Fakta om Tempelridderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om Tempelridderne"

Transkript

1 Fakta om Tempelridderne KORSTOG, TEMPELRIDDERE OG RUNDKIRKER To ryttere på én hest således blev Tempelherrerne ofte afbildet. Det skulle symbolisere fattigdom (Nicholson, s. 30). FORORD Nærværende baggrundsmateriale er oprindelig udarbejdet til brug for guider og formidlere på Bornholms Middelaldercenter, og er derfor at forstå som et regulært arbejdsmateriale. Da emnet tempelriddere imidlertid også er relevant for mange andre, tilbyder vi materialet til alle som på en overkommelig måde ønsker, at få et indblik i historisk og arkæologisk viden og spørgsmål om Tempelriddere, korstog og rundkirker. Formuleringerne i materialet er hentet mere eller mindre direkte fra fagbøgerne, som findes omtalt på sidste side i materialet. Filmen Tempelriddernes skat, der havde premiere i februar 2006, vil uden tvivl være med til, at skabe øget interesse for Bornholm, rundkirker og Tempelriddere. Filmen er som bekendt fiktion og bygger på journalist og forfatter Erling Haagensens ideer om, at Tempelridderne fra Jerusalem havde en finger med i spillet om, hvor kirkerne på Bornholm skulle placeres og hvordan de skulle se ud. Årsagen til Tempelriddernes interesse i den lille ø er, ifølge Haagensen, at ridderordenen bl.a. ønskede at gemme en hemmelig skat, hvor ingen ville finde på at lede efter den. En skat som ikke nødvendigvis er guld og sølv, men hemmelig viden. Erling Haagensen er ikke forpligtet af forskningskrav og det står ham derfor frit at bygge videre på myterne om Tempelherrerne som vogtere af den hellige gral og udvikle hypoteser om mulige sammenhænge mellem Tempelriddere og Bornholm. Historiske kilder, borge og andre bygninger vidner om Tempelriddere i store dele af Europa men ikke i Norden. Der er ingen efterretninger om eller fysiske spor efter Tempelriddere i Danmark. Der er dog kilder, som måske indirekte fortæller at Tempelriddere kan have opholdt sig måske søgt skjul i Danmark på et tidspunkt hvor paven, ønskede ordenen opløst. Måske, måske ikke. Der er stadig mange spørgsmål at stille og mange ridderspor at følge. Den 15.juni 2006 slog Bornholms Middelaldercenter dørene op for myter og virkelighed med en udstilling om korstog, tempelriddere og rundkirker. Udstillingen er åben for centrets besøgende. TEMPELRIDDERE For at vi ikke skal fortabe os i de mange og ofte modsætningsfyldte kilder og dermed også modsætningsfyldte opfattelser af emnet, har vi valgt at tage udgangspunkt i de nyeste danske fagbøger og faglige artikler om korstog, rundkirker og Tempelriddere. Der suppleres med detaljer fra den engelske historiker Helen Nicholson selv om der ikke altid er overensstemmelse med hendes udlægninger og de danske synspunkter. Bornholms Middelaldercenter S ide

2 En kort introduktion Tempelridderne, også kaldet Tempelherrer, fungerede som pavens elitetropper. Ordenen blev oprindelig oprettet for at beskytte pilgrimme i kongeriget Jerusalem, men kom også hurtigt i frontlinjen i Europa: på den Iberiske Halvø (Spanien) mod muslimer, og i det østlige Europa i Kroatien, Bøhmen og Polen mod andre vantro: ikke-katolske kristne og ikke-kristne. Ordenen slog sig efterhånden ned i de fleste vesteuropæiske lande, hvor de samlede ind til ridderne i frontlinjen, og de påtog sig også væsentlige finansielle opgaver såsom udlån af penge og fra midten af 1200-tallet varetagelse af den franske konges skatkammer. De holdt også befæstede huse og borge i områder, hvor der manglede en stærk centralmagt, der kunne opretholde lov og orden, eksempelvis i Sydfrankrig og Irland. Tempelherreordenen var en international religiøs ridderorden, hvor brødrene afgav munkeløfte om cølibat, fattigdom og lydighed. I modsætning til almindelige munkeordener var deres primære opgave at kæmpe militært. Det at forene munkens og krigerens livsformer, som det skete med oprettelsen af ridderordener i 1100-tallet, var en nyskabelse. Tempelherreordenen var den første af slagsen. Med ridderordenerne kunne herremændene fortsætte med at gøre det, de var trænet til, nemlig at kæmpe. Tempelherrerne boede ikke i klostre, men på deres borge i frontlinjerne, og i små huse og store kommandørafdelinger rundt om i Europa. Tempelherreordenen eksisterede i omkring 200 år. Den blev etableret i 1120 (nogle historikere nævner 1118 eller 1119), godkendt af paven i 1129 og opløst igen i 1312 efter kritik af ordenens rigdom, af dens åbenlyse rivalisering med andre ordener og af dens brutale omvendelsesmetoder. Samtidens kritik af ordenens rigdom menes at være overdreven. Tempelherrerne fik stor magt og har både af samtiden og eftertiden været omgærdet af mystik. Hvorfor fik de så stor magt? Gemte de på en viden, som den etablerede kirke for alt i verden vil holde skjult? En viden som nogen stadig kender til, og søger at beskytte? Ingen saglige kilder tyder imidlertid på at Tempelherrerne var bogligt, digterisk eller intellektuelt orienterede. Tempelherrerne var, med historiker Kurt Villads Jensens ord rå børster. Mens andre ridderordener (f.eks. Johanitterne) udviklede en forfinet historieskrivning og digtekunst, synes Tempelridderne ikke at have en litteratur om deres ordens historie., og de udforskede heller ikke den heroiske, den teologiske eller den mere meditative genre, som ellers var meget udbredt i samtiden. De synes ikke at have haft nogen form for intellektuelle ambitioner. På den anden side blev de indlemmet i litteraturen allerede i slutningen af 1100-tallet, da mange regnede med, at riddervisernes gralsriddere og helte var Tempelherrer. Ridderviserne blev især kopieret og udbredt fra cistercienserklostrene. (Villads Jensen 2005, s. 44 og 47). Bornholms Middelaldercenter S ide

3 Der er ingen efterretninger om, eller fysiske spor efter Tempelherrer i Danmark. De har været i mange af de andre europæiske lande og kan i princippet også have været omkring Danmark, men det vides ikke. Uddybning om Tempelriddere Etablering af Tempelridderordenen Tempelridderordenen var den første militære orden inden for den katolske kirke. Tempelriddernes eget arkiv er for længst gået tabt. Vi har derfor ikke deres egen udlægning af ordenens historie. Helen Nicholson skriver, at arkivet sandsynligvis gik tabt ved ottomanernes erobring af Cypern i 1571, hvor arkivet befandt sig hos Johanitterne (Hospitalsordenen) efter, at Tempelherreordenen var blevet opløst af paven i Samtidens kilder er ikke enige om, hvornår ordenen opstod og hvad dens primære formål var. I faglitteraturen møder man både 1118, 1119 og 1120 som det år, hvor ni riddere drog til Jerusalem. Den mest udbredte opfattelse er, at ordenen opstod på initiativ af en gruppe riddere, der enten var på korstog eller på en fredelig pilgrimsfærd til Det Hellige Land og dér så, at landet havde brug for krigere. De aflagde fire løfter til patriarken af Jerusalem: at leve regelbundet i fattigdom, cølibat og lydighed, og at beskytte pilgrimme, der drog til Jerusalem. Kilder taler om ni riddere der drog af sted i 1120, og som ni år senere i 1129 blev godkendt af paven som den katolske kirkes første ridderorden. Ordenens opbygning, formål og opgaver. Tempelherreordenen var en international religiøs ridderorden en munkeorden med cølibat, fattigdom og lydighed, men også med den opgave at kæmpe militært. I modsætning til andre munkeordener var Tempelherrerne ikke boglige og optaget af åndelige spekulationer. De boede heller ikke i klostre, og det er da heller ikke alle historikere, der kalder ordenen for en munkeorden. De var et tæt og lukket broderskab. Tempelridderne var først og fremmest krigere. Før korstogenes tid havde kirken et dobbelttydigt syn på krig. På den ene side kunne krig være nødvendigt, på den anden side var det en synd at slå ihjel. Selv soldater, som havde deltaget i en såkaldt retfærdig krig måtte skrifte og gøre bod, fordi de havde slået ihjel. Boden afhang af hvor mange de havde såret og slået ihjel 40 dage for sår, 1 år for drab. Boden bestod som regel af faste, den første tredjedel af bodsperioden udelukkende på vand og brød. Fasten kunne erstattes med at give almisser. Det kunne imidlertid være svært at holde tal på, hvor mange man slog ihjel, så bueskytterne i Vilhelm Erobrerens hær fra 1066 (erobringen af England) fik alle en standardbod. Med pave Urban 2. s første korstogsprædiken i 1095 blev kirkens forhold til krig vendt på hovedet. Nu blev det en bodshandling i sig selv at gå i krig mod de vantro. Bornholms Middelaldercenter S ide

4 Ved at slå muslimer ihjel kunne de kristne ligefrem sone deres synder og gøre sig fortjent til en plads i paradis og for de allerheldigste til martyriets krone. Krig blev for den kristne kirke et legalt middel til udryddelse af det onde det vil sige hedninge, kættere, muslimer. Således argumenterede kirken nu for at Tempelridderne og de andre korsfarere ikke blev betragtet som manddræbere, men som ondtdræbere. Om ordensridderne skriver Lind m.fl. i Danske korstog således: For så vidt var der ikke megen forskel på en ordensridder og en hvilken som helst anden ordensbroder i et kloster eller ordenshus. Alle var de bundet af deres evige løfter i en livslang tjeneste for Gud og næsten, realiseret gennem det fællesskab, som de nu een gang havde tilsluttet sig. Munken levede i forbønnens tjeneste, hvor målet var at knægte den personlige synd ved at tjene næsten og Kristus i ham. Ordensridderen kæmpede ikke blot en indre kamp mod synden og ondskaben, men også en ydre fysisk kamp mod kirkens og Kristi fjender. Ordensridderen kunne kun gennemføre denne indre og ydre kamp mod synden og ondskaben, hvis han gav afkald på den verden, han var vokset op i ja gav afkald på sig selv og i eet og alt underkastede sig sin ordens strenge regler (Lind m.fl., s. 253). Tempelherreordenen blev som sagt oprettet for at beskytte de kristne pilgrimme i kongeriget Jerusalem. Til dette formål fik de hovedkvarter på Tempelpladsen i Jerusalem i Al-Aqsa moskeen, som Tempelherrerne kaldte Salomons tempel om end murene til dette tempel for længst var forsvundet. Salomons tempel : Muslimerne byggede Al-Aqsa moskeen i Jerusalem i slutningen af 700-tallet på ruinerne af Salomons tempel fra 900-tallet f.kr. Den dag i dag er Jerusalem af stor betydning både for jøder, kristne og muslimer. For de kristne er Jerusalem den by som kong David erobrede, og hvor hans søn Salomon byggede et stort tempel, Salomons tempel, til den eneste Gud. For muslimerne er tempelbjerget det sted hvor profeten Muhammed steg til himmels. For jøderne indbefatter det bjerget, hvor Abraham ville ofre sin søn Isak, men blev forhindret da Gud sendte ham en vædder i stedet. Før det første korstog ( ), havde Jerusalem ikke den store betydning for den muslimske verden. Det fik den til gengæld efter erobringen af byen i 1099, hvor flere muslimske fyrster fandt sammen for at tilbageerobre byen. Ordenshusene i Europa Tempelherreordenen spredte sig hurtigt til de fleste vesteuropæiske lande. Mod nord til det nordlige Polen og Tyskland. I Europa boede brødrene først og fremmest i almindelige små ubefæstede huse og store kommandørafdelinger med små kapeller og enorme lader. Herfra kunne man rekruttere nye medlemmer som under et ophold hos ordenen, blev oplært i ordenens funktion og leveregler. Ældre brødre kunne trække sig tilbage, når de ikke længere kunne kæmpe og man kunne samle ind til brødrene i frontlinjen i Det Hellige Land. Bornholms Middelaldercenter S ide

5 Ordenens europæiske huse fik solid støtte fra konger og lokale adelsmænd, som ofte gik ind som fritidsmedlemmer, og blev begravet sammen med de kæmpende brødre. De gav også ordenen store gaver, bl.a. i form af landområder, som blev opdyrkede. Tempelridderordenen og de øvrige militære ordener blev hurtigt populære og rige, og de blev inddraget i korstogene ved religiøse grænser i Europa, som på den Iberiske Halvø (Spanien) og i det østlige Europa (Villads Jensen 2005, s. 50). Tempelridderhusene kom dog aldrig på højde med de store klostre i størrelse eller rigdom da ressourcerne blev sendt til de kæmpende brødre i øst. Borgenes funktioner Borgenes funktioner var både beskyttelse af pilgrimme, forsvar, angreb, deltagelse i større kongelige militærkampagner, militærrådgivning og tilflugtssted for allierede (Nicholson). Militært skulle borgene kunne modstå muslimske angrebshære. Fra borgene udgik raids mod muslimsk territorium, ejendom og mennesker. Ikke nødvendigvis for at erobre land, men for at tage dyr, mennesker og andet bytte, der kunne omsættes i værdier f.eks. løsesummer. Borgen i Gaza var eksempelvis direkte indrettet til raids mod byen Ascalon og mod karavanerne hertil. Ridderne eskorterede pilgrimme langs pilgrimsruten til Jerusalem, og til Jordan, så pilgrimmene kunne bade i den hellige flod. Ridderne kunne spille en militær rolle i større kongelige militærkampagner, og fungerede i realiteten som en kongelig lensherre-milits. De kunne give militærrådgivning. Borgene kunne fungere som tilflugtssted for allierede, der flygtede fra muslimske hære. Korsfarerstater: Stater, der blev oprettet som følge af korstogene, eksempelvis kongeriget Jerusalem samt andre områder på vej ned mod Jerusalem. Overalt i korsfarerstaterne udgjorde korsfarerne og deres efterkommere et mindretal. Deres magt var i høj grad baseret på vældige borganlæg, som hører til de stærkeste fæstningsværker fra middelalderen. Tempelridderne kom hurtigt til at spille en afgørende militær rolle i korsfarerstaterne, og de fik stor selvstændighed i forhold til konger og fyrster: De holdt flere af de vigtigste borge i korsfarerstaterne, de organiserede pengeoverførsler og lånte penge ud, og fra midten af 1200-tallet administrerede de den franske konges skatkammer. Munk og kriger til fingerspidserne At forene munkens og krigerens livsformer, som det skete med oprettelsen af ridderordener i 1100-tallet, var en nyskabelse. Grundlæggelsen af ordenen i 1120 kaldte da også allerede dengang på en forklaring. Nogle syntes det var en god ide, andre var Bornholms Middelaldercenter S ide

6 bekymrede. Ordenens grundlægger bad derfor sin slægtning, cistercienser-abbeden Bernhard af Clairvaux, om at skrive ordensreglerne for Tempelherrerne, hvilket han gjorde omkring Samtidig forfattede Bernhard et skrift til deres pris: Et skrift til Templets stridsmænd en lovprisning af det nye ridderskab, som både er et forsvarsskrift for den nyskabelse, som Tempelherrerne var, og et skrift til opbyggelse for medlemmerne (Lind m.fl., s. 253): Bernhard fra Clairvaux, , fransk cistercienserabbed. Central skikkelse i sin europæiske samtids kirkelige og religiøse liv og i Cistercienserordenens eksplosive udbredelse. Gennem sit forfatterskab, der litterært afspejler 1100-tallets kulturelle fornyelse, står han for eftertiden tillige som en hovedrepræsentant for den kristne mystik. Bernhard af Clairvaux forklarer i sit skrift, at Tempelherrernes virke var en stadig kamp mod det onde på to fronter, både den indre i Kristi efterfølgelse og den ydre med sværdet i hånden i kampen for Gud. På denne måde brugte Tempelridderen både åndens og kødets våben, og dette måtte være endnu bedre end at kæmpe mod det onde på de velkendte måder, enten som ridder eller som munk. Således var riddermunken dobbelt beskyttet med både troens panser og stålets rustning. Bernhard fremhævede det især som et gode, at disse Kristi riddere ikke løb den samme risiko som de almindelige, verdslige riddere, der både tabte deres jordiske liv og den evige salighed, når de kæmpede og slog ihjel på grund af forfængelighed og grådighed. De nye riddere var derimod sikre på at vinde det evige liv, fordi deres liv var indrettet som munkens med bøn og askese, og fordi de kæmpede for Kristus. Bernhard var helt på linje med middelalderens tanker om den retfærdige krig, når han her fremhævede, at det afgørende var den rette intention og den gode sag: Hvis ridderen slog ihjel for at forsvare Kristus og de kristne, så var det ikke at regne for almindeligt mord: Hvis han dræber en, der gør ondt, er han ikke manddræber (homocida), men, om jeg så må sige, en ondt-dræber (malicida). (Lind m.fl., s ). Bernhard tilføjer dog, at hedningene ikke skal slagtes, hvis der er andre muligheder. Men det er bedre at slagte dem, end at de skal herske over de retfærdige og lede dem i uretfærdighed (Kurt Villads Jensen 2005, s. 45). Et af de vigtigste temaer i Bernhards værk var martyriet: Kæmp med glæde, dø med glæde, for du kæmper for Gud... Glæd dig, du tapre stridsmand, hvis du lever og sejrer i Herren, men glæd dig endnu mere, hvis du dør og følger efter herren (Villads Jensen 2005, s. 45). Kritiske røster i 1100-tallet kaldte imidlertid tempelherreordenen for et nyt monster. En af Bernhards egne brødre fra cistercienserordenen skrev: Et nyt monster, en ny ridderorden, som må stamme fra det femte evangelium, for det har i hvert fald ikke noget at gøre med Bornholms Middelaldercenter S ide

7 de fire kendte evangelier! For de er grundlagt for at tvinge de vantro ind i den kristne tro med spyd og kølle, og de udplyndrer frit dem, som ikke er kristne, og slagter dem med stor fromhed, og hvis nogen af dem falder under dette vanvid, bliver de kaldt Kristi martyrer (Villads Jensen 2005, s. 46). Sultan Saladin tog ingen chancer og lod ved enhver lejlighed Tempelherrerne halshugge. Han skulle ikke nyde noget af at have dem gående frit omkring. De var så fanatiske, at der ikke var håb om, at de lod sig omvende til islam (Villads Jensen 2005, s. 46). Saladin, , var sultan af Egypten og Syrien fra 1174; i den muslimske historiske overlevering er Saladin skildret som muslimernes leder i kampen mod de kristne korsfarere. Tempelriddernes kraft og styrke blev mytisk. Bl.a. beretter en engelsk historie om et slag i 1187, hvor en af Tempelherrerne (Jacquelin de Mailly) fortsatte kampen alene mod tusinder af muslimer, efter at hans egne brødre var blevet dræbt. Da han endelig var død, dryssede mange af hans modstandere støv hen over ham, samlede det op og dryssede det over sig selv for at få del i hans styrke (Villads Jensen 2005, s ). Ordenens medlemmer Ordenens regler siger, at hverken kvinder eller børn kunne optages. Alligevel optog man kvinder ligesom også andre ordener gjorde. Årsagen var den rigdom, indflydelse og støtte fra familien, som kvinderne kunne bringe med sig. De kunne optages som fulde medlemmer af ordenen på linje med riddere, sergenter / medhjælpere / opvartere, der alle afgav munkeløftet om fattigdom, kyskhed og lydighed. Ordenen havde også præster, og den havde associerede medlemmer, der ikke afgav munkeløftet. Blandt ordenens medlemmer var der smede, stenhuggere, tømrere, bønder m.fl. (Nicholson). I dagligdagen var de Tempelriddere, der boede i Europa, velrespekterede religiøse mænd, landejere, bankmænd, bønder, handlende, fåreavlere m.m. (Nicholson). Søstrenes og de associerede medlemmers opgave var at bede. Hvordan så Tempelridderne ud? Ridderne skulle klippe deres hår, men, i modsætning til andre, ikke deres skæg. De bar ankellange mørke tunikaer og hvide mantler med et rødt kors på venstre side, samt en mørk hat på hovedet. Hvid symboliserer renhed. Det røde kors på hvid bund symboliserer martyrium. Korset på mantlen var syet på. Deres fane og skjold var sort/hvid. Riddernes opvartere var klædt i sort (Nicholsen, s. 125). Bornholms Middelaldercenter S ide

8 Opløsning af ordenen I slutningen af 1200-tallet opstod der kritik af ordenens rigdom, af dens åbenlyse rivalisering med andre ordener, og af deres brutale omvendelsespraksis. Kritikken af deres rigdom, var dog stærkt overdrevet. Som følge af kritikken blev de franske Tempelriddere i 1307 arresteret uden varsel og anklaget for kætteri, homoseksualitet og afgudsdyrkelse. Stormesteren for ordenen og mere end 500 brødre tilstod. De, der senere trak tilståelsen tilbage, blev brændt dette gjaldt 54 brødre i 1310 og stormesteren i 1314 (Helen Nicholson skriver, at de aldrig blev kendt skyldige for deres anklager, men at paven alligevel opløste ordenen, s. 12). I 1312 blev ordenen opløst af paven. En del af ordenens brødre og jord overgik til Johanitterordenenen, mens der i Spanien og Portugal blev dannet nye ordener for de tidligere Tempelherrer. Ordenens fald gav den franske konge en kortvarig økonomisk og politisk fordel og førte desuden til en reform af øvrige ridderordener. Ingen kilder om Tempelriddere i Danmark Ingen kilder omtaler Tempelherrer i Skandinavien (Villads Jensen 2005, s. 51). Tempelridderne fik til huse i mange af de vesteuropæiske lande, men vi har ingen kilder eller fysiske spor, der fortæller om Tempelriddere i Danmark. Vi ved kun, at de nogle få gange deltog i slag i nærheden af Østersøen i 1200-tallet, men ikke, at de skulle have opholdt sig permanent, i området. På den anden side er det overraskende, hvis de ikke har haft fast tilknytning til Østersøområdet, da de havde til huse i næsten alle andre lande i Vesteuropa. Enten er det rigtigt, at de ikke har været her, eller også ved vi det blot ikke, fordi der er så få kilder bevaret.( Villads Jensen 2002, s. 55). I 1308, året efter de franske Tempelriddere blev arresteret, anmodede paven, Clemens 5, alle konger om at arrestere Tempelherrerne. Også den danske konge, Erik Menved, fik en anmodning. Brevene blev ikke alene sendt til kongen, men kopier udgik også til ærkesædet i Lund med befaling om at lade det oversætte til folkesprog og offentliggøre ved oplæsning, i alle kirker. Selvfølgelig var det en standardskrivelse til hele den vestlige kristenhed, men det er alligevel mærkeligt, at den skulle være sendt til Danmark, hvis det havde været helt tempelherrefrit (Lind m.fl., s. 129). Tempelherrernes nordligste besiddelser mod Danmark (Nicholson, s. 104): Det er ikke overraskende, at der er søgt efter tegn på Tempelherrer i Danmark. Blandt andet er bornholmske rundkirker blevet foreslået som kopier af tempelherrekirken Tomar i Portugal. Rundkirker er imidlertid ikke i sig selv et særligt kendetegn for Tempelherrerne. Der blev bygget adskillige af dem i korstogstiden over hele Europa, og de kendes også fra tiden helt tilbage til i hvert fald 800-tallet. Bornholms Middelaldercenter S ide

9 Rundkirkerne må generelt skulle forstås som kopier af Gravkirken i Jerusalem. Også et enkelt kalkmaleri i Skibet Kirke nær Jelling er blevet inddraget i argumentationen for, at Tempelherrer har opholdt sig i Danmark. Maleriet viser en hest med to ryttere det vanlige symbol for Tempelherrerne. Billedet er imidlertid vanskeligt at tolke, måske er den bageste rytter en kvinde, og så må det være en helt anden historie. (Lind m.fl., s. 129). Tempelriddernes segl med to ryttere på én hest. GENERELT OM RIDDERORDENER Ridderordener var oprindeligt religiøse, regelbundne fællesskaber af riddere, der under korstogene i tallet skulle beskytte pilgrimme i Det Hellige Land. Til deres opgaver hørte også bekæmpelse og omvendelse af vantro. Ridderordenerne var normalt direkte underlagt paven og uafhængige af lokale fyrster og kirker eksempelvis Tempelherreordenen og Johanitterne (Hospitalsordenen). Senere, i tallet, oprettedes verdslige ridderordener med fyrster som ordensmestre f.eks. den danske Elefantorden, der ikke havde, eller har, militære funktioner. Nogle af de vigtigste ridderordener var Johanniterne, Tempelherrerne og Den Tyske Orden. De virkede oprindelig i Palæstina, mens andre ordener bekæmpede maurerne på Den Iberiske Halvø. I Baltikum sloges Sværdridderne for en kort stund. På deres dragt havde ridderne et kors, der var syet på og snart fik en bestemt farve og en særlig form. Senere bar ridderne et metalkors som ordenstegn. Uddrag af John Lind m.fl.: Danske korstog krig og mission i Østersøen: En af korstogstidens vigtigste militære og teologiske nyskabelser var de religiøse ridderordener. Her kunne en herremand leve et religiøst liv i en form for kloster og vinde aflad og åndelig fortjeneste, men gøre det gennem det, han var trænet til hele livet, nemlig at kæmpe. Og i de permanent mobiliserede ridderordener i grænseområderne med kendskab til fjender og terræn fik korstogene nogle elitetropper, der betød langt mere militært end de entusiastiske, men ofte utrænede korsfarere, der deltog i kortere tid. Ridderordenerne blev hurtigt udbredt til de fleste lande i Vesteuropa, hvor de oprettede huse, prædikede korstog og samlede penge ind til Ordenen. I lande med en religiøs grænse fik de befæstede konventer og ordensborge, og blev favoriseret af kongemagten med store jordegaver; de fik land mod at erobre det, og de bosatte deres undergivne på det nye land og forsvarede det mod hedningenes forsøg på generobring. De store internationale ordener som især Tempelherrerne og Johanitterne, og lidt senere den Tyske Orden, delte deres indsats mellem Det Hellige Land og lokalområderne f.eks. på Den Iberiske Halvø og i Ungarn. Andre ordener blev oprettet specifikt for at deltage i kampene ét bestemt sted, det gælder f.eks. Sværdbrødreordenen, som aldrig blev stor og Bornholms Middelaldercenter S ide

10 ikke eksisterede særlig længe, og som udelukkende deltog i kampene i Livland [ca. nuværende Estland og Letland red.] (Lind m.fl., s. 128). Ridderordenerne var en udvikling af 1000-tallets reformpavedømme og Gudsfredbevægelsens forsøg på, at stille krigen i kirkens tjeneste og bekæmpe det onde. Gudsfred-bevægelsen: en bevægelse i 1000-tallet særlig i Sydfrankrig. Gudsfred søgte at begrænse krig ved at forpligte lægfolk til ikke at kæmpe indbyrdes på bestemte dage. Bevægelsen blev støttet af klostret Cluny. Dens vellykkede forsøg på at vende indre fejder til fælles kamp i kirkens tjeneste, kan være en af faktorerne bag 1. korstog i Gudsfred er imidlertid omdiskuteret, da 80 % af kilderne stammer fra ét værk, som har vist sig at være fri fabuleren. Ud over ridderne bestod ordenerne af gejstlige, der som præster ikke måtte slå ihjel, og af medhjælpere; de fleste ordener optog tidligt kvinder. KORSTOG OG RUNDKIRKER Korstog Korstog var, som tidligere nævnt, kombinerede pilgrimsfærd og krigstogter, mission og erobring af landområder i 1000 til 1200-årene foretaget af kristne styrker, oprindeligt for at befri Det Hellige Land for muslimsk herredømme, eller sikre de kristne besiddelser i området. Senere i perioden blev korstogene rettet mod hedninge, muslimer, kættere og ikkekatolske kristne i forskellige dele af Europa. Korstogene kunne da have et rent politisk formål, da paverne på et tidspunkt begyndte, at give den samme syndsforladelse for togter rettet mod nogle af deres politiske modstandere i Europa. Korstogene var et fælleseuropæisk projekt, som hørte under pavens autoritet og som styrkede pavedømmet. De var et af middelalderens største fælles projekter og ingen lande eller områder, var uberørte af dem. Historikere er stadig uenige om hvor mange personer der drog af sted, og hvorfor paver, bisper, fyrster og privatpersoner egentlig deltog i korstogene. Var de på jagt efter rigdom og ære eller var de drevet af en inderlig religiøs overbevisning? Det synes dog klart, at udsigten til aflad har haft afgørende betydning for den enkelte korsfarer dvs. eftergivelse af den bod (straf) man havde fået for de synder man i sit liv havde begået. Man taler om at der måske drog omkring personer af sted i det første korstog, der startede i foråret 1096 det ville i dag svare til knap halvanden million mennesker. (Lind m.fl., s. 139). Bornholms Middelaldercenter Side

11 Mobilisering af korsfarere For at skaffe korsfarere til Det Hellige Land sendte paven sine personlige udsendinge ud overalt i Europa, også til Skandinavien. Hele Danmark blev mobiliseret, rent ideologisk, gennem opildnende prædikener, i kirkerne og på tingstederne. Korstogsprædikener foregik, igennem hele middelalderen. Mens Tempelridderne og andre ordensriddere - var elitesoldater knyttet til en bestemt orden, aflagde almindelige korsfarer et løfte til paven, eller hans udsending, om at drage på korstog i en begrænset periode, f.eks. 1 år. Hvem som helst kunne tage korset. Det første korstog der drog af sted mod Jerusalem i 1096, blev da også kaldt folkekorstoget fordi det væsentligst bestod af grupper af fattige bønder, der slet ikke var trænede i kamp eller havde de nødvendige våben. Vi ved at syv af de rigeste mænd i Danmark drog af sted i det første korstog, hver sandsynligvis med krigere og opvartere i deres følge. Uheldigvis var det hele overstået da de nåede frem. Danskerne kunne i fred og ro besøge de hellige steder, og anskaffe sig relikvier, og andre souvenirs - og så kunne de tage hjem igen (Lind m.fl., s , 141, 23.24). Erik Ejegod var den første europæiske konge, som drog på korstog umiddelbart efter Jerusalems erobring. Han døde dog undervejs på Cypern i 1103, mens dronning Bodil nåede frem til Jerusalem og døde på Oliebjerget, hvor hun ligger begravet. Det 1.korstog til Det Hellige Land fandt sted fra og havde til formål at befri Jerusalem fra muslimerne. I 1244 tabte de kristne definitivt Jerusalem til muslimerne. Man taler om otte store korstog mod Det Hellige Land, hvoraf det sidste var i Kun det første korstog må siges at være fuldt ud vellykket for angriberne. Paven tog initiativ til korstogene, og selve korstoget blev ledet af adelige, konger eller Fyrster, med ansvar for hver deres gruppe. Kulturelt fik korstogene stor betydning ved at bringe vest- og centraleuropæere i direkte kontakt med Middelhavsområdets folk, og inddrage en række hedenske folkeslag ved Østersøen i kristenheden. Økonomisk førte korstogene til øget handelsaktivitet i både Middelhavs- og Østersøområdet. Korstog omkring Østersøen Allerede i 1100-tallet var der problemer med at rekruttere korsfarere fra Nordeuropa, da mange i området mente, at der var rigeligt med hedninge at bekæmpe og omvende, i deres egne umiddelbare naboskaber. I 1147 gav paven derfor de kristne i Nordeuropa guddommelig dispensation til at tage på korstog i Østersøområdet, i stedet for i Middelhavsområdet. Korstogsbetegnelsen blev derefter brugt om en række togter i Østersøområdet som både kunne have kristen mission og politisk herredømme som mål Bornholms Middelaldercenter Side

12 eksempelvis korstogene mod Venderne fra Den Tyske Ordensstat i Preussen og Baltikum og den danske erobring af Estland i 1219 var ligeledes resultater af korstog. Der fandt imidlertid korstog sted i Østersøen længe før paven gav sin velsignelse. Allerede i 900-tallet var der politiske alliancer og militære ekspeditioner, som både havde til formål at forsvare og udbrede kristendommen. Det er muligt at de tidlige Sankt Knudsgilder, der fik til huse flere steder langs Østersøkysten helt ned til Estland, snarere har været en korstogsorden end en sammenslutning af fredelige købmænd, sådan som historikere ellers har ment det i tallet. Blandt argumenter for denne antagelse er, at gilderne netop har Knud Lavard som skytshelgen. Knud Lavard blev i løbet af 1100-tallet i stadig højere grad fremstillet som korsfarer, for i 1168 endelig at få status af korsfarerhelgen med pavelig anerkendelse (Wienberg 2003, s. 23). Runde og andre mærkelige kirker Set med nutidige danske øjne er de bornholmske rundkirker enestående. Set i et større Tidsperspektiv, med både nordiske og europæiske øjne, er de ikke så enestående endda. Der kendes til omkring 31 rundkirker i Norden 15 i Danmark, 15 i Sverige og 1 i Norge. Nogle er forsvundet, nogle er ruiner og andre er ombygget til ukendelighed. De fire bornholmske er de bedst bevarede muligvis fordi øen ikke havde råd til at rive dem ned, eller ombygge dem, sådan som det skete flere andre steder (Wienberg 2002a, s. 187). Der er bred enighed om, at de runde kirker har Gravkirken i Jerusalem som forbillede. Selve graven, hvor Jesus menes at have været begravet, er omsluttet af en rotunde. Både Tempelridderne såvel som andre bygherrrer rundt om i Europa, byggede rundkirker efter dette forbillede. Følger man starten af middelalderens sejlrute (der ikke går tværs over Østersøen, men langs kysten fra ø til ø), fra Danmark til Estland, finder man en række afvigende kirker som umiddelbart i det ydre synes vidt forskellige, men som har det til fælles, at de er bygget til at varetage forskellige funktioner. Nogle er runde, nogle har overdimensionerede tårne eller et enkelt, højt massivt skib, og de har overhvælvede magasinrum. Rundkirkerne er bygget med kirkerum nederst, derover et magasinrum og øverst en skyttegang. Det var ikke ualmindeligt, at kirkerne i middelalderen blev brugt til forskellige ikke-kirkelige formål. De kunne fungere som sømærke, som skole, som gildestue, ølstue m.m. Det ualmindelige er, at man her bygger særlige rum og etager til at varetage de forskellige funktioner. Nøjagtigt hvilke funktioner der er tale om har været stærkt omdiskuteret siden tallet. Kirkerne har været tolket som tilflugtssted for sognefolket og deres ejendele i perioder med angreb fra ikke mindst Venderne, som pakhuse for købmændenes handelsvarer, som magasiner for skatter m.m. Bornholms Middelaldercenter Side

13 De er blevet kaldt for forsvarskirker, hvilket er den mest udbredte teori. Andre har fremhævet kirkerne som lagerplads, og eksempelvis benævnt dem som magasinkirker eller købmandskirker. En tredje teori lægger vægt på symbolikken i kirkernes usædvanlige grundplan og opbygning et symbol på Gravkirken i Jerusalem. Jes Wienberg samler de tre hovedteorier og mener ikke der er tale om enten - eller, men peger på, at kirkerne blev bygget for netop at varetage flere funktioner: Ud over at fungere som kirke, kan de også have fungeret som magasin/opbevaringsrum, de kan have haft en forsvarsfunktion og/eller de kan have haft en særlig symbolsk betydning. Heraf betegnelsen flerfunktionelle kirker. Nogle af de flerfunktionelle kirker har haft alle tre funktioner ud over at være kirke, som f.eks. Østerlars og Nylars: magasin, forsvar og symbol. Andre har haft to af funktioner, som Aa kirkes og Ibs kirkes tårne: forsvar og magasin. (Wienberg 2003). Vi kender ikke svaret på, hvem der har bygget kirkerne, hvornår de blev bygget eller til hvilke konkrete formål. Ofte er de bornholmske rundkirker blevet dateret på grundlag af historiske begivenheder. Man har antaget at de blev bygget som forsvarskirker mod Vendernes hærgen, og at de derfor måtte være bygget omkring 1150, før Rügens erobring i Et andet bud er, at Bornholm har været forsyningsbase for korstogshærene på vej til Estland, Øsel og Finland i tallet. Man kan da tænke sig, at ledingsflåden har lagt ind til Bornholm, for at modtage proviant og betaling af ærkesædets besiddelser og indtægter. Hvis det er rigtigt at magasinkirkerne har huset proviant og lignende, er det forståeligt, at de har måttet befæstes mod hedenske angreb. (Wienberg 2002b, s. 205). Rundkirkerne, som symboler for Gravkirken i Jerusalem, synes at være et indlysende udtryk for korstogsideologien (Wienberg 2003, s. 24).14 Jes Wienberg ser det yderligere som en mulighed, at flertallet af de flerfunktionelle kirker har været knyttet til den handel, der fulgte i kølvandet af korstogene. Ud over at korstogene havde som delmål at få kontrol over transithandlen i Østersøen, af især pelsvarer fra Rusland/Novgorod til Tyskland/Lübeck, betød korstogene i sig selv et opsving i handlen. Hærene på begge sider krævede forsyninger af våben, heste og fødevarer, hvilket medførte en blomstrende krigsøkonomi ved Østersøen fra midten af 1100-årene til midten af 1200-årene. Handlen kunne ligge i hænderne på både lokale aristokrater, bønder, gejstlige og gilder. (Wienberg 2003, s ). I Norden forekom rundkirkerne især på Sjælland og Bornholm samt i Sverige i Möre, Västergötland, Östergötland og i Uppland. Kirker med runde tårn findes især i Sydslesvig og i Skåne. Gotland var neutral med salg til begge sider, og måske derfor findes der ingen rundkirker eller runde tårne på øen. I perspektivet af korstogsideologien fremtræder Bornholms Middelaldercenter Side

14 Bornholm overtydeligt. Bornholm tilhørte ærkebispen af Lund, altså samme ærkebiskop [Eskil red.] som stod bag korstogene. (Wienberg 2003, s. 24). Der er foretaget dendrokronologiske (tidsbestemmelse ved hjælpe af årringe i tømmeret) undersøgelser af tre afvigende kirker i Möre og en på Øland. Kirken på Øland er især veldateret. Stenkirken er bygget ca. 1120, kor-tårnet ca og den befæstede overetage ca. 1242, +/-5 år. Ligesom i Møre og på Øland synes også det bornholmske kirkebyggeri at have foregået i flere faser. Spørgsmålet er om de bornholmske kirker passer ind i den groft skitserede datering af kirkerne i Möre og på Øland: Man bygger normale kirker: Ca Under det danske østersøvælde bygger man flerfunktionelle kirker, dels fra begyndelsen, dels ved ombygning: Ca I den danske borgerkrigstid befæstes de flerfunktionelle kirker, dels fra begyndelsen, dels ved ombygning: Ca Under Valdemar Atterdag ophører den flerfunktionelle brug af kirkerne gradvis. Der kommer forbud mod befæstning af kirker: Efter (Wienberg 2003, s. 22). Nylars rundkirke blev bygget på én gang, mens det øverste stokværk med skyttegang i Østerlars rundkirke er bygget til senere. Hvor meget senere, kan der dog ikke siges noget om. (Wienberg 2003, s. 26). Forsvarsværket i rundkirkerne og andre flerfunktionelle kirker er generelt ikke overbevisende, i forhold til samtidens egentlige befæstninger borge eller befæstede kirker andre steder i Europa. De minder mere om kreneleringen (forsyning af en mur med tinder og skydeskår) på tidlige middelalderborge i England, og forsvarsdetaljer ved renæssancens herregårde. I begge tilfælde har hensigten været at demonstrere sin rang og magt, og at afskrække mod angreb. Uden voldgrave, volde og højtsiddende indgange har kirkerne ikke kunne holde stand mod en krigshær, men de var gode nok til at forhindre alment røveri (Wienberg 2003, s. 26). Bornholms Middelaldercenter Side

15 FILMEN OM TEMPELRIDDERNES SKAT Myter om tempelriddere og den hellige gral Lige siden Tempelriddernes egen tid har ordenen været omgærdet af mystik og myter. Allerede i slutningen af 1100-tallet regnede mange med, at riddervisernes gralsriddere og helte var Tempelherrer. Siden da har vi kunne leve med i mange gode og spændende fortællinger, om jagten på den hellige gral med kong Arthur og ridderne om det runde bord, Indiana Jones og mange flere. Fascinationen af mystiske og skjulte sammenhænge, hellige geometrier, hemmelige skatter, dystre ritualer vil uden tvivl altid være til stede. Legenden om Tempelherrerne fortæller, at de har gemt den hellige gral et ukendt sted og at kendskabet til denne skat, efter ridderordenens opløsning i 1312, skulle være blevet videreført af middelalderens frie murere, der rejste rundt og byggede de store katedraler. Ridderromaner om jagten på den hellige gral, var, sammen med historien om Tristan og Isolde, den mest udbredte litterære myte i den europæiske middelalder. Den første roman om gralen, blev skrevet af en franskmand, Chrétien de Troyes, omkring Her var den hellige gral et fiskefad, der indgik i en mystisk-rituel procession. Senere i middelalderen blev den hellige gral til en magisk ædelsten, et hostiekar til opbevarelse af nadverbrødet, det bæger hvori Jesu blod blev opsamlet ved korset; et nadverbæger og endelig pagtens ark med de ti bud, som Moses fik overrakt af Gud. Filmen og Erling Haagensen Den eventyrlige danske børne/familiefilm, Tempelriddernes skat, er bl.a. anmeldt som en blanding af Da Vinci Code for børn, med en snert af børnebøgerne De Fem og filmen Den forsvundne skat med Indiana Jones. Filmen bygger på den bornholmske journalist og forfatter Erling Haagensens ideer om, at Tempelridderne skulle have gemt den hellige gral, eller i alt fald en del af deres hemmelige skat, på Bornholm fordi ingen ville finde på at lede der eller måske fordi Tempelherrerne oprindeligt kom fra Bornholm? Skatten består efter Haagensens opfattelse først og fremmest af skrifter, der indeholder en hemmelig viden. Haagensen peger på Østerlars rundkirke, som et af de mulige gemmesteder. Han har fået foretaget målinger, der viser tegn på menneskelige aktiviteter ned i en dybde af mindst syv meter under kirkegulvet (Haagensen Bornholms rundkirker, s. 122). Haagensen tolker dette som en krypt, men skriver andet steds, at det også kan være en gang. Det målte område begynder få meter uden for kirkemuren og strække sig ca. 10 meter ind under kirken, og ligner dermed ikke en krypt, som vi kender dem fra andre kirker. Bornholms Middelaldercenter Side

16 Haagensen mener: at Tempelherrerne står bag placeringen og byggeriet af de bornholmske kirker som et led i korstogene, at kirkerne blev placeret, så de sammen med Christiansø danner en hellig geometri bestående af sekskanter og at stormesterens hensigt var at skjule en skat, som ikke var sølv og guld, men et arkiv bestående af en hemmelig viden. Måske hemmeligheden om, hvordan man udregner pi en viden der ellers først tillægges 1600-tallet? Måske var Bornholm et slags praktisk øvelsesterræn for afprøvningen af en geometrisk viden? Måske en viden, hvormed man kunne udregne jordens omkreds? I sin nyeste bog er Haagensen inde på, at rundkirkerne har været bygget som astronomiske observatorier, hvorfra man kunne opmåle øen. Haagensen er ikke ene om at være fascineret af tanken om en hellig geometri. Der er en lang tradition for at søge efter hellig geometri, i landskaber og arkitektur. Eksempelvis startede der i begyndelsen af 1900-tallet en strøm af opdagelser om pladser af høj alder, der lå på linje kilder, bautasten, søer, øer, vejkors, voldgrave, kirker, gamle borge m.m. Man taler om linjejægere. Teorierne udviklede sig og blev også knyttet til alternative ideer med energilinjer, navigationslinjer for UFO er m.m. Helleristningernes solkors er tolket som tegninger af trelleborge. Palle Lauring beskrev Østerlars rundkirke som en korsedderkop midt i et net af hedenske tråde (Wienberg Sakral geometri i Ordning mot kaos. Nordic Academic Press, Lund 2004, s.23-57). Erling Haagensen har sat sig ind i det historiske kildemateriale og i den etablerede forskning. Han er imidlertid ikke bundet op af forskningskrav, og kan frit udvikle sine hypoteser og give svar på de spørgsmål, som den etablerede forskningen lader stå åbne. Om sig selv siger han i en radioudsendelse, Alle tiders historie, P1, den 26.februar 2006: Jeg er en halvstuderet røver. Jeg har jo ikke nogen egentlig uddannelse som historiker eller som matematiker eller astronom, eller på nogen af de andre områder, som det her involverer. Og det er måske i virkeligheden det der gør, at det er lykkedes mig at komme med de her opdagelser. Udsendelsen afsluttes med en kommentar af professor Jes Wienberg, Lund Universitet, der anser Haagensens hypoteser for usandsynlige. Man kan yderligere læse Wienberg og Haagensens kommentarer til hinanden i Bornholmske Samlinger 2002, s På Haagensens hjemmeside kan man læse mere om hans hypoteser: Bornholms Middelaldercenter Side

17 Haagensen har udgivet følgende bøger: Bornholms mysterier på sporet af Tempelherrernes hemmelighed og den glemte videnskab. Bogan 1993 Tempelherrernes skat. Bogan, 2000 Bornholms Rundkirker. Bogan 2003 I sine bøger inddrager Haagensen også spørgsmål om Jesus og Maria Magdalenes mulige efterkommere, Tempelherrernes historie, frimurerne som Tempelherrernes efterfølgere, udgravninger i Jerusalem, historien omkring korstogene ved Østersøen, de bornholmske guldgubber, diverse gamle måleenheder, de ægyptiske pyramider, det femte element og meget andet. Haagensens hypoteser svarer grundliggende til plottet i bogen og filmen Da Vinci Mysteriet, der igen bygger på bogen af Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln: Det hellige blod og Den hellige gral. Haagensen har bl.a. et samarbejde med Henry Lincoln. Bornholms Middelaldercenter Side

18 ANVENDT LITTERATUR Den Store Danske Encyklopædi 2004: Al-Aqsa, Gudsfred, Korstog, Ordener, Ridderordener, Tempelherrer, Salomon. Jensen, Kurt Villads: Korstog omkring Østersøen i Mare Balticum. Nationalmuseet, København 2002, s Jensen, Kurt Villads: Politikens bog om korstogene. Politikens Forlag, København, Lind, John (m.fl.): Danske korstog krig og mission i Østersøen. Høst og Søn, København 2004, især indledningen og s Nicholson, Helen: The knights templar a new history. Sutton Publishing Wienberg, Jes: Mellem viden og vrøvl i Bornholmske Samlinger 2002a, s Wienberg, Jes: Middelalderen uden mystik i Bornholmske Samlinger 2002b, s Wienberg, Jes: Østersøens flertydige kirker i Bornholmske Samlinger, 2003, s Vedrørende afsnittet Filmen om Tempelriddernes skat : Haagensen; Erling: Bornholms mysterier. Bogan Haagensen; Erling:Tempelherrernes skat. Bogan, Haagensen; Erling:Bornholms Rundkirker. Bogan Haagensen, Erling, hjemmeside: Wienberg, Jes: Sakral geometri i Ordning mot kaos. Nordic Academic Press, Lund 2004, s Bornholms Middelaldercenter Side

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Erling Haagensen. Bornholms mysterium. På sporet af Tempelherrernes hemmelighed og den glemte videnskab

Erling Haagensen. Bornholms mysterium. På sporet af Tempelherrernes hemmelighed og den glemte videnskab Erling Haagensen Bornholms mysterium På sporet af Tempelherrernes hemmelighed og den glemte videnskab Erling Haagensen Bornholms mysterium På sporet af Tempelherrernes hemmelighed og den glemte videnskab

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere