Arvestrid. Nationalarv og verdensarv. Arkæologisk Forum nr.20, maj af Peter Pentz, Nationalmuseet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arvestrid. Nationalarv og verdensarv. Arkæologisk Forum nr.20, maj 2009. af Peter Pentz, Nationalmuseet"

Transkript

1 Arvestrid Nationalarv og verdensarv af Peter Pentz, Nationalmuseet Der er intet som arv, der kan skabe strid mellem familie og venner. Ved at gøre de materielle levn fra fortiden til arv den såkaldte kulturarv og konsekvent at anvende et sprogbrug, der signalerer et arveligt ejendomsforhold til kultur, stimulerer man i virkeligheden kræfter, der ønsker at misbruge fortiden Kulturarv er ikke noget godt ord. Den første del af ordet, kultur, giver ganske vist positive associationer, men sammen med ordet arv bliver kulturen pludselig forbundet med ejerskab og hermed i videre forstand med inklusion og eksklusion af et eller andet fællesskab (Pentz 2001). I Danmark fik vi i 2002 ligefrem en styrelse, Kulturarvstyrelsen, der skulle forvalte nationens arv. Ideen om en afgrænset kultur med et bestemt ejerskab er imidlertid langt fra ny. Kulturarvsbegrebet havde en storhedstid i nazitidens Tyskland, hvor glosen Germanen-Erbe blev flittigt brugt. I den engelsktalende del af vores verden anvendes National Heritage, i den spansktalende Patriminio cultural. Og sådan kunne man blive ved. Hvad enten vi kan lide ordet eller ej, så er de fysiske levn fra fortiden blevet til arv. Men hvem er så de arveberettigede? Museer, bevaring og globalisering Hovedparten af vores museer blev skabt i tallet, og museumstanken er først og fremmest knyttet til nationalstaternes ønske om at fremvise national identitet. Som sådan har museerne været aktive medaktører i definitionen af den nationale identitet. Gennem indsamling og undersøgelser har de valgt og vraget dele af det samlede kulturbillede. På samme måde forholder det sig med bevaring af monumenter. De monumenter, som kunne rummes og forstås inden for nationalidentiteten, har altid fået førsterang. Øvrige er blevet stedmoderligt behandlet eller måske endog aldrig anerkendt og forstået som monumenter. Den danske kulturarv er således defineret ud fra en nutidig platform. Det, som ikke passer ind i selvopfattelsen, hører ikke til arvegodset. Spørg de enkelte medlemmer af dagens Folketing om, hvad der hører til Danmarks kulturarv og hvad, der ikke gør, og man vil få vidt forskellige svar! I en tid med globalisering og internationalisering er det nationale aspekt dog trådt noget i baggrunden (Nymann 2008), selvom museerne stadig må forholde sig til begreber som genstande af enestående national betydning (ENB), der spiller hovedrollen i et stort konserveringsprogram, museerne i disse år har stor glæde af trods det lidt dubiøse begreb. Er det nationale trådt lidt i baggrunden, så er spørgsmålet om ejerskab til gengæld ikke. Tværtimod. Mere end nogensinde diskuteres vores arkæologers og museumsfolks adfærd i forhold til etik, moral og til mulige interessenter eller arvinger, der antages at have et eller andet ejerskab til de genstande, vi graver frem og udstiller. Stærkest kommer det udtryk, når det drejer sig om døde mennesker, human remains, hvor især nogle af de såkaldte oprindelige folk har haft succes til at regulere vores adfærd. Det har f.eks. medført, at Nationalmuseets etnografiske udstillinger allerede for adskillige år siden blev renset for menneskerester, mens Danmarks Oldtids udstilling rummer adskillige lig. Vores ejerskab til den danske forhistorie retfærdiggør altså i vores egne øjne, at vi uden videre kan udstille døde, selvom disse selv tydeligvis havde præcise forestillinger om begravelse og død, sådan som vi arkæologisk kan påvise det 24

2 gennem gravformer og gravgods. Vores holdning er helt i overensstemmelse med den nutidige vesteuropæiske opfattelse af døden som noget absolut og afsluttende, og at man ikke kan skade døde mennesker. De er jo døde. Og da de afdøde er vores kulturarv, kan vi jo skalte og valte med arven, som vi vil. Vi er jo arvingerne. For øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges For os arkæologer og museumsfolk var det chokerende i 2001 at høre, at Taleban havde sprængt de kolossale buddhaer fra 500-tallet ved Bamiyan-dalen i Afghanistan i luften. Hele verden protesterede, ikke mindst Vesten. For mange var det utvivlsomt, fordi ødelæggelsen af buddhaerne signalerede religiøs intolerance. For os, som arbejder med kulturarv, var det nok mest selve kulturvandalismen eller det i vores øjne primitive historiesyn, der ikke tillader mere end én historie og derfor må tilintetgøre andre historiers materielle levn. Jeg vil dog vove den påstand, at det var de færreste i Danmark, der havde set eller måske overhovedet kendte til buddhaerne før ødelæggelsen. Paradoksalt nok, for begivenheden fandt vej til både seriøse og mere letbenede medier, hvor forargelsen over ødelæggelsen af verdensarven var overvældende. UNESCO kaldte begivenheden for a world cultural tragedy og konstaterede, at handlingen var en trussel mod fred, demokrati og udvikling (Bandarin 2001a). Bevidst eller ej, hermed bliver fortidens kultur er en del af nutidens, og den anses for relevant i forhold til nutidige begreber. Især hvis den udsættes for overgreb. At statuerne var blevet til verdensarv gennem destruktionen kan vel ikke overraske, men man kan nok med rimelighed spørge, hvad verden så havde gjort for at beskytte dem? Hvorfor optrådte de f.eks. ikke på UNESCO s liste over World Heritage Sites? Ødelæggelsen af buddhaerne fandt sted 12. marts Et par uger forinden, sidst i februar, havde Taleban meddelt, at ødelæggelsen ville finde sted, med den begrundelse, at statuerne var i modstrid med Islam. UNESCO forsøgte i 11. time at påvirke afghanerne, men forgæves, og blot to uger efter Talebans erklæring lå statuerne i ruiner. UNESCO holdt et hasteindkaldt krisemøde, hvor man erklærede, at handlingen var et angreb på menneskehedens arv, og generaldirektør Matsuura introducerede begrebet crime against culture (Bandarin 2001: 1). Afghanistan havde faktisk forsøgt at få statuerne anerkendt som verdensarv i 1983 og havde indstillet Bamiyan til UNESCO for at få stedet optaget på verdensarvslisten, men indstillingen blevet afvist under henvisning til, at skemaerne var ufuldstændigt udfyldte! Fig. 1. Forsiden af UNESCO s World Heritage Review, 20, 2001, udkommet lige efter ødelæggelsen, viser en af nicherne, der tidligere rummede en af kæmpebuddhaerne. Selv om billedet er placeret lige under ordene World Heritage, havde man altså afvist Bamiyan til verdensarvslisten i Sprængningen har dog nok sin andel i, at Bamiyan i 2003 opnåede den fine status. Når guldkalve smadres Vi kender alle fortællingen fra Bibelen, hvor Moses kommer ned fra bjerget med lovens tavler og ser jøderne danse om guldkalven. Moses, der ellers bliver karakteriseret som sagtmodig i Bibelen, bliver rasende fordi dyrkelsen af guldkalven strider mod det regelsæt, han kommer med i hånden. Han er nødt til at smadre guldkalven. 25

3 Det umiddelbart mest åbenlyse sammenlignelige eksempel på religiøs-ideologisk ødelæggelse af kulturarv, som det skete i Bamiyan, er reformationen i Europa. Tusinder af middelalderlige skulpturer og billeder blev ødelagte. Historiens dom har imidlertid ikke været særlig hård over for kirkestormerne. Det skyldes nok mest, at det oftest er deres efterkommere, der har skrevet historien. Både Bamiyan-buddhaernes ødelæggelse og massedestruktionen under reformationen havde håndgribelige religiøs-ideologiske forudsætninger. Reformationen og dens forudsætninger, politisk såvel som religiøst, er imidlertid velbelyste for os, at ødelæggelsen af de gamle gudebilleder af eftertiden har fået en eller anden form for om ikke accept så dog forklaring og forståelse. Den baggrundsforståelse har vi slet ikke i forhold til sprængningen i Afghanistan, der derfor kommer til at fremstå som en helt uforståelig brutal og meningsløs handling. Ordet terror ligger næsten lige for, og visse medier mente da også at vide, at det var al-qaida, som havde opfordret talebanerne til ødelæggelsen. Det ville være naivt at tro, at buddha-sprængningen var et isoleret og ekstremt tilfælde, som udelukkende skyldes en tilbagestående og afstumpet stamme i et fjernt land. Kigger vi bagud kan vi hurtigt finde lignende hændelser i vores egen historie. Det rykker naturligvis ikke ved den kendsgerning, at vi som arkæologer føler, at sprængningen af Bamiyanbuddhaerne var helt forkert uanset om vi nu på forhånd kendte til deres eksistens eller ej. Vi var kede af, at vores arv blev ødelagt. Men heldigvis vidste vi ikke, at vi havde den! At skabe fortiden i sit eget billede Sprængningen af Bamiyan-budhhaerne bragte nogle spørgsmål op til overfladen. Lokalt var der ønsker om, at den nationale identitet og ideologi ikke skulle omfatte buddhaerne. Befolkningen i Bamiyan-dalen er muslimsk, så når amerikanske medier lige efter begivenheden karakteriserede sprængningen som Talebans terror mod lokal-befolkningen, er det i bedste fald en forenkling. Over hele kloden var man dog ikke i tvivl om, at ødelæggelsen var i åbenlys konflikt med ideen om en fælles verdensarv, som bør bevares. Ikke mindst vakte sprængningen bestyrtelse blandt buddhister. At man gennem destruktion af andres kulturarv også viser manglende accept af de levende arvinger, er en gammelkendt historie. Såvel i den europæiske historie som i verdenshistorien er der talrige eksempler, lige fra oldtid til nutid. I romernes kamp mod fønikerne var den fysiske ødelæggelse af Karthago vigtig. På Balkan ødelagde man bevidst monumenter, der knyttede sig særligt til de etniske grupper, man ikke ville acceptere. Man kreerer en fortid, som giver den nutid, man ønsker! Konstruktionen af den ønskede historie kan, som i tilfældet med buddhaerne, skabes under voldsomme omstændigheder. Andre gange sker det gennem forsømmelse og (bevidst) tilsidesættelse af almindeligt bevaringsbehov. Et eksempel er Grækenland i nyere tid, hvor monumenterne fra den ottomanske tid igennem mange år blev negligeret, især i forhold til monumenterne fra den klassiske oldtid en prioritering, der klart signalerede, hvilken fortid, man helt aktuelt ønskede. Et andet eksempel var den tyrkisk-græske konflikt på Cypern, hvor græske kirker i den nordlige tyrkiske del af øen igennem mange år ikke fik den beskyttelse, som de burde. Disse eksempler er alle tilfælde med et stærkt politisk eller religiøst-ideologisk islæt. I det daglige defineres kultur og kulturarv af kulturmedarbejdere. Det kan være etnologer, arkæologer, historikere eller andet. Det er altså os, der i hverdagen arbejder med bevaring, som udvælger hvad fra fortiden, der skal gemmes eller ødelægges. Vi er i høj grad aktører i skabelsen af historiebilledet. Danmark og verdensarven Danmark ratificerede konventionen om verdensarven (World Heritage Convention 1972) i 1979 og fik Jelling-monumenterne optaget på verdensarvslisten i Kriteriet for optagelse er ifølge UNESCO (whc.unesco.org), at lokaliteten eller monumentet har enestående universel værdi. Formuleringen Danmark fik Jelling-monumenterne optaget er helt præcis. Det er nemlig ikke UNESCO, der definerer hvilke steder eller monumenter, som skal have prædikatet verdensarv. Det er de enkelte lande, som indstiller emner og UNESCO, der efterfølgende tilføjer emnet til listen. International værdi bliver altså set gennem 26

4 nationale briller og ikke mindst defineret ud fra nationale værdier. Således fik Sverige i 2004 radiostationen i Varberg med på verdensarvslisten. Uden på nogen måde at anfægte radiostationens kulturhistoriske værdi, så kan der dog nok ikke være megen tvivl om, at værdien er langt højere lokalt end internationalt. Jelling-monumenternes verdensarvsstatus skal nok også ses i dette lys. Senest er Trelleborgene optaget på ventelisten, den såkaldte tentativliste. Ethvert nationalt monument har selvfølgelig et verdensperspektiv i en eller anden forstand, men det er påfaldende, at det danske valg er faldet på monumenter, der har haft en afgørende rolle i dannelsen af nationen og landet Danmark, og som stammer fra en periode, vi traditionelt bryster os af. Det skal retfærdigvis tilføjes, at Roskilde domkirke og Kronborg også er kommet med på listen, det skete i henholdsvis 1995 og Bamiyan-dalen kom i øvrigt på verdensarvslisten i Fig. 2. Martinus Rørbyes tegning fra 1835 (Nationalmuseet) viser den ottomanske moske i Parthenon-templet på Athens Akropolis. Nutidens Akropolis er et eksempel på et monument, hvor man har prioriteret hvilken historie, der skulle fortælles. I dag fremstår højen renset for minder fra andre perioder. Væk er middelalderlige frankiske forsvarsværker og tårne, en byzantinsk kirke og en ottomansk moske, mens Parthenon er søgt genskabt. Grækerne har gennem årtier ønsket at få udleveret reliefferne fra Parthenon, som befinder sig i British Museum. I begyndelsen påberåbte grækerne sig, at reliefferne var en del af den græske nationalarv. I det seneste årti har man ændret sprogbrug, og taler nu om, at reliefferne er en del af verdensarven og de som sådan burde befinde sig på det sted, hvortil de blev skabt. 27

5 Litteratur Bandarin, F 2001a Editorial. Worlds Heritage Review, 30, May-June 2001 Bandarin, F. 2001b Editorial. The destruction of Bayman. World Heritage Review, 20, May 2001 Buciek, K Kulturarv: Integration, landskab og nationale identiteter. i Jönsson, L-E., Wallette, A. & Wienberg, J. (red.): Kanon och Kulturarv. Historia och samtid i Danmark och Sverige. Lund: Centrum for Danmarksstudier & Forlaget Makadam. Nymann, M Tradition eller videnskab. Identitetskrise i dansk arkæologi. Arkæologisk Forum, 19, november 2008 Pentz, P Hvis kulturarv? Danske Museer, 2001, 5. World Heritage Review, 30, May-June 2001, s. 2 Interview with Peter King, Chair of the World Heritage Committee. Link whc.unesco.org 28

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter.

En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter. 1: Athen Chartret En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter. Der opfordres til at hvert land dokumenterer deres

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt Prædiken holdt i Haderslev Domkirke søndag 15. februar 2015 af sognepræst Henning Wehner 402-441 - 450-192 / 142-208 29 Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl.10.00 Matt 3.13-17 Ved gudstjenesten i dag handler

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Teorikursus Et Aarhus Charter TEORIKURSUS E11 SEPTEMBER 2011 LARS NICOLAI BOCK OG GRITH BECH-NIELSEN

Teorikursus Et Aarhus Charter TEORIKURSUS E11 SEPTEMBER 2011 LARS NICOLAI BOCK OG GRITH BECH-NIELSEN Teorikursus Et Aarhus Charter 1 Introduktion Teorikursets formål Teoriforløbet og de tilhørende opgaver Hvorfor chartrene? Lidt om forvaltningen - nationalt og internationalt? De udvalgte Chartre. Lidt

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

FORUM FOR PUBLIKUMS- UDVIKLING

FORUM FOR PUBLIKUMS- UDVIKLING FORUM FOR PUBLIKUMS- UDVIKLING arbejde med inklusion, mangfoldighed, interkulturelle kompetencer, nye publikumsgrupper og publikumsperspektiver LIVE GOES DIGI Esbjerg Fredag den 27. april 2012 Antologi:

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Enestående Universiel Værdi

Enestående Universiel Værdi Enestående Universiel Værdi Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvs-konventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Emne 3: De første danskere Periode: uge 47-8

Emne 3: De første danskere Periode: uge 47-8 1 Halvårsplan historie 3.kl. 2nd halvår 2015/16 Emne 3: De første danskere Periode: uge 47-8 Dette forløb handler om de første mennesker i det område, som vi i dag Forløbet leder hen imod, at eleverne

Læs mere

Fortællingen om danmark

Fortællingen om danmark Fortællingen om danmark Fortællingen om Danmark 10 Tre steder med en unik historie 11 Jelling-monumenterne 12 Roskilde Domkirke 13 Kronborg Slot 14 Branding for eftertiden 15 Margrethe 2.s gravmæle 16

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Krigerne kommer. Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april.

Krigerne kommer. Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april. Side 1 Krigerne kommer Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april. Verdens premiere Udstillingen er er en rejse igennem tiderne, med udstillinger

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse) Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Kulturland under pres

Kulturland under pres Kulturland under pres Kulturlandskab Kulturmindeloven: Kulturhistoriske områder omfatter den sammenhæng, der eksisterer mellem en række kulturminder - eller et område, hvortil der er knyttet særlige begivenheder.

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Arkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder

Arkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Hjørring Frederikshavn Thisted Aalborg På arealer hvor Banedanmark ikke tidligere har foretaget anlægsarbejder, er der

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Temapolitik om Kulturarven

Temapolitik om Kulturarven Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles 1. søndag i fasten, 2. tkt. rk. 2016 Læsninger: 1. Mos 4, 1-12 Jak 1,9-16 Luk 22, 24-32 Salmer: 747: Lysets engel 498: Gud efter dig jeg længes 557: Her vil ties 70: Du kom til vor runde jord 697: Herre,

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Enestående Universel Værdi?

Enestående Universel Værdi? Enestående Universel Værdi? Et oplæg til diskussion af verdenskulturarvens grundlæggende problemer Andreas Bonde Hansen, stud.mag., Københavns Universitet Denne artikel er en præsentation af nogle af verdenskulturarvens

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER Reminiscens - vejen til Udstillingsintroduktion. - Offernedlæggelser - hellige ceremonier overgangsritualer omkring liv og død - menneske og dyreofringer

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS DOKUMENTDATO: 11/09/06 Dem europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 5819 Periode: Efterår 2006 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C (3. RUNDE 2006) INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F C 1 TIL INTERVIEWEREN:

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Havene et truet skatkammer

Havene et truet skatkammer Havene et truet skatkammer af Thijs Maarleveld, Professor, Maritime Archaeology, Syddansk Universitet Esbjerg Beskyttelse af undervandskulturarven er et emne, der står mit hjerte nært. Denne artike1 1

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning Rådgivning Information Indsigt Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning www.clairvoyantforeningen.dk Hvad er clairvoyance Clairvoyance er formidling af råd fra den åndelige verden

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Billedserie om PARIS - Venstre Seinebred med fotos af bl.a.:

Billedserie om PARIS - Venstre Seinebred med fotos af bl.a.: Billedserie om PARIS - Venstre Seinebred med fotos af bl.a.: Orsay Kunstmuseum - Eiffeltårnet - Napoleons Grav - Studenteroprøret i 1968 - Moske Paris - UNESCO Wednesday, February 26, 14 P A R I S VENSTRE

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Tradition eller videnskab

Tradition eller videnskab Tradition eller videnskab Identitetskrise i dansk arkæologi af Malene Nymann, arkæolog Arkæologiens samfundsrolle i egenskab af nationalidentitetens grundlag er igen på dagsordenen i dansk arkæologi, denne

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger

Læs mere

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 253 Offentligt (02) J.nr. NST-4101-00609 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål W Vil ministeren redegøre for

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere