INDONESIEN I HISTORIEFAGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDONESIEN I HISTORIEFAGET"

Transkript

1 1

2 INDHOLD INDONESIEN I HISTORIEFAGET 2 KOLONITIDEN OG TILBLIVELSEN AF DET MODERNE INDONESIEN 3 VERDENS STØRSTE ØGRUPPE 3 HOLLANDSK ADSKILLELSESPOLITIK 4 FORESTILLINGER OG ÅNDELIGHED 5 INDONESISK NATIONALISME UDVIKLER SIG 6 ANDEN VERDENSKRIG OG SELVSTÆNDIGHED 7 DEN NYE NATION 8 TIDEN OP TIL PANCASILA-PRINCIPPERNE 9 VEJLEDT DEMOKRATI 10 ETNISKE KINESERE I INDONESIEN 11 FOLKEDRABET I MILITÆRKUPPET I TREDIVTE SEPTEMBER BEVÆGELSEN 13 HISTORIEFORTÆLLINGENS MAGT 15 METODE: FILM OG HISTORIE 16 METODE: KILDEKRITIK 17 KILDEKRITISK ANALYSE AF THE ACT OF KILLING 17 LINKS OG LITTERATUR 19 LITTERATUR INDONESIENS HISTORIE 19 LITTERATUR FORHOLDET MELLEM FILM OG HISTORIE 19 VEJLEDNING TIL UNDERVISEREN 20

3 INDONESIEN I HISTORIEFAGET Joshua Oppenheimers danskproducerede dokumentarfilm, The Act of Killing fra 2012, er en original og nyskabende skildring af erindringerne om folkedrab i Indonesien i fra bødlernes synsvinkel! Skildringen sker både i en traditionel erindringsramme, men også i fiktive udgaver af folkemordet indspillet med morderne i rollerne. I øvrigt med absolut genrefrihed. Filmen kredser om en rædselsvækkende hukommelse måske ikke blot for filmens centrale aktører, men også for et helt samfund. Husker vi massemord som noget utilgiveligt eller som noget nødvendigt for opretholdelsen af de samfund, vi lever i? I vestlig sammenhæng kan man overveje, om det var rimeligt at kaste atombomber over Hiroshima og Nagasaki i Her giver The Act of Killing perspektiv, og man kan måske næsten se filmen som en hvad-nu-hvis-hitler-havde-vundet-parallel. Men The Act of Killing rejser flere spørgsmål. Hvordan kunne folkedrabet finde sted, og hvilken baggrund havde det på kort sigt? Samtidig griber disse spørgsmål fat i historien. Hvordan blev Indonesien uafhængigt, og hvordan blev dette enorme og forskelligartede land overhovedet til? Indonesien er blandt andet kulturelt og etnisk en sammensætning med indre spænding. For at forstå denne indre spænding er det nødvendigt at slå ned i kolonihistorien, og se på ydre begivenheder som for eksempel Anden Verdenskrig. Samtidig er Indonesien et særdeles interessant eksempel på, hvordan nationalisme kan bruges i skabelsen af en ny stat, der gør sig fri af kolonimagter. Indonesiens historie giver desuden et gruopvækkende billede af nationalismens potentielt destruktive kraft. 2

4 KOLONITIDEN OG TILBLIVELSEN AF DET MODERNE INDONESIEN For at forstå, hvordan staten Indonesien blev til, skal vi se på nogle centrale nedslagspunkter: Hvorfor kom Indonesien til at omfatte netop dette geografiske område? Hvordan forsøgte man at samle et så stort område under én stat? Billedkilde: Wikipedia (http://en.wikipedia.org/wiki/indonesia) VERDENS STØRSTE ØGRUPPE Der findes over 250 forskellige sprog i Indonesien, der er verdens største øgruppe med over øer. Området strækker sig 5100 km over tre tidszoner i øst-vest-retning. De største og vigtigste øer er Kalimantan, Sumatra, Papua, Sulawesi og Java desuden er Bali et kendt turistmål, og Molukkerne spillede en vigtig rolle i kolonitiden som krydderiproducerende øer (blandt andet muskat og nelliker stammer fra Molukkerne). Det nuværende indonesiske område var fra gammel tid inddelt i flere kongedømmer og riger, hvor Islam efterhånden fik større og større udbredelse og betydning. Aceh i det nordlige Sumatra blev muslimsk omkring år 1200, mens Java blev det flere hundrede år senere. I 1511 indtog portugiserne Malacca, som senere blev overtaget af hollandsk dominans. Det Hollandsk Ostindiske Kompagni blev grundlagt i 1602, og skabte handels- stationen Batavia (det nuværende Jakarta, Indonesiens hovedstad) i Hollænderne fik 3

5 efterhånden monopol på den eftertragtede krydderihandel i området. Handelskompagniet etablerede sig over tid som centralmagt oven på den eksisterende magtstruktur i området. Det er vigtigt at forstå hollændernes ærinde i området som en forretning selvom den godt nok var båret af militærmagt. Hollænderne var altså i udgangspunktet kommet for at tjene penge. I 1799 overtog den hollandske stat de landområder Ostindisk Kompagni rådede over, men først i begyndelsen af 1900-tallet var næsten hele det nuværende Indonesien under hollandsk kontrol. Det skete i løbet af 1800-tallet med forskellige udvidelser af magt og territorium. Eksempelvis nedkæmpede hollænderne modstanden under Javakrigen , der var brudt ud efter oprør mod hollændernes konfiskering af jord. FAKTA: Handelskompagni. Selskaber, der især i 1600-tallet og 1700-tallet drev handel og søfart med særlige privilegier fra moderlandene. I nogle tilfælde gav hjemlandet handelskompagnierne ret til at have egen hær, til at anlægge handelsstationer og administrere erobrerede områder. Det betød, at handelskompagnierne reelt handlede som stater på nogle områder. Et eksempel på et handelskompagni var Hollandsk Ostindisk Kompagni (Vereenigde Oost-Indische Compagnie). I slutningen af 1800-tallet førte den hollandske regering, i lighed med andre europæiske kolonimagter, en udpræget liberaløkonomisk politik, og man gjorde det lovligt for private at købe jord i Det betød blandt andet en hurtig stigning i plantagedrift. Man mente, at et marked med få hindringer ville udvide økonomien. Det skulle i teorien også være til nytte for de fattige i Hollandsk Ostindien. Det modsatte blev tilfældet, og det var mest tydeligt på de ydre øer det vil sige øerne uden for Java, Madura og Bali. Her sled de importerede arbejdere fra Kina, Indien og senere Java, der blev kaldt kulier, på gummi- og tobaksplantagerne. De blev holdt nede med systematisk piskning, og mange døde under de barske forhold. I Holland var der stigende kritiske røster fra især socialister. Traditionelt eksporterede man sukker, tin, kokos og kaffe, og i de første årtier af 1900-tallet blev også gummi, tobak, te og olie blandt de vigtigste eksportartikler. Her så man også multinationale selskaber som British Billiton Tin Company, det amerikanske Standard Oil og Royal Dutch Shell, der blev etableret som joint venture. Under Første Verdenskrig var Holland neutrale, og investorer tjente godt på at sælge råstoffer til begge sider. De områder, som hollænderne havde erobret, kom senere til at danne grundlaget for opbygningen af nationen, som vi kender den i dag. Det var ikke problemfrit at forene de uendeligt mange forskellige folkefærd, kulturer og religioner. Man kan på mange måder sige, at det eneste, som disse millioner af mennesker havde til fælles, var, at de alle havde været underlagt samme hollandske kolonidominans i generationer. HOLLANDSK ADSKILLELSESPOLITIK Den hollandske indflydelse betød, at der blev bygget og udviklet en del samfundsmæssige institutioner og gjort store tiltag inden for den offentlige sundhed. Men samtidig førte hollænderne også en version af den politik, der senere blev kaldt Apartheid i Sydafrika en politik, der byggede på idéen om, at der kan tegnes et 4

6 hierarki mellem racer, hvilket var en udbredt opfattelse blandt 1800-tallets kolonimagter. Idag er det for de fleste mennesker indlysende, at man ikke uden videre kan rangere nogle folkefærd som højere placerede i et hierarki end andre. I Indonesien gjaldt det, at nogle var, hvad man kunne kalde oprindelige eller indfødte folk, andre var hollændere ankommet fra og med slutningen af 1800-tallet, og andre var efterkommere af de første ansatte ved Ostindisk Kompagni, der havde skabt sig fodfæste og dominans over krydderihandlen med grundlæggelsen af Batavia i De senest ankomne hollændere opfattedes som de reneste, og plantageejere og bureaukrater vandrede omkring i hvidt koloniantræk efter britisk forbillede, og endda nogle gange med tropehjelm. De opfattede sig med tiden mere og mere som en modsætning til efterkommerne af de ansatte ved Ostindisk Kompagni, mens de indfødte blev anset som lavest i hierarkiet. De hvide hollænderes racesyn blev gradvist mere politisk institutionaliseret, og i slutningen af 1930 erne herskede der således en form for nationalsocialisme, født af konservatisme og patriotisme, iblandt dem. Loven var i den periode baseret på disse raceskel, og der eksisterede forskellige love for forskellige racer, mens europæisk lov stod over alle love i kolonierne. Der var forskellige love for indfødte og for eksempelvis kinesere, der betegnedes som udenlandske orientalere. Adskillelsespolitik kunne ses både i form af forskellige togbilletter og toiletter, hvor de indfødte for eksempel ikke kunne få lov til at bruge samme toiletter, som de herskende klasser af hvide hollændere. Udbruddet af Anden Verdenskrig betød, at kontakten mellem hjemlandet og kolonien blev afbrudt. I 1942 overgav hollænderne sig til de japanske styrker, der internerede mange af de tidligere medlemmer af den herskende klasse. Nu måtte man vænne sig til at leve i koncentrationslejr eller til tvangsarbejde ved den burmesiske jernbane. Mange hollændere flygtede til Australien, og de, der blev tilbage, levede nu under truslen fra indonesiske nationalister og tidligere undertrykte af den hollandske dominans. De fleste tilbageværende hollændere blev udvist, da den nye Indonesiske Republik nationaliserede hollandske aktiver i FORESTILLINGER OG ÅNDELIGHED Især blandt de folk, som levede på landet, eksisterede der en blanding af forskellige religioner og forestillinger, hvoraf mange stadig har en betydning i dag. Forestillingen om Messias var udbredt. Flere bevægelser troede på Messias komme og etableringen af et efterfølgende tusindårsrige. For nogle bevægelser var dette koblet sammen med en forestilling om, at Messias skulle bringe tiden tilbage til før kolonialisternes indtog. For eksempel ledte det til oprør i 1904, da man udråbte en rig bonde til Mahdi, den islamiske messias. Andre bevægelser tog forskellige forestillinger fra hinduisme og buddhisme eller naturreligioner, der alle lå tidligere end Islam i en indonesisk sammenhæng. Som i mange andre samfund spillede ceremonier en vigtig rolle i flere af Indonesiens øsamfund, og eksempelvis ceremonielle festmåltider skulle genskabe balance. Praktisering af dødsriter spillede ligeledes en essentiel rolle og havde til formål at vedligeholde et godt forhold til forfædrene, som man mente var i stand til at påvirke ens skæbne. Disse forestillinger og praksisser har stadig stor betydning i nutidens Indonesien, 5

7 ligesom troen på spøgelsers eksistens og forestillingen om, at særlige geografiske steder kan have en vigtig åndelig betydning. INDONESISK NATIONALISME UDVIKLER SIG Fra omkring 1930 erne blev det europæiske uddannelsessystem i større udstrækning åbnet for indonesere, hvilket fik stor betydning for etableringen af den senere nationalistiske bevægelse. Flere af de indonesere, der blev sendt i gymnasier efter europæisk model blev senere blandt grundlæggerne af den indonesiske nationalisme, som blev fundamentet for etableringen det moderne Indonesien. Desuden fik landsdækkende aviser også større betydning i tæt forbindelse med det, der blev Indonesiens officielle sprog i Det er baseret på malajisk, der skrives med latinske bogstaver, og er modersmål for cirka 23 mio. indonesere i dag, hvilket svarer til omkring 11 % af befolkningen. Men allerede fra omkring år 1900 begyndte de første hhv. islamiske, kommunistiske og nationalistiske bevægelser at samle sig, og i 1920 erne var den sidstnævnte mest radikal. Det var også i denne periode, at man begyndte at tale om landet Indonesien og et samlet folk fremfor fx folk fra Sumatra, Java eller Bali. I 1920 erne opstod uroligheder, oprør og resulterende massearrestationer fra de hollandske myndigheder. Forskellige bevægelser af islamisk, kommunistisk og nationalistisk tilsnit, samt blandinger af disse, tog del i de mange oprør og optøjer. De var splittede, hvilket var medvirkende til at kolonimagten havde held til at fortsætte sit styre. Her blev Sukarno, der senere blev den første præsident for det moderne, selvstændige Indonesien, en vigtig figur. Han forsøgte at sammentænke de temmeligt modsætningsfulde strømninger i de mange forskellige folkelige bevægelser. På papiret kunne det se svært ud at kombinere både Islam (og alle de mange andre religioner), marxismen og nationalismen. Men Sukarno lod sig inspirere af teosofi, og mente derfor blandt andet, at Østens spirituelle viden kunne overgå Vestens teknologi, hvilket særligt appellerede til nationalisterne. Samtidig sagde Sukarno, at muslimer ikke måtte glemme, at kapitalister både var Islams og marxismens fjende. Han forsøgte også at vende modsætningerne mellem marxister og hhv. nationalister og religiøse til, hvad han kaldte kammeratskab. Sukarno lagde stor vægt på vigtigheden af uddannelse, og gennem 1930 erne etablerede man flere og flere nationalistisk-inspirerede skoler. Nationalisterne havde et ambivalent forhold til hollænderne, som på den ene side var undertrykkere, men på den anden side også en kilde til viden og lærdom. Idéen om nationalisme, der skulle lede til et selvstændigt Indonesien, krævede en ny og anden historieskrivning end den eksisterende. Nationalisterne ville forkaste den hidtidige version af historien, der var historien om Holland eller Hollandsk Ostindien. Nu skulle folk høre historien om Indonesien, og fokus lå på helte, der havde kæmpet mod hollænderne. For eksempel blev disse helte malet flere steder i 1:1, der blev skrevet sange om dem og de blev en del af pensum i mange skoler. Alt sammen for at sprede idéen om nationalisme og et stærkt, selvstændigt Indonesien. 6

8 Som følge af sin popularitet, blev Sukarno sammen med mange andre politiske ledere i Indonesien i 1930 erne sendt i eksil af hollænderne for at forhindre spredningen af antikolonialistiske politiske budskaber. I kolonitiden frygtede mange hollænderne, men der var ikke nogen samlet modstand mod dem. Aristokrater var for eksempel interesserede i at samarbejde med hollænderne for at sikre deres plads i samfundet under kolonimagten. Den nationalistiske bevægelse blev organiseret og holdt i gang af relativt få mennesker, og der skulle udefrakommende til for at drive hollænderne på flugt. Her blev det japanerne, der i forbindelse med Anden Verdenskrig blev befriere, men ville japanerne slippe taget i området? ANDEN VERDENSKRIG OG SELVSTÆNDIGHED Sukarno og andre nationalister blev befriet i 1942 af Japan, der var trådt ind i Anden Verdenskrig med bombningen af Pearl Harbor i Japan havde påbegyndt sin ekspansion i årene op til krigen, og havde sin største territoriale udbredelse netop i Der var tale om en interessesfære omfattende Korea, nuværende Thailand, Vietnam, Myanmar (Burma), Filippinerne, Indonesien og dele af Kina. Japanerne havde samarbejdet med flere tilhængere af den nationalistiske bevægelse op til krigen, da de havde en fælles fjende i form af hollænderne. Den japanske overtagelse blev derfor modtaget med en stor optimisme, der hurtigt blev afløst af det modsatte, da det stod klart, at japanerne i højere grad var kommet som erobrere end som befriere. Livet under japanernes magt var hårdt, og mange indonesere blev indkaldt til at arbejde som eksempelvis glædespiger for den japanske hær eller som jernbanearbejdere. Desuden var der udbredt sult som følge af problemer med distributionen af ris. Mange blev udsat for fornedrende og voldelig behandling ved kontakt med den kejserlige japanske hær. Japan havde dog ikke mulighed for kun at anvende tvang, men havde held med at mobilisere forskellige bevægelser i krigsindsatsen blandt nationalister og islamiske organisationer. Det ville kræve for store styrker for japanerne at klare det hele selv. Nationalisterne fik indflydelse så længe, at den nationale dagsorden kunne kanaliseres ind i krigsindsatsen, mens islamiske organisationer kæmpede mod Vesten og derfor var tolereret af Japan. Japanerne måtte imidlertid overgive sig, da amerikanerne kastede atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Det tog hollænderne fire år at overgive suveræniteten til Indonesien i 1949 efter, at man havde udråbt sin selvstændighed i forbindelse med afslutningen på Anden Verdenskrig. I forvirringen i 1945 blev det briterne, der gik i land på Java. Indonesere kæmpede for selvstændighed, hvilket betød, at hollænderne også landsatte tropper, der indtog større byer på Java og Sumatra. I denne proces blev billedet af den indonesiske revolutionshelt født, som en blanding mellem en kuli, cowboy og samurai med bandana, kulibukser, pistol og knive eller samuraisværd i bæltet. Dødstallene under revolutionskrigen varierer meget. Mellem og indonesere døde i kamp for 7

9 den nyudråbte indonesiske republik, mens flere millioner civile af forskellig oprindelse blev drevet på flugt. Blandt de, der kæmpede for republikken, fandt man både venstreorienterede og konservative. Men mange steder så man også, at kampen for revolutionen og republikken blev brugt som en undskyldning for lovovertrædelser. Nogle steder blev aristokrater overfaldet og dræbt, mens andre selvudråbte revolutionære i realiteten var småkriminelle røvere og pengeafpressere. I 1948 udfordrede kommunisterne nationalisterne, hvilket mundede ud i flere kampe og sammenstød mellem medlemmer fra hver af grupperne. Men nationalisterne var stærkest og vandt slagene, og det var med til at overbevise amerikanerne om, at revolutionen i Indonesien ikke var kommunistisk. Det var vigtigt, da den kolde krig udviklede sig efter Truman-doktrinen i Samme år havde Indien fået sin uafhængighed fra Storbritannien, og den australske udenrigsminister kæmpede blandt andet for Indonesiens selvstændighed i FN-regi. Samtidig fortsatte uafhængighedskrigen mod hollænderne, blandt andet som guerillakrig. Det endte med, at Indonesien vandt sin uafhængighed i 1949 efter en kombination af diplomati og væbnet kamp. Sukarno vendte tilbage til Jakarta (det tidligere Batavia) i triumf, men stod i realiteten over for et splittet land, hvor det var svært at skabe en national fortælling om et samlet folk, der i fællesskab havde besejret hollænderne. Realiteten var meget mere mudret, og der eksisterede fortsat store modsætninger mellem for eksempel nationalistiske, kommunistiske og religiøse grupperinger, samt mellem de forskellige sociale klasser. DEN NYE NATION 1950 erne var afgørende for, hvordan den nye nation blev formet. Her stod de nye ledere over for massive udfordringer i forhold til at skabe sammenhæng i det forskelligartede område, der var mere eller mindre tilfældigt samlet af hollænderne i tiden frem til omkring Sukarno var en nøgleskikkelse. Han fremstod som en begavet, inspirerende og karismatisk taler, der blandt andet trak på sit blandede ophav i Java og Bali. På den måde kunne han selv træde frem som et symbol på samling, og ikke bare som en ekspanderende javaneser. Sukarno turnerede landet tyndt i denne tid og holdt medrivende taler, alt imens hans popularitet ikke bare steg på et nationalt plan, men også internationalt. Revolutionen skrællede to klasser væk øverst i det tidligere kolonisamfund: europæere og deres samarbejdspartnere i aristokratiet. Den nye herskende klasse blev i stedet erstattet af indonesiske nationalister, der var uddannede efter europæisk tradition. Mange var lærere eller journalister og havde ikke været en del af det gamle magtapparat. Den nye stats vigtige symboler, nationalsangen og det røde og hvide flag, var allerede på plads og nationaldagen den 17. august (Indonesiens uafhængighedsdag) blev sammen med andre nye mærkedage fejret. 8

10 TIDEN OP TIL 1957 PANCASILA-PRINCIPPERNE Under revolutionen havde Sukarnos folk i 1945 skrevet fundamentet for den nye nation. De fem moralske principper, Pancasila (pañca = fem, sīla = principper), skulle danne grundlaget for nationen. De fem principper bestod i: troen på én gud, konsensusdemokrati, humanitet, social retfærdighed og national enhed. Den paramilitære organisation Pancasila Youth, som indgår i The Act of Killing, er opkaldt efter disse principper. Den nye republiks første år var præget af ønsket om og kampen for samling. Ikke alle provinser var underlagt nationalisternes styre, og der var stadig mindre stater med hollandsk støtte og bestræbelser på at skabe islamiske stater. 1. Troen på én gud: Dette princip blev formuleret som et alternativ til at skabe en stat med majoritetens religion, Islam, som fundament. Her ønskede man at undgå at udelukke medlemmer af andre religioner fra at få statsborgerskab. Dog havde naturreligioner stadig svært ved at vinde accept, og især buddhister og hinduister måtte kæmpe for det. 2. Konsensusdemokrati: Under revolutionen var nationalisterne enige om, at de kæmpede for frihed, og nogle mente også, at det indebar demokrati. Sukarnos første oplæg var imidlertid at indføre et et-partisystem eller et demokrati med lederskab, som han også kaldte det. Han ville skabe et alternativ til det vestlige demokrati. Men i løbet af 1950 erne støttede de fleste ønsket om demokrati efter et vestligt forbillede med et flerpartisystem. Under alle omstændigheder fik Indonesien ikke sit første valg før Her var de vigtigste partier nationalistpartiet PNI, de to muslimske partier Masyumi og NU, samt kommunistpartiet PKI, med henholdsvist 22, 20, 18 og 16 procent stemmer i nævnte rækkefølge. Alle partierne inkorporerede socialisme på den ene eller anden måde, men var uenige om udformningen. Foruden partierne var der mange andre politiske grupperinger, der konkurrerede om at få medlemmer. Ofte var motivationen for at vælge den ene eller den anden gruppering ikke grundet ens politiske overbevisning: Folk fik jobs, ris, kaffe, cigaretter eller andre gaver som tak, og dermed var støtten i mange tilfælde købt og betalt. Samtidig var loyalitet over for en gruppe for mange vigtigere end deres politiske overbevisning. I denne periode så man desuden en massiv overbeskæftigelse inden for bureaukratiet. Forskellige embeder 9

11 blev ofte brugt som tak til deltagere i revolutionen, hvilket betød nogle temmeligt uorganiserede myndigheder. Sukarno var præsident fra , men mistede direkte magt i perioden som følge af demokratiske tiltag. Dog var han fortsat af afgørende betydning som inspirator og som det karismatiske symbol på revolutionen. 3. Humanitet: Det blev også kaldt internationalisme eller humanisme. Det internationale aspekt hang nøje sammen med den kolde krig, hvor store dele af verden var inddelt i amerikansk eller sovjetisk interessesfære. Sukarno var aktiv i forhold det, der kom til at hedde den tredje verden, hvilket i denne periode betød de alliancefri stater, der hverken ønskede at støtte USA eller Sovjetunionen. I 1950 talte Sukarno blandt andet om frygten for ideologierne med slet skjult hentydning til hhv. det liberale demokrati med markedsøkonomien og kommunismen. Begge stod altså tilsyneladende i modsætning til uafhængighed. Internationale forbindelser bød på alt fra nyt tøj og anderledes møbler til et af tidens vigtigste symboler på det moderne; radioen. Samtidig var kontakten med vestlig kultur også en udfordring af traditionelle livsformer, og det blev et gennemgående tema at finde et alternativ til det, der sås som dekadent, vestlig livsførelse. Det kunne for eksempel være at få børn uden for ægteskabet. Samtidig havde nogle skepsis over for Hollywoodfilm, der viste Vestens moralske forfald. 4. Social retfærdighed: Under dette punkt var sigtet at øge velstanden hos befolkningen. Med Sukarnos slagord skulle Indonesien ikke længere være en nation af kulier og ingen kuli blandt nationer. Indoneserne skulle altså være rigere og samtidig nyde større anseelse blandt andre lande. Der var dog store problemer med korruption og uroligheder særligt i forbindelse med de tidligere nævnte sammenstød mellem de mange forskellige grupperinger i landet. Flere politiske grupper var i lige så høj grad kriminelle bander, der levede af for eksempel røverier. Den udbredte uro og tilfældige vold skabte et særligt bånd mellem folket og hæren, der således fik en altafgørende beskytterrolle og vandt befolkningens tillid. 5. National enhed: For enhver gruppe gælder det ofte, at hvis man i gruppen kan blive enig om, hvem fjenden er, har man en god chance for at stå sammen. Det samme gælder for en hel nation, og her havde Sukarno og Indonesien i 1950 erne Ny Guinea (nu Papua), som hollænderne havde beholdt. Her kunne man bruge kampen for at få kontrol over området som et bevis på fortsat kamp mod hollandsk imperialisme, og som en samlende faktor. National enhed var fortsat en stor udfordring, og som eksempel kan det kristne, og prohollandske Ambon nævnes. Her var der modstandskamp, og man ønskede ikke at blive en del af den nye indonesiske republik. Modstanden blev dog hurtigt nedkæmpet. Formålet med principperne var at legitimere den nye stat og give den et fundament. Samtidig kunne disse idéer bruges til at samle støtte om et styre, der blev mere og mere undertrykkende. VEJLEDT DEMOKRATI I 1957 var der et attentat mod Sukarno, som han overlevede. Hans overlevelse blev taget som et tegn på den magiske beskyttelse, som mange mente, at han besad. Efter attentatet spredte et stort oprør sig fra Sumatra, 10

12 og det blev senere bekræftet, at det var støttet af den amerikanske efterretningstjeneste, CIA. Amerikanerne var bekymrede over Indonesien som alliancefri stat, og så hellere et amerikansk støttet militærdiktatur, som var modellen i andre lande i den tredje verden. Styret i Jakarta var truet, og svaret fra Sukarno var en nær alliance med dele af hæren. Han gjorde op med demokrati efter vestlig model, og introducerede nu begrebet vejledt demokrati. To år efter havde han reelt tiltaget sig al magt. Det vejledte demokrati var knap så demokratisk! Hæren blev nu den vigtigste institution for national samling og enhed, og denne position har den fortsat i dag. Det har nok været svært at forudsige, men da Sukarno annoncerede vejledt demokrati som den nye styreform, blev en lavine sat i gang, der udløste den største katastrofe i indonesisk historie. Det endte med først hans egen regerings fald, derpå op til én million døde og til sidst et centraliseret militærdiktatur, der varede indtil slutningen af 1900-tallet. ETNISKE KINESERE I INDONESIEN Mange etniske kinesere var kommet til det nuværende Indonesien under kolonitiden som kulier (se faktaboks ovenfor) i for eksempel kaffe- og sukkerproduktionen, men også som forretningsdrivende og skatteopkrævere for hollænderne. Andre indvandrede senere og kom til at dominere pengeudlån. De profiterede af hård beskatning fra hollænderne, der skabte et akut behov for kontanter på grund af dårlig indtjening i landbruget. Denne form for forretning var upopulær, hvilket tydeligt afspejledes i, at långiverne blev kaldt for jordens igler! Desuden og måske derfor så man ved urolighederne i begyndelsen af 1900-tallet også anti-kinesiske optøjer på Java, hvilket er set igen senere ved andre lejligheder i Indonesien. Opgave: Hvilken betydning fik det Hollandsk Ostindiske kompagni for området omkring Batavia? Hvilke forestillinger eksisterede i Indonesien i forhold til det åndelige? Beskriv udviklingen i den nationalistiske bevægelse og Sukarnos idéer inden selvstændigheden. Hvorfor lykkedes det ikke Indonesien at få selvstændighed inden afslutningen på Anden Verdenskrig? Hvordan fik Indonesien sin uafhængighed? Hvordan forsøgte man at skabe samling om den nye nation? Diskutér: Hvorfor er historieskrivning en vigtig del af fundamentet for en (ny) nation? Hvad gik Pancasila-principperne ud på? Hvilke problemer så man i relation til Pancasila-principperne? Hvad var formålet med Pancasila-principperne? Hvordan var etniske kinesere anset på Java? 11

13 FOLKEDRABET I Afsnittet er skrevet af historiker John Roosa og instruktør Joshua Oppenheimer. Afsnittets introducerende del og afslutning er skrevet af Joshua Oppenheimer, mens tekstens hoveddel består af John Roosas observationer af folkedrabet i , deres eftervirkninger og konsekvenser. Elevopgaver af Mikkel Randløv, historielærer på Nørre Gymnasium. MILITÆRKUPPET I 1965 I 1965 blev den indonesiske regering væltet af militæret. Indonesiens første præsident Sukarno, der var grundlægger af den alliancefrie bevægelse og leder af den nationale revolution mod hollandsk kolonisering, blev afsat og erstattet af den højreorienterede general Suharto. Det Indonesiske Kommunistparti (PKI), som havde støttet kampen mod den hollandske kolonisering og præsident Sukarno (der ikke var kommunist), blev omgående bandlyst. Umiddelbart før kuppet var PKI det største kommunistparti i verden i et ikke-kommunistisk land. Partiet var officielt forpligtet til at vinde magten ved valg, og deres underafdelinger omfattede alle Indonesiens fagforeninger og andelsbevægelser for bønder uden jord. Deres primære valgkampagne omfattede jordreformer og nationalisering af udenlandsk ejet minebrug, olie- og plantageindustri. På den måde forsøgte de at mobilisere Indonesiens vidtstrakte, naturlige ressourcer. Det skulle være til fordel for den indonesiske befolkning, som på alle måder var fattig efter tre hundrede års kolonialistisk udnyttelse. Efter militærkuppet i 1965 kunne alle blive beskyldt for at være kommunister, hvis de modsatte sig det nye, militære diktatur. Dette gjaldt fagforeningsmedlemmer, jordløse bønder, intellektuelle, etniske kinesere og alle andre, der kæmpede for en omfordeling af værdierne i koloniseringens efterspil. På under et år, og direkte hjulpet af vestlige regeringer, blev over en million af disse såkaldte kommunister myrdet. I Amerika blev folkedrabet omtalt som en stor sejr over kommunismen og blev i det store hele fejret som godt nyt. TIME Magazine rapporterede om De bedste nyheder for Vesten i Asien i mange år, mens The New York Times bragte overskriften Et glimt af lys i Asien og roste Washington for at skjule dets medvirken i drabene. 12

14 De etniske kinesere, der var kommet til Indonesien i det 18. og 19. århundrede blev gjort til syndebukke ansporet af den amerikanske efterretningstjeneste, der forsøgte at skabe splid mellem det nye indonesiske regime og folkerepublikken Kina. Nedslagtningen af PKIs medlemmer på landsbyniveau og folk tilknyttet fagforeningerne og andelsforeningerne var også tilskyndet af USA, der var bekymret for at det nye indonesiske regime på et tidspunkt ville imødekomme PKIs mange støtter blandt befolkningen, hvis ikke de gennemførte deres svedne jord -plan. I mange af Indonesiens regioner rekrutterede militæret civile til at udføre drabene. De civile blev organiseret i paramilitære grupper, fik basistræning og betydelig militær opbakning. I Nordsumatra og andre steder blev de overvejende rekrutteret fra grupper af gangstere. Lige siden folkedrabet har den indonesiske regering fejret udryddelsen af kommunisterne som en patriotisk kamp. De har hyldet gangsterne og de paramilitære som helte og belønnet dem med magt og privilegier. Disse mænd og deres proteger har fået magtfulde stillinger og har forfulgt deres modstandere lige siden. Folkemordet i begyndte med drabet på seks generaler natten til den første oktober Opgave: Beskriv PKI. Hvem blev mål for folkemordet under Suharto? Hvordan reagerede vestlige medier ifølge teksten? Undersøg: Hvad er en paramilitær gruppe? Diskutér: Hvorfor fejrer man udryddelsen af kommunisterne? Af Joshua Oppenheimer TREDIVTE SEPTEMBER BEVÆGELSEN 1. oktober 1965: Tredivte September Bevægelsen (Gerakan 30. september, eller G30S), en sammenslutning af yngre, oprørske indonesiske officerer fra de væbnede styrker, nedslagtede seks generaler fra den indonesiske hær i et misforstået kup og dumpede deres lig i en brønd syd for Jakarta. På samme tid overtog bevægelsens tropper den nationale radio og erklærede deres beskyttelse af præsident Sukarno mod den junta af højreorienterede generaler, der var i færd med at planlægge en magtovertagelse. Bevægelsen blev overmandet, før indoneserne vidste, at den eksisterede. Den højst rangerende hærfører major-general Suharto iværksatte et hurtigt modangreb og drev bevægelsens tropper ud af Jakarta på én enkelt dag. Suharto anklagede det indonesiske kommunistparti (PKI) for at stå bag bevægelsen, og han tog initiativ til en udryddelse af personer med forbindelse til partiet. Suhartos militær indfangede over halvanden million mennesker og anklagede dem alle for at have været involveret i bevægelsen. I et af de værste blodbade i det tyvende århundrede, blev flere hundredetusinde mennesker nedslagtet af militæret og af lokale militser. De fleste i det centrale og østlige Java, Bali og Nordsumatra fra slutningen af 1965 til midt i I en tilstand af national krise tilranede Suharto sig gradvist Sukarnos autoritet og indsatte sig selv som de facto præsident i 13

15 marts Nu med magt til at afskedige og udnævne ministre. Folkedrabet var ude af proportioner i forhold til dets påståede formål. Bevægelsen var en lille, konspiratorisk aktion organiseret af en håndfuld personer. Alt i alt slog den 12 mennesker ihjel. Suharto overdrev dens omfang, så det mere lignede en landsdækkende, massemyrdende konspiration. Alle de mange millioner mennesker, der blev forbundet med PKI selv de analfabetiske bønder i fjerne byer blev udstillet som mordere med ét fælles ansvar for bevægelsens handlinger. Helt frem til slutningen af Suharto-regimet i 1998, reagerede den indonesiske regering og de officielle militærpersoner på et hvilket som helst tegn på uenigheder eller uroligheder ved at pege på PKI-genfærdet. Den centrale reference i regimets argumentation var den latente trussel fra kommunismen. Den uafsluttede udryddelse af PKI udgjorde, på en meget virkelig måde, Suharto regimets eksistensberettigelse. Den oprindelige vedtægt, som regimet styrede Indonesien med i over 30 år, var Sukarnos s presidential order of 3rd october 1965, der gav Suharto myndighed til at genopbygge ordenen. Det var en nødvedtægt. Men for Suharto sluttede nødsituationen aldrig. Efter at have besejret bevægelsen, udnævnte Suharto sig selv til nationens frelser i et forsøg på at konstruere en legitimerende ideologi for sit diktatur. Hans regime brugte alle propagandaens metoder til at fastholde begivenheden i befolkningens bevidsthed: bøger, monumenter, gadenavne, film, museer, mindestatuer og nationale helligdage. Suhartos regime retfærdiggjorde sin eksistens ved at placere bevægelsen i midten af dens historiske fortælling og ved at afbilde PKI som ubeskriveligt ond. Under Suharto blev anti-kommunismen statsreligion fuldendt med hellige steder, ritualer og datoer. Det er bemærkelsesværdigt, at de omfattende anti-pki voldeligheder er blevet så slemt misforstået. Det faktum, at både militæret og civile udførte drabene, har uden tvivl været med til at sløre spørgsmålet om ansvar. Den begrænsede information, der findes, viser alligevel tydeligt, at militæret bærer den største del af ansvaret. Drabene var et resultat af organiseret, planlagt brutalitet mere end spontant opståede voldshandlinger. Suhartos klike af officerer opdigtede falske historier og kontrollerede pressen i stor nok grad til at kunne bilde de civile borgere ind, at PKI var på krigsstien. Havde militæret ikke bevidst provokeret på denne måde, havde befolkningen aldrig set PKI som en trussel, eftersom partiet havde været passivt i eftervirkningerne af bevægelsen. (Fra oktober 1965 og fremad arbejdede militæret hårdt på at piske en fjendtlig stemning op omkring PKI. Den amerikanske regering opildnede det indonesiske militær til at forfølge, rangere og kartotekføre kommunister.) Militæret ansporede militserne til at tage affære, garanterede dem straffrihed, og arrangerede logistisk assistance. I modsætning til den historie, der oftest er blevet fortalt i Indonesien, så var der stort set ingen spontane voldshandlinger udført af landsbyboere. Suhartos hær arrangerede hellere mystiske forsvindinger end offentlige henrettelser. Hæren og dets militser udførte helst deres omfattende folkedrab i hemmelighed. De hentede fanger i fængsler om natten, fragtede dem til øde områder, henrettede dem og begravede ligene i umærkede massegrave eller smed dem i floderne. Tragedien i den moderne indonesiske historie ligger ikke kun i militærets organiserede massehenrettelser i 14

16 , men også i den magt, drabsmændene fik personer, der anså mord og psykologisk krigsførelse for legitime og normale måder at regere på. Et regime, der legitimerede sig selv ved at pege på massegraven ved brønden, hvor de seks generaler blev slået ihjel og sværge aldrig igen, samtidigt med at det efterlod utallige andre massegrave fra den ene ende af landet til den anden, fra Aceh på vestkysten til Papua på østkysten. Besættelsen af Øst Timor fra 1975 til 1999 var på tilsvarende måde skyld i ti hvis ikke hundrede tusinde dræbte. Mange af dem blev anonymt begravet. Hver eneste massegrav i øgruppen markerer et egenmægtigt, utilstået og hemmelighedsfuldt misbrug af statsmagt. Besættelsen af en relativt lille begivenhed (bevægelsen) og udviskningen af et stykke verdenshistorie (massehenrettelserne i ) har fjernet enhver form for empati for ofrene og de efterladte. Der blev rejst et monument ved siden af den brønd, som bevægelsens tropper dumpede ligene af de seks generaler i den 1. oktober Men der findes ikke noget monument ved den massegrav, der markerer ligene af de hundrede tusinde mennesker, der mistede livet ved Folkemordet. Opgave: Hvordan kom Suharto til magten? Hvorfor igangsatte Suharto myrderierne? Hvordan brugte Suharto-regimet folkemordet efter, at det var udført? Hvordan foregik folkemordet? Hvorfor eksisterer der ingen monumenter af ofrene? Af John Roosa HISTORIEFORTÆLLINGENS MAGT Man har fokuseret på, hvem der dræbte generalerne den 30. september 1965 uden at bekymre sig om drabene på over en million påståede kommunister i de måneder, der fulgte. Suhartos regime fremstillede endeløse mængder af propaganda, og selv i dag er en stor del af diskussionen om folkemordet blevet fortrængt. Og dette gælder selv i engelsksprogede kilder. For mig er det grotesk at deltage i debatten om hvem der dræbte generalerne og derfor er den debat ikke med i The Act of Killing. Folkemordet i Rwanda blev udløst, da Rwandas præsident Juvénal Habyariamana (en Hutu) omkom, da hans fly blev skudt ned under indflyvning til Kigali. At diskutere hvem der skød flyet ned (var det Tutsi-ekstremister der provokerede? Eller Hutu-ekstremister?) ville virke skrupelløst og urimeligt set i lyset af drabene på mere end moderate Tutsier og Hutuer. På samme måde er det irrelevant at vide, hvem der startede Reichstag-branden for at forstå Holocaust. Om de misfornøjede officerer, der stod bag drabene på de seks generaler, havde opbakning fra toppen af PKI eller ej, er komplet underordnet. Som John Roosa beskriver i det ovenstående, afleder det opmærksomheden fra et folkemord af verdenshistorisk vigtighed. Tænk, hvis man i Rwanda kun fokuserede på spørgsmålet om hvem der skød præsidentens fly ned, når man taler om, hvad der skete i Det ville kun være muligt, hvis drabsmændene stadig sad ved magten. Af Joshua Oppenheimer 15

17 Opgave: Undersøg: 1. Hvad var folkemordet i Rwanda i 1994? 2. Hvad var rigsdagsbranden i Tyskland i 1933? Forklar, hvordan Joshua Oppenheimer ser de to begivenheder som paralleller til folkemordet i Indonesien Hvorfor mener Joshua Oppenheimer, at det er grotesk at diskutere hvem, der dræbte de seks generaler? Overvej: Hvorfor har Joshua Oppenheimer kaldt det sidste kapitel Historiefortællingens magt? METODE: FILM OG HISTORIE Når vi arbejder med film i historiefaget, skal vi som med alt andet overveje, hvordan materialet anvendes. Kan vi bruge en film som en slags levende historiegrundbog, hvor vi mere eller mindre ukritisk lader os oplyse, fordi vi har tillid til den historiske fremstilling? Eller skal vi opfatte filmen som en historisk kilde, der bør underkastes traditionel kildekritik? Hvis vi anvender en film som kilde, vil vi ofte anvende den som levn. Vi interesserer os for, hvad filmen siger om sin egen samtid. For eksempel kan man undersøge, hvilke fremherskende værdier, vi ser i Ridley Scotts Kingdom of Heaven fra 2005, set i lyset af terrorangrebene i New York City og Washington D.C. i Filmen skildrer tiden op til og under Det tredje korstog i slutningen af 1100-tallet, men vi er interesserede i, hvilke værdier, der ligger i filmen i tiden omkring dens udgivelse. Her kan vi for eksempel undersøge, hvordan sympatien er fordelt i filmen: Hvem er gode og hvem er onde? Og er det fremstillet sort/hvidt, så de gode er fejlfri, mens de onde nærmest er mørkets tjenere? Hvordan er magtfordelingen, og hvordan fremstilles de magtfulde? Desuden vil vi være særdeles interesserede i at fastslå afsender/modtager-forholdet, hvilket kan være svært, når man har med film at gøre. Film er dyre at producere, og filmens værdier, virkemidler og indhold påvirkes i flere led i produktionsprocessen. For nogle film kan vi sige, at instruktøren er den vigtigste at nævne som afsender, mens andre måske især er formet af især produktionsmiljøet og salgshensyn. For eksempel er det vel ikke urimeligt at hævde, at man har særlige hensyn at tage i forhold til en Hollywood-blockbuster? Her er modtagergruppen stor, og det er nødvendigt at diskutere hvem filmen ønsker at nå. 16

18 Opgave: Diskutér ved hver af genrerne længere nede på siden følgende spørgsmål: Kan vi typisk stole på fremstillingen og dermed anvende dem som en historiegrundbog i levende billeder? Hvad skaber troværdighed/utroværdighed? Kan vi anvende filmen som en historisk kilde? Giv (eventuelt tænkte) eksempler på, hvad en film kan bruges til som kilde. Eksempler på filmgenrer, der kan have interesse for historiefaget: Autentiske optagelser. Først fra ca erne, fx Zapruder-filmen, hvor John F. Kennedy bliver skudt, historiske taler mv. Biografiske film (biopics), fx Elizabeth (1998) Historisk (melo-)drama, fx Gone with the Wind (1939) Periodefilm/kostumefilm, fx Master and Commander (2003) Historisk dokumentar: Autoritativ/forklarende/dybdeborende dokumentar. Ofte fremtrædende virkemidler som f.eks. underlægningsmusik, suggestive sammenstillinger via klipning, Tendens: Flere rekonstruktioner/mere dramatisering. Oftere en markeret dramaturgi med gode vs. onde personer, fokus på konflikt, tilbageholdelse af viden mv. for at skabe fremdrift. Dokudrama: Baseret på historisk stof med fiktionens dramaturgi, dvs. blanding af fakta og fiktion, typisk aktuelle emner (sensationsstof), fx The Rise and Fall of Oliver North (1989) og Oliver Stones JFK (1991) Beredskabsfilm: Fx Charles Chaplins The Great Dictator (1940), Why we fight ( ) af Frank Capra og Commando Duck (1944) af Jack King. Propagandafilm METODE: KILDEKRITIK KILDEKRITISK ANALYSE AF THE ACT OF KILLING Et centralt aspekt af historiefaget er den kildekritiske analyse af de tekster, man arbejder med. Til analyse af kildetekster vil man oftest arbejde ud fra spørgsmål som de følgende: 17

19 Hvad er det for en kildetype (fx lovtekst, brev, tale, historieskrivning, interview, film)? Hvem er kildens afsender? Hvornår er kilden produceret (er den produceret samtidig med de beskrevne begivenheder)? Er det en første- eller andenhåndsberetning? (dvs. har forfatteren selv overværet det, som han beskriver, eller har han det på anden hånd)? Hvem er modtageren? Hvad står der i kilden? Opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige (vær loyal). Hvad er forfatterens mål med kilden? Hvad er kildens synsvinkel eller tendens? (Vær kritisk) Hvilke historiske begivenheder (hvis kilden anvendes som beretning) eller tilstande (hvis kilden anvendes som levn) kan kilden belyse? Og hvad fortæller kilden om det emne, der arbejdes med? Opgave: Underkast The Act of Killing traditionel kildekritik. Hvad kan filmen sige noget om? Det er vigtigt at overveje, om filmen siger noget om folkemordene i Indonesien eller om den siger noget om instruktørens/producenternes syn på folkemordene i Indonesien? Overvej hvor filmens sympati ligger: Hvem er de gode, og hvem er de onde? Og er det overhovedet så simpelt? Saml op på arbejdsspørgsmålene om tiden op til Indonesiens selvstændighed. Hvilke udviklinger i filmen kan spores tilbage i tiden? Se nærmere på eksempelvis filmens fremstilling i forhold til tidligere. Hvilke forskelle og ligheder ser vi? Se scenen fra The Act of Killing (fra 01:01:33), hvor vi ser optagelsen fra indonesisk national-tv, hvor eksbødlen Anwar Congo og co. deltager i talkshowet "Special Dialogue". Forsøg at lave kildekritik på optagelserne isoleret set. FORSLAG TIL VIDERE ARBEJDE MED KILDEKRITIK Lav kildekritisk analyse af den indonesiske nationalsang, som kan findes på: Lav kildekritisk analyse af tekst om Pancasila-principperne fra Den Indonesiske Ambassade i London, som kan findes på: 18

20 LINKS OG LITTERATUR LITTERATUR INDONESIENS HISTORIE Vickers, A. (2005/13): A History of Modern Indonesia, Cambridge University Press Vltchek, A. (2012): Indonesia Archipelago of Fear, Pluto Press LITTERATUR FORHOLDET MELLEM FILM OG HISTORIE Sørensen, Arne (2001): Om Film og Historie nogle metodiske overvejelser Filmmagasinet Kosmorama #241: Krig og soldater på film Peter Schepelern (2007): Filmens Vingesus Tema på ekkofilm.dk: Historien på film Filmmagasinet 16:9: Arkiv Richard Slotkin (1992): Gunfighter Nation (bog om amerikansk kultur set igennem litteratur og film, filmen som moderne myte) Rikke Schubart (2002): Med vold og magt actionfilm fra Dirty Harry til The Matrix, kapitel 1: Slotkin på dansk (film som kilde til værdier/kultur) 19

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Bali. Marcus Oxbøll 9. August 2016

Bali. Marcus Oxbøll 9. August 2016 Bali Marcus Oxbøll 9. August 2016 1. Hvor mange indbyggere er der på Bali? Svar: Der bor 4,225,384 mennesker på Bali. (2014) 2. Hvad er deres tro? Svar: De har i alt fem forskellige religioner: Hinduer

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint.

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint. Ofre/gerningsmænd Problemstilling: - Hvem var ofre og gerningsmænd under holocaust, hvordan endte de i denne situation, og hvad har det haft af konsekvenser for dem? Disposition: - Indledning - hvorfor

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : Kildekritik 33-34 Hvordan man forholde sig kildekritisk til tekster mm Fra

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Chile-kuppet september 1973 set gennem Berlingskes og Jyllands- Postens dækning

Chile-kuppet september 1973 set gennem Berlingskes og Jyllands- Postens dækning Chile-kuppet september 1973 set gennem Berlingskes og Jyllands- Postens dækning 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Onsdag den 12. september 1973 Forside øverst: Allende død under kup i Chile -»Den demokratiske

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen Rejser 26.09.2014 kl. 17:16 Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen AF Oliver Batchelor Københavnerfamilie tog både skolebørnene og skolebøgerne med på jordomrejsen. Med tre sønner i skolealderen

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Workshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb Jens Aage Poulsen

Workshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb Jens Aage Poulsen Workshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb. 2017 Jens Aage Poulsen http://turl.no/17hl Kontroversielle emner skal omgås med omtanke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Folkedrab angår os alle

Folkedrab angår os alle Folkedrab angår os alle Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier har lanceret en ny undervisningswebside om folkedrab til folkeskolen. Af Cand.it. Gitte Almer Nielsen, DIIS, Afdeling for Holocaust-

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Synopsis Krig, medier og teknologi

Synopsis Krig, medier og teknologi Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere