TIDEHVERV. Nr årgang - Februar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIDEHVERV. Nr. 2-85. årgang - Februar 2011"

Transkript

1 TIDEHVERV Nr årgang - Februar 2011 INDHOLD: Claus Thomas Nielsen: Er der en bedemand til stede? Jesper Bacher: Salige er I, når man forfølger jer...29 Katrine Winkel Holm: Karen Blixen og Sigrid Undset: Den æstetiske nihilist og den kristne realist...31 Konservativ...38 Peter Neerup Buhl: Den bristede nationale tråd...39 Søren Krarup: Fra dagbogen...45 Christian Langballe: Om troens vidnesbyrd...46 Er der en bedemand til stede? Det er nu uundgåeligt, at fantasivalutaen Euroen i sin nuværende form afgår ved døden i 2011 eller De samme mekanismer som fik bankerne til at kollapse i 2008, vil få en række gældsatte eurolande til at kollapse. Og denne gang vil det ikke være muligt at finde en pengekasse stor nok til at redde dem. Endnu engang vil det vise sig, at når politikere forsøger at føre økonomisk politik, så fører det uundgåeligt til katastrofer. Kun frihed bringer velstand. I et frit marked ville ingen have givet næsten rentefrie lån til et insolvent Grækenland, et insolvent Spanien, et insolvent Italien osv. Men nu tvang politikernes planøkonomi långiverne til at handle, som om der ingen forskel er på Hamborg og Piræus. Og da bluffet blev afsløret, var det for sent. Troen på politisk styring af økonomien er blot endnu et eksempel på, hvad der, sker når det gudløse menneske sætter sig i Guds sted. Så får vi social ingeniørkunst, nationaløkonomisk ingeniørkunst, pædagogisk ingeniørkunst og psykologisk ingeniørkunst. Den sociale ingeniørkunst ødelægger folket, den psykologiske ingeniørkunst ødelægger mennesket, den pædagogiske ingeniørkunst ødelægger dannelsen, og den økonomiske ingeniørkunst ødelægger økonomien. Kun inflation kunne få gælden i dele af Eurozonen til at forsvinde, men det forhindrer såvel Euroen som den tyske forfatning. Som den engelske økonom Ambrose Evans-Pritchard skrev i The Daily Telegraph for nogle uger siden: The eurozone is in bad need of an undertaker. Euroen er de facto allerede død, og spørgsmålet er alene, om dens begravelse bliver en velordnet bedemandsforretning eller om det ender i kaos. Vil den blive delt i to, vil enkeltlande forlade den, eller vil alle lande forlade den simultant? Og hvad vil der så ske med EU i det hele taget? Kunne vi være så heldige, at Euroens sammenbrud også vil være begyndelsen til enden på den europæiske elites tota- TIDEHVERV 25

2 litære og planøkonomiske ambitioner? Ja, ifølge den franske præsident kunne det meget vel være tilfældet. I sin nytårstale til det franske folk udtalte Sarkozy, med rynket pande og alvorstung stemme nemlig disse ord, som er fulde af lys og håb for de tilbageværende frihedselskende europæere: Tro ikke, kære landsmænd, på dem, der foreslår, at vi skal forlade euroen. Afslutningen på euroen vil være afslutningen på Europa [EU]. Jeg vil kæmpe med al min styrke imod dette skridt tilbage. Det vil demontere 60 års europæisk opbygning. Noget mere løfterigt budskab har der ikke lydt fra en statsleder, siden Gorbatjov beordrede de russiske tropper i Østtyskland til at blive på kasernerne. Nu er der sådan generelt ingen grund til at tro, at en europæisk statsleder og da især ikke en fransk ved hvad han taler om eller overhovedet bekymrer sig om ordenes forbindelse til en eventuel virkelighed. Og jeg er i det hele knap så optimistisk som Sarkozy. Jeg er bange for, at det, også efter Euroens kollaps, i bedste fald vil tage årtier, før Europas befolkninger begynder at besinde sig på virkeligheden og krænge den totale barnepigestat og dens ridefogeder af sine skuldre. Men korrekt er det, at Euroens kollaps kan blive et symbolskt vendepunkt, som, hvis vi er heldige, kan blive begyndelsen på den lange vej mod nedbrydningen af det europæiske babelstårn. I lykkeligste fald kan Sarkozy virkelig få ret: La fin de l euro serait la fin de l Europe[EU]. Nu må man endelig ikke misforstå denne artikel i retning af, at jeg skulle mene, at der er andet end et mirakel, som kan redde Europa fra undergangen. Thi det er der ikke. EU eller ej, så er Europa fanget i en dødsspiral og raser for hvert år hurtigere mod bunden. Det gælder moralsk, det gælder demografisk, det gælder magtpolitisk, det gælder dannelsesmæssigt, det gælder kulturelt, og det gælder økonomisk. Europa og dets nationer var kristendommen, og kristendommen var Europa. Så naturligvis må Europa og dets nationer forsvinde, når Den hellige Ånd i sin retfærdighed vælger at straffe sin førstefødte og blæse videre til andre kontinenter. Kristendommen skabte med sine kreative kætterier som trofast følgesvend den europæiske familie, nationalstaten, individualismen, det slavefrie samfund, den litterært dannede bonde- og proletarstand, videnskaben, den høviske kærlighed, lighed for loven, den dynamiske kapitalisme osv. osv. Alle disse ting var produkter af middelalderens kristne enhedskultur, og naturligvis vil disse ting kun leve videre i de egne af kloden, hvor befolkningerne fortsat henter deres åndelige næring ved Herrens Bord. Formentlig i USA, formentlig i Sydamerika og muligvis i Kina og Afrika. Resten af verden er ved at vænne sig til at se på Europa på samme måde, som vi for år tilbage så på korrumperede og kaotiske mellemamerikanske bananrepublikker. Det er alt sammen sildesalat, store ord og oppustethed. Vi er til grin, og de eneste, som har svært ved at se det, er europæerne selv. At se de europæiske statsledere til højtidelige ministerrådsmøder udtale sig om internationale spørgsmål, er som at se en senil konge regere over de riger, han for længst har mistet kontrollen med. Ingen tager dem længere alvorligt. I Europa har den gennemsnitlige fertilitet i årevis ligget på cirka 1,4 (inklusiv den høje muslimske) og ifølge UNWPP (United Nations World Population Prospects) og EU-kommissionens eget statistiske kontor, EUROSTAT, kommer der(inklusiv indvandrere) allerede nu kun en europæer i den arbejdsdygtige alder for hver to der pensioneres. Ved midten af århundredet vil den samlede befolkning mellem 15(!) og 65 bestå af cirka det antal personer i den arbejdsdygtige alder som i dag er på overførselsindkomst, under uddannelse eller ansat i den offentlige sektor. Men af disse vil en stor del fornuftigvis emigrere til Amerika eller Australien, en stor del vil være funktionelle analfabeter, (som har bestået deres eksamen i velfærdsamfundets taberfabrik og derfor reelt er uarbejdsdygtige), en (meget) stor del vil være muslimer i (også geografisk) udgrænsede og uproduktive parallelsamfund, en stor del vil være parkeret i den offentlige sektor osv. Dog vil der være forskelle. I f.eks. Danmark er de demografiske data endnu ikke helt så katastrofale: Vi ville kunne overleve på en nedsat levefod ved en 75% reduktion af den offentlige sektor, en arbejdsuge på 50 timer og en pensionsalder på 80! Og i løbet af et par generationer kunne vi måske opnå et uddannelsesniveau, som muliggør samme lønniveau som de langt bedre uddannede kinesere og indere. Men Grækenland, Italien, Spanien og Portugal, Belgien osv. er de facto uden håb de kommende 100 år. Disse lande har en fertilitet på omkring 1,2, arbejdstyrken rasler allerede ned og i løbet af et par generationer vil (den ikke-muslimske) befolkning være halveret! Det samme gælder de baltiske lande, Rusland, Ukraine, Belgien osv. Ruslands befolkningstal falder nu med en million om året og selvom kun hver syvende russer er muslim, er hver anden nyfødt det. Om kun år vi der være muslimsk flertal i Rusland. Det er fakta, som det allerede nu er for sent at ændre væsentligt ved. Demografiske tendenser tager 2-3 generationer at vende. (På samme vis tager det 4-5 generationer at skabe befolkninger med en vis åndelig dannelse. Åndløsheden kan, som vi har set, skabes på en enkelt.) Omvæltningen vil være langt kraftigere end den, som blev fremkaldt af den sorte død. Den Europæiske katastrofes omfang kan ganske enkelt ikke overdrives og sammenlignes vel bedst med inkarigets implosion efter Pizarros ankomst i I år 2050 vil Sydeuropa militært ikke engang være i stand til at sikre sit eget territorium. Dels har man ikke råd, og dels er der ingen (ikke-muslimsk) ungdom at rekruttere soldaterne fra. Dog vil intet forhindre enkeltlande, eller en gruppe af lande, i at isolere sig og sikre deres egen TIDEHVERV 26

3 overlevelse. Det kræver såmænd bare, at kirken genskabes som kristen, at folket vender tilbage til kirken( og de kristne kætterier), at den suveræne nationalstat genskabes, at der effektueres et 100% stop for muslimsk indvandring, at det boglige og borgerlige dannelsesideal genskabes, at man genindfører sikre og velbevogtede grænser, og at velfærdsstaten afskaffes, således at familien, fertiliteten, den personlige frihed og den økonomiske liberalisme genskabes. Alt sammen ting som et folk kan beslutte sig til, og som de fleste anså som selvfølgelige værdier indtil det moderne sammenbrud omkring Ligesom korsfarerstaterne i mere end 200 år lå som befriede kristne oaser midt i de muslimsk besatte områder, og som også det moderne Israel i dag (så længe det varer) blomstrer midt i ørkenen, således kan der også i fremtiden eksistere svage, men levedygtige kristne nationalstater i et nedsmeltet Europa. Da de europæiske folk opstod, skete det helt bevidst med det gammeltestamentlige Israel som forbillede. På lignende vis er Israel i dag det eneste vestlige land, som har modet til, også officielt, at forstå sig som hjemstavn for et bestemt folk, defineret af religion og historie. Alle andre end jøder er gæster i landet. Sådan forstår grundloven ganske vist også det kristne Danmark, men menneskerettighederne forbyder det, og den ledende elite ignorerer det. Skal de europæiske lande genskabes, vil det atter være med Israel som forbillede. Mennesket er skabt til frihed, og derfor findes der heller ikke for nationer nogen historisk nødvendighed eller uomgængelig skæbne. Selv i det dybeste forfald kan et menneske omvende sig, og selv i den sløveste apati kan en nation beslutte sig for at tage sin skæbne i egen hånd. Nu er der jo blot lige aktuelt en lille forhindring: Der er stort set samme mulighed for, at det tillades et land som Danmark at forlade EU og genskabe sin suverænitet, som at USSR i 1950 ville have imødekommet en høflig anmodning fra Armenien. Reelt vil vor tids danskere kun få mod til at genskabe suveræniteten i ly af EU s opløsning. Dvs. i ly af Tysklands genskabelse. Og her er vi tilbage ved det halvt afsindige håb, denne artikel blev indledt med. Vi har nu Sarkozys (og Merkels) ord for, at EU vil bryde sammen, hvis Euroen gør det. Og det gør den. Om dødsattesten bliver skrevet i 2011 eller 2012 er svært at sige, men Euroen er allerede død og holdes kun kunstigt åndende i en respirator. Det er gået nøjagtig som Milton Friedman fastslog i 1998: Euroen vil bryde sammen ved den første økonomiske krise. Hvad der for 10 år siden kun var synligt for landsbytosser, nationalkonservative og håbløse romantikere og så lige en håndfuld amerikanske nobelpristagere nemlig at den fælles europæiske valuta er en dødfødt skabning, kreeret i hovederne på gale idealister uden den ringeste føling med almindelig sund fornuft, det er nu blevet synligt for stort set alle, der gider se i den retning. Hvem husker ikke hele den danske politiske, økonomiske og erhvervsmæssige elites hån og foragt over for enhver, der var imod europrojektet? En fælles valuta var, fik vi at vide, det eneste fornuftige, og det ville være en økonomisk katastrofe at stå uden for. Således sagde stort set alle de eksperter, som får deres statslige professorgager for at have styr på nationaløkonomi. Euroen var, mente man, en realpolitisk nødvendighed. Som allerede Tyskland under Bismarch og England under Disraeli så klart demonstrerede, så findes der imidlertid intet så urealistisk og verdensfjernt som realpolitik. Kun politik bundet i metafysiske, æstetiske og moralske idealer og følelser kan fungere i den reale verden, thi den reale verden er jo ikke en gudløs ørken, men en gudsskabt verden fuld af metafysik, æstetik, følelser og moral. Ellers ender det i Disraelis imperiefantasier eller Ludendorffs feberdrømme om lebensraum og vernichtung. Realpolitisk og vanvittigt på én gang. Som Chesterton så rigtigt formulerede det, så er det første, man mister, når man bliver ateist, den sunde fornuft. Fordi Gud findes, og mennesket er skabt til Ham og med sans for det gode, det sande og det skønne, derfor er der intet mere urealistisk, verdensfjernt og farligt end et mekanisk og rent rationelt verdenssyn. (Et realpolitisk menneskesyn fører f.eks. naturnødvendigt til eutanasi og folkeopdragelse). Men hvem husker ikke Uffe Ellemans, Marianne Jelveds, Hans Engels og Anders Foghs hån over for enhver, der ikke forstod deres realpolitik? Enhver modstander var en fanatiker, som nægtede at lytte til den objektive videnskab. Og i den samlede statsstøttede danske presse blev det fremstillet på samme måde. Ja, selv de fleste af modstanderne hoppede på bedraget og så sig selv som nogle, der var villige til at betale en pris for at bevare den nationale suverænitet. Vel hørte man allerede dengang amerikanske økonomer advare mod projektet, men de var jo neoliberale Reagantilhængere. Som nævnt f.eks. Milton Friedman. Det farligste ved Euroen var, hævdede Friedman, at man modsat tidligere, lige så skøre, møntunioner denne gang valgte at låse landene sammen og derefter smide nøglen væk. Det er den perfekte opskrift på en økonomisk og social katastrofe, påpegede Friedman Euroen er et stykke ideologisk planøkonomi, men al erfaring viser, at økonomien fungerer bedst, når staten helt undlader at føre økonomisk politik og blot sikrer friheden. Staten skal sikre frihed, lov og orden og lighed for loven. I det 19. århundrede varede økonomiske kriser kun få måneder, og hver gang kom landene stærkere ud af krisen, thi dengang prøvede regeringerne ikke at forebygge eller helbrede kriserne! Ikke engang valutakursen eller renten forsøgte man dengang at påvirke, thi valutaen var bundet til guldet. Det TIDEHVERV 27

4 tyvende århundrede var derimod, også i vesten, planøkonomiens århundrede og bl.a. derfor også de økonomiske og sociale krisers århundrede. Der er i historien løb gjort mange forsøg på at skabe valutaunioner uden samtidig at have et fælles statsbudget, et fælles sprog, nogenlunde fælles forretningsmentalitet osv. De har alle lidt skibbrud. Fælles valuta betyder fælles renteniveau, hvilken igen betyder, at intet medlemsland, før det er for sent, straffes for at føre en uansvarlig økonomisk politik og ingen midler har til at bøde på det, når det først er sket. Uden Euroen var renten i Sydeuropa steget i takt med statsunderskuddene, inflationen ville være vokset, valutaen devalueret og gælden relativt reduceret tilsvarende. En ganske usund og socialt destabiliserende økonomisk politik som stjæler fra opsparere og belønner gældsætning, men ikke desto mindre den man i Sydeuropa har praktiseret i årtier, og som afspejler den sydeuropæiske mentalitet og befolkningens syn på staten. Med Euroen kunne såvel regeringer som privatpersoner og banker i stedet låne ubegrænset, uden at renten steg. Man kunne gældsætte ubehersket, da långiverne jo var blevet overbevist om, at Tyskland hæfter solidarisk for gælden. De tyske pensionsopsparere blev set som kautionister for ethvert græsk, spansk, italiensk og portugisisk lån, hvad enten det gik til staterne eller til at pumpe endnu flere tomme kalorier i boligmarkedet. Og der var altid nye lån til rådighed, når renterne af de gamle skulle betales. Velstanden skabte så tilmed et udgiftsniveau, som betød, at stort set al industriproduktion flyttede bort fra især Grækenland, Portugal og Spanien. Hvad skal man også med fabrikker, når befolkningen bliver rig på offentlig ansættelse, pensioner til alle 55-årige og husenes friværdier? Det er nationaløkonomi forvandlet til pyramidespil med ubegrænset bankkredit. Et spil som i tyve år, fra 1987 til 2007 kørte uhæmmet i det meste af den vestlige verden også i USA, England og Danmark medens vores industrier og realøkonomi forsvandt til Kina. Men pyramidespillet nåede altså helt groteske dimensioner i det sydlige Europa. Som i ethvert pyramidespil måtte tvivlen imidlertid melde sig på et tidspunkt. Det er foreløbig sket i Grækenland og i Irland, men vil snart også ske i Spanien, Portugal, Italien, Belgien osv. Ikke engang England eller Frankrig er sikre. Selv en lille rentestigning vil gøre også de store EU-lande (og deres boligejere) insolvente. Og på grund af Euroen er der denne gang ingen mulighed for at nedskrive gælden via devalueringer. Statsgælden i f.eks. Grækenland er nu på 115 % af BNP og det løbende statsunderskud på 13% af BNP. Og da BNP falder på grund af krisen, bliver gælden relativt større, skatteindtægterne mindre, det årlige underskud større, BNP falder yderligere osv. Spiralen vil fortsætte, indtil vælgerne entydigt siger stop, og Grækenland meddeler, at landet træder ud af Euroen og opgiver at betale sine kreditorer, dvs. især tyske og franske banker. Derefter vil landene falde som dominobrikker. (Hvis altså ikke Tyskland trækker sig først og overlader euroen til Sydeuropa.) Der findes et fortilfælde. I 1990erne bandt Argentina sin valuta uigenkaldeligt fast til Dollaren. Det var en stor succes, så længe det varede! Dollarlånene var billige, og pyramidespillet fungerede. Lige indtil det ikke fungerede mere! Til sidst blev den sociale uro så stor, at Argentinas regering meddelte, at den ophævede dollarbindingen. Det skabte så imidlertid det problem, at gælden blev mangedoblet, da den var i dollars, og Argentinas egen valuta blev devalueret. Men det fik så ganske enkelt Argentinas regering til at meddele, at den tvangskonverterede dollarlånene til lokal valuta til en lav kurs. Tabet måtte de udenlandske banker selv bære. En række europæiske lande bliver nødt til at gøre det samme: genindføre egen valuta, tvangskonvertere lånene til den og så devaluere valutaen uhæmmet, så lånene(og alle pensionsopsparingerne) forsvinder. Det vil så gøre en række tyske banker insolvente, og Tyskland vil igen bruge de fremtidige skatteborgeres penge til at redde de nuværende bankaktionærer. Selv Tyskland er nu et kleptokrati. Mange tror, at EU ikke vil tillade Euroens sammenbrud. Som om politikere kan bestemme over økonomiske realiteter! De kan højest udsætte sammenbruddet og derved gøre braget så meget desto større. Ordet kredit kommer af det latinske credere(tillid), og lige præcis tillid er europæiske politikere ude af stand til at skabe. Sagen er, at om de gældsatte så fik 100 år, ville de aldrig kunne betale gælden tilbage. Unge mennesker kan optage stor gæld, fordi de har mange år til at betale, og lande med unge befolkninger kan optage stor gæld, da der i fremtiden bliver flere til at bære byrden. Derfor er USA stadig solvent, selvom USA s statsgæld udgør næsten lige så stor del af BNP som den græske. Sagen i Europa er imidlertid, at i løbet af få år forsvinder halvdelen af den arbejdsduelige befolkning. Om fyrre år vil den samlede arbejdsstyrke som sagt bestå af cirka det antal, som i dag er under uddannelse eller ansat i den offentlige sektor. Og de vil tilmed være langt dårligere (ud)dannede, og have langt dårligere moral, end kinesere og indere. Der findes som nævnt en metode, hvormed en stat kan få al gæld til at forsvinde som dug for solen. Det var den metode, Tyskland og Frankrig brugte så flittigt i 1920erne, og hvorved deres ubetalelige krigsgæld forsvandt: At lade seddelpressen køre og udhule gælden gennem inflation. Det samme vil i løbet af få år ske i USA, som for tiden er et kleptokrati, styret af investeringsbankerne. Men inflation som løsning ikke blot strider mod Euro-traktaten, det strider også mod den tyske forfatning og vil være politisk umuligt i Tyskland. Inflation får jo også alle pensionsopsparinger til at forsvinde. Den løsning kan landene kun vælge enkeltvis og uden for Euroen. Selv om de ville, har da heller ikke engang tyskerne råd til at red- TIDEHVERV 28

5 de Euroen ved at påtage sig de fattige landes gældsforpligtigelser. Thi også Tyskland har på grund af genforeningen en national gæld lige på grænsen til, hvad det er muligt at tilbagebetale(80 % af BNP), og vil for hvert år have færre arbejdsduelige mennesker til at betale af på gælden. Tyskland vil selv miste sin kreditværdighed, hvis de kautionerer for andre. Da Angela Merkel tilbage i maj skulle overtale rigsdagen i Berlin til at kautionere for Grækenland, sagde hun: Scheitert der Euro, scheitert Europa. Har Merkel og Sarkozy mon ret denne ene gang? Vil Euroens død give Danmark en chance? Jeg er bange for, at det ikke sker. Man kan jo også forestille sig, at EU bliver ideologisk endnu mere totalitært i takt med, at økonomien bryder sammen. Eller man kan forestille sig alle mulige uhyggelige ting, når et gudløst Tyskland endnu engang rejser sig på et gudløst og forarmet europæisk kontinent. Men håbe kan man da. Også på vej til skafottet kan man glæde sig over de små solglimt mellem skyerne. Claus Thomas Nielsen Jesper Bacher: Salige er I, når man forfølger jer Og tage de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn! Dem bringer det ej gavn, Guds rige vi beholder Kristenforfølgelserne skriger til himlen. Der bliver de sikkert hørt, men tingenes tilstand burde også give genlyd i verden og ikke mindst i alle kirker. Statistikken taler sit tydelige og beskæmmende sprog. 75 procent af de drab, som er religiøst motiverede, går ud over kristne. Kristne udsættes for en eller anden form for chikane i to tredjedele af verdens lande og indtager dermed den smertelige førsteplads som verdens mest forfulgte religiøse gruppe. Kristne lider under allehånde overgreb og chikane, bortførelser, overfald og mord. Der gives et sandt rædselskabinet af forbryderisk fremfærd mod kristenmennesker fra vores samtid. Som folkekirkekristen kan man godt stå lidt fremmed over for de nytestamentlige tekster, der beretter om forfølgelse af den unge kirke, men de taler ind i mange kristnes virkelighed. Det er især muslimske lande, som fylder i den mørke superliga af kristenforfølgende nationer. Undertrykkelsen er sine steder lovfæstet og håndhæves af myndighederne, men den kan også foregå på privat initiativ med myndighedernes stiltiende billigelse og uofficielle accept. Hvis der endelig gribes ind i forhold til overgrebene mod de kristne, er indsatsen ofte halvhjertet og ineffektiv. De kristnes blotte tilstedeværelse kan være forbundet med risiko, og en almindelig trosytring kan hurtigt udlægges som en provokation, der kalder på straf for slet ikke at tale om evangelisering og missionsvirksomhed. I Pakistan bliver de igen og igen udsat for alvorlige overgreb. Et hjerteskærende eksempel fra juni sidste år handler om en 11-årig dreng, som var sendt i byen efter vaskepulver, men butiksindehaveren nægtede at sælge til den kristne dreng. Bagefter kom en muslimsk leder med en flok tilhængere til hjemmet og anklagede drengen for forhånelse af Muhammed. Da moderen protesterede, blev hun og hendes fire børn straks slået ihjel. Efter udåden foretog myndighederne sig intet af frygt for den lokale leder. Det er også i Pakistan, man finder den blasfemilov, som hjemler dødsstraf for fornærmelse af profeten, og i efteråret skete det for første gang, at en kvinde blev idømt denne straf. Hendes formastelighed bestod angiveligt i, at hun i en diskussion med en gruppe muslimske kvinder havde anført, at Jesus var død for at sone verdens synd, men hvad havde Muhammed gjort for dem? I Iran risikerer man dødsstraf for at forlade islam og blive kristen, ligesom det er tilfældet i Saudi-Arabien, hvor der også er strengt forbud mod anden religion i det offentlige rum end wahabitisk islam. Ørkenstaten tåler ingen kirkebygninger, og censur henviser Bibelen til det sorte marked. I 2006 blev en afghansk mand anklaget for at konvertere til kristendommen og forlangt henrettet af den stedlige anklagemyndighed, der stemplede ham som en kræftsygdom. De kristne i Irak er efterhånden også blevet jaget vildt. Under aftenmessen i en syrisk-katolsk kirke i det centrale Bagdad mistede mindst 58 mennesker livet den 31. oktober i fjor, da menigheden blev angrebet af al-qaeda-terroister. Under massakren forsømte gerningsmændene ikke at minde deres ofre om, at mens Allahs håndgange mænd kom i himlen, var helvede den sikre endestation for de kristne. Også i mere moderate muslimske lande er den gal. I Indonesien skal man ikke regne med, at politiet griber ind, når islamiske militante har set sig ond på en kirke. I Algeriet kan man få op til fem års fængsel for at opfordre en muslim til at blive kristen. I Ægypten oplever de kristne, mestendels de såkaldte koptere, jævnligt bortførelse af unge piger, som bliver voldtaget og forsøgt tvangsislamiseret samt drab, chikane og trusler, ikke mindst mod konvertitter fra is- TIDEHVERV 29

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund

Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund 2 0 1 4 FUNDAMENTALISME Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund U g e 2 5 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Flemming Balvig DET VOLDSOMME SAMFUND. Om vold som problem og fængsel som løsning. Fortid og nutid. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Flemming Balvig DET VOLDSOMME SAMFUND. Om vold som problem og fængsel som løsning. Fortid og nutid. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Flemming Balvig Fortid og nutid BIND I DET VOLDSOMME SAMFUND Om vold som problem og fængsel som løsning Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN 87-574-9085-6 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2000 Det

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Er renterne steget for hurtigt?

Er renterne steget for hurtigt? Er renterne steget for hurtigt? Vi forventer højere renter på 12 måneders sigt, men vi ser også et tilbagefald på den korte bane efter de meget hurtige rentestigninger vi har set den sidste måned. Grunden,

Læs mere

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketinget Europaudvalget København, den 21. februar 2006 Sagsnr.: 3604 FVM 338 Folketingets Europaudvalg har d. 23. januar 2006 anmodet om besvarelse

Læs mere