AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN. Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret af Kristian Dall Seneste opdatering 6. januar.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN. Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret af Kristian Dall 2000. Seneste opdatering 6. januar."

Transkript

1 AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret af Kristian Dall 2000 Seneste opdatering 6. januar Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: Indhold Lærervejledning... 2 Generel tekst... 5 Geografi:... 5 Etniske grupper:... 6 Baggrunden for den nuværende situation i Afghanistan... 7 Afghanistan i en regionalpolitisk sammenhæng:... 9 Forholdet mellem land og by: Kultur: Genstandsliste Avisartikler i sort mappe Rollespil Hilsener: Måltidet: Landsbybryllup Børns dagligdag Afghansk tidslinje Tøj i Afghanistan Side 1 af 34

2 Lærervejledning Revisionen af samlingen: Den gamle Afghanistan-samling er blevet suppleret med nye indkøb og fotografier i Dette arbejde blev varetaget af Christian Jacobsen og Kristian Dall med glimrende assistance af vores lokale medhjælper, Naimullah. Materiale: 'Islam i Afghanistan' er en samling, der indeholder: 1 lærervejledning (denne tekst) 120 genstande/numre. 2 billedserier - med i alt 80 billeder. 1 Film på DVD. 1 mappe med avisudklip Bøger, fotokopier, hæfter CD med religiøs lovprisning CD med afghanske fortællinger Samlingens idé: Idéen med samlingen er primært at formidle et eksempel på islam i praksis. Derved forsøger samlingen at illustrere, hvordan genstande afspejler den kulturelle og religiøse virkelighed, som mennesker i Afghanistan må forholde sig til. De to primære forståelsessystemer i Afghanistan er henholdsvis islam og stammetraditionen. I Afghanistan opfattes de to videnssystemer som indbyrdes forenelige. Den praksis man møder i landet, opfattes derfor både som 'rigtig' islam og som 'rigtig' tradition. Det er imidlertid vigtigt at anvende samlingen, så man ikke reducerer afghanerne til maskiner, der instinktivt handler ud fra religion og tradition. Videnssystemerne anviser blot normer og adfærd, som mennesker må forholde deres oplevelse af virkeligheden til. Hovedvægten i samlingen er derfor lagt på beskrivelsen af de to videnssystemer og på den måde de former virkeligheden. Da samlingen ikke umiddelbart knytter sig til konkrete livsbeskrivelser, kan den måske virke svær at bruge for mindre klasser. Didaktiske overvejelser: Arbejdet med en UNESCO-samling kræver, at læreren aktivt er med til at fortolke undervisningsmaterialet og bestemme den vinkel, man vil lægge i sin undervisning. Det følgende er derfor blot overvejelser, vi fra UNESCO-samlingen har gjort om, hvordan materialet eventuelt kan anvendes. Genstande og tøj: Samlingen åbner mulighed for, at man kan diskutere de forskellige genstande hver for sig ud fra genstandslisten. Genstandslisten befinder sig i nærværende samlingstekst og udgør kernestenen i en forståelse af genstandende. På baggrund af genstandslisten kan man også forsøge at katalogisere genstandene i forhold til forskellige modsætningspar: mænd/kvinder, voksne/børn osv. Eller man kan forsøge at indplacere dem i forhold til forskellige begreber: traditionen, religionen, modernitet osv. En anden mulighed er at bede eleverne vælge hver deres genstand og derefter fortælle om den (materiale, anvendelse, alder - hvordan de oplever den, etc.). Side 2 af 34

3 Det er også oplagt at gennemgå tøjet i samlingen og fortælle om, hvad det signalerer, om den person der bærer tøjet. Og man kan skiftes til at prøve tøjet og tale om hvordan det føles (pas på at tøjstørrelsen ikke er for lille til eleven, så tøjet bliver ødelagt/sprækker). Der ligger foto-påklædningsvejledninger i lånermappens afsnit om tøj. Samme sted kan du finde en række foto af tidstypisk tøj for afghanske kvinder, mænd og børn. Billedserierne: Med udgangspunkt i billedserie B om bønnen kunne man selv prøve at efterligne bønnens bevægelser. Med vaskefadet og kanden kunne eleverne endvidere selv prøve den rituelle afvaskning og mundrensningen (hvis der er muslimer i klassen, ville det være oplagt at lade dem fortælle om deres erfaringer med bøn, og om hvordan deres baggrund adskiller sig fra den afghanske.) Generelt forudsætter arbejdet med samlingen dog et godt klima i klassen, så man husker at vise respekt for andres tro. Vi forestiller os, at samlingens billedmateriale kunne lægge op til at eleverne skulle skrive et lille essay om et eller flere billeder, de har set i samlingen (fotostat, et fotografi i artikelsamlingen eller fra billedserie A og B). Filmen: "Mændene i Deh Hamza" er en ret informationsmættet film, der egner sig bedst til de større klasser. I filmen fortæller landsbyens mænd om krigen mod Sovjetunionen, problemer med mangel på vand og om deres syn på fremtiden. Mod afslutningen af filmen ser vi et par sekvenser med religiøs lovsang, der er en sufistisk indgangsvinkel til religionen. Filmen rummer endvidere (ret barske) optagelser af en kalv, der halalslagtes. 2 LydCD er: Den ene CD indeholder religiøs lovprisning. Taleban har forbudt musik i Afghanistan. Taleban tillader alene den religiøse recitation, der ikke akkompagneres af instrumenter. Men musik er meget populært blandt afghanske flygtninge i Pakistan. På den anden CD kan man høre afghanske fortællinger blive læst højt. Det skriftlige materiale (artikelsamlingen, teksterne i lånermappen og bøgerne): Bøgerne finder man i UNESCO kasserne, avisartiklerne finder man i en stor sort mappe i en af UNESCO kasserne og det øvrige skriftlige materiale finder man i nærværende 'Lånermappe'. Selvom tidslinjen for eksempel er opdateret, så skal man huske at teksterne generelt repræsenterer det tidspunkt samlingen blev etableret, nemlig år Det samme gælder genstandene. Ønsker man litteratur der afspejler situationen i år 2011 vil vi særligt anbefale to bøger, som kan lånes på biblioteket: - Afghanistan og Taleban af Fredrik Barth (2010), der er en god lille introduktion af en norsk antropolog, der har beskæftiget sig med Afghanistan i en menneskealder - Den fjerne krig 17 perspektiver på Afghanistan (2011), der er en samling af artikler redigeret af Morten Tinning og Signe Lund i forbindelse med en særudstilling om krigen i Afghanistan på Tøjhusmuseet i København. Det skriftlige materiale skulle give mulighed for, at forskellige grupper i klassen, kan arbejde med forskellige aspekter ved 'Islam i Afghanistan'. Oplagte temaer og aktiviteter kunne være: Islam Undersøg for eksempel religionens højtider, daglig praksis, profeten Mohammed, kønsroller - hvad er en 'mullah'? (se lånermappen) Traditionen - Hvad betyder: 'pashtu', 'pashtunwali', 'purdah', 'namues', 'jirga' og 'taboor'?? - Læs et lille afghansk ordsprog, digt eller eventyr ligner de vores? (se lånermappen) - leg en typisk afghansk børneleg med klassen (se eksempler i lånermappen) - Lav afghansk mad sammen med klassen. I lånermappen er der en tekst om det afghanske køkken, hvor man kan finde fire opskrifter på afghansk mad. Hvis man ikke har lyst til at lade børnene deltage i madlavning, kan læreren evt. selv tilberede et par retter og så tage smagsprøver med til klassen. På den måde får eleverne oplevelsen af hvordan afghansk mad smager, dufter og ser ud. - Teater: Der er vedlagt en tekst med oplæg til rollespil (i lånermappen). Prøv at lade nogle elever klæde sig ud i tøj fra samlingen og lad dem udvælge et par relevante genstande som rekvisitter og lad dem læse rollespillet. Efterfølgende kan de opføre rollespillet som et lille teaterstykke for klassen. Side 3 af 34

4 Historie Undersøg for eksempel hvad en 'mujahedin' og 'taleban' er for noget - og hvilken rolle har de spillet i landets historie. Eller find svar på hvorfor Sovjetunionen invaderede Afghanistan? Og hvorfor USA og den vestlige koalition invaderede landet i 2001? - Hvem er Ahmed Shah Massoud? - Mullah Omar? Hamid Karzai? Hvornår blev Afghanistan et muslimsk land? - Beskriv situationen i Afghanistan nu etc.. Kønsroller Hvordan og hvorfor er der forskel på, hvad mænd og kvinder foretager sig i Afghanistan? En del af disse opgaver kunne bestå i selv at opsøge mere information på internettet og på biblioteker. Efter at have arbejdet med emnet et par dage kunne grupperne fremlægge deres resultater - gerne ved at inddrage de genstande, de synes relaterer sig til emnet. Et stykke henne i arbejdet med samlingen kunne man endvidere anspore eleverne til at begynde at forholde deres nye viden om Afghanistan til erfaringer fra en dansk dagligdag. Man kunne diskutere: - Hvordan vi forholder os til religion i Danmark. - Hvad der bestemmer vores opfattelse af rigtigt og forkert. - Kønsroller i henholdsvis Afghanistan og Danmark. En god måde at nuancere diskussionerne kunne være at bede eleverne om at nævne fem gode ting og fem dårlige ting ved måden, man gør tingene på - både i Afghanistan og Danmark. Eksempel - Afghanistan: Man har en fast placering i verden i kraft af sin familie og gennem sin tro. Til gengæld er individet pålagt mange restriktioner - især kvinderne, der kan risikere at skulle leve sammen med en ondskabsfuld mand og/eller svigermor! Ingen ensomhed, (næsten) ingen forurening, mange miner og ikke mange skoler. Efter arbejdet med samlingen: Vi vil herfra UNESCO Samlingerne opfordre brugere til at skrive kommentarer om brugen af samlingen i lånermappen, så brugerne kan inspirere hinanden, og vi fortsat kan udvikle idéen med samlingerne. God fornøjelse!!! Side 4 af 34

5 Generel tekst Introduktion Geografi: Afghanistan ligger i det område vi kalder Centralasien. I dag er Afghanistan omgivet af staterne: Iran, Pakistan, Turkmenistan, Uzbekistan, Tadjikistan og Kina. Afghanistan er et bjergrigt land og det har ingen kyststrækninger. Afghanistan er med et areal på km2 ca. 15 gange større end Danmark. Det anslås, at der bor mellem 20 og 22 millioner mennesker i Afghanistan. Langt hovedparten af befolkningen bor på landet. I de største byer bor der omkring 3-4 millioner mennesker. En lille del af befolkningen i Afghanistan lever som nomader vel omkring 1-1½ million mennesker. I takt med årstidernes skiften vandrer de langs de samme ruter år efter år, for derved hele tiden at kunne finde græsning til deres husdyr. Det anslås, at 85 % af befolkningen er analfabeter. Blandt kvinder er analfabetismen på over 95 %. Den gennemsnitlige levetid er på omkring 45 år. Afghanistan er et af de eneste lande i verden, hvor kvinder dør tidligere end mænd. Den meget lave gennemsnitlige levetid hænger sammen med at hver 5 spædbarn dør inden toårs-alderen det svarer til 200 ud af 1000 nyfødte. I Danmark dør der til sammenligning 3-4 spædbørn ud af hver 1000 fødte. Store byer: De største byer i Afghanistan er: Kabul, der er hovedstad; Kandahar i syd, Herat i vest, Mazar-i-Sharif i nord-vest, og Jalalabad i øst. Klima: Afganistan har tempereret fastlandsklima de fleste steder. Desuden er klimaet præget af de store højdeforskelle. Det betyder, at der kan være meget store forskelle på vejret forskellige steder i landet. De varmeste egne er dalområderne i øst, der grænser op til Pakistan, mens de koldeste områder naturligvis findes i det centrale bjergmassiv. Kabul er beliggende på en højslette i 1800 meters højde. Således ligger byen på vejen fra dalområderne i øst mod bjergene i det centrale Afghanistan. Landets beliggenhed har også stor betydning for nedbøren. Afghanistan påvirkes af den indiske monsun og størstedelen af nedbøren falder om foråret. Da smeltevandet fra bjergene endvidere når lavlandsområderne om foråret er det ofte en våd årstid med stor betydning for agerbruget. Landbrug: Selv om 85 % af befolkningen lever af landbrug, er det kun 10% af landet, der kan opdyrkes. Hovedparten af landbrugsjorden dyrkes som tørlandbrug. Her kan man kun dyrke én afgrøde om året. Oftest hvede eller byg. Det kunstvandede landbrug foregår ved, at man enten afleder vand fra floderne direkte til sine marker, eller ved at man finder højtbeliggende grundvand i bjergsiderne og derefter fører vandet ned til landbrugsjorden gennem underjordiske vandkanaler, de såkaldte 'karezer' (se tegning af princippet i karezerne i appendix A) På de kunstvandede marker kan der høstes en eller to afgrøder om året. De hyppigste afgrøder er: Hvede, ris, majs, bomuld, sukkerrør, sukkerroer, frugt, citrusfrugter, druer, mandler, melon, bananer og nødder. Naturligvis er udbudet af afgrøder afhængigt af det lokale klima. Foruden de her nævnte afgrøder bliver der også dyrket mange valmuer. Valmuen bruges til fremstilling af opium, der forarbejdes til heroin. Man regner med at Afghanistan producerer omkring 2/3 af den råopium, der ender som heroin i Europa. Side 5 af 34

6 Husdyr: De vigtigste husdyr i Afghanistan er: Geder, får, kvæg, kameler, æsler og - i de nordlige områder - heste. Derudover har man vagthunde og jagthunde de såkaldte afghanske mynder. Desuden er det ikke unormalt at holde fugle i bur. Fuglene værdsættes som herhjemme for deres kvidder og sang. Etniske grupper: Den afghanske befolkning udgøres af en lang række etniske grupper. Det etniske tilhørsforhold betyder naturligvis meget for folks selvforståelse, og det afspejles i en lang række praksisser. Alligevel kan man ikke sige, at det etniske tilhørsforhold alene er afgørende for folks selvforståelse. Selv om Afghanistan aldrig har været en velfungerede nationalstat, så har de sidste hundrede års politiske udvikling bevirket, at alle afghanere føler et stærkt tilhørsforhold til deres fædreland. Når det er sagt, kan vi fortsætte med en kort redegørelse for de forskellige etniske grupper i Afghanistan. Hvor de forskellige grupper geografisk er hjemhørende, kan man orientere sig om på kortet i Appendix A. For størsteparten af de etniske gruppers vedkommende forholder det sig sådan, at deres traditionelle tilhørsområde strækker sig ud over staten Afghanistans grænser og ind i nabostaterne. Eksempelvis bor der uzbekere både i Afghanistan og i Uzbekistan, pashtunere findes både i Afghanistan og Pakistan og en gruppe som baluch findes i både Afghanistan, Pakistan og Iran. Pashtunere: Denne gruppe består af ca. 10 millioner mennesker, og er således den største enkeltgruppe i Afghanistan. Hovedparten er bofaste, men blandt pashtunerne finder vi også den største gruppe af nomader. Pashtunerne har en stærk stammeorganisation med et net af undergrupper (afstamningsgrupper). Dette har stor betydning for det politiske spil, hvor pashtunerne traditionelt har været den dominerende gruppe. Kongedynastierne har alle været pashtunere. Pashtunerne har siden det 18. århundrede haft den militære magt, og siden 1940'erne har de i stigende grad fortrængt bl.a. tadjikker fra positioner indenfor den økonomiske og administrative sektor. Taliban-militsen, der regerer størstedelen af Afghanistan i dag (år 2000!), er næsten udelukkende en pashtunsk milits (om pashtunsk levevis - se 'Pashtunwali'). Pashtunerne taler Pashtu, og næsten alle pashtunere er sunni-muslimer. Tadjikker: Tadjikkerne er en bofast befolkningsgruppe på 5-6 millioner mennesker. De er fremherskende i byerne samt i de nordlige og vestlige dele af landet. I modsætning til pashtunerne har de ingen stammeorganisation, hvilket åbner mulighed for en lettere tilpasning af fremmede. Tidligere var tadjikkerne dominerende indenfor handel og administration. Tadjikker taler dari - en afghansk dialekt af persisk. Nogle tadjikker er sunni-muslimer, mens andre tadjikker bekender sig til shia-islam. Hazara: Denne befolkningsgruppe på ca. 2 millioner er den eneste større gruppe, der er shia-muslimer (mens hovedparten af resten af befolkningen er sunni-muslimer). De bebor området Hazarajat i Afghanistans centrale højland. De er traditionelt set bofaste agerbrugere, og de har tillige ofte en dyreavl baseret på 'sæterdrift'. Jordmangel i det bjergrige højland har imidlertid ført til, at hazara'er i stadig stigende grader er flyttet til Kabul. Hazarajat var selvstændigt helt frem til 1892 og blev først på dette sene tidspunkt erobret og underlagt den afghanske kongemagt. Der blev dengang erklæret 'hellig krig' mod hazara'erne på grund af deres forskellige opfattelse af Islam. Dette medførte bl.a, at de efter nederlaget udgjorde den mest ringeagtede gruppe i Afghanistan. De udfører stadig det hårdeste og dårligste arbejde i Kabul og de andre større byer. Siden Taleban dukkede op på den politiske arena i 1994 har hazaraerne til stadighed stået i opposition til den pashtunske milits. Der verserer således rygter om, at Talebans leder, den enøjede mullah Omar, skulle Side 6 af 34

7 have betegnet hazaraerne som hedninge. Dette mulliggør, at kampen mod hazaraerne igen kan begrundes som en hellig krig. De fleste steder i landet hersker der således en spændt atmosfære mellem hazaraer og Taleban. Hazaraer taler Dari og er shia-muslimer. Uzbekere: Uzbekerne udgør ca. 1 million mennesker i Afghanistan. De har en nomadisk baggrund, men er i dag overvejende bofaste agerbrugere. De var tidligere organiseret i emirater med den politiske og økonomiske interesse rettet mod nord - mod de centralasiatiske handels- og magtcentre Bukhara og Samarkand i det nuværende Uzbekistan. Sovjet-revolutionens gennemførelse i Centralasien forårsagede at en del uzbeker (og turkmener) i 1920'erne flygtede til Afghanistan. Uzbekere taler uzbeki, der er et tyrkisk sprog. De fleste uzbekere er sunni-muslimer. Turkmenerne: Turkmenerne i Afghanistan udgør ca mennesker. De er nomader, halvnomader og bofaste i forskellige grader. Lige som uzbekerne var også turkmenerne tidligere orienteret mod de gamle centre i nord, og de havde ikke meget at gøre med folk på den sydlige side af Hindukush-bjergene. Det er blandt uzbekere og specielt turkmenere, at man knytter de kendte røde afghanske tæpper. Tæppenavne som Tekke, Yomud og Salor er i virkeligheden turkmenske stammenavne. Turkmenere taler turkmensk, der er et tyrkisk sprog. De fleste turkmenere er sunni-muslimer. Baluch: Der er måske op mod baluch i Afghanistan. De bor spredt i det nordvestlige og vestlige Afghanistan samt i de sydlige lavlandsomrader, der grænser op til provinsen Baluchistan i Pakistan. Ligesom blandt pashtunerne finder vi også både nomader og bofaste baluch. Baluch taler baluchi, der er et iransk sprog, og er sunni-muslimer. Nuristanere: Nuristanere bor i små landsbysamfund i snævre, svært tilgængelige dale. De lever af agerbrug og kvægavl. De udgør ca. l mennesker, men de er underopdelt i en række mindre grupper med betydelige sproglige og kulturelle variationer - så meget, at man sine steder ikke forstår sproget, der tales i nabodalen. Nuristanernes oprindelse har været lidt af et mysterium for forskerne, og man har endnu ikke nogen sikker viden på dette felt. En skrøne siger, at nuristanerne skulle være efterkommere efter Alexander den Stores hær. Nuristan blev først underlagt den afghanske kongemagt i slutningen af forrige århundrede - og først på dette sene tidspunkt blev nuristanerne omvendt til islam. Andre etniske grupper: Foruden de ovenfor omtalte etniske grupper findes et antal mindre grupper spredt ud over landet. Blandt disse er: Kirghizere, aimaqer, arabere, hinduer, sikher og qizelbash. Den sidste jøde skulle ifølge avisartikler have forladt Afghanistan i Baggrunden for den nuværende situation i Afghanistan. Der har været krig i Afghanistan siden I løbet af halvfjerdserne oplevede man en stigende utilfredshed blandt den afghanske befolkning. En fejlslagen høst og hungersnød var blandt årsagerne. Side 7 af 34

8 Blandt de intellektuelle i universitetsmiljøet i Kabul var man i øvrigt bekymret over mangel på udvikling af den offentlige administration. En begyndende arbejdsløshed blandt de universitetsuddannede medvirkede til, at man i stigende grad lod sig inspirere af marxistiske og maoistiske idéer. I April 1978 blev præsident Daoud styrtet ved et kommunistisk kup støttet af venstreorienterede officerer i hæren. Den nye kommunistiske regering havde blandt andet som sit projekt at omfordele jorden, så de mange fattige bønder kunne få mere jord. Jordreformerne var imidlertid i opposition til den islamiske arvelovgivning, der godt kan legitimere forskelle i omfanget af besiddelser. Konsekvensen blev, at religiøse ledere og stammeledere forenede sig mod regeringen. De mange jordløse bakkede naturligvis op om oprøret, der jo kunne legitimiseres ved både islam og tradition. Efterhånden som oprørerne truede med at overvinde regeringsstyrkerne, øgedes de interne problemer mellem de to fraktioner i kommunistpartiet. På trods af den kommunistiske ideologis fokus på alle menneskers ligeværd blev partiet delt i forhold til etnisk tilhørsforhold snarere end i forhold til politiske meningsforskelle. For at undgå, at det kommunistiske Afghanistan skulle kollapse, invaderede Sovjetunionen landet i Nu fulgte 10 års sovjetinvasion og en ekstremt grusom krig. Sovjettropperne og de afghanske kommunister havde kontrollen med de større byer, mens oprørerne havde kontrollen med landområderne. Oprørerne ville ofte angribe kommunisterne om natten i små overraskelsesangreb. Regeringstropperne hævnede sig ved at minere oprørsstierne i bjergene, forgifte vandkanaler og kaste miner - forklædt som kuglepenne - ud over landsbyerne. I løbet af krigen flygtede omkring 4-5 millioner afghanere til udlandet, - de fleste til nabolandene Iran og Pakistan. Yderligere 1-2 millioner afghanere flygtede til andre områder af landet. De mest uddannede afghanere flygtede til USA, Canada, Tyskland og Australien. I disse vestlige lande stod dørene altid åbne for læger, tandlæger, ingeniører og universitetslektorer. Mange uddannede kommunistiske afghanere flygtede dog også til Sovjetunionen, hvor de blev betragtet som kommunistiske kammerater. Man regner med at op mod 1½ million mennesker døde på grund af krigen. De sovjetiske soldater levede ofte under forfærdelige vilkår mange solgte deres udrustning for at kunne købe lidt mad. De fleste hadede at udkæmpe denne krig mod en befolkning, de ikke kendte. Der døde omkring sovjetiske soldater i Afghanistan. Oprørshæren var styret fra Pakistan, hvor en lang række kommandanter oprettede politiske partier, som så hvervede soldater i flygtningelejrene i grænseområderne. Overordnet blev modstandskampen koordineret af den pakistanske efterretningstjeneste ISI og CIA. I midten af firserne besluttede CIA at sende stinger-missiler til oprørsgrupperne, de såkaldte mujahediner hellige krigere. De varmesøgende missiler viste sig at være særdeles velegnede til at bekæmpe de sovjetiske kamphelikoptere, der indtil da havde kunnet terrorisere oprørsgrupperne fra luften. Og missilerne blev et vendepunkt i krigen. Krigen kostede Sovjetunionen enorme ressourcer og i forbindelse med perestrojka og glasnost, besluttede Gorbatjov at trække Sovjetunionen ud af Afghanistan i I Afghanistan fortsatte krigen mellem den svækkede kommunistregering og oprørsgrupperne, der begyndte at bekæmpe hinanden indbyrdes i forventning om, at netop deres oprørsparti ville kunne vinde regeringen, når kommunisterne endelig ville falde i Kabul. På grund af disse indbyrdes stridigheder - og en formindsket støtte fra USA og Saudi-Arabien - kunne kommunisterne holde stand i Kabul fra Herefter faldt hovedstaden så endelig til oprørerne, der straks begyndte at bekrige hinanden i forskellige skiftende konstellationer. Et gennemgående mønster var dog, at hovedfjenderne var tadjikkernes gruppe under ledelse af kommandanten Massoud og en pashtungruppering under ledelse af Hekmatyar. Hazaraerne og uzbekerne skiftede ofte side i denne borgerkrig, som primært udkæmpedes omkring Kabul. Resultatet var, at hovedstaden - et af de eneste områder i landet, der havde klaret sig uskadt gennem sovjetinvasionen - blev ødelagt. Side 8 af 34

9 I resten af landet udbredte der sig en generel lovløshed. Lokale kommandører terroriserede befolkningen med voldsomme afgifter på handel, med røverier og kidnapninger. Travlt optaget af krigen omkring Kabul kunne de overordnede hærledere ikke stille noget op overfor deres underordnede kommandanter. Som et resultat af denne lovløshed blev en ny milits med navnet Taleban oprettet. Taleban er arabisk, og betyder religiøse studenter. Med et fundament af unge mænd fra koranskoler i flygtningelejrene i Pakistan, lykkedes det i 94 bevægelsen at erobre kontrollen med den sydlige by Kandahar. Bevægelsen indførte straks lov og orden, og den henrettede den berygtede lokale kommandant. Med sit stærke fokus på koranen lovede militsen at bekæmpe lovløsheden. Da talebanernes unge krigere samtidig opretholdt en høj moral og virkede ubestikkelige, blev bevægelsen hilst velkommen i det sydlige Afghanistan. Talebanerne var næsten alle pashtunere, og deres strenge fortolkning af koranen, passede fint med den pashtunske tradition, Pashtunwali. Mange unge pashtunere sluttede sig til den religiøse og lovlydige taleban-bevægelse, og mange af kommandanterne fra de andre partier blev købt eller truet til at slutte sig til den fremstormende milits. En anden forklaring på bevægelsens succes synes at være en massiv støtte fra Pakistan i form af penge og moderne pick-up trucks, der viste sig at være yderst velegnede til hurtige overraskelsesangreb. I efteråret 96 lykkedes det Taleban at erobre hovedstaden Kabul. Siden 96 har Taleban erobret kontrollen med 85 % af landet Det er kun den såkaldte Panjshir-dal, der stadig kontrolleres af Massouds tadjikker (år 2000). Og her fortsætter kampene så stadig. Afghanistan i en regionalpolitisk sammenhæng: Når der nu har været krig i Afghanistan siden 1979, så kunne man forledes til at tro, at afghanerne er et specielt krigerisk folkefærd. På trods af traditionens betoning af ære og hævn, er intet imidlertid mere forkert. De fleste analytikere synes at være enige om, at den fortsatte tragedie skyldes fortsatte udenlandske interesser i afghanske affærer. Nødhjælpsarbejdere vurderer, at for hver 10 amerikanske dollars, der investeres i Afghanistan, er de 9 til våben og fortsat krigsførelse, mens kun 1 dollar går til genopbygning. Det er en udbredt vurdering, at de kommandører, der fører krigen, fortsætter kampene for at kunne tjene penge til at udbetale løn til deres soldater og derved opretholde deres personlige magt og prestige. Men hvilke interesser har udlandet så i Afghanistan: USA: Under kampen mod Sovjetunionen kunne USA bruge krigen i Afghanistan til at dræne Sovjetunionen for ressourcer. USA støttede derfor massivt oprørsgrupperne med penge, våben og træning. Efter Sovjetunionens tilbagetrækning mener man, at USA har været med til at støtte Taleban i de første år af bevægelsens levetid. Ved at støtte Taleban kunne USA styrke Pakistans regionale indflydelse på bekostning af ærkefjenden Iran. Da Pakistan traditionelt har været en god allieret af USA, synes denne forklaring meget fornuftig. Ydermere kunne man håbe på en kæmpe kontrakt om opbygning af en olieledning fra Turkmenistan til Karachi i Pakistan. Denne ledning skulle gå gennem Afghanistan og indbringe milliarder af dollars til et amerikansk oliefirma. Efter at Taleban imidlertid har givet ophold til den formodede terrorist, Osama bin Laden, der tidligere kæmpede mod Sovjetunionen i Afghanistan, er forholdet mellem USA og Taleban imidlertid på nulpunktet. Dette blev eksemplificeret, da amerikanerne i efteråret 98 sendte krydsermissiler mod formodede terroristtræningslejre i Afghanistan. Betydningsfulde kvinde- og menneskerettighedsgrupper i USA lægger endvidere pres på den amerikanske regering for at få lagt en hård kurs overfor Taleban. I efteråret 1999 fik USA (med støtte fra Rusland) indført en FN-resolution, der indefryser afghanske tilgodehavender i udlandet. Side 9 af 34

10 Rusland: Efter tilbagetrækningen fra Afghanistan synes Ruslands regionale politik at have som hovedformål, at holde islamiske ekstremister så langt fra russisk territorie som muligt. Derfor er der meget, der tyder på, at russerne nu støtter deres tidligere hovedfjende, Massoud, der synes mere moderat end Taleban. Ved at holde krigen gående i Afghanistan, undgår russerne også, at afghanerne begynder at involvere sig i Tadjikistan og eksempelvis Tjetjenien, hvor russerne allerede har massive problemer med islamiske oprørere. I januar 2000 anerkendte emiratet Afghanistan (Taleban), som det første land i verden, de tjetjenske oprøreres regering i Tjetjenien. Pakistan: Pakistans hovedinteresse i Afghanistan er at sikre sig en loyal regering i Kabul. En loyal regering, er i pakistanske øjne, en regering, der ikke tager grænsedragningen mellem Pakistan og Afghanistan op til diskussion. Den kunstige grænse (såkaldte Durrand-linje), markerede tidligere grænsen for den britiske indflydelse i Indien indtil Derfor skærer grænsen tværs gennem de pashtunske områder mellem Afghanistan og Pakistan. Tidligere nationalistiske regeringer i Afghanistan har gjort krav på disse pashtunske områder i Pakistan, og dermed gjort krav på pakistansk territorium. En loyal regering i Kabul vil samtidig kunne begrænse det shia-muslimske Irans indflydelse og være en god støtte mod Indien i kampen om Kashmir. Iran: Iran forsøger at sikre sig maksimal indflydelse i Afghanistan ved hovedsaligt at støtte den shiamuslimske minoritet, hazaraerne. Derudover vil man med en ikke-pashtunsk regering i Kabul kunne begrænse pakistansk indflydelse. I en ikke-pashtunsk regering vil man i kraft af det persiske sprog også ganske naturligt orientere sig mod Iran. En sådan regering ville være afhængig af hjælp udefra. Hvis Iran kunne levere denne hjælp, kunne man også få garantier for indflydelse i afghansk politik. Indien: Støtter formodentlig nord-alliancen for at begrænse pakistansk indflydelse. I forbindelsen med flykapringen af et indisk passagerfly, der blev fløjet til Kandahar i Sydafghanistan i december 1999, blev Talebans håndtering af affæren dog rost af den indiske regering. Talebans anerkendelse af de tjetjenske oprørere har dog igen kølet forholdet mellem Indien og Taleban. Indien hævder endvidere at afghanske krigere kæmper sammen med pakistanske soldater og muslimske oprørere i Kashmir. Turkmenistan: Har begrænset indflydelse men ønsker øjensynligt fred i Afghanistan, da man så ville kunne bygge en olieledning, der ville kunne skabe afsætning for de massive olieforekomster i Turkmenistan. Det virker som om at Turkmenistan primært tror på, at Taleban kan skabe denne fred. Uzbekistan: Støtter uzbekerne i Afghanistan. Den uzbekiske general, Dostum, spillede tidligere en væsentlig rolle i kampen mod Taleban. Det virker imidlertid som om, at han nu er ved at have udspillet sin rolle i landet. Tadjikistan: Landet er selv plaget af borgerkrig og lovløshed. Talebans hovedfjende, Ahmed Shah Massoud, har baser i landet. Herfra kan han så planlægge kampen mod Taleban. Tadjikkerne i Afghanistan og tadjikkerne i Tadjikistan deler det persiske sprog, men tilhører ikke en stamme, som pashtunerne gør det. Side 10 af 34

11 Kommentar: På grund af disse nationalistiske interesser blandt nabolandene synes det desværre utænkeligt, at krigen kan løses uden at man i selvsamme lande begynder at prioritere den afghanske befolknings velfærd højere end egne nationale interesser. Mange afghanerne føler derfor, at de er taberne i et større regionalt magtspil. Forholdet mellem land og by: På landet: Håndhævelsen af de mange regler, som Taleban-militsen har indført i Afghanistan, varierer meget i forskellige områder af landet. I de fleste landområder har lovene ikke medført nogen reelle forandringer. På landet har man traditionelt levet meget i overensstemmelse med de talebanske påbud. I landsbyen er der endvidere tradition for at de ældre mænd, selv træffer beslutninger i forhold til eventuelle interne problemer i landsbyen. Det er derfor sjældent at bevægelsen indfinder sig i de afsides landsbyer. For landbefolkningen har Taleban derfor hovedsaligt medført forbedret sikkerhed i forhold til transport af landbrugsprodukter til byerne. Dog er der på landet en spirende utilfredshed med, at Taleban synes at modarbejde hjælpearbejde specielt i forhold til undervisning af piger. I byen: De større byer hovedsaligt Kabul, Herat og Mazar-i-Sharif - har traditionelt været meget mere liberale end de pashtunske landområder. Under kommunismen oplevede man i de større byer, at kvinder og mænd officielt blev ligestillet. Kvinder gik i vestligt tøj og bar make-up (se de ældre modeblade i Afghanistan B- samlingen), kvinder arbejdede i offentlige stillinger og læste på universitetet - i samme klasser som mændene (se billedserierne). I byerne kunne man se vovede indiske kærlighedsfilm i biograferne, og i enkelte tilfælde blev kærlighedsægteskaber endog accepteret. I byen blev landbefolkningen opfattet som værende lidt primitiv og simpel, og i 30 erne forsøgte kongen endog at forbyde traditionel beklædning i byen. For landbefolkningen synes byen til gengæld at være et eksempel på dekadence og sædernes forfald. På denne baggrund giver det mening at opfatte taleban-bevægelsens hårde kurs mod bybefolkningen som en form for hævn for den ringeagt, deres leveform har været genstand for i byen. Med den brutale fremfærd i specielt Kabul, siger man i én eller anden forstand tak for sidst for de ydmygelser, som bønderne tidligere har følt sig udsat for. Det spiller naturligvis også ind, at bybefolkningen i langt højere grad støttede kommunisterne end landbefolkningen. Den brutale fremfærd medfører dog blot et forstærket had til bevægelsen blandt bybefolkningen. I byen reagerer man eksempelvis ved at lave vittigheder om nye love, som Taleban efter sigende skulle have fundet på. Under undertegnedes ophold i Kabul i 1998, blev jeg e16ksempelvis bildt ind, at Taleban havde påbudt landmænd, at de skulle sørge for, at deres æsler bar bukser, som skjulte dyrenes kønsorganer. Selv om påbudet var en vittighed, vidner episoden om, hvor latterlig Talebans politik tager sig ud blandt byboere. Resultatet af talebanernes kompromisløse stil i byen har derfor været forøgede lidelser for bybefolkningen i ekstremt høj grad blandt kvinderne i byen og et deraf følgende had til talebanerne. Hadet er naturligvis særlig stærkt blandt ikke-pashtuner, der ofte mistænkes for spionage og diskrimineres på anden vis. Hjælpearbejdet: I øjeblikket udgøres de eneste vesterlændinge i Afghanistan af hjælpearbejdere og en lille håndfuld journalister. Side 11 af 34

12 Hjælpearbejdet udføres af en lang række forskellige organisationer, der arbejder ud fra en mængde forskellige principper og idéer. FN forsøger i et begrænset omfang at koordinere hjælpeaktiviteterne og står får uddeling af akut nødhjælp. Hjælpearbejdet fokuserer på fødevarer, sygdomsbekæmpelse, landbrug, vejkonstruktion, vandforsyning og skolebyggeri. Generelt forsøger hjælpearbejderne at være neutrale i forhold til politiske anliggender, men Talebans menneskefjendske politik har flere gange resulteret i uoverensstemmelser med myndigheder. På lokalplan er det dog ofte lykkedes for hjælpearbejdere at forhandle aftaler med lokale kommandører, der således ender med at se gennem fingre med drift af eksempelvis pigeskoler, selv om de officielt ikke accepterer af bevægelsen. Kultur: Den afghanske kultur er domineret af religionen og stammetraditionen. Naturligvis påvirkes kulturen løbende af andre videnssystemer. Det giver naturligvis ikke mening, at henføre konkrete handlinger til bestemte videnstraditioner. Alligevel kan det være perspektiverede for forståelsen af den daglige praksis, at beskrive videnstraditioner som abstrakte systemer. Islam: Islam er beskrevet udførligt og selvstændigt i 'Afghanistan A og B: Islam i Afghanistan' - af Gorm Pedersen og Asta Olesen (1980) Dette materiale er vedlagt i begge samlinger. Kommentar til materialet: Materialet dækker stadig forholdene i Afghanistan, selv om forventningen om at øget skolegang vil modificere forståelsen af religion og folketro, ikke er blevet indfriet på grund af krigene. Endvidere må man bemærke, at Taleban, med den meget korannære fortolkning af Islam, skriver sig ind i en tradition, der står i opposition til folketro og sufisme. Pashtunwali: Som begrundelse for handling, finder vi ved siden af islam, også stammetraditionen. De fleste etniske grupper i Afghanistan bekender sig grundlæggende til de samme adfærdsnormer, som er angivet i den pashtunske tradition, pashtunwali. Pashtunwali betyder at følge pashtu, der er navnet på det pashtunske sprog, men også betyder at følge den rette vej. Pashtunwali udgør derfor de regler, man skal overholde, for at følge den rette vej. Det helt centrale begreb i Pashtunwali er ære og ære er noget, som kun mænd kan have. En mands ære er nemlig funderet i hans evne til at beskytte sin jord og den ærbarhed, samt de kvinder, han har ansvaret for, er i besiddelse af. Hvis æren krænkes, skal manden eliminere årsagen til krænkelsen, for at kunne genoprette sin ære. Som et led i beskyttelsen af kvindens ærbarhed (namues), skal hun bære en dragt (burqa), der fuldstændig dækker hendes krop og ansigt, når hun færdes offentligt (det gælder dog ikke, hvis hun eksempelvis skal hjælpe til med markarbejdet). Derudover skal hun fortrinsvis færdes bag de høje mure, der omgiver hjemmet. Dette regelsæt for kvinders færden hedder 'purdah'. Kvinden skal leve i purdah, der altså betyder beskyttelse eller tildækning. Denne beskyttelse er både mod kvindens egne tilbøjeligheder (kvinder anses ikke for at have lige så meget viljestyrke som mænd) men også mod andre mænd. I vestlige øjne er dette system groft undertrykkende men man må samtidig huske på, at det også gør kvinden meget vigtig ved at tillægge hende betydningen for mandens og familiens ære. Ærekrænkelser forekommer således oftest i forbindelse med kvinder og jord. En situation som ofte er årsag til ærekrænkelser i Afghanistan, drejer sig om tyveri af jord. På grund af de muslimske arveregler (alle brødre arver lige meget af faderens jord - døtre arver halvt så meget som sønner (i Afghanistan arver døtre dog ingenting!)) vil jordstykkerne være delt af en række fætre efter blot to generationer. Således vil store marker efter forholdsvis kort tid, blive inddelt i små og ineffektive havebrug. Side 12 af 34

13 Når det sker, oplever man ofte, at fætre begynder at diskutere om rettighederne til bestemte jordstykker. Disse diskussioner kan hurtigt føre til ærekrænkelser, som kræver blodhævn. Det pashtunske ord for fætter, taboor', betyder således også fjende eller rival. Hvis man ikke aktivt udviser vilje til at genoprette sin ære, mister man enhver anseelse og bliver regnet for en skamplet på klanens ære. En mand har derfor både en individuel ære og en anpart i hele klanens ære, der igen har en andel i hele stammens ære. På stammeniveau kan ære krænkes, hvis repræsentanter (ældre betydningsfulde mænd 'hvidskæggede') fra en klan fornærmes i en større forsamling af forskellige klanledere. Derved kan der opstå fjendskab mellem klaner, som kan resultere i skyderier. Foruden blodhævnen kan æren genoprettes ved at landsbyens ældre mænd diskuterer sagen i et ældreråd (jirga) og anbefaler et forlig, der tilgodeser den krænkede part. Ære handler dog ikke alene om hævn og mord. Et vigtigt element i Pashtunwali er således også påbudet om gæstfrihed. En pashtun kan vinde megen respekt og derved understøtte sin ære/anseelse ved at udvise gavmildhed. Vestlig videnskab: Den grundlæggende tro som gælder indenfor vestlig videnskab (vestlig kultur i det hele taget), handler om at man først accepterer forklaringer, når de kan bevises. Med forklaringer om atomer, molekyler og tyngdekraft, har man i vores del af verden udviklet en række teknologier, som vi kan fremstille ting med. Ting, som vi indretter vores verden med, selv om de færreste af os til fulde kan forklare de komplicerede processer, der får en bil til at køre, eller hvorfor penicillin kan kurere betændelse. Vi ved bare at bilen kan køre og at penicillinen får betændelsen til at forsvinde. Det ved man naturligvis også de fleste steder i Afghanistan. Men på grund af de andre videnssystemer - traditionen og islam - er det sværere at have ubegrænset tillid til videnskaben. Når piller eksempelvis virker, så er det for troende afghanere, kun fordi Gud har besluttet, at de skal virke. Hvor vi i Vesten ofte ser videnskaben som stående i modstrid med religionen, så bekræfter videnskaben egentlig kun Guds eksistens for afghanerne. Det faktum at videnskaben har medført en lang række avancerede teknologier i Vesten og ikke i muslimske lande - fortolkes som Guds prøvelse af de rettroende. Gud har givet de vantro teknologien for at teste muslimernes rettroenhed. Der har eksisteret universitet, militærakademi og ingeniørskole i Kabul fra 1930erne indtil begyndelsen af 90- erne. Her har mange af de afghanere, som arbejder for hjælpeorganisationerne, fået deres uddannelse. Men også blandt disse veluddannede afghanere, tror man på, at Gud kan forårsage mirakler. Undertegnede oplevede under opholdet i Afghanistan i 1998, at uddannede afghanere forklarede om, at en mand havde overlevet et år i en sammenstyrtet vandkanal, fordi Gud havde sørget for vand og mad. Og jeg er ganske overbevist om, at mine afghanske venner opfattede historien som pålydende. Opsummerende kan man sige, at afghanerne i det store hele ikke opfatter noget modsætningsforhold mellem religion, tradition og videnskab. Naturligvis er disse videnssystemer også så selvfølgelige, at afghanerne ikke tænker på, hvorfor de handler, som de gør. I forhold til almindelige praktiske gøremål - som eksempelvis at lappe et punkteret bildæk - er det mere en almindelig praktisk fornuft, som er baggrunden for, hvordan man håndterer problemet. Side 13 af 34

14 Genstandsliste AFG.A. 1a-b Koran i klæde Koranen er samlingen af alle de åbenbaringer Muhammed modtog fra Gud. Koranen består af 114 Surer, kapitler, som har hver sit navn og 6616 ayer, vers. Surerne er anbragt nogenlunde efter længde, så de første surer står først. Det første vers al-fatiha, er en undtagelse, idet det kun består af 7 vers, hvorimod den næste sura "koen" består af 286. Enhver muslim har pligt til at læse koranen og følge dens ord. Koranen fortæller, hvordan Allah ønsker, at mennesket skal leve. Koranlæsning er et ritual, og det er at lytte til Koranlæsning ligeledes, versene bliver reciteret, selv når man er alene. Koranen skal altid pakkes i klæde, når den ikke bruges. Dette eksemplar er fra Stentryk fra Lahore, Pakistan. AFG.A. 2a-b Koran i klæde Ny udgave af koranen. Billede af Mekka på omslag. Tørklæder af denne type anvendes ofte til Koranklæder. AFG.A. 3 Koranstol Koranstol skåret ud af et stykke træ, bruges ved koranlæsning. Koranen må aldrig røre gulvet eller jorden. Har man ikke en koranstol, lægger man Koranen i sine korslagte ben. Indsamlet AFG.A. 4 Koranstol Koranstol. Ældre model. Kabul 1964 AFG.A. 5 Bønnekæde Bedekrans med 33 glasperler. Der er traditionelt 99 perler på bedekæderne, de symboliserer Allahs 99 smukke navne. Når kransen består af de 33 perler, reciteres tre gange rundt. AFG.A. 6 Bønnekæde Bedekrans fremstillet af oliventræ. Denne bønnekæde består af 200 perler. Traditionelt reciteres Allahs 99 smukke navne, men det forekommer også, at der reciteres 101 navne, hvor man taler om, at nr. 100 er skjult for mennesket. AFG.A. 7 Bønnekæde Købt i Baard Bazar, Peshawar. For mange ældre afghanere er det en naturlig ting at have en bedekrans i hånden under samtale og almindeligt tidsfordriv. AFG.A. 9 Amulet Amulet af plastik og med stoffrynser. Farve: Guld, rød, grå. I midten af amuletten er skrevet religiøse citater. Amuletten hænges op i forruden på bilen eller lastbilen. Amuletter der fremstiller halvmånen og stjernen, er symboler på islam. AFG.A. 10 Amulet Amulet af plastik med plastikperler, guldtråde og med røde stoffrynser. AFG.A. 11 Trærod til tandrensning Side 14 af 34

15 Traditionelle tandbørster. Tandbørsterne af trærødder bruges af både børn, kvinder og mænd. Tandbørster af rødder benyttes fortrinsvis blandt landbefolkningen. AFG.A. 12 Vaskefad Aluminiums fad med låg. Købt i Kar Khrano Bazar, Peshawar. Vaskefadet anvendes til at indsamle vandet i fra den håndvask, der går forud for ethvert måltid. Formentlig fremstillet i Pakistan. AFG.A. 13a Tandbørste Købt i Baard Bazar, Peshawar. Plasttandbørsterne anvendes fortrinsvis af mere uddannede afghanere. Tandbørsterne er fremstillet i Indonesien. AFG.A. 14a-b Tandpasta i æske Tandbørste, gul plastik og tandpasta i papæske med teksten: "Medicam Dental Cream". AFG.A. 15 Sæbe Et stykke håndsæbe, indpakket. AFG.A. 16a-b Vandbækken Fortinnet kobbervandbækken med låg. Bruges til vask af højre hånd og mundskylning før og efter hvert måltid og sædvanligvis også ved den rituelle vask før bønnen. Kabul 1964 AFG.A. 17 a-b-c Kjole m. bukser Rød velourkjole med røde polyesterbukser og elfenbensfarvet hovedklæde, Chador. Broderet m/ elfenbensfarvet silke. Chadoren bruges i højere grad af "moderne" indstillede afghanere i bybilledet i Peshawar. I Afghanistan bruges den af landsbyboerne, når de færdes i landsbyen, og skal have hænderne fri til arbejde. Når landsbykvinder er i bazaren, bærer de altid burqa. I taleban-områder i Afghanistan skal kvinder bære burqa. Påbudet håndhæves meget strengt i byerne og (næsten) ikke på landet. Købt i Baard bazar, Peshawar AFG.A. 18 a-b-c Kjole m. bukser Og hovedklæde. Grøn kjole m. pailletter, grønne bukser og grønt tørklæde af kunststof. Syet af en skrædder i Ghazni Bazar, Afghanistan AFG.A. 19 Udgangsslør burqa Blå burqa, udgangsslør. Anvendes i Afghanistan, dele af Nordindien og Pakistan. Indtil 1959 var dette slør påbudt alle bykvinder, derefter blev det mest anvendt af den lavere middelklasse i byerne, hvorimod overklassen, de uddannede kvinder samt regeringsansatte holdt op med at bruge det. I dag anvendes burqaen af alle kvinder, når de færdes offentligt i byområder. Burqaen blev påbudt ved lov i forbindelse med taliban-militsens magtovertagelse i Kabul i efteråret 96. Burqa-påbudet associeres af uddannede mennesker med primitive landsbyforestillinger om rigtigt og forkert. Købt i Baard Bazar, Peshawar AFG.A. 20 Burqa Lilla burqa. Købt i Peshawar, Pakistan (Se AFG.A. 19) AFG.A. 21a-b Mands dragt Side 15 af 34

16 Mandsdragten består af skjorte (kamiz) og bukser (shaalwar). Lyseblå viskose m. maskinbroderi. Kandahar type. Dragten blev benyttet både til dagligdagsbrug og ved særlige lejligheder. AFG.A. 22a-b Mands dragt Mandsdragten består af en brun skjorte m. krave (kamiz) og brune bukser (shaalwar) Dagligdags beklædning. AFG.A. 23a-b Kalot med turbanklæde Gul kalot, m. sort, gråt turbanklæde. Kalotten Kulaa findes i mange varianter. Turbanklædet vikles omkring kalotten. Anvendes især af ældre mænd. AFG.A. 24 Vest Mandsvest, sorte m. striber. Bruges over kamiz, mandsskjorte. AFG.A. 25 Grøn sweater til mand. AFG.A. 27 Pakol Ulden hue Pakol. Traditionelt hjemmehørende i Nuristan og nabo-områderne. Den antog en symbolsk betydning under modstanden mod den sovjetiske besættelsesmagt, hvor den blev båret af mujahedin, de afghanske modstandsgrupper. Bæres i øvrigt af pashtunere. AFG.A. 28 Kalot Hvid maskinhæklet kalot. Bruges især af de mere veluddannede mænd til dagligt og ved bøn. AFG.A. 29a-b Gummi sko Sorte gummisko. Meget populært fodtøj for mænd i landdistrikterne omkring Ghazni, hvor temperaturen er væsentligt lavere end i dalegnene omkring Peshawar. AFG.A. 31 Turbanklæde Hvidt turbanklæde med blå striber i enderne. Bruges især af ældre mænd. AFG.A. 32 Sjal Uldent sjal. Bruges af mænd. AFG.A. 33 Dukke Kludedukke der forestiller en mullah med Koranen. I Islam betyder renhed i rituel henseende umådeligt meget. Mullaher og andre religiøse personer er som regel klædt i hvidt. På det hvide ses snavset straks, og man beder ikke med beskidte klæder på. En Mullah er egentlig en skriftklog, men betegnelsen bruges almindeligvis om personer knyttet til en moské, hvis arbejde det er, at lede bønnen som imam og foretage andre religiøse handlinger. AFG.A. 37a-b Sko Grønne plastiksko til pige/kvinde AFG.A. 38 Side 16 af 34

17 Ur Uret bruges bl.a. til vækning eller som påmindelse om bedetider. På det indstillede tidspunkt udråbes mekanisk trosbekendelsen, som bruges til at kalde muslimer til bøn: "Jeg bevidner, at der er ingen Gud undtagen Allah, og jeg bevidner at Muhammed er Allahs udsendte sendebud. AFG.A. 39 Billede i ramme Religiøst billede. Det viser Kabaen i Mekka, muslimernes hellige sted og moskeen i Medina, hvor profeten Mohammed ligger begravet. Teksten siger Ya Mohammed AFG.A. 40 Billede i ramme Religiøst billede i ramme. Teksten er: Ya Muhammed, Ya Ali, Ya Fathima, Ya Hassan Og Ya Hussain. Det er navnene på profeten Muhammeds nærmeste slægtninge, hans datter Fathima og svigersøn Ali og deres to børn Hassan og Hussain. Denne type billeder er shiitiske. Det refererer til arvestriden efter Muhammeds død. AFG.A. 41 Kobberkande Messing vandkande. Bruges sammen med vandbækken (AFG.A. 16a-b.) AFG.A. 42 Kande Blikkande, bruges især som toiletkande. AFG.A. 45 Amulet Amuletgemme af blik. Til fastgørelse på forsiden af tøjet eller på skulderen. Bruges af både mænd og kvinder. AFG.A. 46 Bedesten Bedesten af ubrændt presset ler fra Kerbala-sletten i Irak. Stenen er hjembragt af en shiitisk pilgrim. Ved bønnen anbringes stenen på bedetæppet øverst, og panden presses ned mod stenen. Bruges kun af Shia muslimer. Stenen er meget skrøbelig. AFG.A. 47 Tre-i-én Tre-i-én, med pincet og ørerensere. AFG.A. 48 Spejl Lille spejl med et billede af en kvinde på bagsiden. AFG.A. 49a-b Snusdåse Bliksnusdåse med spejl i låget. Alment udbredt overalt. AFG.A. 50 Henna Hennapulver i æske. Bruges til at dekorere hænderne med før brylluppet. Herudover benyttes henna også til at farve ældre mænds skæg, når de har været på pilgrimsrejse i Mekka. Henna laves af blade fra hennabusken. Bladende tørres og knuses. AFG.A. 51 Øjensminke Øjensminke, kohl i æske med påføringspind. Pulveret smøres i den våde kant af øjet. Som dekoration og behandling mod øjensygdomme. Kohl er et pulveriseret mineral fra antimon glans. Ordet alkohol stammer Side 17 af 34

18 fra arabisk, al kohol betyder det mindste af noget altså pulver, og alkohol er den mindste bestanddel af vinen, alkohol vini på latin. Bruges af både kvinder og mænd. Spædbørn får ofte påsmurt kohl, som forebyggelse mod øjensygdomme AFG.A. 52 Øjensminke Øjensminke, khol. AFG.A. 54 Plakat Religiøs plakat. Tekst på plakaten: I Gud den barmhjertige og nådiges navn. Mohammed! Gud! Tronverset Bøn, Pilgrimsfærd, Faste, Trosbekendelse, Almisse AFG.A. 55 Kabaen i Mekka. AFG.A. 56 Plakat Kabaen i Mekka. AFG.A. 57 Plakat Plakaten viser kalligrafi af solnedgangsbønnen. AFG.A. 72 Religiøst tryk Religiøst skillingstryk til minde om slaget ved Kerbala, hvor profetens barnebarn Iman Hussein blev dræbt. Øverst til højre Husseins-families lejer og forrest hans herreløse hest under fjendens beskydning med pile. På den anden side af floden Farat ses den nuværende gravmoské i Kerbala. Trykt i Pakistan. Shiitisk. AFG.A. 73 Religiøst tryk Viser Allahs 99 smukke navne. AFG.A. 74 Kalender Islamisk kalender. Moskeen i Mazar-i-sharif, hvor profetens svigersøn Ali ligger begravet. Kalenderen er fra 1998 eller 1377 i følge den islamiske tidsregning, - månekalender. AFG.A. 75 Plakat På plakaten står: Almægtige Gud, hvor længe skal vi frygte det onde. AFG.A. 76 Plakat På plakaten står: At lægge miner er en uislamisk handling. AFG.A. 78 Plakater Politiske plakater der viser Mudjahedin-martyrerne, som er faldet i jihad - krigen mod Sovjet. AFG.A. 79 Plakat Side 18 af 34

19 Religiøs plakat, hvor Mekkas udvikling vises: 1. Mekka på Abrahams tid efter Kristus efter Kristus (Islam) Qurais-stammen efter Kristus Ahmavid efter Kristus Abasiderne. AFG.A. 80 Kort Kort over Afghanistan. AFG.A. 81 Bedetæppe Bedetæppe knyttet af uldgarn på en vandret væv et såkaldt ægte tæppe af baluch typen. Tæppet vendes ved bønnen sådan, at tårnene peger mod Mekka, som er bederetningen. Kabul AFG.A. 82 Bedetæppe Grønt polyester-bedetæppe. Denne type er meget udbredt og bruges bl.a. på rejse. AFG.A. 83 Hæfte Baggrundsmateriale til filmen "Kvinder i Afghanistan". AFG.A. 84a-c Bog Rejsen til Pakistan. 4 stk. AFG.A. 85ab Hæfte Flugten til Pakistan. 2 stk. AFG.A. 86a-c Bog Afghanistan - genopbygning i et minefelt. 3 stk. AFG.A. 87 Bog Afghanistan - mellem Mekka og Moskva. AFG.A. 88 Hæfte Gæst i Bala-i-murghab. AFG.A. 89 Hæfte Muhammeds folk. AFG.A. 90 Hæfte Kvinden i islams verden. AFG.A. 91 Hæfte Daglig praksis. AFG.A. 92 Hæfte Side 19 af 34

20 Kvinden i islams verden. AFG.A. 93 Bog Profeten Muhammed. AFG.A. 94 Bog Islam. AFG.A. 95 Bog Tekster til islam. AFG.A. 96 Bog Islam religionskundskab. AFG.A. 97 Bog Islams højtider. AFG.A. 98 Bog Verdens højtider - Ramadan og Id al-fitr. AFG.A. 99 Bog Hellige byer Mekka. AFG.A. 100 Bog Muhammeds natlige færd. AFG.A. 101 Hæfte Introduktion til islam. AFG.A. 102 Kalender AFG.A. 103 Hæfte Dansk Tidsskrift for Museumsformidling. AFG.A. 104b-e Hæfte Lande i lommeformat - Afghanistan. 4 stk. AFG.A. 150 Sko til lille pige, sort plastik Bruges mest til festlige lejligheder f. eks. bryllup, men kan bruges til hverdag. Bruges af fattige og mellemklasse. Ikke rige. Voksne kvinder bruger sko magen til også i plastik når de går ud, f. eks for at besøge en anden familie. Nå man er kvinder er man hovedparten af tiden i huset, hvor man mest bruger sandaler. AFG.A. 151 Kjole og bukser Side 20 af 34

ISLAM I AFGHANISTAN. Indhold

ISLAM I AFGHANISTAN. Indhold AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret af Kristian Dall 2000 Seneste opdatering 6. januar. 2012 Hent den aktuelle tekstsamling på unescosamlingerne.dk

Læs mere

Moesgård Museum Unesco Materialesamlingerne Afghanistan A AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN

Moesgård Museum Unesco Materialesamlingerne Afghanistan A AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret af Kristian Dall 2000 Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: www.moesmus.dk/unesco Indhold

Læs mere

AFGHANISTAN B LIVET BAG KRIGEN

AFGHANISTAN B LIVET BAG KRIGEN AFGHANISTAN B LIVET BAG KRIGEN Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Ny indsamling og revision ved Kristian Dall 1998-2000 Revideret af UNESCO Samlingerne 2012 seneste opdatering 12. august 2015

Læs mere

AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN. Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret af Kristian Dall Seneste opdatering: September 2016

AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN. Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret af Kristian Dall Seneste opdatering: September 2016 AFGHANISTAN A ISLAM I AFGHANISTAN Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret af Kristian Dall 2000 Seneste opdatering: September 2016 Hent den nyeste version af denne samlingstekst og en

Læs mere

Moesgård Museum Unesco Materialesamlingerne Afghanistan B AFGHANISTAN B DAGLIGLIV

Moesgård Museum Unesco Materialesamlingerne Afghanistan B AFGHANISTAN B DAGLIGLIV AFGHANISTAN B DAGLIGLIV Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret år 2000 ved Kristian Dall Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: www.moesmus.dk/unesco Lærervejledning...

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Flygtninge fra Afghanistan. 08.03.2011 Flygtninge fra Afghanistan oplæg 5. marts 2011 Side 1

Flygtninge fra Afghanistan. 08.03.2011 Flygtninge fra Afghanistan oplæg 5. marts 2011 Side 1 Flygtninge fra Afghanistan 08.03.2011 Side 1 Side 2 Side 3 Afghanistan siden 1979 > 1979-1988: Sovjets invasion > 1988-1996: Borgerkrig > 1996: Taleban overtager magten i Kabul, erobrer 90 % af landet

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Moesgård Museum Unesco Materialesamlingerne Afghanistan B AFGHANISTAN B DAGLIGLIV

Moesgård Museum Unesco Materialesamlingerne Afghanistan B AFGHANISTAN B DAGLIGLIV AFGHANISTAN B DAGLIGLIV Klaus Ferdinand & Asta Olesen 1966 (1975, 1980) Revideret år 2000 ved Kristian Dall Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: www.moesmus.dk/unesco Lærervejledning...

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 Præsenterer En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 1 Indhold Grupper, racer og karakterer... 3 MENNESKE (samt Højlændere og Dværge)... 4 ELVER (Skovelver og højelver)...

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192 Inden man går til bords, bliver mange børn beordret til at vaske deres hænder. Det er selvfølgelig af hygiejniske årsager. Der kan sidde meget jord og mange bakterier på en lille purks små hænder. Men

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

To Live and Skate Kabul klasse

To Live and Skate Kabul klasse To Live and Skate Kabul 6. 10. klasse Skateistan: To Live and Skate Kabul En film om projektet Skateistan i Afghanistan. Skateistan giver mange drenge og piger fra Kabul et frirum ved at undervise dem

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

AFGHANISTAN bag overskrifterne

AFGHANISTAN bag overskrifterne AFGHANISTAN bag overskrifterne MOESGÅRD MUSEUM AFGHANISTAN bag overskrifterne Introduktion 2 Afghanistans historie 4 Håndværk og erhverv 12 Kultur og tro 16 Under Taliban 22 Flygtninge 29 1 INTRODUKTION

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Når daggry truer. Dværge

Når daggry truer. Dværge Dværge Vi har bestræbet os på at lave en nytænkning af de klassiske fordomme omkring dværge, således at de stadig ender med de samme overordnede karaktertræk, men hvor der er en fornuftig forklaring på

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Selam Friskole. Koran. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Koran. Målsætning og læseplan Selam Friskole Koran Målsætning og læseplan September 2009 Koranlæsning, recitation og -forståelse Formål: Ordet Koran (arabisk Quran) betyder egentligt fremsigelse eller deklamation, og de første ord

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv, om vi nu er dér, hvor vi skal være i livet.

For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv, om vi nu er dér, hvor vi skal være i livet. 1 af 5 Prædiken søndag d. 8. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 2,1-1-12 For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv,

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten Mali Alliance MALI Den vestafrikanske republik, Mali, grænser op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten og Guinea mod syd samt Senegal og Mauretanien mod vest. Hovedstaden

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere