Det sker i FOLKEKIRKEN. Marts April Maj Munke Bjergby Kirke Flinterup Stenlille Stenmagle LIVET I KIRKEN KIRKEN I LIVET

Transkript

1 Det sker i FOLKEKIRKEN Marts April Maj 2007 Munke Bjergby Kirke Flinterup Stenlille Stenmagle LIVET I KIRKEN KIRKEN I LIVET

2 Det sker i Folkekirken Det sker i Folkekirken Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling Munke Bjergby og Stenlille samler ind søndag den 4. marts 2007 Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling den 4. marts 2007 sætter fokus på AIDS og den kendsgerning, at den grusomme epidemi kun kan stoppes, hvis vi hindrer, at smitten bliver givet til den næste generation. Den rigtige indsats virker, når den målrettes direkte til alder og køn. Og det er dette arbejde, vi samler penge ind til. Vi håber på din opbakning, når vi banker på DIN dør den 4. marts. Børnegudstjeneste i Stenlille Søndag den 11. marts, kl i Stenlille kirke Det vil handle om påske, og det vil være med et dukketeater. Det største bliver fortalt til de mindste helt nede i øjenhøjde. Børneklubben i Munke Bjergby præstegård HUSK: Børn fra ca år er velkomne. Lørdag den 3. marts og lørdag den 31. marts, kl Søndag den 20. maj vil vi efter højmessen kl tage på udflugt»ud i det blå«. Nærmere oplysninger hos sognepræst Kirsten Fogsgaard, tlf.: Det sker i Folkekirken Kirkebladet udgives i fællesskab af Munke Bjergby, Kirke Flinterup, Stenlille og Stenmagle sogne, og udkommer 4 gange om året. Det postomdeles til alle husstande i de fire sogne og kan hentes på Stenlille bibliotek. Udebliver bladet, kontaktes postkontoret. Hvis man vil have noget i næste blad, kan man kontakte en fra bladudvalget og senest 27. april Oplag: Redaktion: Munke Bjergby: Tove Madsen, oletove@mail.tele.dk, tlf Kirke Flinterup: Eduard Rasmussen, duebjergauto@c.dk, tlf Stenlille: Ole Wattne, ow@post.tele.dk, tlf Stenmagle: Gert Lidsmoes (ansvarsh.), lidsmoes@mail.tele.dk, tlf Tryk og grafisk arbejde: Lemann Grafisk tlf Islam og Vesten, hvorfor kan vi ikke forstå hinanden? Mød Herbert Pundik den 29. marts kl i Stenmagle kirke Herbert Pundik vil tale om de historiske sammenstød, om hvordan araberne ser på os, ikke mindst hvorfor, og udsigterne til en dialog og en demokratisering under de nuværende sociale og politiske forhold jf. situationen i Irak. Der er kaffe/kage i våbenhuset/kirken bagefter. Entré 50 kr. Det kaninsikre hegn Eftermiddagsmøde i Munke Bjergby Præstegård onsdag den 14. marts kl I forlængelse af sidste måneds foredrag om Vestaustralien skal vi høre om»the Rabbit Proof Fence«, det 2000 km lange hegn, der går gennem landet. Vi skal følge den bevægende historie om 3 halvblods-aboriginpiger, der blev fjernet fra deres hjem og sendt på opdragelsesanstalt. De flygtede og fulgte hegnet den lange vej hjem.

3 Påske i kirkerne Det sker i Folkekirken Musikgudstjeneste i Kirke Flinterup»Op mod påske«palmesøndag den 1. april, kl Som indledning til»den stille uge«før påske vil vi lytte til bibelske tekster, der veksler med solosang og fællessalmer. Medvirkende er kirkesanger Helle Visti Jensen, organist Viktoria Larsen og sognepræst Kirsten Fogsgaard. Musikgudstjeneste i Stenmagle Langfredag den 6. april, kl Foruden kirkens organist medvirker cellisten Cecillie Hyldgård på cello som vil spille værker af bl.a. Bach og Händel. Kirkeaftentur for Stenlille og Stenmagle sogne Tirsdag den 22. maj 2007 kører bussen kl fra Stenlille og ca fra Stenmagle I år skal vi se Johanneskirken, strandkirken i Greve, hvor vores sognepræst Maria har vikarieret. Her vil sognepræst Christian Bryld fortælle om kirken, dens inventar og tekstiler, udsmykning m.m. Derefter finder vi et sted i nærheden, hvor vi kan drikke kaffe. Prisen for dette lille traktement er 50 kr. Tilmelding senest fredag d. 18. maj 2007 til præstesekretær, Annette Jørgensen på tlf Kirkebilen kan benyttes til kirkerne. Bor man i Munke Bjergby og Kirke Flinterup sogne er man også velkommen til at deltage. Påskefællesspisning i Stenlille Efter aftengudstjenesten Skærtorsdag den 5. april spiser vi aftensmad sammen i sognehuset i Stenlille. Pris 50 kr. pr. kuvert. Tilmelding til præstesekretær Annette Jørgensen på tlf senest 30. marts. Der kan købes vin, øl og sodavand til rimelige priser. 3

4 Det sker i Folkekirken Det sker i Folkekirken Mestersangerne Festlig og fornøjelig opera og operettesang i Stenlille kirke torsdag den 19. april kl En aften med italienske operaarier, neapolitanske sange i et medrivende og humørfuldt show. De synger sammen og hver for sig, en konstant vekselvirkning, der bliver bundet sammen af små sjove historier. Kaffe/kage i våbenhuset/kirken bagefter. Entré 50 kr. Maria Magdalene og Da Vinci mysteriet Sogneaften i Munke Bjergby præstegård torsdag d. 26. april, kl ved sognepræst Lisbet Kjær Müller, Lindevang kirke, Frederiksberg Der er en lang tradition for at opfatte Maria Magdalene som prostitueret, men Dan Brown sætter i sin roman Da Vinci Mysteriet spørgsmålstegn ved den forståelse. Vi vil gå tilbage til de ældste kilder og se på, hvordan hun er skildret der og følge hendes skæbne op gennem historien. Forårskoncert i Munke Bjergby kirke Søndag den 18. marts, kl Ved koncerten er der mulighed for at høre Schumanns store sangcyklus»frauen-liebe und Leben«, foruden sange af Schubert og Richard Strauss. Solist er kirkens sopran, Helle Visti Jensen, akkompagneret af organist Victoria Larsen, som også vil spille klaverstykker af Schubert, Schumann og Chopin. I pausen byder Menighedsrådet på et glas vin.

5 Det sker i folkekirken Konfirmandgudstjeneste 18. marts i Stenmagle og Stenlille kirke og Kirke Flinterup Det er blevet en tradition, at konfirmanderne medvirker i gudstjenesten, som de selv har planlagt. Forældre og søskende plejer at møde op og støtte. Hvorfor holder vi ikke bare gudstjeneste i vores egen kirke? De fire sogne i den»gamle«stenlille kommune er nu en del af Ringsted-Sorø provsti, som har tradition for en årlig gudstjeneste sammen 2. pinsedag. Der plejer at deltage en mennesker til denne meget specielle gudstjeneste. Hvorfor kan vi så ikke mødes i en af provstiets store kirker? Den nyudsprungne bøgeskov kan noget mere end vores kirker. Fuglesangen og det duftende friske græs bliver pludselig ikke kun noget, vi synger om. Det bliver en del af gudstjenesten. Minikonfirmandgudstjeneste 1. april kl i Stenmagle kirke Minikonfirmanderne holder afslutning i kirken og medvirker i gudstjenesten. Vi spiser boller og drikker saft efter gudstjenesten. Hvorfor lige 2. pinsedag? Pinse er Helligåndens fest. 50 dage efter Jesu Kristi opstandelse gjorde Guds Ånd den lille kristne menighed synlig i Jerusalem. Menighedens forkyndelse blev hørt, forstået og troet. Med Helligånden voksede den lille menighed til kirke for hele folket. Friluftsgudstjeneste er også en måde at gøre kirken synlig på. Der bliver lagt mærke til, at vi samles, og for nogle mennesker er det måske nemmere at tage plads på en bænk i skoven end at gå ind gennem kirkedøren. Tag gerne madkurv med. Drikkevarer kan købes. Sognepræst Maria Hjort arrangerer kørsel for dem der ikke kører i egen bil. Ring eller mail senest onsdag den 23. maj. efterårets 2006 minikonfirmander fra Stenlille 5

6 Det sker i Folkekirken Nyt fra sognene Ny grøn messehagel i Munke Bjergby kirke 1.s.e. Hellig Tre Konger blev den nye grønne messehagel taget i brug ved højmessen. Påskedag indvies den nye hvide festhagel. Messehagelen er fremstillet af væver Elisabeth Hofman. Det er Maren Petersens legat til udsmykning af Munke Bjergby kirke, som har gjort det muligt også at anskaffe disse nye messehageler.»rigtigt brød og vin«i Stenlille og Stenmagle hele april måned Som et forsøg vil vi i Stenlille og Stenmagle i hele april måned bruge rigtig usyret brød og rødvin ved altergangen. Da nadveren blev indstiftet af Jesus på skærtorsdag blev der ikke brugt oblater (de små runde chipslignende ting der bruges ved altergangen) og man mener heller ikke, at det var portvin med derimod rødvin. Poul Joachim Stender (sognepræst i Kirke Saaby), der er landskendt for at have skiftet oblaten ud med friskbagt brød, har givet os opskrift og tip om rødvin, og det hele vil blive afprøvet til påskens gudstjenester. Vi vil meget gerne have kirkegængernes mening positivt som negativt på mail eller via post til præsten. Velbekomme ved Herrens bord. Andagter Der vil i foråret være andagter i Stenmagle Kirke 5 eftermiddage. Det er i forbindelse med minikonfirmandernes afslutning, at der holdes korte andagter i kirken kl Men alle er meget velkomne til at deltage. Når alle er på plads begynder en lille andagt med to salmer en læsning/en kort udlægning af teksten/fadervor og stille bøn. Andagterne er færdige kl Dagene er: 28. februar 7. marts 14. marts 21. marts 28. marts Minikonfirmanderne afslutter deres forløb Palmesøndag (1. april) med en familiegudstjeneste i Stenmagle Kirke kl Mere samarbejde mellem præsterne Sognepræst Kirsten Fogsgaard er allerede et kendt ansigt i Stenlille og Stenmagle, men nu træder et såkaldt bistandsregulativ i kraft, som vil udvide samarbejdet endnu mere. Det betyder, at fremover vil sognepræsten imunke Bjergby/Kirke Flinterup, udover almindelig rådighed ved ferie og fridage, varetage ca. hver 4. bisættelse/begravelse, ligesom der vil blive afholdt 2 gudstjenester i Stenlille eller Stenmagle om året. Konfirmationer I år med mange konfirmander deles sognepræsterne om konfirmanderne i Stenlille.

7 Diverse Vil Du være ugens højdepunkt? så bliv besøgsven i Dansk Røde Kors Der har gennem mange år været besøgsvenner i Dansk Røde Kors afdeling i Stenlille, men gennem de seneste år har der været væsentlig færre, der ønsker at være besøgsven end de, der ønsker at få besøg. Derfor vil jeg på vegne af Dansk Røde Kors besøgstjeneste igennem vores kirkeblad opfordre til, at du overvejer, om det kunne være noget du har lyst og overskud til. Du skal have tid og overskud én gang om ugen i et par timer, være over 18 år og kunne mødes med besøgslederen til en god snak om det at være besøgsven. Pinse med Schuberts messe Pinsedag vil der være en særlig festlig gudstjeneste kl i Stenmagle kirke, hvor koret fra Ugerløse kirke medvirker. De vil bl.a fremføre Schuberts messe. Fest i præstegårdshaven i Stenmagle Grundlovsdag Når næste kirkeblad udkommer er det lige før Grundlovsdag. Sæt derfor allerede nu et stort kryds i kalenderen 5. juni kl Der vil være taler tryllekunstner Jazz gymnastikopvisning folkedansere madkurv kaffe kage og hygge. Hvad kan man lave som besøgsven? Tale om vejr og vind, læse bøger eller aviser højt, gå en tur, tage på biblioteket eller i biografen, kigge fotoalbum, spille skak, kort eller andre spil - Ja, det I kan finde på sammen som I har glæde af. Hvis du gerne vil være besøgsven skal du kontakte besøgsleder i Dansk Røde Kors afdeling i Stenlille, Anna-Marie Sass på telefon , mellem klokken og mandag og tirsdag. Vi vil så mødes og tale om, hvad det vil sige at være besøgsven og hvilke tanker du har gjort dig i den forbindelse. Herefter aftaler vi hvornår og hvordan du mødes med din besøgsmodtager første gang. Skovglimt Det er meget trist og beklageligt, at det var nødvendigt at nedlægge Skovglimt som plejehjem. Vi: præster, organister og kirkesanger er kommet på Skovglimt for at holde gudstjeneste hver anden onsdag. Vi vil gerne her sige hjertelig tak for den venlighed, vi har mødt hos alle og ikke mindst tak til beboerne for jeres trofasthed overfor gudstjenesten. Det har været dejligt at kunne holde denne andagtsstund sammen og hyggeligt bagefter at få en god snak ved kaffebordet. Vi ønsker såvel beboere som personale alt godt fremover. Om vi i fremtiden kan opretholde gudstjenesteordningen, ved vi ikke, men vi håber, at de beboere i Skovglimt, der har mulighed for det, vil benytte kirkebilen til gudstjeneste i en af vore kirker. Se nærmere omtale på bagsiden. Venlig hilsen Maria Hjort og Kirsten Fogsgaard 7

8 Adresser Det sker i Folkekirken Sognepræst Sekretær Stenmagle Stenlille Maria Hjort Stenmagle præstegård, Sorøvej 84, 4295 Stenlille, tlf , mhj@km Træffes bedst om formiddagen og efter aftale. Mandag er fridag. Hvis der er telefonsva lægge en besked, og der ringes tilbage hurtigt muligt. Hvis det drejer sig om attestudsk skrivning til dåb og vielse, fødselsanmeldelse m.m. kan man også kontakte præstens s Ved ferie, fridage o.l. passes embedet af sognepræst Kirsten Fogsgaard, tlf Annette Jørgensen Fælles sekretær for de fire sogne: Kontor på Sorøvej 74, 4 anmeldelser m.m. Træffetid: Mandag: o Fax , ajoe@km.dk Kirkeadresse Stenmagle kirke, Præstelyngen 1, 4296 Nyrup Stenlille kirke, Kirkevej 27, 4295 Graver Organist Kirkesanger Gitte Flindt Stenmagle kirkegårdskontor, Sorøvej 74, 4295 Stenlille, tlf , stm-kirkegaard@get2net.dk Træffes mellem , og kan ofte træffes på området inden for normal arbejdstid. Graver Gitte Flindt kan træffes privat på tlf Henning Hansen Stenlille kirkegårdskontor, Engh 4295 Stenlille, tlf , T telefon mellem , og træffes på området inden for no arbejdstid. Graver Henning Han træffes privat på tlf Lars Thiesen Buskebjergvej 40, 4296 Nyrup, tlf , l.thiesen@dlgtele.dk Hanne Abrahamsen Højbjergvej 40, 4180 Sorø, tlf , mercurialis@post.opasia.dk Menighedsrådsformand Kirkeværge Gert Lidsmoes Lunden 7, 4296 Nyrup, tlf , lidsmoes@mail.tele.dk Christian Johnsen Merløsevej 21, 4296 Nyrup, tlf Egon Andreasen Hovedgaden 104, 4295 Stenlille tlf , ekea@m Aage Schmidt Nielsen Hybenvej 9, 4295 Stenlille, tlf. 5 AnnyogAage@wanadoo Kirken på internettet Kirkebladet kommer kun 4 gange om året, men på internettet har du altid mulighed for at læse sidste nyt. Både Munke Bjergby og Stenmagle-Stenlille har opdaterede hjemmesider, hvor du altid kan læse nyt fra menighedsrådene, om gudstjenester, baggrundstof, nyttige oplysninger og meget mere. Munke Bjergbys hjemmeside findes her: Stenlille og Stenmagles hjemmeside findes her:

9 Adresser Munke Bjergby Kirke Flinterup.dk. rer kan man rivning, indekretær Kirsten Fogsgaard Munke Bjergby præstegård, Kirkebakkevej 26, 4190 Munke Bjergby, tlf , fax: , Træffes bedst om formiddagen og efter aftale. Mandag er fridag. Hvis der er telefonsvarer kan man lægge en besked, og der ringes tilbage hurtigt muligt. Hvis det drejer sig om attestudskrivning, indskrivning til dåb og vielse, fødselsanmeldelse m.m. kan man også kontakte præstens sekretær. Ved ferie, fridage o.l. passes embedet af sognepræst Maria Hjort, tlf Stenlille (graverboligen). Henvendelse angående attestudskrivning, indskrivning til dåb og vielse, fødselsnsdag: fredag Tlf (udenfor træffetid kan evt. benyttes tlf ), Stenlille Munke Bjergby kirke, Kirkebakkevej 26 B, 4190 Munke Bjergby Flinterup kirke, Flinterupvej 17, 4180 Sorø avevej 12, ræffes på kan ofte rmal sen kan Jørgen Fedder Nielsen Kirkegårdskontoret, Kirkebakkevej 7, 4190 Munke Bjergby, tlf , Træffes tirsdage-fredage mellem Udenfor kontortid træffes på Helle Carlsen Nyrupvej 69, 4180 Sorø, Tlf Viktoria Larsen Absalonsgade 20 2, 4200 Slagelse, tlf Helle Visti Jensen Juliedalvej, 4180 Sorø, tlf , ail.dk ,.dk Ege Lau Frandsen Sværdsholtevej 10 B, Vedde, 4295 Stenlille, tlf , Kristian Eriksen Veddevej 21, Rude Eskildstrup, 4295 Stenlille tlf , Eduard Rasmussen Nyrupvej 68, 4180 Sorø, tlf , Søren Wiberg Christensen Nyrupvej 70, 4180 Sorø, tlf , Præsterne tager på hjemmebesøg! Men vi er nødt til at vide, hvem der gerne vil have besøg! Og man kan ikke bestille en præst til andre end sig selv! Hvis du gerne vil have et besøg, skal du ringe/ e/skrive til sognepræst Maria Hjort eller sognepræst Kirsten Fogsgaard, og så tager vi kontakt til dig og aftaler et besøg. Et besøg og en samtale kan indeholde alt fra himmel til jord. Man behøver ikke have noget helt specielt, man gerne vil tale om. Vi har tavshedspligt, og samtalen er derfor kun en samtale mellem dig og mig det er det, der er udgangspunktet resten giver sig selv normalt. Der er også en mulighed for, at vi kan forrette hjemmealtergang, hvis det er et ønske. 9

10 Tema Det sker i Folkekirken Ind i de voksnes rækker At træde ind i de voksnes rækker er et udtryk, som er blevet anvendt i mangen en konfirmationstale i tidens løb. Engang forstod man da også konfirmationsdagen som afslutning på barndommen; herefter måtte konfirmanden flytte hjemmefra for at komme ud og tjene. Selv om talemåden i nogen grad har mistet sit indhold i dag, så ved vi dog, at der sker en masse i en årigs liv, både fysisk og psykisk. Som én har sagt: I panden på hver teenager står der: Lukket på grund af ombygning! Ofte er det blevet drøftet, om konfirmationsalderen skulle rykkes, og det er da også en erfaring, som mange præster har, at minikonfirmandundervisningen for 9-10-årige lykkes bedre. Børn i tredje eller fjerde klasse er nysgerrige og umiddelbare, de elsker at høre fortællinger og vil gerne synge. Der er også nogle, som foreslår, at konfirmationen bør udsættes til et højere klassetrin, således at eleverne er mere modne, og dermed vil få et større udbytte af undervisningen. Som det er nu, er det, om ikke andet, en stor udfordring for præsten at undervise konfirmander. Det er meget ærgerligt, hvis børnene får det indtryk, at kristendom er kedelig og uvedkommende, og at konfirmationsundervisningen blot er noget, der skal overstås førend den store dag. Samtale og fælles gode oplevelser er derfor vigtigt. De unge skulle gerne få en fornemmelse af, hvad det vil sige at være døbt. At det ikke bare er noget, deres forældre besluttede for dem for længe siden, men noget, der virkelig har betydning for dem og deres liv her og nu. At kristendommen ikke bare er en parentes, men at vi i den kan finde vores identitet og hjælp til at træffe valg her i livet. Konfirmation betyder bekræftelse Ordet konfirmation kommer fra latin og betyder bekræftelse af dåben. Dåben og konfirmationen hænger således tæt sammen. Men hvis man vælger ikke at lade sig konfirmere, så gælder dåben alligevel, man er stadig døbt og medlem af Folkekirken. Der nævnes intet i Bibelen om konfirmation, men konfirmationen er en god anledning til at lære kristendommen og kirken at kende. I dåbsbefalingen i Mattæusevangeliets 28. kapitel (som læses ved hver dåb) står der dog følgende: Jesus siger:»mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer«. Der hører altså oplæring med og det var nu også denne, som den reformatoriske kirkes kirkefader Luther lagde mest vægt på: Oplæringen i den kristne tro. Konfirmationen var blot»toppen af kransekagen«. Tema Temaet for dette års kirkeblade bliver en grundig gennemgang af de 4 kirkelige handlinger, hvor de to sognepræster på skift skriver om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. I dette blad skriver Kirsten Fogsgaard om konfirmation.

11 Tema Luthers lille Katekismus»en Lærebog for den ukonfirmerede Ungdom«ved biskop C.F. Balslev var i mange år obligatorisk i konfirmandstuen. Katekismen gennemgår De 10 Bud, Trosbekendelsen, Fadervor og de 2 sakramenter, dåben og nadveren. Dermed skulle man være tilstrækkelig forberedt især hvis man kunne det hele udenad! Bekræftelsen ved konfirmationen er både Guds og konfirmandens. Det løfte, der blev givet ved dåben, stadfæstes. Da de fleste er blevet døbt som spædbørn, så giver det god mening, at man nu selv kan høre og tage imod løftet. Man siger ja-tak til dåbens gave. At blive konfirmeret betyder,»at du strækker hånden frem mod Gud, og han har i forvejen strakt sin hånd frem mod dig«. Konfirmation er altså en slags samarbejdsaftale, en pagt. Den kongelige anordning Det er en kongelig anordning fra 1989, der regulerer konfirmationsforberedelsen. Ifølge anordningen er der tre krav, som skal være opfyldt, for at man kan blive konfirmeret: Man skal være døbt, have modtaget konfirmationsforberedelse og være fortrolig med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste. Bibelen og Den danske Salmebog er fremme næsten hver gang, konfirmanderne mødes. Ingen konfirmander slipper for at synge og kendskabet til kernesalmer er målet. Desuden skal konfirmanderne kunne Trosbekendelsen og Fadervor; det er til gengæld også den eneste udenadslære, der kræves. Det er ikke nok at huske ordene og derfor bliver der brugt megen tid på at drøfte, hvad teksterne betyder. Et mål for konfirmandforberedelsen er da også at få konfirmanderne til at overveje, hvad kristendommen betyder på det personlige plan. Kirkegang hører med, og de fleste når da også de 10 gange i kirke, som er et typisk krav. (Der kan godt gå sport i at komme i kirke og i, hvor mange krydser man opnår). I gamle dage Den nuværende konfirmationsordning bygger på konfirmationsordningen af 13. januar 1736 og er dermed et barn af pietismen. Ifølge denne var konfirmationen en tvungen kirkeskik, som indtil Grundloven af 1849 tillige havde en række borgerlige retsvirkninger. Ingen kunne komme ud at tjene,»trække i kongens klæder«, indgå ægteskab, være fadder eller vidne uden at have været til alters, og ingen kunne komme til alters, uden først at være konfirmeret. Præsten skulle administrere dette og var man ikke konfirmeret inden det fyldte 19. år, skulle præsten sætte ind med ekstra undervisning. Skyldtes årsagen ren modvilje, så var straffen fængsel,»i Hullet på Vand og Brød.«Hjalp det ikke på lysten til at opfylde lovens påbud, ventede tvangsarbejde og indsættelse i forbedringshuset. Fest og gaver Konfirmationen er god anledning til at holde fest. Festen handler om alt det, der binder os sammen, og vi kan bruge festen til at fortælle, at vi holder af hinanden. Som sådan er der god sammenhæng imellem det, der sker i kirken og ved festen bagefter: nemlig en bekræftelse af, at kærligheden er stærkere og væsentligere end alt det, vi til daglig kan gå og bøvle med. Der er tradition for, at konfirmanderne får et skriftord med på vejen, et ord for livet. Det kan f.eks. være:»så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre, men størst af dem er kærligheden.«(1.korinterbrev, kapitel 13, v.13). For tiden er vi i fuld gang med konfirmandundervisningen og alle ser frem til og glæder sig til den store dag, hvor vi samles om vores unge og giver dem alle gode ønsker med på vejen. 11

12 Diverse Det sker i Folkekirken Kirkernes oprindelse og Af Ole Wattne De kirker der, med hensyn til placering, er de mest interessante, er de gamle romanske landsbykirker. Under disse kirker er der flere steder fundet spor af en trækirke, og uden tvivl vil man også kunne finde fragmenter under andre kirker. Nogle af trækirkerne blev, da konstruktionen var beklædt med stave, kaldet stavkirker. I Norge er der stadig bevaret stavkirker, men herhjemme var klimaet ikke egnet til træ, og samtidig var der også brandfaren, så sidst i tallet begyndte man at bygge kirkerne af sten. Man byggede dog stadig af træ, men til sidst vandt stenen. De ældste af vore kirker skulle man tro var bygget af kampesten, men det var i begyndelsen frådsten eller kildekalk. Kridtsten eller limsten, som det også kaldes, blev også anvendt til de første kirker, men disse materialer, frådsten og limsten, havde en meget lokal forekomst, så man brugte kampesten de steder, hvor man ikke kunne finde andre egnede materialer. Det var jo sådan, at man ikke bare kunne læsse en lastbil med frådsten og på få timer være i den anden ende af landet, så man gjorde en dyd af en nødvendighed. Kunsten at brænde tegl kom til os fra Lombardiet omkring 1160, men det var en kostbar proces, ikke fordi der var ler nok, men det skulle graves frem, formes til sten og frem for alt brændes. Det var, i begyndelsen, derfor kun stormænd, der havde råd til at bygge kirker af tegl, og faktisk, og meget forbavsende, er det kun 11% af vore 1644 romanske kirker, der er bygget af tegl. Kampestenen var stadig det foretrukne materiale, og efter man begyndte at tilhugge stenene til kvadre fik man en, nok så smuk, lige mur. I begyndelsen gik det langsomt med kirkebyggeriet, da man skulle vænne sig til den nye tro, og kristendommen skulle udbredes over hele landet, så kun langsomt»kravlede«kirkebyggeriet hen over landet. Men så i 1200-årene gik det stærkt, størsteparten af vore middelalderlige kirker blev bygget.i de år. I forhold til befolkningens størrelse siges det at have været en meget stor bedrift med dette byggeri. Det var lidt om kirkernes oprindelse og byggematerialer, vi skal nu høre lidt om kirkernes placering, det er uden tvivl ikke tilfældigt, hvor kirkerne er bygget. Med hensyn til kirkernes placering, og i særdeleshed også deres byggestil, er der nogle kirker, der skiller sig markant ud fra alle andre, og det er de Bornholmske rundkirker, fire i alt. Hvornår de er bygget, er svært at sige helt nøjagtig, men det er nok i begyndelsen af 1100-årene. Hvem der har bygget dem og hvorfor, ja de to spørgsmål hænger måske meget nøje sammen, der er nemlig ingen tvivl om, at det ikke»bare«er Gudshuse, men også forsvarsværker, idet kirkerne er bygget i tre stokværk. Nederst selve kirkerummet, i andet stokværk har der været tilflugts- og magasinrum, og øverst forsvarsetage med åben skyttegang. Nykirke adskiller sig fra de andre rundkirker ved kun at have to stokværk. Imidlertid kan man i kirkens 2. stokværk se en trappe, der fører op til murens overkant En forklaring kan være, at 3. stokværk er faldet sammen eller måske aldrig er blevet færdigbygget. Resterne af et byggestillads viser, at det må være den sidste forklaring, der er den rigtige. Byggeriet er stoppet, og tilsyneladende meget pludseligt, et eller andet har altså gjort, at planerne med de bornholmske rundkirker er opgivet. Så kan vi vende tilbage til spørgsmålet om, af hvem og hvorfor rundkirkerne er bygget, man mener, at det er tempelherrerne, en orden, der er udsprunget fra Frankrig, der kan have haft en finger med i spillet. Og hvorfor så det, jo tempelherrerne fjernede, af frygt for tyrkernes hærgen, en stor skat, blandt andet»den hellige Gral«fra Jerusalem. Nogle mener, at denne skat, eller måske dele af den, er gemt på Bornholm, faktum er, at der, i hvert fald under Østerlars kirke, er en krypt, der er meter lang, 2

13 Diverse deres placering Den danske konge Harald Klak bragte benediktinermunken Ansgar til Danmark. Formålet var, at Kong Harald ville bringe kristendommen til de nordiske lande. Resultatet af Ansgars virke var dog sparsomt, men han fik da bygget en kirke i Hedeby og i Ribe, muligvis også enkelte dåbskirker i andre dele af Sønderjylland. meter bred og 3 meter høj. Dette hulrum, der ikke er tilgængeligt, strækker sig fra nogle meter udenfor kirkemuren, under noget af koret og ind i»skibet«, det er blevet påvist af en georadar og et gravimeter, meget nøjagtige måleinstrumenter. Om der under de tre andre rundkirker også findes krypter ved vi ikke, endnu, men Ols kirke ligger på jord, til trods for, at der kun 70 meter øst for kirken er en stor plan klippe, der ville have været et godt fundament for kirken, tankevækkende. Findes der, også under denne kirke, en krypt eller er der en anden grund til, at Ols kirke ikke er bygget på den solide klippe kun 70 meter væk. Meget taler for, at der også er en anden grund, og at det er en meget snedig og sindrig geometrisk placering af rundkirkerne, dog er et par stykker af øens øvrige kirker med i den geometriske opbygning. Jeg fortalte lidt tidligere, at rundkirkerne var udpræget forsvarsværker, men hvorfor placerer man så ikke kirkerne højt? Sandsynligvis har en højere placering ikke været forenelig med den geometriske opbygning, som, viser det sig, er uhyggelig nøjagtig, man må jo ret betænke, at det er over 900 år siden. Man mener et gåden til at finde den hemmelige skat ligger gemt i den geometriske opbygning, således at man, blot man kender et enkelt ord eller et tal, og en formel, kan regne sig frem til hvor skatten er begravet, eller har været gemt, vi ved desværre ingenting, men vi har til gengæld nogle meget særprægede kirker. En teori går ud på, at kirkerne er astronomiske observatorier, den meget nøjagtige placering taler for dette, men hvorfor så bygge dem som forsvarsværker? Det fører for vidt på disse få sider, at komme nærmere ind på disse spændende udlægninger, der er skrevet flere bøger om emnet og også om tempelherrernes skat. I øvrigt er de forskellige frimurerordener, rundt omkring i verden, udsprunget af tempelherrerne. Det var en hel masse om de Bornholmske kirker, men der er så sandelig også andre kirker i Danmark, og dem skal vi høre mere om i næste kirkeblad. 13

14 Det sker i Folkekirken Præstens klumme Præstekraven Af Maria Hjort Mor!!! Hvorfor har hun sit hoved på en tallerken? Tit får man det spørgsmål - Hvorfor ser præsten ud som hun gør? Det er der jo en grund til. Præstekjolen er blevet en uniform men inden da, for lidt over 400 år siden, var præstekjolen højeste mode. Tilbage i 1500 tallet var det, vi kalder præstekjole, bare en almindelig dragt. Det var festtøj for de virkelig fine og rige som f.eks en smoking i dag. På malerier fra 1500-tallet ses portrætter tit med præstekjole og kraver men de behøver ikke have noget som helst med kirken eller præster at gøre. Siden skiftede moden, men præsterne var lidt gammeldags, og havde ikke så mange penge, så de blev ved med at gå i deres sorte kjole, når de skulle være fine. Til sidst var det kun præsterne, der gik rundt med den sorte kjole, og derfor kom den til at hedde en præstekjole. I slutningen af 1500-tallet gik man rundt med en masse hvidt pudder og talkum i håret. Det syntes man var smart, for ellers så håret kedeligt og fedtet ud, og man vaskede sig ikke så tit, som man gør i dag. Problemet med det hvide pudder var dog, at det faldt ned på den sorte kjole, og lagde sig som hvidt skæl. Derfor fandt man på at tage den hvide krave på, så den opfangede det hvide pudder. Kraven er lavet af bomuldsstof, der er stivet, så den ligner en harmonika (eller en tallerken). Hvis præsten får vand/fugt på den, klapper den sammen, og så skal den stives igen. I gamle dage kunne præstekonerne pibe kraverne, som det hedder. I dag sender de fleste præster deres kraver til rens og stivning hos professionelle. De hvide manchetter kaldes poignetter. De skal også altid være hvide og rene, for de symboliserer præstens rene og pæne liv siger man!!! En præstekjole koster omkring kr. og en præstekrave ca kr. Det er en embedsdragt, som er håndsyet specielt til præsten, og som alle præster skal bære ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Fordelen ved præstekjolen er dels, at ingen er i tvivl om hvor præsten er i forsamlingen, og dels bliver menigheden mindet om, at man ikke taler på egne vegne, men på sit embedes vegne. Det er ikke præstens person, tøjsmag og personlige meninger der trænger sig på. Det understreges ved at have en præstekjole på, at det er budskabet, forkyndelsen og handling på vegne af Gud, der udføres. Det er samme funktion som når en brandmand, politimand eller en pilot bærer uniform. Den viser tydeligt, hvem de er, og hvad de er sat til at gøre. Uniformen er med til at gemme privatpersonen og tydeliggøre hvad det er det drejer sig om og i kirken er det budskabet om Jesus Kristus. Her ses vores nærmeste familie: Præster fra Roskilde Stift.

15 Døbte, viede og døde Døbte Ditlev Palm Andersen Kr. Flinterup Liva Juhl Larsen Stenmagle Elias Groth Eriksen Stenlille Jonas Ingemann Christensen Stenlille Silje Tandrup Jellev Stenmagle Maja Øvad Nielsen Stenmagle Vielser/velsignelser Ingen Konfirmationer 2007 Følgende elever er indskrevet til konfirmation pr. september 06. Fredag 4. maj Bededag kl i Stenmagle kirke v/maria Hjort Line Seiffert Natacha Skødt Linda Frølich Jørgensen Ida Løvlund Vestergaard Andreas Dalby Rasmussen Katja Bergh Hetlund Camilla Holmegaard Dengsøe Caroline Holmegaard Dengsøe Magnus Larsson Kasper Nielsen Annie Keller Nielsen Mie Buch Christensen Christian Vigeland Wegeland Kasper Jensen Hansen Nicolas Haupt Ellehøjgaard Fredag 4. maj Bededag kl i Kirke Flinterup kirke v/kirsten Fogsgaard Andreas Bjørn Hansen Ann-Catrine Østergaard Nielsen Bettina Christensen Christoffer Grube Ida Aagaard Marquard Jannik Johansen Ronny Stenvedel Tobias Dahl Søndag 6. maj kl i Munke Bjergby kirke v/kirsten Fogsgaard Anna Barsøe Degnbol Emil Hjerrild Henriette Lykke Helvig Jonas Patrick Fobian, Line Albiniussen, Mikkel Berg Bagger Jensen Søndag 13. maj kl i Stenlille kirke v/maria Hjort Simon Bodholdt Henrik Olsen Michelle Mejlby Rasmussen Johnni Lundberg Tobias Bauge Marker Kr. Himmelfartsdag 17. maj, kl i Stenlille kirke v/kirsten Fogsgaard Cecilie Mathiesen Daniel Mathias Specht Emilie Jasmin Malchau Nielsen Gry Løvgren Clausen Julie Johansen Begravelser/bisættelser Meta Birgitte Lund Stenmagle Egon Castella Nielsen Kr. Flinterup John Steen Jacobsen Stenlille Jan Lønborg Lindbo Stenlille Jørgen Peter Jensen Stenlille Kirsten Bech Stenlille Marie Sofie Kristensen Toftegaard Stenmagle Kjeld Braun Stenmagle Jens Kristian Pedersen Stenlille Marcel Mark Gbekle Mia Illemann Hermansen Michael Erik Görtz Mogensen Michelle Stender Albrechtsen Micki Stollt Nielsen Monica Anna Nielsen Sandra Støvring Larsen Tina Vendelbo Keinicke Will Trine Skødt Tobias Askevig Pedersen Kr. Himmelfartsdag 17. maj kl i Stenlille kirke v/maria Hjort Andreas Spangsø Mia Cheri Lindbo Nicklas Bybjerg Jensen Philip Jadach Petersen Tine Michelle Frederiksen Michala Maj Petersen Marianne Smidt Pedersen Simon Ventrup Sanne Sparre Sørensen Mette Grube Jensen Lasse Mathias Skjoldager Eskildsen Maria Christensen Sheena Bendixen Navnelisten Vi gør vores yderste for, at listen er korrekt. Har der indsneget sig fejl, beklager vi meget. Hvor bisættelse/begravelse har fundet sted udensogns, nævnes bopælssognet. 15

16 Det sker i Folkekirken Gudstjenester Marts/april/maj 2007 Stenmagle Stenlille Munke Bjergby Kirke Flinterup 4. marts 2. søndag i fasten 9.00 KF KF 11. marts Børnegudstj. 3. søndag i fasten MH 9.00 MH Søndag 18. marts Konf. medv. Konf. medv. Koncert Konf. medv. Midfaste søndag MH 9.00 MH KF KF Søndag 25. marts Mariæ bebudelsesdag 9.00 KF KF Søndag 1. april Familiegudstj. Musikgudstj. Palmesøndag MH 9.00 MH KF KF Torsdag 5. april Spisning Skærtorsdag MH KF KF Fredag 6. april Musikgudstj. Liturgisk gudstj. Liturgisk gudstj. Langfredag KF 9.00 KF Søndag 8. april Indv. ny messehagel Påskedag 9.00 MH MH KF 9.00 KF Mandag 9. april 2. påskedag 9.00 KF KF Søndag 15. april 1. søndag efter påske MH 9.00 MH Søndag 22. april 2. søndag efter påske MH 9.00 MH 9.00 KF KF Søndag 29. april 3. søndag efter påske 9.00 KF KF Fredag 4. maj Konfirmation Konfirmation Bededag MH KF Søndag 6. maj Konfirmation 4. søndag efer påske 9.00 MH MH KF Søndag 13. maj Konfirmation 5. søndag efter påske MH 9.00 MH Torsdag 17. maj KF konfirm. Kristi Himmelsfart MH konfirm KF Søndag 20. maj Familiegudstj. 6. søndag efter påske 9.00 KF KF Søndag 27. maj Kor Pinsedag MH 9.00 MH KF 9.00 KF Mandag 28. maj Friluftsgudstjeneste i Søskoven ved Sorø læs mere inde i bladet 2. pinsedag Søndag 3. juni Børnegudstj. Trinitatis søndag MH 9.00 KF KF Kirkebilen Det er muligt at blive transporteret gratis til alle gudstjenester og øvrige arrangementer, der er annonceret her, i dagspressen eller på internettet. Man skal ringe til Sorø Taxa v/peter Nygaard, dagen før arrangementet på tlf