Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på danske hospitaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på danske hospitaler"

Transkript

1 Etnisk Ressourceteam Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på danske hospitaler Rapport om Etnisk Ressourceteams projektperiode Medvirkende institutioner: Rigshospitalet Herlev Hospital Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) Følgegruppe for Etnisk Ressourceteam : Dr. theol. Lissi Rasmussen (IKS), Overlæge Marianne Kastrup (Videnscenter for Transkulturel Psykiatri), Centerchef sygeplejerske Ester Lind (Rigshospitalet), Hospitalspræst Henning Nabe- Nielsen (Rigshospitalet), Overlæge Poul Jaszczak (Herlev Hospital) 0

2 Indholdsfortegnelse: s. 2.Indledning og historie s. 4.Konceptet s. 5.Teamets funktioner s. 5.Fremgangsmåde s. 6.Hvem er de frivillige? s.7..projektlederens opgaver s.8..resultater s.11.undervisning s.12.produceret litteratur, økonomi og samarbejdspartnere s.14.afrunding 1

3 Indledning Siden 1980 er antallet af ikke-vestlige indvandrere femdoblet og i januar 2008 udgjorde indvandrere og efterkommere 9.1 % af befolkningen i Danmark (Danmarks Statistik, dec. 2008). Sundhedsvæsenet er i den forbindelse blevet konfronteret med nye udfordringer og spørgsmål angående kommunikation og omsorg: Hvad er der brug for med henblik på at kunne skabe forståelse, tryghed og yde en tilpasset omsorg? Hvorvidt og hvordan skal det kulturelle, religiøse og åndelige aspekt inddrages i behandlingsforløbet? I august 2009 blev den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) udsendt af Institut for Kvalitetssikring og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (www.ikas.dk) til alle offentlige og private hospitaler med intention om implementering. Akkrediteringsstandard i DDKM har titlen Religiøs og kulturel støtte til patienter og giver en række anbefalinger til, hvordan det kan understøttes. I WHO s mål for den palliative indsats står der blandt andet, at omsorgens psykologiske og åndelige aspekter skal integreres i indsatsen (se Sundhedsstyrelsens hjemmeside:www.sst.dk). Det er ikke alle kulturer og samfund i verden, der har tradition for organiseret omsorgsarbejde. I mange andre lande håndteres krisesituationer typisk inden for familiens rammer. I Danmark er det imidlertid ikke altid, at et familienetværk kan træde til. Omsorgen er blevet mere institutionaliseret. Etnisk Ressourceteam (ERT) blev den første og indtil videre den eneste ordning af sin slags i Skandinavien, der kunne hjælpe patienter, pårørende og personalet med omsorg, støtte og bedre kommunikation på de enkelte afdelinger. Denne rapport tager udgangspunkt i ERT s arbejde primært fra projektperioden feb feb Rapportens hensigt er at beskrive ERT s funktioner og virke samt at dokumentere ERT s aktiviteter i perioden. Rapporten begynder med en overordnet historisk gennemgang, efterfulgt af beskrivelse af ERT s koncept, de frivillige og funktioner. Afslutningsvis bliver alle aktiviteterne i form af henvendelserne dokumenteret ERT s historie kan deles op i tre faser. Det første var eksperiment - og opstartsfasen, der varede (primært IKS og foreningen Muslimer i Dialog var de ansvarlige) fra I første omgang etablerede IKS en ressourceliste bestående af 10 personer med forskellig etnisk og kulturel baggrund (heraf fire imamer) med særlige evner til og baggrund for at tale med mennesker i en krisesituation. Denne liste var det første år tilgængelig på personalekontorer og intranet for personaler på Amtssygehuset i Herlev og Glostrup Sygehus. Denblev formidlet af sygehuspræsterne. Da ordningen viste sig at være funktionsduelig, blev den udvidet til at omfatte alle hospitaler i Københavnsområdet, dvs. Amager Hospital, Amtssygehuset i Gentofte, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet. På grund af stigende efterspørgsel ønskede IKS denne ordning udvidet og sat i mere faste rammer 2

4 gennem et mere formaliseret ressourcenetværk og en egentlig besøgs- og rådgivningstjeneste for patienter, pårørende og personale på hospitaler i Københavnsområdet. Dette krævede en mere organiseret kontakt til hospitalerne, da der var tale om en helt ny indsats. Da der også havde været henvendelser angåendekristne ressourcepersoner med etnisk minoritetsbaggrund blev kristne i ressourcenetværket inkluderet målrettet. Gennem undervisning og samtaletræning ønskede man at dygtiggøre mindst 20 frivillige med anden etnisk baggrund til dette omsorgsarbejde, dvs. til at fungere som samtalepartnere, rådgivere og foredragsholdere og stå til rådighed for hospitalspersonale. Projektets sigte var (som beskrevet dengang): at patienter og pårørende får mulighed for at tale med et menneske, der forstår deres baggrund, og at personalet får den hjælp og støtte, de har brug for i forhold til at varetage patienternes behov. at de frivillige med forskellig etnisk baggrund bliver bedre i stand til at samtale med mennesker i krisesituationer og formidle deres erfaringer og viden til andre og dermed inspirerer til, at andretager en lignende opgave op. at der skabes en bedre forståelse blandt sundhedspersonale for de problemer, der kan opstå i forbindelse med muslimske indlagte, og at hospitalspersonalet dermed bliver bedre i stand til at varetage arbejdet med patienter, der har muslimsk baggrund. I denne fase opnået man at hverve de frivillige, tilbyde et kursusforløb og gennemføre en visitation. Der blev udvalgt 18 frivillige til at indgå i dette team. Der blev også dannet en styregruppe med 10 fagpersoner ansat på hospitaler og andre relevante institutioner/foreninger. For mere om denne fase % pdf Fra blev Etnisk Ressourceteam langsomt integreret i hospitalernes virke på Københavnske hospitaler dog primært Rigshospitalet og Herlev Hospital - der også godkendte ordningen på direktionsniveau. Projektet i denne fase blev primært drevet af IKS og enkelte samarbejdspartnere. Det var implementeringsfasen. Der blev taget personlig kontakt til de fleste relevante sygeafdelinger på Rigshospitalet og Herlev Hospital og arrangeret møder med personalet for at introducere ressourceteamet og dets arbejde. Det er især sket på svangerskabs- og barselsafdelinger, børneafdelinger, dagkirurgisk afsnit, hæmatologisk afdeling, kræftafdelinger, neonatalklinikker m. fl. Brochurer blev lagt frem på alle relevante afdelinger, og teamet fik PR i diverse fag- og personaleblade, særligt i Skoppet (Herlev Hospital), Indenrigs (Rigshospitalet) og tidsskriftet Sygeplejersken. Der blev desuden taget kontakt til alle hospitaler i Københavnsområdet, som fik muligheden for at benytte sig af omsorgsteamet. Udover de to eksisterende hospitaler, blev Gentofte, Amager, Glostrup, Hvidovre og Bispebjerg hospitaler også kontaktet. 3

5 ERT begyndte at modtage henvendelser fra Rigshospitalet og Herlev Hospital. Disse henvendelser blev dokumenteret i denne periode, hvor der var ca. to ugentlige patientrelaterede henvendelser - primært længerevarende besøgsvenner til ældre patienter uden særlig stort netværk. ERT havde ikke faste faciliteter på hospitalerne i denne periode. Projektlederen koordinerede arbejdet fra IKS s kontor på Sortedam Dossering, Nørrebro Den officielle projektperiode strakte sig fra og udelukkende på Rigshospitalet og Herlev Hospital, hvor projektet blev en fast del af hospitalets virke. Projektlederen blev placeret under hospitalernes organisation. På Rigshospitalet var projektlederen placeret under personaleafdelingen og den kirkelige funktion. På Herlev Hospital var projektlederen placeret under direktionen. Der blev dannet en følgegruppe der fulgte med i ERT s udvikling. Der var repræsentanter fra Rigshospitalet, Herlev Hospital, Islamisk-Kristent Studiecenter og Videnscenter for Transkulturel Psykiatri med i følgegruppen. IKS og de to hospitaler indgik en samarbejdsaftale, hvor de tre interessenter aftalte at deles om de økonomiske omkostninger. Bispebjerg Hospital fik tilknyttet en frivillig koordinator fra teamet i Projektet afsluttedes og en fast ordning introduceredes fra 1. februar 2011, hvor projektlederen blev ansat som koordinator for Etnisk Ressourceteam på 4 københavnske hospitaler med Rigshospitalet som værtshospitalet for ordningen. De andre hospitaler er Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital. Konceptet Etnisk Ressourceteam s koncept fremgår af projektbeskrivelsen, der understreger, at ERT ønsker: - at patienter af anden etnisk baggrund sikres et optimalt møde med sundhedsvæsenet. - at den generelle omsorg og den åndelige omsorg for patienter og pårørende med anden etnisk baggrund får en lige så høj standard som omsorgen for etniske danske patienter og pårørende generelt. For at nå de overordnede mål, var der tre konkrete opgaver, der blev udført (i henhold til projektbeskrivelsen): 1. Etablering og implementering af etniske ressourceteams på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev, samt videreuddannelse af disse teams alt efter hospitalernes behov. 2. Åndelig omsorg for patienter og pårørende ved hospitalsimam på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev. 4

6 3. Undervisning og rådgivning af personale på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev. Teamets funktioner Ressourcepersonerne kunne tilkaldes 24 timer i døgnet. Deres hovedfunktioner bestod i at være samtalepartnere og rådgivere i forhold til patienter og pårørende med lignende baggrund som de selv, samt at stå til rådighed for hospitalspersonalet. Betingelsen for at kunne sende en ressourceperson var at patienten eller dennes pårørende selv gav deres samtykke. Derefter var det kriterier som sprog, kulturel baggrund, religion, køn, alder og livserfaring, der afgjorde, hvem af de frivillige, der matchede patienten bedst. Ressourcepersonerne varetog tilsammen følgende tre forskellige funktioner: Besøgsventjenesten Alle ressourcepersoner fungerede som besøgsvenner i forbindelse med en patients indlæggelse eller en ambulant behandling. Ressourcepersonerne holdt de ensomme patienter eller deres pårørende med selskab og på den måde, var de med til at mindske de ramtes bekymringer og fremmedgørelse. Derudover hjalp de med at formidle arbejdsgangene og sygeplejekulturen på hospitalet eller guide patienterne videre til patientvejleder eller socialrådgiver, når der var behov for det. Den gejstlige funktion med blandt andet imamfunktionen var en del af besøgsventjenesten, hvor de gejstlige kom udefra. Brobygningsfunktionen Brobygningsfunktionen gik ud på at lette kommunikationen mellem personalet og etniske minoritetspatienter og pårørende. Ønsket var, at skabe gensidig forståelse og bane vej for en fornemmelse af baggrunden for eget og andres perspektiv. Funktionens mål var oplysning ikke nødvendigvis konsensus eller kompromis mellem parterne. Ressourcepersoner fungerede her som kulturtolke, som neutrale brobyggere og bindeled, der forklarede begge parter, hvad der kulturelt, sundhedsmæssigt eller organisatorisk lå til grund for deres respektive adfærd og tankegang. Ressourcepersonerne fungerede ikke som almindelige tolke. Rådgivning, undervisning og supervision Rådgivning foregik via telefon, , aftalt møde eller casebaseret undervisning med udgangspunkt i afdelingens egne cases. Endvidere fik hospitalspersonalet undervisning i emner, der relaterede sig til mødet med etniske minoriteter. (For flere detaljer se afsnittet om undervisning i projektperioden). Enkelte afdelinger ønskede regelmæssig supervision for at følge op på den interne udvikling i håndtering af casene. Fremgangsmåde for ERT. Hvordan blev ERT kendt på afdelingerne? På Herlev Hospital tog projektlederen uanmeldt rundt på alle afdelinger sammen med hospitalspræst Tom Kjær, hvor der kort blev fortalt om ERT til det pågældende personale som 5

7 kunne træffes. Umiddelbart efter blev der sendt en anmodning via fra projektlederen til afdelingssygeplejersken om deltagelse i personalemøder på alle afdelinger. På Rigshospitalet tog projektlederen en runde på alle afdelinger og prøvede at mødes med afdelingssygeplejersken/oversygeplejersken, der fik ERT s brochure. Der blev aftalt en tid til et personalemøde, hvor projektlederen kunne komme og informere personalet om ERT. De gange hvor oversygeplejersken ikke kunne træffes sendte projektlederen en med en anmodning herom. Disse møder blev kaldt for ERT infomøder og det var det vigtigste redskab til at møde personalet ansigt til ansigt og informere om ERT. For neden er alle de forskellige tiltag benævnt, der har medvirket til, at ERT blev kendt på hospitalerne. 1. Som beskrevet blev informationsmøder gennemført på stort set alle afdelinger på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Det var projektlederen, der var med til møderne, men til tider var også de frivillige med. Disse møder forsatte i hele projektperioden (enkelte afdelinger afholdt dem flere gange) da der var brug for information til nyt personale. Andre gange ønskede afdelingerne, at der skulle undervises mere specifikt i, hvordan personalet bruger ERT. 2. Information til ledelsen via ledelsesmøder og centrale personer for at informere om ERT. Dette var dog kun i starten. Der blev lavet, en introduktionspakke til projektlederen (udover det som alle andre nyansatte skal igennem) med de vigtigste afdelinger og personer, der skulle besøges. 3. ERT præsentation for nyansatte på hospitalerne én gang om måneden. På Herlev foregik det i Kirken, hvor projektlederen fik ca. 5 minutter til at fortælle om teamet og dets funktioner, og på Rigshospitalet var det præsten, der fortalte om teamet til fælles introduktion i auditoriet. 4. Intranet og internet. ERT fik oprettet sin egen side på hospitalernes intra - og internet. ERT s hjemmeside ressourceteam.dk blev etableret. En brochure om ERT blev produceret på forskellige sprog. De findes på fransk, arabisk, persisk, engelsk, urdu, tyrkisk, bosnisk/kroatisk og somalisk. En plakat blev udarbejdet til at hænge på alle afdelinger, hvor den var synlig for patienter og pårørende. 5. Personaleblad og løbende historier om ERT. 6. Medier og publikationer 7. PatientTV hvor der var indslag om ERT 8. Synlighed via kontortid/ tværfagligt samarbejde på afdelingerne, medlem af børneudvalg på Rigshospitalet, medlem af ERFA (erfaringsudvekslingsmøder med præster og krisepsykologer på Rigshospitalet) mm. 9. Undervisning Personalet blev gjort opmærksom på ERT via diverse undervisningsforløb. ERT medlemmer, hvem er de? ERT medlemmer har fra starten af været tillagt nogle bestemte krav for at være med i teamet. De skulle på samme tid beherske dansk og et andet sprog, have en vis uddannelsesmæssig baggrund og modenhed til at indgå i samtaler med patienter og pårørende. De skulle gennemgå et obligatorisk kursusforløb og deltage i supervisionsmøder ca. hver anden måned. De nye der kom til undervejs blev også tilbudt og opfordret til at deltage i kurser tilrettelagt specifikt for de frivillige. ERT medlemmerne er en meget mangfoldig gruppe af mennesker, der tilsammen råder over 18 forskellige sprog, har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde samt forskellige kulturer og religioner. ERT har lavet en liste over alle de frivillige, deres personlige informationer såsom etnicitet, sprogkundskaber, uddannelse, religion, beskæftigelse mm. 6

8 Omtrent en tredjedel af alle frivillige har igennem alle årene haft en sundhedsfagligbaggrund såsom læger, sygeplejersker, psykologer mv. Omtrent en fjerdedel har studeret forskellige sundhedsuddannelser. I dag er der 2 læger, 3 sygeplejersker, 1 psykolog, 1 farmaceut, 1 fysioterapeut og 1 SOSU assistent med i teamet. Udover denne gruppe er der 8 akademikere fra forskellige felter tilknyttet teamet. Der har altid været en overvægt af kvinder i teamet. Der er 8 mænd i teamet ud af i alt 35 frivillige. Når en frivillig kontaktede ERT for at være med, ville man i første omgang se, om der var plads i teamet og derefter indkalde til samtale. Dernæst ville man invitere vedkommende til ERT supervisionsmøde hvor han/hun kunne møde de andre frivillige og tage stilling til, om det var et team, man ønskede at involvere sig i. De frivillige fik skilte og underskrev en aftale for at tilknytte dem teamet og derved hospitalet. Ved de fleste supervisionsmøder var der inviteret en oplægsholder, primært en ekstern oplægsholder, der satte lys på et relevant emne inden for det hospitalsfrivillige arbejde. Møderne blev holdt en gang hver anden måned om eftermiddagen på Rigshospitalet. Desuden blev de frivillige tilbudt at deltage ved seminarer og konferencer, som var relevante for deres virke. ERT afholdt også flere temadage i projektperioden, hvor også de frivillige deltog i planlægningen og udførelsen af arrangementerne. (Se under undervisning under projektperioden for flere detaljer) Projektlederens opgaver I 2008 var projektlederens ansættelse på fuld tid og i 2009 og timer om ugen. Projektlederen var den eneste lønnede medarbejder i projektperioden. Opgaverne bestod i følgende: overordnet ansvar og koordinering af teamets arbejde ansøgning af fonde til ERT drift formidling af viden og erfaringer til personalet og studerende i og udenfor hospitaler undervisning af personalet på hospitaler patientkontakt i forbindelse med omsorgs- og medieringsbehov på hospitalsafdelinger orientering af ERT s følgegruppe om udviklingen og koordinere møder med følgegruppen arrangere supervisionsmøde og kurser for de frivillige opfølgning på de frivilliges henvendelser efter besøg på afdelinger administrativt arbejde, f.eks. økonomi, PR og webredaktøropgaver for ERT s sider på intra - internet. gennemførelse af projektlederuddannelse, webredaktør kursus (Herlev Hospital) og deltagelse i adskillige kurser og konferencer. Medlemskab af hospitalsetisk komite på Herlev hospital, børnekulturudvalget på Rigshospitalet og forskernetværket i Statens Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet 7

9 Resultater af henvendelserne igennem projektperioden Der var i alt 480 patientrelaterede henvendelser fra (3 år) på Rigshospitalet og Herlev Hospital, eksklusiv Bispebjerg Hospital. Besøgsventjenesten opdelt i neutral besøgsven og gejstlig bistand: Neutral besøgsventjeneste: 2008 : 17/ % 2009: 41/ % 2010: 50/ % 60 Besøgsventjenesten Besøgsvennetjeneste Besøgsventjenesten blev brugt i forbindelse med støtte- og samtalefunktioner til patienter og de pårørende. Information om hospitalet og sundhedsvæsenets ydelser, behov for personlige samtaler og støtte under sygdomsforløbet og derefter blev efterlyst. Gejstlig bistand: I forbindelse med gejstlig bistand har der været flest henvendelser fra patienter og pårørende med muslimsk baggrund, der har efterspurgt imamfunktionen. 8

10 Imamtilkald imamtilkald i 2008: 58/ 118 imamtilkald i 2009: 60/ 171 imamtilkald i 2010: 94/ % af alle henvendelser 35.0% af alle henvendelser 48.9% af alle henvendelser Imamtilkald skete i forbindelse med: 1. Døende patienter og deres pårørende, der havde brug for støtte, omsorg og/eller rituelle handlinger og hjælp til begravelse mv. 2. Krisesituationer efter ulykker og svære diagnoser. Eksistentiel og åndelig støtte via samtaler. 3. Spørgsmål vedrørende etiske dilemmaer som behandlingsstop, abort, organtransplantationer og andre svære valg. Imamerne blev tilkaldt kom fra Københavnsområdet og havde forskellige nationaliteter. Der blev brugt tyrkisk, albansk, bosnisk, pakistansk, arabisk og danske imamer til de forskellige tilkald. ERT fik også enkelte henvendelser i projektperioden, der vedrørte behov for tilkaldelse af en arabisk-katolsk præst, en ukrainsk orthodox præst, en Shia-imam og en Hindu repræsentant. ERT fik skabt kontakt til repræsentanter fra de respektive grupper til at komme ud til patienterne. 9

11 Brobygningsfunktion Brobygningsfunktion: 2008: 29/ % 2009: 40/ % 2010: 24/ % Brobygningsfunktion skete i forbindelse med: 1. Kulturtolkning, f.eks. ved forskellige sygdomsopfattelser 2. Udfordringer på afdelingen mellem personalet og patienter/pårørende, f.eks. ved dårlig kommunikation eller i forbindelse med reaktioner efter en krisesituation. Andre henvendelser: 2008: 14/ % 2009: 30/ % 2010: 24/ % Andre henvendelser: 1. Tilkald til hospitaler og institutioner uden for ERT s normale arbejdsområde 2. Praktisk hjælp til patienter/pårørende såsom hjælp med ansøgninger/breve/visum mv. 3. Tolkning relateret forespørgsler (både mundtlig og skriftlig) hvor de fleste blev afvist da det var uden for ERT s funktionsbeskrivelse. 4. Henvendelser der ikke kunne imødekommes som f.eks. ved manglende ressourceperson i henhold til særlige sproglige og religiøse krav, ferie mm. 10

12 Antal patientrelateret henvendelser Der er en gradvis forøgelse af patientrelaterede henvendelser fra 118 i 2008 til 192 i I 2008 var der brugt 12 forskellige frivillige til patientrelaterede opgaver, i og forskellige frivillige fra teamet. Frafald blandt de frivillige i teamet var på ca. 2 personer om året. Undervisning i projektperioden Kolonne

13 210 undervisninger i hele landet inklusiv introduktioner af ERT på Rigshospitalets og Herlev Hospitals centre/afdelinger. 17(2008) 24,(2009) 23,(2010) på Rigshospitalets afdelinger i alt (2008) 14(2009) 14(2010) på Herlev Hospitals afdelinger i alt 50 Udover disse har ERT undervist på andre hospitaler i landet, men også på andre uddannelsesinstitutioner i social - og sundhedsvæsenet. Projektlederen underviste ved de fleste lejligheder. Andre undervisere i ERT bestod af to læger, to sygeplejersker, en psykolog og en psykoterapeut. 2008: 15 gange om interkulturel kommunikation 15/ % 2009: 11 gange om interkulturel kommunikation 11/ % 2010: 10 gange om interkulturel kommunikation 10/ % 2008: 0 gange åndelig omsorg 2009: 3 gange åndelig omsorg 2010: 13 gange åndelig omsorg (for patienter med anden etnisk baggrund/religion) 13/76 17 % Emner der blev undervist i: Interkulturel kommunikation, åndelig omsorg, introduktion til Etnisk Ressourceteam og erfaringer, ritualer og døden i islam og kristendommen, etik, sygdomsforståelser, kulturmødet, kulturforskelle, kropsforståelse, reaktionsmønstre og familiestrukturer hos etniske minoriteter samt spiritualitet i sundhedsvæsenet. ERT har afholdt følgende arrangementer i projektperioden: Temadag for Vejle kommune om døden i forskellige verdensreligioner (Vejle Kommune, oktober 2008) Børnearrangement Skumringsaften på Herlev Hospital sammen med hospitalspræsten (Herlev Hospital, oktober 2009) Seminar, Udfordringer i mødet med etniske minoriteter på hospitaler (Rigshospitalet, marts 2010) Seminar for Ålborg sygehus og to hospitaler i Oslo om ERT modellen (Rigshospitalet, september 2010) Seminar, Dobbelt minoriteter i sundhedsinstitutioner etnisk minoritetsborgere med handicap deres behov og perspektiver (Rigshospitalet, januar 2011) Litteratur produceret i projektperioden : Artikler i tidsskrifter: Enhver skal smage døden (Nordisk tidsskrift for palliativ medicin, Nr. 01/2011) Naveed Baig og Hanne B. Boelsbjerg 12

14 Antologier: Tro, omsorg og interkultur, red. Naveed Baig, Marianne Kastrup, Lissi Rasmussen (Hans Reitzels Forlag, 2010) Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen - en antologi. Sundhedsstyrelsen Et kapitel om Etnisk Ressourceteams virke ved Naveed Baig Økonomi Rigshospitalet og Herlev Hospital har sammen stået for størstedelen af de økonomiske omkostninger for projektet. Derudover har Islamisk-Kristent Studiecenter og Københavns Kommune støttet projektet undervejs med midler. Eksterne samarbejdspartnere i projektperioden ERT modellen er blevet delt med en række afdelinger, hospitaler og institutioner i Danmark og udlandet. (afdelinger og centre på Rigshospitalet og Herlev Hospital er ikke med) Center for Transkulturel Psykiatri Forskernetværket i Statens Institut for Folkesundhed Videnscenter for Socialpsykiatri Dansk Flygtningehjælp, København Dansk Røde Kors, København Institut for psykologi, Københavns universitet Tværkulturel center, København Handicaporganisationer for alle også etniske minoriteter PAK- misbrug og afhængigheder blandt etniske minoriteter Sundhedscenter for kræftramte, Ryesgade (Kræftens bekæmpelse og Københavns Kommune) SEHAT (foreningen for medicin studerende med anden etnisk baggrund end dansk) Samarbeidsrådet for tros- og livssynssamfunn, Norge (heriblandt flere hospitaler fra Oslo) Retspsykiatrien, Glostrup Hospital Præsterne på Glostrup Hospital Bispebjerg Hospital (godkendt af direktionen). ERT har givet dens tilbud videre til hele hospitalet, koordineret af ERT frivillig Stephanie Tørbøl Psykiatrien på Bispebjerg Hospital Amager Psykiatrisk center Fast undervisningssamarbejde: Herlev Hospitals KICK kursus for nyansat personale om Etnisk Ressourceteam Herlev Hospitals introduktion til nye personale Rigshospitalets HOC introkursus for nye personale Rigshospitalets pædiatrisk klinik 13

15 Rigshospitalets børnekræft afdelinger Rigshospitalets epidemi klinik, 5021 (supervision til afdelingen over 6 måneder) St. Lukas Hospice, København Region Hovedstadens kulturelle kompetence kursus for medarbejdere SOSUC Herlev SOSUC Gladsaxe Hillerød Sygeplejeskole Metropol, København Den Sociale Højskole, København Panum, Københavns Universitet Teologisk fakultet, Københavns Universitet Teologisk fakultet, Oslo Universitet, Norge Islamisk-Kristent Studiecenter, København Patientrelaterede henvendelser fra de øvrige hospitaler siden 2008: (Rigshospitalet og Herlev Hospital er ikke med) Bispebjerg hospital Glostrup Hospital Frederiksberg Hospital Holbæk Sygehus Roskilde Sygehus Amager Hospital Gentofte Hospital Hvidovre Hospital Hillerød Hospital Afrunding Danmark står over for en stor udfordring i de kommende år. Personalet i sundhedsvæsenet - som især er målgruppen for denne rapport, skal forholde sig til en stadig mere forskelligartet brugergruppe. Samtidig vil personalet i stigende grad blive konfronteret med akkrediteringskrav om at leve op til internationale standarder, hvad angår det at tilgodese og respektere de behov, som disse brugere giver udtryk for. For at kunne håndtere dette får personalet i de forskellige institutioner brug for mere personlig støtte og vejledning samt for interne samtaler om de spørgsmål og usikkerheder, der opstår. Der bør således være mulighed for supervision af personalet eller tilknytning af mentorer og mulighed for at få flere interkulturelle kompetencer. De mange gode erfaringer og oplevelser af det tværkulturelle møde må ikke glemmes, men fortælles og fremhæves på afdelinger. Det kan blandt andet sikre, at patienten forbliver i centrum, og at sundhedsvæsenet kan møde det enkelte menneske, der hvor han eller hun er. Respektfuld nysgerrighed over for det anderledes er et godt udgangspunkt, hvis dette mål skal nås. Evt. henvendelser om rapporten kan rettes til Naveed Baig (koordinator, Etnisk Ressourceteam, Rigshospitalet) på 14

Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Etnisk Ressourceteam 2008-2011

Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Etnisk Ressourceteam 2008-2011 Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Etnisk Ressourceteam 2008-2011 Naveed Baig Medvirkende institutioner: Rigshospitalet Herlev Hospital

Læs mere

Betydningen af IKS arbejde på hospitaler og i fængsler

Betydningen af IKS arbejde på hospitaler og i fængsler Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 10 Offentligt Betydningen af IKS arbejde på hospitaler og i fængsler Lissi Rasmussen IKS har i flere år arbejdet socialt og diakonalt med konkrete projekter. Vi

Læs mere

Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v.

Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v. Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v. Lissi Rasmussen Baggrund Gennem de senere år er der på en række hospitaler opstået

Læs mere

Tidsskrift. om islam & kristendom. Tema: Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel 1/2012. Indhold

Tidsskrift. om islam & kristendom. Tema: Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel 1/2012. Indhold Tidsskrift om islam & kristendom 1/2012 Tema: Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel Imam og præst fra IKS i Vestre Fængsels hospitalsafdeling Indhold Betydningen af IKS arbejde på hospitaler

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Udarbejdet februar 2013 Sanne Rie Cissé, akademisk medarbejder ERT I. Kort oversigt: ERT i tal 2012 II. Patient-, pårørende-

Læs mere

Kortlægning af frivilligindsatser på det somatiske område i Region Syddanmark

Kortlægning af frivilligindsatser på det somatiske område i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 13/11531 Dato: 6. juni 2013 Udarbejdet af: Christine Lund Momme E mail: Christine.Lund.Momme@rsyd.dk Telefon: 76631679 Notat Kortlægning

Læs mere

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT Tværfagligt

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006 Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d. 19.-20. august 2006 LØRDAG D. 19. AUGUST Velkomst og introduktion ved Biskop Karsten Nissen Biskop Karsten Nissen (KN) understregede

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse

Psykiatrisk Akutmodtagelse Psykiatrisk Akutmodtagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital Patientrettigheder Januar 2011 Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Frederikssund er et nærhospital i Region Hovedstaden. I denne pjece kan du læse om dine rettigheder som

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Kl i Koncern IT, Borgervænget 7, 2100 København Ø, mødelokale 4.01.

Kl i Koncern IT, Borgervænget 7, 2100 København Ø, mødelokale 4.01. D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN 9. december 2010 Kl. 17.00 i Koncern IT, Borgervænget 7, 2100 København Ø, mødelokale 4.01. Møde nr. 8 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Julie Herdal Molbech (F)

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Børnepsykiatrisk Afsnit U2

Børnepsykiatrisk Afsnit U2 Velkommen til Børnepsykiatrisk Afsnit U2 Patientinformation www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding Velkommen til Afsnit U2 Vi vil gerne byde dig og din familie velkommen til Børnepsykiatrisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund

Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund Etnisk Ressourceteam Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund En undersøgelse af barrierer i mødet mellem sundhedsfagligt hospitalspersonale og patienter/pårørende

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER identifikation forventninger overgange - kommunale tilbud Klinisk sygeplejespecialist

Læs mere

Jorit Tellevo (f. 1957)

Jorit Tellevo (f. 1957) Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Nordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde

Nordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde Nordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde Tid: 28. 30. august 2012 Sted: København, Vartov Tema: Udfordringer og muligheder i det multikulturelle samfund

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Udgivet: August 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra samt anden relevant

Læs mere

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 BØRNEHUSE I DANMARK EN LANDSDÆKKENDE INDSATS Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 PRÆSENTATION Den danske børnehusmodel Baggrund, lovgivning

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra Furesø Kommune samt anden

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Kl i Koncern IT, Borgervænget 7, 2100 København Ø, mødelokale 4.01.

Kl i Koncern IT, Borgervænget 7, 2100 København Ø, mødelokale 4.01. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 9. december 2010 Kl. 17.00 i Koncern IT, Borgervænget 7, 2100 København Ø, mødelokale 4.01. Møde nr. 8 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Julie Herdal Molbech

Læs mere

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL2

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL2 Voksenpsykiatrisk Afsnit SL2 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart.

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart. Dato: 15. maj 2014 Brevid: 2255385 Status for Sundhedsplatformen Baggrund Den 20. december 2013 underskrev Region Sjælland og Region Hovedstaden kontrakt med den amerikanske leverandør Epic om levering

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Velkommen. Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien

Velkommen. Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien Velkommen Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien Hvad er Region Hovedstadens Psykiatri? Varetager al psykiatrisk behandling i Region Hovedstaden Ét hospital med centre beliggende geografisk spredt i

Læs mere

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk

Læs mere

Deltagere: Kommunale repræsentanter, repræsentanter fra bruger-/pårørende organisationer

Deltagere: Kommunale repræsentanter, repræsentanter fra bruger-/pårørende organisationer fra KSP-møde den 27. november 2015 Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri Deltagere: Kommunale repræsentanter, repræsentanter fra bruger-/pårørende organisationer samt Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere