Kapitel 47. Den kapitalistiske stat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 47. Den kapitalistiske stat"

Transkript

1 Kapitel 47. Den kapitalistiske stat Stat og demokrati I princippet kan demokratiet vedtage, hvad det skal være, når blot reglerne i denne særlige beslutningsproces overholdes. Derudover er der ingen begrænsninger. Derfor tilbyder demokratiet et frihedens rige, ikke for individet, men for det sociale menneske. Men politisk demokrati vil altid være kombineret med et bestemt økonomisk system; dette definerer nogle rammer for staten og dermed demokratiet. Når demokratiet forekommer indenfor den kapitalistiske produktionsmåde, er det kapitalen der udstikker disse rammer, altså bestemmer det nødvendighedens rige som demokratiet må agere indenfor. Kapitalismen kan kun existere, hvis staten garanterer privatejendommen gennem lovgivning, politi og domstole; de a-sociale privatejere kan nemlig ikke selv sikre deres egen existens som private. Iflg. den danske Grundlov er ejendomsretten der menes den private ukrænkelig, om end expropriation er mulig hvis almenvellet kræver det; også skatteopkrævning en åbenbar krænkelse er mulig. Videre må staten sikre pengevæsenet og overholdelsen af kontrakter. Dette er de basale bestemmelser. Hertil kommer at aktieselskabsformen og informationskapitalen beror på et særligt privilegium, tilstået af staten. Marxistisk statsteori opregner en række andre bestemmelser, knyttet til kapitalens akkumulation, fx en adækvat uddannelse af arbejdskraften. Mange vil også nævne sikringen af en effektiv efterspørgsel, således at kriser undgås, men sådanne eventuelle funktioner beror på den særlige økonomiske teori, der forfægtes (Keynesianisme eller mere ortodox liberal teori). Her holder jeg mig til kapitalismens ubetvivlelige politisk-juridiske existensbetingelser. Folkeflertallet kan imidlertid vedtage en ny Grundlov, der afskaffer privatejendom og kapitalisme og almengør demokratiet ved at udstrække det til det økonomiske område. I et sådant økonomisk demokrati er den nye ramme sikringen af fællesejendommen Den kapitalistiske stats stadier Den oprindelige kapitalistiske stat er den såkaldte natvægterstat (eller minimalstat), hvor staten stort set indskrænker sine funktioner til at beskytte privatejendommen. En sådan rent liberal stat existerede tilnærmelsesvist i England i midten af forrige århundrede; den politiske styreform var ikke demokratisk, men oligarkisk. 173

2 Konsekvenserne af den rene kapitalisme er velkendte. De engelske industribyer udviklede sig til sociale katastrofer, med sygdom og fattigdom af et sådant omfang, at vi skal frem til vilkårene i vore dages fattige lande for at finde noget tilsvarende. Kapitalejerne og deres politikere begyndte at reagere på denne situation. Om det skyldes humanitære instinkter eller oplyst selvinteresse (fabrikkerne har brug for arbejdsduelig arbejdskraft) er her uden betydning. Hovedsagen er at staten greb ind og afbødede de værste forhold, fx gennem en begrænsning af arbejdsdagens længde og forbud mod børnearbejde. Den afgørende ændring kom dog først, da arbejderne begyndte at organisere sig i fagforeninger. Efterhånden som fagbevægelsen voksede sig stærk begyndte den at udgøre en seriøs økonomisk modmagt til kapitalen; gennem strejkevåbenet fik den om ikke initiativret, så vetoret vedrørende økonomiske beslutninger. Samtidig dannede arbejderne i nogle lande kooperativer, der i en vis udstrækning frigjorde dem økonomisk fra kapitalismen. Ifølge den historiske materialisme bestemmer basis overbygningen, hvilket vi kan forenkle til at den økonomiske magt bestemmer den politiske magt. I Marx's fremstilling af de forskellige produktionsmåder antages at den økonomiske magt som hovedregel er forenet i én klasse (slaveejerne, jordejerne eller kapitalejerne); i denne situation bliver den politiske magt uegentlig, dvs. en passiv afspejling af den økonomiske magt. Jeg finder at der er gode holdepunkter for den tese; det er svært at forestille sig at et politisk system, der ikke i længden servicerer den herskende økonomiske magt, kan overleve. Under den klassiske feudalisme lå den økonomiske magt éntydigt hos jordejerne, hvad enten jorden ejedes at adel eller konge; kampen mellem disse var længe ikke en kamp mellem økonomisk og politisk magt, men mellem to fraktioner af jordejere. Med absolutismen ændres dette. Kongemagten kommer til at monopolisere den politiske magt og den får et spillerum, fordi den kan alliere sig med det fremvoksende borgerskab, imod adelen og jordejendommen. I denne overgangsfase fra feudalisme til kapitalisme opnår politikken (staten) en relativ autonomi i forhold til basis, fordi den økonomiske magt er splittet mellem adel og borgerskab, jordejendom og kapital. I England sætter man almindeligvis 1846, da korntolden blev ophævet, som fuldbyrdelsen af borgerskabets sejr: 174

3 Jordejendommen blev da elimineret som selvstændigt magtcenter og staten kom under kapitalejernes kontrol. Denne tolkning af den historiske materialisme giver god mening, når den anvendes på etaperne i kapitalismens udvikling. Så længe borgerskabet monopoliserede den økonomiske magt fik vi en stat, der éntydigt varetog denne klasses interesser. Da arbejderklassen opnåede en sammenlignelig økonomisk magt i kraft af fagbevægelsen, kunne den også opnå del i det politiske system. Det skete ved at gennemtvinge det demokrati, der fravristede borgerskabet monopolet på politiske magt. Det kan siges at arbejderklassen dermed formåede at gøre sit princip i den økonomiske kamp, nemlig fællesskabet blandt de mange 'hoveder', til princip i den politiske sfære; borgerskabets magt, baseret på 'høveder', måtte vige. Der synes at være empirisk belæg for denne fremstilling. J.D.Stephens (i Copp, 1993: 409ff) har ud fra et større historisk materiale konkluderet, at kapitalismen virker befordrende på politisk demokrati, forstået som almen og lige valgret til det højeste politiske organ, men at der er en mere fundamental variabel skjult i kapitalismen, nemlig arbejderklassen: Kapitalismens udvikling betød udviklingen af en stadig stærkere arbejderklasse som direkte, men nok mest indirekte (dvs. gennem sin blotte styrke, specielt i form af fagbevægelsen), tvang borgerskabet til at blive demokratisk, i teori såvel som i praksis. 1 Af indlysende grunde havde socialdemokratierne en interesse i at virkeliggøre demokratiet ved at udvide valgretten til også at omfatte de mindre privilegerede lag (Hobsbawm, 1987: 128). Borgerskabet, derimod, 'rarely pressed for the introduction of full democracy' (s. 436), idet Stephens kun kan finde tre undtagelser, nemlig Svejts, England 2 og Frankrig; men når demokratiet først er indført, har denne klasse ofte støttet det. Han konkluderer at '..capitalism creates democratic pressures in spite of capitalists, not because of them' (s. 437). Kampen om økonomisk magt giver basis for en kamp om politisk magt i overbygningen. Politikken bliver autonom, men det er en relativ autonomi, for sålænge grundlaget er den kapitalistiske produktionsmåde, er det klart at de demokratiske beslutninger i hovedsagen må respektere den private ejendomsret. Men præcis hvor grænsen skal gå for politiske indgreb i privatøkonomien bliver genstand for politisk kamp. I mange lande var arbejderklassen stærk nok til at gennemtvinge hvad man har kaldt velfærdsstaten, dvs. omfattende indgreb til fordel for den brede befolkning, herunder de udstødte. Den russiske revolution i 1917 og styrkelsen og udbredelsen af kommunismen efter 1945 lagde natur- 175

4 ligvis et extra pres på kapitalejerne for at give indrømmelser til arbejderklassen. Alt i alt har vi nu set at mens den stat, der mest konsekvent respekterer privatejendommen og det frie marked (natvægterstaten), ikke er demokratisk, krænker den demokratiske stat denne ejendom ved at lægge bånd på marked og kapital. Med Macpherson's ord: "The liberal state which had, by the midnineteenth century, established the political freedoms needed to facilitate capitalism, was not democratic: that is, it had not extended political freedom to the bulk of the people. When, later, it did so, it began to abridge market freedom. The more extensive the political freedom, the less extensive the economic freedom became" (Macpherson, 1973: 148) Presset på velfærdsstaten I de seneste år synes denne udvikling vendt. Velfærdsstaten er kommet under pres og ligner mere og mere en parentes i kapitalismens udvikling. Tre faktorer kan forklare denne udvikling. For det første har klassestrukturen i de udviklede kapitalistiske lande undergået fundamentale forandringer. Som vi så i Kapitel 46 er klassen af éntydige lønarbejder, dvs. mennesker der alene får deres indkomst i form af løn, svindende; stadig flere arbejdere modtager forskellige former for kapitalindtægter (renter og aktieudbytte). Samtidig er den tidligere kapitalistklasse forvandlet til en gruppe af mennesker, hvis høje indkomster udover kapitalindkomster også består af lønindtægter; det kan indvendes at de lønninger, der tilflyder erhvervslivets top, ikke står i et rimeligt forhold til arbejdsindsatsen, men pointen er at indkomsten har form af løn. Endelig er der i mange af de udviklede kapitalistiske samfund opstået en tilsyneladende permanent gruppe af udstødte, der udelukkende lever af overførselsindkomster fra staten. Disse tendenser betyder at den funktionelle indkomstfordeling på løn, rente, jordrente og profit ikke længere udtrykker en klassedeling. I stedet for en polarisering mellem arbejder- og kapitalistklasse får vi en polarisering mellem fattige og rige, nationalt og internationalt. Lønmodtagerne er delt op i mange grupper, der ofte har meget lidt til fælles, og det har medført at fagbevægelsen - lønmodtagernes økonomiske organisering - er blevet svækket. Existensen af de udstødte har bidraget hertil. Brede organisationer til forsvar for de fattiges interesser er ikke trådt i stedet; der 176

5 existerer bevægelser for de udstødte, men da denne gruppe er økonomisk overflødig, har de ingen magt. Resultatet er at den økonomiske magt, der holdt kapitalinteresserne i skak, og som havde en interesse i at bevare og udbygge velfærdsstaten, er gået i opløsning. For det andet betød kommunismens sammenbrud omkring 1990, at det blev mindre nødvendigt at tage hensyn til de forfordeltes interesser; faren for at disse skulle arbejde for et ikke-kapitalistisk system mindskedes. For det tredje har den kapitalliberalisering, som indledtes for år siden, afgørende forrykket styrkeforholdet til kapitalens fordel (Lundkvist, 2001). Skridt for skridt er alle grænser blevet nedlagt, således at kapitalen frit kan flyde fra land til land og indenfor et land mellem de forskellige brancher (således at bankkapital fx kan etablere forsikringsvirksomhed). Denne liberalisering kom ikke 'af sig selv'. Bretton Woods systemet, med dets kapitalrestriktioner, havde givetvis problemer i begyndelsen af 70erne, men når resultatet blev en frisættelse af kapitalen skyldtes det at dennes repræsentanter førte en årelang effektfuld kampagne på flere fronter: Ideologisk blev liberaliseringen legitimeret af den nyliberale teori, politisk gennem ihærdigt lobbyarbejde og økonomisk ved at udnytte smuthuller i lovgivningen til at skabe et økonomisk fait accomplis, som myndighederne ikke kunne rulle tilbage. 3 Denne udvikling har éntydigt styrket kapitalinteresserne i forhold til alle andre økonomiske og politiske interesser og sat profitmaximering som eneste effektive målsætning. At profit og rente tilflyder en lidt bredere gruppe end den gammeldags kapitalist, og at kapitalen til dels administreres af højtbetalte lønarbejdere, betyder på ingen måde at kapitalen flyder ud og opløses. Hvordan kapitalen personificeres har betydning for klassestrukturen, ikke for kapitalen, og kapitalisme er ikke betinget af en gammeldags arbejderklasse. Den kapital, som lovgivningen binder til en bestemt branche eller et bestemt land, står ifølge sagens natur svagere end den kapital, der frit kan investere hvor som helst. Den bundne kapital har ingen alternativer til at bøje sig for politisk bestemte selskabsskatter eller miljøforskrifter, ligesom den ikke kan besvare krav om højere løn med trusler om at flytte. Om kapitalen faktisk flytter - om danske virksomheder investerer på Filippinerne - er ligegyldigt ved en vurdering af dens nye styrke. Da Oscar Lafontaine i 1999 søgte at hæve de tyske selskabsskatter, truede en gruppe af selskaber med Deutsche Bank, BMW og Daimler-Benz i spidsen 177

6 med at flytte arbejdspladser til udlandet; resultatet blev at skatterne blev sænket til under det amerikanske nivo (Noreena Hertz i Guardian Weekly, 10/5 2001). Hirst og Thompson, 1996, overser betydningen heraf i deres kritik af 'globaliseringstesen'. Vor interesse er her effekten på velfærdsstaten, især statens mulighed for at opkræve skatter for at finansiere indkomstoverførsler. Kapitalliberaliseringen kan ikke undgå at indsnævre rammerne for en sådan finanspolitik, eftersom det overordnede mål for statens økonomiske politik nu må bestå i at sikre landets konkurrenceevne i bred forstand, herunder især landets evne til at tiltrække udenlandsk kapital. Dette mål kræver en pengepolitik, der giver en rente, der ikke er mindre end udlandets, ligesom de offentlige udgifter må begrænses til et nivo, hvor de ikke rejser tvivl om valutaens værdi. IMF's og Verdensbankens krav til de fattige lande om at åbne for kapitalbevægelser har da også typisk været ledsaget af krav om besparelser på velfærdsbudgettet (sundhed og uddannelse). Kapitalliberaliseringen indebærer således at finanspolitikken, dermed velfærdsstaten, kommer i anden række, altså må tilpasse sig penge- og valutapolitik. Ændringerne i klassestrukturen, kommunismens sammenbrud og kapitalliberaliseringen har tilsammen svækket muligheden for - og interessen i - at fastholde velfærdsstaten. Især kapitalliberaliseringen har afgørende styrket kapitalen og afgørende svækket andre økonomiske interesser, især fagbevægelsen. Ligesom i natvægterstaten er den økonomiske magt i basis forenet; derfor må staten uanset politisk form (demokrati eller diktatur) først og fremmest varetage kapitalens interesser. Det er urealistiske at antage at staten kan bevare den relative autonomi, som den splittede økonomiske magt under velfærdsstaten gav mulighed for. Velfærdsstaten er populær, ikke mindst i Danmark. Udhulingen af den er derfor en vanskelig sag, ideologisk set. Opgaven bliver ikke lettere af at den naive borger kan have vanskeligt ved at forstå, at vi skal spare og skære ned på offentlige ydelser, selvom nationalproduktet vokser år for år; hvordan kan det være at hjemmehjælpen forringes, samtidig med at vor samlede rigdom vokser? Det virkelige svar er naturligvis den massive politiske omprioritering fra offentlig til privat rigdom. Legitimeringen antager 3 former: Den ærlige, der appellerer til privatinteressen i lav skat; den uærlige, der simpelthen benægter at lavere skat betyder mindre offentlig rigdom; og den saglige, der mere dunkelt postulerer at der ikke er råd til øgede offentlige udgifter, således at forsvarere af den offentlige 178

7 sektor og dens ydelser kan fremstilles som uoplyste eller konservative. Typisk bruger liberale det første argument, socialdemokrater fx i Tyskland det sidste. På ruinerne af velfærdsstaten rejser sig den moderne kapitalistiske stat, hvis konturer vi nu skal betragte Nyliberalismens stat Mindre stat? Bliver staten større eller mindre? 4 Iflg. Strange (1996: xi) synes statsapparatet i de udviklede vestlige samfund at vokse, ikke mindst efter 1980, uanset om regeringen har været socialdemokratisk eller liberalt orienteret. I Danmark voksede statsudgifternes andel af nationalproduktet under Schlütter-regeringen. Med Greve's ord: "Det er en fejl at tro, at behovet for regulering forsvinder, fordi markederne liberaliseres og ejerskabet privatiseres" (Greve, 2000: 11). Måske bliver reguleringsbehovet endog større, fordi friere markedskræfter skaber flere externaliteter. Nok er der en tendens til at profitable aktiviteter privatiseres, men til syneladende bliver der flere og flere ikke-profitable, men nødvendige aktiviteter, som kun kan udføres på det politiske nivo. Og selvom globaliseringen skaber nye politiske opgaver, som kun kan løses internationalt, er der nok af opgaver tilbage til staten, ikke mindst at implementere de beslutninger der er truffet regionalt eller internationalt. 5 Imidlertid er der også indikationer for at tendensen er, at den offentlige sektor faktisk bliver mindre i forhold til den private. I England voksede regeringsudgifterne fra 34% af BNP i 1956 til 47% i 1976, men faldt så dramatisk til 38% i 1991, som følge af Thatcher s nyliberale politik. I USA voksede den offentlige andel ganske vist lidt under Reagan (fra 20,0% til 20,6%), men under Clinton ( ) faldt regeringsandelen af GDP til 18,6%. Bush-regeringen gennemfører store skattelettelser og det trækker i retning af en yderligere formindskelse af andelen, men på den anden side øges udgifterne til indre sikkerhed og oprustning. USA er imidlertid et specielt land, fordi statsudgifternes størrelse både er en funktion af den nyliberale politik og af landets status som supermagt. Derfor kan stigningen under Reagan tilskrives den kraftige oprustning 179

8 overfor Sovjetunionen (Pollin, 2000: 31), faldet under Clinton fredsdividenden efter den Kolde Krig, mens udviklingen under Bush langt hen ad vejen er bestemt af det fornyede internationale engagement. I Danmark voksede de samlede offentlige udgift fra 20% af BNP i 1950 til 40% i 1970 og godt 56% i 1990; derefter er der imidlertid sket et fald i andelen, nemlig til 52,5% i 2000 (Andersen o.a., 2002). Under den aktuelle, nyliberale regering må denne andel forventes at falde yderligere. Skattestop og bebudet fremtidig skattenedsættelse trækker i denne retning; det samme gør de forstærkede bestræbelser for at privatisere og udlicitere offentlige aktiviteter samt nedlæggelse eller slankning af en lang række offentlige nævn og aktiviteter indenfor bl.a. miljøområdet. De dominerende regionale og internationale økonomiske organisationer (Verdensbanken, IMF, WTO, OECD, EU og NAFTA) arbejder i samme retning: Mindre statsudgifter bl.a. for at sikre valutaens værdi og øget privatisering og udlicitering I EU blev nyliberalismen officiel politik i 1985 (det indre marked ), hvilket har betydet privatisering af luftfart, telekommunikation, post, energi og tidligere offentlig transport; i 90erne blev der i Danmark privatiseret for ca. 36 mia kr, jvf. Greve, 2000: 1. Videre betyder tendensen til at pensionssystemerne privatiseres, at en stor del af befolkningens opsparing i stedet for at blive opsuget af staten med henblik på offentlige pensioner stilles til rådighed for private finansielle fonde; derved flyttes enorme beløb fra det offentlige til det private. Endelig sigter GATS-aftalen indenfor WTO direkte mod kerneområderne indenfor velfærdsstaten, idet det skal blive muligt for den internationale kapital at overtage områder som vand, uddannelse og sundhed; hvis dette program gennemføres kan det dårligt undgå at forrykke størrelsesforholdet mellem den offentlige og private sektor. Liberalismen ny eller gammel foretrækker pr. definition at en aktivitet foregår i privat snarere end offentligt regi: Mens den offentlige sektor er baseret på tvang er den private fri, og mens den offentlige sektor er byrokratisk og ineffektiv er den private effektiv fordi den en underlagt konkurrence. Derfor må den idealtypiske (ny)liberale stat nødvendigvis være en minimalstat. I den udstrækning dette ikke har manifesteret sig empirisk kan det skyldes forhold, der ikke har med nyliberalismen at gøre, især at ledere og ansatte i den offentlige sektor stadig yder modstand eller for USA s vedkommende de høje driftsomkostninger knyttet til udenrigspolitikken. Men kan det ikke også skyldes at den private sektor, netop i kraft af sin nye styrke, har magt til at overvælte flere administrationsomkostninger på det offentlige? Jo mere staten underlægges 180

9 privatkapitalens interesser, jo mindre farlig bliver den; hvis staten selv bliver privat hvilket diskuteres i afsnit måles nyliberalismens gennemslag ikke på hvor lille den offentlige sektor er Den kapitalservicerende stat Hvad enten staten bliver mindre eller ej, ændrer den funktion. Velfærdsstaten, hvor udgifterne direkte sigter mod at tilfredsstille folkets behov (uddannelse, sundhed, pension), kommer i anden række, efter de statsfunktioner der servicerer erhvervslivet ved at skabe gunstige investeringsvilkår. I USA taler man i denne forbindelse om Corporate Welfare, med henvisning til den omfattende støtte som det store erhvervsliv nyder godt af, fx i form af skattefordele eller gennem bail out af de helt store kapitalinteresser, når de har spekuleret forkert; her har liberalismen sine grænser. Kapitalen har brug for omfattende politiske reguleringer og interventioner. Nationalt er det vigtigt at staten sikrer en moderne infrastruktur, med veje, broer og elektronisk kommunikation; staten udfører ikke nødvendigvis disse opgaver, men kun den kan via lovgivning og kontrol sikre at de bliver udført tilfredsstillende. Den må etablere vækstcentre (fx Ørestaden), og den må ikke mindst opbygge erhvervsorienterede uddannelses- og forskningsinstitutioner, der ikke forvirres af andre interesser og værdier; i Danmark skete dette med universitetsloven i Videre er det nødvendigt med en miljølovgivning og et miljøbyrokrati, som på den ene side ikke belaster virksomhedsomkostningerne for meget, men på den anden side forhindrer at miljøproblemerne udvikler sig på en sådan måde at produktionsbetingelserne undergraves. Hertil kommer naturligvis de traditionelle politi- og forsvarsopgaver, som alt tyder på bliver større i en verden med øget polarisering mellem rige og fattige. Og vigtigst af alt må staten føre en generel økonomisk politik, som sikrer et godt investeringsklima. The Economist, der spillede en væsentlig rolle i 1980ernes Thatcherrevolution, erkender og værdsætter det nye magtforhold mellem stat og kapital, offentlig og privat sektor: "On the whole, markets take power away from governments that do the wrong things: borrow recklessly, run inflationary policies or try to defend unsustainable exchange rates. They thereby encourage governments to adopt policies that will benefit their economies and their 181

10 citizens... /Men regeringer/ can improve the workings of the economy by removing structural rigidities that cost jobs and hinder competition, by scrapping tax distortions that discourage saving, or by reforming the educational system to ensure that the next generation is properly equipped for tomorrow's jobs. A government willing to take on such tasks is hardly powerless. (Economist, The, 1995: 43f; forfatterne til The Economist's Survey er anonyme, men det fremgår at de har fået hjælp fra bl.a. IMF og OECD). Tilhængere af nyliberalismen er således enige med kritikerne i, at det er markedet, evt. kapitalen, der sætter regeringernes dagsorden; uenigheden vedrører alene om dette er til gavn for befolkningen. Kapitalens frisættelse betyder en binding af politikken; mere magt til markedet betyder mindre magt til politikerne: - med overgangen i 70erne fra faste, politisk bestemte til flydende, markedsbestemte kurser, blev valutapolitikken stort set afviklet. Markedet bestemmer værdien af de toneangivende valutaer (især dollar, euro og yen), og de mindre økonomier binder reelt og til tider også formelt deres valuta til en af disse. Finanskapitalen har nu nået en sådan størrelse at et lands valutareserver slet ikke kan konkurrere; hvis en stat søger at hævde en kurs, som markedet er uenig i, taber den nu disse styrkeprøver, jvf. valutakriserne i de sidste år, herunder Soros spekulation mod pundet i 1993 (Kapitel 35.7 og 8), - pengepolitikken er blevet unddraget politikernes kontrol med indførelse af uafhængige nationalbanker, herunder den Europæiske Centralbank. Dette var et kernepunkt i monetarismens og nyliberalismens program. Hvor rentepolitikken tidligere også havde som formål at fremme produktive investeringer og dermed beskæftigelsen, hvilket tilsagde en lav rente, er det overordnede og udtrykkelige mål (bl.a. i EU) nu at modvirke inflation, hvilket tilsiger en høj rente; 6 denne politik tilgodeser finanskapitalen på bekostning af den produktive kapital og de ansatte og er for så vidt udtryk for det nye magtforhold mellem de to kapitalformer, - endelig er der finanspolitikken, der vedrører offentlige udgifter og indtægter (skatter). Dette er den mest åbenbart politiske del af den økonomiske politik, fordi den vedrører størrelsen af den offentlige sektor, skattebidraget ( skattetrykket set fra en liberal vinkel) og omfordelingen af indkomst. Indenfor EU har Stabilitets- og Vækst Pakken fastlagt nogle snævre rammer for finanspolitikken, især må statsunderskuddet ikke 182

11 overstige 3% af BNP. I overensstemmelse med nyliberal tankegang lægges der dermed et loft over den offentlige sektors størrelse, hvor en Keynesiansk velfærdsstatsmodel snarere ville lægge en bund. Hertil kommer at finanspolitikken i vore dage må tilrettelægges således, at landet kan tiltrække udenlandsk kapital og undgå kapitalflugt. Det tilsiger fx lave selskabsskatter; i Danmark er de blevet sænket betydeligt og i Tyskland er statsindtægterne herfra faldet med 50% i de sidste 20 år (Noreena Hertz i Guardian Weekly, 10/5 2001). Alt i alt er vilkårene for den økonomiske politik dermed ændret afgørende i den nyliberale epoke. I Keynesianismens og velfærdsstatens storhedstid for år siden havde den økonomiske politik langt flere frihedsgrader. Før kapitalliberaliseringen kunne politikerne vælge mellem lav rente af hensyn til beskæftigelsen og høj rente af hensyn til inflationsbekæmpelsen, eftersom lav rente dengang ikke udløste kapitalflugt. Fraværet af international konkurrence om kapitalen betød at økonomien i højere grad var opdelt i en indenrigsøkonomi og en udenrigsøkonomi, der fulgte forskellige principper og havde forskellige prioriteringer; derfor var det muligt at have en lav intern rente af hensyn til beskæftigelsen og en højere extern rente for at kunne låne i udlandet. Naturligvis var der en sammenhæng, men den blev etableret via varehandlen. Et dugfrisk exempel på den kapital-servicerende stat har vi fra USA, hvor dereguleringen dermed monopoliseringen har fået extra vind i sejlene under Bush-administrationen: According to the Federal Communication Commission (FCC), which largely determines US media policy, large conglomerates are too restricted by legal limits on market share. So the solution is a sweeping deregulation of the field, to be announced this month (Halami, 2003). Den politiske udvikling og ændringen i statens funktion kan illustreres ved at sammenligne denne håndtering af medieområdet med myndigheders og politikeres reaktioner for 30 år siden (1974), da de 8 større olieselskaber blev kritiseret for at opretholde a noncompetitive market structure (Lodge, 1975: 209f). The Federal Trade Commission foreslog at splitte selskaberne op for at sikre konkurrencen, mens finansministeriet fandt dette for drastisk og foretrak offentlig regulering; senator Adlai Stevenson foreslog et føderalt altså offentligt selskab, og senator Henry Jackson advokerede regeringsrepræsentation i olieselskabernes bestyrelse. Hvad resultatet blev var åbenbart ikke afklaret ved bogens 183

12 udgivelse, men forslagene og holdningerne viser i et glimt en anden verden, hvor staten er modspiller til kapitalen. I takt med at den økonomiske politik afpolitiseres forvandles den til saglighed. Den bliver et emne for økonomiske experter, blandt hvilke der naturligvis kan være uenighed, men ikke uenighed om at der i en given situation existerer én rigtig løsning. Det saglige er det, til hvilket der ikke er knyttet forskellige værdier og interesser. Den sagligt rigtige løsning udtrykker Almenvellet eller den almene interesse, også kaldet den økonomiske nødvendighed. Enhver ideologi må have et element af sandhed, ellers er den for let af afsløre. Således også den nye saglighedsideologien. I en verden, hvor kapitalen sætter dagsordenen, er det vitterlig i langt de fleste borgeres interesse, at politikken tilpasser sig kapitalen. At føre en anden politik ved fx at hæve selskabsskatterne kan let vises at føre til økonomisk ruin for alle grundet kapitalflugt. Det er ikke specielt for den nyliberale epoke, at menneskenes interesser umiddelbart falder sammen med den givne magts; slaverne i de amerikanske sydstater havde en klar interesse i at slaveejerne kunne sælge deres bomuld til gode priser og at slavesystemet generelt fungerede godt, for det gav økonomisk rum for bedre levevilkår for slaverne. Når kapitalens særinteresser fremstilles som identiske med almeninteressen er det altså ikke helt forkert. Men det er heller ikke helt rigtigt. For det første kan det tænkes at en anden økonomisk magtkonstellation er bedre i overensstemmelse med befolkningens interesser. For det enkelte land gælder det i en vis udstrækning, at hvad der er godt for landets kapital er godt for befolkningen. Problemet er at konkurrencen mellem landene om at føre den mest ansvarlige politik synes at indebære en generel international tendens til at sænke velfærdsnivoet. Det er muligt at Danmark vinder i konkurrencen, således at det ad åre bliver muligt at finansiere flere velfærdsydelser, men alle kan ikke vinde. Der kan altså stilles spørgsmålstegn ved, om de nyliberale spilleregler overordnet er i befolkningernes interesse. For det andet er intet system heller ikke kapitalismen harmonisk; forskellige grupper vil altid have forskellige og til dels modstridende interesser. Udstødte har en éntydig interesse i en stærk velfærdsstat, og skønt arbejdere og kapitalejere har en fælles interesse i at virksomheden går godt og afkaster en pæn profit, har de dog modsatte interesser i profittens fordeling; tilsvarende har den produktive og finansielle kapital 184

13 modsatte interesser mht. rentens højde. Hertil kommer at den moderne kapitalisme, i hvert fald i USA, synes karakteriseret ved jobless growth, således at lønarbejderne ikke nyder godt af firmaernes fremgang. Endelig betyder omstruktureringen af arbejdsmarkedet i mere flexibel retning, mere deltidsarbejde osv., at lønarbejderens stabile, ofte livslange forhold til en bestemt virksomhed ophører, hvilket betyder at interessefælleskabet med kapitalen ikke opleves konkret. Mere overordnet trækker klassesamfundets opløsning, hvor flere kombinerer både arbejder- og kapitalinteresser, i retning af interesseharmoni, mens polariseringen mellem rige og fattige peger i modsat retning Statens markedsgørelse og privatisering Staten privatiserer og fremmer markedet (eller snarere kapitalismen), men der er også en tendens til at den selv privatiseres og selv markedsgøres. Forholdet mellem staten og privatkapitalismen er ikke et ydre forhold; marked og kapital er momenter i den nyliberale stat. Dette viser sig på flere måder. Det klassiske offentlige gode finansieres via skatten og stilles gratis til rådighed for borgerne efter disses behov; sygehuse, skoler, biblioteker og parker er exempler. Den, der nyder godt af disse ydelser, gør det i kraft af at være borger. Hvis borgeren skal betale for ydelsen, er hun ikke længere borger, men kunde (fx kommunal busdrift); relationen er da blevet en markedsrelation, hvor det offentlige udbyder og sælger en ydelse, som kunden efterspørger og køber. Så længe godet er gratis, må det offentlige tilpasse gode-mængden efter behovene og evt. hæve skatten for at klare finansieringen; når ydelsen får en pris, rationeres den ved at de ikkebetalingsdygtige behov udskilles. I Danmark har der været visse tendenser til et opgør med gratisprincippet, fx visse typer hjemmehjælp; et andet lille exempel er at pasudstedelse i dag er belagt med et gebyr, mens det tidligere var gratis. Venstre har gjort sig til talsmand for at omstrukturere den offentlige sektor, således at offentlig finansiering kombineres med markedsøkonomi (se Venstre s principprogram på Idéen er at den borger, der har et dokumenteret og politisk anerkendt behov qua studerende, boligsøgende, forælder osv, i stedet for at modtage den konkrete ydelse direkte fra staten får udbetalt et bestemt beløb, som borgeren derefter frit kan disponere over til køb af ydelser indenfor området; fx kan forælderen selv vælge mellem private og offentlige børneinstitutioner eller måske foretrækker hun selv at passe sit barn. Fra en liberale vinkel er fordelen 185

14 den, at der etableres konkurrence mellem de forskellige udbydere, hvilket formodes at fremme effektiviteten, samt at statens tvang og formyndermentalitet kan erstattes af individuel frihed; og vel at mærke uden at velfærdsstatens behovsdækning bringes i fare. Selv hvis det frie valg kun gjaldt forskellige offentlige udbydere er effekten at en given offentlig institution underlægges et konkurrencepres, altså markedsgøres. Samtidig ændres ydelsesmodtagerens sociale rolle; overordnet er intet ændret, eftersom ydelsen stadig er en borgerret, finansieret via skatten, men fordi den umiddelbare ydelse ikke er konkret, men monetær, må borgeren i anden omgang forvandle sig til en køber. På denne måde bringes velfærdsstaten til at imitere markedet. Lad os nu betragte andre typer af markedsgørelse og privatisering indenfor den nyliberale stat. Omdannelse af den offentlige virksomhed til et statsaktieselskab. Virksomheden forbliver i første omgang offentlig, eftersom staten har aktiemajoriteten, men den frigøres fra politisk kontrol (fx gælder offentlighedsloven ikke længere), og tidligere bredere målsætninger erstattes af profitmaximering. Dermed bliver det lettere at privatisere (staten kan blot sælge sine aktier), samtidig med at virksomheden bliver mere attraktiv for private købere. Dette var metoden i forbindelse med Tele Danmark: Før privatiseringen i 1997 var tjenesten i 1990 blevet omdannet til et statsaktieselskab. Når det offentlige skal konkurrere på lige fod med det private, må det tilpasse sig til det private succeskriterium, nemlig profitmaximering; ellers vil den offentlige virksomhed tabe, altså gå fallit. Dette har vi set i Danmark i forbindelse med DSB. Bredere målsætninger må opgives, fx lave togpriser for af miljømæssige grunde at gøre kollektiv trafik tillokkende eller for af sociale grunde at tilgodese samfundsgrupper, der ikke har råd til at have bil. Det betyder at den offentlige virksomhed bliver som den private, og det bliver nu svært at argumentere imod at den også formelt skal være privat. Den nylige danske universitetslov illustrerer en anden form for markedsgørelse af det offentlige. Med henblik på at tilpasse den offentlige institutions aktiviteter til markedets behov, afskaffes det interne demokrati til fordel for en virksomhedslignende bestyrelse med repræsentanter for erhvervslivet. Da universiteterne fortsat finansieres af det offentlige, har kapitalen fået disse ydelser gratis. Et dansk exempel på Corporate Welfare. 186

15 Mere generelt er grænsen mellem det offentlige og det private flydt ud, således at der er opstået en grå zone af halv-offentlige, halv-private institutioner og områder; udflydningen er asymmetrisk, eftersom det ikke er det offentlige og dets principper, der er trængt ind i den private sektor: det er den anden vej rundt. Udlicitering, engelsk: outsourcing, er det oplagte exempel; her defineres opgaven politisk, men udføres privat. Sammenfattende synes staten på vej til at blive privat, således at der ikke længere er 'grundlag for at opfatte de offentlige institutioner som noget særligt, sammenlignet med private virksomheder' (Andersen, 1996: 16). I næste kapitel skal vi se på, hvad den nyliberale stat betyder for demokratiet Nyliberalismens internationale system I takt med økonomiens globalisering øges betydningen af internationale økonomiske organisationer som IMF og WTO. De søger ikke at hæmme og regulere fondene og de multinationale selskaber; tværtimod er bestræbelsen at fremme deres interesser. For IMF s vedkommende var dette klart i den Østasiatiske krise, hvor udenlandske investorer blev frikøbt ( bailed out ) og hvor åbning for udenlandsk kapital var et centralt krav til de kriseramte lande. Også WTO har en klar - endog radikal - nyliberal dagsorden, idet sigtet ikke blot er at liberalisere 'ved grænsen', men også at fremme kapitalens interesser internt i et fremmed land ('bag grænsen'), altså "to ensure that markets are accessible to foreign, commercial suppliers while at the same time they are secure for their investments" (Arup, 2000: 9); hertil kommer WTO s bestræbelser for at privatisere viden og den moderne teknologis øvrige frembringelser (IT- og genteknologi) samt udvide kredsen af liberaliserede varer og tjenesteydelser (GATS-aftalen). Heller ikke EU yder (længere) et modspil til den store kapital. Iflg. Riccardo Petrella (1998), professor og rådgiver for Kommissionen i EU, har det længe været erkendt, at "left to itself, market capitalism tends to create oligopolistic configurations, permit dominant positions, and favour price and marketshare agreements and cartels... this has long been the inspiration of anti-trust policy, first in the USA from about 1890 onwards, and then in the European continent", herunder indenfor EU. 187

16 Situationen er imidlertid 'significally changed' i de sidste år. Problemet er at en anti-trust politik indebærer indgreb i det frie marked og den frie konkurrence. EU's politik er derfor ikke længere focuseret på "preventing or combating the risk of great concentrations of financial, industrial and economic power that could also negatively affect the role of public powers and democratic institutions. Rather, it is on the creation of the most efficient competitive market in the belief that only such a market leads to an optimal allocation of available resources to produce the right products and the right services, at the right price.." Ved propageringen af denne nye form for konkurrence har Kommission og Ministerråd "gradually incorporated theories and choices defended by the so-called Chicago school /en nyliberal højborg/, in particular Harold Demzets. According to Demzets, efficiency is the primary objective of competition policy. If free competition allows a firm to acquire growing market shares - theoretically up to a monopolistic position - there is nothing wrong with this if it means better products and services for the consumers, and higher shareholder values. One can clearly trace important elements of this conception in recent EU competition policy, notably the decision to grant exemptions or to approve acquisitions and mergers on the grounds that they have positive effects on market efficiency..". Iflg. Financial Times (3/ ) afviser EU nu kun 0,5% af de forretningsrelationer og aftaler, som meddeles til Kommissionen. I næste kapitel diskuteres hvilken betydning denne monopoliseringstendens har for demokratiets mulighed. NOTER 1. Det kan argumenteres at Danmark her udgør en undtagelse, fordi den demokratiske udvikling - specielt kampen for parlamentarisme især var knyttet til bondestandens frigørelse, jvf. Niels Finn Christiansen, Bemærk at ligesom arbejdernes frigørelse var betinget af deres økonomiske organisering i fagbevægelse (og kooperation), var bøndernes politiske kamp mod den store jordejendom kritisk afhængig af deres økonomiske organisering i andelsbevægelsen, der var uafhængig af såvel godsejere som bykapitalister, - og naturligvis var baseret på det ikke-kapitalistiske hoved-princip. 188

17 2. Smlgn. imidlertid Kapitel 36 om 1. Internationale's til dels frustrerede forsøg på at få udvidet valgretten i Den store udvidelse af valgretten kom i Iflg. Stephens var "the Liberals and Tories.. only willing to extend the right to vote to workers because they hoped to benefit from the votes of the newly enfranchised workers. Had a substantial Labour party already commanded the loyalty of workers, the threat perceived by the elites certainly would have made the established parties more reluctant to make such a move" (Stephens, 1993: 420). Så her kom valgretsudvidelsen - hvis denne hypotetiske motivforskning står til troende - i kraft af arbejderklassens svaghed! 3. Barnet og Cavanagh, 1995: 361ff, giver mange interessante exempler på dette indenfor den amerikanske bankverden i 70erne og 80erne. 4. I Lundkvist argumenterer jeg for at den nyliberale stat snarere bliver mindre end større. Den vurdering forekommer mig nu tvivlsom. 5. Peter Burnham (1999) analyserer den moderne stat på et marxistisk grundlag, idet han 'udpakker' staten med henblik på at identificere de dominerende interesser. Han mener at 'staten' faktisk har en interesse i globalisering, fordi politisk kritik kan affærdiges med henvisning til den 'økonomiske nødvendighed'. Et sådant ønske om immunisering mod kritik ligger også bag ændringen i styringssystemet fra 'discretion based' til 'rule based', altså til en mere indirekte 'arms lenght' styring, hvor beslutningstagerne er et skridt længere væk fra implementeringen; dette illustrerer han med udviklingen i England mod større selvstændighed for Bank of England og øget anvendelse af semi-uafhængige, management-orienterede styringsorganer. Herhjemme har Carsten Greve undersøgt de begrundelser som er anført i forskellige betænkninger for at vælge statslige aktieselskaber som ramme om offentlig aktivitet, fx anbefaler Finansministeriet i 1993 her privat aktiesalg, fordi 'private aktionærer er gode til at sige fra overfor politikere' (Greve, 2000: 42). I øvrigt afviser Greve (2000: 21) at tendensen til privatisering skulle have 'ideologiske årsager', med henvisning til at 80ernes Thatcher-reformer senere blev kopieret af socialdemokratiske regeringer, fx i New Zealand (han nævner også at mens Poul Schlütter i 80erne afviste privatiseringer, blev sådanne gennemført af 90ernes socialdemokratiske regeringer). Alternativt kan man mene at dette er udtryk for, at socialdemokraterne har tilpasset sig den sejrrige nyliberale ideologisk. 6. Grundet den globale økonomiske afmatning eller krise er renten i dag (2003) meget lav, men dog højere i EU end i USA, hvor centralbanken (FED) i højere grad må lytte til regeringen. 189

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital 235 236 Sektion I. Teorien om kapitalisme Kapitel 29. Teoriens etaper Teorikritikken har sat nogle store spørgsmålstegn ved kapitalismens rationalitet. Dens normative rationalitet - legitimitet - problematiseres

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen

Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Inger V. Johansen, RAV Kvinder mod Unionen Oplæg til Nordisk Folkerigsdag den 22. juli 2005 Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Jeg er blevet inviteret til at holde

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati I forrige kapitel betragtede vi det principielle modsætningsforhold mellem privatejendom, i dens forskellige skikkelser, og demokrati. I dette kapitel diskuteres

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Privatiseringer for fremtiden. Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark

Privatiseringer for fremtiden. Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark Privatiseringer for fremtiden Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark 1 Forslaget kort fortalt Det er ikke statens opgave at drive virksomhed. Statens skal i stedet fokusere

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS

Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS Dagens filosofiske betragtning Det var godt, vi fik det bedre - men det havde været bedre, hvis vi havde fået det

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30.

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. november 2015 - offentligt altså Er der så meget gæld? Offentlig gæld, netto

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere