VIDENSCENTER FOR SOCIALPSYKIATRI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDENSCENTER FOR SOCIALPSYKIATRI"

Transkript

1 VIDENSCENTER FOR SOCIALPSYKIATRI Februar 2007

2 SAMSPIL PÅ TVÆRS - Med udgangspunkt i forløb med behandling og støtte, svarer brugere og medarbejdere på hvor det virker og hvor det knirker i samspillet mellem sektorerne. Videnscenter for Socialpsykiatri, 2007 Printed in Denmark 2007 Projektleder: Klaes Guldbrandsen Sproglig bearbejdning: Marianne Bjerborg Tegning: Peter Lautrop Tryk: Salogruppen as Oplag: 2000 ISBN: Hæftet er udsendt gratis til kommuner, amter og regioner i Yderligere eksemplarer kan rekvireres hos Videnscenter for Socialpsykiatri for 50 kr. plus forsendelsesomkostninger eller downloades gratis fra Der kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

3 INDHOLD Forord... 4 Læsevejledning... 5 Indledning... 5 Samspillet mellem medarbejdere og borger Profilen af det samledet tilbud Tilfredshed med samspillet Ventetid og timing Fagligt samspil via miks af støtte og behandling Inddragelse på tværs Planers værdi som styringsinstrument Midt i mellem parterne Amtslige botilbud Når en medarbejder kigger fremad Opsamling Konklusion 1: Bedre information og kommunikation mellem parterne Konklusion 2: Samspil skal være en kerneydelse for hele organisationen Konklusion 3: Inddrag borgeren og lav selektiv styring af de komplekse forløb Konklusion 4: Intet samspil uden tilbud Om forløbsundersøgelsen Formål og design Metodisk problemer

4 4 FORORD Borgere med sindslidelser får ofte brug for hjælp fra forskellige dele af social- og sundhedssektorerne. Når der er tale om mange parter med hver deres specialiserede varetagelse af opgaven, kan samme specialisering og kyndighed betyde en for snæver afgrænsning af hjælpen eller at væsentlige behov som ligger mellem sektorernes kerneydelser overses. De mange medarbejdere med direkte kontakt til borgeren skal udføre de opgaver som deres respektive organisationer er opbygget efter at varetage, men medarbejderne skal samtidig have øje for om de selv eller de andre parter i indsatsen gør det rigtige over for borgeren. Ved at følge 62 borgere og deres kontaktpersoner i to år, ser undersøgelsen på hvad der sker på implementeringsniveauet, der hvor politikker og styringsformer møder praksis. Det store spørgsmål er om der er et samspil mellem de ydelser som borgeren enten på skift eller på samme tid modtager fra to eller flere parter. Organiseringen af det samlede tilbud til mennesker med en sindslidelse er med kommunalreformen ændret fra og med Reformen betyder i sig selv en del arbejde med at tilrettelægge driften inden for de nye kommuneog regionsgrænser, men det er også en lejlighed til at overveje hvilke forudsætninger der skal til for at forbedre indsatsen. Denne undersøgelse stiller skarpt på forhold der kan betyde muligheder eller barrierer for samspillet i indsatsen. Mange af disse forhold på implementeringsniveauet er vigtige at huske på, fordi de gælder uanset valg af forvaltningsstruktur. Undersøgelsen er den tredje, og sidste, i Videnscenter for Socialpsykiatris tværsektorielle projekt. De to øvrige undersøgelser er Syn på Samspil om brugernes og de pårørendes opfattelser af samspil (2005) og Organisering af samspil om lederes syn på hvordan man kan organisere og styre samspil (2006). Undersøgelserne er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Sygekassernes Helsefond og Videnscenter for Socialpsykiatri. Tak til de mange medarbejdere og borgere der har stillet deres tid og vurderinger til rådighed for undersøgelsen. God læselyst. Klaes Guldbrandsen Projektleder

5 LÆSEVEJLEDNING Fremstillingen falder i fire dele del: Formål med undersøgelsen Første afsnit beskriver formålet med undersøgelsen; hvad sker der i 62 forskellige borgeres forløb - borgere der alle modtager tilbud på tværs af flere parter og sektorer? 2. del: Resultaterne af undersøgelsen i tekst og tal Resultaterne er samlet i 9 afsnit, som hver belyser vigtige dimensioner af samspil. Heri indgår analyser af opfattelser og vurderinger fra de borgere og medarbejdere som deltager i undersøgelsen. Der er medtaget beskrivelser af enkelte forløb med borgere dels for at give læseren et indblik i de forskellige driftsbetingelser der er tale om, og dels for at anskueliggøre hvad det gode og det mindre gode samspil betyder i borgerens liv med en sindslidelse. 3. del: Opsamling og forslag I tredje del følger en opsamling af hele undersøgelsen med beskrivelse af de faktorer der betyder muligheder og problemer i samspillet på implementeringsniveauet, hvor borger og frontmedarbejdere mødes. 4. del: Beskrivelse af undersøgelsens metode Til sidst er der en beskrivelse af undersøgelsens tilrettelæggelse og metode. Beskrivelsen af undersøgelsens gang giver i sig selv et indblik i hvordan det kan være en udfordring at arbejde med samspil.

6 6 INDLEDNING I 2001 nedsatte Sundheds- og Socialministeriet Udvalget vedrørende bedre samspil mellem tilbuddene i Psykiatrien og Socialpsykiatrien. Udvalget foretog en indkredsning af barrierer for sammenhæng i indsatsen, og kom med forslag til initiativer der kunne styrke sammenhæng og kontinuitet. Med baggrund i dette udvalgs anbefalinger igangsatte Videnscenter for Socialpsykiatri i 2004 projektet, Samspil mellem sundheds- og socialsektoren i indsatsen over for mennesker med en sindslidelse. Som en del af projektet handler denne undersøgelse om i alt 62 borgere og deres forløb som modtagere af ydelser på tværs af social- og sundhedssektor og øvrige parter. Videnscenterets projekt blev indledt i 2004 før kommunalreformen blev besluttet. Undersøgelserne bygger på data hentet fra blandt andet amter og kommuner fra før 2007, men undersøgelsernes fokus er blevet tilrettelagt, så analyser og forslag til at forbedre samspillet, er relevante uanset valg af forvaltningsstruktur. Formål Det overordnede formål for Videnscenterets projekt er at undersøge hvilke faktorer der udgør barrierer eller muligheder i en indsats hvor et samspil er påkrævet, og komme med forslag til virksomme elementer, der kan understøtte samspillet mellem sektorerne. Denne viden skal anvendes i kvalitetsudvikling i indsatsen over for mennesker med sindslidelse. I forløbsundersøgelsen er der set på hvad der sker i samspillet på implementeringsniveauet, det vil sige mellem borgeren og frontmedarbejderne som er i direkte kontakt med hinanden. Undersøgelsen er ikke en evaluering af om amter og kommuner leverer en tilfredsstillende indsats. I stedet lægges der vægt på at fremstille gode eksempler, som kan inspirere andre. Mulighed for at følge borger og medarbejdere Videnscenteret har med undersøgelsen en intention om at følge indsatsen på tværs af de forskellige parter omkring borgeren på tæt hold, for at belyse de forhold der er vigtige og afgørende for såvel borger som medarbejdere.

7 Undersøgelser af denne art på implementeringsniveauet tager udgangspunkt i forestillingen om at en stor del af den endelige politik skabes i udførelsessituationen, det vil sige når de politiske målsætninger og planlægningen omsættes til handling. 7 Det er vanskeligt og ressourcekrævende at indhente data om indsatsen på dette niveau, hvor det særlige vidensobjekt er situationer med samspil mellem parterne. Dette kan for eksempel være en situation med genindlæggelse, hvor to eller flere parter, udover borgeren selv, er involveret. Forløbsundersøgelsen blev planlagt i et samarbejde mellem Videnscenteret og Roskilde og Fyns amter, den nordlige del af Ringkjøbing amt samt 40 af de tilhørende kommuner. Disse amter og kommuner er forskellige med hensyn til geografi og befolkning, og repræsenterer også forskellige initiativer til at forbedre samspillet, hvilket har været kriterier i udvælgelsen af amter og kommuner. Samarbejdet med de amtslige og kommunale myndigheder omfatter adgang til at kontakte og få medarbejdernes deltagelse i undersøgelsen. Borgerne blev kontaktet, og deltager efter samtykke i undersøgelsen via samarbejde med den amtslige myndighed. I undersøgelsen indgår 62 borgere og 147 tilknyttede medarbejdere fra sygehus-, distrikts- og socialpsykiatrien 1 som er blevet fulgt i perioden august 2004 til august Borgerne er mellem år, har diagnosen skizofreni, og modtager tilbud og ydelser fra to eller flere parter i det samlede tilbud. Både medarbejdere og borgere er blevet spurgt og interviewet om opfattelser og vurderinger af forløbet og om situationer med samspil. Samtidig er forløbene blevet tidsmæssigt registreret. I undersøgelsen er der særligt fokus på de forskellige situationer hvor der finder et samspil sted. Samspil er her defineret som de konkrete overgange fra et tilbud til et andet, eller når der justeres på indsatsen hos en eller flere parter med betydning for andre samtidige indsatser: Ændring af sociale tilbud Ændring af tilbud i distriktspsykiatrien Opstart eller ophør af et tilbud, herunder ved borgerens flytning til ny bopælskommune

8 8 Udskrivning fra sygehusafdeling Indlæggelse eller genindlæggelse på sygehusafdeling Fortælling om et forløb med samspil Fortællingen nedenfor er en beskrivelse af et forløb der indeholder mange forskellige former for samspil mellem 4-5 parter. Der er her, i lighed med rapportens øvrige beskrivelser af borgernes forløb, lagt vægt på at fremhæve en række situationer med god praksis. Nødvendig hjælp i de uoverskuelige situationer Henrik på 34 er indlagt på psykiatrisk afdeling. Han har været der i to måneder, og har modtaget flere former for behandling, herunder afprøvning af flere former for medicin og individuel psykoterapi. Behandlingen er efter alles opfattelse gået bedre end ved sidste indlæggelse, blandt andet fordi der fra afdelingens side har været kontakt til den kommunale SKP-ordning, som Henrik før indlæggelsen var visiteret til, og som har bidraget i tilrettelæggelsen af terapien. På afdelingen fik Henrik kort tid efter indlæggelsen den samme kontaktperson som ved sidste indlæggelse, hvilket betød tryghed og nemmere kommunikation. Samme kontaktperson fik også mulighed for at ledsage Henrik til undersøgelser på somatisk sygehus, blandt andet til observation for forhøjet blodtryk og sukkersygesymptomer. For de fleste i Henriks situation er det svært at komme hjem fra sygehuset og tage fat på livet igen med hvad det indebærer med at forstå sig selv på ny, efter kriser og behandling. For Henrik var det særlig svært første gang, mest fordi der ikke var hjælp til at komme i gang igen, som han havde forventet og var blevet stillet i udsigt ved samtaler på afdelingen. Den anden udskrivning foregik bedre, fordi han på det fælles møde på afdelingen fik at vide hvornår den kommunale SKP-medarbejder ville besøge ham første gang, og hvad de blandt andet skulle lave. Han fik også at vide at boligsituationen denne gang var på plads, og at SKPmedarbejderen var i gang med at lave aftale med kommunens sagsbehandler, men at der var tid nok til at nå de sager. Henrik havde givet samtykke til både mødet før udskrivning og til SKP-medarbejderens brug af oplysninger, hvilket han ikke kunne huske, men var tilfreds med at få fortalt igen.

9 Med disse ting på plads, var det overskueligt og fornuftigt, set fra Henriks synsvinkel, at forsøge at lave faste aftaler med både kontaktperson på afdelingen og SKP-medarbejderen om hvordan han skulle tage medicin i de første fire uger. Henrik kunne ringe til kontaktpersonen på afdelingen eller til SKP-medarbejderen, hvis han mellem besøgene blev i tvivl om medicin. 9 Visitering til distriktspsykiatrisk kontakt i stedet for kontakt til afdelingen ville først komme på tale efter 4 uger, fordi Henrik ikke kunne have flere personer omkring sig, men det blev forberedt med det samme. Af samme grund blev visitering til hjemmehjælp udsat, hvilket blev formidlet til sagsbehandleren via SKP-medarbejderen. Efter cirka 12 uger er indsatsen i en stabil fase. Henrik er i kontakt med distriktspsykiatrien hver 14. dag, og kan løbende aftale om det skal foregå som hjemmebesøg eller i ambulatorium. Denne kontakt har afløst det behov for sikkerhed som Henrik plejer at forbinde med sygehusafdelingen. SKP-medarbejderen, som besøger Henrik i egen bolig, har timer til ledsagelse, hvis det bliver nødvendigt i forhold til vanskelige gøremål i hverdagen. SKP-medarbejderen har en gang efter Henriks ønske ledsaget ham til egen læge for at sætte denne ind i det hidtidige forløb. Det samme var tilfældet med det første besøg af hjemmehjælp. I fremtiden ønsker Henrik den kontakt og hjælp som han har nu. Han ønsker flere timer til ledsagelse når han vil prøve at komme i gang med aktiviteter, på sigt helt for sig selv, for eksempel motion og idræt. Han har ikke lyst til at bruge værestedet, hvor han kom efter første indlæggelse, for han oplever at blive syg af at være sammen med andre syge. SKP-medarbejderen tager initiativ til at lave et fælles møde mellem Henrik, SKP-ordningen og distriktspsykiatrien for at finde ud af hvordan de eventuelt skal udvide støtten til ham i perioder hvor Henrik selv er opsøgende og vil forsøge at starte i en anden fritidsaktivitet. Forløb som genstandsfelt Borgere med en sværere psykiatrisk diagnose kommer ofte i kontakt med flere forskellige tilbud og professionelle. Det sker både i afklarings- og visiteringsfasen, i behandling og når borgeren modtager støtteforanstaltninger. De fleste har også brug for andre normal- og specialtilbud. Det kan for eksempel være somatisk sygehus, kommunal aktivering eller familierådgivning. Samspillet mellem normal- og specialtilbud kan være særlig vigtigt at understøtte, fordi borgeren i forvejen kan være i en sårbar og marginalise-

10 10 ret position og derfor ikke selv kan sørge for at få et udbytte af de øvrige tilbud. I både offentlige og private virksomheder der leverer serviceydelser, er der øget fokus på hvad der skaber sammenhæng for modtageren, og hvordan det bedst kan betale sig at tilrettelægge service og leverance. Eksempelvis har mange kommuner i de seneste år set på borgernes forløb med ydelser og krav mellem social- og arbejdsmarkedsområdet, og herunder også socialpsykiatrien. Det angår for eksempel spørgsmålet om der er behov for en sideløbende familierådgivning eller socialpsykiatrisk støtte som en forudsætning for at borgeren kan leve op til aktiveringsforpligtelsen. Tilsvarende er der på mange sygehuse øget vægt på at forbinde planlægningen mellem blandt andet somatiske og psykiatriske afdelinger, ud fra modeller for sammenhængende patientforløb. Når man gør forløbet til et genstandsfelt, får man øjnene op for de faktorer der ligger i mellem de til tider mange parter og deres kerneydelser, og endnu vigtigere, at samspillet mellem parterne er afgørende for at borgeren overhovedet er i stand til at modtage kerneydelsen. Sektorbegrebet I den offentligt finansierede indsats over for mennesker med en sindslidelse er der på den ene side mange parter involveret, med til tider specialiserede ydelser, som alle kan være relevante for helbredelse, bedring og rehabilitering. På den anden side er de mange parter i sig selv med til at øge kravene om at indsatsen skal hænge sammen. Når man taler om samspil på tværs af sektorerne, dækker det over at samfundet er opdelt i et antal beslutningssystemer med rødder i det formelle politiske og administrative apparat. I den samlede indsats over for mennesker med en sindslidelse er der også tale om en ministeriel opdeling af sektorerne, med en sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningssektor. Der er samlet set tale om en specialiseret opgavevaretagelse med det organisatoriske dilemma at alle opgaverne ikke kan løses af samme forvaltningsmyndighed. Området er derfor præget af byrden med delt forvaltning, ansvarsfordeling og finansiering. I Danmark har social- og sundhedssektoren undergået mange forandringer i flere omgange i de seneste tre årtier, med organisatoriske omlægninger

11 og en væsentlig udbygning. I takt med den administrative og politiske decentralisering samt en større specialisering, er der opstået et stigende behov for samordning af politikker og organisatoriske løsninger samt generel kommunikation på tværs af foranstaltninger, specialer og myndigheder. 11 Decentralisering har givet amter og kommuner mulighed for at udvikle tilbud tilpasset regionale og lokale forhold, ud fra tanken om at nærhed betyder bedre økonomiske dispositioner og ansvarlighed. Strukturreformen bryder med denne tradition, idet den indeholder en centralisering hvor ræsonnementet er at øge effektivitet og kvalitet via stordriftsfordele og faglig bæredygtighed. Godt og dårligt samspil Et dårligt samspil kan betyde at vi får mindre for skattekronerne, for eksempel når arbejdsdelingen mellem to parter er uhensigtsmæssig, eller mere direkte ved at ressourcer går tabt ved en mangelfuld koordination. Et dårligt samspil kan også gå hårdt ud over de borgere som er særligt afhængige af samspillets kvalitet. Det gælder blandt andet mennesker med sindslidelser som typisk er mere afhængige af en udefrakommende koordination, end mere ressourcestærke modtagere af offentlige ydelser. Ser man bort fra problemer med forsyningsforpligtelse og serviceniveauet 2, kan samspil anskues på tre niveauer 1. På det praktiske niveau handler samspil om basal koordination mellem sektorerne. Det er for eksempel om hjemkommunen er blevet telefonisk eller skriftligt informeret, så der kan tages stilling til en foranstaltning når borgeren bliver udskrevet fra sygehuset. 2. På vidensniveauet handler samspil om kendskab til mål, indhold og planlægning mellem sektorerne, især når der er parallelle indsatser som borgeren modtager fra flere parter. Det er for eksempel når borgeren flytter til nyt botilbud, og der samtidig sker ændringer i den distriktspsykiatriske kontakt til borgeren. 3. På det strategiske niveau handler samspil om en fælles evaluering af borgerens behov og relevante indsatstyper, så der hele tiden tages udgangspunkt i det samlede tilbud på tværs af sektorerne.

12 12 Idealet om synergi Idealet med samspil er at opnå synergieffekter, det vil sige hvor borgerens udbytte af det samlede tilbud overstiger tilbuddene anskuet som enkelte elementer. Det er eksempelvis når medicinering af en person med skizofreni opfølges af pædagogisk støtte til at håndtere hverdagslivet, som hermed får en positiv betydning for den daglige medicinadministration og for medicinens effekt. Ved fravær af synergieffekt eller ved manglende samspil reduceres effekten af de enkelte indsatser med risiko for tilbagefald og ny indlæggelse. Et eksempel er hvis borgeren bliver udskrevet uden noget opfølgende tilbud, hvorved den forudgående medicinske og terapeutiske behandling kan miste sin værdi. Endelig kan samspil ende med en konflikt. Det er for eksempel når forskellige faggrupper på tværs af sektorerne anvender uforenelige terapeutiske metoder over for borgeren, eller når borgeren får præsenteret forskellige forventninger til hvorvidt en given indsatsform er relevant. Der kan opstilles en række hypoteser om hvad der genererer det gode eller dårlige samspil 3. De samme hypoteser ligger til grund for undersøgelsen: Hvem gør hvad. Der kan være enighed eller opstå konflikter med hensyn til hvem der skal gøre hvad i indsatsen rettet mod borgeren. Konflikterne kan opstå mellem faggrupper eller mellem organisationer, ud fra hvad aktørerne betragter som deres domæner og gør hævd på. Behov og behandling. Der kan være enighed eller opstå konflikt om definitionen af borgerens behov, og hvilken behandlingsteknologi der er relevant. Indsatsen over for mennesker med en sindslidelse har en lang historie præget af uenighed om sindslidelsens ætiologi 4. Det kan igen være forbundet med professionelle værdier eller sektorlogikker. Ansvar og ressourcefordeling. Der kan være en opfattelse af fælles mål, eller der kan opstå konflikt om ansvar og ressourcefordeling mellem de parter som hver især bidrager til det samlede tilbud. En borger kan for eksempel få brug for genindlæggelse, men sygehuset kan opfatte dette behov som en følge af manglende investering eller resultater fra botilbuddets side. Her er forskelle i den ene parts afhængighed af den anden part en vigtig faktor.

13 Forskellige driftsvirkeligheder. Et godt eller dårligt samspil kan skyldes at parterne i samspillet er så forskellige med hensyn til organisering, styring og faglighed at der opstår problemer med kommunikation mellem de forskellige driftsvirkeligheder. 13 Kvalitet af samspil Der er mange dimensioner af kvalitet, og det gør det til en kompleks opgave at vurdere om samspillet er godt eller dårligt. Kvaliteten af det faglige samspil handler om vurderingen af borgerens behov og valg af metoder i indsatsen, hvor professionerne kan have forskelligt syn på hvad det er der skal samarbejdes om. Kvaliteten har også en organisatorisk dimension som handler om graden af koordination på de forskellige niveauer. Beregning af omkostninger for givne forløb med samspil på tværs af sektorerne kan udtrykke en snævert defineret økonomisk kvalitet. En bredere anlagt økonomisk vurdering kan inddrage målopfyldelse for behandlingen, og om samspillet har medført flere eller færre sociale eller sundhedsmæssige ydelser i både de primære og sekundære sektorer 5. Endelig udgør borgerens og medarbejdernes tilfredshed med samspillet en direkte kilde til vurdering af kvaliteten. Andre undersøgelser om samspil Denne undersøgelse Forløb på tværs er den tredje i Videnscenterets projekt om det tværsektorielle samspil som blev igangsat i 2004 og afsluttet i De to øvrige undersøgelser er Syn på samspil om brugeres og pårørendes opfattelser af samspil (2005), og Organisering af samspil (2006) om hvordan organisering og styring kan være afgørende for samspillets kvalitet. Projektets tre undersøgelser supplerer hinanden ved at analysere forudsætninger for samspillet på forskellige niveauer i tilblivelsen af den endelige politik; organisations-, implementerings- og modtagerniveauet. Resultater og anbefalinger kan indgå som parametre for planlægning og prioritering på det politiske niveau.

14 14 Det er vigtigt at henlede opmærksomheden på de mange andre bidrag og debatter om tværsektorielt samspil i psykiatrien. Det er blandt andet projekt Fælles Værdier (2005), som også blev igangsat af Udvalget for bedre samspil, og som peger på muligheder for et fælles værdi- og arbejdsgrundlag på tværs af de mange parter 6. Det er HMS undersøgelserne (hjemløse, misbrugere, sindslidende) med blandt andet publikationen Hænger det sammen? (2003) 7. Et andet aktuelt eksempel er DSI s undersøgelse Sammenhæng i tilbuddene for psykisk syge (2004) 8, med beskrivelse og analyse af blandt andet opsøgende psykoseteams. Samtidig skal det fremhæves at problematikken omkring samspil ikke er ny. Mange af de problemer der betyder manglende sammenhæng i tilbuddene til borgeren, er de samme i dag som for tyve år siden. Det kan man for eksempel læse sig til i konferencerapporten fra temaplanrunden, særligt om distriktspsykiatrien fra , som blandt andet skulle forberede samordning og integration for 1990 ernes psykiatri.

15 SAMSPILLET MELLEM MEDARBEJDERE OG BORGERE 15 I det følgende bliver resultaterne af undersøgelsen beskrevet i 9 afsnit, som hver belyser en vigtig dimension af samspil. Det drejer sig om de problemer og muligheder medarbejderne står overfor når de skal sikre sammenhængende forløb for borgeren, og om hvorvidt de redskaber de har til rådighed, slår til. Det drejer sig også om mødet mellem medarbejder og borger, og om hvordan borgerens opfattelser og forslag bliver brugt. I slutningen af hvert afsnit er der en opsummering med hovedindtryk fra undersøgelsen og med vurderinger af muligheder og barrierer. De primære datakilder er medarbejderne og borgerne som løbende har besvaret spørgeskemaer og er blevet interviewet om indsatsen og om specifikke situationer med samspil. Der er desuden gennemført uddybende interviews i 12 udvalgte forløb med medarbejdere der yder en indsats over for samme borger. Tabeller og figurer der fremstiller kvantitative svar fra medarbejdere og borgere, bygger på følgende forudsætninger 10 : 1. I undersøgelsen indgår 62 borgere, som er fulgt i en periode på måneder 2. I undersøgelsen indgår 147 medarbejdere primært fra sygehus-, distrikts- og socialpsykiatri 3. Efter frasortering er der opnået 348 spørgeskemabesvarelser fra medarbejderne 4. Efter frasortering er der opnået 218 interviews med borgerne i undersøgelsen 5. I undersøgelsen indgår data om 64 konkrete situationer med samspil, hvor der er opnået data fra borgeren og en eller flere tilknyttede medarbejdere I kapitlet indgår eksempler på borgeres forløb beskrevet i koncentreret form. De skal tjene til at give læseren et indtryk af de meget forskellige forløb og de vilkår de udspiller sig indenfor. Eksemplerne viser hvad et godt og mindre godt samspil kan betyde for borgeren. Beskrivelserne er anonymiseret, hvilket også gælder de mundtlige svar fra borgere og medarbejdere.

16 16 1. PROFILEN AF DET SAMLEDE TILBUD Borgerne i undersøgelsen er voksne mellem år, de fleste (48 %) er dog mellem år. Alle har en skizofrenidiagnose, og i lighed med generel statistik for denne diagnose er de fleste borgere i undersøgelsen mænd (75 %). Enkelte har haft deres sygdomsdebut i undersøgelsesperioden, men de fleste har haft diagnosen i mere end 10 år (53 %). En del (27 %) har udover sindslidelsen et misbrugsproblem. Tabel 1: Tilbudsprofil og tilknytning til de enkelte tilbud Tilbud Gennemsnitligt Indbyrdes vægt antal dage af tilbuddene, ud per år borgeren fra visitationser visiteret periode (%) Sygehusbehandling 31 3 Ambulant behandling 41 4 Distriktspsykiatri Dagtilbud i sygehusregi / daghospital 11 1 Botilbud eller bostøtte amt Botilbud eller bostøtte kommune Støtte- og kontaktpersonordning (SKP) Dagtilbud af social karakter / værested Hjemmesygeplejerske 30 3 Hjemmehjælp 45 5 Tilbud om undervisning rettet mod målgruppen 6 1 Tilbud om beskæftigelse rettet mod målgruppen 29 3 Privatpraktiserende speciallæge 10 1 Andre tilbud Note til tabel 1: Tabellen er baseret på registrering af antal ugedage som de 62 borgere i undersøgelsen er visiteret til de pågældende tilbud i undersøgelsesperioden august 2004-august Beregningen af gennemsnitligt antal dage per år giver et omtrentligt billede for målgruppen, men er behæftet med usikkerhed som følge af manglende præcision og kontraster i medarbejdernes registrering af start- og slutdatoer for tilbuddene. Omfanget af ydelser fra kommunal hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske samt privatpraktiserende speciallæge vurderes til at være større, men der mangler registrering. Forløbene i undersøgelsen strækker sig fra måneder, men det vurderes at der skal måneder til at give et dækkende billede af en forløbsprofil som følge af variationer i tilbuddene over tid

17 Af tabel 1 fremgår det hvilke tilbud en gennemsnitlig borger i denne målgruppe modtager fra hvad man kan kalde kerneindsatserne i sygehus-, distrikts- og socialpsykiatrien. Der er altså tale om en profil af de tilbud som borgeren modtager efter visitering eller indlæggelse. Første kolonne viser det gennemsnitlige antal dage per år hvor borgeren er visiteret til tilbuddet. Anden kolonne viser den indbyrdes vægt af de forskellige tilbud, efter samme præmis om hvor lang tid borgeren er visiteret til tilbuddet. 17 Den store grad af tilknytning til distriktspsykiatrien er markant. Stort set alle borgerne i undersøgelsen har en varig tilknytning til distriktspsykiatrien i hele perioden på 1½ til 2 år. Undtagelserne er nogle borgere i amtslige botilbud samt borgere der oplever en bedring og derfor overgår til fortrinsvis socialpsykiatriske tilbud og kontakt til egen læge. Den store grad af tilknytning til distriktspsykiatrien vidner dels om omlægningen fra en sygehusbaseret til ambulant indsats i sundhedssektoren. Dels viser det muligheden for at distriktspsykiatrien kan varetage en koordinerende funktion i kraft af at være den mest gennemgående part i det samlede tilbud. Det er dog vigtigt at huske på at mange borgere oplever en større tilknytning til socialpsykiatrien. Dette ville fremgå af en timemæssig opgørelse, hvor de forskellige socialpsykiatriske tilbud vejer tungt med løbende og stor kontakt til borgeren, især når der er tale om bostøtte eller sociale dagtilbud. Når der i forløbene ikke i forvejen er en formaliseret tovholderfunktion, er det ofte en af de tilknyttede medarbejdere fra socialpsykiatrien, ud fra en hyppigere kontakt og et deraf bedre kendskab til borgeren, der bliver betragtet som den centrale medarbejder i det samlede tilbud. Det fremgår af tabel 1 at tilbud rettet mod beskæftigelse og uddannelse, kun udgør en mindre andel. Dog rummer nogle af dagtilbuddene i den sociale sektor også beskæftigelsesrettede aktiviteter. Desuden dækker kategorien andre tilbud over blandt andet virksomhedspraktik, private kurser samt revalideringsforløb i amtsligt regi eller som individuelle ordninger for borgeren. Både borgere og medarbejdere efterspørger flere tilbud som kan orientere indsatsen mere mod civilsamfund og normaltilbud 11.

18 18 Typisk modtager borgeren flere tilbud end de kerneindsatser til målgruppen som fremgår af tabel 1. Dermed har borgeren kontakt med andre og flere parter i det samlede tilbud. Det drejer sig om egen læge eller lægekonsulent, normal- og specialtilbud i kommunalt regi, især på kontanthjælps- eller pensionsområdet, samt behandling på somatisk sygehus. Når der er tale om misbrug, kan der også indgå amtslig eller kommunal misbrugsbehandling. Forskellige typer forløb På tværs af de 62 forløb er der stor forskel på hvad der sker i indsatsen, og hvilke tilbud borgeren modtager. Det angår især de socialpsykiatriske tilbud, arbejdsdelingen mellem social- og distriktspsykiatrien, og hvordan der er søgt at skabe sammenhæng. Forskellene gør det vanskeligt at sammenligne hvad der sker i forløbene. De borgere som skifter bopælskommune eller amtskommune i undersøgelsesperioden, modtager i nogle tilfælde ganske andre tilbud hvor de kommer hen, typisk ved at der tages udgangspunkt i de bestående tilbud i den nye kommune eller amtskommune. På trods af de store forskelle er der nedenfor gjort et forsøg på at kategorisere tre typer af forløb og indsats i forhold til målgruppen, som sandsynligvis også vil kunne identificeres på landsplan: 1. Stabile forløb med få situationer med samspil og skift af tilbud, med relativt få parter (3-6), og med kerneindsatser fra distriktspsykiatri og kommunal socialpsykiatri. 2. Ustabile forløb med mere komplekse problemstillinger og mange situationer med samspil og skiftende tilbud, med flere parter (4-10), og med kerneindsatser fra sygehus-, distrikts- og socialpsykiatri (både kommunal og amtslig). 3. Forløb med stationære tilbud i form af længerevarende amtslige botilbud, med færre parter (2-4), og med kerneindsatser fra social- og sygehuspsykiatri samt ekstern eller integreret misbrugsbehandling. Disse forløb ser ud til at være enten meget stabile, eller meget ustabile med mange genindlæggelser.

19 Forløbsbeskrivelsen nedenfor er et eksempel på et forløb med mange parter, som på trods af akutte situationer, kompleksitet og ambivalens hos borgeren bliver håndteret professionelt i kraft af løbende kommunikation mellem parterne, som hver især er villige til at påtage sig et ansvar for de udfordringer der dukker op i forløbet. 19 Det faste netværk kan håndtere vilde problemer Bjørn er 28 år, og har haft diagnosen skizofreni i 1½ år. Bjørns kontaktpersoner har alle oplevet at han kan optræde meget ambivalent i forhold til skiftende former for indsats. Hans lidelse svinger hastigt mellem optræk til psykoser og stabilitet, perioder med forsvinden fra egen bolig og botilbud, og genvunden stabilitet under og efter flere præventive indlæggelser. Hans ambivalens påvirker også medicinadministrationen. Sommetider beder han om hjælp til at fastholde rutinerne, og til andre tider nægter han at lade sig hjælpe. Han er i perioder meget handlekraftig og initiativrig, og ønsker selv at deltage i planlægningen af de forskellige tilbud. Bjørns forløb i undersøgelsen over to år er præget af skiftende tilbud, hvor de centrale medarbejdere fra distriktspsykiatri, SKP-ordning, kommunens visitationsenhed og sygehus løbende reagerer på de mange afbrudte tilbud, og samarbejder om at finde nye tilbudskonstellationer. Blandt andet bliver Bjørn tilbudt et udenamtsligt botilbud for at komme væk fra utryghed, stress og trusler i eget boligmiljø. Det er også i kraft af en fælles indsats at det lykkes at opspore Bjørn, som i et godt stykke tid ikke havde været i kontakt med hverken SKP-ordning eller distriktspsykiatrien, og heller ikke havde været at finde i egen bolig. Han bliver atter indlagt for at stabilisere situationen, dæmpe angst og genoptage medicin. Der indkaldes i god tid til fælles udskrivningsmøder på sygehus, hvor alle parter med få undtagelser deltager. Der er i forvejen en stor integration mellem distriktspsykiatrien og kommunens SKP-ordning, blandt andet med udgangspunkt i fælles matrikel. Distriktspsykiatri og SKP-ordning supplerer hinanden via overlappende indsatsområder, blandt andet den ugentlige medicinudlevering og -administration. I hele forløbet foregår samarbejdet med jævnlig og gensidig information mellem faste kontaktpersoner fra sygehus (sygehuset anvender en model med to kontaktpersoner), distriktspsykiatri, SKP-ordning, botilbud og visitator.

20 20 I forbindelse med opholdet i udenamtsligt botilbud opretholder distriktspsykiatri og SKP-ordning tilbuddet til borgeren i en tre måneders periode med henblik på opfølgning og overlevering til det andet amts distrikts- og socialpsykiatri. Det viser sig frugtbart i den forstand at botilbuddet viser sig at være uhensigtsmæssigt, og at Bjørn alligevel ikke ønsker at bo der. Bjørn kan umiddelbart vende tilbage til oprindeligt amt og kommune i en midlertidig bolig og med et kontinuerligt tilbud, dog efter endnu en indlæggelse. Bjørns forløb er meget komplekst og med mange parter involveret (6-8), men der er et tæt fagligt og logistisk samspil, blandt andet i kraft af personkendskab, intensiv informationsudveksling og faglig dialog mellem medarbejderne. Medarbejderen fra sygehuset synes dog at hun har en for begrænset kontakt med og viden om borgerens civile miljø; en større mulighed for at følge borgeren kunne efter hendes mening også optimere behandlingen i sygehusregi. Der er en kort vej mellem praksis og visiteringsfasen i kommunen. Det som med tiden bliver et fast netværk omkring borgeren, oparbejder også en fælles viden om de øvrige tilbud, herunder det udenamtslige botilbud. Forløbet er et eksempel på at samspil betragtes som en kerneopgave, der her fylder tidsmæssigt mere end alle andre opgaver. I et kritisk perspektiv ville en formaliseret tovholderfunktion kunne have sparet en del tid og opmærksomhed hos de øvrige medarbejdere, og dermed ville et forløb med dobbelt eller tredobbelt kapacitet for de samme funktioner være undgået. Opsummering Forløbene er meget forskellige hvad angår involverede parter, arbejdsdeling og former for samspil. Det er en følge af den udstrakte decentralisering i den offentlige sektor som gør at indsatsen er tilrettelagt forskelligt på tværs af landet, og hvor borgeren derfor kan opleve væsentlige forskelle afhængig af bopæl. Det er relevant at skelne mellem borgernes forløb og investere særligt i de forløb som kræver ekstra opmærksomhed og kompetence for at hænge sammen. Det er forløb der er kendetegnet af eller hvor der kan forventes ustabilitet og mange parter. Disse forløb kan f.eks. understøttes med en tovholderfunktion på tværs af parterne. Nogle amter og kommuner i undersøgelsen har i forvejen en organisering der tager højde for at forløbene kan blive komplekse og give problemer i samspillet 12. Det er i princippet den samme differentiering der er tale om andre steder i landet, hvor nogle bor-

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang.

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. 09-06-2016 Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. BEDRE PSYKIATRI har på baggrund af den seneste tids tragiske hændelser på bosteder og den tilspidsede

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri Teglgårdshuset - Bostøtten Teglgårdsparken 103A, st., 5500 Middelfart Tlf.: 2939 3517/2128

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

Evaluering af Mariagerfjord Kommunes fremskudte visitation på Sygehus Himmerland

Evaluering af Mariagerfjord Kommunes fremskudte visitation på Sygehus Himmerland Evaluering af Mariagerfjord Kommunes fremskudte visitation på Sygehus Himmerland Indledning Mariagerfjord Kommune har i godt 1½ år haft fremskudt visitation på Sygehus Himmerland i Hobro. Dette er en evaluering

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Det glade budskab! Mennesker med psykisk sygdom kan genvinde arbejdsevnen Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Krav 1. Den nærmere arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser, herunder på børne- og ungeområdet

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT SOCIALFORVALTNINGEN Projekt for afprøvning af ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug HVAD ER ACT? Det centrale i ACT-metoden er, at borgeren

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften

Læs mere

Udfordringer i samarbejdet og fælles svar med fokus på psykiatriområdet Anne Lindhardt Formand for Psykiatrifonden

Udfordringer i samarbejdet og fælles svar med fokus på psykiatriområdet Anne Lindhardt Formand for Psykiatrifonden Sundhedstopmøde i Region Sjælland På vej mod Sundhedsaftalen 2015-2018 Udfordringer i samarbejdet og fælles svar med fokus på psykiatriområdet Anne Lindhardt Formand for Psykiatrifonden 1 Tænk hvis det

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Psykiatrisk Forløbskoordination. Projektets forankring i hverdagen. Hvem er vores samarbejdspartere?

Psykiatrisk Forløbskoordination. Projektets forankring i hverdagen. Hvem er vores samarbejdspartere? Psykiatrisk Forløbskoordination Psykiatrisk forløbskoordination er et projekt finansieret af det tidl. Velfærdsministerium frem til juli 2012. Projektet er en del af en række forskellige initiativer landet

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Godkendt af Byrådet den xxxx Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren Frederiksberg Kommune og Region Hovedastadens Psykiatri Psykiatrisk Center Frederiksberg http://frontend.xstream.dk/regionh/index/psykiatrien?id=2959&page=3&category=29&search=

Læs mere

Dato Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen. Status på projekt integreret psykiatri

Dato Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen. Status på projekt integreret psykiatri Sagsnr. 27.35.00-A00-1-14 Dato 23-11-2014 Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen Status på projekt integreret psykiatri Baggrund Som orienteret på udvalgets møde d. 7. april 2014 er der aftalt et samarbejde

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2013 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 15-04-2014 Indledning I efteråret 2013 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Fælles Medicinsk Ambulatorie M - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere