Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer"

Anton Brodersen
8 år siden
Visninger:

1 Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop , V. Nadia Jeldtoft og Nadja Ausker

2 Dagens program Præsentation og velkomst Modernitet og religiøsitet det generelle billede Synlig og usynlig religion / privat og offentlig religion Danskernes religiøse værdier Religiøs coping og sygdom Religion pn Spørgsmål i arbejdsgrupper Opsamlende diskussion

privat og offentlig religion Danskernes religiøse værdier

3 Modernitet og religiøsitet det generelle billede 1. tendens: Personlig og individualiseret tro: turn to the self (Heelas & Woodhead 2005) Religiøse institutioner og autoriter har mindre betydning end tidligere: believing without belonging (Davie 1990) Moral og værdier frem for ritualer og dogmer (Ammerman 1996) Spritualitet personlige praksisser (Bellah 1985) Religion forbruges mikses og matches

institutioner og autoriter har mindre betydning end tidligere: believing without belonging (Davie

4 Modernitet og religiøsitet det generelle billede 2. tendens: Religionen skal retlede og vejlede individet i en kaotisk verden Vægt på regler, dogmer og autoriteter Religiøs autoritet findes altså uden for individet

i en kaotisk verden Vægt på regler, dogmer og

5 Religion og generation Tendenserne går på tværs af generationer; MEN: For unge mennesker handler religiøsitet ofte om de nære fællesskaber: Believing in belonging (Day 2009) For ældre generationer udtrykkes religion via religiøse autoriteter

ofte om de nære fællesskaber: Believing in belonging (Day

6 Synlig/usynlig religion Privat/offentligt Religiøs/sekulær Er der et1:1 forhold mellem kultur/etnicitet og religion?

7 Danskernes religiøsitet i10 erne Mellem 2-3 pct. af danskerne går i kirke/moske/synagoge hver uge 59 pct. af danskere går i kirke en gang om året eller sjældnere (udover bryllup, begravelse og lign) 79,8 pct. af danskerne er medlem af folkekirken (januar 2012) 29 pct. mener at kirken giver svar på moralske problemer pct. af danskerne mener at det er vigtigt med et kirkeligt ritual ved fødsel og ægteskab 80 pct. mener at begravelser skal foregå med kirkelig bistand 49 pct. beder, halvdelen sjældnere end en gang om måneden 72 pct opfatter sig selv som troende 36 pct. tror på et liv efter døden, 19 pct. på paradis

af danskerne er medlem af folkekirken (januar 2012) 29 pct. mener at kirken giver svar på moralske problemer 54-58 pct.

8 Danmark et samfund uden gud? Kulturreligion det fænomen, at folk identificerer sig med historiske religiøse traditioner og tager del i angiveligt religiøse handlinger, men uden egentligt at tro oprigtigt på den overnaturlige del af det s. 174 Phil Zuckerman: Et samfund uden Gud, Forlaget Univers, Højbjerg 2008

religiøse traditioner og tager del i angiveligt religiøse handlinger, men

9 Religion i Nordeuropa Løsrevet og fragmenteret (Ina Rosen) Den religiøse søger og Google-buddhisme (Morten Højsgaard Thomsen) Religion per stedfortræder (Grace Davie) Den fjerne kirke og kirken som nationalt bagtæppe

(Morten Højsgaard Thomsen) Religion per stedfortræder

10 Kristen på min egen måde. Hvad er det?

11 Danskernes religiøsitet Omkring muslimer i Danmark pct. medlem af en moskeforening 30 pct. (mænd) kommer i moskeen regelmæssigt - overfor 10 pct. danskere 30 pct. meget religiøse, 30 pct. meget lidt religiøse, 40 pct. moderat religiøse 35 mener at islam hverken har betydning for klædedragt, dagligliv, familieliv eller syn på samfundet eller politik

danskere 30 pct. meget religiøse, 30 pct. meget lidt religiøse, 40 pct.

12 Religiøsitet og sygdom

13 Religiøs coping Coping er en søgen efter betydning i en stress periode. Det er ikke en statisk proces, men i stedet en proces der udfolder sig over tid I stressede perioder vil individer udfra deres referenceramme skabe og finde betydning Religiøs coping er måder, hvorpå individet håndterer negative livsbegivenheder, hvor håndteringen eller mestringen er grundet i det religiøse forestillinger eller praksis Forskellige typer af religiøsitet forskelligt outcome Statisk religionsbillede, religion ændrer sig sjældent og ikke uden en bagvedliggende faktor, såsom en krise Kenneth I. Pargament: The Psychology of religion and coping, 1997

betydning Religiøs coping er måder, hvorpå individet håndterer negative livsbegivenheder, hvor håndteringen eller mestringen er grundet i det religiøse

14 Religiøsitet Pro necessitate Forbrugsliggørelse af religiøsiteten - Ph.d. afhandling om yngre kræftpatienters religiøsitet Religion efter behov Kontinuitet og brud

15 Religiøsitet Pro necessitate Nadja: Har du tænkt over det [døden] her efter, du er blevet syg, har det fyldt mere? Kristian: Nej egentlig ikke, jeg har tænkt over, om jeg burde tænke mere over det, og jeg kan ikke komme videre. Nadja: Fordi du synes, at du burde tage stilling til det eller hvad? Kristian: Jahhh, det kan godt være, jeg burde tænke lidt mere over døden, og hvad der sker bagefter, men det har jeg egentlig ikke rigtig haft lyst til, det er ikke rigtig noget, jeg forbinder med noget behageligt, altså ligesom i nogle religioner, hvor det er godt at dø næsten, ikke altså, sådan ser jeg det egentlig ikke. (interview med Kristian 18. januar 2009)

Nadja: Fordi du synes, at du burde tage stilling til det eller hvad?

16 Religiøsitet Pro necessitate Mja selvfølgelig har jeg haft det til overvejelse, om det kunne hjælpe en, men stadig i min situation, jeg kan ikke vide, hvis jeg kommer ud i en mere ekstrem situation, hvor jeg fik at vide, at der var 15 pct. chance for at blive helbredt, så kunne det godt være, jeg ville tage det op til overvejelse. Men tanken om at jeg fra starten af har fået at vide, at der var 100 procents., næsten 100 procents garanti for, at jeg blev helt rask, det har jo gjort, at jeg ligesom har bibeholdt den måde, jeg stadig tænker på - altså som før. (Interview med Henrik d. 9. juni 2009)

chance for at blive helbredt, så kunne det godt være, jeg ville tage det op til overvejelse.

17 Religiøsitet Pro necessitate Henrik: jamen jeg kan også sige i relation til f.eks. sidste gang, jeg egentlig kan huske, jeg brugte gud, det var inden en eksamen, hvor jeg var desperat, jeg vidste, jeg ville dumpe, jeg havde det ikke godt med det på HF, det har været i 1994, der brugte jeg det, det kan jeg huske, hvor jeg sidst har brugt det sådan i reel betydning. Nadja: Havde det en betydning for dig der, eller var det bare sådan for alle tilfældes skyld? Henrik: Jamen det havde en betydning, fordi jeg kom ind og fik en god karakter, jeg trak det eneste emne, jeg overhovedet kunne, det var sådan helt, jeg var virkelig, virkelig, jeg havde det virkelig skidt, jeg var ikke rigtig forberedt og havde ikke kunnet forstå stoffet ordentligt

1994, der brugte jeg det, det kan jeg huske, hvor jeg sidst har brugt det sådan i reel betydning.

18 Religiøsitet Pro necessitate (fortsat) Nadja: Du fik ikke sådan en fornemmelse, at det var af den årsag, dine bønner blev hørt, og det kunne du benytte dig af en anden gang, eller var det bare sådan, nå men det var heldigt? Henrik: Det har nok været. I dag tror jeg mere på, det var held. Men jeg synes ikke, jeg har haft noget behov for, som jeg siger til dig, jeg har ikke oplevet noget, hvor altså jeg tror, der skal noget virkelig tragisk til, før jeg måske skal blive mere religiøs igen. (Interview med Henrik d. 9. juni 2009)

19 Religiøsitet Pro necessitate Ph.d. afhandling om hverdagsreligiøsitet hos danske, tyske og amerikanske muslimer: Amina: Jeg begyndte at bede, da jeg var 14 år gammel [ ] Nadia: hvad fik dig til at begynde? Amina: Jeg følte, at det fik mig til at slappe af på en måde. Det gjorde mig rolig og hjalp mig til at holde alting ude ved at fokusere på de vers fra Qur anen og jeg tror at det [at læse Qur an og bede] var det jeg fik fred med. Altså, jeg slappede af når jeg gjorde det. Nadia: Gør du det stadigt? Amina: ja Nadia: Altså, alle tidebønnerne fem gange om dagen Amina: Altså, jeg står altså ikke op ved daggry. Den udskyder jeg og tager med en af de andre bønner senere. Nadia: og handler det stadigt om at opnå den her følelse af fred? Amina: Ja, jeg kan godt lide at bede, fordi det får mig til at slappe fuldstændigt af det er ligesom meditation og sådan noget (Interview med Amina 29. august 2010)

Amina: Jeg følte, at det fik mig til at slappe af på en måde.

20 [ ] I den her periode var det som om, at der faldt en eller anden fred over familien Min kone sagde faktisk, at hun håbede at jeg ville begynde på det igen. Det er lidt underligt, at hun kunne mærke det. Jeg oplevede også at det gav mig en form for ro (Interview med Hamza 7. maj 2009)

begynde på det igen. Det er lidt underligt, at hun kunne mærke det.

21 Religiøsitet efter behov Er et modernitets fænomen Dette har betydning for hvordan religion ytrer sig generelt - samt i forbindelse med en krise - og for patientgrupper med umiddelbar forskellig religiøs baggrund

22 Diskussion i grupper á 4-5 personer Med udgangspunkt i jeres daglige praksis diskuter følgende i 15 minutter Hvordan stiller man spørgsmål til noget, man ikke kan se? Hvilken betydning har det for mødet med patienten, at man kan se deres religion? Diskutér en situation, hvor religionens synlighed eller usynlighed har haft en betydning, for det, du gjorde?

Relaterede dokumenter

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.