Kritisk Forum FOR PRAKTISK TEOLOGI RELIGION I DET OFFENTLIGE RUM? OKTOBER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kritisk Forum FOR PRAKTISK TEOLOGI RELIGION I DET OFFENTLIGE RUM? OKTOBER 2007109"

Transkript

1 Kritisk Forum FOR PRAKTISK TEOLOGI RELIGION I DET OFFENTLIGE RUM? OKTOBER

2

3 Forord Forord Religion i eller ud af det offentlige rum? Det har været genstand for mange ophedede debatter især herhjemme og i den øvrige vestlige verden, hvor vores ubevidste grundantagelser er blevet sat i spil af en stigende global bevidsthed. Eksemplerne kender vi alle: Fra tørklædedebatter, karikaturtegninger og præsteinitiativet til kost i daginstitutioner, pleje i sundhedsvæsnet og curricula i skolesystemet. Statsministeren har formuleret sin lutherske sekularisme og andre politikere har taget deres standpunkt pro et contra religion i det offentlige rum, religiøse og ateistiske bevægelser er kommet på barrikaderne, og almindelige borgeres interesse for at forholde sig til religionernes rette placering i samfundet er steget. Spørgsmålet er bl.a., hvordan vi opretholder væsentlige demokratiske værdier som lighed, ligeværd og ligebehandling, frihed, tolerance og upartiskhed, hvis religionerne får frit løb i den offentlige sfære og det politiske leben? Hvordan undgår vi at krænke hvert enkelt borgers frihed til at leve sit liv ud fra egne visioner og forestillinger om et godt liv, hvis religion henvises til privatsfæren, ellers hvis religion kommer til at fylde mere i det offentlige rum? Og hvilken rolle spiller teologien i denne sammenhæng? I vestlige demokratiske regimer bliver forholdet mellem religion og politik sædvanligvis set med sekularismens briller. Det vil sige, at religion og politik bliver opfattet som to adskilte og af hinanden uafhængige sfærer, der er autonome og ikke blander sig i hinandens anliggender. Med andre ord betyder sekularismen som politisk doktrin, at kirken ikke blander sig i statens anliggender, og omvendt, at kirken har autonomi i sine anliggender, hvor staten ikke må blande sig. Religion og politik er to adskilte størrelser, hvor religion som et personligt anliggende henvises til den private sfære, mens politik udspiller sig i det offentlige rum. Det påstås muligt, selv for religiøse mennesker, at sætte deres tro og religiøse identitet i parentes og oversætte grundlæggende livsanskuelser til et fælles politisk sprog ved fornuftens brug. Den seneste tids genoplivelse af diskussioner om religionens legitime rolle i det offentlige rum og det politiske liv understreger imidlertid, at forholdet mellem religion og politik ikke er så nagelfast og givet, som sekularismen foreskriver. Der er sna- 1

4 Forord rere tale om, at forholdet er ustabilt og til stadig forhandling i sociale relationer og demokratiske politiske processer. Man kan i adskillige tilfælde fremhæve teologer, der politiserer, og politikere, der teologiserer. Hvad der tænkes og påstås adskilt som autonome sfærer, bliver ikke desto mindre på sofistikeret vis blandet sammen, grænserne sat til debat og politiske idealer om lighed, ligeværd og ligebehandling, frihed, tolerance og upartiskhed udfordret. I det lys er det vigtigt at sondre mellem sekularisme som en politisk doktrin om adskillelse af religion og politik drevet af ovennævnte politiske idealer, og begreber om sekularisering, som langstrakte sociale og historiske processer, hvor samfundet bliver opdelt i stadigt flere sfærer, og hvor religion mister sin generelle samfundsmæssige magt. Sekularismen er et politisk standpunkt, mens sekularisering er en social og historisk proces, og begge begreber er omtvistede i den aktuelle debat, men det er det første, der primært er genstand for dette temanummer af Kritisk forum for praktisk teologi med det overordnede spørgsmål:»religion i det offentlige rum?«det foreliggende nummer sætter således fokus på flere forskellige aspekter af de nævnte spørgsmål om religion i det offentlige rum primært med danske eksempler, men med en vished om, at spørgsmålene vinder genklang i parallelle offentlige debatter i den øvrige vestlige verden og har relevans for andre verdensdele, hvor de dog også har en noget anden karakter. Numrets første to artikler er politiske bud på hvilken rolle religion må spille i et demokratisk samfund. Charlotte Dyremose søger at værne om den danske nations kristne identitet og folkekirkens særstatus, mens Naser Khader gør sig til talsmand for en moderat sekularisme, der tager religiøse borgere alvorligt, men samtidig fordrer en adskillelse af stat og kirke. I forlængelse af de politiske bud formulerer Svend Andersen i sin artikel en nutidig teologisk udlægning af Luthers toregimentelære. Dernæst følger Mattias Rosenfeldts kortlægning af, hvor meget religion faktisk fylder i den danske offentlige debat, som det er kommet til udtryk i det danske medielandskab. Margit Warburg undersøger efterfølgende civilreligiøse ritualer og myter i Danmark, som varetages i og uden for folkekirken, og Lakshmi Sigurdsson stiller skarpt på de kulturelle og politiske opfattelser af medborgerskab, der er indlejret i læreruddannelsens nye fællesfag, kristendom/livsoplysning/medborgerskab i lyset af de udfordringer medborgerskabet står over for i en globaliseret verden. Numret afsluttes med en arti- 2

5 Forord kel af Mona Kanwal Sheik om islam i det offentlige rum, og den betydning, islam har spillet for, at spørgsmål om religion og politik og religionens rolle i det offentlige rum er kommet på dagsordenen. Således præsenterer numret nogle politiske visioner, nuancerer modstiller mellem religioner, såkaldte civilisationssammenstød eller mellem religion og sekularisme, og giver nogle bud på relevante punktnedslag for videre drøftelser af religion i det offentlige rum. Anders Berg-Sørensen og Jørgen Demant 3

6 4

7 Religionens demokratiske rolle Religionens demokratiske rolle Charlotte Dyremose Danmark er begyndt at vågne op af tornerosesøvnen. Det er pludselig gået op for os, at vores normer og værdier ikke er universelle, at vores kultur ikke bevarer sig selv, og at traditioner forsvinder, hvis ikke de holdes i hævd. Det er på høje tid. For når mennesker bliver usikre på egne rødder, skabes der let ydre fjendebilleder for at fastholde sammenhængskraften. Debatten om religionens rolle i det offentlige rum var godt i gang, men tog for alvor fart med den famøse Muhammed-sag. Vi er som nation forhåbentlig blevet mere bevidste om, at kristendommen og de øvrige danske værdier er en del af os. Vores danske og dermed typisk kristne måde at tænke på, handle på og forholde os til alting på, er aldeles uomtvistelig. Og med lidt held er vi også blevet mere opmærksomme på det traditionstab, som desværre har været en følge af, at vi alt for længe har taget mange ting for givet her i vores lille danske smørhul. Vi må og skal forholde os til, at mange børn og unge ikke har fået et tilstrækkeligt kendskab til den danske kulturarv, hvorunder kristendommen hører. Bevidstheden er skærpet men uvidenheden blomstrer stadig. En uvidenhed, der fører til misforståelser, hvor nogle fejlagtigt tror, at man må smide egen tro overbord for at vise tolerance overfor andre. Og det gøres kun værre af, at mange danskere ganske enkelt ikke ved, at vi jøder, muslimer og kristne deler hele det gamle testamente. 5

8 Charlotte Dyremose Folkekirken og danskheden Alt andet lige, så er religion blevet noget, man igen tager stilling til. Noget vi ellers ikke har haft så meget behov for i Danmark i nyere tid. For godt nok taler grundloven om religionsfrihed. Men af 4 fremgår det også, at»den evangelisk lutherske kirke er den danske Folkekirke, og understøttes som sådan af staten«. Derfor har vi ikke religionslighed. Denne understøttelse af en enkelt trosretning er med til at binde os sammen som nation, fordi den understreger, at vi har et fællesskab, uanset om vi tænker over det til daglig. Vi deler nogle værdier og normer, som vi ikke nødvendigvis betragter om særligt kristne længere, men som er blevet en del af vores identitet som folk og som nation. Derfor er folkekirken ikke bare af betydning for overbeviste kristne. Den er også et vigtigt fundament for den»kulturkristne«arv, som i høj grad er synonym med det, vi til daglig betragter som»danskhed«. Måske har det også gjort Folkekirken til en slags hængekøje. Måske bliver vi danskere nogle gange for trygge i vores dejlige lille land, hvor demokratiet har fungeret i over 100 år; hvor kongehuset poserer men undlader at regere; og hvor Folkekirken som sådan er understøttet af staten, og dermed ikke nødvendigvis giver anledning til særlig eftertanke. Derfor er det sundt nok, at vores lille smørhul engang imellem bliver udfordret på værdierne. For uanset om vi måtte synes det, så er det jo ikke en naturlov, at vore værdier nødvendigvis er de bedste og mest rigtige. Og det er jo kun, hvis man selv har bestemte værdier, som man sætter højt, at man kan forstå det, når andre også lægger særlig vægt på deres værdier. At adskille eller skelne religion og politik Indlevelsesevnen og villigheden til dialog kræver altså, at man erkender sit eget ståsted. Så nytter det ikke, at man tror, at religion ikke har en plads i det offentlige rum. Så nytter det ikke, at man taler om, at mennesker skal holde religion og politik adskilt. Man kan jo heller ikke holde sin historiske viden, sin opdragelse, sine værdier og sit kulturelle ståsted adskilt fra det politiske. Vi er og bliver et produkt af den kultur og de traditioner, vi er vokset op i og 6

9 Religionens demokratiske rolle med. Det skal vi være stolte af. Der skal være plads til andre og til forskellighed. Men vi behøver ikke at smide vores eget væk af den grund. Derfor glæder det mig, at statsministerens retorik har ændret sig over de seneste år. Hvor han i 2004 ville adskille politik og religion, har vi det seneste år i stedet hørt ham tale om at skelne mellem politik og religion. Heri ligger en betydelig forskel. Hvor en adskillelse af politik og religion for de fleste mennesker vil svare til at få amputeret et vigtigt lem, så er en skelnen mellem de to væsentligt både for at sikre, at det politiske liv ikke domineres af religiøse fanatikere, og for at sikre kirken frihed fra politisk indblanding. Derfor undrer det mig, at der mange steder i det politiske landskab er en frygt overfor at erkende vores religiøse og kulturelle forskelle. Det er som om, vi helst skal putte dem lidt af vejen. Det er jeg meget uenig i. Tolerance overfor andre mennesker er ikke ensbetydende med at være enig med dem. Man kan sagtens tolerere andre og respektere deres holdninger og værdier, men samtidig mene, at ens egne værdier nu engang er de mest rigtige. Det er vel i al sin enkelthed, hvad demokrati går ud på. Demokrati er en hul skal uden normer og værdier. Hvordan vi tænker og forholder os til andre mennesker, er i den grad udsprunget af vores kultur, vores værdier og vores traditioner. Og en stor del af disse er formet af den lutherske kristendom og den folkekirkelige tradition. Den lutherske kristendom har givet os et antal fundamentale grundsætninger, som vi i høj grad lever vores liv efter, og som vi har baseret vores samfundsstruktur på. Vi taler f.eks. ofte om næstekærlighed som fundament for vores velfærdssamfund. Men også det sekulære demokrati er til en vis grad både udsprunget af og opbygget omkring den lutherske lære. Den demokratiske styreform er jo i sig selv bare en hul skal, der blot sikrer, at flertallet bestemmer. Den sikrer ikke, at det, der besluttes, er godt, etisk overvejet eller sågar fornuftigt. Derfor må et samfund hvile på nogle grundlæggende værdier og normer for at demokratiet kan fungere positivt. I Danmark er det traditionelt det luthersk kristne, som bl.a. lærer os at skelne mellem det verdslige og det åndelige, hvilket betyder, at både samfundet og kir- 7

10 Charlotte Dyremose ken er frie i forhold til hinanden. Derfor har vi i Vesten frie demokratiske forfatninger med religionsfrihed, som også har betydet, at kirken har fået mindre magt, end den har i mange andre kulturer. Desuden overtog Kongen ved reformationen ikke bare kirkens forpligtelse til gudstjenesten, men også kirkens arbejde for de svage og de syge. På flere måder er det derfor åbenlyst, at det kristne næstekærlighedsbudskab er grundlæggende for vores»sekulære«velfærdssamfund. Og man kan derfor ikke på nogen fornuftig vis tale om at adskille politik og religion. Også hele vores forståelsesramme er bygget op om den kristne kulturarv. Mange husker nok statsministerens bemærkning under Muhammed-krisen om at skille fårene fra bukkene. Men det er ikke nødvendigvis alle, der tænker over, at udtrykket stammer fra Jesu lignelse om verdensdommen. Og man kan mistænke statsministeren for selv at have glemt det. For så barsk en opdeling, ønsker vel ingen at nedkalde over et folk? Men metaforen er en så indgroet del af vores fælles forståelsesramme, så uanset at statsministeren ikke burde have brugt den, forstår vi alle pointen. Det er en sådan fælles forståelsesramme, der ligger til grund for vores samfund. Det er de værdier, der hver dag er med til at præge os. De lutherske værdier har gjort os i stand til at forstå at skelne religion og politik, sådan at vi på demokratisk vis kan føre en samtale, hvor det religiøse argument hverken vægter mere eller mindre i den offentlige debat. Og sådan at demokratiet er den højeste politiske instans i Danmark. Ikke bibelen eller koranen. Den kulturarv bør vi værne om uanset om man betragter den som en del af den kristne arv eller den danske tradition. For det er bl.a. denne skelnen, der hjælper os til at holde fundamentalismen i ave. I vores Lutherske forståelsesramme har der været tradition for, at vi instinktivt vidste, hvad der hørte den religiøse hhv. den politiske sfære til. Men med det stadigt større fokus på religion og på religionens betydning, er det som om, der har indsneget sig nye definitioner. Religion i politik På den politiske scene har vi på den ene side oplevet, hvordan to præster har krævet teologisk debat fra Folketingets talerstol. Så sent som her i foråret kun- 8

11 Religionens demokratiske rolle ne man høre Søren Krarup forarget anklage en radikal kollega for ikke at ville tage en teologisk diskussion fra Folketingets talerstol. Det kan undre, at en sådan udtalelse kommer fra én, der i skarpe toner bebrejder muslimer, at deres tro har betydning for deres tilgang til demokrati og samfundsværdier. Misforstå mig ikke: Teologiske argumenter kan for min skyld uproblematisk bruges på Folketingets talerstol. Men man må til gengæld respektere, at det teologiske argument ikke nødvendigvis er det væsentligste for modparten. På den anden side har vi senest i Kristeligt Dagblad 17/ set Naser Khader argumentere for, at det religiøse argument må vige i demokratiet. Ligesom Krarups anklage ikke er på sin plads, så er det noget sludder på forhånd at degradere det religiøse argument i den demokratiske debat. Her er min påstand, at vi møder en ny form for»demokrati-fundamentalisme«. Khaders frygt for fundamentalistisk religiøs indflydelse på det politiske, har fået ham til at gå i den anden grøft. Det er tilsvarende farligt. Som tidligere nævnt, er demokratiet jo en hul skal, hvis ikke det er baseret på nogle positive normer og værdier. Demokrati i sin helt afskallede form er jo blot, at flertallet har de diktatoriske rettigheder. Demokratiske beslutninger kunne derfor i princippet føre til mange grusomheder, hvis ikke vores normer og værdier f.eks. tilsagde os at respektere liv, behandle mennesker lige og fastholde de fundamentale frihedsrettigheder. Dertil kommer det udemokratiske i at udelukke det religiøse argument fra den politiske debat. Det må nødvendigvis være tilhørerne, der vurderer argumentets holdbarhed og kvalitet ikke Khader eller andre, der måtte mene at vide bedst, hvilke argumenter, der er gangbare i debatten. Lad os som eksempel tage miljøspørgsmålet. Jeg kan argumentere imod forurening, fordi jeg frygter, at det vil skade klimaet og dermed mine børns chance for at vokse op i en sund verden. Men jeg kunne også argumentere for nøjagtig samme politik ud fra det argument, at forurening er manglende respekt for Guds skaberværk. Vælger jeg det religiøse argument, vil Khader måske på forhånd degradere min holdning. Vælger jeg det sekulære, vil Krarup måske afkræve mig en religiøs begrundelse. Men det væsentlige er vel, om vi får ført en politik, som flertallet finder god og rigtig og som er baseret på sunde normer og værdier. Derfor må det til enhver tid stå mig frit for at bruge det religiøse argument i debatten. Men jeg må samtidig respektere, at hvis min modpart ikke er religi- 9

12 Charlotte Dyremose øs og jeg ikke har andre argumenter så risikerer jeg at tabe en demokratisk afstemning. Og så må jeg leve med, at andre ikke ønsker at følge mine religiøse normer. Derfor er det ikke rimeligt, at Krarup kræver teologiske argumenter af de radikale, ligeså lidt som det er rimeligt, at Khaders Ny Alliance ønsker at forhindre politikere i at argumentere religiøst. Vi må passe på, at vi fortsat i politik forstår at skelne mellem religion og politik, uden at vi tror, det er nødvendigt at adskille de to. Politik i Folkekirken Samme opsang bør tilkomme Folkekirken. Også her har nogen svært ved at skelne de to. Og når vi er nogen, der råber vagt i gevær, er vi blevet mødt med anklagen om, at de to ting ikke kan adskilles. Lad mig slå fast, at det naturligvis ikke er min opgave som politiker at definere den gode prædiken. Men det er min ret som medlem af folkekirken at have en holdning til området. Og jeg føler det som min opgave som folkekirke-bevarende politiker at advare, når jeg ser faresignaler. Derfor følgende påstand: Når 10 præster i civilt stiller på torvet i Hillerød med en politisk sag, og påberåber sig, at deres tro byder dem at gøre det, så er det en helt legitim følge af, at vores religiøse og politiske måde at tænke på naturligvis ikke kan adskilles. Men når 200 præster året før går på prædikestolen juleaften med et tilsvarende klart politisk budskab, så er det et klart misbrug af prædikestolen, som viser, at disse præster ikke har forstået at skelne mellem politik og religion. I det sidste tilfælde gør de 200 præster sig ikke et hak bedre end Søren Krarup, når han fra Folketinget talerstol kræver teologisk debat. For det første er prædikestolen ikke en demokratisk talerstol. På prædikestolen kan præsten ikke modsiges. Nogen vil sige, at man blot kan konfrontere præsten i våbenhuset. Men det er jo ikke demokratisk. I demokratiet kan modparten tale imod i fuld offentlighed. Dertil kommer, at når præsten fra prædikestolen vælger at tage Guds bud til indtægt for en konkret politisk handling, så er det ikke længere personligt, men på kirkens vegne. Hvor præsterne på torvet i Hillerød siger, at deres tro får dem til at have et bestemt politisk standpunkt, så siger præsterne fra prædikestolen, at alle kristne burde dele deres politiske standpunkt. 10

13 Religionens demokratiske rolle Ingen tvivl om, at det er umådeligt svært at definere, hvad der er en politisk prædiken. Men det beskæmmende ved netop præsteinitiativet i julen 2005 var, at præsterne på forhånd havde offentliggjort deres klare politiske holdning og lovet at tage den med på prædikestolen. På den måde kunne alt, hvad de sagde den jul, tages som opfordring til en konkret politisk handling. Igen et eksempel: Når jeg føler, at min kristne tro påbyder mig at tage vare på flygtninge, kan jeg vælge flere måder at gøre det på: Jeg kan stemme på nogen, der vil lade mange flygtninge komme til Danmark. Jeg kan stemme på nogen, der vil sende mange penge til flygtninge i nærområder. Jeg kan gå på gaden i protest eller sympati. Jeg kan sende mine egne penge til en flygtningeorganisation. Jeg kan uddanne mig og tage arbejde i en flygtningelejr eller jeg kan vælge som det også er set at tage flygtninge til mig og huse dem i mit eget hjem. Der er mange måder at tage vare på næsten. Jeg vil gerne se den præst eller lægmand der tør dømme, hvilken af de ovenstående handlinger er mest kristen. Derfor er der forskel på, på den ene side at tage Guds bud til indtægt for næstekærlighed og medmenneskelighed, og på den anden side at føre det skridtet videre ved at påstå, at kun én måde at handle på er den rigtige kristne. Jeg ser nødigt en Folkekirke, der begynder at fortælle os, hvad der er»rigtig kristen politik«. Men det skal naturligvis ikke forhindre kirkens ansatte i at have et politisk synspunkt. Og det uanset om det er præsten, graveren eller organisten. Kort og godt er der en betydelig forskel på at tage kirke og embede til indtægt for politiske synspunkter og så det, at ens personlige politiske synspunkter formes af den tro, man nu engang er opvokset med og som danner rammen for ens personlige normer og værdier. Man må her respektere, at andre med samme tro kan nå til et anderledes politisk resultat. De seneste års eksempler på, at grænserne er blevet overskredet er foruroligende. Og det uanset om det drejer sig om politiske taler fra prædikestolen eller prædikener fra den demokratiske talerstol. Formår vi ikke at skelne mellem de to, risikerer vi, at stemningen ændres, så det religiøse argument slet ikke respekteres i den demokratiske debat. Og det er nøjagtig ligeså fundamentalistisk, som at mene, at det religiøse argument har forrang. Og i parentes bemærket kan jeg frygte, at folkekirken mister sin agtelse i den brede befolkning. 11

14 Charlotte Dyremose Ateistisk fundamentalisme Det er rimeligt, at religion spiller en ligeværdig rolle i den demokratiske debat. Og det tror jeg også, at de fleste respekterer. Dog er vi begyndt at se en mere uventet ateistisk fundamentalisme i disse år. Ateister er begyndt at påberåbe sig krænkelse af deres ateistiske følelser på linie med, hvad vi normalt oplever mht. religiøse følelser. Ateisterne skal naturligvis have lov at fremkomme med deres religiøse argumenter. Alt andet ville være udemokratisk. Men jeg undres over deres lyst til det. Paradoksalt nok skal religionen ifølge ateisterne ud af det offentlige rum, fordi den er ugyldig. Men samtidig tager de religion så seriøst, at de selv har religiøse følelser. Her tænker jeg f.eks. på de ateister, der tilsyneladende har problemer med at blive begravet i indviet jord. Jeg forstår problemet for mennesker med en anden tro. Men man skal da være meget troende, hvis man som ateist tillægger det værdi, at en præst eller biskop har indviet jorden. Jeg vil naturligvis altid forsvare ateisternes demokratisk ret til at bruge akkurat de argumenter, de finder passende. Men jeg tillader mig samtidig at finde argumentationen så paradoksal, at jeg personligt ikke kan anerkende argumenternes indhold. Jeg kunne dertil ønske mig, at ateister i respekt for troende mennesker undlod at spille på et ønske om religiøse hensyn, som jeg finder burde være reserveret de troende. Men det er min personlige holdning. Og jeg anerkender naturligvis, at de ikke nødvendigvis er enige og derfor ikke kan støtte mit ønske om respekt for alle troende. Uanet hvad, så siger sagen en del om, at de seneste års debat om religionens rolle i det offentlige rum har fyldt så meget i danskernes bevidsthed, at selv ikke-religiøse grupper bruger religiøse argumenter. Argumenternes ligeværd Som demokratiske mennesker bør vi lade ateister og alle andre fortsætte med at fremføre deres synspunkter. Men akkurat som det står os frit for at vælge mellem det religiøse og det sekulære argument både i egen argumentation, og når vi lader os overbevise. Akkurat sådan giver demokratiet os mulighed for hver især at vælge argumenter fra, fordi vi betragter dem som paradoksale, 12

15 Religionens demokratiske rolle usammenhængende eller forkerte. Vi må aldrig begrænse hvilke argumenter, der kan bruges. Men vi må begrænse, hvad argumenterne kan bruges til. De kan aldrig bruges til at tage en hel tro til indtægt for bestemte politiske handlinger. Og de kan aldrig bruges til at indføre diktaturet over demokratiet. Jeg ser det som en spændende og nødvendig udvikling, at vi drøfter vores kulturelle og religiøse rødder mere og mere. Men fra begge sider skal vi vogte os for overdrevet. Religionens rolle må ikke tage overhånd. Men lige så vigtigt er det, at den ikke bliver nægtet sin retmæssige plads i et åbent demokratisk samfund. Charlotte Dyremose, MF 13

16 Naser Khader Demokrati og religion i det offentlige rum Naser Khader Religion er et emne, der i de seneste år, i stadigt stigende grad har præget den offentlige debat. Fronterne er ofte blevet skarpt trukket op mellem debattører, der argumenterer for, at det er helt nødvendigt for en demokratisk stat at bygge på et religiøst værdigrundlag, og debattører der modsat argumenterer for, at alle former for religiøse overvejelser og religiøse symboler bør forvises fra den offentlige sfære. Man har dog også kunnet finde mere forsonlige indlæg i denne debat, hvor jeg fx har gjort mig til talsmand for en mellemposition, der anerkender, at politik og religion ikke altid lader sig klart adskille, men at det netop af denne årsag er afgørende nødvendigt for en demokratisk stat, at adskille stat og religion, således at visse religiøse argumenter ikke på forhånd gives en fortrinsret i det offentlige rum. Denne opfattelse vil jeg nærmere redegøre for i det følgende. Jeg vil gerne understrege, at det følgende er min egen personlige holdning og ikke Ny Alliances. Demokrati og religion Når vi debatterer mængden af religion i det offentlige rum, vil vi samtidig automatisk sætte fokus på, hvilken rolle religion bør spille i et demokratisk samfund og derfor også på, hvordan henholdsvis demokrati og religion bør defineres. Det er i denne forbindelse interessant at lægge mærke til, at uenighed vedrørende religionens rolle meget ofte bliver ledsaget af tilsvarende uenighed vedrørende forståelsen af både religion og demokrati. 14

17 Demokrati og religion i det offentlige rum Religion Et hurtigt blik på den danske debat om religion og demokrati vil omgående afsløre, at problemet i virkeligheden slet ikke synes at være mængden af religion i det offentlige rum, men mængden af islam i det offentlige rum. Den danske folkekirke-kristendom, der faktisk indtager en ganske prominent stilling i den danske offentlighed, omtales oftest i positive vendinger, og der argumenteres jævnligt for, at der skulle eksistere en særlig sammenhæng mellem»danskheden«og den danske folkekirke-kristendom. Årsagerne til dette er givetvis historiske. Fra reformationen og indtil Grundlovens vedtagelse var det påbudt ved lov for alle danskere at bekende sig til den evangelisk-lutherske kristendom, og firehundrede års religionstvang må nødvendigvis sætte sine spor i kultur og tradition, også selv om de fleste danskere i dag nok må siges at indtage en mere nuanceret opfattelse af den kristne kulturarv. Vi har med andre ord vænnet os så meget til de kristne kendetegn og traditioner, at de ikke opfattes som særligt bemærkelsesværdige, og måske endda heller ikke som særligt religiøse. Denne fordel kan islam imidlertid ikke nyde godt af. Islam er et forholdsvis nyt indslag i den danske offentlighed og derfor særligt opsigtsvækkende. Dette betyder for eksempel, at hvis en præst i folkekirken skulle fremture i medierne med rabiate fortolkninger af de kristne dogmer, så vil dette næppe fremkalde andet og mere end en overbærende hovedrysten i den danske offentlighed. Men hvis en muslimsk imam gør det samme, så er dette en begivenhed der dækkes massivt i alle danske medier, og manden bliver derved ofte opfattet som repræsentant for alle muslimer. Det er samme grundholdning, der kommer til udtryk, når det af og til hævdes, at kristendommen skulle indeholde nogle ganske særlige forudsætninger for udviklingen af demokrati, som islam samtidig hævdes ikke at indeholde. Ifølge dette postulat er kristendommens tilstedeværelse i det offentlige rum således blot at betragte som et naturligt udslag af demokratiet hvorimod tilstedeværelsen af islam anses som en trussel mod samme demokrati. Jeg vil ikke her forfølge denne absurde tankegang yderligere, blot gentage, hvad jeg ved adskillige tidligere lejligheder har argumenteret for: At al religion hviler på menneskelig fortolkning, og at islam er fuldt ud forenelig med demokrati på helt samme måde som kristendommen er det. 15

18 Naser Khader Det anføres sommetider til støtte for ovennævnte argument, at Luthers lære om de to regimenter, skulle ligge til grund for udviklingen af det sekulære demokrati, som vi bryster os af i Danmark. Det er jeg ikke helt sikker på. Sekularisering betegner en proces, der betyder, at religion mister betydning i de offentlige institutioner og i det offentlige rum. At lade en bestemt religion være grundlaget for denne proces kan kun betegnes som en»contradiction in terms«. Hvor sekulariseringen vinder frem, går alle former for religion tilbage dette gælder naturligvis også med hensyn til Luthers lære om de to regimenter og for kristendommen som helhed. Ovenstående eksempler skal tjene til at illustrere, at den danske folkekirkekristendom indtager en særstilling i debatten om religion i det offentlige rum, hvilket efter min overbevisning medvirker til at forplumre hele debatten. Når vi taler om religion, bør vi naturligvis sigte til alle former for religion, og såfremt man argumenterer for at begrænse religionen i det offentlige rum bør dette naturligvis gælde alle former for religion, ikke kun islam. Omvendt, hvis man argumenterer for det gode og hensigtsmæssige i religionens tilstedeværelse i offentligheden, bør dette naturligvis inkludere tilstedeværelsen af islam. Demokrati Der findes som bekendt ikke nogen universelt accepteret definition af, hvad der konstituerer et demokrati. Derfor støder man af og til på den meget minimalistiske definition, der ser demokratiet som en»tom skal«, hvor det er op til de folkevalgte politikere, at definere det værdigrundlag som demokratiet kan bygge på. Denne argumentation ledsages ofte af argumenter om, at såfremt et demokrati ikke bygges på et religiøst værdigrundlag, vil der være en overhængende fare for at totalitære, fundamentalistiske kræfter overtager magten. Det kommunistiske styre i Sovjetunionen og Tysklands nazistiske fortid bliver ofte trukket frem som eksempler på, hvor galt det kan gå, når en stat afviser at bygge på religiøse værdier. Jeg må tilstå, at denne argumentationsrække forekommer mig både besynderlig og skræmmende, og jeg må på det bestemteste opponere imod, at demokratiet lader sig definere som en»tom skal«. En sådan definition udgør principielt en lige så alvorlig trussel mod demokratiets væsen som de forskellige totalitære ideologier, idet både den»tomme skal«og totalitarismerne reducerer demokratiet til ingenting. 16

19 Demokrati og religion i det offentlige rum Det er i øvrigt også en misforståelse at tro, at et religiøst værdigrundlag vil kunne udgøre et værn mod en totalitær magtovertagelse. Både det kommunistiske styre i Sovjet og det nazistiske styre i Tyskland hvilede på totalitære, absolutte sandheder. Men en absolut sandhed bliver ikke mindre totalitær, blot fordi den er religiøs og således vil et religiøst værdigrundlag i allerhøjeste grad være i fare for at danne grundlaget for en totalitær stat. I et demokrati er der ingen plads til statsautoriserede absolutte sandheder. I min demokratiopfattelse er jeg inspireret af Hal Kochs berømte definition af demokratiet som en livsform. Det vil sige en livsform, som man til stadighed må tilegne sig, demonstrere og praktisere, såfremt demokratiet skal opretholdes og udvikles både i det personlige liv, i den enkelte demokratiske stat og i staternes omgang med hinanden. Hal Koch definerede yderligere demokratiet som kunsten at samtale, hvilket for ham naturligt måtte indebære evnen og viljen til at lytte til sin modpart med interesse og i den hensigt at opnå en form for fælles forståelse. Af denne demokratiske grundopfattelse følger det logisk, at graden af demokrati i et givent samfund blandt andet skal bedømmes på det pågældende samfunds evne til at inkludere sine mindretal i fællesskabet og på evnen til at give sine borgere frie og lige muligheder for at udfolde sig indenfor fællesskabets rammer. Hvorvidt et samfund opfylder denne forudsætning kan blandt andet ses på, hvor stor en andel af samfundets borgere, der faktisk deltager i demokratiet og dette gælder både deltagelse i civilsamfundets forskellige aktiviteter, i de politiske partiers organisationer og valgdeltagelsen ved valg til demokratiets institutioner. Det er desuden min opfattelse, at graden af demokrati kan måles på, i hvor høj grad en given stat opfylder målsætningen i menneskerettighedskonventionerne, herunder naturligvis at lovgivningen indeholder en beskyttelse af de borgerlige frihedsrettigheder, der blandt andet garanterer befolkningen ligeværd, ytringsfrihed og tanke- og trosfrihed. Det er således min påstand, at demokratiet i sig selv repræsenterer alle nødvendige værdier og forudsætninger for, at den demokratiske stat skal kunne fungere som et demokrati og i øvrigt modstå fundamentalistiske og totalitære kræfter. Der er derfor ingen tvingende grund til, at religion skal spille nogen som helst rolle i et demokrati. Med mindre naturligvis befolkningen i en løbende demokratisk proces bestemmer det sådan. 17

20 Naser Khader Sammenhængskraft. Demokratiets forrang for religion I forlængelse af disse overvejelser vil jeg nedenfor argumentere for, at religion er ganske uegnet som fælles referenceramme i et moderne, sekulært pluralistisk samfund. «Danskhed«. Folkekirken som det fællesværdigrundlag? Lige som religion i det offentlige rum er danskheden et emne, der ofte er til debat i disse år. Det fremføres i denne debat jævnligt, at danskheden skulle have en ganske særlig forbindelse til kristendommen, og at folkekirken skulle være den fælles referenceramme, eller sammenhængskraft om man vil, for den danske befolkning. Lad mig i denne forbindelse minde om, at danskhed ikke er et statisk begreb, og at det der bliver betragtet som dansk i dag ikke nødvendigvis er det samme som det, der bliver betragtet som dansk i morgen. Danskheden produceres og reproduceres hele tiden af de mennesker, der bor i Danmark, og dette sker ligesom med alle andre former for kultur, hele tiden i forhandling med og under påvirkning af alle mulige udefrakommende faktorer. Den eneste form for kultur, der ikke udvikler sig, er en død kultur. Det moderne Danmark er et pluralistisk, multikulturelt samfund, og derfor kan vi ikke længere forvente, at alle danskere bekender sig til den samme religion eller til religion i det hele taget og det betyder samtidig at dansk identitet, danske traditioner og dansk kultur er under forandring i disse år. Dette er ikke noget der kan eller bør reguleres ved statslige indgreb. Danskerne skal nok selv sørge for at reproducere de traditioner, der forekommer anvendelige i en moderne tidsalder, hvor globaliseringen vil udfordre og udvikle det danske samfund i nye retninger Dette betyder naturligvis også, at det ikke længere er hverken realistisk eller hensigtsmæssigt at sammenkæde danskheden med en bestemt religion. En sådan sammenkædning vil blot medvirke til at ekskludere store dele af den danske befolkning fra det danske fællesskab, og dette vil bestemt ikke virke befordrende på hverken sammenhængskraft eller integration. Tværtimod vil følgen være mindre sammenhængskraft, fejlslagen integration og en øget fragmentering af samfundet. 18

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere