2. Kirkerum og kirkeår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Kirkerum og kirkeår"

Transkript

1 1 Morten Møbjerg: Manuskript til 2. Kirkerum og kirkeår Kirkerummet Kirkerne i det russiske landskab med deres løgkupler, der lyser i gyldne, blå eller grønne farver, sætter et afgørende præg på dette landskab - og jeg tror mange mennesker har den opfattelse, at sådan ser en rigtig ortodoks kirke ud. Kuplerne giver os også allerede på lang afstand en fornemmelse af den rige symbolik, der knytter sig til kirkebygningen i den ortodokse verden: Den gyldne midterkuppel er et symbol på Kirkens Hoved og Herre - Jesus Kristus - og de fire mindre hjørnekupler symboliserer evangelisterne, der sørgede for, at det kristne budskab blev forkyndt til jordens yderste ender. Oprindelig var der ikke færre end kuppel, der symboliserede Kristus + apostlene, - men hurtigt reduceredes antallet af kupler til det nuværende Men en generel ortodoks byggestil er det ikke. Den er russisk - groet af den russiske jord og den russiske arkitektoniske og kunstneriske tradition. I andre lande og i øvrigt også i Rusland kan vi møde helt andre arkitektoniske udformninger af kirkebygningen. Også den i Vesten mest almindelige form, basilikaen eller langhuset med et eller flere skibe og saddeltag møder vi som ganske normal ortodoks kirkebygning. Det afgørende er ikke den ydre form, men den indre indretning, som vi senere kommer til. I det græsk prægede område møder vi fortrinsvis to udformninger af kirkebygningen: Centralbygningen, der holdes sammen og dækkes af en kuppel - eller korskuppelkirken, hvis grundplan oftest har form som et græsk kors, hvor centrum i korset føres opad i en tambur, der så overdækkes af en kuppel. Det hele bæres af fire søjler, der nede i kirkerummet afgrænser netop det centrale rum, hvor korsets fire arme mødes. Centralbygningen behøver ikke at være firkantet. Den kan være f. eks. ottekantet eller endda have

2 2 Morten Møbjerg: Manuskript til form som en rundkirke, hvor koret så udgøres af en udbygning i den østlige ende af bygningen. Der er kun få eller slet ingen vinduer nede i selve kirkerummet. De er anbragt højt til vejrs i tamburen, så lyset får en ganske ulegemlig karakter, når det strømmer ind fra rummet uden forbindelse med nogen jordisk kilde. Ovenover vinduerne i selve kuplen ser vi den tronende Kristus - Kristus pantokrator - strålende ud over hele kirkerummet - både skibet, der symboliserer jorden, og korrummet, der symboliserer Himlen - og ordene fra Mattæus melder sig af sig selv: Mig er givet al magt i Himlen og på jorden.... Ikonostase og liturgi Som det fremgår af ovenstående opfatter ortodoksien langt hen ad vejen kirkerummet på samme måde som vi gør i Vesten. Vi har nævnt skibet, hvor menigheden opholder sig, og koret, alterrummet, hvor præsterne udfører deres tjeneste. Vi kan også nævne våbenhuset, som vi kalder forrummet til kirken. I østkirken hedder det mindre krigerisk blot forrum eller Narthex.. 1. Alterrum 2. Skib 3. Narthex (forrum) 4. Billedvæg 5.Alter 6. Forberedelsesbord 7. Biskopstrone 8. Sakristi 9. Solea 10. Ambon 11. Sangkor 12. Kanun De fleste af navnene taler for sig selv. Billedvæggen eller ikonostasen vender vi tilbage til i et selvstændigt afsnit. Solea er et græsk ord og betegner forhøjningen, der i kirkens hele bredde går foran billedvægen. I midten er den udvidet med den såkaldte ambon, der rækker ned i skibet og symboliserr det bjerg, hvorfra Jesus holdt sin bjergprædiken. Fra ambon holdes den eventuelle prædiken i gudstjenesten Forberedelsesbordet står i den nordlige abside og bruges tilberedelsen af elementerne til den hellige nadver. En skik, der er bevaret fra oldkirkens tid, da menighedsmedlemmerne selv medbragte de ting, der skulle bruges ved fælles-spisningen, kærlighedsmåltidet. Af disse gaver udtog præsterne så de dele, der skulle frembæres under selve nadverguds-tjenesten. De enkelte brødstykker ordnes på brødfadet (diskos), der symboliserer både Julens krybbe og Påskens grav. De mindre brødstykker ordnes i et sindrigt mønster, der grupperer sig om hovedstykket - Kristus - med indskriften Jesus Kristus sejrer. (I) Til venstre Guds Moder,

3 3 Morten Møbjerg: Manuskript til Maria, der med sit ja til englen Gabriel blev det menneskelige redskab til at Kristus kunne fødes til verden som vor bror og vor frelser (II). Til højre englene og de hellige. (III). Underneden to rækker, hvoraf den øverste symboliserer de levende (IV) og den nederste de døde (V). Derved bliver denne ordning et billede - en ikon af frelseshistorien og Kristi kirke, der omfatter Himlen og jorden - altså også den store flok, der forud for os er gået gennem dødens port. Ikonostasen og Den hellige Liturgi. De mange kalkmalerier, der næsten altid ses på væggene i ortodokse kirker, kender vi også fra danske kirker - ikke de moderne, men de gamle middelalderlige kirker har været smykket med kalkmalerier i stort tal - og en del af disse malerier er heldigvis bevaret til dagen i dag. Det, som virkelig falder os i øjnene som fremmedartet er adskillelsen mellem skib og kor. Her er Østkirken gået den diametralt modsatte vej af de nye kirker i vest. En væg skiller mellem kor og alterrum. Kun tre døre åbner adgang: To smalle til henholdsvis forberedelsesrummet i nordsiden og sakristiet i sydsiden - og en bred tofløjet dør midt i ikonvæggen. Man kan næsten sige, at ikonerne er kravlet ned fra væggene og er blevet malet med temperafarver på træplader, der stilles frem i kirkerne - eller bæres i procession på de dage, hvor liturgien er helliget den person eller den begivenhed, som billedet fremstiller. Triumfvæggen, der vel i vore kirker opfattes som det egentlige skel mellem kor og skib, var et indbydende sted at anbringe ikonerne - og for at gøre en meget lang og indviklet udvikling ganske kort: Efterhånden får de vigtigste af ikonerne fast plads på triumfvæggen året rundt. De første, der rykker ind på denne plads, er Kristus Pantokrator og Guds Moder med barnet - oftest i formen Hodigetria, vejviseren, hvor Maria peger på barnet: Han er vejen, sandheden og livet. Efterhånden finder også de mest centrale frelsesbegivenheder vej til triumfvæggen - og dermed er begyndelsen gjort til det, der i løbet af år bliver til den fuldt udviklede ikonostase. Det er nok rigtigt at understrege at den fuldt udviklede ikonostase er resultat af en århundredlang udvikling, - men det må ikke få os til at glemme, at prototypen eller forudsætningen allerede er at finde i Det gamle Testamente i indretningen af åbenbarelsesteltet, hvor pagtens ark blev opbevaret under ørkenvandringen. Fremdeles skal du lave et forhæng af violet og rødt purpurgarn, karmosinrødt garn og tvundet byssus; det skal laves i kunstvævning med keruber på. Du skal hænge det på fire piller af akacietræ, overtrukket af guld og med knager af guld, på fire fodstykker af sølv, og du skal hænge forhængene under krogene og bringe vidnesbyrdets ark ind i rummet bagved forhænget, og forhænget skal danne jer en skillevæg mellem det hellige og det allerhelligste. (2. Mosebog, 26, 31-34). Det er ganske klart denne ældgamle anordning, der går igen i de forskellige stadier af ikonostasens udvikling. I første omgang en adskillelse mellem himmel og jord og mellem Guds verden og menneskers verden. Ikonostasen skal i form og farve udtrykke det samme som trosbekendelsen og prædikenen gør i ord.. De skal ikke erstatte hinanden. Tværtimod - de skal supplere hinanden som to ligeværdige

4 4 Morten Møbjerg: Manuskript til størrelser. Det er en vestlig fejltagelse, når vi taler om, at billederne er en ramme om forkyndelsen - en krykkestok for ordet - eller et pædagogisk hjælpemiddel, der skal illustrere ordet og fortællingen. Det er den evige, himmelske virkelighed, vi svagt aner gennem ikonens farver og billeder - og det er denne virkelighed, vi ærer. Det er også baggrunden for, at ikonen kaldes et vindue til den usynlige virkelighed. Ikonostasen er opbygget efter et meget stringent mønster. Og ikonerne er anbragt på en ganske bestemt måde, der er med til at bestemme kirkerummet og tolke dets funktioner. I første omgang vil vi se nærmere på den allernederste del med de smalle døre ind til forberedelsesrummet og til sakristiet samt den brede dobbeltdør til selve rummet med alteret. Vi ser (se tegningen) først på dobbeltdøren i midten, der er mærket med bogstaverne a, a 1 og b, c, d, e. Denne dobbeltdør har navnet De kongelige Døre og leder måske i første omgang tanken hen på særlige rettigheder for konge, kejser eller fyrste, men det er en helt anden Herre, der har givet navn til dørene - nemlig den korsfæstede, opstandne og himmelfarne Kristus, der gennem disse døre kommer for at møde sit troende folk i skikkelse af nadverens brød og vin: Det troende folk står foran ikonostasen og de åbne døre for at modtage verdensaltets Herre, der kommer usynligt omgivet af spydbærende engleskarer. Derfor bærer overliggeren over de kongelige døre (2) altid ikonen med nadveren - ikke ikonen for skærtorsdags-måltidet, men det liturgiske nadvermåltid, som nu aktuelt skal foregå i kirken. På toppen af de to døre (a og a ) finder vi altid ikonen med bebudelsen. Englen Gabriels besøg hos Jomfru Maria for at forkynde for hende, at hun skal blive moder til barnet Jesus, som har Gud til far og selv er Gud. Ved det ja, hun svarede blev hun det menneskelige redskab til, at Jesus kom til verden som sand Gud og sandt menneske. Redskabet til, at han blev vor bror og vor frelser. På den nederste del af døren plejer vi at møde de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes (b-e) - fortællerne af det glade budskab om frelse og genopretning. Det gør vi ikke på billedet her. De er erstattet af den hellige Basilius og den hellige Chrysostomos. De to, der står bag evangeliernes udmøntning i de to hellige liturgier, som anvendes i den ortodokse kirke. Skriftbåndene, som de to biskopper holder i hænderne er indledningen til disse

5 5 Morten Møbjerg: Manuskript til liturgier, hvoraf Chrysostomos-liturgien er den mest almindelig brugte. En tydelig hentydning til ikonostasens forbindelse bagud til den gamle pagt, finder vi i det faktum, at evangelisterne i sjældne tilfælde også kan være erstattet af Moses og Aron. Allerede i de kongelige døres detaljer fornemmer vi meningen med ikonvæggen: At give os en trosbekendelse formet i farver og linier, der i billedets form siger nøjagtig det samme som vore trosbekendelser formuleret i ord gør det. Samtidig fornemmer vi også, at ikonostasen er mere end en skillemur - den gennemlyses af det lys, der i Kristus er kommet til verden. Indefra gennemlyses muren af opstandelsens og genskabelsens lys og kraft. Den øverste række (12) kaldes for Fædre- eller Patriarkrækken og omfatter tiden fra Adam til Moses. Det virkelig interessante her er midterbilledet - traditionelt Den hellige Treenighed af Rublev eller i alt fald en treenighedsikon. Den skjulte, men anede Kristus i det gamle Testamente - i billedet af de tre engle, som besøgte Abraham i Mamrelund. I den anden række (11) - Profetrækken - finder vi naturligvis et skønsomt udvalg af Det gamle Testamentes profeter med Esajas og Jeremias i spidsen. Igen er ikonen i midten værd at lægge mærke til. Det er en i og for sig ganske almindelig Maria.ikon, men Jesusbarnets placering er ikke almindelig. Han sidder ikke på Marias skød eller på hendes arm, - men er placeret i en medaljon på hendes bryst. Denne specielle ikon bærer navet Gudsmoder i tegnet eller Inkarnationens ikon - og skal symbolisere, at vi har at gøre med den Kristus, som profeterne håbede på gennem århundreder og profeterede om, sådan som vi kan læse om det i Det gamle Testamentes profetiske bøger. I "Deesisrækken (9) - Deesis er græsk og betyder anråbelse og bøn - Forbønsrækken er en passende oversættelse til dansk - møder vi Kristus mellem Jomfru Maria og Johannes Døber. Johannes Døber repræsenterer tiden før Kristus, Maria tiden efter - kirkens tid. Dernæst følger de to ærkeengle Gabriel og Michael og endelig de to apostle Peter og Paulus, som repræsentanter for kirkens stadige nutid, der kan være symboliseret af flere kirkelærere og martyrer. Den sidste række (10) helliger sig motiver fra Det nye Testamente og kirkens tid ved at vise os alle de store festdage i løbet af kirkeåret. Fire fester for Maria og otte fester for Kristus. Kristusfesterne er følgende, som vi også kender fra Folkekirken: Kristi fødsel (25. december) - Kristi dåb /Theophani (6. januar) - Kristus fremstilles i templet/kyndelmisse (2. februar) - Maria bebudelse (25. marts) - Indtoget i Jerusalem/Palmesøndag (1 uge før Påske) - Kristi Himmelfart. (40 dage efter påske) - Pinse/Trinitatis-søndag i østkirken. (50 dage efter påske) - Forklarelsen på bjerget. (6. august). De to rækker 9 og 10 er byttet om på adskillige ikonostaser. Det liturgiske år. 1 Det liturgiske år eller kirkeåret danner i sin rytme, rækkefølge og festernes indhold et sammenhængende billede, - en fremadskridende oplevelse af frelseshistoriens gang - og dens stadige nutidiggørelse i Liturgiens rum. I sig selv en ikon af den gud-menneskelige historie. Det ortodokse kirkeår begynder ikke ved advent som det vestlige, men den 1. september. Det tager sin begyndelse med festen for Guds Moders Fødsel, der falder den 8. september og slutter med festen for Guds Moders hensoven den 15. august. Imellem disse to yderpunkter udfolder dramaet sig så på to planer - de faste festers kreds, der falder på samme dato år efter år, og de bevægelige fester kreds, der falder på forskellige datoer de forskellige år, fordi de grupperer sig omkring påsken, der altid falder på den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn. 1 En række oplysninger i dette afsnit er hentet fra: Закон Божий Вторая Книга о Православной Вере, (Min oversættelse).

6 6 Morten Møbjerg: Manuskript til De store faste fester Kristus-fest Maria-fest Festens emne 8. september Guds Moders Fødsel 14. september Korsets ophøjelse 21. november Guds Moders indførelse i templet 25. december Jesu fødsel 2. juledag: Guds Moder 3. juledag: Førstemartyren Stefanus 6. januar Jesu dåb (Theophani) (Aftenen før: Vandets velsignelse ) 2. februar Jesu møde med Simeon i templet Marias renselse 25. marts Maria bebudelse 6. august Forklarelsen på bjerget 15. august Marias hensoven Fester grupperet omkring påske Ortodoksiens sejr Til minde om sejren over ikonmodstanderne år 787. (Første søndag i Den store Påskefaste) Indtoget i Jerusalem Palmesøndag Skærtorsdag Langfredag Påskelørdag Påskedag Kristi Himmelfart Pinsedag Indstiftelsen af den hellige Nadver. Om onsdagen mindes Kvinden, der salver Jesu fødder og Judas, der forråder Jesus. Korsfæstelsen og Gravlæggelsen Nedfarten til dødsriget. Forberedelsen af opstandelsen Opstandelsen. Søndag efter påske: Apostlen Thomas 40 dage efter påske Søndag: Helligånden. Mandag: Treenigheden Påskefesten er i en klasse helt for sig selv. Den er Festernes Fest. Dernæst følger rækken af store kirkefester, der også har deres ikoner i ikonostasens festrække. 5 af de faste fester er Kristus-fester (ligesom påskens fester og pinse) og 4 er fester for Guds

7 7 Morten Møbjerg: Manuskript til Moder. Der hersker lidt usikkerhed med hensyn til Fremstillingen af Kristus i templet/kyndelmisse. Den regnes også ofte til Mariafesterne, i så fald bliver der 4 Kristusfester og 5 Maria-fester. Derudover er der en lang række mindre kirkefester, som også har deres egen ikon, dog ofte ikke i ikonostasen. Det viser hvor nært ikonerne, kirkeårets gang og liturgien er knyttet sammen 2. Blandt de vigtigste små fester kan nævnes: Jesu omskærelse (1. januar) De hellige Trekonger (30. januar) Johannes Døbers fødsel (24. juni) Sct. Peters og Sct. Paulus fest (29. juni) Johannes Døbers halshugges (29. august) Festen for Guds Moders beskyttende slør (1. oktober) Sct. Nikolaj (6. december) Alle Helgen (Første søndag efter Pinse) De faste Fester 8. september. Guds Moders Fødsel: I den ortodokse kirke begynder kirkeåret som nævnt ikke med Advent, - men efter gammel tradition - den 1. september. Den første fest er en Mariafest og falder den 8. september til minde om Guds Moders Fødsel. Det giver også ganske god mening, da det er den første begivenhed, der har forbindelse til Det nye Testamente. Fødselen er dog ikke omtalt i Det nye Testamente, men først i et apokryft skrift fra 2. århundrede Mariae Fødsel, der har fundet optagelse i det såkaldte Jacobs protoevangelium. Selve festen har sin oprindelse i Jerusalem fra indvielsen af Sct. Anna kirken, der blev indrettet i det hus, som legenden udpegede som Joachims og Annas. Altså det hus hvor Jomfru Maria blev født. Fra Jerusalem bredte festen sig til Konstantinopel og senere endnu til Rom. Festens indhold er dog ikke koncentreret om hverken Joachim, Anna eller Jomfru Maria, men om Kristus. Det fremgår af festdagens Troparion: Din fødsel, O Gudsmoder, har bragt glæde til jordens kreds. Thi af dig udgik Retfærdighedens Sol, Kristus vor Gud. Han borttog forbandelsen, bragte velsignelsen, besejrede døden og gav os det evige Liv. 14. september. Korsets ophøjelse: Festens oprindelse går tilbage til en historisk begivenhed. Den hellige Helena, kejser Konstantins mor, fandt under et besøg i Jerusalem tæt ved Golgatha de tre kors, som var blevet brugt ved henrettelsen af Jesus og de to røvere. Korset fik sin plads i Anastasis-basilikaen (Opstan-delseskirken) indtil 614, da korset blev røvet af Perserne og kirken ødelagt. 14 år efter generobrede kejser Heraklios dog korset og førte det tilbage til Jerusalem. Den prægtig klædte kejser tog korset over skulderen og bragte det tilbage til Golgatha-kirken, men da han kom til helligdommens dør, blev han holdt tilbage af en uovervindelig kraft. 2 Dr. Jean-Paul Deschler: Christliche Ikonographie, s. 6 (SEERI - Kottayam, India, 2004)

8 8 Morten Møbjerg: Manuskript til Jerusalems biskop sagde da til kejseren: Betænk, kejser med den triumferende udsmykning efterligner du ikke Jesu Kristi fattigdom og ydmyghed, da han bar korset. Så tog kejseren de prægtige klæder af og barfodet kunne han fortsætte sin vej ind i kirken. Korsets ophøjelse fører tankerne frem til Langfredag og Golgatha. Tankegangen er meget præcis og enkel. Så snart vi har fået den allerførste antydning af Jesu komme til jord (Jomfruens fødsel), så føres vore tanker frem mod Jesu lidelse og død. Teksterne koncentrerer sig ikke om de historiske tildragelser, som tilfældet er Langfredag, - men om det åndelige indhold i den forløsning, Jesus bragte til veje gennem sin lidelse, død og opstandelse. For dit kors knæler vi tilbedende ned; din hellige opstandelse lovpriser vi. Derudover fremdrages en lang række gammel testamentlige paralleller (prototyper) til korset, blandt andre Træet fra Paradis, Moses ved Røde Havet, der med udbredte arme skaber en frelsesvej gennem havet. Arons stav og ikke mindst Kobberslangen i ørkenen. 21. november. Jomfru Maria i Jerusalems tempel: Det legendemæssige grundlag for denne fest er hentet i Jakobs Protoevangelium, der beretter detailleret om forholdene i f orbindelse også med Jomfru Marias fødsel. Da Maria er to år gammel, siger Joachim til sin Kone: Lad os føre hende til Herrens tempel, som vi har lovet det. Det er Marias mor, Anna, ikke indforstået med. Hun vil vente til barnet er blevet tre år, så barnet ikke længere har brug for sin mor og far. Derved bliver det. Israels jomfruer tilkaldes, hver med en tændt lampe i hånden, for at den lille Maria ikke skal vende sig og lade sit hjerte fange af noget andet end templet. Præsten Zakarias tager imod i templet og siger til barnet: Herren vil herliggøre dit navn. Derefter anbragte han hende på alterets trin og en engel kom og gav hende mad. Denne underfulde bespisning (indtil hendes 12. år) tolkes som et symbol på Marias åndelige liv, der fuldstændig var koncentreret om Gud og hans vilje og den opgave, hun forberedte sig på: I sit moderskød at optage det menneskeblevne Ord, at blive et levende tempel og en levende trone for altets herre og konge. 9. december. Maria undfangelse Den 9. december fejres en mere omdiskuteret Mariafest: Festen for hendes undfangelse. Teksten hentes igen fra Jacobs Protoevangelium, der indeholder en beretning, der i mangt og meget minder om bebudelsen af Døberens fødsel, og som uden tvivl er udformet med denne begivenhed som grundlag. Samtidig klinger også tydeligt fortællingen om Abraham og Sarah og deres barnløshed med, når man læser beretningen. Efter 20 års ægteskab har Joachim og Anna endnu ingen børn. Joachim bliver afvist i templet på grund af sin barnløshed, hvorefter han i sorg flygter ud i ørkenen. 40 dage efter viser englen sig - først for ham og siden for Anna - med løftet om, at deres barnløshed nu er til ende. Din kone Anna vil føde dig en datter, og du skal give hende navnet Maria; hun skal som du har lovet indvies til Herren fra barnsben, og hun skal fyldes af den Helligånd - helt fra moders liv. Hun skal hverken spise eller drikke noget urent, heller ikke skal hun tilbringe sit liv blandt

9 9 Morten Møbjerg: Manuskript til skarerne uden for, men i Guds tempel, så det ikke er muligt hverken at sige eller så meget som nære mistanke om noget ondt i forbindelse med hende. Derfor, når hun er vokset op, skal hun, en jomfru, på mageløs vis - just som hun selv er født af en ufrugtbar kvinde - føde den Allerhøjestes søn, som skal få navnet Jesus - og han skal i overensstemmelse med betydningen af sit navn blive en frelser for alle folkeslag. Og dette skal være dig et tegn på de ting, som jeg bringer bud om: Når du kommer til Den gyldne Port i Jerusalem,så skal du der møde Anna, din ægteviv. Efter at have talt således forlod englen ham. 3 Dette møde ved den gyldne port mellem de to aldersstegne gamle, Joachim og Anna, har givet os en af de smukkeste ikoner overhovedet. Den skildrer på en gribende og overbevisende måde kærligheden mellem to mennesker, inderligheden og ømheden - og glæden over det guddommelige løfte - i deres møde foran porten mellem de to tårne i bymuren. Andre tilsvarende ikoner er dobbelte på den måde, at Joachims og Annas billeder gentages ovenover bymuren - sammen med englen, der bragte dem budskabet om det barn, der på underfuld vis skulle komme til verden. Maria fester og Maria dyrkelse Om dette punkt i Marias historie er der strid mellem øst- og vestkirken. Det er indlysende, at vi står over for en underfuld bebudelse og fødsel, som kan sammenlignes med Johannes Døbers historie. Lige så indlysende er det, at enhver sammenligning med Kristi fødselshistorie ikke kommer på tale. Alligevel har det ført til en lære om Jomfru Marias ubesmittede undfangelse, som fra romersk-katolsk side formuleres sådan her: Undfangelsen var uplettet, ubesmittet, og det betyder, at Den hellige Jomfrus sjæl, der fra evighed var udvalgt til at være Guds Moder, fra skaberens hånd var smykket med den guddommelige nåde at være fri for arvesyndens byrde, ganske ren og uplettet. I den orthodoke kirke har spørgsmålet ikke givet anledning til nogen fast læreformulering, men da pave Pius IX i 1854 forkyndte troen på jomfru Marias ubesmittede undfangelse som et dogme, protesterede de ortodokse og forkastede dogmet, fordi det adskiller Maria fra resten af Adams og Evas efterkommere og sætter hende i en klasse fuldstændig for sig selv - og gør hende til et væsen, der er forskellig fra alle andre i himmel og på jord. Jomfru Maria er netop et helt almindeligt menneske. Det enestående hos hende er netop hendes helt frivillige ja til Gabriels ord og til Guds vilje. Hun er det helt unikke eksempel på samarbejde mellem den guddommelige hensigt og menneskets frie vilje. På den måde blev knuden, der blev knyttet ved Evas ulydighed i Paradiset, løst op af Marias lydighed. 4 I sammenhængen er det meget vigtigt at understrege, at den ortodokse kirke ikke ærer Jomfru 3 - Min oversættelse 4 Irenaeus, Against the Heresies (citeret efter Timothy Ware: The Orthodox Church - Pinguin Books 1993).

10 10 Morten Møbjerg: Manuskript til Maria isoleret og i sig selv, men kun i forbindelse med hendes søn: Således er den ære, vi viser Maria, langt fra at fordunkle dyrkelsen af Gud - tvært imod - den har den modsatte virkning. Jo mere vi ærer Maria, des større bliver vor bevidsthed om hende søns majestæt, thi det er på grund af sønnen, vi ærer moderen.... Når mennesker nægter at ære Maria, er det alt for ofte, fordi de ikke tror på inkarnationen december - Juledag - Jesu Kristi fødsel i kødet. I året 5508 efter verdens skabelse, da Gud i begyndelsen skabte himlen og jorden, 2957 år efter Syndfloden, 2015 efter Abrahams fødsel, 1510 år efter Moses og folkets udgang af Ægypten, 1032 år efter Davids salvning til konge; i den sjette uge efter Daniels profeti; i det 42. år af Octavianus Augustus regeringstid; i det 33. år af Herodes Idumæerens regeringstid, da zepteret efter en profeti af Jakob var veget fra Juda; da fred herskede på jorden, da blev i Bethlehem i Juda Jesus Kristus, evig Gud og søn af den evige Fader, født, - han som ved sit komme skulle hellige verden. Vismændene, som stjernen havde vist vejen, kom for at tilbede det barn, som er Gud selv. Hyrderne, som græssede deres hjord fik budskabet om Frelserens fødsel af en himmelsk hærskare, som sang: Ære være Gud i det højeste, og fred blandt mennesker, der har hans velbehag. 6 I begyndelsen fejrede kirken festen for Jesu fødsel sammen med festen for hans dåb den 6. januar. Det var ikke så meget en fest der mindedes en historisk begivenhed som det var en forkyndelse af, at Jesus var Guds Søn og verdens frelser. En fest for Gudsåbenbaringen blev da også dens navn: Vor Herres, Jesu Kristi, vor Guds og Forløsers, Epiphani. I Rom begyndte man at fejre Kristi fødselsdag den 25. december, hvor man traditionelt fejrede festen for den uovervindelige sols fødsel - Natalis solis invicti, idet man ønskede at døbe denne hedenske fest. I tidens løb fortrængte julefesten i vesten næsten helt den oprindelige Epiphani-fest, der måtte se sig reduceret til en fest for de hellige Vismænd, Hellig Tre-kongers søndag. I østen fejres vismændene i forbindelse med julefesten den 25. december. Selve fejringen af den 25. december som Jesu fødselsdag blev i østen indført af Johannes Chrysostmos ( ). Som bilag har vi hans prædiken til dagen for Forløserens fødsel. Liturgisk lagde man vægten på den underfulde Jomfrufødsel, hvilket førte til, at man den 26. januar indførte en speciel fest til ære for Guds Moder. Først den 27. december mindes man førstemartyren Stephanos. Juledags kontakion, der angiver festens indhold, lyder således: I dag føder Jomfruen ham, som er hævet over jordisk væren, og jorden giver 5 Timothy Ware: The Orthodox Church (Pinguin 1993) side Denne beskrivelse eller optakt til Jesu fødsel er citeret efter Martyrologium Romanum, som den er gengivet i Liturgikon Messbuch der byzantinischen Kirche, Recklinghausen 1967.

11 11 Morten Møbjerg: Manuskript til ham, man ikke kan nærme sig, en grotte til bolig. Englene lovsynger sammen med hyrderne, vismændene følger efter stjernen, der viser vej. Thi for vor skyld blev barnet født. Han, som fra evighed er Gud. I stedet for det normale trishagion synges som et minde om tilknytningen til epiphanifesten: Alle I, som er døbt til Kristus, I har iført jer Kristus. 6. januar - Vor Herres, Jesu Kristi, vor Guds og Forløsers, Epiphani. Slår man Kristi dåb efter i den ortodokse ordbog, får man en henvisning til Epifani - Gudsåbenbarelse, som omfatter flere begivenheder: Kristi dåb - herunder åbenbaringen af hans guddommelighed: Du er min Søn, den elskede, i hvem jeg har velbehag. Dernæst Helligånden, der i skikkelse af en due daler ned over ham. En kraftig og tydelig manifestation af Den hellige Treenighed: Jeus selv, Faderens røst og Helligånden. Festen kaldes også Lysfesten : Gud er lyset, som er kommet for at oplyse verden Dagens troparion sammenfatter dette indhold kort og knapt: Ved din dåb i Jordan, Herre, blev den tilbedelsesværdige Treenighed åbenbaret. Faderens stemme var dit vidne, da den kaldte dig Guds elskede søn, og Ånden i skikkelse af en due bekræftede ordenes sandhed. Kristus, Gud, som er kommet til syne og oplyser verden. Ære være dig. I den gamle kirke var denne dag en lige så stor dåbsdag som påskelørdag. Dåben som indgangen til kirken og forbindelsen mellem dåb og kirke understreges i dagens tekster:... glæd dig Kristi kirke på denne dag, thi ved vandet og Ånden fødes dig sønner, som i troen udbryder: Ingen er hellig som vor Gud. Vandenes velsignelse. I forbindelse med fejringen af Jesu dåb udfører man også det i vesten helt ukendte ritual, - vandenes velsignelse. I kirken sker det aftenen før. I floderne og søerne på selve epifani-dagen. Ikke mindst i de nordlige egne, hvor frosten og isen binder vandløbene, er det et virkeligt spektakulært syn. Ved siden af vågen, der er brudt i isen og som kaldes Jordan, udhugges i isen en bønnepult - med kors og evangeliebog. Bag pulten udhugges et stort kors, der gnistrer i solen som var det oversået med diamanter og rubiner. På korsets top udhugges endelig en due. Tankegangen, der ligger bag, er den, at Kristus ved sin dåb helligede alt vand på jorden. Glem ikke, at vandets element i verden til alle tider er det samme, og smådråber af netop det vand, som Kristus blev døbt i, eksisterer den dag i dag i floderne og oceanerne. Englenes Herre steg ned i Jordans strømme og efter at have helligjort vandene, helbredte han hele verden. Det fortælles, at mennesker, der var udelukket fra alterets sakramente, i ældre tider drak et glas vand i stedet - for alligevel rent legemligt at føle velsignelsen. 2. februar: Marias renselse/herrens møde med Simeon - Fremstillingen i Templet/Kyndelmisse I vesten kalder vi festen kyndelmisse (lysenes messe) med baggrund i Jomfru Marias renselse og mødet mellem Jesusbarnet og den gamle Simeon. Vi har hæftet os ved Simeons ord om, at Jesus

12 12 Morten Møbjerg: Manuskript til skulle være et lys, der skulle oplyse hedningefolkene, hvorfor gudstjenesten i sin helhed har været præget af lys og af store lysprocessioner. Baggrunden er naturligvis den samme i østen, men understreger mere, at Maria overholder Moseloven og nu bringer sin førstefødte hjem til Faderens hus: I dag bøjer Han sig, som engang gav Moses loven, for lovens forskrifter. Han, som for vor skyld i sin kærlighed til mennesker blev vor broder. (Fra Vesperen) Samtidig er det hans første møde med sit folk i skikkelse af den gamle Simeon, og derfor foretrækker østkirken at kalde dagen for Mødets dag : Han som englene anråber med bæven, tager Simeon i sine arme og han forkynder enheden mellem Gud og menneske. Om Guds Moder hedder det i den samme sammenhæng: Hun er Himlens port, hun lader Ham træde frem blandt os, som vi ikke vovede at nærme os, - han som befrier os. Nedfarten til helvede og opstandelsen klinger også med, idet liturgien lader Simeon forkynde den kommende glæde for Adam og Eva, der sidder indesluttede i dødsriget. 25. marts - Mariae bebudelse. Dette er en af de store kirkefester, fordi Jomfru Marias ja til Gabriels budskab er den nødvendige forudsætning for frelsesværket og Jesu fødsel til verden som et menneske. Festen falder altid under den store faste (se senere under fester, der grupperer sig omkring påske), - men den viger aldrig for andre fester og der fejres altid fuld liturgi på denne dag. Det har sin grund deri, at Jesu fødsel er fastlagt til den 25. december, så derfor må bebudelsen falde den 25. marts. I den ældste kirke hørte festen sammen med julen og Jesu fødsel. I den syriske tradition fejres festen også i vore dage på en af søndagene før jul. Dagens kontakion lyder: Ubesejrede hærfører, dig gælder sejrens sange. Befriet for fare bringer din by dig, Guds moder, hymner og taksigelse. Du, som har uovervindelig magt, fri også mig fra alle farer, så jeg kan tiljuble dig: Pris være dig, du brud og jomfru. Romanos (død 556) er uden diskussion den ortodokse kirkes største hymnedigter, den "sødtsyngende" er hans tilnavn. Hans hymner handler i det store og hele om Jomfru Maria. ( I nat føder jomfruen og Maria ved korsets fod ). Om ham beretter legenden, at han tit og ofte søgte ud til Blacherna kirken i Konstantinopel, der var centrum for Mariadyrkelsen i Byzans. Her tilbragte han nætter i bøn og fordybelse. En nat viser Den hellige Jomfru sig for ham og giver ham et stykke papir med en hymne at æde sammen med løftet om, at han skal blive den største hymnedigter af alle, der synger til hendes ære. Han digtede derefter den måske mest berømte Maria-hymne af alle Akathistos. Navnet betyder blot den hymne, der synges stående, og et kort citat vil vise hvor præcist den passer netop til Bebudelses-dagen, hvor den da også oprindelig har haft sin plads.

13 13 Morten Møbjerg: Manuskript til Ærkeenglen blev sendt fra Himlen - for at bringe Gudsmoder en hilsen. Og da han så, Herre, at Du på hans ord, påtog Dig kød, blev han grebet af jubel og tilråbte hende: Glæd dig, ved dig vil vor glæde begynde. Glæd dig, ved dig vil forbandelsen hæves. Glæd dig, som Adam fra faldet genrejser. Glæd dig, som Eva for tårerne trøster. I tidens løb er hymnen blevet løsrevet fra Bebudelsesdagen og har nu fået sin egen fest, der falder lørdag i den femte fasteuge og har det besværlige navn: Akatisthos-hymnens Lørdag til ære for den alhellige Gudsføderske. Her møder vi det samme kontakion, som i forbindelse med Bebudelsen. Det hænger sammen med, at Maria også blev mindet som Konstantinopels beskytter, når fjenderne pressede på og truede byen med undergang. Fra hymnerne til denne fest stammer kontakiet, som altså bringer bud om et helt kompleks af Maria-fester. 6. august - Herrens forklarelse på Bjerget Du blev forklaret, o Kristus, og du fik menneskets natur, formørket i Adam, til at stråle som et lysglimt. Så kort og præcist skildrer hymnen det, som skete på Forklarelsens bjerg. Kristi guddom gennemlyser den menneskelige natur, som han har påtaget sig ved inkarnationen, og viser disciplene og os, hvordan det faldne menneske omformes til ligheden med det billede, som det oprindeligt er skabt i. Disciplene får en forsmag af det liv, som skal komme. Får lov til at kaste et blik ind i det kommende Gudsrige, hvor Gud igen er blevet alt i alle. Vi kan også tænke på, hvad der er det afgørende, når en helgen fremstilles på en ikon, - nemlig at lade os ane det Kristusliv, der oplyser helgenen indefra. Den vækst frem mod Kristus, som ethvert menneskeliv skal være. Gud blev som vi er, så vi må blive som han er. Derfor hilser apostlen Peter enhver kristen med ordene: Nåde og fred være med jer i rigt mål i erkendelsen af Gud og vor Herre Jesus. Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store og dyrebare løfter, så I kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. (2. Pet. 1, 2-4). Det ord, der oftes knyttes sammen med ikonen, er fra Paulus 2. brev til Korinterne 3, 18:

14 14 Morten Møbjerg: Manuskript til Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed i et spejl, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre. 15. August - Guds Moders hensoven. Den sidste store Mariafest, der afslutter og kroner Marias rolle i Kristi menneskevordelse (inkarnationen). Læg mærke til ikonens navn Guds Moders Hensoven - ikke Marias Himmelfart, som navnet er i Vesten. Maria for ikke til himmels. Hun døde menneskers almindelige død, og hendes død og videre skæbne er den, som er i vente for alle mennesker. Det er endetidens herlighed, der tager skikkelse i Guds moder efter hendes død Kristus er førstegrøden af de opstandne og Maria er den første og eneste, der før den almindelige opstandelse, får del i den himmelske herlighed, før Kristi andet komme og den sidste dom. Den gave, som er forjættet alle, der tager mod Guds Ord og holder det. De bevægelige fester (Påskekredsen) Ortodoksiens triumf - Rettroenhedens søndag. Denne fest falder på den første søndag i den store faste og fejres til minde om ikonoklasmens (ikonmodstandens) endelige nederlag. 725 beordrede kejser Leo den III, at alle ikoner skulle fjernes fra kirkerne og tilintetgøres. Han var givet påvirket af den fremtrængende Islam med dens fanatiske billedhad, men det er ikke den hele forklaring. Opfattelsen af Kristus og inkarnationen spiller den afgørende rolle. Ikonmodstandernes hovedargument var i første omgang det gammeltestamentlige billedforbud. Det er en klar linie i GT, at Gud høres. Han ses ikke. Da Herren talte til jer ud fra ilden, hørte I kun ordene, men nogen skikkelse så I ikke, kun en røst fornam I - 4. Mosebog 4, 12. Første Tim. 6, 16 gentager denne konstatering: Han bor i et lys, ingen kan komme nær, som intet menneske har set, ej heller kan se. Denne indskrænkning anerkendes fuldt ud også af ikon tilhængerne. Hvordan skulle man i et billede fremstille det, som er utilgængeligt for synet? Det ville blive en forvrængning af virkeligheden. Men - da Kristus blev menneske forandredes forudsætningerne afgørende. I Ham blev den usynlige Gud synlig og i ham genoprettedes forbindelsen mellem Gud og skabningen. Han er Guds væsens udtrykte billede (Hebr. 1, 3)., og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen (Johannes ev. 1, 14) - og personen Jesus, som vi har set, kan naturligvis gengives i et billede. Det samme gælder skabningen som helhed, fordi forbindelsen mellem Gud og hans skabning ved inkarnationen er blevet genoprettet - og derfor kan også andre billeder af skabningen være hellige billeder, for så vidt de gennemskinnes af inkarnationens nye forbindelse til Gud. Den store (stille) uge. Hver eneste dag i denne uge har sit helt eget særpræg - også mandag, tirsdag og onsdag, der i den danske folkekirke fornemmes som en stille optakt til de store dage skærtorsdag, langfredag og påskedag. Allerede mandag mindes man Jakobs søn Josef, der af sine brødre blev solgt som slave til

15 15 Morten Møbjerg: Manuskript til ægyptiske købmænd (1. Mosebog 37-41). Denne beretning tages som en henvisning til Guds Søn, der forrådes af sine disciple - lider, dør og opstår. Evangelielæsningen beretter om det ufrugtbare figentræ. Om onsdagen koncentrerer man sig om kvinden, der salver Jesus, vasker hans fødder med sine tårer og tørrer dem med sit hovedhår. I kontrast til Judas, der lusker ud for at forråde sin Herre og Mester med et kys. Indtoget i Jerusalem Indledningen til den store, stille uge omfatter to meget centrale begivenheder: Opvækkelsen af Lazarus (Johs. 11, 1-45) og Indtoget i Jerusalem (Johs. 12, 1-18). Indtoget i Jerusalem eller Palmesøndagen fejres med optog og palmegrene - eller i Rusland - pilegrene med nyudsprungne gæslinger og kaldes derfor også for blomsternes søndag. Den store Torsdag (Skærtorsdag) er naturligvis også Indstiftelsen af Nadveren i centrum sammen med beretning om fodvaskningen Dertil kommer torsdag aften bønnen i Getsemane have og Judas, der gør alvor af at forråde Jesus med et kys. Derfor ser vi også meget ofte skærtorsdagsikoner med mere end et motiv - som f. eks.denne ikon, der først viser nadverens indstiftelse, dernæst Fodvaskningen - og til sidst Bønnen i Getsemane Have og til allersidst Judas forræderi. Epitafion Langfredagens ikon er naturligivs korsfæstelsen, og dagens gudstjenester koncentrerer sig om det kors, der er bygget op midt i kirkeskibet og som har navnet Golgatha. Man læser de 12 afsnit af Jesu lidelseshistorie. Ind under aften foretager man den højtidelige gravlæggelse. Præsterne bringer stof-ikonen - kaldet epitafion - fra alteret ned i kirken. Det er en ikon broderet på et stort stykke stof med Kristi døde legeme som det centrale motiv. Det samler så at sige alle påskens begivenheder i en helhed: Korsfæstelsen, nedtagelsen fra korset, salvningen til begravelsen eller begrædelsen (på russisk kaldes tæppet for grædedugen ) og endelig selve gravlæggelsen. Hovedpersonen er naturligvis den døde Kristus svøbt i ligklæderne. Ved hovedenden knæler Maria, Jesu mor, og kysser hans ansigt Midt for knæler Johannes evangelisten, dels på grund af det nære forhold til Jesus, men endnu mere, fordi Jesus på korset henviser de to til hinanden: Da Jesus nu så sin mor og den discipel, han elskede, stå ved hendes side, siger han til sin mor: kvinde, se det er din søn. Derpå siger han til disciplen: Se, det er din mor. Og fra den time tog disciplen hende hjem til sit. (Johs. 19, 26-27). Ved fodenden står Josef af Arimatæa. Han var rådmand og Jesu discipel i hemmelighed og havde opnået tilladelse hos Pilatus til at nedtage liget og begrave det før sabbaten. Ved siden af Josef ser vi den anden rådsherre, der var Jesu hemmelige discipel, Nikodemus: Nikodemus, som første gang var kommet til Jesus om natten, kom også og

16 16 Morten Møbjerg: Manuskript til bragte en blanding af myrra og aloe, omtrent 100 pund. De tog så Jesu legeme og svøbte det i linklædet sammen med de vellugtende salver, som det er jødernes skik ved jordefærd. (Johs. 19, 39-40). Ved siden af de to ser vi Maria Magdalena med begge arme opløftede - og bag dem solen og månen og andre himmellegemer for at understrege, at begivenhederne har kosmisk betydning - angår ikke blot mennesket, men alskabningen. Lørdagens troparion samler begivenhederne i følgende ord: Den ædle Josef tog din hellige krop ned fra korsets træ, svøbte det med vellugtende urter i rene linklæder og lagde det i en ny grav Det er denne tekst (her på kirkeslavisk), der indrammer epitafiets billede langs kanten hele vejen rundt. Foran Golgatha arrrangeres klædet på et bord, så det kommer til at ligne en kiste hensat i kirken til begravelse, som man kender det hver gang et menneske dør. Man kommer med blomster og smykker graven, som man ville gøre det til en hvilken som helst begravelse. Der er ingen altergangsgudstjeneste langfredag, men tidebønnerne er lange og indholdsfyldte, og hele dagen er fyldt med andagt, som foregår ved og omkring graven. Fra time til time, skridt for skridt følger man Jesus gennem lidelserne - fra nadversalen skærtorsdag til graven i Josef af Arimatæas have: På denne dag hænger på korset han, som selv har ophængt jorden over vandenes dyb. Englenes konge er smykket med en tornekrone og klædt i narrens purpur, han, der selv befaler over vind og vove. Med nagler er han hamret fast på korset.

17 17 Morten Møbjerg: Manuskript til Pisken trækker sine striber over hans kind. Han, som gjorde fælles sag med mennesker, Jomfruens søn, er gennemboret af lansens od. I tilbedelse og bøn ærer vi dine lidelser, Kristus, giv os at se din sejrrige opstandelse. De sidste læsninger lørdag aften fra ca. kl. 22 til kl. 24 hentes fra Apostlenes gerninger, der læses i fuld udstrækning som et bevis for opstandelsens realitet. Ganske kort før den egentlige påskenatsgudstjeneste tager sin begyndelse ved midnat mellem og påskedag, bliver graven båret fra sin plads midt i kirken op i koret og det broderede tæppe lægges som dug på alteret, hvor den bliver hele påsketiden igennem (indtil Kristi Himmelfart). Det er også her man hører den underfuldt smukke hymne Græd ikke over mig, moder, når du ser din søn i graven.. Derefter skrider påskenattens gudstjeneste frem begyndende med processionen rundt om kirken med opstandelsesikonen i spidsen som et symbol på, at opstandelsen ikke er en lokal begivenhed, men angår hele verden - ja, hele kosmos. Gammeltestamentlige paralleller, Johannes af Damaskus påskekanon, der samtidig er en oversigt over den ortodokse tro - afbrudt af bønner og af påskens troparion: Kristus er opstanden. Ved at gå gennem døden trådte han døden på nakke og gav liv til dem, som hviler i gravene. Som afslutning læses det berømte uddrag af Johannes Chrysostomos' påskeprædiken fra-400-tallet:. Lad alle fromme mennesker, der elsker Gud, tage del i denne fest - så fyldt af glæde og lys. Lad alle gode og tro tjenere gå ind til deres Herres glæde. Lad alle, som har båret dagens byrde og hede, nu få deres retmæssige løn. Lad dem, som har arbejdet fra den første time, få det, som tilkommer dem. Er nogen først kommet ved den tredje time, lad ham tage del i festen med taknemmelighed. Har nogen ventet til den sjette time - kom uden tøven. Han skal ikke gå glip af noget. Om nogen har trukket det ud til den niende time, lad ham komme uopholdelig. Om nogen har ventet lige til den ellevte time, lad ham ikke skamme sig over sin lunkenhed. Thi Herren er fuld af nåde - og tager lige så godt mod den sidste som den første. De sidste forbarmer han sig over. De første drager han omsorg for. Altså - gå ind til jeres Herres glæde - både de første og de sidste, og I skal finde hvile. Rige og fattige, gå ind på lige fod. I, der har været afholdende. I, der har været mere eftergivende. Giv denne dag sin ære. I, som har fastet og I, som ikke har gjort det - glæd jer på denne dag. Bordet er dækket. Spis alle deraf. Fedekalven mangler ikke. Ingen skal gå sultne fra dette bord. Spis alle i fællesskab ved troens bord. Smag alle barmhjertighedens rigdomme. Ingen skal beklage sig over sin fattigdom, thi Himmerigets rige er kommet nær. Ingen skal klage over sine synder, thi tilgivelse er brudt frem fra graven. Ingen skal frygte døden, thi Frelserens død har befriet os. Han har tilintetgjort døden - efter at have været holdt fangen af den. Han har tilintetgjort Helvede, - han, som selv nedfor til de dødes

18 18 Morten Møbjerg: Manuskript til rige. Død - hvor er din brod? - Helvede - hvor er din sejr? Kristus er opstanden - og døden er styrtet i afgrunden. Kristus er opstanden - og dæmonerne er overvundet. Kristus er opstanden - og englene glæder sig i Himlen. Kristus er opstanden - og livet regerer. Kristus er opstanden fra de døde som en førstegrøde af de hensovede, - Hans er magten og æren i evighedernes evighed. 7 Efter en kort pause celebreres Chryostomos-liturgien. Tiden mellem opstandelsen og Himmelfarten. Som nævnt forbliver epitafiet på alteret hele påsketiden igennem lige til Kristi Himmelfart - for at mindes de 40 dage, Jesus tilbragte med sin disciple i tiden efter opstandelsen. Derfor er også de kongelige døre åbne i hele denne periode. Og derfor vil denne tid være præget af tekster og ikoner, der beretter om mødet med den korsfæstede, men igen opstandne. Den første søndag efter påske er helliget apostlen Thomas og hans møde med den opstandne 2. søndag efter påske fortæller om de salvebærende kvinder, der tidlig søndag morgen kommer til graven for at salve Jesu legeme. I vesten er vi vant til at betragte det som et opstandelsesbillede, men østkirken fokuseres på, at disse kvinder er de første, der møder den opstandne - al den stund de får som opgave at bringe budskabet videre til disciplene. Kristi Himmelfart Næste store fest er som nævnt Kristi Himmelfart - en af de 12 store kirkefester (jvf. ikonostasens festrække). Dagens troparion ser frem til forjættelsen om Helligånden: Disciplene gjorde du glade med løftet om Helligånden. og Kontakiet understreger nok dagens vigtigste tema: At 7 Chrysostomos påskeprædiken er en lang prædiken. Det, som læses i kirken påskenat er et uddrag af prædikenen, kaldet Chrysostomos påskekatekese. Ovenstående er igen mit uddrag (i min oversættelse) af denne påskekatekese. Hele prædikenen (men altså ikke i min oversættelse) findes i Alle vort livs mysterier (Oldkirkelige prædikener i oversættelse) Forlaget Anis, 1992

19 19 Morten Møbjerg: Manuskript til Kristus ikke skilles fra sit genløste folk ved Himmelfarten: Da du havde fuldbragt det guddommelige frelsesværk og da det jordiske igen var forbundet med det himmelske, blev du optaget i herlighed Kristus vor Gud. Ikke at du er skilt fra os, men forbliver forbundet med os og tilråber dine kære: Jeg er med jer - og ingen kan være mod jer. Den sjette søndag efter påske fejrer man det første økumeniske koncil i Nicaea, hvor de 318 hellige fædre fastslog den nicaenske trosbekendelse som ortodoksiens symbol - og forkastede Arius vranglære angående forholdet mellem Faderen og Sønnen. Se - udover murmaleriet fra Batschkovo klostrets refektorium, der retter fokus på netop Arius - også fortegningen til ikonen i Stroganov malerhåndbogen (kap. 1 s. 4) Højtæret er du vor Gud, thi du har anbragt vore fædre som stjerner på jorden. Og alle har du gennem dem ført frem til den sande tro. Du, som forbarmer dig over alle, ære være dig. (Dagens troparion). Pinse - Trinitatis Den næste store fest fejrer Himmelfartsdagens løfte om nedsendelsen af Helligånden. I vesten er denne side af pinsen ganske enerådene. I østen er der en lidt større vaklen. Der kaldes dagen ikke blot Pinsedagen, men også Treenighedsdagen (Trinitatis) - denne del af festen er i vesten henvist til søndagen efter pinse og bærer navnet Hellig Trefoldighedssøndag. Treenighedssøndagen har fået sit navn på grundlag af, at Treenigheden nu er i fuld funktion i den faldne verden - genløsningsværket er afsluttet, og himlens kræfter og energier er fra nu virksomme i verden. Derfor møder man også jævnligt to ikoner i kirken netop på Treenighedssøndagen/Pinsesøndag - nemlig Rublevs treenighedsikon og den normale Pinseikon med apostlene og ildtungerne. Udgydelsen af Helligånden over kirken og verden. Det er i denne sammenhæng vi møder Anna Maria Aagaards geniale formulering om Treenighed og Helligånd: Treenigheden kommer vi baglæns ind i 8. 8 Anna Maria Aagaard: Tema og Tolkninger (Forlaget Aros 1976). Side 53: Baglæns ind i Triniteten.

20 20 Morten Møbjerg: Manuskript til Vi begynder med Helligånden, der gør Kristi gerning levende og nærværende i vort liv og ledes derigennem så langt ind i forståelsen af treenighedens mysterium, som det er mennesket beskåret at nå. I den lange tid mellem pinse og kirkeårets slutning tæller man søndage efter Pinse og adskiller sig ikke stort fra den vestlige kirke, der tæller søndag efter Hellig Trefoldighedsfest/Trinitatis. To store fester fejres i denne periode: Forklarelsen på Bjerget og Marias hensoven - henholdsvis den 6. og den 15. August, men de to fester hører ikke til de fester, der grupperer sig om Påsken, men til de faste festers kreds. Med Marias hensoven er vi nået til ende med kirkeåret, der nu begynder forfra i september med Guds Moders fødsel den 8. September.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på.

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på. Rosenkransen Rosenkransen er en af den katolske Kirkes mest udbredte og elskede bønner. Den har sit navn af, at de mange gange, vi siger Hil dig, Maria og Fadervor, knyttes sammen som en krans af roser

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner. 1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen Altrets sakramente Lovprisning af Altrets Sakramente I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære. Bøn før kommunionen Almægtige, evige Gud! Se, jeg træder hen til din enbårne Søns,

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. 1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. Keruber er engle, der vogter livets træ med flammesværd, efter

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys.

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Palmesøndag Kirkerummet Palmegrene til at vifte med/lægge foran Jesus Et æsel, palmer, en kappe til Jesus Fortæl

Læs mere

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

I dag skal du høre om kirken, kirkens kalender og bibelen.

I dag skal du høre om kirken, kirkens kalender og bibelen. Kalkmaleri fra Budolfi Kirke i Ålborg. Kalkmaleriet forestiller symbolerne for de fire evangelister: Matthæus: Mand, fordi Matthæusevangeliet starter med at føre Jesus' stamtavle tilbage Abraham, jødernes

Læs mere

Bibel-ludo. Herning Søndre og Nordre provstier Projekt: Så går vi op til Jerusalem LBJ

Bibel-ludo. Herning Søndre og Nordre provstier Projekt: Så går vi op til Jerusalem LBJ Ludo med Bibel-spørgsmål. Savner du en ide til hvad du kan lave en kold regnvejrsdag er der her et forslag. Hvad med en gang ludospil med spørgsmål fra Bibelen? Men inden du kan komme i gang med at spille

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

3. søndag i advent 11. december 2016

3. søndag i advent 11. december 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb) Tema: Forventning skuffelse Salmer: 84, 78, 448; 86, 87 Evangelium: Matt. 11,2-10 Johannes Døberen havde fuldstændigt helliget sig den store opgave, som Gud havde givet ham:

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7, OVERSIGT BOG 1 EFTERÅR 2015 JESU UNDERE 34 Brylluppet i Kana Joh 2,1-12 12 13 35 Den blinde Bartimæus Mark 10,46-52 14 15 36 Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,11-17 16 17 KATEKISMUS FOR BØRN FADERVOR 37

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab.

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Skriftlæsning Præsten: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes. Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Præsten fortsætter: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa,

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere