Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på danske hospitaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på danske hospitaler"

Transkript

1 Etnisk Ressourceteam Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på danske hospitaler Rapport om Etnisk Ressourceteams projektperiode Medvirkende institutioner: Rigshospitalet Herlev Hospital Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) Følgegruppe for Etnisk Ressourceteam : Dr. theol. Lissi Rasmussen (IKS), Overlæge Marianne Kastrup (Videnscenter for Transkulturel Psykiatri), Centerchef sygeplejerske Ester Lind (Rigshospitalet), Hospitalspræst Henning Nabe- Nielsen (Rigshospitalet), Overlæge Poul Jaszczak (Herlev Hospital) 0

2 Indholdsfortegnelse: s. 2.Indledning og historie s. 4.Konceptet s. 5.Teamets funktioner s. 5.Fremgangsmåde s. 6.Hvem er de frivillige? s.7..projektlederens opgaver s.8..resultater s.11.undervisning s.12.produceret litteratur, økonomi og samarbejdspartnere s.14.afrunding 1

3 Indledning Siden 1980 er antallet af ikke-vestlige indvandrere femdoblet og i januar 2008 udgjorde indvandrere og efterkommere 9.1 % af befolkningen i Danmark (Danmarks Statistik, dec. 2008). Sundhedsvæsenet er i den forbindelse blevet konfronteret med nye udfordringer og spørgsmål angående kommunikation og omsorg: Hvad er der brug for med henblik på at kunne skabe forståelse, tryghed og yde en tilpasset omsorg? Hvorvidt og hvordan skal det kulturelle, religiøse og åndelige aspekt inddrages i behandlingsforløbet? I august 2009 blev den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) udsendt af Institut for Kvalitetssikring og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (www.ikas.dk) til alle offentlige og private hospitaler med intention om implementering. Akkrediteringsstandard i DDKM har titlen Religiøs og kulturel støtte til patienter og giver en række anbefalinger til, hvordan det kan understøttes. I WHO s mål for den palliative indsats står der blandt andet, at omsorgens psykologiske og åndelige aspekter skal integreres i indsatsen (se Sundhedsstyrelsens hjemmeside:www.sst.dk). Det er ikke alle kulturer og samfund i verden, der har tradition for organiseret omsorgsarbejde. I mange andre lande håndteres krisesituationer typisk inden for familiens rammer. I Danmark er det imidlertid ikke altid, at et familienetværk kan træde til. Omsorgen er blevet mere institutionaliseret. Etnisk Ressourceteam (ERT) blev den første og indtil videre den eneste ordning af sin slags i Skandinavien, der kunne hjælpe patienter, pårørende og personalet med omsorg, støtte og bedre kommunikation på de enkelte afdelinger. Denne rapport tager udgangspunkt i ERT s arbejde primært fra projektperioden feb feb Rapportens hensigt er at beskrive ERT s funktioner og virke samt at dokumentere ERT s aktiviteter i perioden. Rapporten begynder med en overordnet historisk gennemgang, efterfulgt af beskrivelse af ERT s koncept, de frivillige og funktioner. Afslutningsvis bliver alle aktiviteterne i form af henvendelserne dokumenteret ERT s historie kan deles op i tre faser. Det første var eksperiment - og opstartsfasen, der varede (primært IKS og foreningen Muslimer i Dialog var de ansvarlige) fra I første omgang etablerede IKS en ressourceliste bestående af 10 personer med forskellig etnisk og kulturel baggrund (heraf fire imamer) med særlige evner til og baggrund for at tale med mennesker i en krisesituation. Denne liste var det første år tilgængelig på personalekontorer og intranet for personaler på Amtssygehuset i Herlev og Glostrup Sygehus. Denblev formidlet af sygehuspræsterne. Da ordningen viste sig at være funktionsduelig, blev den udvidet til at omfatte alle hospitaler i Københavnsområdet, dvs. Amager Hospital, Amtssygehuset i Gentofte, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet. På grund af stigende efterspørgsel ønskede IKS denne ordning udvidet og sat i mere faste rammer 2

4 gennem et mere formaliseret ressourcenetværk og en egentlig besøgs- og rådgivningstjeneste for patienter, pårørende og personale på hospitaler i Københavnsområdet. Dette krævede en mere organiseret kontakt til hospitalerne, da der var tale om en helt ny indsats. Da der også havde været henvendelser angåendekristne ressourcepersoner med etnisk minoritetsbaggrund blev kristne i ressourcenetværket inkluderet målrettet. Gennem undervisning og samtaletræning ønskede man at dygtiggøre mindst 20 frivillige med anden etnisk baggrund til dette omsorgsarbejde, dvs. til at fungere som samtalepartnere, rådgivere og foredragsholdere og stå til rådighed for hospitalspersonale. Projektets sigte var (som beskrevet dengang): at patienter og pårørende får mulighed for at tale med et menneske, der forstår deres baggrund, og at personalet får den hjælp og støtte, de har brug for i forhold til at varetage patienternes behov. at de frivillige med forskellig etnisk baggrund bliver bedre i stand til at samtale med mennesker i krisesituationer og formidle deres erfaringer og viden til andre og dermed inspirerer til, at andretager en lignende opgave op. at der skabes en bedre forståelse blandt sundhedspersonale for de problemer, der kan opstå i forbindelse med muslimske indlagte, og at hospitalspersonalet dermed bliver bedre i stand til at varetage arbejdet med patienter, der har muslimsk baggrund. I denne fase opnået man at hverve de frivillige, tilbyde et kursusforløb og gennemføre en visitation. Der blev udvalgt 18 frivillige til at indgå i dette team. Der blev også dannet en styregruppe med 10 fagpersoner ansat på hospitaler og andre relevante institutioner/foreninger. For mere om denne fase % pdf Fra blev Etnisk Ressourceteam langsomt integreret i hospitalernes virke på Københavnske hospitaler dog primært Rigshospitalet og Herlev Hospital - der også godkendte ordningen på direktionsniveau. Projektet i denne fase blev primært drevet af IKS og enkelte samarbejdspartnere. Det var implementeringsfasen. Der blev taget personlig kontakt til de fleste relevante sygeafdelinger på Rigshospitalet og Herlev Hospital og arrangeret møder med personalet for at introducere ressourceteamet og dets arbejde. Det er især sket på svangerskabs- og barselsafdelinger, børneafdelinger, dagkirurgisk afsnit, hæmatologisk afdeling, kræftafdelinger, neonatalklinikker m. fl. Brochurer blev lagt frem på alle relevante afdelinger, og teamet fik PR i diverse fag- og personaleblade, særligt i Skoppet (Herlev Hospital), Indenrigs (Rigshospitalet) og tidsskriftet Sygeplejersken. Der blev desuden taget kontakt til alle hospitaler i Københavnsområdet, som fik muligheden for at benytte sig af omsorgsteamet. Udover de to eksisterende hospitaler, blev Gentofte, Amager, Glostrup, Hvidovre og Bispebjerg hospitaler også kontaktet. 3

5 ERT begyndte at modtage henvendelser fra Rigshospitalet og Herlev Hospital. Disse henvendelser blev dokumenteret i denne periode, hvor der var ca. to ugentlige patientrelaterede henvendelser - primært længerevarende besøgsvenner til ældre patienter uden særlig stort netværk. ERT havde ikke faste faciliteter på hospitalerne i denne periode. Projektlederen koordinerede arbejdet fra IKS s kontor på Sortedam Dossering, Nørrebro Den officielle projektperiode strakte sig fra og udelukkende på Rigshospitalet og Herlev Hospital, hvor projektet blev en fast del af hospitalets virke. Projektlederen blev placeret under hospitalernes organisation. På Rigshospitalet var projektlederen placeret under personaleafdelingen og den kirkelige funktion. På Herlev Hospital var projektlederen placeret under direktionen. Der blev dannet en følgegruppe der fulgte med i ERT s udvikling. Der var repræsentanter fra Rigshospitalet, Herlev Hospital, Islamisk-Kristent Studiecenter og Videnscenter for Transkulturel Psykiatri med i følgegruppen. IKS og de to hospitaler indgik en samarbejdsaftale, hvor de tre interessenter aftalte at deles om de økonomiske omkostninger. Bispebjerg Hospital fik tilknyttet en frivillig koordinator fra teamet i Projektet afsluttedes og en fast ordning introduceredes fra 1. februar 2011, hvor projektlederen blev ansat som koordinator for Etnisk Ressourceteam på 4 københavnske hospitaler med Rigshospitalet som værtshospitalet for ordningen. De andre hospitaler er Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital. Konceptet Etnisk Ressourceteam s koncept fremgår af projektbeskrivelsen, der understreger, at ERT ønsker: - at patienter af anden etnisk baggrund sikres et optimalt møde med sundhedsvæsenet. - at den generelle omsorg og den åndelige omsorg for patienter og pårørende med anden etnisk baggrund får en lige så høj standard som omsorgen for etniske danske patienter og pårørende generelt. For at nå de overordnede mål, var der tre konkrete opgaver, der blev udført (i henhold til projektbeskrivelsen): 1. Etablering og implementering af etniske ressourceteams på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev, samt videreuddannelse af disse teams alt efter hospitalernes behov. 2. Åndelig omsorg for patienter og pårørende ved hospitalsimam på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev. 4

6 3. Undervisning og rådgivning af personale på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev. Teamets funktioner Ressourcepersonerne kunne tilkaldes 24 timer i døgnet. Deres hovedfunktioner bestod i at være samtalepartnere og rådgivere i forhold til patienter og pårørende med lignende baggrund som de selv, samt at stå til rådighed for hospitalspersonalet. Betingelsen for at kunne sende en ressourceperson var at patienten eller dennes pårørende selv gav deres samtykke. Derefter var det kriterier som sprog, kulturel baggrund, religion, køn, alder og livserfaring, der afgjorde, hvem af de frivillige, der matchede patienten bedst. Ressourcepersonerne varetog tilsammen følgende tre forskellige funktioner: Besøgsventjenesten Alle ressourcepersoner fungerede som besøgsvenner i forbindelse med en patients indlæggelse eller en ambulant behandling. Ressourcepersonerne holdt de ensomme patienter eller deres pårørende med selskab og på den måde, var de med til at mindske de ramtes bekymringer og fremmedgørelse. Derudover hjalp de med at formidle arbejdsgangene og sygeplejekulturen på hospitalet eller guide patienterne videre til patientvejleder eller socialrådgiver, når der var behov for det. Den gejstlige funktion med blandt andet imamfunktionen var en del af besøgsventjenesten, hvor de gejstlige kom udefra. Brobygningsfunktionen Brobygningsfunktionen gik ud på at lette kommunikationen mellem personalet og etniske minoritetspatienter og pårørende. Ønsket var, at skabe gensidig forståelse og bane vej for en fornemmelse af baggrunden for eget og andres perspektiv. Funktionens mål var oplysning ikke nødvendigvis konsensus eller kompromis mellem parterne. Ressourcepersoner fungerede her som kulturtolke, som neutrale brobyggere og bindeled, der forklarede begge parter, hvad der kulturelt, sundhedsmæssigt eller organisatorisk lå til grund for deres respektive adfærd og tankegang. Ressourcepersonerne fungerede ikke som almindelige tolke. Rådgivning, undervisning og supervision Rådgivning foregik via telefon, , aftalt møde eller casebaseret undervisning med udgangspunkt i afdelingens egne cases. Endvidere fik hospitalspersonalet undervisning i emner, der relaterede sig til mødet med etniske minoriteter. (For flere detaljer se afsnittet om undervisning i projektperioden). Enkelte afdelinger ønskede regelmæssig supervision for at følge op på den interne udvikling i håndtering af casene. Fremgangsmåde for ERT. Hvordan blev ERT kendt på afdelingerne? På Herlev Hospital tog projektlederen uanmeldt rundt på alle afdelinger sammen med hospitalspræst Tom Kjær, hvor der kort blev fortalt om ERT til det pågældende personale som 5

7 kunne træffes. Umiddelbart efter blev der sendt en anmodning via fra projektlederen til afdelingssygeplejersken om deltagelse i personalemøder på alle afdelinger. På Rigshospitalet tog projektlederen en runde på alle afdelinger og prøvede at mødes med afdelingssygeplejersken/oversygeplejersken, der fik ERT s brochure. Der blev aftalt en tid til et personalemøde, hvor projektlederen kunne komme og informere personalet om ERT. De gange hvor oversygeplejersken ikke kunne træffes sendte projektlederen en med en anmodning herom. Disse møder blev kaldt for ERT infomøder og det var det vigtigste redskab til at møde personalet ansigt til ansigt og informere om ERT. For neden er alle de forskellige tiltag benævnt, der har medvirket til, at ERT blev kendt på hospitalerne. 1. Som beskrevet blev informationsmøder gennemført på stort set alle afdelinger på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Det var projektlederen, der var med til møderne, men til tider var også de frivillige med. Disse møder forsatte i hele projektperioden (enkelte afdelinger afholdt dem flere gange) da der var brug for information til nyt personale. Andre gange ønskede afdelingerne, at der skulle undervises mere specifikt i, hvordan personalet bruger ERT. 2. Information til ledelsen via ledelsesmøder og centrale personer for at informere om ERT. Dette var dog kun i starten. Der blev lavet, en introduktionspakke til projektlederen (udover det som alle andre nyansatte skal igennem) med de vigtigste afdelinger og personer, der skulle besøges. 3. ERT præsentation for nyansatte på hospitalerne én gang om måneden. På Herlev foregik det i Kirken, hvor projektlederen fik ca. 5 minutter til at fortælle om teamet og dets funktioner, og på Rigshospitalet var det præsten, der fortalte om teamet til fælles introduktion i auditoriet. 4. Intranet og internet. ERT fik oprettet sin egen side på hospitalernes intra - og internet. ERT s hjemmeside ressourceteam.dk blev etableret. En brochure om ERT blev produceret på forskellige sprog. De findes på fransk, arabisk, persisk, engelsk, urdu, tyrkisk, bosnisk/kroatisk og somalisk. En plakat blev udarbejdet til at hænge på alle afdelinger, hvor den var synlig for patienter og pårørende. 5. Personaleblad og løbende historier om ERT. 6. Medier og publikationer 7. PatientTV hvor der var indslag om ERT 8. Synlighed via kontortid/ tværfagligt samarbejde på afdelingerne, medlem af børneudvalg på Rigshospitalet, medlem af ERFA (erfaringsudvekslingsmøder med præster og krisepsykologer på Rigshospitalet) mm. 9. Undervisning Personalet blev gjort opmærksom på ERT via diverse undervisningsforløb. ERT medlemmer, hvem er de? ERT medlemmer har fra starten af været tillagt nogle bestemte krav for at være med i teamet. De skulle på samme tid beherske dansk og et andet sprog, have en vis uddannelsesmæssig baggrund og modenhed til at indgå i samtaler med patienter og pårørende. De skulle gennemgå et obligatorisk kursusforløb og deltage i supervisionsmøder ca. hver anden måned. De nye der kom til undervejs blev også tilbudt og opfordret til at deltage i kurser tilrettelagt specifikt for de frivillige. ERT medlemmerne er en meget mangfoldig gruppe af mennesker, der tilsammen råder over 18 forskellige sprog, har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde samt forskellige kulturer og religioner. ERT har lavet en liste over alle de frivillige, deres personlige informationer såsom etnicitet, sprogkundskaber, uddannelse, religion, beskæftigelse mm. 6

8 Omtrent en tredjedel af alle frivillige har igennem alle årene haft en sundhedsfagligbaggrund såsom læger, sygeplejersker, psykologer mv. Omtrent en fjerdedel har studeret forskellige sundhedsuddannelser. I dag er der 2 læger, 3 sygeplejersker, 1 psykolog, 1 farmaceut, 1 fysioterapeut og 1 SOSU assistent med i teamet. Udover denne gruppe er der 8 akademikere fra forskellige felter tilknyttet teamet. Der har altid været en overvægt af kvinder i teamet. Der er 8 mænd i teamet ud af i alt 35 frivillige. Når en frivillig kontaktede ERT for at være med, ville man i første omgang se, om der var plads i teamet og derefter indkalde til samtale. Dernæst ville man invitere vedkommende til ERT supervisionsmøde hvor han/hun kunne møde de andre frivillige og tage stilling til, om det var et team, man ønskede at involvere sig i. De frivillige fik skilte og underskrev en aftale for at tilknytte dem teamet og derved hospitalet. Ved de fleste supervisionsmøder var der inviteret en oplægsholder, primært en ekstern oplægsholder, der satte lys på et relevant emne inden for det hospitalsfrivillige arbejde. Møderne blev holdt en gang hver anden måned om eftermiddagen på Rigshospitalet. Desuden blev de frivillige tilbudt at deltage ved seminarer og konferencer, som var relevante for deres virke. ERT afholdt også flere temadage i projektperioden, hvor også de frivillige deltog i planlægningen og udførelsen af arrangementerne. (Se under undervisning under projektperioden for flere detaljer) Projektlederens opgaver I 2008 var projektlederens ansættelse på fuld tid og i 2009 og timer om ugen. Projektlederen var den eneste lønnede medarbejder i projektperioden. Opgaverne bestod i følgende: overordnet ansvar og koordinering af teamets arbejde ansøgning af fonde til ERT drift formidling af viden og erfaringer til personalet og studerende i og udenfor hospitaler undervisning af personalet på hospitaler patientkontakt i forbindelse med omsorgs- og medieringsbehov på hospitalsafdelinger orientering af ERT s følgegruppe om udviklingen og koordinere møder med følgegruppen arrangere supervisionsmøde og kurser for de frivillige opfølgning på de frivilliges henvendelser efter besøg på afdelinger administrativt arbejde, f.eks. økonomi, PR og webredaktøropgaver for ERT s sider på intra - internet. gennemførelse af projektlederuddannelse, webredaktør kursus (Herlev Hospital) og deltagelse i adskillige kurser og konferencer. Medlemskab af hospitalsetisk komite på Herlev hospital, børnekulturudvalget på Rigshospitalet og forskernetværket i Statens Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet 7

9 Resultater af henvendelserne igennem projektperioden Der var i alt 480 patientrelaterede henvendelser fra (3 år) på Rigshospitalet og Herlev Hospital, eksklusiv Bispebjerg Hospital. Besøgsventjenesten opdelt i neutral besøgsven og gejstlig bistand: Neutral besøgsventjeneste: 2008 : 17/ % 2009: 41/ % 2010: 50/ % 60 Besøgsventjenesten Besøgsvennetjeneste Besøgsventjenesten blev brugt i forbindelse med støtte- og samtalefunktioner til patienter og de pårørende. Information om hospitalet og sundhedsvæsenets ydelser, behov for personlige samtaler og støtte under sygdomsforløbet og derefter blev efterlyst. Gejstlig bistand: I forbindelse med gejstlig bistand har der været flest henvendelser fra patienter og pårørende med muslimsk baggrund, der har efterspurgt imamfunktionen. 8

10 Imamtilkald imamtilkald i 2008: 58/ 118 imamtilkald i 2009: 60/ 171 imamtilkald i 2010: 94/ % af alle henvendelser 35.0% af alle henvendelser 48.9% af alle henvendelser Imamtilkald skete i forbindelse med: 1. Døende patienter og deres pårørende, der havde brug for støtte, omsorg og/eller rituelle handlinger og hjælp til begravelse mv. 2. Krisesituationer efter ulykker og svære diagnoser. Eksistentiel og åndelig støtte via samtaler. 3. Spørgsmål vedrørende etiske dilemmaer som behandlingsstop, abort, organtransplantationer og andre svære valg. Imamerne blev tilkaldt kom fra Københavnsområdet og havde forskellige nationaliteter. Der blev brugt tyrkisk, albansk, bosnisk, pakistansk, arabisk og danske imamer til de forskellige tilkald. ERT fik også enkelte henvendelser i projektperioden, der vedrørte behov for tilkaldelse af en arabisk-katolsk præst, en ukrainsk orthodox præst, en Shia-imam og en Hindu repræsentant. ERT fik skabt kontakt til repræsentanter fra de respektive grupper til at komme ud til patienterne. 9

11 Brobygningsfunktion Brobygningsfunktion: 2008: 29/ % 2009: 40/ % 2010: 24/ % Brobygningsfunktion skete i forbindelse med: 1. Kulturtolkning, f.eks. ved forskellige sygdomsopfattelser 2. Udfordringer på afdelingen mellem personalet og patienter/pårørende, f.eks. ved dårlig kommunikation eller i forbindelse med reaktioner efter en krisesituation. Andre henvendelser: 2008: 14/ % 2009: 30/ % 2010: 24/ % Andre henvendelser: 1. Tilkald til hospitaler og institutioner uden for ERT s normale arbejdsområde 2. Praktisk hjælp til patienter/pårørende såsom hjælp med ansøgninger/breve/visum mv. 3. Tolkning relateret forespørgsler (både mundtlig og skriftlig) hvor de fleste blev afvist da det var uden for ERT s funktionsbeskrivelse. 4. Henvendelser der ikke kunne imødekommes som f.eks. ved manglende ressourceperson i henhold til særlige sproglige og religiøse krav, ferie mm. 10

12 Antal patientrelateret henvendelser Der er en gradvis forøgelse af patientrelaterede henvendelser fra 118 i 2008 til 192 i I 2008 var der brugt 12 forskellige frivillige til patientrelaterede opgaver, i og forskellige frivillige fra teamet. Frafald blandt de frivillige i teamet var på ca. 2 personer om året. Undervisning i projektperioden Kolonne

13 210 undervisninger i hele landet inklusiv introduktioner af ERT på Rigshospitalets og Herlev Hospitals centre/afdelinger. 17(2008) 24,(2009) 23,(2010) på Rigshospitalets afdelinger i alt (2008) 14(2009) 14(2010) på Herlev Hospitals afdelinger i alt 50 Udover disse har ERT undervist på andre hospitaler i landet, men også på andre uddannelsesinstitutioner i social - og sundhedsvæsenet. Projektlederen underviste ved de fleste lejligheder. Andre undervisere i ERT bestod af to læger, to sygeplejersker, en psykolog og en psykoterapeut. 2008: 15 gange om interkulturel kommunikation 15/ % 2009: 11 gange om interkulturel kommunikation 11/ % 2010: 10 gange om interkulturel kommunikation 10/ % 2008: 0 gange åndelig omsorg 2009: 3 gange åndelig omsorg 2010: 13 gange åndelig omsorg (for patienter med anden etnisk baggrund/religion) 13/76 17 % Emner der blev undervist i: Interkulturel kommunikation, åndelig omsorg, introduktion til Etnisk Ressourceteam og erfaringer, ritualer og døden i islam og kristendommen, etik, sygdomsforståelser, kulturmødet, kulturforskelle, kropsforståelse, reaktionsmønstre og familiestrukturer hos etniske minoriteter samt spiritualitet i sundhedsvæsenet. ERT har afholdt følgende arrangementer i projektperioden: Temadag for Vejle kommune om døden i forskellige verdensreligioner (Vejle Kommune, oktober 2008) Børnearrangement Skumringsaften på Herlev Hospital sammen med hospitalspræsten (Herlev Hospital, oktober 2009) Seminar, Udfordringer i mødet med etniske minoriteter på hospitaler (Rigshospitalet, marts 2010) Seminar for Ålborg sygehus og to hospitaler i Oslo om ERT modellen (Rigshospitalet, september 2010) Seminar, Dobbelt minoriteter i sundhedsinstitutioner etnisk minoritetsborgere med handicap deres behov og perspektiver (Rigshospitalet, januar 2011) Litteratur produceret i projektperioden : Artikler i tidsskrifter: Enhver skal smage døden (Nordisk tidsskrift for palliativ medicin, Nr. 01/2011) Naveed Baig og Hanne B. Boelsbjerg 12

14 Antologier: Tro, omsorg og interkultur, red. Naveed Baig, Marianne Kastrup, Lissi Rasmussen (Hans Reitzels Forlag, 2010) Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi. Sundhedsstyrelsen Et kapitel om Etnisk Ressourceteams virke ved Naveed Baig Økonomi Rigshospitalet og Herlev Hospital har sammen stået for størstedelen af de økonomiske omkostninger for projektet. Derudover har Islamisk-Kristent Studiecenter og Københavns Kommune støttet projektet undervejs med midler. Eksterne samarbejdspartnere i projektperioden ERT modellen er blevet delt med en række afdelinger, hospitaler og institutioner i Danmark og udlandet. (afdelinger og centre på Rigshospitalet og Herlev Hospital er ikke med) Center for Transkulturel Psykiatri Forskernetværket i Statens Institut for Folkesundhed Videnscenter for Socialpsykiatri Dansk Flygtningehjælp, København Dansk Røde Kors, København Institut for psykologi, Københavns universitet Tværkulturel center, København Handicaporganisationer for alle også etniske minoriteter PAK- misbrug og afhængigheder blandt etniske minoriteter Sundhedscenter for kræftramte, Ryesgade (Kræftens bekæmpelse og Københavns Kommune) SEHAT (foreningen for medicin studerende med anden etnisk baggrund end dansk) Samarbeidsrådet for tros- og livssynssamfunn, Norge (heriblandt flere hospitaler fra Oslo) Retspsykiatrien, Glostrup Hospital Præsterne på Glostrup Hospital Bispebjerg Hospital (godkendt af direktionen). ERT har givet dens tilbud videre til hele hospitalet, koordineret af ERT frivillig Stephanie Tørbøl Psykiatrien på Bispebjerg Hospital Amager Psykiatrisk center Fast undervisningssamarbejde: Herlev Hospitals KICK kursus for nyansat personale om Etnisk Ressourceteam Herlev Hospitals introduktion til nye personale Rigshospitalets HOC introkursus for nye personale Rigshospitalets pædiatrisk klinik 13

15 Rigshospitalets børnekræft afdelinger Rigshospitalets epidemi klinik, 5021 (supervision til afdelingen over 6 måneder) St. Lukas Hospice, København Region Hovedstadens kulturelle kompetence kursus for medarbejdere SOSUC Herlev SOSUC Gladsaxe Hillerød Sygeplejeskole Metropol, København Den Sociale Højskole, København Panum, Københavns Universitet Teologisk fakultet, Københavns Universitet Teologisk fakultet, Oslo Universitet, Norge Islamisk-Kristent Studiecenter, København Patientrelaterede henvendelser fra de øvrige hospitaler siden 2008: (Rigshospitalet og Herlev Hospital er ikke med) Bispebjerg hospital Glostrup Hospital Frederiksberg Hospital Holbæk Sygehus Roskilde Sygehus Amager Hospital Gentofte Hospital Hvidovre Hospital Hillerød Hospital Afrunding Danmark står over for en stor udfordring i de kommende år. Personalet i sundhedsvæsenet - som især er målgruppen for denne rapport, skal forholde sig til en stadig mere forskelligartet brugergruppe. Samtidig vil personalet i stigende grad blive konfronteret med akkrediteringskrav om at leve op til internationale standarder, hvad angår det at tilgodese og respektere de behov, som disse brugere giver udtryk for. For at kunne håndtere dette får personalet i de forskellige institutioner brug for mere personlig støtte og vejledning samt for interne samtaler om de spørgsmål og usikkerheder, der opstår. Der bør således være mulighed for supervision af personalet eller tilknytning af mentorer og mulighed for at få flere interkulturelle kompetencer. De mange gode erfaringer og oplevelser af det tværkulturelle møde må ikke glemmes, men fortælles og fremhæves på afdelinger. Det kan blandt andet sikre, at patienten forbliver i centrum, og at sundhedsvæsenet kan møde det enkelte menneske, der hvor han eller hun er. Respektfuld nysgerrighed over for det anderledes er et godt udgangspunkt, hvis dette mål skal nås. Evt. henvendelser om rapporten kan rettes til Naveed Baig (koordinator, Etnisk Ressourceteam, Rigshospitalet) på 14

Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Etnisk Ressourceteam 2008-2011

Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Etnisk Ressourceteam 2008-2011 Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Etnisk Ressourceteam 2008-2011 Naveed Baig Medvirkende institutioner: Rigshospitalet Herlev Hospital

Læs mere

Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v.

Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v. Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v. Lissi Rasmussen Baggrund Gennem de senere år er der på en række hospitaler opstået

Læs mere

Tidsskrift. om islam & kristendom. Tema: Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel 1/2012. Indhold

Tidsskrift. om islam & kristendom. Tema: Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel 1/2012. Indhold Tidsskrift om islam & kristendom 1/2012 Tema: Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel Imam og præst fra IKS i Vestre Fængsels hospitalsafdeling Indhold Betydningen af IKS arbejde på hospitaler

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Udarbejdet februar 2013 Sanne Rie Cissé, akademisk medarbejder ERT I. Kort oversigt: ERT i tal 2012 II. Patient-, pårørende-

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund

Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund Etnisk Ressourceteam Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund En undersøgelse af barrierer i mødet mellem sundhedsfagligt hospitalspersonale og patienter/pårørende

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Safet Bektovic, PhD i filosofi, medarbejder og tidligere næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og dr.theol. Lissi

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2009-10 v. formanden, Lissi Rasmussen

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2009-10 v. formanden, Lissi Rasmussen Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2009-10 v. formanden, Lissi Rasmussen den 15. marts 2010 Det sidste år har vi primært arbejdet med eksisterende projekter og

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00 TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00 Dansk Sygeplejeråd, Skt. Annæ Plads 30, Kvæsthuset 1008 København K Intro

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4.

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. BAGGRUND Stigende efterspørgsel på uddannelse for at matche de krav, der stilles til os. HVEM ER VI? Louise Bager, klinisk

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser)

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser) REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 23. marts 2010 Sag nr. 4 Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler Bilag 2 (Notat med webadresser) Fra: Vera Qvistgaard Sendt: 18. marts 2010 12:46 Til: Charlotte

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Lærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen

Lærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen Lærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen Oversigt over emnerne INTRODUKTION... 2 PORTØRENS ARBEJDSOMRÅDER OG OPGAVER... 3 ORGANISATIONSFORHOLD... 4 FORSTÅELSE FOR INTERNE OG EKSTERNE

Læs mere