Workshop Kaffehus i Nørremarken Fredag den 29. januar Referat

Transkript

1 Workshop Kaffehus i Nørremarken Fredag den 29. januar Referat BRF kredit er værter for arrangementet i dag som en del af deres PÅ TVÆRS projekt. Se mere om projektet på Program Velkomst v. Borgmester Arne Sigtenbjerggård Indlæg v. Henrik Harder, professor i arkitektur og byudvikling fra Aalborg Universitet et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi planlægger et hus til os. Oplægget ligger som link på hjemmesiden. Oplæg v. Henrik Berggren, skoleleder Nørremarksskolen Sammendrag af tanker og udtalelser vedr. oplæg til Kaffehuset. Et udspil til diskussion. Projektbeskrivelsen af Kaffehuset ligger på hjemmesiden Ditte Møballe, projektkoordinator i Nørremarken igangsætter på en workshop efter Open space-princippet stiller spørgsmålet: Hvad er det vigtigste at få svar på i forhold til Kaffehuset? Borgmester Arne Sigtenbjerggård indledte med at sige, at vi ikke skal tænke på budget i første omgang. Det gælder om at få ideerne i spil. Kaffen et godt samlingspunkt et integrationsprojekt. Dernæst skal man tænke på hvilke deleelementer, der først er brug for behovet prioriteres ifht. budgettet. Oplæg v. Ditte Møballe Hvad er vigtigst at få svar på i forhold til Kaffehuset? Den fælles brainstorming udmundede i 4 emner, som blev diskuteret i grupper: Formål og indhold Brugerinddragelse Styring og drift 1

2 Workshop om Indhold: GULE SEDLER - Brainstorming Værksteder og/eller basar i huset? Hvor i kaffehuset skal de utilpassede unge være? Er det tænkt på et værested/varmestue? For socialt udsatte? Skal der være formel eller uformel læring i huset? Plads til børnene lokaler til aktiviteter. Hvordan tænkes huset brugt i dagtimerne? F.eks. i forhold til daginstitutioner? Rammerne for åbningstiden/tilgængelighed (24t) afgørende for hvem brugerne må være og hvad der skal være i huset. Musikstudie. Resumé fra gruppen: -Tænk også på varmestue og plads til de unge i huset. De unge skal både have mulighed for at være synlige og gemme sig trække sig tilbage. SSP kunne også have kontor her. Tilgængelighed åbningstid efter kl. 16 er vigtig (som hallen i gamle dage - noget af huset kan være lukket af i weekenden noget åbent. Forskellige interessenter, f.eks. fitness, café. Attraktivt sted: biblioteksdel med avis, blade læsested, plads til børn (barsel). Fitness der ligger tæt på,. Cafe el. restaurant eller et godt måltid som f.eks. Casablanca. Babysvømning ønskeligt. Kan også bruges til ældre del af sundhedscenter. Mulighed for dans for de unge etniske piger ikke bare fitness se på hvilke rum og aktiviteter de vil gøre brug af. Hvad kunne vi selv bruge: fitness, café, atelier. Eksperimentariedel vigtig. F.eks. Dandy Tyggegummi Eksperimentarium kunne have udstilling. Evt. skiftende efter nogle måneder så falck, økolariet osv. Både formel og uformal læring. Også aftenskoler. Musikrum til kor. Brugerinddragelse hvordan får vi spurgt folk. Kunstvæg som står en måned. Et flexibelt hus. Få kreative ting ind rum som må bruges og forandres Multianvendeligt. Er der grænser for samvær eks. Mellem unge og ældre. Mødelokaler. Festlokaler. 2

3 Workshop om Brugerinddragelse : Følgende statements blev fremført i gruppen: Det er vigtigt at få beboere og andre interessenter med tidligt i planlægningsprocessen. Det er godt, at der i forvejen har været mange aktiviteter med inddragelse af beboerne det er vigtigt at bygge på disse erfaringer. Herunder f.eks. en spørgeskemaundersøgelse, som der allerede er gennemført. Der skal afsøges, hvad der er af social kapital i området. Det er vigtigt at afprøve aktiviteter inden der igangsættes en hel masse nogle gange bliver kommende brugere bundet for meget af de tænkesæt der allerede ligger implicit. Der er forslag om at afprøve ting, så man kan se om der er interesse er der f.eks. ikke behov for et værksted/værksteder, hvor man kan mødes om forskellige praktiske aktiviteter? f.eks. et sted hvor man selv kan lave møbler i træ, svejse et par ting sammen, trykke forskellige små publikationer, reparere sin knallert eller gamle bil. Vær innovativ og på forkant med innovationer i tiden og lav et sted hvor kommende brugere også vil kunne få indflydelse på indholdet. Brug de eksisterende foreninger og arbejd sammen med dem få evt. Integrationsrådet til at bosætte sig i lokalerne, sammen med andre indvandrerforeninger. Der skal være en høj grad af service og åbenhed i centret. Fokuser også på andre brugergrupper, husk parcelhusejerne også, og se på hvordan det også kan tiltrække turister og vejlensere fra andre bydele. Det kan i visse sammenhænge være problematisk at involvere skole og kirke for meget det er et hus for alle også selv om man ikke har tilknytning til hverken skole eller kirke. Der mangler nogle flere visioner på at anvende huset i uddannelsesmæssig sammenhæng her skal kommende undervisere også være en del af brugerinddragelsesgruppen. Arranger studieture for de kommende brugere, så de får nogle visioner og så de fremadrettet kan sige vi var med til at lave huset det giver ejerfornemmelse (på den gode måde). Skal der ikke også være lægehjælp, retshjælp m.v. 3

4 Workshop om Styring og drift: STYRING Følgende statements blev fremført i gruppen: Forskellige økonomimodeller i forhold til byggeriet. Spørgsmål om hvor meget der skal være privat, og hvor meget der skal være kommunalt. Forankres i en ledelsesstruktur, der skal være en eller flere ansatte tovholdere. Samarbejde med ejerne i Nørremarkscenteret. To step: a) anlæg b) drift. Organisering: eventuelt selvejende? Dele af det tilknyttet skolen? Skolen som forsamlingshus. Åbent 7/11. Vi skal gennemtænke driftdelen. Real Dania eller lokale og anlægsfonden. PFA- sundhed. Vifin EU. DRIFT Gule Sedler brainstorming: Økonomi : Realisering af projekt- efterfølgende drift. Organisering: drift/driftsøkonomi? styring?/ledelse? Er det overhovedet realistisk? (her tænkes mest på økonomi, når det er bygget) Hvem vil være ansvarlige for huset? Hvem håndhæver reglerne i kaffehuset, og hvem laver dem? Hvilken organisering skaber både ejerskab og økonomi? Hvordan hænger økonomien sammen? Hvordan sikrer vi anlægsøkonomi og drift? Forankring af huset og aktiviteterne? Videre arbejde med projektet - hvem/hvordan? Hvordan sikres husets succes? Hvad er succeskriterierne? Hvem evaluerer? Hvordan sikres husets succes? Hvem fortæller de gode historier løbende? Hvordan vil man sikre sig at nødvendig kommunikation af alle arrangementer og muligheder kommer bredt ud? Hvordan vil man lave et netværk af alle lokale personer bag alle foreninger på Nørremarken, for at sikre et fælles info-flow- tilgængeligt for alle? 4

5 Kontaktinformationer kontaktinformationer på interessegrupper fra workshoppen omkring Kaffehuset d Kaffehuset personer med interesse for Kaffehuset generelt : Ib Jespersgaard ibjes@vejle.dk Lillan Grützmeir lillan@vejlebib.dk Jim Højberg jim@vejlebib.dk Hanne Elise Nielsen Haeni@vejle.dk Susanne Roslev Søgaard susanneroslev@sol.dk Grundejerforening Ole E. mikkelsen olem@live.dk Søren K. Jensen Skje@km.dk Kirken sognemedhjælper Tove B. Jensen Tbje@km.dk Præst i kirken Liste over personer med interessere for indhold i Kaffehuset Mads Bo Kristensen madbo@vejle.dk Vifin Hanne Pjengaard hanje@vejle.dk Solstrålen Simone De Lemos simde@vejle.dk Krudtuglen Karen B Pedersen karen@baslevpederwsen.dk GIA Personer med interesse i Formål med huset : Amra Avdibegovic amra.avdibegovic@gmail.dk tlf. --- forældrebestyrelsesmedlem i Nordstjerne Hans Jessen hansj@vejle.dk Inst. Leder Lis Aagaard lis@finlandsparken.dk soc.rådg. i AAB Personer med interesse for Anlæg og styring af huset Tommy Mølgaard tm@aabvejle.dk AAB Camilla Jørgensen camjo@vejle.dk Vejle kommune Teknisk Forvaltning Jan Friis jan@finlandsparken.dk AAB Leif Hansen leiha@vejle.dk Nørremarkens Fritidscenter 5