/decernber. 'Til og med'?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1986. 4/decernber. 'Til og med'?"

Transkript

1 /decernber 'Til og med'? Sprognævnet er blevet bedt om at give en fortolkning af formuleringen».. er ikke tilladt i perioden 1. januar juni«. Den der spurgte os mente selv at den entydigt måtte forstås sådan at forbuddet ophører ved midnat mellem den 14. og 15. juni, men oplyste at hans modpart hævdede at formuleringen entydigt indebærer at 15. juni hører med til forbudsperioden. Spørgsmålet blev besvaret af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Bindestregen i udtrykket perioden l. januar juni svarer til ordene fra.. til.. Ifølge Ordbog over det danske Sprog kanfra angive et 'tidspunkt eller tidsrum som betegner begyndelsen til noget' (bind 5, 1923, spalte 1142), og til kan betegne 'endepunktet for en handlings, tilstands, frists, termins varighed' (bind 23, 1946, spalte 1144). Det synes at fremgå af disse betydningsforklaringer og af de eksempler der er anført i ordbogen, at tidsangivelser af typen 'fra A til B' normalt omfatter både A og B (eller i hvert fald dele af både A og B), idet både begyndelsespunkt og slutpunkt normalt må siges at høre med til det de afgrænser. En sådan brug af fra.. til.. foreligger i følgende eksempler: Forretningen er åben mandag-fredag/ fra mandag til fredag. NN levede / fra 1889 til Kontrakten gælder 1. april-31. marts/ fra 1. april til31. marts. Sådan kan man ikke sige hvis man mener at forretningen kun er åben tirsdag, onsdag og torsdag, at NN er født 1. januar 1890 og død 31. december 1966, eller at den første og sidste dag kontrakten gælder er henholdsvis 2. april og 1. april. Tilsvarende vil den formulering nævnet har fået forelagt, nok af de fleste

2 Hun har været ansat i firmaet fra og med juni Forretningen er lukket til og med uge 30. J eg holder ferie , begge dage inklusive. Man kan altså ikke uden videre gå ud fra at udtryk med fra.. til.. er entydige, og hvis man vil være sikker på ikke at blive misforstået gør man klogt i at præcisere hvad man mener. Nyt fra Sprognævnet 1987 Vent med at betale. Brug det girokort der bliver udsendt i februar blive opfattet sådan at forbuddet gælder 1.1. til 15.6., begge dage medregnet, altså således at det først ophører ved midnat mellem og Denne opfattelse er som nævnt den mest nærliggende, men andre opfattelser kan ikke udelukkes. Det fremgår bl.a. af at man ofte støder på præciserende udtryk somfra og med, til og med, begge dage inklusive ved sådanne tidsangivelser: RETSKRIVNINGS REGLER I dette og de følgende numre af Nyt fra Sprognævnet vil der være artikler om Retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen, der udkom i september Artiklerne vil behandle de områder hvor der er sket ændringer af reglerne. Den første artikel handler om de såkaldte t problemer, dvs. problemerne med hvornår man sætter -t på biord og hvornår man ikke gør det. Senere artikler vil bl.a. handle om brugen af store og små begyndelsesbogstaver, ejefalds-s, orddeling og tegnsætning. Biords-t Hedder det» Vi blev frygtelig bange«eller»vi blev frygteligt bange«,»skabet skal males indvendig«eller»skabet skal males indvendigt«,»aftenen var alligevel delvis ødelagt«eller»aftenen var alligevel delvist ødelagt«,»hvad er der egentlig sket?«eller»hvad er der egentligt sket?«,»bogstavelig talt«eller»bogstaveligt talt«? Den slags spørgsmål får Sprognævnet mange af, gennemsnitlig(t) et om dagen i telefonen. Og som det allerede fremgår af eksemplerne, er det først og fremmest de ord der ender på -ig, -lig eller -vis der giver problemer med t'erne. 2

3 Flere t'er tilladt Indtil for nylig kunne de fleste t-spørgsmål besvares på nogenlunde samme måde. Tag fx spørgsmålet om det hedder»vi blev frygtelig bange«eller»vi blev frygteligt bange«. Det kunne besvares sådan her:»efter Retskrivningsordbogen (udgivet af Dansk Sprognævn 1955) bør der ikke sættes -t på i dette tilfælde, dafrygtelig her er brugt som et gradsbiord (frygtelig bange = meget bange). Vi er dog opmærksomme på at t formen er blevet mere og mere almindelig, også hos i øvrigt gode og sikre skriftsprogsbrugere. Det vil derfor blive overvejet at tillade -t i den nye udgave af Retskrivningsordbogen som ventes udsendt inden for de nærmeste år.«nu er overvejelserne forbi. Den nye Retskrivningsordbog kom sidst i september 1986, og med den i hånden kan man nu sætte -t på de fleste af de biord på -ig, -lig eller -vis der ikke før kunne få denne endelse. Men man behøver ikke at benytte sig af de nye muligheder, for det er også stadig tilladt at lade være med at sætte -t på i de tilfælde hvor t' et tidligere skulle udelades. Sprogbrugere der kunne de gamle regler kan altså fortsætte med at følge dem. De må blot acceptere at deres regler ikke længere er enerådende, men at det nu er blevet tilladt at tilføje -t i mange flere tilfælde end før. Se under det enkelte ord! Reglerne for hvornår man bruger -t og hvornår man ikke gør, er blevet enklere end de var før, men de er stadig ikke særlig lette. Og selvom de nu fylder 5 sider fordelt på 4 paragraffer, kan det undertiden være vanskeligt at finde svar på konkrete tvivlsspørgsmål i Retskrivningsreglerne. Det har Retskrivningsordbogens forfattere godt været klar over, så derfor er der så vidt muligt også givet oplysninger om brugen af -t under det enkelte opslagsord i selve ordbogen. For eksempel kan man slå op på knap og der se at der skal -t på i forbindelser som»hun havde svaret knapt og kort«og»knapt tilmålte rationer«, mens der ikke skal -t på i forbindelser som»hun havde knap svaret«og»om knap en måned«. Tilsvarende kan man ved endelig læse at det hedder»de afgjorde sagen endeligt«, men»de afgjorde endelig sagen«(i det første tilfælde betyder det 'definitivt', i det andet 'omsider').»som bio. også (jf. 38) uden -t«ved mange af ordbogens tillægsord på -ig eller -lig forekommer oplysningen»som biord også (jf. 38) uden -t«. Den står lige efter intetkønsendeisen -t, og det skal forstås sådan at biordsformen (ligesom intetkønsformen) får tilføjet -t, men at t' et kan udelades i de tilfælde der er omfattet af Retskrivningsreglernes 38. De tilfælde hvor man i dag kan udelade t'erne, svarer stort set til dem hvor man tidligere skulle udelade dem. I praksis betyder oplysningen»som biord også (jf. 38) uden -t«at der er valgfrihed mellem -t og ikke -t, bortset fra i de tilfælde hvor biordet betegner en måde (se nærmere nedenfor). 3

4 Sæt ikke -t på rene biord! De nye regler har som nævnt medført at der nu må sættes -t på i langt flere tilfælde end før. Men der er dog stadig nogle ord der ikke kan tilføje -t. Det er de såkaldte rene biord, dvs. ord der kun kan bruges som biord (og ikke som tillægsord). Det drejer sig om ord som fx aldrig, heldigvis, naturligvis, sandelig og temmelig. Over for de rene biord står de såkaldte t-biord. Det er de biord der er dannet af tillægsord, og de skal normalt have tilføjet et -t. Det gælder fx uregelmæssigt og grusomt i forbindelser som»lyset bevægede sig uregelmæssigt«og»klaveret er grusomt falsk«. Reglen om at man ikke sætter -t på rene biord er for så vidt enkel nok, men det kan være svært umiddelbart at afgøre hvilke ord der er rene biord og hvilke der er t-biord. Man kan selvfølgelig bruge sit eget sprogøre og søge at forestille sig tilfælde hvor det pågældende ord er brugt som tillægsord: Hvis man ikke kan forestille sig det, er der en rimelig chance for at det er fordi ordet er et rent biord. Men hvis man vil være helt sikker, er der desværre ikke andet at gøre end at slå ordet op i Retskrivningsordbogen og se hvad ordklasse det har fået der. Hvis der står bio. (dvs. biord) efter det, er det et rent biord, hvis der står to. (dvs~ tillægsord), er det et t-biord. Sagen vanskeliggøres yderligere af at»samme ord«i Retskrivningsordbogen kan være delt op i to ord, hvoraf det ene er et rent biord, mens det andet er et tillægsord (t-biord). Det gælder fx ord som ligefrem og selvfølgelig. Det ligefrem der betyder 'endog' er et rent biord og skal altså ikke have -t (»Han havde ligefrem været hos frisøren«), mens det ligefrem der betyder 'direkte el. enkel' er et tillægsord og altså skal have tilføjet -t som biord (»Han talte jævnt og Iigefremt«). Tilsvarende er det selvfølgelig der betyder 'naturligvis' et rent biord (»Jeg vil selvfølgelig gerne komme«), mens det selvfølgelig der betyder 'naturlig' er et tillægsord (»Hun tog situationen helt selvfølgeligt«). Sæt bare -t på...! De biord der i den nye Retskrivningsordbog har fået mulighed for at tilføje -I, kan inddeles i nedenstående 4 hovedgrupper: (1) GRADSBIORD Efter de gamle regler måtte man ikke sætte -t på biord der betegnede en grad. Man skulle altså skrive fx»der er ikke særlig langt til stationen«og»jeg blev forfærdelig glad«. Efter de nye regler er det blevet valgfrit om man vil tilføje -t eller ej i sådanne tilfælde: Der er ikke særlig(t) langt til stationen. Jeg blev forfærdelig(t) glad. Vi blev frygtelig(t) bange. Hun klarede sig virkelig(t) godt. Han var ualmindelig(t) dårligt forberedt. (2) BIORD MED»UEGENTLIG«BETYDNING Man satte heller ikke -t på biord der blev brugt i en uegentlig eller afsvækket betydning i forhold til det tilsvarende tillægsord. En del gradsbiord faldt ind under denne regel, fx betyder foljærdelig 4

5 i»jeg blev forfærdelig bange«jo ikke det samme som i»det var en forfærdelig ulykke«. Men også i andre tilfælde skrev man uden -t når biordet var brugt i uegentlig betydning, fx»han kan ikke rigtig stave«(men:»han kan ikke stave rigtigt«),»hun klarer antagelig ikke prøven«(men:»hun klarede prøven antageligt«). Nu er det blevet valgfrit om man vil tilføje -t i sådanne tilfælde: Han kan ikke rigtig(t) stave. Hun klarer antagelig(t) prøven. l kan rolig(t) blive hjemme. Vi kan magelig(t) sidde 6 i bilen. Der er formentlig(t) tale om en fejltagelse. (3) TlDSBIORD l den gamle Retskrivningsordbog stod der ikke noget udtrykkeligt om tidsbiord, men efter de traditionelle regler var der også en del af dem som normalt blev brugt uden -t. Man skrev fx»vi bliver foreløbig boende i den gamle lej lighed«og»hun tjener kr. årlig«. I den nye Retskrivningsordbog er der givet valgfrihed ved tidsbiord: Vi bliver foreløbig(t) boende i den gamle lejlighed. Hun tjener kr. årlig(t). De besøger osjævnlig(t). Børnene vågnede tidlig(t) om morgenen. (4) PERSONLIG(T) MFL. Også andre af de biord der efter de traditionelle regler ikke skulle have -t, får valgfrihed mellem -t og ikke -t i den nye ordbog, fx Personlig(t) er jeg ikke i tvivl. Vinduerne skal males indvendig(t). Vi har udtrykkelig(t) bedt om at få post om lørdagen. Sæt altid -t på mådesbiord! Biord der betegner en måde skal altid have -t. Det skulle de også efter den gamle Retskrivningsordbog. Man skriver altså stadig: Han smilede venligt (dvs. på en venlig måde). Hun udtrykte sig meget personligt (dvs. på en personlig måde). De betragtede ham alvorligt. Han opførte sigforfærdeligt. De udførte nummeret fuldkomment. Det er nærmest for en ordens skyld at reglen om at der altid skal -t på mådesbiord, bliver nævnt her. Der er som sagt ikke sket ændringer på dette område, og der er ikke nogen særlig tendens i sprogbrugen til at stryge t'erne på mådesbiord. Ord på -vis Efter de gamle regler måtte man ikke sætte -t på biord der ender på -vis. Efter de nye regler er det blevet tilladt at sætte -t på biord dannet af tillægsord der ender på -vis: Tropperne trak sig etapevis(t) tilbage. Udbetalingerne finder sted månedsvis(t). De var kun delvis(t) uenige. Rene biord der ender på -vis (fx naturligvis) kan ligesom de øvrige rene biord ikke få -t.

6 De særlige problemer i forbindelse med ordene på -vis vil blive behandlet i et senere nummer af Nyt fra Sprognævnet. Konsekvens? I praksis har der længe i sprogbrugen været en række valgfriheder med hensyn til biords-t, først og fremmest ved ord der ender på -ig, -lig eller -vis. Disse valgfriheder er altså nu indgået i Retskrivningsordbogen, og det stiller den enkelte skrivende over for nogle nye valg inden for den officielle retskrivningsnorm. Det er i den forbindelse nærliggende at overveje i hvilken grad man som skriftsprogsbruger bør tilstræbe konsekvens inden for dette område. Skal man fx lægge sig fast på den gamle norm og stryge t'et overalt hvor man må det? Eller skal man satse på fremtiden og benytte sig af alle de nye tilladelser til at tilføje -t? Jeg mener ikke at man kan forlange fuld konsekvens på dette område, ikke engang inden for den samme tekst. De t'er der nu er givet lov til er så forskelligartede at man ikke kan være forpligtet til at bruge dem alle sammen bare fordi man godt kan lide nogle af dem. Eller omvendt: Det kan ikke være rigtigt at man skal føle sig forpligtet til helt at lade være bruge de nye tilladelser blot.fordi nogle af dem byder en for meget imod. Personlig vil jeg næppe benytte mig af tilladelsen til at sætte -t på formentlig (»Der er formentligt tale om en fejltagelse«), eller til at droppe det i tidligt (»Børnene vågnede tidlig om morgenen«). Og hvad angår et ord som udtrykkelig(t) (» Vi har udtfykkelig(t) bedt om at få post om lørdagen«) kan jeg ikke blive enig med mig selvom hvad jeg foretrækker. Andre kan naturligvis have andre fornemmelser over for de forskellige biords-t' er, og dem bør de have lov til at følge i hvert enkelt tilfælde inden for den nye valgfriheds rammer. Den valgmulighed der er givet ved en række biords-t'er, bør opfattes som en reel valgfrihed der ikke forpligter til konsekvens inden for den samme tekst. Henrik Galberg Jacobsen f. 1944, amanuensis i Dansk Sprognævn 6

7 Spørgsmål i Folketinget l 20 i Folketingets forretningsorden står der at et spørgsmål til en minister skal stilles skriftligt, og at det»skal være kort og bestemt affattet og kan være ledsaget af en kort skriftlig begrundelse«. Et folketingsmedlem har oplyst at Folketingets Bureau opfatter denne ordlyd på den måde at et spørgsmål forudsætter en og kun en helmening, idet to helmeninger enten må opfattes som to spørgsmål eller som et spørgsmål og en forklaring. På den baggrund spurgte det pågældende folketingsmedlem Sprognævnet om begrebet 'et spørgsmål' forudsætter en og kun en helmening, og bad samtidig nævnet vurdere 3 udgaver af samme spørgsmål»ud fra, hvad der må opfattes som godt og velskrevet dansk«. Det var ikke over for Sprognævnet oplyst hvilke(n) af formuleringerne der var original, og hvilke(n) der var omformuleret. Spørgsmålet blev drøftet i Dansk Sprognævns arbejdsudvalg, der svarede som anført nedenfor. Det er blevet hævdet at et forbud mod rygning i offentlige kontorer vil have en positiv effekt på serviceniveauet i den offentlige sektor. Deler ministeren denne opfattelse? Og tilsvarende kan en helsætning godt rumme mere end et spørgsmål, fx: Mener ministeren at et forbud mod rygning i offentlige kontorer vil have en positiv effekt på serviceniveauet i den offentlige sektor, og at en bortfjernelse af alle dørtrin vil bevirke et fald i antallet af arbejdsulykker? Der er således ikke nogen entydig forbindelse mellem begreberne helmening og spørgsmål, og der er ikke sprogligt tvingende grunde til at et spørgsmål formuleres i en og kun en helsætning. Vurderinger af tre formuleringer Formulering l er efter nævnets opfattelse den bedste af de tre forelagte. l første helsætning gives forudsætningen for at forstå spørgsmålet, og i anden helsætning formuleres så det konkrete spørgsmål. Første helsætning er en nødvendig Spørgsmål og helmening l følgende eksempel er et spørgsmål udtrykt i en helmening (helsætning,»punktum«): Mener ministeren at et forbud mod rygning i offentlige kontorer vil have en positiv effekt på serviceniveauet i den offentlige sektor? Men det samme kan udmærket udtrykkes i to helsætninger: 7

8 forudsætning for at anden helsætning kan forstås, og det må opfattes som et læservenligt træk at de nødvendige forudsætninger er sat i en helsætning for sig og ikke søgt indarbejdet i selve den spørgende sætning. Formulering Il kan ikke anses for vellykket. Todelingen i egentligt spørgsmål og»begrundelse«giver ganske vist et umiddelbart indtryk af overskuelighed, men dette indtryk holder ikke ved et nærmere eftersyn. Det vanskeliggør forståelsen at der straks fra starten tales om»ansøgninger«uden at det oplyses hvad slags ansøgninger det drejer sig om. Y dermere gives disse oplysninger i første omgang indirekte ved hjælp af en henvisning til en paragraf i ligningsloven, mens det først i»begrundelsen«direkte anføres hvad den nævnte paragraf handler om. Det kan yderligere indvendes at det næppe er sprogligt dækkende at kalde anden del af spørgsmålet for»begrundelse«. Der er snarere tale om nødven- Vil )~inw~~~il..?ply~~'byojm,apge ansøgnj~gerrr-i~ist~renl1<lr'.m?dt~ge~,og i'hv01')ltia~ge.a~diss~llliiliste~. rell har~~it<ig~t<tnsøgerel1 f()f beskat- ;' nill~,#).deei1i~n!n~siqv~ns 16~, st~: olnsl<~tteltiæssi~ beha~dling a~ >a~ti~~~l~ tilholdi9gsel~k~~yrjn~e~ 110~d!e;be~yndigeISefor. mir1i~t~re~ til.åtjriliolde>~fståelsessummer for b~sk:itning..},? " ',',;\ ". F;bi-mI1IeringIlI dige baggrundsoplysninger som må med for at første del af spørgsmålet overhovedet kan forstås. Heller ikke formulering III kan anses for særlig vellykket. Den introducerer i lighed med II»ansøgninger«helt uforklaret, men forklarer dem dog kort efter i samme punktum. Hovedindvendingen mod formuleringen er den meget komplekse opbygning af helsætningen der følger af at alt har skullet rummes inden for samme punktum. Det har bl.a. ført til den typiske kancellistilskonstruktion»den i ligningslovens 16 B, stk. 6 om skattemæssig behandling af aktiesalg til holdingselskaber indeholdte bemyndigelse«- en konstruktionstype der allerede blev advaret imod i J ustitsministeriets vejledning nr. 224 af om sproget i love og andre retsforskrifter. 8

9 NYE ORD Her præsenteres som i tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet et lille udvalg af de mange nye ord der er blevet almindelige inden for de sidste år. Ordene er forklaret blandt andet ved hjælp af citater fra aviser, radio, tv, tidsskrifter m.m. Citaterne er i kursiveret skrift og er ordnet efter alder; efter hvert citat er kilden oplyst. Når citatet har været for langt til at bringes i sin helhed, har jeg brugt to prikker for at vise at h~r er der sprunget noget over. Nogle steder står der noget i en parentes - det er noget jeg har sat ind som svarer til en længere passage i teksten. Hvis læserne kender eksempler på ordene fra før årstallet på det ældste citat, vil jeg være glad for at få det at vide. musikvideo Duran Duran er nok den første af en lang række rockgrupper der kan takke musik-video 'en for deres succes. Musiknyt maj Musikvideo.. Se dine idoler på video. B.T musikfolk skriver fra London om udviklingen i musikvideoen. Billederne er ved at tage magten fra musikken.. De billeder, som udgør musikvideo i dag, indeholder.. tre grundelementer: a) den pågældende solist eller gruppe optræder.. b) der er en historie/rød tråd, som vækker mindelser om en eller flere filmgenrer.. c) der springes som regel i tid og rum., Det stof, der holder sammen på hele molevitten, er musikken. Berlingske Tidendes kronik Se også rockvideo. ny fattig skattetrykket (er) vokset så meget (at der) er opstået helt nye begreber som de»nyfattige«. Aktuelt Samfundets nyfattige, de enlige forsørgere.. standser stadig sjældnere op ved supermarkedets kølediske med kødvarer. Ekstra Bladet Ordet»nyfattig«er den sidste nyskabelse i den.. politiske debat i Norge. Information nyfattigdom I nyfattigdommens vestlige Sovjet. Politikens kronik Et af de alvorligste problemer i Nordens såkaldte velfærdssamfund er 'nyfattigdommen '. Og den rammer især småbørnsfamilier. Politiken nu er 70'ernes nyfattigdom ved at sætte sig fast. Fattigdommen er kommet frem i lyset. Slidt tøj, køer ved folkekøkkener og børn, der tigger i gaden. Information patientklagenævn Lægernes formand tog afstandfra indenrigsministerens lovforslag om et patientklagenævn, hvor lægfolk skal være med til at bedømme lægers eventuelle fejlgreb. Vestkysten Lovforslag.. deroprettesetpatientklagenævn - Sundhedsvæsenets Patientklagenævn - som skal træffe endelige administrative afgørelser i sager om klager om den faglige virksomhed, der udføres af sundhedsvæsenets personale. Status nr. 19, 1985 (tillæg til Statstidende). patientombudsmand Radioavisen patient-ombudsmand.. en ombudsmand til at tage sig af klager over hospitaler og sygebehandling. Politiken Lovforslag om patientombudsmand. Weekendavisen Folketinget skal udpege en patientombuds- 9

10 mand, som skal behandle klager over afgørelser truffet af patientklagenævnene. Status nr. 4, 1985 (tillæg til Statstidende). Vi mangler.. en kontrol udefra i en form af en patientombudsmand, en uvildig, bredt sammensat klageinstans. Politiken postmoderne Bogtitel Steven Spielberg(s) nye eventyr er sande overførsler, sande citater, ren postmoderne form. Politiken den postmoderne tilstand - stiljorvirring, æstetik, fo/førelse og ironi. Politiken postmodernisme Post-modernismen er nemlig opstået bl.a. for at imødekomme den kritik, der i årevis har været rejst mod nogen modernistisk arkitektur: at den er ufolkelig. Berlingske Tidende Steen Eiler Rasmussen gør i dagens kronik op med den såkaldte postmodernisme. Politiken (han taler) om det arkitekterne kalder post-modernismen og som designereforetrækker at betegne som 'Memphis', 'Milano', 'Post-avantgarde'. Faglig slang, der dækker over ønsker og forsøg på at gøre møbler, huse og klæder til noget mere, end blot og bart et spørgsmål om funktion. Politiken Stiljorvirring.. Post-modernismen bryder med normerne og lader facaderne sprudle med søjler, nicher, gesimser og tårne. Politikens kronik postmodernisme er et dårligt ord.. en brokkasse for en masse tendenser i vor tid. Tv-programmet Under tiden post modernist Berlingske Tidende postmodernisterne " kaster sig ud i legende eksperimenter med stilelementerfra enhver epoke. Politiken postmodernistisk den post-modernistiske ekspressionis- me. Politiken postmodernitet Udbudet i postmodernitetens kulturelle varehus er uudtømmeligt. Dansk Udsyn 1986, s. 62. Der er den foruroligende sammenhæng mellem EF og postmoderniteten, at heller ikke eksperterne kan gennemskue de to uhåndterlige størrelser. Information Alle ordene er dannet efter det amerikanske post modern. rockvideo / løbet af kun 3-4 år har de såkaldte rockvideoer bevæget sig fra at være uforpligtendefritidssysler for legesyge musikere og instruktører til at være et kulturfænomen... En rockvideo er en kortfilm, baseret på en rocksang, og denne sang fungerer som filmens lydspor. Politiken Det ser ud til at rockvideo er kommet for at blive.. genren dukkede op i slutningen af 70'erne. Berlingske Tidendes kronik Fra amerikansk rock video. - Se også musikvideo. Pia Riber Petersen f. 1946, amanuensis i Dansk Sprognævn IO

11 SPØRGSMÅL OG SVAR Grandfætre og halvkusiner ID.ID. Spørgsmål: Hvad kalder man fætres eller kusiners børn i forhold til hinanden? I vores familie har vi diskuteret om ordene grandfætter og grandkusine findes og kan bruges. Svar: Både grandfætter og grandkusine findes. Men de er ikke særlig almindelige, og deres betydning ser ikke ud til at ligge helt fast. For grandfætters vedkommende har vi set det brugt i en avis i den betydning De nævner, men derudover kender vi de to ord brugt om forældres fætre eller kusiner, altså på tilsvarende måde som grandonkel og grandtante bruges om forældres onkler og tanter. H vil ken af disse to betydninger der er den almindeligste, tør vi ikke sige. Det skyldes at ordene grandfætter og grandkusine i det hele taget er sjældne ord, der så vidt vi ved ikke er med i nogen ordbøger. Der træffer man kun på grandonkel 'forældres onkel' og grandtante 'forældres tante' (og grandmama og grandpapa = 'bedstemor' og 'bedstefar'). Til gengæld er ordene halvfætter og halvkusine med i flere ordbøger, bl.a. i Nudansk Ordbog og i Ordbog over det danske Sprog. I den sidstnævnte ordbog er fx halvfætter forklaret på følgende måde: 'mandsperson, hvis fader eller moder er fætter eller kusine til ens egen fader eller moder; mandligt næstsøskendebarn'. Det er dog vores indtryk at heller ikke halvfætter og halvkusine er særlig almindelige ord, og at man altså ikke kan være sikker på at blive forstået rigtigt hvis man bruger dem i den betydning som De efterlyser en betegnelse for. Som det allerede er fremgået af Ordbog over det danske Sprogs forklaring af ordet halvfætter, kommer også ordet næstsøskendebarn på tale. Det er i Nudansk Ordbog forklaret som 'halvfætter eller halvkusine'. Ordbog over det danske Sprog oplyser tilsvarende at næstsøskendebørn betegner fætres eller kusiners børn i forhold til hinanden, men tilføjer dog at næstsøskendebarn også kan bruges om et barn af ens fætter eller kusine. Blandinger Spørgsmål: Fra en kaffepose har jeg noteret formuleringen»luksus JAVA blanding«. Kunne Dansk Sprognævn sige mig hvordan jeg som dansklærer og forbruger kan udlægge påskriften? Der er på posen intet oplyst om at der skulle være iblandet kaffesorter fra forskellige egne af Java eller fra andre dele af verden. Svar: På en opslagstavle herinde på Sprognævnet hænger der en vittighedstegning med en restaurationsgæst og en tjener. Gæsten klager over at der ikke er nogen rejer i hans rejesalat, men tjeneren afviser klagen med ordene»nå, nej - men der er da heller ikke hund i hundekiks«. Dette replikskifte illustrerer på udmærket måde at der ikke er noget entydigt, fast forhold mellem første og andet led i et sammensat ord. Selvom man kender betydningen af de enkelte led i en sammensætning, kan man aldrig med 11

12 sikkerhed regne ud hvad sammensætningen som helhed betyder. Hvis man betragter et ord somjavablanding (eller Java-blanding eller JA VA blanding) helt isoleret, kan man vel nok regne med at det betegner en blanding som har et eller andet med Java at gøre. Men om det betegner fx en krydderiblanding som er særlig karakteristisk for Java eller evt. stammer derfra, eller om det betegner en kaffeblanding med et større eller mindre indhold af javakaffe, det kan ikke afgøres ud fra ordet alene. I vores samling af citater fra aviser mv. har vi en del eksempler på sammensætninger med ordet blanding som andetled. Et eksempel der umiddelbart minder omjavablanding er Hawaiiblanding. Det betegner en blanding af ris, ærter, majs og rød peber, altså en grøntsagsblanding som næppe indeholder grøntsager fra Hawaii, men som øjensynlig er tilpas eksotisk og farvestrålende til at den har kunnet associeres til stedet. Og tilsvarende kunne ordet javablanding på en kaffepose strengt taget blot betegne en kaffeblanding med en ganske løs forbindelse til Java ('kaffe a la den der laves på Java'). Men nu er ordet javakaffe (og det afkortede java) jo et ord der bruges som fællesnavn for forskellige kaffesorter fra J ava og det øvrige Indonesien Uf. Karl Meyer: Vareleksikon, 1952, s. 553). Og det er derfor rimeligt at opfatte ordet javablanding som betegnelse for en blanding der indeholder javakaffe. Det kan så enten være en blanding der består af forskellige slags javakaffe, eller det kan være en blanding af javakaffe og kaffesorter fra andre dele af verden. I det sidste tilfælde må man nok gå ud fra at javakaffe er den overvejende eller dominerende bestanddel i blandingen. Som et eksempel på en sammensætning hvor blandingen er navngivet efter den dominerende bestanddel, kan vi nævne ordet blomkålsblanding, brugt om en dybfrostblanding hvor der næppe er tale om en blanding af forskellige slags blomkål, men om en blanding af blomkål og en eller flere andre grøntsager. Forslumme eller forslumre? Spørgsmål: I debatten om byfornyelse etc. har jeg mødt både forslumme og forslumre samt de tilsvarende navneord forslumning ogforslumring. Hvilke former er de rigtige? Svar: Det er formerne forslumme ogforslumning der må foretrækkes, og det er kun dem der er med i Retskrivningsordbogen. Det er jo ordet slum der ligger til grund for ordene. Formerne med -r- er ganske vist ret udbredte, men de kan opfattes som om de havde tilknytning til ordet slumre, som de jo ikke har noget at gøre med. Du brugt i betydningen 'man' Spørgsmål: Kan Sprognævnet ikke slå et slag for bevarelsen af det gode danske ord man inden det helt bliver fortrængt af du? Svar: Det er rigtigt at brugen af du i betydningen 'man' er blevet almindelig i de senere år. Der er utvivlsomt tale om påvirkning fra den tilsvarende brug af engelsk you. I engelsk har man jo ikke noget andet ord der svarer til det danske man. Denne brug af du er således omtalt 12

13 i Knud Sørensen: Engelske lån i dansk (1973), s. 68, hvor det hedder»at der endnu kun optræder sporadiske eksempler og vel oftest, hvor der er tale om sjusket oversættelse fra engelsk«. Denne brug er blevet meget mere udbredt siden. Nævnets citatsamling indeholder adskillige eksempler fra 1970'erne og 1980'erne. Den er derfor medtaget i Pia Riber Petersen: Nye ordi dansk (1984), hvor der også er belæg fra årene efter Måske støttes den delvis af den øgede brug af du i stedet for De. Brugen af du i stedet for man er efterhånden så udbredt og så accepteret at vi ikke kan anbefale helt at undgå den. Foruden som afsmitning fra engelsk kan den også forklares som et udtryk for et ønske om i større grad at inddrage den man taler til, altså at gøre samtalen mere personlig. Men som i så mange andre tilfælde kan overdreven brug virke mindre heldig. Det vil således virke påfaldende og ofte stødende at bruge den over for en person som man ikke er dus med. Og den kan især virke uheldig eller komisk i tilfælde hvor den man henvender sig til, ikke omfattes af det der bliver sagt, fx i en sætning som:»men i dette land [dvs. Sovjetunionen] ender du som afviger hvis du prøver at opføre dig ordentligt«(citat fra Aarhuus Stiftstidende, 1978), for slet ikke at tale om det tilfælde hvor en kvinde siger til en mand:»når du så bliver gravid.. «. Finlandssvensk Spørgsmål: Jeg har gennem et langt liv lagt mærke til og undret mig over hvor tydeligt finlandssvensk sprog lyder, i hvert fald i radioen. Tager jeg fejl når Abonnement 1987 Betal ikke nul Dette nummer af Nyt fra Sprognævnet er det sidste i Første nummer af næste årgang kommer i marts I februar 1987 bliver der udsendt giroindbetalingskort til abonnenterne. Det er mest praktisk for os at få indbetalingerne på vores egne giroindbetalingskort, og vi beder derfor abonnenterne om at vente med at forny deres abonnement til disse girokort er kommet. jeg tror at finlandssvensk udtale ligger dansk nærmere end skånsk, der næsten er ved at blive en fjern dialekt? Svar: De har helt ret i at finlandssvensk forekommer tydeligere i danske øren end rigssvensk og skånsk. Det er en kendt sag at danskerne har lettere ved at forstå skrevet svensk end talt. Finlandssvensk udtale ligger nærmere ved skriftbilledet end rigssvensk, og det er en af grundene til at danskere bedre forstår finlandssvensk. For eksempel udtaler finlandssvenskerne bogstavet u næsten ligesom vi gør på dansk, mens rigssvensk har en y-agtig udtale af det lange u og en ø-agtig af det korte. Det spiller også ind for forståelsen at finlandssvenskerne taler lidt langsommere, og at tonefaldet er mere»dansk«, dvs. uden de store tonebevægelser og en anelse monotont ligesom dansk. Finlands- 13

14 svensk minder om jysk ved den dalende tonegang. De skånske dialekter er præget af diftonger (tvelyde); for eksempel udtales ordet Skåne nærmest»skøwne«, og det gør det vanskeligt for en dansker at opfatte hvilken lyd der svarer til hvilket vokalbogstav. Hjemkundskab - et dårligt ord? Spørgsmål: Som studielektor i læreruddannelsen i skolefaget hjemkundskab har jeg i 1975 været medvirkende ved ændringen af fagets navn fra husgerning til hjemkundskab. I de forløbne år har navnet hjemkundskab efter flere kollegaers mening ikke vundet fodfæste. Som begrundelse angives at»folk«ikke kan sige ordet. De fleste kommer til at sige hjemmekundskab og mener at det er mere dansk. Er ordet hjemkundskab et dårligt dansk ord som betegnelse for et skolefag, og kan der gøres noget for at ordet kan blive mere populært? Svar: Ordet hjemkundskab indtager faktisk lidt af en særstilling i sproget. Det er dannet som en sammensætning af navneordet hjem og et andet navneord, kundskab. Men langt de fleste af denne type sammensætninger betegner en lokalitet, et udgangspunkt, fx hjemegn, hjemsted, hjemby, hjemkommune, hjemland, altså der hvor man kommer fra. Ud over hjemkundskab har vi kun set ganske få sammensætninger af denne type som ikke betegner en sådan lokalitet, fx hjemjølelse, hjemkonsulent, hjemmiljø, og det er nok karakteristisk at disse ord også findes i en form med biordet hjemme som førsteled: hjemmejø/else, hjem- mekonsulent, hjemmemiljø. Et ord som hjemklasse bruges om den enkelte skoleklasses eget klasseværelse og må vel nærmest betegne et udgangspunkt, men også hjemmeklasse bruges, vel fordi det er det sted der for eleverne er hjemme (i skolen). Når der er vaklen i sprogbrugen mellem hjem- og hjemme- selv i ord der betydningsmæssigt ligger tæt op ad hjemegn, hjemland osv., er det ikke så mærkeligt at mange er tilbøjelige til at sige hjemmekundskab. Noget andet er så om ordet hjemmekundskab kunne siges at være en vellykket betegnelse for skolefaget. Umiddelbart vil man forstå det som kundskaber der tilegnes hjemme, i stil med hjemmearbejde, hjemmeregning i skolesproget, og det er der jo ikke tale om. I ingen af de sammensætninger med hjemme vi har mødt, kan hjemme betyde 'et hjem'. Vi må konkludere at selvom hjemkundskab er et lidt usædvanligt ord i dansk, er det klart at foretrække som betegnelse for skolefaget frem for hjemmekundskab. Ordet hjemkundskab er optaget i den nye Retskrivningsordbog, og kun i den form. De spørger til sidst i Deres brev om der kan gøres noget for at ordet hjemkundskab kan blive mere populært. Sprognævnet sidder ikke inde med nogen løsning på dette problem - desværre. Måske føles ordet lidt for højtideligt og teoretisk i forhold til fagets meget praktiske og dagligdags indhold, som jo også rummer en del kreative og livsbekræftende elementer. Men vi tror ikke fagbetegnelsen betyder ret meget for et fags popularitet - det er jo indholdet der er det vigtigste for eleverne. Vi har desuden ind- 14

15 tryk af at de fleste skolebørn kalder faget skolekøkken i almindelig daglig tale. For lærerne er det vigtigt at finde frem til en dækkende faglig betegnelse, og Sprognævnet kan da kun opfordre Dem til at holde fast ved hjemkundskab, som er et brugbart dansk ord med nære paralleller i norsk og svensk. Mikrobølgeovn Spørgsmål (fra Statens Husholdningsråd): Kan Sprognævnet acceptere betegnelsen mikroovn som dækkende det begreb der i dag betegnes mikrobølgeovn? Svar: Skønt mikroovn har en vis udbredelse i den almene sprogbrug må Sprognævnet anbefale betegnelsen mikrobølgeovn som den klareste betegnelse i fagterminologiske sammenhænge, fx i publikationer fra Husholdningsrådet. Førsteleddet mikro- optræder i en lang række sammensætninger og altid med betydningen 'lille', fx mikrodatamat, mikrofilm, mikroprocessor. Det vil derfor kunne forkludre begreberne hvis man anvender betegnelsen mikroovn om en ovn der ikke er kendetegnet ved størrelsen, men ved energiteknik ken. Det kan desuden nævnes at kun mikrobølgeovn er med som opslagsord i den nye Retskrivningsordbog. Endelig kan det tilføjes at sprognævnene i Norge, Sverige og Finland ligeledes anbefaler den tilsvarende fulde form. Uden mål og med Spørgsmål: En af mine elever er i et studiehæfte stødt på følgende citat fra litteraturen:»soldaterne flakkede om uden mål eller med«. Alle forstår meningen med sætningen; det er ordet med der er problematisk. Hvad er det for et ord? Er det det lille ord med som i med tiden, med glæde? Svar: l ordforbindelsen uden mal eller med og i den ensbetydende uden mål og med er ordet med ikke det almindelige forholdsord med, men et navneord. Dette navneord bruges nu - uden for sammensætninger som øjemed - kun i netop de to ordforbindelser. Navneordet med er et gammelt nordisk ord og betød egentlig 'midtpunkt'. Navneordet med adskilte sig tidligere også i udtalen fra forholdsordet med, idet navneordet udtaltes så det enten rimede på en smed eller en ged (j f. Ordbog over det danske Sprog, bind 13, 1932). Den dobbelttydighed der nu er, har Villy Sørensen spillet på i sin bogtitel Uden mål - og med (1973). Radioaktiv Spørgsmål: Hvor skal hovedtrykket lægges i tillægsordet radioaktiv og i navneordet radioaktivitet? Svar: Når det gælder tillægsordet radioaktiv giver ordbøgerne kun en udtale med hovedtrykket på stavelsen -ak-o Denne udtale vil vi anbefale, og det er naturligvis for at undgå forveksling med radio i betydningen 'radiofoni'. Af samme grund anbefaler vi at lægge hovedtrykket i det tilsvarende navneord, radioaktivitet, på ordets sidste stavelse. 15

16 Sprognævnet flytter Samtidig med udsendelsen af dette nummer af Nyt fra Sprognævnet flytter Dansk Sprognævn ind i nye lokaler på Københavns Universitet Amager. Sprognævnets nye adresse er: Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefoner: Oplysning (fra ): (direkte ledning, mandag-fredag 10-14) Abonnement mv.: (Københavns U niversitets omstillingsbord) fra ævnet /december 'Til og med'?.... Biords-t Spørgsmål til Folketinget Nye ord... 9 Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer i marts Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 40 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement ved at indbetale 40 kr. på Sprognævnets postgirokonto H vis bladet skal sendes til en anden adresse end indbetalerens, beder vi om at det fremgår udtrykkeligt af indbetalingen. Artikler med navn står for den enkelte forfatters regning. Usignerede artikler giver udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. ISSN: Tryk: Bianco Luno A/S, København Dansk Sprognævn Postgiro

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Hvornår er huslejen betalt?

Hvornår er huslejen betalt? ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

ORD - BETYDNING NIVEAU FAGLIGE MÅL

ORD - BETYDNING NIVEAU FAGLIGE MÅL Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Henrik Møller Andersen Hovedgaden 21 4270 Høng Sagen angår spørgsmålet, om den mellem indklagede og klagerne indgåede formidlingsaftale

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1)

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1) BEK nr 364 af 21/05/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-05-2008 Erhvervs- og Vækstministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 1350 af 03/12/2010 Ændrer i/ophæver BEK nr 787 af 09/09/2003 Oversigt

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne Øster Farimagsgade 95 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. juni

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Byråd Rådhuset Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern Byråd Rådhuset Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Ringkøbing-Skjern Byråd Rådhuset Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing 08-12- 2010 TILSYNET Advokatfirmaet Johansen og Bliddal har den 7. oktober 2009 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, der

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 Sag 251/2012 (2. afdeling) Lærernes Centralorganisation som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen (kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen)

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Udlandsdanskere i Danmark

Udlandsdanskere i Danmark - 1 Udlandsdanskere i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har den 26. april 2011 truffet afgørelse i en sag om skattepligt til Danmark for en udlandsdansker med nær familie

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt.

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt. Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 27. maj 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Dansk Supermarked

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kendelse af 13. maj 1998. 97-36.837. Dyrtidsfondens aktier i et nu børsnoteret selskab var fortsat omfattet af 1% investeringsloftet for aktiviteter vedrørende forskning og udvikling.lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere