Døden er en gåde. Vi ved ikke, hvad der sker efter livet. Gåden løses ikke i nærværende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Døden er en gåde. Vi ved ikke, hvad der sker efter livet. Gåden løses ikke i nærværende"

Transkript

1 Indledning Døden er en gåde. Vi ved ikke, hvad der sker efter livet. Gåden løses ikke i nærværende bog. Det er derimod meningen, at bogen skal oplyse om de mange problemer, der dukker op i forbindelse med et dødsfald, og besvare de mange spørgsmål. Døden er fortsat ikke et naturligt samtaleemne i Danmark, og vi finder, at der bør rådes bod på den usikkerhed, der følger heraf. Bogen er stilet til alle danskere, høj som lav, lærd såvel som læg. Den behandler mange praktiske emner, herunder reglerne for obduktioner og forskellene på de retsmedicinske og de lægevidenskabelige obduktioner. Hvilken hjælp kan man få fra socialrådgivere og bedemænd, hvad er de pårørendes rettigheder og roller. Vi vil dog ikke gå uden om religionen og har et afsnit om dette emne. Vi har også valgt at perspektivere døden ud over de håndgribelige regler og fakta. Således omhandler bogen også dødens psykologi: hvad sker der, når man får en dødsdom, hvad er en værdig død, skal børn være med til begravelser? Det historiske perspektiv behandles i kapitlet om fortidens begravelsesritualer, hvori der også er overvejelser om troens oprindelse. Sproget er bevidst gjort let læseligt, selv om forfatterne er akademikere. Vi føler, at vi er kommet rundt om alle emner og håber, at bogen også kan få udbredelse til sundhedsuddannelserne og i det hele taget medvirke til nedbrydning af blokeringen over for døden. Jørgen L. Thomsen Indledning 5

2

3 INDHOLD Indledning / 5 1. Livet spejlet i døden Omsorgen for den døde i historisk belysning / 11 Jesper L. Boldsen 2. Fra jord til jord / 25 Peter Mygind Leth og Martin Worm-Leonhard 3. Ligsyn og dødsattest / 37 Peter Thiis Knudsen 4. Den retsmedicinske obduktion / 47 Peter Thiis Knudsen 5. Forsikringsobduktioner / 57 Peter Thiis Knudsen 6. Hjernedød og organdonation / 63 Peter Thiis Knudsen 7. Livstestamenter / 71 Jørgen L. Thomsen 8. Identifikation og ekshumering / 77 Peter Thiis Knudsen 9. Undersøgelser på gerningsstedet / 95 Jørgen L. Thomsen INDHOLD 7

4 10. Når en udlænding dør i Danmark / 103 Birgitte Schmidt Astrup 11. Når en dansker dør i udlandet / 111 Birgitte Schmidt Astrup 12. Død på søen / 121 Birgitte Schmidt Astrup 13. Retsmedicinerens tanker om døden / 129 Jørgen L. Thomsen 14. Død på sygehuset. Sundhedslovens regler / 135 Niels Korsgaard og Ulrik Baandrup 15. Død uden for sygehuset / 143 Niels Korsgaard og Ulrik Baandrup 16. Hospitalsobduktion / 149 Ulrik Baandrup og Niels Korsgaard 17. Dagligdagen på en hospitalsafdeling for patologi / 159 Ulrik Baandrup og Niels Korsgaard 18. Beretninger fra en retsmedicinsk teknikers dagligdag / 167 Peter Knudsen og Tonny Hansen 19. Bedemandens arbejde, herunder om begravelse og ligbrænding / 181 Nils-Peter Holm 20. Døden og begravelsesskikke i evangelisk-luthersk kristendom, jødedom og islam / 193 Gabriella Dahm 21. Martinus og døden / 209 Ole Therkelsen 8 OM DØDEN

5 22. Når man får en dødsdom / 215 Susanne Ursula Larsen 23. Palliativ indsats til den døende lindring i den sidste tid / 223 Anette Damkier 24. Vi har mistet et barn / 237 Erik Hedelund 25. Dødens psykologi / 247 Louise Brückner Wiwe 26. Samtaler med pårørende/afsked med den døde / 269 Jørgen L. Thomsen 27. Dødens etik / 277 Jørgen L. Thomsen 28. Om arv og testamenter / 283 Hans Viggo Godsk Pedersen 29. Hjælp og støtte i en svær tid sygehussocialrådgiverens fagområde / 297 Astrid Skotte Lange og Lisbeth Langkilde 30. Dødsfald blandt misbrugere / 307 Jørgen L. Thomsen 31. Hvad dør vi af? / 317 Jørgen L. Thomsen Litteratur / 329 Forfattere / 332 Stikordsregister / 334 INDHOLD 9

6

7 Livet spejlet i døden Omsorgen for den døde i historisk belysning KAPitel 1 Jesper L. Boldsen

8 I en hule i det, der i dag er det nordlige Israel, har man fundet de første sikkert kendte menneskelige begravelser. De fandt sted for næsten år siden. De er dog formentlig ikke de ældste døderitualer, som er blevet afdækket arkæologisk. Det er lidt af en kunst at slutte sig tilbage fra spredte forstenede knogler og stenredskaber til forholdet mellem de mennesker, hvis rester og redskaber vi finder. Endnu vanskeligere er det at slutte et skridt længere tilbage og prøve at forstå de tanker og følelser, som handlingerne, hvis spor vi finder, er et udtryk for. På trods af det skal vi i dette kapitel prøve at følge de levendes forhold til de døde så langt tilbage som muligt, og i den beretning vil vi prøve på at nærme os spørgsmål om, hvordan døden er blevet opfattet gennem menneskehedens historie. For at gøre det må vi begive os ud på en rejse gennem tid og rum over mere end trekvart million år og fra Spanien til Israel med en enkelt afstikker til Afrika for næsten to millioner år siden. Den rituelle omsorg for den døde er et karaktertræk ved alle mennesker og er måske med til at definere os som mennesker i forhold til andre levende væsner. Vi vil formentlig aldrig blive i stand til at følge riterne omkring den døde og de tanker, der må være gået ind i dem tilbage til deres første oprindelse. Man kan foretage sig så mange ting med den døde krop, som ikke efterlader sig arkæologiske spor, som vi kan fortolke som dødeomsorg, selv om mange andre arkæologiske spor kan berette om, hvordan vore forfædre af hvilke vi i dag ville klassificere nogle som dyr og andre som mennesker har udviklet sig emotionelt, mentalt og socialt. Her vil vi koncentrere os om det udsagn, som de døde og deres lejring kan fortælle os om, hvordan de levende har spejlet sig i de døde og i døden. For at kunne følge med i denne beretning er det nødvendigt med et overblik over, hvad der er sket, siden vores forfædre blev mennesker, i den forstand vi bruger ordet i dag. Men det skal ikke alt sammen handle om en fjern fortid befolket med væsner, vi ikke engang er sikre på, vi ville kalde mennesker. Vi kommer også ind på dødekulten efter istiden, da vore umiddelbare forfædre genbefolkede Nordeuropa, blev bønder, opfandt metalteknologien, byggede byer og blev kristne. Vi slutter ved reformationen omkring 1530, hvor Danmark i det store og hele blev præget af den protestantiske kristendom, hvis forhold til døden nutidens præster og teologer kan belyse langt bedre end arkæologien. Da mennesket blev menneske Hvad er et menneske? Det er et på en gang såre enkelt og dybt kompliceret spørgsmål. I dag har vi ingen problemer med at se, hvem der i vor samtid er et 12 OM DØDEN

9 menneske, og hvad der ikke er det. For mindre end to hundrede år siden var det måske ikke så let, for var de sorte amerikanere, slaver af afrikansk afstamning, rigtige mennesker? Var de skabt af Gud som skabningens herre, eller var de for evigt sat på jorden som tjenende hænder for de rigtige mennesker de hvide af europæisk oprindelse? Og når vi går bagud i tiden, bliver spørgsmålet mere og mere kompliceret. Så lad os starte let: Biologisk set er chimpansen det væsen, der er nærmere beslægtet med mine læsere, mig og alle andre nulevende mennesker end med de menneskeaber, der befolker skovene i Centralafrika. Alle nutidens mennesker tilhører én utroligt homogen biologisk art, Homo sapiens. Men for at forstå det, der er sket, siden vi og chimpanserne havde fælles forfædre og spørgsmålet om, hvad der var mennesker, og hvad der ikke var det, derfor var ikke eksisterende må vi se udviklingen fra et evolutionært synspunkt. Her, hvor vi ikke skal beskæftige os med evolutionens mekanismer, men kun dens resultater, er det nok at vide, at evolution består i, at tiden går, ændringer indtræffer, og at det ikke er muligt at rulle disse ændringer tilbage, når de først er indtrådt. Menneskets og chimpansens evolutionære veje skiltes for mellem fem og syv millioner år siden, da det nordøstlige Afrika blev et savanneområde skilt fra de store skove i Centralafrika. Vi ved ikke meget om vores sidste fælles stamform, men kort tid efter at menneskelinjen var opstået, vandrede tobenede, menneskeabelignende væsner rundt på stepperne i Afrika. Biologisk set var disse væsner mennesker, men hvis vi kunne møde dem i dag, ville vi klassificere dem som dyr godt nok tobenede dyr, men det er høns jo også. Disse tobenede aber levede videre i Afrika. De blev gennem de følgende millioner år bedre og bedre til at gå på to ben, men mængden af rygproblemer, som moderne mennesker oplever, fortæller, at tilpasningen til den oprejste gang ikke er og var perfekt. Det var, selv om de første adskillige millioner af år af menneskelinjens evolution ikke så nogen vækst af hjernen, intelligente dyr; men dyr var de. De talte ikke sammen og havde nok heller ikke nogen tanker, de ville kunne have delt med hinanden. De levede på savannen, spiste, hvad de kunne finde af frugter, nødder, rødder og ådsler, og når de døde, blev de efterladt, hvor de faldt som ådsler på sletten. De var ikke væsner uden følelser, de følte sorg over at miste et medlem af flokken, men de havde ingen tanker om, hvad der skete med de døde, selv om de måske ikke ligefrem spiste dem; og efter en stund formentlig præget af en uhåndgribelig følelse af tab, gik de videre, måske med erindringen om et væsen, som de havde været knyttet til. Nogle af disse tobenede aber spiste hårde og seje plantedele, mens andre specialiserede sig i en lettere tyggelig kost. Man kan se det på deres tænder. Livet spejlet i døden KAPitel 1 13

10 Og sådan blev det mere eller mindre ved til for cirka to en halv million år siden. Pludselig begynder palæontologerne (fossiljægerne) og arkæologerne at finde sten, hvor de ikke skulle være og vel at mærke sten med karakteristiske afslag. Stenredskaber. Stenalderen var begyndt, de første mennesker i en ny betydning af ordet var opstået. Men ville vi kalde dem mennesker, hvis vi mødte dem på ferie i Afrika? Formentlig ikke. De havde ikke et sprog, der kunne oversættes til vores sprog, som alle nutidige sprog ellers kan, og uden et fælles sprog kan man ikke snakke sammen. Der er ingen tvivl om, at disse menneskers liv var langt mere kompliceret end deres forgængeres, de tobenede abers havde været. Hjernen var klart større, og de producerede stenredskaber, der havde en skønhed og symmetri, som har været med til at give dem identitet (fig. 1). Fig. 1. En Acheulien håndøkse fra Omo Valley i Østafrika. Disse redskaber har en æstetisk kvalitet, der har gjort dem egnede til at signalere identitet for dem, der leverede dem, og dem, der brugte dem. De forstod sig selv som dem, der lavede de rigtige, de smukke redskaber. Og det at have en selvforståelse som gruppe var formentlig kimen til, at enkeltindividerne fik en selvforståelse. Disse mennesker kunne måske tænke over, hvad der skete, når et medlem af gruppen døde, de kunne måske identificere sig med ham eller hende og må på et vist plan have kunnet kommunikere denne forståelse til deres fæller; men de begravede ikke deres døde, de gik bare videre ud over stepperne, selv om sorgen måske varede længere og var til stede ikke kun i den enkeltes hjerte, men også i gruppen som en kollektiv følelse af tab. Men uden tegn på begravelse og andre former for omsorg for den døde (som her Turkana-drengen, fig. 2) kan vi ikke få nogen præcis viden om disse menneskers tanker om livet og døden. På dette tidspunkt begyndte vores forfædre at vandre ud af Afrika, først gennem Mellemøsten og siden ud i både Asien og Europa. I Europa etablerede de dog først en permanent tilstedeværelse for en lille million år siden, men det, at et tropisk steppedyr på forholdsvis kort tid kunne finde sig tilrette i et Europa, præget af hyppige skift mellem kolde istider og kun milde mellemistider, viser, at de fra starten var i besiddelse af andre tilpasningsmekanismer, end andre dyr har og havde. På den samme tid etablerede mennesker sig under nogenlunde tilsvarende levevilkår også i Østasien. De bredte sig også ud over 14 OM DØDEN

11 det tropiske Sydøstasien, blandt andet til Indonesien, men her var de i stand til at klare sig med de midler, de havde med hjemme fra Afrika, uden at skulle opfinde tøj, hytter og ildsteder. Den store mangfoldighed For en lille million år siden blev menneskeheden splittet op i fire hovedgrene, som hver for sig skulle få selvstændige evolutionshistorier. De fire grene var formentlig ikke helt isolerede fra hinanden. Der var mindst et fællestræk i deres udviklingshistorier. Hjernen voksede, og alle fire grene producerede inden for de sidste år medlemmer, der havde moderne hjernestørrelser. Energimæssigt er hjernen et ekstremt dyrt organ. Selv om hjernen kun vejer omkring to procent af et voksent menneskes kropsvægt, så bruger den omkring en fjerdedel af alle de kalorier, kroppen forbrænder. Derfor kan man konkludere, at hjernen evolutionært set aldrig ville have vokset, hvis ikke den havde været en forudsætning for menneskers liv i såvel som uden for Afrika. Tilpasningen til det kølige klima, arbejdet med forbedrede red- Fig. 2. Turkana-drengen. Det tidligste næsten komplette menneskeskelet. Drengen blev år gammel, og han blev IKKE begravet, da han døde. Livet spejlet i døden KAPitel 1 15

12 skaber, planlagt jagt på store dyr, hytter og ild stillede store krav til menneskers mentale kapacitet, især i de kølige dele af den beboede verden, Europa og Østasien. Men hvorfor voksede hjernen så også i Sydøstasien og Afrika? Svaret må ligge i de mellemmenneskelige relationer. Samarbejde, arbejdsdeling mellem kønnene og opretholdelse af en form for etnisk identitet stillede stedse stigende krav til det enkelte menneskes evne til mentalt at rumme den komplekse verden, det levede i. De krav, som det stillede til hjernen, gav menneskene en evne til spejle sig selv i hinanden, tænke over relationerne inden for samfundet og reflektere over, hvad der var blevet af de fæller, der var gået bort. Evnen til at reflektere over det, der ikke er håndgribeligt, som relationen mellem en mand og hans afkom, og hvad der sker med dem, der går bort, har givet mennesker muligheder for at orientere sig og handle i et socialt og psykologisk rum, der er holdt sammen af usynlige og uhåndgribelige relatio- Fig. 3. Udgravning i Atapuerca-hulen i Spanien, stedet for fundet af de første tegn på systematiske dødsritualer kannibalisme. 16 OM DØDEN

13 ner og normer. Det er i sådanne rum, at menneskers opfattelse af det uerkendelige og dermed religionen er opstået. I begyndelsen var de religiøse verdensbilleder præget af den samme orden, som herskede i det samfund, de reflekterede, men hurtigt fik livets åndelige dimensioner deres egen dynamik, og selv om religionen altid må være knyttet til menneskers oplevelse af deres konkrete virkelighed, blev religionen et selvstændigt system, der kunne brede sig i omliggende samfund og derved komme til at skabe konflikter mellem den virkelighed, man oplevede i sin hverdag, og det verdensbillede, religionen skabte. 1 Hjernens vækst var imidlertid en langsom proces. Der har til alle tider været mennesker med større og mindre hjerne og i nutiden består der på individuelt plan ikke nogen klar sammenhæng mellem fx intelligens og hjernestørrelse; så fundet af enkelte forstenede kranier med en stor hjernekasse betyder ikke, at vi med det står over for resterne af et menneske, der har reflekteret over døden. Refleksionen er og var naturligvis en individuel, privat sag, men det er det åndelige miljø i samfundet, der gør det muligt for dets medlemmer at reflektere. Einstein var formentlig genial, men hvis han ikke havde stået på det åndelige fundament, som Newtons mekanik udgjorde, havde han aldrig fundet på relativitetsteorien. Den sociale og mentale kompleksitet, som betingede hjernens vækst, udmøntede sig ikke i dødsriter, som i øvrigt ikke kan eftervises arkæologisk før længe efter menneskehedens opsplitning i fire hovedgrene. De ældste fund, der kan fortolkes som tegn på systematiske ritualer med de døde, stammer fra Spanien og er ca år gamle (fig. 3). De knytter sig naturligvis til den europæiske gren af menneskeheden, den gruppe, der år senere blev til de mennesker, som vi kender som neandertalerne. Disse tidlige europæere begravede ikke deres døde i den forstand, som vi forstår begravelser i dag, de spiste dem formentlig. Cirka fem og tyve procent af de firs knogler, der er fundet i dette ældste lag i hulen, bærer præg af, at mennesker har behandlet dem på en måde, der er forenelig med, at de blev spist (fig. 4). Kannibalisme opfatter vi i dag som entydigt negativt, som et udtryk for despekt for den afdøde og måske endda et resultat af systematisk menneskejagt. Fig. 4. En kunstners opfattelse af den kannibalistiske adfærd hos menneskene fra Atapuerca et rituelt måltid? Livet spejlet i døden KAPitel 1 17

14 Sådan behøver det på ingen måde at have forholdt sig for disse mennesker fra det nuværende Nordspanien. Det forekommer sandsynligt, at gruppen har villet sikre de afdødes efterliv i samfundet ved at gøre dem til en del af de overlevende. Tanker, forestillinger og samspillet mellem mennesker efterlader sig ikke direkte arkæologiske spor, så forståelsen af disse fjerne ritualer må bero på en nutidig fortolkning. Denne fortolkning vil altid være hyllet i vor tids tanke- og forestillingsgods, men det er vanskeligt at forstå dette fund som andet end et tegn på, at de overlevende var optaget af, hvad der skulle ske med de døde, og at de derfor formentlig havde en forestilling om, at der var noget andet og mere end den håndgribelige verden, deres liv udspandt sig i. Det moderne menneske Det blev den afrikanske gren af menneskeheden, der i det lange løb kom til at spille den største rolle. Nutidens europæere har formentlig mindst 90 procent af deres gener fra den gren resten stammer så fra den europæiske gren, som vi lige har hørt lidt om. Det moderne menneske opstod, som hele menneskeheden gjorde det, i Afrika. Ligesom det moderne menneskes forfædre bredte det sig ud af Afrika, gennem Mellemøsten, langs Asiens sydkyst til Australien og gennem kontinentet til højre (Østasien) og venstre (Europa). Det blev det moderne menneske, der stod for det næste led i udviklingen af omsorgen for de døde. Men der skulle gå lang tid, inden det skete. Tilsyneladende skete der ikke rigtigt noget arkæologisk synligt med dødeomsorgen i mange hundrede tusinde år efter de første kannibaler fra Nordspanien. Men på tærskelen mellem Afrika og det Eurasiske Kontinent blandt de første moderne mennesker, der bredte sig ud af Afrika, finder vi de første rigtige begravelser. I Qafzeh-hulen i det nordlige Israel har man afdækket resterne af femten tidlige, anatomisk moderne mennesker. Af disse var de otte børn. Aktiviteten i hulen daterer sig til tiden for omkring et hundrede tusinde år siden. Alene det at finde så mange rimeligt hele skeletter på et sted gør, at man får tanken, at det kunne dreje sig om egentlige begravelser, og faktisk blev der under udgravningen identificeret fem grave, af hvilke den ene var en dobbeltgrav. I dobbeltgraven lå et barn og en ung vok- Fig. 5. Dobbeltgraven fra Qafzeh, en af de allerældste rigtige begravelser i verden. 18 OM DØDEN

15 sen kvinde. Det har været foreslået, at det skulle være mor og barn, men det er langt fra sikkert (fig. 5). Hvad der derimod er sikkert er, at disse mennesker havde omsorg for stammens døde medlemmer. Det var ikke blot af hygiejniske grunde, at de blev begravet der, hvor gruppen havde sin base. Samhørigheden mellem de levende og de døde var stærk, og det er et tydeligt tegn på, at medlemmerne ville spejle sig i de døde og vise deres omsorg frem for at styrke kontinuiteten og sammenhængskraften i samfundet. Det var ikke sådan, at de to grene af menneskeheden (de anatomisk moderne mennesker fra Afrika og Neandertalerne fra Europa), der mere eller mindre sameksisterede i Mellemøsten og Europa gennem mindst en snes årtusinder, holdt sig helt adskilt. Moderne genetiske studier viser, at de mødtes og udvekslede gener, og det er tydeligt, at neandertalerne fik teknologiske impulser fra de anatomisk moderne mennesker. Og så begyndte neandertalerne formentlig under indflydelse af de anatomisk moderne mennesker at begrave deres døde. Ligesom i Qafzeh finder vi neandertalerbegravelser i de huler, hvor de havde deres hjemmebase (fig. 6 og 7). De begravede ligesom de anatomisk moderne mennesker både børn og voksne i deres huler. Men bortset fra de forestillinger, der går ind i at ofre tid og kræfter på at begrave de døde og de forestillinger, der har båret en sådan indsats, fortæller gravene os meget lidt om det konkrete trossystem, som bar deres omsorg for de døde. Det er usandsynligt, at neandertalerne, som udgør en mindre del af de nulevende europæeres ophav, skulle begrave deres døde som en simpel imitation af en adfærd, som de kunne iagttage hos deres anatomisk moderne naboer. Det giver kun mening, at det er ideen om det hinsides, de fik, og at de Fig. 6. Neandertalerbegravelsen fra La Chapelle aux Saints i Sydfrankrig. Den daterer sig til midten af den sidste istid. Fig. 7. Hulen ved la Ferrassie i Sydfrankrig. Hjemsted og gravplads for neandertalere for omkring år siden. Livet spejlet i døden KAPitel 1 19

16 derfor var i stand til at lære hinandens sprog så godt, at de kunne tale om åndelige forhold. Ifølge Jean Auels bog om hulebjørnens klan skulle neandertalere også have brugt okker i forbindelse med deres gravritualer. Det er der ingen evidens for. Markeringen af liget og graven med blodsten er først rigtig dokumenteret blandt anatomisk moderne mennesker fra den kulturfase, der kaldes aurignacien for omkring år siden. De berømte Cro Magnon skeletter, som er nogen af de ældste kendte skeletter af anatomisk moderne mennesker fra Europa, tilhørte denne kultur. Okkerens røde farve forsvandt ikke, så livets symbol holdt den døde i live for fællerne, så de kunne vandre med resten af gruppen, når de drog til andre jagtmarker. Okkergravene er blot en af de mange fornyelser, som aurignacien kulturen bragte med sig. Smykker, kosmetik og figurativ kunst indførte de også i Europa, og de satte ved neandertalernes forsvinden for mellem og år siden gang i den åndelige, kunstneriske og teknologiske innovationsbølge, som vi stadig rider på. Danmarks oldtid Der har været mennesker i det nuværende Danmark i varmeperioder under og før den sidste istid. Desværre har vi ikke fundet deres skeletter eller grave, så vi skal frem til århundrederne efter istidens afslutning, før vi finder det ældste menneske i Norden, Koelbjergmanden, 2 fra Fyn. Han blev fundet ved tørvegravning i 1941, under anden verdenskrig. Skelettet blev ikke fagmæssigt udgravet, så det vides ikke, om vi står over for en drukneulykke, en forbrydelse eller en vandbegravelse. Ud fra dateringen, ca før Kristi kan det skønnes, at han må have levet med Maglemosekulturen; men fundet fortæller ikke noget specifikt om omsorgen for de døde. Anderledes forholder det sig med de cirka tre tusinde år yngre grave fra Vedbæk, lige nord for København. Her afdækkede arkæologer fra Nationalmuseet i 1970erne en boplads med underliggende gravplads. Her begravede Ertebøllekulturens mennesker sine døde. De brugte rigeligt med okker, og ligesom deres forgængere fra Aurignacienkulturen blev de døde begravet i deres rigt ornamenterede dragter. Døden må have været en forholdsvis hyppig gæst på den lille kystboplads, for blandt de 17 udgravede grave var der en dobbelt- og en tredobbeltgrav. Begge gravene indeholder resterne af mennesker, som vi må formode var beslægtede, i dobbeltgraven en ung kvinde (mor) og hendes nyfødte drengebarn, og i tredobbeltgraven en mand, dræbt at et pileskud, en kvinde og et barn, der meget vel kan have udgjort en familie. Ligesom forgængerne snesevis af årtusinder tidligere begravede jægerne ved 20 OM DØDEN

17 Fig. 8. Dobbeltgraven fra Vedbæk. Den unge kvinde døde formentlig kort efter, at hun havde født den lille dreng, der blev begravet på en svanevinge ved siden af sin mor. Vedbæk deres døde på bopladsen for at sikre og signalere samfundets sammenhængskraft og kontinuitet. I livet var ikke alle i det lille samfund lige, og således heller ikke i døden. Det er et pudsigt faktum, at det var yngre kvinder og ældre mænd, der fik rige gravgaver med sig i jorden. Ældre kvinder og yngre mænd måtte nøjes med mindre, hvad det så end måtte betyde. Der er ingen tvivl om, at vedbækfolkets ideologi var befolket med åndelige, gudelignende væsner. Gravgaverne blev ganske givet brugt til at signalere status og betydning af den døde i den åndelige efterverden. Om de forestillede sig, at de døde gik over i et gudelignende efterliv, hvor de kunne gavne og skade de efterlevende, eller om de blev placeret i et dødsrige fjernt fra de levendes land er uvist, der er paralleller til begge dele. I Danmark udviklede ældre stenalder med Ertebøllekulturen sig uden nævneværdig indvandring til yngre stenalder med agerbrug og storstensgrave, i andre dele af Europa spredte agerbruget sig tilsyneladende ved, at bønderne flyttede til og slog sig ned på nye marker, men således ikke i Danmark. Ligesom den ældre stenalders jægere placerede deres grave midt mellem de levende, gjorde den yngre stenalders bønder det også. Først dysserne og lidt senere jættestuerne blev landsbyens samlingspunkt. Her var de døde midt imellem de levende og opfyldte deres samfundsmæssige rolle, at skabe orden og sammenhæng mellem mennesker, hvis kultur ikke rigtigt endnu havde nået at tilpasse sig til at have naboerne tæt på hver dag. Det er i nordisk sammenhæng yngre stenalders bønder, der opfandt gravhøjen. De gjorde det som et samlingspunkt for de levende, landsbyens beboere. Bronzealderens bønder blev ved med at bygge gravhøje, men for dem havde de en helt anden funktion. Fra at være samfundets midtpunkt og sammenhængskraft blev de døde vogterne af stammens territorium. Når man ser ud over det danske landskab og ser gravhøje på bakketoppe og langs højdedrag, så er det bronzealderens markering af, at her gik deres land til. I begyndelsen Livet spejlet i døden KAPitel 1 21

18 af bronzealderen begravede man på samme måde som i stenalderen, ubehandlede ned i jorden. Men fra midten af bronzealderen begyndte man at praktisere ligbrænding. I ligbrændingen blev den døde befriet for sin jordiske skal, og sjælen sat fri på en anden måde end ved jordfæstegrave. Ligbrændingen signalerede et nyt syn på livet og døden. Sjælen, livets åndelige kerne, var blevet det vigtige. Man placerede stadigvæk de døde i store gravhøje langs hjembygdens grænser, men nu var det de dødes ånd ikke deres materie, der kunne bidrage til at holde sammen på jorderne. Med bronzealderen og endnu mere i den efterfølgende jernalder fik vi opbygget egentlige hierarkiske samfund. Det blev vigtigt for de efterlevendes magt og position at demonstrere, at der var fuld kontrol over de ressourcer, som den døde, havde befæstet sin position med. Frem til, at kristendommen begyndte at gøre sin indflydelse gældende i vikingetiden (mellem 700 og 1050 efter Kristus), var gravene en vigtig måde for de efterladte at markere deres retmæssige adkomst til den afdødes gods og position på. I vikingetiden blev denne markering så suppleret med runestenene, og ved kristendommens gennemslag i Danmark (omkring år 1050) fandt markeringen af arveretten helt andre veje, de skrevne dokumenter. I det foregående er der skrevet meget om skiftene mellem brud og kontinuitet i dødeopfattelsen og dermed i gravskikken. Vores periodeovergange er i det store og hele arbitrære, men de hjælper os til at holde styr på historien. Den sidste periodeovergang, vi skal beskæftige os med, er, da Danmark ved vikingetidens afslutning forlader oldtiden og træder ind i historiens lys. I løbet af vikingetidens sidste århundrede vandt kristendommen den romersk-katolske kristendom indpas. Harald Blåtand blev døbt omkring 960, og omkring 1050 er landet dækket med kirker, og meget få fik efter det tidspunkt ikke en kristen begravelse. Gennem det meste af oldtiden var befolkningstætheden lille, og mennesker flyttede meget rundt, så derfor var de enkelte gravpladser som regel små og kun i brug i kortere tid. I middelalderen cementeredes samfundets struktur, både geografisk og politisk. Der kom konger, herremænd, fogeder og andre embedsfolk til at holde styr på befolkningen og i døden kom alle i jorden på kirkegården. Selv om de døde i den kristne forståelse alle var lige over for Gud og derfor ideelt set skulle begraves ens, kunne man ikke holde sig tilbage for også efter døden at gøre forskel på folk. Ikke mindst her i Norden var der mange regler for, hvem der skulle begraves hvor, så man kunne se og forstå deres og især deres efterladtes sociale position. I den tidlige middelalderlige kristendom var døden en hvile- og ventetid til dommens dag, hvor alle, høj som lav, skulle stå for her- 22 OM DØDEN

19 rens dom og kun kunne håbe på Guds ufattelige nåde. Men middelalderen var også den tid, hvor den danske stat blev etableret, og etableringen af en stat med en fast autoritetsstruktur krævede magt til kongen og underkastelse af befolkningen. Det var derfor ikke ubekvemt, at teologerne i begyndelsen af det andet årtusind efter Kristus udviklede dogmerne omkring Skærsilden. Tiden i Skærsilden var en renselsesperiode, hvor sjælen gennemgik lidelser, nøje målt ud i forhold til de synder, der var blevet begået i levende live. Ideen om Skærsilden blev et vigtigt magtmiddel både i kongens og kirkens hånd. For en befolkning, der ikke frygter døden, er ikke nær så nem at kue som en, der ryster for lidelserne i det næste liv. I løbet af middelalderen skete der en systematisk ændring i den måde, man placerede armene på liget ved begravelsen. I tidlig middelalder blev armene lagt ned langs siden, så den døde ved opstandelsen frejdigt mødte sin skaber. Da troen på Skærsilden vandt indpas, flyttede hænderne sig fra siden af kroppen til en underdanig bedende position, hvor de var foldet over underlivet. Således slog ændringer i verdensbilledet, som vi har dokumenteret ved middelalderens teologiske skrifter, igennem i gravskikken. Denne sidste beretning om livets spejling i døden, vi har givet her, er det eneste eksempel, hvori vi har kunnet slutte fra den åndelige forestillingsverden til gravskikken. Her er vi på langt mere sikker grund med hensyn til betydningen af ændringerne, end vi har været gennem den lange rejse gennem den sidste million år, så her overlades funderingerne over forholdet mellem de levende og døde til eksperter, der har studeret vores åndsliv og vore forestillinger. Noter 1. Selv om religionen her analyseres som et historisk og evolutionært fænomen, der kan forstås uden at tillægge enkeltreligioner nogen som helst sandhedsværdi, så tages der her ikke stilling til den absolutte sandhedsværdi af noget religiøst system. 2. Af lidt uforståelige grunde omtales Koelbjergskelettet altid som Koelbjergkvinden. Betegnelsen stammer fra den første publikation om skelettet, hvor forfatteren var usikker på kønnet, men dog hældede til, at det var en kvinde. Nyere forskning har utvetydigt vist, at det er et mandsskelet. Livet spejlet i døden KAPitel 1 23

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi.

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. I kirkebladet står der i omtalen af gudstjenesten i dag, at en ikon med Maria tilbage i 1995 græd i 8 måneder inde i København,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Identifikation af SIQ (Spirituel Intelligens) hos børn og voksne

Identifikation af SIQ (Spirituel Intelligens) hos børn og voksne Institut for Holisme og Forskning Identifikation af SIQ (Spirituel Intelligens) hos børn og voksne Udfyld det efterfølgende spørgeskema og og identificér din din SIQ. Lær ved ved samme lejlighed mere om

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

De Okkulte. Vigtigt - Om Okkulte! Tjeneste og Belønning. Særlige Evner

De Okkulte. Vigtigt - Om Okkulte! Tjeneste og Belønning. Særlige Evner De Okkulte Rundt om på kontinentet Falthea findes der individer der har særlige evner som ingen andre end dem selv helt ved hvor kommer fra. Disse individer siges at være i kontakt med overnaturlige væsner

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

På job med døden. Oplæg ved Finn Ekenberg og Carsten Sauer, Vågetjenesten i Aarhus. Oplæg ved kapelassistent Betina Stege, Aarhus Universitetshospital

På job med døden. Oplæg ved Finn Ekenberg og Carsten Sauer, Vågetjenesten i Aarhus. Oplæg ved kapelassistent Betina Stege, Aarhus Universitetshospital På job med døden Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 29. januar 2015 kl. 9:00-15:00 Antal deltagere: 92 Arrangør: Lægesekretæreleverne, hold 40, Odder Handelsfagskole Referenter: Helle

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere