Værdier i skole og samfund. redigeret af Lilian Zøllner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdier i skole og samfund. redigeret af Lilian Zøllner"

Transkript

1 Værdier i skole og samfund redigeret af Lilian Zøllner Gymnasiepædagogik Nr. 12, 2000

2 GYMNASIEPÆDAGOGIK Nr. 12 April, 2000 Redaktør: Finn Hauberg Mortensen (DIG) Tel: (+45) Fax: (+45) Udgivet af Dansk Institut for Gymnasiepædagogik Syddansk Universitet Odense Universitet Campusvej Odense M Tryk: Syddansk Universitets Trykkeri Oplag: 400 ISSN: ISBN:

3 Indhold Forord 5 Lilian Zøllner 7 Begrebet værdier 7 Værdier i skolen 15 Værdier i samfundet 21 Tim Jensen 33 Begreberne moral, etik og religion 33 Religiøse værdier og ikke-religiøse værdier 39 Skolen, religionerne og de religiøse værdier 51

4

5 5 Forord Begrebet værdier er kommet på alles læber. Politikere udtrykker en længsel efter, at vi nu tager fat på at debattere holdninger og værdier i dagens Danmark. Banker, sparekasser, plejehjem, skoler, foreninger og klubber arbejder med værdier og værdigrundlag, og i Værdiforum (nedsat af Kristeligt Folkeparti i efteråret 1999) foregår en løbende offentlig debat om centrale værdier og deres prioritering. Denne interesse for værdier skal ses i lyset af, at begrebet etik i begyndelsen af 1980 erne blev udnævnt som det begreb, der ville få afgørende betydning i en hvilken som helst debat fremover. Siden blev begrebet moral hægtet på, og som naturlig forlængelse er fokus nu rettet mod værdier. I enhver uddannelsesinstitution sker der en værdipåvirkning. Enten direkte som et led i institutionens etos eller indirekte i kraft af mødet mellem mennesker. De foreliggende artiklers indhold rummer muligheder for at se danskernes værdier ud fra nye synsvinkler. Uddrag af disse artikler dannede udgangspunkt for konferencen Værdier i Samfund og Skole, afholdt af Dansk Institut for Gymnasiepædagogik med undertegnede som arrangør, Odense d April 2000 Lilian Zøllner

6 6

7 Begrebet værdier 7 Begrebet værdier Begrebet værdier har forskellige betydninger afhængig af om det benyttes inden for filosofi, psykologi, pædagogik eller politik. Og der eksisterer et utal af forskellige værditeorier, som hver især søger at besvare spørgsmålet om, hvad begrebet betyder og hvordan det anvendes. Hver teori har sine fordele og ulemper, men samtlige har problemer af logisk, psykologisk, ontologisk og sociologisk art. I det følgende vil jeg forsøge at nærme mig og indkredse begrebet. Den generelle betydning Professor i pædagogik Grue-Sørensen (1975) tager i sin analyse af begrebet udgangspunkt i den generelle betydning af værdibegrebet. Han peger på, at værdibegrebet nu som tidligere har været knyttet sammen med de materielle ting, således at begrebets betydning har været dobbelttydig. Fx kan værdi både betyde den pengeværdi, og den affektionsværdi en genstand har. I sin videre analyse af værdibegrebet kommer Grue-Sørensen ind på det emotionelle element, nemlig»at vi ikke forholder os indifferent over for det, som møder os i tilværelsen (ibid., s. 11). Vi kan henholdsvis elske og hade, tiltrækkes eller frastødes af ting, hændelser eller personer i vor tilværelse. Om værdibegrebet overhovedet kan finde en plads uden for det emotionelle element, stiller Grue-Sørensen sig tvivlende overfor. Som et eksempel herpå nævnes den engelske filosof Bertrand Russel»der harmedes over undertrykkelse og grusomhed og kaldte til kamp der imod, men ikke kunne finde stærkere argument imod slige foreteelser, end at han ikke kunne lide dem. Og han kunne godt se, at dette som argument ikke var meget bevendt«(ibid. s, 21).

8 8 Lilian Zøllner Terminale og instrumentale værdier Den amerikanske socialpsykolog og samfundsforsker Milton Rokeach ( ) definerer værdibegrebet på baggrund af følgende antagelser (1973, s. 3) 1. 1) Et menneskes totale antal værdier er relativt lille 2) Alle mennesker overalt har de samme værdier i forskelligt omfang 3) Værdier er organiserede i værdisystemer 4) Grundlaget for menneskelige værdier kan føres tilbage til kulturen, til samfundet, dets institutioner og til personligheden 5) Konsekvenserne af menneskets værdier vil manifestere sig i så at sige alle fænomener, som samfundsforskere finder værd at undersøge og komme til forståelse af Rokeach når herefter frem til følgende definition af værdibegrebet: en stabil overbevisning om, at en bestemt adfærd eller form for tilværelse er personligt eller socialt at foretrække fremfor en modsat adfærdsform eller eksistensform (ibid., s. 3). Værdier kan således opfattes som valg af standarder, der styrer adfærd. Værdier omhandler personlig tro, idealer, livsstil og smag. Stabiliteten i værdier hænger sammen med det kulturelle grundlag. Under opvæksten er de internaliseret og blevet en del af personligheden i en sådan grad, at de ikke af den enkelte nødvendigvis behøver at begrundes rationelt. Rokeach skelner mellem de terminale værdier og de instrumentale værdier. De terminale værdier er de værdier, som kan betegnes som de mål i tilværelsen, et menneske styrer efter. Til de terminale værdier hører: En følelse af at have opnået resultater, en skøn verden, et behageligt liv, et fornøjeligt liv, et spændende liv, fred i verden, frelse, frihed, indre ligevægt, kærlighed, lighed, lykke, national sikkerhed, selvrespekt, social anerkendelse, tryghed i familien, venskab og visdom. De instrumentale værdier afspejles i personens adfærd eller handlinger. Til de instrumentale værdier hører ansvarsfuld, dygtig, evne til at elske, fordomsfri, fremadstræbende, glad, hjælpsom, høflig, intelligent, logisk, lydig, modig, opfindsom, ordentlig, parat til at tilgive, selvdisciplineret, selvstændig og ærlig. De repræ-

9 Begrebet værdier 9 senterer de handlinger eller den adfærd, mennesket anvender for at nå sine mål. Rokeach peger på, at det totale antal af terminale værdier hos et menneske ikke nødvendigvis er det samme som det totale antal af instrumentale værdier hos det samme menneske, samt at der er afhængighed mellem de terminale og de instrumentale værdier (ibid., s. 7) Inden for de terminale værdier skelner Rokeach mellem de sociale og de personlige værdier. Værdier kommer ikke alene til udtryk i det enkelte menneskes mål for sin tilværelse eller i den adfærd eller handling, det enkelte menneske anvender, men værdierne kommer også til udtryk i samfundet eller i gruppen som sociale værdier. Rokeach nævner i alt 7 områder, hvor værdierne har indflydelse på vore handlinger: 1) De vejleder os til at tage en bestemt holdning til sociale problemer 2) De gør os tilbøjelige til at foretrække en politisk eller religiøs ideologi frem for en anden 3) De vejleder os, når det drejer sig om at præsentere én selv over for andre 4) De vejleder os, når vi evaluerer og dømmer, fremhæver eller bebrejder os selv og andre 5) Værdierne er centrale, når vi anvender dem som normer for at sammenligne os selv med andre. Det drejer sig både om, når vi vurderer eller konstaterer, om vi er lige så kompetente eller moralske som andre 6) De har indflydelse, når vi forsøger at overbevise eller påvirke andre. De fortælles os om en andens tro, attitude, værdi eller handling er værd at regne med, protestere eller argumentere i- mod, eller om det er værd at forsøge at påvirke andre 7) Værdier indgår i de analyser og vurderinger, vi foretager eller en handling, som ellers ville være personligt eller socialt uacceptabel. Værdier giver os med andre ord retningslinierne for, hvordan vi ser på de udfordringer livet byder os, hvordan vi vurderer de menne-

10 10 Lilian Zøllner sker, der krydser vor livsbane, og hvordan vi ser os selv. De vejleder os, når vi indretter vor tilværelse og har betydning for de beslutninger vi træffer. Værdierne hjælper os i vores fortolkninger af de mange informationer, vi hver dag modtager fra den store verden (Grunert, 1995). De fælles værdier udgør fundamentet for det moderne samfundssystem og videregives til de nye generationer i socialisationsprocessen (Shils, 1988). Men samtidig med at værdierne er retningslinier for handlinger opfattes de ofte som uklare. På den ene side må værdierne formuleres af os mennesker for at de kan danne det grundlag, vi skal orientere os ud fra. På den anden side er det kun de færreste, som magter at formulere dem klart, med mindre vi direkte sættes i en situation, som kræver, at vi formulerer værdier. I stedet handler vi ud fra sædvane. Vi gør det, værditraditionen byder, vi skal gøre. Først i det øjeblik vi befinder os i en krise, er vi tvunget til at tydeliggøre og formulere, hvilke værdier vi prioriterer højere end andre værdier, og hvilke værdier vi direkte ønsker at hæmme. Der vil i et moderne samfund ikke være enighed om hvilke værdier, der bør prioriteres højt. Men alligevel vil der i langt de fleste tilfælde i det enkelte samfund være konsensus, når det gælder de fundamentale værdier. Ikke blot i en krisesituation, men også over længere tid. Værdierne formidles fra den ene generation til den anden. De indlæres i løbet af barndommen under påvirkning af de voksne, som omgiver barnet dvs. forældre, pædagoger, lærere og bedsteforældre. De er medvirkende årsag til, at vi kan skabe en sammenhæng i tilværelsen. Uden værdier ville vores tilværelse blive forvirrende, meningsløs og usammenhængende (Varming og Zøllner, 1989). Værdigrundlag Vurderes de samme kvaliteter eller værdier højt af en befolkningsgruppe på en given tid taler man om et værdigrundlag. Begrebet blev første gang anvendt i 1974 i bladet Folkeskolen i forbindelse med en debat om skolens vanskeligheder på det opdragelsesmæssige område. Argumentet var, at der var sket et skred i værdigrundlaget i samfundet et argument som førte til en omfattende debat om tidens værdikrise, moralkrise og værdinihilisme. I dag indgår begrebet værdigrundlag i mangfoldige sammen-

11 Begrebet værdier 11 hænge. Mange offentlige institutioner og virksomheder har inden for de seneste år arbejdet med at få formuleret et værdigrundlag med henblik på at informere om, hvilke værdier institutionen eller virksomheden søger at leve op til. Når værdigrundlaget er blevet formuleret, er det særdeles vigtigt, at det nedskrives og offentliggøres. Denne synliggørelse bringer forpligtelsen på bane. I årsberetninger kan virksomheden eller institutionen fortælle medarbejdere, kunder, myndigheder eller andre interesserede hvilke værdier, der danner grundlag for målsætningerne og hvilke strategier, der er blevet anvendt med henblik på at leve op til målsætningen. Desuden kan virksomheden eller institutionen offentliggøre de resultater, som er kommet ud af bestræbelserne, og derved kan den enkelte vurdere ledelse og medarbejdere. Hele dette forløb er af nyere dato og betegnes som et etisk regnskab (Thyssen, 1997). 2 Ikke blot banker og store virksomhedskæder arbejder med etiske regnskaber. Også plejehjem og uddannelsesinstitutioner har taget ideen op. I 1999 offentliggjorde Plejecentret Sølund sit etiske regnskab, hvis udgangspunkt var et fælles værdigrundlag, som var blevet afdækket to år før. Virksomheden, institutionen eller skolen sætter sit omdømme og troværdighed på spil, hvis der handles i modstrid med værdigrundlaget, eller hvis dette tilsidesættes eller nedprioriteres til fordel for profit. Værdigrundlaget kan synliggøre, om institutionen er miljøbevidst, eller om den har et socialt ansvar, hvilket er af stor betydning, hvis man ønsker at tiltrække nye medarbejdere. Værdigrundlaget kan ligeledes synliggøre, om ens egne værdier er i overensstemmelse med institutionens, eller om der er stor sandsynlighed for, at der kan opstå værdikonflikter. Værdikonflikter Om værdikonflikter er der for det første at sige, at de optræder, når værdierne udelukker hinanden når der er tale om en uforenelighed. En person kan ikke på samme tid i en given situation være god og ikke god eller ond. For det andet optræder værdikonflikterne i en valgsituation, hvor det er logisk umuligt at udføre to modsatrettede handlinger. Som et eksempel kan inddrages pligtsituationen. En læge kan ikke

12 12 Lilian Zøllner på én og samme tid have fuld oplysningspligt og være ærlig og fuld forpligtelse til at fortie eller være tilbageholdende med at fortælle en patient, at denne er døende og dermed være uærlig. I den ene situation vil lægen kunne fratage patienten livsmodet i den anden situation vil han lade patienten leve på en livsløgn. For det tredje er der tale om en værdikonflikt, når det er faktisk umuligt for at opfylde to forskellige pligtfunderede handlinger på én og samme tid. En præst kan ikke på én og samme tid have tavshedspligt og pligt til oplysning. Hvis en person over for en præst (eller en læge) har erkendt at have begået en forbrydelse kan præsten eller lægen ikke både overholde sin tavshedspligt over for forbryderen og samtidig pålægges en oplysningspligt over for politiet. Hver enkelt situation kan i sig have skærpende omstændigheder, som tydeliggør, om der er tale om en indre og ikke synlig værdikonflikt, eller om der i stedet er tale om en ydre og synlig konflikt. Værdikonflikter kan være potentielle eller reelle. I en lang række tilfælde kan vi forudse de konflikter, der kan opstå, hvis personer med modsatrettede værdiprioriteringer bringes sammen for at løse en bestemt opgave, og vi kan forsøge at forebygge de skader, der kan ske. Desuden kan værdikonflikter være oplevede eller ikkeoplevede. Det er ikke altid, at to personer har gjort sig klart, at vanskelighederne i samværet eller samarbejdet beror på, at de hver for sig prioriterer værdierne forskelligt. Eller at de prioriterer samme værdi højt, men den er rettet mod to forskellige områder. Som eksempel kan jeg nævne værdien ansvarlig. Der er forskel på at være ansvarlig over for et medmenneske og være ansvarlig over for regler eller normer. Begge parter vil hævde, at de optræder ansvarligt. Den ene følger omhyggeligt og samvittighedsfuldt de regler, som er vedtaget og nedskrevet, uanset om disse regler i visse situationer kan fratage et andet menneske dets livsmod. Modsat bryder den anden alle vedtagne regler og skaber i stedet sine egne under henvisning til at optræde ansvarligt overfor et andet medmenneske. I filmen Gøgereden gøres der blændende rede for denne problematik, og i det virkelige liv kender vi eksemplerne fra sagerne om præsten, der skjulte flygtninge. Både sygeplejersken i Gøgereden og pastoren henviste til, at de opførte sig ansvarligt, men i begge tilfælde var der tale om reelle værdikonflikter, som fik konsekvenser.

13 Begrebet værdier 13 Endelig kan vi relatere værdikonflikter til traditioner og kulturer. Argumenteres der ud fra en teleologisk, utilitaristisk tradition ud fra en deontologisk, pligtfunderet tradition eller ud fra en ontologisk, situationsbestemt tradition? Værdikonflikten kan udspringe mellem kristne og muslimer men også mellem muslimer indbyrdes eller mellem kristne indbyrdes. Jeg behøver blot at nævne Jehovas vidner, tilhængere af Indre mission, grundtvigianere, almindelige folkekirkekristne samt ikke-troende medlemmer af folkekirken for at synliggøre tydelige forskelle selv i en så lille befolkning som den danske. Værdikonflikter sætter fokus på magtforhold og på modsætninger mellem forskellige personers, gruppers eller samfunds prioritering af værdier. Værdiprioriteringerne kan legitimere, at magtudøveren begår bestemte handlinger, som ellers ville være uforenelige med et givet samfunds menneskesyn eller syn på naturen. Eller magtudøveren kan komme af sted med at begå handlinger, som ikke i sig selv er dræbende eller ødelæggende, men hvis eftervirkninger er destruktive og medvirkende til, at alle initiativer skrinlægges og apatien indfinder sig. Men ved at henvise til, at der til grund for handlingerne ligger en bestemt værdiprioritering, kan magtudøveren retfærdiggøre sin handling og fortsætte sin destruktive adfærd. Moore (1966) beskriver det som følger.»for at opretholde og overføre et værdisystem, er mennesker straffet, truet, sendt i fængsel, kastet i koncentrationslejre, snydt bestukket, blevet gjort til helte, opmuntret til at læse aviser, sat op mod en væg og skudt, og nogle gange endda blevet undervist i sociologi«(moore, 1966, s. 486) Løsning af værdikonflikter vil være afhængig af, om der er tale om en reel eller potentiel konflikt, og om der er tale om en konflikt mellem traditioner og systemer eller mellem to mennesker. Det kan indimellem forekomme at være vanskeligt eller helt umuligt blot at nå dertil, at vi forsøger gennem rationel argumentation at forstå hinanden. Men fordi det er uhyre vanskeligt at debattere værditraditioner og værdiprioriteringer betyder det ikke, at man ikke skal forsøge.

14 14 Lilian Zøllner Noter 1. Milton, Rokeach har ud over The Nature of Human Values (1973) sammen med Andra Ball-Rokeach skrevet: The Great American Values Test: Influencing Behavior and Belief Through Television, Den første virksomhed, som indførte et etisk regnskab var Spar Nord, som i samarbejde med forskere fra Handelshøjskolen i København udviklede modellen om værdibaseret ledelse, værdigrundlag og etisk regnskab.

15 Værdier i skolen 15 Værdier i skolen Hvilke værdier er så centrale i et givet samfund på given tid, at man ønsker, at børn og unge skal påvirkes af dem? Spørgsmålet kan bl.a. besvares ved at læse de enkelte landes skolelove med henblik på at afdække værdier eller værdibaserede udsagn. Ud over værdierne i selve lovteksterne kan man spore værdier i bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger, hvilket yderligere kan bidrage til at belyse, hvilke værdier der er så vigtige og væsentlige, at de bør formidles videre til den næste generation. Et blik tilbage i ældre skolelove kan give os en idé om, hvilke værdier der har været og måske stadig er fremherskende i det danske samfund loven I 1933 blev der med Tilsynsloven af 20. maj sat et afgørende skel mellem skole og kirke. Tidligere havde præsten været født medlem af skolekomissionen og havde tilsynspligt med skolens undervisning. Som en helt central figur i modstanden mod denne tætte relation mellem kirke og skole står Grundtvig. Kirken havde én opgave, skolen havde en anden og der var ingen grund til at sammenblande de to opgaver. Eller sagt med Grundtvigs ord:»troen er ikke en Skolesag.«I skolen måtte det være muligt at være sammen og arbejde sammen uanset hvilken tro og hvilket livssyn den enkelte havde. Skolen havde en folkelig opgave dvs. en opgave, hvor udgangspunktet ikke var forskelligheden men menneskeligheden. Det menneskesyn, som skulle danne grundlag for arbejdet, skulle ikke være det kristelige men det menneskelige. Skole og kirke var dog stadig forbundne, hvilket fremgår af Folkeskolens formålsparagraf fra 1937 samt af de kommentarer til loven, som undervisningsminister Jørgen Jørgensen udsendte i Heraf fremgår det, at skolen skulle lægge vægt på etiske og kristelige værdier, kærlighed til folk og land, kærlighed til hjemmet, ærbødighed over for naturen og menneskelivet. Endvidere skulle god

16 16 Lilian Zøllner opførsel, oprigtighed i tale og adfærd, pligtfølelse, ordenssans og sund disciplin prioriteres. Værdierne var så grundfæstede i det kulturelt homogene samfund at der ikke forekom ændringer, da bekendtgørelsen genudsendtes som cirkulære d. 6. april loven Imidlertid medførte samfundsudviklingen, at værdierne blev sat på den pædagogiske dagsorden. Den 15. december 1972 forelå Knud Heinesens forslag til ny folkeskolelov. Forslaget indebar at kristendomsundervisningen, som tidligere havde været nævnt i 1 stk. 3 nu var flyttet til 5 en paragraf, som udelukkende omhandlede kristendomsfaget. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det,»at skolen ikke må søge at påvirke børnene og de unge til bestemte livsanskuelser eller særopfattelser ( ). Derimod kan læreren trygt påvirke eleverne i retning af åbenhed over for forskellige opfattelser og herunder opstille åndsfrihed og tolerance som idealer.«skoleloven blev vedtaget d. 26. juni 1975 og indeholder af værdibærende udtryk følgende: Alsidig udvikling, fantasi, medansvar, åndsfrihed, demokratisk medleven, medbestemmelse, lærelyst, selvstændighed, fællesskab (fælles opgave). Bugge (1999) peger på, at begreberne medleven, medbestemmelse, demokratisk og demokrati er politiske værdiudtryk, som har været gjort til genstand for både politisk og pædagogisk debat, og at begrebet medansvar skal ses i relation til det ansvar, som påhviler skoleledelsen. Når lovteksten indeholder begrebet åndsfrihed i stedet for begrebet tolerance skyldes det, at åndsfrihed signalerer, at sandheden ikke på forhånd er givet, men i stedet må gøres til genstand for en fri og åben debat. Det, som er bemærkelsesværdigt, er, at samtlige værdier fra 1937-loven blev udskiftet da 1975-loven blev vedtaget. En sådan udskiftning af værdigrundlaget i uddannelsessammenhænge har i andre lande givet anledning til kriser og været udpeget som den grundlæggende årsag til stigning indenfor kriminalitet, hærværk, tyveri, selvmord osv. (Zøllner, 1988). Sådanne årsagssammenhænge har der ikke været peget på i Danmark, men vi undgik ikke en langvarig debat om værdikrise, værdinihilisme, moralkrise og værdipluralisme.

17 Værdier i skolen 17 Værdikrise og værdipluralisme I 1975 pegede Jytte Strøm på at debatten om værdiprioriteringen var blevet væk. Hun anførte følgende årsager hertil: 1) Sproglig u- formåenhed (at vi oplever diskussionerne som floskelagtige og håbløse) 2) Stærke kræfter i samfundet er ikke interesseret i den radikale omstrukturering, der kunne blive følgen af en virkelig dybtgående debat om værdiprioritering 3) Vi er ikke i stand til at frigøre os fra de normer og ønsker, det aktuelle samfund lægger op til. Ikke blot var værdierne blevet nedprioriteret i den politiske debat, men det samme gjorde sig gældende i uddannelsesdebatten. Årsagen hertil var frygt for og beskyldning om indoktrinering. 1 Denne frygt havde medført, at lærerne i samværet med børn og unge var tilbageholdende med at give udtryk for hvilke værdier de fandt var væsentlige og vigtige at prioritere. Den 21. september, 1981 gjorde K.E. Løgstrup i en forelæsning på Danmarks Lærerhøjskole opmærksom på, at hvis læreren»ikke kommer frem med sit standpunkt, så snyder han eleverne«(skolens formål, 1985). I årene der fulgte blev der i den pædagogiske debat peget på det faktum, at der i undervisningssammenhænge uundgåeligt foregår en værdipåvirkning og at en sådan værdipåvirkning bør ske så åbent som muligt. Temaerne i den pædagogiske diskussion var værdiforvirring, værdipluralisme, værdinihilisme samt forældres og læreres værdineutrale relationer til børn og unge. Dertil kom en påpegning af det stigende antal selvmordsforsøg og selvmord blandt børn og unge, det stigende brug af alkohol, psykofarmaka og antallet af indlæggelser pga. psykiske problemer (Blum, 1984). Efterlysningen af værdidebatten kom også til udtryk i debatoplægget Perspektiv og Pejling, som Undervisningsministeriet udsendte i Heri peges der på, at generationen, som voksede op efter 2. verdenskrig,»har haft problemer med at få et afklaret forhold til almene værdier«(ibid., s. 14) samt det umenneskelige, som er kendetegnende for en krig, kan føre til»værdisammenbrud, nihilisme, søgen efter nyt værdigrundlag osv. Den kan også føre til genbrug af traditionelle værdier.«(ibid., s. 14). Mens der således var fokus på den manglende værdidebat, blev der igangsat initiativer med henblik på at bevidstgøre lærere om prioritering af værdier. Danmarks Lærerhøjskole tilbød en række

18 18 Lilian Zøllner værdi- og etikkurser 2, som bl.a. indebar, at lærerne selv forsøgte at prioritere hvilke værdier, de anså for at være vigtige og væsentlige i deres eget liv. Tilbagemeldingerne fra de lærere, som havde været på kursus viste imidlertid, at det stadig var vanskeligt at debattere værdier på den enkelte skole, idet indoktrineringsdebatten havde sat dybere spor end først antaget. Men langsomt vendte udviklingen og arbejdet med en ny folkeskolelov var med til at understøtte mulighederne for at få værdi- og etikdebatten ind i skolerne loven Vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 medførte ikke en total udskiftning af værdier. I stedet skete der en mindre revision. Af værdibærende udtryk indeholder loven følgende: medbestemmelse, medansvar, rettigheder, pligter, frihed, åndsfrihed, ligeværd, demokrati, personlig udvikling, virkelyst, fordybelse, handlekraft, selvtillid. Det er værd at bemærke, at der i 1 stk. 3. indledningsvis peges på følgende:»folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen.«først nogle overvejelser om fortroligheden med dansk kultur. Udtrykket fortrolighed signalerer, at der er tale om mere end blot viden om eller kendskab til dansk kultur. Fortrolighed indebærer et personligt forhold til noget eller nogen, som står én nær eller som ikke er én ligegyldig. Fortrolighed indbefatter, at man handler i overensstemmelse med dette personlighedsforhold dvs. at man ikke er destruktiv i forhold til den eller det, som fortroligheden er rettet mod, eller hvis fortrolighed man har. Når folkeskolen skal gøre børn og unge fortrolige med dansk kultur, er det dog ikke kirken som institution eller den evangelisklutherske lære, der er tænkt på. I stedet er det kristendommen som kulturfaktor. Kirken som institution er nemlig slet ikke nævnt i folkeskolens formålsformulering. Men det er kristendommen i bemærkningerne til loven. Fortrolighed med den danske kultur omfatter fortrolighed med kristendommen et synspunkt som også bliver fremsat i den videre debat om, hvilke værdier de unge skal påvirkes af i undervisningssammenhænge og mødet med andre kulturer.

19 Værdier i skolen 19 Fortsat værdidebat I takt med at debatten om kulturmødet i de danske skoler voksede blev der i større og større udstrækning fokuseret på danskhed og den danske identitet. I 1996 udsendte Undervisningsministeriet hæftet Dannelseskultur og undervisningskultur i et fremtidsperspektiv. Heraf fremgår det, at skolens formål lægger op til, at eleverne skal tage personlig stilling og derved danne deres egen livsanskuelse som grundlag for det videre liv og de udfordringer, der måtte komme. I lyset heraf definerer Riis (1996, s. 15) dannelse som»de fælles karakteristika for adfærd og holdninger, som både fungerer som identitetsbærere og som pejlemærker for opdragelse og uddannelse.«den danske identitets grundelementer består af:»sproget, den øvrige nationale kultur, historien, Kristendommen, menneskerettighederne, dualismen mellem individualitet og fællesskab, samt en række værdier på det personlige plan «(ibid., s. 16). Til værdierne hører troværdighed, pålidelighed, ansvarsfølelse, medmenneskelighed, hjælpsomhed, tolerance, duelighed, sans for orden og æstetik, humor. Riis inddrager i sin redegørelse for begrebet dannelse den kulturelle og den sociale påvirkning et mennesker får gennem barndomsforløbet. Dertil kommer den pædagogiske påvirkning, som barnet modtager i samværet med pædagoger og lærere. Værdier i de frie skoler Mens folkeskolen siden 1937 har haft værdibaserede udtryk i skolelovene har de frie skoler først for få år siden synliggjort deres værdier udadtil. I 1993 skulle Foreningen af frie Ungdoms- og Efterskoler profilere sig og bad et reklamebureau om at bistå dem i dette arbejde. Ud fra spørgsmålet om, hvad det var, de unge fik med sig fra et efterskoleophold, og hvad det var, forældrene lagde vægt på ved valget af denne skoleform, beskrev elever og forældre det, som reklamebureauet sammenfattede til værdier i hverdagen. Værdier i hverdagen blev Foreningen af frie Ungdoms- og efterskoler s nye reklameslogan. Dermed er ikke sagt, at de ca. 240 skoler bygger på eller arbejder ud fra samme værdibaserede udsagn. Tværtimod har hver enkelt skole sine værdier at arbejde ud fra, og disse værdier synliggøres mere eller mindre tydeligt for andre udenforstående.

20 20 Lilian Zøllner Værdier i gymnasiet Gymnasiet har først sent nedfældet, hvilke værdier eller værdibærende udsagn, der anses for at være vigtige i forhold til andre. Det drejer sig om ansvarlighed, selvstændighed, kreativitet, samarbejdsevne, forandringsberedskab, international forståelse og miljøbevidsthed. Det er indledningsvis værd at bemærke, at der ikke er en direkte videreførelse i prioriteringen af værdierne fra folkeskolen til gymnasiet. Alligevel er der tilsyneladende enighed om, at det er vigtigt at børn og unge får en forståelse for, at Danmark er en del af det internationale samfund, og at det derfor er af afgørende betydning, at vi forholder os til verden uden for. Når folkeskolen skal søge at give børn en forståelse for andre kulturer, og gymnasiet skal tilstræbe, at de unge får international forståelse, er der en mulighed for, at de bliver i stand til at tage etisk stilling til en lang række af de værdikonflikter, som kan opstå i mødet med andre kulturer. Her tænkes fx på konflikter baseret på menneskesyn eller konflikter relateret til menneskerettigheder En anden værdi, som også videreføres fra folkeskolen til gymnasieskolen, er miljøbevidstheden, idet folkeskolen skal tilstræbe at eleverne får forståelse for menneskets samspil med naturen loven lagde som tidligere nævnt vægt på, at eleverne skulle opnå ærbødighed overfor naturen. I næsten tyve år (fra ) måtte naturen se sig selv som værende en omgivelse, som kunne bruges, forbruges og misbruges uden hensyntagen. Det bliver spændende at se, om skolernes værdipåvirkning vedr. naturen kan ændre ved den opfattelse, at naturen ikke er omgivelse men ophav, og at vi ikke kan leve uden etisk stillingtagen til, hvor langt vi vil gå i forsøget på at ændre eller gøre os til herre over naturen. Noter 1. Indoktrineringsdebattens udgangspunkt var, at lærerne i var udsat for en offentlig anklage fra en embedsmand i Undervisningsministeriet. Anklagen gik ud på, at lærerne indoktrinerede eleverne i marxistisk retning. 2. Der var tale om de såkaldte Ærøkurser igangsat og tilrettelagt af Ole Varming og Lilian Zøllner.

21 Værdier i samfundet 21 Værdier i samfundet Dansk kultur adskiller sig fra fx andre kulturer ved, at vi har en evangelisk-luthersk kirke, som fra reformationen i 1536 har haft afgørende betydning for opbygningen af velfærdssamfundet og de værdier, som ligger til grund herfor. Det er måske ikke tydeligt i det daglige liv, men tydeliggøres ved mødet med andre kulturer præget af andre trosretninger. Opbygning af velfærdssamfundet Et eksempel på kirkestatens betydning for velfærdsstaten er vort hospitalsvæsen. Tidligere havde de syge været et anliggende for kirken. Langt de fleste klostre havde et infirmeri (af lat. infirmus, svag), hvor syge og nødlidende kunne søge hjælp, omsorg og pleje. Efter reformationen blev en stor del af disse infirmerier indrettet til hospitaler, og det offentlige overtog hele plejesektoren. Den offentlige hjælp til nødstedte bygger på værdierne lighed og ligeværd værdier som er indeholdt i kristendommen. Først inden for de seneste år er privathospitalerne blevet nævnt i forbindelse med sundhedssektoren men i den danske bevidsthed er der tale om et unaturligt plejetilbud i modsætning til andre lande, hvor privathospitalerne er en naturlig del af kulturen. Et andet eksempel på kirkestatens betydning er undervisningssystemet. Studerende ved universitetet blev oprindelig støttet af den kirkelige orden de tilhørte. Ved reformationen overtog kongen undervisningssektoren fra universitetet til katedral- og klosterskoler, og kirken fik afgørende betydning for skoleundervisningen. Præsten var født medlem (på landet født formand) for skolekommissionen og sikrede sig, at børnene lærte deres katekismus. De værdier, som lå til grund for undervisningen var som nævnt bl.a. respekten for menneskelivet og naturen samt etiske værdier værdier som i dag indgår i den nutidige debat om velfærdsstatens bevarelse.

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Læseplaner for grundforløbet:

Læseplaner for grundforløbet: Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere