Durita Hansen. Copenhagen Business School. Dato: 23. marts Antal sider: 74 normalsider. Cand.ling.merc. Vejleder: Kathrine Ravn Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Durita Hansen. Copenhagen Business School. Dato: 23. marts 2009. Antal sider: 74 normalsider. Cand.ling.merc. Vejleder: Kathrine Ravn Jørgensen"

Transkript

1 Folkekirkenognationen E n a n a ly s e a f f o lk e k i r k e n s r o lle i d e n f æ r ø s k e n a tio n s d a n n e ls e DuritaHansen Copenhagen Business School Dato: 23. marts 2009 Cand.ling.merc. Antal sider: 74 normalsider Engelsk og Europæiske studier Vejleder:KathrineRavnJørgensen

2 The National Church and the Nation an Analysis of the Role of the National Church in the Faroese Nation Formation Summary The purpose of the following thesis is to examine the role of the national church in connection with the Faroese nation formation. Moreover, a comparison will be made between the Danish and the Faroese nation formation. The nation formation will be analyzed by means of three different theories of nationalism. Modernism is the most recognized theory on nationalism. Principally, it states that the nation is a product of modern times. Moreover, nationalism was the forerunner of the nation. Nationalism was a tool for the elite to create support for the industrialized society. National symbols and traditions are therefore artificial artifacts constructed by the elite. The communities that had existed before the French Revolution had been limited to the local community. The second approach is perennialism. Adrian Hastings advocates that the nation is founded on Christianity and the Bible in a vernacular language. Furthermore, nations are developed from so-called ethnies. These ethnies are based on common culture, tradition and language. When the Bible was translated into vernacular languages the ethnies developed into nations. Furthermore, the biblical message gave an example in Israel of a nation. As a compromise between the above-mentioned theories, Anthony D. Smith launched the theory etnosymbolism. Smith argues that one must look at the ethnies in order to understand the nation. The nation was created in the aftermath of the French Revolution. However, nations are based on already existing ethnies. Nationalism reinterpreted symbols and traditions from these ethnies, in order to form nations. Side1af80

3 Danes have lived within a cultural unity for hundreds of years. However this does not define a nation. The Danish nation was formed in the aftermath of the Reformation. Several parameters were current. Firstly, the Bible was translated into Danish. It meant that the language became stabile. A national literature evolved, i.e. hymns and prayer books. Secondly, the Reformation meant that the church became a state institution and the clergy became public servants. In other words, Danes were receiving the same benefits all over the nation and thereby identifying with each other. The National Church has a central role in the Danish nation. One reason being it s role in the nation formation. Since the year 1000, Faroese people have inhabited The Faroe Islands, but they have been under respectively Norwegian and Danish rule. However, there is no historic evidence that the Faroe Islands have ever been considered anything other than Faroese. This is partly due to the fact that the Faroese language has been the backbone in the Faroese culture, and it has been carried through traditional lays. The Reformation did not have the same consequences on the Faroe Islands as in Denmark. One of the main reasons was the lack of a written language. The Faroe Islands did not have a vernacular bible until the 20th century. The Faroe Islands were a part of the church of Denmark, the liturgy was in Danish and many of the priests were Danish as well. However, the Faroese took the church to themselves as their own, and it became a part of their culture. The church, moreover, offered an example of a nation in the Jewish people. Side2af80

4 In the late 19 th century, The Faroe Islands experienced nationalism, subsequently with becoming a modern society. This cultural movement started among Faroese students in Copenhagen and soon thereafter spread to The Faroe Islands. It was based on traditions and symbol that had existed in the Faroese society since its origin. One of the main goals was to get the Faroese language into the church. In 2007, the Reformation had come full circle. The Faroe Islands had their own national church and a liturgy in their vernacular. Side3af80

5 Indholdsfortegnelse SUMMARY...1 INDHOLDSFORTEGNELSE...4 1FOLKEKIRKENOGNATIONSDANNELSE ENANALYSEAFFOLKEKIRKENSROLLEI DENFÆRØSKENATIONSDANNELSE INTRODUKTION PROBLEMFORMULERING MOTIVATION METODE VALGAFTEORI VALGAFKILDER AFGRÆNSNING TEORI NATIONOGNATIONALISME MODERNISME PERENNIALISME AdrianHastings:Kristendomognationsdannelse ETNOSYMBOLISME OPSUMMERINGOGKRITIK DANMARK,NATIONOGKIRKE DANMARK HISTORISKPERSPEKTIV 'GIVKEJSEREN,HVADKEJSERENSER,OGGUDHVADGUDSER' SPROGLIGTPERSPEKTIV (VELFÆRDS)STATENSOMETPRODUKTAFREFORMATIONEN NATIONENDANNES FÆRØERNE,NATIONOGKIRKE KIRKENPÅFÆRØERNE DEFØRSTEBOSÆTTELSER FÆRØERNESSTATSLIGESITUATION KIRKENPÅFÆRØERNE FÆRØSK KÆDEDANSOGKVAD KIRKESPROG NATIONALISMEN ETNIETILNATION KONKLUSION BIBLIOGRAFI Side4af80

6 1Folkekirkenognationsdannelse enanalyseaf folkekirkensrolleidenfærøskenationsdannelse 1.1Introduktion Efter at have været en del af den danske kirke i 600 år blev Færøernes Folkekirke selvstændig Skt. Olai dag Til denne nationalfest, hvor nationalisme og religion årligt mødes, skulle kirken, som historisk var båret af færinger selv, også få administrativ og økonomisk selvstændighed fra Danmark. I en periode, hvor mennesker bliver mere sekulariserede, mangfoldige og individuelle, var det interessant at se, hvordan hele den færøske nation kunne samles om kirken som national institution. I mere end 1000 år havde færinger været kristne, og dette har sat tydelige spor på kultur og åndsliv på Færøerne. Da nationalismen var på sit højeste, var en af de vigtigste målsætninger at få det færøske sprog ind i kirken, som havde en central rolle i færingernes dagligdag. Den færøske Folkekirke skulle være en fortsættelse af den danske Folkekirke. Man kan ikke tale om en færøsk Folkekirke uden at se på den danske kirke. Som en del af det danske rige, har Færøerne også været en del af den danske Folkekirke. Ikke desto mindre har gudstjenesten været praktiseret på færøsk siden 1960 erne, og siden 1990 har Færøerne været et selvstændigt stift og Havnar Kirkja været domkirke. Kirken i Danmark blev underlagt staten i Det har lagt op til visse spørgsmål om, hvilke forhold der har været anderledes på Færøerne, da der er gået så lang tid for den nordatlantiske nation at få sin egen national kirke. Hvad har det betydet for Færøerne som nation, at de har haft en dansk kirke? Det er relevant at komme ind på den danske nation og kirke for at svare på de færøske forhold af forskellige grunde. Færøerne er aldrig blevet en del af den danske nation, selv om kirken har været et samlingspunkt for danskere og den formentlig har haft en afgørende rolle i opbyggelsen af en dansk nationalstat. At kirken har haft en Side5af80

7 signifikant rolle for den danske nation kan stadig ses i dag, hvor den adskillige gange er nævnt i Grundloven. Den færøske kirkes selvstændighed var en naturlig følge af de politiske strømninger, som har været på dagsordenen de sidste årtier, hvor Færøerne har fået en større grad af selvstændighed fra Danmark. Denne selvstændighedsbevægelse er en følge af den nationalisme, som opstod blandt færinger i slutningen af det 19. århundrede. Den startede som en kulturel bevægelse, men resulterede i en politisk deling af den færøske befolkning. Skulle Færøerne være en selvstændig stat eller forsat være en del af det danske kongerige som en særegen nation? 1.2Problemformulering Ovennævnte overvejelser og valget af kilder ligger til grunde for specialets formål, som er at undersøge, hvilken rolle folkekirken har haft i den færøske nationsdannelse. For at afklare dette vil specialet besvare følgende spørgsmål: Hvorledes spiller folkekirken en rolle i nationsdannelse? Hvilke ligheder og forskelle kan identificeres igennem en komparativ analyse af den folkekirkes rolle i henholdsvis den danske og den færøske nationsdannelse? Hvilken rolle har folkekirken haft i samfundet i historisk kontekst? Hvornår blev den færøske nation dannet? Nationsdannelsen vil blive undersøgt i forhold til tre teorier: modernisme, perennialisme og etnosymbolisme. Side6af80

8 1.4Motivation Både personligt og akademisk har jeg haft en stor interesse i religion og kirkelige forhold, og hvorvidt disse har spillet en rolle i politik, kultur, historie eller social kontekst. Folkekirken spiller en interessant rolle i vores samfund, da den har en direkte påvirkning på alles liv i form af bl.a. kirkebøgerne, som bliver brugt til folkeregistrering. Folkekirken frembringer stærke følelser for nogle, hvorimod det for andre blot er en institution, som er en del af de faser folk gennemgår i livet: barnedåb, konfirmation, ægteskab og begravelse. Tendensen er, at færre mennesker går regelmæssigt i kirke i vores samfund, og i takt med globalisering ser man flere religioner i samfundet. Igennem mit studie i engelsk og europæiske studier, har jeg ved flere lejligheder beskæftiget mig med religion. Et aspekt har særlig været tilbagevendende. Nemlig forholdet mellem religion og politik. Efter at have gjort undersøgelser om emnet, kom jeg frem til, at folkekirken har haft og stadig har en særlig rolle i samfundet, og at det ikke er tilfældigt, at kirken var blandt de første sagsområder at blive overtaget af det færøske Hjemmestyre efter Overtagelsesloven blev vedtaget i Endvidere kunne jeg konstatere ud fra Adrian Hastings, at både kristendom og kirke i visse tilfælde har haft en grundlæggende rolle i nationsdannelsen. Det var derfor interessant at se på det færøske forhold mellem nation og kirke. 1.5Metode Specialet opstiller en teoretisk ramme, som indeholder antagelsen, at kristendommen og de lutherske folkekirker har haft en særlig betydning i nationsdannelsen. Dette lægger op til hypotesen, at folkekirken har en særlig rolle i den færøske nationsdannelse. Endvidere fremsættes to teorier, som i en eller anden forstand modsiger hovedteorien. Side7af80

9 Specialets metodiske struktur består af to undersøgelser. Den første undersøgelse består i at se på, om Danmark som nation er udviklet med kristendommen og folkekirken som grundlag. Dernæst vil specialet undersøge, hvordan den færøske kirkehistorie har udviklet sig i forhold til den danske. Dette vil medføre en komparativ analyse, hvori det undersøges, hvilke teorier kan iagttages. Den danske nationsdannelse er relevant, da den færøske folkekirke skal ses som en fortsættelse af den danske folkekirke, som den har været en del af i flere århundreder. Specialet vil være delt op i fem kapitler. Det første kapitel indeholder teorierne, som omhandler nationsdannelse og nationalisme, og hvad årsagerne til disse er. Kapitel to ser på sammenhængen mellem teorien og den danske folkekirke. Kapitel tre vil omhandle kirken på Færøerne, begyndende med et kort historisk tilbageblik. Derefter vil kapitlet undersøge sammenhængen mellem nationalisme, sprog og kirke på Færøerne, og hvilken betydning disse faktorer har haft for Færøernes nationsdannelse. Sluttelig vil kapitel tre analysere og diskutere den færøske nationsdannelse ud fra teorierne og den historiske baggrund. I kapitel fire udledes en konklusion. 1.6Valgafteori Teoriernes funktion i specialet er at besvare, hvordan den færøske nation er opstået. Valget faldt på Adrian Hastings som hovedteoretiker, da han som både religions-, historie-, og sprogkyndig har fornyet den perennialistiske tilgang og har sat spørgsmålstegn ved modernisternes syn på nationsdannelse. Derudover inddrager Hastings de nordiske lande i sine overvejelser, når han antager, at bibelsk kristendom har været et grundlæggende element i nationsdannelse. Side8af80

10 Modernismen har været den dominerende teori inden for nationalisme forskning de sidste 50 år. Der er mange prominente teoretikere inden for denne tilgang. Derfor er der ikke valgt en bestemt teoretiker, da teorien derimod beskrives generelt. Modernismen er inddraget, fordi den fokuserer på den udvikling, der fandt sted efter Den franske Revolution, og den nationalistiske strømning, som bredte sig ud over Europa, endda op til de Nordatlantiske øer. Disse to modstridende teoretiske indfaldsvinkler førte til etnosymbolisme, som er en forsoningsteori imellem perennialisme og modernisme. Ved at inddrage etnosymbolisme har specialet tre forskellige tilgange til nationsdannelse, som dermed gør det muligt at fastslå den færøske nationsdannelse. 1.7Valgafkilder Specialets teoretiske litteratur udgøres primært af Adrian Hastings bog The Construction of Nationhood. Politisk kommentator, Ralf Pittelkows Forsvar for nationalstaten, og Jan Lindhardts Folkekirken bliver brugt i det danske eksempel for at understøtte Hastings perennialistiske teori. Nationalisme af Anthony D. Smith er et værk, der dækker flere teorier inden for nationalisme og nationsdannelse. Bogen giver et klart billede af de tre teorier, som bliver brugt i specialet. Anthony D. Smith er også manden bag etno-symbolisme, og bogen er derfor også grundlaget for denne tilgang. Kapitlet om Danmark er baseret på adskillige kilder. Martin Schwartz Lausten dækker den historiske udvikling. Endvidere bidrager teologer Peter Lodberg og Jan Lindhardt med deres syn på kirkens rolle i det danske samfund. Side9af80

11 Dr. theol. Petur Martin Rasmussen, præst og kirkehistoriker, danner med sine værker grundlaget for den historiske og kirkelige udvikling på Færøerne. Sprogforsker, Jóan Hendrik Winther Poulsens, artikler i Mál í mæti og Jákup Reinert Hansens Ph.d. afhandling Mellem kor og skib giver indblik i henholdsvis den sproglige udvikling som det færøsk sprog har gennemgået fra middelalderen op til i dag og i kampen om at få færøsk ind i kirken. Der er desuden blevet brugt adskillige andre bøger og artikler i specialet som omhandler emnerne nationalisme og kirke. Tilsammen har de givet et nuanceret billede af kirkens rolle i den færøske nationsdannelse. 1.8Afgrænsning Det teoretiske afsnit omhandler kun den ene gren af essentialisme, nemlig perennialisme. Primordialismen er ikke relevant for det aktuelle emne så specialet vil derfor kun fokusere på Adrian Hastings perennialistiske tilgang. På grund af emnets vidt omspændende periode fra omkring år 1000 til 2007, kan specialet ikke gå i dybden med den historiske udvikling på Færøerne. I stedet vil specialet belyse nogle grundtræk af den kirkelige udvikling i tiden, fra Færøerne blev kristne og til overtagelsen af kirken i Endvidere vil specialet ikke komme ind på de politiske strømninger på Færøerne siden Hjemmestyrelovens ikrafttræden i 1948 og op til Overtagelsesloven, som resulterede i, at kirken blev overtaget af det færøske hjemmestyre i Side10af80

12 Specialet refererer adskillige gange til Den franske Revolution. Det første kapitel vil kort komme ind på nogle af følgerne af revolutionen. Men pga. specialets problemformulering vil det ikke være muligt at gå i dybden med den moderne velfærdsstats indførelse. Sluttelig vil specialet af hensyn til omfanget ikke komme ind på den danske nationalisme i Guldalderen. I stedet fokuserer specialet på, hvorledes den danske nation blev dannet og på kirkens rolle i den forbindelse. Side11af80

13 2Teori 2.1Nationognationalisme For at kunne tale om nationsdannelse bliver man først nødt til at skelne mellem nation, stat og nationalstat. Staten er de politiske og administrative institutioner, som styrer et givet territorium. Staten eksisterer kun i kraft af territorier og befolkninger (Herslund, 2007: 3). Der er flere definitioner på begrebet nation, som strækker sig fra objektive faktorer, såsom sprog, religion, skikke, territorium og institutioner til de mere subjektive holdninger som opfattelse og følelser (Smith, 2003: 23). Mere simpelt kan man sige, at nationen udgøres af det folk som bebor et bestemt territorium. De fleste nationer betragter sig selv som helt enestående sammenlignet med andre nationer. Som man vil se senere, har ordet nation eksisteret helt tilbage til den tidlige middelalder; men spørgsmålet er, hvorvidt det har samme betydning i dag? Nationalstaten er en sammensætning af de to ovennævnte, hvor en befolkning med en fælles identitet og selvstændigt territorium anerkender staten som øverste myndighed (Herslund, 2007: 5). Ifølge Ralf Pittelkow tog nationalstaten sine første skridt, da staten for alvor begyndte at lytte til folkets krav og lod sig påvirke af dem (Pittelkow, 2004: 26). Nationalstatens begyndelse dateres som regel til Den franske Revolution. National identitet er den kollektive identitet, som befolkningen får fra sin egen historie, myter, nationale helte, sprog, kulturelle monumenter, folklore og særlige geografiske træk. Derudover kan identiteten ses ud fra symboler og klædedragter. Nationalisme på den anden side er en ideologi, som beskriver stærke følelser for selve nationen. Nationalisme kan frembringe stærke følelser i mennesker, lidenskabelig loyalitet, kærlighed, had og motivationen til at begå vold og mord for nationen (Barbour et Carmichael, 1999: 2). Anthony D. Smith definerer nationalisme som en Side12af80

14 altovervejende interesse for nationen. Nationalisme er en ideologi, som sætter nationen i centrum for sine anliggender og tilstræber at fremme dens trivsel (Smith, 2003: 21). Der er forskellige teorier om nationer og nationalisme, som drøfter, om nationen er et produkt af nationalismen, eller om nationen gik forud for nationalismen. Det følgende kapitel vil se på tre teorier for at skabe en forståelse for henholdsvis Færøernes og Danmarks nationsdannelse, samt analysere i hvilket omfang, folkekirken har spillet en rolle i nationsdannelse. 2.2Modernisme Modernisme er den mest udbredte teori om nationalisme og nationsdannelse. Blandt de mest kendte modernister finder man Ernest Gellner, Benedict Anderson, Eric Hobsbawm og fra Danmark Uffe Østergaard. Det modernistiske syn på nationalisme og nationen tager udgangspunkt i, at nationalisme er et moderne fænomen, som opstod i kølvandet på Den franske Revolution. Ydermere er både nationen, nationalstater og nationale identiteter opstået som et led i det moderne samfund. Den franske Revolution indførte, ifølge modernisterne, en ny form for menneskeligt fællesskab (Smith, 2003: 69). Den franske Revolution blev et symbol på borgerlighed, sekularisering og konstitutionelle rettigheder sammen med forestillingen om folkesuverænitet. Revolutionen bredte sig over Europa i form af de nationale befrielsesbevægelsers kamp mod europæisk enevælde (Leksikon.org: Nation). Man må derfor ud fra modernismen skelne imellem nutidens nationer, som er et resultat af den moderne verden og de tidligere kollektive, kulturelle identiteter (Smith, 2003: 152). Grundlæggende mener modernister, at de stater, man havde set før Den franske Revolution, ikke havde haft nogen kollektiv plan, men i stedet var blevet skabt af enkeltpersoner eller en herskerklasse i deres navn. Der eksisterede ikke politisk aktive Side13af80

15 borgere, og staten havde ingen institutioner, som f.eks. standardiseret offentlig undervisning o.a., som kunne imødekomme borgernes behov og indflydelse (Smith, 2003: 68). En af Benedict Andersons pointer i hans meget omtalte bog Imagined Communities er ideen om de forestillede fællesskaber. Anderson mener, at nationen er et forestillet politisk fællesskab, som blev muligt at danne efter det, som han kalder religioners og monarkiers fald (Smith, 2003: 72). Før Reformationen var europæere samlet i et religiøst forestillet samfund, som blev udskiftet med nationale kirker efter Reformationen. Men som et led i kærligheden til fædrelandet opstod en ny religion, nationalisme, med sine egne symboler og ritualer (Smith, 2003: 69). Anderson mener med andre ord, at nationen udfylder det tomrum, som var en konsekvens af monarkiers fald og religionens dalende rolle i samfundet (Smith, 2003: 72). Nationalismen blev derfor som en ny religion for befolkningen. Anderson hævder endvidere, at nationen kun kan forestilles som en begrænset enhed, da det ikke er muligt for en nation at omfatte alle mennesker. Anderson anvender betegnelsen forestillede samfund, fordi the few members of even the smallest nation will never know of their fellow members, meet them or even hear of them, yet in the minds of each lives the image of their community (Anderson, 1991: 6). Dette fællesskab muliggjortes, fordi Den franske Revolution indførte en ny form for menneskeligt fællesskab og en ny slags kollektiv identitet (Smith, 2003: 69). Et af modernismens kendetegn er også, at man ikke mener, at nationen gik forud for nationalisme, men omvendt, at nationalismen var grundlaget for nationen, nationalstater og det internationale fællesskab (Smith, 2003: 69). Derudover argumenterer modernister også for, at nationalismen begyndte blandt eliten og derfra bevægede sig ned til den almene befolkning. Ernest Gellner siger således: nationer er udtryk for en læsekyndig, Side14af80

16 skoleoverført højkultur, understøttet af specialister og af et massebaseret, standardiseret, obligatorisk, offentligt undervisningssystem. Ved at oplære en mobil, læsekyndig arbejdsstyrke støtter nationer til gengæld industrialismen, som opmuntrer nationalismen (Smith, 2003: 71). Gellners argument er altså, at nationalismen var nødvendig for at opretholde det industrielle samfund. I det industrielle samfund har man brug for en vis national identitet for at opretholde en solidaritet mellem borgerne. Nationalismen og nationen er med andre ord artefakter, frembragt af intelligentsiaen og borgerskabet for at samle den almene befolkning (Smith, 2003: 130). Særlig Eric Hobsbawm, som er af en marxistisk opfattelse, mener, at det er den herskende klasses ideologi, som blev gældende. Denne klasse eller elite var borgerskabet, som introducerede den nationale ideologi for resten af befolkningen. Nationalismen blev indført fra oven, gennem institutioner som kirke, hær, skolepligt, fest- og flagdage, samt gennem medier som dagblade. Derigennem indoktrineres den brede befolkning til at identificere sig med nationen og dens symboler. Desuden er der nogle traditioner og symboler, som får særlig status. Symbolernes og traditionernes særlige status er ikke nødvendigvis begrundet i, at de var der før nationalismen. Ofte er de opfundne, men bliver betragtet som gamle. Det gælder f.eks. folkedragter. Disse opfundne traditioner blev brugt bevidst for at sikre stabilitet og opbakning til den politiske elite. Det har været en form for social manipulation (Smith, 2003: 114). Benedict Andersons tese er, at den moderne nation er baseret på en fornemmelse af samhørighed mellem landsmænd, der aldrig har mødt hinanden, men alligevel føler at de tilhører det samme fællesskab. Denne følelse af samhørighed gjorde printkapitalismen mulig. Printkapitalismen er en konvergens af kapitalismen og printteknologien, som gjorde bøger og aviser til en massevare i Europa og tilgængelig for den brede befolkning fra midten af 1700 tallet (Anderson 1991: 37). Side15af80

17 Endvidere mener Benedict Anderson, at printsprogene grundlagde den nationale bevidsthed på tre forskellige måder: 1. De forskellige dialekter inden for et sprog fik mulighed for at forstå hinanden igennem print. På den måde blev folk bevidste om et sprogligt fællesskab, som blev starten på det nationale forestillede fællesskab. 2. Printkapitalismen gjorde sprog mere stabile. Som eksempel nævner Anderson det franske sprog, som varierede meget i skrift og tale i det 12. århundrede, men blev stabilt, da det fik sin egen masseproducerede litteratur. De fleste europæiske sprog fik deres nuværende form i det 17. århundrede. 3. Mindre dialekter klarede ikke kampen med de større dialekter, som lå tættere op mod printlitteraturen, og dermed kunne flere dialekter samles om et fælles sprog. (Anderson 1991: 45). I konvergens mellem printkapitalismen og skriftsproget fik man en læsekyndig befolkning, som kunne kommunikere med staten og omvendt. Benedict Andersons holdning til sproget og nationen kan opsummeres i citatet: fra starten var nationen undfanget i sprog, ikke i blod (Anderson, 1991: 145). Endvidere argumenterer den kendte historiker og modernist, Eric Hobsbawm, at udviklingen af nationale sprog og ikke mindst skriftsprog var en forudsætning for opbygningen af bureaukratiske stater. Den enkelte borger skal kunne kommunikere direkte med staten og omvendt, hvilket kræver et fælles tale- og skriftsprog (Wilker, 2001: 173). Sammenfattende mener modernisterne, at nationer blev dannet som en naturlig følge af nationalismen som opstod som et led i moderne tider efter Den franske Revolution. Med andre ord er nationalismen et produkt af industrialismen, urbanismen og kapitalismen. Nationalismen var et redskab for eliten til at skabe en læsedygtig befolkning, som kunne forbedre industrialismen og til gengæld fik nogle borgerlige rettigheder. Side16af80

18 2.3Perennialisme Perennialisme betyder noget som har været i flere år. Perennialister hævder, at nationer altid har eksisteret som et resultat af den kontinuitet, som i nogle tilfælde har været siden oldtiden op til moderne tider. Et sådan eksempel er England. Selv om modernisme er den førende ideologi blandt forskere, så mener mange i befolkningen, at lige præcis deres nation har eksisteret siden tidernes morgen (Smith, 2003: 73). Der er to retninger perennialisme. Den første retning er kontinuerlig perennialisme, hvor nationer kan spore deres oprindelse tilbage til middelalderen og i nogle tilfælde til oldtiden. Den anden retning af perennialisme er tilbagevendende, hvor nationalisme er et tilbagevendende begreb, som kommer til syne i alle historiske perioder og kan findes på alle klodens kontinenter (Smith, 2003: 75). Ifølge den tilbagevendende perennialisme er nationer således naturlige fællesskaber, som ikke tilhører nogen bestemt periode i historien AdrianHastings:Kristendomognationsdannelse I bogen The Construction of Nationhood Ethnicity, Religion and Nationalism udfordrer den engelske teolog Adrian Hastings modernisternes syn på nationalisme, ved først og fremmest at sige, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem nationalisme og modernitet. Hastings mener derimod, at man skal længere tilbage i historien for at finde oprindelsen til nationen og nationalisme, helt tilbage til middelalderens England. Dette er i overensstemmelse med det perennialistiske syn på nationen. Endvidere mener Adrian Hastings, at der er en direkte forbindelse mellem bibelsk kristendom og nationalisme. Det har været kirkens brug af Bibelen, som har medført, at etnicitet har udviklet sig til nationer (Lodberg, 2001: 26). Hastings baserer sin teori på, at nationer og nationalisme bygger på en fælles etnicitet og litterær udvikling. Ved etnicitet forstår Hastings en fælles kultur, hvorved en gruppe mennesker er fælles om grundreglerne i deres liv. Dette er alt fra lov og orden til troen på Side17af80

19 en gud, ritualer, og hvordan man opfører sig i samfundet. Disse grundregler bliver alle delt gennem det talte sprog. Derfor mener Hastings, at etnicitet og talesprog er meget tæt forbundet (Hastings, 1997: 21). Adrian Hastings hævder, at etniciteten udvikler sig til nationer eller sammenhængende enheder inden for en nation, når deres særegne talesprog bevæger sig fra kun at være et talesprog til også at være et skriftsprog, i det omfang, at det jævnligt bliver brugt i produktionen af en litteratur (Hastings, 1997: 12). Når et sprog får et skriftsprog, bliver det mere statisk, end hvis det alene var mundtligt. Dermed får man en sproglig ensformighed, som strækker sig over større distancer og tid. På baggrund heraf skabes en udtrykkelig bevidsthed om en fælles identitet baseret på et modersmål (Hastings, 1997: 20). På den anden side er det også vigtigt, at skriftsproget bliver brugt i en levende og populær litteratur. Jo mere litteratur et sprog får, desto mere stabilt bliver det, og det bliver nemmere at udtrykke aktuelle tanker, og flere mennesker vil forstå hinanden (Hastings, 1997: 22). Her har oversættelsen af Bibelen fra latin spillet en særlig rolle. Som et led i Reformationen og Modreformationen blev Bibelen oversat til adskillige folkesprog, og liturgien blev på modersmålet. Dermed gik man fra et dobbelt sprogsystem med det nationale sprog som det ene sprog og latin som andet, til et enkelt sprogsystem. Hastings hævder, at England er prototypen på de europæiske nationer. Hovedårsagen til dette er, at allerede i det 12. århundrede var der en engelsk oversættelse af Bibelen, og dermed havde England allerede fået sit eget skriftsprog, som havde en samlende effekt for folk (Hastings, 1997: 19). For andre europæiske lande skete denne udvikling ikke, før Reformationen. I tillæg til skriftsproget fik bibeloversættelsen også stor betydning for nationsdannelsen. Oversættelserne og Bibelens indhold har, ifølge Hastings, haft en stor betydning for Side18af80

20 denne dannelse. Der hyppige brug af ordet nation i engelske tekster fra middelalderen har været med til at få englændere til at se sig selv som en nation. Hastings nævner i sin bog flere tilfælde, hvor ordet nation blev brugt om det engelske folk. I midten af 1500-tallet var ordet godt fæstet i det engelske sprog (Hastings, 1997: 16). Allerede i Wycliffs bibeloversættelse fra 1350 ser man brugen af nation i det engelske sprog, og 50 år før det havde Richard Rolle of Hampole brugt ordet nation i sin oversættelse af Salmerne (Hastings, 1997: 17). Hastings hævder, at ordet nation har samme betydning i dag, som det havde i middelalderen, hvorimod flere modernister argumenterer, at ordet nation ikke har den samme betydning i dag. Derfor ser Hastings på brugen af ordet nation i Vulgata, 1 som er den standardiserede latinske oversættelse af Bibelen. Ordet natio blev regelmæssigt brugt i den latinske oversættelse og blev oversat til nacioun, som senere blev nation. Ordets betydning var et folk, som er distinkt i kraft af sprog, love, vaner, måder at dømme på og skikke (Hastings, 1997: 17). Hastings går videre og tager eksempler fra både Gamle og Nye Testamente, hvor ordet nation er blevet brugt i de engelske oversættelser. I Mattæus 24, 7: For nation will rise against nation, and kingdom against kingdom, and there will be famines and earthquakes in various places og i Esajas 2 v.4: And He shall judge among the nations, and shall rebuke many people: and they shall beat their swords into plowshares, and their spears into pruning hooks: nation shall not lift sword against nations, neither shall they learn war any more Hastings foreslår, at den engelske brug af ordet nation har sikret en standardiseret brug af ordet fra det 14. til det 20. århundrede (Hastings, 1997: 16). Hastings understøtter sin teori om ordet nation med Johnsons engelske ordbog fra 1755, som definerer nation som: et folk som adskiller sig fra andre folk, generelt set igennem deres sprog, oprindelse eller regering (Hastings, 1997: 14). 1 Vulgata: Blev i 1546 den officielle Bibel i den katolske kirke. Det er latinoversættelse af Det Gamle Testamente fra hebraisk og Det Nye Testamente fra græsk. Oversættelsen blev udført i årene mellem 382 og 405 på foranledning af pave Damasus som var pave fra 366 til 384. Side19af80

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Historiensverden.dk Rundvisning

Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk er udviklet og forfattet af historikere med undervisnings- og formidlingserfaring bl.a. indenfor grundskole, gymnasie og universitet. 3. RUNDTUR I HISTORIENSVERDEN.DK

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund

Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund 2 0 1 4 FUNDAMENTALISME Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund U g e 2 5 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Er din landsby stor nok til Grid?

Er din landsby stor nok til Grid? Er din landsby stor nok til Grid? Poul-Henning Kamp Dansk Grid Forum 2010-01-12 Risø Grid Computing er en enorm success > Millioner af CPU'er til rådighed. > Markedet præget af hård konkurrence > Lave

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive Viborg (Viborg afdeling) Hf HF enkeltfag C Lærer(e)

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 På manges opfordring har Sengeløse Kirkes Menighedsråd besluttet at stå bag en sognerejse i 2010. Turen vil denne gang blive ledet af sognepræst Merry Lisbeth

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Renæssancen og reformationen

Renæssancen og reformationen Renæssancen og reformationen Lektion 9: Martin Luther Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Martin Luthers opvækst 4. Luthers og Paulus brev til romerne 5. Afladskrisen 6. Arbejdsopgaver

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere