MED ATEISTENS ØJNE En debatbog om ateisme og kristendom 2. rev. udg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MED ATEISTENS ØJNE En debatbog om ateisme og kristendom 2. rev. udg."

Transkript

1 Henrik Nebelong MED ATEISTENS ØJNE En debatbog om ateisme og kristendom 2. rev. udg.

2 Bogens forfatter Henrik Nebelong (f.1944) er født i København, hvor han praktiserede som advokat I var han chef de mission for Avocats sans Frontières arbejde i Kosovo. Han er døbt men har aldrig haft noget særligt forhold til den danske folkekirke, som han meldte sig ud af for 20 år siden, og heller ikke til noget andet trossamfund. Nebelong er forfatter til bøger og essays om emner inden for jura og litteratur- og musikhistorie. Man er velkommen til at kontakte ham med kommentarer eller uddybende spørgsmål på hans mail-adresse: ] Bogen tilegnes mine kristne venner Ditlev, David, Peter og Kristine. København

3 Side: Indhold: 5: Forord 7: FØRSTE DEL: Kirken og troen 7: 1. kapitel. Trosbekendelsen 11: 2. kapitel. Hvad vil det sige at tro? 15: ANDEN DEL: Religionen og verden set med ateistens øjne 15: 3. kapitel. At leve uden religion 15: Ateisme 15: Sandfærdighed som ideal 16: Hvordan kan man handle rigtigt? 16: At handle uden rettesnor 17: Handlinger og deres konsekvenser 19: Hvorfor er sandfærdighed så vigtig? 23: 4. kapitel. Hvad forstår jeg ved Gud? 23: Gudsbegreber 23: Monoteisme 24: Monoteismens kortslutning: er Gud både god og ond? 25: Jobs Bog 26: Gud som almægtig 29: 5. kapitel. Findes der vidnesbyrd om en Gud? 29: Beretninger fra gamle dage 29: Verdens indretning 31: Samvittigheden 33: 6. kapitel. Verden bag verden 33: Videnskab og filosofi 35: 7. kapitel. Menneskets forhold til Gud 35: Kontakt med Gud 36: Nej tak til invitationen? 39: 8. kapitel. Sammenfatning 41: TREDJE DEL: Tro og troværdighed i Det nye Testamente 41: 9. kapitel. En lille historisk oversigt 41: Det gamle Testamentes historiske baggrund 42: Det nye Testamentes historiske baggrund 43: Det nye Testamentes opbygning og kronologi 45: 10. kapitel. Om de 4 evangelier 3

4 45: Indledning 47: Guds søn 51: 11. kapitel. Markus-evangeliet 51: Referat 55: Overvejelser om Markus-evangeliet 58: Trosindholdet i Markus-evangeliet 59: 12. kapitel. Mattæus-evangeliet 59: Referat 65: Overvejelser om Mattæus-evangeliet 67: Trosindholdet i Mattæusevangeliet 69: 13. kapitel. Lukas-evangeliet 69: Referat 73: Overvejelser om Lukas-evangeliet 73: Trosindholdet i Lukas-evangeliet 75: 14. kapitel. Johannes-evangeliet 75: Referat 84: Overvejelser om Johannes-evangeliet 85: Trosindholdet i Johannes- evangeliet 87: 15. kapitel. Andre af Det nye Testamentes skrifter 87: Om Paulus breve 88: Om Apostlenes Gerninger 89: Overvejelser om Apostlenes Gerninger og Paulus breve 91: 16. kapitel. Sammenfatning 95: FJERDE DEL: Afslutning 95: 17. kapitel. Er der grundlag for at tro på, at Jesus opstod fra de døde? 103: 18. kapitel. Hvorfor tror kristne mennesker? 107: 19. kapitel. Respekt for Det nye Testamente 111: 20. kapitel. Afslutning 4

5 Forord til 2. rev. udg. Endnu en lægmandsbog om kristendom og Det nye Testamente? Alene forestillingen om dette må få det til at vende sig i de fleste teologer. Der er skrevet utallige bøger om den kristne religion og om evangelierne. Blandt andet en stor mængde fremragende værker og sikkert også en lige så stor mængde vås. Ikke kun mange af lægmandsværkerne er forvrøvlede i en helt imponerende grad. Også mange lærde teologers værker kan være med her. Alligevel vil jeg indrømme, at hvis man virkelig vil befatte sig seriøst med Det nye Testamente og med religion i det hele taget, så vil det selvfølgelig normalt være en fordel at have en grundig uddannelsesmæssig baggrund. Jeg er hverken teolog eller religionspsykolog. Jeg havde græsk tre år i gymnasiet (det havde man som gammelsproglig dengang i 1960erne) og jeg kan stadig stave mig gennem de nytestamentlige skrifter. Men jeg savner selvfølgelig fuldstændig forudsætninger for en dybere sproglig forståelse af teksterne. Jeg må altså i det store og hele henholde mig til hvad andre teologer, lingvister osv. har tænkt og ment. Når jeg alligevel ikke mener, at jeg blot spilder min og læserens tid med denne bog, så er det fordi jeg anlægger en synsvinkel på religionen og de bibelske tekster, som måske ikke er så helt sædvanlig, nemlig ud over ateistens synsvinkel tillige advokatens. I mit aktive liv som praktiserende advokat har jeg gennem tredive år haft lejlighed til næsten daglig at beskæftige mig med vidneudsagn om den ene eller anden begivenhed og til at bedømme udsagnenes troværdighed. Og jeg læser Det nye Testamente med advokatens briller. Hvis teologer vil mene, at jeg har læst teksterne som fanden læser Bibelen, så har de til en vis grad ret. Jeg læser dem i hvert fald nok som djævelens advokat. Men jeg gør mig altså den forestilling, at også erfaring med bevisbedømmelse kan være én blandt mange nyttige indgange til bibellæsningen. Trods mine uddannelsesmæssige handicaps håber jeg, at man vil finde de refererende afsnit i bogen korrekte og efter omstændighederne (bogens ringe omfang): fyldestgørende. Jeg finder det nyttigt for enhver hvad enten han eller hun tror på Gud eller ej at kende lidt til, hvad Det nye Testamente går ud på. Det er uden sammenligning den bog, der 5

6 har haft størst betydning for verdenshistoriens gang i de seneste 2000 år. Derfor har jeg lagt vægt på en forholdsvis tæt gennemgang af dens vigtigste tekster. Men man skal altid se en sag fra flere sider. Jeg vil derfor stærkt anbefale at man også læser teologiske, kristne lutherske, katolske eller andre bibelkommentarer og samtidig i hvert fald et par af evangelierne i Det nye Testamente for at danne sig sin egen mening. Og god fornøjelse med det. Det nye Testamente er en fantastisk spændende bog. Formålet med bogen er at give en nøgtern, kritisk gennemgang af de vigtigste tekster i Det nye Testamente. Bogen henvender sig primært til mennesker, der (endnu) ikke har læst disse tekster, men som blot kender kristendommen fra konfirmationsundervisningen og fra lejlighedsvis kirkegang. Det er altså en slags begynderbog. Men inden jeg når frem til Det nye Testamentes tekster bruger jeg nogle kapitler på at skildre min egen livsopfattelse. Det gør jeg for at spille med åbne kort over for læseren. Første del af bogen giver et par indledende synspunkter på den danske folkekirke og på dét at tro. Anden del skildrer min ateistiske livsopfattelse. Tredje del, der er hoveddelen, handler om Det nye Testamentes skrifter. Fjerde del er en sammenfattende afslutning. Forf. ooooooooo 6

7 FØRSTE DEL Kirken og troen 1. kapitel. Trosbekendelsen Den såkaldt Apostolske Trosbekendelse, der fik sin endelige formulering i det 8. århundrede er et ultrakort forsøg på at gengive indholdet af Jesus lære i Det nye Testamente. Den lyder sådan: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den almægtige, Himmelens og jordens skaber, Og på Jesus Kristus, hans enbårne søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og et evigt liv. Det at tro på noget betyder: at tro på at det virkeligt eksisterer. Derudover kan det også betyde at have tillid til, f. eks. at have tillid til Gud og Jesus. Trosbekendelsen, som anvendes i det meste af den kristne verden, indeholder altså i alt 23 elementer, som man siger, at man tror på: - en djævel (for at forsage, dvs. vende sig fra ham, må man vel tro på hans eksistens), - en Gud, - at Gud er almægtig, - at han er Himmelens og jordens skaber, - Jesus, - at Jesus er Guds enbårne (eneste) søn, - at han er undfanget (avlet) ved Helligånden, - at han er født af en jomfru, Maria, - at han blev pint under Pontius Pilatus, - at han blev korsfæstet, - at han døde og blev begravet, 7

8 - at der er et Dødsrige, - at Jesus kom i Dødsriget, - at han opstod fra de døde efter tre dage, - at Jesus for til Himmels, - at Jesus sidder ved Guds højre side, - at han skal komme igen for at dømme levende og døde mennesker, - en Helligånd, - at kirken og de kristne menigheder er hellige (dvs. indeholder noget guddommeligt), - at der findes synder, - at synderne vil blive tilgivet, - at menneskers fysiske legeme vil opstå engang efter døden og - at der er et evigt liv. Det er nok ikke mange danskere, der kalder sig kristne, som tror på alt dette rub og stub. Langt de fleste betragter vist religionen som en slags tag-selv-bord, hvor man kan vælge det, man synes om, og lade resten ligge. Sådanne mennesker vil meget nødig sammenlignes med de egentlige fundamentalister, der betragter alt i trosbekendelsen fra Djævel til Helligånd som levende realiteter. Men hvis der overhovedet skal være nogen mening i at kalde sig kristen, bør man nok overveje, hvor meget i trosbekendelsen man ærligt kan sige ja til. Jeg synes, at man som kristen har et problem, hvis man måske kun tror på en meget lille del af de 23 punkter. Udover at man så er uærlig, har man som medlem af folkekirken solidariseret sig med kirken og kristendommen og de bogstavtro holdninger, de trods alt stadig står for. Måske altså holdninger, man slet ikke selv har. Biskopper og præster i folkekirken henviser bl.a. netop til det store antal af medlemmer (ca. 80 % af befolkningen) som et argument for at give kristendommen mere politisk indflydelse i samfundet og for at få øgede bevillinger (i 2011 årligt 7,7 milliarder kr.). Nu kunne man jo sige, at de 23 elementer i trosbekendelsen netop kun er noget man tror på. Det lyder jo ret uforpligtende, ligesom hvis man siger, at man tror på, at det bliver regnvejr i morgen. Men som det fremgår af næste kapitel, synes jeg ikke, man har lov til at slippe så let om ved problemet. Kirkens hovedopgave er at afholde gudstjenester. Heri indgår som de fleste véd og har oplevet det tekstlæsning, prædiken af præsten og 8

9 9 salmesang. Men siden den allerførste spæde begyndelse i oldkirken har gudstjenestens absolutte højdepunkt været nadveren. Nadver betyder egentlig aftensmåltid. Den består i dagens Danmark i, at man får et lille stykke brød, en oblat, og et lille bæger vin. Oprindelig var det i oldkirken et magisk måltid, hvor man forestillede sig, at brødet og vinen, når man indtog dem blev forvandlet til Jesus legeme og til hans blod. Dette er der stadig mange kristne, der tror på rundt om i verden, men i den danske folkekirke anses nadveren almindeligvis blot for at være et mindemåltid, der skal erindre os om Jesus sidste aftensmåltid med sine disciple, hvor han sagde, at det brød og den vin han dér delte om, var hans kød og hans blod som tegn på den nye pagt (overenskomst) mellem mennesker og Gud, som han ville gennemføre ved sin korsfæstelse. Det var i modsætning til den gamle pagt, som jødedommens grundlægger, Moses, havde indgået med Gud om at jøderne bl.a. skulle overholde de 10 bud.

10 10

11 2. kapitel. Hvad vil det sige at tro? For mange moderne danske præster er begrebet tro forbundet med tvivl. De giver udtryk for det i deres prædikener, hvor de siger, at vi ikke kan vide noget om det guddommelige, men vi kan håbe. Håbe at det er sandt, hvad vi siger i trosbekendelsen, håbe at der er en Gud og et evigt liv. Herved bliver gudstjenesterne i kirken hos disse præster til en underlig gang double-talk. Når præsterne skal døbe børn, vie ægtefæller eller stå for en begravelse, nævner de jo ikke deres tvivl, for her er den jo ikke rigtigt på sin plads, det ville helt givet støde nogle. I salmerne, tekstlæsningen fra Bibelen, trosbekendelsen og alle ritualerne ved de almindelige gudstjenester er der en fast og sikker tro på alt i kristendommen, men i prædikenen kan præsten så melde sig som en (stakkels) tvivler, der blot kan klynge sig til håbet om, at det hele dog måske er sandt. Herved opnår præsten bekvemt at fremstå som en beskeden og ydmyg person, samtidig med at han afviser al diskussion, for han håber jo egentlig kun, og det kan man da have lov til uden nærmere begrundelse. Men når Det nye Testamente benytter ordet tro, betyder det en fast og sikker formening. Kun ét enkelt sted ( den vantro Thomas ) er tro forbundet med tvivl. Jeg synes derfor ikke, man bør tage sig det let og tænke på tro som noget uforpligtende. Det er, synes jeg, næsten at gøre grin med de mange tapre mennesker, der igennem historien er gået i døden for deres kristentro. Jeg vil derfor her beskæftige mig med tro som en seriøs livsholdning og ikke blot som noget relativt uforpligtende. Hertil vil mange folkekirkepræster og -medlemmer så nok sige: - Ja, når du pådutter os en langt mere fundamentalistisk holdning, end vi faktisk har, så kan du da sagtens angribe os, men det er bare på et helt fortegnet grundlag. Mit svar vil være, at også de, der blot er valent troende eller kulturkristne, ved deres medlemskab af folkekirken bakker op om selve religionens idé og således legitimerer alle religionens mest negative sider. 11

12 Men hvad er der da efter min mening galt med religionen? Hvad er der i vejen med at tro? For det første: alle de store følelses- og tankekonglomerater, som menneskeheden i tidens løb har dannet sig og troet på, er karakteristiske ved, at de er frygteligt velegnede til at legitimere undertrykkelse, ved at de kan benyttes af nogle til at beherske og kontrollere andres liv. Det gælder religioner f. eks. kristendom, jødedom og islam og ideologier som marxisme og fascisme. Disse tankekonglomerater gør krav på at være rettesnore for, hvordan vi skal leve vores liv. De skal administreres og fortolkes, og der har altid meldt sig villige administratorer og fortolkere, som de almindelige troende i deres hengivenhed og tillid har overladt en sommetider helt ubegrænset magt til. Men power tends to corrupt and absolute power corrupts absolutely (Lord Acton, engelsk historiker, ): magt er tilbøjelig til at korrumpere, og ubegrænset magt korrumperer ubegrænset/helt sikkert. Forholdet er selvfølgelig specielt tydeligt i befolkninger, hvor en relativt lille gruppe af intellektuelle eller lærde står over for et stort flertal af uuddannede og uvidende, således som det i dag er tilfældet i mange muslimske lande. Men også for højtuddannede og højtbegavede mennesker kan tankekonglomeraterne have en uimodståelig tillokkelse. Da Tyskland gled over i nazismen, var det det land i verden, der havde flest universitetsuddannede i forhold til indbyggertal, det bedste undervisningssystem, de fleste nobelpristagere osv. At religionen benyttes som undertrykkelsesinstrument kan ses i mangfoldige eksempler: islams kvindeundertrykkelse og had til den frie meningsdannelse, katolicismens (i visse udviklingslande helt destruktive) præventionsforbud, den fundamentalistkristne amerikanske antividenskabelighed osv. Og tænk blot på hvilken kontrol over det enkelte menneskes liv den katolske kirke har vundet ved anbefaling af skriftemål og ved udspekulerede spørgeteknikker i den forbindelse. Selv de mest intime eller måske ligefrem kriminelle hemmeligheder har man i sin sjælekval betroet de lyttende skriftefædre. Man fik kirkens tilgivelse, men den glemte aldrig, hvad der var blevet fremhvisket i skriftestolen. Heroverfor kan man indvende, at den danske folkekirke hverken har lod eller del i disse forhold. Men jeg er ikke enig: ved at acceptere den afgørende præmis at verden er magisk, at der er mening i at tro på en 12

13 gud har også den fredsommelige kulturkristne dansker legitimeret disse andre religioner som udtryk for noget dybest set acceptabelt. Deres måde at tale om tingene på, deres diskurs, adskiller sig ikke fundamentalt men kun i graden fra hans eller hendes. For det andet er religionen en trussel mod verdensfreden. Tilhængere af forskellige religioner oplever i større eller mindre grad hinanden som fjender. Forholdet er indlysende i det jødiske Israels forhold til sine muslimske naboer (og til sit muslimske mindretal) og i disse naboers had til jødestaten. I Egypten og Nigeria myrder muslimer og kristne løs på hinanden, og angrebet på World Trade Center og Pentagon i 2001 blev lovprist i højstemt muslimsk prædikenstil af Osama bin Laden i hans tv-budskaber til verden. Kristne serbere myrdede løs på forsvarsløse muslimer i Bosnien i det sammenbrudte Jugoslavien osv. I sådanne tilfælde er religionen et eksplosivt sprængstof, der kan sætte kædereaktioner af vold og krig i gang. Der er også i mine øjne et tredje mindre problem ved den religiøse tro. Når kristne eller tilhængere af andre religioner i en samtale henviser til deres tro, standser enhver samtale, enhver diskussion. Den, der siger, at dét og dét er noget han eller hun har skaffet sig en eller anden grad af viden om, eller den der hævder en bestemt politisk eller filosofisk mening, må jo i en diskussion finde sig i, at man efterprøver, hvad han eller hun siger. Men den religiøse, der siger jamen, det er altså noget jeg tror, er behageligt fri for det. Ordet tro får samme betydning som et tabu. Den troende afviser diskussionen af sine forudsætninger ved blot at henvise til sin tro. At undgå diskussion på denne måde betyder, at man trækker sig tilbage fra et fællesskab det ligeværdige fællesskab der består i, at vi frit kan drøfte hinandens tanker og adfærd indbyrdes. I visse tilfælde kan der selvfølgelig være tale om blufærdighed eller frygt for at miste noget, man ikke vil miste. Men resultatet bliver det samme. Døren til samtale forbliver lukket. Så når jeg er modstander af religiøs tro er det på grund af religiøs undertrykkelse, religionens eksplosive politiske farlighed og det forhold, at den forhindrer åben menneskelig meningsudveksling og samtale. Men jeg er selvfølgelig også modstander af religionen, simpelthen fordi jeg mener, at den er usand. 13

14 14 Jeg skylder vel i øvrigt at bemærke, at når jeg her i bogen kun beskæftiger mig med kristendom og ikke med f.eks. jødedom eller islam, så er det ikke fordi jeg anser disse religioner for bedre end kristendommen. De er behæftet med mindst de samme skavanker som den. Som Jesus gav udtryk for: kend træet på dets frugter (Mat. kap. 7, v. 16 ff.) og kend de forskellige religioner på, hvad der kommer ud af dem.

15 ANDEN DEL Religionen og verden set med ateistens øjne 3. kapitel. At leve uden religion Ateisme Ateísme kommer af græsk a-teos: uden gud. En ateíst er en, der ikke tror på nogen gud. Også agnóstikere (af græsk: a-gnosis: ingen viden ), der anser spørgsmålet om en guds eksistens for uafgjort, kan kaldes for ateister, fordi de rent faktisk lever uden en gud. Da man spurgte den gamle græske tænker Sokrates (ca f. Kr.), hvorfor han mente, at han var klogere end alle andre, svarede han, at i modsætning til alle andre, der troede, at de vidste noget, havde han dog det forspring i indsigt, at han i det mindste vidste, at han intet vidste. For ateisten og agnostikeren er dette det afgørende, at man intet véd, eller i hvert fald kun meget, meget lidt. Sandfærdighed som ideal Grundelementet i mange ateisters livsanskuelse er, at de anser stræben efter sandfærdighed for at være noget af det allervigtigste i livet. Men hvad er sandhed? vil man spørge. Mit sandhedsbegreb er helt enkelt. Sandhed er dét, jeg selv har oplevet, selv har set og kan stå inde for. Men jeg kan jo have levet omgivet af og påvirket af usandhed, min indsigt kan være (ja, er givetvis) mangelfuld, og mine sanser kan være svækkede? Ja, derfor kan man heller aldrig regne sikkert med, at man besidder sandheden, og derfor er det vigtigt at se sandheden som et dynamisk begreb, som noget, der kan ændre sig og udvikles. Sandheden må hele tiden efterprøves. Man må være villig til at udvide sine erfaringer. Sandfærdighed over for sig selv betyder stræben efter sandhed, efter at vide mere, efter at erfare nyt. Men verden er fuld af ting, man ikke forstår til bunds eller som man simpelthen må opgive at forstå, fordi de er gådefulde og forvirrende. 15

16 Sandfærdighed vil da helt enkelt sige, at man ikke spiller klogere end man er. At man indrømmer, at der er utroligt meget, man ikke forstår. Alle må jo indrette sig på, at de ikke selv kan have erfaret alt. Den meste viden om verden får vi fra andre gennem bøger, avisartikler, tvbilleder osv. Men man kan desværre slet ikke stole på, at alt det man hører er sandt. Det meste er måske ikke direkte usandt, men det er næsten altid farvet således at det alligevel bliver hyppigt: voldsomt misvisende. Mediefolk er selv når de ikke er påvirkede af egne private eller deres samfunds holdninger eller af hvad der sælger typisk ikke livserfarne vismænd. For at undgå, at andre pådutter én alt for meget, må man søge at være en lille smule skeptisk. Man kan f.eks. prøve at diskutere politik eller religion med folk, der mener noget andet, end man selv gør. På den måde kan man måske være så heldig, at man får udryddet nogle af sine egne fordomme. Og selvfølgelig kan man misforstå ting, så det man tror på som sandt, i virkeligheden viser sig at være en løgn, man er hoppet på. Det eneste man kan holde sig til, er at prøve at være skeptisk og at tage sine sandheder op til overvejelse nu og da. Og så i øvrigt håbe på, at man ikke har set helt galt. Således mener ateisten, at der er meget, meget lidt, man kan sige noget endeligt og bestemt om. At verden med dens mylder af begivenheder er fundamentalt uforklarlig og gådefuld. Hvordan kan man handle rigtigt? Når nu verden forekommer så forvirret og gådefuld, bliver et logisk spørgsmål: Hvordan kan man orientere sig? Hvordan kan man overhovedet bestemme sig for nogen som helst handling i dette virvar? Svaret er, at det kan man, fordi man er nødt til at vælge og handle. Man kan ikke bare sætte sig på en sten og se ud over verden. Men det kan jo altså godt være, at man så handler forkert? Ja, helt bestemt. Men man er nødt til at handle og nødt til at tage chancen og ansvaret for at man har handlet i hvert fald nogenlunde rigtigt, selvom det grundlag, man har for sin handling, er mere eller mindre usikkert. Helt sikker kan man aldrig eller i hvert fald kun meget sjældent være. 16

17 At handle uden rettesnor Det er altså ikke nødvendigt at acceptere den udbredte tankegang, at man nødvendigvis må have en rettesnor for sine handlinger. For hvordan skal man finde den rigtige eller bedste rettesnor? Ja hertil savnes jo netop en rettesnor. Mange religiøse mennesker mener, at man kun er i stand til at handle forsvarligt, hvis man kan henvise til, at man følger en rettesnor, bestemte regler for sine handlinger. Men som verden er indrettet, kan ingen vide med blot nogenlunde sikkerhed om hans eller hendes handlinger i det lange løb vil vise sig at føre til noget godt eller til noget skidt, til det man ønsker, eller til noget helt andet. Her bliver vi nødt til at uddybe tankegangen lidt: Handlinger og deres konsekvenser Man antager at intet sker, uden at der er en årsag til at det sker. Og enhver årsag har virkninger, der igen fører til nye virkninger osv. Alle sådanne årsagsrækker er uendelige. En handling udløser effekter, der igen sætter nye effekter i skred. Og disse effekt-kæder støder snart sammen med andre, udefra kommende og ofte helt uforudseelige effekt-kæder. Som man siger spøgefuldt: Hvis en sommerfugl slår med vingerne på Hawaii, kan det måske i det lange løb udløse en storm i Europa. Når vi selv handler, kan vi selvfølgelig ikke overskue mere end de første få konsekvenser af det vi gør. Vi kan ikke overskue uendeligheden i rækken af konsekvenser. Dette er normalt ikke noget problem. De fleste dagligdags handlinger har erfaringsmæssigt velkendte følgevirkninger så langt ud i fremtiden, som vi på nogen måde kan forestille os. Det er først ved de mere usædvanlige og/eller moralsk farvede valg, problemet viser sig. Et eksempel: Man vælger mellem at foretage eller undlade en bestemt handling. Lad os så sige, at man kan overskue de fire første konsekvenser af begge valgmuligheder, og her taler alt klart for at foretage handlingen. Men havde man kunnet overskue mere, ville man måske have set, at konsekvens nr. seks af at foretage handlingen var noget, man for alt i verden ville undgå, eller man ville muligvis have opdaget, at konsekvens nr. syv af ikke at foretage handlingen var noget, man for alt i verden ville ønske sig. Hvis man havde kunnet forudse noget mere, ville man have valgt at opføre sig anderledes. 17

18 Forholdet er illustreret i en delvis humoristisk fortælling i filmen Charlie Wilson s War (2007) om en Zen-buddhistisk vismand: En lille dreng får en hest på sin 14 års fødselsdag, og alle i landsbyen siger: Hvor dejligt at drengen har fået en hest. Men zen-vismanden siger: Vi får se. To år senere falder drengen af hesten og brækker sit ben, og alle i landsbyen siger: Hvor skrækkeligt. Men zen-vismanden siger: Vi får se. Så bliver der krig, og alle de unge mænd må ud at kæmpe, men drengen kan ikke, fordi hans ben er helt ødelagt, og alle i landsbyen siger: Hvor heldigt. Men zen-vismanden siger: Vi får se. osv. I filmen bruges fortællingen til at illustrere virkningen af amerikanernes hjælp til talebanerne i kampen for at få amerikanernes fjende, russerne, drevet ud af Afghanistan. Kort efter at det lykkedes, blev talebanerne en dødsensfarlig fjende for USA. Når det ikke gælder banale, dagligdags situationer (men altså til gengæld netop dér, hvor religiøse eller moralske forskrifter påstås at kunne vejlede os), ja, dér handler vi således i realiteten fuldstændigt i blinde. Columbus havde en glimrende teori om søvejen til Indien, men han fandt i stedet Amerika. Det havde utallige milliarder konsekvenser til følge, som han ikke kunne ane noget om. Men vi er alle i samme situation som Columbus. Vi sejler på et ukendt ocean mod mål, vi ikke kan have den fjerneste anelse om. De markedsgøglere, der i begyndelsen af 18-hundrede-tallet underholdt folk ved at vise, at små stykker papir kunne tiltrækkes af rav, når man gned på det, har ikke anet, at de var i gang med at opdage den kraft, elektriciteten, der siden skulle oplyse og opvarme alverdens storbyer. Med andre ord: Vi kan have alle de regler og rettesnore, vi vil. Alligevel kan vi aldrig vide helt sikkert, om vores handlinger ender med at føre til noget godt og rigtigt eller til det modsatte. Vi er omgivet af den tåge, der ligger i, at vi ikke kan kende konsekvensrækkerne i deres videre forløb, i deres samspil med alverdens myriader af andre årsagskæder. Alligevel er vi nødt til at handle, men vi bør altså betragte vores handlinger med en vis skeptisk ydmyghed det er langt fra sikkert, at vi set i et større perspektiv handler så godt eller fornuftigt, som vi tror. Derfor bør vi heller ikke slå hinanden i hovedet med vores opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Vi selv, såvel som dem vi er uenige 18

19 med, handler alle i tåge og i blinde. Det er et fælles vilkår, som nok burde gøre os mennesker en smule mere tolerante overfor hinanden. I de menneskelige samfund indretter man sig som om det var muligt at skelne fuldstændig klart mellem, hvad der er rigtigt og forkert. Man ser nationen, staten og demokratiet som noget absolut godt. Der bliver vedtaget love, som ikke kan fraviges, og politikere og journalister taler, som om de aldrig var i tvivl om noget som helst. Dette er forståeligt nok. Hvis f.eks. en dommer bestandigt var i dyb tvivl om rimeligheden i de love, han dømmer efter, ville hans arbejde blive en plage for ham. Hvis politimanden, soldaten, generalen ikke så en vis højere mening med deres indsats, ville de havne i evindelige moralske konflikter. Hvis forretningsmanden og virksomhedsejeren ikke mente, at deres arbejde ville bringe dem lykke og velstand, så ville de sætte sig med hænderne i skødet og lade stå til. Og hvis folk ikke respekterede demokratiet, ville enhver tage sig selv til rette, og de stærkeste og de, der var beredt til at bruge vold, ville beherske alt. Troen på samfundets sandheder kan således være nyttig nok i vores almindelige daglige liv. Det gør imidlertid ikke disse sandheder mere sande, at de er nyttige. Og de love, dommeren dømmer efter, kunne jo vise sig at være uretfærdige, politiets og soldaternes normer og forretningsfolkenes idealer kunne være falske. De kunne måske gennem deres række af konsekvenser føre til noget, som ingen ønskede. Og demokratiet kunne risikere at udvikle sig til f.eks. et fordummelsesprojekt, det ikke var værd at ære og respektere. Derfor bør man med sig selv en gang imellem også efterprøve sit samfunds værdier. Hvorfor er sandfærdighed så vigtig? På trods af at man ikke kan overskue verden, er det vigtigt at stræbe efter sandfærdighed. Verdenshistorien er et mylder af begivenhedsrækker, der gensidigt påvirker hinanden, og som det er aldeles umuligt at bringe på én formel uden at hugge adskillige hæle og klippe massevis af tæer. Alligevel er der visse mønstre. Der optræder f.eks. undertrykkere og undertrykte både i det små, i en skoleklasse eller en familie, og i det store, i samfundet og mellem nationerne. Jeg synes det er flot at opleve eller læse om, hvorledes undertrykte mennesker befrier sig selv eller er blevet befriet. Og ganske ofte har en nyopdaget sandhed været den 19

20 kraft, der har virket befriende, medens dens modsætning, løgnen, har været undertrykkernes våben. Sandheden dukker ofte op som et nyt spørgsmål: Kunne noget ikke være anderledes? Man rejser tvivl om magthavernes ret til at herske, til at udøve brutalitet i statens navn osv. Eller sandheden er en afsløring: man skildrer i bøger eller viser i billeder dét, som magthaverne ikke ønsker bragt frem i lyset osv. Og en skønne dag kan alle se som den lille dreng i eventyret, at magthaverne har jo ikke noget på. Det er en sørgelig erfaring, at nye sandheder, der bryder frem, kan føre til uroligheder og store ulykker. Derfor er det vigtigt, at forholde sig til dem med varsomhed, men med dette forbehold er søgen efter nye sandheder en vigtig motor i verdenshistorien. Uden den ville magtbegær og grådighed have alt for let spil. Også i det enkelte menneskes liv kan sandfærdigheden, den dynamiske sandhed, dette at ville lære nyt, være en befriende kraft. Dén der har haft en beskyttet barndom i kærlige og økonomisk sikre omgivelser, vil først få perspektiv og dybde i sin tilværelse, den dag han eller hun oplever noget helt andet, fattigdom, sygdom og bekymring. Oplever, at der findes andet og mere i verden end det tilvante. Og omvendt vil det barn, der har levet i et åndløst miljø, kunne opleve en befrielse ved f.eks. at møde en engageret lærer eller ved at få kammerater, der interesserer sig for bøger, kunst eller musik. Rejser til fremmede lande lærer os, at der er andre måder at indrette sig på, end dem vi kendte til. Alt dette er udtryk for, at forskellige nye sandheder går op for os. Sandfærdigheden er altså vigtig, fordi den altid er åben for at finde mere end det, der lige her og nu omgiver os. Rede til at undersøge, om der muligvis kunne være mere end én side af tingene. Vi lever omgivet af en masse usandheder i den moderne verdens glitrende overflade. Reklamer, politisk spin, mediesladder osv. Og vores autoriteter, statsmagten, er ikke specielt interesseret i sandhed. De har en anden dagsorden, nemlig at sikre det man kalder samfundets sammenhængskraft og at sikre ro og orden. Medierne er, skønt de fremstiller sig selv som dem, der afslører og kontrollerer magthavere, sædvanligvis mere interesserede i hvad der sælger godt end i at skildre verden sandfærdigt. De er selv magthavere, men dette holder de ærbart skjult. 20

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Martin Luthers lille Katekismus

Martin Luthers lille Katekismus Martin Luthers lille Katekismus Forord Ordet katekismus stammer fra det græske ord, katekhismos og betyder undervisning. Undervisning i kristendom har altid været en hjørnesten i kirken. Udviklingen de

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere