ISRAEL. magbit. israel i Haiti. opprioriteres. Den private kibbutz. Peres' Fredscenter. Da Tarzan var zionist. N Y T Den Danske Israelindsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISRAEL. magbit. israel i Haiti. opprioriteres. Den private kibbutz. Peres' Fredscenter. Da Tarzan var zionist. N Y T Den Danske Israelindsamling"

Transkript

1 ISRAEL Årgang 21 september marts Peres' Fredscenter israel i Haiti Miljø En alijahhistorie opprioriteres Den private kibbutz Da Tarzan var zionist magbit N Y T Den Danske Israelindsamling Den Danske Israelindsamling INDLAGT

2 Bladet udgives i et samarbejde mellem Dansk Zionistforbund og de danskisraelske venskabsforeninger. Bladet udkommer tre gange om året. Abonnement kr Dansk Zionistforbund Formand: Max Meyer Ansvarshavende redaktør: Inger Kramarz Krystalgade 12, Kbh. K Tlf.: Mail: Hjemmeside: Fælleskomiteen for Israel Formand: Jørgen Granum-Jensen Bøgegårdsvej Søndersø Mail: Tlf.: Mobil: Dansk-Israelsk Selskab, København Formand: Otto Rühl Sprydet Snekkersten Tlf.: Mail: Hjemmeside: Dansk-israelsk Forening, Århus Formand: Leni Maja Kristensen Fredensvej Viby J Tlf.: Mail: Hjemmeside: Nordjyske Venner af Israel Formand: Niels Jørgen Sørensen, Klosterkrogen 9, 9490 Pandrup, Tlf.: mob: Hjemmeside: Dansk-israelsk Selskab for Fyn Formand: Elias Ole Tetens Lund Elinevej Svendborg Tlf.: Mail: Hjemmeside: Sydvestjyske venner af Israel Kontakt: Ulla Ditlevsen Parkvej 2, 6740 Bramming Tlf.: Mail: Oplag: 1800 Layout: Lisa Ahrenkiel Tryk: Stenby Tryk side 2 Leder v/ Inger Kramarz side 3 Beinart og zionismen v/ Hans Henrik Fafner side 5 Daniel Hertz en alijahhistorie v/ en eller anden side 7 Da Tarzan var zionist v/ Hans Henrik Fafner side 8 Religionsfrihed i et religiøst land v/ Samuel Goldstein side 10 Ramat Rachel v/ Bente Jonas side 11 Peres Fredscenters Venner v/ Bent Korzen Leder INDHOLD Man leder efter en leder... Inger Kramarz Ansvarhavende redaktør Redaktionen afsluttet: 10. august 2012 Deadline næste nummer:????? 2012 Forsidefotos: Hans Henrik Fafner m.fl. De synspunkter, der kommer til udtryk i»israel«, er ikke nødvendigvis identiske med foreningernes officielle synspunkter. 2 ISRAEL

3 Beinart og zionismen Amerikanske jøder har mistet interessen for Israel, mener kontroversiel debattør, og det har vakt furore blandt israelere. Af Hans Henrik Fafner TEL AVIV Republikanernes amerikanske præsidentkandidat, Mitt Romney, kom rigtig skidt fra sin udenrigspolitiske start, da han på en rundrejse i denne sensommer foretog lynvisitter i England og Polen med Israel i midten. Det er der i hvert fald nogle, der mener. Hvad turens israelske del angår, er meningerne i hvert tilfælde stærkt delte. Som flere andre præsidentkandidater før ham sagde han, at den amerikanske ambassade omsider bør flyttes fra Tel Aviv til Jerusalem, og denne og flere lignende udtalelser betragter mange til højre for Israels politiske midte som en velkommen støtte til staten Israel. Men samtidig fik Romney sagt, at den store forskel på den israelske og den palæstinensiske økonomi er kulturelt betinget.»ikke et ord om bosættelserne, ikke et ord, der viser, at han har sat sig blot en lille smule ind i sagerne,«lød det fra en kommentator i dagbladet Haaretz, der typisk befinder sig på den anden side af det politiske spektrum. Som forventet blev besøget fulgt til dørs af skarpe protester fra den palæstinensiske ledelse i Ramallah, og det, siger flere analytikere, er ikke det bedste udgangspunkt for Romney, hvis det lykkes ham at sætte sig til rette i Det Hvide Hus efter valget og derpå vil forsøge sig med en ny israelsk-palæstinensisk fredsdialog. Og dermed kommer besøget også til at stå som en slags kommentar i en aktuel israelsk debat, som handler om, hvor de store amerikansk-jødiske organisationer som AIPAC og Conference of Presidents of Major Jewish Organiza tions står i forhold til amerikansk mellemøstpolitik, og ikke mindst i hvor høj grad de har USA's jødiske befolkning bag sig. Mere Auschwitz end jødiske værdier Det er en gammel debat, som har fået nyt liv af Peter Beinart. Han er tidligere redaktør for det politiske magasin The New Republic og skrev på grundlag af et meget rost essay i The New York Review of Books bogen The Crisis of Zionism.»I spidsen for den typiske, store amerikansk-jødiske organisation står en mand i 60'erne, der, når han møder sine store donorer, er blandt de yngste i lokalet,«skriver Beinart provokerende. Her sætter han ind med første del af sin argumentation for, at amerikansk zionisme er i krise. De store organisationer ledes af en gruppe ældre mænd, som ikke har forstået at omstille sig til tiden efter Det år overlevede Israel mirakuløst et massivt arabisk angreb på seks dage i juni, og samtidig blev landet en besættelsesmagt. Det, skriver Beinart, delte vandene blandt amerikanske jøder. En stor del sympatiserede med de nye, liberale strømninger, som på samme tid fulgte med ungdomsoprøret, og det er hans forklaring på, at en rekordstor del af USA's jøder i 1976 stemte på Jimmy Carter, selvom denne aldrig udtalte sig specielt varmt om Israel eller zionismen. Den anden del af amerikansk jødedom, organisationerne, gik den modsatte vej. De insisterede på at se antisemitismen som den fortsatte fare mod både deres egen og Israels eksistens. Der var»mere Auschwitz end synagoge«i deres livssyn, mener Beinart, hvilket han bruger som forklaring på, at de har været stærkt bidragende til at forårsage zionismens krise i Nordamerika. Med dette siger han ikke, at amerikanske jøder har opgivet deres synagoge. Det har de bestemt ikke, de kommer bare i reformmenigheder, som i stigende grad er blevet assimilerede i det amerikanske samfund, og hvor der er mindre plads til zionismen. Organisationerne har besvaret tendensen ved at rykke synspunkterne mod højre, og det har ført til stærkt skabelonagtige synspunkter, som netop Mitt Romney lagde for dagen ved sit nylige besøg i Jerusalem. Det er besættelsens skyld Næste del af Beinarts anklage retter sig mod Israel, og i særdeleshed mod besættelsen og bosætterne. Skiftende israelske regeringer har hjulpet dette projekt på vej med lige dele eftergivenhed og direkte politisk støtte, og denne kendsgerning ser han indgå massivt i de amerikanske organisationers argumentation. Han citerer generaldirektøren for American Jewish Committee, David Harris, for at have kaldt Vestbredden uden jøder for»judenrein«, og en anden leder, Malcolm Hoenlein, siger i bogen, at»jøder har lige så meget ret til at leve i Judæa og Samaria som i Paris og Washington«. Alt dette fører til, at Beinart betegner Barack Obama som»den jødiske præsident«. For han kommer fra Hyde Parkkvarteret i Chicago, som står for det diametralt modsatte af organisationernes zionisme. Her bor mange liberale jøder, som tager afstand fra den israelske besættelse, og som, på linje med Obama selv, plejede omgang med palæstinensiske intellektuelle som Rashid Khalidi og ISRAEL 3

4 Edward Said. Det er heromkring, store dele af de amerikanske jøder befinder sig, mener han. Fører man denne argumentation videre, betyder det jo, at den Israel-lobby, som man sædvanligvis taler om i forbindelse med amerikanske præsidentvalg, kun eksisterer i form af AIPAC og de øvrige organisationer samt deres velhavende donorer. Dem, der gav Romney en million dollars med i kampagnekassen efter hans israelske endagsophold. Familien Cohen i Baltimore eller Kansas City er blevet amerikanere og blander sig stort set udenom. Der er med andre ord ikke mange stemmer i Israel-lobbyen. Zionismens krise Sagen kunne være endt som en storm i et glas vand, men måske fordi det amerikanske præsidentvalg nærmer sig, har den vakt en del furore blandt israelere. Ikke så meget fordi israelere frygter at miste USA's støtte, men mere fordi netop denne valghandling betragtes som en god lejlighed til at tage pulsen på Israels forhold til diasporaen. Den konservative kommentator Jonathan Rosenblum anklager Beinart for»moralsk absolutisme.han skriver, som om Israels jøder står over for menneskehedens universelle broderskab og ikke en stærkt voldelig palæstinensisk nationalisme,«siger han.»israels formål er ikke at få amerikanske jøder til at føle sig vel tilpas.«uri Savir, der var centralt involveret i Oslo-processen og i dag er præsident for The Shimon Peres Center for Peace i Tel Aviv, er også klar over, at der er et problem. Han henviser til en meningsmåling, der viser, at 46 % af de amerikanske jøder betragter socioøkonomisk lighed som en central værdi, mens kun 20 % peger på Israel og tilsvarende 17 % på religion.»jødisk liv er meget mere anarkistisk og komplekst, end The Conference of Presidents of Major Jewish Organizations, AIPAC og den israelske regering gerne vil have os til at tro,«siger han.»hvad vi kan og skal definere som en udfordring for amerikansk jødedom på den ene side og Israel på den anden er fortsættelsen af et historisk vigtigt forhold.«han anerkender med andre ord, at der er et problem, men at det ikke kan defineres så firkantet, som Beinart eller Romney gør det på hver sin måde. De to er bare blevet til symptomer på, hvad han som israeler med rod i den liberale det af landet ser som et behov for nytænkning. Kom til en enestående chance for at møde nogle af ildsjælene i Peres Fredscenter Mød bl.a. lederen af Medilink projektet, Rachel Hadari, samt flere andre ildsjæle, der har viet deres liv til humanitært arbejde på tværs af den israelsk/palæstinensiske konflikt. Onsdag den 12. september kl i Det Jødiske Hus, Krystalgade 12 Gratis adgang, men tilmelding på eller tlf Arrangører: Det Mosaiske Troessamfund, WIZO og Dansk Zionistforbund i samarbejde med Peres Fredscenters Venner. Læs mere om Peres Fredscenter på side ISRAEL

5 DANIEL HERTZ en alijahhistorie Af?????? Daniel er vokset op i en typisk dansk-jødisk familie med to store brødre og et stort netværk af fætre, kusiner, onkler, tanter og andre familiemedlemmer, men i marts 2010 besluttede han at immigrere til Israel. Han kom til Israel med organisationen Masa, der giver studerende mulighed for at læse i Israel i op til et år for at opmuntre til alijah. Med en uddannelse som herreskrædder begyndte han at arbejde som frivillig i den israelske opera, og halvandet år efter sin alijah fik han arbejde som skrædder i operaens kostumeafdeling og blev gift med en af operaens unge lovende stjerner, mezzosopranen Ayala Zimbler. Skrædder ved et tilfælde»jeg læste til elektriker på Teknisk Skole i København, og den sidste måned skulle jeg have et tilvalgsfag. Der var flere muligheder, og da jeg kom ind på beklædningshåndværkerlinjen i et lokale fuld af piger, syntes jeg, det så godt ud, så det skulle prøves.«han fandt ud af, at han godt kunne lide at sy. Han er vokset op i et hjem, hvor hans mor altid nørklede med håndarbejde, og besluttede at tage den fireårige skrædderuddannelse. Men han havde hele tiden en drøm om at bosætte sig i Israel.»Danskerne er ikke antisemitter, men jeg blev konfronteret med min tro hver dag,«siger han.»det var ikke af ond vilje, men jeg skulle altid svare på spørgsmål. Uanset hvor jeg har læst eller arbejdet, er talen på et eller andet tidspunkt altid faldet på, at jeg er jøde.«israel kalder Daniel opfatter danskerne som reserverede og blev overvældet over den For 2½ år siden immigrerede Daniel Hertz til Israel, fandt arbejde og livsledsager. varme, han oplevede fra israelere, som er glade for indvandrere fra den vestlige verden. Han er vokset op med Bnei Akiva, og jødisk tradition betyder meget for ham. Den vil han gerne give videre til sine børn. Og så ville han finde en kone. Der er mange smukke piger i København, men de er ikke jøder, så der var mange gode grunde til at flytte til Israel. I årene inden sin alijah havde han arbejdet freelance på blandt andet Det Kongelige Teater, Det Ny teater og Daniel Hertz og Ayala Zimblers bryllup (øverst) og så må du finde på noget Inger, plus en fotograf. Grønnegårds Teatret og havde fået stor erfaring med at sy kostumer. Arbejdet på den israelske opera var derfor en fortsættelse af det, han havde lavet i Danmark, men i begyndelsen virkede det noget afskrækkende. Kostumeafdelingen er en af kompagniets største med ansatte,»flest russere,«tilføjer han med et smil. De var lidt forvirrede over, at en ung dansker skulle med på holdet. Det viste sig, at kompagniet kun laver originale kostumer til én opera hvert andet år. Resten lejes fra udenlandske kompagnier. For tre år siden blev der lavet originale kostumer til Hanoch Levins The Child Dreams, og sidste år lavede de kostumer til Brecht og Weills Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny (da. Byen Mahognis storhed og fald), som operaen har sat op i år. Daniel har skabt mændenes kostumer til opsætningen. Resten af tiden tilretter han kostumer, der er lejet hos forskellige kompagnier i Europa. ISRAEL 5

6 Ayala Zimbler i Figaros Bryllup (ø.) og i La Triviata (t.h.) Foto: Zachi Ashkenazi.»Vi skal næsten altid sy dem ud,«forklarer han.»og der er ikke noget problem i at foretage ændringer det er faktisk en del af aftalen.«livet i Israel Han mødte sin kone, Ayala, på operaen, og de blev gift i oktober Hun havde allerede haft flere roller blandt andet som Lola i Cavalleria Rusticana, Cherubino og Marcellina i Figaros Bryllup og Filurkatten i verdenspremieren på Alice i Eventyrland. Hendes største rolle hidtil har været Suzuki i Madame Butterfly, og i år havde hun stor succes i rollen som Mercedes i den israelske operas store opsætning af Carmen på Masada. Daniel har derfor lært meget om opera i se seneste par år. Fremtiden Hvad fremtiden bringer er usikkert. Som operasanger skal man være indstillet på at rejse efter jobbene, og roller til mezzosopraner er begrænsede og gør sjældent sangeren verdensberømt.»ayala skal videre i sin karriere,«siger Daniel.»På den ene side kom jeg ikke Daniel og Ayala backstage ved Cavellaria Rusticana. til Israel for at rejse derfra igen, men på den anden side ligger Europa lige rundt om hjørnet. Vi må se, hvad fremtiden bringer,«en ting er dog sikker lige nu. Daniel og Ayalah skal snart være forældre. Forventet fødsel er i slutningen af september, og parret ved allerede nu, at de får en lille pige, og begge forældre glæder sig. 6 ISRAEL

7 Da Tarzan var zionist I år er det 100 år siden, den amerikanske forfatter Edgar Rice Burroughs skrev sin første bog om Abernes Konge. Den historie fik en særlig israelsk vinkel. Af Hans Henrik Fafner TEL AVIV I årevis levede mange israe lere i den faste overbevisning, at Johnny Weissmuller var jøde. De blev kun bekræftet i troen af, at nazisterne havde forbudt Tarzan-filmene, som den tidligere olympiske svømmer havde udødeliggjort i biograferne verden over. Først senere i historien blev det en almindeligt accepteret kendsgerning i Israel, at Weissmuller hele sit liv havde været katolik. Den nazistiske del af historien er ret ukompliceret. I en Tarzan-roman fra 1919 havde Burroughs skildret tyskere som stereotype skurke, og det rimede ikke så godt med den nazistiske selvforståelse. Men ud over dette har historien et videre perspektiv, idet de zionistiske ledere i statens unge år så selve Tarzanfiguren som symbol på den moderne israeler. Og det skete i en sådan grad, at Tarzan i den brede offentlighed blev forbundet med noget jødisk, hvilket er grunden til, at det i Israel blev til noget mere end et stykke populærkultur. Junglens jødiske konge»for os var Tarzan jøde,«skrev forfatteren Amos Oz i en tekst, som udkom i en essaysamling i 1979.»For han kæmpede altid en mod mange, han var klog og fuld af kneb, og hans modstandere var dumme.«tarzan dukkede op i hebraisk populærkultur med Weissmuller-filmene i begyndelsen af 30 erne, og da Amos Oz kom til verden i 1939, var Tarzan allerede en central figur. Forfatteren Edgar Rice Burroughs bøger var blevet oversat, og filmene gik i de lokale biografer, men herudover kom der på det tidspunkt en lokal Tarzan-produktion i gang.»tarzan var forbillede for, hvordan den nye jøde, den israelske sabra skulle være,«siger Eli Eshed, som forsker i isra elsk populærkultur.»han var en stærk person, som var i berøring med landet, med de indfødte og med dyrene. Den fuldstændige modsætning til den gamle ghettojøde, som var totalt afskåret fra disse elementer.«en af dem, som forstod at sætte disse følelser på skrift, var forfatteren Shraga Gafni, der var kendt for Dani Din, den usynlige dreng, og romanserien om de unge detektiver. Tarzan mod Eichman, 19??. Han skrev i slutningen af 30 erne en bog om børnedetektiverne, som sammen med Tarzan går til angreb på en bande saudiarabiske slavehandlere, arabiske spioner og durkdrevne egyptere. Efter den endelige triumf over ondskaben gifter Tarzan sig med sin udkårne, og sammen tager de på bryllupsrejse i Landet Israel. Tarzan i Moskva Da Tarzan-bølgen var på sit højeste, konkurrerede flere forlag mod hinanden. De sagsøgte også hinanden, men Eli Eshed tvivler på, at Burroughs nogensinde fik honorar for noget som helst. Anerkendte skønlitterære forfattere som Aharon Amir (under pseudonymet Yovav) og Amos Kenan skrev Tarzanhistorier for at supplere indkomsten ved siden af det mere seriøse arbejde, og produkterne blev mere og mere fantasifulde. Efter Israels grundlæggelse i 1948 kom Tarzan i statens tjeneste, ligesom han flere gange havde givet de jødiske samfund i Palæstina en hjælpende hånd før den tid. Tarzan havde eksempelvis fået illegale jødiske immigranter ind i landet ved at snyde de britiske mandatmyndigheder, og senere sørgede han for at få israelske skibe gennem den egyptiske blokade af Suez kanalen. I en anden fortælling snød han Egyptens præsident, Gamal Abdel Nasser, og da et sovjetisk troppekontingent truede med at rende den unge jødiske stat over ende, sørgede Tarzan for at standse komplottet. Det lykkedes også Tarzan at optræde som Mossad-agent i Moskva. Efter at populariteten havde toppet i 50 erne og 60 erne, gik det zionistiske også af Tarzan. Han rykkede ind i det mere almindelige galleri af fiktive helte, og i dag har globaliseringen for længst sat sig i israelsk ungdom og lokale kulturmønstre. Så sent som i 1999 kom Tarzan igen højt på den kulturpolitiske dagsorden, men denne gang var anledningen en anden. Disney var ved at lancere den nye Tarzan-film, og ultraortodokse jøder i Jerusalem protesterede over, at Abernes Konge på plakater i gadebilledet var næsten nøgen!»tarzan siger ikke rigtig de unge noget længere,«slutter Eli Eshed.»De interesserer sig for anime og manga, ligesom unge i resten af verden, og der er ikke længere behov for at importere figurer og give dem et lokalt, ideologisk tilsnit. På den måde kan vi her i hundredåret betragte zionisten Tarzan som et stykke zionistisk historie.«israel 7

8 Religionsfrihed i et religiøst land Tekst og foto af Samuel Goldstein, stud.scient. På Christiansborg blev det i starten af juni besluttet, at personer af samme køn skal kunne vies i folkekirken. Skribenten er af gode grunde ikke medlem af folkekirken og skal derfor undlade at kommentere den konkrete sag. Det er dog et interessant tema at hæfte sig ved på det mere abstrakte niveau. Folketingets indblanding i en kirkelig sag kan ses som et eksempel på et fænomen, der blandt andet præger europæisk historie meget, nemlig forholdet mellem stat og kirke. Dette fænomen har igennem tiderne udtrykt sig i meget ekstreme former, blandt andet religionskrige. Sidstnævnte skal naturligvis ikke sættes i bås med homoseksuelle bryllupper, men fællesnævneren er politik på basis af religion/med religion som motor. Ikke en religionskrig Meget er sagt og skrevet om konflikten mellem Israel og dets arabiske naboer, men det ville være uretfærdigt at kalde det en religionskrig. Jøder og muslimer levede i århundreder fint sammen mange steder i verden, og selv om der måske er skarpe kulturelle modsætninger, er den nuværende strids kerne ikke en uenighed om religiøse teser (som det ellers ofte har været ved fejder mellem for eksempel katolikker og protestanter). Som vi skal se i det følgende, er Israel faktisk et land med udpræget religionsfrihed også selv om det understreges, at det er et jødisk land. I den israelske uafhængighedserklæring fra 1948 nævnes Gud kun med en meget forsigtig hentydning: "Vore hænder underskriver i troen på Israels klippe". Denne måske lidt pudsige geologiske metafor er kendt fra daglige jødiske bønner som en reference til Gud. For troende jøder var og er Staten Israels (gen)fødsel en åbenbaring, og når der alligevel kun tilfaldt religionen så uklar en benævnelse, skyldtes det muligvis de store religiøse forskelle, der prægede den første regering og samfundet i Israel i almindelighed. En immigration, der har tidoblet Israels befolkning siden da, har desuden bidraget til at øge størrelserne og antallet af de mange religiøse grupperinger. Israels jødiske identitet Statens jødiske identitet udtrykkes for eksempel ved jødiske symboler i flag, nationalsang og helligdage. Men Israel er også et religiøst (ortodokst) land. For eksempel er det ikke muligt for jøder at gifte sig med ikke-jøder i Israel, og ægteskab mellem jøder kan kun indgås på ortodoks vis. I den israelske hær, til hvilken der som udgangspunkt er værnepligt for alle israelske jøder, er det en ordre fra generalstaben (højeste sted), at der holdes kosher (de jødiske spiselove) på alle baser. Derudover kan nævnes, at Israels internationale lufthavn nær Tel Aviv er lukket på den jødiske helligdag Jom Kippur (hvor det i øvrigt også er forbudt at køre i bil nogle steder). Netop religiøse skel har faktisk givet anledning til en del uenigheder mellem charedim (ultraortodokse jøder) og resten af samfundet i en række sammenhænge, hvad der ofte har affødt voldsomme demonstrationer. Man kunne foranlediges til at tro, at Israel påtvinger sine borgere religion, på samme måde som det ses i andre af regionens stater. Men det billede, der måtte male sig af den jødiske stats religionsfrihed på basis af de ovenstående enkeltheder, er lige så ufuldendt og ukorrekt som visse danske mediers dækning af Mellemøstkonflikten. Netop uafhængighedserklæringen fremhævede, at Israels borgere»vil nyde lighed uanset tro, race og køn«. Og selv om samme dokument først fik egentlig juridisk status i 1992, brugte den israelske højesteret det ofte som rettesnor inden da. Fravalg af religion Men religionsfrihed indebærer også frihed til at fravælge religionen. Så selv om det ifølge rabbinsk lov er forbudt, er der efterhånden flere steder i Israel, hvor offentlig transport kører på shabbat (om lørdagen). Dette er måske ikke en nyere tendens, vil kritiske læsere eventuelt anføre, men et udtryk for samme udvikling, som sås sidst i maj, da det meddeltes, at ikke-ortodokse rabbinere for fremtiden skal kunne ansættes af staten (hvilket ikke har været tilfældet indtil nu). I flere byer, inklusive Jerusalem centret for den religiøse jødiske verden er biografer også åbne på shabbat (i modstrid med religionen), og også barer, diskoteker mv. Et for fromme jøder provokerende eksempel på friheden til at sige nej tak til religion skabte overskrifter ultimo 8 Israel

9 Der hersker ingen tvivl om, at staten Israel essentielt er en jødisk stat. Men selv om religionen sætter sit fingeraftryk på flere felter, nyder israelske borgere frihed til at vælge, fravælge og udtrykke deres tro. 2010, da professor Alon Harel fra det juridiske fakultet på Det Hebraiske Universitet i Jerusalem i forbindelse med en demonstration i Østjerusalem foran et kamera udtalte, at»det Gamle Testamente kan rende mig!«. (Harels valg af gloser var af så lav karakter, at læseren må tilgive denne unøjagtige oversættelse.) Men fra den israelske statsadvokat blev det senere afvist at føre sag mod professoren, og affæren bekræfter måske den israelske ytringsfrihed lige så meget som retten til at frasige sig religion. Man kan kun gætte sig til, hvilke straffe tilsvarende udtalelser om Koranen ville medføre i lande som Iran, Saudi-Arabien eller Pakistan. Netop i de to sidstnævnte lande (såvel som andre steder i den arabiske verden) krydses der ofte klinger på grund af religiøse uoverensstemmelser mellem shia- og sunnimuslimer. Dette kommer lejlighedsvis til udtryk i form af bomber eller med gas, som den afdøde eksdiktator Saddam Hussein yndede at bruge. Ved sammenligning med sådanne forfølgelser er de små demonstrationer af eller mod charedim ikke engang at betegne som en storm i et glas vand. Lige ret for alle Tilbage i Israel er den overvejende majoritet af de cirka 1,5 million arabere med israelsk statsborgerskab sunnimuslimer, men uanset religiøst tilhørsforhold deler de lige rettigheder med hinanden og med jøder. Arabiske medlemmer af Knesset, det israelske parlament, findes således både inden for de større (ellers jødiske) politiske partier som for eksempel Avodah, men også i arabiske partier (også foreningsfrihed kendetegner Israel). Bedst kendt er nok parlamentsmedlemmet Hanin Zoabi, der efter sin deltagelse i Gaza-flotillen i 2010 gjorde sig upopulær ved at bebrejde israelske jøder, at terroren er selvforskyldt. Med ordene»et besættende folk har ikke ret til et normalt liv«, forsikrede hun endnu en gang alle tvivlere om eksistensen af den ovenfor nævnte ytringsfrihed. Også uden for Knessets mure er mulighederne åbne for ikke-jøder, der blot accepterer den jødiske stat. Man kan for eksempel af og til møde muslimske politibetjente (altså muslimske ansatte i israelsk politi), og i hæren findes en hel bataljon bestående af drusiske soldater. Hæren værdsætter også særligt beduiner, måske grundet deres evne til at»læse«ørkensandet og beskrive, om fodspor nær et grænsehegn tilhører tungt bevæbnede terrorister eller et par tørstige kameler. Hellige steder Religionsfrihed er imidlertid ikke kun frihed til at vælge eller fravælge religion, men også mulighed for at udtrykke den. Den slags muligheder findes der absolut for muslimer i Israel. Jerusalem er islams tredjevigtigste by (efter Mekka og Medina), idet Muhammed ifølge islam steg op til himlen herfra. Som det første styre i nyere historie giver Israel i øvrigt alle religioner lige ret til at besøge hellige steder. Tankerne ledes hér hen på Mekka, hvor skilte på motorvejen advarer om, at der kun er adgang for muslimer. Jerusalem er som bekendt ikke kun hellig for jødedommen og islam. Mens kristne forfølges flittigt andre steder i Mellemøsten, bekender cirka israelske statsborgere (svarende til Odenses befolkning) sig til kristendommen og nyder stadig fulde rettigheder. Det Nye Testamente mangler da heller ikke henvisninger til»det hellige land«, og kristne pilgrimme fra hele verden kommer på besøg i hobetal og modtages varmt. Én bestemt gruppe, hvis eksistens virkelig beviser den jødiske stats store tolerance for fremmedtænkende, er bahai-samfundet. Mens deres danske menighed kun tæller omkring 300 medlemmer, ligger bahai-verdenscentret i Haifa i det nordlige Israel. Faktisk er Haifa et mønstereksempel på sameksistens og gensidig respekt for fremmede religioner. Her har centret for sameksistens, Beit Hagefen, blandt andet arrangeret»holiday of Holidays Festival«en fælles fejring af kristne, jødiske og muslimske helligdage. Vi ser nok ikke homoseksuelle bryllupper i israelske synagoger i den nærmeste fremtid. Men friheden til at vælge og fravælge religion blev fastcementeret, da forfatteren Yoram Kaniuk i oktober 2011 krævede, at han i det israelske folkeregister ikke skulle være noteret som jøde, men derimod»uden tro«. Efter en kort retssag besluttede dommeren på basis af»menneskets værdighed og frihed«, at Kaniuk var i sin gode ret til at frasige sig at være jøde, hvis han ikke ønskede det. Konklusionen om religionsfrihed må herfra være læseren indlysende. Israel 9

10 I S R A E L P Å L A N G S Ramat Rachel makkabæerne citadellet og genopbyggede byen som en jødisk by med cirka 20 mikvaot (rituelle bade) og kolumbarier (dueslag) til opdræt af duer. Når pilgrimmene var på vej til templet i Jerusalem, kunne de stoppe i Ramat Rachel, bruge mikvaot til rituel renselse og købe duer til ofringerne. Efter det andet tempels ødelæggelse i år 70 e.kr. blev Ramat Rachel en kristen by. For foden af bakken er der rester af en byzantinsk kirke, Kathisma, der menes at være stedet, hvor Maria hvilede sig på vejen til Betlehem. Kirken er ottekantet, og i midten er der en Ramat Rachel er en kibbutz, der ligger på en cirka 800 meter høj bakke i den sydlige del af Jerusalem meget tæt på Betlehem. Navnet betyder Rakels høj, for man kan se til Betlehem, hvor Rakel ifølge Bibelen blev begravet af Jakob, efter at hun havde født sønnen Benjamin. Rakels grav i Betlehem er stadig et helligt sted, der mest besøges af jødiske kvinder, der beder for at blive gift, for at få børn og håber, at Rakel vil høre deres bøn. Moderne kibbutz Kibbutzen blev etableret i 1926 af en gruppe på ti unge pionerer, der ville bosætte sig der for at leve af landbrug. På det tidspunkt var Jerusalem meget mindre end i dag, og kibbutzen lå halvvejs mellem Jerusalem og Betlehem. Kibbutzen skulle således blandt andet forsvare Jerusalem sydfra. Under urolighederne i 1929 blev kibbutzen ødelagt af araberne, og først et år senere blev den genopbygget, denne gang med mere solide stenhuse. Under Uafhængighedskrigen i 1948 blev Ramat Rachel igen ødelagt, og for tredje gang blev den genopbygget. I dag har kibbutzen cirka 400 medlemmer og lever til dels af landbrug med kirsebær, hvede og oliven, men en stor del af deres frugtplantager er blevet inddraget for at give plads til boliger til Jerusalems indbyggere. Kibbutzen har et fint hotel med udsigt til Betlehem, Mar Elias-klosteret og Herodion. Man kan også bruge hotellets faciliteter til at holde bryllupper og andre familiefester, og de har et konferencecenter og et godt cafeteria, der dagligt besøges af tusindvis af turister. Desuden har de et stort sportscenter med to swimmingpools, sauna og jacuzzi, et godt helsecenter og tennisbaner, hvor mange af Jerusalems indbyggere kommer for at være aktive og nyde de store græsplæner og udsigten. Gammel by Men Ramat Rachel har en meget længere historie. Man har foretaget flere arkæologiske udgravninger og fundet, at byen har eksisteret helt tilbage til første tempels tid (7. århundrede f.v.t.). Man har bl. a. fundet cirka 200 segl med inskriptionen lmlk (lmelech) -» der tilhører kongen«. Man har fundet et stort palads/citadel omgivet af stærke dobbeltmure og med velfungerende vandsystemer, der tyder på, at der har været stor befolkning og landbrug. Man mener, at det har været et administrativt center for de assyriske, babylonske og persiske herskere. I det 2. århundrede f.kr. ødelagde Ramat Rachels bryllupsbaldakin med udsigt over Betlehem (ø.t.v.) og Ramat Rachels sportscenter. Fotos: Zeev Jonas. sten, hvor Maria sad. På selve højen har man fundet rester af værelser til beboelse og mosaikker fra endnu en byzantinsk kirke. Byen har været beboet helt op til den tidligste muslimske periode (10. århundrede), hvorefter den har været forladt indtil moderne tid. Man har fundet vinpresser og andre landbrugsinstallationer, der vidner om, at der har været gode muligheder for at dyrke vindruer, oliven og lignende. Lige øst for kibbutzen er der i vore dage også en olivenlund og en landskabsskulptur med tre 15 meter høje søjler med et oliventræ på hver søjle, som kan ses på lang afstand. Bente Jonas, autoriseret guide Tlf.: Mail: 10 Israel

11 PERES' FREDSCENTERS VENNER Mødet med ildsjæle for fred Af Bent Korzen Den 12/ kl arrangerer Wizo, Det Jødiske Samfund, DZF og Peres' Fredscenter i fællesskab et møde med repræsentanter fra Peres' Fredscenter i Det Jødiske Hus, se annoncen side 4. Vores gæster er fredscentrets leder for lægesamarbejdet Medilink og børnebehandlingsprogrammet Saving Children, Rachel Hadari, samt en israelsk og en palæstinensisk læge, dr. Ilan Gur, leder af neonatal afdeling på Bikur Holim og dr. Naser Eddin Abu Salah, børnelæge, nu medarbejder på neonatal afdeling på Bikur Holim. De arbejder sammen på en af de bedste israelske sygehusafdelinger. Med de tre følger en koordinator fra Peres' Fredscenter. Peres' Fredscenter er helt fri af politiske bånd og er en af Israels største nonprofit- organisationer, som arbejder med fredsskabende projekter, skaber fredsopbyggende aktiviteter mellem Israel og dets arabiske naboer især mellem israelere og palæstinensere. Centret blev til på initiativ af nuværende præsident, Shimon Peres, med den vision at fremme freden gennem samspil med arabiske partnere. Organisationen har til huse i Jaffa midt i et arabisk kvarter. Der er både jøder og arabere ansat, og de arbejder hovedsagelig med syv hovedprojekter. Samarbejde inden for sport, kultur og handel, landbrug og miljø, ungdomslederuddannelse og medicin tilstræber, at de to folk vil få udbytte af et godt naboskab. Centret hjælper f.eks. med markedsføring af oliven, olivenolie og jordbær til eksport for palæstinenserne samt til uddannelse af palæstinensiske iværksættere. Ungdomslederuddannelse er med til at forme fremtidens ledere på begge sider, således at der forhåbentlig bliver en mere forsonlig atmosfære imellem disse. Den medicinske afdeling består af to projekter. Medilink er etableret for at styrke palæstinensernes mulighed for selv at kunne varetage komplicerede operationer gennem at videreuddanne og træne palæstinensiske læger. Forbindelsen med de israelske læger og disse fastholdes også efter træningsperioden i Israel. Projektet plejer gode relationer mellem Israel og de palæstinensiske områder på Vestbredden og i Gaza. Omkring halvdelen af den palæstinensiske befolkning er under 18 år, hvilket betyder, at der er et stort behov for pædiatriske specialister. Uheldigvis er der i dag meget begrænsede muligheder for at uddanne og videreuddanne sådanne specialister i de palæstinensiske områder. Peres' Fredscenter har udviklet gode relationer med regeringsstyrede palæstinensiske hospitaler, som udvælger egnede kandidater til videreuddannelse på de bedste israelske sygehuse. Peres' Fredscenter betaler for uddannelse og ophold i op til fem år. Samarbejdet med de palæstinensiske sygehuse skal også sikre, at de tilbagevendende læger bruges til at udbygge afdelingernes faglige kompetencer. Takket være Medilink-programmet er der senest etableret et børnehospital i Hebron, hvor hele lægestaben er uddannet i Israel. USA's tidligere præsident, Jimmy Carter, og hans hustru besøger Saving Children programmet. Foto:????? Lige nu er der mere end 60 læger under videreuddannelse på israelske hospitaler. Økonomisk er det naturligvis en meget stor byrde for Peres' Fredscenter, som kun kan gennemføre projekter som dette med hjælp fra udenlandske donationer. Disse kommer fra private, fra organisationer og fra andre landes regeringer herunder det danske Udenrigsministerium, som har bevilget fem millioner kroner. Vi kan således være meget stolte over at være med til at hjælpe det humanistiske, fredsskabende arbejde. Området er centralt for at reducere den humanitære krise i Det Palæstinensiske Selvstyre. Derfor har Peres' Fredscenter i samarbejde med israelske hospitaler bistået med oprettelsen af et pædiatrisk hæmatologisk-onkologisk center på et palæsti- Israel 11

12 Den Danske Israelindsamling Krystalgade København K nensisk hospital, der giver kræftpatienter tiltrængt behandling i deres eget samfund og er med til at sikre palæstinensiskisraelsk partnerskab og samarbejde. Personalet er uddannet via Peres' Fredscenter. Det andet projekt under det medicinske program er Saving Children, som præsident Shimon Peres tog initiativ til i 2003, og som siden er blevet et af de største projekter i Peres' Fredscenter. Den palæstinensiske kapacitet inden for særligt krævende behandling af børn er meget lille og lider under konflikten. Disse børn er Israels fremtidige partnere for bæredygtig fred i området. Siden starten af dette projekt er mere end 9000 palæstinensiske børn fra Gaza og Vestbredden overført til israelske hospitaler sammen med deres forældre. 35 % kommer fra Gaza. Mere end 1600 operationer er blevet udført, også på nyfødte babyer, og har givet disse børn mulighed for at vokse op som raske mennesker. Fra Gaza foregår det således, at barnet med sine forældre køres til grænsen i en palæstinensisk ambulance. Her venter så en israelsk ambulance, som familien overføres til. Fra Vestbredden er det mindre kompliceret. Den israelske hær er behjælpelig med, at de kommer hurtigt igennem de forskellige kontrolposter. De israelske hospitaler, centret samarbejder med, giver Peres' Fredscenter 30 % rabat på behandling af barnet. Det drejer sig ofte om store operationer som hjertekirurgi, knoglemarvsoperationer, øresneglsimplantater, hjerne- og neurokirurgi, kræftbehandling mm. Det fredsarbejde, Peres' Fredscenter udfører, giver anledning til håb, som er en væsentlig kontrast til den pessimisme, som man let kan føle oven på mange års strandede fredsforhandlinger. Initiativer og udførelse af sådanne projekter bringer det bedste frem i det palæstinensiske og israelske samfund. Og de bringer mennesker, som ellers aldrig ville mødes, sammen. En måde, hvorpå alle, der føler trang til det, kan hjælpe, kan for eksempel være at donere et beløb til fredscentrets arbejde. Man kan læse mere herom på Facebook under The Peres Center For Peace. Den amerikanske skuespiller Richard Gere støtter Saving Children programmet. Foto:????? Hos Peres' Fredscenters Venner ønsker vi herhjemme at udbygge kendskabet til centrets arbejde for dialog, fred og samarbejde. Vi ønsker, at medierne vil være med til at supplere alle de negative historier fra Mellemøsten med de gode nyheder, som der sjældent fortælles om. Heldigvis er der mange ikke blot hos Peres' Fredscenter der meget aktivt er med til at hjælpe til forsoning mellem parterne. Vi er stolte over samarbejdet med centret, som kom i stand i 2010 med den daværende leder, Ron Pundak. Vi er siden blevet støttet af for eksempel Herbert Pundik, Bent Melchior, Sofie Carsten Nielsen. Holger K. Nielsen og Mogens Lykketoft. Sidstnævnte vandt i 2010 sammen med Martin Krasnik en million kroner i tv-programmet Hvem vil være millionær, og beløbet blev doneret til Peres' Fredscenters program Saving Children. Vi håber nu på jer læseres positive støtte. Det kan for eksempel ske på vores Facebook-side, som findes ved at google Peres' Fredscenters Venner. 12 Israel

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Program Next Stop Israel-Palæstina Efterårsferien 2014 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem. Israel- Palæstina rummer en lang og konfliktfyldt historie. I medierne er der løbende historier om situationen

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

THIS WAY UP NÅR DØDEN ER ET TABU

THIS WAY UP NÅR DØDEN ER ET TABU THIS WAY UP Punkt 1 Se filmen igen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. THIS WAY UP NÅR DØDEN ER ET TABU Punkt 3 Læs om begrebet tabu nedenfor. Punkt 4 Del gruppen i to. Nogle elever læser Bøde for at køre

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Next Stop Israel-Palæstina Påskeferien 2015 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem, april 2014 Tag med på Next Stop turen til Israel og Palæstina og få en anderledes oplevelse af og indblik i, hvordan

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Overordnede spørgsmål. Konkrete spørgsmål til teksten

Overordnede spørgsmål. Konkrete spørgsmål til teksten Drengen Friedrich af Hans Peter Richter Høst & Søn Forlag, 8. oplag, 1980. Originaludgivet 1963 Overordnede spørgsmål 1) Lav en liste over personerne i bogen. Giv en karakteristik af de vigtigste personer.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Emne: Global Gud Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Målgruppe: teenagers, ca. 150-200 stk. Tekster: Sl 139,1-18 + Jes 49,15 Sl 139,1-18 v1 For korlederen.

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Israel/Palæstina-konfliktens hverdag og aktører.' Efteruddannelse 1. april-11. april 2011. Eva Jung, journalist på Berlingske

Israel/Palæstina-konfliktens hverdag og aktører.' Efteruddannelse 1. april-11. april 2011. Eva Jung, journalist på Berlingske Israel/Palæstina-konfliktens hverdag og aktører.' Efteruddannelse 1. april-11. april 2011. Eva Jung, journalist på Berlingske Kursustype: Efteruddannelse, men hverken gennem Update eller selvkomponering.

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

venter! Januar > marts jeg kan mærke at gud er tæt på kvartalsblad

venter! Januar > marts jeg kan mærke at gud er tæt på kvartalsblad KE INSEKIRKE himlen venter! Jesus har været Horsens historiens pinsekirke vigtigste person. Det er ham der har præget verden absolut sverigesvej mest. 29 / Hans 8700 horsens Tel. 30 13 76 74 sætning om

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 4 Nu kan jeg se! Ugens tekst og referencer: Joh 9,1-38. Den store Mester, kap. 51. Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) Hovedformålet er,

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,

Læs mere

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Temaer Huguenotternes hverdag i deres koloni. Troen og menighedens betydning for den enkelte. Forfølgelsen af huguenotterne efter Nantesediktets ophævelse 1685.

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Salmer: Lihme 9.00 749 I østen Dåb: 448 Fyldt af glæde 49 Ingen er så tryg i fare 493 Gud Herren så 726 Gak ud min sjæl Rødding 10.30 3 Lovsynger Herren

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Hellig 3 Konger 5. januar 2014

Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Jeg hørte en forunderlig historie nytårsaften, en lille fortælling om hvordan vi hænger sammen med den store verden og jeg besluttede at I skulle have den i dag. Da jeg så

Læs mere

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus.

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus. Jeg vil se Jesus -1 Johannes Døberen ser Jesus. Mål: Vi vil skabe forventning i børnene. Forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Gennem undervisningen vil

Læs mere