INDONESIEN I HISTORIEFAGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDONESIEN I HISTORIEFAGET"

Transkript

1 1

2 INDHOLD INDONESIEN I HISTORIEFAGET 2 KOLONITIDEN OG TILBLIVELSEN AF DET MODERNE INDONESIEN 3 VERDENS STØRSTE ØGRUPPE 3 HOLLANDSK ADSKILLELSESPOLITIK 4 FORESTILLINGER OG ÅNDELIGHED 5 INDONESISK NATIONALISME UDVIKLER SIG 6 ANDEN VERDENSKRIG OG SELVSTÆNDIGHED 7 DEN NYE NATION 8 TIDEN OP TIL PANCASILA-PRINCIPPERNE 9 VEJLEDT DEMOKRATI 10 ETNISKE KINESERE I INDONESIEN 11 FOLKEDRABET I MILITÆRKUPPET I TREDIVTE SEPTEMBER BEVÆGELSEN 13 HISTORIEFORTÆLLINGENS MAGT 15 METODE: FILM OG HISTORIE 16 METODE: KILDEKRITIK 17 KILDEKRITISK ANALYSE AF THE ACT OF KILLING 17 LINKS OG LITTERATUR 19 LITTERATUR INDONESIENS HISTORIE 19 LITTERATUR FORHOLDET MELLEM FILM OG HISTORIE 19 VEJLEDNING TIL UNDERVISEREN 20

3 INDONESIEN I HISTORIEFAGET Joshua Oppenheimers danskproducerede dokumentarfilm, The Act of Killing fra 2012, er en original og nyskabende skildring af erindringerne om folkedrab i Indonesien i fra bødlernes synsvinkel! Skildringen sker både i en traditionel erindringsramme, men også i fiktive udgaver af folkemordet indspillet med morderne i rollerne. I øvrigt med absolut genrefrihed. Filmen kredser om en rædselsvækkende hukommelse måske ikke blot for filmens centrale aktører, men også for et helt samfund. Husker vi massemord som noget utilgiveligt eller som noget nødvendigt for opretholdelsen af de samfund, vi lever i? I vestlig sammenhæng kan man overveje, om det var rimeligt at kaste atombomber over Hiroshima og Nagasaki i Her giver The Act of Killing perspektiv, og man kan måske næsten se filmen som en hvad-nu-hvis-hitler-havde-vundet-parallel. Men The Act of Killing rejser flere spørgsmål. Hvordan kunne folkedrabet finde sted, og hvilken baggrund havde det på kort sigt? Samtidig griber disse spørgsmål fat i historien. Hvordan blev Indonesien uafhængigt, og hvordan blev dette enorme og forskelligartede land overhovedet til? Indonesien er blandt andet kulturelt og etnisk en sammensætning med indre spænding. For at forstå denne indre spænding er det nødvendigt at slå ned i kolonihistorien, og se på ydre begivenheder som for eksempel Anden Verdenskrig. Samtidig er Indonesien et særdeles interessant eksempel på, hvordan nationalisme kan bruges i skabelsen af en ny stat, der gør sig fri af kolonimagter. Indonesiens historie giver desuden et gruopvækkende billede af nationalismens potentielt destruktive kraft. 2

4 KOLONITIDEN OG TILBLIVELSEN AF DET MODERNE INDONESIEN For at forstå, hvordan staten Indonesien blev til, skal vi se på nogle centrale nedslagspunkter: Hvorfor kom Indonesien til at omfatte netop dette geografiske område? Hvordan forsøgte man at samle et så stort område under én stat? Billedkilde: Wikipedia (http://en.wikipedia.org/wiki/indonesia) VERDENS STØRSTE ØGRUPPE Der findes over 250 forskellige sprog i Indonesien, der er verdens største øgruppe med over øer. Området strækker sig 5100 km over tre tidszoner i øst-vest-retning. De største og vigtigste øer er Kalimantan, Sumatra, Papua, Sulawesi og Java desuden er Bali et kendt turistmål, og Molukkerne spillede en vigtig rolle i kolonitiden som krydderiproducerende øer (blandt andet muskat og nelliker stammer fra Molukkerne). Det nuværende indonesiske område var fra gammel tid inddelt i flere kongedømmer og riger, hvor Islam efterhånden fik større og større udbredelse og betydning. Aceh i det nordlige Sumatra blev muslimsk omkring år 1200, mens Java blev det flere hundrede år senere. I 1511 indtog portugiserne Malacca, som senere blev overtaget af hollandsk dominans. Det Hollandsk Ostindiske Kompagni blev grundlagt i 1602, og skabte handels- stationen Batavia (det nuværende Jakarta, Indonesiens hovedstad) i Hollænderne fik 3

5 efterhånden monopol på den eftertragtede krydderihandel i området. Handelskompagniet etablerede sig over tid som centralmagt oven på den eksisterende magtstruktur i området. Det er vigtigt at forstå hollændernes ærinde i området som en forretning selvom den godt nok var båret af militærmagt. Hollænderne var altså i udgangspunktet kommet for at tjene penge. I 1799 overtog den hollandske stat de landområder Ostindisk Kompagni rådede over, men først i begyndelsen af 1900-tallet var næsten hele det nuværende Indonesien under hollandsk kontrol. Det skete i løbet af 1800-tallet med forskellige udvidelser af magt og territorium. Eksempelvis nedkæmpede hollænderne modstanden under Javakrigen , der var brudt ud efter oprør mod hollændernes konfiskering af jord. FAKTA: Handelskompagni. Selskaber, der især i 1600-tallet og 1700-tallet drev handel og søfart med særlige privilegier fra moderlandene. I nogle tilfælde gav hjemlandet handelskompagnierne ret til at have egen hær, til at anlægge handelsstationer og administrere erobrerede områder. Det betød, at handelskompagnierne reelt handlede som stater på nogle områder. Et eksempel på et handelskompagni var Hollandsk Ostindisk Kompagni (Vereenigde Oost-Indische Compagnie). I slutningen af 1800-tallet førte den hollandske regering, i lighed med andre europæiske kolonimagter, en udpræget liberaløkonomisk politik, og man gjorde det lovligt for private at købe jord i Det betød blandt andet en hurtig stigning i plantagedrift. Man mente, at et marked med få hindringer ville udvide økonomien. Det skulle i teorien også være til nytte for de fattige i Hollandsk Ostindien. Det modsatte blev tilfældet, og det var mest tydeligt på de ydre øer det vil sige øerne uden for Java, Madura og Bali. Her sled de importerede arbejdere fra Kina, Indien og senere Java, der blev kaldt kulier, på gummi- og tobaksplantagerne. De blev holdt nede med systematisk piskning, og mange døde under de barske forhold. I Holland var der stigende kritiske røster fra især socialister. Traditionelt eksporterede man sukker, tin, kokos og kaffe, og i de første årtier af 1900-tallet blev også gummi, tobak, te og olie blandt de vigtigste eksportartikler. Her så man også multinationale selskaber som British Billiton Tin Company, det amerikanske Standard Oil og Royal Dutch Shell, der blev etableret som joint venture. Under Første Verdenskrig var Holland neutrale, og investorer tjente godt på at sælge råstoffer til begge sider. De områder, som hollænderne havde erobret, kom senere til at danne grundlaget for opbygningen af nationen, som vi kender den i dag. Det var ikke problemfrit at forene de uendeligt mange forskellige folkefærd, kulturer og religioner. Man kan på mange måder sige, at det eneste, som disse millioner af mennesker havde til fælles, var, at de alle havde været underlagt samme hollandske kolonidominans i generationer. HOLLANDSK ADSKILLELSESPOLITIK Den hollandske indflydelse betød, at der blev bygget og udviklet en del samfundsmæssige institutioner og gjort store tiltag inden for den offentlige sundhed. Men samtidig førte hollænderne også en version af den politik, der senere blev kaldt Apartheid i Sydafrika en politik, der byggede på idéen om, at der kan tegnes et 4

6 hierarki mellem racer, hvilket var en udbredt opfattelse blandt 1800-tallets kolonimagter. Idag er det for de fleste mennesker indlysende, at man ikke uden videre kan rangere nogle folkefærd som højere placerede i et hierarki end andre. I Indonesien gjaldt det, at nogle var, hvad man kunne kalde oprindelige eller indfødte folk, andre var hollændere ankommet fra og med slutningen af 1800-tallet, og andre var efterkommere af de første ansatte ved Ostindisk Kompagni, der havde skabt sig fodfæste og dominans over krydderihandlen med grundlæggelsen af Batavia i De senest ankomne hollændere opfattedes som de reneste, og plantageejere og bureaukrater vandrede omkring i hvidt koloniantræk efter britisk forbillede, og endda nogle gange med tropehjelm. De opfattede sig med tiden mere og mere som en modsætning til efterkommerne af de ansatte ved Ostindisk Kompagni, mens de indfødte blev anset som lavest i hierarkiet. De hvide hollænderes racesyn blev gradvist mere politisk institutionaliseret, og i slutningen af 1930 erne herskede der således en form for nationalsocialisme, født af konservatisme og patriotisme, iblandt dem. Loven var i den periode baseret på disse raceskel, og der eksisterede forskellige love for forskellige racer, mens europæisk lov stod over alle love i kolonierne. Der var forskellige love for indfødte og for eksempelvis kinesere, der betegnedes som udenlandske orientalere. Adskillelsespolitik kunne ses både i form af forskellige togbilletter og toiletter, hvor de indfødte for eksempel ikke kunne få lov til at bruge samme toiletter, som de herskende klasser af hvide hollændere. Udbruddet af Anden Verdenskrig betød, at kontakten mellem hjemlandet og kolonien blev afbrudt. I 1942 overgav hollænderne sig til de japanske styrker, der internerede mange af de tidligere medlemmer af den herskende klasse. Nu måtte man vænne sig til at leve i koncentrationslejr eller til tvangsarbejde ved den burmesiske jernbane. Mange hollændere flygtede til Australien, og de, der blev tilbage, levede nu under truslen fra indonesiske nationalister og tidligere undertrykte af den hollandske dominans. De fleste tilbageværende hollændere blev udvist, da den nye Indonesiske Republik nationaliserede hollandske aktiver i FORESTILLINGER OG ÅNDELIGHED Især blandt de folk, som levede på landet, eksisterede der en blanding af forskellige religioner og forestillinger, hvoraf mange stadig har en betydning i dag. Forestillingen om Messias var udbredt. Flere bevægelser troede på Messias komme og etableringen af et efterfølgende tusindårsrige. For nogle bevægelser var dette koblet sammen med en forestilling om, at Messias skulle bringe tiden tilbage til før kolonialisternes indtog. For eksempel ledte det til oprør i 1904, da man udråbte en rig bonde til Mahdi, den islamiske messias. Andre bevægelser tog forskellige forestillinger fra hinduisme og buddhisme eller naturreligioner, der alle lå tidligere end Islam i en indonesisk sammenhæng. Som i mange andre samfund spillede ceremonier en vigtig rolle i flere af Indonesiens øsamfund, og eksempelvis ceremonielle festmåltider skulle genskabe balance. Praktisering af dødsriter spillede ligeledes en essentiel rolle og havde til formål at vedligeholde et godt forhold til forfædrene, som man mente var i stand til at påvirke ens skæbne. Disse forestillinger og praksisser har stadig stor betydning i nutidens Indonesien, 5

7 ligesom troen på spøgelsers eksistens og forestillingen om, at særlige geografiske steder kan have en vigtig åndelig betydning. INDONESISK NATIONALISME UDVIKLER SIG Fra omkring 1930 erne blev det europæiske uddannelsessystem i større udstrækning åbnet for indonesere, hvilket fik stor betydning for etableringen af den senere nationalistiske bevægelse. Flere af de indonesere, der blev sendt i gymnasier efter europæisk model blev senere blandt grundlæggerne af den indonesiske nationalisme, som blev fundamentet for etableringen det moderne Indonesien. Desuden fik landsdækkende aviser også større betydning i tæt forbindelse med det, der blev Indonesiens officielle sprog i Det er baseret på malajisk, der skrives med latinske bogstaver, og er modersmål for cirka 23 mio. indonesere i dag, hvilket svarer til omkring 11 % af befolkningen. Men allerede fra omkring år 1900 begyndte de første hhv. islamiske, kommunistiske og nationalistiske bevægelser at samle sig, og i 1920 erne var den sidstnævnte mest radikal. Det var også i denne periode, at man begyndte at tale om landet Indonesien og et samlet folk fremfor fx folk fra Sumatra, Java eller Bali. I 1920 erne opstod uroligheder, oprør og resulterende massearrestationer fra de hollandske myndigheder. Forskellige bevægelser af islamisk, kommunistisk og nationalistisk tilsnit, samt blandinger af disse, tog del i de mange oprør og optøjer. De var splittede, hvilket var medvirkende til at kolonimagten havde held til at fortsætte sit styre. Her blev Sukarno, der senere blev den første præsident for det moderne, selvstændige Indonesien, en vigtig figur. Han forsøgte at sammentænke de temmeligt modsætningsfulde strømninger i de mange forskellige folkelige bevægelser. På papiret kunne det se svært ud at kombinere både Islam (og alle de mange andre religioner), marxismen og nationalismen. Men Sukarno lod sig inspirere af teosofi, og mente derfor blandt andet, at Østens spirituelle viden kunne overgå Vestens teknologi, hvilket særligt appellerede til nationalisterne. Samtidig sagde Sukarno, at muslimer ikke måtte glemme, at kapitalister både var Islams og marxismens fjende. Han forsøgte også at vende modsætningerne mellem marxister og hhv. nationalister og religiøse til, hvad han kaldte kammeratskab. Sukarno lagde stor vægt på vigtigheden af uddannelse, og gennem 1930 erne etablerede man flere og flere nationalistisk-inspirerede skoler. Nationalisterne havde et ambivalent forhold til hollænderne, som på den ene side var undertrykkere, men på den anden side også en kilde til viden og lærdom. Idéen om nationalisme, der skulle lede til et selvstændigt Indonesien, krævede en ny og anden historieskrivning end den eksisterende. Nationalisterne ville forkaste den hidtidige version af historien, der var historien om Holland eller Hollandsk Ostindien. Nu skulle folk høre historien om Indonesien, og fokus lå på helte, der havde kæmpet mod hollænderne. For eksempel blev disse helte malet flere steder i 1:1, der blev skrevet sange om dem og de blev en del af pensum i mange skoler. Alt sammen for at sprede idéen om nationalisme og et stærkt, selvstændigt Indonesien. 6

8 Som følge af sin popularitet, blev Sukarno sammen med mange andre politiske ledere i Indonesien i 1930 erne sendt i eksil af hollænderne for at forhindre spredningen af antikolonialistiske politiske budskaber. I kolonitiden frygtede mange hollænderne, men der var ikke nogen samlet modstand mod dem. Aristokrater var for eksempel interesserede i at samarbejde med hollænderne for at sikre deres plads i samfundet under kolonimagten. Den nationalistiske bevægelse blev organiseret og holdt i gang af relativt få mennesker, og der skulle udefrakommende til for at drive hollænderne på flugt. Her blev det japanerne, der i forbindelse med Anden Verdenskrig blev befriere, men ville japanerne slippe taget i området? ANDEN VERDENSKRIG OG SELVSTÆNDIGHED Sukarno og andre nationalister blev befriet i 1942 af Japan, der var trådt ind i Anden Verdenskrig med bombningen af Pearl Harbor i Japan havde påbegyndt sin ekspansion i årene op til krigen, og havde sin største territoriale udbredelse netop i Der var tale om en interessesfære omfattende Korea, nuværende Thailand, Vietnam, Myanmar (Burma), Filippinerne, Indonesien og dele af Kina. Japanerne havde samarbejdet med flere tilhængere af den nationalistiske bevægelse op til krigen, da de havde en fælles fjende i form af hollænderne. Den japanske overtagelse blev derfor modtaget med en stor optimisme, der hurtigt blev afløst af det modsatte, da det stod klart, at japanerne i højere grad var kommet som erobrere end som befriere. Livet under japanernes magt var hårdt, og mange indonesere blev indkaldt til at arbejde som eksempelvis glædespiger for den japanske hær eller som jernbanearbejdere. Desuden var der udbredt sult som følge af problemer med distributionen af ris. Mange blev udsat for fornedrende og voldelig behandling ved kontakt med den kejserlige japanske hær. Japan havde dog ikke mulighed for kun at anvende tvang, men havde held med at mobilisere forskellige bevægelser i krigsindsatsen blandt nationalister og islamiske organisationer. Det ville kræve for store styrker for japanerne at klare det hele selv. Nationalisterne fik indflydelse så længe, at den nationale dagsorden kunne kanaliseres ind i krigsindsatsen, mens islamiske organisationer kæmpede mod Vesten og derfor var tolereret af Japan. Japanerne måtte imidlertid overgive sig, da amerikanerne kastede atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Det tog hollænderne fire år at overgive suveræniteten til Indonesien i 1949 efter, at man havde udråbt sin selvstændighed i forbindelse med afslutningen på Anden Verdenskrig. I forvirringen i 1945 blev det briterne, der gik i land på Java. Indonesere kæmpede for selvstændighed, hvilket betød, at hollænderne også landsatte tropper, der indtog større byer på Java og Sumatra. I denne proces blev billedet af den indonesiske revolutionshelt født, som en blanding mellem en kuli, cowboy og samurai med bandana, kulibukser, pistol og knive eller samuraisværd i bæltet. Dødstallene under revolutionskrigen varierer meget. Mellem og indonesere døde i kamp for 7

9 den nyudråbte indonesiske republik, mens flere millioner civile af forskellig oprindelse blev drevet på flugt. Blandt de, der kæmpede for republikken, fandt man både venstreorienterede og konservative. Men mange steder så man også, at kampen for revolutionen og republikken blev brugt som en undskyldning for lovovertrædelser. Nogle steder blev aristokrater overfaldet og dræbt, mens andre selvudråbte revolutionære i realiteten var småkriminelle røvere og pengeafpressere. I 1948 udfordrede kommunisterne nationalisterne, hvilket mundede ud i flere kampe og sammenstød mellem medlemmer fra hver af grupperne. Men nationalisterne var stærkest og vandt slagene, og det var med til at overbevise amerikanerne om, at revolutionen i Indonesien ikke var kommunistisk. Det var vigtigt, da den kolde krig udviklede sig efter Truman-doktrinen i Samme år havde Indien fået sin uafhængighed fra Storbritannien, og den australske udenrigsminister kæmpede blandt andet for Indonesiens selvstændighed i FN-regi. Samtidig fortsatte uafhængighedskrigen mod hollænderne, blandt andet som guerillakrig. Det endte med, at Indonesien vandt sin uafhængighed i 1949 efter en kombination af diplomati og væbnet kamp. Sukarno vendte tilbage til Jakarta (det tidligere Batavia) i triumf, men stod i realiteten over for et splittet land, hvor det var svært at skabe en national fortælling om et samlet folk, der i fællesskab havde besejret hollænderne. Realiteten var meget mere mudret, og der eksisterede fortsat store modsætninger mellem for eksempel nationalistiske, kommunistiske og religiøse grupperinger, samt mellem de forskellige sociale klasser. DEN NYE NATION 1950 erne var afgørende for, hvordan den nye nation blev formet. Her stod de nye ledere over for massive udfordringer i forhold til at skabe sammenhæng i det forskelligartede område, der var mere eller mindre tilfældigt samlet af hollænderne i tiden frem til omkring Sukarno var en nøgleskikkelse. Han fremstod som en begavet, inspirerende og karismatisk taler, der blandt andet trak på sit blandede ophav i Java og Bali. På den måde kunne han selv træde frem som et symbol på samling, og ikke bare som en ekspanderende javaneser. Sukarno turnerede landet tyndt i denne tid og holdt medrivende taler, alt imens hans popularitet ikke bare steg på et nationalt plan, men også internationalt. Revolutionen skrællede to klasser væk øverst i det tidligere kolonisamfund: europæere og deres samarbejdspartnere i aristokratiet. Den nye herskende klasse blev i stedet erstattet af indonesiske nationalister, der var uddannede efter europæisk tradition. Mange var lærere eller journalister og havde ikke været en del af det gamle magtapparat. Den nye stats vigtige symboler, nationalsangen og det røde og hvide flag, var allerede på plads og nationaldagen den 17. august (Indonesiens uafhængighedsdag) blev sammen med andre nye mærkedage fejret. 8

10 TIDEN OP TIL 1957 PANCASILA-PRINCIPPERNE Under revolutionen havde Sukarnos folk i 1945 skrevet fundamentet for den nye nation. De fem moralske principper, Pancasila (pañca = fem, sīla = principper), skulle danne grundlaget for nationen. De fem principper bestod i: troen på én gud, konsensusdemokrati, humanitet, social retfærdighed og national enhed. Den paramilitære organisation Pancasila Youth, som indgår i The Act of Killing, er opkaldt efter disse principper. Den nye republiks første år var præget af ønsket om og kampen for samling. Ikke alle provinser var underlagt nationalisternes styre, og der var stadig mindre stater med hollandsk støtte og bestræbelser på at skabe islamiske stater. 1. Troen på én gud: Dette princip blev formuleret som et alternativ til at skabe en stat med majoritetens religion, Islam, som fundament. Her ønskede man at undgå at udelukke medlemmer af andre religioner fra at få statsborgerskab. Dog havde naturreligioner stadig svært ved at vinde accept, og især buddhister og hinduister måtte kæmpe for det. 2. Konsensusdemokrati: Under revolutionen var nationalisterne enige om, at de kæmpede for frihed, og nogle mente også, at det indebar demokrati. Sukarnos første oplæg var imidlertid at indføre et et-partisystem eller et demokrati med lederskab, som han også kaldte det. Han ville skabe et alternativ til det vestlige demokrati. Men i løbet af 1950 erne støttede de fleste ønsket om demokrati efter et vestligt forbillede med et flerpartisystem. Under alle omstændigheder fik Indonesien ikke sit første valg før Her var de vigtigste partier nationalistpartiet PNI, de to muslimske partier Masyumi og NU, samt kommunistpartiet PKI, med henholdsvist 22, 20, 18 og 16 procent stemmer i nævnte rækkefølge. Alle partierne inkorporerede socialisme på den ene eller anden måde, men var uenige om udformningen. Foruden partierne var der mange andre politiske grupperinger, der konkurrerede om at få medlemmer. Ofte var motivationen for at vælge den ene eller den anden gruppering ikke grundet ens politiske overbevisning: Folk fik jobs, ris, kaffe, cigaretter eller andre gaver som tak, og dermed var støtten i mange tilfælde købt og betalt. Samtidig var loyalitet over for en gruppe for mange vigtigere end deres politiske overbevisning. I denne periode så man desuden en massiv overbeskæftigelse inden for bureaukratiet. Forskellige embeder 9

11 blev ofte brugt som tak til deltagere i revolutionen, hvilket betød nogle temmeligt uorganiserede myndigheder. Sukarno var præsident fra , men mistede direkte magt i perioden som følge af demokratiske tiltag. Dog var han fortsat af afgørende betydning som inspirator og som det karismatiske symbol på revolutionen. 3. Humanitet: Det blev også kaldt internationalisme eller humanisme. Det internationale aspekt hang nøje sammen med den kolde krig, hvor store dele af verden var inddelt i amerikansk eller sovjetisk interessesfære. Sukarno var aktiv i forhold det, der kom til at hedde den tredje verden, hvilket i denne periode betød de alliancefri stater, der hverken ønskede at støtte USA eller Sovjetunionen. I 1950 talte Sukarno blandt andet om frygten for ideologierne med slet skjult hentydning til hhv. det liberale demokrati med markedsøkonomien og kommunismen. Begge stod altså tilsyneladende i modsætning til uafhængighed. Internationale forbindelser bød på alt fra nyt tøj og anderledes møbler til et af tidens vigtigste symboler på det moderne; radioen. Samtidig var kontakten med vestlig kultur også en udfordring af traditionelle livsformer, og det blev et gennemgående tema at finde et alternativ til det, der sås som dekadent, vestlig livsførelse. Det kunne for eksempel være at få børn uden for ægteskabet. Samtidig havde nogle skepsis over for Hollywoodfilm, der viste Vestens moralske forfald. 4. Social retfærdighed: Under dette punkt var sigtet at øge velstanden hos befolkningen. Med Sukarnos slagord skulle Indonesien ikke længere være en nation af kulier og ingen kuli blandt nationer. Indoneserne skulle altså være rigere og samtidig nyde større anseelse blandt andre lande. Der var dog store problemer med korruption og uroligheder særligt i forbindelse med de tidligere nævnte sammenstød mellem de mange forskellige grupperinger i landet. Flere politiske grupper var i lige så høj grad kriminelle bander, der levede af for eksempel røverier. Den udbredte uro og tilfældige vold skabte et særligt bånd mellem folket og hæren, der således fik en altafgørende beskytterrolle og vandt befolkningens tillid. 5. National enhed: For enhver gruppe gælder det ofte, at hvis man i gruppen kan blive enig om, hvem fjenden er, har man en god chance for at stå sammen. Det samme gælder for en hel nation, og her havde Sukarno og Indonesien i 1950 erne Ny Guinea (nu Papua), som hollænderne havde beholdt. Her kunne man bruge kampen for at få kontrol over området som et bevis på fortsat kamp mod hollandsk imperialisme, og som en samlende faktor. National enhed var fortsat en stor udfordring, og som eksempel kan det kristne, og prohollandske Ambon nævnes. Her var der modstandskamp, og man ønskede ikke at blive en del af den nye indonesiske republik. Modstanden blev dog hurtigt nedkæmpet. Formålet med principperne var at legitimere den nye stat og give den et fundament. Samtidig kunne disse idéer bruges til at samle støtte om et styre, der blev mere og mere undertrykkende. VEJLEDT DEMOKRATI I 1957 var der et attentat mod Sukarno, som han overlevede. Hans overlevelse blev taget som et tegn på den magiske beskyttelse, som mange mente, at han besad. Efter attentatet spredte et stort oprør sig fra Sumatra, 10

12 og det blev senere bekræftet, at det var støttet af den amerikanske efterretningstjeneste, CIA. Amerikanerne var bekymrede over Indonesien som alliancefri stat, og så hellere et amerikansk støttet militærdiktatur, som var modellen i andre lande i den tredje verden. Styret i Jakarta var truet, og svaret fra Sukarno var en nær alliance med dele af hæren. Han gjorde op med demokrati efter vestlig model, og introducerede nu begrebet vejledt demokrati. To år efter havde han reelt tiltaget sig al magt. Det vejledte demokrati var knap så demokratisk! Hæren blev nu den vigtigste institution for national samling og enhed, og denne position har den fortsat i dag. Det har nok været svært at forudsige, men da Sukarno annoncerede vejledt demokrati som den nye styreform, blev en lavine sat i gang, der udløste den største katastrofe i indonesisk historie. Det endte med først hans egen regerings fald, derpå op til én million døde og til sidst et centraliseret militærdiktatur, der varede indtil slutningen af 1900-tallet. ETNISKE KINESERE I INDONESIEN Mange etniske kinesere var kommet til det nuværende Indonesien under kolonitiden som kulier (se faktaboks ovenfor) i for eksempel kaffe- og sukkerproduktionen, men også som forretningsdrivende og skatteopkrævere for hollænderne. Andre indvandrede senere og kom til at dominere pengeudlån. De profiterede af hård beskatning fra hollænderne, der skabte et akut behov for kontanter på grund af dårlig indtjening i landbruget. Denne form for forretning var upopulær, hvilket tydeligt afspejledes i, at långiverne blev kaldt for jordens igler! Desuden og måske derfor så man ved urolighederne i begyndelsen af 1900-tallet også anti-kinesiske optøjer på Java, hvilket er set igen senere ved andre lejligheder i Indonesien. Opgave: Hvilken betydning fik det Hollandsk Ostindiske kompagni for området omkring Batavia? Hvilke forestillinger eksisterede i Indonesien i forhold til det åndelige? Beskriv udviklingen i den nationalistiske bevægelse og Sukarnos idéer inden selvstændigheden. Hvorfor lykkedes det ikke Indonesien at få selvstændighed inden afslutningen på Anden Verdenskrig? Hvordan fik Indonesien sin uafhængighed? Hvordan forsøgte man at skabe samling om den nye nation? Diskutér: Hvorfor er historieskrivning en vigtig del af fundamentet for en (ny) nation? Hvad gik Pancasila-principperne ud på? Hvilke problemer så man i relation til Pancasila-principperne? Hvad var formålet med Pancasila-principperne? Hvordan var etniske kinesere anset på Java? 11

13 FOLKEDRABET I Afsnittet er skrevet af historiker John Roosa og instruktør Joshua Oppenheimer. Afsnittets introducerende del og afslutning er skrevet af Joshua Oppenheimer, mens tekstens hoveddel består af John Roosas observationer af folkedrabet i , deres eftervirkninger og konsekvenser. Elevopgaver af Mikkel Randløv, historielærer på Nørre Gymnasium. MILITÆRKUPPET I 1965 I 1965 blev den indonesiske regering væltet af militæret. Indonesiens første præsident Sukarno, der var grundlægger af den alliancefrie bevægelse og leder af den nationale revolution mod hollandsk kolonisering, blev afsat og erstattet af den højreorienterede general Suharto. Det Indonesiske Kommunistparti (PKI), som havde støttet kampen mod den hollandske kolonisering og præsident Sukarno (der ikke var kommunist), blev omgående bandlyst. Umiddelbart før kuppet var PKI det største kommunistparti i verden i et ikke-kommunistisk land. Partiet var officielt forpligtet til at vinde magten ved valg, og deres underafdelinger omfattede alle Indonesiens fagforeninger og andelsbevægelser for bønder uden jord. Deres primære valgkampagne omfattede jordreformer og nationalisering af udenlandsk ejet minebrug, olie- og plantageindustri. På den måde forsøgte de at mobilisere Indonesiens vidtstrakte, naturlige ressourcer. Det skulle være til fordel for den indonesiske befolkning, som på alle måder var fattig efter tre hundrede års kolonialistisk udnyttelse. Efter militærkuppet i 1965 kunne alle blive beskyldt for at være kommunister, hvis de modsatte sig det nye, militære diktatur. Dette gjaldt fagforeningsmedlemmer, jordløse bønder, intellektuelle, etniske kinesere og alle andre, der kæmpede for en omfordeling af værdierne i koloniseringens efterspil. På under et år, og direkte hjulpet af vestlige regeringer, blev over en million af disse såkaldte kommunister myrdet. I Amerika blev folkedrabet omtalt som en stor sejr over kommunismen og blev i det store hele fejret som godt nyt. TIME Magazine rapporterede om De bedste nyheder for Vesten i Asien i mange år, mens The New York Times bragte overskriften Et glimt af lys i Asien og roste Washington for at skjule dets medvirken i drabene. 12

14 De etniske kinesere, der var kommet til Indonesien i det 18. og 19. århundrede blev gjort til syndebukke ansporet af den amerikanske efterretningstjeneste, der forsøgte at skabe splid mellem det nye indonesiske regime og folkerepublikken Kina. Nedslagtningen af PKIs medlemmer på landsbyniveau og folk tilknyttet fagforeningerne og andelsforeningerne var også tilskyndet af USA, der var bekymret for at det nye indonesiske regime på et tidspunkt ville imødekomme PKIs mange støtter blandt befolkningen, hvis ikke de gennemførte deres svedne jord -plan. I mange af Indonesiens regioner rekrutterede militæret civile til at udføre drabene. De civile blev organiseret i paramilitære grupper, fik basistræning og betydelig militær opbakning. I Nordsumatra og andre steder blev de overvejende rekrutteret fra grupper af gangstere. Lige siden folkedrabet har den indonesiske regering fejret udryddelsen af kommunisterne som en patriotisk kamp. De har hyldet gangsterne og de paramilitære som helte og belønnet dem med magt og privilegier. Disse mænd og deres proteger har fået magtfulde stillinger og har forfulgt deres modstandere lige siden. Folkemordet i begyndte med drabet på seks generaler natten til den første oktober Opgave: Beskriv PKI. Hvem blev mål for folkemordet under Suharto? Hvordan reagerede vestlige medier ifølge teksten? Undersøg: Hvad er en paramilitær gruppe? Diskutér: Hvorfor fejrer man udryddelsen af kommunisterne? Af Joshua Oppenheimer TREDIVTE SEPTEMBER BEVÆGELSEN 1. oktober 1965: Tredivte September Bevægelsen (Gerakan 30. september, eller G30S), en sammenslutning af yngre, oprørske indonesiske officerer fra de væbnede styrker, nedslagtede seks generaler fra den indonesiske hær i et misforstået kup og dumpede deres lig i en brønd syd for Jakarta. På samme tid overtog bevægelsens tropper den nationale radio og erklærede deres beskyttelse af præsident Sukarno mod den junta af højreorienterede generaler, der var i færd med at planlægge en magtovertagelse. Bevægelsen blev overmandet, før indoneserne vidste, at den eksisterede. Den højst rangerende hærfører major-general Suharto iværksatte et hurtigt modangreb og drev bevægelsens tropper ud af Jakarta på én enkelt dag. Suharto anklagede det indonesiske kommunistparti (PKI) for at stå bag bevægelsen, og han tog initiativ til en udryddelse af personer med forbindelse til partiet. Suhartos militær indfangede over halvanden million mennesker og anklagede dem alle for at have været involveret i bevægelsen. I et af de værste blodbade i det tyvende århundrede, blev flere hundredetusinde mennesker nedslagtet af militæret og af lokale militser. De fleste i det centrale og østlige Java, Bali og Nordsumatra fra slutningen af 1965 til midt i I en tilstand af national krise tilranede Suharto sig gradvist Sukarnos autoritet og indsatte sig selv som de facto præsident i 13

15 marts Nu med magt til at afskedige og udnævne ministre. Folkedrabet var ude af proportioner i forhold til dets påståede formål. Bevægelsen var en lille, konspiratorisk aktion organiseret af en håndfuld personer. Alt i alt slog den 12 mennesker ihjel. Suharto overdrev dens omfang, så det mere lignede en landsdækkende, massemyrdende konspiration. Alle de mange millioner mennesker, der blev forbundet med PKI selv de analfabetiske bønder i fjerne byer blev udstillet som mordere med ét fælles ansvar for bevægelsens handlinger. Helt frem til slutningen af Suharto-regimet i 1998, reagerede den indonesiske regering og de officielle militærpersoner på et hvilket som helst tegn på uenigheder eller uroligheder ved at pege på PKI-genfærdet. Den centrale reference i regimets argumentation var den latente trussel fra kommunismen. Den uafsluttede udryddelse af PKI udgjorde, på en meget virkelig måde, Suharto regimets eksistensberettigelse. Den oprindelige vedtægt, som regimet styrede Indonesien med i over 30 år, var Sukarnos s presidential order of 3rd october 1965, der gav Suharto myndighed til at genopbygge ordenen. Det var en nødvedtægt. Men for Suharto sluttede nødsituationen aldrig. Efter at have besejret bevægelsen, udnævnte Suharto sig selv til nationens frelser i et forsøg på at konstruere en legitimerende ideologi for sit diktatur. Hans regime brugte alle propagandaens metoder til at fastholde begivenheden i befolkningens bevidsthed: bøger, monumenter, gadenavne, film, museer, mindestatuer og nationale helligdage. Suhartos regime retfærdiggjorde sin eksistens ved at placere bevægelsen i midten af dens historiske fortælling og ved at afbilde PKI som ubeskriveligt ond. Under Suharto blev anti-kommunismen statsreligion fuldendt med hellige steder, ritualer og datoer. Det er bemærkelsesværdigt, at de omfattende anti-pki voldeligheder er blevet så slemt misforstået. Det faktum, at både militæret og civile udførte drabene, har uden tvivl været med til at sløre spørgsmålet om ansvar. Den begrænsede information, der findes, viser alligevel tydeligt, at militæret bærer den største del af ansvaret. Drabene var et resultat af organiseret, planlagt brutalitet mere end spontant opståede voldshandlinger. Suhartos klike af officerer opdigtede falske historier og kontrollerede pressen i stor nok grad til at kunne bilde de civile borgere ind, at PKI var på krigsstien. Havde militæret ikke bevidst provokeret på denne måde, havde befolkningen aldrig set PKI som en trussel, eftersom partiet havde været passivt i eftervirkningerne af bevægelsen. (Fra oktober 1965 og fremad arbejdede militæret hårdt på at piske en fjendtlig stemning op omkring PKI. Den amerikanske regering opildnede det indonesiske militær til at forfølge, rangere og kartotekføre kommunister.) Militæret ansporede militserne til at tage affære, garanterede dem straffrihed, og arrangerede logistisk assistance. I modsætning til den historie, der oftest er blevet fortalt i Indonesien, så var der stort set ingen spontane voldshandlinger udført af landsbyboere. Suhartos hær arrangerede hellere mystiske forsvindinger end offentlige henrettelser. Hæren og dets militser udførte helst deres omfattende folkedrab i hemmelighed. De hentede fanger i fængsler om natten, fragtede dem til øde områder, henrettede dem og begravede ligene i umærkede massegrave eller smed dem i floderne. Tragedien i den moderne indonesiske historie ligger ikke kun i militærets organiserede massehenrettelser i 14

16 , men også i den magt, drabsmændene fik personer, der anså mord og psykologisk krigsførelse for legitime og normale måder at regere på. Et regime, der legitimerede sig selv ved at pege på massegraven ved brønden, hvor de seks generaler blev slået ihjel og sværge aldrig igen, samtidigt med at det efterlod utallige andre massegrave fra den ene ende af landet til den anden, fra Aceh på vestkysten til Papua på østkysten. Besættelsen af Øst Timor fra 1975 til 1999 var på tilsvarende måde skyld i ti hvis ikke hundrede tusinde dræbte. Mange af dem blev anonymt begravet. Hver eneste massegrav i øgruppen markerer et egenmægtigt, utilstået og hemmelighedsfuldt misbrug af statsmagt. Besættelsen af en relativt lille begivenhed (bevægelsen) og udviskningen af et stykke verdenshistorie (massehenrettelserne i ) har fjernet enhver form for empati for ofrene og de efterladte. Der blev rejst et monument ved siden af den brønd, som bevægelsens tropper dumpede ligene af de seks generaler i den 1. oktober Men der findes ikke noget monument ved den massegrav, der markerer ligene af de hundrede tusinde mennesker, der mistede livet ved Folkemordet. Opgave: Hvordan kom Suharto til magten? Hvorfor igangsatte Suharto myrderierne? Hvordan brugte Suharto-regimet folkemordet efter, at det var udført? Hvordan foregik folkemordet? Hvorfor eksisterer der ingen monumenter af ofrene? Af John Roosa HISTORIEFORTÆLLINGENS MAGT Man har fokuseret på, hvem der dræbte generalerne den 30. september 1965 uden at bekymre sig om drabene på over en million påståede kommunister i de måneder, der fulgte. Suhartos regime fremstillede endeløse mængder af propaganda, og selv i dag er en stor del af diskussionen om folkemordet blevet fortrængt. Og dette gælder selv i engelsksprogede kilder. For mig er det grotesk at deltage i debatten om hvem der dræbte generalerne og derfor er den debat ikke med i The Act of Killing. Folkemordet i Rwanda blev udløst, da Rwandas præsident Juvénal Habyariamana (en Hutu) omkom, da hans fly blev skudt ned under indflyvning til Kigali. At diskutere hvem der skød flyet ned (var det Tutsi-ekstremister der provokerede? Eller Hutu-ekstremister?) ville virke skrupelløst og urimeligt set i lyset af drabene på mere end moderate Tutsier og Hutuer. På samme måde er det irrelevant at vide, hvem der startede Reichstag-branden for at forstå Holocaust. Om de misfornøjede officerer, der stod bag drabene på de seks generaler, havde opbakning fra toppen af PKI eller ej, er komplet underordnet. Som John Roosa beskriver i det ovenstående, afleder det opmærksomheden fra et folkemord af verdenshistorisk vigtighed. Tænk, hvis man i Rwanda kun fokuserede på spørgsmålet om hvem der skød præsidentens fly ned, når man taler om, hvad der skete i Det ville kun være muligt, hvis drabsmændene stadig sad ved magten. Af Joshua Oppenheimer 15

17 Opgave: Undersøg: 1. Hvad var folkemordet i Rwanda i 1994? 2. Hvad var rigsdagsbranden i Tyskland i 1933? Forklar, hvordan Joshua Oppenheimer ser de to begivenheder som paralleller til folkemordet i Indonesien Hvorfor mener Joshua Oppenheimer, at det er grotesk at diskutere hvem, der dræbte de seks generaler? Overvej: Hvorfor har Joshua Oppenheimer kaldt det sidste kapitel Historiefortællingens magt? METODE: FILM OG HISTORIE Når vi arbejder med film i historiefaget, skal vi som med alt andet overveje, hvordan materialet anvendes. Kan vi bruge en film som en slags levende historiegrundbog, hvor vi mere eller mindre ukritisk lader os oplyse, fordi vi har tillid til den historiske fremstilling? Eller skal vi opfatte filmen som en historisk kilde, der bør underkastes traditionel kildekritik? Hvis vi anvender en film som kilde, vil vi ofte anvende den som levn. Vi interesserer os for, hvad filmen siger om sin egen samtid. For eksempel kan man undersøge, hvilke fremherskende værdier, vi ser i Ridley Scotts Kingdom of Heaven fra 2005, set i lyset af terrorangrebene i New York City og Washington D.C. i Filmen skildrer tiden op til og under Det tredje korstog i slutningen af 1100-tallet, men vi er interesserede i, hvilke værdier, der ligger i filmen i tiden omkring dens udgivelse. Her kan vi for eksempel undersøge, hvordan sympatien er fordelt i filmen: Hvem er gode og hvem er onde? Og er det fremstillet sort/hvidt, så de gode er fejlfri, mens de onde nærmest er mørkets tjenere? Hvordan er magtfordelingen, og hvordan fremstilles de magtfulde? Desuden vil vi være særdeles interesserede i at fastslå afsender/modtager-forholdet, hvilket kan være svært, når man har med film at gøre. Film er dyre at producere, og filmens værdier, virkemidler og indhold påvirkes i flere led i produktionsprocessen. For nogle film kan vi sige, at instruktøren er den vigtigste at nævne som afsender, mens andre måske især er formet af især produktionsmiljøet og salgshensyn. For eksempel er det vel ikke urimeligt at hævde, at man har særlige hensyn at tage i forhold til en Hollywood-blockbuster? Her er modtagergruppen stor, og det er nødvendigt at diskutere hvem filmen ønsker at nå. 16

18 Opgave: Diskutér ved hver af genrerne længere nede på siden følgende spørgsmål: Kan vi typisk stole på fremstillingen og dermed anvende dem som en historiegrundbog i levende billeder? Hvad skaber troværdighed/utroværdighed? Kan vi anvende filmen som en historisk kilde? Giv (eventuelt tænkte) eksempler på, hvad en film kan bruges til som kilde. Eksempler på filmgenrer, der kan have interesse for historiefaget: Autentiske optagelser. Først fra ca erne, fx Zapruder-filmen, hvor John F. Kennedy bliver skudt, historiske taler mv. Biografiske film (biopics), fx Elizabeth (1998) Historisk (melo-)drama, fx Gone with the Wind (1939) Periodefilm/kostumefilm, fx Master and Commander (2003) Historisk dokumentar: Autoritativ/forklarende/dybdeborende dokumentar. Ofte fremtrædende virkemidler som f.eks. underlægningsmusik, suggestive sammenstillinger via klipning, Tendens: Flere rekonstruktioner/mere dramatisering. Oftere en markeret dramaturgi med gode vs. onde personer, fokus på konflikt, tilbageholdelse af viden mv. for at skabe fremdrift. Dokudrama: Baseret på historisk stof med fiktionens dramaturgi, dvs. blanding af fakta og fiktion, typisk aktuelle emner (sensationsstof), fx The Rise and Fall of Oliver North (1989) og Oliver Stones JFK (1991) Beredskabsfilm: Fx Charles Chaplins The Great Dictator (1940), Why we fight ( ) af Frank Capra og Commando Duck (1944) af Jack King. Propagandafilm METODE: KILDEKRITIK KILDEKRITISK ANALYSE AF THE ACT OF KILLING Et centralt aspekt af historiefaget er den kildekritiske analyse af de tekster, man arbejder med. Til analyse af kildetekster vil man oftest arbejde ud fra spørgsmål som de følgende: 17

19 Hvad er det for en kildetype (fx lovtekst, brev, tale, historieskrivning, interview, film)? Hvem er kildens afsender? Hvornår er kilden produceret (er den produceret samtidig med de beskrevne begivenheder)? Er det en første- eller andenhåndsberetning? (dvs. har forfatteren selv overværet det, som han beskriver, eller har han det på anden hånd)? Hvem er modtageren? Hvad står der i kilden? Opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige (vær loyal). Hvad er forfatterens mål med kilden? Hvad er kildens synsvinkel eller tendens? (Vær kritisk) Hvilke historiske begivenheder (hvis kilden anvendes som beretning) eller tilstande (hvis kilden anvendes som levn) kan kilden belyse? Og hvad fortæller kilden om det emne, der arbejdes med? Opgave: Underkast The Act of Killing traditionel kildekritik. Hvad kan filmen sige noget om? Det er vigtigt at overveje, om filmen siger noget om folkemordene i Indonesien eller om den siger noget om instruktørens/producenternes syn på folkemordene i Indonesien? Overvej hvor filmens sympati ligger: Hvem er de gode, og hvem er de onde? Og er det overhovedet så simpelt? Saml op på arbejdsspørgsmålene om tiden op til Indonesiens selvstændighed. Hvilke udviklinger i filmen kan spores tilbage i tiden? Se nærmere på eksempelvis filmens fremstilling i forhold til tidligere. Hvilke forskelle og ligheder ser vi? Se scenen fra The Act of Killing (fra 01:01:33), hvor vi ser optagelsen fra indonesisk national-tv, hvor eksbødlen Anwar Congo og co. deltager i talkshowet "Special Dialogue". Forsøg at lave kildekritik på optagelserne isoleret set. FORSLAG TIL VIDERE ARBEJDE MED KILDEKRITIK Lav kildekritisk analyse af den indonesiske nationalsang, som kan findes på: Lav kildekritisk analyse af tekst om Pancasila-principperne fra Den Indonesiske Ambassade i London, som kan findes på: 18

20 LINKS OG LITTERATUR LITTERATUR INDONESIENS HISTORIE Vickers, A. (2005/13): A History of Modern Indonesia, Cambridge University Press Vltchek, A. (2012): Indonesia Archipelago of Fear, Pluto Press LITTERATUR FORHOLDET MELLEM FILM OG HISTORIE Sørensen, Arne (2001): Om Film og Historie nogle metodiske overvejelser Filmmagasinet Kosmorama #241: Krig og soldater på film Peter Schepelern (2007): Filmens Vingesus Tema på ekkofilm.dk: Historien på film Filmmagasinet 16:9: Arkiv Richard Slotkin (1992): Gunfighter Nation (bog om amerikansk kultur set igennem litteratur og film, filmen som moderne myte) Rikke Schubart (2002): Med vold og magt actionfilm fra Dirty Harry til The Matrix, kapitel 1: Slotkin på dansk (film som kilde til værdier/kultur) 19

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Forkælelse - Sanur og Lovina

Forkælelse - Sanur og Lovina Først skal du bo syv nætter på Bali Hyatt i Garden View Room. Bali Hyatt ligger direkte på Sanur stranden og har et dejlig stort poolområde med to swimmingpools, vandfald og jacuzzi. Hotellet har spa og

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Bitstream Vera Sans (Oblique)

Bitstream Vera Sans (Oblique) Bodoni MT Tw Cen MT Bitstream Vera Sans (Oblique) Bradley Hand ITC Endnu en gang er en dansk ambassade i udlandet blevet mål for muslimers vrede over Muhammed-tegningerne. Omkring 200 demonstranter samlede

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g)

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Historie A Søren Helstrup

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

fantasiens hersker Forord Udklædningskrav Om sortelveren L'elamshin d'lil Ilythiiri zhah ulu har'luth jal L'alurl gol zhah elghinyrr gol

fantasiens hersker Forord Udklædningskrav Om sortelveren L'elamshin d'lil Ilythiiri zhah ulu har'luth jal L'alurl gol zhah elghinyrr gol fantasiens hersker Sortelver hæftet v. 1,1 Forord En del af det, der bliver beskrevet her i dette hæfte, er information fra Dungeons & Dragons universet og nogle hjemmesider. Husk på at dette kun er en

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere