/decernber. 'Til og med'?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1986. 4/decernber. 'Til og med'?"

Transkript

1 /decernber 'Til og med'? Sprognævnet er blevet bedt om at give en fortolkning af formuleringen».. er ikke tilladt i perioden 1. januar juni«. Den der spurgte os mente selv at den entydigt måtte forstås sådan at forbuddet ophører ved midnat mellem den 14. og 15. juni, men oplyste at hans modpart hævdede at formuleringen entydigt indebærer at 15. juni hører med til forbudsperioden. Spørgsmålet blev besvaret af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Bindestregen i udtrykket perioden l. januar juni svarer til ordene fra.. til.. Ifølge Ordbog over det danske Sprog kanfra angive et 'tidspunkt eller tidsrum som betegner begyndelsen til noget' (bind 5, 1923, spalte 1142), og til kan betegne 'endepunktet for en handlings, tilstands, frists, termins varighed' (bind 23, 1946, spalte 1144). Det synes at fremgå af disse betydningsforklaringer og af de eksempler der er anført i ordbogen, at tidsangivelser af typen 'fra A til B' normalt omfatter både A og B (eller i hvert fald dele af både A og B), idet både begyndelsespunkt og slutpunkt normalt må siges at høre med til det de afgrænser. En sådan brug af fra.. til.. foreligger i følgende eksempler: Forretningen er åben mandag-fredag/ fra mandag til fredag. NN levede / fra 1889 til Kontrakten gælder 1. april-31. marts/ fra 1. april til31. marts. Sådan kan man ikke sige hvis man mener at forretningen kun er åben tirsdag, onsdag og torsdag, at NN er født 1. januar 1890 og død 31. december 1966, eller at den første og sidste dag kontrakten gælder er henholdsvis 2. april og 1. april. Tilsvarende vil den formulering nævnet har fået forelagt, nok af de fleste

2 Hun har været ansat i firmaet fra og med juni Forretningen er lukket til og med uge 30. J eg holder ferie , begge dage inklusive. Man kan altså ikke uden videre gå ud fra at udtryk med fra.. til.. er entydige, og hvis man vil være sikker på ikke at blive misforstået gør man klogt i at præcisere hvad man mener. Nyt fra Sprognævnet 1987 Vent med at betale. Brug det girokort der bliver udsendt i februar blive opfattet sådan at forbuddet gælder 1.1. til 15.6., begge dage medregnet, altså således at det først ophører ved midnat mellem og Denne opfattelse er som nævnt den mest nærliggende, men andre opfattelser kan ikke udelukkes. Det fremgår bl.a. af at man ofte støder på præciserende udtryk somfra og med, til og med, begge dage inklusive ved sådanne tidsangivelser: RETSKRIVNINGS REGLER I dette og de følgende numre af Nyt fra Sprognævnet vil der være artikler om Retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen, der udkom i september Artiklerne vil behandle de områder hvor der er sket ændringer af reglerne. Den første artikel handler om de såkaldte t problemer, dvs. problemerne med hvornår man sætter -t på biord og hvornår man ikke gør det. Senere artikler vil bl.a. handle om brugen af store og små begyndelsesbogstaver, ejefalds-s, orddeling og tegnsætning. Biords-t Hedder det» Vi blev frygtelig bange«eller»vi blev frygteligt bange«,»skabet skal males indvendig«eller»skabet skal males indvendigt«,»aftenen var alligevel delvis ødelagt«eller»aftenen var alligevel delvist ødelagt«,»hvad er der egentlig sket?«eller»hvad er der egentligt sket?«,»bogstavelig talt«eller»bogstaveligt talt«? Den slags spørgsmål får Sprognævnet mange af, gennemsnitlig(t) et om dagen i telefonen. Og som det allerede fremgår af eksemplerne, er det først og fremmest de ord der ender på -ig, -lig eller -vis der giver problemer med t'erne. 2

3 Flere t'er tilladt Indtil for nylig kunne de fleste t-spørgsmål besvares på nogenlunde samme måde. Tag fx spørgsmålet om det hedder»vi blev frygtelig bange«eller»vi blev frygteligt bange«. Det kunne besvares sådan her:»efter Retskrivningsordbogen (udgivet af Dansk Sprognævn 1955) bør der ikke sættes -t på i dette tilfælde, dafrygtelig her er brugt som et gradsbiord (frygtelig bange = meget bange). Vi er dog opmærksomme på at t formen er blevet mere og mere almindelig, også hos i øvrigt gode og sikre skriftsprogsbrugere. Det vil derfor blive overvejet at tillade -t i den nye udgave af Retskrivningsordbogen som ventes udsendt inden for de nærmeste år.«nu er overvejelserne forbi. Den nye Retskrivningsordbog kom sidst i september 1986, og med den i hånden kan man nu sætte -t på de fleste af de biord på -ig, -lig eller -vis der ikke før kunne få denne endelse. Men man behøver ikke at benytte sig af de nye muligheder, for det er også stadig tilladt at lade være med at sætte -t på i de tilfælde hvor t' et tidligere skulle udelades. Sprogbrugere der kunne de gamle regler kan altså fortsætte med at følge dem. De må blot acceptere at deres regler ikke længere er enerådende, men at det nu er blevet tilladt at tilføje -t i mange flere tilfælde end før. Se under det enkelte ord! Reglerne for hvornår man bruger -t og hvornår man ikke gør, er blevet enklere end de var før, men de er stadig ikke særlig lette. Og selvom de nu fylder 5 sider fordelt på 4 paragraffer, kan det undertiden være vanskeligt at finde svar på konkrete tvivlsspørgsmål i Retskrivningsreglerne. Det har Retskrivningsordbogens forfattere godt været klar over, så derfor er der så vidt muligt også givet oplysninger om brugen af -t under det enkelte opslagsord i selve ordbogen. For eksempel kan man slå op på knap og der se at der skal -t på i forbindelser som»hun havde svaret knapt og kort«og»knapt tilmålte rationer«, mens der ikke skal -t på i forbindelser som»hun havde knap svaret«og»om knap en måned«. Tilsvarende kan man ved endelig læse at det hedder»de afgjorde sagen endeligt«, men»de afgjorde endelig sagen«(i det første tilfælde betyder det 'definitivt', i det andet 'omsider').»som bio. også (jf. 38) uden -t«ved mange af ordbogens tillægsord på -ig eller -lig forekommer oplysningen»som biord også (jf. 38) uden -t«. Den står lige efter intetkønsendeisen -t, og det skal forstås sådan at biordsformen (ligesom intetkønsformen) får tilføjet -t, men at t' et kan udelades i de tilfælde der er omfattet af Retskrivningsreglernes 38. De tilfælde hvor man i dag kan udelade t'erne, svarer stort set til dem hvor man tidligere skulle udelade dem. I praksis betyder oplysningen»som biord også (jf. 38) uden -t«at der er valgfrihed mellem -t og ikke -t, bortset fra i de tilfælde hvor biordet betegner en måde (se nærmere nedenfor). 3

4 Sæt ikke -t på rene biord! De nye regler har som nævnt medført at der nu må sættes -t på i langt flere tilfælde end før. Men der er dog stadig nogle ord der ikke kan tilføje -t. Det er de såkaldte rene biord, dvs. ord der kun kan bruges som biord (og ikke som tillægsord). Det drejer sig om ord som fx aldrig, heldigvis, naturligvis, sandelig og temmelig. Over for de rene biord står de såkaldte t-biord. Det er de biord der er dannet af tillægsord, og de skal normalt have tilføjet et -t. Det gælder fx uregelmæssigt og grusomt i forbindelser som»lyset bevægede sig uregelmæssigt«og»klaveret er grusomt falsk«. Reglen om at man ikke sætter -t på rene biord er for så vidt enkel nok, men det kan være svært umiddelbart at afgøre hvilke ord der er rene biord og hvilke der er t-biord. Man kan selvfølgelig bruge sit eget sprogøre og søge at forestille sig tilfælde hvor det pågældende ord er brugt som tillægsord: Hvis man ikke kan forestille sig det, er der en rimelig chance for at det er fordi ordet er et rent biord. Men hvis man vil være helt sikker, er der desværre ikke andet at gøre end at slå ordet op i Retskrivningsordbogen og se hvad ordklasse det har fået der. Hvis der står bio. (dvs. biord) efter det, er det et rent biord, hvis der står to. (dvs~ tillægsord), er det et t-biord. Sagen vanskeliggøres yderligere af at»samme ord«i Retskrivningsordbogen kan være delt op i to ord, hvoraf det ene er et rent biord, mens det andet er et tillægsord (t-biord). Det gælder fx ord som ligefrem og selvfølgelig. Det ligefrem der betyder 'endog' er et rent biord og skal altså ikke have -t (»Han havde ligefrem været hos frisøren«), mens det ligefrem der betyder 'direkte el. enkel' er et tillægsord og altså skal have tilføjet -t som biord (»Han talte jævnt og Iigefremt«). Tilsvarende er det selvfølgelig der betyder 'naturligvis' et rent biord (»Jeg vil selvfølgelig gerne komme«), mens det selvfølgelig der betyder 'naturlig' er et tillægsord (»Hun tog situationen helt selvfølgeligt«). Sæt bare -t på...! De biord der i den nye Retskrivningsordbog har fået mulighed for at tilføje -I, kan inddeles i nedenstående 4 hovedgrupper: (1) GRADSBIORD Efter de gamle regler måtte man ikke sætte -t på biord der betegnede en grad. Man skulle altså skrive fx»der er ikke særlig langt til stationen«og»jeg blev forfærdelig glad«. Efter de nye regler er det blevet valgfrit om man vil tilføje -t eller ej i sådanne tilfælde: Der er ikke særlig(t) langt til stationen. Jeg blev forfærdelig(t) glad. Vi blev frygtelig(t) bange. Hun klarede sig virkelig(t) godt. Han var ualmindelig(t) dårligt forberedt. (2) BIORD MED»UEGENTLIG«BETYDNING Man satte heller ikke -t på biord der blev brugt i en uegentlig eller afsvækket betydning i forhold til det tilsvarende tillægsord. En del gradsbiord faldt ind under denne regel, fx betyder foljærdelig 4

5 i»jeg blev forfærdelig bange«jo ikke det samme som i»det var en forfærdelig ulykke«. Men også i andre tilfælde skrev man uden -t når biordet var brugt i uegentlig betydning, fx»han kan ikke rigtig stave«(men:»han kan ikke stave rigtigt«),»hun klarer antagelig ikke prøven«(men:»hun klarede prøven antageligt«). Nu er det blevet valgfrit om man vil tilføje -t i sådanne tilfælde: Han kan ikke rigtig(t) stave. Hun klarer antagelig(t) prøven. l kan rolig(t) blive hjemme. Vi kan magelig(t) sidde 6 i bilen. Der er formentlig(t) tale om en fejltagelse. (3) TlDSBIORD l den gamle Retskrivningsordbog stod der ikke noget udtrykkeligt om tidsbiord, men efter de traditionelle regler var der også en del af dem som normalt blev brugt uden -t. Man skrev fx»vi bliver foreløbig boende i den gamle lej lighed«og»hun tjener kr. årlig«. I den nye Retskrivningsordbog er der givet valgfrihed ved tidsbiord: Vi bliver foreløbig(t) boende i den gamle lejlighed. Hun tjener kr. årlig(t). De besøger osjævnlig(t). Børnene vågnede tidlig(t) om morgenen. (4) PERSONLIG(T) MFL. Også andre af de biord der efter de traditionelle regler ikke skulle have -t, får valgfrihed mellem -t og ikke -t i den nye ordbog, fx Personlig(t) er jeg ikke i tvivl. Vinduerne skal males indvendig(t). Vi har udtrykkelig(t) bedt om at få post om lørdagen. Sæt altid -t på mådesbiord! Biord der betegner en måde skal altid have -t. Det skulle de også efter den gamle Retskrivningsordbog. Man skriver altså stadig: Han smilede venligt (dvs. på en venlig måde). Hun udtrykte sig meget personligt (dvs. på en personlig måde). De betragtede ham alvorligt. Han opførte sigforfærdeligt. De udførte nummeret fuldkomment. Det er nærmest for en ordens skyld at reglen om at der altid skal -t på mådesbiord, bliver nævnt her. Der er som sagt ikke sket ændringer på dette område, og der er ikke nogen særlig tendens i sprogbrugen til at stryge t'erne på mådesbiord. Ord på -vis Efter de gamle regler måtte man ikke sætte -t på biord der ender på -vis. Efter de nye regler er det blevet tilladt at sætte -t på biord dannet af tillægsord der ender på -vis: Tropperne trak sig etapevis(t) tilbage. Udbetalingerne finder sted månedsvis(t). De var kun delvis(t) uenige. Rene biord der ender på -vis (fx naturligvis) kan ligesom de øvrige rene biord ikke få -t.

6 De særlige problemer i forbindelse med ordene på -vis vil blive behandlet i et senere nummer af Nyt fra Sprognævnet. Konsekvens? I praksis har der længe i sprogbrugen været en række valgfriheder med hensyn til biords-t, først og fremmest ved ord der ender på -ig, -lig eller -vis. Disse valgfriheder er altså nu indgået i Retskrivningsordbogen, og det stiller den enkelte skrivende over for nogle nye valg inden for den officielle retskrivningsnorm. Det er i den forbindelse nærliggende at overveje i hvilken grad man som skriftsprogsbruger bør tilstræbe konsekvens inden for dette område. Skal man fx lægge sig fast på den gamle norm og stryge t'et overalt hvor man må det? Eller skal man satse på fremtiden og benytte sig af alle de nye tilladelser til at tilføje -t? Jeg mener ikke at man kan forlange fuld konsekvens på dette område, ikke engang inden for den samme tekst. De t'er der nu er givet lov til er så forskelligartede at man ikke kan være forpligtet til at bruge dem alle sammen bare fordi man godt kan lide nogle af dem. Eller omvendt: Det kan ikke være rigtigt at man skal føle sig forpligtet til helt at lade være bruge de nye tilladelser blot.fordi nogle af dem byder en for meget imod. Personlig vil jeg næppe benytte mig af tilladelsen til at sætte -t på formentlig (»Der er formentligt tale om en fejltagelse«), eller til at droppe det i tidligt (»Børnene vågnede tidlig om morgenen«). Og hvad angår et ord som udtrykkelig(t) (» Vi har udtfykkelig(t) bedt om at få post om lørdagen«) kan jeg ikke blive enig med mig selvom hvad jeg foretrækker. Andre kan naturligvis have andre fornemmelser over for de forskellige biords-t' er, og dem bør de have lov til at følge i hvert enkelt tilfælde inden for den nye valgfriheds rammer. Den valgmulighed der er givet ved en række biords-t'er, bør opfattes som en reel valgfrihed der ikke forpligter til konsekvens inden for den samme tekst. Henrik Galberg Jacobsen f. 1944, amanuensis i Dansk Sprognævn 6

7 Spørgsmål i Folketinget l 20 i Folketingets forretningsorden står der at et spørgsmål til en minister skal stilles skriftligt, og at det»skal være kort og bestemt affattet og kan være ledsaget af en kort skriftlig begrundelse«. Et folketingsmedlem har oplyst at Folketingets Bureau opfatter denne ordlyd på den måde at et spørgsmål forudsætter en og kun en helmening, idet to helmeninger enten må opfattes som to spørgsmål eller som et spørgsmål og en forklaring. På den baggrund spurgte det pågældende folketingsmedlem Sprognævnet om begrebet 'et spørgsmål' forudsætter en og kun en helmening, og bad samtidig nævnet vurdere 3 udgaver af samme spørgsmål»ud fra, hvad der må opfattes som godt og velskrevet dansk«. Det var ikke over for Sprognævnet oplyst hvilke(n) af formuleringerne der var original, og hvilke(n) der var omformuleret. Spørgsmålet blev drøftet i Dansk Sprognævns arbejdsudvalg, der svarede som anført nedenfor. Det er blevet hævdet at et forbud mod rygning i offentlige kontorer vil have en positiv effekt på serviceniveauet i den offentlige sektor. Deler ministeren denne opfattelse? Og tilsvarende kan en helsætning godt rumme mere end et spørgsmål, fx: Mener ministeren at et forbud mod rygning i offentlige kontorer vil have en positiv effekt på serviceniveauet i den offentlige sektor, og at en bortfjernelse af alle dørtrin vil bevirke et fald i antallet af arbejdsulykker? Der er således ikke nogen entydig forbindelse mellem begreberne helmening og spørgsmål, og der er ikke sprogligt tvingende grunde til at et spørgsmål formuleres i en og kun en helsætning. Vurderinger af tre formuleringer Formulering l er efter nævnets opfattelse den bedste af de tre forelagte. l første helsætning gives forudsætningen for at forstå spørgsmålet, og i anden helsætning formuleres så det konkrete spørgsmål. Første helsætning er en nødvendig Spørgsmål og helmening l følgende eksempel er et spørgsmål udtrykt i en helmening (helsætning,»punktum«): Mener ministeren at et forbud mod rygning i offentlige kontorer vil have en positiv effekt på serviceniveauet i den offentlige sektor? Men det samme kan udmærket udtrykkes i to helsætninger: 7

8 forudsætning for at anden helsætning kan forstås, og det må opfattes som et læservenligt træk at de nødvendige forudsætninger er sat i en helsætning for sig og ikke søgt indarbejdet i selve den spørgende sætning. Formulering Il kan ikke anses for vellykket. Todelingen i egentligt spørgsmål og»begrundelse«giver ganske vist et umiddelbart indtryk af overskuelighed, men dette indtryk holder ikke ved et nærmere eftersyn. Det vanskeliggør forståelsen at der straks fra starten tales om»ansøgninger«uden at det oplyses hvad slags ansøgninger det drejer sig om. Y dermere gives disse oplysninger i første omgang indirekte ved hjælp af en henvisning til en paragraf i ligningsloven, mens det først i»begrundelsen«direkte anføres hvad den nævnte paragraf handler om. Det kan yderligere indvendes at det næppe er sprogligt dækkende at kalde anden del af spørgsmålet for»begrundelse«. Der er snarere tale om nødven- Vil )~inw~~~il..?ply~~'byojm,apge ansøgnj~gerrr-i~ist~renl1<lr'.m?dt~ge~,og i'hv01')ltia~ge.a~diss~llliiliste~. rell har~~it<ig~t<tnsøgerel1 f()f beskat- ;' nill~,#).deei1i~n!n~siqv~ns 16~, st~: olnsl<~tteltiæssi~ beha~dling a~ >a~ti~~~l~ tilholdi9gsel~k~~yrjn~e~ 110~d!e;be~yndigeISefor. mir1i~t~re~ til.åtjriliolde>~fståelsessummer for b~sk:itning..},? " ',',;\ ". F;bi-mI1IeringIlI dige baggrundsoplysninger som må med for at første del af spørgsmålet overhovedet kan forstås. Heller ikke formulering III kan anses for særlig vellykket. Den introducerer i lighed med II»ansøgninger«helt uforklaret, men forklarer dem dog kort efter i samme punktum. Hovedindvendingen mod formuleringen er den meget komplekse opbygning af helsætningen der følger af at alt har skullet rummes inden for samme punktum. Det har bl.a. ført til den typiske kancellistilskonstruktion»den i ligningslovens 16 B, stk. 6 om skattemæssig behandling af aktiesalg til holdingselskaber indeholdte bemyndigelse«- en konstruktionstype der allerede blev advaret imod i J ustitsministeriets vejledning nr. 224 af om sproget i love og andre retsforskrifter. 8

9 NYE ORD Her præsenteres som i tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet et lille udvalg af de mange nye ord der er blevet almindelige inden for de sidste år. Ordene er forklaret blandt andet ved hjælp af citater fra aviser, radio, tv, tidsskrifter m.m. Citaterne er i kursiveret skrift og er ordnet efter alder; efter hvert citat er kilden oplyst. Når citatet har været for langt til at bringes i sin helhed, har jeg brugt to prikker for at vise at h~r er der sprunget noget over. Nogle steder står der noget i en parentes - det er noget jeg har sat ind som svarer til en længere passage i teksten. Hvis læserne kender eksempler på ordene fra før årstallet på det ældste citat, vil jeg være glad for at få det at vide. musikvideo Duran Duran er nok den første af en lang række rockgrupper der kan takke musik-video 'en for deres succes. Musiknyt maj Musikvideo.. Se dine idoler på video. B.T musikfolk skriver fra London om udviklingen i musikvideoen. Billederne er ved at tage magten fra musikken.. De billeder, som udgør musikvideo i dag, indeholder.. tre grundelementer: a) den pågældende solist eller gruppe optræder.. b) der er en historie/rød tråd, som vækker mindelser om en eller flere filmgenrer.. c) der springes som regel i tid og rum., Det stof, der holder sammen på hele molevitten, er musikken. Berlingske Tidendes kronik Se også rockvideo. ny fattig skattetrykket (er) vokset så meget (at der) er opstået helt nye begreber som de»nyfattige«. Aktuelt Samfundets nyfattige, de enlige forsørgere.. standser stadig sjældnere op ved supermarkedets kølediske med kødvarer. Ekstra Bladet Ordet»nyfattig«er den sidste nyskabelse i den.. politiske debat i Norge. Information nyfattigdom I nyfattigdommens vestlige Sovjet. Politikens kronik Et af de alvorligste problemer i Nordens såkaldte velfærdssamfund er 'nyfattigdommen '. Og den rammer især småbørnsfamilier. Politiken nu er 70'ernes nyfattigdom ved at sætte sig fast. Fattigdommen er kommet frem i lyset. Slidt tøj, køer ved folkekøkkener og børn, der tigger i gaden. Information patientklagenævn Lægernes formand tog afstandfra indenrigsministerens lovforslag om et patientklagenævn, hvor lægfolk skal være med til at bedømme lægers eventuelle fejlgreb. Vestkysten Lovforslag.. deroprettesetpatientklagenævn - Sundhedsvæsenets Patientklagenævn - som skal træffe endelige administrative afgørelser i sager om klager om den faglige virksomhed, der udføres af sundhedsvæsenets personale. Status nr. 19, 1985 (tillæg til Statstidende). patientombudsmand Radioavisen patient-ombudsmand.. en ombudsmand til at tage sig af klager over hospitaler og sygebehandling. Politiken Lovforslag om patientombudsmand. Weekendavisen Folketinget skal udpege en patientombuds- 9

10 mand, som skal behandle klager over afgørelser truffet af patientklagenævnene. Status nr. 4, 1985 (tillæg til Statstidende). Vi mangler.. en kontrol udefra i en form af en patientombudsmand, en uvildig, bredt sammensat klageinstans. Politiken postmoderne Bogtitel Steven Spielberg(s) nye eventyr er sande overførsler, sande citater, ren postmoderne form. Politiken den postmoderne tilstand - stiljorvirring, æstetik, fo/førelse og ironi. Politiken postmodernisme Post-modernismen er nemlig opstået bl.a. for at imødekomme den kritik, der i årevis har været rejst mod nogen modernistisk arkitektur: at den er ufolkelig. Berlingske Tidende Steen Eiler Rasmussen gør i dagens kronik op med den såkaldte postmodernisme. Politiken (han taler) om det arkitekterne kalder post-modernismen og som designereforetrækker at betegne som 'Memphis', 'Milano', 'Post-avantgarde'. Faglig slang, der dækker over ønsker og forsøg på at gøre møbler, huse og klæder til noget mere, end blot og bart et spørgsmål om funktion. Politiken Stiljorvirring.. Post-modernismen bryder med normerne og lader facaderne sprudle med søjler, nicher, gesimser og tårne. Politikens kronik postmodernisme er et dårligt ord.. en brokkasse for en masse tendenser i vor tid. Tv-programmet Under tiden post modernist Berlingske Tidende postmodernisterne " kaster sig ud i legende eksperimenter med stilelementerfra enhver epoke. Politiken postmodernistisk den post-modernistiske ekspressionis- me. Politiken postmodernitet Udbudet i postmodernitetens kulturelle varehus er uudtømmeligt. Dansk Udsyn 1986, s. 62. Der er den foruroligende sammenhæng mellem EF og postmoderniteten, at heller ikke eksperterne kan gennemskue de to uhåndterlige størrelser. Information Alle ordene er dannet efter det amerikanske post modern. rockvideo / løbet af kun 3-4 år har de såkaldte rockvideoer bevæget sig fra at være uforpligtendefritidssysler for legesyge musikere og instruktører til at være et kulturfænomen... En rockvideo er en kortfilm, baseret på en rocksang, og denne sang fungerer som filmens lydspor. Politiken Det ser ud til at rockvideo er kommet for at blive.. genren dukkede op i slutningen af 70'erne. Berlingske Tidendes kronik Fra amerikansk rock video. - Se også musikvideo. Pia Riber Petersen f. 1946, amanuensis i Dansk Sprognævn IO

11 SPØRGSMÅL OG SVAR Grandfætre og halvkusiner ID.ID. Spørgsmål: Hvad kalder man fætres eller kusiners børn i forhold til hinanden? I vores familie har vi diskuteret om ordene grandfætter og grandkusine findes og kan bruges. Svar: Både grandfætter og grandkusine findes. Men de er ikke særlig almindelige, og deres betydning ser ikke ud til at ligge helt fast. For grandfætters vedkommende har vi set det brugt i en avis i den betydning De nævner, men derudover kender vi de to ord brugt om forældres fætre eller kusiner, altså på tilsvarende måde som grandonkel og grandtante bruges om forældres onkler og tanter. H vil ken af disse to betydninger der er den almindeligste, tør vi ikke sige. Det skyldes at ordene grandfætter og grandkusine i det hele taget er sjældne ord, der så vidt vi ved ikke er med i nogen ordbøger. Der træffer man kun på grandonkel 'forældres onkel' og grandtante 'forældres tante' (og grandmama og grandpapa = 'bedstemor' og 'bedstefar'). Til gengæld er ordene halvfætter og halvkusine med i flere ordbøger, bl.a. i Nudansk Ordbog og i Ordbog over det danske Sprog. I den sidstnævnte ordbog er fx halvfætter forklaret på følgende måde: 'mandsperson, hvis fader eller moder er fætter eller kusine til ens egen fader eller moder; mandligt næstsøskendebarn'. Det er dog vores indtryk at heller ikke halvfætter og halvkusine er særlig almindelige ord, og at man altså ikke kan være sikker på at blive forstået rigtigt hvis man bruger dem i den betydning som De efterlyser en betegnelse for. Som det allerede er fremgået af Ordbog over det danske Sprogs forklaring af ordet halvfætter, kommer også ordet næstsøskendebarn på tale. Det er i Nudansk Ordbog forklaret som 'halvfætter eller halvkusine'. Ordbog over det danske Sprog oplyser tilsvarende at næstsøskendebørn betegner fætres eller kusiners børn i forhold til hinanden, men tilføjer dog at næstsøskendebarn også kan bruges om et barn af ens fætter eller kusine. Blandinger Spørgsmål: Fra en kaffepose har jeg noteret formuleringen»luksus JAVA blanding«. Kunne Dansk Sprognævn sige mig hvordan jeg som dansklærer og forbruger kan udlægge påskriften? Der er på posen intet oplyst om at der skulle være iblandet kaffesorter fra forskellige egne af Java eller fra andre dele af verden. Svar: På en opslagstavle herinde på Sprognævnet hænger der en vittighedstegning med en restaurationsgæst og en tjener. Gæsten klager over at der ikke er nogen rejer i hans rejesalat, men tjeneren afviser klagen med ordene»nå, nej - men der er da heller ikke hund i hundekiks«. Dette replikskifte illustrerer på udmærket måde at der ikke er noget entydigt, fast forhold mellem første og andet led i et sammensat ord. Selvom man kender betydningen af de enkelte led i en sammensætning, kan man aldrig med 11

12 sikkerhed regne ud hvad sammensætningen som helhed betyder. Hvis man betragter et ord somjavablanding (eller Java-blanding eller JA VA blanding) helt isoleret, kan man vel nok regne med at det betegner en blanding som har et eller andet med Java at gøre. Men om det betegner fx en krydderiblanding som er særlig karakteristisk for Java eller evt. stammer derfra, eller om det betegner en kaffeblanding med et større eller mindre indhold af javakaffe, det kan ikke afgøres ud fra ordet alene. I vores samling af citater fra aviser mv. har vi en del eksempler på sammensætninger med ordet blanding som andetled. Et eksempel der umiddelbart minder omjavablanding er Hawaiiblanding. Det betegner en blanding af ris, ærter, majs og rød peber, altså en grøntsagsblanding som næppe indeholder grøntsager fra Hawaii, men som øjensynlig er tilpas eksotisk og farvestrålende til at den har kunnet associeres til stedet. Og tilsvarende kunne ordet javablanding på en kaffepose strengt taget blot betegne en kaffeblanding med en ganske løs forbindelse til Java ('kaffe a la den der laves på Java'). Men nu er ordet javakaffe (og det afkortede java) jo et ord der bruges som fællesnavn for forskellige kaffesorter fra J ava og det øvrige Indonesien Uf. Karl Meyer: Vareleksikon, 1952, s. 553). Og det er derfor rimeligt at opfatte ordet javablanding som betegnelse for en blanding der indeholder javakaffe. Det kan så enten være en blanding der består af forskellige slags javakaffe, eller det kan være en blanding af javakaffe og kaffesorter fra andre dele af verden. I det sidste tilfælde må man nok gå ud fra at javakaffe er den overvejende eller dominerende bestanddel i blandingen. Som et eksempel på en sammensætning hvor blandingen er navngivet efter den dominerende bestanddel, kan vi nævne ordet blomkålsblanding, brugt om en dybfrostblanding hvor der næppe er tale om en blanding af forskellige slags blomkål, men om en blanding af blomkål og en eller flere andre grøntsager. Forslumme eller forslumre? Spørgsmål: I debatten om byfornyelse etc. har jeg mødt både forslumme og forslumre samt de tilsvarende navneord forslumning ogforslumring. Hvilke former er de rigtige? Svar: Det er formerne forslumme ogforslumning der må foretrækkes, og det er kun dem der er med i Retskrivningsordbogen. Det er jo ordet slum der ligger til grund for ordene. Formerne med -r- er ganske vist ret udbredte, men de kan opfattes som om de havde tilknytning til ordet slumre, som de jo ikke har noget at gøre med. Du brugt i betydningen 'man' Spørgsmål: Kan Sprognævnet ikke slå et slag for bevarelsen af det gode danske ord man inden det helt bliver fortrængt af du? Svar: Det er rigtigt at brugen af du i betydningen 'man' er blevet almindelig i de senere år. Der er utvivlsomt tale om påvirkning fra den tilsvarende brug af engelsk you. I engelsk har man jo ikke noget andet ord der svarer til det danske man. Denne brug af du er således omtalt 12

13 i Knud Sørensen: Engelske lån i dansk (1973), s. 68, hvor det hedder»at der endnu kun optræder sporadiske eksempler og vel oftest, hvor der er tale om sjusket oversættelse fra engelsk«. Denne brug er blevet meget mere udbredt siden. Nævnets citatsamling indeholder adskillige eksempler fra 1970'erne og 1980'erne. Den er derfor medtaget i Pia Riber Petersen: Nye ordi dansk (1984), hvor der også er belæg fra årene efter Måske støttes den delvis af den øgede brug af du i stedet for De. Brugen af du i stedet for man er efterhånden så udbredt og så accepteret at vi ikke kan anbefale helt at undgå den. Foruden som afsmitning fra engelsk kan den også forklares som et udtryk for et ønske om i større grad at inddrage den man taler til, altså at gøre samtalen mere personlig. Men som i så mange andre tilfælde kan overdreven brug virke mindre heldig. Det vil således virke påfaldende og ofte stødende at bruge den over for en person som man ikke er dus med. Og den kan især virke uheldig eller komisk i tilfælde hvor den man henvender sig til, ikke omfattes af det der bliver sagt, fx i en sætning som:»men i dette land [dvs. Sovjetunionen] ender du som afviger hvis du prøver at opføre dig ordentligt«(citat fra Aarhuus Stiftstidende, 1978), for slet ikke at tale om det tilfælde hvor en kvinde siger til en mand:»når du så bliver gravid.. «. Finlandssvensk Spørgsmål: Jeg har gennem et langt liv lagt mærke til og undret mig over hvor tydeligt finlandssvensk sprog lyder, i hvert fald i radioen. Tager jeg fejl når Abonnement 1987 Betal ikke nul Dette nummer af Nyt fra Sprognævnet er det sidste i Første nummer af næste årgang kommer i marts I februar 1987 bliver der udsendt giroindbetalingskort til abonnenterne. Det er mest praktisk for os at få indbetalingerne på vores egne giroindbetalingskort, og vi beder derfor abonnenterne om at vente med at forny deres abonnement til disse girokort er kommet. jeg tror at finlandssvensk udtale ligger dansk nærmere end skånsk, der næsten er ved at blive en fjern dialekt? Svar: De har helt ret i at finlandssvensk forekommer tydeligere i danske øren end rigssvensk og skånsk. Det er en kendt sag at danskerne har lettere ved at forstå skrevet svensk end talt. Finlandssvensk udtale ligger nærmere ved skriftbilledet end rigssvensk, og det er en af grundene til at danskere bedre forstår finlandssvensk. For eksempel udtaler finlandssvenskerne bogstavet u næsten ligesom vi gør på dansk, mens rigssvensk har en y-agtig udtale af det lange u og en ø-agtig af det korte. Det spiller også ind for forståelsen at finlandssvenskerne taler lidt langsommere, og at tonefaldet er mere»dansk«, dvs. uden de store tonebevægelser og en anelse monotont ligesom dansk. Finlands- 13

14 svensk minder om jysk ved den dalende tonegang. De skånske dialekter er præget af diftonger (tvelyde); for eksempel udtales ordet Skåne nærmest»skøwne«, og det gør det vanskeligt for en dansker at opfatte hvilken lyd der svarer til hvilket vokalbogstav. Hjemkundskab - et dårligt ord? Spørgsmål: Som studielektor i læreruddannelsen i skolefaget hjemkundskab har jeg i 1975 været medvirkende ved ændringen af fagets navn fra husgerning til hjemkundskab. I de forløbne år har navnet hjemkundskab efter flere kollegaers mening ikke vundet fodfæste. Som begrundelse angives at»folk«ikke kan sige ordet. De fleste kommer til at sige hjemmekundskab og mener at det er mere dansk. Er ordet hjemkundskab et dårligt dansk ord som betegnelse for et skolefag, og kan der gøres noget for at ordet kan blive mere populært? Svar: Ordet hjemkundskab indtager faktisk lidt af en særstilling i sproget. Det er dannet som en sammensætning af navneordet hjem og et andet navneord, kundskab. Men langt de fleste af denne type sammensætninger betegner en lokalitet, et udgangspunkt, fx hjemegn, hjemsted, hjemby, hjemkommune, hjemland, altså der hvor man kommer fra. Ud over hjemkundskab har vi kun set ganske få sammensætninger af denne type som ikke betegner en sådan lokalitet, fx hjemjølelse, hjemkonsulent, hjemmiljø, og det er nok karakteristisk at disse ord også findes i en form med biordet hjemme som førsteled: hjemmejø/else, hjem- mekonsulent, hjemmemiljø. Et ord som hjemklasse bruges om den enkelte skoleklasses eget klasseværelse og må vel nærmest betegne et udgangspunkt, men også hjemmeklasse bruges, vel fordi det er det sted der for eleverne er hjemme (i skolen). Når der er vaklen i sprogbrugen mellem hjem- og hjemme- selv i ord der betydningsmæssigt ligger tæt op ad hjemegn, hjemland osv., er det ikke så mærkeligt at mange er tilbøjelige til at sige hjemmekundskab. Noget andet er så om ordet hjemmekundskab kunne siges at være en vellykket betegnelse for skolefaget. Umiddelbart vil man forstå det som kundskaber der tilegnes hjemme, i stil med hjemmearbejde, hjemmeregning i skolesproget, og det er der jo ikke tale om. I ingen af de sammensætninger med hjemme vi har mødt, kan hjemme betyde 'et hjem'. Vi må konkludere at selvom hjemkundskab er et lidt usædvanligt ord i dansk, er det klart at foretrække som betegnelse for skolefaget frem for hjemmekundskab. Ordet hjemkundskab er optaget i den nye Retskrivningsordbog, og kun i den form. De spørger til sidst i Deres brev om der kan gøres noget for at ordet hjemkundskab kan blive mere populært. Sprognævnet sidder ikke inde med nogen løsning på dette problem - desværre. Måske føles ordet lidt for højtideligt og teoretisk i forhold til fagets meget praktiske og dagligdags indhold, som jo også rummer en del kreative og livsbekræftende elementer. Men vi tror ikke fagbetegnelsen betyder ret meget for et fags popularitet - det er jo indholdet der er det vigtigste for eleverne. Vi har desuden ind- 14

15 tryk af at de fleste skolebørn kalder faget skolekøkken i almindelig daglig tale. For lærerne er det vigtigt at finde frem til en dækkende faglig betegnelse, og Sprognævnet kan da kun opfordre Dem til at holde fast ved hjemkundskab, som er et brugbart dansk ord med nære paralleller i norsk og svensk. Mikrobølgeovn Spørgsmål (fra Statens Husholdningsråd): Kan Sprognævnet acceptere betegnelsen mikroovn som dækkende det begreb der i dag betegnes mikrobølgeovn? Svar: Skønt mikroovn har en vis udbredelse i den almene sprogbrug må Sprognævnet anbefale betegnelsen mikrobølgeovn som den klareste betegnelse i fagterminologiske sammenhænge, fx i publikationer fra Husholdningsrådet. Førsteleddet mikro- optræder i en lang række sammensætninger og altid med betydningen 'lille', fx mikrodatamat, mikrofilm, mikroprocessor. Det vil derfor kunne forkludre begreberne hvis man anvender betegnelsen mikroovn om en ovn der ikke er kendetegnet ved størrelsen, men ved energiteknik ken. Det kan desuden nævnes at kun mikrobølgeovn er med som opslagsord i den nye Retskrivningsordbog. Endelig kan det tilføjes at sprognævnene i Norge, Sverige og Finland ligeledes anbefaler den tilsvarende fulde form. Uden mål og med Spørgsmål: En af mine elever er i et studiehæfte stødt på følgende citat fra litteraturen:»soldaterne flakkede om uden mål eller med«. Alle forstår meningen med sætningen; det er ordet med der er problematisk. Hvad er det for et ord? Er det det lille ord med som i med tiden, med glæde? Svar: l ordforbindelsen uden mal eller med og i den ensbetydende uden mål og med er ordet med ikke det almindelige forholdsord med, men et navneord. Dette navneord bruges nu - uden for sammensætninger som øjemed - kun i netop de to ordforbindelser. Navneordet med er et gammelt nordisk ord og betød egentlig 'midtpunkt'. Navneordet med adskilte sig tidligere også i udtalen fra forholdsordet med, idet navneordet udtaltes så det enten rimede på en smed eller en ged (j f. Ordbog over det danske Sprog, bind 13, 1932). Den dobbelttydighed der nu er, har Villy Sørensen spillet på i sin bogtitel Uden mål - og med (1973). Radioaktiv Spørgsmål: Hvor skal hovedtrykket lægges i tillægsordet radioaktiv og i navneordet radioaktivitet? Svar: Når det gælder tillægsordet radioaktiv giver ordbøgerne kun en udtale med hovedtrykket på stavelsen -ak-o Denne udtale vil vi anbefale, og det er naturligvis for at undgå forveksling med radio i betydningen 'radiofoni'. Af samme grund anbefaler vi at lægge hovedtrykket i det tilsvarende navneord, radioaktivitet, på ordets sidste stavelse. 15

16 Sprognævnet flytter Samtidig med udsendelsen af dette nummer af Nyt fra Sprognævnet flytter Dansk Sprognævn ind i nye lokaler på Københavns Universitet Amager. Sprognævnets nye adresse er: Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefoner: Oplysning (fra ): (direkte ledning, mandag-fredag 10-14) Abonnement mv.: (Københavns U niversitets omstillingsbord) fra ævnet /december 'Til og med'?.... Biords-t Spørgsmål til Folketinget Nye ord... 9 Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer i marts Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 40 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement ved at indbetale 40 kr. på Sprognævnets postgirokonto H vis bladet skal sendes til en anden adresse end indbetalerens, beder vi om at det fremgår udtrykkeligt af indbetalingen. Artikler med navn står for den enkelte forfatters regning. Usignerede artikler giver udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. ISSN: Tryk: Bianco Luno A/S, København Dansk Sprognævn Postgiro

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39)

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39) J.nr. 2007-611-0004 Dato: 20. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13- Forslag til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Begrænsninger i korrespondance mellem borger og myndighed. Behandling af ansøgninger. Bekendtgørelse

Begrænsninger i korrespondance mellem borger og myndighed. Behandling af ansøgninger. Bekendtgørelse FOB 05.584 Begrænsninger i korrespondance mellem borger og myndighed. Behandling af ansøgninger. Bekendtgørelse af beslutning En borger klagede over at kommunen ikke besvarede hendes ansøgninger om økonomisk

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Der Sprung 2, Kapitel 1

Der Sprung 2, Kapitel 1 Der Sprung 2, Kapitel 1 Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner. enkle kommunikationsstrategier. Eleven kan ved hjælp af spørgsmålene og præsentationsteksterne indgå i dialoger med hinanden.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Egenskaber ved Krydsproduktet

Egenskaber ved Krydsproduktet Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 23. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Forligsmanden besvarede skriftligt en anmodning fra A om at tilbagekalde et mæglingsforslag, som A fandt, at forligsmanden ikke havde haft

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Henrik Møller Andersen Hovedgaden 21 4270 Høng Sagen angår spørgsmålet, om den mellem indklagede og klagerne indgåede formidlingsaftale

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Spørgsmål om afgiftsfri rustbeskyttelse af biler

Spørgsmål om afgiftsfri rustbeskyttelse af biler Spørgsmål om afgiftsfri rustbeskyttelse af biler Henstillet til ministeriet for skatter og afgifter, at ministeriet - i forbindelse med anden ændring af registreringsafgiftsloven - søger tilvejebragt en

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Hvornår er huslejen betalt?

Hvornår er huslejen betalt? ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 64/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 64/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 64/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Alcudia, Mallorca, 20.6. 4.7.2003 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 26.148,- inkl. børnerabat samt

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse En avis bragte en artikel om afskedigelse af to kommunale medarbejdere. Ifølge artiklen havde formanden for et af kommunens

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt.

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt. 2016-42186 Testresultater og testopgaver i relation til nationale test i skolerne ikke undergivet retten til aktindsigt Dato: 05-08-2016 Statsforvaltningens udtalelse til en borger: Henvendelse vedrørende

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-180.983 (A.F. Wehner, Jens Fejø, Jørgen Egholm) 17. november 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-180.983 (A.F. Wehner, Jens Fejø, Jørgen Egholm) 17. november 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-180.983 (A.F. Wehner, Jens Fejø, Jørgen Egholm) 17. november 2003 K E N D E L S E Helsingør Kommune (selv) mod Ejendomsselskabet Stengade 56 ApS (advokat Anders Drachmann,

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

Noter til Perspektiver i Matematikken

Noter til Perspektiver i Matematikken Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden

Læs mere

Holstebro Byråd Kirkestræde Holstebro. Brugerbetaling for godkendelse af og tilsyn med husdyrbrug

Holstebro Byråd Kirkestræde Holstebro. Brugerbetaling for godkendelse af og tilsyn med husdyrbrug Holstebro Byråd Kirkestræde 11 7500 Holstebro 24-11- 2010 TILSYNET Brugerbetaling for godkendelse af og tilsyn med husdyrbrug Dansk Landbrugsrådgivning, LandboThy, har den 17. juni 2009 rettet henvendelse

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Lokalbolig Valby ApS Valby Langgade 142 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed og i forbindelse hermed har modtaget kr. 50.000,00 udover købesummen.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed og i forbindelse hermed har modtaget kr. 50.000,00 udover købesummen. 1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Mariann Trolledahl Solrød Center 46 2680 Solrød Strand Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere