Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)"

Transkript

1 1 af :52 LOV nr 95 af 18/02/2004 Historisk Offentliggørelsesdato: Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 590 af 24/06/ LOV nr 573 af 09/06/ LOV nr 577 af 09/06/ LBK nr 444 af 08/05/2007 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Uddannelsens formål Optagelse Uddannelsens organisering og indhold Prøver og eksamen Skolens lærere Rektors pædagogiske opgaver og ansvar Tilsyn, kvalitetssystem og klage Særlige former for undervisning og særligt Rådet for de Gymnasiale Uddannelser Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Den fulde tekst Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Uddannelsens formål Kapitel 1 1. Uddannelsen til studentereksamen (stx), (det almene gymnasium) indgår sammen med uddannelserne til højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) i et samlet gymnasialt system, som er studieforberedende og almendannende, og som giver grundlag for videregående uddannelse. 2. Uddannelsen til studentereksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard. Stk. 2. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. 3. Uddannelsen til studentereksamen gennemføres med fokus på det almendannende og studieforberedende. Fagligheden er nært forbundet med sider af videnskabsfagene, og eleverne skal opnå almendannelse og studiekompetence inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab med henblik på at kunne gennemføre videregående uddannelse. 4. Studenterkursus er en komprimeret, 2-årig uddannelse, der udgør en helhed og afsluttes med den nationale studentereksamen, som er nævnt i 2, stk. 1, og 3. Uddannelsen er målrettet mod unge og voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. 5. Studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler, der er fastsat herom. Optagelse Kapitel 2 6. Ansøgere, der har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4 til forudgående undervisning og prøver, optages i det almene gymnasium i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, medmindre den hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve. Stk. 2. Øvrige ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 4 og 5.

2 2 af :52 Stk. 3. En elev, der efter at have gennemført 1. eller 2. g. afbryder undervisningen i indtil 1 år efter aftale med rektor, kan ved starten af det følgende skoleår fortsætte i 2. eller 3. g. på den skole, hvor eleven allerede er optaget, eller på en anden skole. En elev, der afbryder undervisningen i mere end 1 år, skal optages på ny efter reglerne i stk. 2. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen af elever i det almene gymnasium, herunder om senere optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver, om skolens individuelle vurdering af ansøgere, om optagelsesprøve, om, i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2 kan optages, samt om, at ansøgere i forbindelse med ansøgningen skal tilkendegive deres interesse med hensyn til valg af studieretning m.v. Stk. 5. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever mellem skolerne, herunder om nedsættelse af fordelingsudvalg, der foretager fordeling af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt skole overstiger skolens kapacitet. 7. Under grundforløbet, jf. 9, kan en elev, der helt eller delvis har gennemført et grundforløb i en anden 3-årig gymnasial uddannelse, skifte til uddannelsen til studentereksamen uden tab af tid. Sådanne elever optages på baggrund af merit, herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse af elever, der ønsker at skifte til uddannelsen til studentereksamen. 8. Optagelse til et 2-årigt forløb på studenterkursus kan tidligst finde sted et år efter, at ansøgerne har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kursusstedet afgør ud fra en vurdering af ansøgerens kvalifikationer, om en ansøger kan optages. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på studenterkursus. Uddannelsens organisering og indhold Uddannelsens organisering Kapitel 3 9. Uddannelsen organiseres i et grundforløb på ½ år, der er fælles for alle elever, og et efterfølgende studieretningsforløb på 2½ år, som vælges af den enkelte elev blandt de forløb, som skolen udbyder og opretter, jf. 14. Stk. 2. Det almene gymnasiums fagrække består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau. Grundforløb 10. Grundforløbet skal give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder og danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning samt basis for udvikling af elevernes almendannelse. Grundforløbet består af dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie, idræt, et kunstnerisk fag, matematik, et naturvidenskabeligt fag, et naturvidenskabeligt grundforløb og samfundsfag samt almen sprogforståelse. Stk. 2. Mindst 20 pct. af uddannelsestiden i grundforløbet skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem fagene (almen studieforberedelse). Studieretningsforløb 11. Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag og studieretningsfag i samspil med hinanden samt af valgfag. Stk. 2. Mindst 10 pct. af uddannelsestiden i studieretningsforløbet skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem fagene (almen studieforberedelse). Stk. 3. Ved afslutningen af studieretningsforløbet skal alle elever have mindst fire fag på A-niveau, normalt tre fag på B-niveau og normalt syv fag på C-niveau. 12. De obligatoriske fag er i alle studieretningsforløb, jf. dog stk. 3: 1) Dansk på A-niveau. 2) Engelsk på mindst B-niveau. 3) 2. fremmedsprog på mindst B-niveau, dog A-niveau, hvis eleven har valgt et begyndersprog som 2. fremmedsprog. 4) Fysik på mindst C-niveau. 5) Historie på A-niveau. 6) Idræt på mindst C-niveau. 7) Et kunstnerisk fag på mindst C-niveau. 8) Matematik på mindst C-niveau. 9) Oldtidskundskab på C-niveau. 10) Religion på C-niveau. 11) Samfundsfag på mindst C-niveau. Stk. 2. Endvidere skal mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau indgå i det enkelte studieretningsforløb. Rektor fastlægger forlods hvilke. Stk. 3. Mindst et af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi skal afsluttes på mindst B-niveau. Dette gælder dog ikke elever med fire fremmedsprog, der har 1) engelsk på B-niveau, fortsættersprog på B-niveau og som 3. eller 4. fremmedsprog enten to begyndersprog på A-niveau eller et begyndersprog på A-niveau og latin på A-niveau eller 2) engelsk på B-niveau, et begyndersprog på A-niveau, græsk på A-niveau og latin på A-niveau. 13. Skolen sammensætter studieretningerne, jf. stk. 2, så hver studieretning indeholder tre studieretningsfag, dog kun to studieretningsfag, hvis studieretningen indeholder et begyndersprog eller et klassisk sprog på A-niveau som 3. fremmedsprog. Stk. 2. Inden for en studieretning skal de to studieretningsfag på højeste niveau have naturlige berøringsflader og samarbejdsmuligheder. Der gælder følgende bindinger mellem disse to fag: 1) Biologi, fysik, kemi eller samfundsfag på A-niveau skal kombineres med matematik på mindst B-niveau. 2) Matematik på A-niveau skal kombineres med et af fagene biologi, fysik, kemi eller samfundsfag på mindst B-niveau. 3) Engelsk på A-niveau skal kombineres med enten samfundsfag på mindst B-niveau eller fortsættersprog, begyndersprog eller musik, alle på A-niveau. 4) Fortsættersprog på A-niveau skal kombineres med enten samfundsfag på mindst B-niveau eller engelsk, begyndersprog eller musik, alle på A-niveau. 5) Et begyndersprog eller et klassisk sprog på A-niveau skal kombineres med et andet begyndersprog, engelsk, fortsættersprog, klassisk sprog eller musik, alle på A-niveau. 6) Musik på A-niveau skal kombineres med et andet kunstnerisk fag på B-niveau, med engelsk, et fortsættersprog, et begyndersprog eller et klassisk sprog, alle på A-niveau, eller med matematik eller fysik på mindst B-niveau. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kombinationsmuligheder for de to fag på højeste niveau og kan fravige de bindinger, der er fastsat i stk. 2. Stk. 4. Skolen kan indføre lokale bindinger for de matematisk-naturvidenskabelige fag. U ndervisningsministeren kan endvidere efter ansøgning fra skolen godkende andre lokale bindinger. Stk. 5. Skolen vælger selv det 3. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil. Fag fra andre gymnasiale uddannelser kan på C-niveau indgå som 3. studieretningsfag. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler, der bemyndiger rektor til at tilrettelægge særlige forløb i form af fravigelse af bindingerne på studieretningerne for elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller skole, og for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, jf Alle offentlige skoler skal udbyde mindst fire studieretninger, hvoraf der er mindst én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag, én studieretning med overvejende samfundsfaglige studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag. Stk. 2. Amtsrådet skal koordinere det samlede udbud af studieretninger i amtet og godkende den enkelte skoles udbud af studieretninger efter indstilling fra skolen. Amtsrådet skal sikre, at mere specialiserede studieretninger udbydes ved mindst én gymnasieskole i amtet. Stk. 3. Hver skole skal oprette mindst lige så mange studieretningshold som antallet af hold i grundforløbet. Amtsrådet fastsætter rammer for skolernes oprettelse af studieretninger. Rektor træffer afgørelse om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffe afgørelse om oprettelse af blandede studieretningshold. Stk. 4. Hver skole skal som minimum oprette én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag og én studieretning med overvejende

3 3 af :52 naturvidenskabelige studieretningsfag. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes eller oprettes, og kan fastsætte nærmere regler herom. 15. Skolen skal udbyde en række valgfag på C-, B- og A-niveau, der kan vælges på tværs af studieretninger. Fag fra andre gymnasiale uddannelser kan indgå i valgfagsudbuddet. Tages biologi, fysik eller kemi som valgfag på A-niveau, skal eleven have matematik på mindst B-niveau. Stk. 2. Amtsrådet koordinerer det samlede udbud af valgfag i amtet og godkender den enkelte skoles udbud af valgfag efter indstilling fra skolen. Stk. 3. Amtsrådet fastsætter rammer for skolernes oprettelse af valgfag. Valgfag, hvortil der på små skoler er mindst syv tilmeldte elever og på store skoler mindst ti tilmeldte elever, skal dog altid oprettes. Rektor træffer afgørelse om oprettelsen af konkrete valgfag. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke fag og niveauer der kan indgå i skolens udbud af valgfag. 16. Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner m.v. Ekskursioner og undervisning ved udenlandske institutioner 17. Dele af undervisningen kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller efter særlig tilladelse fra undervisningsministeren i op til et år. Stk. 2. Såfremt en elev trods tilmelding ikke deltager i opholdet ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, påhviler det elevens skole at sørge for, at eleven uden forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på den skole, hvor vedkommende allerede er optaget, eller på en anden skole. Rådgivning og vejledning 18. Skolen tilbyder eleverne individuel rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Stk. 2. Rektor skal mindst en gang pr. semester drøfte forhold vedrørende den enkelte klasse eller den enkelte elev med klassens lærere. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om individuel rådgivning og vejledning. Arbejdsformer og evaluering 19. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne. Stk. 2. Undervisningen skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om elevernes udbytte af undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om intern evaluering til vurdering af elevernes kompetenceudvikling. Merit 20. Skolen giver efter ansøgning eleverne merit for undervisning og prøveaflæggelse i fag, når eleven inden optagelse i uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau. Stk. 2. Skolen kan endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitution, for undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelsen i uddannelsen eller gennemført som en del af undervisningen, jf. 17, stk. 1, når forløbet efter skolens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen. Stk. 3. For elever, der har fået merit efter stk. 1 eller stk. 2, kan skolen tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt gymnasialt forløb. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om merit, herunder om kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit, og i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen. Særligt for studenterkursus 21. På studenterkursus vælger eleverne studieretning og de valgfag, der skal påbegyndes det 1. år, ved starten af det 2-årige forløb. Kravene til det almene gymnasiums grundforløb overføres til studieretningsforløbet i en form, der er tilpasset studenterkursus. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fordringerne til studentereksamen på studenterkursus, herunder hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække efter 12. Bemyndigelse 22. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsens indhold, organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om fag og studieretningers mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v. Kapitel Eleverne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen. Stk. 2. Rektor er forpligtet til at gribe ind over for elevers fravær. Bestemmelser herom fastsættes i skolens studie- og ordensregler, jf Rektor fastsætter skolens studie- og ordensregler, jf. dog stk. 3. Rektor gør eleverne bekendt med studie- og ordensreglerne. Stk. 2. Eleverne har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Rektor træffer afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger skolens studie- og ordensregler. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om studie- og ordensreglerne, herunder om iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger studie- og ordensreglerne. 25. Rektor kan i særlige tilfælde nægte en elev oprykning til næste klassetrin, hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at eleven har under 6,0 i gennemsnit. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rektors adgang til at nægte en elev oprykning. Prøver og eksamen Kapitel Studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter mindst ti prøver og et studieretningsprojekt. Stk. 2. Studentereksamen kan desuden sammenstykkes som en enkeltfagseksamen af prøvekarakterer i alle obligatoriske fag og det nødvendige antal valgfag, jf. 11, stk. 3, samt en særlig projektprøve. 27. Studentereksamen kan omfatte prøver i alle fag på uddannelsen, undtagen idræt på C-niveau. Prøverne kan være tværfaglige. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter hvert år, hvornår prøver med centralt stillede opgaver afholdes. Rektor bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes på den enkelte skole inden for terminer, som er fastsat af undervisningsministeren. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve. Rektor gør hvert år eleverne bekendt med, i hvilke fag der skal aflægges prøve.

4 4 af : Rektor afholder prøver og udsteder bevis for prøver og eksamen. Stk. 2. Prøverne er individuelle for hver elev. Det gælder dog ikke prøver, hvor flere elevers deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver elev bedømmes individuelt. Stk. 3. Eksamensbeviset indeholder normalt prøvekarakterer, årskarakterer og karakter for studieretningsprojektet. Karaktererne på eksamensbeviset indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet. Stk. 4. Efter bestået eksamen modtager eleven et eksamensbevis. 29. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om prøver og eksamen, herunder om udstedelse af prøve- og eksamensbeviser. 30. Andre end elever kan indstille sig til prøve som selvstuderende. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Skolens lærere Kapitel Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere fag inden for gymnasiets eller hf s fagrække, jf. dog 34, stk. 2 og Faglig kompetence er betinget af en ved et universitet bestået kandidateksamen inklusive speciale i et eller flere fag i gymnasiets eller hf s fagrække, jf. dog 34, stk. 3. Ved sideordnede fag i en to-fags kombinationsuddannelse skal begge fag være inden for gymnasiets eller hf s fagrække. Det er endvidere en betingelse, at kandidatens uddannelse i sine enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at kandidaten kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for uddannelsen til studentereksamen. Stk. 2. Rektor tildeler faglig kompetence i forbindelse med kandidatens ansættelse i en uddannelsesstilling på skolen. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke faglige forudsætninger der skal være opfyldt som betingelse for tildeling af faglig kompetence på grundlag af en kandidateksamen efter stk. 1 eller en anden tilstrækkelig uddannelse. 33. Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre pædagogikum. Stk. 2. Undervisningsministeren har ansvaret for kurser og prøver i forbindelse med pædagogikum, bortset fra den faglige supplering på universiteterne, som er knyttet til det af kandidatens fag, der er normeret til 90 ECTS-points. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pædagogikum. 34. Rektor på den skole, hvor kandidaten har gennemført en uddannelsesstilling, udsteder bevis for undervisningskompetence, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Undervisningsministeren kan tildele undervisningskompetence til kandidater fra medlemsstater i Den Europæiske Union og fra lande, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis kandidaten har undervisningskompetence på tilsvarende niveau i det pågældende land. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, under hvilke forudsætninger og på hvilke betingelser personer, der ikke har den i 32 og 33 nævnte faglige eller pædagogiske kompetence, eller som ikke har gennemført en uddannelsesstilling, kan opnå undervisningskompetence og undervise i henhold til denne lov. Rektors pædagogiske opgaver og ansvar Kapitel Rektor har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning, prøver og eksamen over for undervisningsministeren. Stk. 2. Rektor er skolens daglige leder, og rektor leder og fordeler det pædagogiske arbejde mellem skolens ansatte. Stk. 3. Rektor træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, medmindre andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Tilsyn, kvalitetssystem og klage Kapitel Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov. Stk. 2. Undervisningsministeren kan give pålæg til rektor i pædagogiske anliggender. 37. Rektor fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelsen og undervisningen. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. 38. Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra skolerne om uddannelserne, eleverne og personalet, herunder foranstalte besøg på skolerne, med henblik på gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik og kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om form og format og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger. Ministeren kan endvidere fastsætte krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger. 39. En elev kan klage til undervisningsministeren over rektors afgørelser i pædagogiske anliggender inden 2 uger, fra afgørelsen er meddelt eleven, jf. dog stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen. Særlige former for undervisning og særligt tilrettelagte forløb Kapitel Handicappede elever, der har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. Stk. 2. Rektor kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge det 3-årige forløb over 4 år for elever, der på grund af handicap er forhindret i at følge undervisningen på normal vis. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om tilpassede prøve- og eksamensforløb. 41. Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning. Stk. 2. Rektor kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge forløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af alvorlig sygdom eller tilsvarende i længere tid er forhindret i at deltage i undervisningen på normal vis. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om særligt tilrettelagt undervisning efter stk. 1, herunder om skolens pligt til at rette henvendelse til eleven, samt om tilpassede prøve- og eksamensforløb, jf. stk Skolen tilbyder eleverne frivillig undervisning. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. 43. Der skal oprettes gymnasiale suppleringskurser (GSK) med det formål at sikre, at elever, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, efterfølgende kan erhverve

5 5 af :52 tilstrækkelige forudsætninger for at kunne blive optaget på og gennemføre en videregående uddannelse. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om gymnasiale suppleringskurser, herunder om placering af sådanne kurser på institutioner, der tilbyder gymnasial uddannelse. 44. Der skal etableres gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF) for studerende, der i hjemlandet har aflagt en eksamen, der kan sidestilles med en dansk studentereksamen. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. 45. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Det er en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer elevernes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale uddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvor en gymnasieskole udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Stk. 3. Undervisningsministeren kan desuden gøre undtagelser fra loven for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende. Stk. 4. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og til andre formål. 46. Undervisningsministeren kan godkende, at uddannelsen til studentereksamen tilrettelægges i et 4-årigt forløb for eliteidrætsudøvere, som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til gymnasiet opfylder idrætslige kriterier, opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark). Stk. 2. Undervisningsministeren kan endvidere godkende, at uddannelsen tilrettelægges i et 4-årigt forløb for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus (MGK) eller tilsvarende kursus i billedkunst. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og 2, herunder om tilpassede prøve- og eksamensforløb. Rådet for de Gymnasiale Uddannelser Kapitel Undervisningsministeren nedsætter et råd for de gymnasiale uddannelser. Rådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om gymnasieskolen. Stk. 2. Rådet består af en formand og 17 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde, jf. dog stk. 3: 1) 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening. 2) 1 medlem efter indstilling fra Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler. 3) 1 medlem efter indstilling fra Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening. 4) 1 medlem efter indstilling fra Gymnasieskolernes Rektorforenings bestyrelse. 5) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderforeningen for VUC s bestyrelse. 6) 3 medlemmer efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation. 7) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd. 8) 2 medlemmer efter indstilling fra Erhvervsskolernes Elevorganisation, Sammenslutningen af Handelsskoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Gymnasieelevernes Landsorganisation og Landssammenslutningen af Kursusstuderende i forening. 9) 1 medlem efter indstilling fra Grundskolerådet. 10) 2 medlemmer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. 11) 2 medlemmer efter indstilling fra de centrale råd for de videregående uddannelser i forening. Stk. 3. Hvis der af hensyn til rådets rådgivningsvirksomhed opstår behov for at udvide rådets sammensætning, kan undervisningsministeren udpege yderligere 1-2 medlemmer fra organisationer, som ikke har indstillingsret efter stk. 2. Stk. 4. Medlemmerne udpeges for en 3-årig periode. De efter stk. 2, nr. 8, udpegede medlemmer udpeges dog kun for en 1-årig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges. Stk. 5. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene. Stk. 6. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2, 4 og 5, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer. Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 8. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Kapitel Loven træder i kraft den 1. august 2005, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Loven har virkning for elever, der påbegynder undervisningen den 1. august 2005 eller senere, og for kursister, der påbegynder undervisningen på studenterkursus den 1. august 2006 eller senere. Stk. 3. Lovens kapitel 2 om optagelse træder i kraft den 1. januar 2005, for så vidt angår ansøgere til det 3- eller 4-årige forløb. For så vidt angår ansøgere til det 2-årige forløb på studenterkursus, har lovens kapitel 2 virkning fra den 1. januar Stk. 4. Elever og kursister, der har påbegyndt et 2-, 3- eller 4-årigt forløb i 2003 eller 2004, kan i perioden til og med sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2008 aflægge prøve efter de hidtil gældende bestemmelser i kapitel 1, 15, 22, stk. 1, og 23 a i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 15. marts 2002 med senere ændringer og regler fastsat med hjemmel heri. Prøver og eksamen gennemføres efter de hidtil gældende bestemmelser. De studie- og ordensregler, som rektor fastsætter efter denne lovs 24, stk. 1, finder anvendelse med undtagelse af fraværs- og oprykningsregler. Stk. 5. For de elever, der er nævnt i stk. 4, og som følger det ved påbegyndelsen planlagte forløb, finder undervisningen indtil sommeren 2007 sted efter de hidtil gældende bestemmelser og regler. For elever, der i 2004 har påbegyndt et 4-årigt forløb, som gennemføres i en hel klasse, kan undervisningsministeren fastsætte regler om, at undervisningen i skoleåret 2007/2008 kan finde sted efter de hidtil gældende bestemmelser og regler. Stk. 6. Undervisningsministeren kan i helt særlig tilfælde bemyndige skolen til at udstede et eksamensbevis, hvori der indgår prøver efter både denne lov og de hidtil gældende regler. Stk. 7. Regler, der er fastsat med hjemmel i bestemmelser i lov om gymnasiet m.v., der er ophævet ved lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område og om ophævelse af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. (Ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold) forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. 49. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 18. februar 2004 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Ulla Tørnæs

6 6 af :52

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) LBK nr 766 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven) LBK nr 767 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) LBK nr 1076 af 04/09/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 092.72L.391 Senere ændringer til forskriften LOV nr

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen

Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen BEK nr 776 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)

Bekendtgørelse af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) LBK nr 1074 af 04/09/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 12. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 092.72L.391 Senere ændringer til forskriften LOV nr 630

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen

Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen Bekendtgørelse nr. 1344 af 15. december 2004 Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen) I medfør af 12, stk. 3 og 5, 14, stk. 2, 17, stk. 2, 18, stk. 2, 20, 27, 28,

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv.

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. Bekendtgørelse nr. 765 af 4. juli 2006 Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. (Pædagogikumbekendtgørelsen for Grønland) I henhold til 20, stk. 1, 2 og 4, i

Læs mere

Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser Side 1 af 13 Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser (Optagelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1341 af 08/12/2006 (Gældende) LOV Nr. 575 af 09/06/2006 LBK Nr. 444 af 08/05/2007 LBK Nr. 445 af

Læs mere

Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser BEK nr 108 af 04/02/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen

Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen BEK nr 778 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 31. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (hhxbekendtgørelsen)

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (hhxbekendtgørelsen) UDKAST AF 8. MAJ 2013 Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (hhxbekendtgørelsen) I medfør af 12, stk. 3 og 5, 14, stk. 2, 17, stk. 3, 18, stk. 2, 20, 27, 28, 36, stk. 2, 37, stk. 1, 40,

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2009-10. Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) til

Forslag. Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2009-10. Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) til Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven),

Læs mere

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser 2007/2 LSV 143 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 052.017.021 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2008 Forslag

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 2. fremmedsprog og kunstneriske fag har betydning for dine muligheder for valg af studieretninger. I skemaet nedenfor kan du ved at vælge

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel

Læs mere

Obligatoriske fag og niveauer

Obligatoriske fag og niveauer Obligatoriske fag og niveauer Hver elev skal mindst have 4 fag på A-niveau samt normalt 3 fag på B- niveau og normalt 7 fag på C-niveau. Kravet opfyldes gennem obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.

Læs mere

Forslag. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april til

Forslag. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april til 2007/2 LSV 56 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., Afdelingen for gymnasiale uddannelser, j.nr. 044.142.021 Vedtaget af Folketinget ved 3.

Læs mere

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2013-2014 Sagsfremstilling: Bestyrelsen skal

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Kapitel 1. Uddannelsernes formål

Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Kapitel 1. Uddannelsernes formål Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser Kapitel 1 Uddannelsernes formål 1. Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner

Læs mere

STX, studieretninger 2013-14

STX, studieretninger 2013-14 1 STX, studieretninger 2013-14 STX Studentereksamen varer 3 år. Du får en bred viden om mange forskellige fag. Du er selv med til at beslutte nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, selv om

Læs mere

Vejledning/råd og vink til Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 776 af 26.

Vejledning/råd og vink til Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 776 af 26. Vejledning/råd og vink til Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 776 af 26. juni 2013 Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser

Læs mere

Samfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf

Samfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf Sproglige studieretninger Studieretning 1a Engelsk A, Fransk A/Spansk A og Tysk fortsætter B Bio/Fys/NatGeo B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Valg B (mindst)(c B) Studieretning 1b Engelsk A,

Læs mere

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser Giver adgang til videregående uddannelse Stx Alment gymnasium Hf Højere forberedelseseksamen (2 år) Hhx Handelsgymnasium Htx Teknisk gymnasium Eks. 1, stx: Matematik Fysik Kemi Eks.

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Sally Damgaard, UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 29 22 02 68 E-mail: sd@uu-herning.dk Aftenens program Oplæg:

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

STUDIERETNINGER

STUDIERETNINGER STUDIERETNINGER 2017-2018 Naturvidenskabelige studieretninger På de naturvidenskabelige studieretninger har du mulighed for at specialisere dig indenfor fag som fysik, kemi og biologi. Du vil i høj grad

Læs mere

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2011-2012 Sagsfremstilling: Bestyrelsen

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Studieretningsudbud til skoleåret 2014 15

Studieretningsudbud til skoleåret 2014 15 Studieretningsudbud til skoleåret 2014 15 Naturvidenskabelige studieretninger 1. Matematik A, Fysik B og Kemi B Skolen vælger: Biologi eller naturgeografi C Eleven ønsker: Tysk eller fransk fortsættersprog

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb

Bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb BEK nr 1279 af 03/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 064.47S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1228 af

Læs mere

STUDIE- RETNINGER 1 STØVRING GYMNASIUM MATEMATIK A FYSIK B KEMI B MATEMATIK A BIOLOGI B KEMI B ENGELSK A SAMFUNDSFAG B MATEMATIK B

STUDIE- RETNINGER 1 STØVRING GYMNASIUM MATEMATIK A FYSIK B KEMI B MATEMATIK A BIOLOGI B KEMI B ENGELSK A SAMFUNDSFAG B MATEMATIK B STUDIE- RETNINGER 1 MATEMATIK A FYSIK B KEMI B 2 MATEMATIK A BIOLOGI B KEMI B 3 ENGELSK A SAMFUNDSFAG B BIOLOGI B 4 ENGELSK A SAMFUNDSFAG B MATEMATIK B 5 ENGELSK A TYSK A SAMFUNDSFAG B 6 ABROAD ENGELSK

Læs mere

Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2015

Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2015 Januar 2015 Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2015 Naturvidenskabelige studieretninger 1. Matematik, Fysik og Kemi Matematik A, Fysik B og Kemi B Elevvalg: 2. fremmedsprog, kunstfag til C-niveau,

Læs mere

UDKAST 220113. Forslag

UDKAST 220113. Forslag Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST 220113 Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelsen

Læs mere

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen 21-04-2016 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2016

Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2016 Januar 2016 Studieretningsudbud på Rødovre Gymnasium 2016 Naturvidenskabelige studieretninger 1. Matematik, Fysik og Kemi Matematik A, Fysik B og Kemi B Elevvalg: 2. fremmedsprog, kunstfag til C-niveau,

Læs mere

A C? B Studieretninger 2016

A C? B Studieretninger 2016 A C? B tudieretninger 2016 tudievejlederne hjælper dig Klaus Holleufer Mariann Wulff Morten Mortensen Marie Odgaard kh@skanderborg-gym.dk mw@skanderborg-gym.dk mm@skanderborg-gym.dk od@skanderborg-gym.dk

Læs mere

Katedralskolen: stx og hf

Katedralskolen: stx og hf Katedralskolen: stx og hf STX og hf Begge er almendannende Begge kan bruges til at få adgang til en videregående uddannelse. Begge indeholder en række almindelige fag kendt fra folkeskolen og selvfølgelig

Læs mere

Forslag. Lov om de gymnasiale uddannelser

Forslag. Lov om de gymnasiale uddannelser Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2016-17 Fremsat den 9. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser Kapitel 1 Uddannelserne

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest

Læs mere

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig! Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen UDKAST AF 8. MAJ 2013 Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen I medfør af 13, stk. 3 og 6, 14, stk. 4, 15, stk. 3, 18, stk. 4, 19, stk. 2, 21, stk. 2, 22, 29, 30, 38, stk. 2, 39, stk. 1, 40,

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test September 2015 Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne Denne

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Forslag. Lov om de gymnasiale uddannelser

Forslag. Lov om de gymnasiale uddannelser 2016/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr. 16/09695

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

A C? B Studieretninger 2015

A C? B Studieretninger 2015 A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX Scan & tjek WEB PP StudiePlanner STX 2013 2014 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus EN STUDENTEREKSMEN KRÆVER: 4 fag -niveau 3 fag B-niveau 7 fag -niveau De De obligatoriske fag udgør hovedparten af af

Læs mere

Indledning Målrettet indgang til de gymnasiale uddannelser

Indledning Målrettet indgang til de gymnasiale uddannelser Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser 3. juni

Læs mere

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14 Fremsat den 10. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

Læs mere

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesaften På vej mod ungdomsuddannelse Program Velkomst Forældrenes rolle Første fælles opgave Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav Ansøgning og optagelse E-vejledning Sådan valgte

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser LBK nr 786 af 21/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/07586 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

vucstor.dk 2-årig hf

vucstor.dk 2-årig hf vucstor.dk 2-årig hf www.vucstor.dk Gode muligheder for at sammensætte din hf efter interesse Nye hf-toninger på VUC Storstrøm fra august 2016 Velkommen Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddannelse,

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret

Læs mere

Vejledning til. Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2007

Vejledning til. Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2007 Vejledning til Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2007 Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser September

Læs mere

1b. Mat A, Kemi A, Fys B

1b. Mat A, Kemi A, Fys B Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132647

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132647 Page 1 of 152 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 692 af 23/06/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-06-2010 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Uddannelsens formål Kapitel 2 Uddannelsens

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start.

Læs mere

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab. STUDIERETNINGER 2017-2020 SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB www.gladgym.dk Faglighed, fornyelse og fællesskab Valg af studieretning Kære 1g elev og dine forældre På Gladsaxe gymnasium tilbyder vi

Læs mere

Grundforløb første halve år 2015-2018

Grundforløb første halve år 2015-2018 Grundforløb første halve år 2015-2018 Dansk Engelsk Almen Billedkunst/ Fysik Matematik Naturvidenskabeligt Samfunds- Biologi Idræt sprogforståelse musik grundforløb fag Studieretningsforløb 2½ år Naturvidenskabelige

Læs mere

Oversigt over SR 1/15: Matematik A, Fysik B og Kemi B

Oversigt over SR 1/15: Matematik A, Fysik B og Kemi B Oversigt over SR 1/15: Matematik A, Fysik B og Kemi B og fag, der skal vælges i løbet af 2g) og de øvrige fag. så skal du kun vælge et C- niveau valgfag i 3g, da dit 2. fremmedsprog tæller som det 4. A-

Læs mere

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

4. Bio A, Mat B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 4. Bio A, Mat B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere