Fakta om Tempelridderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om Tempelridderne"

Transkript

1 Fakta om Tempelridderne KORSTOG, TEMPELRIDDERE OG RUNDKIRKER To ryttere på én hest således blev Tempelherrerne ofte afbildet. Det skulle symbolisere fattigdom (Nicholson, s. 30). FORORD Nærværende baggrundsmateriale er oprindelig udarbejdet til brug for guider og formidlere på Bornholms Middelaldercenter, og er derfor at forstå som et regulært arbejdsmateriale. Da emnet tempelriddere imidlertid også er relevant for mange andre, tilbyder vi materialet til alle som på en overkommelig måde ønsker, at få et indblik i historisk og arkæologisk viden og spørgsmål om Tempelriddere, korstog og rundkirker. Formuleringerne i materialet er hentet mere eller mindre direkte fra fagbøgerne, som findes omtalt på sidste side i materialet. Filmen Tempelriddernes skat, der havde premiere i februar 2006, vil uden tvivl være med til, at skabe øget interesse for Bornholm, rundkirker og Tempelriddere. Filmen er som bekendt fiktion og bygger på journalist og forfatter Erling Haagensens ideer om, at Tempelridderne fra Jerusalem havde en finger med i spillet om, hvor kirkerne på Bornholm skulle placeres og hvordan de skulle se ud. Årsagen til Tempelriddernes interesse i den lille ø er, ifølge Haagensen, at ridderordenen bl.a. ønskede at gemme en hemmelig skat, hvor ingen ville finde på at lede efter den. En skat som ikke nødvendigvis er guld og sølv, men hemmelig viden. Erling Haagensen er ikke forpligtet af forskningskrav og det står ham derfor frit at bygge videre på myterne om Tempelherrerne som vogtere af den hellige gral og udvikle hypoteser om mulige sammenhænge mellem Tempelriddere og Bornholm. Historiske kilder, borge og andre bygninger vidner om Tempelriddere i store dele af Europa men ikke i Norden. Der er ingen efterretninger om eller fysiske spor efter Tempelriddere i Danmark. Der er dog kilder, som måske indirekte fortæller at Tempelriddere kan have opholdt sig måske søgt skjul i Danmark på et tidspunkt hvor paven, ønskede ordenen opløst. Måske, måske ikke. Der er stadig mange spørgsmål at stille og mange ridderspor at følge. Den 15.juni 2006 slog Bornholms Middelaldercenter dørene op for myter og virkelighed med en udstilling om korstog, tempelriddere og rundkirker. Udstillingen er åben for centrets besøgende. TEMPELRIDDERE For at vi ikke skal fortabe os i de mange og ofte modsætningsfyldte kilder og dermed også modsætningsfyldte opfattelser af emnet, har vi valgt at tage udgangspunkt i de nyeste danske fagbøger og faglige artikler om korstog, rundkirker og Tempelriddere. Der suppleres med detaljer fra den engelske historiker Helen Nicholson selv om der ikke altid er overensstemmelse med hendes udlægninger og de danske synspunkter. Bornholms Middelaldercenter S ide

2 En kort introduktion Tempelridderne, også kaldet Tempelherrer, fungerede som pavens elitetropper. Ordenen blev oprindelig oprettet for at beskytte pilgrimme i kongeriget Jerusalem, men kom også hurtigt i frontlinjen i Europa: på den Iberiske Halvø (Spanien) mod muslimer, og i det østlige Europa i Kroatien, Bøhmen og Polen mod andre vantro: ikke-katolske kristne og ikke-kristne. Ordenen slog sig efterhånden ned i de fleste vesteuropæiske lande, hvor de samlede ind til ridderne i frontlinjen, og de påtog sig også væsentlige finansielle opgaver såsom udlån af penge og fra midten af 1200-tallet varetagelse af den franske konges skatkammer. De holdt også befæstede huse og borge i områder, hvor der manglede en stærk centralmagt, der kunne opretholde lov og orden, eksempelvis i Sydfrankrig og Irland. Tempelherreordenen var en international religiøs ridderorden, hvor brødrene afgav munkeløfte om cølibat, fattigdom og lydighed. I modsætning til almindelige munkeordener var deres primære opgave at kæmpe militært. Det at forene munkens og krigerens livsformer, som det skete med oprettelsen af ridderordener i 1100-tallet, var en nyskabelse. Tempelherreordenen var den første af slagsen. Med ridderordenerne kunne herremændene fortsætte med at gøre det, de var trænet til, nemlig at kæmpe. Tempelherrerne boede ikke i klostre, men på deres borge i frontlinjerne, og i små huse og store kommandørafdelinger rundt om i Europa. Tempelherreordenen eksisterede i omkring 200 år. Den blev etableret i 1120 (nogle historikere nævner 1118 eller 1119), godkendt af paven i 1129 og opløst igen i 1312 efter kritik af ordenens rigdom, af dens åbenlyse rivalisering med andre ordener og af dens brutale omvendelsesmetoder. Samtidens kritik af ordenens rigdom menes at være overdreven. Tempelherrerne fik stor magt og har både af samtiden og eftertiden været omgærdet af mystik. Hvorfor fik de så stor magt? Gemte de på en viden, som den etablerede kirke for alt i verden vil holde skjult? En viden som nogen stadig kender til, og søger at beskytte? Ingen saglige kilder tyder imidlertid på at Tempelherrerne var bogligt, digterisk eller intellektuelt orienterede. Tempelherrerne var, med historiker Kurt Villads Jensens ord rå børster. Mens andre ridderordener (f.eks. Johanitterne) udviklede en forfinet historieskrivning og digtekunst, synes Tempelridderne ikke at have en litteratur om deres ordens historie., og de udforskede heller ikke den heroiske, den teologiske eller den mere meditative genre, som ellers var meget udbredt i samtiden. De synes ikke at have haft nogen form for intellektuelle ambitioner. På den anden side blev de indlemmet i litteraturen allerede i slutningen af 1100-tallet, da mange regnede med, at riddervisernes gralsriddere og helte var Tempelherrer. Ridderviserne blev især kopieret og udbredt fra cistercienserklostrene. (Villads Jensen 2005, s. 44 og 47). Bornholms Middelaldercenter S ide

3 Der er ingen efterretninger om, eller fysiske spor efter Tempelherrer i Danmark. De har været i mange af de andre europæiske lande og kan i princippet også have været omkring Danmark, men det vides ikke. Uddybning om Tempelriddere Etablering af Tempelridderordenen Tempelridderordenen var den første militære orden inden for den katolske kirke. Tempelriddernes eget arkiv er for længst gået tabt. Vi har derfor ikke deres egen udlægning af ordenens historie. Helen Nicholson skriver, at arkivet sandsynligvis gik tabt ved ottomanernes erobring af Cypern i 1571, hvor arkivet befandt sig hos Johanitterne (Hospitalsordenen) efter, at Tempelherreordenen var blevet opløst af paven i Samtidens kilder er ikke enige om, hvornår ordenen opstod og hvad dens primære formål var. I faglitteraturen møder man både 1118, 1119 og 1120 som det år, hvor ni riddere drog til Jerusalem. Den mest udbredte opfattelse er, at ordenen opstod på initiativ af en gruppe riddere, der enten var på korstog eller på en fredelig pilgrimsfærd til Det Hellige Land og dér så, at landet havde brug for krigere. De aflagde fire løfter til patriarken af Jerusalem: at leve regelbundet i fattigdom, cølibat og lydighed, og at beskytte pilgrimme, der drog til Jerusalem. Kilder taler om ni riddere der drog af sted i 1120, og som ni år senere i 1129 blev godkendt af paven som den katolske kirkes første ridderorden. Ordenens opbygning, formål og opgaver. Tempelherreordenen var en international religiøs ridderorden en munkeorden med cølibat, fattigdom og lydighed, men også med den opgave at kæmpe militært. I modsætning til andre munkeordener var Tempelherrerne ikke boglige og optaget af åndelige spekulationer. De boede heller ikke i klostre, og det er da heller ikke alle historikere, der kalder ordenen for en munkeorden. De var et tæt og lukket broderskab. Tempelridderne var først og fremmest krigere. Før korstogenes tid havde kirken et dobbelttydigt syn på krig. På den ene side kunne krig være nødvendigt, på den anden side var det en synd at slå ihjel. Selv soldater, som havde deltaget i en såkaldt retfærdig krig måtte skrifte og gøre bod, fordi de havde slået ihjel. Boden afhang af hvor mange de havde såret og slået ihjel 40 dage for sår, 1 år for drab. Boden bestod som regel af faste, den første tredjedel af bodsperioden udelukkende på vand og brød. Fasten kunne erstattes med at give almisser. Det kunne imidlertid være svært at holde tal på, hvor mange man slog ihjel, så bueskytterne i Vilhelm Erobrerens hær fra 1066 (erobringen af England) fik alle en standardbod. Med pave Urban 2. s første korstogsprædiken i 1095 blev kirkens forhold til krig vendt på hovedet. Nu blev det en bodshandling i sig selv at gå i krig mod de vantro. Bornholms Middelaldercenter S ide

4 Ved at slå muslimer ihjel kunne de kristne ligefrem sone deres synder og gøre sig fortjent til en plads i paradis og for de allerheldigste til martyriets krone. Krig blev for den kristne kirke et legalt middel til udryddelse af det onde det vil sige hedninge, kættere, muslimer. Således argumenterede kirken nu for at Tempelridderne og de andre korsfarere ikke blev betragtet som manddræbere, men som ondtdræbere. Om ordensridderne skriver Lind m.fl. i Danske korstog således: For så vidt var der ikke megen forskel på en ordensridder og en hvilken som helst anden ordensbroder i et kloster eller ordenshus. Alle var de bundet af deres evige løfter i en livslang tjeneste for Gud og næsten, realiseret gennem det fællesskab, som de nu een gang havde tilsluttet sig. Munken levede i forbønnens tjeneste, hvor målet var at knægte den personlige synd ved at tjene næsten og Kristus i ham. Ordensridderen kæmpede ikke blot en indre kamp mod synden og ondskaben, men også en ydre fysisk kamp mod kirkens og Kristi fjender. Ordensridderen kunne kun gennemføre denne indre og ydre kamp mod synden og ondskaben, hvis han gav afkald på den verden, han var vokset op i ja gav afkald på sig selv og i eet og alt underkastede sig sin ordens strenge regler (Lind m.fl., s. 253). Tempelherreordenen blev som sagt oprettet for at beskytte de kristne pilgrimme i kongeriget Jerusalem. Til dette formål fik de hovedkvarter på Tempelpladsen i Jerusalem i Al-Aqsa moskeen, som Tempelherrerne kaldte Salomons tempel om end murene til dette tempel for længst var forsvundet. Salomons tempel : Muslimerne byggede Al-Aqsa moskeen i Jerusalem i slutningen af 700-tallet på ruinerne af Salomons tempel fra 900-tallet f.kr. Den dag i dag er Jerusalem af stor betydning både for jøder, kristne og muslimer. For de kristne er Jerusalem den by som kong David erobrede, og hvor hans søn Salomon byggede et stort tempel, Salomons tempel, til den eneste Gud. For muslimerne er tempelbjerget det sted hvor profeten Muhammed steg til himmels. For jøderne indbefatter det bjerget, hvor Abraham ville ofre sin søn Isak, men blev forhindret da Gud sendte ham en vædder i stedet. Før det første korstog ( ), havde Jerusalem ikke den store betydning for den muslimske verden. Det fik den til gengæld efter erobringen af byen i 1099, hvor flere muslimske fyrster fandt sammen for at tilbageerobre byen. Ordenshusene i Europa Tempelherreordenen spredte sig hurtigt til de fleste vesteuropæiske lande. Mod nord til det nordlige Polen og Tyskland. I Europa boede brødrene først og fremmest i almindelige små ubefæstede huse og store kommandørafdelinger med små kapeller og enorme lader. Herfra kunne man rekruttere nye medlemmer som under et ophold hos ordenen, blev oplært i ordenens funktion og leveregler. Ældre brødre kunne trække sig tilbage, når de ikke længere kunne kæmpe og man kunne samle ind til brødrene i frontlinjen i Det Hellige Land. Bornholms Middelaldercenter S ide

5 Ordenens europæiske huse fik solid støtte fra konger og lokale adelsmænd, som ofte gik ind som fritidsmedlemmer, og blev begravet sammen med de kæmpende brødre. De gav også ordenen store gaver, bl.a. i form af landområder, som blev opdyrkede. Tempelridderordenen og de øvrige militære ordener blev hurtigt populære og rige, og de blev inddraget i korstogene ved religiøse grænser i Europa, som på den Iberiske Halvø (Spanien) og i det østlige Europa (Villads Jensen 2005, s. 50). Tempelridderhusene kom dog aldrig på højde med de store klostre i størrelse eller rigdom da ressourcerne blev sendt til de kæmpende brødre i øst. Borgenes funktioner Borgenes funktioner var både beskyttelse af pilgrimme, forsvar, angreb, deltagelse i større kongelige militærkampagner, militærrådgivning og tilflugtssted for allierede (Nicholson). Militært skulle borgene kunne modstå muslimske angrebshære. Fra borgene udgik raids mod muslimsk territorium, ejendom og mennesker. Ikke nødvendigvis for at erobre land, men for at tage dyr, mennesker og andet bytte, der kunne omsættes i værdier f.eks. løsesummer. Borgen i Gaza var eksempelvis direkte indrettet til raids mod byen Ascalon og mod karavanerne hertil. Ridderne eskorterede pilgrimme langs pilgrimsruten til Jerusalem, og til Jordan, så pilgrimmene kunne bade i den hellige flod. Ridderne kunne spille en militær rolle i større kongelige militærkampagner, og fungerede i realiteten som en kongelig lensherre-milits. De kunne give militærrådgivning. Borgene kunne fungere som tilflugtssted for allierede, der flygtede fra muslimske hære. Korsfarerstater: Stater, der blev oprettet som følge af korstogene, eksempelvis kongeriget Jerusalem samt andre områder på vej ned mod Jerusalem. Overalt i korsfarerstaterne udgjorde korsfarerne og deres efterkommere et mindretal. Deres magt var i høj grad baseret på vældige borganlæg, som hører til de stærkeste fæstningsværker fra middelalderen. Tempelridderne kom hurtigt til at spille en afgørende militær rolle i korsfarerstaterne, og de fik stor selvstændighed i forhold til konger og fyrster: De holdt flere af de vigtigste borge i korsfarerstaterne, de organiserede pengeoverførsler og lånte penge ud, og fra midten af 1200-tallet administrerede de den franske konges skatkammer. Munk og kriger til fingerspidserne At forene munkens og krigerens livsformer, som det skete med oprettelsen af ridderordener i 1100-tallet, var en nyskabelse. Grundlæggelsen af ordenen i 1120 kaldte da også allerede dengang på en forklaring. Nogle syntes det var en god ide, andre var Bornholms Middelaldercenter S ide

6 bekymrede. Ordenens grundlægger bad derfor sin slægtning, cistercienser-abbeden Bernhard af Clairvaux, om at skrive ordensreglerne for Tempelherrerne, hvilket han gjorde omkring Samtidig forfattede Bernhard et skrift til deres pris: Et skrift til Templets stridsmænd en lovprisning af det nye ridderskab, som både er et forsvarsskrift for den nyskabelse, som Tempelherrerne var, og et skrift til opbyggelse for medlemmerne (Lind m.fl., s. 253): Bernhard fra Clairvaux, , fransk cistercienserabbed. Central skikkelse i sin europæiske samtids kirkelige og religiøse liv og i Cistercienserordenens eksplosive udbredelse. Gennem sit forfatterskab, der litterært afspejler 1100-tallets kulturelle fornyelse, står han for eftertiden tillige som en hovedrepræsentant for den kristne mystik. Bernhard af Clairvaux forklarer i sit skrift, at Tempelherrernes virke var en stadig kamp mod det onde på to fronter, både den indre i Kristi efterfølgelse og den ydre med sværdet i hånden i kampen for Gud. På denne måde brugte Tempelridderen både åndens og kødets våben, og dette måtte være endnu bedre end at kæmpe mod det onde på de velkendte måder, enten som ridder eller som munk. Således var riddermunken dobbelt beskyttet med både troens panser og stålets rustning. Bernhard fremhævede det især som et gode, at disse Kristi riddere ikke løb den samme risiko som de almindelige, verdslige riddere, der både tabte deres jordiske liv og den evige salighed, når de kæmpede og slog ihjel på grund af forfængelighed og grådighed. De nye riddere var derimod sikre på at vinde det evige liv, fordi deres liv var indrettet som munkens med bøn og askese, og fordi de kæmpede for Kristus. Bernhard var helt på linje med middelalderens tanker om den retfærdige krig, når han her fremhævede, at det afgørende var den rette intention og den gode sag: Hvis ridderen slog ihjel for at forsvare Kristus og de kristne, så var det ikke at regne for almindeligt mord: Hvis han dræber en, der gør ondt, er han ikke manddræber (homocida), men, om jeg så må sige, en ondt-dræber (malicida). (Lind m.fl., s ). Bernhard tilføjer dog, at hedningene ikke skal slagtes, hvis der er andre muligheder. Men det er bedre at slagte dem, end at de skal herske over de retfærdige og lede dem i uretfærdighed (Kurt Villads Jensen 2005, s. 45). Et af de vigtigste temaer i Bernhards værk var martyriet: Kæmp med glæde, dø med glæde, for du kæmper for Gud... Glæd dig, du tapre stridsmand, hvis du lever og sejrer i Herren, men glæd dig endnu mere, hvis du dør og følger efter herren (Villads Jensen 2005, s. 45). Kritiske røster i 1100-tallet kaldte imidlertid tempelherreordenen for et nyt monster. En af Bernhards egne brødre fra cistercienserordenen skrev: Et nyt monster, en ny ridderorden, som må stamme fra det femte evangelium, for det har i hvert fald ikke noget at gøre med Bornholms Middelaldercenter S ide

7 de fire kendte evangelier! For de er grundlagt for at tvinge de vantro ind i den kristne tro med spyd og kølle, og de udplyndrer frit dem, som ikke er kristne, og slagter dem med stor fromhed, og hvis nogen af dem falder under dette vanvid, bliver de kaldt Kristi martyrer (Villads Jensen 2005, s. 46). Sultan Saladin tog ingen chancer og lod ved enhver lejlighed Tempelherrerne halshugge. Han skulle ikke nyde noget af at have dem gående frit omkring. De var så fanatiske, at der ikke var håb om, at de lod sig omvende til islam (Villads Jensen 2005, s. 46). Saladin, , var sultan af Egypten og Syrien fra 1174; i den muslimske historiske overlevering er Saladin skildret som muslimernes leder i kampen mod de kristne korsfarere. Tempelriddernes kraft og styrke blev mytisk. Bl.a. beretter en engelsk historie om et slag i 1187, hvor en af Tempelherrerne (Jacquelin de Mailly) fortsatte kampen alene mod tusinder af muslimer, efter at hans egne brødre var blevet dræbt. Da han endelig var død, dryssede mange af hans modstandere støv hen over ham, samlede det op og dryssede det over sig selv for at få del i hans styrke (Villads Jensen 2005, s ). Ordenens medlemmer Ordenens regler siger, at hverken kvinder eller børn kunne optages. Alligevel optog man kvinder ligesom også andre ordener gjorde. Årsagen var den rigdom, indflydelse og støtte fra familien, som kvinderne kunne bringe med sig. De kunne optages som fulde medlemmer af ordenen på linje med riddere, sergenter / medhjælpere / opvartere, der alle afgav munkeløftet om fattigdom, kyskhed og lydighed. Ordenen havde også præster, og den havde associerede medlemmer, der ikke afgav munkeløftet. Blandt ordenens medlemmer var der smede, stenhuggere, tømrere, bønder m.fl. (Nicholson). I dagligdagen var de Tempelriddere, der boede i Europa, velrespekterede religiøse mænd, landejere, bankmænd, bønder, handlende, fåreavlere m.m. (Nicholson). Søstrenes og de associerede medlemmers opgave var at bede. Hvordan så Tempelridderne ud? Ridderne skulle klippe deres hår, men, i modsætning til andre, ikke deres skæg. De bar ankellange mørke tunikaer og hvide mantler med et rødt kors på venstre side, samt en mørk hat på hovedet. Hvid symboliserer renhed. Det røde kors på hvid bund symboliserer martyrium. Korset på mantlen var syet på. Deres fane og skjold var sort/hvid. Riddernes opvartere var klædt i sort (Nicholsen, s. 125). Bornholms Middelaldercenter S ide

8 Opløsning af ordenen I slutningen af 1200-tallet opstod der kritik af ordenens rigdom, af dens åbenlyse rivalisering med andre ordener, og af deres brutale omvendelsespraksis. Kritikken af deres rigdom, var dog stærkt overdrevet. Som følge af kritikken blev de franske Tempelriddere i 1307 arresteret uden varsel og anklaget for kætteri, homoseksualitet og afgudsdyrkelse. Stormesteren for ordenen og mere end 500 brødre tilstod. De, der senere trak tilståelsen tilbage, blev brændt dette gjaldt 54 brødre i 1310 og stormesteren i 1314 (Helen Nicholson skriver, at de aldrig blev kendt skyldige for deres anklager, men at paven alligevel opløste ordenen, s. 12). I 1312 blev ordenen opløst af paven. En del af ordenens brødre og jord overgik til Johanitterordenenen, mens der i Spanien og Portugal blev dannet nye ordener for de tidligere Tempelherrer. Ordenens fald gav den franske konge en kortvarig økonomisk og politisk fordel og førte desuden til en reform af øvrige ridderordener. Ingen kilder om Tempelriddere i Danmark Ingen kilder omtaler Tempelherrer i Skandinavien (Villads Jensen 2005, s. 51). Tempelridderne fik til huse i mange af de vesteuropæiske lande, men vi har ingen kilder eller fysiske spor, der fortæller om Tempelriddere i Danmark. Vi ved kun, at de nogle få gange deltog i slag i nærheden af Østersøen i 1200-tallet, men ikke, at de skulle have opholdt sig permanent, i området. På den anden side er det overraskende, hvis de ikke har haft fast tilknytning til Østersøområdet, da de havde til huse i næsten alle andre lande i Vesteuropa. Enten er det rigtigt, at de ikke har været her, eller også ved vi det blot ikke, fordi der er så få kilder bevaret.( Villads Jensen 2002, s. 55). I 1308, året efter de franske Tempelriddere blev arresteret, anmodede paven, Clemens 5, alle konger om at arrestere Tempelherrerne. Også den danske konge, Erik Menved, fik en anmodning. Brevene blev ikke alene sendt til kongen, men kopier udgik også til ærkesædet i Lund med befaling om at lade det oversætte til folkesprog og offentliggøre ved oplæsning, i alle kirker. Selvfølgelig var det en standardskrivelse til hele den vestlige kristenhed, men det er alligevel mærkeligt, at den skulle være sendt til Danmark, hvis det havde været helt tempelherrefrit (Lind m.fl., s. 129). Tempelherrernes nordligste besiddelser mod Danmark (Nicholson, s. 104): Det er ikke overraskende, at der er søgt efter tegn på Tempelherrer i Danmark. Blandt andet er bornholmske rundkirker blevet foreslået som kopier af tempelherrekirken Tomar i Portugal. Rundkirker er imidlertid ikke i sig selv et særligt kendetegn for Tempelherrerne. Der blev bygget adskillige af dem i korstogstiden over hele Europa, og de kendes også fra tiden helt tilbage til i hvert fald 800-tallet. Bornholms Middelaldercenter S ide

9 Rundkirkerne må generelt skulle forstås som kopier af Gravkirken i Jerusalem. Også et enkelt kalkmaleri i Skibet Kirke nær Jelling er blevet inddraget i argumentationen for, at Tempelherrer har opholdt sig i Danmark. Maleriet viser en hest med to ryttere det vanlige symbol for Tempelherrerne. Billedet er imidlertid vanskeligt at tolke, måske er den bageste rytter en kvinde, og så må det være en helt anden historie. (Lind m.fl., s. 129). Tempelriddernes segl med to ryttere på én hest. GENERELT OM RIDDERORDENER Ridderordener var oprindeligt religiøse, regelbundne fællesskaber af riddere, der under korstogene i tallet skulle beskytte pilgrimme i Det Hellige Land. Til deres opgaver hørte også bekæmpelse og omvendelse af vantro. Ridderordenerne var normalt direkte underlagt paven og uafhængige af lokale fyrster og kirker eksempelvis Tempelherreordenen og Johanitterne (Hospitalsordenen). Senere, i tallet, oprettedes verdslige ridderordener med fyrster som ordensmestre f.eks. den danske Elefantorden, der ikke havde, eller har, militære funktioner. Nogle af de vigtigste ridderordener var Johanniterne, Tempelherrerne og Den Tyske Orden. De virkede oprindelig i Palæstina, mens andre ordener bekæmpede maurerne på Den Iberiske Halvø. I Baltikum sloges Sværdridderne for en kort stund. På deres dragt havde ridderne et kors, der var syet på og snart fik en bestemt farve og en særlig form. Senere bar ridderne et metalkors som ordenstegn. Uddrag af John Lind m.fl.: Danske korstog krig og mission i Østersøen: En af korstogstidens vigtigste militære og teologiske nyskabelser var de religiøse ridderordener. Her kunne en herremand leve et religiøst liv i en form for kloster og vinde aflad og åndelig fortjeneste, men gøre det gennem det, han var trænet til hele livet, nemlig at kæmpe. Og i de permanent mobiliserede ridderordener i grænseområderne med kendskab til fjender og terræn fik korstogene nogle elitetropper, der betød langt mere militært end de entusiastiske, men ofte utrænede korsfarere, der deltog i kortere tid. Ridderordenerne blev hurtigt udbredt til de fleste lande i Vesteuropa, hvor de oprettede huse, prædikede korstog og samlede penge ind til Ordenen. I lande med en religiøs grænse fik de befæstede konventer og ordensborge, og blev favoriseret af kongemagten med store jordegaver; de fik land mod at erobre det, og de bosatte deres undergivne på det nye land og forsvarede det mod hedningenes forsøg på generobring. De store internationale ordener som især Tempelherrerne og Johanitterne, og lidt senere den Tyske Orden, delte deres indsats mellem Det Hellige Land og lokalområderne f.eks. på Den Iberiske Halvø og i Ungarn. Andre ordener blev oprettet specifikt for at deltage i kampene ét bestemt sted, det gælder f.eks. Sværdbrødreordenen, som aldrig blev stor og Bornholms Middelaldercenter S ide

10 ikke eksisterede særlig længe, og som udelukkende deltog i kampene i Livland [ca. nuværende Estland og Letland red.] (Lind m.fl., s. 128). Ridderordenerne var en udvikling af 1000-tallets reformpavedømme og Gudsfredbevægelsens forsøg på, at stille krigen i kirkens tjeneste og bekæmpe det onde. Gudsfred-bevægelsen: en bevægelse i 1000-tallet særlig i Sydfrankrig. Gudsfred søgte at begrænse krig ved at forpligte lægfolk til ikke at kæmpe indbyrdes på bestemte dage. Bevægelsen blev støttet af klostret Cluny. Dens vellykkede forsøg på at vende indre fejder til fælles kamp i kirkens tjeneste, kan være en af faktorerne bag 1. korstog i Gudsfred er imidlertid omdiskuteret, da 80 % af kilderne stammer fra ét værk, som har vist sig at være fri fabuleren. Ud over ridderne bestod ordenerne af gejstlige, der som præster ikke måtte slå ihjel, og af medhjælpere; de fleste ordener optog tidligt kvinder. KORSTOG OG RUNDKIRKER Korstog Korstog var, som tidligere nævnt, kombinerede pilgrimsfærd og krigstogter, mission og erobring af landområder i 1000 til 1200-årene foretaget af kristne styrker, oprindeligt for at befri Det Hellige Land for muslimsk herredømme, eller sikre de kristne besiddelser i området. Senere i perioden blev korstogene rettet mod hedninge, muslimer, kættere og ikkekatolske kristne i forskellige dele af Europa. Korstogene kunne da have et rent politisk formål, da paverne på et tidspunkt begyndte, at give den samme syndsforladelse for togter rettet mod nogle af deres politiske modstandere i Europa. Korstogene var et fælleseuropæisk projekt, som hørte under pavens autoritet og som styrkede pavedømmet. De var et af middelalderens største fælles projekter og ingen lande eller områder, var uberørte af dem. Historikere er stadig uenige om hvor mange personer der drog af sted, og hvorfor paver, bisper, fyrster og privatpersoner egentlig deltog i korstogene. Var de på jagt efter rigdom og ære eller var de drevet af en inderlig religiøs overbevisning? Det synes dog klart, at udsigten til aflad har haft afgørende betydning for den enkelte korsfarer dvs. eftergivelse af den bod (straf) man havde fået for de synder man i sit liv havde begået. Man taler om at der måske drog omkring personer af sted i det første korstog, der startede i foråret 1096 det ville i dag svare til knap halvanden million mennesker. (Lind m.fl., s. 139). Bornholms Middelaldercenter Side

11 Mobilisering af korsfarere For at skaffe korsfarere til Det Hellige Land sendte paven sine personlige udsendinge ud overalt i Europa, også til Skandinavien. Hele Danmark blev mobiliseret, rent ideologisk, gennem opildnende prædikener, i kirkerne og på tingstederne. Korstogsprædikener foregik, igennem hele middelalderen. Mens Tempelridderne og andre ordensriddere - var elitesoldater knyttet til en bestemt orden, aflagde almindelige korsfarer et løfte til paven, eller hans udsending, om at drage på korstog i en begrænset periode, f.eks. 1 år. Hvem som helst kunne tage korset. Det første korstog der drog af sted mod Jerusalem i 1096, blev da også kaldt folkekorstoget fordi det væsentligst bestod af grupper af fattige bønder, der slet ikke var trænede i kamp eller havde de nødvendige våben. Vi ved at syv af de rigeste mænd i Danmark drog af sted i det første korstog, hver sandsynligvis med krigere og opvartere i deres følge. Uheldigvis var det hele overstået da de nåede frem. Danskerne kunne i fred og ro besøge de hellige steder, og anskaffe sig relikvier, og andre souvenirs - og så kunne de tage hjem igen (Lind m.fl., s , 141, 23.24). Erik Ejegod var den første europæiske konge, som drog på korstog umiddelbart efter Jerusalems erobring. Han døde dog undervejs på Cypern i 1103, mens dronning Bodil nåede frem til Jerusalem og døde på Oliebjerget, hvor hun ligger begravet. Det 1.korstog til Det Hellige Land fandt sted fra og havde til formål at befri Jerusalem fra muslimerne. I 1244 tabte de kristne definitivt Jerusalem til muslimerne. Man taler om otte store korstog mod Det Hellige Land, hvoraf det sidste var i Kun det første korstog må siges at være fuldt ud vellykket for angriberne. Paven tog initiativ til korstogene, og selve korstoget blev ledet af adelige, konger eller Fyrster, med ansvar for hver deres gruppe. Kulturelt fik korstogene stor betydning ved at bringe vest- og centraleuropæere i direkte kontakt med Middelhavsområdets folk, og inddrage en række hedenske folkeslag ved Østersøen i kristenheden. Økonomisk førte korstogene til øget handelsaktivitet i både Middelhavs- og Østersøområdet. Korstog omkring Østersøen Allerede i 1100-tallet var der problemer med at rekruttere korsfarere fra Nordeuropa, da mange i området mente, at der var rigeligt med hedninge at bekæmpe og omvende, i deres egne umiddelbare naboskaber. I 1147 gav paven derfor de kristne i Nordeuropa guddommelig dispensation til at tage på korstog i Østersøområdet, i stedet for i Middelhavsområdet. Korstogsbetegnelsen blev derefter brugt om en række togter i Østersøområdet som både kunne have kristen mission og politisk herredømme som mål Bornholms Middelaldercenter Side

12 eksempelvis korstogene mod Venderne fra Den Tyske Ordensstat i Preussen og Baltikum og den danske erobring af Estland i 1219 var ligeledes resultater af korstog. Der fandt imidlertid korstog sted i Østersøen længe før paven gav sin velsignelse. Allerede i 900-tallet var der politiske alliancer og militære ekspeditioner, som både havde til formål at forsvare og udbrede kristendommen. Det er muligt at de tidlige Sankt Knudsgilder, der fik til huse flere steder langs Østersøkysten helt ned til Estland, snarere har været en korstogsorden end en sammenslutning af fredelige købmænd, sådan som historikere ellers har ment det i tallet. Blandt argumenter for denne antagelse er, at gilderne netop har Knud Lavard som skytshelgen. Knud Lavard blev i løbet af 1100-tallet i stadig højere grad fremstillet som korsfarer, for i 1168 endelig at få status af korsfarerhelgen med pavelig anerkendelse (Wienberg 2003, s. 23). Runde og andre mærkelige kirker Set med nutidige danske øjne er de bornholmske rundkirker enestående. Set i et større Tidsperspektiv, med både nordiske og europæiske øjne, er de ikke så enestående endda. Der kendes til omkring 31 rundkirker i Norden 15 i Danmark, 15 i Sverige og 1 i Norge. Nogle er forsvundet, nogle er ruiner og andre er ombygget til ukendelighed. De fire bornholmske er de bedst bevarede muligvis fordi øen ikke havde råd til at rive dem ned, eller ombygge dem, sådan som det skete flere andre steder (Wienberg 2002a, s. 187). Der er bred enighed om, at de runde kirker har Gravkirken i Jerusalem som forbillede. Selve graven, hvor Jesus menes at have været begravet, er omsluttet af en rotunde. Både Tempelridderne såvel som andre bygherrrer rundt om i Europa, byggede rundkirker efter dette forbillede. Følger man starten af middelalderens sejlrute (der ikke går tværs over Østersøen, men langs kysten fra ø til ø), fra Danmark til Estland, finder man en række afvigende kirker som umiddelbart i det ydre synes vidt forskellige, men som har det til fælles, at de er bygget til at varetage forskellige funktioner. Nogle er runde, nogle har overdimensionerede tårne eller et enkelt, højt massivt skib, og de har overhvælvede magasinrum. Rundkirkerne er bygget med kirkerum nederst, derover et magasinrum og øverst en skyttegang. Det var ikke ualmindeligt, at kirkerne i middelalderen blev brugt til forskellige ikke-kirkelige formål. De kunne fungere som sømærke, som skole, som gildestue, ølstue m.m. Det ualmindelige er, at man her bygger særlige rum og etager til at varetage de forskellige funktioner. Nøjagtigt hvilke funktioner der er tale om har været stærkt omdiskuteret siden tallet. Kirkerne har været tolket som tilflugtssted for sognefolket og deres ejendele i perioder med angreb fra ikke mindst Venderne, som pakhuse for købmændenes handelsvarer, som magasiner for skatter m.m. Bornholms Middelaldercenter Side

13 De er blevet kaldt for forsvarskirker, hvilket er den mest udbredte teori. Andre har fremhævet kirkerne som lagerplads, og eksempelvis benævnt dem som magasinkirker eller købmandskirker. En tredje teori lægger vægt på symbolikken i kirkernes usædvanlige grundplan og opbygning et symbol på Gravkirken i Jerusalem. Jes Wienberg samler de tre hovedteorier og mener ikke der er tale om enten - eller, men peger på, at kirkerne blev bygget for netop at varetage flere funktioner: Ud over at fungere som kirke, kan de også have fungeret som magasin/opbevaringsrum, de kan have haft en forsvarsfunktion og/eller de kan have haft en særlig symbolsk betydning. Heraf betegnelsen flerfunktionelle kirker. Nogle af de flerfunktionelle kirker har haft alle tre funktioner ud over at være kirke, som f.eks. Østerlars og Nylars: magasin, forsvar og symbol. Andre har haft to af funktioner, som Aa kirkes og Ibs kirkes tårne: forsvar og magasin. (Wienberg 2003). Vi kender ikke svaret på, hvem der har bygget kirkerne, hvornår de blev bygget eller til hvilke konkrete formål. Ofte er de bornholmske rundkirker blevet dateret på grundlag af historiske begivenheder. Man har antaget at de blev bygget som forsvarskirker mod Vendernes hærgen, og at de derfor måtte være bygget omkring 1150, før Rügens erobring i Et andet bud er, at Bornholm har været forsyningsbase for korstogshærene på vej til Estland, Øsel og Finland i tallet. Man kan da tænke sig, at ledingsflåden har lagt ind til Bornholm, for at modtage proviant og betaling af ærkesædets besiddelser og indtægter. Hvis det er rigtigt at magasinkirkerne har huset proviant og lignende, er det forståeligt, at de har måttet befæstes mod hedenske angreb. (Wienberg 2002b, s. 205). Rundkirkerne, som symboler for Gravkirken i Jerusalem, synes at være et indlysende udtryk for korstogsideologien (Wienberg 2003, s. 24).14 Jes Wienberg ser det yderligere som en mulighed, at flertallet af de flerfunktionelle kirker har været knyttet til den handel, der fulgte i kølvandet af korstogene. Ud over at korstogene havde som delmål at få kontrol over transithandlen i Østersøen, af især pelsvarer fra Rusland/Novgorod til Tyskland/Lübeck, betød korstogene i sig selv et opsving i handlen. Hærene på begge sider krævede forsyninger af våben, heste og fødevarer, hvilket medførte en blomstrende krigsøkonomi ved Østersøen fra midten af 1100-årene til midten af 1200-årene. Handlen kunne ligge i hænderne på både lokale aristokrater, bønder, gejstlige og gilder. (Wienberg 2003, s ). I Norden forekom rundkirkerne især på Sjælland og Bornholm samt i Sverige i Möre, Västergötland, Östergötland og i Uppland. Kirker med runde tårn findes især i Sydslesvig og i Skåne. Gotland var neutral med salg til begge sider, og måske derfor findes der ingen rundkirker eller runde tårne på øen. I perspektivet af korstogsideologien fremtræder Bornholms Middelaldercenter Side

14 Bornholm overtydeligt. Bornholm tilhørte ærkebispen af Lund, altså samme ærkebiskop [Eskil red.] som stod bag korstogene. (Wienberg 2003, s. 24). Der er foretaget dendrokronologiske (tidsbestemmelse ved hjælpe af årringe i tømmeret) undersøgelser af tre afvigende kirker i Möre og en på Øland. Kirken på Øland er især veldateret. Stenkirken er bygget ca. 1120, kor-tårnet ca og den befæstede overetage ca. 1242, +/-5 år. Ligesom i Møre og på Øland synes også det bornholmske kirkebyggeri at have foregået i flere faser. Spørgsmålet er om de bornholmske kirker passer ind i den groft skitserede datering af kirkerne i Möre og på Øland: Man bygger normale kirker: Ca Under det danske østersøvælde bygger man flerfunktionelle kirker, dels fra begyndelsen, dels ved ombygning: Ca I den danske borgerkrigstid befæstes de flerfunktionelle kirker, dels fra begyndelsen, dels ved ombygning: Ca Under Valdemar Atterdag ophører den flerfunktionelle brug af kirkerne gradvis. Der kommer forbud mod befæstning af kirker: Efter (Wienberg 2003, s. 22). Nylars rundkirke blev bygget på én gang, mens det øverste stokværk med skyttegang i Østerlars rundkirke er bygget til senere. Hvor meget senere, kan der dog ikke siges noget om. (Wienberg 2003, s. 26). Forsvarsværket i rundkirkerne og andre flerfunktionelle kirker er generelt ikke overbevisende, i forhold til samtidens egentlige befæstninger borge eller befæstede kirker andre steder i Europa. De minder mere om kreneleringen (forsyning af en mur med tinder og skydeskår) på tidlige middelalderborge i England, og forsvarsdetaljer ved renæssancens herregårde. I begge tilfælde har hensigten været at demonstrere sin rang og magt, og at afskrække mod angreb. Uden voldgrave, volde og højtsiddende indgange har kirkerne ikke kunne holde stand mod en krigshær, men de var gode nok til at forhindre alment røveri (Wienberg 2003, s. 26). Bornholms Middelaldercenter Side

15 FILMEN OM TEMPELRIDDERNES SKAT Myter om tempelriddere og den hellige gral Lige siden Tempelriddernes egen tid har ordenen været omgærdet af mystik og myter. Allerede i slutningen af 1100-tallet regnede mange med, at riddervisernes gralsriddere og helte var Tempelherrer. Siden da har vi kunne leve med i mange gode og spændende fortællinger, om jagten på den hellige gral med kong Arthur og ridderne om det runde bord, Indiana Jones og mange flere. Fascinationen af mystiske og skjulte sammenhænge, hellige geometrier, hemmelige skatter, dystre ritualer vil uden tvivl altid være til stede. Legenden om Tempelherrerne fortæller, at de har gemt den hellige gral et ukendt sted og at kendskabet til denne skat, efter ridderordenens opløsning i 1312, skulle være blevet videreført af middelalderens frie murere, der rejste rundt og byggede de store katedraler. Ridderromaner om jagten på den hellige gral, var, sammen med historien om Tristan og Isolde, den mest udbredte litterære myte i den europæiske middelalder. Den første roman om gralen, blev skrevet af en franskmand, Chrétien de Troyes, omkring Her var den hellige gral et fiskefad, der indgik i en mystisk-rituel procession. Senere i middelalderen blev den hellige gral til en magisk ædelsten, et hostiekar til opbevarelse af nadverbrødet, det bæger hvori Jesu blod blev opsamlet ved korset; et nadverbæger og endelig pagtens ark med de ti bud, som Moses fik overrakt af Gud. Filmen og Erling Haagensen Den eventyrlige danske børne/familiefilm, Tempelriddernes skat, er bl.a. anmeldt som en blanding af Da Vinci Code for børn, med en snert af børnebøgerne De Fem og filmen Den forsvundne skat med Indiana Jones. Filmen bygger på den bornholmske journalist og forfatter Erling Haagensens ideer om, at Tempelridderne skulle have gemt den hellige gral, eller i alt fald en del af deres hemmelige skat, på Bornholm fordi ingen ville finde på at lede der eller måske fordi Tempelherrerne oprindeligt kom fra Bornholm? Skatten består efter Haagensens opfattelse først og fremmest af skrifter, der indeholder en hemmelig viden. Haagensen peger på Østerlars rundkirke, som et af de mulige gemmesteder. Han har fået foretaget målinger, der viser tegn på menneskelige aktiviteter ned i en dybde af mindst syv meter under kirkegulvet (Haagensen Bornholms rundkirker, s. 122). Haagensen tolker dette som en krypt, men skriver andet steds, at det også kan være en gang. Det målte område begynder få meter uden for kirkemuren og strække sig ca. 10 meter ind under kirken, og ligner dermed ikke en krypt, som vi kender dem fra andre kirker. Bornholms Middelaldercenter Side

16 Haagensen mener: at Tempelherrerne står bag placeringen og byggeriet af de bornholmske kirker som et led i korstogene, at kirkerne blev placeret, så de sammen med Christiansø danner en hellig geometri bestående af sekskanter og at stormesterens hensigt var at skjule en skat, som ikke var sølv og guld, men et arkiv bestående af en hemmelig viden. Måske hemmeligheden om, hvordan man udregner pi en viden der ellers først tillægges 1600-tallet? Måske var Bornholm et slags praktisk øvelsesterræn for afprøvningen af en geometrisk viden? Måske en viden, hvormed man kunne udregne jordens omkreds? I sin nyeste bog er Haagensen inde på, at rundkirkerne har været bygget som astronomiske observatorier, hvorfra man kunne opmåle øen. Haagensen er ikke ene om at være fascineret af tanken om en hellig geometri. Der er en lang tradition for at søge efter hellig geometri, i landskaber og arkitektur. Eksempelvis startede der i begyndelsen af 1900-tallet en strøm af opdagelser om pladser af høj alder, der lå på linje kilder, bautasten, søer, øer, vejkors, voldgrave, kirker, gamle borge m.m. Man taler om linjejægere. Teorierne udviklede sig og blev også knyttet til alternative ideer med energilinjer, navigationslinjer for UFO er m.m. Helleristningernes solkors er tolket som tegninger af trelleborge. Palle Lauring beskrev Østerlars rundkirke som en korsedderkop midt i et net af hedenske tråde (Wienberg Sakral geometri i Ordning mot kaos. Nordic Academic Press, Lund 2004, s.23-57). Erling Haagensen har sat sig ind i det historiske kildemateriale og i den etablerede forskning. Han er imidlertid ikke bundet op af forskningskrav, og kan frit udvikle sine hypoteser og give svar på de spørgsmål, som den etablerede forskningen lader stå åbne. Om sig selv siger han i en radioudsendelse, Alle tiders historie, P1, den 26.februar 2006: Jeg er en halvstuderet røver. Jeg har jo ikke nogen egentlig uddannelse som historiker eller som matematiker eller astronom, eller på nogen af de andre områder, som det her involverer. Og det er måske i virkeligheden det der gør, at det er lykkedes mig at komme med de her opdagelser. Udsendelsen afsluttes med en kommentar af professor Jes Wienberg, Lund Universitet, der anser Haagensens hypoteser for usandsynlige. Man kan yderligere læse Wienberg og Haagensens kommentarer til hinanden i Bornholmske Samlinger 2002, s På Haagensens hjemmeside kan man læse mere om hans hypoteser: Bornholms Middelaldercenter Side

17 Haagensen har udgivet følgende bøger: Bornholms mysterier på sporet af Tempelherrernes hemmelighed og den glemte videnskab. Bogan 1993 Tempelherrernes skat. Bogan, 2000 Bornholms Rundkirker. Bogan 2003 I sine bøger inddrager Haagensen også spørgsmål om Jesus og Maria Magdalenes mulige efterkommere, Tempelherrernes historie, frimurerne som Tempelherrernes efterfølgere, udgravninger i Jerusalem, historien omkring korstogene ved Østersøen, de bornholmske guldgubber, diverse gamle måleenheder, de ægyptiske pyramider, det femte element og meget andet. Haagensens hypoteser svarer grundliggende til plottet i bogen og filmen Da Vinci Mysteriet, der igen bygger på bogen af Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln: Det hellige blod og Den hellige gral. Haagensen har bl.a. et samarbejde med Henry Lincoln. Bornholms Middelaldercenter Side

18 ANVENDT LITTERATUR Den Store Danske Encyklopædi 2004: Al-Aqsa, Gudsfred, Korstog, Ordener, Ridderordener, Tempelherrer, Salomon. Jensen, Kurt Villads: Korstog omkring Østersøen i Mare Balticum. Nationalmuseet, København 2002, s Jensen, Kurt Villads: Politikens bog om korstogene. Politikens Forlag, København, Lind, John (m.fl.): Danske korstog krig og mission i Østersøen. Høst og Søn, København 2004, især indledningen og s Nicholson, Helen: The knights templar a new history. Sutton Publishing Wienberg, Jes: Mellem viden og vrøvl i Bornholmske Samlinger 2002a, s Wienberg, Jes: Middelalderen uden mystik i Bornholmske Samlinger 2002b, s Wienberg, Jes: Østersøens flertydige kirker i Bornholmske Samlinger, 2003, s Vedrørende afsnittet Filmen om Tempelriddernes skat : Haagensen; Erling: Bornholms mysterier. Bogan Haagensen; Erling:Tempelherrernes skat. Bogan, Haagensen; Erling:Bornholms Rundkirker. Bogan Haagensen, Erling, hjemmeside: Wienberg, Jes: Sakral geometri i Ordning mot kaos. Nordic Academic Press, Lund 2004, s Bornholms Middelaldercenter Side

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Ars Ultima. Svenske musikere. Brian Gamle demonstrere skydevåben. Borgmester Bjarne Kristiansen som ridder

Ars Ultima. Svenske musikere. Brian Gamle demonstrere skydevåben. Borgmester Bjarne Kristiansen som ridder Ars Ultima. Svenske musikere. Brian Gamle demonstrere skydevåben. 36 1 Borgmester Bjarne Kristiansen som ridder Udgivet af: Vennekredsen Bornholms Middelaldercenter Stangevej 1. 3760 Gudhjem. Tlf. 56 49

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hvad mon han tænkte, hvad mon Jesus tænkte, den dag han red op ad den støvede vej mod Jerusalem?

Hvad mon han tænkte, hvad mon Jesus tænkte, den dag han red op ad den støvede vej mod Jerusalem? 1 172 - Se, vi går op til Jerusalem 57 - Herre, fordi du 68 - Se, hvilket menneske 192 - Hil dig, frelser og forsoner 466 v. 8-10 af Vor Herres Jesu mindefest 201 - Det hellige kors Hvad mon han tænkte,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene?

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene? Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen Beskriv situationen i Danmark omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring periodens afslutning Hvordan

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Domkirken i Chartes blev bygget mellem 1145 og 1212 og repræsenterer et arkitektonisk højdepunkt for den gotiske stil i

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold!

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! 16. søndag efter trin. - Joh. 11,19-45 754, 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! Amen I dag for 15 år siden blev Vesten vækket af sin tårnerosesøvn.

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Forside. Johannes Åbenbaring

Forside. Johannes Åbenbaring Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 9 570/ 571-569 Hinge kl.10.30: 9-574- 570/571-475- 569 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis

21. søndag efter Trinitatis 21. søndag efter Trinitatis Salmevalg 497: Jeg råber fast, o Herre 298: Helligånden trindt på jord 634: Du ved det nok, mit hjerte 580: Jesus, dødens overvinder 731: Nu står der skum fra bølgetop Dette

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner. 1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Ørding Kirke Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Overgangen til kristendom i Skandinavien foregik nogenlunde samtidig med afslutningen på vikingetiden. Overgangen

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere