Ikast Kirke. Tema: Påskefejring. Den dejligste morgen. Påske i Jerusalem. Ortodoks påske i Isenvad. Et udråbstegn midt i vores by. Side 2.

Transkript

1 Ikast Kirke april 2014 Den dejligste morgen Side 2 Ortodoks påske i Isenvad Side 4 Påske i Jerusalem Side 6 Et udråbstegn midt i vores by Side 3 Tema: Påskefejring

2 tema dejligste Den dejligste morgen Sidst i 1980 erne havde den århusianske gruppe Gnags et hit, der hed»den dejligste morgen i 100 år«. Sangen er skrevet ud fra oplevelsen af at være nyforelsket. Når man på en herlig solfyldt forårsmorgen er nyforelsket, så er livet fantastisk, der er det let at opleve livet som Guds gode gave til os, og vi kan med god grund nyde livet. [Tekst: Jens Peter Garne] I forelskelsen oplever mange, at den man elsker er fuldstændig perfekt, derfor har forårsforelskelser, det med at gå over, når man finder ud af, at personen ikke var helt så perfekt, som man troede. Men det kan ske, at forelskelsen bliver afløst af kærligheden. En kærlighed, der nok ser alle manglerne, men elsker personen alligevel. Gud er ikke forelsket i dig Derfor er det godt at vide, Gud ikke er forelsket i os, han kender os til bunds, Gud kender vore gode og dårlige sider, men vores fejl og mangler stopper ikke hans kærlighed - tværtimod. Gud elsker os, og når man elsker, vil man gerne være sammen med dem man elsker. Det er faktisk det, påske handler om. Det var Guds lyst til at være sammen med os mennesker, der gjorde, at Guds søn blev menneske. Det var kærlighed til os, der fik Jesus til at ride ind i Jerusalem, selvom han vidste, mishandling og døden på korset ventede ham. Jesus gik igennem alt dette for at nedbryde den mur, synden har skabt mellem Gud og os mennesker. Det var det, som skete langfredag. Kærligheden overvinder alt Påskemorgen kaldte Gud Jesus ud af graven. Det kunne lade sig gøre, fordi Jesu liv ikke bare så perfekt ud, som den forelskede tror om sin kære, Jesu liv var perfekt. Der- for kunne døden ikke holde ham tilbage, og Jesus kunne træde ud i livets lys. Påskemorgen var ikke bare den dejligste morgen i 100 år. Det var den dejligste morgen siden skabelsens morgen. Det var det for Jesus, og det var det for os, for han vil hellere end gerne dele livets sejr med os. Det betyder, at opstandelsens lys også kan oplyse os den dag vi dør, det betyder, Gud og mennesker kan være sammen som i skabelsens morgen. Men det kan også oplyse og oplive os i vores liv her på jorden i 2014, for Jesus har lovet at være os nær alle dage indtil verdens ende. Jesu liv var perfekt. Derfor kunne døden ikke holde ham tilbage... Livets dobbelthed må vi leve med Påskemorgen fjerner ikke livets dobbelthed her på jorden, her lever kærlighed og had, glæde og sorg side om side. Men påskemorgen sætter tingene i et andet lys for os. Vi kan glæde os over den dejligste morgen, en glæde der vel at mærke gælder alle dage, også når vi ikke er nyforelskede. Jesus trådte ud i lyset påskemorgen.

3 Detaljer til eftertanke Riv dette tempel ned - Et udråbstegn midt i vores by! Skulpturen har mange fascinerende detaljer, hvorfor det ikke er særlig nemt at udpege en enkelt episode, som skiller sig ud fra de andre. Hver for sig og i sammenhæng gør skulpturens detaljer og fortællinger noget ved mig, når jeg betragter dem og måske ikke mindst, når jeg får lov til at fortælle andre om skulpturen. Midt i byen står den som et udråbstegn, der vil have os til at standse op for at se, høre og få mod til at leve i tro på, at selvom der er megen ondskab, nød og lidelse, så er vi ikke overladt til os selv, men fulgt af livets Gud og frelser, som ufortrødent er optaget af at føre os til»det forjættede land«. Det fortæller hele skulpturen om. På den nordvestlige billedvæg foregår en kamp på livet løs mellem ondt og godt, mellem Gud og mennesker. Mennesker vil være som Gud. Der bygges babelstårne af mange slags. Elskovsscener står som et markant bælte hen over billedvæggen. Mennesker længes efter krop og kærlighed, men synker til bunds i det onde begær. [Tekst: Kai Bohsen] Midt i det hele toner så et harehoved frem. Hvorfor? Fordi haren er symbol på den oprindelige uskyld, sårbarhed, inkarnation og opstandelse. Bjørn Nørgaard bruger netop harehovedet som et udråbstegn, der skal sige: Guds Søn er trådt ind i vores verden, her, hvor der syndes og forbandes, og hvor der stræbes efter rigdom og magt, hvorved mennesker tager livet af hinanden. Midt i alt det, som også er vores virkelighed, stikker så haren, Jesus Kristus, sit hoved frem og siger:»glem ikke mig og min sårbare kærlighed! Jeg er i jeres verden med den kærlighed, der tror alt, håber alt, og udholder alt«. Vi er ikke ladt alene. Livet er stadig meningsfyldt og derfor værd at leve. Redaktørens Spalte Når dette blad udkommer, er vi tæt på påsken, kirkens største højtid. Påske kan fejres på mange måder, derfor har vi valgt, at vi i dette kirkeblad ser nærmere på anderledes påskefejringer. Dels har vi bedt Bodil Skjøtt om at skrive om påsken i Jerusalem, den kender hun på egen krop, fordi Bodil har boet og arbejdet i Jerusalem i 10 år. Desuden har vi været i Isenvad for at høre nærmere om, hvordan vores ortodokse medkristne fejrer påske. Vi har også spurgt vores»gamle«præst, Kai Bohsen, om han vil fortælle om en detalje fra Bjørn Nørgaard-skulpturen. Kai har allerede haft mange rundvisninger om skulpturen, og han kender den derfor rigtig godt. Forsidebilledet er fra fejringen af palmesøndag i Jerusalem. God påske og god læselyst. På redaktionens vegne Jens Peter Garne Ikast Kirke april 2014 Den dejligste orgen

4 tema Ortodoks påske i Isenvad påske [Tekst: Jens Peter Garne] Jeg er taget lidt syd for sognet til Bygaden 9 i Isenvad, hvor den rumænske præst Silviu Casian tager imod sammen med sin kone Gabriela. De blev i 2010 sendt til Danmark af den rumænsk ortodokse kirke for at grundlægge en rumænsk ortodoks kirke i det vestlige Jylland fra Lemvig til Esbjerg. Efter tre års base i Sogne- Huset i Faurholt, holder de nu søndagsgudstjeneste i Isenvad. 1. maj 2013 blev missionshuset i Isenvad købt og indrettet som en ortodoks kirke. Præsten Silviu Casian oplyser, at kirken har kontakt med 500 medlemmer, og gudstjenesten samler personer hver søndag. Præsteparret byder indenfor i det tidligere missionshus. Når man kommer ind, bliver man mødt af duften af stearinlys og røgelse, og man ser straks de mange ikoner. Indtil videre er de fleste ikoner kopier, men der er ved at blive fremstillet nogle ægte ikoner på Putna Klosteret i Rumænien, og de vil snart komme til Isenvad. Præst og menighed er også i øjeblikket ved at søge penge og tilladelse til at kunne bygge kirken om og udvide den. Jeg er taget til Isenvad for at høre noget om, hvordan vores kristne brødre og søstre fejrer påske og forbereder sig til det. Inden påsken er der fastetiden, som vi også kender den i folkekirken. I vores kirke fylder fasten ikke meget, og meget få folkekirkekristne faster bogstaveligt. Præsten Casian fortæller derimod, at den ortodokse kirke generelt lægger stor vægt på at markere fastetiden, og mange ortodokse kristne faster ganske bogstaveligt. Præsten Casian mener, at over 60 % af menigheden undgår alt, der kommer fra dyrene i fastetiden. Så de sidste 50 dage inden påskedag, spiser de hverken kød eller ost, og de drikker heller ikke mælk. De spiser kun fisk 2 gange under fasten. Den ene gang er på Maria bebudelsesdag, og den anden dag er palmesøndag, hvor alle kristne fejrer Jesu kongelige indtog til Jerusalem. I påsken er der gudstjeneste alle dagene fra palmesøndag til 3. påskedag. Men de mest specielle og vigtigste gudstjenester er skærtorsdag, langfredag og natten før påskedag. Langfredag er der procession rundt om kirken, hvor der er 4 stop undervejs med sang og bønner, hvor man på den måde markerer Jesu død for os. Påskelyset spreder sig natten til påskedag 2013, hvor rumænerne havde lånt Isenvad Kirke. Langfredagsprocession. Alteret, hvor kun præsten må komme ind.

5 Der er naturligvis også en døbefond, og her foregår dåben ved delvis neddykning af dåbsbarnet. Fakta Præsteparret inden for i kirken. Den store fejring af Jesu opstandelse begynder uden for kirken natten til påskedag, hvor kun et enkelt alterlys lyser op, mens menigheden samles. Når klokken har passeret midnat, lyder præstens råb:»hri- STOS A ÎNIVIAT«:»Kristus er opstanden«, og menigheden svarer»ade- VĂRAT A ÎNIVIAT«:»han er sandelig opstanden«. Alle får et lys, efter 10 minutter går man ind i kirken og holder påskenatsgudstjeneste, hvor der holdes en kort prædiken, men det centrale er liturgien, med stor vægt på bønnerne, som bliver messet af præsten og menigheden. Efter gudstjeneste er der et agabemåltid - et kærlighedsmåltid, hvor man fejrer Jesu opstandelse med at give hinanden røde æg og spise dem. Når man giver æggene til hinanden lyder hilsnen igen: Kristus er opstanden. Efter en 2-3 timer går menigheden hjem og sover. Påskedag er gudstjenesten kl. 12, hvor man bl.a. læser påskeevangeliet på flere forskellige sprog for at understrege, at opstandelsesbudskabet skal nå ud til alle mennesker og på alle sprog. En smuk gestus synes jeg, og heldigvis har vi påskeevangeliet både på rumænsk og på dansk. Røde æg. Den Rumænsk Ortodokse Kirke lønner 6 præster i Danmark. Det er i København, Odense, Sønderborg, Århus, Ålborg og Isenvad. De hører under den rumæsk ortodokse biskop i Stockholm, biskop Macarie, som er biskop for hele Norden. Alle Kristne fejrer påskedag første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Men de ortodokse kirker følger den julianske kalender, hvor forårsjævndøgn hele tiden forskydes. Derfor falder den ortodokse påske ikke altid sammen med vores, men det gør den i år. De ortodokse kirker har kun mandlige præster, der godt må være gift. De ortodokse kirker har dog både nonner og munke, som skal leve i cølibat. Det er kun munke, der kan blive biskopper. En præst, der er blevet enkemand, kan dog godt blive munk og siden biskop. Kærlighedsmålet er klar til at blive spist. Nogle æg bliver fint dekoreret.

6 tema Jerusalem Påske i Jerusalem [Tekst og fotos: Bodil Skjøtt] Det er et stort privilegium at fejre påske i Jerusalem. Det er som at lægge den bibelske fortælling om påskens begivenheder ud i landskabet og så helt konkret og fysisk vandre gennem fortællingerne. Oplevelsen blev kun mere intens for hver gang... Eller det er som at være med til en ugelang teaterforestilling, hvor man selv er en af aktørerne om end kun som statist, men alligevel mere end tilskuer. Sådan har jeg oplevet det hver gang i de ti år, hvor jeg fejrede påske i Jerusalem. Oplevelsen blev kun mere intens for hver gang. Det starter med palmesøndag og indtoget i Jerusalem. Omkring middagstid samles kristne fra hele landet - ja, fra hele verden på bagsiden af Oliebjerget ved vejen mod Betfage. Herfra sætter processionen i gang og bevæger sig op over Oliebjerget og ned af Palmesøndagsstien. Man går i grupper alt efter hvilket sprog man taler, og hvilke sange og salmer man synger eller kirke man tilhører. Men man er en del af samme procession og fortæller den samme historie om glæde og forventning til ugens påskefejring. Der er en enhed i mangfoldigheden. Ved pladsen foran St. Anne kirke bliver rækken af mennesker til én stor gruppe som forener sig i dans og sang, indtil de sidste et par timer senere er nået frem, og den katolske kirkeleder sender os alle videre ud i byen med bøn og velsignelse. Langsomt bliver søndagens fest og glæde til eftertænksomhed og refleksion i den stille uge frem til skærtorsdag aften. Her samles man- ge - om end ikke lige så mange - af de kristne i Jerusalem igen. Denne gang går processionen med dæmpet sang og tændte lys fra kirkerne i Den Gamle By i modsat retning. Ud gennem den østlige port, ned over Kedrondalen og frem til Getsemane Have, hvor pladsen foran den russiske kirke danner rammen om den afsluttende bøn, inden vi alle sendes videre ind i påskens fortælling, nu på vej mod langfredag. På forhånd har de forskellige sprogog kirkegrupper aftalt et tidspunkt til deres langfredagsvandring ad Via Dolorosa frem til Gravkirken. Kun Franciskanerne går ruten hver fredag, men denne fredag går vi den alle - med hver vores salmer og bønner, men med samme ønske om at blive ét med historien om Jesus på smerternes vej og selv opleve at være med. Først være med i mængden som tilskuer, indtil man som en anden Simon fra Kyrene bliver trukket væk fra tilskuerpladserne og selv Udsigten fra Oliebjerget ind over Jerusalem.

7 Påskegudstjeneste i gravkirken. bliver en af dem, der mærker tvivlen, sin egen svigt, men også, at der ikke går en vej tilbage, for nu er man selv blevet korsbærer. Fremme ved Gravkirken slutter det. For nogle nationale grupper med en meget dramatisk korsfæstelsesscene. For andre med et stille med også triumferende hvis ikke trodsende: Ja, vi tror på korset gåde, gør det frelser af din nåde, stå mig bi når fjenden frister, ræk mig hånd, når øjet brister. Sig: vi går til paradis. Derefter lister vi hver vores vej. Nogle bliver hængende lidt i den mørke og - trods de mange mennesker - tavse gravkirke. De sidste lys slukkes. De sædvanlige gudstjenester i løbet af dagen dør langsomt Denne aften er det kirkens patriark, der vasker menighedens fødder... ud, og til sidst er der kun stilheden tilbage. Langfredags stilhed og mørke. Når Øst- og Vest-kirkens påske falder sammen, kan man opleve endnu flere påskegudstjenester i Jerusalem. Skærtorsdag er den syrisk-ortodokse kirke fyldt med pilgrimme, som mindes, hvordan Jesus den aften»tog tjenerskikkelse på«og vaskede disciplenes fødder. Denne aften er det kirkens patriark, der vasker menighedens fødder. Påskelørdag allerede fra midt på formiddagen fyldes Gravkirken og pladsen foran med tavse pilgrimme. Andre har fundet op på taget ved det græske patriarkat, hvorfra man kan Påskelyset breder sig i og uden for gravkirken.

8 Påske i Jerusalem (fortsat) se ned på Gravkirken. De står eller sidder på små medbragte stole. I hænderne har de bundter med u- tændte stearinlys. De venter på at patriarken igen i år kan bekræfte, at livet har sejret over døden, og at lyset og den hellige ild igen er tændt i Gravkirken. Så snart den første ild er kommet ud fra hullet i den store sarkofag i kirken, går der kun sekunder før de mange bundter med lys bliver tændt, og stilheden afløses af jubel - og kaos. Folk fægter med deres tændte lysbundter, og det ligner et under, at ingen får hår eller skæg brændt af. For nogle starter påskemorgen med en solopgangsgudstjeneste på Oliebjerget. Mens det endnu er mørkt - og koldt - samles man og venter i stilhed på, at de første stråler kommer til syne over kanten af Moabs bjerge, som tegn på, at vi nu kan fejre opstandelsen og slippe glæden og lovsangen løs. For mange bliver dagen til én lang gudstjeneste, som for protestanternes vedkommende fortsætter i Gravhaven. Her er der hele formiddagen gudstjenester på alverdens sprog. Nordmænd, svenskere og danskere fejrer gudstjeneste sammen, og det er svært ikke at blive berørt af at høre budskabet om den tomme grav alt imens man sidder med udsigt til en tom grav midt i haven midt i Jerusalem og synger»jesus lever - graven brast«. Efter gudstjenesten er det tid til at finde morgenmad og fordøje de mange indtryk og oplevelser, som har fyldt den sidste uge. Det er som at afslutte en fortælling, man selv har været en del af og lukke en bog, hvis sider man selv har gået på. Og vandre videre fyldt med taknemlighed og lovsang:»åben har jeg himlen fundet - Jesus vandt og jeg har vundet«. Påskegudstjeneste i gravhaven, hvor man har en grav, der måske er Jesu tomme grav. Stedet hvor i Gravkirken, hvor man tror Jesus hang på korset tiltrækker mange pilgrimme og turister. Processionen palmesøndag.

9 opslagstavlen i Sognerejse i Paulus og Johannes fodspor Karin A. Vestergaard er rejseleder på en spændende tur til Tyrkiet, hvor bl.a. Istanbul, Efesos og Konya er på programmet. På turen vil man opleve suset fra kristendommens storhedstid og fra Islam, som i dag er hovedreligionen i Tyrkiet. Man vil også opleve det vidunderlige, afvekslende tyrkiske landskab, bade i varme kilder og smage maden fra det tyrkiske køkken. Velkommen til en uges oplevelser i det land, der er fyldt med aktuelle spor fra gammel tid. Prisen er kr. Nærmere oplysninger og tilmelding til Karin, fristen for tilmelding er 20. maj. Folderen om rejsen kan også findes på: Telefonkæden»Godmorgen«- er et godt tilbud, hvis man bor alene og gerne vil have et tryghedsskabende telefonopkald hver morgen Alle enlige personer, som ønsker en sådan sikkerhed kan være med. Folkekirkens Café- og Dagligstue kan kontaktes på tlf , eller man kan kontakte Anne-Lise og Svend Jensen på tlf , som er de daglige kontaktpersoner. Så kan man aftale, hvordan et tryghedsopkald fungerer. Det er gratis at være med, og der er kun nogle få enkle forhold, man skal overholde. Sogneudflugt Husk På kan man se mere om alle de mange forskellige aktiviteter, der foregår i og omkring Ikast Kirke: babysalmesang, koncerter, anderledes gudstjenester, legestue, højskoleformiddage, menighedsaftner. Fredag den 23. maj kl går turen til Fur Limfjordens dejligste Ø Fur er nok lille, men øen byder på utroligt afvekslende, smukke og spændende landskaber, som en blind guide vil fortælle levende om! Vi skal besøge Fur Museum og Sct. Mortens Kirke og spise middag på Fur Færgekro. Pris for turen: Kr. 250,00 Tilmelding til turen til Ikast kirkekontor tlf eller mail: angp@km.dk - senest torsdag, den 15. maj.

10 kalender Velkommen i kirke! Ikast kirke Ikast Østre kirke April Søndag JPG 8.30 TRJ Palmesøndag KAV 8.30 JPG Skærtorsdag KAV TRJ Langfredag TRJ 8.30 JPG Påskedag JPG 8.30 KAV 2. påskedag KAV Søndag TRJ JPG Rytmisk gudstjeneste Maj Søndag TRJ Konfirmation KAV TRJ Konfirmation Søndag JPG Konfirmation TRJ JPG Konfirmation Bededag KAV Konfirmation JPG Søndag JPG 8.30 TRJ Søndag KB KAV»På vej«-gudstjeneste Kr. Himmelfart KAV 8.30 JPG Juni Søndag JPG 8.30 KAV Pinsedag TRJ 8.30 JPG 2. pinsedag Friluftsgudstj. på Isenbjerg Trinitatis søn TRJ Søndag JPG 8.30 TRJ Søndag KAV 8.30 JPG Juli Søndag KAV Søndag TRJ 8.30 KAV Søndag TRJ Søndag JPG 8.30 TRJ August Søndag JPG 8.30 TRJ ved du? Ved du, at man i år 325 begyndte at bygge den første gravkirke i Jerusalem på det sted, hvor man tror, Jesus blev korsfæstet og siden begravet. Det var Kejser Konstantins fromme mor Helena, der fik de lokale til at udpege stedet for Golgata og Jesu grav. Det var ikke så svært, for den romerske Kejser Hadrian fik i år 135 bygget et tempel for Venus for at vanhellige stedet for de kristne. Gravkirken er i dag delt mellem forskellige kristne kirkesamfund, der nøje holder øje med, at de kirkesamfund ikke tiltager sig større privilegier. Indgangen til kirken bliver bestyret af en muslimsk familie, der har nøglen til kirken. Vi kalder Jesu dødsdag langfredag, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus på korset. Englænderne kalder langfredag»good Friday«. I første omgang virker det meget mærkeligt, men ved nærmere eftertanke giver det god mening. Englænderne ser dagen fra vores synspunkt, for os var langfredag god, fordi Jesus på korset tog straffen for al menneskelig fejl og u- formåen gennem alle tider. Men langfredag bliver kun god, fordi den blev efterfulgt af en påskemorgen, hvor Gud oprejste sin søn fra graven. TRJ: Thue Raakjær Jensen KAV: Karin A. Vestergaard JPG: Jens Peter Garne KB: Kai Bohsen

11 Hvad kan du bruge kirkerne og præsterne til? Kirkerne bruges først og fremmest til søndags-gudstjenester, bryllupper, begravelser og visse specielle gudstjenester. Men Ikast Kirke og Ikast Østre Kirke er også åbne alle ugens dage fra kl. 9-17, hvor du er velkommen indenfor. Du kan nyde stilheden og roen i kirkerummet, og i Ikast Kirke har vi en lysglobe, hvor du kan tænde et lys og bede en bøn. Du er altid velkommen til at kontakte en af præsterne, hvis du har brug for eller lyst til en samtale om stort eller småt. Emnerne kan være alt mellem himmel og jord. Du kan også sende dem en mail eller skrive et brev, hvis du har noget på hjerte. Præsterne vil også gerne vide, hvis der er én eller anden, der kunne trænge til et besøg f.eks. på sygehuset. Præsterne kan nemlig ikke længere få oplyst, hvem der fra eget sogn er indlagt på sygehuset. Så hvis du, eller en du kender, er indlagt og gerne have besøg af den lokale præst, skal præsten have besked. Sognepræst Jens Peter Garne Haslevej 15 Tlf jpg@km.dk Sognepræst Karin A. Vestergaard Jens Holdgaards Vej 75 Tlf keav@km.dk Sognepræst Thue Raakjær Jensen Rolighedsvej 10 Tlf trj@km.dk Sognemedhjælper Britta Hald Vestergård Ikast Kirkecenter Tlf sognemedhjaelper@ ikastkirke.dk Leder af besøgstjenesten Verner Madsen Egeparken 9 Tlf besoeg@ikastkirke.dk Organist Thomas Bach Madsen Ikast Kirke Tlf organist@ikastkirke.dk Kirketjenere Simon Simonsen Tlf kirketjener@ikastkirke.dk Annie Johansen Tlf kirketjener@ikastkirke.dk Kirkekontoret Kordegn Anna Grethe Lund Ikast Kirkecenter Tlf angp@km.dk Kirkegårdskontoret Kirkegårdsleder Jørgen Markusen Administrativ medarbejder Anna Grethe Andersen Ikast Kirkecenter Tlf Ikast-kirkegaarde@mail.dk Se kirkesiden i Ikast Avis hver onsdag og Ikast Kirkes hjemmeside på Se også link til de kirkelige foreninger og organisationer på vores hjemmeside. information Udgiver: Ikast Kirkes Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Jens Peter Garne. Opstandelsen giver mit liv mening og retning og muligheden for en ny begyndelse uanset omstændighederne«. Robert Flatt, amerikansk præst

12 tro Tove Simonsen, foreningskonsulent Ikast KFUM & KFUK Tror du på Gud? Ja, det gør jeg! Hvad betyder kristentroen for dig? Den er et fundament, jeg bygger mit liv på. Troen på Gud giver mig frihed til»bare«at være menneske og beskæftige mig med det, der er menneskeligt muligt: at leve nu og her og pakke livet ud. Livet er en gave. Vi kan træde ud af»pakken«, når vi bli r født og bevæge os ud i menneskets verden, hvor der er masser af modsætninger, spændinger, forundringer, fornøjelser - ja, alt det, der er liv! Det er helt afgørende for mig at være sammen med andre mennesker i denne verden. Men det er også helt afgørende for mig, at jeg tror, Gud er med mig. Min tro på Gud giver mig en tryghed om, at jeg ikke skal kunne alt, klare alt, vide alt, tro alt. Der er en hel del, jeg kan, må og skal overlade til Gud. Hvordan kan vi gøre kirke og kristendom relevant for børn og unge i 2014? Jeg tror, vi skal være åbne over for de rammer og former, kristendommen traditionelt er blevet formidlet i: særlige bygninger og med ord! Jeg synes, vi ER blevet bedre til at formidle med mere end ord. Men vi skal endnu mere! Når skolen bruger flere læringsstile er det jo i en erkendelse af, hvor fantastisk forskelligt, vi mennesker oplever. Jeg synes ikke, vi skal rive kirken ned, for det har stor værdi, at noget er urokkeligt; at det består trods verdens forandring, men stilstand kan føre til død, hvis man ikke udvikler. Så kan man blive irrelevant i sin samtid. Så jeg har en drøm om, at kristendommen i større grad bliver en naturlig del af livet uden for kirkebygningen, og at forskelligheden af udtryksformer bliver en endnu større del af oplevelserne i kirken. Børn og unge skal have lov til f.eks. at:»gå et fadervor«, danse musik, tolke en film, sms e deres bønner, Snapchatte tegn fra Gud, Tegn-og-gætte lignelser osv. Alle skal vide, de KAN tro på Gud! Midlerne og rammerne er»bare«redskaber til at få det ud. Jeg synes bare, det er så vigtigt, at ethvert menneske, så tidligt som muligt i livet får mulighed for at få den tryghed og glæde med sig, som jeg har været så heldig at få: Troen på, at Gud er altid med mig. Uanset om jeg har det nemt eller svært - så er jeg ikke alene. Mød Ikast Kirke på facebook Scan koden til venstre med din mobil og kom ind på vores facebookside, eller du kan søge efter Ikast Kirke, når du er inde på Facebook. Team Lynderup