TIDEHVERV. Nr årgang - Februar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIDEHVERV. Nr. 2-85. årgang - Februar 2011"

Transkript

1 TIDEHVERV Nr årgang - Februar 2011 INDHOLD: Claus Thomas Nielsen: Er der en bedemand til stede? Jesper Bacher: Salige er I, når man forfølger jer...29 Katrine Winkel Holm: Karen Blixen og Sigrid Undset: Den æstetiske nihilist og den kristne realist...31 Konservativ...38 Peter Neerup Buhl: Den bristede nationale tråd...39 Søren Krarup: Fra dagbogen...45 Christian Langballe: Om troens vidnesbyrd...46 Er der en bedemand til stede? Det er nu uundgåeligt, at fantasivalutaen Euroen i sin nuværende form afgår ved døden i 2011 eller De samme mekanismer som fik bankerne til at kollapse i 2008, vil få en række gældsatte eurolande til at kollapse. Og denne gang vil det ikke være muligt at finde en pengekasse stor nok til at redde dem. Endnu engang vil det vise sig, at når politikere forsøger at føre økonomisk politik, så fører det uundgåeligt til katastrofer. Kun frihed bringer velstand. I et frit marked ville ingen have givet næsten rentefrie lån til et insolvent Grækenland, et insolvent Spanien, et insolvent Italien osv. Men nu tvang politikernes planøkonomi långiverne til at handle, som om der ingen forskel er på Hamborg og Piræus. Og da bluffet blev afsløret, var det for sent. Troen på politisk styring af økonomien er blot endnu et eksempel på, hvad der, sker når det gudløse menneske sætter sig i Guds sted. Så får vi social ingeniørkunst, nationaløkonomisk ingeniørkunst, pædagogisk ingeniørkunst og psykologisk ingeniørkunst. Den sociale ingeniørkunst ødelægger folket, den psykologiske ingeniørkunst ødelægger mennesket, den pædagogiske ingeniørkunst ødelægger dannelsen, og den økonomiske ingeniørkunst ødelægger økonomien. Kun inflation kunne få gælden i dele af Eurozonen til at forsvinde, men det forhindrer såvel Euroen som den tyske forfatning. Som den engelske økonom Ambrose Evans-Pritchard skrev i The Daily Telegraph for nogle uger siden: The eurozone is in bad need of an undertaker. Euroen er de facto allerede død, og spørgsmålet er alene, om dens begravelse bliver en velordnet bedemandsforretning eller om det ender i kaos. Vil den blive delt i to, vil enkeltlande forlade den, eller vil alle lande forlade den simultant? Og hvad vil der så ske med EU i det hele taget? Kunne vi være så heldige, at Euroens sammenbrud også vil være begyndelsen til enden på den europæiske elites tota- TIDEHVERV 25

2 litære og planøkonomiske ambitioner? Ja, ifølge den franske præsident kunne det meget vel være tilfældet. I sin nytårstale til det franske folk udtalte Sarkozy, med rynket pande og alvorstung stemme nemlig disse ord, som er fulde af lys og håb for de tilbageværende frihedselskende europæere: Tro ikke, kære landsmænd, på dem, der foreslår, at vi skal forlade euroen. Afslutningen på euroen vil være afslutningen på Europa [EU]. Jeg vil kæmpe med al min styrke imod dette skridt tilbage. Det vil demontere 60 års europæisk opbygning. Noget mere løfterigt budskab har der ikke lydt fra en statsleder, siden Gorbatjov beordrede de russiske tropper i Østtyskland til at blive på kasernerne. Nu er der sådan generelt ingen grund til at tro, at en europæisk statsleder og da især ikke en fransk ved hvad han taler om eller overhovedet bekymrer sig om ordenes forbindelse til en eventuel virkelighed. Og jeg er i det hele knap så optimistisk som Sarkozy. Jeg er bange for, at det, også efter Euroens kollaps, i bedste fald vil tage årtier, før Europas befolkninger begynder at besinde sig på virkeligheden og krænge den totale barnepigestat og dens ridefogeder af sine skuldre. Men korrekt er det, at Euroens kollaps kan blive et symbolskt vendepunkt, som, hvis vi er heldige, kan blive begyndelsen på den lange vej mod nedbrydningen af det europæiske babelstårn. I lykkeligste fald kan Sarkozy virkelig få ret: La fin de l euro serait la fin de l Europe[EU]. Nu må man endelig ikke misforstå denne artikel i retning af, at jeg skulle mene, at der er andet end et mirakel, som kan redde Europa fra undergangen. Thi det er der ikke. EU eller ej, så er Europa fanget i en dødsspiral og raser for hvert år hurtigere mod bunden. Det gælder moralsk, det gælder demografisk, det gælder magtpolitisk, det gælder dannelsesmæssigt, det gælder kulturelt, og det gælder økonomisk. Europa og dets nationer var kristendommen, og kristendommen var Europa. Så naturligvis må Europa og dets nationer forsvinde, når Den hellige Ånd i sin retfærdighed vælger at straffe sin førstefødte og blæse videre til andre kontinenter. Kristendommen skabte med sine kreative kætterier som trofast følgesvend den europæiske familie, nationalstaten, individualismen, det slavefrie samfund, den litterært dannede bonde- og proletarstand, videnskaben, den høviske kærlighed, lighed for loven, den dynamiske kapitalisme osv. osv. Alle disse ting var produkter af middelalderens kristne enhedskultur, og naturligvis vil disse ting kun leve videre i de egne af kloden, hvor befolkningerne fortsat henter deres åndelige næring ved Herrens Bord. Formentlig i USA, formentlig i Sydamerika og muligvis i Kina og Afrika. Resten af verden er ved at vænne sig til at se på Europa på samme måde, som vi for år tilbage så på korrumperede og kaotiske mellemamerikanske bananrepublikker. Det er alt sammen sildesalat, store ord og oppustethed. Vi er til grin, og de eneste, som har svært ved at se det, er europæerne selv. At se de europæiske statsledere til højtidelige ministerrådsmøder udtale sig om internationale spørgsmål, er som at se en senil konge regere over de riger, han for længst har mistet kontrollen med. Ingen tager dem længere alvorligt. I Europa har den gennemsnitlige fertilitet i årevis ligget på cirka 1,4 (inklusiv den høje muslimske) og ifølge UNWPP (United Nations World Population Prospects) og EU-kommissionens eget statistiske kontor, EUROSTAT, kommer der(inklusiv indvandrere) allerede nu kun en europæer i den arbejdsdygtige alder for hver to der pensioneres. Ved midten af århundredet vil den samlede befolkning mellem 15(!) og 65 bestå af cirka det antal personer i den arbejdsdygtige alder som i dag er på overførselsindkomst, under uddannelse eller ansat i den offentlige sektor. Men af disse vil en stor del fornuftigvis emigrere til Amerika eller Australien, en stor del vil være funktionelle analfabeter, (som har bestået deres eksamen i velfærdsamfundets taberfabrik og derfor reelt er uarbejdsdygtige), en (meget) stor del vil være muslimer i (også geografisk) udgrænsede og uproduktive parallelsamfund, en stor del vil være parkeret i den offentlige sektor osv. Dog vil der være forskelle. I f.eks. Danmark er de demografiske data endnu ikke helt så katastrofale: Vi ville kunne overleve på en nedsat levefod ved en 75% reduktion af den offentlige sektor, en arbejdsuge på 50 timer og en pensionsalder på 80! Og i løbet af et par generationer kunne vi måske opnå et uddannelsesniveau, som muliggør samme lønniveau som de langt bedre uddannede kinesere og indere. Men Grækenland, Italien, Spanien og Portugal, Belgien osv. er de facto uden håb de kommende 100 år. Disse lande har en fertilitet på omkring 1,2, arbejdstyrken rasler allerede ned og i løbet af et par generationer vil (den ikke-muslimske) befolkning være halveret! Det samme gælder de baltiske lande, Rusland, Ukraine, Belgien osv. Ruslands befolkningstal falder nu med en million om året og selvom kun hver syvende russer er muslim, er hver anden nyfødt det. Om kun år vi der være muslimsk flertal i Rusland. Det er fakta, som det allerede nu er for sent at ændre væsentligt ved. Demografiske tendenser tager 2-3 generationer at vende. (På samme vis tager det 4-5 generationer at skabe befolkninger med en vis åndelig dannelse. Åndløsheden kan, som vi har set, skabes på en enkelt.) Omvæltningen vil være langt kraftigere end den, som blev fremkaldt af den sorte død. Den Europæiske katastrofes omfang kan ganske enkelt ikke overdrives og sammenlignes vel bedst med inkarigets implosion efter Pizarros ankomst i I år 2050 vil Sydeuropa militært ikke engang være i stand til at sikre sit eget territorium. Dels har man ikke råd, og dels er der ingen (ikke-muslimsk) ungdom at rekruttere soldaterne fra. Dog vil intet forhindre enkeltlande, eller en gruppe af lande, i at isolere sig og sikre deres egen TIDEHVERV 26

3 overlevelse. Det kræver såmænd bare, at kirken genskabes som kristen, at folket vender tilbage til kirken( og de kristne kætterier), at den suveræne nationalstat genskabes, at der effektueres et 100% stop for muslimsk indvandring, at det boglige og borgerlige dannelsesideal genskabes, at man genindfører sikre og velbevogtede grænser, og at velfærdsstaten afskaffes, således at familien, fertiliteten, den personlige frihed og den økonomiske liberalisme genskabes. Alt sammen ting som et folk kan beslutte sig til, og som de fleste anså som selvfølgelige værdier indtil det moderne sammenbrud omkring Ligesom korsfarerstaterne i mere end 200 år lå som befriede kristne oaser midt i de muslimsk besatte områder, og som også det moderne Israel i dag (så længe det varer) blomstrer midt i ørkenen, således kan der også i fremtiden eksistere svage, men levedygtige kristne nationalstater i et nedsmeltet Europa. Da de europæiske folk opstod, skete det helt bevidst med det gammeltestamentlige Israel som forbillede. På lignende vis er Israel i dag det eneste vestlige land, som har modet til, også officielt, at forstå sig som hjemstavn for et bestemt folk, defineret af religion og historie. Alle andre end jøder er gæster i landet. Sådan forstår grundloven ganske vist også det kristne Danmark, men menneskerettighederne forbyder det, og den ledende elite ignorerer det. Skal de europæiske lande genskabes, vil det atter være med Israel som forbillede. Mennesket er skabt til frihed, og derfor findes der heller ikke for nationer nogen historisk nødvendighed eller uomgængelig skæbne. Selv i det dybeste forfald kan et menneske omvende sig, og selv i den sløveste apati kan en nation beslutte sig for at tage sin skæbne i egen hånd. Nu er der jo blot lige aktuelt en lille forhindring: Der er stort set samme mulighed for, at det tillades et land som Danmark at forlade EU og genskabe sin suverænitet, som at USSR i 1950 ville have imødekommet en høflig anmodning fra Armenien. Reelt vil vor tids danskere kun få mod til at genskabe suveræniteten i ly af EU s opløsning. Dvs. i ly af Tysklands genskabelse. Og her er vi tilbage ved det halvt afsindige håb, denne artikel blev indledt med. Vi har nu Sarkozys (og Merkels) ord for, at EU vil bryde sammen, hvis Euroen gør det. Og det gør den. Om dødsattesten bliver skrevet i 2011 eller 2012 er svært at sige, men Euroen er allerede død og holdes kun kunstigt åndende i en respirator. Det er gået nøjagtig som Milton Friedman fastslog i 1998: Euroen vil bryde sammen ved den første økonomiske krise. Hvad der for 10 år siden kun var synligt for landsbytosser, nationalkonservative og håbløse romantikere og så lige en håndfuld amerikanske nobelpristagere nemlig at den fælles europæiske valuta er en dødfødt skabning, kreeret i hovederne på gale idealister uden den ringeste føling med almindelig sund fornuft, det er nu blevet synligt for stort set alle, der gider se i den retning. Hvem husker ikke hele den danske politiske, økonomiske og erhvervsmæssige elites hån og foragt over for enhver, der var imod europrojektet? En fælles valuta var, fik vi at vide, det eneste fornuftige, og det ville være en økonomisk katastrofe at stå uden for. Således sagde stort set alle de eksperter, som får deres statslige professorgager for at have styr på nationaløkonomi. Euroen var, mente man, en realpolitisk nødvendighed. Som allerede Tyskland under Bismarch og England under Disraeli så klart demonstrerede, så findes der imidlertid intet så urealistisk og verdensfjernt som realpolitik. Kun politik bundet i metafysiske, æstetiske og moralske idealer og følelser kan fungere i den reale verden, thi den reale verden er jo ikke en gudløs ørken, men en gudsskabt verden fuld af metafysik, æstetik, følelser og moral. Ellers ender det i Disraelis imperiefantasier eller Ludendorffs feberdrømme om lebensraum og vernichtung. Realpolitisk og vanvittigt på én gang. Som Chesterton så rigtigt formulerede det, så er det første, man mister, når man bliver ateist, den sunde fornuft. Fordi Gud findes, og mennesket er skabt til Ham og med sans for det gode, det sande og det skønne, derfor er der intet mere urealistisk, verdensfjernt og farligt end et mekanisk og rent rationelt verdenssyn. (Et realpolitisk menneskesyn fører f.eks. naturnødvendigt til eutanasi og folkeopdragelse). Men hvem husker ikke Uffe Ellemans, Marianne Jelveds, Hans Engels og Anders Foghs hån over for enhver, der ikke forstod deres realpolitik? Enhver modstander var en fanatiker, som nægtede at lytte til den objektive videnskab. Og i den samlede statsstøttede danske presse blev det fremstillet på samme måde. Ja, selv de fleste af modstanderne hoppede på bedraget og så sig selv som nogle, der var villige til at betale en pris for at bevare den nationale suverænitet. Vel hørte man allerede dengang amerikanske økonomer advare mod projektet, men de var jo neoliberale Reagantilhængere. Som nævnt f.eks. Milton Friedman. Det farligste ved Euroen var, hævdede Friedman, at man modsat tidligere, lige så skøre, møntunioner denne gang valgte at låse landene sammen og derefter smide nøglen væk. Det er den perfekte opskrift på en økonomisk og social katastrofe, påpegede Friedman Euroen er et stykke ideologisk planøkonomi, men al erfaring viser, at økonomien fungerer bedst, når staten helt undlader at føre økonomisk politik og blot sikrer friheden. Staten skal sikre frihed, lov og orden og lighed for loven. I det 19. århundrede varede økonomiske kriser kun få måneder, og hver gang kom landene stærkere ud af krisen, thi dengang prøvede regeringerne ikke at forebygge eller helbrede kriserne! Ikke engang valutakursen eller renten forsøgte man dengang at påvirke, thi valutaen var bundet til guldet. Det TIDEHVERV 27

4 tyvende århundrede var derimod, også i vesten, planøkonomiens århundrede og bl.a. derfor også de økonomiske og sociale krisers århundrede. Der er i historien løb gjort mange forsøg på at skabe valutaunioner uden samtidig at have et fælles statsbudget, et fælles sprog, nogenlunde fælles forretningsmentalitet osv. De har alle lidt skibbrud. Fælles valuta betyder fælles renteniveau, hvilken igen betyder, at intet medlemsland, før det er for sent, straffes for at føre en uansvarlig økonomisk politik og ingen midler har til at bøde på det, når det først er sket. Uden Euroen var renten i Sydeuropa steget i takt med statsunderskuddene, inflationen ville være vokset, valutaen devalueret og gælden relativt reduceret tilsvarende. En ganske usund og socialt destabiliserende økonomisk politik som stjæler fra opsparere og belønner gældsætning, men ikke desto mindre den man i Sydeuropa har praktiseret i årtier, og som afspejler den sydeuropæiske mentalitet og befolkningens syn på staten. Med Euroen kunne såvel regeringer som privatpersoner og banker i stedet låne ubegrænset, uden at renten steg. Man kunne gældsætte ubehersket, da långiverne jo var blevet overbevist om, at Tyskland hæfter solidarisk for gælden. De tyske pensionsopsparere blev set som kautionister for ethvert græsk, spansk, italiensk og portugisisk lån, hvad enten det gik til staterne eller til at pumpe endnu flere tomme kalorier i boligmarkedet. Og der var altid nye lån til rådighed, når renterne af de gamle skulle betales. Velstanden skabte så tilmed et udgiftsniveau, som betød, at stort set al industriproduktion flyttede bort fra især Grækenland, Portugal og Spanien. Hvad skal man også med fabrikker, når befolkningen bliver rig på offentlig ansættelse, pensioner til alle 55-årige og husenes friværdier? Det er nationaløkonomi forvandlet til pyramidespil med ubegrænset bankkredit. Et spil som i tyve år, fra 1987 til 2007 kørte uhæmmet i det meste af den vestlige verden også i USA, England og Danmark medens vores industrier og realøkonomi forsvandt til Kina. Men pyramidespillet nåede altså helt groteske dimensioner i det sydlige Europa. Som i ethvert pyramidespil måtte tvivlen imidlertid melde sig på et tidspunkt. Det er foreløbig sket i Grækenland og i Irland, men vil snart også ske i Spanien, Portugal, Italien, Belgien osv. Ikke engang England eller Frankrig er sikre. Selv en lille rentestigning vil gøre også de store EU-lande (og deres boligejere) insolvente. Og på grund af Euroen er der denne gang ingen mulighed for at nedskrive gælden via devalueringer. Statsgælden i f.eks. Grækenland er nu på 115 % af BNP og det løbende statsunderskud på 13% af BNP. Og da BNP falder på grund af krisen, bliver gælden relativt større, skatteindtægterne mindre, det årlige underskud større, BNP falder yderligere osv. Spiralen vil fortsætte, indtil vælgerne entydigt siger stop, og Grækenland meddeler, at landet træder ud af Euroen og opgiver at betale sine kreditorer, dvs. især tyske og franske banker. Derefter vil landene falde som dominobrikker. (Hvis altså ikke Tyskland trækker sig først og overlader euroen til Sydeuropa.) Der findes et fortilfælde. I 1990erne bandt Argentina sin valuta uigenkaldeligt fast til Dollaren. Det var en stor succes, så længe det varede! Dollarlånene var billige, og pyramidespillet fungerede. Lige indtil det ikke fungerede mere! Til sidst blev den sociale uro så stor, at Argentinas regering meddelte, at den ophævede dollarbindingen. Det skabte så imidlertid det problem, at gælden blev mangedoblet, da den var i dollars, og Argentinas egen valuta blev devalueret. Men det fik så ganske enkelt Argentinas regering til at meddele, at den tvangskonverterede dollarlånene til lokal valuta til en lav kurs. Tabet måtte de udenlandske banker selv bære. En række europæiske lande bliver nødt til at gøre det samme: genindføre egen valuta, tvangskonvertere lånene til den og så devaluere valutaen uhæmmet, så lånene(og alle pensionsopsparingerne) forsvinder. Det vil så gøre en række tyske banker insolvente, og Tyskland vil igen bruge de fremtidige skatteborgeres penge til at redde de nuværende bankaktionærer. Selv Tyskland er nu et kleptokrati. Mange tror, at EU ikke vil tillade Euroens sammenbrud. Som om politikere kan bestemme over økonomiske realiteter! De kan højest udsætte sammenbruddet og derved gøre braget så meget desto større. Ordet kredit kommer af det latinske credere(tillid), og lige præcis tillid er europæiske politikere ude af stand til at skabe. Sagen er, at om de gældsatte så fik 100 år, ville de aldrig kunne betale gælden tilbage. Unge mennesker kan optage stor gæld, fordi de har mange år til at betale, og lande med unge befolkninger kan optage stor gæld, da der i fremtiden bliver flere til at bære byrden. Derfor er USA stadig solvent, selvom USA s statsgæld udgør næsten lige så stor del af BNP som den græske. Sagen i Europa er imidlertid, at i løbet af få år forsvinder halvdelen af den arbejdsduelige befolkning. Om fyrre år vil den samlede arbejdsstyrke som sagt bestå af cirka det antal, som i dag er under uddannelse eller ansat i den offentlige sektor. Og de vil tilmed være langt dårligere (ud)dannede, og have langt dårligere moral, end kinesere og indere. Der findes som nævnt en metode, hvormed en stat kan få al gæld til at forsvinde som dug for solen. Det var den metode, Tyskland og Frankrig brugte så flittigt i 1920erne, og hvorved deres ubetalelige krigsgæld forsvandt: At lade seddelpressen køre og udhule gælden gennem inflation. Det samme vil i løbet af få år ske i USA, som for tiden er et kleptokrati, styret af investeringsbankerne. Men inflation som løsning ikke blot strider mod Euro-traktaten, det strider også mod den tyske forfatning og vil være politisk umuligt i Tyskland. Inflation får jo også alle pensionsopsparinger til at forsvinde. Den løsning kan landene kun vælge enkeltvis og uden for Euroen. Selv om de ville, har da heller ikke engang tyskerne råd til at red- TIDEHVERV 28

5 de Euroen ved at påtage sig de fattige landes gældsforpligtigelser. Thi også Tyskland har på grund af genforeningen en national gæld lige på grænsen til, hvad det er muligt at tilbagebetale(80 % af BNP), og vil for hvert år have færre arbejdsduelige mennesker til at betale af på gælden. Tyskland vil selv miste sin kreditværdighed, hvis de kautionerer for andre. Da Angela Merkel tilbage i maj skulle overtale rigsdagen i Berlin til at kautionere for Grækenland, sagde hun: Scheitert der Euro, scheitert Europa. Har Merkel og Sarkozy mon ret denne ene gang? Vil Euroens død give Danmark en chance? Jeg er bange for, at det ikke sker. Man kan jo også forestille sig, at EU bliver ideologisk endnu mere totalitært i takt med, at økonomien bryder sammen. Eller man kan forestille sig alle mulige uhyggelige ting, når et gudløst Tyskland endnu engang rejser sig på et gudløst og forarmet europæisk kontinent. Men håbe kan man da. Også på vej til skafottet kan man glæde sig over de små solglimt mellem skyerne. Claus Thomas Nielsen Jesper Bacher: Salige er I, når man forfølger jer Og tage de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn! Dem bringer det ej gavn, Guds rige vi beholder Kristenforfølgelserne skriger til himlen. Der bliver de sikkert hørt, men tingenes tilstand burde også give genlyd i verden og ikke mindst i alle kirker. Statistikken taler sit tydelige og beskæmmende sprog. 75 procent af de drab, som er religiøst motiverede, går ud over kristne. Kristne udsættes for en eller anden form for chikane i to tredjedele af verdens lande og indtager dermed den smertelige førsteplads som verdens mest forfulgte religiøse gruppe. Kristne lider under allehånde overgreb og chikane, bortførelser, overfald og mord. Der gives et sandt rædselskabinet af forbryderisk fremfærd mod kristenmennesker fra vores samtid. Som folkekirkekristen kan man godt stå lidt fremmed over for de nytestamentlige tekster, der beretter om forfølgelse af den unge kirke, men de taler ind i mange kristnes virkelighed. Det er især muslimske lande, som fylder i den mørke superliga af kristenforfølgende nationer. Undertrykkelsen er sine steder lovfæstet og håndhæves af myndighederne, men den kan også foregå på privat initiativ med myndighedernes stiltiende billigelse og uofficielle accept. Hvis der endelig gribes ind i forhold til overgrebene mod de kristne, er indsatsen ofte halvhjertet og ineffektiv. De kristnes blotte tilstedeværelse kan være forbundet med risiko, og en almindelig trosytring kan hurtigt udlægges som en provokation, der kalder på straf for slet ikke at tale om evangelisering og missionsvirksomhed. I Pakistan bliver de igen og igen udsat for alvorlige overgreb. Et hjerteskærende eksempel fra juni sidste år handler om en 11-årig dreng, som var sendt i byen efter vaskepulver, men butiksindehaveren nægtede at sælge til den kristne dreng. Bagefter kom en muslimsk leder med en flok tilhængere til hjemmet og anklagede drengen for forhånelse af Muhammed. Da moderen protesterede, blev hun og hendes fire børn straks slået ihjel. Efter udåden foretog myndighederne sig intet af frygt for den lokale leder. Det er også i Pakistan, man finder den blasfemilov, som hjemler dødsstraf for fornærmelse af profeten, og i efteråret skete det for første gang, at en kvinde blev idømt denne straf. Hendes formastelighed bestod angiveligt i, at hun i en diskussion med en gruppe muslimske kvinder havde anført, at Jesus var død for at sone verdens synd, men hvad havde Muhammed gjort for dem? I Iran risikerer man dødsstraf for at forlade islam og blive kristen, ligesom det er tilfældet i Saudi-Arabien, hvor der også er strengt forbud mod anden religion i det offentlige rum end wahabitisk islam. Ørkenstaten tåler ingen kirkebygninger, og censur henviser Bibelen til det sorte marked. I 2006 blev en afghansk mand anklaget for at konvertere til kristendommen og forlangt henrettet af den stedlige anklagemyndighed, der stemplede ham som en kræftsygdom. De kristne i Irak er efterhånden også blevet jaget vildt. Under aftenmessen i en syrisk-katolsk kirke i det centrale Bagdad mistede mindst 58 mennesker livet den 31. oktober i fjor, da menigheden blev angrebet af al-qaeda-terroister. Under massakren forsømte gerningsmændene ikke at minde deres ofre om, at mens Allahs håndgange mænd kom i himlen, var helvede den sikre endestation for de kristne. Også i mere moderate muslimske lande er den gal. I Indonesien skal man ikke regne med, at politiet griber ind, når islamiske militante har set sig ond på en kirke. I Algeriet kan man få op til fem års fængsel for at opfordre en muslim til at blive kristen. I Ægypten oplever de kristne, mestendels de såkaldte koptere, jævnligt bortførelse af unge piger, som bliver voldtaget og forsøgt tvangsislamiseret samt drab, chikane og trusler, ikke mindst mod konvertitter fra is- TIDEHVERV 29

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Vær ikke bange. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Vær ikke bange. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Vær ikke bange Tillæg til serien Det lover jeg dig ; om forfølgelse Mål: Børn hører, hvordan andre børn i verden lider pga. deres tro på Jesus. De opmuntres til ikke at være bange og ikke at give op, selvom

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 12. januar 2015 Kontor: Sikkerhed og Forebyggelseskontoret

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere