Værdier i skole og samfund. redigeret af Lilian Zøllner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdier i skole og samfund. redigeret af Lilian Zøllner"

Transkript

1 Værdier i skole og samfund redigeret af Lilian Zøllner Gymnasiepædagogik Nr. 12, 2000

2 GYMNASIEPÆDAGOGIK Nr. 12 April, 2000 Redaktør: Finn Hauberg Mortensen (DIG) Tel: (+45) Fax: (+45) Udgivet af Dansk Institut for Gymnasiepædagogik Syddansk Universitet Odense Universitet Campusvej Odense M Tryk: Syddansk Universitets Trykkeri Oplag: 400 ISSN: ISBN:

3 Indhold Forord 5 Lilian Zøllner 7 Begrebet værdier 7 Værdier i skolen 15 Værdier i samfundet 21 Tim Jensen 33 Begreberne moral, etik og religion 33 Religiøse værdier og ikke-religiøse værdier 39 Skolen, religionerne og de religiøse værdier 51

4

5 5 Forord Begrebet værdier er kommet på alles læber. Politikere udtrykker en længsel efter, at vi nu tager fat på at debattere holdninger og værdier i dagens Danmark. Banker, sparekasser, plejehjem, skoler, foreninger og klubber arbejder med værdier og værdigrundlag, og i Værdiforum (nedsat af Kristeligt Folkeparti i efteråret 1999) foregår en løbende offentlig debat om centrale værdier og deres prioritering. Denne interesse for værdier skal ses i lyset af, at begrebet etik i begyndelsen af 1980 erne blev udnævnt som det begreb, der ville få afgørende betydning i en hvilken som helst debat fremover. Siden blev begrebet moral hægtet på, og som naturlig forlængelse er fokus nu rettet mod værdier. I enhver uddannelsesinstitution sker der en værdipåvirkning. Enten direkte som et led i institutionens etos eller indirekte i kraft af mødet mellem mennesker. De foreliggende artiklers indhold rummer muligheder for at se danskernes værdier ud fra nye synsvinkler. Uddrag af disse artikler dannede udgangspunkt for konferencen Værdier i Samfund og Skole, afholdt af Dansk Institut for Gymnasiepædagogik med undertegnede som arrangør, Odense d April 2000 Lilian Zøllner

6 6

7 Begrebet værdier 7 Begrebet værdier Begrebet værdier har forskellige betydninger afhængig af om det benyttes inden for filosofi, psykologi, pædagogik eller politik. Og der eksisterer et utal af forskellige værditeorier, som hver især søger at besvare spørgsmålet om, hvad begrebet betyder og hvordan det anvendes. Hver teori har sine fordele og ulemper, men samtlige har problemer af logisk, psykologisk, ontologisk og sociologisk art. I det følgende vil jeg forsøge at nærme mig og indkredse begrebet. Den generelle betydning Professor i pædagogik Grue-Sørensen (1975) tager i sin analyse af begrebet udgangspunkt i den generelle betydning af værdibegrebet. Han peger på, at værdibegrebet nu som tidligere har været knyttet sammen med de materielle ting, således at begrebets betydning har været dobbelttydig. Fx kan værdi både betyde den pengeværdi, og den affektionsværdi en genstand har. I sin videre analyse af værdibegrebet kommer Grue-Sørensen ind på det emotionelle element, nemlig»at vi ikke forholder os indifferent over for det, som møder os i tilværelsen (ibid., s. 11). Vi kan henholdsvis elske og hade, tiltrækkes eller frastødes af ting, hændelser eller personer i vor tilværelse. Om værdibegrebet overhovedet kan finde en plads uden for det emotionelle element, stiller Grue-Sørensen sig tvivlende overfor. Som et eksempel herpå nævnes den engelske filosof Bertrand Russel»der harmedes over undertrykkelse og grusomhed og kaldte til kamp der imod, men ikke kunne finde stærkere argument imod slige foreteelser, end at han ikke kunne lide dem. Og han kunne godt se, at dette som argument ikke var meget bevendt«(ibid. s, 21).

8 8 Lilian Zøllner Terminale og instrumentale værdier Den amerikanske socialpsykolog og samfundsforsker Milton Rokeach ( ) definerer værdibegrebet på baggrund af følgende antagelser (1973, s. 3) 1. 1) Et menneskes totale antal værdier er relativt lille 2) Alle mennesker overalt har de samme værdier i forskelligt omfang 3) Værdier er organiserede i værdisystemer 4) Grundlaget for menneskelige værdier kan føres tilbage til kulturen, til samfundet, dets institutioner og til personligheden 5) Konsekvenserne af menneskets værdier vil manifestere sig i så at sige alle fænomener, som samfundsforskere finder værd at undersøge og komme til forståelse af Rokeach når herefter frem til følgende definition af værdibegrebet: en stabil overbevisning om, at en bestemt adfærd eller form for tilværelse er personligt eller socialt at foretrække fremfor en modsat adfærdsform eller eksistensform (ibid., s. 3). Værdier kan således opfattes som valg af standarder, der styrer adfærd. Værdier omhandler personlig tro, idealer, livsstil og smag. Stabiliteten i værdier hænger sammen med det kulturelle grundlag. Under opvæksten er de internaliseret og blevet en del af personligheden i en sådan grad, at de ikke af den enkelte nødvendigvis behøver at begrundes rationelt. Rokeach skelner mellem de terminale værdier og de instrumentale værdier. De terminale værdier er de værdier, som kan betegnes som de mål i tilværelsen, et menneske styrer efter. Til de terminale værdier hører: En følelse af at have opnået resultater, en skøn verden, et behageligt liv, et fornøjeligt liv, et spændende liv, fred i verden, frelse, frihed, indre ligevægt, kærlighed, lighed, lykke, national sikkerhed, selvrespekt, social anerkendelse, tryghed i familien, venskab og visdom. De instrumentale værdier afspejles i personens adfærd eller handlinger. Til de instrumentale værdier hører ansvarsfuld, dygtig, evne til at elske, fordomsfri, fremadstræbende, glad, hjælpsom, høflig, intelligent, logisk, lydig, modig, opfindsom, ordentlig, parat til at tilgive, selvdisciplineret, selvstændig og ærlig. De repræ-

9 Begrebet værdier 9 senterer de handlinger eller den adfærd, mennesket anvender for at nå sine mål. Rokeach peger på, at det totale antal af terminale værdier hos et menneske ikke nødvendigvis er det samme som det totale antal af instrumentale værdier hos det samme menneske, samt at der er afhængighed mellem de terminale og de instrumentale værdier (ibid., s. 7) Inden for de terminale værdier skelner Rokeach mellem de sociale og de personlige værdier. Værdier kommer ikke alene til udtryk i det enkelte menneskes mål for sin tilværelse eller i den adfærd eller handling, det enkelte menneske anvender, men værdierne kommer også til udtryk i samfundet eller i gruppen som sociale værdier. Rokeach nævner i alt 7 områder, hvor værdierne har indflydelse på vore handlinger: 1) De vejleder os til at tage en bestemt holdning til sociale problemer 2) De gør os tilbøjelige til at foretrække en politisk eller religiøs ideologi frem for en anden 3) De vejleder os, når det drejer sig om at præsentere én selv over for andre 4) De vejleder os, når vi evaluerer og dømmer, fremhæver eller bebrejder os selv og andre 5) Værdierne er centrale, når vi anvender dem som normer for at sammenligne os selv med andre. Det drejer sig både om, når vi vurderer eller konstaterer, om vi er lige så kompetente eller moralske som andre 6) De har indflydelse, når vi forsøger at overbevise eller påvirke andre. De fortælles os om en andens tro, attitude, værdi eller handling er værd at regne med, protestere eller argumentere i- mod, eller om det er værd at forsøge at påvirke andre 7) Værdier indgår i de analyser og vurderinger, vi foretager eller en handling, som ellers ville være personligt eller socialt uacceptabel. Værdier giver os med andre ord retningslinierne for, hvordan vi ser på de udfordringer livet byder os, hvordan vi vurderer de menne-

10 10 Lilian Zøllner sker, der krydser vor livsbane, og hvordan vi ser os selv. De vejleder os, når vi indretter vor tilværelse og har betydning for de beslutninger vi træffer. Værdierne hjælper os i vores fortolkninger af de mange informationer, vi hver dag modtager fra den store verden (Grunert, 1995). De fælles værdier udgør fundamentet for det moderne samfundssystem og videregives til de nye generationer i socialisationsprocessen (Shils, 1988). Men samtidig med at værdierne er retningslinier for handlinger opfattes de ofte som uklare. På den ene side må værdierne formuleres af os mennesker for at de kan danne det grundlag, vi skal orientere os ud fra. På den anden side er det kun de færreste, som magter at formulere dem klart, med mindre vi direkte sættes i en situation, som kræver, at vi formulerer værdier. I stedet handler vi ud fra sædvane. Vi gør det, værditraditionen byder, vi skal gøre. Først i det øjeblik vi befinder os i en krise, er vi tvunget til at tydeliggøre og formulere, hvilke værdier vi prioriterer højere end andre værdier, og hvilke værdier vi direkte ønsker at hæmme. Der vil i et moderne samfund ikke være enighed om hvilke værdier, der bør prioriteres højt. Men alligevel vil der i langt de fleste tilfælde i det enkelte samfund være konsensus, når det gælder de fundamentale værdier. Ikke blot i en krisesituation, men også over længere tid. Værdierne formidles fra den ene generation til den anden. De indlæres i løbet af barndommen under påvirkning af de voksne, som omgiver barnet dvs. forældre, pædagoger, lærere og bedsteforældre. De er medvirkende årsag til, at vi kan skabe en sammenhæng i tilværelsen. Uden værdier ville vores tilværelse blive forvirrende, meningsløs og usammenhængende (Varming og Zøllner, 1989). Værdigrundlag Vurderes de samme kvaliteter eller værdier højt af en befolkningsgruppe på en given tid taler man om et værdigrundlag. Begrebet blev første gang anvendt i 1974 i bladet Folkeskolen i forbindelse med en debat om skolens vanskeligheder på det opdragelsesmæssige område. Argumentet var, at der var sket et skred i værdigrundlaget i samfundet et argument som førte til en omfattende debat om tidens værdikrise, moralkrise og værdinihilisme. I dag indgår begrebet værdigrundlag i mangfoldige sammen-

11 Begrebet værdier 11 hænge. Mange offentlige institutioner og virksomheder har inden for de seneste år arbejdet med at få formuleret et værdigrundlag med henblik på at informere om, hvilke værdier institutionen eller virksomheden søger at leve op til. Når værdigrundlaget er blevet formuleret, er det særdeles vigtigt, at det nedskrives og offentliggøres. Denne synliggørelse bringer forpligtelsen på bane. I årsberetninger kan virksomheden eller institutionen fortælle medarbejdere, kunder, myndigheder eller andre interesserede hvilke værdier, der danner grundlag for målsætningerne og hvilke strategier, der er blevet anvendt med henblik på at leve op til målsætningen. Desuden kan virksomheden eller institutionen offentliggøre de resultater, som er kommet ud af bestræbelserne, og derved kan den enkelte vurdere ledelse og medarbejdere. Hele dette forløb er af nyere dato og betegnes som et etisk regnskab (Thyssen, 1997). 2 Ikke blot banker og store virksomhedskæder arbejder med etiske regnskaber. Også plejehjem og uddannelsesinstitutioner har taget ideen op. I 1999 offentliggjorde Plejecentret Sølund sit etiske regnskab, hvis udgangspunkt var et fælles værdigrundlag, som var blevet afdækket to år før. Virksomheden, institutionen eller skolen sætter sit omdømme og troværdighed på spil, hvis der handles i modstrid med værdigrundlaget, eller hvis dette tilsidesættes eller nedprioriteres til fordel for profit. Værdigrundlaget kan synliggøre, om institutionen er miljøbevidst, eller om den har et socialt ansvar, hvilket er af stor betydning, hvis man ønsker at tiltrække nye medarbejdere. Værdigrundlaget kan ligeledes synliggøre, om ens egne værdier er i overensstemmelse med institutionens, eller om der er stor sandsynlighed for, at der kan opstå værdikonflikter. Værdikonflikter Om værdikonflikter er der for det første at sige, at de optræder, når værdierne udelukker hinanden når der er tale om en uforenelighed. En person kan ikke på samme tid i en given situation være god og ikke god eller ond. For det andet optræder værdikonflikterne i en valgsituation, hvor det er logisk umuligt at udføre to modsatrettede handlinger. Som et eksempel kan inddrages pligtsituationen. En læge kan ikke

12 12 Lilian Zøllner på én og samme tid have fuld oplysningspligt og være ærlig og fuld forpligtelse til at fortie eller være tilbageholdende med at fortælle en patient, at denne er døende og dermed være uærlig. I den ene situation vil lægen kunne fratage patienten livsmodet i den anden situation vil han lade patienten leve på en livsløgn. For det tredje er der tale om en værdikonflikt, når det er faktisk umuligt for at opfylde to forskellige pligtfunderede handlinger på én og samme tid. En præst kan ikke på én og samme tid have tavshedspligt og pligt til oplysning. Hvis en person over for en præst (eller en læge) har erkendt at have begået en forbrydelse kan præsten eller lægen ikke både overholde sin tavshedspligt over for forbryderen og samtidig pålægges en oplysningspligt over for politiet. Hver enkelt situation kan i sig have skærpende omstændigheder, som tydeliggør, om der er tale om en indre og ikke synlig værdikonflikt, eller om der i stedet er tale om en ydre og synlig konflikt. Værdikonflikter kan være potentielle eller reelle. I en lang række tilfælde kan vi forudse de konflikter, der kan opstå, hvis personer med modsatrettede værdiprioriteringer bringes sammen for at løse en bestemt opgave, og vi kan forsøge at forebygge de skader, der kan ske. Desuden kan værdikonflikter være oplevede eller ikkeoplevede. Det er ikke altid, at to personer har gjort sig klart, at vanskelighederne i samværet eller samarbejdet beror på, at de hver for sig prioriterer værdierne forskelligt. Eller at de prioriterer samme værdi højt, men den er rettet mod to forskellige områder. Som eksempel kan jeg nævne værdien ansvarlig. Der er forskel på at være ansvarlig over for et medmenneske og være ansvarlig over for regler eller normer. Begge parter vil hævde, at de optræder ansvarligt. Den ene følger omhyggeligt og samvittighedsfuldt de regler, som er vedtaget og nedskrevet, uanset om disse regler i visse situationer kan fratage et andet menneske dets livsmod. Modsat bryder den anden alle vedtagne regler og skaber i stedet sine egne under henvisning til at optræde ansvarligt overfor et andet medmenneske. I filmen Gøgereden gøres der blændende rede for denne problematik, og i det virkelige liv kender vi eksemplerne fra sagerne om præsten, der skjulte flygtninge. Både sygeplejersken i Gøgereden og pastoren henviste til, at de opførte sig ansvarligt, men i begge tilfælde var der tale om reelle værdikonflikter, som fik konsekvenser.

13 Begrebet værdier 13 Endelig kan vi relatere værdikonflikter til traditioner og kulturer. Argumenteres der ud fra en teleologisk, utilitaristisk tradition ud fra en deontologisk, pligtfunderet tradition eller ud fra en ontologisk, situationsbestemt tradition? Værdikonflikten kan udspringe mellem kristne og muslimer men også mellem muslimer indbyrdes eller mellem kristne indbyrdes. Jeg behøver blot at nævne Jehovas vidner, tilhængere af Indre mission, grundtvigianere, almindelige folkekirkekristne samt ikke-troende medlemmer af folkekirken for at synliggøre tydelige forskelle selv i en så lille befolkning som den danske. Værdikonflikter sætter fokus på magtforhold og på modsætninger mellem forskellige personers, gruppers eller samfunds prioritering af værdier. Værdiprioriteringerne kan legitimere, at magtudøveren begår bestemte handlinger, som ellers ville være uforenelige med et givet samfunds menneskesyn eller syn på naturen. Eller magtudøveren kan komme af sted med at begå handlinger, som ikke i sig selv er dræbende eller ødelæggende, men hvis eftervirkninger er destruktive og medvirkende til, at alle initiativer skrinlægges og apatien indfinder sig. Men ved at henvise til, at der til grund for handlingerne ligger en bestemt værdiprioritering, kan magtudøveren retfærdiggøre sin handling og fortsætte sin destruktive adfærd. Moore (1966) beskriver det som følger.»for at opretholde og overføre et værdisystem, er mennesker straffet, truet, sendt i fængsel, kastet i koncentrationslejre, snydt bestukket, blevet gjort til helte, opmuntret til at læse aviser, sat op mod en væg og skudt, og nogle gange endda blevet undervist i sociologi«(moore, 1966, s. 486) Løsning af værdikonflikter vil være afhængig af, om der er tale om en reel eller potentiel konflikt, og om der er tale om en konflikt mellem traditioner og systemer eller mellem to mennesker. Det kan indimellem forekomme at være vanskeligt eller helt umuligt blot at nå dertil, at vi forsøger gennem rationel argumentation at forstå hinanden. Men fordi det er uhyre vanskeligt at debattere værditraditioner og værdiprioriteringer betyder det ikke, at man ikke skal forsøge.

14 14 Lilian Zøllner Noter 1. Milton, Rokeach har ud over The Nature of Human Values (1973) sammen med Andra Ball-Rokeach skrevet: The Great American Values Test: Influencing Behavior and Belief Through Television, Den første virksomhed, som indførte et etisk regnskab var Spar Nord, som i samarbejde med forskere fra Handelshøjskolen i København udviklede modellen om værdibaseret ledelse, værdigrundlag og etisk regnskab.

15 Værdier i skolen 15 Værdier i skolen Hvilke værdier er så centrale i et givet samfund på given tid, at man ønsker, at børn og unge skal påvirkes af dem? Spørgsmålet kan bl.a. besvares ved at læse de enkelte landes skolelove med henblik på at afdække værdier eller værdibaserede udsagn. Ud over værdierne i selve lovteksterne kan man spore værdier i bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger, hvilket yderligere kan bidrage til at belyse, hvilke værdier der er så vigtige og væsentlige, at de bør formidles videre til den næste generation. Et blik tilbage i ældre skolelove kan give os en idé om, hvilke værdier der har været og måske stadig er fremherskende i det danske samfund loven I 1933 blev der med Tilsynsloven af 20. maj sat et afgørende skel mellem skole og kirke. Tidligere havde præsten været født medlem af skolekomissionen og havde tilsynspligt med skolens undervisning. Som en helt central figur i modstanden mod denne tætte relation mellem kirke og skole står Grundtvig. Kirken havde én opgave, skolen havde en anden og der var ingen grund til at sammenblande de to opgaver. Eller sagt med Grundtvigs ord:»troen er ikke en Skolesag.«I skolen måtte det være muligt at være sammen og arbejde sammen uanset hvilken tro og hvilket livssyn den enkelte havde. Skolen havde en folkelig opgave dvs. en opgave, hvor udgangspunktet ikke var forskelligheden men menneskeligheden. Det menneskesyn, som skulle danne grundlag for arbejdet, skulle ikke være det kristelige men det menneskelige. Skole og kirke var dog stadig forbundne, hvilket fremgår af Folkeskolens formålsparagraf fra 1937 samt af de kommentarer til loven, som undervisningsminister Jørgen Jørgensen udsendte i Heraf fremgår det, at skolen skulle lægge vægt på etiske og kristelige værdier, kærlighed til folk og land, kærlighed til hjemmet, ærbødighed over for naturen og menneskelivet. Endvidere skulle god

16 16 Lilian Zøllner opførsel, oprigtighed i tale og adfærd, pligtfølelse, ordenssans og sund disciplin prioriteres. Værdierne var så grundfæstede i det kulturelt homogene samfund at der ikke forekom ændringer, da bekendtgørelsen genudsendtes som cirkulære d. 6. april loven Imidlertid medførte samfundsudviklingen, at værdierne blev sat på den pædagogiske dagsorden. Den 15. december 1972 forelå Knud Heinesens forslag til ny folkeskolelov. Forslaget indebar at kristendomsundervisningen, som tidligere havde været nævnt i 1 stk. 3 nu var flyttet til 5 en paragraf, som udelukkende omhandlede kristendomsfaget. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det,»at skolen ikke må søge at påvirke børnene og de unge til bestemte livsanskuelser eller særopfattelser ( ). Derimod kan læreren trygt påvirke eleverne i retning af åbenhed over for forskellige opfattelser og herunder opstille åndsfrihed og tolerance som idealer.«skoleloven blev vedtaget d. 26. juni 1975 og indeholder af værdibærende udtryk følgende: Alsidig udvikling, fantasi, medansvar, åndsfrihed, demokratisk medleven, medbestemmelse, lærelyst, selvstændighed, fællesskab (fælles opgave). Bugge (1999) peger på, at begreberne medleven, medbestemmelse, demokratisk og demokrati er politiske værdiudtryk, som har været gjort til genstand for både politisk og pædagogisk debat, og at begrebet medansvar skal ses i relation til det ansvar, som påhviler skoleledelsen. Når lovteksten indeholder begrebet åndsfrihed i stedet for begrebet tolerance skyldes det, at åndsfrihed signalerer, at sandheden ikke på forhånd er givet, men i stedet må gøres til genstand for en fri og åben debat. Det, som er bemærkelsesværdigt, er, at samtlige værdier fra 1937-loven blev udskiftet da 1975-loven blev vedtaget. En sådan udskiftning af værdigrundlaget i uddannelsessammenhænge har i andre lande givet anledning til kriser og været udpeget som den grundlæggende årsag til stigning indenfor kriminalitet, hærværk, tyveri, selvmord osv. (Zøllner, 1988). Sådanne årsagssammenhænge har der ikke været peget på i Danmark, men vi undgik ikke en langvarig debat om værdikrise, værdinihilisme, moralkrise og værdipluralisme.

17 Værdier i skolen 17 Værdikrise og værdipluralisme I 1975 pegede Jytte Strøm på at debatten om værdiprioriteringen var blevet væk. Hun anførte følgende årsager hertil: 1) Sproglig u- formåenhed (at vi oplever diskussionerne som floskelagtige og håbløse) 2) Stærke kræfter i samfundet er ikke interesseret i den radikale omstrukturering, der kunne blive følgen af en virkelig dybtgående debat om værdiprioritering 3) Vi er ikke i stand til at frigøre os fra de normer og ønsker, det aktuelle samfund lægger op til. Ikke blot var værdierne blevet nedprioriteret i den politiske debat, men det samme gjorde sig gældende i uddannelsesdebatten. Årsagen hertil var frygt for og beskyldning om indoktrinering. 1 Denne frygt havde medført, at lærerne i samværet med børn og unge var tilbageholdende med at give udtryk for hvilke værdier de fandt var væsentlige og vigtige at prioritere. Den 21. september, 1981 gjorde K.E. Løgstrup i en forelæsning på Danmarks Lærerhøjskole opmærksom på, at hvis læreren»ikke kommer frem med sit standpunkt, så snyder han eleverne«(skolens formål, 1985). I årene der fulgte blev der i den pædagogiske debat peget på det faktum, at der i undervisningssammenhænge uundgåeligt foregår en værdipåvirkning og at en sådan værdipåvirkning bør ske så åbent som muligt. Temaerne i den pædagogiske diskussion var værdiforvirring, værdipluralisme, værdinihilisme samt forældres og læreres værdineutrale relationer til børn og unge. Dertil kom en påpegning af det stigende antal selvmordsforsøg og selvmord blandt børn og unge, det stigende brug af alkohol, psykofarmaka og antallet af indlæggelser pga. psykiske problemer (Blum, 1984). Efterlysningen af værdidebatten kom også til udtryk i debatoplægget Perspektiv og Pejling, som Undervisningsministeriet udsendte i Heri peges der på, at generationen, som voksede op efter 2. verdenskrig,»har haft problemer med at få et afklaret forhold til almene værdier«(ibid., s. 14) samt det umenneskelige, som er kendetegnende for en krig, kan føre til»værdisammenbrud, nihilisme, søgen efter nyt værdigrundlag osv. Den kan også føre til genbrug af traditionelle værdier.«(ibid., s. 14). Mens der således var fokus på den manglende værdidebat, blev der igangsat initiativer med henblik på at bevidstgøre lærere om prioritering af værdier. Danmarks Lærerhøjskole tilbød en række

18 18 Lilian Zøllner værdi- og etikkurser 2, som bl.a. indebar, at lærerne selv forsøgte at prioritere hvilke værdier, de anså for at være vigtige og væsentlige i deres eget liv. Tilbagemeldingerne fra de lærere, som havde været på kursus viste imidlertid, at det stadig var vanskeligt at debattere værdier på den enkelte skole, idet indoktrineringsdebatten havde sat dybere spor end først antaget. Men langsomt vendte udviklingen og arbejdet med en ny folkeskolelov var med til at understøtte mulighederne for at få værdi- og etikdebatten ind i skolerne loven Vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 medførte ikke en total udskiftning af værdier. I stedet skete der en mindre revision. Af værdibærende udtryk indeholder loven følgende: medbestemmelse, medansvar, rettigheder, pligter, frihed, åndsfrihed, ligeværd, demokrati, personlig udvikling, virkelyst, fordybelse, handlekraft, selvtillid. Det er værd at bemærke, at der i 1 stk. 3. indledningsvis peges på følgende:»folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen.«først nogle overvejelser om fortroligheden med dansk kultur. Udtrykket fortrolighed signalerer, at der er tale om mere end blot viden om eller kendskab til dansk kultur. Fortrolighed indebærer et personligt forhold til noget eller nogen, som står én nær eller som ikke er én ligegyldig. Fortrolighed indbefatter, at man handler i overensstemmelse med dette personlighedsforhold dvs. at man ikke er destruktiv i forhold til den eller det, som fortroligheden er rettet mod, eller hvis fortrolighed man har. Når folkeskolen skal gøre børn og unge fortrolige med dansk kultur, er det dog ikke kirken som institution eller den evangelisklutherske lære, der er tænkt på. I stedet er det kristendommen som kulturfaktor. Kirken som institution er nemlig slet ikke nævnt i folkeskolens formålsformulering. Men det er kristendommen i bemærkningerne til loven. Fortrolighed med den danske kultur omfatter fortrolighed med kristendommen et synspunkt som også bliver fremsat i den videre debat om, hvilke værdier de unge skal påvirkes af i undervisningssammenhænge og mødet med andre kulturer.

19 Værdier i skolen 19 Fortsat værdidebat I takt med at debatten om kulturmødet i de danske skoler voksede blev der i større og større udstrækning fokuseret på danskhed og den danske identitet. I 1996 udsendte Undervisningsministeriet hæftet Dannelseskultur og undervisningskultur i et fremtidsperspektiv. Heraf fremgår det, at skolens formål lægger op til, at eleverne skal tage personlig stilling og derved danne deres egen livsanskuelse som grundlag for det videre liv og de udfordringer, der måtte komme. I lyset heraf definerer Riis (1996, s. 15) dannelse som»de fælles karakteristika for adfærd og holdninger, som både fungerer som identitetsbærere og som pejlemærker for opdragelse og uddannelse.«den danske identitets grundelementer består af:»sproget, den øvrige nationale kultur, historien, Kristendommen, menneskerettighederne, dualismen mellem individualitet og fællesskab, samt en række værdier på det personlige plan «(ibid., s. 16). Til værdierne hører troværdighed, pålidelighed, ansvarsfølelse, medmenneskelighed, hjælpsomhed, tolerance, duelighed, sans for orden og æstetik, humor. Riis inddrager i sin redegørelse for begrebet dannelse den kulturelle og den sociale påvirkning et mennesker får gennem barndomsforløbet. Dertil kommer den pædagogiske påvirkning, som barnet modtager i samværet med pædagoger og lærere. Værdier i de frie skoler Mens folkeskolen siden 1937 har haft værdibaserede udtryk i skolelovene har de frie skoler først for få år siden synliggjort deres værdier udadtil. I 1993 skulle Foreningen af frie Ungdoms- og Efterskoler profilere sig og bad et reklamebureau om at bistå dem i dette arbejde. Ud fra spørgsmålet om, hvad det var, de unge fik med sig fra et efterskoleophold, og hvad det var, forældrene lagde vægt på ved valget af denne skoleform, beskrev elever og forældre det, som reklamebureauet sammenfattede til værdier i hverdagen. Værdier i hverdagen blev Foreningen af frie Ungdoms- og efterskoler s nye reklameslogan. Dermed er ikke sagt, at de ca. 240 skoler bygger på eller arbejder ud fra samme værdibaserede udsagn. Tværtimod har hver enkelt skole sine værdier at arbejde ud fra, og disse værdier synliggøres mere eller mindre tydeligt for andre udenforstående.

20 20 Lilian Zøllner Værdier i gymnasiet Gymnasiet har først sent nedfældet, hvilke værdier eller værdibærende udsagn, der anses for at være vigtige i forhold til andre. Det drejer sig om ansvarlighed, selvstændighed, kreativitet, samarbejdsevne, forandringsberedskab, international forståelse og miljøbevidsthed. Det er indledningsvis værd at bemærke, at der ikke er en direkte videreførelse i prioriteringen af værdierne fra folkeskolen til gymnasiet. Alligevel er der tilsyneladende enighed om, at det er vigtigt at børn og unge får en forståelse for, at Danmark er en del af det internationale samfund, og at det derfor er af afgørende betydning, at vi forholder os til verden uden for. Når folkeskolen skal søge at give børn en forståelse for andre kulturer, og gymnasiet skal tilstræbe, at de unge får international forståelse, er der en mulighed for, at de bliver i stand til at tage etisk stilling til en lang række af de værdikonflikter, som kan opstå i mødet med andre kulturer. Her tænkes fx på konflikter baseret på menneskesyn eller konflikter relateret til menneskerettigheder En anden værdi, som også videreføres fra folkeskolen til gymnasieskolen, er miljøbevidstheden, idet folkeskolen skal tilstræbe at eleverne får forståelse for menneskets samspil med naturen loven lagde som tidligere nævnt vægt på, at eleverne skulle opnå ærbødighed overfor naturen. I næsten tyve år (fra ) måtte naturen se sig selv som værende en omgivelse, som kunne bruges, forbruges og misbruges uden hensyntagen. Det bliver spændende at se, om skolernes værdipåvirkning vedr. naturen kan ændre ved den opfattelse, at naturen ikke er omgivelse men ophav, og at vi ikke kan leve uden etisk stillingtagen til, hvor langt vi vil gå i forsøget på at ændre eller gøre os til herre over naturen. Noter 1. Indoktrineringsdebattens udgangspunkt var, at lærerne i var udsat for en offentlig anklage fra en embedsmand i Undervisningsministeriet. Anklagen gik ud på, at lærerne indoktrinerede eleverne i marxistisk retning. 2. Der var tale om de såkaldte Ærøkurser igangsat og tilrettelagt af Ole Varming og Lilian Zøllner.

21 Værdier i samfundet 21 Værdier i samfundet Dansk kultur adskiller sig fra fx andre kulturer ved, at vi har en evangelisk-luthersk kirke, som fra reformationen i 1536 har haft afgørende betydning for opbygningen af velfærdssamfundet og de værdier, som ligger til grund herfor. Det er måske ikke tydeligt i det daglige liv, men tydeliggøres ved mødet med andre kulturer præget af andre trosretninger. Opbygning af velfærdssamfundet Et eksempel på kirkestatens betydning for velfærdsstaten er vort hospitalsvæsen. Tidligere havde de syge været et anliggende for kirken. Langt de fleste klostre havde et infirmeri (af lat. infirmus, svag), hvor syge og nødlidende kunne søge hjælp, omsorg og pleje. Efter reformationen blev en stor del af disse infirmerier indrettet til hospitaler, og det offentlige overtog hele plejesektoren. Den offentlige hjælp til nødstedte bygger på værdierne lighed og ligeværd værdier som er indeholdt i kristendommen. Først inden for de seneste år er privathospitalerne blevet nævnt i forbindelse med sundhedssektoren men i den danske bevidsthed er der tale om et unaturligt plejetilbud i modsætning til andre lande, hvor privathospitalerne er en naturlig del af kulturen. Et andet eksempel på kirkestatens betydning er undervisningssystemet. Studerende ved universitetet blev oprindelig støttet af den kirkelige orden de tilhørte. Ved reformationen overtog kongen undervisningssektoren fra universitetet til katedral- og klosterskoler, og kirken fik afgørende betydning for skoleundervisningen. Præsten var født medlem (på landet født formand) for skolekommissionen og sikrede sig, at børnene lærte deres katekismus. De værdier, som lå til grund for undervisningen var som nævnt bl.a. respekten for menneskelivet og naturen samt etiske værdier værdier som i dag indgår i den nutidige debat om velfærdsstatens bevarelse.

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Baggrund Dokumentet er resultatet af Hovedbestyrelsens debatmøder og diskussioner efter Fremtidsforums rapport, der kom i november

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere