Fordybelseopgave: Femten mand på en død mands kiste Lærke Vestervang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordybelseopgave: Femten mand på en død mands kiste Lærke Vestervang"

Transkript

1 Fordybelseopgave: Femten mand på en død mands kiste Lærke Vestervang En opgave med udgangpunkt i Learning Museum, indeholdende en innovativ måde at bruge museer. I nærværende opgave ARKEN, i undervisningen i folkeskolen. Opgaven er bygget over et undervisningsforløb til mellemtrinnet om død, identitet og etik. Indhold PROBLEMSTILLING 2 UNDERVISNINGSFORLØB FEMTEN MAND PÅ EN DØD MANDS KISTE 2 OPTAKT 3 ARKEN 3 PRODUKT 4 AFRUNDING/EVALUERING 5 BILLEDKUNSTFAGLIGE MÅL 6 FORDELE VED EMNET OG FORLØBET 6 UDFORDRINGER 7 PÆDAGOGIKKEN BAG FORLØBET 7 INNOVATION 8 HVORFOR ER INNOVATION NØDVENDIGT I FOLKESKOLEN? 9 AFSLUTNING 9 KILDER 10

2 Problemstilling Folkeskolen har b.la. som formål at danne eleverne, herunder danne dem demokratisk 1. Museer kan i høj grad bidrage til dannelse og demokrati, så derfor er det væsentligt at folkeskolelærere bliver bedre til at udnytte museumstilbuddene. 2 På ARKEN vil de gerne have flere klasser ud og se deres faste samling, dvs. samlingen af samtidskunst fra 1990 erne og frem. De har erfaring med at eleverne bliver fanget af værkerne, men at folkeskolelærerne ofte fravælger denne udstilling. Derfor skulle vi som billedkunststuderende sammen med ARKEN udtænke nye materialer og koncepter ud fra tematisering, idet ARKEN ønsker at kunne tiltrække andre faglærere end kun billedkunstlærere og klasselærere. Ved at tilbuddene fra ARKEN er tematiserede håber de at det vil fange flere lærere. Efter dette seminar på ARKEN, har jeg valgt at fortsætte med, og videreudvikle det forløb vi i samarbejde med en kunsthistoriker og ARKEN-underviser udformede. Det fører mig derfor frem til følgende problemformulering: Hvordan kan ARKEN innovativt bruges til at belyse temaer der arbejdes med i undervisningen i folkeskolen i et hvilket som helst fag, og hvilke udfordringer og fordele kan et sådan forløb have? Undervisningsforløb Femten mand på en død mands kiste Femten mand på en død mands kiste er et tværkulturelt og tværfagligt materiale med udgangspunkt i død, identitet og etiske spørgsmål målrettet mellemtrinnet. Navnet til forløbet er valgt for at vise en lidt mere humoristisk tilgang til emnet og fordi forløbet især tager udgangspunkt i Emil Westman Hertz værk Kiste. Navnet lægger også op til at en hel klasse skal lave deres egen kiste. Forløbet falder i tre dele: 1. Optakt/forberedelse på skolen. 2. Arbejde på ARKEN. 3. Afrunding og evaluering på skolen. Optakt og afrunding kan tilpasses de enkelte klasser. Udover at der samarbejdes med ARKEN, kan imamer, præster, bedemænd o. lign, besøg på andre museer og i kirker også indgå i undervisningen. Forløbet egner sig i høj grad til tværfagligt samarbejde. Især mellem dansk, kristendom, billedkunst og samfundsfag. Andre fag, som hjemkundskab, biologi og musik, vil nemt kunne planlægge undervisning med sammenhæng til emnet. Forløbet bruger mange billeder og værker, både fra ARKEN, elevernes egne indsamlede og dem lærerne finder. Det at der anvendes så mange billeder gør at elevernes begreber om temaet differentieres 3. 1 uvm.dk 2 learningmuseum.dk 3 Flensborg, 2005, s. 132

3 Optakt Optakten foregår i klassen, efter at museumsunderviser og lærer har planlagt forløbet i detaljer, og kan indeholde følgende elementer: Læse And, døden og tulipanen af Wolf Erlbruch. Den åbner op for emnet og får elevernes tanker sat i gang. Eller Oscar K s Børnenes bedemand, som kan høres og læses som e-bog. Hvis den oplæste version vælges, kan eleverne tegne deres associationer og indre billeder til teksten. Snakke om døden, ikke på det filosofiske plan, men mere praktisk, skikke og traditioner. Hvordan behandler man døde? Hvordan vil man behandles? Besøg af fx præst, imam, bedemand el.lign. som kan fortælle om døden i forskellige kulturer og religioner, om etik og moral. Diskussion/overvejelser af etik og moral ift. døden. Fx om hærværk på kirkegårde, ligrøverier, organdonation, Cappucinermunkene, Bodiesudstillingen osv. Analyse af Nik og Jays sang "En dag tilbage". Vise eleverne forskellige urner, kister, sarkofager og tale om dem og de forskellige kulturer de er opstået i og hvilke skikke og traditioner der er knyttet til dem. Fx kan dronningens sarkofag af Bjørn Nørgaard, ægyptiske, buddistiske, islamiske grave osv. vises. Snakke om mønstre, udformning og dødes status i de forskellige kulturer. Hvordan udstiller man sig selv, og hvordan vil vi gerne opfattes? Hvordan bruger vi fx sociale netværker som facebook til at vise hvem vi er? Senere på ARKEN sammenholdes måden vi udstiller os selv på på facebook og måden kunstnere udstiller dem selv i værker. Individuelt indsamle billeder, fotos, tekster, osv. fra nettet, facebook, aviser, fotoalbums, osv. som viser noget om elevernes egen identitet. Disse skal medbringes på ARKEN til identitetssarkofagen. ARKEN Derefter kommer en stor del af undervisningen til at foregå på ARKEN, hvor der især er fokus på det visuelle, elevernes visuelle kompetencer 4 og produktion af en identitetssarkofag, alt sammen med udgangspunkt i den viden eleverne har tilegnet sig i opstarten på skolen. Her er et udpluk af de værker der indgår i forløbet: Damien Hirst: Hirsts kunst er spektakulær og grænseoverskridende og har ofte døden og livet som tema, han udfordrer den gode smag og hvad man som kunstner kan tillade sig i kunsten. Hans værker indeholder finkultur og populærkultur på lige niveau og han benytter sig fx af utraditionelle materialer, som døde fluer og sommerfugle og halve køer. o Love s Paradox : To halve køer i formaldehyd. Skildrer døden som noget ekstatisk er døden rar og smuk? 4 Illeris, 2009

4 o For the love og God : Diamantbesat kranie. o Carcinoma : Rundt billede fyldt med døde fluer. o The Four Elements : Stort maleri bestående af fire felter i forskellige farver og med døde sommerfugle klistret på. Hirsts værker lægger især op til de etiske og moralske diskussioner eleverne skal have. Emil Westman Hertz: o Kiste : En sarkofag der ligner kunstneren selv, med t-shirt og cowboybukser. Den står halvt pakket ind i bobleplast og ligner ikke en sarkofag der er klar til indflytning. Kisten skal danne grobund for elevernes produktion af sarkofager. Der skal også diskuteres og tages stilling til hvordan man vil udstilles når man dør. Hvad skal folk huske om en? Udover disse værker skal eleverne gå på opdagelse og selv finde værker som de føler noget for og som kan inspirere dem i den etiske diskussion og til deres arbejde med sarkofagen. ARKENs undervisere tager sig af undervisningen tilknyttet værkerne på ARKEN, men så det er tæt tilknyttet emnet. Af de aktiviteter der bl.a. indgår kan nævnes: Meddigtning/videredigtning på et værk. Lav en personkarakteristik til et værk. Gå efter nogle minutter videre til et andet værk og byg videre på personkarakteristikken, men ud fra et nyt værk. Kan det være der pludselig sker noget med personen i takt med der kommer nye værker med? Værkerne skal beskrive den samme person. Den varme stol: I grupper skal eleverne snakke om et værk og finde svar på hvem værkets person er. Efter noget tid bliver grupperne sat sammen to og to og skal stille spørgsmål til hinandens værker så de lærer dem at kende. Etiske og moralske snakke og diskussioner om de forskellige værker. Etiske og moralske snakke og diskussioner perspektiveret til omverdenen og eleverne selv. Perspektiveringer til de tidligere snakke og diskussioner på skolen. Produkt Efter at have arbejdet med værkerne på ARKEN, skal eleverne lave deres egen identitetssarkofag med inspiration fra Hertz sarkofag. Eleverne tegner hinanden op på kulissepapir, finpudser formen, klipper dem ud og udsmykker dem med mønstre fra forskellige kulturer, billeder, udklip, fotos, osv. som de har medbragt hjemmefra. Eleverne må gå amok i materialer og det er kun deres fantasi der sætter grænser for hvordan de må udsmykke. Det kan udover det de har medbragt hjemmefra være videoklip, collager, kul, acryl, blyant, bånd, fjer, glimmer, photoshoppede billeder, gipsudsmykning osv. Sarkofagerne skal vise hvem eleverne er, og det vil få dem til at overveje hvem de egentlig er, hvem de vil være,

5 hvordan de fremstiller dem selv og hvordan andre opfatter dem. 5 I det hele taget få dem til at tage stilling til dem selv. Hvis læreren ikke har lyst til at der skal produceres en sarkofag, kan der i stedet for, eller også, laves urner i ler, kister i træ, blomsterkunst, en performance hvor man imiterer en ligbrænding, landart i form af en gravhøj, videokunst hvor fx forskellige klip af forskellige begravelser og ritualer klippes sammen. Det er dog sarkofagen som dette forløb arbejder ud fra. Afrunding/evaluering Forløbet slutter på skolen hvor der afrundes og samles op. Evt. med videre arbejde med død/identitet. På skolen skal der også evalueres. Eleverne skal lave en skrivelse om deres projekt hvori de beskriver hvad de har lavet og hvad der har inspireret dem til deres værker. Denne skrivelse skal bruges som invitation til en fernisering og udstilling af værkerne på det lokale bibliotek/skolebiblioteket. Skrivelsen og billeder af nogle af elevernes værker kan sættes i avisen. På den måde får eleverne udstillet deres billeder og det tror jeg er med til at give dem ejerskab over deres værk og selvtillid ved at skulle udstille. Eleverne skal have billedsamtaler om hinandens sarkofager som et led i evalueringsprocessen. De skal opleve hinandens billeder og gerne få sat indre bevægelser i gang. De skal tale om de følelser og associationer de får af billedet og især have fokus på hvilke materialer og teknikker der er brugt og hvilke formelle elementer der er anvendt. Samtalen er en evaluering hvor eleven finder ud af om andre får det ud af billedets udtryk som var hensigten. Det sætter fokus på elevernes valg af teknikker og materialer. Fordi der er arbejdet ud fra et tema er det billedets indholdsmæssige side der lægges vægt på for at se om opgaven er klaret. Formår eleven at kommunikere det ud, som den gerne vil, er målet opfyldt. 6 For at eleverne kan udtrykke sig som de gerne vil, er det vigtigt at de har kendskab til og færdigheder i at udtrykke sig i billedkommunikation. Ved at have en billedsamtale får eleverne reflekteret over deres egne, og andres, billeder og de får dermed set flere muligheder for hvordan de kan udtrykke det de gerne vil. De får også lært hvordan de kan bruge de forskellige virkemidler som billeder indeholder. For at eleverne får så meget ud af billedsamtalen som muligt, skal den rumme både respons på det produkt eleverne har lavet og gode råd til hvordan de kan udvikle sig i deres næste værker. 7 Når sarkofagerne er udstillet skal eleverne skrive forskellige elementer, som de kan genkende på sarkofagerne, fra forløbet og klistre dem på der hvor elementerne ses. Disse tages selvfølgelig ned inden udstillingen åbnes. 5 Jeg har lavet en identitetssarkofag som mit praktiske billedarbejde, den er i billedkunstlokalet. 6 Flensborg, 2005, s. 117 ff. 7 Ibid, s. 119

6 Billedkunstfaglige mål Hente inspiration i samtidskunsten, billedkunsten, kunsthistorien, i egen kultur og andres kulturer. Bidrage med billeder til udstilling i nærmiljøet i form af sarkofagerne. Genkende elementer, mønstre osv. fra forskellige kulturer, værker, kunsthistorie osv. Forholde sig kritisk og analyserende til egne og andres værker. Iagttage og reflektere og kunne bruge billedsprog til kommunikations- og udtryksmiddel i form af deres identitetssarkofager. Forløbet indeholder også en masse mål for de andre fag, men da dette er en opgave i billedkunst har eg valgt kun at fokusere på de billedkunstfaglige mål. Fordele ved emnet og forløbet Dette forløb er fedt fordi eleverne kommer til at bruge museet på en anderledes måde. De skal forholde sig kritisk, analyserende og måske respektløst overfor de værker de ser. En måde der kan ligge langt fra elevernes forestilling om museumsbesøg. Ved at flytte en del af undervisningen ud på museet kan andre læringsstile 8, end dem der forhåbentlig arbejdes med til hverdag, tilgodeses. På ARKEN er de fysiske elementer anderledes end på skolen hvilket kan være en fordel for nogle, men også en ulempe for andre. Strukturen vil også være anderledes fordi eleverne højst sandsynlig er vant til noget andet på skolen. De psykologiske og fysiologiske elementer kan også styrkes anderledes på ARKEN. Pointen er at dem som kan drage fordel af at tingene er anderledes end de plejer, tilgodeses i denne sammenhæng. Gennem værkerne kommer eleverne ind på et emne som normalt er utrolig tabubelagt, men som eleverne alligevel tager stilling til i deres hverdag. Emnet om døden er ligeså meget en hyldest til livet, og en måde at tage stilling til sig selv på. Hvem er jeg? Hvordan viser jeg det? osv. Jeg tror at emnet vil fange eleverne og at de kan få nogle gode diskussioner og erfaringer med sig, både fagligt, men også i høj grad personligt og dannelsesmæssigt. Det er meningen at emnet skal give eleverne en kunstnerisk og forunderlig tilgang til døden. Jeg tror temaet om døden har elevernes interesse og langt de fleste af eleverne har erfaringer med døden, enten gennem dødsfald i familien, kæledyr der er døde, medierne eller computerspil der går ud på at slå andre ihjel. I hvert fald er det et emne langt de fleste børn har gjort sig tanker om og jeg tror at de vil kunne relatere deres oplevelser og erfaring med de opgaver de skal lave i forløbet. Netop at temaet har elevernes interesse er vigtigt. Et tema skal kunne give eleverne mulighed for at udvikle sig personligt, give indsigt i andre kulturer og samfundsmæssige forhold og sammenhænge. 8 laeringsstil.dk, Dunn og Dunns læringsstile

7 Elevernes selvfølelse og sikkerhed vil kunne blive styrket fordi deres personlige holdninger og erfaringer, ved at blive diskuteret og fremlagt, vil blive almengjorte og dermed gøre eleverne mere sikre på dem selv og videre udvikle deres selvstændighed. 9 Eleverne er ofte styrede af forbilleder, og det gælder også i deres egen fremstilling af billeder. Fordi der i forløbet er en vekselvirkning mellem individuelle erfaringer og det kollektive betydningssystem, bliver der åbnet for nye symbolske fremstillinger og det kan få indflydelse på elevernes holdninger og handlemønstre og forhåbentlig få dem til at fremstille billeder der er knap så forbilledlige. 10 Ved at arbejde temaorienteret med værkerne, vil det forhåbentlig kunne tiltrække flere lærere, og få flere lærere til at turde tage på museum. Fordi emnet er tværfagligt, vil andre lærere end kun billedkunst og klasselærere kunne tage med. Mere herom senere i opgaven. Udfordringer Mange mener at børn skal have lov til at leve beskyttet i barndommen og ikke udsættes for unødvendig alvor og problemfyldte temaer. Et så tabubelagt og trist emne, som døden jo kan være, kan derfor afskrække mange lærere og forældre. Udfordringen bliver derfor at vende emnet og se på de muligheder der er for at man i pædagogisk praksis kan bearbejde de forestillinger og erfaringer eleverne har. Er det lette og idylliske børneliv smart for deres videre udvikling og klæder det børnene på til at leve et godt voksenliv, og til at tackle alle de udfordringer de får i løbet af livet? Mit svar er nej. Jeg synes det er forkert at pakke børn ind i vat og forskåne dem for alvorlige emner, især fordi børn oplever døden og gør sig forestillinger om døden. Fx når en flue slås ihjel, når kæledyret, bedsteforældre eller andre nære personer dør, når opgaven i et computerspil er at slå andre ihjel, når de hører om og ser døden i medier osv. Jeg tror at man ved at tage sådan et emne op i skolen kan afdramatisere døden og, i det mindste, opklare nogle spørgsmål om døden. Emnet skal klæde eleverne på til at have mod nok til at reflektere over et emne som er svært, forunderligt, abstrakt og udfordrende. Dermed ikke sagt at der blusses op for alt hvad der har med døden at gøre materialet skal selvfølgelig differentieres så det passer til eleverne og til hvad de kan kapere og hvad de har godt af at vide. En udfordring kan også være hvis en elev nyligt inden forløbet har mistet en nær pårørende. Det må være op til læreren der arbejder med temaet at genoverveje om det vil gavne eller skade eleven at arbejde med døden så tæt på. Jeg tror at det er vigtigt at det er en lærer der kender klassen godt der tager dette emne op. Eleverne kan jo reagere på uventede måder og så er det godt de har en lærer de føler sig trygge ved med. Man kan evt. inden forløbet tjekke skolens sorgplan. Pædagogikken bag forløbet Nogle elementer i dette forløb er præget af den pædagogiske tilgang, learning by doing. Eleverne skal selv gøre noget, og lære gennem det de gør. Fx skal eleverne 9 Flensborg, 2005, s. 15 ff. 10 Ibid, s. 18

8 i deres sarkofag selv male mønstre fra forskellige kulturer, og på den måde lærer de sig hvordan mønstrene ser ud. De kommer til at gå i dybden med fx mønstrene fordi de bliver nødt til at analysere dem ned til mindste detalje for selv at kunne male dem. Processens erkendelsesfunktion forstærkes fordi der til sidst evalueres og afrundes med billedsamtaler hvor eleverne igen får repeteret og reflekteret over den sammenhæng der er mellem de forskellige dele i processen. 11 Det at der arbejdes med tematisk billedarbejde, og at emnet strækker sig over flere fag, gør at emnet relaterer til en større verden end elevens nære og velkendte. Elevernes egne erfaringer inddrages, hvilket udvikler dem og deres forståelse af sig selv 12. Temaet mener jeg er betydningsfuldt og relevant for eleverne. Det klæder dem på til at tage stilling og ruster dem til verdens store og små udfordringer. Temaet er valgt ud fra at elever på mellemtrinnet oftest har en erfaring, eller i det mindste en forestilling, om døden og identitet. Eleverne kan derfor forholde sig erfaringsmæssigt til emnet, og emnet kan relateres til omverdenen, hvilket er vigtigt ift. elevernes læreprocesser. 13 Vi ved fra læringspsykologien at for at der kan finde læring sted, skal undervisningen være tilpasset elevernes individuelle zone for nærmeste udvikling 14. Jf. Folkeskolens formålsparagraf skal skolen fremme elevernes alsidige udvikling 15, og det kan billedkunstundervisningen i høj grad bidrage til. Udvikling sker, ifølge Vygotsky, fordi læring løber forud for udvikling og trækker udviklingen med sig. 16 Altså læring og udvikling virker sammen fordi læring bidrager til nydannelser, der så resulterer i udvikling. Innovation Forløbet har altså ikke værkerne på ARKEN i direkte fokus. Værkerne og undervisningen på skolen spiller sammen og supplerer hinanden. Det er meningen at eleverne skal kunne se sammenhængen mellem undervisningen på skolen og på ARKEN. Noget som underviserne på ARKEN fortæller ofte er svært for eleverne at se. Det innovative i det her forløb er altså at værkerne bliver brugt til at visualisere og pointere det emne der arbejdes med på skolen. Værkerne bliver altså med Illeris udtryk om kunstforståelse brugt relationelt. Dvs. det er mødet og relationen mellem værket og beskueren der er i centrum 17. Jeg opfatter selv en klasseudflugt til et museum som en del der ikke nødvendigvis har nogen direkte sammenhæng til undervisningen. Man har nok arbejdet lidt med værkerne, genren, emnet eller tiden inden besøget. Med et forløb som dette her synes relevansen for at benytte museet bliver endnu større. Netop fordi man flytter undervisningen ud af klassen og ind til værkerne og inddrager dem der er relevante ift. det emne man har. For mig vil kunsten på den måde blive mere 11 Ibid, s Ibid, s Ibid, s Hansen, 2005, s Broström, 2011, s Illeris, 2009

9 vedkommende, men er det det samme der vil ske for eleverne? Jeg har ikke fundet nogle undersøgelser, eller selv haft mulighed for at undersøge dette spørgsmål, så derfor må det ligge som et åbent spørgsmål, som jeg senere må prøve af. På ARKEN fortalte underviserne at gennemsnitsbarnets tanker om en ARKEN-tur ofte ikke drejer sig om værkerne og oplevelserne med dem, men mere om at det var kedeligt, at læreren syntes det var spændende. Et forløb som dette her, hvor eleverne arbejder så meget med værkerne, tror jeg vil bidrage til at de går hjem fra ARKEN og tænker værker, produkt, tema og oplevelse. Ved at eleverne har arbejdet med emnet inden de kommer til museet, at de skal arbejde aktivt ved og med værkerne, at de skal lave deres egne værker ud fra hvad de har set og lært og ud fra hvem de er, tror jeg gør eleverne mere deltagende og at museet bliver mere relevant og vedkommende for dem. Jeg tror også det er vigtigt at de har frie tøjler og ikke nødvendigvis skal igennem hele museet og høre og se alle værker. Hvis eleverne hellere vil dvæle ved få værker synes jeg det er vigtigere end at de skal trækkes gennem hele udstillingen. Som eleverne tit får af vide i skolen, så skal de hellere gå i dybden med få ting fremfor at præsentere en bred vifte overfladisk. Hvorfor er innovation nødvendigt i folkeskolen? Det er vigtigt at lærere tænker i nye baner, i fleksibilitet og udvikling og at de lægger de gamle vaner på hylden og gentænker dem selv som undervisere. Det er Danmarks nye generationer vi i skolen skal udvikle og give viden og læring, og da vi er et videnssamfund og bevæger os længere og længere væk fra industrisamfundet, er vores hjerner langt vigtigere end tidligere. Der ligger derfor et pres på skolen fra politikere, Danmarks Lærerforening og fra kommuner og erhvervslivet, om ikke kun at være faglig, men også innovativ. 18 Skolerne er begyndt at være innovative. Det ses bl.a. gennem tiltag som læringsstile, nytænkning ift. hold- og gruppedannelse, de fysiske rammer, organiseringen i skolen hvor der i højere grad tages højde for hver enkelt elevs måde at lære på og differentierede læringsmiljøer. Men det er svært at føre innovation helt ud i livet, fordi der er økonomiske budgetter der skal holdes og 300 år gamle skoler der ikke er tidssvarende. Derfor er det vigtigt at tænke innovation ind hvor den kan, selvom dårlig økonomi og nedslidte skoler nemt kan tage gnisten, energien og overskuddet fra selv den mest innovationsenergiske lærer. 19 Et sådan forløb her kan være en øjenåbner til hvordan man kan tænke innovativt. Her er der i hvert fald set på udstillede kunstværker med innovative briller. Afslutning I et undervisningsforløb om døden, vil ARKEN være genial at arbejde sammen med. Ved at bruge et museum og dets faste udstilling vil man kunne belyse et emne på en ny og anderledes måde, og eleverne vil blive fanget på forskellige måder. De vil også kunne distancere sig en smule til døden fordi de er i nye og fremmede omgivelser der måske ikke giver dem associationer til det hjemlige og 18 Mehlsen, 2011, s Mehlsen, 2011, s. 10 ff.

10 at døden kan ramme dem derhjemme. På ARKEN kan der tænkes andre læringsstile ind som måske ikke er mulige på skolen. Forløbet lægger op til tværfaglighed og på den måde er der mulighed for at flere lærere kan tage på ekskursioner til museer. Museer er nyttige i undervisningen og de kan bruges til at belyse og forstærke det emne der arbejdes med i skolen. Et emne som døden, har langt de fleste elever erfaringer med eller tanker om som de kan bruge aktivt i forløbet og som vil gøre at emnet fanger deres interesse. Temaet døden vil frastøde nogle lærere, som vil mene at det ikke er relevant at arbejde med og at det ikke er nødvendigt at tage alvorlige voksenemner op på mellemtrinnet, men temaet vil tiltrække andre lærere, herunder underviserne på ARKEN. Jeg tror eleverne bliver klædt på til at tackle alle de udfordringer og bump de vil møde gennem livet, fordi de her, i trygge rammer, får reflekteret over et svært og forunderligt emne og som forhåbentlig vil være med til at udvikle og danne dem. Og så skulle det også gerne klæde eleverne på til at leve og nyde livet. Kilder Broström, Stig (2011): 4.1 Udvikling. I: Kristensen, Hans Jørgen og Fibæk, Per: Gyldendals pædagogikhåndbog. Gyldendal. Flensborg, Ingelise og Sørensen, Birgitte Holm (2005): Temaer i billedpædagogik. 2. udgave, Systime. Hansen, Kirsten Grønbæk (2005): Tænkning og sprog. I: Hauge, Line og Brørup Mogens: Gyldendals psykologihåndbog. Gyldendal. Mehlsen, Camilla (2011): Farvel til fabriksundervisning, goddag til fremtidens fleksible læring. I: Asterisk, nr. 59, s Illeris, Helene(2009): Visuel kultur liv, viden og politik; Multivers (udleveret på ARKEN) Maal/Folkeskolens-formaalsparagraf

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Billedkunst 1. klasse 2016/2017

Billedkunst 1. klasse 2016/2017 Billedkunst 1. klasse 2016/2017 Fagets identitet og rolle I faget billedkunst skal eleverne lære at producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 2. klasse 2013-2014

Årsplan for billedkunst i 2. klasse 2013-2014 Boushra Chami Årsplan for billedkunst i 2. klasse 2013-2014 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering Fotografi og ramme Ting der starter med det bogstaver som deres navn starter med. Tegne dyr Tage et

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2015-2016

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2015-2016 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2015-2016 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering Fotografi og Eleverne skal selv tage et Fotografierne ramme Tage et billede med digitalkamera billede af hinanden

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering De fire Udstilling i klassen. årstider Billede fra havet Opleve/tegne de fire årstider kende collage som et billedmæssigt

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2011-2012

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2011-2012 Boushra Chami Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2011-2012 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering Fotografi og ramme Billede fra havet Tegne dyr Tage et billede med digitalkamera Printe det ud i farver

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse

Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse Forløb: Krop, identitet og iscenesættelse Målgruppe: 1.-6. Klasse Fag: Dansk, billedkunst Indledning I materialet her kan du hente inspiration til arbejdet

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Beskrivelse af faget og dets indhold: Beskrivelse af faget og dets indhold: Model for valg af indhold Faget beskrives her som fag, men de elevkompetencer der indgår i fagets beskrivelse bør ses i sammenhæng med andre kommunikative fagområder.

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Billedkunst

UVMs Læseplan for faget Billedkunst UVMs Læseplan for faget Billedkunst Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder, billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation, der tilsammen danner en

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

engelsk 2009-2010 billedkunst sarahpilki@gmail.com Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 4. kl. supplerende årsplaner

engelsk 2009-2010 billedkunst sarahpilki@gmail.com Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 4. kl. supplerende årsplaner 4. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 4. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet med engelsk

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Program: Kl.13.00 13.10 Velkomst Kl. 13.10 14.00 Fælles mål og målstyret undervisning Kl. 14.00 14.15

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde

Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Udarbejdet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Nedenstående eksempel viser, hvordan manglende overvejelser over skriftlig kommunikation, indhold og organisering

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder ikke mindst billedkunst anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. Derfor undervises i billedkunst

Læs mere

På KØS kommer eleverne bag om kunsten

På KØS kommer eleverne bag om kunsten På KØS kommer eleverne bag om kunsten I et nyt samarbejde med Nørrebroskoler møder eleverne både kunsten i byrummet og på museet, hvor de kommer bag om kunstværkerne og skaber deres egne værker. Det foregår

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 Stx. Hf. Hhx. Htx Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Årsplan for billedkunst 3. kl. 2011-2012. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl.

Årsplan for billedkunst 3. kl. 2011-2012. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl. Årsplan for faget billedkunst i 3.kl. Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Billedkunst Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Mål for faget er at eleverne: oplever glæde ved at fortælle gennem billeder udvikler fantasi og kreativitet lærer at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009. l.klasse - S.klasse

BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009. l.klasse - S.klasse BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009 l.klasse - S.klasse Formil for faget billedkunst Formilet med undervisningen i billedkunster, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser. Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET

Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser. Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET Håb, frygt og eventyrlyst er følelser, der er forbundet med vandring fra et land til et andet. Både

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at BILLEDKUNST Undervisning i faget Billedkunst på Bordings Friskole Der undervises i billedkunst på 1. - 5. klassetrin 2 timer om ugen samt som valgfag fra 6. til 9.klassetrin. Som Grundtvig-Koldsk friskole

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015 Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015 Uge 33-37: Cow Parade Uge 38-41: Collage (Matisse) Uge 43-45: Farvelære Uge 46-49: De Fynske Malere Uge 50-51: Juleemne Uge 2-5: Uge 6: Decoupage Avisbilleder

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling: Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere