MED ATEISTENS ØJNE En debatbog om ateisme og kristendom 2. rev. udg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MED ATEISTENS ØJNE En debatbog om ateisme og kristendom 2. rev. udg."

Transkript

1 Henrik Nebelong MED ATEISTENS ØJNE En debatbog om ateisme og kristendom 2. rev. udg.

2 Bogens forfatter Henrik Nebelong (f.1944) er født i København, hvor han praktiserede som advokat I var han chef de mission for Avocats sans Frontières arbejde i Kosovo. Han er døbt men har aldrig haft noget særligt forhold til den danske folkekirke, som han meldte sig ud af for 20 år siden, og heller ikke til noget andet trossamfund. Nebelong er forfatter til bøger og essays om emner inden for jura og litteratur- og musikhistorie. Man er velkommen til at kontakte ham med kommentarer eller uddybende spørgsmål på hans mail-adresse: ] Bogen tilegnes mine kristne venner Ditlev, David, Peter og Kristine. København

3 Side: Indhold: 5: Forord 7: FØRSTE DEL: Kirken og troen 7: 1. kapitel. Trosbekendelsen 11: 2. kapitel. Hvad vil det sige at tro? 15: ANDEN DEL: Religionen og verden set med ateistens øjne 15: 3. kapitel. At leve uden religion 15: Ateisme 15: Sandfærdighed som ideal 16: Hvordan kan man handle rigtigt? 16: At handle uden rettesnor 17: Handlinger og deres konsekvenser 19: Hvorfor er sandfærdighed så vigtig? 23: 4. kapitel. Hvad forstår jeg ved Gud? 23: Gudsbegreber 23: Monoteisme 24: Monoteismens kortslutning: er Gud både god og ond? 25: Jobs Bog 26: Gud som almægtig 29: 5. kapitel. Findes der vidnesbyrd om en Gud? 29: Beretninger fra gamle dage 29: Verdens indretning 31: Samvittigheden 33: 6. kapitel. Verden bag verden 33: Videnskab og filosofi 35: 7. kapitel. Menneskets forhold til Gud 35: Kontakt med Gud 36: Nej tak til invitationen? 39: 8. kapitel. Sammenfatning 41: TREDJE DEL: Tro og troværdighed i Det nye Testamente 41: 9. kapitel. En lille historisk oversigt 41: Det gamle Testamentes historiske baggrund 42: Det nye Testamentes historiske baggrund 43: Det nye Testamentes opbygning og kronologi 45: 10. kapitel. Om de 4 evangelier 3

4 45: Indledning 47: Guds søn 51: 11. kapitel. Markus-evangeliet 51: Referat 55: Overvejelser om Markus-evangeliet 58: Trosindholdet i Markus-evangeliet 59: 12. kapitel. Mattæus-evangeliet 59: Referat 65: Overvejelser om Mattæus-evangeliet 67: Trosindholdet i Mattæusevangeliet 69: 13. kapitel. Lukas-evangeliet 69: Referat 73: Overvejelser om Lukas-evangeliet 73: Trosindholdet i Lukas-evangeliet 75: 14. kapitel. Johannes-evangeliet 75: Referat 84: Overvejelser om Johannes-evangeliet 85: Trosindholdet i Johannes- evangeliet 87: 15. kapitel. Andre af Det nye Testamentes skrifter 87: Om Paulus breve 88: Om Apostlenes Gerninger 89: Overvejelser om Apostlenes Gerninger og Paulus breve 91: 16. kapitel. Sammenfatning 95: FJERDE DEL: Afslutning 95: 17. kapitel. Er der grundlag for at tro på, at Jesus opstod fra de døde? 103: 18. kapitel. Hvorfor tror kristne mennesker? 107: 19. kapitel. Respekt for Det nye Testamente 111: 20. kapitel. Afslutning 4

5 Forord til 2. rev. udg. Endnu en lægmandsbog om kristendom og Det nye Testamente? Alene forestillingen om dette må få det til at vende sig i de fleste teologer. Der er skrevet utallige bøger om den kristne religion og om evangelierne. Blandt andet en stor mængde fremragende værker og sikkert også en lige så stor mængde vås. Ikke kun mange af lægmandsværkerne er forvrøvlede i en helt imponerende grad. Også mange lærde teologers værker kan være med her. Alligevel vil jeg indrømme, at hvis man virkelig vil befatte sig seriøst med Det nye Testamente og med religion i det hele taget, så vil det selvfølgelig normalt være en fordel at have en grundig uddannelsesmæssig baggrund. Jeg er hverken teolog eller religionspsykolog. Jeg havde græsk tre år i gymnasiet (det havde man som gammelsproglig dengang i 1960erne) og jeg kan stadig stave mig gennem de nytestamentlige skrifter. Men jeg savner selvfølgelig fuldstændig forudsætninger for en dybere sproglig forståelse af teksterne. Jeg må altså i det store og hele henholde mig til hvad andre teologer, lingvister osv. har tænkt og ment. Når jeg alligevel ikke mener, at jeg blot spilder min og læserens tid med denne bog, så er det fordi jeg anlægger en synsvinkel på religionen og de bibelske tekster, som måske ikke er så helt sædvanlig, nemlig ud over ateistens synsvinkel tillige advokatens. I mit aktive liv som praktiserende advokat har jeg gennem tredive år haft lejlighed til næsten daglig at beskæftige mig med vidneudsagn om den ene eller anden begivenhed og til at bedømme udsagnenes troværdighed. Og jeg læser Det nye Testamente med advokatens briller. Hvis teologer vil mene, at jeg har læst teksterne som fanden læser Bibelen, så har de til en vis grad ret. Jeg læser dem i hvert fald nok som djævelens advokat. Men jeg gør mig altså den forestilling, at også erfaring med bevisbedømmelse kan være én blandt mange nyttige indgange til bibellæsningen. Trods mine uddannelsesmæssige handicaps håber jeg, at man vil finde de refererende afsnit i bogen korrekte og efter omstændighederne (bogens ringe omfang): fyldestgørende. Jeg finder det nyttigt for enhver hvad enten han eller hun tror på Gud eller ej at kende lidt til, hvad Det nye Testamente går ud på. Det er uden sammenligning den bog, der 5

6 har haft størst betydning for verdenshistoriens gang i de seneste 2000 år. Derfor har jeg lagt vægt på en forholdsvis tæt gennemgang af dens vigtigste tekster. Men man skal altid se en sag fra flere sider. Jeg vil derfor stærkt anbefale at man også læser teologiske, kristne lutherske, katolske eller andre bibelkommentarer og samtidig i hvert fald et par af evangelierne i Det nye Testamente for at danne sig sin egen mening. Og god fornøjelse med det. Det nye Testamente er en fantastisk spændende bog. Formålet med bogen er at give en nøgtern, kritisk gennemgang af de vigtigste tekster i Det nye Testamente. Bogen henvender sig primært til mennesker, der (endnu) ikke har læst disse tekster, men som blot kender kristendommen fra konfirmationsundervisningen og fra lejlighedsvis kirkegang. Det er altså en slags begynderbog. Men inden jeg når frem til Det nye Testamentes tekster bruger jeg nogle kapitler på at skildre min egen livsopfattelse. Det gør jeg for at spille med åbne kort over for læseren. Første del af bogen giver et par indledende synspunkter på den danske folkekirke og på dét at tro. Anden del skildrer min ateistiske livsopfattelse. Tredje del, der er hoveddelen, handler om Det nye Testamentes skrifter. Fjerde del er en sammenfattende afslutning. Forf. ooooooooo 6

7 FØRSTE DEL Kirken og troen 1. kapitel. Trosbekendelsen Den såkaldt Apostolske Trosbekendelse, der fik sin endelige formulering i det 8. århundrede er et ultrakort forsøg på at gengive indholdet af Jesus lære i Det nye Testamente. Den lyder sådan: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den almægtige, Himmelens og jordens skaber, Og på Jesus Kristus, hans enbårne søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og et evigt liv. Det at tro på noget betyder: at tro på at det virkeligt eksisterer. Derudover kan det også betyde at have tillid til, f. eks. at have tillid til Gud og Jesus. Trosbekendelsen, som anvendes i det meste af den kristne verden, indeholder altså i alt 23 elementer, som man siger, at man tror på: - en djævel (for at forsage, dvs. vende sig fra ham, må man vel tro på hans eksistens), - en Gud, - at Gud er almægtig, - at han er Himmelens og jordens skaber, - Jesus, - at Jesus er Guds enbårne (eneste) søn, - at han er undfanget (avlet) ved Helligånden, - at han er født af en jomfru, Maria, - at han blev pint under Pontius Pilatus, - at han blev korsfæstet, - at han døde og blev begravet, 7

8 - at der er et Dødsrige, - at Jesus kom i Dødsriget, - at han opstod fra de døde efter tre dage, - at Jesus for til Himmels, - at Jesus sidder ved Guds højre side, - at han skal komme igen for at dømme levende og døde mennesker, - en Helligånd, - at kirken og de kristne menigheder er hellige (dvs. indeholder noget guddommeligt), - at der findes synder, - at synderne vil blive tilgivet, - at menneskers fysiske legeme vil opstå engang efter døden og - at der er et evigt liv. Det er nok ikke mange danskere, der kalder sig kristne, som tror på alt dette rub og stub. Langt de fleste betragter vist religionen som en slags tag-selv-bord, hvor man kan vælge det, man synes om, og lade resten ligge. Sådanne mennesker vil meget nødig sammenlignes med de egentlige fundamentalister, der betragter alt i trosbekendelsen fra Djævel til Helligånd som levende realiteter. Men hvis der overhovedet skal være nogen mening i at kalde sig kristen, bør man nok overveje, hvor meget i trosbekendelsen man ærligt kan sige ja til. Jeg synes, at man som kristen har et problem, hvis man måske kun tror på en meget lille del af de 23 punkter. Udover at man så er uærlig, har man som medlem af folkekirken solidariseret sig med kirken og kristendommen og de bogstavtro holdninger, de trods alt stadig står for. Måske altså holdninger, man slet ikke selv har. Biskopper og præster i folkekirken henviser bl.a. netop til det store antal af medlemmer (ca. 80 % af befolkningen) som et argument for at give kristendommen mere politisk indflydelse i samfundet og for at få øgede bevillinger (i 2011 årligt 7,7 milliarder kr.). Nu kunne man jo sige, at de 23 elementer i trosbekendelsen netop kun er noget man tror på. Det lyder jo ret uforpligtende, ligesom hvis man siger, at man tror på, at det bliver regnvejr i morgen. Men som det fremgår af næste kapitel, synes jeg ikke, man har lov til at slippe så let om ved problemet. Kirkens hovedopgave er at afholde gudstjenester. Heri indgår som de fleste véd og har oplevet det tekstlæsning, prædiken af præsten og 8

9 9 salmesang. Men siden den allerførste spæde begyndelse i oldkirken har gudstjenestens absolutte højdepunkt været nadveren. Nadver betyder egentlig aftensmåltid. Den består i dagens Danmark i, at man får et lille stykke brød, en oblat, og et lille bæger vin. Oprindelig var det i oldkirken et magisk måltid, hvor man forestillede sig, at brødet og vinen, når man indtog dem blev forvandlet til Jesus legeme og til hans blod. Dette er der stadig mange kristne, der tror på rundt om i verden, men i den danske folkekirke anses nadveren almindeligvis blot for at være et mindemåltid, der skal erindre os om Jesus sidste aftensmåltid med sine disciple, hvor han sagde, at det brød og den vin han dér delte om, var hans kød og hans blod som tegn på den nye pagt (overenskomst) mellem mennesker og Gud, som han ville gennemføre ved sin korsfæstelse. Det var i modsætning til den gamle pagt, som jødedommens grundlægger, Moses, havde indgået med Gud om at jøderne bl.a. skulle overholde de 10 bud.

10 10

11 2. kapitel. Hvad vil det sige at tro? For mange moderne danske præster er begrebet tro forbundet med tvivl. De giver udtryk for det i deres prædikener, hvor de siger, at vi ikke kan vide noget om det guddommelige, men vi kan håbe. Håbe at det er sandt, hvad vi siger i trosbekendelsen, håbe at der er en Gud og et evigt liv. Herved bliver gudstjenesterne i kirken hos disse præster til en underlig gang double-talk. Når præsterne skal døbe børn, vie ægtefæller eller stå for en begravelse, nævner de jo ikke deres tvivl, for her er den jo ikke rigtigt på sin plads, det ville helt givet støde nogle. I salmerne, tekstlæsningen fra Bibelen, trosbekendelsen og alle ritualerne ved de almindelige gudstjenester er der en fast og sikker tro på alt i kristendommen, men i prædikenen kan præsten så melde sig som en (stakkels) tvivler, der blot kan klynge sig til håbet om, at det hele dog måske er sandt. Herved opnår præsten bekvemt at fremstå som en beskeden og ydmyg person, samtidig med at han afviser al diskussion, for han håber jo egentlig kun, og det kan man da have lov til uden nærmere begrundelse. Men når Det nye Testamente benytter ordet tro, betyder det en fast og sikker formening. Kun ét enkelt sted ( den vantro Thomas ) er tro forbundet med tvivl. Jeg synes derfor ikke, man bør tage sig det let og tænke på tro som noget uforpligtende. Det er, synes jeg, næsten at gøre grin med de mange tapre mennesker, der igennem historien er gået i døden for deres kristentro. Jeg vil derfor her beskæftige mig med tro som en seriøs livsholdning og ikke blot som noget relativt uforpligtende. Hertil vil mange folkekirkepræster og -medlemmer så nok sige: - Ja, når du pådutter os en langt mere fundamentalistisk holdning, end vi faktisk har, så kan du da sagtens angribe os, men det er bare på et helt fortegnet grundlag. Mit svar vil være, at også de, der blot er valent troende eller kulturkristne, ved deres medlemskab af folkekirken bakker op om selve religionens idé og således legitimerer alle religionens mest negative sider. 11

12 Men hvad er der da efter min mening galt med religionen? Hvad er der i vejen med at tro? For det første: alle de store følelses- og tankekonglomerater, som menneskeheden i tidens løb har dannet sig og troet på, er karakteristiske ved, at de er frygteligt velegnede til at legitimere undertrykkelse, ved at de kan benyttes af nogle til at beherske og kontrollere andres liv. Det gælder religioner f. eks. kristendom, jødedom og islam og ideologier som marxisme og fascisme. Disse tankekonglomerater gør krav på at være rettesnore for, hvordan vi skal leve vores liv. De skal administreres og fortolkes, og der har altid meldt sig villige administratorer og fortolkere, som de almindelige troende i deres hengivenhed og tillid har overladt en sommetider helt ubegrænset magt til. Men power tends to corrupt and absolute power corrupts absolutely (Lord Acton, engelsk historiker, ): magt er tilbøjelig til at korrumpere, og ubegrænset magt korrumperer ubegrænset/helt sikkert. Forholdet er selvfølgelig specielt tydeligt i befolkninger, hvor en relativt lille gruppe af intellektuelle eller lærde står over for et stort flertal af uuddannede og uvidende, således som det i dag er tilfældet i mange muslimske lande. Men også for højtuddannede og højtbegavede mennesker kan tankekonglomeraterne have en uimodståelig tillokkelse. Da Tyskland gled over i nazismen, var det det land i verden, der havde flest universitetsuddannede i forhold til indbyggertal, det bedste undervisningssystem, de fleste nobelpristagere osv. At religionen benyttes som undertrykkelsesinstrument kan ses i mangfoldige eksempler: islams kvindeundertrykkelse og had til den frie meningsdannelse, katolicismens (i visse udviklingslande helt destruktive) præventionsforbud, den fundamentalistkristne amerikanske antividenskabelighed osv. Og tænk blot på hvilken kontrol over det enkelte menneskes liv den katolske kirke har vundet ved anbefaling af skriftemål og ved udspekulerede spørgeteknikker i den forbindelse. Selv de mest intime eller måske ligefrem kriminelle hemmeligheder har man i sin sjælekval betroet de lyttende skriftefædre. Man fik kirkens tilgivelse, men den glemte aldrig, hvad der var blevet fremhvisket i skriftestolen. Heroverfor kan man indvende, at den danske folkekirke hverken har lod eller del i disse forhold. Men jeg er ikke enig: ved at acceptere den afgørende præmis at verden er magisk, at der er mening i at tro på en 12

13 gud har også den fredsommelige kulturkristne dansker legitimeret disse andre religioner som udtryk for noget dybest set acceptabelt. Deres måde at tale om tingene på, deres diskurs, adskiller sig ikke fundamentalt men kun i graden fra hans eller hendes. For det andet er religionen en trussel mod verdensfreden. Tilhængere af forskellige religioner oplever i større eller mindre grad hinanden som fjender. Forholdet er indlysende i det jødiske Israels forhold til sine muslimske naboer (og til sit muslimske mindretal) og i disse naboers had til jødestaten. I Egypten og Nigeria myrder muslimer og kristne løs på hinanden, og angrebet på World Trade Center og Pentagon i 2001 blev lovprist i højstemt muslimsk prædikenstil af Osama bin Laden i hans tv-budskaber til verden. Kristne serbere myrdede løs på forsvarsløse muslimer i Bosnien i det sammenbrudte Jugoslavien osv. I sådanne tilfælde er religionen et eksplosivt sprængstof, der kan sætte kædereaktioner af vold og krig i gang. Der er også i mine øjne et tredje mindre problem ved den religiøse tro. Når kristne eller tilhængere af andre religioner i en samtale henviser til deres tro, standser enhver samtale, enhver diskussion. Den, der siger, at dét og dét er noget han eller hun har skaffet sig en eller anden grad af viden om, eller den der hævder en bestemt politisk eller filosofisk mening, må jo i en diskussion finde sig i, at man efterprøver, hvad han eller hun siger. Men den religiøse, der siger jamen, det er altså noget jeg tror, er behageligt fri for det. Ordet tro får samme betydning som et tabu. Den troende afviser diskussionen af sine forudsætninger ved blot at henvise til sin tro. At undgå diskussion på denne måde betyder, at man trækker sig tilbage fra et fællesskab det ligeværdige fællesskab der består i, at vi frit kan drøfte hinandens tanker og adfærd indbyrdes. I visse tilfælde kan der selvfølgelig være tale om blufærdighed eller frygt for at miste noget, man ikke vil miste. Men resultatet bliver det samme. Døren til samtale forbliver lukket. Så når jeg er modstander af religiøs tro er det på grund af religiøs undertrykkelse, religionens eksplosive politiske farlighed og det forhold, at den forhindrer åben menneskelig meningsudveksling og samtale. Men jeg er selvfølgelig også modstander af religionen, simpelthen fordi jeg mener, at den er usand. 13

14 14 Jeg skylder vel i øvrigt at bemærke, at når jeg her i bogen kun beskæftiger mig med kristendom og ikke med f.eks. jødedom eller islam, så er det ikke fordi jeg anser disse religioner for bedre end kristendommen. De er behæftet med mindst de samme skavanker som den. Som Jesus gav udtryk for: kend træet på dets frugter (Mat. kap. 7, v. 16 ff.) og kend de forskellige religioner på, hvad der kommer ud af dem.

15 ANDEN DEL Religionen og verden set med ateistens øjne 3. kapitel. At leve uden religion Ateisme Ateísme kommer af græsk a-teos: uden gud. En ateíst er en, der ikke tror på nogen gud. Også agnóstikere (af græsk: a-gnosis: ingen viden ), der anser spørgsmålet om en guds eksistens for uafgjort, kan kaldes for ateister, fordi de rent faktisk lever uden en gud. Da man spurgte den gamle græske tænker Sokrates (ca f. Kr.), hvorfor han mente, at han var klogere end alle andre, svarede han, at i modsætning til alle andre, der troede, at de vidste noget, havde han dog det forspring i indsigt, at han i det mindste vidste, at han intet vidste. For ateisten og agnostikeren er dette det afgørende, at man intet véd, eller i hvert fald kun meget, meget lidt. Sandfærdighed som ideal Grundelementet i mange ateisters livsanskuelse er, at de anser stræben efter sandfærdighed for at være noget af det allervigtigste i livet. Men hvad er sandhed? vil man spørge. Mit sandhedsbegreb er helt enkelt. Sandhed er dét, jeg selv har oplevet, selv har set og kan stå inde for. Men jeg kan jo have levet omgivet af og påvirket af usandhed, min indsigt kan være (ja, er givetvis) mangelfuld, og mine sanser kan være svækkede? Ja, derfor kan man heller aldrig regne sikkert med, at man besidder sandheden, og derfor er det vigtigt at se sandheden som et dynamisk begreb, som noget, der kan ændre sig og udvikles. Sandheden må hele tiden efterprøves. Man må være villig til at udvide sine erfaringer. Sandfærdighed over for sig selv betyder stræben efter sandhed, efter at vide mere, efter at erfare nyt. Men verden er fuld af ting, man ikke forstår til bunds eller som man simpelthen må opgive at forstå, fordi de er gådefulde og forvirrende. 15

16 Sandfærdighed vil da helt enkelt sige, at man ikke spiller klogere end man er. At man indrømmer, at der er utroligt meget, man ikke forstår. Alle må jo indrette sig på, at de ikke selv kan have erfaret alt. Den meste viden om verden får vi fra andre gennem bøger, avisartikler, tvbilleder osv. Men man kan desværre slet ikke stole på, at alt det man hører er sandt. Det meste er måske ikke direkte usandt, men det er næsten altid farvet således at det alligevel bliver hyppigt: voldsomt misvisende. Mediefolk er selv når de ikke er påvirkede af egne private eller deres samfunds holdninger eller af hvad der sælger typisk ikke livserfarne vismænd. For at undgå, at andre pådutter én alt for meget, må man søge at være en lille smule skeptisk. Man kan f.eks. prøve at diskutere politik eller religion med folk, der mener noget andet, end man selv gør. På den måde kan man måske være så heldig, at man får udryddet nogle af sine egne fordomme. Og selvfølgelig kan man misforstå ting, så det man tror på som sandt, i virkeligheden viser sig at være en løgn, man er hoppet på. Det eneste man kan holde sig til, er at prøve at være skeptisk og at tage sine sandheder op til overvejelse nu og da. Og så i øvrigt håbe på, at man ikke har set helt galt. Således mener ateisten, at der er meget, meget lidt, man kan sige noget endeligt og bestemt om. At verden med dens mylder af begivenheder er fundamentalt uforklarlig og gådefuld. Hvordan kan man handle rigtigt? Når nu verden forekommer så forvirret og gådefuld, bliver et logisk spørgsmål: Hvordan kan man orientere sig? Hvordan kan man overhovedet bestemme sig for nogen som helst handling i dette virvar? Svaret er, at det kan man, fordi man er nødt til at vælge og handle. Man kan ikke bare sætte sig på en sten og se ud over verden. Men det kan jo altså godt være, at man så handler forkert? Ja, helt bestemt. Men man er nødt til at handle og nødt til at tage chancen og ansvaret for at man har handlet i hvert fald nogenlunde rigtigt, selvom det grundlag, man har for sin handling, er mere eller mindre usikkert. Helt sikker kan man aldrig eller i hvert fald kun meget sjældent være. 16

17 At handle uden rettesnor Det er altså ikke nødvendigt at acceptere den udbredte tankegang, at man nødvendigvis må have en rettesnor for sine handlinger. For hvordan skal man finde den rigtige eller bedste rettesnor? Ja hertil savnes jo netop en rettesnor. Mange religiøse mennesker mener, at man kun er i stand til at handle forsvarligt, hvis man kan henvise til, at man følger en rettesnor, bestemte regler for sine handlinger. Men som verden er indrettet, kan ingen vide med blot nogenlunde sikkerhed om hans eller hendes handlinger i det lange løb vil vise sig at føre til noget godt eller til noget skidt, til det man ønsker, eller til noget helt andet. Her bliver vi nødt til at uddybe tankegangen lidt: Handlinger og deres konsekvenser Man antager at intet sker, uden at der er en årsag til at det sker. Og enhver årsag har virkninger, der igen fører til nye virkninger osv. Alle sådanne årsagsrækker er uendelige. En handling udløser effekter, der igen sætter nye effekter i skred. Og disse effekt-kæder støder snart sammen med andre, udefra kommende og ofte helt uforudseelige effekt-kæder. Som man siger spøgefuldt: Hvis en sommerfugl slår med vingerne på Hawaii, kan det måske i det lange løb udløse en storm i Europa. Når vi selv handler, kan vi selvfølgelig ikke overskue mere end de første få konsekvenser af det vi gør. Vi kan ikke overskue uendeligheden i rækken af konsekvenser. Dette er normalt ikke noget problem. De fleste dagligdags handlinger har erfaringsmæssigt velkendte følgevirkninger så langt ud i fremtiden, som vi på nogen måde kan forestille os. Det er først ved de mere usædvanlige og/eller moralsk farvede valg, problemet viser sig. Et eksempel: Man vælger mellem at foretage eller undlade en bestemt handling. Lad os så sige, at man kan overskue de fire første konsekvenser af begge valgmuligheder, og her taler alt klart for at foretage handlingen. Men havde man kunnet overskue mere, ville man måske have set, at konsekvens nr. seks af at foretage handlingen var noget, man for alt i verden ville undgå, eller man ville muligvis have opdaget, at konsekvens nr. syv af ikke at foretage handlingen var noget, man for alt i verden ville ønske sig. Hvis man havde kunnet forudse noget mere, ville man have valgt at opføre sig anderledes. 17

18 Forholdet er illustreret i en delvis humoristisk fortælling i filmen Charlie Wilson s War (2007) om en Zen-buddhistisk vismand: En lille dreng får en hest på sin 14 års fødselsdag, og alle i landsbyen siger: Hvor dejligt at drengen har fået en hest. Men zen-vismanden siger: Vi får se. To år senere falder drengen af hesten og brækker sit ben, og alle i landsbyen siger: Hvor skrækkeligt. Men zen-vismanden siger: Vi får se. Så bliver der krig, og alle de unge mænd må ud at kæmpe, men drengen kan ikke, fordi hans ben er helt ødelagt, og alle i landsbyen siger: Hvor heldigt. Men zen-vismanden siger: Vi får se. osv. I filmen bruges fortællingen til at illustrere virkningen af amerikanernes hjælp til talebanerne i kampen for at få amerikanernes fjende, russerne, drevet ud af Afghanistan. Kort efter at det lykkedes, blev talebanerne en dødsensfarlig fjende for USA. Når det ikke gælder banale, dagligdags situationer (men altså til gengæld netop dér, hvor religiøse eller moralske forskrifter påstås at kunne vejlede os), ja, dér handler vi således i realiteten fuldstændigt i blinde. Columbus havde en glimrende teori om søvejen til Indien, men han fandt i stedet Amerika. Det havde utallige milliarder konsekvenser til følge, som han ikke kunne ane noget om. Men vi er alle i samme situation som Columbus. Vi sejler på et ukendt ocean mod mål, vi ikke kan have den fjerneste anelse om. De markedsgøglere, der i begyndelsen af 18-hundrede-tallet underholdt folk ved at vise, at små stykker papir kunne tiltrækkes af rav, når man gned på det, har ikke anet, at de var i gang med at opdage den kraft, elektriciteten, der siden skulle oplyse og opvarme alverdens storbyer. Med andre ord: Vi kan have alle de regler og rettesnore, vi vil. Alligevel kan vi aldrig vide helt sikkert, om vores handlinger ender med at føre til noget godt og rigtigt eller til det modsatte. Vi er omgivet af den tåge, der ligger i, at vi ikke kan kende konsekvensrækkerne i deres videre forløb, i deres samspil med alverdens myriader af andre årsagskæder. Alligevel er vi nødt til at handle, men vi bør altså betragte vores handlinger med en vis skeptisk ydmyghed det er langt fra sikkert, at vi set i et større perspektiv handler så godt eller fornuftigt, som vi tror. Derfor bør vi heller ikke slå hinanden i hovedet med vores opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Vi selv, såvel som dem vi er uenige 18

19 med, handler alle i tåge og i blinde. Det er et fælles vilkår, som nok burde gøre os mennesker en smule mere tolerante overfor hinanden. I de menneskelige samfund indretter man sig som om det var muligt at skelne fuldstændig klart mellem, hvad der er rigtigt og forkert. Man ser nationen, staten og demokratiet som noget absolut godt. Der bliver vedtaget love, som ikke kan fraviges, og politikere og journalister taler, som om de aldrig var i tvivl om noget som helst. Dette er forståeligt nok. Hvis f.eks. en dommer bestandigt var i dyb tvivl om rimeligheden i de love, han dømmer efter, ville hans arbejde blive en plage for ham. Hvis politimanden, soldaten, generalen ikke så en vis højere mening med deres indsats, ville de havne i evindelige moralske konflikter. Hvis forretningsmanden og virksomhedsejeren ikke mente, at deres arbejde ville bringe dem lykke og velstand, så ville de sætte sig med hænderne i skødet og lade stå til. Og hvis folk ikke respekterede demokratiet, ville enhver tage sig selv til rette, og de stærkeste og de, der var beredt til at bruge vold, ville beherske alt. Troen på samfundets sandheder kan således være nyttig nok i vores almindelige daglige liv. Det gør imidlertid ikke disse sandheder mere sande, at de er nyttige. Og de love, dommeren dømmer efter, kunne jo vise sig at være uretfærdige, politiets og soldaternes normer og forretningsfolkenes idealer kunne være falske. De kunne måske gennem deres række af konsekvenser føre til noget, som ingen ønskede. Og demokratiet kunne risikere at udvikle sig til f.eks. et fordummelsesprojekt, det ikke var værd at ære og respektere. Derfor bør man med sig selv en gang imellem også efterprøve sit samfunds værdier. Hvorfor er sandfærdighed så vigtig? På trods af at man ikke kan overskue verden, er det vigtigt at stræbe efter sandfærdighed. Verdenshistorien er et mylder af begivenhedsrækker, der gensidigt påvirker hinanden, og som det er aldeles umuligt at bringe på én formel uden at hugge adskillige hæle og klippe massevis af tæer. Alligevel er der visse mønstre. Der optræder f.eks. undertrykkere og undertrykte både i det små, i en skoleklasse eller en familie, og i det store, i samfundet og mellem nationerne. Jeg synes det er flot at opleve eller læse om, hvorledes undertrykte mennesker befrier sig selv eller er blevet befriet. Og ganske ofte har en nyopdaget sandhed været den 19

20 kraft, der har virket befriende, medens dens modsætning, løgnen, har været undertrykkernes våben. Sandheden dukker ofte op som et nyt spørgsmål: Kunne noget ikke være anderledes? Man rejser tvivl om magthavernes ret til at herske, til at udøve brutalitet i statens navn osv. Eller sandheden er en afsløring: man skildrer i bøger eller viser i billeder dét, som magthaverne ikke ønsker bragt frem i lyset osv. Og en skønne dag kan alle se som den lille dreng i eventyret, at magthaverne har jo ikke noget på. Det er en sørgelig erfaring, at nye sandheder, der bryder frem, kan føre til uroligheder og store ulykker. Derfor er det vigtigt, at forholde sig til dem med varsomhed, men med dette forbehold er søgen efter nye sandheder en vigtig motor i verdenshistorien. Uden den ville magtbegær og grådighed have alt for let spil. Også i det enkelte menneskes liv kan sandfærdigheden, den dynamiske sandhed, dette at ville lære nyt, være en befriende kraft. Dén der har haft en beskyttet barndom i kærlige og økonomisk sikre omgivelser, vil først få perspektiv og dybde i sin tilværelse, den dag han eller hun oplever noget helt andet, fattigdom, sygdom og bekymring. Oplever, at der findes andet og mere i verden end det tilvante. Og omvendt vil det barn, der har levet i et åndløst miljø, kunne opleve en befrielse ved f.eks. at møde en engageret lærer eller ved at få kammerater, der interesserer sig for bøger, kunst eller musik. Rejser til fremmede lande lærer os, at der er andre måder at indrette sig på, end dem vi kendte til. Alt dette er udtryk for, at forskellige nye sandheder går op for os. Sandfærdigheden er altså vigtig, fordi den altid er åben for at finde mere end det, der lige her og nu omgiver os. Rede til at undersøge, om der muligvis kunne være mere end én side af tingene. Vi lever omgivet af en masse usandheder i den moderne verdens glitrende overflade. Reklamer, politisk spin, mediesladder osv. Og vores autoriteter, statsmagten, er ikke specielt interesseret i sandhed. De har en anden dagsorden, nemlig at sikre det man kalder samfundets sammenhængskraft og at sikre ro og orden. Medierne er, skønt de fremstiller sig selv som dem, der afslører og kontrollerer magthavere, sædvanligvis mere interesserede i hvad der sælger godt end i at skildre verden sandfærdigt. De er selv magthavere, men dette holder de ærbart skjult. 20

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog

Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog Gud sagde til Moses ved den brændende tornebusk: Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.«v11 Moses sagde til Gud:»Hvem

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Gruppeopgave til bibeltime 1

Gruppeopgave til bibeltime 1 Gruppeopgave til bibeltime 1 Opgave 1: Johannes pegede på Jesus! Hvordan ser du ham? (individuel opgave) 1. Hvilke af nedenstående ord passer på dit billede af Jesus? Sæt en ring omkring de ord, som passer

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Forestillingen om, at man kan være kristen

Forestillingen om, at man kan være kristen Forestillingen om, at man kan være kristen uden at drive mission, er lige så absurd, som den er populær blandt mennesker, der ikke kender Jesus Kristus. Det ligger i selve det at være kristen, at man er

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske 2017. Konfirmation Evangelieteksten til 1.søndag efter påske, konfirmationsdagen, læser vi i Johannesevangeliet kap.20, vers 19-31:

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere