Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Transkript

1 Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

2 Indledning Bedste praksis Oversigt over Metoder Valg af metode Eksempler på bekæmpelse Japansk pileurt

3 Bedste praksis Planlægge indsatsen Forebygge yderligere spredning Sikre, at alle der arbejder med pleje af grønne områder kender de invasive planter. Fjerne nye bevoksninger så snart de dukker op Foretage en systematisk og vedvarende bekæmpelse af de bevoksninger, der skal fjernes Anvende forskellige kombination af bekæmpelsesmetoder afpasset efter de lokale forhold Følge op på afsluttet bekæmpelse Uddrag af bedste praksis for bekæmpelse af invasive pileurter

4 Metoder 1. Fjernelse/aflivning Fjernelse af hele planten (oprykning, opgravning, Fjernelse af vitale dele (rodstikning, kapning af blomsterstande) 2. Udpining af planterne Mekanisk (slåning,ringning) Græsning 3. Hæmme genvækst og frøspiring Tildækning med plastik Etablering af bunddække Tilplantning 4. Biologisk bekæmpelse

5 Valg af metode Afhænger f.eks. af om det er en ny etableret bestand eller en ældre bevoksning, om der er få eller mange planter mv. For de store pileurter har det ligeledes betydning om det et Japansk pileurt eller kæmpe-pileurt (se Buttenchøn 2013: Praktisk vejledning om forebyggelse af de store pileurter. Naturstyrelsen) Foto: Ole Olsen Japansk pileurt Kæmpe-pileurt

6 Undgå spredning af invasive planter Stil krav om rengøring af maskiner og forbud mod jord/grus med invasive plantefrø Buttenschøn, R.M., Waldispühl, S. and Bohren, C. 2010: Guidelines for management of common ragweed, Ambrosia artemisiifolia.

7 Jo tidligere jo bedre Bynke-ambrosia Oprykning af få planter Kæmpe-bjørneklo Rodstikning Glansbladet hæg Maskinel oprykning af spredte forekomster inden frøsætning

8 Oprykning af glansbladet hæg Alle rødderne skal med op for at undgå rodskud. Oprykning og opgravning og andre forstyrrelser af jorden skaber spirebede Buttenschøn, R.M. & Thamdrup, I.M. 2011: Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina). Naturstyrelsen

9 Harvning Tørning Mølle Japansk pileurt før bekæmpelse 2009 og i 2012 efter 3 år med harvning og hakning. Fotos: Henning Helt Hansen Buttenchøn 2013: Praktisk vejledning om forebyggelse af de store pileurter. Naturstyrelsen

10 Opgravning og rodfræsning Forsøg med bekæmpelse af japansk pileurt ved hjælp af rodfræsning langs vandløb i Frankrig med indtørrede jordstængler (D) efter behandlingen. (Gerber, E. & Boyer, M. 2011).

11 Udpining ved hjælp af slåning Gentagne slåninger 1-2 gange om året af glansbladet hæg og japansk pileurt kan ikke bekæmpe dem

12 Forsøg med slåning og sprøjtning af rynket rose Der er 7 forskellige behandlinger med 4 gentagelser

13 Effekt af slåning og/eller roundup Foreløbige resultater fra forsøg med bekæmpelse af rynket rose. Behandling 1 og 3 Er slåning, 7 er ubehandlet kontrol. De øvrige behandlinger er kombinationer af slåning og sprøjtning eller sprøjtning alene. Forsøget afsluttes i løbet af 2013

14 Græsning forsøg med kvæg, geder og får på rynket rose til sammenligning med blokforsøget med slåning og sprøjtning

15 Græsning kan holde glansbladet hæg væk fra arealerne og kvæg kan bekæmpe den hvis den ikke udgør for stor en andel af plantevæksten Forsøg med bekæmpelse af Glansbladet hæg i Oksbøl. Foto: Ole Knudsen

16 Udpining af Kæmpe-bjørneklo Der er eksempler på, at rodsystemer og frø af kæmpe-bjørneklo kan overleve længere end man regner med

17 Tildækning Tildækning af japansk pileurt med kraftig plastfolie. Tildækningen skal gå min. 3 m. udenfor planten og man skal regne med at den skal ligge der i op til 5 år se Buttenchøn 2013: Praktisk vejledning om forebyggelse af de store pileurter. Naturstyrelsen Tildækning af stub, glansbladet hæg 3-4 år Buttenschøn, R.M. & Thamdrup, I.M. 2011: Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina). Naturstyrelsen

18 Biologisk bekæmpelse Behov for forskning Aphalara itadori Japansk pileurt anslås at koste 165,5 mio. om året i England. Her har man fra 2009 for første gang i EU tilladt en forsøgsvis udsætning af den japanske bladloppe til biologisk bekæmpelse af pileurten Chondrostereum purpureum Har været brugt til bekæmpelse af glansbladet hæg, men er ikke tilladt pt. Svampen er ikke artsspecifik, den kan leve på alle arter af Prunus m.fl.