info info Fra Arabisk Forår til Syrisk Vinter Syriens Interne anliggender Paradoksal pragmatik Et splittet internationalt samfund se mere side 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "info info Fra Arabisk Forår til Syrisk Vinter Syriens Interne anliggender Paradoksal pragmatik Et splittet internationalt samfund se mere side 7"

Transkript

1 forum for sikkerhedspolitik info s i k k e r h e d s p o l i t i s k o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k info okt 11 Fra Arabisk Forår til Syrisk Vinter Syriens Interne anliggender se mere side 3 Paradoksal pragmatik se mere side 5 Et splittet internationalt samfund se mere side 7 Denne publikation udgives med støtte fra Europa-nævnet NATO PDD

2 forum for sikkerhedspolitik Ikke-interventionen i Syrien leder Det såkaldte Arabiske Forår tændte håb i en række arabiske lande og i Mellemøsten. I Vesten, EU & Nordamerika har forventningerne ligeledes været udtalte. Håbet om positiv forandring voksede i takt med demonstrationerne på Tahrir pladsen i Kairo. I Libyen har NATO med succes afsluttet sin FN sanktionerede mission og forventninger om et frit styre er store. Også i Syrien demonstrerer folk for forandring. Her skyder Assad-regimet som reaktion. Og i FN blokerer Rusland og Kina for en indgriben. Så verdenssamfundet ser til, mens råb om demokrati og frihedsrettigheder fortoner sig i nedskyd ninger af demonstrerende... Hvorfor reagerer vi, det internationale samfund ikke på samme måde i Syrien, som overfor Libyen? EU-sanktioner og ambassadørers besøg i oprørets hovedby Hama er ligesom ikke nok til at standse dette vanvid. Atlantsammenslutningen har bedt Karina Pultz, forsker med speciale i Mellemøsten om at forklare situationen i Syrien. Denne udgave af Sikkerhedspolitisk INFO beskriver syrisk indenrigs- og udenrigspolitik. Formålet er at vise, hvor kompliceret syrisk politik er, og hvorfor det er så svært for verdens ledere at finde ud af, hvordan de skal reagere på det syri ske regimes grove overgreb på sin egen befolkning. Hvad er Det Arabiske Forårs hidtidige konsekvenser for styret i Damaskus og hvad kan det internationale samfund (ikke)gøre? Velkommen til en aktuel og spændende analyse af et komplekst samfund og dets omgivelser, et seriøst indslag i den nødvendige sikkerhedspolitiske debat. Læs videre og deltag i debatten. God fornøjelse Troels Frøling Generalsekretær Atlantsammenslutningen takker følgende for økonomisk støtte til udgivelsen af denne udgave af Sikkerhedspolitisk INFO: EUROPA-NÆVNET og NATO PDD forum for sikkerhedspolitik Atlantsammenslutningen har siden 1950 informeret den danske befolkning om NATO og dansk udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik. Som en landsdækkende og internationalt orienteret NGO fungerer Atlantsammenslutningen som bindeled mellem politikere, forskere, studerende og den brede befolkning og som et forum for sikkerhedspolitisk debat. Atlantsammenslutningen Ryvangs Allé 1 DK-2100 København Ø Tlf.: (+45) Fax: (+45) Sikkerhedspolitisk INFO udgives af Atlantsammenslutningen og kan bestilles enkeltvis eller i klassesæt mod et mindre gebyr. Ansvarshavende redaktør: Troels Frøling Redaktør: Søren Kyster Hvelplund Forfatter: Karina Pultz Forside : Illustration af Freestyle, Creative Commons Layout/tryk: Kosmos Grafisk ApS Oplag stk. ISSN: (tryk version) ISSN: (Elektronisk version)

3 Fra Arabisk Forår til Syrisk Vinter ambassadørers besøg i oprørets hoved by Hama og den dermed erklærede fulde diplomatiske støtte til oprørerne. Både USA og EU s regeringer er gået fra at opfordre Assad til reformer til at bede ham om at gå af. Men ingen af disse hand linger nærmer sig de stærke reak tioner på oprøret i Libyen. Hvad er det Syrien har, som Libyen ikke har? Hvorfor går man ikke ind og støtter oprøret i Sy rien militært? Er der særlige omstændig heder i Syrien, der gør, at man helst ikke vil involvere sig militært? Vi er et folk og Allah er stor gjaldede det ud over de syriske gader denne som mer. Folk på gaden knyttede hænderne imod himlen og råbte slagord for demokrati og frihedsrettigheder. In spireret af diktatorers fald i Tunesien og Egypten havde de demonstreret for demokratiske reformer siden marts måned. Det syriske regime har slået hårdt ned på demonstranterne og hund red vis er blevet dræbt. Billederne i de sociale medier vidner om kaos, brutalitet og heltemod. Syriens Assad-regime klan drer demonstranterne for at være uden landske terrorister og onde kræfter, der opildner til vold og splittelse. EU og USA har arbejdet for vedtagelse af sanktioner imod Syrien i FN s sikkerheds råd. Ikke engang dette har det interna tionale samfund kunne samle sig om. Hvorfor? Dette skrækscenarie, hvor tusindvis går i døden for deres kamp for demokratiet minder mere om optakten til den NATOledede intervention i Libyen end om de fredelige revolutioner i Tunesien og Egypten tidligere på året. Assad-fami liens rædselsregime har ligesom Gadaffistyret slået meget hårdt ned på op rør erne. Tilmed er Syrien, i endnu højere grad end Libyen, isoleret fra det interna tionale samfund. USA s tidligere præsi dent George W. Bush betegnede Syrien, Iran og Nordkorea som ondskabens akse, da han opdelte verden i gode og onde efter terrorangrebet den 11. september Syrien er allieret med den is lamiske republik Iran, det islamistiske Hizbol lah i Libanon og Hamas i Gaza i kampen mod Israel. Dermed er landet en torn i øjet på USA og upopulær blandt EUlandene. Ingen har tilsyneladende inter esse i at stå på Syriens side og forhindre en eventuel international intervention. Men hvorfor reagerer det internationale samfund ikke på samme måde, som det gjorde overfor Libyen? Her blev hurtigt dannet en bred alliance af lande, der ønskede at gå ind og hindre det, som minde de om et folkemord. I Syrien har de mest vidtgående diplomatiske handlin ger været EU-sanktionerne og adskillige Tarsus Yumurtalik - Ikbiz Maydan Kilis Gulf of Iskenderun Baniyas 35 MEDITER RANEAN TARTUS DAYR AZ ZAWR Tiyas H I M S Hadithah 34 Provincial capital Town, village Dimashq Airport International boundary At Tanf DIMASHQ Provincial boundary Expressway Al Qunaytirah AL QUANAYTIRAH 33 Haifa ISRAEL Nazareth 35 Map No Rev. 2 May 2008 DAR'A AS SUWAYDA' As Suwayda' Dar'a Lake Tiberias Irbid Jarash UNITED NATIONS Ar Rutbah Al Mafraq 37 Main road Secondary road Trebil Railroad JORDAN - ash Sham Busra 36 Al Qa'im National capital Buhayrat al 'Utaybah An Nabatiyah Sur 'Anah - Kamal Abu Tadmur - Sab' Abar - Az Zabadani - Dumah Sidon I R A Q ra An Nabk Zahlah LEBANON - (Tyre) Sur Eup h Al Qaryatayn Ba'labakk Bayrut 35 Al'Asharah s te 34 SYRIAN ARAB REP. Rawdah Busayrah Al Qusayr Jubayl Sinjar As Suwar At Tibni Dayr az Zawr Oil pipeline The boundaries and names shown and the designations used on this map do not imply official endorsement or acceptance by the United Nations. Mahattat al Jufur Assad-familien kommer fra en shiamuslimsk minoritetsgruppe i Syrien, som kaldes alawitter.2 Omkring 16 procent af den syriske befolkning er alawitter. Sun ni-muslimer udgør omkring 74 procent og dermed det store flertal. 87 procent af befolkningen er muslimer. Der er 10 procent kristne i Syrien.3 Langt de fleste syrere er arabere. Mange af de kristne er armenere og assyrere. Der er også kur dere i Syrien. Det er en etnisk gruppe, der udgør cirka 10 % af den syriske be folkning. Den politiske magt er ekstremt cen traliseret i bureaukratiet og militæret i det syriske styre. Først drøftes politiske sager internt i Assad-familien, dernæst bliver de alawit-ældste og sikkerheds cheferne inddraget. Så fremlægges sagerne for Baath-partiets ledelse og for regeringen. Til sidst får de politiske beslutninger en ligegyldig godken delse i parlamentet, som ingen reel magt har.4 Fakta om Syrien Tall'Afar 36 As Sukhnah Buhayrat Qattinah 37 Tall Abu Zahir Al Hasakah Ash Shaddadah Salahiyah Bsharri Tall Kujik Ar Raqqah As Sa'an Hims Tarabulus al K hab ur AR RAQQAH Hamah Ar Rastan Tartus SEA hr Madinat ath Thawrah Ma'arrat an Nu'man Khan Shaykhun HAMAH - Tall al Abyad Assad-styret er politisk forankret i Baathpartiet. Et socialistisk orienteret politisk parti, der i princippet arbejder på at sam le den arabiske verden. Assad-familien er et mindretalsstyre, der leder (og under trykker) et stort sunni-muslimsk flertal. Silopi Zakhu - al Bid Oubur AL HASAKAH Buhayrat al Asad Sabkat al Jabbul - Ariha Al Ladhiqiyah Al Qamishli tes Al Bab HALAB Idlib AL LADHIQUIAH Manbij Halab IDLIB Nusaybin Ra's al 'Ayn Tall Na Tamir Akcakale Cizre Ceylanpinar Jarabulus Eu ra ph 36 Mardin 40 Viransehir T U R K E Y Barak A'zaz Iskenderun Karatas Kirikhan Ulucinar Reyhanli Antakya CYPRUS 39 Urfa Mindretalsstyre Centralisering og frygt Præsident Bashar al Assad leder Syrien med hård hånd. Han overtog i år 2000 præsidentembedet efter sin far Hafez al Assad, der blev Syriens præsident ved et militærkup i Da Bashar al Ass Paradoksal pragmatik ad kom til magten håbede syrerne på reformer. I Gaziantep Adana Mersin Syriens interne anliggender 38 SYRIAN ARAB REPUBLIC 37 Denne udgave af sikkerhedspolitisk info beskriver syrisk indenrigs- og udenrigs politik. Formålet er at vise, hvor kom pliceret syrisk politik er, og hvorfor det er så svært for verdens ledere at finde ud af, hvordan de skal reagere på det syriske regimes grove overgreb på sin egen befolkning. Til sidst vil Det Arabiske Forårs hidtidige konsekvenser for styret i Damaskus blive opridset og der læg ges op til en debat om, hvad det inter nationale samfund kan og ikke kan gøre. begyndelsen åbnede han også op for en diskussion af demokratiske reformer og politiske aktivister fik lov til at mødes og diskutere politik offentligt. Men alle rede i november 2001 slog Assad hårdt ned på den nye demokratibevægelse. I dag har han stadig ikke gennemført reformer og befolkningen stoler ikke længere på, at han reelt ønsker det km 75 mi Department of Field Support Cartographic Section Nabolande: Libanon, Israel, Tyrkiet, Irak, Jordan Hovedstad: Damaskus Befolkningsstørrelse: (estimeret i juli 2010) 3

4 forum for sikkerhedspolitik En militærenhed er særligt uddannet til at beskytte præsidenten, hvilket skal sikre, at militæret forbliver loyalt og ikke svigter, sådan som det gjorde under revolutionen i Egypten. Regimets magt er opbygget omkring stærke slægts- og personbindinger, der gør det muligt for mindretalsregeringen at beholde magten. Også selvom folket gør oprør. De syriske efterretnings- og sikkerhedstjenester er kendte og frygtede blandt befolkningen. 5 Der er 16 af dem og de har fuldmagt fra regimet til at arrestere mennesker, som de lyster. Folk i deres varetægt bliver udsat for tortur, for s vinder ud i det blå eller fængsles i flere år uden rettergang. 6 De største etniske og nationale grupper i Syrien: Arabere: Lever i den arabiske verden, som er lokaliseret i Vestasien og Nordafrika. Fælles sprog: arabisk, religion: islam og fælles arabisk kultur. Kurdere: Lever primært i regionen Kurdistan, som er lokaliseret i Iran, Irak, Tyrkiet og Syrien. Men også i Armenien, Azerbaijan, Georgien, Israel og Rusland. Der er cirka 30 millioner kurdere. Religion: islam, primært sunni. Fælles sprog: kurdisk. Armenere: Er både en nation og etnisk gruppe. Lever primært i Kaukasus og det armenske højland. Den største del lever i staten Armenien, der grænser op til Georgien, Aserbajdjian, Tyrkiet og Iran. Fælles sprog: armensk. Religion: kristendom. Palæstinensere: Lever primært i Palæstina, de besatte områder i Gaza og Vestbredden, samt i Israel. Mange lever i Libanon, Jordan, Syrien og Saudiarabien. Sprog: arabisk. Religion: Islam, primært sunni. Syriens præsident Bashar al Assad er under hårdt pres. Foto: Karina Pultz. Assad-styret balancerer magten mellem de mange forskellige etniske og religiøse grupperinger i det syriske samfund. Og det er kun toppen af isbjerget. Klaner og slægter er også af stor betydning i Syrien. På den ene side skal regimet sørge for at give sine nærmeste privilegier, så de bliver ved med at støtte styret. På den anden side skal det sørge for, at det store flertal ikke bliver alt for utilfredse. Det kan føre til en politik, der til tider bliver ambivalent og selvmodsigende. Mindretalsstyret har præsenteret sig selv som sekulært for bedst muligt at tilsløre sin mindretalsstatus. Demokratiske reformer ville højst sandsynligt sætte Assad-familien fra magten, da flertallet af befolkningen er sunni-muslimer. Derfor er regimets strategi at sørge for, at folk ikke tør gå imod det ved at have ubehagelige fængsler og en berygtet sikkerhedstjeneste. Samtidig hermed har regimet sørget for at have en udenrigspolitik, som har gjort Assad-styret populært, ikke kun blandt sin egen befolk ning, men i store dele af de mellemøstlige befolkninger. 7 Alawitternes vej til magten Mindretalsstyre i Syrien går langt tilbage i tiden. Under det franske mandat, som opstod efter 1. Verdenskrig, opdeltes Storsyrien (Frankrig slog Libanon og Syrien sammen) i en føderation af mindre stater baseret på etniske og religiøse grupperinger. Alle småstaterne fik eget parlament og flag. Til stor gene for det sunni-muslimske flertal i området. Syrerne opnåede uafhængighed fra Frankrig og fik oprettet en syrisk stat i Det panarabiske, socialistiske Baathparti kuppede sig til magten i Syrien i Baath-partiet blev stiftet i 1946 af to syriske intellektuelle. Partiets motto er enhed, frihed og socialisme. I 1966 kuppede en gruppe alawitter magten internt i Baath-partiet. Herved opnåede de også den absolutte magt over militæret og parlamentet. Panarabisme Panarabisme er en politisk ideologi, der mener, at araberne udgør en nation og derfor skal samles under en stat. Den panarabiske strømning begyndte i starten af 1900-tallet, men først med etableringen af Baath-partiet i Syrien i 1943 blev panarabismen til en sammenhængende politisk ideologi. Panarabismen var særlig stor i 1950 erne, da den egyptiske præsident Gamal Abdel Nasser appel lerede til hele den arabiske verden om at blive forenet under en panarabisk stat. Syrien og Egypten dannede i 1958 en fælles overstatslig nation med et fælles parlament og en fælles regering. Oprør mod alawitterne Alawitterne var upopulære blandt mange grupper i Syrien. Ikke mindst blandt det store sunni-muslimske flertal, der ikke var tilfreds med den urimelige magtfordeling, som ikke stemte overens med fordelingen af etniske og religiøse grupper i det syriske samfund. Utilfredsheden blev ikke mindre efter styret led et slående nederlag i 1967-krigen og tabte Golan-højderne til Israel. 8 Det første oprør imod alawit-styret i Syrien skete i 1979 efter den iranske revolution, hvor iranerne havde vist, at de kunne vælte den vestligt støttede, diktatoriske Shah. Det Muslimske De største religiøse grupper i Syrien Benhård balancering Sunni-muslimer: Sunni-islam er den største retning indenfor islam. Følger Koranen og hadith (Beskrivelser af Muhammeds liv og levned). Fulgte den første religiøse leder, som blev valgt af muslimerne efter Muhammeds død. Shia-muslimer: Den anden største retning indenfor islam. Følger som sunnimuslimerne Koranen og hadith. Efter profeten Muhammeds død mente nogle af tilhængerne at Muhammeds efterfølger skulle have blodsbånd til profeten. De støttede derfor Ali til kalif, der var profetens fætter på fædrene side. Heraf navnet shia-islam. Muhammeds nære familie anses for at have en særlig åndelighed og ret over samfundet. Alawitter: En retning indenfor shia-islam, som blandt andet dyrker mysticsme. Drusere: muslimer, der forener elementer fra kristendommen, samt hinduisstisk og græsk filosofi. Har tilhængere i Mellemøsten. Armensk apostolske: Den ældste kristendom. Armenien var det første land, der gjorde kristendom til sin statsreligion i 301 e.kr.

5 Broder skab erklærede Syrien krig i håbet om indtrædelsen af endnu en islamisk revolution. I 1982 eskalerede den revo lutionære opstand imod alawit-regimet. Men det gjorde regimets svar i den grad også. Det udgik dengang fra Hama, som også i dagens oprør spiller en stor rolle. I 1982 belejrede den syriske hær Hama og skød oprøret ned. Dengang blev mere end mennesker dræbt.10 en stor del af indenrigspolitikken om at balancere. Det kan få den til at virke modsætningsfuld. Syrien har eksempel vis siden 1990 erne proklameret, at de ønsker en fredsproces med Israel. Sam tidigt er det syriske regime bannerfører i den arabiske kamp imod Israel. Både fordi de ønsker de israelsk besatte Golan højder tilbage og fordi regimet skaber folkelig opbakning ved at kæmpe for palæstinensernes rettigheder.14 Assadstyret støtter også bevægelser som Hiz bollah i Libanon og Hamas i Gaza, hvis endemål er at udslette staten Israel. Et andet eksempel er, at Syrien frem stiller sig selv som en sekulær bastion i Mellemøsten samtidig med at regimet kører tæt parløb med islamistiske grup peringer og den islamiske stat Iran.15 Så længe organisationernes målsætninger stemmer overens med regimets, er det mindre vigtigt, hvad de ellers bekender sig til. Frygt for intern splittelse Dødstallet er endnu ikke så højt under dette års oprør, men det er igen især byen Hama, der er stridsplads for opposi tionens indædte kamp imod regimet. Oppositionen beskylder styret for at be væbne alawitterne og opildne til sek terisk vold. Regimet vender den samme anklage imod oppositionen, som det beskylder for at være udenlandske ter rorister, der forsøger at splitte Syrien.11 Frygten for borgerkrig imellem Syriens mange grupperinger får flere befolk ningsgrupper til at betragte Assadfamiliens regime som et mindre onde.12 Både kristne, alawitter, drusere, shiitere og sekulære sunnier er også meget skep tiske overfor et sunni-islamistisk flertals styre Regional balancedans På trods af meget uro i Syriens na bostater har regimet været meget mod standsdygtigt. Syriens støtte til Iran har opretholdt en sikkerhedspolitisk balance i regionen mod den mere pro-vestlige alliance bestående af Jordans Kong Ab dullah, Egyptens afsatte præsident Hosni Mubarak og til dels Israel.16 Iran sørger for militærudstyr til Syrien. Til gengæld lader Syrien en korridor stå åben for våben til Hizbollah i Libanon. Forskellen på oprøret i Syrien og folkeop standen i Tunesien og Egypten er blandt andet, at militæret vendte sig imod sty rerne i Tunesien og Egypten. Det egyp tiske militær nægtede at sætte ind imod demonstranterne.13 De folkelige pro tester i Syrien mødes med vold, vold og mere vold. Regimets reaktion på demon stranternes krav om demokrati minder mere om den i Libyen. Men de vestlige reaktioner er langt fra at sammenligne med Libyen. Det hænger til dels sammen med Syriens regionale position. Den syrisk-iranske alliance blev stærkt forankret, da Syrien som det eneste ara biske land støttede Iran i krigen mod Irak lige efter den iranske revolution i Syriens Baath-parti var i krig med det irakiske Baath-parti. Derudover har de to lande forenede interesser i at føre væbnet kamp imod Israel i Libanon. For Iran handler det om ideologi. For Syrien handler det om at anskaffe en gunstig forhandlingssituation for at få Golanhøjderne tilbage.17 Paradoksal pragmatik Iran er en partner, som Syrien ønsker at holde tæt på, men ikke alt for tæt. USA s Syriens udenrigspolitik handler ligesom MIDDLE EAST Medite CYPRUS rranean ISRAE L Port Said Alex and ria LIBYAN ARAB JAMAHIRIYA Tripoli LEBANON Beirut Sea Cairo Suez Damascus IST AN AF GH AN OF ISLAM IC REPU BLIC Baghdad IRAQ Kan dah ar IRAN Esfahan 30 JORDAN Al 'Aqabah Al Basrah Shiraz Kuwait KUWAIT Al Miny a EGYPT Her at Kirkuk 'Amman PA KI ST AN Persian Gulf Asyu t Ad Dammam BAHRAIN Al Manamah Al Hufuf Doha OMAN Duba yy Abu Dhabi 25 Kar ach i Gulf of Oman Muscat OMAN Mecca Jeddah rmuz Ho UNITED ARAB EMIRATES SAUDI ARABIA 20 Re of QATAR Riyadh Medina Aswa n Tehran Arbil SYRIAN ARAB REP. St r. Ashgabad STAN TURKMENI Mash had Al Mawsil Halab Caspian Sea Tabriz TURKEY d Se Arabian a SUDAN 15 Khartoum ERITREA YEMEN Sanaa Asmara Al Mukalla Aden ETHI OPIA 10 The boundries and names shown and the designations used on this map do not imply official endorsement or acceptance by the United Nations (San'a') Al Hudaydah 25 Sea Jizan DJIBOUTI Djibouti 45 Gulf de of A n Suqutrá (Socotra) 0 SOMALIA Map No Rev. 3 UNITED NATIONS August 2004 Syriens meget forskellige naboer tæller Israel, Libanon, Tyrkiet, Irak og Jordan km 500 mi Department of Peacekeeping Operations Cartographic Section Mellemøstpolitik har dog de seneste ti år styrket Iran og gjort denne balance gang sværere for syrerne. Invasion erne i Irak og Afghanistan udslettede Saddam Hussein og Taleban-styret, to af Irans strategiske udfordringer, sam tidig med at iranerne opretholdt deres atomvåbenprogram.18 Syrien blev desu den udnævnt til at være en del af ond skabens akse sammen med Iran og Nordkorea. Syrien blev med ét defi neret som meget dårligt selskab og skub bet ind i et tættere favntag med Iran.19 Samarbejdet med Iran er ikke risikofrit og Syrien har hele tiden haft andre al lierede. Sovjet Unionen og Saudi Ara bien i 1980 erne, USA i 1990 erne og i dag Tyrkiet, som kan balancere forhol det til Iran, der ikke udelukkende er kendetegnet ved fælles interesser.20 Irans stigende indflydelse i Irak og Li banon stresser den syriske regering, som føler sig omringet af shiitisk kontrol lerede stater. Når Syrien kommer for tæt på det persiske Iran, skubber landet der udover de andre arabiske stater fra sig. Det er i modstrid med at være funderet på den panarabiske baathisme. Desuden ønsker Syrien at tiltrække investeringer fra Golflandene, et ønske, der langt fra opfyldes, hvis der danses tæt med Iran. Syriske diplomater har også haft travlt med at kalde alliancen med Iran for pragmatisk, imens de ideologiske og nærmest familiære fællesskab med den arabiske verden konstant understreges. Syrien og islamisterne Det tætte parløb med Iran er med til at knytte Syrien til Irans venner, Hizbol lah i Libanon og Hamas i Gaza. Syrien har støttet Hamas i kampen imod Israel trods det, at Hamas er sunni-muslimsk og tæt forbundet med Det Muslimske Broderskab, som længe har været be tragtet som en trussel mod det syriske regime, og derfor er en undertrykt op positionsgruppe i Syrien.21 Støtten til Hamas har til gengæld vundet stor gen klang blandt de arabiske befolkninger. Hizbollah er en shiitisk gruppe, der blev dannet i 1982 med det formål at smide den israelske besættelsesmagt ud af landet igen. Hizbollah er i dag en af Liba nons største politiske partier. Hizbollah følger den islamiske ideologi som blev introduceret i Iran i 1979 og partiet blev fra starten finansieret af iranerne. I dag skaffer Hizbollah midler fra dets egen valgkreds. Syrien støtter Hizbollah poli tisk og hjælper iranerne med at smug le våben ind til partiets militære del.22 Syrien mistede dog til dels sit greb om Hizbollah, da syriske styrker blev presset ud af Libanon efter mordet på den popu lære premierminister Rafik Hariri i Syrien var under mistanke for at have del i mordet og massive folkelige demon strationer krævede, at Syrien trak sine tropper ud af landet. Syrien havde kørt tropperne frem i Libanon, da regeringen bad om hjælp under den libanesiske borgerkrig i Det endte med en langvarig militær tilstedeværelse i Liba non, hvor syrerne mere eller mindre sty rede libanesisk politik.23 5

6 forum for sikkerhedspolitik Vil revolutionen rulle over Syrien? Tyrkiet i selskab med klassens duks Syrien anså Tyrkiet som en trussel under den panarabiske storhedsæra i 1970 erne. En ikke-arabisk nabo med stormagtsambitioner var ikke velanset. Først i 1990 erne blev forholdet til Tyrkiet bedre, da de to lande fik en fælles interesse i af bekæmpe fremkomsten af en autonom kurdisk region i det nordlige Irak. 24 I 2003 blev dette forhold som følge af Irak-krigen endnu stærkere. Begge lande var imod den amerikanske invasion af Irak. 25 Parløbet mellem syrerne og tyrkerne tjener også økonomiske formål og kunne forbedre Syriens omdømme internationalt. 26 Opbygningen af et godt forhold til den sunni-muslimske stormagt, som er vellidt i både det syriske civilsamfund, andre arabiske stater og Vesten, bliver anset for at være et vigtigt træk for det syriske regimes balancering i regionen. 27 Ved at balancere mellem Iran, det dårlige selskab, og Tyrkiet, klassens duks, positionerer Syrien sig som en spiller, man bliver nødt til at tage hensyn til. Syrien gør sig til en vital forhandlingspartner og derfor en vigtig regional part i fredsforhandlinger mellem Israel og Palæstina. Dermed søger Syrien at sikre sig en god forhandlingsposition i forhold til at kræve Golan-højderne tilbage. 28 Det Arabiske Forårs konsekvenser for Syrien Syriens regime har overordnet set ført en udenrigspolitik, som har nydt stor folkelig opbakning i Mellemøsten. Modstanden imod Israel, USA og deres mellemøstlige allierede har vundet stor genklang blandt de arabiske befolkninger. 29 Den syriske præsident Bashar Al Assad argumenterede i et interview til Wallstreet Journal for, at landets politiske position gjorde Syrien immun overfor den vrede fra den såkaldte arabiske gade, som har ramte de pro-vestlige regimer. 30 De folkelige protester blev af det syriske regime fremført som de arabiske folks opgør med provestlige regimer. 31 I Syrien eksisterer der heller ikke armod og fattigdom på samme måde som i eksempelvis Egypten. Det blev af nogen set som en fordel for regimet i forhold til de upopulære styrer i de andre lande. Og Bashar al Assad var faktisk meget populær (Ikke kun på grund af de frygtede sikkerhedstjenester). 32 Men en tøvende og ufærdig liberaliseringsproces har slået fejl i forhold til at fordele goderne til hele samfundet. Korruptionen er steget til nye højder og regimet har ikke engang formået at sprede velstanden til dets nærmeste. 33 I marts begyndte oprøret i provinsen Dara a, hvor borgere gik på gaden for at protestere over anholdelser på en række unge mennesker, der havde lavet regimekritisk graffiti. Snart gik utilfredse borgere på gaden i mange forskellige provinser, hvilket viste en generel utilfredshed med regimet. 34 Da oprøret begyndte, betalte styret de mest trængende familier kontant og satte skatter på basisvarer ned. Man åbnede for tilgangen til Facebook og Youtube. Man gav også amnesti til en række fængslede kritikere af regimet. Men oppositionen synes, at det var too little too late. 35 Vennerne falder på stribe Syrien har, som Assad understreger, længe kunnet sole sig i anerkendelsen fra de arabiske befolkninger. Derfor har de arabiske ledere også kunnet se visse politiske fordele ved at have gode relationer til Syrien. Men det giver ingen point i den mellemøstlige offentlige mening, at slå ihjel og tortere sin egen befolkning. I takt med de stigende dødstal i Syrien under oprøret er flere af Syriens både gamle og nye venner i gang med at vende landet ryggen. Tyrkerne takker af Den tyrkiske regering har besøgt Syrien flere gange under oprøret og opfordret Assad-styret til at igangsætte demokratiske reformer. I april beklagede det tyrkiske udenrigsministerium tab på både civile og militær hos deres ven og nabo Syrien. I slutningen af juli under ramadanen offentliggjorde det tyrkiske udenrigsministerium dog en pressemeddelelse, hvori de store drabstal og regimets mangel på reformvillighed understregedes. 36 I midten af august stillede den tyrkiske udenrigsminister under et besøg i Damaskus to krav til Bashar al Assad. Han skulle trække sine militære styrker ud af Hama og at han skulle efterleve befolkningens krav om demokratiske reformer. 37 I skrivende stund (slutningen af september) har Tyrkiet givet Assad-regimet det endelige dødsstød. Tyrkiet har selvstændigt taget initiativ til sanktioner imod Assad-regimet. Styret i Ankara vil ramme regimet, ikke befolkningen. Det forsøger det at gøre ved at indføre sanktioner på olie og banker, ligesom EU-landene også gør. Iran giver Judaskysset I maj vedtog EU sanktioner imod højtstående iranske officerer fra revolutionsgarden, fordi de blev sat i ledtog med det syriske regimes overgreb på befolkningen. Blandt andet chefen for sikkerhedstjenesten, som refererer direkte til Irans øverste leder Ayatollah Khamenei. 38 Iranerne er også blevet beskyldt for at hjælpe syrerne med at blokere internettet og komme med strategiske råd til at slå hårdt ned på befolkningen. Men i midten af august vendte iranerne på en tallerken. Irans udenrigsminister opfordrede det syriske regime til at imøde komme demonstranternes legitime krav om reformer. Han sagde til den iranske nyhedsorganisation ISNA News Agency, at alle regeringer skal lytte til deres befolkningers krav. Om det så er Yemen, Syrien eller andre lande. Iran talte dog stadig imod en international intervention. Et politisk vakuum i Syrien vil have uforudsigelige konsekvenser for regionen, advarede ministeren. 39 En tidligere iransk embedsmand forklarer, at Iran er nødt til at støtte reformer for ikke at være imod den arabiske offentlige mening. Det er altså mere for at beholde populariteten blandt de arabiske befolkninger end af humanitær overbevisning, at iranerne har skiftet mening om Syrien. 40 Hamas - en halvlunken fætter Hamas har været kritisk overfor det syriske regimes adfærd lige fra begyndelsen. Gruppen har tætte bånd til Det Muslimske Broderskab, som har været groft undertrykt af det syriske regime. Hamas har forsøgt at undgå en klar stillingtagen ved at melde ud, at de ikke vil blande sig i et andet arabisk lands interne affærer. 41 Tilsyneladende til stor frustration for Bashar Al Assad, som nok havde forventet at få mere igen for sin støtte. Han skulle også have sat Hamas stolen for døren i forhold til at tage stilling. Det siges, at Hamas derfor er ved at rykke deres hovedkvarter fra Damaskus til Qatar. 42

7 Hizbollah den sidste flanke Hizbollah, der ellers har støttet oprørerne i Tunesien, Egypten, Libyen og i Bahrain, har indtil videre fortsat valgt at sætte sin lid til Assad-regimet. Argumentet er, at hvis Syrien falder, vil det være en kæmpe sejr for Israel og USA, som det syriske regime har været en af de mest konsistente og klare kritikere af i regionen. Men Hizbollah har ikke råd til at miste sin folkelige opbakning, så hvis oppositionen i Syrien for alvor får overtaget, så vil Hizbollah højest sandsynligt vende på en tallerken og den sidste helhjertede allierede forsvinde for Assad-regimet. 43 Syriens selvsikre fremfærd og yndefulde magtbalancering i regionen er ved at blive til en usikker vaklen. Stemningen i de arabiske befolkninger har allerede vendt sig imod Syrien. Selvom man har været en klippe i kampen imod Israel og USA, er det ikke gratis at slå sin egen befolkning ihjel. Syrien har mistet den opbakning blandt de arabiske befolkninger, der har gjort regimets balancegang mulig, og det er tilsyneladende et spørgsmål om tid før den sidste ven i nøden trækker sig. Vesten handlingslammet Der dør et menneske nærmest dagligt i Syrien i disse dage. Nogle dage dør mange mennesker. En vestlig invasion, der skal beskytte den syriske befolkning er dog slet ikke inde i overvejelserne hverken i USA, EU eller FN. Hvordan kan det være? Det vil jo ikke tjene formålet, siger forsker og Syrien-ekspert Søren Schmidt. Hvis formålet er en demokratisk proces, vel at mærke, tilføjer han. Der er for mange geostrategiske interesser på spil. Den politiske magtbalance i regionen vil tippe til fordel for Israel, hvis styret i Sy rien væltes. Iran og sikkert også Hizbollah vil derfor formodentligt gå ind og deltage på regimets side. Så vil man have en langt større konflikt at forholde sig til, siger Schmidt. andre diplomatiske handlemuligheder. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Københavns Universitet mener, at Danmark har gjort det rigtige ved at lade sin ambassadør blive i landet. De arabiske medier har skrevet om, at den danske ambassadør, sammen med en række andre ambassadører, har deltaget i en begravelse af en mand, der var blevet torteret ihjel. Det var modstanderne af regimet meget glade for, siger han og tilføjer: De har følt sig meget isolerede. Jakob Skovgaard-Petersen mener, at et større fokus på Syrien fra de internationale mediers side, ville kunne lægge pres på det internationale samfund, heriblandt BRIK-landene, for at samle sig og vedtage sanktioner imod Syrien. USA forbereder sig på, hvad der skal ske, når Assad-regimet falder. Blandt andet hvordan man skal reagere på en borgerkrig mellem de mange etniske grupper i landet. 44 EU bør gøre det samme, ifølge Jakob Skovgaard-Petersen. De bør lægge en plan for økonomisk genoprejsning. Forretningsfolk skal ikke kun se pisk, men også gulerødder, siger han og forklarer, at syriske forretningsfolk skal kunne se lys for enden af tunnelen, hvis de trækker støtten til regimet væk. Derfor er det ikke nok at lave sanktioner, men man skal også vise, at man har en plan for, hvordan landet kan komme på fode igen, siger Jakob Skovgaard. Han tilføjer, at det har man til dels med EU associerings-aftalerne, som han dog mener, godt kunne udbygges. Et splittet internationalt samfund EU, USA og Tyrkiet har vedtaget deres egne sanktioner imod Syrien. De første EU-sanktioner iværksatte rejseforbud imod navngivne personer, som man vidste, havde været med til at undertrykke befolkningen, samt indefrysning af deres aktiver. De seneste EU-sanktioner er gået endnu længere og indeholder et forbud imod investeringer i Syriens oliesektor samt et forbud mod at overføre penge til den syriske centralbank. 45 Barack Obama opfordrede i slutningen af september FN s sikkerhedsråd til at vedtage sanktioner imod Syrien. Sikkerhedsrådet er ikke enigt, så indtil videre er det kun blevet til en udtalelse, der fordømmer det syriske regimes brug af militær imod dets egen befolkning. 46 Brasilien, Rusland, Indien og Kina, de såkaldte BRIK-lande, er imod sanktioner. Ekstern Lektor på RUC og Syrien-ekspert Søren Schmidt siger, at BRIK-landenes problem med at vedtage sanktioner kan være, at sanktioner har det med at have et vist momentum. Han forklarer videre, at hvis man indfører sanktioner, der ikke virker, vil der opstå et enormt pres for, at der følges op med en militær aktion. Vestlige lande har haft en tendens til at ændre geopolitikken gennem moralisering, tilføjer Søren Schmidt. I menneskerettighedernes og demokratiets navn har Vesten i flere tilfælde ændret den geostrategiske magtbalance. I forbin delse med Irak-krigen henviste man til en gammel sikkerhedsrådsresolution, der pålagde Irak at lægge kortene på bordet om sit atomprogram. Den blev brugt som legitimering af en krig, der væltede Saddam Hussein. I Libyen fortolkede den vestlige alliance også deres mandat lidt bredt og endte med at lave regimeforandringer. Man havde fået mandat til at beskytte civilbefolkningen og etablere en flyveforbudszone, men endte med en væltet diktator. BRIK landene synes måske, at Vesten får en lillefinger og tager hele armen, siger Schmidt og tilføjer: Man holder sig ikke snævert til mandatet, men forholder sig også til sit eget kram. Der er dog et af BRIK-landene, Rusland, som også har lidt kram at passe på i Syrien, ifølge forskeren. Rusland har et nært samarbejde med Syrien og har netop fået en flådebase ved Middelhavet. Den ved de ikke, om de får lov til at beholde, hvis Assad falder. Kina og Ruslands veto ved seneste afstemning om sanktioner imod Syrien i FN s sikkerhedsråd bekræfter Schmidts analyse. Ruslands FN s ambassadør giver udtryk for, at sanktioner i sidste ende kan føre til krig. 47 Derudover ville en vestlig invasion kunne styrke det syriske regime i at brande demonstranterne som Vestens forlængede arm i Syrien, tilføjer for skeren. Søren Schmidt tør dog ikke at udelukke en invasion fuldstændigt. Hvis man pludselig har en situation som Hama i 1982, hvor det syriske militær bliver kørt i stilling til en massakre på en hel by, så vil man formodentlig gribe ind. Men det er bedst, hvis det for eksempel er Tyrkiet, der går ind. Dem stoler de omkringliggende lande, med interesser på spil, nok mere på, vurderer Schmidt. En invasion ligger ikke lige for. Der er dog Syriske demonstranter i Storbritannien opfordrer det internationale samfund til indblanding Foto: Tim Simpson, Creative Commons. 7

8 Hvem er oppositionen? Efter invasionen i Libyen meldte de meget presserende spørgsmål sig tidligt: hvem er det vi støtter? Hvad vil oppositionen? I midten af september samlede den syriske opposition sig i Istanbul i Tyrkiet. 140 personer erklærede sig som The Syrian Opposition National Council. Cirka halvdelen af medlemmerne bor stadig i Syrien og ville af sikkerhedsmæssige årsager ikke have offentliggjort deres navne. Oppositionen er meget fragmenteret og tæller kurdere, sekulære og islamister. Rådet understreger overfor det franske nyhedsbureau France 24, at det er åbent for alle demokrater. 48 Professor Jakob Skovgaard-Petersen beskriver oppositionen i Syrien som en modstandsbevægelse, der nu tæller størstedelen af den syriske befolkning. Der er grupper eller enkeltpersoner især blandt alawitter, drusere og de kristne, som forholder sig afventende, fordi konflikten er farlig. Der er dog få personer, heriblandt også sunni-musli mer, som støtter regimet. Det er især syriske forretningsfolk, som lever godt under Assadregimet og ikke ved, hvad de får. Pro-regime demonstranternes slagord, der tidligere lød Vi elsker dig, Assad er dog skiftet til For Syriens skyld. Jakob Skovgaard-Petersen vurderer, at regimet støttes af frygt og ikke af kærlighed. Søren Schmidt tvivler på, at størstedelen af den syriske befolkning støtter modstandsbevægelsen. Mange syrere frygter en borgerkrig mere end Assads styre. Men ingen elsker regimet, tilslutter Schmidt sig analysen. Kommer forår igen efter vinter? Det internationale samfund holder vejret i mens det forsøger at finde ud af, hvordan det samlet skal reagere på det syriske regimes voldelige overgreb imod sin egen befolkning. Hvad vil komme efter Assadregimet? En islamisk regering? En årelang borgerkrig? Mange lande i regionen og mange grupperinger i den syriske befolkning frygter ligeledes alternativet til Bashar al Assads regime. Assad-regimet har trods modstandskamp imod Israel, holdt ro ved grænsen ved Golan-højderne. Et nyt styre i Syrien vil ikke med sikkerhed gøre det samme. Mange af Syriens nabolande frygter også for en borgerkrig i landet. Der er en del befolkningsgrupper, der muligvis ønsker at tage hævn efter mange års undertrykkelse. En borgerkrig i Syrien ville trække konsekvenser dybt ind i den i forvejen ustabile mellemøstlige region. Syrien har en del, som Libyen ikke har. Blandt andet en stor betydning for den geostrategiske balance i regionen, som gør, at flere politiske aktører formodentligt vil modsætte sig en vestlig intervention. I Libyen bad oprørerne om vestlig opbakning og der var tilsyneladende ikke nogen udefrakommende, der havde tænkt sig at gå ind og forsvare Gadaffi. Det er altså ikke kun frygten for en borgerkrig, der får de vestlige lande til at tøve, men en krig, der kan blive regional og dermed have langt større og helt uforudsigelige konsekvenser. BRIK-landene har lært af Libyen og vil ikke give Vesten en lillefinger, som ender med at de vestlige lande tager hele armen og vælter Assad. 49 USA s FN-ambassadør Susan Rice rasede over det kinesiske og russiske veto i sikkerhedsrådet. 50 Det internationale samfund er mere end splittet i reaktionerne på Assad-regimets overgreb på befolkningen. Der sendes stadig dagligt videoer ud på Youtube fra Syrien, der viser mennesker med knyttede hænder, der demonstrerer for demokrati og råber, at Allah er stor. De viser også regeringens kampvogne, der fyrer missiler af. Efteråret har gjort sit indtag i Syrien og landet går på hæld imod vinter. Mon foråret kommer igen? Og kan det hjælpes på vej? noter Fra Arabisk Forår til Syrisk Vinter Forfatter: Cand.scient.pol, Karina Pultz 1 1POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p.3 3 CIA World Fact Book, se: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sy.html 4 Ellegård, Lasse: Syrien: Bashar al Assads korte forår, i Andersen, Lars Erslev, Hajjaj, Helen og Kjersgaard, Clement (red), Arabisk Forår, RÆSONs forlag, 2011, p POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p.3 6 Ellegård, Lasse: Syrien: Bashar al Assads korte forår, p. 7 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p. i 8 Skovgaard-Petersen, Jakob: Syrien i Hvidt, Martin og Sørensen, Ivar Herlev, (red.): Mellemøsthåndbogen, Syddansk Universitetsforlag, 2002, p Skovgaard-Petersen, Jakob: Syrien, p Skovgaard-Petersen, Jakob: Syrien, p. 11 Unfriended. Arab leaders are at last starting to desert the Syrian regime, The Economist, 13. August Se: 12 International Crisis Group, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p Egypt: Revolution and Aftermatch, New York Times, den 26. September 2011, se: 14 Stockmarr, Leila, Assads internationale legitimitet væk: Palæstina en støtte fattigere, Ræson den , Se: 15 RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p. i. 16 Stockmarr, Leila, Assads internationale legitimitet væk: Palæstina en støtte fattigere, Ræson den , Se: 17 RESTARTING ISRAELI-SYRIAN NEGOTIATIONS, Middle East Report N63 10 April 2007, International Crisis Group, p RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, Middle East Report N92 14 December 2009, p Hizbollah: Rebel Without a Cause? ICG Middle East Briefing Paper, 30 July 2003, p SYRIA AFTER LEBANON, LEBANON AFTER SYRIA, Middle East Report N39 12 April 2005, P RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report, No 92, 14 December 2009, p RESHUFFLING THE CARDS? (I): SYRIA S EVOLVING STRATEGY, Middle East Report N92 14 December 2009, p. i 29 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p.1 30 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p.1 31 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VII): THE SYRIAN REGIME S SLOW- MOTION SUICIDE, International Crisis Group, Middle East/North Africa Report N July 2011, p. i. 33 POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p POPULAR PROTEST IN NORTH AFRICA AND THE MIDDLE EAST (VI): THE SYRIAN PEOPLE S SLOW MOTION REVOLUTION, Middle East/North Africa Report N108 6 July 2011, p Se pressemeddelelse fra det tyrkiske udenrigsministerium: 2011_-press-release-regarding-the-recent-developments-in-syria.en.mfa 37 Se pressemeddelelse fra det tyrkiske udenrigsministerium: 38 EU targets Iran for supporting Syrian protest crackdown, The Guardian, 24. Juni 2011, Se: 39 Iran Calls on Syria to Recognize Citizens Demands, New York Times, 27. august 2011, Se: nytimes.com/2011/08/28/world/middleeast/28syria.html 40 Iran Calls on Syria to Recognize Citizens Demands, New York Times, 27. august 2011, Se: nytimes.com/2011/08/28/world/middleeast/28syria.html 41 Stockmarr, Leila: Assads internationale legitimitet er væk, Ræson, Se: assads-internationale-legitimitet-væk-palæstina-en-støtte-fattigere/ 42 Stockmarr, Leila: Assads internationale legitimitet er væk, Ræson, Se: assads-internationale-legitimitet-væk-palæstina-en-støtte-fattigere/ 43 Stockmarr, Leila: Assads internationale legitimitet er væk, Ræson, Se: assads-internationale-legitimitet-væk-palæstina-en-støtte-fattigere/ 44 U.S. Is Quietly Getting Ready for Syria Without Assad, New York Times, 19.september 2011, Se:http:// topics.nytimes.com/top/news/international/countriesandterritories/syria/index.html 45 Statement by High Representative Catherine Ashton on the imposition of additional sanctions against the Syrian regime, European Union, Brussels, 23 September 2011 A 373/11, Se:http://www. consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/foraff/ pdf 46 Syrian minister blames external critics for delays in Assad regime reforms, Washington Post, den 26. September, Se: 47 U.N. Resolution on Syria Blocked by Russia and China, New York Times, 4. Oktober 2011, se: U.N. Resolution on Syria Blocked by Russia and China, New York Times, 4. Oktober 2011, se: 50 U.N. Resolution on Syria Blocked by Russia and China, New York Times, 4. Oktober 2011, se:

9

info info Fra Arabisk Forår til Syrisk Vinter Syriens Interne anliggender Paradoksal pragmatik Et splittet internationalt samfund se mere side 7

info info Fra Arabisk Forår til Syrisk Vinter Syriens Interne anliggender Paradoksal pragmatik Et splittet internationalt samfund se mere side 7 forum for sikkerhedspolitik info s i k k e r h e d s p o l i t i s k o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k info okt 11 Fra Arabisk Forår til Syrisk Vinter Syriens Interne anliggender

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

HADETS DANSKE PROFETER

HADETS DANSKE PROFETER HADETS DANSKE PROFETER I Danmark er der et antal personer, som har gjort det til deres levevej at sprede løgn og had mod NATOS hovedfjende: Rusland. Det kalder man for russofobi. Disse mennesker vil helst

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Ikke-vestlige borgeres baggrunde Næstved Bibliotek og Borgerservice Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Ikke-vestlige borgeres baggrunde Næstved Bibliotek og Borgerservice Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Ikke-vestlige borgeres baggrunde Næstved Bibliotek og Borgerservice Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp DFH Integration hvem er vi Formiddagens program > Flygtninges

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-6 Center for Europa og Nordamerika Den 4. januar 2017 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16.

Læs mere

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den strategiske alliance mellem Iran, Syrien og Hizbollah og dens betydning for

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Mini Model United Nations

Mini Model United Nations Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil,

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0057 Situationen i Syrien

P7_TA-PROV(2012)0057 Situationen i Syrien P7_TA-PROV(2012)0057 Situationen i Syrien Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2012 om situationen i Syrien (2012/2543(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

USA-ENGLAND kontra IRAK

USA-ENGLAND kontra IRAK 1 USA-ENGLAND kontra IRAK Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA-ENGLAND kontra IRAK Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Lad os forestille os, at det eneste motiv bag USA-England-krigen

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Irans rolle overfor shiamuslimske grupper i Mellemøsten

Irans rolle overfor shiamuslimske grupper i Mellemøsten Executive summary Dette brief er en undersøgelse af Irans rolle overfor forskellige shiamuslimske grupper i Mellemøsten. Forskellen og forholdet mellem shia- og sunnimuslimer skitseres. Derefter opridses

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Dagens program > Flygtninges ankomst til Danmark

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

ANALYSE November 2009. Før valget: Iraks mindretal. Helle Lykke Nielsen

ANALYSE November 2009. Før valget: Iraks mindretal. Helle Lykke Nielsen ANALYSE November 2009 Før valget: Iraks mindretal Helle Lykke Nielsen Der skal være parlamentsvalg i Irak i januar 2010. Det er anden gang efter Saddamstyrets fald, og selv om den første valgperiode har

Læs mere

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006 Muhammedkrisen set indefra 1 Arla Foods i Mellemøsten Syrien Arla Foods, Libanon Joint venture salg og distribution Libanon Danya Foods, Saudi-Arabien Total supply chain inkl. lokalproduktion og eksport

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Religiøs forfølgelse

Religiøs forfølgelse Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling) UUI Alm.del Bilag 52 Offentligt Religiøs forfølgelse Bidrag til åben høring i Folketingets Udenrigsudvalg 12.11.14 Religionsfrihed og

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-1249/2016 21.11.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Stedfortræderkrig om Syrien

Stedfortræderkrig om Syrien Stedfortræderkrig om Syrien Af cand.mag. i Historie og Mellemøststudier Robert Petersen Artiklen blev bragt som en blog i fire dele i Damefrokosten 4-7. juli 2012 Den 22. juni 2012 blev et tyrkisk F4 Phantom-fly

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Temamøde. Flygtninge på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv og VirksomhedsnetværkCabi v/frederik Pretzmann Marts 2016

Temamøde. Flygtninge på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv og VirksomhedsnetværkCabi v/frederik Pretzmann Marts 2016 Temamøde Flygtninge på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv og VirksomhedsnetværkCabi v/frederik Pretzmann Marts 2016 Vores vision Ingen, der ønsker at integrere sig i det danske samfund, skal savne hjælp dertil

Læs mere

Maliki: Fra kompromiskandidat til Iraks stærke mand

Maliki: Fra kompromiskandidat til Iraks stærke mand ANALYSE March 2010 BC Maliki: Fra kompromiskandidat til Iraks stærke mand Helle Lykke Nielsen Irak har været igennem noget der ligner en politisk revolution i de år der er gået siden Saddamstyrets fald

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt 1 ISRAEL OG DEN ARABISKE VERDEN ISRAEL DE ARABISKE LANDE Antal stater 1 22 Areal i km 2 21.500 11.000.000 Bruttonationalprodukt/individ (US$) 29.000 8.000

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 11 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: kort orientering om situationen i Kobani i det nordlige Syrien. Der er tale om et åbent samråd. Udenrigsministerens

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier Temaeftermiddag I Viborg kommuner 26. marts 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Side

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Dansk niche i USAs unipolare verden!

Dansk niche i USAs unipolare verden! En artikel fra KRITISK DEBAT Dansk niche i USAs unipolare verden! Skrevet af: Ellen Brun og Jaques Hersh Offentliggjort: 15. december 2014 Under forhandlingerne om finansloven 2015 havde regeringens støttepartier,

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Indvandring og konflikt. Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49

Indvandring og konflikt. Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49 Indvandring og konflikt Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49 Kilder Benny Morris: The Birth of the Palestinian Refugee Problem Revisited Joan Peters: From Time Immemorial. The Origins of

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014.

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2014 (OR. en) 15542/14 COMEP 21 COMAG 104 PESC 1179 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 17. november 2014 Tidl. dok. nr.: 15518/14 COMEP

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets

Læs mere

Så flyver den igen. En kommentar fra Kritisk Debat. Skrevet af: Jan Mølgaard Offentliggjort: 01. september 2014

Så flyver den igen. En kommentar fra Kritisk Debat. Skrevet af: Jan Mølgaard Offentliggjort: 01. september 2014 En kommentar fra Kritisk Debat Så flyver den igen Skrevet af: Jan Mølgaard Offentliggjort: 01. september 2014 Den 26. august vedtog det, der normalt kaldes for et historisk bredt antal af folketingets

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

Debat i Folketinget marts 2004

Debat i Folketinget marts 2004 Debat i Folketinget marts 2004 Folketinget Spm. nr. S 2916 - besvaret 24/03-2004 og debat november 2006 [Fra: Folketingets hjemmeside] Debatten i Folketinget 2004 6) Til statsministeren af: Keld Albrechtsen

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten?

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? ANALYSE March 2011 Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen Hvilken rolle har militæret spillet i de omvæltninger, vi har set i Mellemøsten i de seneste måneder og

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred.

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Medierne skal holde øje med magten. De skal afsløre løgne og ulovligheder de skal være demokratiets vagthunde, de skal

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

NextStop. Rejse program Iran. Iran 18. juli - 8. august 2011

NextStop. Rejse program Iran. Iran 18. juli - 8. august 2011 18. juli - 8. august 2011 Be Khosh Amadid velkommen til! Uanset om du har stor viden om s sociale og politiske forhold eller knap nok ved, hvor landet ligger, er det sikkert, at mødet med vil gøre et enestående

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

ANALYSE Oktober 2008. Libanon. grænsekonflikter peger på langvarig uro Peter Seeberg

ANALYSE Oktober 2008. Libanon. grænsekonflikter peger på langvarig uro Peter Seeberg ANALYSE Oktober 2008 Libanon grænsekonflikter peger på langvarig uro Peter Seeberg Den aktuelle uro i Libanon fører i øjeblikket til et forøget syrisk pres på Libanons politiske ledere. Syrien har en indlysende

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 om Syrien: situationen i visse sårbare samfund (2014/2695(RSP))

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 om Syrien: situationen i visse sårbare samfund (2014/2695(RSP)) P7_TA(2014)0461 Syrien: situationen i visse sårbare samfund Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 om Syrien: situationen i visse sårbare samfund (2014/2695(RSP)) Europa-Parlamentet, der henviser

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Det er præcis den opfattelse, der er sagens kerne og nøglen til forståelse af, hvad konflikten og dannelsen af Syriens venner reelt drejer sig om.

Det er præcis den opfattelse, der er sagens kerne og nøglen til forståelse af, hvad konflikten og dannelsen af Syriens venner reelt drejer sig om. En kommentar fra Kritisk Debat Syriens venner? Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. marts 2012 Den danske regering har med stor opbakning fra Folketinget (minus DF) besluttet, at Danmark skal indgå

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del Bilag 121 Offentligt

Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del Bilag 121 Offentligt Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del Bilag 121 Offentligt Kære Formand for Den Danske Folketing-Udenrigs Udvalg Per Stig Møller, Kære Medlemmer Fra: Therese Isho- Motowa Denmark Rapport om mine observationer

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Ivan L. Larsen bød velkommen på bestyrelsens vegne. Dagsorden 1. Valg af dirigent Ole Hansen valgt 2. Valg af referent Rainer

Læs mere

Danmark alene i verden

Danmark alene i verden Danmark alene i verden Danmark har siden 1949 været allieret med USA, men hvad stiller vi op, hvis USA ikke længere kan leve op til den rolle, som vi forventer af dem og hvad vil der komme i stedet for

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere