han at lade sig hjælpe. Han er i perioder meget handlekraftig og initiativrig, og ønsker selv at deltage i planlægningen af de forskellige tilbud. Bjørns forløb i undersøgelsen over to år er præget af skiftende tilbud, hvor de centrale medarbejdere fra distriktspsykiatri, SKP-ordning, kommunens visitationsenhed og sygehus løbende reagerer på de mange afbrudte tilbud, og samarbejder om at finde nye tilbudskonstellationer. Blandt andet bliver Bjørn tilbudt et udenamtsligt botilbud for at komme væk fra utryghed, stress og trusler i eget boligmiljø. Det er også i kraft af en fælles indsats at det lykkes at opspore Bjørn, som i et godt stykke tid ikke havde været i kontakt med hverken SKP-ordning eller distriktspsykiatrien, og heller ikke havde været at finde i egen bolig. Han bliver atter indlagt for at stabilisere situationen, dæmpe angst og genoptage medicin. Der indkaldes i god tid til fælles udskrivningsmøder på sygehus, hvor alle parter med få undtagelser deltager. Der er i forvejen en stor integration mellem distriktspsykiatrien og kommunens SKP-ordning, blandt andet med udgangspunkt i fælles matrikel. Distriktspsykiatri og SKP-ordning supplerer hinanden via overlappende indsatsområder, blandt andet den ugentlige medicinudlevering og -administration. I hele forløbet foregår samarbejdet med jævnlig og gensidig information mellem faste kontaktpersoner fra sygehus (sygehuset anvender en model med to kontaktpersoner), distriktspsykiatri, SKP-ordning, botilbud og visitator.

20 20 I forbindelse med opholdet i udenamtsligt botilbud opretholder distriktspsykiatri og SKP-ordning tilbuddet til borgeren i en tre måneders periode med henblik på opfølgning og overlevering til det andet amts distrikts- og socialpsykiatri. Det viser sig frugtbart i den forstand at botilbuddet viser sig at være uhensigtsmæssigt, og at Bjørn alligevel ikke ønsker at bo der. Bjørn kan umiddelbart vende tilbage til oprindeligt amt og kommune i en midlertidig bolig og med et kontinuerligt tilbud, dog efter endnu en indlæggelse. Bjørns forløb er meget komplekst og med mange parter involveret (6-8), men der er et tæt fagligt og logistisk samspil, blandt andet i kraft af personkendskab, intensiv informationsudveksling og faglig dialog mellem medarbejderne. Medarbejderen fra sygehuset synes dog at hun har en for begrænset kontakt med og viden om borgerens civile miljø; en større mulighed for at følge borgeren kunne efter hendes mening også optimere behandlingen i sygehusregi. Der er en kort vej mellem praksis og visiteringsfasen i kommunen. Det som med tiden bliver et fast netværk omkring borgeren, oparbejder også en fælles viden om de øvrige tilbud, herunder det udenamtslige botilbud. Forløbet er et eksempel på at samspil betragtes som en kerneopgave, der her fylder tidsmæssigt mere end alle andre opgaver. I et kritisk perspektiv ville en formaliseret tovholderfunktion kunne have sparet en del tid og opmærksomhed hos de øvrige medarbejdere, og dermed ville et forløb med dobbelt eller tredobbelt kapacitet for de samme funktioner være undgået. Opsummering Forløbene er meget forskellige hvad angår involverede parter, arbejdsdeling og former for samspil. Det er en følge af den udstrakte decentralisering i den offentlige sektor som gør at indsatsen er tilrettelagt forskelligt på tværs af landet, og hvor borgeren derfor kan opleve væsentlige forskelle afhængig af bopæl. Det er relevant at skelne mellem borgernes forløb og investere særligt i de forløb som kræver ekstra opmærksomhed og kompetence for at hænge sammen. Det er forløb der er kendetegnet af eller hvor der kan forventes ustabilitet og mange parter. Disse forløb kan f.eks. understøttes med en tovholderfunktion på tværs af parterne. Nogle amter og kommuner i undersøgelsen har i forvejen en organisering der tager højde for at forløbene kan blive komplekse og give problemer i samspillet 12. Det er i princippet den samme differentiering der er tale om andre steder i landet, hvor nogle bor-

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren Frederiksberg Kommune og Region Hovedastadens Psykiatri Psykiatrisk Center Frederiksberg http://frontend.xstream.dk/regionh/index/psykiatrien?id=2959&page=3&category=29&search=

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse GENTOFTE KOMMUNE. Individuel bostøtte til borgere med sindslidelse og/ eller misbrug. Lov om social service 85.

Ydelsesbeskrivelse GENTOFTE KOMMUNE. Individuel bostøtte til borgere med sindslidelse og/ eller misbrug. Lov om social service 85. Ydelsesbeskrivelse Overskrift Socialpsykiatrisk Team Lov om social service 85 Leverandør Gentofte Kommune Det Socialpsykiatriske Team på Stolpegårdsvej og Broholms Alle Stolpegårdsvej 25,st., 2820 Gentofte,

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet Side 1 af 10 DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet (Rehabiliteringsforløb svarer til det, som regeringen kalder ressourceforløb i udspillet til en førtidspensionsreform

Læs mere

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed JOBPROFIL Vicedirektør Den Sociale Virksomhed 1. Indledning Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en vicedirektør. Jobprofilen

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere