Et årigt forsøgshavbrug med produktion af regnbueørred på søterritoriet øst for Nexø, på en lokalitet længere end 1 sømil fra land.

Transkript

1 Virksomheder J.nr. MST Ref. evnis/anved Den 1. april 2014 MILJØGODKENDELSE For: Bornholms Havbrug A/S, pilotanlæg Nexø Virksomhedens adresse: Ibskervej 25, 3730 Nexø Havbrugets placering: Søterritorium Østersøen øst for Nexø Hjørner Breddegrad Længdegrad ,97 N 15 11,83 Ø ,94 N 15 12,20 Ø ,73 N 15 12,17 Ø ,75 N 15 11,79 Ø CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: I 205 Havbrug, dvs. opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, der helt eller delvist er beliggende længere end 1 sømil fra kysten, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder (s). Godkendelsen omfatter: Et årigt forsøgshavbrug med produktion af regnbueørred på søterritoriet øst for Nexø, på en lokalitet længere end 1 sømil fra land. Godkendelsen er tidsbegrænset Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf Fax CVR EAN (drift) (tilskud) mst@mst.dk

2 Dato: 1. april 2014 Godkendt: Eva Nissen og Anders Vedel Annonceres den 1. april 2014 Klagefristen udløber den 29. april 2014 Søgsmålsfristen udløber 6 måneder fra annonceringsdatoen Godkendelsen udløber den 31. december

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING AFGØRELSE OG VILKÅR Vilkår for miljøgodkendelsen... 5 Generelle forhold... 5 Indretning og drift... 5 Hjælpestoffer og medicin... 7 Affald... 8 Indberetning/rapportering... 8 Driftsforstyrrelser og uheld... 9 Ophør VURDERING OG BEMÆRKNINGER Begrundelse for afgørelse Miljøteknisk vurdering Planforhold og beliggenhed Generelle forhold Indretning og drift Netimprægnering og medicin Støj Affald Indberetning/rapportering Driftsforstyrrelser og uheld Ophør Bedst tilgængelige teknik Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Udtalelse fra virksomheden FORHOLDET TIL LOVEN Lovgrundlag Miljøgodkendelsen Listepunkt VVM-bekendtgørelsen Habitatdirektivet Tilsyn med virksomheden Offentliggørelse og klagevejledning Søgsmål Liste over modtagere af kopi af afgørelsen BILAG Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse/miljøteknisk beskrivelse Bilag B: Kort over pilotprojektets beliggenhed Bilag C: Lovgrundlag - Referenceliste

4 1. INDLEDNING Bornholms Havbrug A/S ved Thor Gunnar Kofoed har søgt om miljøgodkendelse til etablering af et ét-årigt forsøgshavbrug i Østersøen ca. 2,4 sømil øst for Nexø. Ansøger forventer, at forsøgshavbruget vil have en produktion på 150 tons regnbueørreder - svarende til en udledning af 5,8 tons kvælstof og 0,7 tons fosfor i produktionsperioden. Der er tale om et nyt havbrug, der ønskes placeret uden for 1-sømile zonen og miljøansøgningen behandles derfor af staten, som har kompetencen på havbrug beliggende udenfor 1-sømilegrænsen fra land. Ansøger ønsker med projektet bl.a. at teste hvordan havbrugsudstyr opfører sig i Østersøen. Det samlede areal af område hvor pilotanlægget placeres udgør 0,16 km 2 (400 x 400 m) med vanddybder på mellem 40 og 50 m. Produktionen vil foregå i én cirkulære flydering med en omkreds på 120 meter og en dybde på ca. 25 meter. Miljøstyrelsen har i overensstemmelse med VVM-reglerne foretaget en vurdering af projektet. VVM-screeningen viste, at projektet ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Der er den 12. marts 2014 truffet særskilt afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Miljøpåvirkningen af nærområdet omkring det ansøgte pilotprojekt er undersøgt ved modellering af spredningen af nærings- og hjælpestoffer i vandmassen. Modelleringen viser, at de produktionsafhængige ændringer i vandkvaliteten er marginale og ikke vil give anledning til registrerbare miljøeffekter. Med denne afgørelse gives miljøgodkendelse til produktion af regnbueørreder svarende til en næringsstofudledning på højst 5,8 tons N og 0,7 tons P, samt udledning af hjælpestoffer herunder kobber fra netimprægnering og medicinrester ifm sygdomsbehandling. Miljøgodkendelsen er gjort tidsbegrænset da ansøgningen gælder et ét årigt pilotanlæg. Tidsramme indgår ifm vurderingen af havbrugets påvirkning af havmiljøet. Afgørelsen er alene knyttet til aktiviteten på havet. Ansøgningsmaterialet kan ses i bilag A. Ud fra en samlet vurdering finder Miljøstyrelsen, at projektet kan gennemføres uden væsentlige gener for omgivelserne, når driften sker i overensstemmelse med vilkårene i denne godkendelse. 4

5 2. AFGØRELSE OG VILKÅR På grundlag af oplysningerne i afsnit 3 og bilag A, Ansøgning om godkendelse til et étårigt nyt havbrug- Bornholm Havbrug- øst for Nexø, godkender Miljøstyrelsen hermed pilothavbruget øst for Nexø, ejet af Bornholms Havbrug A/S. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Godkendelsen gives på forudsætning af, at der til enhver tid er gyldig placeringstilladelse fra NaturErhvervstyrelsen. 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen Generelle forhold 1 Godkendelsen bortfalder, hvis driften ikke er startet inden 2 måneder fra godkendelsens dato. Godkendelsen er midlertidig og udløber den 31. december Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. 3 Tilsynsmyndigheden skal straks orienteres om følgende forhold: - Ejerskifte af virksomhed og/eller ejendom. - Hel eller delvis udskiftning af driftsherre. - Indstilling af driften for en længere periode. Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes, før ændringen indtræder. Indretning og drift 4 Driften af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte, med de ændringer der fremgår af denne godkendelse. 5 Havbruget placeres i Østersøen 2,4 sømil øst/sydøst for Nexø indenfor følgende hjørnekoordinater (WGS 84) Hjørner Breddegrad Længdegrad ,97 N 15 11,83 Ø ,94 N 15 12,20 Ø ,73 N 15 12,17 Ø ,75 N 15 11,79 Ø Havbrugsområdet er udlagt under forudsætning af NaturErhvervstyrelsens placeringstilladelse. 5

6 Net 6 Der skal anvendes net af typen Dyneema-net. Der må placeres ét netbur som ansøgt indenfor havbrugsområdet hjørnekoordinater. Burets præcise position indmåles på GPS og oplyses til tilsynsmyndigheden. 7 Dykker skal efterse anlægget mindst en gang om måneden for skader på net og forankring. Eventuelle huller skal udbedres straks. Herudover skal anlægget efterses inden stormvarsel og ved blæst på mere end 20 m sek -1. Dato, type af inspektion, navnet på dykker samt evt. reparationsarbejde skal fremgå af driftsjournalen. Fisk 8 Der må kun udsætte og opdrættes regnbueørred og kun fisk fra akvakulturbrug der har sundhedsstatus som katergori I for ISA (Infektiøs Lakseanæmi) og IHN (Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose) og kategori I, II eller III for VHS (Egtvedsyge). Alle fisk skal vaccineres mod de mest almindelige sygdomme( herunder furunkulose og vibriose) inden udsætningen. 9 Døde fisk opsamles så vidt muligt dagligt og mindst 2 gange ugentligt. 10 Der må ikke ske rensning af fisk på eller ved anlægget. Der må alene foretages nødslagtning på anlægget og med opsamling af al slagteaffald til destruktion. Iværksættelse af nødslagtning skal straks meddeles tilsynsmyndigheden. 11 Blod fra bløgning skal opsamles om bord på skibet og bortskaffes på land. Foder 12 Al fodring af fiskene skal være overvåget, og foretages af en fodermester. 13 Der må maksimalt udledes 5,8 ton kvælstof og 0,7 ton fosfor samt 24,6 tons organisk stof i produktionsperioden. 14 Der skal anvendes højenergitørfoder i anlægget, med et smuldindhold på højst 1 %. Smuld defineres som den fraktion, der passerer en sigte med maskevidde 0,25 gange foderpillernes tværmål. 15 Følgende udledningsværdier må ikke overstiges: N P Organisk stof (modificeret BI5) 47, Kg pr. ton netto-produceret fisk. 6

7 16 Produktionen skal tilrettelægges således, at foderkvotienten ikke overskrider 1,3. Ved produktion forstås vægten af tilvæksten af de producerede fisk (incl. døde fisk) og ved foderkvotienten forstås den mængde foder målt i kg, der medgår til produktion af 1 kg fisk. 17 Der må ikke foretages bundspuling eller anden aktiv slamfjernelse af aflejringer under netburet. Sygdom 18 Såfremt der optræder sygdom på anlægget, skal dyrlæge kontaktes straks. Dyrlægen stiller sygdomsdiagnose og udskriver evt. recept til medicinsk behandling. De tilsatte mængder af antibiotika, tidsrum for tilsætning og navnet på den receptudstedende dyrlæge skal indføres i driftsjournalen. 19 Der må ikke anvendes andre antibiotika end følgende: Oxolinsyre, Sulfadiazin samt Trimethoprim. Egenkontrol 20 Følgende vandparametre skal registreres 2 gange ugentligt i perioden juliseptember, samt én gang ugentligt i resten af driftsperioden: Vandtemperatur, iltindhold samt salinitet. Målingen skal som minimum foretages på følgende dybder: en meter under havoverfladen 25 meter under overfladen(ved netburets bund) samt umiddelbart over havbunden Registreringerne skal på forlangende forevises Miljøstyrelsen 21 Der skal én gang indenfor perioden august september 2014 foretages videokortlægning af havbunden under netburet, samt på én referencestation umiddelbart udenfor havbrugsområdet (minimum 100 meter fra havbrugsområdet) med angivelse af dato og koordinater. Undersøgelsen skal foretages af et firma med marin ekspertise. Kommenteret rapportering fremsendes til Miljøstyrelsen senest 1. måned efter undersøgelsen har fundet sted. Netimprægnering og medicin 22 Koncentration af kobber i vandet må ikke overskride 1,0 μg/liter uden for havbrugsområdet. I højst et døgn pr. måned og med mindst 6 dage mellem de enkelte udledninger accepteres det dog, at havbruget er ansvarlig for en øgning af kobberkoncentrationen til 2 μg/liter (korttidsvandkvalitetskrav - KVKK). 7

8 23 Der må indgå op til 10 kg kobber til imprægnering af projektets netbur. 24 Koncentrationen i vandet af de 3 typer antibiotika må udenfor havbrugsområdet i doseringsperioden som gennemsnit over 1 døgn ikke overskride følgende vandkvalitetskrav (VKK): Oxolinsyre: 15 μg/liter Sulfadiazin: 4,6 μg/liter Trimethoprim: 10 μg/liter 25 Koncentrationen i vandet af de tre typer antibiotika må udenfor havbrugsområdet indenfor højst et døgn, gennemsnitlig 1 gang pr. måned og med mindst 6 dage mellem de enkelte udledninger nå op på følgende værdier (korttidsvandkvalitetskrav -KVKK): Oxolinsyre: 18 μg/liter Sulfadiazin: 14 μg/liter Trimethoprim: 160 μg/liter 26 I projektperioden må der ifm sygdomsbehandling maksimalt anvendes: Oxolinsyre: 10 kg Sulfadiazin: 25 kg Trimethoprim: 5 kg 27 Behandlingen med antibiotika skal tilrettelægges således, at de maksimale koncentrationer af aktive stoffer i det marine miljø vil være af kort varighed, og således at koncentrationerne forholdsvist hurtigt vil falde. 28 Bornholms Havbrug A/S skal løbende søge at begrænse anvendelsen af medicin og hjælpestoffer, samt undersøge mulighederne for at substituere hjælpestoffer med mindre miljøskadelige stoffer som et led i anvendelsen af bedst tilgængelige teknik(bat). Affald Bortskaffelse af affald 29 Al affald fra havbruget skal bringes i land. Døde fisk og fiskeaffald skal opbevares i egnet lukket beholder på land, indtil de sendes til destruktion eller godkendt videreforarbejdning. Indberetning/rapportering Egenkontrol herunder eftersyn af anlæg 30 Udover rapportering af driftsparametre vandtemperatur, ilt og salinitet skal der føres journal over eftersyn af opdrætsanlægget, med dato for eftersyn, reparationer og udskiftninger samt oplysninger om eventuelt forekommende driftsforstyrrelser. Forbrug af medicin og hjælpestoffer 31 Der skal føres driftsjournal for vaccination, sygdomsbehandling og medicinering. Oplysningerne om medicinforbrug skal gives uanset om medicinen er blandet i foderet eller tilføres fiskene på anden måde. 8

9 Opbevaring af journaler 32 Journalerne skal være tilgængelige for og på forlangende indberettes til Miljøstyrelsen. Årsrapport 33 Bornholms Havbrug A/S skal udarbejde en årsrapport og fremsende den til Miljøstyrelsen senest 1. februar Årsrapporten skal indeholde følgende oplysninger: Fiskenes samlede udsætningsvægt og antal Brutto/nettoproduktion af fisk Tab af fisk (vægt af døde og undslupne fisk) Foderforbrug (vægt specificeret på type og sammensætning) Udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof (modificeret BI5) Anvendt mængde af medicin og hjælpestoffer. Uheld med undslupne fisk og forureningsbelastende uheld i øvrigt. Egenkontroldata Driftsforstyrrelser og uheld 34 Der skal udarbejdes en nødplan for driftsuheld (f.eks. oliespild fra skib, udslip af fisk) og havari. I nødplanen skal der indgå procedurer for tilsyn og sikring af anlægget i forbindelse med kraftig blæst. Nødplanen skal også indeholde en plan for, at bringe et havareret anlæg i havn, således at det ikke efterlades på havbunden. Nødplanen skal fremsendes til Miljøstyrelsen inden havbruget tages i brug. Der skal opbevares en kopi af nødplanen på driftsskibene. 35 Ved driftsuheld og havari, hvor der er fare for større forurening, eller udslip af fisk til omgivelserne, skal virksomheden foretage de nødvendige foranstaltninger for at modvirke skade på vandmiljøet. Således skal tabte anlægsdele og affald bjærges og bringes i land. Ophør Miljøstyrelsen skal orienteres indenfor 24 timer om uheldets art, omfang og iværksatte afværgetiltag. Virksomheden skal senest 14 dage efter hændelsen skriftligt redegøre overfor Miljøstyrelsen hvad baggrunden for uheldet var, samt hvilke tiltag der påtænkes foretaget til forebyggelse af lignende uheld fremover. 36 Ved ophør af driften på havbruget skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening samt bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand, herunder retabler området, dvs. ankreblokke, ankerkæder, net mv skal fjernes fra søterritoriet. 9

10 Fjernelse af anlæg og underretning af myndigheder skal følge anvisningerne i placeringstilladelsen fra Naturerhvervstyrelsen. 10

11 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Begrundelse for afgørelse Med denne afgørelse meddeles godkendelse til etablering af forsøgsanlæg og produktion af op til 150 tons regnbueørred på en lokalitet 2,4 sømil øst/sydøst for Nexø. Godkendelsesmyndigheden må jf. Godkendelsesbekendtgørelsens 19 ikke meddele godkendelse, med mindre at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik (BAT). Produktionen skal kunne drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforeneligt med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 1. Miljøstyrelsen vurderer, at pilotprojektet ved sin indretning og drift jf godkendelsesbekendtgørelsens 1 20 lever op til kravene om, at: 1) at energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt, 2) at mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet, 3) at produktionsprocesserne er optimeret i det omfang det er muligt, 4) at affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, at mulighederne for genanvendelse og recirkulation er udnyttet, 5) at der i det omfang forureningen ikke kan undgås, er anvendt bedste tilgængelige rensningsteknik, og 6) at der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf. De væsentligste punkter er medtaget i den miljøtekniske vurdering. Der er gennemført en VVM-screening og på baggrund heraf truffet afgørelse om ikke VVM-pligt. 3.2 Miljøteknisk vurdering Planforhold og beliggenhed Den angivne placering af forsøgshavbruget udenfor 1 sømil grænsen fra basislinjen betyder at området er beliggende uden for såvel regionplanens 2 anvendelsesområde som den for vandområdet for den midlertidigt ophævede vandplan 3. Det pågældende område er hermed underlagt Danmarks Havstrategi som er et led i gennemførelsen af EU s havstrategidirektiv 4. Formålet med direktivet er at fastholde eller etablere god miljøtilstand i alle europæiske havområder senest i Midlet til at nå dette mål er udarbejdelse af havstrategier med målsætninger for natur og miljø, overvågningsprogrammer og indsatsplaner. Det er Naturstyrelsen som er myndighed på området. 1 Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr 1454 af 20/12/2012) 2 Bornholms Regionskommune regionplan Høringsudkast til Vandplan for hovedopland 3.1 Bornholm 4 Direktiv 2008/56/EF af 17/06/2008) 11

12 Det er Naturstyrelsens opfattelse, at det etårige projekt ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Ved en eventuel ansøgning om et permanent havbrug, kan ansøger forvente at Naturstyrelsen vil anbefale, at der laves en VVM, hvori der bl.a. skal tages højde for miljømålene i Havstrategien samt mængden af næringsstoffer, som eventuelt kan blive ført ind i de tilstødende kystnære vandområder. De enkelte miljømål er beskrevet i rapporten Danmarks Havstrategi: Miljømålsrapport. Miljøministeriet Naturstyrelsen. A812008BDF3A/0/Havstrategi_miljoemaalsrapport.pdf Udover sikring af miljømålene i havstrategidirektivet, må placering og drift af havbrug ikke forhindre, at gunstig bevaringsstatus kan opnås i marine Natura 2000-områder og fuglebeskyttelsesområder. Natura 2000 områder/bilag 4 De nærmeste marine Natura 2000 områder er beliggende ca. 30 km fra pilotområdet. Det drejer sig om: Ertholmene (område nr. 189) Bakkebrædt og bakkegrund (område nr. 212) Erteholmene (område nr 189) er udpeget både som fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Det er desuden fredet og har også status af Ramsarområde. Natura 2000-området ligger cirka 17 km nordøst for Gudhjem og er cirka 12,6 km². Området er udpeget for at beskytte en marin og 5 terrestriske naturtyper samt arterne Lomvie og Alk. Næringssalttilførsel fra land og miljøfarlige stoffer kan være en trussel mod marine planter og dyr og dermed også for fødegrundlaget i området. Bakkebræt og Bakkegrund er 3 små separate stenrev beliggende 12 km syd for Rønne. I den østlige del af området findes Bakkegrund, der danner et langstrakt rev op til 5,3 meters vanddybde, i den midterste del findes en top i 6,6 meters dybde og i det vestlige hjørne ligger Bakkebræt, som er omkranset af 10 meters kurven. Udpegningsgrundlaget er naturtype 1170: rev. I henhold til forslag til Natura 2000-plan for området udgør belastningen med næringsstoffer (kvælstof og fosfor) samt miljøfarlige stoffer en trussel mod naturtypen og de arter, der forekommer her. Prognosen er ugunstig eller vurderet at være ugunstig. Den eneste bilag 4 habitatart, der kunne være aktuel omkring havbruget er marsvin (Phocoena phocoena). Marsvinebestanden findes dog primært i indre danske farvande og er sjælden ved Bornholm, og der er ikke fouragerings og yngelområder i og omkring havbrugsområdet. Derudover kan der forekomme gråsæl og spættet sæl i farvandet omkring Bornholm. Ingen af de nærliggende habitatområder er udpeget i forhold til havpattedyr, og der findes ingen raste eller yngelområder for sæl i området omkring havbruget. Som anført etableres pilotprojektet ikke i nærheden af Natura-2000 områder, og det vurderes at det etårige forsøg ikke vil indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har konsekvenser for de arter Natura-2000 området er udpeget for. Der er ikke kendskab til bilag 4-arter i området. 12

13 Regionplan/Vandplan Lokaliteten hvor havbruget placeres grænser op til kystvandet omkring Bornholm, der pt reguleres via Regionplanen. Miljømålsætningen i det tilstødende kystnære vandområde omkring Bornholm fremgår af regionplan 2005 for Bornholms Regionskommune, som siden er ophøjet til landsplandirektiv. Det fremgår af regionplanen, at den gode miljøkvalitet i vandområderne skal fastholdes og udbygges, samt at anvendelsen af vandområderne skal ske på en sådan måde, at målene for de enkelte vandområder ikke tilsidesættes. Iht Regionkommuneplanen arbejdes der både nationalt og internationalt på at nedbringe tilførslen af kvælstof til Østersøen. Dette må forudses at være en langvarig proces, hvorfor der i de første mange år ikke er udsigt til en mærkbar, varig effekt på tilstanden i de bornholmske kystvande. I Regionkommuneplan 2005 er kystområdet fra Nexø til Dueodde udlagt som interesseområde for naturbeskyttelse, idet område rummer værdifulde landskabelige-, geologiske og naturbeskyttelsesinteresser. I henhold til Regionplanen skal det gennem administration af lovgivningen sikres at der ikke foretages indgreb der kan forringe levevilkårene for plante- og dyrelivet i området. Regionplanens miljømål forventes i 2014 afløst af en ny vandplan, der for øjeblikket foreligger som høringsudkast: Udkast til Vandplan , Hovedopland 3.1 Bornholm. Tilstandsvurderingen for kystvandene i Hovedopland Bornholm viser, at den nuværende samt den fremskrevne tilstand i samtlige områder er moderat, og at ingen af de marine områder forventes at nå målopfyldelse i 2015, uden at der iværksættes supplerende tiltag. Der skal jf. udkast til Vandplanen ske en reduktion af tilførslen af næringsstoffer til vandområdet, for at målet om en god økologisk tilstand er opfyldt. Der er ikke medtaget næringsstofbidrag fra havbrug placeret i vandområdet ved Bornholm i belastningsopgørelsen for såvel regionplan som udkast til vandplan. Med sin placering 2,4 sømil fra land, er projektområdet beliggende uden for vandplanernes indsatsområde, for så vidt angår krav om god økologisk tilstand, mens vandplanens krav til kemisk tilstand vil være gældende på lokaliteten, idet området er beliggende indenfor 12 sømil grænsen Generelle forhold Det ansøgte projekt er udformet som et ét-årigt pilotprojekt, dette afspejles i miljøgodkendelsen der er tidsbegrænset. Det er væsentligt for tilsynet med virksomheden, at tilsynsmyndigheden til enhver tid er vidende om hvem, der er ansvarlig for virksomhedens drift. Miljøstyrelsen stiller derfor vilkår om at tilsynsmyndigheden skal orienteres forud for ændringer i virksomhedens ejerforhold mv Indretning og drift Ansøger har oplyst at formålet med projektet er at indhente driftsmæssige og anlægstekniske erfaringer med havbrug etableret på en eksponeret lokaliteter i Østersøen. 13

14 Herudover skal det testes om produktionen på lokaliteten kan foregå uden netimprægnering med kobber. Til projektet kobles desuden en række biologiske undersøgelser. Projektet er et tidsbegrænset projekt med opstart i marts/april 2014 og forventet afslutning i december 2014, hvor alle fisk ophøstes. I forbindelse med etableringen af pilot havbruget vil det ikke være nødvendigt at etablere nye støttefaciliteter i form af slagteri, opsamlings- og opbevaringspladser til foder og driftsudstyr, herunder havnefaciliteter, da ovennævnte faciliteter allerede er etableret i Nexø havn jf oplysninger fra Bornholms Havbrug A/S. Pilotanlægget placeres 2,4 SM øst/sydøst for Nexø, i et område med en vanddybde på m. Projektområdet strækker sig over 0,16 km²( 400 m x 400 m). Anlægget vil bestå af ét Dynema-netbur med flydering. Det er oplyst, at anlægget forankres for svaj via en ca. 200 m ankerkæde, således at buret afhængig af vind og strøm kan flyde rundt indenfor de angivne hjørnepositioner. Systematisk beskrivelse af produktionsforløbet er som følger: medio april udlægning af nyt imprægneret netbur ultimo april udsætning af fisk april - november, vækstperiode juli/august (evt. skift af net) november/december slagtning af fisk Det er i vilkår 5 præciseret indenfor hvilke positioner projektet kan etableres. Net Det fremgår af ansøgningen at der opsættes 1 netbur med en diameter på 38 m og en netdybde på ca. 25 m. Til projektet anvendes alene net af typen Dyneema, der er produceret af UHMWPE (ultra high molecular weight polyethylene). Fordelen ved dette materiale er at det er mange gange lettere og stærkere end konventionelt anvendte materialer som f.eks. nylon og polypropylene. Der er i vilkår 6 fastsat krav til såvel net-type som antal, idet påvirkningen/belastningen fra havbruget kan kobles direkte til disse elementer. Herudover indeholder vilkåret krav til indmåling vha GPS for at sikre at nettet indplaceres på ret position ift placeringstilladelsen. Da anlægget placeres på en eksponeret lokalitet, er det vigtigt med regelmæssig kontrol af udstyret for tidligt at opdage samt udbedre eventuelle skader og slitage på anlægget. Hermed minimeres risikoen for problemer med undslupne fisk grundet haveri. Udover den daglige visuellet kontrol af anlægget ifm fodringen, oplyser ansøger, at nettene løbende vil blive efterset for hulle og skavanker af dykker. Miljøstyrelsen har fastlagt en minimumfrekvens af dykninger ved anlægget, samt fastsat krav om syn ifm storm. Hertil er der fastsat krav til at nødplanen for havbruget skal rumme procedurer for sikring og tilsyn med havbruget i forbindelse kraftig blæst(vilkår 34). 14

15 Fisk Når havet om foråret når op på en temperatur på 5-6 C udsættes 40 tons vaccinrede 2-årige sættefisk i størrelsen gram/stk. Ansøger har oplyst at sættefiskene stammer fra godkendt ferskvandsdambrug Løjstrup ved Langå. Dambruget ejes af Musholm. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der bør benyttes vaccinerede fisk fra sygdomsfri dambrug for at undgå efterfølgende medicinering i havbruget i videst mulig omfang. Der stilles vilkår om at der kun må udsættes vaccinerede regnbueørreder og kun fisk fra akvakulturanlæg der har sundhedsstatus som kategori I for ISA (infektiøs Lakseanæmi) og IHN (Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose) og Kategori I, II, eller III for VHS (Egtvedsyge). Der opdrættes alene regnbueørred, der ikke er en hjemmehørende art og så vidt vides ikke kan formere sig under danske forhold. Ydermere vil produktionen i havbruget bestå af rognfisk all female, så der vil ikke være hanner tilstede for befrugtning ved evt. udslip. Årets dødelighed er direkte afhængig af sæsonens klimatiske forløb. Ansøger har estimeret en dødelighed på ca. 1,5 % af populationen over hele vækstperioden. Bornholms Havbrug A/S har oplyst, at døde fisk opsamles dagligt og bringes i lukkede containere til Nexø Havn, hvorfra de køres til biogasanlæg beliggende i Åkirkeby. Der stilles vilkår om, at døde fisk skal opsamles mindst 2 gange ugentligt for at reducere smittefare, samt at døde fisk skal opbevares i lukket container ved transport og opbevaring på land. Ved slagtning i efteråret afblødes fiskene om bord på en brøndbåd, der bringer fiskene til slagteri. Afblødning(bløgning) indebærer, at fiskene får skåret gællerne, hvorefter de afbløder. Afblødninge er en effektiv metode til at fjerne blodet fra kødet og udføres for at fremme fødevarens kvalitet. Da store mængder fiskeblod i vandet, kan medføre et uhygiejnisk udseende og fiskeblodets indhold af næringssalte kan medføre en øgning af næringssaltbelastningen af det omgivende miljø, er der sat krav til, at eneste form for slagtning der må foregå ved pilotanlægget er nødslagtning. Foder Det planlagte pilotanlæg er beliggende i den åbne del af Østersøen, som er karakteriseret ved god vandudveksling og gode iltforhold i overfladevandet. Strømforholdene i området er domineret af perioder med kraftig syd eller nordgående strømme. Havbruget er baseret på udsætning af 40 tons regnbueørreder i april måned. Fiskene fodres op til de er 3 4 kg og høstes i november/december. Fiskene fodres 1-2 gange dagligt i vækstperioden. Den daglige fordring kontrolleres og tilrettelægges af fodermesteren ud fra observationer af aktivitet, størrelse og snitvægt hos fiskene. Det er fodermesterens primære opgave at sørge for at fiskene får præcis den mængde foder der gør, at fiskene trives optimalt. Da fodringen således er baseret på en visuel vurdering er 15

16 der fastsættes vilkår om, at fodringen foretages af en erfaren fodermester, for herigennem at sikre et optimalt projektforløb. For at sikre at der ikke forekommer overfodring med unødig næringsstoftab til følge, er der udover ovenstående tillige stillet vilkår om registrering af temperatur, iltindhold samt salinitet. Fiskenes foder er i ansøgningen oplyst til at være et produkt fra BioMar(EFICO Enviro 939), med et maksimalt kvælstofindhold på 6,7 % og et total fosforindhold på højst 0,8%. Produktionen strækker sig erfaringsmæssigt over 7 måneder fra midten af april til november. Figur 1 viser forventet foderforbrug igennem produktionssæsonen ved Bornholm Havbrug. Figur 1: Forventet foderforbrug ved Bornholm Havbrug i løbet af produktionssæsonen. Fald i foder forbrug skyldes høst(november) og lavere temperaturer(forår) Bornholms Havbrug A/S har estimeret udledning af N og P fra produktionen ved udsætning af 40 tons småfisk med forbrug af 136 tons foder og en forventet nettoproduktion på 112 tons. 16

17 Tabel 1 Forventet næringsstof regnskab for pilotanlæg øst for Nexø ton Indhold N % Indhold P% Indhold N kg Indhold P kg Opfisket mængde 150 Tab(døde, undslupne, 2 kasserede) 1,5 % Bruttoproduktion(incl. 152 Tab) Udsætning 40 Foder 136 6,7 0, Nettoproduktion , Foderkvotient 1,2 Estimeret tab til havet via pilotprojektet Ansøgning Set i forhold til vilkår Nettoproduktionen er den tilvækst, fiskene har haft i havbruget. Dvs den mængde fisk, der høstes om efteråret fratrukket den mængde der blev udsat i foråret. Forholdet mellem foderforbrug og nettoproduktionen kaldes foderkvotienten. På baggrund af ansøgningens oplysninger forventes en foderkvotient på 1,2. Udledningsestimatet verificeres efterfølgende via årsafrapporteringen, der er baseret på årets reelle produktionstal efter slagtning af fiskene. Der er i årsrapporten bl.a. sat krav om kontrolberegning af nettoudledningen af kvælstof, fosfor samt organisk stof(bi5) efter driftssæsonen. Udover ovenstående afspejler vilkårene i dette afsnit bekendtgørelsen om fodertyper 5 og havbrugsvejledningens 6 anvisninger. Heri sættes krav til foderets type- og sammensætning, maksimal udledning pr. produceret ton fisk, med baggrund i HELCOM 7 beslutning (rekommandation 25/4 fra marts 2004). Med ovenstående produktionsoplysninger vil Nexø Havbrug A/S overholde havbrugsvejledningens anbefalinger. Det anbefales yderligere i HELCOM rekommandationen, at der ikke foretages bundspuling under havbrug. Miljøstyrelsen sætter vilkår om, at der ikke må foretages bundspuling under netburet, jf. rekommandationen. Påvirkning af vandkvalitet Vandkvaliteten kan blive påvirket af udledningen af kvælstof og fosfor fra det planlagte forsøgshavbrug. Som anført i tabel 1 forventes der en udledning på ca. 5,8 ton kvælstof og 0,7 ton fosfor fra havbruget i den et årige forsøgsperiode. 5 Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om anvendelse af fodertyper ved saltvandsbaseret fiskeopdræt. 6 Vejledning nr af 31. marts 2006, om saltvandsbaseret fiskeopdræt. 7 HELCOM. The Baltic Marine Environment Protection Commission 17

18 Påvirkningen af vandkvaliteten af havbruget afhænger af udledningen af næringssalte og den fortynding og omsætning af næringssaltene, der foregår langs Bornholms østkyst. Udledningen vil umiddelbart medføre forøgede koncentrationer af næringssalte omkring havbruget og afhængigt af strømforholdene, vil koncentrationerne aftage med stigende afstand fra havbruget som følge af transport, fortynding og optagelse i planter. Med den kraftige nord/sydgående strøm på lokaliteten forventes en væsentlig spredning af de udledte næringssalte, hvilket begrænser den lokale effekt omkring havbruget. For at belyse ændringer i vandkvaliteten fra forholdene uden havbrugsproduktion til forholdene efter og under den planlagte forsøgsanlæg, har DHI for ansøger opstillet en todimensionel hydrodynamisk spredningsmodel beregnet for perioden juli-august(2005), hvor der ses et sammenfald mellem lav strømhastighed og stor fiskeproduktion( = worst case ) Året 2005 er valgt, da 2005 repræsenterer et gennemsnits år mht. metrologiske, hydrodynamiske og biologiske forhold. Perioden juli-august repræsenterer den periode hvor sammenfald af lav strøm og stor bestand kan give den største afvigelse fra den naturlige baggrundskoncentration af TN og TP. I den todimensionel hydrodynamisk spredningsmodel er der påtrykt en middel baggrundskoncentration for total N (TN) på 230 mg/m 3 til analyse af den gennemsnitlige påvirkning og en minimum baggrundskoncentration for TN på 180 mg/m 3 til analyse af den største påvirkning. For total P (TP) er der påtrykt en middel baggrundskoncentration for TP på 21 mg/m 3 til analyse af den gennemsnitlige påvirkning og en minimum baggrundskoncentration for TP på 13 mg/m 3 til analyse af den største påvirkning. Baggrundskoncentrationerne der repræsenterer den naturlige variation af TN og TP koncentrationerne i området i den angivne periode er baseret på måledata fra Bornholmerdybet. Der er anvendt data fra for at opnå den mest tidssvarende præsentation af data. For at beskrive den potentielle påvirkning af baggrundskoncentrationen af TN og TP som resultat af havbrugsproduktionen er modellen tilføjet en udledning af NH4 og PO4. Udledningen af næringsstoffer i opløst form, udgør ca. 80 % af den totale udledning af næringsstoffer. Udledningen af næringsstoffer er beregnet ud fra den forventede udvikling i bestanden af fisk(se figur 2) og et forventet foderforbrug på 136 tons( se figur 1). 18

19 Figur 2: Forventet vækst i bestanden af fisk ved Bornholm Havbrug i løbet af produktionssæsonen. Fald i vækst skyldes høst. Figur 3 angiver den maksimale afvigelse fra TN baggrundskoncentrationen (angivet som %) under worst case forhold. Figur 4 angiver den maksimale afvigelse fra TP baggrundskoncentrationen (angivet som %) under worst case forhold. Afvigelserne fra baggrundskoncentrationen i figur 3 og figur 4 repræsenterer ikke et bestemt tidspunkt i worst case perioden juli-august. Et hvert givent punkt i figurene repræsenterer således den eksakte situation hvor udledning af næringsstoffer fra havbruget og de givne strømforhold resulterer i størst afvigelse fra baggrundskoncentrationen. Figur 3: Maksimal afvigelse fra baggrundskoncentration af TN under worts case forhold ved Bornholm Havbrug. 19

20 Figur 4: Maksimal afvigelse fra baggrundskoncentration af TP under worts case forhold ved Bornholm Havbrug. Koncentrationen af kvælstof og fosfor i vandet omkring havbrugene vil øges i løbet af produktionssæsonen i takt med, at fodermængden øges, men som det fremgår af figur 3 og 4 vil udledningen fra forsøgsproduktionen maksimalt medføre en ændring af overfladevandets indhold næringsstoffer på 1 %. Ved havbrugsanlæg placeret i rolige vandområder tæt på kysten ses ofte aflejring/- ophobning af primært fækalier fra fiskene under netburene. Med den valgte placeringen af pilotanlægget på stor vanddybde med god strøm forventes dog kun en mindre lokal akkumulering af organiske materiale. Bundforhold Havbunden under netburet må forventes at blive påvirket af næringssalte og organisk materiale fra fækalier og foderspild i produktionsperioden. Effekten forventes at være størst lokalt under selve havbruget. Ved bakteriel omsætning af det organiske materiale i det spildte foder forbruges ilt og det forøgede iltforbrug ved bunden kan forskyde iltbalancen og påvirke benthisk fauna og sedimentforhold. Ved produktionen ved pilothavbruget vil der blive anvendt 136 ton foder. Ved fodring forventes et fodderspild på 1,5 % hvilket betyder et tab på 2 ton foder. Hvis det antages at alt dette foder sedimenterer inden for det ansøgte havbrugsområde, vil der ske en netto sedimentation på 12 gc/m2/år. Udfra model beregninger af sedimentforhold i Østersøen, er det estimeret at der kan forventes et naturligt kulstof indhold på gc/m2 på den ansøgte lokalitet. På baggrund af de anførte værdier kan det beregnes at sedimentationen af organisk kulstof teoretisk kan medføre en forøgelse af sedimentets kulstofindhold på 2 % hvis det antages at alt kulstof forbliver inden for havbrugsområdet. Det fremgår ikke af ansøgningen, hvorvidt der forventes problemer med vandets iltindhold omkring havbruget, men data fra de seneste års NOVANA-overvågning tyder ikke på at placeringen ligger i risikoområdet. Fig. 5 viser at der er gode iltforhold i farvandet fra overflade og ned til omkring 70 meter dybde, hvor iltindholdet kan falde til kritiske lave værdier. 20

21 Figur 5: Måling af iltindhold 2012 fra Bornholmerdybet. De små ændringer i sedimentets belastning med organisk stof forventes ikke at medføre forøget risiko for iltsvind i området. Det skyldes, at der sker en større spredning af det organiske materiale som følge af kraftig strøm og en stor afstand fra bunden af netburet til havbunden. Der er i vilkår 20 fastsat krav til registreringen af parametrene ilt, temperatur og salinitet for optimering af produktionen. Herudover kan registreringen af ilt indikere hvorledes produktionen påvirker lokalmiljøet, og data vil efterfølgende kunne anvendes til en samlet vurdering af projektet. For at sikre at der ikke sker forringelse af livsbetingelserne under havbruget stiller Miljøstyrelsen desuden krav om, at der foretages videooptagelse af bundforholdene ved Bornholms Havbrug én gange i løbet af projektperioden. Sygdom For at undgå smittefare stiller Miljøstyrelsen vilkår om at Bornholms Havbrug A/S skal kontakte en dyrlæge med speciale i fiskesygdomme ved mistanke om sygdom og at medicinsk behandling kun sker efter dokumenteret dyrlægeanvisning. I tilfælde af akut bakteriel sygdom, vil der efter dyrlæges ordination blive iværksat en behandling der vil finde sted over 7 10 dage. Der anvendes udelukkende medicin som medicinfoder og efter ordination af dyrlæge. Ved mistanke om resistens sendes fiskeprøver til Veterinærinstituttet for kontrol. Medicin forbruget søges begrænset mest muligt ved vaccination, minimering af stres og optimering af fodringsstrategier. Til behandling må kun anvendes medikamenterne sulfadiazin, trimethoprim og oxolin. Egenkontrol Som led i egenkontrollen på permanent etablerede havbrugsanlæg med tilladelse til udledning af op til 25 tons kvælstof pr. år, anbefaler havbrugsvejledningen at følge sedimentets næringsstofkoncentration de første par år ved at undersøge 10 lokaliteter, før produktionsstart og i august. 21

22 Idet projektet kun forløber over et år og en eventuel påvirkning forventes at være minimal og reversibel, er der i godkendelsen ikke sat krav til udtag af sedimentprøver for at følge havbrugets eventuelle langtidspåvirkning af nærmiljøet. Miljøstyrelsen har til erstatning fastsat krav om videokortlægning, for at dokumentere at der ikke sker forringelse af livsbetingelserne under netburet Netimprægnering og medicin Spredning af kobber samt sulfadiazin, trimethoprim og oxolinsyre i vandet er undersøgt med den anvendte todimensionel hydrodynamiske spredningsmodel, hvor stofferne påtrykkes som kilde ved havbruget. Gældende vandkvalitetskriterier for medicinstoffer og kobber er vist i tabel 2. For kobber, som forekommer naturligt i det marine miljø med koncentrationer mellem 0,3 1 μg/l, kan denne naturlige baggrundskoncentration tilføjes/tillæges udledningen, hvis baggrundskoncentrationens størrelse gør det umuligt at overholde miljøkvalitetskravet. Denne mulighed bør dog alene anvendes når der er et reelt kendskab til størrelsen af baggrundsværdien af kobber. På denne baggrund har Miljøstyrelsen valgt at se bort fra muligheden for at anvende den tilføjede værdi- (overkoncentration) ifm krav til udledningen. Tabel 2. Vandkvalitetskriterier (VKK) for kobber, oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim i det marine miljø. Generelle VKK gælder for de gennemsnitlige koncentrationer i behandlingsperioden (medicin) og korttids-vkk gælder for de maksimale koncentrationer under behandlingsperioden. Stof Generel VKK μg/l Korttids VKK μg/l Kobber 1 2 Kobber tilføjet øvre værdi 2,9 Trimethoprim Sulfadiazin 4,6 14 Oxolinsyre Imprægnering Kobber i form af CuO anvendes som antibegroningsmiddel på havbrugsnet for at reducere påvækst af alger og muslinger, der vil reducere tilførslen af friskt vand med ilt til fiskene. I danske havbrug anvendes to forskellige nettyper; et af flettet polyamid og en nyere type af monofil garn, kaldet Dynema. For en given burstørrelse er forbruget af CuO ca 10 gange højere for polyamid net i forhold til Dynema. Undersøgelser ved havbrug, der anvender Dynema-net, har vist at kobbertabet til omgivelserne gennem produktionsperioden udgjorde ca 20% af det samlede behandlings forbrug, samt at kobbertabet fordelte sig med halvdelen til sedimentet og halvdelen til vandet. Ved etablering af Bornholms Havbrugs projekt vil netburet være et Dynema-net med en lav tabsrate af kobber, og der forventes alene at blive anvendt imprægnerede net ifm opstarten i marts/april. Nettene udskiftes evt. i juli/august, såfremt det skønnes nødvendigt. Ved udskiftning forventes det ikke nødvendigt at anvende 22

23 imprægnering, idet der som følge af den lave salinitet i Østersøen ikke forventes væsentlig påvækst på nettene. Sideløbende med udsætning af netburet, udsættes en mindre netprøve uden imprægnering, for at undersøge påvækst og vækst af antifouling i området. Netprøven vil løbende blive vurderet. Nettene skal renses og imprægneres på et dertil godkendt anlæg på land. Ansøger har oplyst, at nettene behandles på/af Hvide Sande Vodbinderi. For at undersøge om vandkvalitetskriterierne for kobber overholdes under worstcase forhold, er spredningsberegningerne foretaget i den 8 dages periode, hvor overfladestrømmene (og derved fortyndingen) er lavest i det aktuelle område i modelåret 2005 (2. august 9. august). Til imprægnering af en flydering på 120 m vil det aktive stof bestå af 10,3 kg kobber. Heraf forventes at der tabes op til 20 % med en ligelig fordeling mellem bund og vandfasen. Dvs. anvendelse af godt 10,3 kg kobber hvoraf 20% (2,1 kg) tabes med 50% til bunden (1,05 kg) og 50% til vandfasen (1,05 kg). DHI s modellering viser, at de beregnede koncentrationer af kobber ikke på noget tidspunkt giver anledning til koncentrationer højere end 0,001 µg Cu/l, hvilket vil sige at koncentrationen ligger mere end 1000 gange under det generelle vandkvalitetskrav på 1 µg Cu/l. Tabet af kobber til sedimentet vil skønsmæssigt udgøre 1 kg. Skæbnen af dette kobber kendes ikke, men en del vil blive liggende under havbruget mens en del vil spredes. Hvis det antages at alt sedimenteret kobber efterhånden spredes og fordeles i havbrugsområdet (inklusiv en påvirkningszone på 100 meter) kan man overslagsmæssigt beregne den overkoncentration af kobber som spredningen vil medføre. Med ovenstående antagelser kan der beregnes en årlig sedimentberigelse indenfor et 0,25 km 2 område på 0,18 mg Cu/kg sediment tørvægt. I forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm er der med ophæng i OSPAR kommisionen i Bilag 6 indlagt et midlertidig vurderingsgrundlag for miljøfarlige forurenende stoffer i marint sediment. For kobber i sediment er EAClav(Ecotoxicological Assessment Criteria) opgivet til 5 mg/kg TS. Ved koncentration over dette niveau er der risiko for skadelige biologiske effekter. Antibiotika I tilfælde af akut bakteriel sygdom i fiskene, vil der efter dyrlæges ordination blive iværksat en behandling med medicinfoder. Til behandling anvendes medikamenterne sulfadiazin, trimethoprim og oxolin. Spredning af sulfadiazin, trimethoprim og oxolin i vandet er undersøgt af DHI med anvendelse todimentionel hydrodynamisk spredningsmodel, hvor stofferne påtrykkes som kilde ved havbruget. For at undersøge om vandkvalitetskriterierne overholdes under worst-case forhold, er det antaget, at alle fisk ved Nexø havbrug behandles samtidigt i en 8 dages periode, hvor temperaturen er højest og overfladestrømmene lavest i modelåret 2005 ( august). 23

24 Det antages at behandlingen er gennemført på en bestand på 100 tons med en anbefalet dosering pr. dag af Trimethoprim, Sulfadiazin og Oxolinsyre på hhv 5 mg/kg fisk; 25 mg/kg fisk og 10 mg/kg fisk. Såfremt der ordineres jf. ovenstående vil der ved antibiotika behandling over 8 dage ved behandling af Oxylinsyre anvendes maksimalt 10 kg, og tilsvarende med en behandling af Tribissen anvendes 5 kg Trimetroprim og 25 kg Sulfadiazin. Den tilknyttede dyrlæge vurderer hvilken antibiotika det er mest hensigtsmæssigt at anvende ved en evt. behandling. - Trimethoprim For trimethoprim viser DHI's modelberegninger, at den gennemsnitlige koncentration i farvandet omkring anlægget vil være mindre end 0,01 µg/liter, hvilket betyder, at vandkvalitetskriteriet på 10 µg/liter kan overholdes. Den maksimale koncentration er beregnet til at være mindre end 0,16µg/liter, hvilket betyder, at korttidsvandkvalitetskriteriet på 160 µg/liter ligeledes kan overholdes. - Sulfadiazin Beregninger af udledningen af Sulfadiazin viser, at der i farvandet omkring anlægget vil opnås en gennemsnitlig koncentration der er mindre end 0,05 µg/liter, hvilket betyder, at vandkvalitetskriteriet på 4,6 µg/liter kan overholdes. Beregninger af de maksimale koncentrationer af sulfadiazin viser, at koncentrationen ligeledes vil være mindre end 0,14 µg/liter i farvandet omkring anlægget, hvilket betyder, at såvel det gennemsnitlige vandkvalitetskriterie som korttidsvandkvalitetskriteriet på 14 µg/liter kan overholdes. - Oxolinsyre De udførte modelberegninger viser, at den gennemsnitlige koncentration af oxolinsyre vil være < 0,015 µg/liter i farvandet omkring anlægget, hvorved vandkvalitetskriteriet på 15 µg/liter kan overholdes. Modelberegningerne viser ligeledes, at korttidsvandkvalitetskriteriet på 18 µg/liter heller ikke overskrides, da de maksimale overkoncentrationer af oxolinsyre vil være < 0,18 µg/liter. Jf. 12 i bekendtgørelse 1022 af 25. august 2010 åbnes der mulighed for, at myndigheden fastsætte en blandings- og aktivitetszone omkring udledningspunktet. Dette vurderes ikke relevant ifm pilotprojektet, da beregningerne viser, at vandkvalitetskravene kan overholdes umiddelbart ved havbruget. Der stilles krav om, hvor meget medicin der må udledes jf. bekendtgørelse nr Modelberegningen over udledning af medicin viser at hverken de generelle vandkvalitetskrav eller korttidskravene blev overskredet, - selv ikke inden for havbrugsområdet under en worst case situation. I miljøstyrelsens havbrugsvejledning nr af 31. marts 2006 fremgår: Traditionelle målinger i vand er uegnede til på en effektiv måde at måle forekomsten af især antibiotika, da enkelte stikprøver ikke kan give en korrekt beskrivelse af forholdene. Krav til målinger i vandfasen af medicin og hjælpestoffer bør derfor ikke stilles som vilkår i en tilladelse. 24

25 På denne baggrund er der ikke stille krav til målinger i vandfasen, men alene krav til hvor meget antibiotika/kobber der må udledes til havområdet Støj Havbruget tilses dagligt med anvendes af fiskekutter/arbejdsskibe. Der forventes ikke at være støj havbrugets drift, som vil påvirke omgivelserne Affald Virksomhedens affald skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens erhvervsaffaldsregulativ/anvisninger. Døde fisk skal opbevares i egnet lukket beholder på land, indtil de sendes til destruktion eller godkendt videreforarbejdning af hygiejniske årsager. Da alt organisk affald i form af fisk og blod forbruger ilt og skader miljøet, stilles der vilkår om at også affald fra nødslagtning skal opsamles og bortskaffes i henhold til kommunens regulativ om erhvervsaffald Indberetning/rapportering Der stilles vilkår om at der skal føres journal over eftersyn af anlægget, forbrug af råvarer, samt sygdomsbekæmpelse og vaccination, så Miljøstyrelsen kan føre kontrol med driften. Der er stillet krav om undersøgelser af en række parametre i forbindelse med havbrugsdriften, samt udarbejdelse af et årligt næringssaltregnskab. Miljøstyrelsen finder, at de indhentede data skal indberettes i en årlig rapport som fremsendes til Miljøstyrelsens senest 1. februar efter produktionsåret Driftsforstyrrelser og uheld Havari af anlæg til opdræt af regnbueørreder er en kendt problematik og for anlæg placeret i et farvand der er kraftigt eksponeret for vind og strøm bør der udvises speciel stor agtsomhed. På denne baggrund er der fastsat krav om, at der udarbejdes en nødplan (iht godkendelsesbekendtgørelsens 20). Planen skal fremsendes til Miljøstyrelsen inden projektets start. Ved tab af større eller mindre dele af anlægskonstruktionen skal disse i videste muligt omfang opfiskes og bringes i land. Såfremt der er indtruffet et havari på trods af alle foranstaltninger til at forhindre dette, bør skaderne hurtigst muligt udbedres og tilsynsmyndigheden orienteres. Sikkerhed og risiko for uheld Produktionsområdet, vil blive afmærket efter gældende regler og indrapporteret til Søfartsstyrelsen, som angiver placeringen på søkort. Da havbruget ligger uden for kommercielt benyttede sejl- og trawlruter, vurderes havbruget ikke at øge kollisionsrisikoen. Den forøgede trafik i området som følge af serviceringen af havbruget, forventes ikke at medføre øget risiko for kollision med andre fartøjer. Ved forekomst af skadelige alger inden for et nærmere defineret koncentrationsinterval vil eventuelle afværgeprocedurer, såsom nedsættelse af mængden af foder 25

26 og stop af fodring etc. blive iværksat. Eventuelt døde fisk vil blive opsamlet dagligt og destrueret på land. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der kan være risiko for tab af fisk i forbindelse med kraftig blæst/stormhændelser, samt risiko for uheld i forbindelse med driften af anlægget. Der er stillet vilkår om at Bornholms Havbrug A/S skal udarbejde en nødplan, som iværksættes i tilfælde af uheld Ophør Der er stillet vilkår i henhold til Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr af 20. december 2012), som sikrer, at der ved ophør af driften træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i en tilfredsstillende tilstand. Naturerhvervstyrelsen er myndighed for placeringstilladelsen. Der er stillet vilkår om fjernelse af anlægget ved ophør af driften i placeringstilladelsen. Ved bortfald af placeringstilladelse fra Naturerhvervstyrelsen bortfalder også miljøgodkendelsen til ørredproduktion, da der ikke længere er lovhjemmel til at drive virksomhed på søterritoriet Bedst tilgængelige teknik En miljøgodkendelse skal ikke stille krav om anvendelsen af bestemte teknikker, men alene sikre, at miljøbelastningen fra de anvendte teknikker svarer til det, der kan opnås ved anvendelsen af BAT. Når der tales om bedste tilgængelige teknik, drejer det sig dels om primære foranstaltninger, som medvirker til at forebygge forurening allerede ved kilden, dels om sekundære foranstaltninger, hvor der er tale om begrænsning ved anvendelse af forskellige rensningsteknikker. Til den første kategori hører forhold vedrørende udsætningsfiskenes kvalitet, god fodrings- og biomassekontrol mens kompenserende nitrogenakkumulerende opdræt(fangkulture) med blåmuslinger eller tangproduktion er sekundære foranstaltninger. Med baggrund i havbrugsvejledningen fra Miljøstyrelse samt BAT for akvakultur i norden(nordisk ministerråd, 2013) er nedenfor opsummeret hvad der kan anses for bedst tilgængelig teknologi ifm godkendelse af havbrug: Anvendelse af højenergi foder begrænset anvendelse af hjælpestoffer, herunder antibiotika anvendelse af mindre giftige antibegroningsmidler til nettene begrænsning af udledningen af næringssalte anvendes fangkulturer bestående af muslinger, alger og lignende anvendelse af dynema-net anvendelse af sunde fisk Bornholms Havbrug A/S anvender på flere områder bedst tilgængelig teknologi. Således vil havbruget anvende Dynema net i stede for de traditionelle net hvorved kobbertabet til omgivelserne reduceres betydeligt og der udsættes vaccinerede fisk. 26