KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN"

Transkript

1 KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN De overordnede kompetencer i målbeskrivelsen danner basis for kompetencelisten, hvor der findes en detaljeret beskrivelse af den viden, de færdigheder og holdninger, den uddannelsessøgende skal erhverve sig i uddannelsen. Listen er tænkt som et arbejdsredskab, som kan sikre løbende dokumentation for gennemgåede uddannelseselementer og dermed hjælpe underskriveren af kompetence pkt. 4 i målbeskrivelsen. Det er hensigten, at de organsystemer, der findes i hoveduddannelsesforløbet, underskrives løbende under de enkelte organpunkter. Såfremt en prøvetype i et organsystem ikke forefindes på afdelingen, noteres dette i kompetencelisten som "ikke tilgængeligt", og der underskrives i rubrikken under organsystemet, når kompetencerne for de øvrige prøvetyper er opnået. 1

2 HUD Hudstansebiopsier Inflammatoriske hudlidelser Har kendskab til de 10 reaktionsmønstre (psoriasiform dermatitis, spongiøs dermatitis, interfasedermatitis, bulløs dermatitis, perivaskulær dermatitis uden epidermale forandringer, nodulær dermatitis, diffus dermatitis, pannikulitis, vaskulitis, granulomatøs inflammation) ved inflammatoriske hudlidelser, som er grundlaget for den diagnostiske algoritme. Kan genkende de vigtigste dermatoser indenfor hvert af de 10 reaktionsmønstre. Kan give differentialdiagnoser baserede på de primære observationer og den kliniske historie. Biopsier, curretagematerialer og resektater Forandringer i det kollagene og elastiske væv og kutane aflejringer Cyster Præmaligne og maligne forandringer i keratinocyttumorer Har et detaljeret kendskab til histologien af huden og et arbejdskendskab til karakteristika ved de hyppigste forandringer i kollagen og elastisk væv. Har kendskab til histopatologiske karakteristika af de mest almindelige kutane cyster. Har kendskab til de kliniske og histopatologiske forandringer ved de mest almindelige præmaligne og maligne hudforandringer. Kan genkende forandringer i kollagen og elastisk væv samt kutane aflejringer og kutane mucinoser og de almindelige diagnostiske forandringer, der er vigtige for diagnosen. Kan genkende kutane cyster og de almindelige diagnostiske forandringer, der er vigtige for diagnosen. Kan udtage snit fra et hudresektat inkluderende dokumentation om resektionsrande. 2

3 Melanocytære tumorer Adnekstumorer Har detaljeret kendskab til ætiologien og patogenesen af epiteliale præmaligne og maligne forandringer i huden. Kender de histopatologiske forandringer ved melanocytære hudtumorer. Er opmærksom på de diagnostiske faldgruber. Har overordnet kendskab til histogenesen og de molekylære aspekter af melanocytære hudlæsioner. Kender de histologiske forandringer, der er af prognostisk signifikans ved melanomer. Har kendskab til histopatologien og de vigtigste kliniske forandringer ved de mest almindelige kutane adnekstumorer. Kan udtage materiale fra et resektat til at stille diagnosen inklusiv dokumentation af resektionsrandenne. forskellige former for benigne nævi og klassiske maligne melanomer og inddele dem i undertyper. Kan udtage materiale fra et resektat til at stille diagnosen og dokumentere resektionsrandene. Biopsier eller resektater Hudens kutane lymfomer Bløddelstumorer Ved hvilke hud adnekstumorer, der kan ses sammen med andre viscerale cancere. Har kendskab til de histopatologiske og kliniske forandringer ved de hyppigste kutane lymfomer. Har kendskab til de mest almindelige histopatologiske karakteristika ved de hyppigste bløddels- benigne og maligne adnekstumorer. de mest almindelige kutane lymfomer (mycosis fungoides, storcellet anaplastisk T-cellelymfom). de mest almindelige tumorer, der udviser vaskulær, lymfatisk, muskel, fibrøs, fibro- 3

4 Neurale og neuroendokrine tumorer Kutane metastaser tumorer i huden Har kendskab til histopatologiske karakteristika ved de mest almindelige kutane neurale og neuroendokrine tumorer. histiocytær og histiocytær differentiering. de almindeligste neurale og neuroendokrine tumorer. metastaser i huden. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik og biobankmateriale udskæring og diagnostik klassifikation og stadieinddeling databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder og evt. fluorescens. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Vejledning af klinikere mht. prøvetagning, behandling og kontrol. Holdning Kender risikofaktorer (f.eks. soleksposition). Erkender at inflammatorisk dermatopatologi er et komplekst område og søger ekspertbistand ved tvivl. Søger ekspertbistand ved de fleste tilfælde af kutane lymfomer. Forstår betydningen af den histopatologiske diagnose for behandlingen og agerer derefter. 4

5 MAMMA Cytologi/biopsi Inflammation Har viden om inflammation Kan skelne benigne fra og årsa- maligne læsioner på ger hertil. FNA. Benign/hyperplastisk forandringer Har viden om de hyppigst forekommende benigne og maligne tumortyper. og klassificere cancer og genkende de mest almindelige benigne forandringer på grovnålsbiopsi. Resektater og ektomier Benigne/ hyperplastiske forandringer Kender deres cytologiske og histologiske karakteristika og har kendskab til den molekylære baggrund. Har viden om benigne/hyperplastiske forandringer og den associerede relative risiko for udvikling af cancer. Kan udskære et resektat, herunder sætte den makroskopiske vurdering i relation til radiologiske fund. Kan histologisk diagnosticere normale fysiologiske og benigne/ hyperplastiske forandringer. Har viden om in situ forandringer og den associerede relative risiko for udvikling af cancer. Kan histologisk diagnosticere og klassificere in situ forandringer. Har detaljeret viden om ætiologi, patogenese og histopatologi af arvelig og sporadisk cancer og har kendskab til molekylære aspekter og Kan histologisk diagnosticere og gradere cancer. 5

6 Sentinel lymfeknude og aksilresektat effekter af præoperativ behandling. Har viden om klassifikation af tumorudbredning i sentinel lymfeknude og øvrige lymfeknuder, kriterier for ekstranodal tumorvækst. Kan håndtere sentinel lymfeknude inkl. frysesnitsprocedure Kan udskære aksilresektat. lymfeknudemetastaser inkl. enkeltcelleinfiltration. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik og biobankmateriale databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder, inkl. in situ hybridisering. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Vejledning af klinikere mht. prøvetagning og opfølgning. Forståelse af de kliniske konsekvenser ved en stillet diagnose, bl.a. i forbindelse med skelnen mellem in situ forandringer og invasivt karcinom. Holdning Samarbejder i multidisciplinære mammateams. 6

7 BLOD OG KNOGLEMARV Udstrygning af blod og knoglemarv Infektion og andre nonneoplastiske tillstande Har et detaljeret kendskab til cytologien af de forskellige cellelinjer i knoglemarven og af specielle infektioner lokaliseret i knoglemarven / blodet. de mest almindelige knoglemarvsinfektioner og andre nonneoplastiske tilstande. Primære neoplasier Kende de cytologiske karakterisktika af maligne hæmatopoietiske celler inklusiv malignt lymfom. Kende (WHO) klassifikationen af maligne primære knoglemarvssygdomme. akut leukæmi. Genkende andre maligne primære knoglemarvssygdomme uden nødvendigvis at kunne klassificere dem. de hyppigste metastaser i knoglemarven. Sekundære neoplasier Har kendskab til de hyppigst forekommende sekundære tumortyper i knoglemarven og deres cytologiske udseende inkl. malignt lymfom. almindeligt forekommende maligne lymfomer. 7

8 Koagelmateriale og knoglebiopsi Infektioner og andre nonneoplastiske tilstande Har kendskab til histologien af knoglemarv relateret til forskellige aldre og almindelige infektioner og andre non-neoplastiske tilstande lokaliseret i marven. de mest almindelige infektioner og kan differentiere mellem reaktive og neoplastiske lymfoide infiltrater. Kende histologiske forskelle mellem reaktive og maligne lymfoide infiltrater. Primære neoplasier Kende WHO klassifikationen af neoplastiske primære knoglemarvssygdomme. Kende vigtige genetiske forandringer og deres betydning for prognosen. Kan differentiere mellem AML (akut myeloid leukæmi) og CMPN (kronisk myeloproliferativ neoplasi) Genkende andre maligne primære knoglemarvssygdomme uden nødvendigvis at kunne klassificere dem. Sekundære neoplasier Har detaljeret kendskab til de hyppigst forekommende sekundære tumorer i knoglemarven og deres morfologiske karakteristika inklusiv malignt lymfom (og kende deres vækstmønstre). og klassificere hovedparten af metastaser de mest almindelige maligne lymfomer i henhold til WHO klassifikation. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for biobankmateriale klassifikation databaseregistrering Anvendelse af immunundersøgelser og evt. specialfarvninger og molekylærbiologiske metoder. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Vejledning af klinikere mht. prøvetagning. 8

9 Holdning Konsultere en subspecialiseret hæmatopatolog ved de fleste tilfælde af neoplastiske hæmatologiske knoglemarvssygdomme. Kender betydningen af diagnostik på basis af morfologi inkl. immunundersøgelser, molekylærbiologiske metoder og cytogenetik. 9

10 LYMFOIDE ORGANER Lymfeknude, finnålsaspirat Benign eller malign Har detaljeret kendskab til det cytologiske billede af en lymfeknude. benign lymfadenopati. Kender de morfologiske karakteristika ved malignitet. Kan angive lymfommistanke. Lymfeknudebiopsi, resektat og milt Reaktive tilstande Kender begrænsningerne ved at diagnosticere på FNA fra lymfeknuder. Har et detaljeret kendskab til histofysiologien af et immunrespons og har kendskab til de (immun) histokemiske og molekylære markører, der karakteriserer forskellige modningstrin og aktivering af immunkompetente celler. metastaser. Kan udskære en milt. reaktive inkl. infektiøse tilstande i en lymfeknude og i milten. Primære neoplasier Kende årsagerne til reaktive lymfadenopatier og nonneoplastiske former for splenomegali. Har kendskab til de mest almindelige maligne lymfomer. Kan kende deres histologiske og immunhistologiske udseende og har kendskab til den molekylære baggrund. og klassificere de hyppigste maligne lymfomer. Sekundære neoplasier Har kendskab til de hyppigst forekommende metastaser i lymfeknuder og deres morfologiske og immunhistokemiske karakteristika. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for biobankmateriale udskæring og diagnostik klassifikation databaseregistrering hovedparten af metastaser. 10

11 Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Har kendskab til de cytogenetiske teknikker der kan anvendes supplerende til at stille diagnosen. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik Vejledning af klinikere mht. prøvetagning. Holdning: Konsulterer en subspecialiseret hæmatopatolog ved de fleste maligne lymfomer. Forstår de kliniske konsekvenser af en stillet diagnose. 11

12 KNOGLER, LED OG BLØDELE Biopsier Har overordnet kendskab til medfødte knogleforandringer. Har overordnet kendskab til histologien og lokalisationer af benigne og maligne knogletumorer. de mest almindelige knogle- og bruskforandringer inklusiv aflejringssygdomme. Resektater og ektomier Ledforandringer er Har kendskab til inflammatoriske og degenerative ledforandringer. Kender de almindelige tumorer fra forskellige typer af bløddelsvæv. de mest almindelige ledsygdomme. benigne og de mest almindelige maligne tumorer i bløddelsvæv. Har kendskab til den makroskopiske håndtering af resektater. Kan udskære resektater. Har kendskab til betydningen af billeddiagnostik ved diagnosen af neoplastiske sygdomme. Har overordnet kendskab til stadieinddeling. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik og biobankmateriale udskæring og diagnostik klassifikation databaseregistrering 12

13 Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Vejledning af klinikere mht. prøvetagning, behandling og kontrol. Holdning Søger eksperthjælp hvis det er nødvendigt ved komplicerede resektater/amputationer. Konsulterer en specialist i de fleste tilfælde af malignitet. Deltager i og rådfører sig med multidisciplinære teams ved maligne knogletumorer. 13

14 HJERTE OG KAR Kar, biopsi og obduktion Arteriosklerose Inflammationer Tromber og embolier Kan redegøre for ateroskleotisk sygdom og komplikationer til denne. de mest almindelige vaskulitter. aterosklerotiske og tromboemboliske tilstande og følger af disse, inkl. aneurismer. Aflejringssygdomme amyloidose. Hjerte, obduktion Inflammationer Vækstforstyrrelser er Har kendskab til kardiomyopatier. Kan redegøre for klapsygdomme. iskæmisk hjertesygdom inklusiv reperfusionsforandringer. Kan redegøre for inflammationer i endoog myokardium. Kan redegøre for patofysiologien ved hjerte-karsygdomme og interventioner som stent og by-pass operationer. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik og biobankmateriale udskæring og diagnostik databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Vejledning af klinikere mht. prøvetagning og opfølgning. 14

15 HOVED OG HALS Mundbiopsi Benigne, reaktive og inflammatoriske forandringer Kender de hyppigste neoplastiske og ikke neoplastiske sygdomme i mundhuleslimhinden. de hyppigste reaktive, autoimmune og neoplastiske forandringer i mundhuleslimhinden. de hyppigste kæbecyster og maligne kæbe sygdomme. de hyppigste præmaligne og maligne forandringer i mundslimhinden. Mund, resektater Næse og bihule, cytologi og biopsier Reaktive forandringer, inflammation Har kendskab til de cytologiske malignitetskriterier i cytologisk materiale. Kan beskrive og udskære præparater fra mundhulen og kæben. de hyppigste inflammationer, inflammatoriske polypper og maligne forandringer i næsen og bihulerne. Næse- og bihuleresektater Larynxbiopsi Larynx, resektat Halsregion, cytologi Reaktive og inflammatoriske forandringer Reaktive forandringer Kender de hyppigste neoplastiske og ikke neoplastiske forandringer i næse- og bihuleslimhinden. Kender de hyppigste neoplastiske og ikke neoplastiske forandringer i larynx. Har viden om de cytologiske karaktaristika i de hyppigste reaktive forandrin- Kan beskrive og udskære resektater fra næse og bihuler larynxpolypper, ikke neoplastiske og neoplastiske forandringer i larynx. Kan beskrive og udskære maligne forandringer i larynx ud fra og i sammenhæng med operationspræparater/resektater. benigne og maligne neoplasier. 15

16 ger, Benigne og maligne neoplasier Halsresektat Spytkirtel, cytologi, biopsier, resektater og ektomier Metastaser Inflammation Har viden om de forskellige vævstyper som præparatet kan hidrøre fra. Har viden om de hyppigste inflammatoriske forandringer, benigne og maligne neoplasier. metastaser. Kan beskrive og udskære halsresektater. de hyppigste inflammatoriske forandringer og de hyppigste benigne og maligne neoplasier. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik og biobankmateriale udskæring og diagnostik klassifikation og stadieinddeling (TNM) databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Kan samarbejde med, formidle svar til samt vejlede kliniske læger med hensyn til prøvetagning og opfølgning. Kender de kliniske konsekvenser af diagnosen. Holdning Kender sin egen begrænsning, søger speciallæge vejledning/supervision ved vanskelige præparater. 16

17 NEDRE LUFTVEJE Eksfoliativ cytologi Inflammationer Endoskopisk finnålsaspirat Transthorakalt finnålsaspirat Bronkiebiopsi grovnålsbiopsi Excisionsbiopsi og transbronkial biopsi Resektat og ektomier er og metastaser til lymfeknuder Inflammationer er og metastaser til lymfeknuder. Har kendskab til muligheder og begrænsninger af cytologisk materiale ved undersøgelse for inflammationer og neoplasier. Kan redegøre for ætiologi og patogenesen ved lungecancer. Har kendskab til repræsentativitet ved diagnostik af interstitielle sygdomme og nødvendigheden af korrelation med klinik og billeddiagnostik. Har viden om reaktionsmønstre i interstitielle lungesygdomme. Lunge, obduktion Voksenobduktion Har kendskab til patofysiologien ved respiratorisk insufficiens. Kan anvende cytologisk materiale til diagnostik af primær malign eller metastatisk sygdom og granulomatøs inflammation. Kan klassificere de hyppigste tumortyper, inkl. diskussion af primær eller metastastisk cancer og påpege problemstillingen mellem in situ og invasivt karcinom. akutte inflammationer og granulomatøs inflammation og diskutere differentialdiagnoser. forandringer relateret til rygning. Kan foretage udskæring og diagnostik af de almindeligste lungetumorer. Kan relatere lungeforandringer til andre organforandringer og klinik. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik og biobankmateriale udskæring og diagnostik klassifikation og stadieinddeling (TNM) databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig di- 17

18 agnostik. Vejledning af klinikere mht. prøvetagning og opfølgning. Holdning Konsulterer eksperter ved usædvanlige inflammationer og neoplasier. 18

19 SERØSE HINDER Pleuravæske Ascites Perikadievæske Inflammatoriske og reaktive tilstande Biopsi af serøse hinder Primære neoplasier Sekundære neoplasier Inflammatoriske og reaktive tilstande Primære neoplasier Sekundære neoplasier Kender begrænsninger af cytologisk materiale i diagnostik af mesoteliom. Kender spektret af sygdomme relateret til asbest og pligt til anmeldelse af arbejdsskade. Er opmærksom på sarkomatøse tumorer som differentialdiagnose. Kan anvende cytologisk materiale til diagnostik af mesoteliommistanke, metastatisk sygdom og inflammation. Kan differentiere mellem reaktiv og neoplastisk sygdom i serøse hinder og udrede for metastatisk malignitet. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik og biobankmateriale udskæring og diagnostik klassifikation og stadieinddeling (TNM) databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Vejledning af klinikere mht. prøvetagning og opfølgning. Holdning Kender miljøer med risiko for asbesteksposition. 19

20 FORDØJELSESKANALEN Esofagus, biopsi Inflammation Kender de histologiske forandringer, der er karakteristiske for akut og kronisk esofagitis de hyppigst forekommende typer af esofagitis. Reflux Forstår refluxsygdommens patofysiologi og har kendskab til dens komplikationer: Barretts esofagus, dysplasi, adenokarcinom. Kender faldgruberne i dysplasigradering. Barretts esofagus og tage stilling til dysplasigradering. Esofagus, resektat dysplasi og de hyppigste cancerformer. Inflammation Kender de hyppigst forekommende benigne og maligne tumorer og har viden om deres karakteristika. Har viden om hvilke tilstande, der kan føre til stenose. Kan foretage udskæring og diagnostik af esofagusresektater og diagnosticere esofaguscancer. Ventrikel, biopsi Inflammation Kender de histologiske forandringer der er karakteristiske for akut og kronisk gastritis. og klassificere de hyppigste former for gastritis. Ventrikel, resektat Ulcus og neoplasi Kender de hyppigst forekommende benigne og maligne tumorer. Kender de histologiske forandringer, der er karakteristiske for akut og kronisk ulcus. adenokarcinomer og andre hyppigt forekommende tumortyper, herunder adenomer / polypper. Kan udskære ventrikelresektater. peptisk ulcus og cancer. Tyndtarmsbiopsi Malabsorption Har kendskab til sygdomme, der kan forårsage malabsorption. Forstår begrænsningen af histopatologisk diagnostik ved hjælp af tyndtarmsbiopsier. atrofi i tyndtarmslimhinde og kan foreslå en specifik diagnose. 20

21 Tyndtarmsresektat Inflammation Iskæmi Har kendskab til hvilke agens der er involveret i tyndtarmens inflammatoriske sygdomme. Har kendskab til patofysiologien ved iskæmiske sygdomme. de hyppigst forekommende inflammatoriske tilstande, herunder kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Kan udskære tyndtarmsresektater. iskæmisk enteritis og kan foreslå differentialdiagnoser som årsag hertil. Colon, rectum og analkanal. Biopsi, inklusiv polypektomi de hyppigst forekommende tyndtarmstumorer. infektiøst betingede tarmsygdomme. kronisk inflammatoriske tarmsygdomme og foreslå differentialdiagnoser. Inflammation Kender de hyppigst forekommende benigne og maligne tumorer. Har kendskab til patogenesen ved de kronisk inflammatoriske tarmsygdommes patogenese Har kendskab til deres histologiske karakteristika. Karmalformationer Har kendskab til fordøjelseskanalens vaskulære anatomi. vaskulære malformationer, herunder angiodysplasi. Colon, rectum og analkanal. Resektater inklusiv appendektomi Divertikelsygdomme Inflammation Har detaljeret kendskab til histologien i (præ) neoplastiske forandringer. Har kendskab til divertikelsygdomme og ved hvordan divertikelsygdom påvirker tarmvæggen. (præ) neoplastiske forandringer/polypper samt de hyppigste non-neoplastiske polypper. Kan udskære et colon/ rectumresektat. Kan skelne mellem divertikulitis eller infektiøst betingede forandringer og kronisk inflammatoriske tarmsygdomme. Iskæmiske tilstande Har kendskab til patofysiologien ved iskæmiske sygdomme. iskæmisk betingede forandringer og foreslå differentialdiagnoser. 21

22 Har kendskab til colonkarcinomers ætiologi og patogenese samt til adenokarcinom sekvensen og til de arvelige cancerformer. de hyppigst forekommende tumorer i colon/ rectum og analkanal. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for tumorer i fordøjelseskanalen frysediagnostik og biobankmateriale udskæring og diagnostik klassifikation og stadieinddeling (TNM) databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Vejledning af klinikere mht. prøvetagning, behandling og kontrol. Holdning Kender sine egne begrænsninger og ved, hvornår en kollega skal konsulteres ved diagnostik af problematiske præparater. 22

23 LEVER OG GALDEVEJE Nålebiopsi, cytologi eller histologi. Kongenitte forandringer Har kendskab til fibrocystiske forandringer. Kan histologisk diagnosticere de hyppigst forekommende cystiske leverforandringer. Inflammation, degenerative forandringer og aflejringssygdomme Har kendskab til leverens funktionelle tilstande, vaskulære forandringer, metaboliske sygdomme og inflammatoriske tilstande. Kan på histologisk materiale diagnosticere funktionelle tilstande samt de hyppigst forekommende metaboliske og inflammatoriske sygdomme, herunder gradere inflammation og stadieinddele fibrose Kirurgiske biopsier og leverresektater Har kendskab til de histologiske karakteristika ved hyppigst forekommende tumorer i lever og galdeveje. de hyppigste benigne og maligne levertumorer, herunder metastaser. Kan udskære et leverresektat og dianosticere de hyppigste forandringer. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik og biobankmateriale udskæring og diagnostik klassifikation og stadieinddeling (TNM) databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Vejledning af klinikere mht. prøvetagning, behandling og kontrol. Holdning Kender sine egne begrænsninger og ved, hvornår en kollega skal konsulteres ved diagnostik af problematiske præparater. 23

24 GALDEBLÆRE Resektater Inflammation Har kendskab til Kan udskære et galdedeblæreresektat funktionelle og inflammatoriske tilstande. de hyppigste funktionelle og inflammatoriske tilstande. Har kendskab til de hyppigst forekommende benigne og maligne tumorer. de hyppigst forekommende maligne tumorer. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik og biobankmateriale udskæring og diagnostik klassifikation og stadieinddeling (TNM) databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Holdning Kender sine egne begrænsninger og ved, hvornår en kollega skal konsulteres ved diagnostik af problematiske præparater. 24

25 PANCREAS Børstebiopsi /ERCP Inflammation og neoplasi Nålebiopsi Inflammation og neoplasi Har kendskab til prøvetypens muligheder og begrænsninger i forbindelse med cancerdiagnostik. Har kendskab til faldgruberne ved differentiering mellem pancreatitis og cancer. Resektater Har kendskab til de hyppigst forekommende benigne og maligne tumorer. Kan give diagnoseforslag. Kan give diagnoseforslag. Kan udskære et pancreasresektat, gradere og stadieinddele de hyppigste former for pancreascancer. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik og biobankmateriale udskæring og diagnostik klassifikation og stadieinddeling (TNM) databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Vejledning af klinikere mht. prøvetagning, behandling og kontrol. Holdning Kender egne begrænsninger og ved, hvornår en kollega skal konsulteres ved diagnostik af problematiske præparattyper (børstebiopsi og nålebiopsi). 25

26 ENDOKRINE ORGANER Thyroidea cytologi/biopsier Inflammation Hyperplasi Thyroidearesektater Inflammation Parathyroidea biopsier Binyrer cytologi Binyrer ektomi, obduktion Hyperplasi Normalt væv Hyperplasi Har viden om inflammation samt de hyppigst forekommende benigne og maligne tumortyper og kender deres cytologiske og histologiske karakteristika. Har viden om de hyppigst forekommende inflammatoriske, hyperplastiske og neoplastiske forandringer. Har viden om det normale histologiske udseende af gl.parathyroideae, og disses anatomiske lokalisation. Har viden om de hyppigst forekommende neoplasier i binyrerne, og kender deres histologiske karakteristika. Har viden om de hyppigst forekommende hyperplastiske og neoplastiske forandringer i binyrerne. Kan differentiere nonneoplastiske og neoplastiske forandringer. Kan stille en diagnose på de hyppigst forekommende benigne og maligne tilstande. Kan genkende normalt parathyroideavæv i forbindelse med thyroidea-resektater. metastaser. Kan stille en diagnose på de hyppigst forekommende neoplasier. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik klassifikation og stadieinddeling (TNM) databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information samt relation af patologiske fund til disse informationer mhp. at integrere disse i den diagnostiske proces. Vejledning af klinikere mht. prøvetagning og opfølgning. 26

27 Holdning Kender begrænsningerne ved histologisk diagnostik inkl. frysesnitssvar og kan kommunikere disse til klinikerne 27

28 NYRER OG URINVEJE Nyrebiopsier Inflammatoriske tilstande Har kendskab til de hyppigste typer af glomerulonephritis. de hyppigste karcinomer. Vaskulær sygdom er Har kendskab til rejektionsforandringer. Har kendskab til interstitielle og ascenderende inflammationer. Kan redegøre for vaskulært betingede sygdomme. Nyreresektater Cystisk nyresygdom Har kendskab til de hyppigste neoplasier. Har kendskab til cystisk nyresygdom og arvelighed. Kan foretage udskæring og diagnostik af nyrekarcinom. Blæreskyllevæske, urin er Har kendskab til de hyppigste neoplasier, inkl. arvelig cancer. Har kendskab til muligheder og begrænsninger af cytologisk materiale i diagnostik af uroteliale neoplasier. 28

29 Blære, ureter og uretra: biopsier og spånresektater Inflammationer og reaktive tilstande Har kendskab til inflammationstyper og reaktion på BCGbehandling. inflammation, metaplasi og urotelial neoplasi. Ektomier Har kendskab til metaplastiske forandringer. Kan redegøre for multifokaliteten af neoplasier i urinvejene Kan redegøre for ætiologi for urotelial neoplasi. Har kendskab til forandringer relateret til urachus. Kan foretage udskæring af blærepræparat med tilknyttede organer og diagnosticere urotelial neoplasi. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik og biobankmateriale udskæring og diagnostik klassifikation og stadieinddeling (TNM) databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Vejledning af klinikere mht. prøvetagning og opfølgning. Holdning Kendskab til nyretransplantation. Kendskab til anvendelse af immunfluorescens og EM ved diagnostik af medicinske nyresygdomme. 29

30 MANDLIGE GENITALIER Prostatabiopsier og spånresektater Inflammation og vækstforstyrrelser Har kendskab til inflammationstyper og hypertrofi. Har kendskab til tilstande, der kan give forhøjede PSAværdier. inflammation og hyperplasi. Resektater og ektomi Testisbiopsier Inflammation og infarkt Infertilitet Kan redegøre for prostatacancer, inkl. forstadier. Har kendskab til de særlige problemer ved vækstformen af prostatacancer. Har kendskab til typer af inflammation og infarkt. Kan redegøre for betydningen af retentio testis. Har kendskab til forandringer ved infertilitet. prostatacancer og angive udbredning og gradering. Kan foretage udskæring af prostata og diagnosticere prostatacancer. de mest almindelige benigne forandringer. Kan redegøre for typer af testistumorer i forhold til alder og malignitet. Ektomi Har kendskab til heterogenitet i nogle testistumorer. Kan redegøre for me- Biopsier og resektater fra scrotum, epididymis og funikel Sterilisation Vækstforstyrrelser tastaselokalisation. Har kendskab komplikationer ved vasektomi. Kan redegøre for forskellige typer af celer. de mest almindelige testistumorer og in situ forandringer. Kan foretage udskæring af orkiektomi og diagnosticere testiscancer. Kan besvare vasektomipræparat. 30

31 Har kendskab til mesotelrelaterede sygdomme i scrotum. Penisbiopsier Inflammation Har kendskab til hyppigste årsager til phimosis. Har kendskab til kondylom. Har kendskab til planocellulær neoplasi. Penisresektater Har kendskab til planocellulært karcinom og anvendelse af sentinel node. Kan udrede for primær eller metastatisk malignitet i scrotum. almindelige benigne forandringer og konsultere kollega ved malign diagnose. Kan udskære og deltage i diagnostik af peniscancer. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik og biobankmateriale udskæring og diagnostik klassifikation, gradering og stadieinddeling (TNM) databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske undersøgelser. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Vejledning af klinikere mht. prøvetagning, behandling og kontrol. Holdning: kan diskutere problemstillingen med (gråzone-)screening med PSA-måling. 31

32 KVINDELIGE GENITALIER OG GRAVIDITETSPRODUKTER Vulva og vaginalbiopsier Inflammation og benigne forandringer Kender HPV s rolle i patogenesen bag de patologiske forandringer. de hyppigste inflammatoriske og benigne forandringer. Vulvektomier Cervix cytologi/smear og biopsier Inflammation Har viden om morfologien af præmaligne og maligne forandringer. Kender HPV s rolle i patogenesen. Kender klassifikationen for cytologiske forandringer: infektiøse, benigne, præmaligne og maligne i smearprøver. de hyppigste præmaligne og maligne forandringer. Kan udskære vulvektomier og partielle vaginale resektater. Kan anvende klassifikationen for og kan diagnosticere dysplasier i cervixepitel og genkende infektiøse agens, ved brug af væskebaseret teknik og smear. Cervix, resektater (konus) Benigne, præmaligne og maligne forandringer Uterus og tubae uterinae, biopsier og endometrieskrab Blødningsforstyrrelser Har viden om morfologien i benigne, præmaligne og maligne forandringer. Kender de morfologiske forandringer i endometriet i menstruationscyklus og de hyppigste abnormiteter. typen og udbredelsen af præmaligne og maligne forandringer i biopsier og resektater. Kan beskrive og udskære cervixresektater (konuspræparater). dysfunktionelle og funktionelle forandringer i endometriet. Kender hyppigste årsager til intrau- forskellige former for hyperplasi og 32

33 Simple hysterektomipræparater Avancerede hysterektomipræparater terin blødning og deres histologiske karakteristika. Har kendskab til baggrunden for foretagelse af avanceret hysterektomi. Ovariektomier Kender de morfologiske forandringer i funktionelle forandringer og benigne og maligne tumorer. Placenta Abnormiteter Kender placentas, membranernes og navlestrengens normale anatomi Kender de mest almindelig varianter i placentas anatomi. Har generel viden om tumorer, maternel diabetes, metaboliske sygdomme og transfusions syndrom i placenta. Aborter Abnormiteter Har et overordnet kendskab til funktionel morfologi i fosteret i forskellige udviklingsfaser. endometriecancer. benigne og maligne tumorer. Kan beskrive og udskære resektater. Kan foretage makroskopisk vurdering, beskrive og udskære avanceret hysterektomipræparat. de hyppigste funktionelle forandringer, benigne og maligne tumorer. Kan kende forskelle mellem varigheden af graviditeten og den medfølgende placenta morfologi og forstå deres klinik korrekt. de hyppigste infektioner i placenta de hyppigste abnormiteter i abortvæv. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for frysediagnostik og biobankmateriale udskæring og diagnostik klassifikation og stadieinddeling (TNM) herunder klassifikation og diagnostik af cytologisk materiale (smear) databaseregistrering Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. 33

34 Vejledning af klinikere mht. prøvetagning og opfølgning Kender begrænsningerne i screeningsundersøgelser af befolkningen. Forstår de kliniske konsekvenser ved en stillet diagnose, bl.a. i forbindelse med skelnen mellem borderlineforandringer og invasivt karcinom. Holdning Samarbejder i multidisciplinære teams. Konsulterer en ekspert i gynækopatologi ved vanskelige diagnostiske tilfælde. Kan udbede sig en ekspertbedømmelse i de fleste tilfælde af komplekse medfødte forandringer i placenta. Ved at fostersektioner skal foretages af ekspert. 34

35 CENTRALE OG PERIFERE NERVESYSTEM Biopsier/ resektater Obduktion af hjerne/ medulla oblongata Inflammation Vaskulær lidelse Har kendskab til klassifikationen af primære tumorer i det perifere nervesystem. Har viden om anatomien af hjernen og medulla oblongata. Har viden om de mest almindelige vaskulære og infektiøse lidelser i hjernen. Har kendskab til primære tumorer i centralnervesystemet. de mest almindelige tumorer i det perifere nervesystem. Kan undersøge hjerne og medulla oblongata ved obduktion, og beskrive makroskopiske forandringer. de mest almindelige vaskulære og infektiøse lidelser i relation til den involverede anatomi. Kan differentiere primær hjernetumor fra metastase. Kendskab til internationale og/eller nationale retningslinjer for Anvendelse af immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Indhentning og anvendelse af nødvendig klinisk og paraklinisk information i tværfaglig diagnostik. Holdning Erkender at de fleste neuropatologiske diagnoser kræver subspecialist kompetencer, og at de evt. kræver neuropatologisk udskæring. Opsøger neuropatolog ved vanskelige cases eller tegn på primære CNS lidelser. 35

Uddannelsesprogram. Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Vejle Odense - Vejle. På basis af Målbeskrivelse april 2012

Uddannelsesprogram. Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Vejle Odense - Vejle. På basis af Målbeskrivelse april 2012 Uddannelsesprogram Syddanmark Patologisk anatomi og cytologi Vejle Odense - Vejle På basis af Målbeskrivelse april 2012 1 Indhold 1. Indledning...3 2.1 Uddannelsens opbygning...3 2.2 Præsentation af uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Sønderborg Odense - Sønderborg. På basis af Målbeskrivelse april 2012

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Sønderborg Odense - Sønderborg. På basis af Målbeskrivelse april 2012 Uddannelsesprogram Region Syddanmark Patologisk anatomi og cytologi Sønderborg Odense - Sønderborg På basis af Målbeskrivelse april 2012 1 Uddannelsesprogram juni 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2.1 Uddannelsens

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut, Århus Sygehus Århus Universitetshospital

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel - Hjørring Astrid

Læs mere

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11/10/2014. MR i urologi - binyrer - gynækologi

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11/10/2014. MR i urologi - binyrer - gynækologi MR i urologi - binyrer - gynækologi Edvard Marinovskij AUH, Skejby Nyrer Indikationer: - Suppleant til UL og CT - Vurdering af nyrerecipienter og potentielle nyredonorer - Evaluering af nyrearteriestenose

Læs mere

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11-11-2013. MR i urologi - binyrer - gynækologi

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11-11-2013. MR i urologi - binyrer - gynækologi MR i urologi - binyrer - gynækologi Edvard Marinovskij AUH, Skejby Nyrer Indikationer: - Suppleant til UL og CT - Vurdering af nyrerecipienter og potentielle nyredonorer - Evaluering af nyrearteriestenose

Læs mere

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011 Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Benedicte

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Endometrie adenokarcinom og Extrauterine metastaser Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Endometrie adenokarcinom

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI

MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Patolisk Anatomi Cytoli April 2007 1. Indledning 1.1 Specialet patolisk anatomi cytoli Patolisk

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Århus Sygehus-Århus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011 Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Århus Sygehus- Århus Universitetshospital Og Patologisk Institut Regionshospitalet Skive Benedicte Parm

Læs mere

Ultralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære

Ultralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Oversigt Uro-radiologi Ultralyd Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Arne Hørlyck Billeddiagnostisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Oversigt Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter)

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Sundhedsstyrelsen Dansk Patologiselskab (DPAS) Marts 2012 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (2016) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en

Læs mere

Uro-radiologi. Ultralyd. Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby. Oversigt. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære

Uro-radiologi. Ultralyd. Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby. Oversigt. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Uro-radiologi Ultralyd Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby Oversigt Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære 1 Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter) Blære

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012

Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012 Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012 Uge 47 Forelæsning Fredag den 23/11 Sted Bygning 1232 Kl. 09.15-10.00 Kl. 10.15-11.00 Kl. 11.15-12.00 Kl. 11.00-12.30 Kl. 13.00-14.30

Læs mere

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved Uddannelsesprram for hoveduddannelse til speciallæge i Patolisk Anatomi Cytoli ved Afdeling for Klinisk Patoli Odense Universitetshospital Patolisk Institut Svendborg Sygehus 2008 1. Indledning Patolisk

Læs mere

Forord. Patologi kan anvendes af studerende ved de videregående

Forord. Patologi kan anvendes af studerende ved de videregående Forord Patologi er af generel betydning for vores forståelse af, viden om og kendskab til sygelige tilstande i menneskekroppen og dermed afgørende for målrettet behandling af den enkelte patient. Specialet

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske

Læs mere

- 1 -Patologi undervisning efterår 2015

- 1 -Patologi undervisning efterår 2015 - 1 -Patologi undervisning efterår 2015 Uge 35 Tid Mandag 24082015 Tirsdag 25082015 Onsdag 26082015 Torsdag 27082015 Fredag 28082015 1. Forelæsning: Orientering om undervisningen og introduktion til patologisk

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE: En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde: Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig lektor,, Århus

Læs mere

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra

Læs mere

Klassifikation af og incidens af sygdomme Sted: Auditorium 4 Underviser: SHD Kapitel: 1

Klassifikation af og incidens af sygdomme Sted: Auditorium 4 Underviser: SHD Kapitel: 1 Patologi undervisning forår 2015 TANDLÆGESTUDERENDE Uge 6 Tid Mandag 02022015 Tirsdag 03022015 Onsdag 04022015 Torsdag 05022015 Fredag 06022015 Kl. 12.15 13.00 1. Forelæsning: Orientering om undervisningen

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser. !!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER. Bronkiebiopsi

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER. Bronkiebiopsi HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER Bronkiebiopsi Anvendelse Tang-biopsi fra bronkieslimhinden er - i kombination med bronkial skyllevæske og bronkial børstebiopsi - blandt de fundamentale undersøgelser,

Læs mere

Logbog. Hoveduddannelsen. Medicinsk ekspert

Logbog. Hoveduddannelsen. Medicinsk ekspert Logbog. Hoveduddannelsen. Medicinsk ekspert Logbogen er den uddannelsessøgende læges ejendom og skal i hele uddannelsesforløbet opbevares af denne. Opnåede kompetencer bekræftes ved underskrift af den

Læs mere

cytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr.

cytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr. ÆAA0Y5 kontrol med HPVtest pga tidl. uegnet, om 3 kontrol med HPVtest pga tidligere uegnet prøve, om 3 ÆAA0Z1 selvtest for humant papillomvirus selvtest for humant papillomvirus ÆAAX16 cytologisk kontrol

Læs mere

Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE

Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE Patologisk Institut, bygning 18,. Uge 5 Tid Mandag 01022016 Tirsdag 02022016 Onsdag 03022016 Torsdag 04022016 Fredag 05022016 Kl. 12.15 13.00 1. Forelæsning:

Læs mere

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved Uddannelsesprram for hoveduddannelse til speciallæge i Patolisk Anatomi Cytoli ved Afdeling for Klinisk Patoli Odense Universitetshospital Klinik for Patolisk Anatomi Sydvestjysk sygehus, Esbjerg 2008

Læs mere

Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi

Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi j.nr. 7-203-01-90/22 Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi Specialebeskrivelse Patologisk anatomi og cytologi omfatter diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Esbjerg Odense - Esbjerg. På basis af Målbeskrivelse april 2012

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Esbjerg Odense - Esbjerg. På basis af Målbeskrivelse april 2012 Uddannelsesprogram Region Syddanmark Patologisk anatomi og cytologi Esbjerg Odense - Esbjerg På basis af Målbeskrivelse april 2012 1 Juni 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2.1 Uddannelsens opbygning... 3

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig overlæge Januar 2008

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte FINANSMINISTERIET Cirkulære om Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte 2000 Cirkulære om FORSIKRINGSDÆKNING VED KRITISK SYGDOM MV I GRUPPELIVSORDNINGEN FOR STATSANSATTE

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi gynækoli Begrebskortet viser, at symptomer, sygdomme tilstande skal vurderes i forhold til flere bagvedliggende faktorer. Urskiven illustrerer, at håndteringen

Læs mere

Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi

Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4 Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Kodevejledning for cervixcancer

Kodevejledning for cervixcancer Kodevejledning for cervixcancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske

Læs mere

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved Uddannelsesprram for hoveduddannelse til speciallæge i Patolisk Anatomi Cytoli ved Afdeling for Klinisk Patoli Odense Universitetshospital Patolisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 2008 1. Indledning

Læs mere

Opgavesæt/kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Opgavesæt/kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Opgavesæt/kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Revideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning) 25-11-2015 Revideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister.

Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister. Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister. Hermed kursuskasse med 15 cases. Der er 8 cervixcytologiske prøver (8 konventionelle

Læs mere

Modulbeskrivelse for

Modulbeskrivelse for Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 18.06.14) Side

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Uddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Patologisk Anatomi og Cytologi ved Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 2008 1 1. Indledning Patologisk Anatomi og Cytologi er et diagnostisk

Læs mere

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent) TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015 Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal indhentes til Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret

Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret November 2011 Disposition Historik Metode for produktion af CAR Cancerregistrering Automatiseret kodning Manuel kodning / Validering

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator

Læs mere

Diagnostiske indikationer for CT og MRI

Diagnostiske indikationer for CT og MRI SMÅDYR Diagnostiske indikationer for CT og MRI CT (computer tomografi) og MRI (magnetresonansundersøgelse) er inden for de sidste år blevet tilgængelig som diagnostiske metoder i mindre husdyrpraksis,

Læs mere

Analkanalens sygdomme. Ovl.Rikke Hagemann-Madsen, Sygehus Lillebælt Vejle TS-Kursus Jan. 2015 Herlev

Analkanalens sygdomme. Ovl.Rikke Hagemann-Madsen, Sygehus Lillebælt Vejle TS-Kursus Jan. 2015 Herlev Analkanalens sygdomme Ovl.Rikke Hagemann-Madsen, Sygehus Lillebælt Vejle TS-Kursus Jan. 2015 Herlev Embryologien er afgørende Anatomien dansk patologs mesterværk Claus Fenger, Odense Fenger. Anal canal.

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere