Fordybelseopgave: Femten mand på en død mands kiste Lærke Vestervang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordybelseopgave: Femten mand på en død mands kiste Lærke Vestervang"

Transkript

1 Fordybelseopgave: Femten mand på en død mands kiste Lærke Vestervang En opgave med udgangpunkt i Learning Museum, indeholdende en innovativ måde at bruge museer. I nærværende opgave ARKEN, i undervisningen i folkeskolen. Opgaven er bygget over et undervisningsforløb til mellemtrinnet om død, identitet og etik. Indhold PROBLEMSTILLING 2 UNDERVISNINGSFORLØB FEMTEN MAND PÅ EN DØD MANDS KISTE 2 OPTAKT 3 ARKEN 3 PRODUKT 4 AFRUNDING/EVALUERING 5 BILLEDKUNSTFAGLIGE MÅL 6 FORDELE VED EMNET OG FORLØBET 6 UDFORDRINGER 7 PÆDAGOGIKKEN BAG FORLØBET 7 INNOVATION 8 HVORFOR ER INNOVATION NØDVENDIGT I FOLKESKOLEN? 9 AFSLUTNING 9 KILDER 10

2 Problemstilling Folkeskolen har b.la. som formål at danne eleverne, herunder danne dem demokratisk 1. Museer kan i høj grad bidrage til dannelse og demokrati, så derfor er det væsentligt at folkeskolelærere bliver bedre til at udnytte museumstilbuddene. 2 På ARKEN vil de gerne have flere klasser ud og se deres faste samling, dvs. samlingen af samtidskunst fra 1990 erne og frem. De har erfaring med at eleverne bliver fanget af værkerne, men at folkeskolelærerne ofte fravælger denne udstilling. Derfor skulle vi som billedkunststuderende sammen med ARKEN udtænke nye materialer og koncepter ud fra tematisering, idet ARKEN ønsker at kunne tiltrække andre faglærere end kun billedkunstlærere og klasselærere. Ved at tilbuddene fra ARKEN er tematiserede håber de at det vil fange flere lærere. Efter dette seminar på ARKEN, har jeg valgt at fortsætte med, og videreudvikle det forløb vi i samarbejde med en kunsthistoriker og ARKEN-underviser udformede. Det fører mig derfor frem til følgende problemformulering: Hvordan kan ARKEN innovativt bruges til at belyse temaer der arbejdes med i undervisningen i folkeskolen i et hvilket som helst fag, og hvilke udfordringer og fordele kan et sådan forløb have? Undervisningsforløb Femten mand på en død mands kiste Femten mand på en død mands kiste er et tværkulturelt og tværfagligt materiale med udgangspunkt i død, identitet og etiske spørgsmål målrettet mellemtrinnet. Navnet til forløbet er valgt for at vise en lidt mere humoristisk tilgang til emnet og fordi forløbet især tager udgangspunkt i Emil Westman Hertz værk Kiste. Navnet lægger også op til at en hel klasse skal lave deres egen kiste. Forløbet falder i tre dele: 1. Optakt/forberedelse på skolen. 2. Arbejde på ARKEN. 3. Afrunding og evaluering på skolen. Optakt og afrunding kan tilpasses de enkelte klasser. Udover at der samarbejdes med ARKEN, kan imamer, præster, bedemænd o. lign, besøg på andre museer og i kirker også indgå i undervisningen. Forløbet egner sig i høj grad til tværfagligt samarbejde. Især mellem dansk, kristendom, billedkunst og samfundsfag. Andre fag, som hjemkundskab, biologi og musik, vil nemt kunne planlægge undervisning med sammenhæng til emnet. Forløbet bruger mange billeder og værker, både fra ARKEN, elevernes egne indsamlede og dem lærerne finder. Det at der anvendes så mange billeder gør at elevernes begreber om temaet differentieres 3. 1 uvm.dk 2 learningmuseum.dk 3 Flensborg, 2005, s. 132

3 Optakt Optakten foregår i klassen, efter at museumsunderviser og lærer har planlagt forløbet i detaljer, og kan indeholde følgende elementer: Læse And, døden og tulipanen af Wolf Erlbruch. Den åbner op for emnet og får elevernes tanker sat i gang. Eller Oscar K s Børnenes bedemand, som kan høres og læses som e-bog. Hvis den oplæste version vælges, kan eleverne tegne deres associationer og indre billeder til teksten. Snakke om døden, ikke på det filosofiske plan, men mere praktisk, skikke og traditioner. Hvordan behandler man døde? Hvordan vil man behandles? Besøg af fx præst, imam, bedemand el.lign. som kan fortælle om døden i forskellige kulturer og religioner, om etik og moral. Diskussion/overvejelser af etik og moral ift. døden. Fx om hærværk på kirkegårde, ligrøverier, organdonation, Cappucinermunkene, Bodiesudstillingen osv. Analyse af Nik og Jays sang "En dag tilbage". Vise eleverne forskellige urner, kister, sarkofager og tale om dem og de forskellige kulturer de er opstået i og hvilke skikke og traditioner der er knyttet til dem. Fx kan dronningens sarkofag af Bjørn Nørgaard, ægyptiske, buddistiske, islamiske grave osv. vises. Snakke om mønstre, udformning og dødes status i de forskellige kulturer. Hvordan udstiller man sig selv, og hvordan vil vi gerne opfattes? Hvordan bruger vi fx sociale netværker som facebook til at vise hvem vi er? Senere på ARKEN sammenholdes måden vi udstiller os selv på på facebook og måden kunstnere udstiller dem selv i værker. Individuelt indsamle billeder, fotos, tekster, osv. fra nettet, facebook, aviser, fotoalbums, osv. som viser noget om elevernes egen identitet. Disse skal medbringes på ARKEN til identitetssarkofagen. ARKEN Derefter kommer en stor del af undervisningen til at foregå på ARKEN, hvor der især er fokus på det visuelle, elevernes visuelle kompetencer 4 og produktion af en identitetssarkofag, alt sammen med udgangspunkt i den viden eleverne har tilegnet sig i opstarten på skolen. Her er et udpluk af de værker der indgår i forløbet: Damien Hirst: Hirsts kunst er spektakulær og grænseoverskridende og har ofte døden og livet som tema, han udfordrer den gode smag og hvad man som kunstner kan tillade sig i kunsten. Hans værker indeholder finkultur og populærkultur på lige niveau og han benytter sig fx af utraditionelle materialer, som døde fluer og sommerfugle og halve køer. o Love s Paradox : To halve køer i formaldehyd. Skildrer døden som noget ekstatisk er døden rar og smuk? 4 Illeris, 2009

4 o For the love og God : Diamantbesat kranie. o Carcinoma : Rundt billede fyldt med døde fluer. o The Four Elements : Stort maleri bestående af fire felter i forskellige farver og med døde sommerfugle klistret på. Hirsts værker lægger især op til de etiske og moralske diskussioner eleverne skal have. Emil Westman Hertz: o Kiste : En sarkofag der ligner kunstneren selv, med t-shirt og cowboybukser. Den står halvt pakket ind i bobleplast og ligner ikke en sarkofag der er klar til indflytning. Kisten skal danne grobund for elevernes produktion af sarkofager. Der skal også diskuteres og tages stilling til hvordan man vil udstilles når man dør. Hvad skal folk huske om en? Udover disse værker skal eleverne gå på opdagelse og selv finde værker som de føler noget for og som kan inspirere dem i den etiske diskussion og til deres arbejde med sarkofagen. ARKENs undervisere tager sig af undervisningen tilknyttet værkerne på ARKEN, men så det er tæt tilknyttet emnet. Af de aktiviteter der bl.a. indgår kan nævnes: Meddigtning/videredigtning på et værk. Lav en personkarakteristik til et værk. Gå efter nogle minutter videre til et andet værk og byg videre på personkarakteristikken, men ud fra et nyt værk. Kan det være der pludselig sker noget med personen i takt med der kommer nye værker med? Værkerne skal beskrive den samme person. Den varme stol: I grupper skal eleverne snakke om et værk og finde svar på hvem værkets person er. Efter noget tid bliver grupperne sat sammen to og to og skal stille spørgsmål til hinandens værker så de lærer dem at kende. Etiske og moralske snakke og diskussioner om de forskellige værker. Etiske og moralske snakke og diskussioner perspektiveret til omverdenen og eleverne selv. Perspektiveringer til de tidligere snakke og diskussioner på skolen. Produkt Efter at have arbejdet med værkerne på ARKEN, skal eleverne lave deres egen identitetssarkofag med inspiration fra Hertz sarkofag. Eleverne tegner hinanden op på kulissepapir, finpudser formen, klipper dem ud og udsmykker dem med mønstre fra forskellige kulturer, billeder, udklip, fotos, osv. som de har medbragt hjemmefra. Eleverne må gå amok i materialer og det er kun deres fantasi der sætter grænser for hvordan de må udsmykke. Det kan udover det de har medbragt hjemmefra være videoklip, collager, kul, acryl, blyant, bånd, fjer, glimmer, photoshoppede billeder, gipsudsmykning osv. Sarkofagerne skal vise hvem eleverne er, og det vil få dem til at overveje hvem de egentlig er, hvem de vil være,

5 hvordan de fremstiller dem selv og hvordan andre opfatter dem. 5 I det hele taget få dem til at tage stilling til dem selv. Hvis læreren ikke har lyst til at der skal produceres en sarkofag, kan der i stedet for, eller også, laves urner i ler, kister i træ, blomsterkunst, en performance hvor man imiterer en ligbrænding, landart i form af en gravhøj, videokunst hvor fx forskellige klip af forskellige begravelser og ritualer klippes sammen. Det er dog sarkofagen som dette forløb arbejder ud fra. Afrunding/evaluering Forløbet slutter på skolen hvor der afrundes og samles op. Evt. med videre arbejde med død/identitet. På skolen skal der også evalueres. Eleverne skal lave en skrivelse om deres projekt hvori de beskriver hvad de har lavet og hvad der har inspireret dem til deres værker. Denne skrivelse skal bruges som invitation til en fernisering og udstilling af værkerne på det lokale bibliotek/skolebiblioteket. Skrivelsen og billeder af nogle af elevernes værker kan sættes i avisen. På den måde får eleverne udstillet deres billeder og det tror jeg er med til at give dem ejerskab over deres værk og selvtillid ved at skulle udstille. Eleverne skal have billedsamtaler om hinandens sarkofager som et led i evalueringsprocessen. De skal opleve hinandens billeder og gerne få sat indre bevægelser i gang. De skal tale om de følelser og associationer de får af billedet og især have fokus på hvilke materialer og teknikker der er brugt og hvilke formelle elementer der er anvendt. Samtalen er en evaluering hvor eleven finder ud af om andre får det ud af billedets udtryk som var hensigten. Det sætter fokus på elevernes valg af teknikker og materialer. Fordi der er arbejdet ud fra et tema er det billedets indholdsmæssige side der lægges vægt på for at se om opgaven er klaret. Formår eleven at kommunikere det ud, som den gerne vil, er målet opfyldt. 6 For at eleverne kan udtrykke sig som de gerne vil, er det vigtigt at de har kendskab til og færdigheder i at udtrykke sig i billedkommunikation. Ved at have en billedsamtale får eleverne reflekteret over deres egne, og andres, billeder og de får dermed set flere muligheder for hvordan de kan udtrykke det de gerne vil. De får også lært hvordan de kan bruge de forskellige virkemidler som billeder indeholder. For at eleverne får så meget ud af billedsamtalen som muligt, skal den rumme både respons på det produkt eleverne har lavet og gode råd til hvordan de kan udvikle sig i deres næste værker. 7 Når sarkofagerne er udstillet skal eleverne skrive forskellige elementer, som de kan genkende på sarkofagerne, fra forløbet og klistre dem på der hvor elementerne ses. Disse tages selvfølgelig ned inden udstillingen åbnes. 5 Jeg har lavet en identitetssarkofag som mit praktiske billedarbejde, den er i billedkunstlokalet. 6 Flensborg, 2005, s. 117 ff. 7 Ibid, s. 119

6 Billedkunstfaglige mål Hente inspiration i samtidskunsten, billedkunsten, kunsthistorien, i egen kultur og andres kulturer. Bidrage med billeder til udstilling i nærmiljøet i form af sarkofagerne. Genkende elementer, mønstre osv. fra forskellige kulturer, værker, kunsthistorie osv. Forholde sig kritisk og analyserende til egne og andres værker. Iagttage og reflektere og kunne bruge billedsprog til kommunikations- og udtryksmiddel i form af deres identitetssarkofager. Forløbet indeholder også en masse mål for de andre fag, men da dette er en opgave i billedkunst har eg valgt kun at fokusere på de billedkunstfaglige mål. Fordele ved emnet og forløbet Dette forløb er fedt fordi eleverne kommer til at bruge museet på en anderledes måde. De skal forholde sig kritisk, analyserende og måske respektløst overfor de værker de ser. En måde der kan ligge langt fra elevernes forestilling om museumsbesøg. Ved at flytte en del af undervisningen ud på museet kan andre læringsstile 8, end dem der forhåbentlig arbejdes med til hverdag, tilgodeses. På ARKEN er de fysiske elementer anderledes end på skolen hvilket kan være en fordel for nogle, men også en ulempe for andre. Strukturen vil også være anderledes fordi eleverne højst sandsynlig er vant til noget andet på skolen. De psykologiske og fysiologiske elementer kan også styrkes anderledes på ARKEN. Pointen er at dem som kan drage fordel af at tingene er anderledes end de plejer, tilgodeses i denne sammenhæng. Gennem værkerne kommer eleverne ind på et emne som normalt er utrolig tabubelagt, men som eleverne alligevel tager stilling til i deres hverdag. Emnet om døden er ligeså meget en hyldest til livet, og en måde at tage stilling til sig selv på. Hvem er jeg? Hvordan viser jeg det? osv. Jeg tror at emnet vil fange eleverne og at de kan få nogle gode diskussioner og erfaringer med sig, både fagligt, men også i høj grad personligt og dannelsesmæssigt. Det er meningen at emnet skal give eleverne en kunstnerisk og forunderlig tilgang til døden. Jeg tror temaet om døden har elevernes interesse og langt de fleste af eleverne har erfaringer med døden, enten gennem dødsfald i familien, kæledyr der er døde, medierne eller computerspil der går ud på at slå andre ihjel. I hvert fald er det et emne langt de fleste børn har gjort sig tanker om og jeg tror at de vil kunne relatere deres oplevelser og erfaring med de opgaver de skal lave i forløbet. Netop at temaet har elevernes interesse er vigtigt. Et tema skal kunne give eleverne mulighed for at udvikle sig personligt, give indsigt i andre kulturer og samfundsmæssige forhold og sammenhænge. 8 laeringsstil.dk, Dunn og Dunns læringsstile

7 Elevernes selvfølelse og sikkerhed vil kunne blive styrket fordi deres personlige holdninger og erfaringer, ved at blive diskuteret og fremlagt, vil blive almengjorte og dermed gøre eleverne mere sikre på dem selv og videre udvikle deres selvstændighed. 9 Eleverne er ofte styrede af forbilleder, og det gælder også i deres egen fremstilling af billeder. Fordi der i forløbet er en vekselvirkning mellem individuelle erfaringer og det kollektive betydningssystem, bliver der åbnet for nye symbolske fremstillinger og det kan få indflydelse på elevernes holdninger og handlemønstre og forhåbentlig få dem til at fremstille billeder der er knap så forbilledlige. 10 Ved at arbejde temaorienteret med værkerne, vil det forhåbentlig kunne tiltrække flere lærere, og få flere lærere til at turde tage på museum. Fordi emnet er tværfagligt, vil andre lærere end kun billedkunst og klasselærere kunne tage med. Mere herom senere i opgaven. Udfordringer Mange mener at børn skal have lov til at leve beskyttet i barndommen og ikke udsættes for unødvendig alvor og problemfyldte temaer. Et så tabubelagt og trist emne, som døden jo kan være, kan derfor afskrække mange lærere og forældre. Udfordringen bliver derfor at vende emnet og se på de muligheder der er for at man i pædagogisk praksis kan bearbejde de forestillinger og erfaringer eleverne har. Er det lette og idylliske børneliv smart for deres videre udvikling og klæder det børnene på til at leve et godt voksenliv, og til at tackle alle de udfordringer de får i løbet af livet? Mit svar er nej. Jeg synes det er forkert at pakke børn ind i vat og forskåne dem for alvorlige emner, især fordi børn oplever døden og gør sig forestillinger om døden. Fx når en flue slås ihjel, når kæledyret, bedsteforældre eller andre nære personer dør, når opgaven i et computerspil er at slå andre ihjel, når de hører om og ser døden i medier osv. Jeg tror at man ved at tage sådan et emne op i skolen kan afdramatisere døden og, i det mindste, opklare nogle spørgsmål om døden. Emnet skal klæde eleverne på til at have mod nok til at reflektere over et emne som er svært, forunderligt, abstrakt og udfordrende. Dermed ikke sagt at der blusses op for alt hvad der har med døden at gøre materialet skal selvfølgelig differentieres så det passer til eleverne og til hvad de kan kapere og hvad de har godt af at vide. En udfordring kan også være hvis en elev nyligt inden forløbet har mistet en nær pårørende. Det må være op til læreren der arbejder med temaet at genoverveje om det vil gavne eller skade eleven at arbejde med døden så tæt på. Jeg tror at det er vigtigt at det er en lærer der kender klassen godt der tager dette emne op. Eleverne kan jo reagere på uventede måder og så er det godt de har en lærer de føler sig trygge ved med. Man kan evt. inden forløbet tjekke skolens sorgplan. Pædagogikken bag forløbet Nogle elementer i dette forløb er præget af den pædagogiske tilgang, learning by doing. Eleverne skal selv gøre noget, og lære gennem det de gør. Fx skal eleverne 9 Flensborg, 2005, s. 15 ff. 10 Ibid, s. 18

8 i deres sarkofag selv male mønstre fra forskellige kulturer, og på den måde lærer de sig hvordan mønstrene ser ud. De kommer til at gå i dybden med fx mønstrene fordi de bliver nødt til at analysere dem ned til mindste detalje for selv at kunne male dem. Processens erkendelsesfunktion forstærkes fordi der til sidst evalueres og afrundes med billedsamtaler hvor eleverne igen får repeteret og reflekteret over den sammenhæng der er mellem de forskellige dele i processen. 11 Det at der arbejdes med tematisk billedarbejde, og at emnet strækker sig over flere fag, gør at emnet relaterer til en større verden end elevens nære og velkendte. Elevernes egne erfaringer inddrages, hvilket udvikler dem og deres forståelse af sig selv 12. Temaet mener jeg er betydningsfuldt og relevant for eleverne. Det klæder dem på til at tage stilling og ruster dem til verdens store og små udfordringer. Temaet er valgt ud fra at elever på mellemtrinnet oftest har en erfaring, eller i det mindste en forestilling, om døden og identitet. Eleverne kan derfor forholde sig erfaringsmæssigt til emnet, og emnet kan relateres til omverdenen, hvilket er vigtigt ift. elevernes læreprocesser. 13 Vi ved fra læringspsykologien at for at der kan finde læring sted, skal undervisningen være tilpasset elevernes individuelle zone for nærmeste udvikling 14. Jf. Folkeskolens formålsparagraf skal skolen fremme elevernes alsidige udvikling 15, og det kan billedkunstundervisningen i høj grad bidrage til. Udvikling sker, ifølge Vygotsky, fordi læring løber forud for udvikling og trækker udviklingen med sig. 16 Altså læring og udvikling virker sammen fordi læring bidrager til nydannelser, der så resulterer i udvikling. Innovation Forløbet har altså ikke værkerne på ARKEN i direkte fokus. Værkerne og undervisningen på skolen spiller sammen og supplerer hinanden. Det er meningen at eleverne skal kunne se sammenhængen mellem undervisningen på skolen og på ARKEN. Noget som underviserne på ARKEN fortæller ofte er svært for eleverne at se. Det innovative i det her forløb er altså at værkerne bliver brugt til at visualisere og pointere det emne der arbejdes med på skolen. Værkerne bliver altså med Illeris udtryk om kunstforståelse brugt relationelt. Dvs. det er mødet og relationen mellem værket og beskueren der er i centrum 17. Jeg opfatter selv en klasseudflugt til et museum som en del der ikke nødvendigvis har nogen direkte sammenhæng til undervisningen. Man har nok arbejdet lidt med værkerne, genren, emnet eller tiden inden besøget. Med et forløb som dette her synes relevansen for at benytte museet bliver endnu større. Netop fordi man flytter undervisningen ud af klassen og ind til værkerne og inddrager dem der er relevante ift. det emne man har. For mig vil kunsten på den måde blive mere 11 Ibid, s Ibid, s Ibid, s Hansen, 2005, s Broström, 2011, s Illeris, 2009

9 vedkommende, men er det det samme der vil ske for eleverne? Jeg har ikke fundet nogle undersøgelser, eller selv haft mulighed for at undersøge dette spørgsmål, så derfor må det ligge som et åbent spørgsmål, som jeg senere må prøve af. På ARKEN fortalte underviserne at gennemsnitsbarnets tanker om en ARKEN-tur ofte ikke drejer sig om værkerne og oplevelserne med dem, men mere om at det var kedeligt, at læreren syntes det var spændende. Et forløb som dette her, hvor eleverne arbejder så meget med værkerne, tror jeg vil bidrage til at de går hjem fra ARKEN og tænker værker, produkt, tema og oplevelse. Ved at eleverne har arbejdet med emnet inden de kommer til museet, at de skal arbejde aktivt ved og med værkerne, at de skal lave deres egne værker ud fra hvad de har set og lært og ud fra hvem de er, tror jeg gør eleverne mere deltagende og at museet bliver mere relevant og vedkommende for dem. Jeg tror også det er vigtigt at de har frie tøjler og ikke nødvendigvis skal igennem hele museet og høre og se alle værker. Hvis eleverne hellere vil dvæle ved få værker synes jeg det er vigtigere end at de skal trækkes gennem hele udstillingen. Som eleverne tit får af vide i skolen, så skal de hellere gå i dybden med få ting fremfor at præsentere en bred vifte overfladisk. Hvorfor er innovation nødvendigt i folkeskolen? Det er vigtigt at lærere tænker i nye baner, i fleksibilitet og udvikling og at de lægger de gamle vaner på hylden og gentænker dem selv som undervisere. Det er Danmarks nye generationer vi i skolen skal udvikle og give viden og læring, og da vi er et videnssamfund og bevæger os længere og længere væk fra industrisamfundet, er vores hjerner langt vigtigere end tidligere. Der ligger derfor et pres på skolen fra politikere, Danmarks Lærerforening og fra kommuner og erhvervslivet, om ikke kun at være faglig, men også innovativ. 18 Skolerne er begyndt at være innovative. Det ses bl.a. gennem tiltag som læringsstile, nytænkning ift. hold- og gruppedannelse, de fysiske rammer, organiseringen i skolen hvor der i højere grad tages højde for hver enkelt elevs måde at lære på og differentierede læringsmiljøer. Men det er svært at føre innovation helt ud i livet, fordi der er økonomiske budgetter der skal holdes og 300 år gamle skoler der ikke er tidssvarende. Derfor er det vigtigt at tænke innovation ind hvor den kan, selvom dårlig økonomi og nedslidte skoler nemt kan tage gnisten, energien og overskuddet fra selv den mest innovationsenergiske lærer. 19 Et sådan forløb her kan være en øjenåbner til hvordan man kan tænke innovativt. Her er der i hvert fald set på udstillede kunstværker med innovative briller. Afslutning I et undervisningsforløb om døden, vil ARKEN være genial at arbejde sammen med. Ved at bruge et museum og dets faste udstilling vil man kunne belyse et emne på en ny og anderledes måde, og eleverne vil blive fanget på forskellige måder. De vil også kunne distancere sig en smule til døden fordi de er i nye og fremmede omgivelser der måske ikke giver dem associationer til det hjemlige og 18 Mehlsen, 2011, s Mehlsen, 2011, s. 10 ff.

10 at døden kan ramme dem derhjemme. På ARKEN kan der tænkes andre læringsstile ind som måske ikke er mulige på skolen. Forløbet lægger op til tværfaglighed og på den måde er der mulighed for at flere lærere kan tage på ekskursioner til museer. Museer er nyttige i undervisningen og de kan bruges til at belyse og forstærke det emne der arbejdes med i skolen. Et emne som døden, har langt de fleste elever erfaringer med eller tanker om som de kan bruge aktivt i forløbet og som vil gøre at emnet fanger deres interesse. Temaet døden vil frastøde nogle lærere, som vil mene at det ikke er relevant at arbejde med og at det ikke er nødvendigt at tage alvorlige voksenemner op på mellemtrinnet, men temaet vil tiltrække andre lærere, herunder underviserne på ARKEN. Jeg tror eleverne bliver klædt på til at tackle alle de udfordringer og bump de vil møde gennem livet, fordi de her, i trygge rammer, får reflekteret over et svært og forunderligt emne og som forhåbentlig vil være med til at udvikle og danne dem. Og så skulle det også gerne klæde eleverne på til at leve og nyde livet. Kilder Broström, Stig (2011): 4.1 Udvikling. I: Kristensen, Hans Jørgen og Fibæk, Per: Gyldendals pædagogikhåndbog. Gyldendal. Flensborg, Ingelise og Sørensen, Birgitte Holm (2005): Temaer i billedpædagogik. 2. udgave, Systime. Hansen, Kirsten Grønbæk (2005): Tænkning og sprog. I: Hauge, Line og Brørup Mogens: Gyldendals psykologihåndbog. Gyldendal. Mehlsen, Camilla (2011): Farvel til fabriksundervisning, goddag til fremtidens fleksible læring. I: Asterisk, nr. 59, s Illeris, Helene(2009): Visuel kultur liv, viden og politik; Multivers (udleveret på ARKEN) Maal/Folkeskolens-formaalsparagraf

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder ikke mindst billedkunst anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. Derfor undervises i billedkunst

Læs mere

Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser. Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET

Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser. Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET Håb, frygt og eventyrlyst er følelser, der er forbundet med vandring fra et land til et andet. Både

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi I min morfars kones stue - Hammerhøj Bogen tager afsæt i et af Vilhelm Hammershøis billeder Interiør. Åbne døre. Strandgade 30. 1905. Sammen med

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Livet på mellemtrinnet

Livet på mellemtrinnet Livet på mellemtrinnet I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet på mellemtrinnet. Organisering Hellerup skole har 3 mellemtrinsområder, også kaldet hjemområder, som hver især huser børn fra 4.

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til dine elevers læselyst og

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner 3. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst natur og teknik Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 3. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 48-51 52 1 2-12 IT og broderi Evt. opstart på strik af sutsko se uge 2. Sy, strikke og væve symaskinekørekort, der bliver til en brugsting. Strikke et par

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Kære forældre. Mange venlige hilsner. Solveig Kjærgaard Leder

Kære forældre. Mange venlige hilsner. Solveig Kjærgaard Leder Kære forældre Når børn og forældre kommer i Børnehuset er det vigtigt for os, at vi voksne er nærværende, og at der bliver taget godt imod det enkelte barn, så det føler sig velkommen. Derfor vil vi gerne

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kursuskatalog Ringkøbing skole. Skoleåret 2012-2013

Kursuskatalog Ringkøbing skole. Skoleåret 2012-2013 Kursuskatalog Ringkøbing skole Skoleåret 2012-2013 Massage i skolen Massage i skolen Når børn lærer at massere hinanden i skolen, får de meget bedre forudsætninger for at udvikle naturlig tryghed og for

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Vejen til et bedre projekt

Vejen til et bedre projekt Lærervejledning Kort til handling Vejen til et bedre projekt Indhold: Udvikling og læring gennem deltagelse 2 Giv plads for nye tanker 2 Sådan bruger du 100 Kort til handling 3 Den digitale del 4 Eksempler

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere