Livet efter tsunamien

Transkript

1 Livet efter tsunamien fire unge fra indonesien fortæller Lærervejledning d+

2 Titel: Livet i tsunamiens ruiner fire unge fra Indonesien fortæller, lærervejledning Materialet består af: En elevbog, en lærervejledning, et website og en plakat Materialet er målrettet følgende klassetrin: klasse Materialet er gratis. Klassesæt kan rekvireres hos Dansk Røde Kors, men der skal betales for portoen. Udgivet af: Dansk Røde Kors Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej København Ø Telefon: skoletjenesten@drk.dk Tekst: Ellen Farr, Tina Agerbak og Ulrik Norup Jørgensen Redaktion: Ilse Lærke Kristensen (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen og Alice Bonnichsen. Pædagogisk konsulent: Ellen Farr Foto: Jakob Dall Layout: Paramedia 1191 Tryk: Handy Print A/S Tak til: Romi Sijam, Ayu Rahayu, Eva Marianti, Mongga Roswan og deres familier. Eleverne i 6. klasse på Katrinedal skole og eleverne i 5. klassse på Bordings Friskole for ideer og sparring i udviklingsfasen. Dansk Røde Kors august år udgave, 1. oplag, oplag: ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til materialet Formål Målgruppe og Fælles Mål Indhold Elevhæfte Nødhjælpsplakat Website Lærervejledning Pædagogisk tilgang Formål og trinmål Opbygning af undervisningsforløbene Overvejelser omkring evaluering Introduktionsøvelser Videre med emnet Læreroplæg om Indonesien Naturkatastrofer Indonesien rammes dagligt Undervisningsforløb Evaluering Links og materialer Tabet det at miste Undervisningsforløb Evaluering Links og materialer Pligter alle hjælper til Undervisningsforløb Evaluering Links og materialer Fritid og drømme Undervisningsforløb Evaluering Links og materialer Skolesystemet i Indonesien Undervisningsforløb Evaluering Links og materialer

4 8. Afsluttende evaluering Brainstorm Videnstest Portfoliogennemgang Holdningsøvelse Afsluttende præsentation Baggrundsinformation om Indonesien Befolkning Religion Kultur Politik Historie Aceh-provinsen Baggrundsinformation om jordskælv og tsunamier Jordskælvet og tsunamien i december Tsunamibølger Jordskælv Kilder til baggrundsinformation Links Kopiark Indonesien og Danmark Videnstest til opstart og evaluering Myter om oversvømmelser fra Batak-folket Syndflodsberetningen i Gilgamesh-eposet Digte om tab Multiple-choice-test Arbejdsspørgsmål Eksempel på et spørgeskema

5 1. introduktion til materialet Dansk Røde Kors blev i månederne efter tsunamien i Asien kimet ned af elever, der ville vide, hvordan de kunne hjælpe befolkningerne i de berørte lande. Vi får stadig mange henvendelser om tsunamien, men nu handler de mere om at få viden om katastrofen, når elever laver projektarbejde. Vi oplever i det hele taget en stor interesse fra elever, der forsøger at forstå, hvad det er for kræfter, der er på spil, når naturkatastrofer rammer, og hvad det betyder for de mennesker, det går ud over. Derfor har vi med dette materiale om Indonesien valgt at sætte fokus på livet i et af de områder, der blev hårdest ramt af tsunamien. Byen Meulaboh ligger i Aceh-provinsen på den nordvestlige kystlinje på Sumatra. Her ramte tsunamien en kyststrækning på 1000 kilometer cirka 20 minutter efter det undersøiske jordskælv. Materialet er bygget op omkring fire unge og det, de oplevede, den dag tsunamien ramte i julen formål Tsunamien er den største naturkatastrofe i nyere tid, og Indonesien er det land, det er gået værst ud over specielt byerne Banda Aceh og Meulaboh blev hårdt ramt. 5

6 I dette materiale møder vi fire unge fra Meulaboh, hvis liv er blevet ændret fundamentalt efter tsunamien. Vi har besøgt børnene et år efter tsunamien, hvor de fortalte om deres liv, deres fritidsinteresser, deres skole og ikke mindst tabet af familiemedlemmer, venner og hjem under tsunamien. Igennem artikler og billeder fra børnenes hverdag viser materialet, at der selvklart er forskel på at være ung i Danmark og i Indonesien og specielt efter tsunamien, der har betydet store ændringer i mange indonesiske børns liv. Men samtidig bliver ligheder mellem unge i Danmark og Indonesien også tydelige. De har samme fritidsinteresser og deler mange af de samme bekymringer og glæder i forhold til skole, familie og venner. Tsunamien var enestående stor, men hver eneste dag sker der naturkatastrofer i Indonesien. Materialet giver også eleverne indsigt i den voldsomme natur i Indonesien og i indonesernes liv i naturens vold. Endelig giver materialet eleverne et indblik i, hvordan Røde Kors hjalp efter katastrofen, og hvad der fortsat bliver gjort for at få Meulaboh på fode igen. 1.3 målgruppe og fælles mål Materialet retter sig mod undervisningen i klasse i fagene dansk, kristendomskundskab og natur/teknik. Det er også velegnet til tværfaglige temaforløb og projektarbejde. Materialet giver naturfaglig viden om tsunamier og om Indonesien. Det giver mulighed for at arbejde med børnenes selvindsigt, deres evne til empati, deres forståelse af omverdenen samt evne til at acceptere og respektere forskelle mellem kulturer og mennesker. 6

7 1.4 indhold Undervisningsmaterialet Livet i tsunamiens ruiner fire unge fra Indonesien fortæller består af et elevhæfte, et website ( en nødhjælpsplakat og denne lærervejledning. De enkelte elementer bliver beskrevet nedenfor. 1.5 elevhæfte Vi har fulgt de fire børn Romi Sijam på 13 år, Ayu Rahayu på 14 år, Eva Marianti på 14 år og Mongga Roswan på 14 år gennem en uge. Historierne fokuserer dels på børnenes oplevelse af den dag i december 2004, tsunamien ramte deres by, deres skole, deres hjem og deres familier. Dels på tsunamiens betydning for børnenes liv og om tiden bagefter, hvor hverdagslivet blander sig med de psykiske eftervirkninger og de store forandringer, som naturkatastrofen har ført med sig. Der er i artiklerne fokus på børnenes oplevelser og historier, understøttet visuelt af fotos og illustrationer. Undervejs er der også fakta om katastrofen, Indonesien, skolesystemet og Røde Kors arbejde i Meulaboh. Vi mener, at de forskellige indgange til historierne skaber en god afveksling og dynamik i elevhæftet, og så giver det eleverne mulighed for at begribe det, de læser, med både følelser og fornuft. 1.6 nødhjælpsplakat Plakaten er en faktuel oversigt over Røde Kors arbejde i Indonesien. Fra nødhjælpsarbejdet gik i gang få timer efter, tsunamien ramte, frem til den sidste fase i hjælpearbejdet, der fortsætter flere år ude i fremtiden. Plakaten kan bruges på flere måder: Den kan hænge i klassen, mens der bliver arbejdet med emnet som inspiration og til at holde styr på fakta. Eller den kan bruges som en introduktion til emnet. Endelig kan den bruges i projektarbejde, hvor en gruppe f.eks. går i dybden med Røde Kors hjælpearbejde og fremlægger det for resten af klassen. 1.7 website indonesien Websitet er et supplement til elevhæftet. Eleverne kan bruge websitet til at gå på opdagelse for oplevelsens skyld, eller det kan bruges til at finde yderligere information om temaerne fra elevhæftet f.eks. i forbindelse med projektarbejde eller temaforløb. Her bliver historierne udvidet med flere vinkler på temaerne, animationer, video, lyd, opskrifter, portrætter, flere fakta og links til både danske og engelske websites om tsunamien og Indonesien. Til hvert tema er der også en billedserie, som eleverne kan downloade fra og bruge i deres rapporter, produkter og eventuelle fremlæggelser. Endelig kan eleverne finde projektideer til materialets temaer på websitet. 7

8 1.8 LærervejLedning Lærervejledningen består af to dele ud over denne introduktion: pædagogisk tilgang (herunder undervisningsforløb) og baggrundsinformation om Indonesien, jordskælv og tsunamien. Lærervejledningen er et idekatalog med forskellige samtale- og aktivitetsforslag. På den måde er det muligt for dig, i fællesskab med eleverne at udvælge de temaer, der bedst matcher tid, niveau, interesser og fag. Bagerst i vejledningen finder du kopiark med tests, fakta om mediebrug i Indonesien samt landefakta om Indonesien og Danmark til sammenligning. 8

9 2. Pædagogisk tilgang Her finder du inspiration til at indarbejde undervisningsmaterialet i fagene dansk, natur/teknik og kristendom. Undervisningsforløbene er relaterede til de formål og trinmål, som Undervisningsministeriet har opsat for fagene. Du kan vælge at følge hele undervisningsforløbet, eller du kan udvælge enkelte forløb. Hvis du vurderer, det er hensigtsmæssigt, kan eleverne også selv arbejde med de forskellige forløb. Vi anbefaler, at du først læser om de forskellige modeller for evaluering i kapitel 8, så du kan tage højde for dem undervejs i undervisningen. 2.1 formål og trinmål I boksene finder du uddrag af formål og trinmål for fagene dansk, natur/teknik og kristendom på klassetrin. dansk formål Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryksog læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. trinmål efter 6. klasse Mundtlige færdigheder bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling. 9

10 Skriftlige færdigheder skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater. Sprog, litteratur og kommunikation finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden samt manipulation og have viden om sprogets poetiske funktion. NaturI teknik Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Trinmål efter 6. klasse redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig redegøre for, hvorledes naturkatastrofer indvirker på dyr og menneskers levevilkår redegøre for årsager til naturkatastrofers opståen sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden knytte sammenhænge mellem oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele. 10

11 arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer og informationer andre steder fra opsamle, ordne og formidle data og informationer. kristendom formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse for andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. trinmål efter 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof samtale om faglige begreber samtale om, hvad det vil sige at være menneske give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen 2.2 opbygning af undervisningsforløbene Elevhæftet består af fem temaer, der alle er strukturerede ud fra den samme skabelon. Først kommer en indledning til selve temaet, og dernæst følger et undervisningsforløb med fire til syv øvelser. Hver øvelse består af: Fag: Her angives det eller de fag, som øvelsen er tilrettelagt i forhold til. Nogle af øvelserne kan du overføre til andre fag, fordi der er tale om en pædagogisk metode. 11

12 Formål: Henviser til de trinmål, som de forskellige øvelser i hvert tema arbejder hen imod. I hver øvelse er der fokus på de faglige kompetencer og metoder, som eleverne specielt arbejder med. Du kan sammen med eleverne bruge trinmålene som styringsredskab. Målene er ligeledes et nyttigt redskab, når øvelserne skal tilpasses den enkelte klasse og de enkelte elevers behov og læringspræferencer. Tidsforbrug: Her er angivet et cirka timeforbrug, men en del af øvelserne kan udvides eller kortes ned. Desuden varierer tidsforbruget alt efter, om øvelserne bliver lavet i klassen, i en gruppe eller som individuelt projektarbejde. Portfolio er som en logbog en samling af noter og produkter, der også indgår i den løbende evaluering af læreprocessen. Vi anbefaler, at du lader eleverne opbygge en personlig arbejdsmappe, hvor de under hele forløbet med materialet kan samle og gemme deres arbejdsopgaver og produkter til en personlig portfolio. Det kan også være hensigtsmæssigt at arbejde med en klasse- eller gruppeportfolio for de forskellige temaer. De større elever kan f.eks. udvælge to produkter fra portfolien, som de påhæfter en note, der forklarer, hvorfor netop de produkter er udtaget. En portfolio kan anvendes som dokumentation for, at en læreproces er gennemført, f.eks. kan eleverne vise portfolien til kammerater, venskabsklasser og ved forældremøder og -samtaler. Materialer omfatter de praktiske oplysninger om hver øvelses basismateriale normalt fra selve elevhæftet og websitet samt de evt. relevante links og supplerende materialer, som du kan inddrage i undervisningen. Beskrivelse omfatter en konkret beskrivelse af de forskellige øvelser. Øvelsernes metodik er gennemtænkt i forhold til de samlede mål og læreprocessen. Du kan evt. udvælge og tilpasse forskellige øvelser til de enkelte elever og derved optimere læreprocessen. Der er forskellige øvelsestyper til hvert af de fem temaer. Du kan udvælge et eller flere forløb eller supplere en øvelse med andre aktiviteter, så elevernes kompetencer bliver fastholdt og udbygget. 2.3 overvejelser omkring evaluering Evaluering er en integreret del af det samlede undervisningsforløb. Vi lægger op til en løbende evaluering, hvor portfoliomappen er udgangspunktet. Her i vejledningen kan du finde forslag til, hvordan du systematisk kan evaluere forløbene. Afsluttende er der et par metoder til en videns- og en holdningstest. Før du går i gang med materialet, er det en god ide at overveje, hvordan du ønsker at tilrettelægge din undervisning og evaluering. ProcesevaLuering Du kan vælge at lave en evaluering med eleverne, som tager udgangspunkt i deres portfolier: 12

13 Stiller eleverne åbne spørgsmål? Får de svar på deres spørgsmål? Har eleverne overvejelser undervejs, som viser, at de reflekterer over spørgsmålene? Produktevaluering Formidling er en vigtig kompetence for eleverne, og materialet giver eleverne mulighed for at fremlægge deres produkter på forskellig vis jf. trinmål for såvel dansk som natur/teknik. Eleverne kan arbejde med forskellige former for produkter ved: at vise frem og fortælle mundtligt ud fra et enkelt spørgsmål for hele klassen at vise frem og fortælle ud fra enkle elevspørgsmål for en mindre gruppe at lave et produkt, plancher, pjece, kort, tegneserie, billedshow etc. at lave en samlet udstilling med alle klassens produkter at holde et oplæg med tegninger, billeder og kort for hele klassen eller for en mindre gruppe på baggrund af et selvvalgt tema Det er en god ide at bruge de forskellige præsentationer til fælles refleksion. Hvad fik eleverne ud af formidlingen, blev spørgsmålene besvaret undervejs, og blev der rejst nye problematikker eller spørgsmål? Kildekritisk evaluering Evalueringen kan også tage et kildekritisk udgangspunkt i spørgsmål som: hvilke materialer var gode/dårlige? fandt eleverne informationer, de ikke troede på? fandt eleverne informationer, der overraskede dem? var der spørgsmål, de ikke kunne finde svar på? 13

14 hvorfor havde de valgt en bestemt fremlægningsmåde/produkt frem for en anden? var fremlæggelsesmetoden egnet til at formidle det ønskede budskab? hvad syntes resten af klassen om fremlæggelsen? hvad lærte eleverne undervejs set i lyset af deres oprindelige arbejdsspørgsmål? Du kan også kombinere den løbende evaluering med en før og nu-test samt en holdningstest (Se kapitel 8 om evaluering). 2.4 introduktionsøvelser De to introduktionsøvelser nedenfor er velegnede til brug, før klassen går i gang med det egentlige undervisningsforløb, og inden eleverne stifter bekendtskab med elevhæftet. formål at få eleverne til at undre sig og bruge deres nysgerrighed til at stille gode arbejdsspørgsmål at få et udgangspunkt for at kunne evaluere processen og produktet at gøre eleverne bevidste om deres egen viden og mangel på samme at danne udgangspunkt for en afsluttende videnstest brainstorm Der har været skrevet og talt meget om tsunamien i aviser, fjernsyn og radio. Eleverne har derfor allerede billeder derfra på nethinden og meget blandet viden om emnet. 14

15 Denne introduktionsøvelse giver en fornemmelse af, hvordan du skal vægte og tilrettelægge undervisningen, så den passer til den enkelte klasse. Samtidig giver den et billede af undervisningsforløbets faglige betydning. Tsunamien og dens konsekvenser Bed eleverne efter tur nævne de ord, som de forbinder med tsunamien. Skriv de foreslåede ord på tavlen i en række yderst til venstre. Der vil sandsynligvis komme en blanding af mange slags informationer. Link derefter ordene til bestemte overordnede grupper, f.eks. fakta, konsekvenser, tab, årsager, nødhjælp, presse etc. Styr eventuelt oversigtsordene i et mindmap. Opdel eleverne, og bed dem nu på baggrund af de grupperede ord at opstille forskellige spørgsmål, som de gerne vil have besvaret og søge mere viden om. Forhåndstest af elevernes viden Giv eleverne en test om naturkatastrofer og Indonesien. Den skal måle hver enkelt elevs viden undervejs i arbejdet med undervisningsmaterialet og evt. hjælpe dig til at planlægge undervisningsforløbet. Understreg, at testen er privat, og at resultatet ikke skal offentliggøres eller sammenlignes med andre i klassen. Hensigten er, at eleven selv bliver bevidst om sin forhåndsviden. Testen finder du i skemaform bagest i lærervejledningen (kopiark 2). Du kan kopiere skemaet og dele det ud til eleverne. Svarene kan f.eks. være: 1. En kæmpebølge, der opstår, når store mængder vand bevæger sig af sted helt fra havbunden ind mod kysten. 2. Typisk ved et jordskælv i havbunden, men f.eks. også ved meteornedslag eller vulkanudbrud og jordskred i havbunden. 3. Når to jordbundsplader gnider mod hinanden eller presses mod hinanden. 4. Ved hjælp af en seismograf. Jordskælvets styrke måles på Richterskalaen. 5. Ja, men de er så små, at de kun kan måles af meget fintfølende seismografer. 6. Aceh-provinsen på nord-spidsen af Sumatra. Kun nogle hundrede kilometer fra epicentret. 7. Indonesien, Thailand, Sri Lanka og Indien blev værst ramt. Men f.eks. også landene på Afrikas østkyst blev ramt. 8. Asien. 9. Mange mennesker blev dræbt og såret. Sorg over døde og forsvundne familiemedlemmer. Huse, skoler, klinikker, broer og veje ødelagt. Fiskerbåde, biler og træer revet med af bølgen. Brønde oversvømmet og forurenede. Folk mistede alt, de ejede. Mange lever nu med frygt og angst for, at det skal ske igen. 10. Asien. 15

16 11. Borneo (kun en del af øen), Ny Guinea (kun en del af øen), Sumatra, Java, Sulawesi, Bali, Lombok, Timor (kun en del af øen), Molukkerne plus en hel masse små øgrupper. 12. Malaysia, Thailand, Filippinerne, Australien, Ny Guinea og Østtimor. 13. Ca. 245 millioner. 14. De er muslimer. Bed eleverne skrive navn og dato på testen og gemme resultatet i deres portfolier. Følg evt. testen op med nogle helt åbne spørgsmål om, hvordan eleverne forestiller sig, at folk lever i Indonesien, hvordan det er at være barn der osv. Tag noter, hvis du har mulighed for det, og gem dem til slutevalueringen. 2.5 videre med emnet Du kan nu enten følge de fem foreslåede undervisningsforløb, eller du kan lade eleverne udarbejde relevante arbejdsspørgsmål, som det er beskrevet her. Lad eleverne læse elevhæftet Livet i tsunamiens ruiner fire unge fra Indonesien fortæller og kigge igennem, så de får et indtryk af, hvad de kan finde der. Lad den enkelte elev selv formulere og udarbejde individuelle arbejdsopgaver om tsunamien undervejs i forløbet. Eleverne kan bruge spørgsmålene, som de lavede under brainstormen som inspiration, og de vælger selv, hvilke spørgsmål de vil gå i gang med (se kopiark 7 for inspiration). Metoden er god til opstart af projektarbejde, hvor de enkelte elever selv skal udarbejde og vælge, hvad de vil arbejde med inden for et klassetema. Evaluering af denne spørgende arbejdsmåde er kvalitativ. Det betyder at fokus er på, hvad eleverne spørger om, hvordan de finder svar, og hvad de bruger svarene til. Efterhånden som eleven får mere viden, kan han/hun vælge at udforme endnu et uddybende spørgsmål, som han/hun vil arbejde med. Eleven vælger selv en fremgangsmåde og præsentationsform. 2.6 LæreroPLæg om indonesien Vi foreslår, at du, inden klassen går i gang med undervisningsforløbene, holder et kort læreroplæg med introduktion til Indonesien. Det vil give eleverne en forståelse af de videre forløb. Tag udgangspunkt i baggrundsinformationen i kapitel 9, den vedlagte nødhjælpsplakat og faktaarket med sammenlignelige oplysninger om Indonesien og Danmark (kopiark 1). Se eventuelt øvelse 2 i kapitel 7 om Skolesystemet i Meulaboh, så du undgår overlap. 16

17 3. Naturkatastrofer Indonesien rammes dagligt Flodbølger, jordskælv, vulkanudbrud, skovbrande og jordskred slår hver dag mennesker ihjel, ødelægger afgrøder og jævner huse med jorden. Det er oftest de fattige, der bliver hårdest ramt. De bor i de dårligste huse, og overbefolkning er skyld i, at de er nødt til at bosætte sig i de mest udsatte områder. Det er også de fattigste, som har sværest ved at komme ovenpå igen efter en katastrofe. Selv en mindre naturkatastrofe kan feje tæppet væk under en fattig familie. Mændene må søge væk for at finde arbejde, og børn bliver taget ud af skolen, fordi der ikke er råd til at betale for skolegangen. Vejret har også en stor del af skylden for de mange naturkatastrofer. Indonesien rammes af store mængder troperegn, og i store områder har ulovlig skovhugst fjernet skovene, så vandet hurtigt skyller ned ad bjergsiderne. Det skyller jorden væk og skaber mudderskred og pludselige oversvømmelser langs floderne. Endelig er skovbrande og brande i slumområder skyld i store skader. Indonesien blev hårdest ramt mennesker mistede livet i Indonesien ved tsunamien i 2004 og cirka mennesker er aldrig blevet fundet. Naturen spiller en stor rolle i mange indoneseres hverdag. Millioner lever som landmænd eller fiskere, hvis eneste indtægt er, hvad de kan hive op af jorden eller havet. Og samtidig giver naturens rasen store problemer. Tsunamien ændrede hundredtusinders liv i Aceh-provinsen, og siden har tusinder af efterskælv skabt frygt for nye katastrofer blandt befolkningen. Du kan læse mere om, hvordan jordskælvet og tsunamien opstod i kapitel 10. Røde Kors-bevægelsens nødhjælpsarbejde efter tsunamien Få timer efter, at flodbølgen var skyllet ind over Indonesien, gik Indonesisk Røde Kors i gang med det akutte hjælpearbejde. Tusinder af frivillige bjærgede overlevende ud af ruinerne, ydede førstehjælp, oprettede blodbanker og uddelte mad fra nødhjælpslagre. Når en katastrofe sker, så vurderer det nationale Røde Kors-selskab altid omfanget af katastrofen. Og hvis organisationen ikke kan klare katastrofen selv, så kontakter den Internationalt Røde Kors, som kan sende eksperter, nødhjælp og hjælpemidler af sted med kort varsel. 17

18 Det skete også i Indonesien, hvor Indonesisk Røde Kors kunne se, at katastrofen var af enorme dimensioner. Herefter sendte Røde Kors-selskaber fra hele verden hjælp til Indonesien mandskab, nødhjælp, lastbiler osv. I dagene og ugerne efter strømmede det til med Røde Kors-folk fra hele verden. Logistikkere, eksperter i uddeling af nødhjælp, læger, sygeplejersker, vandeksperter osv. Dansk Røde Kors sendte den første hjælpearbejder af sted to dage efter tsunamien. Senere fulgte flere efter. Dansk Røde Kors sendte bl.a. en gruppe logistik-eksperter til Indonesien. Gruppen, der bestod af 4-5 mand, sørgede for, at den hjælp, der blev fløjet til Aceh-provinsen, blev registreret og sendt ud til katastrofeområderne. I løbet af den første måned sendte Dansk Røde Kors 20 mand til Indonesien. I begyndelsen handler det om at dække folks basale nødvendigheder: mad, vand, hygiejne, medicin og tag over hovedet. Rent drikkevand er altid utroligt vigtigt efter en katastrofe. Efter tsunamien lå mudder, mursten, planker, døde dyr og lig i en stor pærevælling. Og brønde og latriner var oversvømmet. Derfor havde de overlevende ikke adgang til rent drikkevand. Uden mad kan du overleve 2-3 uger, men uden rent drikkevand kan du højst klare dig 3-4 dage. Maden i nødhjælpspakkerne bliver købt lokalt både for at tilpasse maden lokale behov, men også fordi det er meget billigere at købe lokalt. Læs mere om Dansk Røde Kors nødhjælpsarbejde på: Dansk Røde Kors katastrofeforebyggelse Intet kunne forhindre tsunamien sidste år men mange menneskeliv kunne være reddet, hvis indbyggerne i området vidste, hvordan de skulle reagere, da katastrofen skete. Det bedste eksempel på det er fra øen Simeulue, som også er nævnt i elevhæftet (s. 24). På øen reddede tusinder livet, fordi de vidste, at når vandet trak sig tilbage, var en kæmpebølge på vej. Katastrofeforebyggelse går kort sagt ud på, at folk er klar til at flygte, når mudderet vælter ned mod deres hjem, eller har forstærket diget, der beskytter landsbyen mod oversvømmelser, når troperegnen siler ned. Dansk Røde Kors startede i 2003 et projekt i katastrofeforebyggelse sammen med Indonesisk Røde Kors. Det er indoneserne selv, som har viden og indsigt i de lokale naturforhold de ved f.eks., hvornår floden typisk går over sine bredder. Og derfor er indoneserne grundstenen i aktiviteterne, og de er med til at lave de lokale planer for beredskabet mod katastroferne. I projektet besøger Røde Kors-frivillige landsbyer og taler med de lokale om, hvordan de bedre kan beskytte sig mod naturens rasen. Derudover handler projektet om at opbygge nødhjælpslagre, som hurtigt kan sendes af sted, og frivillige katastrofeteam oplæres i at lave feltkøkkener, give førstehjælp og evakuere folk. Før tsunamien havde Dansk Røde Kors projekter i 20 lokalsamfund i en række provinser (med i alt beboere) bl.a. på den sydlige del af Sumatra, samt på øerne Kalimantan og Sulawesi. Efter tsunamien er projektet også blevet udvidet til de tsunamiramte områder på den nordlige del af Sumatra Aceh-provinsen. Læs mere om forebyggelse og beredskab på Dansk Røde Kors website: dk/sw24420.asp og Eller på Det internationale Røde Kors Forbunds (IFRC) tsunami-site: what/disasters/response/tsunamis/index.asp 18

19 3.1 undervisningsforløb Vi foreslår, at klassen starter med dette tema. Tsunamien er omdrejningspunktet for hele materialet og danner baggrund for de øvrige forløb. Øvelserne er lavet i logisk rækkefølge, men du kan nøjes med at vælge ud til et enkelt fag frem for at lade klassen arbejde med temaet i alle fagene. Formålet er at give eleverne fakta og overblik over tsunamien og andre naturkatastrofer. Desuden specifikt at kigge nærmere på konsekvenserne af tsunamien i Meulaboh-området. 1. indonesiens geografiske PLacering Formål: Øvelsen træner eleverne i kortteknikker og styrker deres geografiske overblik. Fag: Natur/teknik Tidsforbrug: 2 lektioner Materialer: Overheadprojektor, hvide A1-ark, evt. nåle eller tape, verdenskort, kort over Indonesien. Portfolio: Klassens fælleskort kan udleveres i A4-størrelse til alle elever. Beskrivelse: Læg et kontur-verdenskort uden landenavne på en overheadprojektor. Projicer kortet op på en væg, hvorpå du har sat store stykker papir (fire stk. A1). Eleverne kan nu sætte navne på Indonesiens nabolande og farvelægge alle større øer i Indonesien med pastelfarver. Du kan herefter skrive navnene på de største af øerne. Lad eleverne kort fortælle, hvilke øer de på forhånd har kendskab til og hvorfra (f.eks. jordskælvet på Java maj 2006, en turistrejse til Bali etc.). Tag et nyt kort og projicer Sumatra stort op på væggen. Undervejs i de forskellige projektforløb om Meulaboh kan eleverne indtegne og skrive navne, tal, begivenheder på kortet. Lav til sidst et stort kort over Aceh-provinsen og den nordlige ende med Meulaboh, hvor eleverne løbende kan indtegne de huse, områder og lokaliteter, der bliver omtalt i materialet. Brug enten avis- eller webkort (se linkslisten bagerst i vejledningen), eller scan et farveprint af før og nu fotoene fra Meulaboh fra elevhæftet (se side 20 og 25). Lad de sammenlignelige kort hænge i klassen, så de kan benyttes i alle fag. Suppler evt. med billeder fra de forskellige begivenheder og egne tegninger benyt fotogalleriet på 2. tsunamien i meulaboh Formål: Eleverne lærer at samle informationer og viden. Der skelnes her mellem faktuelle oplysninger og subjektive oplevelser. De får trænet notatteknik og deltagelse i klassesamtale. Fag: Natur/teknik Tidsforbrug: 2 x 2 lektioner Materialer: Elevhæftet specielt historierne om Tsunamien begyndte med et jordskælv, VANDET KOMMER! VANDET KOMMER!, Vandet tog min søster, nødhjælpsplakaten og før og nu-billederne af Meulaboh på katastrofeopslaget i midten af elevhæftet (s. 20 og 25). Vær opmærk- 19

20 som på, at der også på websitet ( er uddybende artikler om naturkatastrofer, som eleverne kan have gavn af at læse. Du kan selv læse baggrundsinformationen om tsunamier og jordskælv i kapitel 10 Portfolio: Gem noterne og listen over konsekvenserne af tsunamien. Beskrivelse: Bed eleverne læse teksterne med særligt blik for deres beskrivelser og informationer. Klassesamtale Diskuter derefter følgende spørgsmål: Hvad får vi at vide om tsunamier? Jordskælv er en måde at skabe bølger på kan I forestille jer andre? Jordskred, eksplosion, meteornedslag? Hvorfor er tsunamier så svære at se i begyndelsen på havet? Hvad får vi at vide om mulig forebyggelse af tsunamier? Varslinger af tsunamier? Hvordan har de forskellige børn oplevet tsunamien? Hvilken betydning har den haft for deres liv? Før og nu-scenarier List, hvad elevhæftet fortæller om konsekvenserne af tsunamien. Har vi fået svar på nogen af vores opstillede arbejdsspørgsmål fra opstartsforløbet? Hvad har vi brug for at vide mere om? 3. Informationssøgning om tsunami og naturkatastrofer Formål: Eleverne trænes i informationssøgning på internettet og i kildekritik. Der arbejdes med forskellige fremlæggelsesformer og mundtlig tilbagemelding til klassen. Fag: Natur/teknik Tidsforbrug: 2 x 2 lektioner Materialer: Livet i tsunamiens ruiner, ekstra materiale på websitet RK.dk/indonesien-naturkatastrofer, diverse weblinks fra aviser, tv-stationer, organisationer og rejseselskaber (se listen bagerst i dette afsnit side 22). Portfolio: Informationer hentet fra nettet, faktaark, oversigtskort, billeder, plancher etc. Beskrivelse: Opdel eleverne, og bed grupperne arbejde med forskellige aspekter af naturkatastrofer og af tsunamien specifikt: Gruppe 1 samler førstehåndsbeskrivelser fra det tidspunkt, tsunamien ramte (se linkforslag bagest i dette afsnit side 22). Gruppe 2 laver en planche og beskriver i tegning og ord en vulkans opbygning og udbrud. Gruppe 3 laver en tegneserie, der viser tsunamiers opståen og effekt. Gruppe 4 samler information om, hvor og hvornår jordskælv og tsunamier har ramt gennem tiderne. Brug tidslinje og oversigtskort i fremvisningen. Gruppe 5 laver en oversigt over tsunamien den 26. december og dens udbredelse i de fem værst ramte landområder. Bed eleverne undervejs notere, fra hvilke websites de har deres informationer. Få eleverne til at prioritere kilderne efter troværdighed. Eleverne skal begrunde, hvilke kilder de har mest tillid til og hvorfor. 20