Døden er en gåde. Vi ved ikke, hvad der sker efter livet. Gåden løses ikke i nærværende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Døden er en gåde. Vi ved ikke, hvad der sker efter livet. Gåden løses ikke i nærværende"

Transkript

1 Indledning Døden er en gåde. Vi ved ikke, hvad der sker efter livet. Gåden løses ikke i nærværende bog. Det er derimod meningen, at bogen skal oplyse om de mange problemer, der dukker op i forbindelse med et dødsfald, og besvare de mange spørgsmål. Døden er fortsat ikke et naturligt samtaleemne i Danmark, og vi finder, at der bør rådes bod på den usikkerhed, der følger heraf. Bogen er stilet til alle danskere, høj som lav, lærd såvel som læg. Den behandler mange praktiske emner, herunder reglerne for obduktioner og forskellene på de retsmedicinske og de lægevidenskabelige obduktioner. Hvilken hjælp kan man få fra socialrådgivere og bedemænd, hvad er de pårørendes rettigheder og roller. Vi vil dog ikke gå uden om religionen og har et afsnit om dette emne. Vi har også valgt at perspektivere døden ud over de håndgribelige regler og fakta. Således omhandler bogen også dødens psykologi: hvad sker der, når man får en dødsdom, hvad er en værdig død, skal børn være med til begravelser? Det historiske perspektiv behandles i kapitlet om fortidens begravelsesritualer, hvori der også er overvejelser om troens oprindelse. Sproget er bevidst gjort let læseligt, selv om forfatterne er akademikere. Vi føler, at vi er kommet rundt om alle emner og håber, at bogen også kan få udbredelse til sundhedsuddannelserne og i det hele taget medvirke til nedbrydning af blokeringen over for døden. Jørgen L. Thomsen Indledning 5

2

3 INDHOLD Indledning / 5 1. Livet spejlet i døden Omsorgen for den døde i historisk belysning / 11 Jesper L. Boldsen 2. Fra jord til jord / 25 Peter Mygind Leth og Martin Worm-Leonhard 3. Ligsyn og dødsattest / 37 Peter Thiis Knudsen 4. Den retsmedicinske obduktion / 47 Peter Thiis Knudsen 5. Forsikringsobduktioner / 57 Peter Thiis Knudsen 6. Hjernedød og organdonation / 63 Peter Thiis Knudsen 7. Livstestamenter / 71 Jørgen L. Thomsen 8. Identifikation og ekshumering / 77 Peter Thiis Knudsen 9. Undersøgelser på gerningsstedet / 95 Jørgen L. Thomsen INDHOLD 7

4 10. Når en udlænding dør i Danmark / 103 Birgitte Schmidt Astrup 11. Når en dansker dør i udlandet / 111 Birgitte Schmidt Astrup 12. Død på søen / 121 Birgitte Schmidt Astrup 13. Retsmedicinerens tanker om døden / 129 Jørgen L. Thomsen 14. Død på sygehuset. Sundhedslovens regler / 135 Niels Korsgaard og Ulrik Baandrup 15. Død uden for sygehuset / 143 Niels Korsgaard og Ulrik Baandrup 16. Hospitalsobduktion / 149 Ulrik Baandrup og Niels Korsgaard 17. Dagligdagen på en hospitalsafdeling for patologi / 159 Ulrik Baandrup og Niels Korsgaard 18. Beretninger fra en retsmedicinsk teknikers dagligdag / 167 Peter Knudsen og Tonny Hansen 19. Bedemandens arbejde, herunder om begravelse og ligbrænding / 181 Nils-Peter Holm 20. Døden og begravelsesskikke i evangelisk-luthersk kristendom, jødedom og islam / 193 Gabriella Dahm 21. Martinus og døden / 209 Ole Therkelsen 8 OM DØDEN

5 22. Når man får en dødsdom / 215 Susanne Ursula Larsen 23. Palliativ indsats til den døende lindring i den sidste tid / 223 Anette Damkier 24. Vi har mistet et barn / 237 Erik Hedelund 25. Dødens psykologi / 247 Louise Brückner Wiwe 26. Samtaler med pårørende/afsked med den døde / 269 Jørgen L. Thomsen 27. Dødens etik / 277 Jørgen L. Thomsen 28. Om arv og testamenter / 283 Hans Viggo Godsk Pedersen 29. Hjælp og støtte i en svær tid sygehussocialrådgiverens fagområde / 297 Astrid Skotte Lange og Lisbeth Langkilde 30. Dødsfald blandt misbrugere / 307 Jørgen L. Thomsen 31. Hvad dør vi af? / 317 Jørgen L. Thomsen Litteratur / 329 Forfattere / 332 Stikordsregister / 334 INDHOLD 9

6

7 Livet spejlet i døden Omsorgen for den døde i historisk belysning KAPitel 1 Jesper L. Boldsen

8 I en hule i det, der i dag er det nordlige Israel, har man fundet de første sikkert kendte menneskelige begravelser. De fandt sted for næsten år siden. De er dog formentlig ikke de ældste døderitualer, som er blevet afdækket arkæologisk. Det er lidt af en kunst at slutte sig tilbage fra spredte forstenede knogler og stenredskaber til forholdet mellem de mennesker, hvis rester og redskaber vi finder. Endnu vanskeligere er det at slutte et skridt længere tilbage og prøve at forstå de tanker og følelser, som handlingerne, hvis spor vi finder, er et udtryk for. På trods af det skal vi i dette kapitel prøve at følge de levendes forhold til de døde så langt tilbage som muligt, og i den beretning vil vi prøve på at nærme os spørgsmål om, hvordan døden er blevet opfattet gennem menneskehedens historie. For at gøre det må vi begive os ud på en rejse gennem tid og rum over mere end trekvart million år og fra Spanien til Israel med en enkelt afstikker til Afrika for næsten to millioner år siden. Den rituelle omsorg for den døde er et karaktertræk ved alle mennesker og er måske med til at definere os som mennesker i forhold til andre levende væsner. Vi vil formentlig aldrig blive i stand til at følge riterne omkring den døde og de tanker, der må være gået ind i dem tilbage til deres første oprindelse. Man kan foretage sig så mange ting med den døde krop, som ikke efterlader sig arkæologiske spor, som vi kan fortolke som dødeomsorg, selv om mange andre arkæologiske spor kan berette om, hvordan vore forfædre af hvilke vi i dag ville klassificere nogle som dyr og andre som mennesker har udviklet sig emotionelt, mentalt og socialt. Her vil vi koncentrere os om det udsagn, som de døde og deres lejring kan fortælle os om, hvordan de levende har spejlet sig i de døde og i døden. For at kunne følge med i denne beretning er det nødvendigt med et overblik over, hvad der er sket, siden vores forfædre blev mennesker, i den forstand vi bruger ordet i dag. Men det skal ikke alt sammen handle om en fjern fortid befolket med væsner, vi ikke engang er sikre på, vi ville kalde mennesker. Vi kommer også ind på dødekulten efter istiden, da vore umiddelbare forfædre genbefolkede Nordeuropa, blev bønder, opfandt metalteknologien, byggede byer og blev kristne. Vi slutter ved reformationen omkring 1530, hvor Danmark i det store og hele blev præget af den protestantiske kristendom, hvis forhold til døden nutidens præster og teologer kan belyse langt bedre end arkæologien. Da mennesket blev menneske Hvad er et menneske? Det er et på en gang såre enkelt og dybt kompliceret spørgsmål. I dag har vi ingen problemer med at se, hvem der i vor samtid er et 12 OM DØDEN

9 menneske, og hvad der ikke er det. For mindre end to hundrede år siden var det måske ikke så let, for var de sorte amerikanere, slaver af afrikansk afstamning, rigtige mennesker? Var de skabt af Gud som skabningens herre, eller var de for evigt sat på jorden som tjenende hænder for de rigtige mennesker de hvide af europæisk oprindelse? Og når vi går bagud i tiden, bliver spørgsmålet mere og mere kompliceret. Så lad os starte let: Biologisk set er chimpansen det væsen, der er nærmere beslægtet med mine læsere, mig og alle andre nulevende mennesker end med de menneskeaber, der befolker skovene i Centralafrika. Alle nutidens mennesker tilhører én utroligt homogen biologisk art, Homo sapiens. Men for at forstå det, der er sket, siden vi og chimpanserne havde fælles forfædre og spørgsmålet om, hvad der var mennesker, og hvad der ikke var det, derfor var ikke eksisterende må vi se udviklingen fra et evolutionært synspunkt. Her, hvor vi ikke skal beskæftige os med evolutionens mekanismer, men kun dens resultater, er det nok at vide, at evolution består i, at tiden går, ændringer indtræffer, og at det ikke er muligt at rulle disse ændringer tilbage, når de først er indtrådt. Menneskets og chimpansens evolutionære veje skiltes for mellem fem og syv millioner år siden, da det nordøstlige Afrika blev et savanneområde skilt fra de store skove i Centralafrika. Vi ved ikke meget om vores sidste fælles stamform, men kort tid efter at menneskelinjen var opstået, vandrede tobenede, menneskeabelignende væsner rundt på stepperne i Afrika. Biologisk set var disse væsner mennesker, men hvis vi kunne møde dem i dag, ville vi klassificere dem som dyr godt nok tobenede dyr, men det er høns jo også. Disse tobenede aber levede videre i Afrika. De blev gennem de følgende millioner år bedre og bedre til at gå på to ben, men mængden af rygproblemer, som moderne mennesker oplever, fortæller, at tilpasningen til den oprejste gang ikke er og var perfekt. Det var, selv om de første adskillige millioner af år af menneskelinjens evolution ikke så nogen vækst af hjernen, intelligente dyr; men dyr var de. De talte ikke sammen og havde nok heller ikke nogen tanker, de ville kunne have delt med hinanden. De levede på savannen, spiste, hvad de kunne finde af frugter, nødder, rødder og ådsler, og når de døde, blev de efterladt, hvor de faldt som ådsler på sletten. De var ikke væsner uden følelser, de følte sorg over at miste et medlem af flokken, men de havde ingen tanker om, hvad der skete med de døde, selv om de måske ikke ligefrem spiste dem; og efter en stund formentlig præget af en uhåndgribelig følelse af tab, gik de videre, måske med erindringen om et væsen, som de havde været knyttet til. Nogle af disse tobenede aber spiste hårde og seje plantedele, mens andre specialiserede sig i en lettere tyggelig kost. Man kan se det på deres tænder. Livet spejlet i døden KAPitel 1 13

10 Og sådan blev det mere eller mindre ved til for cirka to en halv million år siden. Pludselig begynder palæontologerne (fossiljægerne) og arkæologerne at finde sten, hvor de ikke skulle være og vel at mærke sten med karakteristiske afslag. Stenredskaber. Stenalderen var begyndt, de første mennesker i en ny betydning af ordet var opstået. Men ville vi kalde dem mennesker, hvis vi mødte dem på ferie i Afrika? Formentlig ikke. De havde ikke et sprog, der kunne oversættes til vores sprog, som alle nutidige sprog ellers kan, og uden et fælles sprog kan man ikke snakke sammen. Der er ingen tvivl om, at disse menneskers liv var langt mere kompliceret end deres forgængeres, de tobenede abers havde været. Hjernen var klart større, og de producerede stenredskaber, der havde en skønhed og symmetri, som har været med til at give dem identitet (fig. 1). Fig. 1. En Acheulien håndøkse fra Omo Valley i Østafrika. Disse redskaber har en æstetisk kvalitet, der har gjort dem egnede til at signalere identitet for dem, der leverede dem, og dem, der brugte dem. De forstod sig selv som dem, der lavede de rigtige, de smukke redskaber. Og det at have en selvforståelse som gruppe var formentlig kimen til, at enkeltindividerne fik en selvforståelse. Disse mennesker kunne måske tænke over, hvad der skete, når et medlem af gruppen døde, de kunne måske identificere sig med ham eller hende og må på et vist plan have kunnet kommunikere denne forståelse til deres fæller; men de begravede ikke deres døde, de gik bare videre ud over stepperne, selv om sorgen måske varede længere og var til stede ikke kun i den enkeltes hjerte, men også i gruppen som en kollektiv følelse af tab. Men uden tegn på begravelse og andre former for omsorg for den døde (som her Turkana-drengen, fig. 2) kan vi ikke få nogen præcis viden om disse menneskers tanker om livet og døden. På dette tidspunkt begyndte vores forfædre at vandre ud af Afrika, først gennem Mellemøsten og siden ud i både Asien og Europa. I Europa etablerede de dog først en permanent tilstedeværelse for en lille million år siden, men det, at et tropisk steppedyr på forholdsvis kort tid kunne finde sig tilrette i et Europa, præget af hyppige skift mellem kolde istider og kun milde mellemistider, viser, at de fra starten var i besiddelse af andre tilpasningsmekanismer, end andre dyr har og havde. På den samme tid etablerede mennesker sig under nogenlunde tilsvarende levevilkår også i Østasien. De bredte sig også ud over 14 OM DØDEN

11 det tropiske Sydøstasien, blandt andet til Indonesien, men her var de i stand til at klare sig med de midler, de havde med hjemme fra Afrika, uden at skulle opfinde tøj, hytter og ildsteder. Den store mangfoldighed For en lille million år siden blev menneskeheden splittet op i fire hovedgrene, som hver for sig skulle få selvstændige evolutionshistorier. De fire grene var formentlig ikke helt isolerede fra hinanden. Der var mindst et fællestræk i deres udviklingshistorier. Hjernen voksede, og alle fire grene producerede inden for de sidste år medlemmer, der havde moderne hjernestørrelser. Energimæssigt er hjernen et ekstremt dyrt organ. Selv om hjernen kun vejer omkring to procent af et voksent menneskes kropsvægt, så bruger den omkring en fjerdedel af alle de kalorier, kroppen forbrænder. Derfor kan man konkludere, at hjernen evolutionært set aldrig ville have vokset, hvis ikke den havde været en forudsætning for menneskers liv i såvel som uden for Afrika. Tilpasningen til det kølige klima, arbejdet med forbedrede red- Fig. 2. Turkana-drengen. Det tidligste næsten komplette menneskeskelet. Drengen blev år gammel, og han blev IKKE begravet, da han døde. Livet spejlet i døden KAPitel 1 15

12 skaber, planlagt jagt på store dyr, hytter og ild stillede store krav til menneskers mentale kapacitet, især i de kølige dele af den beboede verden, Europa og Østasien. Men hvorfor voksede hjernen så også i Sydøstasien og Afrika? Svaret må ligge i de mellemmenneskelige relationer. Samarbejde, arbejdsdeling mellem kønnene og opretholdelse af en form for etnisk identitet stillede stedse stigende krav til det enkelte menneskes evne til mentalt at rumme den komplekse verden, det levede i. De krav, som det stillede til hjernen, gav menneskene en evne til spejle sig selv i hinanden, tænke over relationerne inden for samfundet og reflektere over, hvad der var blevet af de fæller, der var gået bort. Evnen til at reflektere over det, der ikke er håndgribeligt, som relationen mellem en mand og hans afkom, og hvad der sker med dem, der går bort, har givet mennesker muligheder for at orientere sig og handle i et socialt og psykologisk rum, der er holdt sammen af usynlige og uhåndgribelige relatio- Fig. 3. Udgravning i Atapuerca-hulen i Spanien, stedet for fundet af de første tegn på systematiske dødsritualer kannibalisme. 16 OM DØDEN

13 ner og normer. Det er i sådanne rum, at menneskers opfattelse af det uerkendelige og dermed religionen er opstået. I begyndelsen var de religiøse verdensbilleder præget af den samme orden, som herskede i det samfund, de reflekterede, men hurtigt fik livets åndelige dimensioner deres egen dynamik, og selv om religionen altid må være knyttet til menneskers oplevelse af deres konkrete virkelighed, blev religionen et selvstændigt system, der kunne brede sig i omliggende samfund og derved komme til at skabe konflikter mellem den virkelighed, man oplevede i sin hverdag, og det verdensbillede, religionen skabte. 1 Hjernens vækst var imidlertid en langsom proces. Der har til alle tider været mennesker med større og mindre hjerne og i nutiden består der på individuelt plan ikke nogen klar sammenhæng mellem fx intelligens og hjernestørrelse; så fundet af enkelte forstenede kranier med en stor hjernekasse betyder ikke, at vi med det står over for resterne af et menneske, der har reflekteret over døden. Refleksionen er og var naturligvis en individuel, privat sag, men det er det åndelige miljø i samfundet, der gør det muligt for dets medlemmer at reflektere. Einstein var formentlig genial, men hvis han ikke havde stået på det åndelige fundament, som Newtons mekanik udgjorde, havde han aldrig fundet på relativitetsteorien. Den sociale og mentale kompleksitet, som betingede hjernens vækst, udmøntede sig ikke i dødsriter, som i øvrigt ikke kan eftervises arkæologisk før længe efter menneskehedens opsplitning i fire hovedgrene. De ældste fund, der kan fortolkes som tegn på systematiske ritualer med de døde, stammer fra Spanien og er ca år gamle (fig. 3). De knytter sig naturligvis til den europæiske gren af menneskeheden, den gruppe, der år senere blev til de mennesker, som vi kender som neandertalerne. Disse tidlige europæere begravede ikke deres døde i den forstand, som vi forstår begravelser i dag, de spiste dem formentlig. Cirka fem og tyve procent af de firs knogler, der er fundet i dette ældste lag i hulen, bærer præg af, at mennesker har behandlet dem på en måde, der er forenelig med, at de blev spist (fig. 4). Kannibalisme opfatter vi i dag som entydigt negativt, som et udtryk for despekt for den afdøde og måske endda et resultat af systematisk menneskejagt. Fig. 4. En kunstners opfattelse af den kannibalistiske adfærd hos menneskene fra Atapuerca et rituelt måltid? Livet spejlet i døden KAPitel 1 17

14 Sådan behøver det på ingen måde at have forholdt sig for disse mennesker fra det nuværende Nordspanien. Det forekommer sandsynligt, at gruppen har villet sikre de afdødes efterliv i samfundet ved at gøre dem til en del af de overlevende. Tanker, forestillinger og samspillet mellem mennesker efterlader sig ikke direkte arkæologiske spor, så forståelsen af disse fjerne ritualer må bero på en nutidig fortolkning. Denne fortolkning vil altid være hyllet i vor tids tanke- og forestillingsgods, men det er vanskeligt at forstå dette fund som andet end et tegn på, at de overlevende var optaget af, hvad der skulle ske med de døde, og at de derfor formentlig havde en forestilling om, at der var noget andet og mere end den håndgribelige verden, deres liv udspandt sig i. Det moderne menneske Det blev den afrikanske gren af menneskeheden, der i det lange løb kom til at spille den største rolle. Nutidens europæere har formentlig mindst 90 procent af deres gener fra den gren resten stammer så fra den europæiske gren, som vi lige har hørt lidt om. Det moderne menneske opstod, som hele menneskeheden gjorde det, i Afrika. Ligesom det moderne menneskes forfædre bredte det sig ud af Afrika, gennem Mellemøsten, langs Asiens sydkyst til Australien og gennem kontinentet til højre (Østasien) og venstre (Europa). Det blev det moderne menneske, der stod for det næste led i udviklingen af omsorgen for de døde. Men der skulle gå lang tid, inden det skete. Tilsyneladende skete der ikke rigtigt noget arkæologisk synligt med dødeomsorgen i mange hundrede tusinde år efter de første kannibaler fra Nordspanien. Men på tærskelen mellem Afrika og det Eurasiske Kontinent blandt de første moderne mennesker, der bredte sig ud af Afrika, finder vi de første rigtige begravelser. I Qafzeh-hulen i det nordlige Israel har man afdækket resterne af femten tidlige, anatomisk moderne mennesker. Af disse var de otte børn. Aktiviteten i hulen daterer sig til tiden for omkring et hundrede tusinde år siden. Alene det at finde så mange rimeligt hele skeletter på et sted gør, at man får tanken, at det kunne dreje sig om egentlige begravelser, og faktisk blev der under udgravningen identificeret fem grave, af hvilke den ene var en dobbeltgrav. I dobbeltgraven lå et barn og en ung vok- Fig. 5. Dobbeltgraven fra Qafzeh, en af de allerældste rigtige begravelser i verden. 18 OM DØDEN

15 sen kvinde. Det har været foreslået, at det skulle være mor og barn, men det er langt fra sikkert (fig. 5). Hvad der derimod er sikkert er, at disse mennesker havde omsorg for stammens døde medlemmer. Det var ikke blot af hygiejniske grunde, at de blev begravet der, hvor gruppen havde sin base. Samhørigheden mellem de levende og de døde var stærk, og det er et tydeligt tegn på, at medlemmerne ville spejle sig i de døde og vise deres omsorg frem for at styrke kontinuiteten og sammenhængskraften i samfundet. Det var ikke sådan, at de to grene af menneskeheden (de anatomisk moderne mennesker fra Afrika og Neandertalerne fra Europa), der mere eller mindre sameksisterede i Mellemøsten og Europa gennem mindst en snes årtusinder, holdt sig helt adskilt. Moderne genetiske studier viser, at de mødtes og udvekslede gener, og det er tydeligt, at neandertalerne fik teknologiske impulser fra de anatomisk moderne mennesker. Og så begyndte neandertalerne formentlig under indflydelse af de anatomisk moderne mennesker at begrave deres døde. Ligesom i Qafzeh finder vi neandertalerbegravelser i de huler, hvor de havde deres hjemmebase (fig. 6 og 7). De begravede ligesom de anatomisk moderne mennesker både børn og voksne i deres huler. Men bortset fra de forestillinger, der går ind i at ofre tid og kræfter på at begrave de døde og de forestillinger, der har båret en sådan indsats, fortæller gravene os meget lidt om det konkrete trossystem, som bar deres omsorg for de døde. Det er usandsynligt, at neandertalerne, som udgør en mindre del af de nulevende europæeres ophav, skulle begrave deres døde som en simpel imitation af en adfærd, som de kunne iagttage hos deres anatomisk moderne naboer. Det giver kun mening, at det er ideen om det hinsides, de fik, og at de Fig. 6. Neandertalerbegravelsen fra La Chapelle aux Saints i Sydfrankrig. Den daterer sig til midten af den sidste istid. Fig. 7. Hulen ved la Ferrassie i Sydfrankrig. Hjemsted og gravplads for neandertalere for omkring år siden. Livet spejlet i døden KAPitel 1 19

16 derfor var i stand til at lære hinandens sprog så godt, at de kunne tale om åndelige forhold. Ifølge Jean Auels bog om hulebjørnens klan skulle neandertalere også have brugt okker i forbindelse med deres gravritualer. Det er der ingen evidens for. Markeringen af liget og graven med blodsten er først rigtig dokumenteret blandt anatomisk moderne mennesker fra den kulturfase, der kaldes aurignacien for omkring år siden. De berømte Cro Magnon skeletter, som er nogen af de ældste kendte skeletter af anatomisk moderne mennesker fra Europa, tilhørte denne kultur. Okkerens røde farve forsvandt ikke, så livets symbol holdt den døde i live for fællerne, så de kunne vandre med resten af gruppen, når de drog til andre jagtmarker. Okkergravene er blot en af de mange fornyelser, som aurignacien kulturen bragte med sig. Smykker, kosmetik og figurativ kunst indførte de også i Europa, og de satte ved neandertalernes forsvinden for mellem og år siden gang i den åndelige, kunstneriske og teknologiske innovationsbølge, som vi stadig rider på. Danmarks oldtid Der har været mennesker i det nuværende Danmark i varmeperioder under og før den sidste istid. Desværre har vi ikke fundet deres skeletter eller grave, så vi skal frem til århundrederne efter istidens afslutning, før vi finder det ældste menneske i Norden, Koelbjergmanden, 2 fra Fyn. Han blev fundet ved tørvegravning i 1941, under anden verdenskrig. Skelettet blev ikke fagmæssigt udgravet, så det vides ikke, om vi står over for en drukneulykke, en forbrydelse eller en vandbegravelse. Ud fra dateringen, ca før Kristi kan det skønnes, at han må have levet med Maglemosekulturen; men fundet fortæller ikke noget specifikt om omsorgen for de døde. Anderledes forholder det sig med de cirka tre tusinde år yngre grave fra Vedbæk, lige nord for København. Her afdækkede arkæologer fra Nationalmuseet i 1970erne en boplads med underliggende gravplads. Her begravede Ertebøllekulturens mennesker sine døde. De brugte rigeligt med okker, og ligesom deres forgængere fra Aurignacienkulturen blev de døde begravet i deres rigt ornamenterede dragter. Døden må have været en forholdsvis hyppig gæst på den lille kystboplads, for blandt de 17 udgravede grave var der en dobbelt- og en tredobbeltgrav. Begge gravene indeholder resterne af mennesker, som vi må formode var beslægtede, i dobbeltgraven en ung kvinde (mor) og hendes nyfødte drengebarn, og i tredobbeltgraven en mand, dræbt at et pileskud, en kvinde og et barn, der meget vel kan have udgjort en familie. Ligesom forgængerne snesevis af årtusinder tidligere begravede jægerne ved 20 OM DØDEN

17 Fig. 8. Dobbeltgraven fra Vedbæk. Den unge kvinde døde formentlig kort efter, at hun havde født den lille dreng, der blev begravet på en svanevinge ved siden af sin mor. Vedbæk deres døde på bopladsen for at sikre og signalere samfundets sammenhængskraft og kontinuitet. I livet var ikke alle i det lille samfund lige, og således heller ikke i døden. Det er et pudsigt faktum, at det var yngre kvinder og ældre mænd, der fik rige gravgaver med sig i jorden. Ældre kvinder og yngre mænd måtte nøjes med mindre, hvad det så end måtte betyde. Der er ingen tvivl om, at vedbækfolkets ideologi var befolket med åndelige, gudelignende væsner. Gravgaverne blev ganske givet brugt til at signalere status og betydning af den døde i den åndelige efterverden. Om de forestillede sig, at de døde gik over i et gudelignende efterliv, hvor de kunne gavne og skade de efterlevende, eller om de blev placeret i et dødsrige fjernt fra de levendes land er uvist, der er paralleller til begge dele. I Danmark udviklede ældre stenalder med Ertebøllekulturen sig uden nævneværdig indvandring til yngre stenalder med agerbrug og storstensgrave, i andre dele af Europa spredte agerbruget sig tilsyneladende ved, at bønderne flyttede til og slog sig ned på nye marker, men således ikke i Danmark. Ligesom den ældre stenalders jægere placerede deres grave midt mellem de levende, gjorde den yngre stenalders bønder det også. Først dysserne og lidt senere jættestuerne blev landsbyens samlingspunkt. Her var de døde midt imellem de levende og opfyldte deres samfundsmæssige rolle, at skabe orden og sammenhæng mellem mennesker, hvis kultur ikke rigtigt endnu havde nået at tilpasse sig til at have naboerne tæt på hver dag. Det er i nordisk sammenhæng yngre stenalders bønder, der opfandt gravhøjen. De gjorde det som et samlingspunkt for de levende, landsbyens beboere. Bronzealderens bønder blev ved med at bygge gravhøje, men for dem havde de en helt anden funktion. Fra at være samfundets midtpunkt og sammenhængskraft blev de døde vogterne af stammens territorium. Når man ser ud over det danske landskab og ser gravhøje på bakketoppe og langs højdedrag, så er det bronzealderens markering af, at her gik deres land til. I begyndelsen Livet spejlet i døden KAPitel 1 21

18 af bronzealderen begravede man på samme måde som i stenalderen, ubehandlede ned i jorden. Men fra midten af bronzealderen begyndte man at praktisere ligbrænding. I ligbrændingen blev den døde befriet for sin jordiske skal, og sjælen sat fri på en anden måde end ved jordfæstegrave. Ligbrændingen signalerede et nyt syn på livet og døden. Sjælen, livets åndelige kerne, var blevet det vigtige. Man placerede stadigvæk de døde i store gravhøje langs hjembygdens grænser, men nu var det de dødes ånd ikke deres materie, der kunne bidrage til at holde sammen på jorderne. Med bronzealderen og endnu mere i den efterfølgende jernalder fik vi opbygget egentlige hierarkiske samfund. Det blev vigtigt for de efterlevendes magt og position at demonstrere, at der var fuld kontrol over de ressourcer, som den døde, havde befæstet sin position med. Frem til, at kristendommen begyndte at gøre sin indflydelse gældende i vikingetiden (mellem 700 og 1050 efter Kristus), var gravene en vigtig måde for de efterladte at markere deres retmæssige adkomst til den afdødes gods og position på. I vikingetiden blev denne markering så suppleret med runestenene, og ved kristendommens gennemslag i Danmark (omkring år 1050) fandt markeringen af arveretten helt andre veje, de skrevne dokumenter. I det foregående er der skrevet meget om skiftene mellem brud og kontinuitet i dødeopfattelsen og dermed i gravskikken. Vores periodeovergange er i det store og hele arbitrære, men de hjælper os til at holde styr på historien. Den sidste periodeovergang, vi skal beskæftige os med, er, da Danmark ved vikingetidens afslutning forlader oldtiden og træder ind i historiens lys. I løbet af vikingetidens sidste århundrede vandt kristendommen den romersk-katolske kristendom indpas. Harald Blåtand blev døbt omkring 960, og omkring 1050 er landet dækket med kirker, og meget få fik efter det tidspunkt ikke en kristen begravelse. Gennem det meste af oldtiden var befolkningstætheden lille, og mennesker flyttede meget rundt, så derfor var de enkelte gravpladser som regel små og kun i brug i kortere tid. I middelalderen cementeredes samfundets struktur, både geografisk og politisk. Der kom konger, herremænd, fogeder og andre embedsfolk til at holde styr på befolkningen og i døden kom alle i jorden på kirkegården. Selv om de døde i den kristne forståelse alle var lige over for Gud og derfor ideelt set skulle begraves ens, kunne man ikke holde sig tilbage for også efter døden at gøre forskel på folk. Ikke mindst her i Norden var der mange regler for, hvem der skulle begraves hvor, så man kunne se og forstå deres og især deres efterladtes sociale position. I den tidlige middelalderlige kristendom var døden en hvile- og ventetid til dommens dag, hvor alle, høj som lav, skulle stå for her- 22 OM DØDEN

19 rens dom og kun kunne håbe på Guds ufattelige nåde. Men middelalderen var også den tid, hvor den danske stat blev etableret, og etableringen af en stat med en fast autoritetsstruktur krævede magt til kongen og underkastelse af befolkningen. Det var derfor ikke ubekvemt, at teologerne i begyndelsen af det andet årtusind efter Kristus udviklede dogmerne omkring Skærsilden. Tiden i Skærsilden var en renselsesperiode, hvor sjælen gennemgik lidelser, nøje målt ud i forhold til de synder, der var blevet begået i levende live. Ideen om Skærsilden blev et vigtigt magtmiddel både i kongens og kirkens hånd. For en befolkning, der ikke frygter døden, er ikke nær så nem at kue som en, der ryster for lidelserne i det næste liv. I løbet af middelalderen skete der en systematisk ændring i den måde, man placerede armene på liget ved begravelsen. I tidlig middelalder blev armene lagt ned langs siden, så den døde ved opstandelsen frejdigt mødte sin skaber. Da troen på Skærsilden vandt indpas, flyttede hænderne sig fra siden af kroppen til en underdanig bedende position, hvor de var foldet over underlivet. Således slog ændringer i verdensbilledet, som vi har dokumenteret ved middelalderens teologiske skrifter, igennem i gravskikken. Denne sidste beretning om livets spejling i døden, vi har givet her, er det eneste eksempel, hvori vi har kunnet slutte fra den åndelige forestillingsverden til gravskikken. Her er vi på langt mere sikker grund med hensyn til betydningen af ændringerne, end vi har været gennem den lange rejse gennem den sidste million år, så her overlades funderingerne over forholdet mellem de levende og døde til eksperter, der har studeret vores åndsliv og vore forestillinger. Noter 1. Selv om religionen her analyseres som et historisk og evolutionært fænomen, der kan forstås uden at tillægge enkeltreligioner nogen som helst sandhedsværdi, så tages der her ikke stilling til den absolutte sandhedsværdi af noget religiøst system. 2. Af lidt uforståelige grunde omtales Koelbjergskelettet altid som Koelbjergkvinden. Betegnelsen stammer fra den første publikation om skelettet, hvor forfatteren var usikker på kønnet, men dog hældede til, at det var en kvinde. Nyere forskning har utvetydigt vist, at det er et mandsskelet. Livet spejlet i døden KAPitel 1 23

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER Reminiscens - vejen til Udstillingsintroduktion. - Offernedlæggelser - hellige ceremonier overgangsritualer omkring liv og død - menneske og dyreofringer

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

CRO MAGNON- MENNESKET

CRO MAGNON- MENNESKET 1 CRO MAGNON- MENNESKET Hvor kom det fra? Rolf Kenneth Myhre www.visdomsnettet.dk 2 CRO MAGNON-MENNESKET Hvor kom det fra? Af Rolf Kenneth Myhre (Oversættelse Ebba Larsen) Kom Cro Magnon mennesket fra

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl. 10.00 754 - Se nu stiger solen 36 Befal du dine vej 732 Dybt hælder året i sin gang 549 Vi takker dig for livet på min død er mig til gode 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

4 s. eft. påske Joh. 16,

4 s. eft. påske Joh. 16, 1 4 s. eft. påske Joh. 16,5-15 2015 Det er lige så man kan mærke den trykkede stemning. Det er skærtorsdag. Jesus og disciplene ligger omkring bordet. Jesus taler til sine disciple om dybt alvorlige ting.

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Ny viden om tamkattens oprindelse

Ny viden om tamkattens oprindelse Ny viden om tamkattens oprindelse Af Tommy Asferg Hvor stammer tamkatten fra? Det ligefremme svar er, at den stammer fra vildkatten. Men det er langtfra et udtømmende svar, for vildkatten findes i et antal

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Poul Erik Lindelof. Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst.

Poul Erik Lindelof. Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst. Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst. I den arkæologiske litteratur

Læs mere

Bujudia Book Of Shadows. Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD. Side 1

Bujudia Book Of Shadows. Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD. Side 1 Bujudia Book Of Shadows Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning - Omkring Bujudia...3 Hvad er Bujudia...3 Betydning...3 Korrekt udtale...3 Opstandelsen...4 Gud, Gudinden

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Kender du typen., sådan hedder et af de populære fjernsynsprogrammer, som mange af os nok har smugkigget på.

Kender du typen., sådan hedder et af de populære fjernsynsprogrammer, som mange af os nok har smugkigget på. 1.søndag efter påske 2013 DEN VANTRO THOMAS Det er så sandt, at ingen så, Vor Herre ud af graven gå For det, der aldrig kunne ske Det skulle intet øje se. Men det som intet øje så Vil kirken holde søndag

Læs mere