Durita Hansen. Copenhagen Business School. Dato: 23. marts Antal sider: 74 normalsider. Cand.ling.merc. Vejleder: Kathrine Ravn Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Durita Hansen. Copenhagen Business School. Dato: 23. marts 2009. Antal sider: 74 normalsider. Cand.ling.merc. Vejleder: Kathrine Ravn Jørgensen"

Transkript

1 Folkekirkenognationen E n a n a ly s e a f f o lk e k i r k e n s r o lle i d e n f æ r ø s k e n a tio n s d a n n e ls e DuritaHansen Copenhagen Business School Dato: 23. marts 2009 Cand.ling.merc. Antal sider: 74 normalsider Engelsk og Europæiske studier Vejleder:KathrineRavnJørgensen

2 The National Church and the Nation an Analysis of the Role of the National Church in the Faroese Nation Formation Summary The purpose of the following thesis is to examine the role of the national church in connection with the Faroese nation formation. Moreover, a comparison will be made between the Danish and the Faroese nation formation. The nation formation will be analyzed by means of three different theories of nationalism. Modernism is the most recognized theory on nationalism. Principally, it states that the nation is a product of modern times. Moreover, nationalism was the forerunner of the nation. Nationalism was a tool for the elite to create support for the industrialized society. National symbols and traditions are therefore artificial artifacts constructed by the elite. The communities that had existed before the French Revolution had been limited to the local community. The second approach is perennialism. Adrian Hastings advocates that the nation is founded on Christianity and the Bible in a vernacular language. Furthermore, nations are developed from so-called ethnies. These ethnies are based on common culture, tradition and language. When the Bible was translated into vernacular languages the ethnies developed into nations. Furthermore, the biblical message gave an example in Israel of a nation. As a compromise between the above-mentioned theories, Anthony D. Smith launched the theory etnosymbolism. Smith argues that one must look at the ethnies in order to understand the nation. The nation was created in the aftermath of the French Revolution. However, nations are based on already existing ethnies. Nationalism reinterpreted symbols and traditions from these ethnies, in order to form nations. Side1af80

3 Danes have lived within a cultural unity for hundreds of years. However this does not define a nation. The Danish nation was formed in the aftermath of the Reformation. Several parameters were current. Firstly, the Bible was translated into Danish. It meant that the language became stabile. A national literature evolved, i.e. hymns and prayer books. Secondly, the Reformation meant that the church became a state institution and the clergy became public servants. In other words, Danes were receiving the same benefits all over the nation and thereby identifying with each other. The National Church has a central role in the Danish nation. One reason being it s role in the nation formation. Since the year 1000, Faroese people have inhabited The Faroe Islands, but they have been under respectively Norwegian and Danish rule. However, there is no historic evidence that the Faroe Islands have ever been considered anything other than Faroese. This is partly due to the fact that the Faroese language has been the backbone in the Faroese culture, and it has been carried through traditional lays. The Reformation did not have the same consequences on the Faroe Islands as in Denmark. One of the main reasons was the lack of a written language. The Faroe Islands did not have a vernacular bible until the 20th century. The Faroe Islands were a part of the church of Denmark, the liturgy was in Danish and many of the priests were Danish as well. However, the Faroese took the church to themselves as their own, and it became a part of their culture. The church, moreover, offered an example of a nation in the Jewish people. Side2af80

4 In the late 19 th century, The Faroe Islands experienced nationalism, subsequently with becoming a modern society. This cultural movement started among Faroese students in Copenhagen and soon thereafter spread to The Faroe Islands. It was based on traditions and symbol that had existed in the Faroese society since its origin. One of the main goals was to get the Faroese language into the church. In 2007, the Reformation had come full circle. The Faroe Islands had their own national church and a liturgy in their vernacular. Side3af80

5 Indholdsfortegnelse SUMMARY...1 INDHOLDSFORTEGNELSE...4 1FOLKEKIRKENOGNATIONSDANNELSE ENANALYSEAFFOLKEKIRKENSROLLEI DENFÆRØSKENATIONSDANNELSE INTRODUKTION PROBLEMFORMULERING MOTIVATION METODE VALGAFTEORI VALGAFKILDER AFGRÆNSNING TEORI NATIONOGNATIONALISME MODERNISME PERENNIALISME AdrianHastings:Kristendomognationsdannelse ETNOSYMBOLISME OPSUMMERINGOGKRITIK DANMARK,NATIONOGKIRKE DANMARK HISTORISKPERSPEKTIV 'GIVKEJSEREN,HVADKEJSERENSER,OGGUDHVADGUDSER' SPROGLIGTPERSPEKTIV (VELFÆRDS)STATENSOMETPRODUKTAFREFORMATIONEN NATIONENDANNES FÆRØERNE,NATIONOGKIRKE KIRKENPÅFÆRØERNE DEFØRSTEBOSÆTTELSER FÆRØERNESSTATSLIGESITUATION KIRKENPÅFÆRØERNE FÆRØSK KÆDEDANSOGKVAD KIRKESPROG NATIONALISMEN ETNIETILNATION KONKLUSION BIBLIOGRAFI Side4af80

6 1Folkekirkenognationsdannelse enanalyseaf folkekirkensrolleidenfærøskenationsdannelse 1.1Introduktion Efter at have været en del af den danske kirke i 600 år blev Færøernes Folkekirke selvstændig Skt. Olai dag Til denne nationalfest, hvor nationalisme og religion årligt mødes, skulle kirken, som historisk var båret af færinger selv, også få administrativ og økonomisk selvstændighed fra Danmark. I en periode, hvor mennesker bliver mere sekulariserede, mangfoldige og individuelle, var det interessant at se, hvordan hele den færøske nation kunne samles om kirken som national institution. I mere end 1000 år havde færinger været kristne, og dette har sat tydelige spor på kultur og åndsliv på Færøerne. Da nationalismen var på sit højeste, var en af de vigtigste målsætninger at få det færøske sprog ind i kirken, som havde en central rolle i færingernes dagligdag. Den færøske Folkekirke skulle være en fortsættelse af den danske Folkekirke. Man kan ikke tale om en færøsk Folkekirke uden at se på den danske kirke. Som en del af det danske rige, har Færøerne også været en del af den danske Folkekirke. Ikke desto mindre har gudstjenesten været praktiseret på færøsk siden 1960 erne, og siden 1990 har Færøerne været et selvstændigt stift og Havnar Kirkja været domkirke. Kirken i Danmark blev underlagt staten i Det har lagt op til visse spørgsmål om, hvilke forhold der har været anderledes på Færøerne, da der er gået så lang tid for den nordatlantiske nation at få sin egen national kirke. Hvad har det betydet for Færøerne som nation, at de har haft en dansk kirke? Det er relevant at komme ind på den danske nation og kirke for at svare på de færøske forhold af forskellige grunde. Færøerne er aldrig blevet en del af den danske nation, selv om kirken har været et samlingspunkt for danskere og den formentlig har haft en afgørende rolle i opbyggelsen af en dansk nationalstat. At kirken har haft en Side5af80

7 signifikant rolle for den danske nation kan stadig ses i dag, hvor den adskillige gange er nævnt i Grundloven. Den færøske kirkes selvstændighed var en naturlig følge af de politiske strømninger, som har været på dagsordenen de sidste årtier, hvor Færøerne har fået en større grad af selvstændighed fra Danmark. Denne selvstændighedsbevægelse er en følge af den nationalisme, som opstod blandt færinger i slutningen af det 19. århundrede. Den startede som en kulturel bevægelse, men resulterede i en politisk deling af den færøske befolkning. Skulle Færøerne være en selvstændig stat eller forsat være en del af det danske kongerige som en særegen nation? 1.2Problemformulering Ovennævnte overvejelser og valget af kilder ligger til grunde for specialets formål, som er at undersøge, hvilken rolle folkekirken har haft i den færøske nationsdannelse. For at afklare dette vil specialet besvare følgende spørgsmål: Hvorledes spiller folkekirken en rolle i nationsdannelse? Hvilke ligheder og forskelle kan identificeres igennem en komparativ analyse af den folkekirkes rolle i henholdsvis den danske og den færøske nationsdannelse? Hvilken rolle har folkekirken haft i samfundet i historisk kontekst? Hvornår blev den færøske nation dannet? Nationsdannelsen vil blive undersøgt i forhold til tre teorier: modernisme, perennialisme og etnosymbolisme. Side6af80

8 1.4Motivation Både personligt og akademisk har jeg haft en stor interesse i religion og kirkelige forhold, og hvorvidt disse har spillet en rolle i politik, kultur, historie eller social kontekst. Folkekirken spiller en interessant rolle i vores samfund, da den har en direkte påvirkning på alles liv i form af bl.a. kirkebøgerne, som bliver brugt til folkeregistrering. Folkekirken frembringer stærke følelser for nogle, hvorimod det for andre blot er en institution, som er en del af de faser folk gennemgår i livet: barnedåb, konfirmation, ægteskab og begravelse. Tendensen er, at færre mennesker går regelmæssigt i kirke i vores samfund, og i takt med globalisering ser man flere religioner i samfundet. Igennem mit studie i engelsk og europæiske studier, har jeg ved flere lejligheder beskæftiget mig med religion. Et aspekt har særlig været tilbagevendende. Nemlig forholdet mellem religion og politik. Efter at have gjort undersøgelser om emnet, kom jeg frem til, at folkekirken har haft og stadig har en særlig rolle i samfundet, og at det ikke er tilfældigt, at kirken var blandt de første sagsområder at blive overtaget af det færøske Hjemmestyre efter Overtagelsesloven blev vedtaget i Endvidere kunne jeg konstatere ud fra Adrian Hastings, at både kristendom og kirke i visse tilfælde har haft en grundlæggende rolle i nationsdannelsen. Det var derfor interessant at se på det færøske forhold mellem nation og kirke. 1.5Metode Specialet opstiller en teoretisk ramme, som indeholder antagelsen, at kristendommen og de lutherske folkekirker har haft en særlig betydning i nationsdannelsen. Dette lægger op til hypotesen, at folkekirken har en særlig rolle i den færøske nationsdannelse. Endvidere fremsættes to teorier, som i en eller anden forstand modsiger hovedteorien. Side7af80

9 Specialets metodiske struktur består af to undersøgelser. Den første undersøgelse består i at se på, om Danmark som nation er udviklet med kristendommen og folkekirken som grundlag. Dernæst vil specialet undersøge, hvordan den færøske kirkehistorie har udviklet sig i forhold til den danske. Dette vil medføre en komparativ analyse, hvori det undersøges, hvilke teorier kan iagttages. Den danske nationsdannelse er relevant, da den færøske folkekirke skal ses som en fortsættelse af den danske folkekirke, som den har været en del af i flere århundreder. Specialet vil være delt op i fem kapitler. Det første kapitel indeholder teorierne, som omhandler nationsdannelse og nationalisme, og hvad årsagerne til disse er. Kapitel to ser på sammenhængen mellem teorien og den danske folkekirke. Kapitel tre vil omhandle kirken på Færøerne, begyndende med et kort historisk tilbageblik. Derefter vil kapitlet undersøge sammenhængen mellem nationalisme, sprog og kirke på Færøerne, og hvilken betydning disse faktorer har haft for Færøernes nationsdannelse. Sluttelig vil kapitel tre analysere og diskutere den færøske nationsdannelse ud fra teorierne og den historiske baggrund. I kapitel fire udledes en konklusion. 1.6Valgafteori Teoriernes funktion i specialet er at besvare, hvordan den færøske nation er opstået. Valget faldt på Adrian Hastings som hovedteoretiker, da han som både religions-, historie-, og sprogkyndig har fornyet den perennialistiske tilgang og har sat spørgsmålstegn ved modernisternes syn på nationsdannelse. Derudover inddrager Hastings de nordiske lande i sine overvejelser, når han antager, at bibelsk kristendom har været et grundlæggende element i nationsdannelse. Side8af80

10 Modernismen har været den dominerende teori inden for nationalisme forskning de sidste 50 år. Der er mange prominente teoretikere inden for denne tilgang. Derfor er der ikke valgt en bestemt teoretiker, da teorien derimod beskrives generelt. Modernismen er inddraget, fordi den fokuserer på den udvikling, der fandt sted efter Den franske Revolution, og den nationalistiske strømning, som bredte sig ud over Europa, endda op til de Nordatlantiske øer. Disse to modstridende teoretiske indfaldsvinkler førte til etnosymbolisme, som er en forsoningsteori imellem perennialisme og modernisme. Ved at inddrage etnosymbolisme har specialet tre forskellige tilgange til nationsdannelse, som dermed gør det muligt at fastslå den færøske nationsdannelse. 1.7Valgafkilder Specialets teoretiske litteratur udgøres primært af Adrian Hastings bog The Construction of Nationhood. Politisk kommentator, Ralf Pittelkows Forsvar for nationalstaten, og Jan Lindhardts Folkekirken bliver brugt i det danske eksempel for at understøtte Hastings perennialistiske teori. Nationalisme af Anthony D. Smith er et værk, der dækker flere teorier inden for nationalisme og nationsdannelse. Bogen giver et klart billede af de tre teorier, som bliver brugt i specialet. Anthony D. Smith er også manden bag etno-symbolisme, og bogen er derfor også grundlaget for denne tilgang. Kapitlet om Danmark er baseret på adskillige kilder. Martin Schwartz Lausten dækker den historiske udvikling. Endvidere bidrager teologer Peter Lodberg og Jan Lindhardt med deres syn på kirkens rolle i det danske samfund. Side9af80

11 Dr. theol. Petur Martin Rasmussen, præst og kirkehistoriker, danner med sine værker grundlaget for den historiske og kirkelige udvikling på Færøerne. Sprogforsker, Jóan Hendrik Winther Poulsens, artikler i Mál í mæti og Jákup Reinert Hansens Ph.d. afhandling Mellem kor og skib giver indblik i henholdsvis den sproglige udvikling som det færøsk sprog har gennemgået fra middelalderen op til i dag og i kampen om at få færøsk ind i kirken. Der er desuden blevet brugt adskillige andre bøger og artikler i specialet som omhandler emnerne nationalisme og kirke. Tilsammen har de givet et nuanceret billede af kirkens rolle i den færøske nationsdannelse. 1.8Afgrænsning Det teoretiske afsnit omhandler kun den ene gren af essentialisme, nemlig perennialisme. Primordialismen er ikke relevant for det aktuelle emne så specialet vil derfor kun fokusere på Adrian Hastings perennialistiske tilgang. På grund af emnets vidt omspændende periode fra omkring år 1000 til 2007, kan specialet ikke gå i dybden med den historiske udvikling på Færøerne. I stedet vil specialet belyse nogle grundtræk af den kirkelige udvikling i tiden, fra Færøerne blev kristne og til overtagelsen af kirken i Endvidere vil specialet ikke komme ind på de politiske strømninger på Færøerne siden Hjemmestyrelovens ikrafttræden i 1948 og op til Overtagelsesloven, som resulterede i, at kirken blev overtaget af det færøske hjemmestyre i Side10af80

12 Specialet refererer adskillige gange til Den franske Revolution. Det første kapitel vil kort komme ind på nogle af følgerne af revolutionen. Men pga. specialets problemformulering vil det ikke være muligt at gå i dybden med den moderne velfærdsstats indførelse. Sluttelig vil specialet af hensyn til omfanget ikke komme ind på den danske nationalisme i Guldalderen. I stedet fokuserer specialet på, hvorledes den danske nation blev dannet og på kirkens rolle i den forbindelse. Side11af80

13 2Teori 2.1Nationognationalisme For at kunne tale om nationsdannelse bliver man først nødt til at skelne mellem nation, stat og nationalstat. Staten er de politiske og administrative institutioner, som styrer et givet territorium. Staten eksisterer kun i kraft af territorier og befolkninger (Herslund, 2007: 3). Der er flere definitioner på begrebet nation, som strækker sig fra objektive faktorer, såsom sprog, religion, skikke, territorium og institutioner til de mere subjektive holdninger som opfattelse og følelser (Smith, 2003: 23). Mere simpelt kan man sige, at nationen udgøres af det folk som bebor et bestemt territorium. De fleste nationer betragter sig selv som helt enestående sammenlignet med andre nationer. Som man vil se senere, har ordet nation eksisteret helt tilbage til den tidlige middelalder; men spørgsmålet er, hvorvidt det har samme betydning i dag? Nationalstaten er en sammensætning af de to ovennævnte, hvor en befolkning med en fælles identitet og selvstændigt territorium anerkender staten som øverste myndighed (Herslund, 2007: 5). Ifølge Ralf Pittelkow tog nationalstaten sine første skridt, da staten for alvor begyndte at lytte til folkets krav og lod sig påvirke af dem (Pittelkow, 2004: 26). Nationalstatens begyndelse dateres som regel til Den franske Revolution. National identitet er den kollektive identitet, som befolkningen får fra sin egen historie, myter, nationale helte, sprog, kulturelle monumenter, folklore og særlige geografiske træk. Derudover kan identiteten ses ud fra symboler og klædedragter. Nationalisme på den anden side er en ideologi, som beskriver stærke følelser for selve nationen. Nationalisme kan frembringe stærke følelser i mennesker, lidenskabelig loyalitet, kærlighed, had og motivationen til at begå vold og mord for nationen (Barbour et Carmichael, 1999: 2). Anthony D. Smith definerer nationalisme som en Side12af80

14 altovervejende interesse for nationen. Nationalisme er en ideologi, som sætter nationen i centrum for sine anliggender og tilstræber at fremme dens trivsel (Smith, 2003: 21). Der er forskellige teorier om nationer og nationalisme, som drøfter, om nationen er et produkt af nationalismen, eller om nationen gik forud for nationalismen. Det følgende kapitel vil se på tre teorier for at skabe en forståelse for henholdsvis Færøernes og Danmarks nationsdannelse, samt analysere i hvilket omfang, folkekirken har spillet en rolle i nationsdannelse. 2.2Modernisme Modernisme er den mest udbredte teori om nationalisme og nationsdannelse. Blandt de mest kendte modernister finder man Ernest Gellner, Benedict Anderson, Eric Hobsbawm og fra Danmark Uffe Østergaard. Det modernistiske syn på nationalisme og nationen tager udgangspunkt i, at nationalisme er et moderne fænomen, som opstod i kølvandet på Den franske Revolution. Ydermere er både nationen, nationalstater og nationale identiteter opstået som et led i det moderne samfund. Den franske Revolution indførte, ifølge modernisterne, en ny form for menneskeligt fællesskab (Smith, 2003: 69). Den franske Revolution blev et symbol på borgerlighed, sekularisering og konstitutionelle rettigheder sammen med forestillingen om folkesuverænitet. Revolutionen bredte sig over Europa i form af de nationale befrielsesbevægelsers kamp mod europæisk enevælde (Leksikon.org: Nation). Man må derfor ud fra modernismen skelne imellem nutidens nationer, som er et resultat af den moderne verden og de tidligere kollektive, kulturelle identiteter (Smith, 2003: 152). Grundlæggende mener modernister, at de stater, man havde set før Den franske Revolution, ikke havde haft nogen kollektiv plan, men i stedet var blevet skabt af enkeltpersoner eller en herskerklasse i deres navn. Der eksisterede ikke politisk aktive Side13af80

15 borgere, og staten havde ingen institutioner, som f.eks. standardiseret offentlig undervisning o.a., som kunne imødekomme borgernes behov og indflydelse (Smith, 2003: 68). En af Benedict Andersons pointer i hans meget omtalte bog Imagined Communities er ideen om de forestillede fællesskaber. Anderson mener, at nationen er et forestillet politisk fællesskab, som blev muligt at danne efter det, som han kalder religioners og monarkiers fald (Smith, 2003: 72). Før Reformationen var europæere samlet i et religiøst forestillet samfund, som blev udskiftet med nationale kirker efter Reformationen. Men som et led i kærligheden til fædrelandet opstod en ny religion, nationalisme, med sine egne symboler og ritualer (Smith, 2003: 69). Anderson mener med andre ord, at nationen udfylder det tomrum, som var en konsekvens af monarkiers fald og religionens dalende rolle i samfundet (Smith, 2003: 72). Nationalismen blev derfor som en ny religion for befolkningen. Anderson hævder endvidere, at nationen kun kan forestilles som en begrænset enhed, da det ikke er muligt for en nation at omfatte alle mennesker. Anderson anvender betegnelsen forestillede samfund, fordi the few members of even the smallest nation will never know of their fellow members, meet them or even hear of them, yet in the minds of each lives the image of their community (Anderson, 1991: 6). Dette fællesskab muliggjortes, fordi Den franske Revolution indførte en ny form for menneskeligt fællesskab og en ny slags kollektiv identitet (Smith, 2003: 69). Et af modernismens kendetegn er også, at man ikke mener, at nationen gik forud for nationalisme, men omvendt, at nationalismen var grundlaget for nationen, nationalstater og det internationale fællesskab (Smith, 2003: 69). Derudover argumenterer modernister også for, at nationalismen begyndte blandt eliten og derfra bevægede sig ned til den almene befolkning. Ernest Gellner siger således: nationer er udtryk for en læsekyndig, Side14af80

16 skoleoverført højkultur, understøttet af specialister og af et massebaseret, standardiseret, obligatorisk, offentligt undervisningssystem. Ved at oplære en mobil, læsekyndig arbejdsstyrke støtter nationer til gengæld industrialismen, som opmuntrer nationalismen (Smith, 2003: 71). Gellners argument er altså, at nationalismen var nødvendig for at opretholde det industrielle samfund. I det industrielle samfund har man brug for en vis national identitet for at opretholde en solidaritet mellem borgerne. Nationalismen og nationen er med andre ord artefakter, frembragt af intelligentsiaen og borgerskabet for at samle den almene befolkning (Smith, 2003: 130). Særlig Eric Hobsbawm, som er af en marxistisk opfattelse, mener, at det er den herskende klasses ideologi, som blev gældende. Denne klasse eller elite var borgerskabet, som introducerede den nationale ideologi for resten af befolkningen. Nationalismen blev indført fra oven, gennem institutioner som kirke, hær, skolepligt, fest- og flagdage, samt gennem medier som dagblade. Derigennem indoktrineres den brede befolkning til at identificere sig med nationen og dens symboler. Desuden er der nogle traditioner og symboler, som får særlig status. Symbolernes og traditionernes særlige status er ikke nødvendigvis begrundet i, at de var der før nationalismen. Ofte er de opfundne, men bliver betragtet som gamle. Det gælder f.eks. folkedragter. Disse opfundne traditioner blev brugt bevidst for at sikre stabilitet og opbakning til den politiske elite. Det har været en form for social manipulation (Smith, 2003: 114). Benedict Andersons tese er, at den moderne nation er baseret på en fornemmelse af samhørighed mellem landsmænd, der aldrig har mødt hinanden, men alligevel føler at de tilhører det samme fællesskab. Denne følelse af samhørighed gjorde printkapitalismen mulig. Printkapitalismen er en konvergens af kapitalismen og printteknologien, som gjorde bøger og aviser til en massevare i Europa og tilgængelig for den brede befolkning fra midten af 1700 tallet (Anderson 1991: 37). Side15af80

17 Endvidere mener Benedict Anderson, at printsprogene grundlagde den nationale bevidsthed på tre forskellige måder: 1. De forskellige dialekter inden for et sprog fik mulighed for at forstå hinanden igennem print. På den måde blev folk bevidste om et sprogligt fællesskab, som blev starten på det nationale forestillede fællesskab. 2. Printkapitalismen gjorde sprog mere stabile. Som eksempel nævner Anderson det franske sprog, som varierede meget i skrift og tale i det 12. århundrede, men blev stabilt, da det fik sin egen masseproducerede litteratur. De fleste europæiske sprog fik deres nuværende form i det 17. århundrede. 3. Mindre dialekter klarede ikke kampen med de større dialekter, som lå tættere op mod printlitteraturen, og dermed kunne flere dialekter samles om et fælles sprog. (Anderson 1991: 45). I konvergens mellem printkapitalismen og skriftsproget fik man en læsekyndig befolkning, som kunne kommunikere med staten og omvendt. Benedict Andersons holdning til sproget og nationen kan opsummeres i citatet: fra starten var nationen undfanget i sprog, ikke i blod (Anderson, 1991: 145). Endvidere argumenterer den kendte historiker og modernist, Eric Hobsbawm, at udviklingen af nationale sprog og ikke mindst skriftsprog var en forudsætning for opbygningen af bureaukratiske stater. Den enkelte borger skal kunne kommunikere direkte med staten og omvendt, hvilket kræver et fælles tale- og skriftsprog (Wilker, 2001: 173). Sammenfattende mener modernisterne, at nationer blev dannet som en naturlig følge af nationalismen som opstod som et led i moderne tider efter Den franske Revolution. Med andre ord er nationalismen et produkt af industrialismen, urbanismen og kapitalismen. Nationalismen var et redskab for eliten til at skabe en læsedygtig befolkning, som kunne forbedre industrialismen og til gengæld fik nogle borgerlige rettigheder. Side16af80

18 2.3Perennialisme Perennialisme betyder noget som har været i flere år. Perennialister hævder, at nationer altid har eksisteret som et resultat af den kontinuitet, som i nogle tilfælde har været siden oldtiden op til moderne tider. Et sådan eksempel er England. Selv om modernisme er den førende ideologi blandt forskere, så mener mange i befolkningen, at lige præcis deres nation har eksisteret siden tidernes morgen (Smith, 2003: 73). Der er to retninger perennialisme. Den første retning er kontinuerlig perennialisme, hvor nationer kan spore deres oprindelse tilbage til middelalderen og i nogle tilfælde til oldtiden. Den anden retning af perennialisme er tilbagevendende, hvor nationalisme er et tilbagevendende begreb, som kommer til syne i alle historiske perioder og kan findes på alle klodens kontinenter (Smith, 2003: 75). Ifølge den tilbagevendende perennialisme er nationer således naturlige fællesskaber, som ikke tilhører nogen bestemt periode i historien AdrianHastings:Kristendomognationsdannelse I bogen The Construction of Nationhood Ethnicity, Religion and Nationalism udfordrer den engelske teolog Adrian Hastings modernisternes syn på nationalisme, ved først og fremmest at sige, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem nationalisme og modernitet. Hastings mener derimod, at man skal længere tilbage i historien for at finde oprindelsen til nationen og nationalisme, helt tilbage til middelalderens England. Dette er i overensstemmelse med det perennialistiske syn på nationen. Endvidere mener Adrian Hastings, at der er en direkte forbindelse mellem bibelsk kristendom og nationalisme. Det har været kirkens brug af Bibelen, som har medført, at etnicitet har udviklet sig til nationer (Lodberg, 2001: 26). Hastings baserer sin teori på, at nationer og nationalisme bygger på en fælles etnicitet og litterær udvikling. Ved etnicitet forstår Hastings en fælles kultur, hvorved en gruppe mennesker er fælles om grundreglerne i deres liv. Dette er alt fra lov og orden til troen på Side17af80

19 en gud, ritualer, og hvordan man opfører sig i samfundet. Disse grundregler bliver alle delt gennem det talte sprog. Derfor mener Hastings, at etnicitet og talesprog er meget tæt forbundet (Hastings, 1997: 21). Adrian Hastings hævder, at etniciteten udvikler sig til nationer eller sammenhængende enheder inden for en nation, når deres særegne talesprog bevæger sig fra kun at være et talesprog til også at være et skriftsprog, i det omfang, at det jævnligt bliver brugt i produktionen af en litteratur (Hastings, 1997: 12). Når et sprog får et skriftsprog, bliver det mere statisk, end hvis det alene var mundtligt. Dermed får man en sproglig ensformighed, som strækker sig over større distancer og tid. På baggrund heraf skabes en udtrykkelig bevidsthed om en fælles identitet baseret på et modersmål (Hastings, 1997: 20). På den anden side er det også vigtigt, at skriftsproget bliver brugt i en levende og populær litteratur. Jo mere litteratur et sprog får, desto mere stabilt bliver det, og det bliver nemmere at udtrykke aktuelle tanker, og flere mennesker vil forstå hinanden (Hastings, 1997: 22). Her har oversættelsen af Bibelen fra latin spillet en særlig rolle. Som et led i Reformationen og Modreformationen blev Bibelen oversat til adskillige folkesprog, og liturgien blev på modersmålet. Dermed gik man fra et dobbelt sprogsystem med det nationale sprog som det ene sprog og latin som andet, til et enkelt sprogsystem. Hastings hævder, at England er prototypen på de europæiske nationer. Hovedårsagen til dette er, at allerede i det 12. århundrede var der en engelsk oversættelse af Bibelen, og dermed havde England allerede fået sit eget skriftsprog, som havde en samlende effekt for folk (Hastings, 1997: 19). For andre europæiske lande skete denne udvikling ikke, før Reformationen. I tillæg til skriftsproget fik bibeloversættelsen også stor betydning for nationsdannelsen. Oversættelserne og Bibelens indhold har, ifølge Hastings, haft en stor betydning for Side18af80

20 denne dannelse. Der hyppige brug af ordet nation i engelske tekster fra middelalderen har været med til at få englændere til at se sig selv som en nation. Hastings nævner i sin bog flere tilfælde, hvor ordet nation blev brugt om det engelske folk. I midten af 1500-tallet var ordet godt fæstet i det engelske sprog (Hastings, 1997: 16). Allerede i Wycliffs bibeloversættelse fra 1350 ser man brugen af nation i det engelske sprog, og 50 år før det havde Richard Rolle of Hampole brugt ordet nation i sin oversættelse af Salmerne (Hastings, 1997: 17). Hastings hævder, at ordet nation har samme betydning i dag, som det havde i middelalderen, hvorimod flere modernister argumenterer, at ordet nation ikke har den samme betydning i dag. Derfor ser Hastings på brugen af ordet nation i Vulgata, 1 som er den standardiserede latinske oversættelse af Bibelen. Ordet natio blev regelmæssigt brugt i den latinske oversættelse og blev oversat til nacioun, som senere blev nation. Ordets betydning var et folk, som er distinkt i kraft af sprog, love, vaner, måder at dømme på og skikke (Hastings, 1997: 17). Hastings går videre og tager eksempler fra både Gamle og Nye Testamente, hvor ordet nation er blevet brugt i de engelske oversættelser. I Mattæus 24, 7: For nation will rise against nation, and kingdom against kingdom, and there will be famines and earthquakes in various places og i Esajas 2 v.4: And He shall judge among the nations, and shall rebuke many people: and they shall beat their swords into plowshares, and their spears into pruning hooks: nation shall not lift sword against nations, neither shall they learn war any more Hastings foreslår, at den engelske brug af ordet nation har sikret en standardiseret brug af ordet fra det 14. til det 20. århundrede (Hastings, 1997: 16). Hastings understøtter sin teori om ordet nation med Johnsons engelske ordbog fra 1755, som definerer nation som: et folk som adskiller sig fra andre folk, generelt set igennem deres sprog, oprindelse eller regering (Hastings, 1997: 14). 1 Vulgata: Blev i 1546 den officielle Bibel i den katolske kirke. Det er latinoversættelse af Det Gamle Testamente fra hebraisk og Det Nye Testamente fra græsk. Oversættelsen blev udført i årene mellem 382 og 405 på foranledning af pave Damasus som var pave fra 366 til 384. Side19af80

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Du skal kende de væsentligste tidsperioder og de største begivenheder i kristendommens historie fra den tidligste urmenighed i Jerusalem efter år 30 og helt frem

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Danmarks kirkehistorie

Danmarks kirkehistorie Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie GYLDENDAL Indhold Forord 9 Middelalderen Missionstiden 12 Vikingernes hedenskab 121 Den første missionær 151 Ansgar 181 Den hedenske Gorm den Gamle og den

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Englene i Kristendom og Islam

Englene i Kristendom og Islam Englene i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Aalborg Seminarium Fag: Kristendomkundskab og livsoplysning Eksamensmåned og-år:. 06-2006 Studienr.: Stamhold: Søjle:

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere