Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 19. årgang nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 19. årgang nr. 1-2014"

Transkript

1 Tag avisen gratis Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 19. årgang nr Graver Ulla Toft Jensen, Vejby, ringer solen ned Foto: Niels Clemmensen

2 Årets gang på kirkegården Tekst og foto: Jørgen Christiansen, graver ved Nors Kirke Vinter Sidder lunt og godt inde på kontoret, radioen spiller stille i baggrunden mens regnen siler ned, sådan kan graverjobbet også være i Nors. For fem år siden bestod kontoret af graverens gamle aflagte skrivebord der stod i hjørnet af værkstedet, der i øvrigt også fungerede som omklædningsrum og tørrerum, der var ingen pc, it-skrivebord, GIAS, web baseret kirkegårdssystem og mails der skulle læses, alt foregik med kuglepen og papir og brevene blev sendt med postvæsenet, så med de stærkt forbedrede velfærdsfaciliteter, er der også stødt mange nye funktioner til jobbet. Vintermånederne bliver stadig brugt til hovedrengøring af kirken, klargøring til julen med pyntning af adventskrans, juletræ og kirke, med efterfølgende gudstjenester og julearrangementer for dagplejere, børnehave og skole. I vintertiden går der også meget tid på kontoret, i den travle tid har mange gule sedler hobet sig op med diverse aftaler og priser der skal ajourføres på pc en, og så har GIAS krævet en del tid her i opstartsfasen, og i vintertiden arbejdes der også en del på værkstedet med servicering af maskiner og udbedring af diverse materiel. Nyt sognehus og forår Sognehuset som blev bygget i 2010, er også blevet en del af Jørgen Christiansen på sit kontor. hverdagen, graverfaciliteterne ligger sydvendt i bygningen med udsigt over kirkegården, sognehuset udlejes til forskellige arrangementer, og her er det også os gravere der holder styr på udlejningen, det gælder også opsyn og rengøring af huset. Som vinteren skrider frem begynder jeg at tænke på foråret, hvornår skal gravermedhjælperen starte på jobbet, hvor mange forårsblomster skal der bestilles, og hvor mange hække skal vi have udskiftet, man gør sig mange overvejelser inden den travle sæson begynder. Så sker det jo at vinteren pludselig sætter ind, og så står den på snerydning og saltning, og foråret er med et langt ude i fremtiden. Når foråret så endelig kommer, følger hos os årets travleste tid, der er mange gøremål vi skal nå inden vi starter på sommerferien, granerne fjernes og forårsblomsterne kommer i jorden som noget af det første, herefter udskiftning af hække, anlæg og omlægning af gravsteder og en stor opgave som hækklipning bliver som regel også afsluttet inden sommerferien, og inden grundlovsdag bliver sommerblomsterne plantet, ca stk. Udover de mange opgaver skal de daglige gøremål jo også passes, f. eks. ukrudtsbekæmpelse, rengøring af kirke og sognehus og de begravelser og bisættelser der jo også kommer. Årets gang - sommer I sommertiden holder vi 3 ugers ferie hver, så der er kun en mand på kirkegården i en 6 ugers periode i juli august, vi er normalt færdige med de store opgaver så vi kan koncentrere os om pasning af gravsteder og gangarealer, græsslåning og vanding. Vi har efter den nye overenskomst for gravere gået fra 6 til 5 dages arbejdsuge, og for at få det til at gå op har vi hos os valgt at graver og medhjælper arbejder mandag til fredag, og dermed fri i weekends, kirkesangeren har overtaget det meste af kirketjenerfunktionen, bortset fra tjenester som begravelser, konfirmation og juleaften, hvor der mange gange er fyldt i kirken. I forbindelse med begravelser på lørdage flyttes fridagen til en hverdag.i sensommeren har vi som regel ikke de helt store opgaver, men har derimod tid til at få fulgt op på mange små der er blevet lagt til side i den mest travle tid, hovedopgaverne står stadig på pasning af gravsteder og græsslåning, men det er også tiden vi kalker kirke (- tårn), kapel, sakristi og indgangsportal, en opgave vi også har fået i løbet af de senere år. Efterår Når vi kommer til oktober måned og de nye gravsteder er anlagt, ukrudtet og græsset er ved at gå i dvale, begynder årets sidste store opgave, granpyntning. Vi starter altid op med årets grandækningskurs mandag efter efterårsferien, derefter går vi i gang, vi bruger ca. 5 uger på de omkring 240 gravsteder, og er vi heldige med vejret er det også en dejlig tid, hvor vi får brug for de kreative evner. Årets gang på kirkegården i Nors byder på mange forskellige opgaver både ude og inde, jobbet har været under stor forandring de senere år, vi har fået maskiner der har lettet vores arbejde, men vi har også fået tilføjet mange nye funktioner der fylder den tid ud vi har sparet, forandringerne har været med til at gøre jobbet udfordrende, og i fremtiden bliver der uden tvivl også mange udfordringer, som jeg håber at vi alle i fællesskab skal være med til at løse. NYT OM PRÆSTER I AALBORG STIFT Fratrådt : Maibritt Nygaard, Vester Vandet-Øster Vandet : Nels Hansen Jacobsen, Bjergby-Mygdal : Christian Bjørn Krüger, Vejgård : Jørgen Andreas Pedersen, Lødderup-Elsø-Ljørslev-Ørding : Niels Ulrik Grymer, Margrethe, Aalborg Nyansatte : Katrine Kjeller Petersen Mikaelsen, Bindslev-Sørig : Annelise Stenholdt S. Hejlskov, Farstrup-Lundby- St. Ajstrup : Marie Petersen, Als-Øster Hurup & Skelund-Visborg : Elisabeth Linde Førgaard Hildestad, Nørholm : Anne-Mette Grønborg Sørensen, Thisted-Skinnerup : Christian Bjørn Krüger, Skalborg og provst for Aalborg Østre provsti : Susanne Rytter Karampis, Godthåb : Peter Thøgersen, Elling : Lars Rasmussen Brinth, Bjergby-Mygdal 2 Aalborg Stiftsavis nr

3 Hospice Vendsyssel - et fantastisk sted Tekst og foto: Erik Colding Thaysen At være hospicepræst har for mig altid været et ønskejob. På grund af omrokeringer i Frederikshavn provsti blev stillingen som hospicepræst pludselig ledig og jeg var hurtig til at byde mig til. Jeg tiltrådte som hospicepræst ved Hospice Vendsyssel den 1. oktober Jeg har gennem 27 ½ år været sognepræst ved Åsted-, Skærum- og Kvissel kirker og har vist prøvet det meste. Og jeg har altid været glad for mit arbejde. Men hospiceverdenen har for mig åbnet helt nye arbejdsmæssige horisonter. For hospicefilosofien og hospiceånden er noget ganske specielt. Hospicefilosofien - går ud på at skabe rammer, der giver de bedst mulige forudsætninger for livskvalitet og selvværd og en værdig død. Den ønsker at yde en palliativ indsats som omsorg, pleje, smertelindring og sjælesorg for uhelbredeligt syge mennesker med en fremadskridende dødelig sygdom i allersidste fase. Hospicefilosofien vægter højt at yde omsorg og pleje som kan bidrage til at gøre menneskets sidste tid til en positiv del af livsforløbet. Men også at yde støtte, vejledning og sjælesorg til den døendes pårørende før og efter tabet. Hensigten er hverken at afkorte eller forlænge livet, men at hjælpe patienten og de pårørende til at leve så godt og symptomfrit som muligt, med visheden om at døden er nært forestående. Hospice Vendsyssel er et fantastisk dejligt sted at være både for patienter, pårørende, gæster til hospice og for alle personalegrupper. Her bygger man på værdier som: Ubetinget accept, dialog, dristighed, ansvarlighed, respekt, tillid, troværdighed, engagement, nærvær og omsorg. Hospice Vendsyssel ledes af to kvinder, en hospicechef og en souschef begge sygeplejersker. Derudover er der ansat 19 sygeplejersker, to kvindelige læger samt en mandlig læge en enkelt dag om ugen, to fysioterapeuter, en musikterapeut, en præst, en pedel, en kok og to køkkenassistenter, to rengøringsassistenter og så kan der trækkes på socialrådgiver og psykolog. Desuden er der over 50 frivillige som kærligt stiller sig til rådighed og er med til i dagligdagen at gøre en stor forskel. Åndelig omsorg Fra hospicepræstens ståsted drejer det sig om at yde åndelig omsorg ved at have tid og ved at skabe et rum, hvor vi kan være præcis dem vi er, sammen med hinanden og Gud. At skabe et evangelisk rum hvor diagnosen ikke står i centrum, men personen. Et rum hvor kærlighed og ligeværdighed er det centrale. Ånd har med åndelighed at gøre med den livsånd, Gud pustede ind i os, da vi blev til. Når der bliver åndet på vort hjerte, bærer det glimt fra paradisets kyst med sig. Tid er det smukkeste, vi kan give et andet menneske. Tid er en gave, vi har fået, og en gave vi kan give. Og glæden kan spire frem midt i lidelsen og afskeden, hvis vi får tid til at være der, hvor vi er, med alt, hvad vi er. Hospicepræstens spidskompetance - bør være at kunne samtale med alle om stort set alt - og det er altid patienten der sætter dagsordenen for samtalen. Selv om døden står for døren må jeg sige, at langt de fleste samtaler i bogstaveligste forstand er livgivende. Ikke to dage forløber ens. Man kan ikke forberede sig på anden måde end at forsøge at lytte, handle og tale ud fra rummelig medmenneskelighed. For: Åndelig omsorg er ikke noget helt særligt, noget højtravende, noget for de indviede, noget hvor man helst skal kunne sige de rigtige ord. Nej. Kropspleje, der agter livet, er åndelig omsorg. Det er således muligt at give lavement med ånd, at hilse på den anden med ånd, at servere morgenkaffe og senere frikadeller med ånd. Ja bare det at sidde hos et andet menneske kan være åndelig omsorg også selv om man ikke siger et eneste ord. For nærvær, respekt og tid er nøgleord. Tavsheden har sit eget sprog. Når vi ikke længere kan gøre så meget, kan der være brug for bare at være være til stede. At kunne være der uden at sige et ord, at kunne ånde på den andens hjerte i tillid til, at det gør en forskel for den anden, og i tillid til, at det er bedre end ingenting, alt dette er et udtryk for den dybeste sjælesorg, den stærkeste åndelige omsorg, vi kan give et andet menneske. Det kan have stor betydning at give bolden op, at invitere til at tale om det, der er svært. Det kan gøre ondt men det kan gøre mere ondt at lade være. For - det onde lidelsen forsvinder jo ikke, fordi vi undlader at tale om den. Det kan faktisk lindre at tale om det svære, om døden og adskillelsen, troen og tvivlen. Det Erik Colding Thaysen gælder både for patienter og pårørende. Det vi som professionelle kan, er at give bolden op til samtale, spørge om hvad den anden har brug for, lytte, holde om og holde af og ind imellem holde os for os selv. Hospice Vendsyssel - et hus, der emmer af engagement Varme og en ro slår en i møde når man går ind af døren. Der er selvfølgelig både tårer og triste tanker, men så sandelig også smil og glade stunder i skøn forening for her leves livet, til det sidste punktum sættes. Et hospice er et sted hvor man kan udskrive en recept på et knus efterfulgt af en snak flere gange dagligt eller når som helst. Godt at hospicefilosofien har fået grobund i Danmark. Dejligt at Hospice Vendsyssel findes for det er et fantastisk sted! Anvendt litteratur: Livet før døden og Tæt på døden-tæt på livet. Hospice Vendsyssel Aalborg Stiftsavis nr

4 konfirm.dk Aftenstemning i Markus Kirken. - undervisning for børn og unge Tekst: Dorte Haubro // Foto: Poul E. Jensen og Benny Vindelev Døbefonten - vores første møde med kirken. I Aalborg Budolfi provst har man gennem de seneste år skabt en tradition for årlige visionsmøder. Menighedsråd, præster og personale samles til stormøde for at diskutere idéer og visioner for kirkelivet og samarbejdet i provstiet. I 2012 førte et sådant stormøde til nedsættelse af en styregruppe bestående af to præster, to menighedsrådsmedlemmer samt domprovsten, som skulle arbejde for Udvikling af den kirkelige undervisning i sognene. Styregruppens opgave var at sætte rammerne for projektet, som provstiets budgetsamråd havde afsat midler til. Det resulterede i, at man pr. 1. juli 2013 ansatte Benny Vindelev, sognepræst ved Hans Egedes Kirke i Aalborg, i en et-årig halvtidsstilling, som koordinator og tovholder for projektet. Benny Vindelev har i alle sine år som sognepræst (siden 1990) haft stor interesse for undervisning af unge og er en ivrig fortaler for at udvikle nye arbejdsformer og bruge nye tilgange i mødet med konfirmanderne. En opprioritering af undervisningen Den overordnede målsætning for projektet er, fortæller Benny Vindelev, at man gerne ville nytænke konfirmandforberedelsen og også på længere sigt undervisningen af minikonfirmander. Det skal gøres gennem et udbygget samarbejde kirkerne imellem, samt ved at sætte fokus på, at kirken skal blive mere nærværende for de børn og unge, som provstiets præster kommer i kontakt med. Undervisning har igennem årene ikke altid været prioriteret lige højt i folkekirken og præsterne har stået meget alene FAKTA Aalborg Budolfi Provsti består af 10 sogne: Ansgars, Budolfi, Hans Egedes, Hasseris, Margrethe, Sankt Markus, Vejgaard, Vesterkær, Vor Frelsers og Vor Frue. med opgaven, siger Benny Vindelev, men kirkens identitet er dybt forbundet med dåbsundervisning. Folkekirkens betydning for sit folk er derfor afhængig af en opprioritering af opgaven, så den kristne arv kan gives videre til de kommende generationer. Man kan sige, at konfirmandundervisningen er en investering i kirkens fremtid. Forældrene har den primære opgave, når de lader deres børn døbe, men det er essentielt, at kirken følger op og bidrager til læring om det kristne liv i hverdagen og den religiøse dannelse. Det gør man ikke udelukkende ved fejring af kirkeårets mange højmesser. Det er lige så vigtigt, at konfirmanderne gennem undervisning møder kirken, som et sted, hvor de bliver set og hørt. Et læringsmiljø, hvor deres liv og tanker bliver taget alvorlige. Hvis ikke undervisningen rummer de unges erfaringer med tilværelsen, kan troen ikke blive nærværende for dem; det er denne kobling, der er den store fællesopgave for alle præster. Kreativitet. Fællesskab. 4 Aalborg Stiftsavis nr

5 Aktivitet på tværs af sognegrænser På tværs af sognene er der nedsat arbejdsgrupper, der udveksler konkrete ideer. Det er med til at knytte tråde mellem underviserne og udvikle nye tiltag. Det har udmøntet sig i en række forskellige begivenheder for alle konfirmander i provstiet deltaget - bl.a. en fælles filmaften i den gamle Symfonien, en teaterfortælling i Budolfi kirke og en interaktiv Hellig tre kongers gudstjeneste i Markuskirken. Et fjerde delprojekt inden sommer bliver en påskevandring, hvor konfirmanderne, fortæller Benny Vindelev, vil opleve det bibelske univers forskellige steder i deres egen by. Alt sammen skal det være med til at engagere de unge på en anden måde end den traditionelle klasseundervisning og medvirke til, at de selv er aktive deltagere i indholdet. Ny folkeskolelov En anden væsentlig grund til at nytænke konfirmandundervisningen er den nye folkeskolereform, der får præg af heldagsskole for alle klassetrin. 7. klasseelever skal fra august i år i gennemsnit have 35 timer om ugen på skemaet. Rigtig mange skoler har i årevis uden den helt store diskussion tildelt to ugentlige morgentimer til den lokale præst til konfirmationsforberedelse. Med den nye struktur i folkeskolen er det ikke længere nogen selvfølge. Kirken må derfor selv være aktiv i forhold til skolerne og kommunalforvaltningen med drøftelser og forhandling for at finde en god løsning på tidsplaceringen inden for skoletiden, som der er bestemmelse om i folkeskoleloven. Her er samarbejdet mellem sognene også af stor betydning. I projektet arbejdes der i disse uger på en fælles rammeaftale med Aalborg kommune, hvor man sikrer en kontinuitet i mødefrekvensen, bevarer samarbejdet på tværs af sognegrænser og åbner for udviklingsmuligheder i de pædagogiske arbejdsformer og tidsrammer. En kulturændring skal sættes i gang, så kirke og skole kan bruge hinanden på en anden måde, end man tidligere har gjort. FAKTA Ud over en række hold af minikonfirmander går mere en 600 unge til konfirmandundervisning i denne sæson i Aalborg Budolfi provsti. Samarbejde og erfaringsudveksling Som man kan se, er samarbejde et nøgleord i hele projektet. Samarbejde med skolerne og mellem præster om konkrete begivenheder og undervisningsprojekter. Der er også lavet en netværksgruppe for præster, som underviser børn og unge med særlige behov, det kan være autister, børn med ADHD, udviklingshæmmede eller andre. Også her er der brug for samarbejde og erfaringsudvekslining.alle med interesse for projektet kan følge det på Facebook og løbende modtage nyheder (www.facebook.com/ KonfirmAalborg), ligesom man kan besøge hjemmesiden www. konfirm.dk, hvor man kan læse mere om baggrunden for projektet. Samarbejdsprojektet skulle gerne være til inspiration for alle, der arbejder med børn og unge i folkekirken. Stjernen over Bethlehem. Der males, tegnes og klistres. Drengesammenhold. Aalborg Stiftsavis nr

6 Foto: Bjarne Hougaard Julen set gennem li I december måned er der et væld af aktiviteter i kirkerne båret af fine gamle traditioner. Der er juleafslutninger i mange forskellige sammenhænge. Der er Luciaoptog. Der er musikarrangementer. Og præsterne bestræber sig på at forkynde juleevangeliet på kreative måder. Redaktionen har bedt en række fotografer fange stemningen i netop deres kirke. Foto: Jette Erbs Foto: Ole Steen Hansen Foto: Jette Erbs Foto: Inger Hansen Foto: Inger Hansen

7 Foto: Christian Paulsen nsen Foto: Jette Erbs Foto: Bjarne Hougaard Foto: Bjarne Hougaard Foto: Jette Erbs Foto: Christian Paulsen

8 Børglum Kloster. Klokke fra o Klokker i fare Tekst: Per Rasmus Møller, Kirkeministeriet klokkekonsulent // Foto: Per Rasmus Møller og Niels Clemmensen Når vi tænker på, at Tycho Brahe i 1579 opgav det samlede antal kirker i det nuværende Danmark til 1635 og at landsbykirkerne i middelalderen mindst havde to klokker, nogle endda både 4, 5 og 6, kan det synes ejendommeligt, at vi i dag kun har små 500 klokker, der er ældre end reformationen. Naturligvis er der gået mange til i tidens løb, men det største indhug i den hjemlige klokkebestand skete ved en omfattende klokkekonfiskation, der blev ført ud i livet i Klokkeskatten krævede 2/3 af landets bestand = omkring 375 tons klokker, der skulle støbes om til kanoner. Efter en mindre konfiskation i 1601 havde alle landkirker i Jylland kun 1 klokke. Automatisering og gamle klokker - et umage par Nu er der bud efter de gamle klokker igen, selvom der hverken er krig eller ufred. Denne gang er det den omsiggribende automatisering, der udgør en trussel mod vore allerældste klokker. Ganske vist udgør et godt konstrueret ringeanlæg i sig selv ingen fare. Det kan tværtimod være en fordel, at en klokke bliver ringet fuldstændig ens fra gang til gang. Problemet er imidlertid, at den automatiske ringemaskine ikke kan tænke, men vil fortsætte dag ud og dag ind indtil en evt. invaliderende fejl kan ødelægge klokken. Det er et nok så vigtigt argument i en tid, hvor den nuværende arbejdsstruktur betyder, at kirkegårdens personale mange steder ikke længere har deres daglige gang på stedet. Betjenes klokken derimod med håndkraft, vil den ansvarsfulde ringer kunne gribe ind og standse ringningen, indtil fejlen er udbedret. Manuel betjening er dog ingen garanti for, at en klokke ikke kan lide overlast, men her må man kunne gå ud fra, at ringningen udføres med samme faglighed og respekt, der omfatter værktøj og øvrig maskinpark, som kirkens personale betjener sig af. Hvorom alting er, har de seneste års erfaringer vist, at der ødelægges langt flere klokker ved automatisk ringning, end når klokkerne betjenes manuelt. Faktisk viser en sammentælling, at ud af de i alt 11 klokker, der er gået til siden 2002, har langt størsteparten været ringet automatisk typisk siden 1970-erne. Alene indenfor det seneste år er der revnet 3 automatiserede klokker: to fra hhv tallet og 1400-tallet, og en tredje, der har 100 år på bagen. Naturligvis kan man ikke vide, om klokkerne ville være revnet alligevel, men når det drejer sig om unikke og helt uerstattelige klokker, finder jeg det uansvarligt alene at tage chancen. FAKTA Der findes 94 middelalderklokker i Aalborg stift. Vidstrup, Råbjerg, Aalborg Vor Frue, Ellidshøj, Harritslev, Gærum, Serritslev, Fræer og Solbjerg (Himmerland) er alle fra 1100-tallet. Disse klokker udgør næsten halvdelen af alle danske klokker fra 1100-tallet. Uerstattelig kulturhistorie Som lovgivningen er nu, kan et menighedsråd selv træffe afgørelse om etablering af et automatisk ringeanlæg, uanset om det drejer sig om en ny eller en gammel klokke. Heldigvis er de fleste menighedsråd opmærksomme på det store ansvar, der følger med at forvalte uerstattelige kulturhistoriske værdier. Desværre er der også eksempler på det modsatte, hvor menighedsråd har tilsidesat al rådgivning og automatiseret nogle af vore ældste klokker. Sidste efterår skete det i Viborg stift, hvor en 800 år gammel klokke nu ringes med maskine. Til sammenligning kunne ingen vel forestille sig, at man selv kunne beslutte at lægge rindende vand ind i en middelalderlig døbefont for nu at gøre det lidt nemmere for kirketjeneren. Forslag til lovændring I et forsøg på at vende udviklingen har Nationalmuseet og undertegnede rettet henvendelse til Kirkeministeriet vedr. en lovændring på området. Forslaget indebærer, at automatiske ringeanlæg ved klokker ældre end år 1500 fremover skal forhåndsgodkendes af stiftsøvrighederne. Forholder det sig sådan, at det er af de gamle klokker, der hænger i kirketårnet eller i klokkestabelen, behøver det ikke at betyde et nej til automatikken. Løsningen er da ofte, at menighedsrådet anskaffer en aflastningsklokke, der automatisk klarer de daglige ringninger. Den nye aflastningsklokke afpasses i sin tone efter den gamle, så begge klokker efter landets skik kan lyde ved den sidste ringning inden gudstjenesten. Gamle kirker i Aalborg Stift Tre flunkende nye aflastningsklokker hænger nu i hhv. Astrup kirke ved Hjørring og i de to søndenfjordske kirker Storvorde og Store Brøndum, men overordnet set har jeg været med til at projektere godt og vel en snes aflastningsklokker fortrinsvist i Jylland. Der er flere på vej, og tilmed er klokkerne langt hen ad vejen doneret af en stor dansk fond, der har en særlig bevågenhed for vore gamle klokker. Ålborg stift er ikke alene det stift, der har flest bevarede klokker fra middelalderen. Det er også et af de stifter, der gør en særlig indsats for at passe godt på de gamle klokker, men med den nuværende lovgivning er det stifterne, der har fat i den korte ende. Det er derfor et håb, at lovgiverne vil gøre deres til, at vi ikke hos vore efterkommere skal komme til at stå som den generation, der lod stå til og ringede de gamle klokker i smadder. Vejby kirke. Klokke fra 1400-tallet. Vidstrup kirke. Klokke fra 1100-tallet. En af Danmarks ældste kirkeklokker. Storvorde kirke. En ny aflastningsklokke i en helt ny klokkestol side om side med den gamle klokke støbt 1501 af Peter Hanssen. Graver Elisabeth Iversen, Vidstrup, i arbejde med klokkerebet. 8 Aalborg Stiftsavis nr

9 Globale kirkedage I dagene 30. oktober 8. november sidste år mødtes omkring deltagere fra hele verden under temaet Livets Gud, led os til retfærdighed og fred! til Kirkernes Verdensråds 10. generalforsamling i Busan, Sydkorea Tekst og billeder: Studenterpræst Christen Staghøj Sinding, Aalborg Kirsten Auken og Sofie Petersen valgt til centralkomitéen. Deltagerne fra Danmark. Fra Danmark havde en snes deltagere taget turen til Sydkorea, heriblandt to fra Aalborg stift: Anne Engelund fra Lindholm sogn i Nørresundby, der deltog som én af de 150 unge stewards, der stod med en meget stor del af ansvaret for, at alle de praktiske ting under generalforsamlingen fungerede og undertegnede, der på vegne af Det mellemkirkelige Stiftsudvalg var med som almindelig deltager. Generalforsamlingen, som holdes hvert syvende år, er Kirkernes Verdensråds øverste myndighed. Her vælger de op mod delegerede fra de ca. 350 medlemskirker ny centralkomité, vedtager udtalelser om en række emner fra situationen i Mellemøsten over klima til missionsforståelse, forståelsen af kirkelig enhed og kirkernes diakonale forpligtelser og fastlægger de overordnede retningsliner for organisationens virke i den kommende syv-års periode frem til næste generalforsamling. De danske medlemskirker er folkekirken, baptistkirken og metodistkirken. Siden Kirkernes Verdensråd (KV) blev etableret ovenpå 2. verdenskrig, har det været en særlig opgave for det økumeniske samarbejde at finde veje til fred og forsoning i verdens mest konfliktfyldte områder. Kirkernes Verdensråd er for kirkerne, hvad FN er for nationerne: Den platform, hvor kirkerne kan mødes og drøfte hinandens største udfordringer og overveje, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte hinanden. To danskere valgt ind i KV s ledelse På generalforsamlingen blev konsulent i Folkekirkens Nødhjælp Kirsten Auken og Grønlands biskop Sofie Petersen valgt ind i centralkomitéen, som mellem generalforsamlingerne er Kirkernes Verdensråds øverste myndighed. Kirsten Auken afløser domprovst Anders Gadegaard, som i to perioder har siddet i central- og eksekutivkomitéen (med ansvar for Kirkernes Verdensråds økonomi) mens Sofie Petersen blev genvalgt som repræsentant for indigenous peoples. Som ny moderator (formand) valgtes udviklingskonsulent, dr. Agnes Aboum fra den anglikanske kirke i Kenya. Valget var historisk, idet Agnes Aboum både er den første kvinde og den første afrikaner på posten i Kirkernes Verdensråds 65-årige historie. Som læg, afrikansk kvinde er hun også et meget godt udtryk for en væsentlig udvikling i det globale kirkeliv: kristendommens tyngdepunkt befinder sig Den omtalte mødeplads midt i bygningen. ikke længere i Vesten og kirkernes kvindelige medlemmer insisterer (ofte mod vanskelige odds) på deres naturlige ret til at være ligeværdige medspillere i udviklingen af kirkerne, ligesom lægindflydelsen i kirkerne i en række sammenhænge er voksende. Mulighedernes Marked på koreansk Som på enhver anden generalforsamling var der masser af forhandlinger, afstemninger og drøftelser af udkast til dokumenter, men der var gjort meget ud af, at deltagerne også skulle møde hinanden på andre måder end foran mikrofonen i mødesalen eller med en stemmeseddel i hånden. De daglige morgen- og aftenandagter, bibelstudiegrupperne med deltagere fra andre kirker og andre dele af verden og de gennemgående seminargrupper om centrale temaer bidrog alt sammen til et utal af spændende og udfordrende møder med andre kirkelige traditioner og med andre og meget vanskeligere vilkår at være kirke under, end vi kender fra vores egne hjemlige sammenhænge. Og så var der Madang, som i Sydkorea er betegnelsen for den centrale mødeplads midt i enhver traditionel sydkoreansk bygning. På generalforsamlingen var Madang stedet, hvor deltagerne kunne møde en fantastisk farverig buket af den globale kirkelige virkelighed fra Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprojekt i Myanmar over sydkoreanske studenterpræster til det mellemøstlige Kirkeråds stand med præsentation af den vanskelige virkelighed i Palæstina. Læs meget mere om generalforsamlingen på Aalborg Stiftsavis nr

10 Kommunikation skal åbne kirkedøre Det betyder også, at hvis virkeligheden ændrer sig, så skal planen rettes til. Aalborg Stift har sammen med den tidligere spindoktor Søs Marie Serup udviklet en detaljeret kommunikationsplan. Et af budskaberne i planen er, at kirken skal gå folk i møde Tekst Helene Overgaard Krüger // Foto: Pressefoto Man siger jo, at kirkens dør er tung at åbne, fortæller Søs Marie Serup. Derfor skal man heller ikke forsøge at trække folk hen i kirken, men i stedet gå dem i møde, mener hun. Efter en karriere som særlig rådgiver eller spindoktor for blandt andet to statsministre, er Søs Marie Serup nu indehaver af kommunikationsbureauet By Serup. På baggrund af research og analyser har hun sammen med Aalborg Stift har udarbejdet en kommunikationsplan for Stiftet. Styrke i troværdighed Ifølge Søs Marie Serup har kirken mange kommunikative styrker, blandt andet fordi den gennem flere århundreder har stået som en troværdig afsender af stærke budskaber. Derudover kender alle kirken, uanset om de bruger den eller ej. Det er en kæmpe fordel i kommunikationsarbejdet, at kirken ikke skal ud at gøre opmærksom på, at den overhovedet findes, mener Søs Marie Serup. Søs Marie Serup. Moderne udfordringer Men som mange andre institutioner i en foranderlig tid har kirken også nogle udfordringer. På spørgsmålet om, hvordan en kommunikationsplan kan ændre på det, svarer Søs Marie Serup: Bare det at være bevidst om den måde, man kommunikerer på, kan ændre noget. Så bliver man mere bevidst om agere og formulere sig mere imødekommende, forklarer Søs Marie Serup og nævner som eksempel, at Folkekirken af mange bliver opfattet som en hemmelig klub med sit eget sprog. Allerede dér skal man sætte ind, for folks opfattelse er deres virkelighed. Så hvis man vil ændre på deres virkelighed, må man ændre på deres opfattelse, forklarer hun. Hvert sogn skal med For at det kan lade sig gøre, skal hvert enkelt sogn spiller med, mener Søs Marie Serup: Det enkelte menighedsråd skal kigge indad og spørge sig selv: Hvordan kan vi bidrage? Gør vi noget, som hele Stiftet kan bruge? Derudover kan menighedsrådene lave deres egne versioner af de tre udvalgte målgrupper og møde dem, hvor de er, blandt andet ved at blande sig i det offentlige liv og debatten. De, der ikke kommer i kirken, skal vide, hvad de kan bruge kirken til, forklarer Søs Marie Serup. Hun understreger, at kirkens kommunikation skal fokuseres udad frem for indad. For som hun siger: Lige nu bruges der rent kommunikativt flest ressourcer på dem, der allerede er der. Et praktisk redskab Søs Marie Serup forklarer, at kommunikationsplanen skal bruges som et arbejdsredskab: Kommunikationsplanen er et levende dokument, der skal bruges til at se på, hvad man gør og hvorfor. Det er ikke bare en fin plan, der skal sættes ind i en mappe i reolen, fortæller hun og uddyber: Planen er skrevet ud fra den virkelighed, den skal bruges i. FAKTA Fokus på målet Rent praktisk handler kommunikationsplanen om, at man skal se på målene først, og derefter på, hvordan man kommer derhen. Søs Marie Serup forklarer: Vi skal rette ressourcer og personer ind efter nogle konkrete mål, i stedet for at arbejde ud fra fornemmelser. Det tager tid at vænne sig til at tænke på denne måde, men det er en mere logisk måde at arbejde på, mener Søs Marie Serup. Som en vigtig del af kommunikationsplanen skal hele indsatsen evalueres om to år. Til den tid skal Stiftet ikke kun se på, om de enkelte mål er blevet opfyldt, men også vurdere, hvordan processen har forløbet, og om det er sådan, man fremover skal arbejde i Aalborg Stift. Målgruppe 1: Forældre til børn op til 11 år Målgruppe 2: Mennesker i livskrise/overgangsfaser - skilsmisse og sorg Målgruppe 3: Medlemmer af menighedsrådene Særligt fokusområde: Singler mellem 35 og 45 år Kulturkristen muslim sætter spot på Mellemøsten Naser Khader sætter kristnes forhold i Mellemøsten i perspektiv til Nordjysk Kirkedag Tekst Helene Overgaard Krüger // Foto: Sofie Amalie Klougart, Scanpix Naser Khader. Naser Khader er mest kendt som forfatter, foredragsholder og tidligere politiker. Derudover er han forsker, og som om det ikke var nok, studerer han også teologi. Faktisk mangler han kun hovedopgaven i at have en master i teologi i hus. Kombinerer man det med hans mellemøstlige baggrund og store interesse for området, har man en mand, der i dén grad er i stand til at sætte ord på de kristnes forhold i Mellemøsten. Og det er lige præcis det, han gør til Nordjysk Kirkedag. Historisk perspektiv Vi skal huske på, at der var kristne i Mellemøsten længe før, der var muslimer. Kristendommen opstod jo i Mellemøsten, indleder Naser Khader vores samtale. Der har været flere perioder i historien, hvor kristne og muslimer og også jøder har levet i fred og fordragelighed. Problemerne er opstået, når Vesten er kommet og har blandet sig. Så er de kristne kommet i klemme, fortæller Naser Khader og nævner middelalderens korstog som eksempel. Politisk islam Også skiftende fundamentalistiske ledere har presset de kristne mindretal, der som konsekvens begyndte at udvandre fra Mellemøsten. Ifølge Naser Khader begyndte den tendens i 1800-tallet og blev forstærket, da et fundamentalistisk præstestyre overtog magten i Iran og den politiske islam opstod. Vigtigt med nuancer Der er store forskelle mellem landene i Mellemøsten, og derfor er der selvfølgelig også stor forskel på de kristnes forhold fra land til land. Og på grund af de voldsomme politiske forandringer i flere af de mellemøstlige lande forandrer vilkårene for de kristne sig også. Det er meget afhængigt af, hvor de langskæggede tosser er, forklarer Naser Khader med henvisning til det lange skæg, de fundamentalistiske muslimers ledere bærer. Ikke kun pest eller kolera Når det kommer til Naser Khaders fødeland, Syrien, pointerer han, at det ikke kun er et spørgsmål om pest eller kolera Assad eller islamisterne. Naser Khader nævner en tredje mulighed, nemlig det syriske civilsamfund: Det var her, vi så de første demonstrationer for reformer og frihed. Vesten kan hjælpe demokratiet Ifølge Naser Khader kan vi her i Vesten hjælpe demokratiet i Mellemøsten på vej ved at støtte de grupper, der har de samme frihedsbegreber som os, og at holde fast i den kritiske dialog: Det handler ikke om at presse vores egen kultur ned over hovedet på Mellemøsten det handler om Mellemøstens ledere skal respektere de grundlæggende menneskerettigheder, mener Naser Khader. Indsigt og udsyn Det er ikke kun i Aalborg Stift, der er fokus på forfølgelse af kristne i Mellemøsten. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd har trosfrihed og forfulgte kristne som særligt arbejdsområde, og det er på den baggrund, at Aalborg Stift har valgt, at Nordjysk Kirkedag skal handle om vilkårene for Mellemøstens kristne befolkningsgrupper. I den sammenhæng er Naser Khader en af de mest kompetente analytikere, og deltagerne til Nordjysk Kirkedag kan roligt regne med at blive klogere på de komplekse problematikker, Mellemøsten rummer både for kristne og for andre minoriteter. 10 Aalborg Stiftsavis nr

11 En stor tak -v/redaktør Lone Olsen Aalborg Stiftsavis er gået ind i sin 19. årgang - og i alle årene er avisen blevet pakket og sendt af provstisekretær Lene Immersen og provst Jens Munksgaard fra Hurup. De har lavet labels til kuverter, sat frimærker på, vejet og talt. Det har været et kæmpearbejde - frivilligt og ulønnet - fire gange om året i samtlige 18 år. Det fordrer en stor, stor tak fra såvel de trofaste læsere og abonnenter som fra de skiftende redaktioner. Ofte er det nemlig sådan, at når noget vigtigt skal sættes i søen, ja så er det frivillige ildsjæle, der gør det og smitter andre med deres ideer og iver. Det gælder i høj grad også for Stiftsavisens fødsel, arbejdet med at få den redigeret og ikke mindst fordelt til stiftets menighedsråd og sogne. Så STOR TAK til Lene Immersen og Jens F. Munksgaard. Forsendelsen varetages fra og med dette nummer af Domprovstens sekretær, Lone Djerni i Aalborg. Vi glæder os til samarbejdet. STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER Midgårdsormen i Hørdum Tekst og foto: Niels Clemmensen, Børglum Tor havde taget skikkelse af en ung mand og var på besøg hos jætten Ymer, der tog ham med på fisketur. Tor måtte selv sørge for madding og valgte hovedet på Ymers største okse. Tor ville længere ud på havet, end Ymer brød sig om. De kom helt ud til det sted, hvor midgårdsormen er et frygteligt uhyre, der ligger rundt om midgård, menneskers verden. Tor kastede snøren ud med maddingen, og midgårdsormen bed på. Den gjorde voldsom modstand, men Tor stemmede fødderne så kraftigt mod bådens bund, at de gik igennem, så han stod på havets bund. Da han fik ormens hoved op over vandet, spyede den edder. Tor ville nu tage sin hammer for at gøre en ende på den, men i samme øjeblik skar Ymer linen over, så ormen sank i havet. Tor smed nu hammeren efter den, men forgæves. I vrede huggede han Ymer på øret, så han faldt i vandet med benene i vejret, og Tor vadede i land. Et billede, der viser det dramatiske højdepunkt, hvor Tor trækker i linen, fødderne går gennem bådens bund, og Ymer skal lige til at hugge linen over, findes på en sten i Hørdum kirke. Stenen blev fundet i 1954 med billedsiden nedad og lå som det nederste trappetrin til det sengotiske tårn, der blev nedrevet i I 1955 fik kirken sit nuværende tårn. Hvor har den stået fra kirkens opførelse i 1100-tallet til man byggede det første tårn o. år 1500? Har den stået synligt fremme? Hvad har man tænkt om det hedenske motiv i lyset af evangeliet? Vi ved det ikke. Derimod ved vi, at hedenske forestillinger levede videre længe efter kristendommens indførelse. På soklen i Vindblæs kirke findes der en slange, der går hele vejen rundt om kirken. Denne slange er tolket som midgårdsormen. En verdensslange eller drage kendes fra mange religioner som udtryk for det element, der ikke kan beherskes. Også i den kristne tradition forekommer det. I Det gamle Testamente hedder det (Es. 27,1), at Herren dræber dragen i havet. Og i Johs.Åb. 12 fortælles der om Mikael dragedræber. I salmebogen kan man finde eksempler på orme som i Grundtvigs Han, som har hjulpet hindindtil: Din frelser vidner: Ej et hår / forkomme skal i ormegård / og fattes i Guds rige! Det er muligvis en henvisning til Regnar Lodbrog, der blev kastet i en ormegrav. Inden han døde, udbrød han: Grynte ville grisene, om de kendte galtens lod. Ormegården kan også være et udtryk for helvede: Lad hvisle kun i ormegård, / at riget er lagt øde. (Vidunderligst af alt på jord). Oftest er ormene dog et billede på forgængeligheden. Sådan kan Kingo kalde kroppen for en ormesæk i Den klare sol går ned. Forestillingerne om en verdensslange, en drage eller orm synes således at afspejle det almene forhold ved den menneskelige eksistens, at ubeherskelige kræfter er på færde. Stenen med billedet af Tors fiskefangst har fået en prominent plads i Hørdum kirke i våbenhuset ved indgangen til kirken. STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER Aalborg Stiftsavis nr

12 Ny skolekirketjeneste i Aalborg Stift Der var underholdning med børnekor og en farvestrålende kopi af Esbjergevangeliet, da præster, lærere og menighedsrådsmedlemmer med flere den 30. januar 2014 var mødt op på Klokkerholm Skole for at hilse den længe ventede skolekirketjeneste i Brønderslev Provsti velkommen. Tekst: Inger Røgild En flig af Esbjergevangeliet. Kopi af Esbjergevangeliet indkøbt af Aalborg Stift Menighedsrådsformand Torben Sanden og Pia Uth Menighedsrådsformand Torben Sanden, der også er formand for skolekirketjenestens bestyrelse, præsenterede Pia Uth som Brønderslev Provstis nye skolekonsulent. Pia Uth har en uddannelse i religionsvidenskab og dansk fra Aarhus Universitet og har erfaring med børne- og ungdomsarbejde fra sin tid som sognemedhjælper i Gistrup. I en tale til de fremmødte forklarede hun, at Skolekirketjenestens overordnede formål er at skabe, sikre og udvikle kontakten mellem skole og folkekirke i Brønderslev kommune. Skolekirketjenesten kan blandt andet tilbyde skolerne undervisningsmaterialer, fælles projekter omkring kirken, konsulentbistand m.v. alt i henhold til Lov om folkeskolen og fagformålet for faget kristendomskundskab, sagde hun. Med den nye skolekirketjeneste i Brønderslev er Aalborg Stift ved at være godt dækket ind med dette tilbud til skolerne. Tilbud, der kan få stor betydning i forbindelse med den nye skolereform. Tekst: Inger Røgild ESBJERGEVANGELIET er titlen på et kæmpe vægmaleri, som kunstneren Erik Hagens malede i perioden til uddannelsesinstitutionen University College Vest i Esbjerg. Kunstværket er malet på en rund væg i foyeren og dækker et areal på 135 kvadratmeter. I størrelse kun overgået af Joakim Skovgaards udsmykning af Viborg Domkirke. Det er en fotografisk kopi af dette værk, Aalborg Stift nu har købt med rettighed til at vise i stiftet først og fremmest til brug for skolekirketjenesternes undervisning. I de perioder, hvor skolekirketjenesterne ikke bruger billedtæppet, kan menighedsråd i Aalborg Stift låne det til udstilling i sognegårde og kirker. Billedtæppet kan betegnes både som en levende, nutidig, vedkommende bibelhistorie og et Danmarksbillede. Erik Hagens tager afstand fra kristendommen som tro, men at han er inspireret og provokeret af Bibelens tekster og fortællinger ses af, at han i kunstværket henviser til 150 bibelske tekststeder. ESBJERGEVANGELIET skal derfor fortolkes med en Bibel under armen. Erik Hagens nærer stor respekt for kristendommens etik og betegner den som både rustfri og langtidsholdbar. I anledning af præsentationen af den nye skolekirketjeneste i Brønderslev var billedtæppet opstillet på Klokkerholm Skole som også er starten på en turné rundt i Aalborg Stift. På tournéen vil lærere og elever få lejlighed til at se det imponerende store tæppe, studere dets mange detaljer, tolke og undre sig, når de enkelte skoletjenester slår dørene op og byder indenfor. Den nyindkøbte kopi af ESBJERGEVANGELIET introduceres i øvrigt af kunstneren Erik Hagens og sognepræst Egil Hvid-Olsen på en Nordjysk Religionsdag torsdag den 4. september 2014 kl i Aaby Sognehus. AALBORG STIFTSAVIS En del af folkekirken Redaktør: Lone Olsen Kragholmvej 8, 7742 Vesløs Tlf I redaktionen: Jens F. Munksgaard Tlf Mariann Dahl Amby Tlf Christian Roar Pedersen Tlf Niels Clemmensen Tlf Dorte Haubro Tlf Inger Røgild Tlf Priser 2013: Årsabonnement 1 (40 eks. pr. nr.) kr. Årsabonnement 2 (20 eks. pr. nr.) kr. Årsabonnement 3 (5 eks. pr. nr.) 505 kr. Årsabonnement 4 (1 eks. pr. nr.) 168 kr. Årsabonnement 5 (30 eks. pr. nr.) kr. Indlæg til næste nummer af Aalborg Stiftsavis skal være redaktøren i hænde senest den 1. maj Næste nummer af Aalborg Stiftsavis udkommer juni Ekspedition og abonnement: Domprovstens kontor Dronning Christines Vej 20, 9000 Aalborg Tlf Sats og tryk: Dantryk A/S, Hurup Thy 12 Aalborg Stiftsavis nr

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter Stiftskursusdag Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter Kirkehandlinger performance eller gudstjeneste? Velkommen til årets stiftskursusdag,

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster Kirkeministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax 3392 3913 E-mail km@km.dk www.km.dk Kære kommunalbestyrelser,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9 Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Jesus havde fortalt sine disciple, at de var på vej til Jerusalem,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift.

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift. Stiftsudvalg for funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede (SUFO) Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Beretning og regnskab 2012

Beretning og regnskab 2012 Beretning og regnskab 2012 Rørbæk-Grynderup-Stenild menighedsråd Menighedsrådet Antal møder: 7 Dertil kommer møder i aktivitetsudvalget, bygningsudvalget, kommunikationsudvalget og valgudvalget. Især valgudvalget

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

En uge af en landsbypræsts dagbog

En uge af en landsbypræsts dagbog En uge af en landsbypræsts dagbog Jég har verdens bedste arbejde. Men det er også et krævende job de fleste af døgnets vågne timer beskæftiger jeg mig med min præstegerning. Jeg har virket i disse to prægtige

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 Frivillighedsformidlingen Aagade 26, Gudumholm, 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 69 99 E-mail: formidling@mail.tele.dk Web: www.frivillighedsformidlingen.dk

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2013 2014 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 67565/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Jens Peter Skjølstrup Madsen (Hjørring

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. 08-02-2015 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. En lignelse om ord. Kan man sammenligne et ord og et frø? En lignelse fra det vigtigste i landmandens liv. Det vigtigste for

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Baggrund: Af WHO s mål for den palliative indsats fremgår det, at vi skal: Tilbyde støttefunktioner til familien under patientens sygdom

Læs mere

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November - 2008

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November - 2008 Kirkeblad Øsby og Aarø Kirker Juni - Juli - August - September Oktober - November - 2008 Hvert træ nu pranger med sit løv, og jorden dækker til sit støv med sommergrønne klæde, og skønnere er liljens dragt

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. December Januar Februar Marts Nr.1 Et lidet barn så lysteligt blev af en jomfru båret, ej før, ej siden hørtes sligt, men kun i jubelåret, i tidens fylde,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde!

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde! PRÆDIKEN TRINITATISSØNDAG 15.JUNI 2014 VESTER AABY KL. 9 (DÅB) AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,1-6; Ef.1,3-14; Matth. 28,16-20 Salmer: 749,285, 674,364,355 Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde;

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 Rapport fra Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn marts-december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning................................................side 3 Fakta om Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Kirkebladet Nr. 3-25. årg. Juni Juli August 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirkebladet Nr. 3-25. årg. Juni Juli August 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Kirkebladet Nr. 3-25. årg. Juni Juli August 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Navne og adresser: Sognepræst Lone Olsen Kontor: Kragholmvej 8, 7742 Vesløs Tlf. 97 99 30 45, 22 95 08 91, fax 97 99 30 49 E-mail:

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn september til november 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

NØRRE FELDING KIRKEBLAD NØRRE FELDING KIRKEBLAD Kære kommende konfirmander. Midt i august begynder den nye konfirmandsæson. I skal gå til præst som det kaldes, helt indtil jeres konfirmation 20. og 21. maj 2011. Der er rigtig

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Seksagesima søndag 8. februar 2015 Mk 4,1-20 Haderslev Domkirke 10.00 og 16.30 385 392 448 152 / 154 208 399 Sognepræst Christian de Fine Licht Dette

Seksagesima søndag 8. februar 2015 Mk 4,1-20 Haderslev Domkirke 10.00 og 16.30 385 392 448 152 / 154 208 399 Sognepræst Christian de Fine Licht Dette Seksagesima søndag 8. februar 2015 Mk 4,1-20 Haderslev Domkirke 10.00 og 16.30 385 392 448 152 / 154 208 399 Sognepræst Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Jesus

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression Tekst: Alex Kjær Foto: Michael Bo Rasmussen NÅR LYKKEN IKKE MELDER SIG Præst Therese Strand Nielsen efterlyser åndelig hjælp og støtte til gravide med ondt i livet Der er fokus på faldende dåbstal i folkekirken.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere