Livet efter tsunamien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet efter tsunamien"

Transkript

1 Livet efter tsunamien fire unge fra indonesien fortæller Lærervejledning d+

2 Titel: Livet i tsunamiens ruiner fire unge fra Indonesien fortæller, lærervejledning Materialet består af: En elevbog, en lærervejledning, et website og en plakat Materialet er målrettet følgende klassetrin: klasse Materialet er gratis. Klassesæt kan rekvireres hos Dansk Røde Kors, men der skal betales for portoen. Udgivet af: Dansk Røde Kors Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej København Ø Telefon: Tekst: Ellen Farr, Tina Agerbak og Ulrik Norup Jørgensen Redaktion: Ilse Lærke Kristensen (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen og Alice Bonnichsen. Pædagogisk konsulent: Ellen Farr Foto: Jakob Dall Layout: Paramedia 1191 Tryk: Handy Print A/S Tak til: Romi Sijam, Ayu Rahayu, Eva Marianti, Mongga Roswan og deres familier. Eleverne i 6. klasse på Katrinedal skole og eleverne i 5. klassse på Bordings Friskole for ideer og sparring i udviklingsfasen. Dansk Røde Kors august år udgave, 1. oplag, oplag: ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til materialet Formål Målgruppe og Fælles Mål Indhold Elevhæfte Nødhjælpsplakat Website Lærervejledning Pædagogisk tilgang Formål og trinmål Opbygning af undervisningsforløbene Overvejelser omkring evaluering Introduktionsøvelser Videre med emnet Læreroplæg om Indonesien Naturkatastrofer Indonesien rammes dagligt Undervisningsforløb Evaluering Links og materialer Tabet det at miste Undervisningsforløb Evaluering Links og materialer Pligter alle hjælper til Undervisningsforløb Evaluering Links og materialer Fritid og drømme Undervisningsforløb Evaluering Links og materialer Skolesystemet i Indonesien Undervisningsforløb Evaluering Links og materialer

4 8. Afsluttende evaluering Brainstorm Videnstest Portfoliogennemgang Holdningsøvelse Afsluttende præsentation Baggrundsinformation om Indonesien Befolkning Religion Kultur Politik Historie Aceh-provinsen Baggrundsinformation om jordskælv og tsunamier Jordskælvet og tsunamien i december Tsunamibølger Jordskælv Kilder til baggrundsinformation Links Kopiark Indonesien og Danmark Videnstest til opstart og evaluering Myter om oversvømmelser fra Batak-folket Syndflodsberetningen i Gilgamesh-eposet Digte om tab Multiple-choice-test Arbejdsspørgsmål Eksempel på et spørgeskema

5 1. introduktion til materialet Dansk Røde Kors blev i månederne efter tsunamien i Asien kimet ned af elever, der ville vide, hvordan de kunne hjælpe befolkningerne i de berørte lande. Vi får stadig mange henvendelser om tsunamien, men nu handler de mere om at få viden om katastrofen, når elever laver projektarbejde. Vi oplever i det hele taget en stor interesse fra elever, der forsøger at forstå, hvad det er for kræfter, der er på spil, når naturkatastrofer rammer, og hvad det betyder for de mennesker, det går ud over. Derfor har vi med dette materiale om Indonesien valgt at sætte fokus på livet i et af de områder, der blev hårdest ramt af tsunamien. Byen Meulaboh ligger i Aceh-provinsen på den nordvestlige kystlinje på Sumatra. Her ramte tsunamien en kyststrækning på 1000 kilometer cirka 20 minutter efter det undersøiske jordskælv. Materialet er bygget op omkring fire unge og det, de oplevede, den dag tsunamien ramte i julen formål Tsunamien er den største naturkatastrofe i nyere tid, og Indonesien er det land, det er gået værst ud over specielt byerne Banda Aceh og Meulaboh blev hårdt ramt. 5

6 I dette materiale møder vi fire unge fra Meulaboh, hvis liv er blevet ændret fundamentalt efter tsunamien. Vi har besøgt børnene et år efter tsunamien, hvor de fortalte om deres liv, deres fritidsinteresser, deres skole og ikke mindst tabet af familiemedlemmer, venner og hjem under tsunamien. Igennem artikler og billeder fra børnenes hverdag viser materialet, at der selvklart er forskel på at være ung i Danmark og i Indonesien og specielt efter tsunamien, der har betydet store ændringer i mange indonesiske børns liv. Men samtidig bliver ligheder mellem unge i Danmark og Indonesien også tydelige. De har samme fritidsinteresser og deler mange af de samme bekymringer og glæder i forhold til skole, familie og venner. Tsunamien var enestående stor, men hver eneste dag sker der naturkatastrofer i Indonesien. Materialet giver også eleverne indsigt i den voldsomme natur i Indonesien og i indonesernes liv i naturens vold. Endelig giver materialet eleverne et indblik i, hvordan Røde Kors hjalp efter katastrofen, og hvad der fortsat bliver gjort for at få Meulaboh på fode igen. 1.3 målgruppe og fælles mål Materialet retter sig mod undervisningen i klasse i fagene dansk, kristendomskundskab og natur/teknik. Det er også velegnet til tværfaglige temaforløb og projektarbejde. Materialet giver naturfaglig viden om tsunamier og om Indonesien. Det giver mulighed for at arbejde med børnenes selvindsigt, deres evne til empati, deres forståelse af omverdenen samt evne til at acceptere og respektere forskelle mellem kulturer og mennesker. 6

7 1.4 indhold Undervisningsmaterialet Livet i tsunamiens ruiner fire unge fra Indonesien fortæller består af et elevhæfte, et website (www.dennis-rk.dk/indonesien), en nødhjælpsplakat og denne lærervejledning. De enkelte elementer bliver beskrevet nedenfor. 1.5 elevhæfte Vi har fulgt de fire børn Romi Sijam på 13 år, Ayu Rahayu på 14 år, Eva Marianti på 14 år og Mongga Roswan på 14 år gennem en uge. Historierne fokuserer dels på børnenes oplevelse af den dag i december 2004, tsunamien ramte deres by, deres skole, deres hjem og deres familier. Dels på tsunamiens betydning for børnenes liv og om tiden bagefter, hvor hverdagslivet blander sig med de psykiske eftervirkninger og de store forandringer, som naturkatastrofen har ført med sig. Der er i artiklerne fokus på børnenes oplevelser og historier, understøttet visuelt af fotos og illustrationer. Undervejs er der også fakta om katastrofen, Indonesien, skolesystemet og Røde Kors arbejde i Meulaboh. Vi mener, at de forskellige indgange til historierne skaber en god afveksling og dynamik i elevhæftet, og så giver det eleverne mulighed for at begribe det, de læser, med både følelser og fornuft. 1.6 nødhjælpsplakat Plakaten er en faktuel oversigt over Røde Kors arbejde i Indonesien. Fra nødhjælpsarbejdet gik i gang få timer efter, tsunamien ramte, frem til den sidste fase i hjælpearbejdet, der fortsætter flere år ude i fremtiden. Plakaten kan bruges på flere måder: Den kan hænge i klassen, mens der bliver arbejdet med emnet som inspiration og til at holde styr på fakta. Eller den kan bruges som en introduktion til emnet. Endelig kan den bruges i projektarbejde, hvor en gruppe f.eks. går i dybden med Røde Kors hjælpearbejde og fremlægger det for resten af klassen. 1.7 website indonesien Websitet er et supplement til elevhæftet. Eleverne kan bruge websitet til at gå på opdagelse for oplevelsens skyld, eller det kan bruges til at finde yderligere information om temaerne fra elevhæftet f.eks. i forbindelse med projektarbejde eller temaforløb. Her bliver historierne udvidet med flere vinkler på temaerne, animationer, video, lyd, opskrifter, portrætter, flere fakta og links til både danske og engelske websites om tsunamien og Indonesien. Til hvert tema er der også en billedserie, som eleverne kan downloade fra og bruge i deres rapporter, produkter og eventuelle fremlæggelser. Endelig kan eleverne finde projektideer til materialets temaer på websitet. 7

8 1.8 LærervejLedning Lærervejledningen består af to dele ud over denne introduktion: pædagogisk tilgang (herunder undervisningsforløb) og baggrundsinformation om Indonesien, jordskælv og tsunamien. Lærervejledningen er et idekatalog med forskellige samtale- og aktivitetsforslag. På den måde er det muligt for dig, i fællesskab med eleverne at udvælge de temaer, der bedst matcher tid, niveau, interesser og fag. Bagerst i vejledningen finder du kopiark med tests, fakta om mediebrug i Indonesien samt landefakta om Indonesien og Danmark til sammenligning. 8

9 2. Pædagogisk tilgang Her finder du inspiration til at indarbejde undervisningsmaterialet i fagene dansk, natur/teknik og kristendom. Undervisningsforløbene er relaterede til de formål og trinmål, som Undervisningsministeriet har opsat for fagene. Du kan vælge at følge hele undervisningsforløbet, eller du kan udvælge enkelte forløb. Hvis du vurderer, det er hensigtsmæssigt, kan eleverne også selv arbejde med de forskellige forløb. Vi anbefaler, at du først læser om de forskellige modeller for evaluering i kapitel 8, så du kan tage højde for dem undervejs i undervisningen. 2.1 formål og trinmål I boksene finder du uddrag af formål og trinmål for fagene dansk, natur/teknik og kristendom på klassetrin. dansk formål Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryksog læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. trinmål efter 6. klasse Mundtlige færdigheder bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling. 9

10 Skriftlige færdigheder skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater. Sprog, litteratur og kommunikation finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden samt manipulation og have viden om sprogets poetiske funktion. NaturI teknik Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Trinmål efter 6. klasse redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig redegøre for, hvorledes naturkatastrofer indvirker på dyr og menneskers levevilkår redegøre for årsager til naturkatastrofers opståen sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden knytte sammenhænge mellem oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele. 10

11 arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer og informationer andre steder fra opsamle, ordne og formidle data og informationer. kristendom formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse for andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. trinmål efter 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof samtale om faglige begreber samtale om, hvad det vil sige at være menneske give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen 2.2 opbygning af undervisningsforløbene Elevhæftet består af fem temaer, der alle er strukturerede ud fra den samme skabelon. Først kommer en indledning til selve temaet, og dernæst følger et undervisningsforløb med fire til syv øvelser. Hver øvelse består af: Fag: Her angives det eller de fag, som øvelsen er tilrettelagt i forhold til. Nogle af øvelserne kan du overføre til andre fag, fordi der er tale om en pædagogisk metode. 11

12 Formål: Henviser til de trinmål, som de forskellige øvelser i hvert tema arbejder hen imod. I hver øvelse er der fokus på de faglige kompetencer og metoder, som eleverne specielt arbejder med. Du kan sammen med eleverne bruge trinmålene som styringsredskab. Målene er ligeledes et nyttigt redskab, når øvelserne skal tilpasses den enkelte klasse og de enkelte elevers behov og læringspræferencer. Tidsforbrug: Her er angivet et cirka timeforbrug, men en del af øvelserne kan udvides eller kortes ned. Desuden varierer tidsforbruget alt efter, om øvelserne bliver lavet i klassen, i en gruppe eller som individuelt projektarbejde. Portfolio er som en logbog en samling af noter og produkter, der også indgår i den løbende evaluering af læreprocessen. Vi anbefaler, at du lader eleverne opbygge en personlig arbejdsmappe, hvor de under hele forløbet med materialet kan samle og gemme deres arbejdsopgaver og produkter til en personlig portfolio. Det kan også være hensigtsmæssigt at arbejde med en klasse- eller gruppeportfolio for de forskellige temaer. De større elever kan f.eks. udvælge to produkter fra portfolien, som de påhæfter en note, der forklarer, hvorfor netop de produkter er udtaget. En portfolio kan anvendes som dokumentation for, at en læreproces er gennemført, f.eks. kan eleverne vise portfolien til kammerater, venskabsklasser og ved forældremøder og -samtaler. Materialer omfatter de praktiske oplysninger om hver øvelses basismateriale normalt fra selve elevhæftet og websitet samt de evt. relevante links og supplerende materialer, som du kan inddrage i undervisningen. Beskrivelse omfatter en konkret beskrivelse af de forskellige øvelser. Øvelsernes metodik er gennemtænkt i forhold til de samlede mål og læreprocessen. Du kan evt. udvælge og tilpasse forskellige øvelser til de enkelte elever og derved optimere læreprocessen. Der er forskellige øvelsestyper til hvert af de fem temaer. Du kan udvælge et eller flere forløb eller supplere en øvelse med andre aktiviteter, så elevernes kompetencer bliver fastholdt og udbygget. 2.3 overvejelser omkring evaluering Evaluering er en integreret del af det samlede undervisningsforløb. Vi lægger op til en løbende evaluering, hvor portfoliomappen er udgangspunktet. Her i vejledningen kan du finde forslag til, hvordan du systematisk kan evaluere forløbene. Afsluttende er der et par metoder til en videns- og en holdningstest. Før du går i gang med materialet, er det en god ide at overveje, hvordan du ønsker at tilrettelægge din undervisning og evaluering. ProcesevaLuering Du kan vælge at lave en evaluering med eleverne, som tager udgangspunkt i deres portfolier: 12

13 Stiller eleverne åbne spørgsmål? Får de svar på deres spørgsmål? Har eleverne overvejelser undervejs, som viser, at de reflekterer over spørgsmålene? Produktevaluering Formidling er en vigtig kompetence for eleverne, og materialet giver eleverne mulighed for at fremlægge deres produkter på forskellig vis jf. trinmål for såvel dansk som natur/teknik. Eleverne kan arbejde med forskellige former for produkter ved: at vise frem og fortælle mundtligt ud fra et enkelt spørgsmål for hele klassen at vise frem og fortælle ud fra enkle elevspørgsmål for en mindre gruppe at lave et produkt, plancher, pjece, kort, tegneserie, billedshow etc. at lave en samlet udstilling med alle klassens produkter at holde et oplæg med tegninger, billeder og kort for hele klassen eller for en mindre gruppe på baggrund af et selvvalgt tema Det er en god ide at bruge de forskellige præsentationer til fælles refleksion. Hvad fik eleverne ud af formidlingen, blev spørgsmålene besvaret undervejs, og blev der rejst nye problematikker eller spørgsmål? Kildekritisk evaluering Evalueringen kan også tage et kildekritisk udgangspunkt i spørgsmål som: hvilke materialer var gode/dårlige? fandt eleverne informationer, de ikke troede på? fandt eleverne informationer, der overraskede dem? var der spørgsmål, de ikke kunne finde svar på? 13

14 hvorfor havde de valgt en bestemt fremlægningsmåde/produkt frem for en anden? var fremlæggelsesmetoden egnet til at formidle det ønskede budskab? hvad syntes resten af klassen om fremlæggelsen? hvad lærte eleverne undervejs set i lyset af deres oprindelige arbejdsspørgsmål? Du kan også kombinere den løbende evaluering med en før og nu-test samt en holdningstest (Se kapitel 8 om evaluering). 2.4 introduktionsøvelser De to introduktionsøvelser nedenfor er velegnede til brug, før klassen går i gang med det egentlige undervisningsforløb, og inden eleverne stifter bekendtskab med elevhæftet. formål at få eleverne til at undre sig og bruge deres nysgerrighed til at stille gode arbejdsspørgsmål at få et udgangspunkt for at kunne evaluere processen og produktet at gøre eleverne bevidste om deres egen viden og mangel på samme at danne udgangspunkt for en afsluttende videnstest brainstorm Der har været skrevet og talt meget om tsunamien i aviser, fjernsyn og radio. Eleverne har derfor allerede billeder derfra på nethinden og meget blandet viden om emnet. 14

15 Denne introduktionsøvelse giver en fornemmelse af, hvordan du skal vægte og tilrettelægge undervisningen, så den passer til den enkelte klasse. Samtidig giver den et billede af undervisningsforløbets faglige betydning. Tsunamien og dens konsekvenser Bed eleverne efter tur nævne de ord, som de forbinder med tsunamien. Skriv de foreslåede ord på tavlen i en række yderst til venstre. Der vil sandsynligvis komme en blanding af mange slags informationer. Link derefter ordene til bestemte overordnede grupper, f.eks. fakta, konsekvenser, tab, årsager, nødhjælp, presse etc. Styr eventuelt oversigtsordene i et mindmap. Opdel eleverne, og bed dem nu på baggrund af de grupperede ord at opstille forskellige spørgsmål, som de gerne vil have besvaret og søge mere viden om. Forhåndstest af elevernes viden Giv eleverne en test om naturkatastrofer og Indonesien. Den skal måle hver enkelt elevs viden undervejs i arbejdet med undervisningsmaterialet og evt. hjælpe dig til at planlægge undervisningsforløbet. Understreg, at testen er privat, og at resultatet ikke skal offentliggøres eller sammenlignes med andre i klassen. Hensigten er, at eleven selv bliver bevidst om sin forhåndsviden. Testen finder du i skemaform bagest i lærervejledningen (kopiark 2). Du kan kopiere skemaet og dele det ud til eleverne. Svarene kan f.eks. være: 1. En kæmpebølge, der opstår, når store mængder vand bevæger sig af sted helt fra havbunden ind mod kysten. 2. Typisk ved et jordskælv i havbunden, men f.eks. også ved meteornedslag eller vulkanudbrud og jordskred i havbunden. 3. Når to jordbundsplader gnider mod hinanden eller presses mod hinanden. 4. Ved hjælp af en seismograf. Jordskælvets styrke måles på Richterskalaen. 5. Ja, men de er så små, at de kun kan måles af meget fintfølende seismografer. 6. Aceh-provinsen på nord-spidsen af Sumatra. Kun nogle hundrede kilometer fra epicentret. 7. Indonesien, Thailand, Sri Lanka og Indien blev værst ramt. Men f.eks. også landene på Afrikas østkyst blev ramt. 8. Asien. 9. Mange mennesker blev dræbt og såret. Sorg over døde og forsvundne familiemedlemmer. Huse, skoler, klinikker, broer og veje ødelagt. Fiskerbåde, biler og træer revet med af bølgen. Brønde oversvømmet og forurenede. Folk mistede alt, de ejede. Mange lever nu med frygt og angst for, at det skal ske igen. 10. Asien. 15

16 11. Borneo (kun en del af øen), Ny Guinea (kun en del af øen), Sumatra, Java, Sulawesi, Bali, Lombok, Timor (kun en del af øen), Molukkerne plus en hel masse små øgrupper. 12. Malaysia, Thailand, Filippinerne, Australien, Ny Guinea og Østtimor. 13. Ca. 245 millioner. 14. De er muslimer. Bed eleverne skrive navn og dato på testen og gemme resultatet i deres portfolier. Følg evt. testen op med nogle helt åbne spørgsmål om, hvordan eleverne forestiller sig, at folk lever i Indonesien, hvordan det er at være barn der osv. Tag noter, hvis du har mulighed for det, og gem dem til slutevalueringen. 2.5 videre med emnet Du kan nu enten følge de fem foreslåede undervisningsforløb, eller du kan lade eleverne udarbejde relevante arbejdsspørgsmål, som det er beskrevet her. Lad eleverne læse elevhæftet Livet i tsunamiens ruiner fire unge fra Indonesien fortæller og kigge igennem, så de får et indtryk af, hvad de kan finde der. Lad den enkelte elev selv formulere og udarbejde individuelle arbejdsopgaver om tsunamien undervejs i forløbet. Eleverne kan bruge spørgsmålene, som de lavede under brainstormen som inspiration, og de vælger selv, hvilke spørgsmål de vil gå i gang med (se kopiark 7 for inspiration). Metoden er god til opstart af projektarbejde, hvor de enkelte elever selv skal udarbejde og vælge, hvad de vil arbejde med inden for et klassetema. Evaluering af denne spørgende arbejdsmåde er kvalitativ. Det betyder at fokus er på, hvad eleverne spørger om, hvordan de finder svar, og hvad de bruger svarene til. Efterhånden som eleven får mere viden, kan han/hun vælge at udforme endnu et uddybende spørgsmål, som han/hun vil arbejde med. Eleven vælger selv en fremgangsmåde og præsentationsform. 2.6 LæreroPLæg om indonesien Vi foreslår, at du, inden klassen går i gang med undervisningsforløbene, holder et kort læreroplæg med introduktion til Indonesien. Det vil give eleverne en forståelse af de videre forløb. Tag udgangspunkt i baggrundsinformationen i kapitel 9, den vedlagte nødhjælpsplakat og faktaarket med sammenlignelige oplysninger om Indonesien og Danmark (kopiark 1). Se eventuelt øvelse 2 i kapitel 7 om Skolesystemet i Meulaboh, så du undgår overlap. 16

17 3. Naturkatastrofer Indonesien rammes dagligt Flodbølger, jordskælv, vulkanudbrud, skovbrande og jordskred slår hver dag mennesker ihjel, ødelægger afgrøder og jævner huse med jorden. Det er oftest de fattige, der bliver hårdest ramt. De bor i de dårligste huse, og overbefolkning er skyld i, at de er nødt til at bosætte sig i de mest udsatte områder. Det er også de fattigste, som har sværest ved at komme ovenpå igen efter en katastrofe. Selv en mindre naturkatastrofe kan feje tæppet væk under en fattig familie. Mændene må søge væk for at finde arbejde, og børn bliver taget ud af skolen, fordi der ikke er råd til at betale for skolegangen. Vejret har også en stor del af skylden for de mange naturkatastrofer. Indonesien rammes af store mængder troperegn, og i store områder har ulovlig skovhugst fjernet skovene, så vandet hurtigt skyller ned ad bjergsiderne. Det skyller jorden væk og skaber mudderskred og pludselige oversvømmelser langs floderne. Endelig er skovbrande og brande i slumområder skyld i store skader. Indonesien blev hårdest ramt mennesker mistede livet i Indonesien ved tsunamien i 2004 og cirka mennesker er aldrig blevet fundet. Naturen spiller en stor rolle i mange indoneseres hverdag. Millioner lever som landmænd eller fiskere, hvis eneste indtægt er, hvad de kan hive op af jorden eller havet. Og samtidig giver naturens rasen store problemer. Tsunamien ændrede hundredtusinders liv i Aceh-provinsen, og siden har tusinder af efterskælv skabt frygt for nye katastrofer blandt befolkningen. Du kan læse mere om, hvordan jordskælvet og tsunamien opstod i kapitel 10. Røde Kors-bevægelsens nødhjælpsarbejde efter tsunamien Få timer efter, at flodbølgen var skyllet ind over Indonesien, gik Indonesisk Røde Kors i gang med det akutte hjælpearbejde. Tusinder af frivillige bjærgede overlevende ud af ruinerne, ydede førstehjælp, oprettede blodbanker og uddelte mad fra nødhjælpslagre. Når en katastrofe sker, så vurderer det nationale Røde Kors-selskab altid omfanget af katastrofen. Og hvis organisationen ikke kan klare katastrofen selv, så kontakter den Internationalt Røde Kors, som kan sende eksperter, nødhjælp og hjælpemidler af sted med kort varsel. 17

18 Det skete også i Indonesien, hvor Indonesisk Røde Kors kunne se, at katastrofen var af enorme dimensioner. Herefter sendte Røde Kors-selskaber fra hele verden hjælp til Indonesien mandskab, nødhjælp, lastbiler osv. I dagene og ugerne efter strømmede det til med Røde Kors-folk fra hele verden. Logistikkere, eksperter i uddeling af nødhjælp, læger, sygeplejersker, vandeksperter osv. Dansk Røde Kors sendte den første hjælpearbejder af sted to dage efter tsunamien. Senere fulgte flere efter. Dansk Røde Kors sendte bl.a. en gruppe logistik-eksperter til Indonesien. Gruppen, der bestod af 4-5 mand, sørgede for, at den hjælp, der blev fløjet til Aceh-provinsen, blev registreret og sendt ud til katastrofeområderne. I løbet af den første måned sendte Dansk Røde Kors 20 mand til Indonesien. I begyndelsen handler det om at dække folks basale nødvendigheder: mad, vand, hygiejne, medicin og tag over hovedet. Rent drikkevand er altid utroligt vigtigt efter en katastrofe. Efter tsunamien lå mudder, mursten, planker, døde dyr og lig i en stor pærevælling. Og brønde og latriner var oversvømmet. Derfor havde de overlevende ikke adgang til rent drikkevand. Uden mad kan du overleve 2-3 uger, men uden rent drikkevand kan du højst klare dig 3-4 dage. Maden i nødhjælpspakkerne bliver købt lokalt både for at tilpasse maden lokale behov, men også fordi det er meget billigere at købe lokalt. Læs mere om Dansk Røde Kors nødhjælpsarbejde på: Dansk Røde Kors katastrofeforebyggelse Intet kunne forhindre tsunamien sidste år men mange menneskeliv kunne være reddet, hvis indbyggerne i området vidste, hvordan de skulle reagere, da katastrofen skete. Det bedste eksempel på det er fra øen Simeulue, som også er nævnt i elevhæftet (s. 24). På øen reddede tusinder livet, fordi de vidste, at når vandet trak sig tilbage, var en kæmpebølge på vej. Katastrofeforebyggelse går kort sagt ud på, at folk er klar til at flygte, når mudderet vælter ned mod deres hjem, eller har forstærket diget, der beskytter landsbyen mod oversvømmelser, når troperegnen siler ned. Dansk Røde Kors startede i 2003 et projekt i katastrofeforebyggelse sammen med Indonesisk Røde Kors. Det er indoneserne selv, som har viden og indsigt i de lokale naturforhold de ved f.eks., hvornår floden typisk går over sine bredder. Og derfor er indoneserne grundstenen i aktiviteterne, og de er med til at lave de lokale planer for beredskabet mod katastroferne. I projektet besøger Røde Kors-frivillige landsbyer og taler med de lokale om, hvordan de bedre kan beskytte sig mod naturens rasen. Derudover handler projektet om at opbygge nødhjælpslagre, som hurtigt kan sendes af sted, og frivillige katastrofeteam oplæres i at lave feltkøkkener, give førstehjælp og evakuere folk. Før tsunamien havde Dansk Røde Kors projekter i 20 lokalsamfund i en række provinser (med i alt beboere) bl.a. på den sydlige del af Sumatra, samt på øerne Kalimantan og Sulawesi. Efter tsunamien er projektet også blevet udvidet til de tsunamiramte områder på den nordlige del af Sumatra Aceh-provinsen. Læs mere om forebyggelse og beredskab på Dansk Røde Kors website: dk/sw24420.asp og Eller på Det internationale Røde Kors Forbunds (IFRC) tsunami-site: what/disasters/response/tsunamis/index.asp 18

19 3.1 undervisningsforløb Vi foreslår, at klassen starter med dette tema. Tsunamien er omdrejningspunktet for hele materialet og danner baggrund for de øvrige forløb. Øvelserne er lavet i logisk rækkefølge, men du kan nøjes med at vælge ud til et enkelt fag frem for at lade klassen arbejde med temaet i alle fagene. Formålet er at give eleverne fakta og overblik over tsunamien og andre naturkatastrofer. Desuden specifikt at kigge nærmere på konsekvenserne af tsunamien i Meulaboh-området. 1. indonesiens geografiske PLacering Formål: Øvelsen træner eleverne i kortteknikker og styrker deres geografiske overblik. Fag: Natur/teknik Tidsforbrug: 2 lektioner Materialer: Overheadprojektor, hvide A1-ark, evt. nåle eller tape, verdenskort, kort over Indonesien. Portfolio: Klassens fælleskort kan udleveres i A4-størrelse til alle elever. Beskrivelse: Læg et kontur-verdenskort uden landenavne på en overheadprojektor. Projicer kortet op på en væg, hvorpå du har sat store stykker papir (fire stk. A1). Eleverne kan nu sætte navne på Indonesiens nabolande og farvelægge alle større øer i Indonesien med pastelfarver. Du kan herefter skrive navnene på de største af øerne. Lad eleverne kort fortælle, hvilke øer de på forhånd har kendskab til og hvorfra (f.eks. jordskælvet på Java maj 2006, en turistrejse til Bali etc.). Tag et nyt kort og projicer Sumatra stort op på væggen. Undervejs i de forskellige projektforløb om Meulaboh kan eleverne indtegne og skrive navne, tal, begivenheder på kortet. Lav til sidst et stort kort over Aceh-provinsen og den nordlige ende med Meulaboh, hvor eleverne løbende kan indtegne de huse, områder og lokaliteter, der bliver omtalt i materialet. Brug enten avis- eller webkort (se linkslisten bagerst i vejledningen), eller scan et farveprint af før og nu fotoene fra Meulaboh fra elevhæftet (se side 20 og 25). Lad de sammenlignelige kort hænge i klassen, så de kan benyttes i alle fag. Suppler evt. med billeder fra de forskellige begivenheder og egne tegninger benyt fotogalleriet på 2. tsunamien i meulaboh Formål: Eleverne lærer at samle informationer og viden. Der skelnes her mellem faktuelle oplysninger og subjektive oplevelser. De får trænet notatteknik og deltagelse i klassesamtale. Fag: Natur/teknik Tidsforbrug: 2 x 2 lektioner Materialer: Elevhæftet specielt historierne om Tsunamien begyndte med et jordskælv, VANDET KOMMER! VANDET KOMMER!, Vandet tog min søster, nødhjælpsplakaten og før og nu-billederne af Meulaboh på katastrofeopslaget i midten af elevhæftet (s. 20 og 25). Vær opmærk- 19

20 som på, at der også på websitet (www.dennis-rk.dk/indonesien-naturkatastrofer) er uddybende artikler om naturkatastrofer, som eleverne kan have gavn af at læse. Du kan selv læse baggrundsinformationen om tsunamier og jordskælv i kapitel 10 Portfolio: Gem noterne og listen over konsekvenserne af tsunamien. Beskrivelse: Bed eleverne læse teksterne med særligt blik for deres beskrivelser og informationer. Klassesamtale Diskuter derefter følgende spørgsmål: Hvad får vi at vide om tsunamier? Jordskælv er en måde at skabe bølger på kan I forestille jer andre? Jordskred, eksplosion, meteornedslag? Hvorfor er tsunamier så svære at se i begyndelsen på havet? Hvad får vi at vide om mulig forebyggelse af tsunamier? Varslinger af tsunamier? Hvordan har de forskellige børn oplevet tsunamien? Hvilken betydning har den haft for deres liv? Før og nu-scenarier List, hvad elevhæftet fortæller om konsekvenserne af tsunamien. Har vi fået svar på nogen af vores opstillede arbejdsspørgsmål fra opstartsforløbet? Hvad har vi brug for at vide mere om? 3. Informationssøgning om tsunami og naturkatastrofer Formål: Eleverne trænes i informationssøgning på internettet og i kildekritik. Der arbejdes med forskellige fremlæggelsesformer og mundtlig tilbagemelding til klassen. Fag: Natur/teknik Tidsforbrug: 2 x 2 lektioner Materialer: Livet i tsunamiens ruiner, ekstra materiale på websitet RK.dk/indonesien-naturkatastrofer, diverse weblinks fra aviser, tv-stationer, organisationer og rejseselskaber (se listen bagerst i dette afsnit side 22). Portfolio: Informationer hentet fra nettet, faktaark, oversigtskort, billeder, plancher etc. Beskrivelse: Opdel eleverne, og bed grupperne arbejde med forskellige aspekter af naturkatastrofer og af tsunamien specifikt: Gruppe 1 samler førstehåndsbeskrivelser fra det tidspunkt, tsunamien ramte (se linkforslag bagest i dette afsnit side 22). Gruppe 2 laver en planche og beskriver i tegning og ord en vulkans opbygning og udbrud. Gruppe 3 laver en tegneserie, der viser tsunamiers opståen og effekt. Gruppe 4 samler information om, hvor og hvornår jordskælv og tsunamier har ramt gennem tiderne. Brug tidslinje og oversigtskort i fremvisningen. Gruppe 5 laver en oversigt over tsunamien den 26. december og dens udbredelse i de fem værst ramte landområder. Bed eleverne undervejs notere, fra hvilke websites de har deres informationer. Få eleverne til at prioritere kilderne efter troværdighed. Eleverne skal begrunde, hvilke kilder de har mest tillid til og hvorfor. 20

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonas Gratzer/Red Barnet Vejledning til temaer og elevaktiviteter indhold 3 4 5 6-7 8-9 10 11-12 BØRN I KATASTROFER FLUGT jordskælv og tsunamier epidemien ebola sult ORKAN krig

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Klassens time om katastrofer

Klassens time om katastrofer Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children Klassens time om katastrofer I midten af marts 2011 blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en voldsom tsunami, der skabte store ødelæggelser

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Geografi

Undervisningsplan. Fag : Geografi Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Geografi Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag Idékatalog Børnekonventionens 24-års fødselsdag Til lærerne: Dette materiale er et oplæg til de klasser på 6.-9. klassetrin, som ønsker at fejre Børnekonventionens fødselsdag onsdag den 20. november 2013.

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Faglige trinmål for faget fra 5.-6. klasse: Det talte sprog - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Undervisningsforløb til indskolingen

Undervisningsforløb til indskolingen Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Job-kendskab/karrierelæring

Job-kendskab/karrierelæring UEA-projekt for 3. klasse Indskoling Job-kendskab/karrierelæring Et uea-forløb om job-kendskab i 3. klasse skal højne elevernes kendskab til -og viden om forskellige jobfunktioner, samt hvilke kriterier

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan natur og teknik 4. klasse Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Pædagogisk inspiration

Pædagogisk inspiration Pædagogisk inspiration til Børnenes Grundlovsdags 20 års jubilæum d. 4. juni 2015 Hvis I gerne vil sætte fokus på børns rettigheder i dit dagtilbud, skole og fritidsinstitution kan I hente inspiration

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Selvstændigt projektarbejde

Selvstændigt projektarbejde Teacher s Guide Selvstændigt projektarbejde Wings FreeStyle er en række emnehæfter der formidler kultur og litteratur fra den engelsksprogede verden. Hæfterne er et supplement til Wings og er med til at

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Liberias børn. Opgaver

Liberias børn. Opgaver Opgaver Opgave 1: Håndtryk Det kan være sjovt at øve sig på noget, som er en skik i andre lande. Eleverne kan øve sig på at lave det håndtryk, som Frederick og Michael bruger, når de siger goddag. Opgave

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse dansk Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere