PUBLIK PARNAS PLENUM (INDHOLD) Der er ingen tid til golf for 63-årige Poul Toudal, for han er stadig studerende.

Transkript

1 RUSTmaj 2010 Tema: Tid Alberte Winding - om tiden efter det blå telt // Studiet tager tid - for lang tid // Klaus Riskær pedersen:»fængslet giver frihed«// VIND BILLETTER TIL ROSKILDE festival RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

2 (INDHOLD) PUBLIK 5 STUDIET TAGER TID FOR LANG TID De universitetsstuderende er i gennemsnit 7,2 år om blive kandidat, men det bør kun tage fem. Høje leveomkostninger og erhvervsarbejde lyder forklaringen på. 16 8»NOGLE SPILLER GOLF - JEG GÅR TIL EKSAMEN«Der er ingen tid til golf for 63-årige Poul Toudal, for han er stadig studerende HELLIGE MINUTTER Det akademiske kvarter er noget af det naturligste på SDU. Men find ud af, hvorfor det egentlig eksisterer. 12 YOGAENS MR. MIYAGI Hver tiende dansker er stresset, men det er der råd for. RUST har været i Indien og afluret tricks fra en yogaekspert. PARNAS 22 16»VI ER JO VERDEN«Alberte Winding fortæller i et interview om alt lige fra Michael Laudrups søn, ungdommen i dag til det at have hjertesmerte som voksen. 22 SÅ ER DET SPISETID Få inspiration til lækker mad, der både forkæler smagsløgene og er god ved økonomien. Bon Appetit. 26 FÆNGSLET GIVER FRIHED Klaus Riskær Pedersen fortæller om tid bag tremmer. 30 EN KARRIERE PÅ LÅNT TID Hvordan føles det at have en karriere på lånt tid? RUST har taget en snak med to balletdansere, der ved, at dansen ikke varer for evigt VIND BILLETTER TIL ROSKILDE FESTIVAL PLENUM 36 DEBAT Studerende har grebet pennen og spurgt, hvorfor det er så svært at få venner på SDU, og hvorfor det er så håbløst at sende s. 2 RUST / maj / 2010

3 >_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde. >_læs mere på annonce_213x158.indd Få 1 en fantastisk Fritid 03/02/10 17:30:22 priser fra 145,- pr/md. spinning Vi har også dks stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite. Boxing & aerobic m.m. Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi. fitness & styrketræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbsog styrketræningsmaskiner. squash Få en helt gratis startinstruktion til dks sjoveste spil - i dks størstesquashcenter Find det, der passer dig på Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning. Vi glæder os til at se dig vi er på Ejbygade 4 og på tlf RUST / maj /

4 (LEDER) 44 timer i døgnet Myoserne slår knuder i nakkeregionen. Sveden pisker fra panden. Mens dine fingre galoperer panisk hen over et fedtet tastatur. Det er fem minutter før aflevering i et lummert eksamenslokale, og du er langt fra halvvejs færdig med den skriftlige opgave. Måske melder kvalmen sig. Eller den bitre eftersmag af totusind sider, du aldrig fik tid til at læse. De fleste kender til situationer, hvor en ekstra time stryger til tops på ønskesedlen, og hvor det forekommer langt mere oplagt at købe et kvarter end en vokal. CHEFREDAKTØR Agnete scheel Men måske bør den yngre generation finde bedre ting at formøble SU en på. Amerikanske undersøgelser viser, at de unge er ganske forkælede, (også) når det kommer til tid. Det siges, at den såkaldte mediegeneration af folk under 25 år kan klemme hele 44 timers aktiviteter ind i et gammeldags, analogt døgn. Vi skulle eftersigende være i stand til at håndtere tre-fire opgaver på samme tid, når vi for eksempel ser tv, læser og sms er, samtidig med at vi tjekker, hvad der sker på Facebook. ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR andreas dohn Det ville givetvis få voldsomme konsekvenser, hvis dette fiffige forskningsresultat fik held til at forplante sig i uddannelsessystemet. Man kunne forestille sig færre SU-klip til unge under 25 år, der på papiret må være i stand til at multitaske sig gennem en femårig uddannelse på 2,7 år. Men det er der vist ikke nogen grund til. I hvert fald ikke hvis man læser endnu en ny undersøgelse fra Akademikernes Centralorganisation. Rapporten konkluderer, at det ikke har nogen betydning for ledighedsrisikoen, om studerende har været fem, seks eller syv år om studiet. Det er derimod erhvervserfaring, der batter på CV et. REDAKTØR karine kirkebæk Der bør derfor ikke være noget i vejen for, at du nu finder tid til at tage fat på nærværende blad. Månedens tema er ikke overraskende tid. Vi kredser omkring det flygtige fænomen og har blandt andet set på normeret tid, spisetid og tiden bag tremmer. Sommeren står for døren, og det betyder festivaltid. I denne måned har du igen mulighed for at vinde en billet til Roskilde Festival ved at deltage i RUSTs Roskildekonkurrence, som du finder på side 35. Det er samtidig blevet tid til at ønske alle en god sommer og held og lykke med eksamenerne. RUST er tilbage på campus i september med næste udgivelse. REDAKTØR kitt kristensen REDAKTØR nikolaj albrectsen Andreas Dohn Agnete Scheel REDAKTØR razan el-nakieb Forsidefoto Les Kaner Layout Monica Brix Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk Udgiver Serviceområdet Oplag gange årligt Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af SDU Kontakt rust@sdu.dk Web Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN Faste skribenter: Stine Greve Signe Haahr Pedersen Kasper Marker Pedersen Korrektur: Mikkel Cramon 4 RUST / maj / 2010

5 (PUBLIK) Studiet tager tid for lang tid Det bør tage fem år at blive kandidat fra et dansk universitet, men de studerende går i gennemsnit halvandet år over tid. Værst ser det ud på Københavns Universitet, hvor de studerende i gennemsnit er 7,2 år om at gennemføre en kandidatuddannelse. TEKST & ILLUSTRATION KARINE KIRKEBÆK & AGNETE SCHEEL Universitetsstuderende på Københavns Universitet, KU, er de sløveste studerende i Danmark. De er i hvert fald længst tid om at færdiggøre en kandidatuddannelse, som tager en KU-studerende et år længere, end det gør for en studerende ved Syddansk Universitet, SDU. Nye tal viser, at de studerende ved KU er 7,2 år om at blive færdige, mens de på SDU er 6,3 år om det samme. Og Ålborg Universitets studerende opbygger noter, terper pensum og nedkæmper eksaminerne på blot 5,2 år. Det kan både have fordele og ulemper, at de studerende ikke drøner igennem uddannelsen på normeret tid, og man bør være opmærksom på det, mener Hanne Løngreen, prodekan på humaniora ved Københavns Universitet.»Det bliver et problem for de studerende, hvis de kommer for sent ud og tjener rigtige penge. Det oplevede jeg også selv. Det kan betyde, at man ikke får tjent så meget op i pension. Livslønsmæssigt kan det blive et problem, at man ikke bliver færdig i god tid,«siger Hanne Løngreen. Dyr husleje koster tid Der er mange grunde til, at den normerede tid ikke bliver overholdt. En af de største årsager til de lange studietider er, at leveomkostningerne i hovedstaden er blandt de højeste i landet. Det mener Hanne Løngreen er en af grundene til, at de københavnske studerende er længere tid om studiet. De høje priser på livet tvinger nemlig de mange studerende til at bruge ekstra tid på erhvervsarbejde. I april konkluderede Jydske Vestkysten også, at universitetsbyerne Kolding, Esbjerg og Sønderborg, som alle hører under Syddansk Universitet, er de billigste studiebyer i Danmark. Men man kan ikke konsekvent beskylde de studerende for at være dovne, når de går RUST / maj /

6 (PUBLIK) over tid. Det mener Jakob Ravn, pædagogisk konsulent ved Copenhagen Business School, CBS, og ekspert i studerendes forhold under videregående uddannelser.»det er ikke usandsynligt, at de studerende bruger den ekstra tid på at dygtiggøre sig. At de har en faglig gnist og gerne vil have ekstra tid til at fordybe sig,«siger Jakob Ravn. Kontakt med studiet Men det er ikke kun penge eller fordybelse, der holder fast i de studerende, som tyndekraften holder fast i det skæve tårn i Pisa. Ifølge Jakob Ravn har studerende med meget kontakt til studiet større sandsynlighed for at gennemføre på normeret tid.»hvis du kigger på, hvad der holder de studerende fast i deres studier, så er det blandt andet, at de har en tæt kontakt og en daglig berøringsflade. Hvis du kun har to timer på universitet om ugen, så tror jeg, at din identitet som studerende bliver mindre,«siger Jakob Ravn. Uddannelser med få skemalagte timer kræver stor selvdisciplin fra den studerende. Derfor mener prodekan Hanne Løngreen, at det er vigtigt med god studievejledning for at hjælpe de studerende.»vi har haft stor succes med studie- og karrierevejledning, der har hjulpet de studerende med at planlægge deres studier og få kvalitet i deres studiearbejde,«siger hun. Tid er penge Ifølge Jakob Ravn kan det koste samfundet penge, hvis de studerende er lang tid om at gennemføre deres studier. Derfor er der blevet indført både restriktioner og lokkemad fra politisk niveau:»man prøver også at påvirke de studerende ved at sige, at man har en begrænset SU, og man har lavet specialekontrakter. Så har man påvirket institutionerne ved, at de kun får bonusordningen, hvis de studerende færdiggør deres kandidatuddannelse inden for to år og tre måneder. Og det er jo noget, der rammer hårdt.«studie før job Jakob Ravn råder de studerende til at holde igen med erhvervsarbejdet. For selvom det koster tid og penge at bo og leve i København, så kan det hurtigt komme til at gå ud over studierne.»det er fint med timer om ugen, men der er en åre der er en maksgrænse. Og kommer man over et halvtidsjob, så begynder det at gå kraftigt ud over sandsynligheden for at kunne bliver færdig med studiet til tiden,«siger Jakob Ravn, der mener, at meget erhvervsarbejde er en kortsigtet strategi.»det giver selvfølgelig lidt penge på det tidspunkt, men til gengæld så forlænger man sin studietid, og dermed udsætter man det tidspunkt, hvor man begynder at tjene rigtige menneske-penge, siger Jakob Ravn og tilføjer:»og så gavner det ikke ligefrem CV et, at man har været ni år om sit studie.«år Allborg Universitet Aarhus Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet 6 RUST / maj / 2010

7 (PUBLIK) SKÆVE STUDIER SDU ere knuser miljøproblemer Campus Esbjergs bacheloruddannelse i miljøplanlægning giver de studerende en særlig tværfaglig profil. Det gør ifølge studielederen bachelorerne til attraktiv arbejdskraft. Det bekræfter klimachefen i Esbjerg Kommune, som ser store muligheder i Syddansk Universitets miljøplanlæggere. TEKST KASPER MARKER PEDERSEN // ILLUSTRATION ASIF AKBAR MILJØ. Ordet som danner holdninger, tanker og følelser. Det forbindes med politik, men også med uddannelse. Syddansk Universitet i Esbjerg tager nemlig miljøet alvorligt. Det esbjergensiske campus har siden 2004 udbudt en bacheloruddannelse i miljøplanlægning i samarbejde med Aalborg Universitet. Uddannelsen er bygget op med en samfundsvidenskabelig og en naturvidenskabelig vinkel, og det er ifølge Urs Steiner Brandt, studieleder ved miljøplanlægning, et helt bevidst valg.»uddannelsen bliver med det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige aspekt meget tværfaglig, men det er også meningen. De studerende skal blive gode til at forstå miljøsammenhænge fra forskellige synspunkter,«siger Urs Steiner Brandt. Han forklarer, at uddannelsen forsøger at give de studerende en forståelse af omfanget og årsagerne til miljørelaterede problemer. På den måde skal de blive i stand til at udvikle holdbare og miljørigtige løsninger, som går på tværs af forskellige interessegrupper såsom økonomer, politikere og borgere. Populære miljøplanlæggere Urs Steiner Brandt fortæller, at erhvervslivet har reageret positivt over for de bacheloruddannede i miljøplanlægning. Det er især den tværfaglige tilgang, som vækker opsigt.»vi oplever en stor interesse fra erhvervslivet. Jeg fornemmer, at der er et stort behov for de her tværfagligt uddannede miljøplanlæggere rundt omkring. Der er en masse specialister, som er gode til for eksempel økonomi, kemi og biologi, men der mangler nogle, der er i stand til at kombinere det hele,«slår studielederen fast. Esbjerg Kommune er en af aftagerne af Syddansk Universitets bacheloruddannede i miljøplanlægning. Den vestjyske kommune har to fuldtidsansatte miljøplanlæggere, og derudover arbejder en række studerende fra bacheloruddannelsen som medhjælpere i flere af kommunens instanser. Klimachef hos Esbjerg Kommune, Bodil Ankjær Nielsen, fremhæver også uddannelsens tværfaglighed som det helt afgørende for, at den er interessant i erhvervslivet.»de uddannede i miljøplanlægning er meget stærke på det samfundsvidenskabelige plan. De har selvfølgelig også en naturvidenskabelig del, men ofte er disse kompetencer tilstede i organisationen i forvejen. Den samfundsvidenskabelige vinkel er for mig en meget væsentlig faktor, når vi vælger at ansætte de uddannede i miljøplanlægning,«siger hun. Hjælp til at reducere CO2-udslip De ansatte miljøplanlæggerne hos Esbjerg Kommune har blandt andet været med til at udarbejde en såkaldt klima- og bæredygtighedsplan. Planen er et bud på, hvordan man i den vestjyske kommune kan mindske CO2-udslippet med 30 procent over en tiårig periode. Undervejs i arbejdet oplevede Bodil Ankjær Nielsen, at kompetencerne fra bacheloruddannelsen i miljøplanlægning var til stor gavn.»vi opstillede i den her klima- og bæredygtighedsplan nogle forslag til initiativer, så vi kan reducere CO2-udslippet i Esbjerg Kommune. Det var blandt andet i det arbejde, at en række discipliner af uddannelsen i miljøplanlægning var virkelig nyttige, fordi miljøplanlæggerne både har de tekniske aspekter, men samtidig også har de samfundsvidenskabelige og økonomiske,«siger Bodil Ankjær Nielsen, som i fremtiden forventer, at flere miljøproblemer i Esbjerg Kommune kan blive løst i samarbejde med Syddansk Universitets bachelorer i miljøplanlægning. RUST / maj /

8 (PUBLIK)»Nogle spiller golf - 63 år og studerende. Poul Toudal føler sig ung nok til at jagte høje karakterer, men for gammel til fredagsbajere og studienævn. TEKST SIGNE HAAHR PEDERSEN // FOTO STINE GREVE»Man bliver set lidt an. Der var vel nok nogen, der tænkte hvad skal han her?,«fortæller 63-årige Poul Toudal om sit første møde med sine medstuderende på historiestudiet ved SDU. Med tiden vænnede de unge sig dog til efterlønneren, der læser af lyst.»da der var gået nogle måneder, var vi studerende på lige fod,«siger han med et smil og forklarer, at for ham er studierne en hobby, som han bruger timer om ugen på. Ifølge Poul Toudal er viden ren underholdning, og han nyder at lære nye ting for dermed at finde ud af, hvor lidt han ved om verden.»nogle spiller golf og betaler kontingenter, andre går til eksamen herude,«griner han. Ofte er Poul Toudals undervisere yngre eller på alder med ham selv, men det er ikke noget problem. Han har faktisk været mest imponeret over en ung studenterunderviser, der skulle styre en forelæsning:»han startede ved punkt et, og kom der nogle spørgsmål, blev de besvaret kort og præcist, og så gik man videre. Det blev fulgt strikt, og det var inspirerende,«fortæller Poul Toudal. Eksamen skræmmer heller ikke, og her går den ældre studerende målrettet efter de tocifrede karakterer, for:»man vokser jo ikke fra forfængelighed.«for gammel til druk I 35 år var det Poul Toudal, der stod med kridtet i hånden, når han som folkeskolelærer underviste de ældre klasser i dansk. Nu føler han ingen trang til at kloge sig over for sine unge medstuderende. Så ville de blive irriterede, påpeger han. I stedet mener den 63-årige, at det er vigtigt at holde lav profil:»man skal bare gøre sig klart, at der er den der 40 års forskel, og man skal ikke lege ung med de unge,«siger Poul Toudal, som ikke føler, at alder spiller en væsentlig rolle i hverdagen. Den ældre studerende mener dog, at han studerer på andre betingelser end de unge mennesker, der omgiver ham på universitetet:»for jer er det et studie, som skal ud og give jer et arbejde. Hos mig er det ren fornøjelse. Og den dag jeg ikke har lyst til det mere, kan jeg jo bare holde op og blive hjemme.«studienævn er derfor ikke noget, han mener, at han bør blande sig i, og så siger han nej tak til fest:»når man er 63, så har man jo overstået det der stadie med, at man synes, det er morsomt at sidde og drikke bajere fredag eftermiddag og ligge brak lørdag morgen.«man vokser jo ikke fra forfængelighed. 8 RUST / maj / 2010

9 (PUBLIK) jeg går til eksamen«rust / maj /

10 (PUBLIK) Sherrytid til lektoratet. Slendrian fra de studerende. Eller en praktisk foranstaltning, der gør det muligt at krydse campus og nå på plads i auditoriet, før næste lektion begynder. Der findes mange forklaringer på, at universiteternes forelæsninger begynder kvart over. Det akademiske kvarter har lange rødder i universitetshistorien så lange, at de fleste har glemt, hvor de ender. TEKST & ILLUSTRATION ANDREAS DOHN Kirkeklokkerne bimler i 1700-tallets Skåne. Klokken er hel, og de fattige studerende ved, at det er tid til at traske mod universitet. De har ikke noget ur, men har cirka et akademisk kvarter til at være på plads i forelæsningssalen. På den anden side af Øresund bliver der fyret op i kakkelovnen og luftet ud i forelæsningssalene på Københavns Universitet. Også her slår klokken kvart over, før undervisningen kan begynde. Ganske som i U46 på Syddansk Universitet i Odense i maj Det akademiske kvarter er ligeså indforstået og indgroet i universitetsfolkets bevidsthed som på de fleste læseplaner, hvor klokken 12 betyder Men de færreste ved, hvorfor undervisningen på universitetet begynder et kvarter efter klokken hel. Et praktisk kvarter Ifølge universitetshistoriker ved Københavns Universitet, Ejvind Slottved, stammer udtrykket det akademiske kvarter fra universitetsverdenen, men kan betyde forskellige ting forskellige steder:»mange af de forklaringer, man finder på nettet, er noget notorisk vrøvl,«siger han. Ejvind Slottved peger på, at det akademiske kvarter i sin oprindelse har en»pragmatisk kerne«. Som for eksempel det rent praktiske i at både underviser og studerende har tid til at forlade auditoriet, før den næste forelæsning begynder. Ingen sherry på kontoret En lignende forklaring giver Jørgen Riber Christensen, der er lektor i digital æstetik ved Aalborg Universitet og ansvarshavende redaktør på Akademisk Kvarter et nyt tidsskrift for humanistisk forskning:»det er nok ikke den der med, at lektorerne og professorerne har et kvarter til at sidde og drikke sherry på deres kontor, inden de går til time,«siger Jørgen Riber Christensen, der godt kan se fidusen ved et gratis kvarter. For et par år siden havde de forskellige uddannelser på Aalborg Universitet hver deres måde at lægge skemaer på. Det gjorde, at det stort set var umuligt at undervise på tværs af årgange og uddannelser, fordi der ikke var enighed om, hvornår timerne begyndte og sluttede. Og fordelingen af lokaler blev et logistisk problem:»vi fandt ud af, at der blev kaos og meget stor ulejlighed og brok og bøvl, hvis ikke vi havde en standardiseret skemalægning,«siger Jørgen Riber Christensen og tilføjer:»der er simpelthen noget ganske praktisk ved, at man har et fælles ur.«akademisk ikon Ifølge Jørgen Riber Christensen har det akademiske kvarter desuden den funktion i dag, at det minder os om traditionelle akademiske værdier:»mange studerende kalder universitetet for skolen. Men vi skal også holde den akademiske fane højt, og der er det akademiske kvarter et lille ikon, der på den måde kan understrege, at vi har at gøre med universiteter,«siger han. Viertel, kwartiertje, kvart Med tiden er det akademiske kvarter blevet brugt som en munter undskyldning for at komme for sent og som symbol på sløseri fra de studerendes side på linje med cafépenge. Men det er ikke kun studerende og undervisere i Danmark, der nyder godt af de 15 fri-minutter. På universiteter i hele Europa støder man på lignende konstruktioner som Akademisches Viertel i Tyskland, academisch kwartiertje i Holland og akademisk kvart i Sverige. I norske Bergen kan de studerende sågar slå et smut forbi studenterhuset Det Akademiske Kvarter på vej hjem fra forelæsningssalen. Om gæsterne møder op til tiden, skal dog være usagt. 10 RUST / maj / 2010

11 SKAF 1 NYT MEDLEM OG SCOR 2 BIO BILLETTER Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient., du kan melde ind i IDA? 1 nyt medlem = 2 biografbilletter. X nye medlemmer = X*2 biografbilletter. Kampagnen løber på ida.dk/studerende til 30. juni RUST / maj /

12 (PUBLIK) Mød yogaens Mr. Miyagi Omkring hver tiende dansker er ensom eller stresset. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, og de studerende er i den grad overrepræsenterede i den form for statistikker. RUST er stukket af til Indien og har spurgt en ekspert i yoga om tips og tricks til et større overskud i hverdagen. TEKST & FOTO KITT KRISTENSEN Skemaet er ved at sprænges af forelæsninger, to-do-listen er fyldt til bristepunktet, og afleveringerne hober sig op i hjørnet sammen med den dårlige samvittighed over alt det, man burde gøre, men ikke får gjort, og alle dem man burde se, men ikke får set. Det er sikkert et let genkendeligt scenarie for mange studerende, og med eksamen åndende i nakken byder den næste halvanden måned ikke ligefrem på mere luft i programmet til fester på terrassen, dasen på plænen og øl i solen. I følge en vurdering af undervisningsmiljøerne på universiteterne fra sidste år følte 72 procent af danske studerende sig generelt lettere stresset i hverdagen. Men i eksamensperioderne gik hver tiende studerende fra at føle lettere stress til at opleve fysiske symptomer som hjertebanken og hovedpine. Et presset program er ikke altid noget, man kan arbejde sig ud af. Men kan der gøres noget for at skabe et større overskud i hverdagen, inden det hele brænder sammen, og man oplever fysiske symptomer på stress? RUST drog mod øst og fik sig en snak med Raja Arockiayam, som har været certificeret yogainstruktør i 15 år. Yoga i blodet Landet er Indien, byen hedder Palolem og ligger i den sydlige del af Goa. Palmebladene svajer let i vinden, solen bager ned over de hvide sejl, der er hængt op for at give skygge, og udsigten byder på en 180 graders havudsigt samt uspoleret natur. Tre kroppe bøjer og stækker sig i skyggerne af sejlene, og instruktøren giver kyndige instrukser og vejledning akkompagneret af havets brusen. Det er ikke en scene i en film, der lige er blevet ridset op. Stedet er Raja Arockiayams kontor. Det er her, han underviser i yoga, og her han finder sit eget overskud i hverdagen. Man kan godt fristes til at kalde Raja Arockiayam for yogaens Mr. Miyagi. Han er for yogaen på Goa-egnen, hvad Mr. Miyagi var for karaten i firsernes store filmhit 12 RUST / maj / 2010

13 (PUBLIK) The Karate Kid. I stedet for mantraet wax on - wax of, så er det hos yogainstruktøren it s a wonderful life - life is great. Hele familien Arockiayam har undervist i yoga.»hele min familie har yoga i blodet, og når jeg er færdig med yoga, så overtager min datter, og efter hende håber jeg, at et barnebarn overtager,«siger den indiske yogainstruktør. Rajas datter er i dag tre år, og sidder som regel med på sidelinjen på sin egen måtte, når hendes far underviser, og hun gøgler gerne efter de studerendes og hendes fars bevægelser. Udover at have fået yoga ind s a m m e n med karryen som spæd, så blev den indiske yogaekspert selv sendt på yogaskole som 14-årig og brugte tre år på at lære om de forskellige former for yoga, meditation og religioner, der er forbundet med den afstressende sportsgren. For jo, yoga er i den grad en sportsgren, hvis man spørger Raja Arockiayam.»Yoga er en sportsgren, men ved yoga træner man ikke sin fysik i den forstand. Man træner i stedet sin sjæl og indre styrke,«siger han og uddyber:»i andre sportsgrene træner man for at vinde pokaler, medaljer og æren. I yoga træner man også for at vinde, det er bare ikke medaljer, man går efter, men i stedet det gode helbred, sjælefred og glæden ved livet.«rust / maj /

14 (PUBLIK) Raja Arockiayam på sit kontor Afstresning for alle Den 31-årige instruktør har undervist i yoga, i hvad der svarer til halvdelen af sit liv og har aldrig oplevet, at folk ikke kunne finde ud af yoga - det handler om at have et åbent sind:»alle kan finde ud af yoga. Men det er med yoga som med så mange andre ting: Hvis man ikke rigtigt selv tror på det, så hjælper det ikke,«siger han og fortsætter:»så kan man dyrke så meget yoga, man vil, uden at det giver mere balance og overskud i hverdagen - hvis troen på det Yoga er en s p o r t s g r e n, men ved yoga træner man ikke sin fysik i den forstand. Man træner i stedet sin sjæl og indre styrke. ikke er der, så er det komplet ligegyldigt.«men når troen på, at yoga hjælper, er der, så er det til gengæld fuldstændig lige meget, om man er det mest bøjelige, fleksible og hypermobile slangemenneske i verden eller den mest stivbenede, langlemmede og fodboldspillende fyr, der knapt kan sidde i skrædderstilling. Yoga er for alle, og alle kan få noget ud af det på deres eget niveau. Energi-booster til eksamen Den lille indiske yogaekspert ryster energisk på sit runde hoved, da han bliver spurgt, om han har nogle tips til at give mere overskud til de kommende eksamensstressede studerende i Danmark. Tips og tricks har han masser af, så det er ikke det, der fremprovokerer den energiske hovedrysten. Det er i stedet den vestlige livsstil, han ikke kan blive klog på. Han synes, vi har for meget fart på, og skuldrene sidder oppe omkring ørerne på os. En påstand, som mange sikkert er tilbøjelige til at give ham ret i, og det er jo sådan set også derfor, at vi har aflagt ham en visit.»alle skal blive bedre til at lytte til deres omgivelser, nyde det de laver og ikke det, de skal bagefter. Man skal spise sundt og drikke masser af vand, og man skal virkelig lytte til sin krop,«forklarer han. Det lyder alt sammen så let og ligetil, så hvorfor er det lige, at så mange går ned med stress og føler, at de konstant er bagefter deres eget program.»det handler alt sammen om at lytte til sin krop og give sig selv tid. Give sig selv tid til at tage en timeout i hverdagen. Bruge måske fem minutter på at rense sit hoved for tanker og bare tænke på ingenting,«forklarer Raja Arockiayam.»Yoga er ikke noget, man skal gøre en time om dagen for at få en effekt. Man kan tage en pause på 10 minutter fra sine bøger og lave nogle enkle øvelser såsom at sidde og slappe af og mærke, hvordan man trækker vejret dybt ned i maven, mens tankerne bliver renset.«raja Arockiayam foreslår, at man tager en times undervisning på et hold, hvis man gerne vil udforske yogaen yderligere. Og efterfølgende kan man tage det med sig hjem, som man føler, man kan bruge til sine egne øvelser og i sin egen hverdag. Vi kan desværre ikke minimere antallet af afleveringer, skrumpe dit pensum eller få din kæreste til at være mindre krævende. Men måske du kan få en hverdag med større overskud og en lettere mentalt pakket eksamenstid ved at benytte dig af Rajas tips og tricks. Rajas tricks til en mindre stresset hverdag og eksamenstid Fokuser på øjeblikket, lav kun en ting ad gangen, og giv den al din opmærksomhed, inden du går videre til det næste. Tag en dagligdagsting som at vaske op eller børste tænder, og gør den til en reminder om, at du skal koncentrere dig om, hvad du gør her og nu og tænke over, hvad du foretager dig. I stedet for hele tiden at tænke videre i programmet. Forsøg at være tålmodig. I stedet for at trippe op og ned mens du venter, så kig på dig selv udefra og ind, og mærk hvordan dine tanker og følelser påvirker din krop. Drik masser af vand. Vand afstresser kroppen. Tag nogle dybe indåndinger, før du sover, og lige når du er vågnet. Mærk hvordan energien fylder din krop helt ud i fingerspidserne og ned i tæerne. Fokuser på dine led. Drej dem, bøj dem, og giv dem opmærksom - så du mærker blodcirkulationen i kroppen. Det giver energi. 14 RUST / maj / 2010

15 (PUBLIK) Rustogrammer TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN Islamiske stater vil styrke videnskab og teknologi En ellers ganske almindelig lørdag, hvor kalenderen viste 27. marts, blev gjort historisk i Riyadh i Saudi-Arabien. 57 medlemslande af OIC(Organization of the Islamic Conference) vil nemlig etablere en ny organisation. Organisationen skal udnytte islamisk potentiale inden for videnskab og teknologisk innovation. Generalsekretær i OIC, Atta-Ur-Rahman, kalder mødet historisk og ser frem til landenes samarbejde om en udvikling på området. Det skal blandt andet forbedre universiteterne, og det er der behov for. Samarbejdet vil føre mange gode ting med sig. Det mener Ali Karami, der er lektor ved Forskningscenteret for Molekylær Biologi i Teheran i Iran.»Hvis de islamiskbaserede universiteter og forskningscentre mødes og forbedrer kulturen for samarbejde, teamwork og støtte til kreativitet af vores unge forskere og især opretter regionale forskningscentre, vil den muslimske verden være i stand til at nå sine videnskabelige mål og skabe vidensbaserede samfund,«siger han til University World News. Tom torsdagsbar Der er flere tomme stole end glade syddanske studerende. Stedet er torsdagsbaren i Bøgene, hvor et nedlagt bibliotek med et stort glasparti er omgivelserne for de tørstige. En af de fremmødte er Kasper Seivertsen på 25, der læser Klassiske Studier på tredje år.»det er første gang, jeg er her til torsdagsbar. Jeg kom, fordi jeg alligevel var her, og så kunne man jo ligeså godt gå i torsdagsbar,«siger han. Kasper Seivertsen er en af de få, der har fundet vej til torsdagsbaren. Han er usikker på, om plakater på væggene og mere udsmykning vil være tillokkende for andre studerende. Tværtimod ville Kasper Seivertsen gerne have, at stedet blev omdannet til det, det var engang, nemlig et bibliotek:»det kunne være hyggeligt, hvis der var fyldt med bøger herinde. Jeg har nemlig aldrig drukket på et bibliotek før,«siger han. SDU ere får E-bøger Glem de tunge skoletasker og støvede bøger. For snart bliver det muligt at have al pensum på sin bærbare computer. Syddansk Universitet er den første uddannelsesinstitution til at indføre e-bøger. I første omgang omfatter tiltaget kun studerende på HA-uddannelsen. Men til sdu.dk fortæller Jan Pedersen, der leder Samfundsvidenskabs edb-funktion, at SDU arbejder på at få det indført på alle samfundsvidenskabelige uddannelser. Og målet for Jan Pedersen er også klart:»vores mål er at blive blandt de førende uddannelsesinstitutioner til at understøtte og udvikle nye formater og teknologier på både undervisnings- og forskningssiden«. SDU-byer blandt landets billigste Skal studiekammeraterne overbevises en ekstra gang, når de skal med en tur i byen, har du her et holdbart argument: Økonomien bør nemlig række. Boligportal.dk har foretaget en undersøgelse, der viser, hvilke studiebyer der er dyrest at leve i. Dyrest er København, mens Århus indtager andenpladsen, skriver jv.dk. SDU s største campusby, Odense, kommer ind på en tredjeplads, men de andre SDU-campusser har mere håb. For blandt de billigste studiebyer finder man nemlig Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Så hvis du studerer i det jyske, er der endnu en god grund til at ramme fredagsbaren. RUST / maj /

16 (PARNAS)»Vi er jo verden«indehaver af den lyseblå kæmpejakke, man kunne bo i. Den ydmyge dronning af dansk børne-tv. Selvudnævnt hjertesorgsekspert, mor-maskine og voksenpoppens stolte fortolker. For mange mennesker står hun som symbolet på barndom, hjertevarme og omsorg. Men tiden går også for Alberte Winding. TEKST & FOTO ELISA FRANCK»I en tid med mere end fem kanaler, er det sjældent, vi får talt om noget,«sang Alberte Winding engang. På en stille tirsdag forårsdag er tv et blevet slukket, og vi sidder på en café i Indre København. Nu skal der tales om noget. Alberte Winding synes at have nemt ved at åbne sit hjerte og fortælle, om tiden, der er gået, hvis blot man vil lytte. Sorgfuldhed og nødvendighed Hun er datter af den storslåede stemme og historiefortæller Thomas Winding, men Alberte Winding er ikke i tvivl om, hvad der prægede hende allermest i barndommen. Lulu Gaugain, sangerindens mor, døde, da Alberte Winding var otte år gammel.»min far blev pludselig min mor, og det lykkedes mere eller mindre. Men jeg havde et alvorligt traume over min mors død, som ikke blev bearbejdet. Nu har jeg en sorgfuldhed med mig hele tiden. Den ligger under overfladen i alle mine følelser,«siger hun. Savnet til faderen, som døde i 2008, føles normalt for Alberte Winding, men moderens død lavede et hul, der fik stor betydning for Alberte Winding gennem hele hendes liv, som hun selv beskriver det. Selvom hun kommer fra en familie af udøvende kunstnere, var det ikke et åbenlyst talent, der førte denne pige ind på scenen i 1980 erne. Det var nærmere en nødvendighed.»jeg følte ikke, at jeg havde talent, men jeg følte heller ikke, at jeg havde et valg. Jeg har svært ved at være andre steder end i dét. Jeg var ikke en oplagt sangerinde eller skuespiller. Jeg følte en kæmpe utilstrækkelighed, men der må have været en vis arrogance i mig, når jeg nu blev sangerinde alligevel,«griner hun. Laudrup-syndromet Det har været svært for Alberte Winding at leve op til sit efternavn. Stop verden, Laudrups søn har lige scoret! Alberte Winding startede med at være Thomas datter og Kaspers søster. Nu er hun sig selv, og med en helt særlig inderlighed viser hun, at hun ønsker, alle skal være sig selv og ikke kun far, datter, søster eller onkel, da hun fortæller om en særlig fodboldscoring. Hun blev utroligt glad, da hun en dag hørte i radioen, at en Laudrup-søn havde scoret et mål.»stop verden, Laudrups søn har lige sco RUST / maj / 2010

17 (PARNAS) Jeg følte, at jeg skyldte Danmarks Radio at være ligesom Luna, når jeg var Alberte. ret! Jeg er kommet i den alder, hvor jeg tuder over, at det er en søn, der scorer,«siger sangerinden. Det rørte Alberte Winding, at Laudrups søn var trådt ud af sin fars skygge. For hende var det et skridt på vej mod at blive sig selv. Et skridt, Alberte Winding selv tog engang. Begrænsningerne Da Alberte Winding udgav sit tredje album med titlen Lyse Nætter i 1991, kom det folkelige gennembrud. Hun blev dog først virkelig allemandseje, da hun optrådte som hele Danmarks Luna i Bamses Billedbog. Rollen som Luna har både defineret og begrænset hende, siden hun flyttede ind i den lyseblå frakke og blev trøstet i bløde bamsearme.»jeg kan ikke komme ud af rollen som Luna. Ligesom med ens opvækst ender RUST // maj //

18 (PARNAS) man altid med at sige, at man ikke vil have været noget foruden. Sådan er det også med det her. Det er umuligt at sige noget op i det her fag,«fortæller hun og fortsætter:»jeg har ikk e lavet det i 15 år, og i de 15 år har jeg ikke hørt om andet.«det er ikke et bittert menneske, der taler om Luna. Det foregår med varme og respekt. Stemplingen som hende fra Bamse og Kylling har ikke betydet, at folk har sat grænser for Alberte Winding hun har i højere grad begrænset sig selv.»jeg har haft lyst til at gøre ting, hvor jeg har stoppet mig selv for ikke at modsige den karakter. Jeg følte, at jeg skyldte Danmarks Radio at være ligesom Luna, når jeg var Alberte,«siger hun med sørgmodighed i stemmen. Denne sørgmodighed stilner af, da hun efterfølgende siger:»men hvorfor skulle jeg også pludselig begynde at lave heavy metal?«. Mig, mig, mig Tiderne skifter. Generationer forsvinder, generationer fødes. Alberte Winding har et helt specielt forhold til den generation, der er i deres 20 ere nu.»jeg er fascineret af, at man kan se Paradise Hotel og samtidig læse filosofi. Kombinationen af total skraldekultur og så samtidig være godt begavet og godt rustet til en globaliseret verden,«siger hun. Hvorvidt det er blevet sværere at være ung nu, end det var, da Alberte Winding voksede op, ved hun ikke. Hun ved bare, at det er markant anderledes.»der er en selvforstærkende tendens til mig, mig, mig-tænkning. I er meget ensomme. I har ikke sammenholdet. Jeg tror Jeg er fascineret af, at man kan se Paradise Hotel og samtidig læse filosofi. Kombinationen af total skraldekultur og så samtidig være godt begavet og godt rustet til en globaliseret verden. på mig-tænkning i forhold til det personlige ansvar for at give tilbage til samfundet. I er nødt til at tage til Haiti eller noget lignede for at føle, at der er brug for jer i samfundet,«siger hun i blid medlidenhed og frustration over den yngre generation. En smilende frustration, der også præger sangerindens svar, da jeg spørger, om vi unge ikke bare bliver forberedt på verden derude.»min far sagde altid: Jamen, Alberte, vi er jo verden. Der er jo ikke andre end os,«fortæller hun. Hjertesmerten Alberte Winding har netop skrevet en teenageopslagsbog om at være forelsket, at slå RUST / maj / 2010

19 (PARNAS) op og alle følelserne, der følger med. Hun kalder sig selv hjertesorgsekspert, for da hun blev skilt fra sin mand for 10 år siden, skulle hun pludselig til at begynde forfra.»jeg har skullet finde nye kærester, og jeg skulle hilse at sige, at det er fuldkommen det samme som Der er ikke nogen ny måde at få knust sit hjerte på. dengang. Det ser ikke godt ud! Der er ikke nogen ny måde at få knust sit hjerte på,«beretter hun og lægger ikke skjul på, at hun er lidt skuffet over sig selv:»jeg havde en forestilling om, at alt i mig ville være under konstant ombygning altid. At jeg altid er i gang med en udvikling. Så bliver jeg skuffet over at opdage, at jeg ikke rykker mig, specielt når det handler om mit hjerte,«siger Alberte Winding. Hun forklarer, at hun bliver klogere, men er ude af stand til at bruge den klogskab til noget:»kontroltårnet er faktisk fuldstændig ude af funktion. Hold kæft, hvor er det belastende,«siger hun. Og smiler. Lammestegen, tøjklemmerne og fejlene Da jeg beder Alberte om at vurdere, om alt er gået, som hun havde håbet, svarer hun med en ophøjet ro:»jeg kunne ikke have gjort noget på en anden måde. Man vågner op en morgen, står ud af sengen i sit seje koncertrocktøj, åbner sin hånd og tror, at der ligger en koncertbillet, og så ligger der to tøjklemmer i stedet for.«nu hvor hun er skilt, hendes børn er blevet ældre og tiderne har ændret sig, har hun svært ved én ting. Det opdagede hun, da hun havde købt ualmindeligt stort ind for en singlekvinde til påsken:»jeg sad med en hel lammesteg kun for mig selv. Man kan ikke slukke mor-maskinen. Den kører bare. Jeg lever lidt i fortiden. Det er godt nok usexet.«tiden er ved at være gået. Udenfor skinner den smukkeste forårssol, mennesker drysser forbi cafévinduet i pendulfart og Alberte Winding skal videre i dagens program. På falderebet opsummerer hun de 46 år, hun har levet, med en karakteristisk beskedenhed:»jeg gjorde mit bedste hele vejen. Det var helt sikkert ikke godt nok. Jeg har taget fejl, men jeg fortryder ikke noget,«siger Alberte Winding. Og smiler. Igen og igen. RUST / maj /

20 (PARNAS) Kulturkalender ESBJERG Mike Zito Torsdag d. 6. maj kl Tobakken Mick Øgendahl Propaganda Tirsdag d. 18. maj kl Musikhuset SØNDERBORG Annika Aakjær Lørdag d. 1. maj kl Sønderborghus Cody Lørdag d. 6. maj kl Sønderborghus ODENSE Kulturmaskinen Festival Fra d. 7. til d. 9. maj Kulturmaskinen Baby Woodrose + Highway Child Lørdag d. 15. maj kl Kansas City Michael Jackson Tribute Torsdag d. 20. maj Franck A Gratis kursus i meditation Onsdag d. 26. maj kl til Kulturmaskinen The Bacon Brothers Fredag d. 28. maj kl Posten SLAGELSE Tradish Irsk Folk Onsdag d. 12. maj kl Badeanstalten KOLDING Medina Lørdag d. 1. maj kl Godset The Rumour Said Fire + Cody Fredag d. 7. maj Pitstop Klezmofobia Fredag d. 21. maj kl Godset Pinsemarked Fra d. 22. til d. 24. maj Trapholt RUST / maj / 2010