Alessia Fabbro Elisabeth Frankus Carina Kekäle Diane Lawson

Transkript

1 Øvelseshæfte Alessia Fabbro Elisabeth Frankus Carina Kekäle Diane Lawson Bodil Mygind Madsen Ines Polzin Maren Satke Irina Stanciu Niels Christian F. Vestergaard Sabine Wiemann Denne publikation er et af resultaterne af Health Box ( LLP AT- GRUNDTVIG-GMP). Dette projekt er gennemført med støtte fra Europa Kommissionens Grundtvig program. Publikationen afspejler kun forfatterens synspunkter og Kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for brugen af de informationer, der er indeholdt deri.

2 Healthbox Forfattere: Alessia Fabbro Elisabeth Frankus Carina Kekäle Diane Lawson Bodil Mygind Madsen Ines Polzin Maren Satke Irina Stanciu Niels Christian F. Vestergaard Sabine Wiemann Redaktør: Elisabeth Frankus Produktion: word up Werbeagentur Udgiver: Unternehmensberatungsgesellschaft mbh 2011 Unternehmensberatungsgesellschaft mbh Wipplingerstraße 32/23 26, 1010 Wien Projektpartnere Østrig BUPNET Tyskland Århus social- og sundhedsskole Danmark YA! Finland Università delle LiberEtà del Fvg Italien Deltagerantal Fundatia Ecologica Green Rumænien Varighed Materialebank Doncaster College Storbritannien

3 HealthBox Øvelseshæfte 1. ALKOHOLMISBRUG En plakat for en anti-alkohol kampagne Reklamefilmspots om alkohol For mig er alkohol Hvad gør os til rollemodeller for familie og venner? Hvorfor misbruger man alkohol? Fuld... på jobbet Sunde alternativer til alkoholindtagelse USUND KOST Find forbindelsen mellem ord, handlinger og billeder Lav et slogan til en kampagne for sund kost Slank dine opskrifter Journalist for en dag Tabuord Måneder og årstider Beskriv din spisesituation FYSISK INAKTIVITET Lav en plan for brug af omgivelserne Direkte brug af deltagererfaringer i undervisningen Hold korte pauser i undervisningen Reflektioner over egen situation Motions-lagkagen Aktiviteter fra barndommen eller fra andre kulturer En aktivitetsdag eller en aktivitetseftemiddag RYGNING At komme i gang (IKKE-)ryger miljø Visionen om at kunne leve uden afhængighed (Drop vanen) Personlig kontrakt Liste med tips Tv-kultur: Rygning før og nu Refleksion over egen adfærd STRESS Diskussion af en tegneserie eller en artikel Selvtest på internettet En (fiktiv) gåtur Bliv stress-ekspert Afslappende lyde stressende stilhed Sådan fjerner man stress fra sit liv Collage: Visioner om et liv uden stress STOFMISBRUG Quiz om narkotika-viden At punktere myter Portrætgalleri Vendespil Stoffer slår dig ikke ihjel! Mediebevidsthed Konsekvenser

4 1. ALKOHOLMISBRUG 1.1 En plakat for en anti-alkohol kampagne 1. ALKOHOLMISBRUG Ifølge de oplysninger, man kan finde på Den Europæiske Unions sundhedsportal, er det en kendsgerning, at Alkohol er årsag til bekymring i hele det europæiske fællesskab. Europa har den forholdsmæssigt højeste andel af personer, der drikker, i hele verden, det højeste alkoholforbrug pr indbygger og en lang række alkoholrelaterede skader Konsekvenserne af alkoholforbruget omfatter også et betragteligt antal ulykker på EU s veje, det forværrer sociale problemer som vold, hærværk, kriminalitet, familieproblemer og social udstødelse, og giver ligeledes lav arbejdsproduktivitet.. Hvis man skal bekæmpe disse virkninger af alkoholforbruget, må man fremme forebyggende adfærd og holdninger og få dem udbredt i befolkningen. Det er meget vigtigt, at informationen om alkoholforbrug når frem til alle sociale lag, herunder også udsatte grupper, som pga. uvidenhed, manglende information og kulturelle mønstre er mere udsatte for alkoholens skadelige virkninger. Udfordringen består i at nå disse mennesker og i at give informationen på en sådan måde, at modtagerne føler sig trygge og respekterede og fatter interesse for emnet. Øvelserne i dette hæfte er udviklet med henblik på at støtte sådanne initiativer og kan integreres i både formelle og uformelle undervisningsforløb for voksne minutter R.1.1 Reklame og markedsføring er vigtige værktøjer til at mobilisere folk og påvirke den offentlige mening. Når du har indhentet informationer og analyseret disse, er du klar til at udvikle en klar kommunikationsstrategi. En kampagne bør indeholde følgende elementer: Identificer de temaer i hovedbudskabets, som du ønsker at kommunikere til din målgruppe. Find på et slogan og lav dernæst en plakat. Et slogan er et kortfattet udsagn, der giver udtryk for holdninger eller idealer og det kan være en hel sætning eller nogle ord. At fremme sunde alternativer og muligheder At skabe motivation for forandring Deltagerne udvikler nyt materiale Kreativitet i undervisningssituationen Deltagerne laver collager Papir (A3) Farveblyanter og tusch Tape Lim En række udtalelser om alkoholmisbrug Blade/tidsskrifter/fotoer/papir/ 2

5 Underviseren præsenterer de grundlæggende oplysninger om at designe, udvikle og føre en kampagne. Underviseren foreslår deltagerne at tænke over indholdet i en plakat imod alkoholmisbrug og et slogan. Deltagerne deles i grupper og designer og tegner en plakat, der skal motivere folk til ikke at misbruge alkohol. I slutningen af forløbet skal deltagerne præsentere plakaterne, og underviseren kan evt. bede kursisterne stemme om, hvilken plakat de finder mest udtryksfuld. Underviseren kan hente baggrundsviden i eksisterende antialkohol kampagner Underviseren kan lave en samling af eksisterende plakater Underviseren beder deltagerne om at udvikle og designe deres egen version af en plakat, der skal bruges i en anti-alkohol kampagne. Deltagerne arbejder i grupper, og til sidst viser de deres plakater og kan evt. stemme om, hvilken de finder mest udtryksfuld. ansvar. Reklamerne er udformet, så de taler til vores underbevidsthed. De omgår dermed vores rationelle tænkning og gør os nysgerrige. Især er unge udsatte for de sociale budskaber, der ofte kædes sammen med alkohol. I hverdagen er det mere kontante tilbud som "dobbelt-op/happy hour som kan tilskynde en til at indtage alkohol, man ellers ikke havde overvejet at indtage. At øge bevidstheden At skabe motivation for forandring Diskussion Korte præsentationer af klip og reklamer PC Videoafspiller 1. ALKOHOLMISBRUG 1.2 Reklamefilmspots om alkohol minutter R.1.2 Alkoholreklamer skaber øget og positiv opmærksomhed på alkohol. Selvom vi hver især er personligt ansvarlige for at modstå de budskaber, virksomhederne via reklamer udsender for at øge vores forbrug af alkohol, kan det være svært at håndtere dette Underviseren forbereder deltagerne på at se et par korte reklamefilm om alkohol. De opfordres til at identificere de væsentligste budskaber i hver reklame. De ser videoen sammen og opfordres til at fortælle, hvordan de oplever, at en reklame kan påvirke alkoholvaner eller opfordre til at begynde at indtage alkohol. Diskussionen har til formål, at deltagerne reflekterer over konsekvenserne af de kommercielle budskaber. Nogle spørgsmål til diskussionen kunne være: Hvem henvender denne reklame sig til? Hvad er hovedbudskabet? Hvad tænkte du selv, mens du så den? En anden mulighed kan være, at deltagerne selv finder reklamerne. 3

6 1. ALKOHOLMISBRUG Man kan eventuelt se flere reklamespots, men for at kunne gå i dybden med reklamernes virkemidler kan det være en god ide kun at analysere en enkelt af filmene Det er en god ide at opbygge sin egen samling af reklamespots Underviseren kan vise reklamefilmene uden lyd og bede deltagerne udarbejde en speak eller tekst, der i stedet kan få folk til at moderere deres alkoholindtag Underviseren ser videoklip med reklamer for alkohol sammen med deltagerne og diskuterer de konsekvenser, reklamer kan have for alkoholforbruget. 1.3 For mig er alkohol At øge bevidstheden om virkningerne af alkoholforbrug At skabe motivation for forandring At reflektere over egen adfærd og finde grunde til at ændre den Selv-refleksion Flipover Tusch Underviseren opfordrer deltagerne til at dele deres holdninger til alkohol med hinanden ved at skrive sætninger, der starter med Alkohol er.? på flipover. Derefter opsummerer underviseren positive og negative holdninger og beder deltagerne reflektere over disse minutter R.1.3 Samfundets syn på alkohol og alkoholisme er tvetydigt. Mens man ser ned på alkoholikeren, fordi han/hun drikker for meget, er der social anerkendelse til den, der kan drikke store mængder alkohol til en fest. Det anses også for et maskulint træk at kunne drikke. En rigtig mand kan tåle meget. I modsætning til den stærke mand, opfattes en mand, som enten drikker små mængder alkohol eller slet ikke drikker overhovedet, som svag. Desværre accepterer samfundet dette alkoholforbrug og fremmer dermed ufrivilligt alkohol-misbruget. Når de negative konsekvenser ved at drikke alkohol undervurderes, støtter samfundet alkoholmisbrugeren i at undgå at se det virkelige omfang af de farer, han/hun står overfor. Underviseren kan motivere deltagerne til at dele holdninger ved at fortælle dem, at hovedformålet med øvelsen blot er at få forskellige holdninger til alkohol frem Underviseren kan opfordre deltagere til at lave en liste med plusser og minusser i forhold til alkoholforbrug Deltagerne deler deres holdninger til alkohol ved at skrive sætninger på flipover, som alle begynder med Alkohol er?. Til sidst opsummerer underviseren svarene og opfordrer deltagerne til at reflektere over forskellige opfattelser af alkohol. 4

7 1.4 Hvad gør os til rollemodeller for familie og venner? Underviseren og deltagerne laver et portræt af, hvad en rollemodel er. Beskrivelserne bliver skrevet op på flipover af underviseren. Diskussionen fokuserer på alle de aspekter, som et alkoholmisbrug kan influere på, så som personligt image og roller privat, professionelt og socialt. Underviserens opgave er at fokusere på det vigtige i at gøre det rigtige uanset situationen minutter Det gør altid indtryk, når nogen finder den indre styrke til at handle heroisk eller til at gøre det rigtige. At gøre det rigtige kan være en udfordring, fordi det kræver en dyb fornemmelse for medborgerskab og en stærk loyalitet overfor samfundets regler og normer. Det betyder, at det at være en rollemodel for andre ikke er en let opgave, og det kræver mere end blot at hjælpe en gammel dame over gaden -handlinger. Det er vigtigt at forstå, at en rollemodel kan blive en trend-sætter eller en leder, hvis adfærd andre respekterer. Underviseren kan forberede en liste over en række offentligt kendte personer og lade deltagerne diskutere, om de er rollemodeller Underviseren kan lave en liste over kvaliteter, der knytter sig til en rollemodel og diskutere dem med deltagerne Underviseren og deltagerne laver et portræt af en rollemodel og diskuterer, hvordan alkohol påvirker et menneske på det personlige, professionelle og sociale plan. 1.5 Hvorfor misbruger man alkohol? 1. ALKOHOLMISBRUG At øge bevidstheden At skabe motivation for forandring At finde alternativer minutter R.1.5 Diskussion Flipover Tusch Mange mennesker drikker små eller moderate mængder alkohol for at slappe af og styrke deres sociale aktiviteter. At bruge alkohol på denne måde er ikke skadelig for de fleste voksne. At forstå grundene til at folk drikker alkohol kan føre til en indsigt i, hvordan alkoholafhængighed og alkoholisme begynder. Det kan også hjælpe dem, som arbejder på at komme ud af misbruget og skabe ændringer i deres livsstil, så de forbliver ædru og får en sober tilværelse. Nogle af de mest almindelige grunde, til at man drikker alkohol, er: social indflydelse, socialt pres, færre hæmninger, afstresning 5

8 1. ALKOHOLMISBRUG og virkelighedsflugt. Oftest er de problemer, der forsøges løst ved at drikke, mindre alvorlige end den situation, der opstår, når man drikker. Grundlæggende er det sådan, at det at drikke ikke løser nogle sociale, arbejdsmæssige eller personlige problemer. At øge bevidstheden At skabe motivation for forandring At reflektere over egen adfærd og finde grunde til at ændre den At gøre forandringerne langtidsholdbare Diskussioner Flipover Tusch Underviseren beder deltagerne om at give gode grund til, at man misbruger alkohol. Underviseren skriver alle grundene på en flipover og starter en åben diskussion relateret til emnet. Til sidst beder underviseren deltagerne om at pege på, hvilke af de situationer, som er blevet skrevet ned, alkohol kan løse. Hvis tiden er til det, kan deltagerne desuden finde praktiske løsninger på disse situationer. En alternativ aktivitet: Underviseren deler deltagerne i 2 grupper. Gruppe 1 diskuterer i hvilke situationer, folk kun tager sig en enkelt genstand eller to. Hvornår er det acceptabelt og ved hvilke lejligheder? Gruppe 2 diskuterer situationer og lejligheder, hvor folk drikker mere end 3 4 genstande. Hvornår er det accepteret? I hvilke sociale kontekster? Hvordan reagerer andre? Til sidst præsenterer grupperne deres resultater for hinanden. Underviseren kan finde statistikker relateret til alkoholmisbrug Underviseren kan fra deltagernes liste udvælge nogle af de mulige grunde til at misbruge alkohol og diskutere dem i gruppen Underviseren og deltagerne diskuterer, om alkoholmisbrug kan være en rigtig løsning på sociale, arbejdsmæssige og personlige problemer, og hvis ikke hvad der så kunne være en løsning. Spørgsmålet om, hvornår det er acceptabelt at tage sig mere end en enkelt genstand, diskuteres også. 1.6 Fuld...på jobbet minutter R.1.6 Ud over de personlige konsekvenser det har for en alkoholiker at drikke, påvirker alkoholvanerne også arbejdspladsen ved at skabe et usikkert arbejdsmiljø, belastende relationer til kollegaer og reduceret produktivitet på grund af sjusket arbejde, kronisk sløvhed og abstinenser. Derudover er følgerne alvorlige: ubetalte arbejdsdage, tid brugt på hospitalet, familiære problemer, sandsynligvis en række langtidsvirkninger m.m. At øge bevidstheden om virkningerne af alkoholforbrug At skabe motivation for forandring At være en rollemodel på arbejdspladsen At reflektere over egen adfærd og finde grunde til at ændre den 6

9 Diskussion Referencer Love om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen Flipover Tusch En samling af artikler fra aviser (netaviser) og statistik om arbejdsulykker forårsaget af alkoholmisbrug 1.7 Sunde alternativer til alkoholindtagelse minutter Læreren og evt. en ekspert (hvis deltagerne er indforstået med dette) beder deltagerne om at give nogle eksempler på hvilke konsekvenser, det har at drikke på jobbet enten i forhold til egne jobområder eller andres jobområder. Dernæst kan specialisten overtage de eksempler, deltagerne har givet og tilføje de retslige aspekter relateret til dette og opfordre deltagerne til at tænke yderligere over komplikationer/effekter, det kan resultere i. Disse kan opsummeres som følger: Ulykker med kort- eller langtidsvarende følger, tid brugt på hospital, ubetalte arbejdsdage, familiære problemer osv. Deltagerne opfordres derefter til en åben diskussion relateret til disse emner. Underviseren kan samle artikler fra aviser (netaviser) og statistikker om arbejdsulykker forårsaget af alkoholmisbrug Underviseren kan invitere en ekspert i sikkerhed på arbejdspladsen og starte en åben diskussion med deltagerne om emnet Europakommissionens har en række mål, som er relateret til at reducere alkoholforbruget og finde sunde alternativer: Nogle af disse mål er fordelingen af de nødvendige ressourcer i den primære sundhedspleje til rådgivning og behandling i forhold til skadeligt alkoholforbrug, til træning af professionelt personale, til prioritering af bekæmpelse af alkohol på arbejdspladsen, til rådgivning for børn af alkoholiske forældre, til uddannelse og til udarbejdelse af retningslinier for beskyttelse af ufødte børn. Det er ikke en enkel opgave at finde alternativer til alkohol dels på grund af økonomisk ustabilitet i mange lande og dels på grund af det store antal alkoholforbrugere, men en kombineret indsats bestående af kampagner, opmærksomheds-skabende aktiviteter, debatter og lokale aktiviteter udgør de første skridt mod at ændre alkoholforbruget til en sundere adfærd. At fremme sunde alternativer og muligheder At skabe motivation til forandring 1. ALKOHOLMISBRUG Underviseren og en ekspert starter en åben diskussion med deltagerne omkring konsekvenserne af at drikke alkohol i arbejdstiden. Diskussion 7

10 1. ALKOHOLMISBRUG Flipover Tusch Underviseren opfordrer deltagerne til at skrive en årsag, til at de skal holde op med at drikke alkohol, op på flipover. Underviseren opsummerer deltagernes holdninger ved at læse dem op. Herefter opmuntrer underviseren deltagerne til at tænke på sunde alternativer til at bekæmpe dårlige vaner. Ideerne skrives på flipover og diskuteres i grupper. Det er en god ide at underviseren har forberedt en række sunde alternativer Underviseren kan opfordre deltagerne til at lave en minikampagne til at fremme sunde alternativer til alkohol Underviseren fokuserer på sunde alternativer til alkohol og opmuntrer deltagerne til aktivt at tage del i at finde sådanne alternativer. 8

11 2. USUND KOST 2.1 Find forbindelsen mellem ord, handlinger og billeder I Europa har seks af de syv væsentligste risikofaktorer i forhold til for tidlig død blodtryk, kolesterol, højt BMI (Body Mass Index), utilstrækkeligt indtag af frugt og grøntsager, fysisk inaktivitet og alkoholmisbrug direkte forbindelse til, hvordan vi spiser, drikker og bevæger os. EU-borgere bevæger sig for lidt og spiser for meget: for mange kulhydrater, for mange kalorier, for meget fedt, sukker og salt. Gode kostvaner er af afgørende betydning for et godt helbred. Det er aldrig for sent at ændre vaner, og en sund livsstil, lønner sig både nu og i fremtiden. Hvis man er bevidst om nogle enkle og basale facts omkring ernæring, kan det sætte en i stand til at fortage velovervejede og sunde valg. Hvis man først har forstået, hvilken slags mad der er godt for en, kan man begynde at se på sine spisevaner. Hvis den mad man spiser, ikke er sund, vil man måske få lyst til at arbejde på at ændre sin adfærd og livsstil i en sundere retning. Derfor har øvelserne i dette hæfte blandt andet til formål at få deltagerne til at overveje, hvordan de kan tilberede og spise mere sund mad hjemme, lade være med at springe måltider over og kontrollere størrelsen af de portioner, de spiser minutter R.2.1 Der er mange forskellige sammenhænge mellem vores adfærd og vores ernæring. Der er stor forskel på, hvad der afgør, om vi indtager en rigtig eller en forkert kost, og der er også stor forskel på, hvad der eventuelt fører til en ændring af vore spisevaner. Denne øvelse, hvor personen skal prøve at matche rigtige og forkerte aspekter af en adfærd eller vane, sætter lys på hans/ hendes vilje til at erkende positive eller negative sider af handlinger og valg. At øge bevidstheden om korrekte og forkerte kostvaner, konsekvenser og sammenhænge mellem adfærd og kost At starte refleksioner og diskussioner om ernæringsspørgsmål At fremme selvindsigt i forhold til forbindelsen mellem livsstil og ernæring Brainstorm Gruppediskussion Par-arbejde Give deltagerne information 2. USUND KOST 2. USUND KOST Papirark opdelt i 6 kasser Billeder Overhead projector/whiteboard PC ere med internetforbindelse og projektor/lysbilledefremviser 9

12 2. USUND KOST 2. USUND KOST Tusch/penne Flipover eller whiteboard Underviseren inddeler deltagerne i to grupper og giver dem to forskellige blanke papirark, hver opdelt i 6 kasser. Overskriften på det ene papir er "sundt" og på den anden "usundt". Hver gruppe placerer ord, handlinger, udtryk eller billeder, så de passer under overskrifterne. Grupperne kigger derefter sammen på papirerne og forsøger at finde forbindelser mellem ord, udtryk, handlinger og billeder på papirerne. Hvis der for eksempel i de sunde kasser er et billede af en person, der spiser frugt, skal den anden gruppe finde et tilsvarende billede, ord eller handling på det usunde papir: en fed ret, slik, en person der spiser en kæmpestor portion mad eller lignende. Underviseren sætter gang i en diskussion, der bygger videre på de spørgsmål, øvelsen rejser. Forbered på forhånd en skabelon til grupperne, som de kan bruge til de ord, billeder osv. de vælger. Opdel muligheden for at vælge i følgende kategorier: mad, drikkevarer, personer, handlinger og adjektiver, så deltagerne lettere kan finde forbindelserne. Vær opmærksom på at deltagerne holder fokus på opgaven Giv kun grupperne nogle få minutter til at tænke og finde ord, billeder osv. Svarene skal helst komme hurtigt, næsten automatisk Forbered på forhånd nogle enkle retningslinjer for, hvordan du vil lede og styre diskussionen bagefter Denne aktivitet kan integreres i mange forskellige læringsmiljøer, som f.eks.: sprogkurser, IT kurser, kommunikationskurser, tegne- eller fotokurser To grupper får et ark papir opdelt i 6 kasser. Den ene gruppe skal udfylde papiret med 6 billeder, ord, verber og udtryk relateret til sundt og den anden gør det samme med "usundt". Så udveksler grupperne deres resultater og forsøger at finde sammenhænge og forbindelser mellem hver af de seks bokse i de to skemaer, som optakt til en fælles diskussion. Referencer (kun på italiensk)) 2.2 Lav et slogan til en kampagne for sund kost minutter R.2.2 Grundlaget for en vellykket kampagne for sund ernæring er at kunne nå ud til og aktivere målgruppen, der ofte føler, at de forskellige kampagner ikke har noget med dem at gøre. Selv om virksomheder, myndigheder og medier prøver at variere kampagnerne og nå bredt ud, er det ikke altid muligt at rette disse kampagner direkte til målgruppen. Med denne øvelse kan man inddrage kursisterne i at skabe ideer og bruge deres fantasi til med simple slogans af fremme den sunde ernæring. Det kan være en god idé at lade målgruppen være mere aktiv og proaktiv i forhold til at udvikle bredere kampagner. At øge bevidstheden omkring sunde madvaner At udvikle positive holdninger til en mere sund livsstil 10

13 At øge den proaktive involvering af kursisterne i tiltag, der fremmer sunde kostvaner At stimulere deltagernes kreativitet Par-arbejde eller arbejde i små grupper Gruppediskussion Praktiske aktiviteter Selv-evaluering/selv-refleksion Kreativitet i den specifikke læringssituation Kameraer eller videokameraer Tusch, farveblyanter,kuglepenne og papir PC ere med internetforbindelse Flipover eller whiteboard Denne aktivitet kan gennemføres i par eller i små grupper. Underviseren giver deltagerne nogle mulige kategorier, som kan bruges som hovedemne i sloganet, såsom: valg af fødevarer/ drikkevarer, som kan købes valg af fødevarer/drikkevarer, som kan indtages madlavnings- metoder menu til måltider antallet af daglige måltider at styre sin sult erkendelse af symptomer som følge af forkert ernæring omsorg for familiens korrekte ernæring. Foreslå deltagerne at lave et slogan, et motto eller et slagord for en kampagne for sund ernæring. Det er tilladt at anvende alle kreative udtryk. Alle produkter præsenteres og diskuteres i den store gruppe. En videreførelse af ideen kan være at arrangere en "Temadag om sund ernæring", hvor deltagernes produkter og resultater præsenteres og derefter udstilles permanent på uddannelsesinstitutionen eller på andre institutioner og steder. Forbered på forhånd en liste over, hvordan du vil støtte kursisterne og måske lede dem i én retning, så de ikke kører i alle mulige retninger Underviseren må give deltagerne så mange materialer, værktøjer og hjælpemidler som muligt for at stimulere deres kreativitet Underviseren må være opmærksom på deltagernes evne til at skrive. Der kan sagtens udelukkende bruges korte sætninger og billeder. Denne aktivitet kan integreres i mange forskellige læringsmiljøer, som f.eks.: sprogkurser, IT kurser, kommunikationskurser, tegning, video eller fotokurser Deltagerne opfordres til at opfinde et slogan eller en annonce for en hypotetisk kampagne for sund ernæring ved hjælp af tegninger, videoer, billeder, iørefaldende sætninger, osv. Arrangerer en temadag for at præsentere disse slogans og resultater på uddannelsesinstitutionen eller andre steder i det omgivende samfund. Referencer (kun på italiensk) 2. USUND KOST 2. USUND KOST 11

14 2. USUND KOST 2. USUND KOST 2.3 Slank dine opskrifter minutter De fleste mennesker er utilbøjelige til at ændre deres vante madopskrifter, fordi de er en del af deres traditioner og kulturelle arv. En direkte opfordring til at stoppe uhensigtsmæssige madlavnings- eller kostvaner er sjældent en frugtbar vej at gå i bestræbelsen på at ændre usunde kostvaner. Nogle gange kan enkle ændringer i opskrifter imidlertid gøre en stor forskel i en opskrifts indhold af kalorier, fedt og salt. Man beholder da sin opskrift, mens dens ernæringsmæssige værdi stiger. At skabe øget bevidsthed om sunde kostvaner At give øget viden om kostkomponenter At støtte deltagerne i selvstændigt at kunne ændre på egen praksis, så den bliver mere sundhedsfremmende At udveksle gode og nye ideer, tips og forslag til at ændre gamle usunde opskrifter At vise en enkel, men innovativ måde at lave ernæringsrigtig mad på Par-arbejde eller arbejde i små grupper Selv-evaluering/selv-refleksion Gruppediskussion Kreativitet i den specifikke læringssituation Praktiske aktiviteter Brainstorm Opskrifter / kogebøger PC ere med internetforbindelse Flipover eller whiteboard Papir og skriveredskaber Køkkenfaciliteter hvis det er muligt Deltagerne bliver bedt om at tænke over en eller flere af de madopskrifter, de oftest bruger, og som indgår i den ugentlige madlavning. Diskuter herefter hvorvidt opskrifterne kan betragtes som sunde eller usunde, og om disse opskrifter på retter, bagværk eller drikkevarer kan påvirke en persons helbred på mellemlangt og langt sigt. Det vil sætte gang i en indledende debat, om at vi med vores valg af mad løbende træffer beslutninger, som påvirker vores helbred. Efterfølgende opfordres deltagerne til sammen eller parvis at diskutere, hvordan specifikke opskrifter kan ændres ved at tage noget ud og erstatte det med noget andet, hvordan noget måske kunne reduceres osv. Denne øvelse udvikler sædvanligvis rigtig mange gode ideer og de bedste kan evt. afprøves i praksis på et madlavningskursus (eller ved at benytte evt. køkkenfaciliteter på uddannelsesinstitutionen) eller ved at udveksle dem grupperne imellem, så deltagerne kan bruge dem hjemme og i familien. Det er vigtigt, at det er kursisternes egne opskrifter, der bruges i øvelsen og ikke nogle, som underviseren medbringer. Det er bedst at arbejde med opskrifter, der bruges jævnligt i madlavningen. Denne øvelse retter sig mod både mænd og kvinder Man kan også arbejde med drikkevarer og ændre dem fra alkoholiske til ikke-alkoholiske og fra med brus til uden brus 12

15 Denne aktivitet kan integreres i mange forskellige læringsmiljøer, som f. eks.: sprogkurser, IT kurser, kommunikationskurser, video eller foto kurser og madlavningskurser Underviseren kan give information om sunde egnsretter og diskutere med deltagerne, hvordan man lavede mad i gamle dage Undervisningsforløbet kan afsluttes med en madlavningsevent, hvor man bruger de slankede opskrifter Deltagerne bliver bedt om at medbringe de mest usunde eller fedende opskrifter, der er en del af deres normale kost og madlavning, og som de gerne vil prøve at slanke ved at ændre på tilberedningen eller på de ingredienser, der indgår i opskriften. Man kan enten tage nogle af opskriftens ingredienser ud og lade noget andet træde i stedet eller ændre på tilberedningen. Hvis der er mulighed for det, kan man udveksle opskrifter og lave mad sammen Referencer Julie Garden-Robinson, Food and Nutrition Specialist Prairie Fare: Slim Down Your Recipes columns/prairie-fare/prairie-fare-slim-down-your-recipes/ deres vaner. De udsættes for interviews og tests, hvis baggrund og resultater, de ikke er bekendte med. Det kan være en god ide at involvere dem i aktiviteter, der får dem til at føle sig som hovedpersoner og fortalere for sundhedsfremmende aktiviteter, også selv om dette udelukkende indgår i en undervisningssammenhæng. At øge bevidstheden om og interessen for sundhed, især i forhold til ernæringsspørgsmål At gøre deltagerne til forkæmpere for egen sundhed og korrekt ernæring At give deltagerne chancer for og værktøjer til at udveksle ideer og deltage i konstruktive diskussioner med andre voksne At få deltagerne til at føle sig nyttige og som en aktiv del af samfundet Brainstorm Par-arbejde eller arbejde i små grupper Gruppediskussion Praktiske aktiviteter 2. USUND KOST 2. USUND KOST 2.4 Journalist for en dag minutter R.2.4 Materiale Flipover eller whiteboard Kameraer / videokameraer Båndoptagere Notesbøger PC ere med internetforbindelse Mange voksne, især inden for de mere udsatte grupper, oplever, at de er en del af et forsøg, når de indgår i ernærings- eller sundhedsprogrammer, hvor medier og specialister studerer og tester Til denne aktivitet skal underviseren forberede sig på forhånd ved at lave nogle små skabeloner, som kan bruges til at lave interview-guides for at undgå afvigelser fra hovedemnet, som 13

16 2. USUND KOST 2. USUND KOST er at promovere sundhed og gode ernæringsvaner og -adfærd. Deltagerne forbereder enkeltvis, i par eller i små grupper en kort liste med spørgsmål til et interview. De vælger dernæst en interviewperson blandt deltagerne i klassen, eller indenfor familien eller fra uddannelsesinstitutionen. De noterer de svar, de får, også selvom det optages. Underviseren kan senere bede eleverne om at forberede en kort rapport omkring de interviews, der er lavet, og derefter præsentere dem for klassen eller i en anden social sammenhæng på deres uddannelses-institution, i lokalsamfundet eller lignende. Tilskynd deltagerne til diskussion af de bevæggrunde, de havde for at vælge deres spørgsmål. Spørg ind til meningen bag spørgsmålene. Giv deltagerne en struktur de kan følge, når de skal lave interviewet, så som: saml ideer igennem en brainstorm, vælg hovedemnet og systematiser resultatet fra brainstormen, så ideerne kommer i logisk prioriteret rækkefølge. Overvej fra hvilken vinkel, emnet skal anskues. Lav ikke for lange spørgsmål. Underviseren skal tage udsatte gruppers forudsætninger i betragtning, når spørgsmålene laves. Denne aktivitet kan integreres i mange forskellige læringsmiljøer, så som: sprogkurser, IT kurser, kommunikationskurser, tegnekurser og video- eller fotokurser. Deltagerne laver et interview (ud fra en kort liste med spørgsmål), for at få indblik i hovedaspekter, vaner og sammensætning i forhold til sundhed og ernæring blandt andre klassekammerater, familiemedlemmer eller venner. Så rapporterer de resultatet til de øvrige deltagere eller ved et andet socialt arrangement, hvilket forhåbentlig starter en debat omkring sunde kostvaner. 2.5 Tabuord minutter R.2.5 Sommetider beskæftiger voksne, især fra udsatte grupper, sig slet ikke med emner, der relaterer sig til ernæring, når det handler om kost som en livsstil, et adfærdsmønster, eller en serie af ernæringsfaktorer, som kan være usunde eller sunde, skadelige eller gavnlige. Blot det at få samtalen i gang omkring det, kan være en god måde at bryde vanetænkningen og få skabt en ny bevidsthed og en ny tilgang til denne vigtige del af en sund livsstil. At få voksne til at træne ord og handlinger som relaterer sig til ernæringsspørgsmål At hjælpe med til at identificere ord og handlinger, som relaterer sig til henholdsvis sund ernæring og usund ernæring At øge bevidstheden om og interessen for sundhedsspørgsmål generelt Rollespil Diskussion Quiz En liste med ord eller billeder Flipover Papir og skriveredskaber En lille klokke eller et horn 14

17 Underviseren forbereder et antal kort med et hemmeligt ord (vending, verbum, navneord), som er skrevet på den ene side af alle kortene, og som relaterer sig til ernæringsadfærd, vaner, ingredienser, mad o. lign. På den anden side af hvert kort skrives et eller flere tabuord, som relaterer sig til det hemmelige ord. Så deler underviseren deltagerne i to grupper. Denne ene gruppe skal få den anden gruppe til at gætte det hemmelige ord ved at forklare det og beskrive det uden at bruge tabuordet, som står på den anden side af kortet. Hvis nogen i gruppen kommer til at bruge tabuordet, ringer underviseren med klokken eller trutter med hornet: gruppen har tabt og det er nu denne gruppes tur til at gætte det hemmelige ord. Hvis det hemmelige ord f.eks. er slankekur kunne tabuordet være fed eller slank eller kalorier hvilket vil gøre det sværere at forklare det hemmelige ord med andre termer eller forklaringer. Kortene med hemmelige ord på den ene side og tabuord på den anden relateret til sundhed skal forberedes i forvejen og dække ernæringsområdet så bredt som muligt. Overvej på forhånd først kulturen og vidensniveauet hos gruppen, og afpas antallet af tabuord, der skal skrives på kortene, efter dette. Jo færre ord, jo nemmere bliver spillet. Lad deltagerne skiftes så meget som muligt, så det ikke er de samme, der er på hele tiden. Underviseren skal fungere som kontrollør eller dommer for at afgøre, om og hvornår deltagerne kommer til at bruge tabuordet. Underviseren skal forberede positive hemmelige ord og blandede (positive og negative) tabuord for at undgå overvægt af negativitet. Denne aktivitet kan integreres i mange forskellige læringsmiljøer, så som: sprogkurser, IT kurser, kommunikationskurser, tegnekurser, videokurser m.m. Den ene gruppe skal få den anden gruppe til at gætte og sige det hemmelige ord (relateret til sund kost) ved at beskrive og forklare ordet uden at bruge tabuordet på den anden side af kortet, som er lavet af underviseren i forvejen. Grupperne skiftes til at gætte og forklare. Referencer 1. Taboo Game Milton Bradley Hasbro Games (1989) 2. Milton Bradley Parker Brothers board games Måneder og årstider minutter R.2.6 Nogle gange bærer voksne, også de, der tilhører udsatte grupper, rundt på en rygsæk af traditioner og viden omkring ernæring og mad, som påvirker deres ernæringsmønstre og adfærd (nogle typer af mad er altid blevet spist på visse tider af året eller har kun været tilgængelige i visse måneder). Ofte er de ikke klar over, at det, de ved, og det, de plejer at gøre, er forkert i forhold til sundhed og forebyggelse af sygdomme, der knytter sig til dårlig ernæring. 2. USUND KOST 2. USUND KOST 15

18 2. USUND KOST 2. USUND KOST At hjælpe voksne med at finde frem til de vaner og handlinger, der er relateret til sund ernæring og til dem, der ikke er det At øge bevidstheden om og interessen for sundhedsspørgsmål generelt At fremme sunde alternativer og valg At forebygge sygdomme forårsaget af dårlig ernæring At øge bevidstheden om at sund ernæring ikke kun afhænger af penge, men også af valg og prioriteter Par-arbejde eller arbejde i små grupper Gruppediskussion Information Kreativitet i undervisningssituationen Kalendere Liste med mad og drikke (hovedsageligt frugt og grøntsager) Flipover Papir og skriveredskaber Kameraer og videokameraer PCere med internet forbindelse Underviseren skal forberede en liste med fødevarer og drikkevarer og undersøge hvilke perioder, det er bedst at købe og producere dem. Små forklaringer findes let på nettet, og dette kan evt. være en tillægsopgave til deltagerne. Denne aktivitet kan integreres i mange forskellige læringsmiljøer, som f.eks.: sprogkurser, IT kurser, kommunikationskurser, videokurser og madlavningskurser. Deltagerne skal matche fødevarer og drikkevarer fra en liste, som de får af underviseren, med den måned og/eller årstid, hvor de mener, at produktets kvalitet er højest ud fra deres egne erfaringer, viden, baggrund og traditioner. Underviseren sætter gang i og styrer diskussion af resultaterne. Referencer 1. asp?area=alimentazione (italiansk hjemmeside) 2. (italiansk hjemmeside) 3. (engelsk hjemmeside) 4. (engelsk hjemmeside) Underviseren uddeler en liste med mad og drikkevarer (hovedsageligt frugt og grøntsager) og beder deltagerne om at tænke over egne vaner, tidligere viden, traditioner og arv og placere produkterne under en bestemt årstid eller måned, alt efter hvornår de mener, at kvaliteten af varen er bedst, og den er nemmest at skaffe. Det er f.eks. bedre at spise visse grøntsager i de måneder, hvor de vokser frem. Derefter beder underviseren deltagerne om at forsvare deres valg, hvilket gerne skulle starte en diskussion. 16

19 2.7 Beskriv din spisesituation minutter En vigtig del af det at have en sund ernæringslivsstil, er den adfærd man har under måltiderne. At spise hurtigt eller under tidspres med for mange distraherende elementer omkring sig, er en usund måde at indtage mad og drikke på. Udover kvalitet og kvantitet af den mad og drikke man indtager, er også atmosfæren under måltiderne vigtig og kan i sig selv influere på næringsstoffernes virkning i kroppen. At reflektere over egen adfærd At hjælpe deltagerne med at afdække vaner og handlinger, som er relateret til henholdsvis sund/usund ernæring At øge bevidstheden om følgerne for en selv og andre At skabe motivation for forandring At kunne blive en rollemodel i sin familie Deltagerne bliver bedt om at beskrive den typiske situation under et måltid i deres hjem/familie. Hvad består måltidet af, hvor lang tid varer det, er familien altid samlet, taler man sammen under måltidet, er TV eller radio tændt. Deltagerne kan bruge ord, billeder, små video-optagelser eller tegninger til at beskrive deres typiske måltider, og det er vigtigt, at de tænker på den helt normale, typiske situation under et måltid og ikke på særlige oplevelser, forbundet med specielle omstændigheder. Herefter hjælper underviseren en diskussion i gang, så deltagerne udveksler ideer om hensigtsmæssig adfærd under måltiderne. Forbered gruppen på opgaven i god tid, så de får lidt tid til at tænke over, hvordan de bedst kan beskrive eller vise deres sædvanlige måltidsvaner og spisesituation. Deltageren beskriver overfor gruppen, hvad han/hun og hans/hendes familie normalt, automatisk eller instinktivt gør ved morgenmåltidet, frokostmåltidet og aftenmåltidet ved hjælp af skuespil, fortælling, tegninger, billeder eller videooptagelser. 2. USUND KOST 2. USUND KOST Rollespil Gruppediskussion Selv-evaluering/selv-refleksion Kreativitet i undervisningssituationen Flipover eller whiteboard Kameraer eller videokameraer Andre genstande der kan fremme processen i øvelsen 17

20 3. FYSISK INAKTIVITET 3.1 Lav en plan for brug af omgivelserne 3. FYSISK INAKTIVITET 3. FYSISK INAKTIVITET Kroppen er en sladrehank, på godt og ondt. Derfor er det vigtigt, at vi husker at passe på den. I de seneste år har international forskning fokuseret på vigtigheden af fysisk aktivitet i hverdagen. Fysisk aktivitet kan medvirke til at forebygge en række sygdomme som for eksempel diabetes, hjerte-kar-sygdomme, for højt blodtryk, knogleskørhed, overvægt og fedme. Desuden er det dokumenteret, at fysisk aktivitet styrker det enkelte menneskes fysiske såvel som mentale almentilstand og kan også i mange tilfælde medføre nedsat forbrug af medicin. I undervisningssituationer er vi vant til at sidde og lytte, men vi kan lære på mange forskellige måder. Hvis fysisk aktivitet er vigtig for os, kan vi også tage det med ind i undervisningen. Det vil vise deltagerne, at sundhed er vigtig for os alle. Det er ikke let at ændre vaner, men vi kan introducere nogle muligheder for fysiske aktiviteter i hverdagen såvel i klassen som udenfor undervisningsinstitutionen. Aktiviteterne i dette hæfte er beregnet til forskellige læringsmiljøer og til forskellige deltagergrupper. Det, der tæller, er, at vi bruger de muligheder, vi har for at passe på vores krop, hvilket vil hjælpe os til også i fremtiden at holde os sunde og i stand til at kunne passe et job minutter R.3.1 Der er altid rig mulighed for at udnytte miljøet omkring sig og bruge det til diverse fysiske aktiviteter. Det er bare om at finde mulighederne og så skrive dem op, så alle kan blive opmærksomme på dem. At øge bevidstheden om vigtigheden af fysiske aktiviteter At bruge faciliteter og omgivelser til hverdag og i specielle situationer Brainstorm Par-arbejde Gruppediskussion Flipover/tavle/whiteboard Kuglepen/blyant Papir Underviseren beder deltagerne brainstorme på mulighederne for at bruge det omgivende miljø (indenfor såvel som udenfor uddannelsesinstitutionen/arbejdspladsen). Alle forslagene skrives op. Herefter undersøger deltagerne parvis bygningerne og deres omgivelser for videre udbygning af aktivitetslisten. Underviserne og deltagerne laver til sidst en plan for, hvordan man kan udnytte 18