Blå Memoserie Økonomisk Institut Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blå Memoserie Økonomisk Institut Københavns Universitet"

Transkript

1 Blå Memoserie Økonomisk Institut Københavns Universitet Nr. 217 januar 2010 Aktiekurserne og realøkonomien Axel Mossin Øster Farimagsgade 5, bygning 26, DK-1353 Copenhagen K., Denmark Tel.: Fax: ISSN: (print) ISSN: X (online)

2 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 1 Aktiekurserne og Realøkonomien 1 Share Prices and the Real Economy Axel Mossin, Økonomisk Institut, Københavns Universitet I artiklen konstrueres et reference-indeks, der kan bidrage til forståelsen af aktiekursernes bevægelser. Problemstillingen er uafhængig af finanskrisen 2008-, men er aktualiseret af krisen. Krisen var et resultat af mangelfuld risikobevidsthed. Artiklens teser er: (1) Aktiepriser har en betydelig autonomi i forhold til realøkonomien. Aktieprisautonomien er bæredygtig, fordi aktiekøb i et givet prisniveau ofte finansieres af aktiesalg i samme prisniveau. (2) Aktiers markedsværdi er primært resultat af en rationel kalkulation afledt af indkomststrømme i realøkonomien efter normer om retfærdigt afkast og konventioner om risiko. De aktuelt herskende konventioner om risiko skabes af sociale processer og ændres med tiden. Faldende risikobevidsthed giver højere kurser, stigende risikobevidsthed giver lavere kurser. Nogle hovedresultater vedrørende og 2009 Den længste del af perioden ligger efter oliepriskriserne og og før finanskrisen Denne lange del af perioden er præget af monetarisme og neoliberalisme 2. Referenceindekset baseret på vedrørende amerikanske aktier vokser i takt med det nominelle bruttonationalprodukt plus 2,1 % årligt. Dette kan forklares ved et overordnet fald i de konventionelt perciperede risici ved aktieinvesteringer. Referenceindekset baseret på vedrørende danske aktier vokser i takt med det nominelle bruttonationalprodukt plus 3,5 % årligt. De danske aktiers ekstra kursvækst kan have baggrund i markedets særlige sammensætning sammenlignet med USA, og i at fastkurspolitikken fra1982 og den senere tilknytning til euroen langsigtet har reduceret den reale valutakursrisiko ved køb af danske aktier. Ultimo 2009 ligger både de amerikanske aktier og de danske aktier under de respektive referenceindeks baseret på Se figur 4A og 4B. I forhold til de respektive referenceindeks ligger de amerikanske aktier ultimo procentpoint lavere end de danske aktier. Se tabel 4A. Oversigt 1. Sammenhænge mellem den finansielle økonomi og den reale økonomi 2. Årlige aktiekursindeks og nominelt bruttonationalprodukt fra Konstruktion af et reference-indeks 4. Månedlige aktiekursindeks i procent af de respektive reference-indeks januar december 2009 Appendiks: En parabel om en frimærkesamlerøkonomi 1 Manuskriptet er afsluttet ultimo Resultat bokse har blå ramme. Fakta bokse har grøn ramme. 2 Herom: Neoliberalisme, monetarisme og markedet som den naturlige orden, Findes på

3 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 2 Om de anvendte aktiekursindeks Et aktiekursindeks (eller aktieprisindeks) er i princippet forholdet mellem en portefølje aktiers markedsværdi på et løbende tidspunkt T og de samme aktiers markedsværdi på et basistidspunkt. Et typisk aktiekursindeks er således et markedsværdivægtet prisindeks med løbende vægte, og uden hensyn til udbetalte dividender. Man kan naturligvis efter ønske også konstruere kursindeks f.eks. med faste vægte relateret til virksomhedernes størrelse eller indeks, der viser en porteføljes værdi over tiden inklusive akkumulerede udbetalte dividender før eller efter skat. Aktieindeks har stor kommerciel værdi. De bruges som benchmarks af pensionsfonde og kan bruges som grundlag for derivater bl.a. i form af indeksfonde. S&P oplyser, at deres mange forskellige indeks bruges som sådant grundlag for fonde til en samlet markedsværdi på 6,5 billioner (trillioner på amerikansk) dollars. Brugen af indeks til disse formål sker på licens, dvs. mod betaling. Standard & Poor's 500 dækker en portefølje på 500 af de største virksomheder (ikke nødvendigvis de største), fordelt over alle brancher, som er noteret på enten New York Stock Exchange eller NASDAQ. S&P 500 dækker ca. 75 % af hele USA aktiemarkedets værdi og er mere eller mindre repræsentativt for hele markedet. S&P 500 er offentliggjort siden 1957, men findes beregnet længere tilbage. Det bliver vedligeholdt af en komite, der beslutter tilgang og afgang fra porteføljen og træffer andre beslutninger. Når der sker ændringer vedrørende porteføljen, skal indeksets basis (divisor) tilpasses, så indekset så godt som muligt svarer til den aktuelle porteføljes værdi divideret med, hvad den ville have kostet på basistidspunktet. S&P 500 er siden 2005 flow-justeret. Det er kun den del af en virksomheds aktier, der handles på markedet (er i flow), der indgår i vægtgrundlaget. Kilde til USA aktieindeks serier i denne artikel er: finance.yahoo.com, hvor de historiske serier og aktuelle værdier er forholdsvis let tilgængelige. Indeks er justeret til 1970 = 100. Generelt gør indeks ejerne sig ikke store anstrengelser for, at deres værdifulde indeks skal være lettilgængelige til analytiske formål uden licensbetaling. Standard & Poor's har en historie som leverandør af finansielle data tilbage til Siden 1966 er Standard & Poor's ejet af McGraw-Hill Co. Det danske aktieindeks. Indtil 1982 beregnede Danmarks Statistik egne indeks på grundlag af et stort udsnit af de noterede selskaber på Københavns Fondsbørs. Fra 1983 offentliggør Danmarks Statistik Fondsbørsens aktieindeks. Det mest omfattende indeks er baseret på alle dansk registrerede virksomheder noteret på Fondsbørsen. Indtil juni 2001 var totalindekset betegnet KAX. Det nuværende totalindeks er betegnet OMXC. I september 2009 indgår 203 aktier i indekset. Danmark Statistiks aktieindeks er markedsværdivægtede prisindeks i lighed med S&P 500. Det danske indeks er ikke flow-justeret af en komite, men er det i praksis til en vis grad, fordi de største virksomheders A-aktier ikke noteres på fondsbørsen. Kilder til danske indeks serier i denne artikel er: for de tidlige år Statistisk Årbog, samt for de aktuelle indeksværdiers vedkommende: Siden 2005 er fondsbørsen ejet af det svenske børsfirma OMX, som i 2008 blev købt af det amerikanske børsfirma NASDAQ. Angiveligt er NASDAQ OMX verdens største børsfirma, som driver børser og leverer finansiel produktteknologi og markedsteknologi. Det danske aktieindeks i denne artikel er sammenkædet af Danmark Statistiks egne beregnede indeks indtil 1983, med forskellige basisår, af KAX indtil 2001 og herefter OMXC. Det sammenkædede indeks er justeret til 1970 = 100. Om de anvendte nationalregnskabstal De danske nationalregnskabstal er hentet i Vedrørende er årsstatistikken brugt. Kvartalsstatistikken er brugt vedrørende første halvår Nationalregnskabstal for USA vedrørende er hentet på OECD Statistics Portal Tal for 2008 og første halvår 2009 er hentet fra Bureau of Economic Analysis Kursen på $ i danske kroner er hentet i

4 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 3 1. Sammenhænge mellem den finansielle økonomi og den reale økonomi Finanskrisen synes at få tre faser: - En bankkrise, hvor banksystemet i USA, UK og andre lande i efteråret 2008 var tæt på sammenbrud, men blev reddet af en beslutsom og internationalt koordineret statslig indsats. - En konsolideringsfase i den private sektor for at nedbringe gæld og omkostninger, der førte til et betydeligt realøkonomisk tilbageslag i slutningen af 2008 og i En kommende statslig konsolideringsfase for at nedbringe statsgælden med endnu ukendte virkninger. Baggrunden for finanskrisen var mangelfuld risikobevidsthed og for stor tiltro til nyudviklede finansielle instrumenter. Problemerne for bankerne med sub-prime boliglån i USA viste sig i sommeren I løbet af efteråret 2007 gik det langsomt op for den finansielle sektor i USA og udenfor, at der var risici forbundet med den høje gearing af de finansielle virksomheder og tilsvarende risici forbundet med det uoverskuelige omfang af finansielle instrumenter i form af derivater, herunder obligationer deriveret fra sub-prime pantebreve. Aktiekurserne faldt fra efteråret Få forudså dog en lammende bankkrise før den store investeringsbank Lehman Brothers konkurs 15. september Oktober 2008 blev interbank markedet, hvor bankerne online indbyrdes låner og udlåner likviditet, og som dermed muliggør en høj gearing af bankerne, lammet. Oktober 2008 var banksystemerne i USA, UK, Irland og Island og andre lande på sammenbruddets rand. Det er økonomers basislærdom siden 1930'erne, at banksystemet ikke kan tillades at bryde sammen. Derfor sikrede stater og centralbanker med omfattende kapitaltilførsel og garantistillelse det rystede finansielle systems overlevelse. Frygten for tab udløste konsolidering i det finansielle system, som efterhånden bredte sig til konsolidering i det realøkonomiske system med kontraktive konsekvenser. Fra sub-prime problemerne viste sig i sommeren 2007 gik der halvandet år til, at det realøkonomiske tilbageslag udviklede sig i fjerde kvartal 2008 og første kvartal Økonomisk teori om monetær økonomi og realøkonomi - Monetær likviditet er en forudsætning for en udviklet markedsøkonomi. Likviditet er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for realøkonomisk aktivitet. Rigelig pengemængde kan transmitteres til inflation og/eller realøkonomisk aktivitet (Milton Friedman, ), men kan også blive inaktiveret som følge af usikkerhed på udbudssiden (J.-B. Say, ) og usikkerhed på efterspørgselssiden (J.M. Keynes, ). - Nominel gæld i forbindelse med faldende priser og kurser på reale og finansielle aktiver udløser konsolidering med kontraktive konsekvenser for de reale og finansielle markeder. Forudsat gælden er stor og prisfaldet betydeligt skabes en gælds/deflationskrise (Irvin Fisher, ). Den aktuelle realøkonomiske krise kan forstås som konsekvens af konsolidering i den finansielle sektor, der breder sig til konsolidering i den reale sektor med konsekvenser for den realøkonomiske aktivitet. - Kursdannelsen på aktiemarkedet og prisdannelsen på boligmarkedet sker delvist autonomt i forhold til resten af økonomien. Aktier købes for provenuet af solgte aktier. Boliger købes for provenuet af solgte boliger. Til en vis grad kan kurser og priser udvikle sig op og ned uden direkte sammenhæng med den øvrige økonomi. Investorernes købekraft vokser og falder i takt med salgsprovenuet. Derfor vil markedet være i stand til at bekræfte de kurser og priser, markedsdeltagerne tror på. Se Appendiks: En parabel om en frimærkesamlerøkonomi.

5 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 4 Økonomien følger visse lovmæssigheder, men lovmæssighederne har karakter af tendenser, der modificeres af konkrete omstændigheder herunder konkrete politiske beslutninger, som de konsekvente indgreb for at redde banksystemet er et eksempel på. Økonomiens lovmæssigheder skaber tendentielle sammenhænge mellem økonomiens dele. Sammenhænge mellem finansielle og reale delmarkeder, målt i løbende eller faste priser, illustreres med figurerne 1A, 1B og 1C og tabellerne 1A og 1B. Figurerne viser vækstrater i procent fra året før for årene Året 2009 er repræsenteret af første halvår Bemærk de forskellige skalaer. Skalaen vedrørende aktiekursændringer går fra minus 40 % til plus 80 %, skalaen vedrørende reale GDP ændringer målt i faste priser går fra minus 8 % til plus 8 % og skalaen vedrørende nominelle GDP ændringer målt i løbende priser går fra minus 6 % til 18 %. Den reale økonomi som helhed målt i faste priser er beskyttet af en betydelig inerti. Den økonomiske aktivitet skabes simultant fra udbudssiden og efterspørgselssiden 3. Under en konsolideringsfase bremses aktiviteten på både udbudssiden og efterspørgselssiden. Enkelte brancher kan udvise store (og smertelige) udsving, men en række store udbuds- og efterspørgsels-komponenter ændres trægt. På udbudssiden gælder det blandt andet offentlige ydelser samt offentlig og privat fysisk og organisatorisk infrastruktur. På efterspørgselssiden gælder det boligforbrug og dagligvareforbrug samt reparationer og nødvendig vedligeholdelse. Udsvingene i det reale bruttonationalprodukt målt i faste priser er mindre end udsvingene i det nominelle bruttonationalprodukt målt i løbende priser og meget mindre end udsvingene i de løbende aktiekurser. Som det ses af figur 1A er der en vis samvariation mellem ændringerne i de amerikanske og danske aktiekurser, og af figur 1B en vis samvariation mellem ændringerne i de to landes reale bruttonationalprodukter målt i faste priser. 80 Figure 1A. USA and DK (stippled line), Share Index growth in percent from year before Dette vedrører makroøkonomiens grundprincipper. Say's og Keynes' teorier herom er komplementære synspunkter mere end modsætninger. Herom: Say og Keynes, Findes på

6 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 5 8 Figure 1B. USA and DK (stippled line), GDP real growth in percent from year before Vedrørende bruttonationalprodukterne i løbende priser præges billedet i figur 1C af det i USA og DK nogenlunde samtidige skift af inflationsregime fra midten af 1980'erne. 18 Figure 1C. USA and DK (stippled line), GDP nominal growth in percent from year before

7 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 6 Disse observationer af figurerne modsvares af de beregnede korrelationskoefficienter i tabel 1A. Der er middel korrelation mellem ændringerne på de internationale aktiemarkeder, i dette tilfælde repræsenteret af USA og Danmark og der er tilsvarende middel korrelation mellem ændringerne af de reale bruttonationalprodukter i de to lande og en stærkere korrelation mellem ændringerne af de nominelle bruttonationalprodukter i de to lande. Tabel 1A. Internationale markeds korrelationskoefficienter mellem USA og DK Aktiekursindeks-vækst USA og aktiekursindeks-vækst DK 0,51 (figur 1A) Real GDP vækst i USA og real GDP vækst i DK 0,63 (figur 1B) Nominel GDP vækst i USA og nominel GDP vækst i DK 0,79 (figur 1C) En korrelationskoefficient ρ er kovariansen af to variable normeret til 1 ρ 1. En størrelse på 1 viser perfekt negativ korrelation. 1 er perfekt positiv korrelation. Korrelationskoefficienter omkring 0,5 viser middel positiv korrelation. Tabel 1B belyser samvariationen mellem de finansielle og reale markeders ændringer fra år til år internt i hvert af de to lande. Det er bemærkelsesværdigt, at korrelationen mellem de årlige vækstrater for henholdsvis aktiemarkederne og bruttonationalprodukterne (realt og nominelt) er forholdsvis svag. Alle de nationale sektor korrelationskoefficienter i tabel 1B er mindre end markedskorrelationskoefficienterne mellem USA og DK i tabel 1A. Tabel 1B. Nationale sektor korrelationskoefficienter Aktiekursindeks-vækst USA og real GDP vækst USA (figur 1A og figur 1B) Aktiekursindeks-vækst USA og nominel GDP vækst USA (figur 1A og figur 1C) Aktiekursindeks-vækst DK og real GDP vækst DK (figur 1A og figur 1B) Aktiekursindeks-vækst DK og nominel GDP vækst DK (figur 1A og figur 1C) Disse korrelationskoefficienter viser ret svag korrelation. 0,42 0,18 0,38 0,34

8 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 7 2. Aktiekursindeks og nominelt bruttonationalprodukt fra Figur 2A og figur 2B viser aktiekursindeksene sammen med indeks for de nominelle bruttonationalprodukter for henholdsvis USA og Danmark fra 1970 til 2009 (2009 er repræsenteret af første halvår 2009). Fra 1970 til begyndelsen af 1980'erne steg både det amerikanske og det danske aktieindeks mindre end de nominelle bruttonationalprodukter. Fra begyndelsen af 1980'erne frem til 2007 steg både det amerikanske og det danske aktieindeks mere end de nominelle bruttonationalprodukter. Det er stærkt bemærkelsesværdigt, at det danske aktieindeks i forhold til det nominelle bruttonationalprodukt er steget meget mere end det amerikanske Figure 2A. S&P500, 1970=100, and USA GDP, 1970=100, (stippled line) Figure 2B. Danish Share Index, 1970=100, and DK GDP, 1970=100, (stippled line)

9 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 8 For at belyse det danske aktieindeks udvikling relativt til det amerikanske viser figur 2C og figur 2D der danske indeks divideret med det amerikanske hvert af årene 1970 til 2009 (2009 er repræsenteret af første halvår 2009). Niveauskiftet for det danske aktieindeks relativt til det amerikanske sker navnlig fra begyndelsen af 1980'erne. I forhold til den stærke amerikanske kursvækst op mod 2000 taber det danske indeks noget af det relative niveau, men genvinder det igen. Frem mod omkring 1990 kan et højere relativt niveau af det danske nominelle bruttonationalprodukt bidrage som forklaring af en del af det danske aktieindeks niveau, som det fremgår af figur 2C. Figur 2D bekræfter, at den aktuelle dollar kurs ikke direkte påvirker forholdet mellem niveauet af de to aktieindeks, idet både aktieværdi og dividendestrøm måles i samme valuta, henholdsvis dollar og kroner. Derimod kan forventninger om valutakursændringer og risikoen for reale valutakursændringer påvirke aktiepriserne. 3,5 Figure 2C. Danish Share Index divided by S&P500, and DK GDP Index divided by USA GDP Index (stippled line) 3 2,5 2 1,5 1 0, ,5 Figure 2D. Danish Share Index divided by S&P500, and exchange rate: price of USD in DKK, index 1970=1, (stippled line) 3 2,5 2 1,5 1 0,

10 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 9 3. Konstruktion af et reference-indeks Oversigt over anvendte symboler T t (t = 1, ) K T E T z T Y T g h r 1T r 2T r 3T d D T F T a T T+1 T+2 T+t Tidsakse Et historisk tidspunkt, som er udgangspunkt for vurderingen af kapitalværdien af en repræsentativ virksomhed. Løbende tid fra det historiske tidspunkt. Sum fra løbende tidspunkt 1 til uendeligt. Kapitalværdien af den repræsentative virksomhed på vurderingstidspunktet. Virksomhedens nettoindtjening i perioden fra T til T+1 til rådighed ved udgangen af perioden. En proportionalitetsfaktor på tidspunkt T mellem virksomhedens nettoindtjening E T og Y T. z T kan antages at være vurderet på et niveau, der anses for holdbart hen over kortsigtede udsving. En tidsafhængig, central makroøkonomisk indikator, in casu bruttonationalproduktet i nominelle priser. Den på tidspunkt T forventede makroøkonomiske realvækstrate. Den på tidspunkt T forventede inflationsrate. En risikoterm vedrørende den forventede vækst af den repræsentative virksomheds nettoindtjening relativt til den makroøkonomiske vækst. En risikoterm som tillæg til diskonteringsraten vedrørende aktieinvesteringer. En særlig risikoterm vedrørende risikoen for reale valutakursændringer. En andel af nettoindtjeningen, der udbetales som dividende. Kapitalværdien af dividende strømmen. Kapitalværdien af den akkumulerede nettoindtjening. Proportionalitetsfaktor mellem referenceindekset og den repræsentative virksomheds kapitalværdi. b og c Parametre i et udtryk der beskriver udviklingen af z T (r 1T + r 2T + r 3T ) over historisk tid. A T Aktuelt aktieindeks, værdi på tidspunkt T. N T Konstrueret referenceindeks, værdi på tidspunkt T. Udgangspunktet er en stiliseret investor, der overvejer investering i aktier, der giver ejerskab til en repræsentativ virksomhed. Den stiliserede investor spekulerer ikke i aktiekursændringer, men vurderer virksomhedens kapitalværdi ud fra den langsigtede forventede indkomststrøm, som aktierne giver ejendomsret til. Virksomhedens potentiale beror på dens organisation, viden i organisationen, netværk til kunder, leverandører, banker m.fl. samt realkapital og finansielle aktiver og passiver. I vurderingen af virksomhedens kapitalværdi indgår konventioner, hvoraf nogle ændres over tiden med aktiemarkedets tidsånd. Virksomhedens nettoindtjening E T beskrives som en proportionalitetsfaktor z T gange en relevant makroøkonomisk variabel Y T, in casu bruttonationalproduktet i løbende priser. (1) E T = z T Y T Man kan antage, at nettoindtjeningen og dermed z T vurderes på et niveau, der er anses for holdbart henover kortsigtede udsving. Milton Friedman betegner dette niveau som "permanent" og de kortsigtede udsving som "transitory".

11 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 10 Virksomhedens kapitalværdi er den tilbagediskonterede indkomststrøm, som den ses fra tidspunkt T. Indkomsten på tidspunkt T antages som udgangspunkt at vokse med den nominelle makrovækstrate g + h. Herfra trækkes af forsigtighedsgrunde risikotermen r 1T som typisk er positiv, men kan være negativ. Tilbagediskonteringen sker som udgangspunkt med raten g + h. Dette er i sig selv en normativ konvention, som indebærer et krav om et kapitalafkast mindst svarende til økonomiens vækstrate. Hertil lægges en risikoterm r 2T som kompenserer for risikoen ved aktieinvesteringer, som risikoen konventionelt opfattes på tidspunkt T. Dertil kommer en yderligere risikoterm r 3T som kompenserer for risikoen for reale valutakursændringer. For f.eks. euro investorer, der investerer i dollar aktier, er det en risiko, at den nominelle kurs på dollar i euro ændres uden at dette blot er en kompensation for ændret relativ inflationstakt. Denne risikoterm kan være positiv eller negativ. (2) K T = (t = 1, ) z T Y T (1 + g + h r 1T ) t 1 (1 + g + h + r 2T + r 3T ) t Denne sum er en uendelig kvotientrække med en kvotient, som forudsættes mindre end én (3) (1 + g + h r 1T ) (1 + g + h + r 2T + r 3T ) < 1 og første led z T Y T (1 + g + h + r 2T + r 3T ). Kapitalværdien bliver derfor (4) K T = ( z T Y T (1 + g + h + r 2T + r 3T ) ) [ 1 (1 + g + h r 1T ) (1 + g + h + r 2T + r 3T ) ] Resultat (5) K T = z T Y T (r 1T + r 2T + r 3T ) Ved reduktion af (4) går termerne g og h ud. Kapitalværdien relativt til nettoindtjeningen bestemmes derfor alene af størrelsen af de tre risikotermer. Eksempelvis giver r 1T + r 2T + r 3T = 0,05 en K/E ratio på 20. Variationer af r 1T + r 2T + r 3T kan give store K/E variationer. Forudsætningen ovenfor er, at hele nettoindtjeningen udbetales som dividende. Alternativt kan forudsættes, at en brøkdel d udbetales som dividende, og en brøkdel 1 d akkumuleres i virksomheden. Kapitalværdien af dividendestrømmen bliver, jvf. (5) (6) D T = d z T Y T (r 1T + r 2T + r 3T ) Kapitalværdien (7) F T = (t = 1, ) (1 d) z T Y T (1 + g + h r 1T ) t 1 (1 + g + h + r 2T + r 3T ) t (8) F T = (1 d) z T Y T (r 1T + r 2T + r 3T )

12 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 11 Resultat Af (6) og (8) fremgår (9) K T = D T + F T = z T Y T (r 1T + r 2T + r 3T ) Set fra tidspunkt T er kapitalværdien K T derfor uafhængig af fordelingen af nettoindtjeningen på udbetaling af dividende og akkumulation i virksomheden. I udtrykket (5) er z T en strukturparameter, der kan ændres med tiden T, og (r 1T + r 2T + r 3T ) indeholder de tre risikotermer, som både på kort og langt sigt kan ændres med tiden T. Med hensyn til den historiske periode 1970 til 2008 postuleres, at z T (r 1T + r 2T + r 3T ) følger en overordnet trend, der kan beskrives med (10) z T (r 1T + r 2T + r 3T ) = b c T Det indebærer, at kapitalværdiens trend kan beskrives med (11) K T = b c T Y T Referenceindekset N T defineres ved (12) N T = a K T = a b c T Y T hvor a er en passende valgt parameter. (13) log ( N T Y T ) = T log c + log (a b) Det aktuelle aktieindeks varierer omkring referenceindekset (14) A T N T = a b c T Y T Heraf (15) log (A T Y T ) T log c + log (a b) Med mindste kvadraters metode bestemmes koefficienten til T og konstantleddet. Herefter kan referenceindeksets værdier for T beregnes af (12).

13 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 12 Resultater for perioden Referenceindeks for S&P500 bliver (16) N T = 0,567 1,021 T Y T hvor Y T er indeks for USA's bruttonationalprodukt i løbende priser, Y 1 = 100 og T = 1 for 1970 voksende til T = 39 for Figur 3A viser det aktuelle indeks A T og det beregnede indeks N T vedrørende S&P500. De større afvigelser fra det beregnede referenceindeks er ikke tilfældige, men systematiske. 1970'erne var præget af inflation og oliepris-kriserne. Herefter skete der et økonomisk-politisk regimeskifte, som ses tydeligt på figur 3A, i begyndelsen af 1980'erne. Resten af perioden blev formet af monetarisme og neoliberalisme. De amerikanske aktier havde i slutningen af 1990'erne en periode, som blev fortolket som irrational exuberance. I 2000 kulminerede euforien omkring den nye IT teknologi med efterfølgende stærke kursfald i Udtrykket irrational exuberance citerer en udtalelse af Allan Greenspan tilbage i Selve det stiplede referenceindeks på figur 3A viser den overordnede trend. Referenceindeks for det danske aktieindeks bliver (17) N T = 0,633 1,035 T Y T = 0,633 1,014 T 1,021 T Y T hvor Y T er indeks for Danmarks bruttonationalprodukt i løbende priser, Y 1 = 100 og T = 1 for 1970 voksende til T = 39 for Faktoren 1,014 T udtrykker en ekstra stigning i det danske referenceindeks i forhold til det amerikanske. Figur 3B viser det aktuelle indeks A T og det beregnede indeks N T vedrørende det danske aktieindeks. De større afvigelser fra det beregnede referenceindeks er her heller ikke tilfældige, men systematiske. Politikskiftet i begyndelsen af 1980'erne viser sig her endnu mere dramatisk. Selve det stiplede referenceindeks på figur 3B viser den overordnede trend.

14 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 13 Fortolkning af resultaterne Den overordnede trend for de amerikanske aktier 1970 til 2008 er en årlig stigning på 2,1 % ud over stigningen i det amerikanske nominelle bruttonationalprodukt. Se (16). Den overordnede trend for de danske aktier 1970 til 2008 er en årlig stigning på 3,5 % (= 2,1 % + 1,4 %) ud over stigningen i det danske nominelle bruttonationalprodukt. Se (17). Det er påfaldende, at de danske aktier er steget så meget mere. Kan denne udvikling forstås med udgangspunkt i modelresultatet (5) K T = z T Y T (r 1T + r 2T + r 3T )? En årlig stigning på 2,1 % kan forklares med en årlig reduktion på 2,1 % af summen af risikotermerne r 1T + r 2T + r 3T. 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne var præget af betydelig inflation og anden usikkerhed. De følgende årtier blev præget af tiltro til generel pengepolitik og selvregulerende markedsøkonomi. Denne tiltro blev overført som fremadskridende voksende tiltro til aktieinvesteringer, dog med forskellige tilbageslag bl.a. i forbindelse med de stærke kursfald i 2001 efter den forudgående overdrevne tiltro til IT aktier. Når det gælder de danske aktiers ekstra årlige stigning på 1,4 % kan der peges på to forhold: - der var en høj real valutakursrisiko forbundet med udenlandske køb af danske aktier i 1970'erne og helt frem til at først fastkurspolitikken og senest tilknytningen til euroen blev fuldt troværdig. Troværdigheden indebærer en reduktion af risikotermen r 3T, som i sig selv kan forklare den ekstra årlige stigning. - det danske aktiemarked er mindre repræsentativt for den samlede nationale økonomi end det amerikanske. I kraft af enkelte erhvervsflagskibe kan z T antages at have været voksende over perioden. Dette har bidraget til den ekstra stigning i det danske aktieindeks.

15 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 14 4 Figure 3A. S&P500, 1970=100, and reference-index (stippled line), logaritms Figure 3B. Danish Share Index, 1970=100, and reference-index (stippled line), logaritms

16 Aktiekurserne og Realøkonomien Side Månedlige aktiekursindeks i procent af de respektive reference-indeks januar 2000-december 2009 Figur 4A og figur 4B viser henholdsvis månedlige værdier af S&P500 og det danske aktieindeks (under navnet KAX indtil 2001 og derefter OMXC) fra januar 2000-december Værdierne er vist i procent af de to respektive referenceindeks. 200 Figure 4A. S&P500, ultimo month , percentage of the based reference-index M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M Figure 4B. Danish Share Index, ultimo month , percentage of the based reference-index M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M07

17 Aktiekurserne og Realøkonomien Side 16 Det amerikanske indeks har et højdepunkt august 2000 og når et lavpunkt februar Fra midten af 2003 ligger det tæt på referenceindekset de næste tre år. Efter et højdepunkt oktober 2007 når det et lavpunkt februar 2009 for herefter at stige frem til årsskiftet Det danske indeks har et højdepunkt oktober 2000 og når et lavpunkt februar Fra midten af 2003 ligger det tæt på referenceindekset halvandet år. Efter et højdepunkt oktober 2007 når det et lavpunkt marts 2009 for herefter at stige frem til årsskiftet Vendepunkterne er anført i tabel 4A. Det danske indeks vender en måned eller to senere i 2000 og 2009, men ellers er vendepunkterne sammenfaldende. I 2000 kulminerede euforien omkring blandt andet den nye IT teknologi. Med Allan Greenspan's udtryk var markedet præget af irrational exuberance. Efterfølgende fulgte stærke kursfald. Som det ses af figurerne og af tabel 4A var der både i USA og Danmark tale om mere end en halvering af kursniveauet frem til Det se af figur 4B, at det danske marked havde sin særskilte eufori-periode fra Tabel 4A. Aktieindeks, ultimo måneden, vendepunkter i procent af de respektive referenceindeks S&P500 Det danske aktieindeks August/Oktober Februar Oktober Februar/Marts December Hvor der er anført to måneder, er første måned vendepunkt for S&P500, og anden måned er vendepunkt for det danske aktieindeks. De to referenceindeks blev bestemt til (16) og (17) i sektion 3. De to referenceindeks vokser med de respektive nominelle bruttonationalprodukter plus trends, der baseret på blev bestemt til henholdsvis 2,1 % og 3,5 % årligt. De to trends sammenfatter den overordnede udvikling af hele udtrykket z T (r 1T + r 2T + r 3T ), som indgår i resultatet (5) i sektion 3. Hvis de to aktieindeks fuldt ud fulgte de to reference-indeks, ville kurverne på figur 4A og 4B ligge konstant på 100. De konstaterede afvigelser fra referenceindeksene kan enten være systematiske variationer i størrelsen af z T (r 1T + r 2T + r 3T ), eller variationer i forbindelse med i denne sammenhæng tilfældige spekulationsforløb. Såvel systematiske variationer af z T som systematiske variationer af (r 1T + r 2T + r 3T ) kan bidrage til at forklare afvigelserne fra de to referenceindeks i tiåret Systematisk variation betyder i denne sammenhæng variationer af markedets vurdering af indtjeningsniveauet og variationer i markedets risikobevidsthed, som ikke er indregnet i de to referenceindeks.

Aktiekurserne og Realøkonomien 1 Share Prices and the Real Economy

Aktiekurserne og Realøkonomien 1 Share Prices and the Real Economy Aktiekurserne og Realøkonomien Side 1 Aktiekurserne og Realøkonomien 1 Share Prices and the Real Economy Axel Mossin, Økonomisk Institut, Københavns Universitet I artiklen konstrueres et reference-indeks,

Læs mere

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005 Opdateret 13. april 2005 PLUSINVEST PLUS Global 2007 PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 PLUS 5 Index Basis 2008 PLUS 5 Index Super 2008 PLUS 5 Index Rente 2009 PLUS 5 Index Super 2009 PLUS 5 Index

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten!

Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2017 Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten! Februar blev en rigtig god måned for både aktier og obligationer med positive afkast i alle aktivklasser. Aktier blev

Læs mere

OM RISIKO. Kender du muligheder og risici ved investering?

OM RISIKO. Kender du muligheder og risici ved investering? OM RISIKO Kender du muligheder og risici ved investering? Hvad sker der, når du investerer? Formålet med investeringer er at opnå et positivt afkast. Hvis du har forventning om et højt afkast, skal du

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?

1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget Nov 01, 2017 Nov 03, 2017 Nov 07, 2017 Nov 09, 2017 Nov 13, 2017 Nov 15, 2017 Nov 17, 2017 Nov 21, 2017 Nov 24, 2017 Nov 28, 2017 Nov 30, 2017 Dec 04, 2017 Dec 06, 2017 Dec 08, 2017 Dec 12, 2017 Dec 14,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Aktieindekseret obligation knyttet til

Aktieindekseret obligation knyttet til Aktieindekseret obligation Danske Aktier Aktieindekseret obligation knyttet til kursudviklingen i 15 førende, danske aktieselskaber Notering på Københavns Fondsbørs 100 % hovedstolsgaranti Danske Aktier

Læs mere

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S Dette notat er skrevet på opfordring af Formuepleje A/S. Baggrunden er at Formupleje A/S er uenige i konklusionerne i to artikler i Børsen den 1. april

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

I 1. kvartal 2018 realiserede Investeringsforeningen SmallCap Danmark et negativt resultat på 4,6 mio. kr. Resultatet svarer til et afkast på -4,4%.

I 1. kvartal 2018 realiserede Investeringsforeningen SmallCap Danmark et negativt resultat på 4,6 mio. kr. Resultatet svarer til et afkast på -4,4%. NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6, Postboks 1040 DK-1007 København K Dato 19. april 2018 Udsteder Investeringsforeningen SmallCap Danmark Kontaktpersoner Christian Reinholdt, tlf. 33 30 66 16 Antal

Læs mere

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

kvartalsrapport 18. januar 2018 Investin Demetra

kvartalsrapport 18. januar 2018 Investin Demetra kvartalsrapport 18. januar 2018 Investin Demetra økonomisk udvikling I årets sidste kvartal, har der været mange makroøkonomiske begivenheder, der har været med til at præge udviklingen på de finansielle

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen 15. november 2016 v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen Agenda Investeringsmæssige resultater Udviklingen på de finansielle markeder og konsekvenser for afkast Investeringsstrategi Investeringsmæssige

Læs mere

PenSams ejendomsinvesteringer. Benny Andersen CIO PenSam Asset Allocation netværksmøde 10. juni 2013

PenSams ejendomsinvesteringer. Benny Andersen CIO PenSam Asset Allocation netværksmøde 10. juni 2013 PenSams ejendomsinvesteringer Benny Andersen CIO PenSam Asset Allocation netværksmøde 10. juni 2013 2 Agenda Hvorfor København? Pensionskasser rolle som investor og långiver Partnerskabsmodel ErhvervsPhD

Læs mere

Økonom: Blodbad på vej på aktiemarkedet

Økonom: Blodbad på vej på aktiemarkedet Økonom: Blodbad på vej på aktiemarkedet Vær klar til formue-kollaps! Sådan lyder advarslen fra den anerkendte økonom Richard Duncan, der i det seneste indlæg på sin kendte finansblog, Macro Watch, analyserer

Læs mere

Kommuninvest Kort Valuta 2008

Kommuninvest Kort Valuta 2008 Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober 2007. Investering

Læs mere

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at: Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der

Læs mere

NYHEDSBREV. Tænk oplevelser. En tur langs Route 66, se Antarktisk, eller et hus i Provence?

NYHEDSBREV. Tænk oplevelser. En tur langs Route 66, se Antarktisk, eller et hus i Provence? NYHEDSBREV Tænk oplevelser Når nu kontorstolen eller malerpenslen er givet videre for sidste gang, hvad har du så lyst til. En tur langs Route 66, se Antarktisk, eller et hus i Provence? Hvad pengene i

Læs mere

Markedskommentar september: Handelskrig so what!?

Markedskommentar september: Handelskrig so what!? Nyhedsbrev Kbh. 1. okt. 2018 Markedskommentar september: Handelskrig so what!? Fortsat udsigt til fornuftig global vækst jf. OECDs ledende indikatorer Aktier er blevet billigere ift. indtjening og men

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Bilag 1 Omsætningen på finansielle kontrakter i Danmark 04-10

Bilag 1 Omsætningen på finansielle kontrakter i Danmark 04-10 Bilag 1 Omsætningen på finansielle kontrakter i Danmark 04-10 Handler foretaget på fondsbørsen Kilde: NASDAQ OMX 96 Bilag 2 Omsætning på finansielle kontrakter i Sverige 07-10 Handler foretaget på fonds-

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 22-Feb-16 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL For 3. kvartal 2015 var Brasiliens BNP-vækst negativ med 1,7%,

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Markedskommentar juni: Verdensøkonomien kæmper, mens Trump styrer markederne fra sin Twitter konto!

Markedskommentar juni: Verdensøkonomien kæmper, mens Trump styrer markederne fra sin Twitter konto! Nyhedsbrev Kbh. 2. juli 2018 Markedskommentar juni: Verdensøkonomien kæmper, mens Trump styrer markederne fra sin Twitter konto! Fortsat udsigt til stabil global vækst jf. OECDs ledende indikatorer Trump

Læs mere

Markedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger!

Markedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger! Nyhedsbrev Kbh. 1. aug 2018 Markedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger! Fortsat udsigt til stabil global vækst jf.

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Private investeringer og eksport er altafgørende

Private investeringer og eksport er altafgørende Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

NYHEDSBREV. Fokus på risiko: Udbredt fokus: Trend Ratio Ro i maven. Slå Benchmark Is i maven

NYHEDSBREV. Fokus på risiko: Udbredt fokus: Trend Ratio Ro i maven. Slå Benchmark Is i maven 01 December 2017 NYHEDSBREV Udbredt fokus: Slå Benchmark 30-50 - 70 Is i maven Fokus på risiko: Trend Ratio 0-100 Ro i maven Som investor er det altid hensigtsmæssigt at forholde sig til det marked man

Læs mere

21.1 Grundlæggende information om indekset

21.1 Grundlæggende information om indekset 185 21 Aktieindekset KFX 21.1 Grundlæggende information om indekset 21.1.1 Navn KFX-indekset. 21.1.2 Formål Formålet med indekset er at belyse kursudviklingen for de 20 mest omsatte aktier på Københavns

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2018 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2017 foretog Vækstfonden 804 medfinansieringer, og har siden 1992

Læs mere

Årets investeringsforening 2017

Årets investeringsforening 2017 Bilag 1 Årets investeringsforening Nykredit Invest blev i december af Jyllands-Posten og Dansk Aktie Analyse kåret som Årets investeringsforening 2017 Dette var andet år i træk og 4. gang på 5 år 02.05.2018

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter etc. - er steget

Læs mere

Velkommen til LD medlemsmøde

Velkommen til LD medlemsmøde Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 24. september 2014 Brønderslev Hallerne Torsdag den 25. september 2014 Nordjyske Arena, Aalborg Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør

Læs mere

Kapitalfondes børsnoteringer slår markedet

Kapitalfondes børsnoteringer slår markedet ANALYSE: Kapitalfondes børsnoteringer slår markedet Kapitalfonde er blevet beskyldt for ikke at levere attraktive børsnoteringer. Men er kritikken berettiget? Nej, viser DVCA s nye analyse som dækker udviklingen

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 16-May-16 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Væksten i Brasilien fortsatte den negative udvikling i 4. kvartal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 1

KonjunkturNYT - uge 1 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Stort set uændret ledighed i november Konjunkturbarometre: Lille bedring i serviceerhvervene, men lidt svagere vurdering i industri samt bygge og anlæg Internationalt

Læs mere

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal København, den 25. oktober 2010 Analyse af Unit Link Pension: Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal Morningstar har analyseret på afkastet i Unit Link pensioner i 3. kvartal af 2010. Analysen

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån og

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Børsnoterede certifikater Bull & Bear

Børsnoterede certifikater Bull & Bear Børsnoterede certifikater Bull & Bear Bull & Bear-certifikater passer til dig, der har en fast tro på, hvilken vej markedet vil gå, uanset om du tror på en stigning eller et fald. Bull & Bear-certifikater

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

NYHEDSBREV. Risikostyring og beliggenhed. Effekten under nedture. 31 Oktober Kære læser

NYHEDSBREV. Risikostyring og beliggenhed. Effekten under nedture. 31 Oktober Kære læser NYHEDSBREV Risikostyring og beliggenhed Kære læser Med dette nyhedsbrev starter vi et nyt fokus som du fremadrettet vil se i vores nyhedsbreve: Risikostyring. Risikostyring er ret afgørende for dine profitter,

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Investeringsforeningen StockRate Invest. Halvårsrapport 2017

Investeringsforeningen StockRate Invest. Halvårsrapport 2017 Investeringsforeningen StockRate Invest Halvårsrapport 2017 Foreningsoplysninger Forening Investeringsforeningen StockRate Invest Badstuestræde 20, 1209 København K Telefon: 38 14 66 00 Hjemmeside: www.stockrateinvest.dk

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO

Big Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004

OFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Short sellernes tab og gevinster i danske aktier

Short sellernes tab og gevinster i danske aktier Finanstilsynet 5. oktober 218 Short sellernes tab og gevinster i danske aktier Short selling-aktiviteten i danske aktier er steget markant siden 213 og vokser fortsat. Det ses bl.a. ved, at der er kommet

Læs mere

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank!

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! Nyhedsbrev Kbh. 5. okt. 2016 Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! September måned blev en forholdsvis rolig måned med fokus på problemerne hos Deutsche

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere