Kapitel 47. Den kapitalistiske stat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 47. Den kapitalistiske stat"

Transkript

1 Kapitel 47. Den kapitalistiske stat Stat og demokrati I princippet kan demokratiet vedtage, hvad det skal være, når blot reglerne i denne særlige beslutningsproces overholdes. Derudover er der ingen begrænsninger. Derfor tilbyder demokratiet et frihedens rige, ikke for individet, men for det sociale menneske. Men politisk demokrati vil altid være kombineret med et bestemt økonomisk system; dette definerer nogle rammer for staten og dermed demokratiet. Når demokratiet forekommer indenfor den kapitalistiske produktionsmåde, er det kapitalen der udstikker disse rammer, altså bestemmer det nødvendighedens rige som demokratiet må agere indenfor. Kapitalismen kan kun existere, hvis staten garanterer privatejendommen gennem lovgivning, politi og domstole; de a-sociale privatejere kan nemlig ikke selv sikre deres egen existens som private. Iflg. den danske Grundlov er ejendomsretten der menes den private ukrænkelig, om end expropriation er mulig hvis almenvellet kræver det; også skatteopkrævning en åbenbar krænkelse er mulig. Videre må staten sikre pengevæsenet og overholdelsen af kontrakter. Dette er de basale bestemmelser. Hertil kommer at aktieselskabsformen og informationskapitalen beror på et særligt privilegium, tilstået af staten. Marxistisk statsteori opregner en række andre bestemmelser, knyttet til kapitalens akkumulation, fx en adækvat uddannelse af arbejdskraften. Mange vil også nævne sikringen af en effektiv efterspørgsel, således at kriser undgås, men sådanne eventuelle funktioner beror på den særlige økonomiske teori, der forfægtes (Keynesianisme eller mere ortodox liberal teori). Her holder jeg mig til kapitalismens ubetvivlelige politisk-juridiske existensbetingelser. Folkeflertallet kan imidlertid vedtage en ny Grundlov, der afskaffer privatejendom og kapitalisme og almengør demokratiet ved at udstrække det til det økonomiske område. I et sådant økonomisk demokrati er den nye ramme sikringen af fællesejendommen Den kapitalistiske stats stadier Den oprindelige kapitalistiske stat er den såkaldte natvægterstat (eller minimalstat), hvor staten stort set indskrænker sine funktioner til at beskytte privatejendommen. En sådan rent liberal stat existerede tilnærmelsesvist i England i midten af forrige århundrede; den politiske styreform var ikke demokratisk, men oligarkisk. 173

2 Konsekvenserne af den rene kapitalisme er velkendte. De engelske industribyer udviklede sig til sociale katastrofer, med sygdom og fattigdom af et sådant omfang, at vi skal frem til vilkårene i vore dages fattige lande for at finde noget tilsvarende. Kapitalejerne og deres politikere begyndte at reagere på denne situation. Om det skyldes humanitære instinkter eller oplyst selvinteresse (fabrikkerne har brug for arbejdsduelig arbejdskraft) er her uden betydning. Hovedsagen er at staten greb ind og afbødede de værste forhold, fx gennem en begrænsning af arbejdsdagens længde og forbud mod børnearbejde. Den afgørende ændring kom dog først, da arbejderne begyndte at organisere sig i fagforeninger. Efterhånden som fagbevægelsen voksede sig stærk begyndte den at udgøre en seriøs økonomisk modmagt til kapitalen; gennem strejkevåbenet fik den om ikke initiativret, så vetoret vedrørende økonomiske beslutninger. Samtidig dannede arbejderne i nogle lande kooperativer, der i en vis udstrækning frigjorde dem økonomisk fra kapitalismen. Ifølge den historiske materialisme bestemmer basis overbygningen, hvilket vi kan forenkle til at den økonomiske magt bestemmer den politiske magt. I Marx's fremstilling af de forskellige produktionsmåder antages at den økonomiske magt som hovedregel er forenet i én klasse (slaveejerne, jordejerne eller kapitalejerne); i denne situation bliver den politiske magt uegentlig, dvs. en passiv afspejling af den økonomiske magt. Jeg finder at der er gode holdepunkter for den tese; det er svært at forestille sig at et politisk system, der ikke i længden servicerer den herskende økonomiske magt, kan overleve. Under den klassiske feudalisme lå den økonomiske magt éntydigt hos jordejerne, hvad enten jorden ejedes at adel eller konge; kampen mellem disse var længe ikke en kamp mellem økonomisk og politisk magt, men mellem to fraktioner af jordejere. Med absolutismen ændres dette. Kongemagten kommer til at monopolisere den politiske magt og den får et spillerum, fordi den kan alliere sig med det fremvoksende borgerskab, imod adelen og jordejendommen. I denne overgangsfase fra feudalisme til kapitalisme opnår politikken (staten) en relativ autonomi i forhold til basis, fordi den økonomiske magt er splittet mellem adel og borgerskab, jordejendom og kapital. I England sætter man almindeligvis 1846, da korntolden blev ophævet, som fuldbyrdelsen af borgerskabets sejr: 174

3 Jordejendommen blev da elimineret som selvstændigt magtcenter og staten kom under kapitalejernes kontrol. Denne tolkning af den historiske materialisme giver god mening, når den anvendes på etaperne i kapitalismens udvikling. Så længe borgerskabet monopoliserede den økonomiske magt fik vi en stat, der éntydigt varetog denne klasses interesser. Da arbejderklassen opnåede en sammenlignelig økonomisk magt i kraft af fagbevægelsen, kunne den også opnå del i det politiske system. Det skete ved at gennemtvinge det demokrati, der fravristede borgerskabet monopolet på politiske magt. Det kan siges at arbejderklassen dermed formåede at gøre sit princip i den økonomiske kamp, nemlig fællesskabet blandt de mange 'hoveder', til princip i den politiske sfære; borgerskabets magt, baseret på 'høveder', måtte vige. Der synes at være empirisk belæg for denne fremstilling. J.D.Stephens (i Copp, 1993: 409ff) har ud fra et større historisk materiale konkluderet, at kapitalismen virker befordrende på politisk demokrati, forstået som almen og lige valgret til det højeste politiske organ, men at der er en mere fundamental variabel skjult i kapitalismen, nemlig arbejderklassen: Kapitalismens udvikling betød udviklingen af en stadig stærkere arbejderklasse som direkte, men nok mest indirekte (dvs. gennem sin blotte styrke, specielt i form af fagbevægelsen), tvang borgerskabet til at blive demokratisk, i teori såvel som i praksis. 1 Af indlysende grunde havde socialdemokratierne en interesse i at virkeliggøre demokratiet ved at udvide valgretten til også at omfatte de mindre privilegerede lag (Hobsbawm, 1987: 128). Borgerskabet, derimod, 'rarely pressed for the introduction of full democracy' (s. 436), idet Stephens kun kan finde tre undtagelser, nemlig Svejts, England 2 og Frankrig; men når demokratiet først er indført, har denne klasse ofte støttet det. Han konkluderer at '..capitalism creates democratic pressures in spite of capitalists, not because of them' (s. 437). Kampen om økonomisk magt giver basis for en kamp om politisk magt i overbygningen. Politikken bliver autonom, men det er en relativ autonomi, for sålænge grundlaget er den kapitalistiske produktionsmåde, er det klart at de demokratiske beslutninger i hovedsagen må respektere den private ejendomsret. Men præcis hvor grænsen skal gå for politiske indgreb i privatøkonomien bliver genstand for politisk kamp. I mange lande var arbejderklassen stærk nok til at gennemtvinge hvad man har kaldt velfærdsstaten, dvs. omfattende indgreb til fordel for den brede befolkning, herunder de udstødte. Den russiske revolution i 1917 og styrkelsen og udbredelsen af kommunismen efter 1945 lagde natur- 175

4 ligvis et extra pres på kapitalejerne for at give indrømmelser til arbejderklassen. Alt i alt har vi nu set at mens den stat, der mest konsekvent respekterer privatejendommen og det frie marked (natvægterstaten), ikke er demokratisk, krænker den demokratiske stat denne ejendom ved at lægge bånd på marked og kapital. Med Macpherson's ord: "The liberal state which had, by the midnineteenth century, established the political freedoms needed to facilitate capitalism, was not democratic: that is, it had not extended political freedom to the bulk of the people. When, later, it did so, it began to abridge market freedom. The more extensive the political freedom, the less extensive the economic freedom became" (Macpherson, 1973: 148) Presset på velfærdsstaten I de seneste år synes denne udvikling vendt. Velfærdsstaten er kommet under pres og ligner mere og mere en parentes i kapitalismens udvikling. Tre faktorer kan forklare denne udvikling. For det første har klassestrukturen i de udviklede kapitalistiske lande undergået fundamentale forandringer. Som vi så i Kapitel 46 er klassen af éntydige lønarbejder, dvs. mennesker der alene får deres indkomst i form af løn, svindende; stadig flere arbejdere modtager forskellige former for kapitalindtægter (renter og aktieudbytte). Samtidig er den tidligere kapitalistklasse forvandlet til en gruppe af mennesker, hvis høje indkomster udover kapitalindkomster også består af lønindtægter; det kan indvendes at de lønninger, der tilflyder erhvervslivets top, ikke står i et rimeligt forhold til arbejdsindsatsen, men pointen er at indkomsten har form af løn. Endelig er der i mange af de udviklede kapitalistiske samfund opstået en tilsyneladende permanent gruppe af udstødte, der udelukkende lever af overførselsindkomster fra staten. Disse tendenser betyder at den funktionelle indkomstfordeling på løn, rente, jordrente og profit ikke længere udtrykker en klassedeling. I stedet for en polarisering mellem arbejder- og kapitalistklasse får vi en polarisering mellem fattige og rige, nationalt og internationalt. Lønmodtagerne er delt op i mange grupper, der ofte har meget lidt til fælles, og det har medført at fagbevægelsen - lønmodtagernes økonomiske organisering - er blevet svækket. Existensen af de udstødte har bidraget hertil. Brede organisationer til forsvar for de fattiges interesser er ikke trådt i stedet; der 176

5 existerer bevægelser for de udstødte, men da denne gruppe er økonomisk overflødig, har de ingen magt. Resultatet er at den økonomiske magt, der holdt kapitalinteresserne i skak, og som havde en interesse i at bevare og udbygge velfærdsstaten, er gået i opløsning. For det andet betød kommunismens sammenbrud omkring 1990, at det blev mindre nødvendigt at tage hensyn til de forfordeltes interesser; faren for at disse skulle arbejde for et ikke-kapitalistisk system mindskedes. For det tredje har den kapitalliberalisering, som indledtes for år siden, afgørende forrykket styrkeforholdet til kapitalens fordel (Lundkvist, 2001). Skridt for skridt er alle grænser blevet nedlagt, således at kapitalen frit kan flyde fra land til land og indenfor et land mellem de forskellige brancher (således at bankkapital fx kan etablere forsikringsvirksomhed). Denne liberalisering kom ikke 'af sig selv'. Bretton Woods systemet, med dets kapitalrestriktioner, havde givetvis problemer i begyndelsen af 70erne, men når resultatet blev en frisættelse af kapitalen skyldtes det at dennes repræsentanter førte en årelang effektfuld kampagne på flere fronter: Ideologisk blev liberaliseringen legitimeret af den nyliberale teori, politisk gennem ihærdigt lobbyarbejde og økonomisk ved at udnytte smuthuller i lovgivningen til at skabe et økonomisk fait accomplis, som myndighederne ikke kunne rulle tilbage. 3 Denne udvikling har éntydigt styrket kapitalinteresserne i forhold til alle andre økonomiske og politiske interesser og sat profitmaximering som eneste effektive målsætning. At profit og rente tilflyder en lidt bredere gruppe end den gammeldags kapitalist, og at kapitalen til dels administreres af højtbetalte lønarbejdere, betyder på ingen måde at kapitalen flyder ud og opløses. Hvordan kapitalen personificeres har betydning for klassestrukturen, ikke for kapitalen, og kapitalisme er ikke betinget af en gammeldags arbejderklasse. Den kapital, som lovgivningen binder til en bestemt branche eller et bestemt land, står ifølge sagens natur svagere end den kapital, der frit kan investere hvor som helst. Den bundne kapital har ingen alternativer til at bøje sig for politisk bestemte selskabsskatter eller miljøforskrifter, ligesom den ikke kan besvare krav om højere løn med trusler om at flytte. Om kapitalen faktisk flytter - om danske virksomheder investerer på Filippinerne - er ligegyldigt ved en vurdering af dens nye styrke. Da Oscar Lafontaine i 1999 søgte at hæve de tyske selskabsskatter, truede en gruppe af selskaber med Deutsche Bank, BMW og Daimler-Benz i spidsen 177

6 med at flytte arbejdspladser til udlandet; resultatet blev at skatterne blev sænket til under det amerikanske nivo (Noreena Hertz i Guardian Weekly, 10/5 2001). Hirst og Thompson, 1996, overser betydningen heraf i deres kritik af 'globaliseringstesen'. Vor interesse er her effekten på velfærdsstaten, især statens mulighed for at opkræve skatter for at finansiere indkomstoverførsler. Kapitalliberaliseringen kan ikke undgå at indsnævre rammerne for en sådan finanspolitik, eftersom det overordnede mål for statens økonomiske politik nu må bestå i at sikre landets konkurrenceevne i bred forstand, herunder især landets evne til at tiltrække udenlandsk kapital. Dette mål kræver en pengepolitik, der giver en rente, der ikke er mindre end udlandets, ligesom de offentlige udgifter må begrænses til et nivo, hvor de ikke rejser tvivl om valutaens værdi. IMF's og Verdensbankens krav til de fattige lande om at åbne for kapitalbevægelser har da også typisk været ledsaget af krav om besparelser på velfærdsbudgettet (sundhed og uddannelse). Kapitalliberaliseringen indebærer således at finanspolitikken, dermed velfærdsstaten, kommer i anden række, altså må tilpasse sig penge- og valutapolitik. Ændringerne i klassestrukturen, kommunismens sammenbrud og kapitalliberaliseringen har tilsammen svækket muligheden for - og interessen i - at fastholde velfærdsstaten. Især kapitalliberaliseringen har afgørende styrket kapitalen og afgørende svækket andre økonomiske interesser, især fagbevægelsen. Ligesom i natvægterstaten er den økonomiske magt i basis forenet; derfor må staten uanset politisk form (demokrati eller diktatur) først og fremmest varetage kapitalens interesser. Det er urealistiske at antage at staten kan bevare den relative autonomi, som den splittede økonomiske magt under velfærdsstaten gav mulighed for. Velfærdsstaten er populær, ikke mindst i Danmark. Udhulingen af den er derfor en vanskelig sag, ideologisk set. Opgaven bliver ikke lettere af at den naive borger kan have vanskeligt ved at forstå, at vi skal spare og skære ned på offentlige ydelser, selvom nationalproduktet vokser år for år; hvordan kan det være at hjemmehjælpen forringes, samtidig med at vor samlede rigdom vokser? Det virkelige svar er naturligvis den massive politiske omprioritering fra offentlig til privat rigdom. Legitimeringen antager 3 former: Den ærlige, der appellerer til privatinteressen i lav skat; den uærlige, der simpelthen benægter at lavere skat betyder mindre offentlig rigdom; og den saglige, der mere dunkelt postulerer at der ikke er råd til øgede offentlige udgifter, således at forsvarere af den offentlige 178

7 sektor og dens ydelser kan fremstilles som uoplyste eller konservative. Typisk bruger liberale det første argument, socialdemokrater fx i Tyskland det sidste. På ruinerne af velfærdsstaten rejser sig den moderne kapitalistiske stat, hvis konturer vi nu skal betragte Nyliberalismens stat Mindre stat? Bliver staten større eller mindre? 4 Iflg. Strange (1996: xi) synes statsapparatet i de udviklede vestlige samfund at vokse, ikke mindst efter 1980, uanset om regeringen har været socialdemokratisk eller liberalt orienteret. I Danmark voksede statsudgifternes andel af nationalproduktet under Schlütter-regeringen. Med Greve's ord: "Det er en fejl at tro, at behovet for regulering forsvinder, fordi markederne liberaliseres og ejerskabet privatiseres" (Greve, 2000: 11). Måske bliver reguleringsbehovet endog større, fordi friere markedskræfter skaber flere externaliteter. Nok er der en tendens til at profitable aktiviteter privatiseres, men til syneladende bliver der flere og flere ikke-profitable, men nødvendige aktiviteter, som kun kan udføres på det politiske nivo. Og selvom globaliseringen skaber nye politiske opgaver, som kun kan løses internationalt, er der nok af opgaver tilbage til staten, ikke mindst at implementere de beslutninger der er truffet regionalt eller internationalt. 5 Imidlertid er der også indikationer for at tendensen er, at den offentlige sektor faktisk bliver mindre i forhold til den private. I England voksede regeringsudgifterne fra 34% af BNP i 1956 til 47% i 1976, men faldt så dramatisk til 38% i 1991, som følge af Thatcher s nyliberale politik. I USA voksede den offentlige andel ganske vist lidt under Reagan (fra 20,0% til 20,6%), men under Clinton ( ) faldt regeringsandelen af GDP til 18,6%. Bush-regeringen gennemfører store skattelettelser og det trækker i retning af en yderligere formindskelse af andelen, men på den anden side øges udgifterne til indre sikkerhed og oprustning. USA er imidlertid et specielt land, fordi statsudgifternes størrelse både er en funktion af den nyliberale politik og af landets status som supermagt. Derfor kan stigningen under Reagan tilskrives den kraftige oprustning 179

8 overfor Sovjetunionen (Pollin, 2000: 31), faldet under Clinton fredsdividenden efter den Kolde Krig, mens udviklingen under Bush langt hen ad vejen er bestemt af det fornyede internationale engagement. I Danmark voksede de samlede offentlige udgift fra 20% af BNP i 1950 til 40% i 1970 og godt 56% i 1990; derefter er der imidlertid sket et fald i andelen, nemlig til 52,5% i 2000 (Andersen o.a., 2002). Under den aktuelle, nyliberale regering må denne andel forventes at falde yderligere. Skattestop og bebudet fremtidig skattenedsættelse trækker i denne retning; det samme gør de forstærkede bestræbelser for at privatisere og udlicitere offentlige aktiviteter samt nedlæggelse eller slankning af en lang række offentlige nævn og aktiviteter indenfor bl.a. miljøområdet. De dominerende regionale og internationale økonomiske organisationer (Verdensbanken, IMF, WTO, OECD, EU og NAFTA) arbejder i samme retning: Mindre statsudgifter bl.a. for at sikre valutaens værdi og øget privatisering og udlicitering I EU blev nyliberalismen officiel politik i 1985 (det indre marked ), hvilket har betydet privatisering af luftfart, telekommunikation, post, energi og tidligere offentlig transport; i 90erne blev der i Danmark privatiseret for ca. 36 mia kr, jvf. Greve, 2000: 1. Videre betyder tendensen til at pensionssystemerne privatiseres, at en stor del af befolkningens opsparing i stedet for at blive opsuget af staten med henblik på offentlige pensioner stilles til rådighed for private finansielle fonde; derved flyttes enorme beløb fra det offentlige til det private. Endelig sigter GATS-aftalen indenfor WTO direkte mod kerneområderne indenfor velfærdsstaten, idet det skal blive muligt for den internationale kapital at overtage områder som vand, uddannelse og sundhed; hvis dette program gennemføres kan det dårligt undgå at forrykke størrelsesforholdet mellem den offentlige og private sektor. Liberalismen ny eller gammel foretrækker pr. definition at en aktivitet foregår i privat snarere end offentligt regi: Mens den offentlige sektor er baseret på tvang er den private fri, og mens den offentlige sektor er byrokratisk og ineffektiv er den private effektiv fordi den en underlagt konkurrence. Derfor må den idealtypiske (ny)liberale stat nødvendigvis være en minimalstat. I den udstrækning dette ikke har manifesteret sig empirisk kan det skyldes forhold, der ikke har med nyliberalismen at gøre, især at ledere og ansatte i den offentlige sektor stadig yder modstand eller for USA s vedkommende de høje driftsomkostninger knyttet til udenrigspolitikken. Men kan det ikke også skyldes at den private sektor, netop i kraft af sin nye styrke, har magt til at overvælte flere administrationsomkostninger på det offentlige? Jo mere staten underlægges 180

9 privatkapitalens interesser, jo mindre farlig bliver den; hvis staten selv bliver privat hvilket diskuteres i afsnit måles nyliberalismens gennemslag ikke på hvor lille den offentlige sektor er Den kapitalservicerende stat Hvad enten staten bliver mindre eller ej, ændrer den funktion. Velfærdsstaten, hvor udgifterne direkte sigter mod at tilfredsstille folkets behov (uddannelse, sundhed, pension), kommer i anden række, efter de statsfunktioner der servicerer erhvervslivet ved at skabe gunstige investeringsvilkår. I USA taler man i denne forbindelse om Corporate Welfare, med henvisning til den omfattende støtte som det store erhvervsliv nyder godt af, fx i form af skattefordele eller gennem bail out af de helt store kapitalinteresser, når de har spekuleret forkert; her har liberalismen sine grænser. Kapitalen har brug for omfattende politiske reguleringer og interventioner. Nationalt er det vigtigt at staten sikrer en moderne infrastruktur, med veje, broer og elektronisk kommunikation; staten udfører ikke nødvendigvis disse opgaver, men kun den kan via lovgivning og kontrol sikre at de bliver udført tilfredsstillende. Den må etablere vækstcentre (fx Ørestaden), og den må ikke mindst opbygge erhvervsorienterede uddannelses- og forskningsinstitutioner, der ikke forvirres af andre interesser og værdier; i Danmark skete dette med universitetsloven i Videre er det nødvendigt med en miljølovgivning og et miljøbyrokrati, som på den ene side ikke belaster virksomhedsomkostningerne for meget, men på den anden side forhindrer at miljøproblemerne udvikler sig på en sådan måde at produktionsbetingelserne undergraves. Hertil kommer naturligvis de traditionelle politi- og forsvarsopgaver, som alt tyder på bliver større i en verden med øget polarisering mellem rige og fattige. Og vigtigst af alt må staten føre en generel økonomisk politik, som sikrer et godt investeringsklima. The Economist, der spillede en væsentlig rolle i 1980ernes Thatcherrevolution, erkender og værdsætter det nye magtforhold mellem stat og kapital, offentlig og privat sektor: "On the whole, markets take power away from governments that do the wrong things: borrow recklessly, run inflationary policies or try to defend unsustainable exchange rates. They thereby encourage governments to adopt policies that will benefit their economies and their 181

10 citizens... /Men regeringer/ can improve the workings of the economy by removing structural rigidities that cost jobs and hinder competition, by scrapping tax distortions that discourage saving, or by reforming the educational system to ensure that the next generation is properly equipped for tomorrow's jobs. A government willing to take on such tasks is hardly powerless. (Economist, The, 1995: 43f; forfatterne til The Economist's Survey er anonyme, men det fremgår at de har fået hjælp fra bl.a. IMF og OECD). Tilhængere af nyliberalismen er således enige med kritikerne i, at det er markedet, evt. kapitalen, der sætter regeringernes dagsorden; uenigheden vedrører alene om dette er til gavn for befolkningen. Kapitalens frisættelse betyder en binding af politikken; mere magt til markedet betyder mindre magt til politikerne: - med overgangen i 70erne fra faste, politisk bestemte til flydende, markedsbestemte kurser, blev valutapolitikken stort set afviklet. Markedet bestemmer værdien af de toneangivende valutaer (især dollar, euro og yen), og de mindre økonomier binder reelt og til tider også formelt deres valuta til en af disse. Finanskapitalen har nu nået en sådan størrelse at et lands valutareserver slet ikke kan konkurrere; hvis en stat søger at hævde en kurs, som markedet er uenig i, taber den nu disse styrkeprøver, jvf. valutakriserne i de sidste år, herunder Soros spekulation mod pundet i 1993 (Kapitel 35.7 og 8), - pengepolitikken er blevet unddraget politikernes kontrol med indførelse af uafhængige nationalbanker, herunder den Europæiske Centralbank. Dette var et kernepunkt i monetarismens og nyliberalismens program. Hvor rentepolitikken tidligere også havde som formål at fremme produktive investeringer og dermed beskæftigelsen, hvilket tilsagde en lav rente, er det overordnede og udtrykkelige mål (bl.a. i EU) nu at modvirke inflation, hvilket tilsiger en høj rente; 6 denne politik tilgodeser finanskapitalen på bekostning af den produktive kapital og de ansatte og er for så vidt udtryk for det nye magtforhold mellem de to kapitalformer, - endelig er der finanspolitikken, der vedrører offentlige udgifter og indtægter (skatter). Dette er den mest åbenbart politiske del af den økonomiske politik, fordi den vedrører størrelsen af den offentlige sektor, skattebidraget ( skattetrykket set fra en liberal vinkel) og omfordelingen af indkomst. Indenfor EU har Stabilitets- og Vækst Pakken fastlagt nogle snævre rammer for finanspolitikken, især må statsunderskuddet ikke 182

11 overstige 3% af BNP. I overensstemmelse med nyliberal tankegang lægges der dermed et loft over den offentlige sektors størrelse, hvor en Keynesiansk velfærdsstatsmodel snarere ville lægge en bund. Hertil kommer at finanspolitikken i vore dage må tilrettelægges således, at landet kan tiltrække udenlandsk kapital og undgå kapitalflugt. Det tilsiger fx lave selskabsskatter; i Danmark er de blevet sænket betydeligt og i Tyskland er statsindtægterne herfra faldet med 50% i de sidste 20 år (Noreena Hertz i Guardian Weekly, 10/5 2001). Alt i alt er vilkårene for den økonomiske politik dermed ændret afgørende i den nyliberale epoke. I Keynesianismens og velfærdsstatens storhedstid for år siden havde den økonomiske politik langt flere frihedsgrader. Før kapitalliberaliseringen kunne politikerne vælge mellem lav rente af hensyn til beskæftigelsen og høj rente af hensyn til inflationsbekæmpelsen, eftersom lav rente dengang ikke udløste kapitalflugt. Fraværet af international konkurrence om kapitalen betød at økonomien i højere grad var opdelt i en indenrigsøkonomi og en udenrigsøkonomi, der fulgte forskellige principper og havde forskellige prioriteringer; derfor var det muligt at have en lav intern rente af hensyn til beskæftigelsen og en højere extern rente for at kunne låne i udlandet. Naturligvis var der en sammenhæng, men den blev etableret via varehandlen. Et dugfrisk exempel på den kapital-servicerende stat har vi fra USA, hvor dereguleringen dermed monopoliseringen har fået extra vind i sejlene under Bush-administrationen: According to the Federal Communication Commission (FCC), which largely determines US media policy, large conglomerates are too restricted by legal limits on market share. So the solution is a sweeping deregulation of the field, to be announced this month (Halami, 2003). Den politiske udvikling og ændringen i statens funktion kan illustreres ved at sammenligne denne håndtering af medieområdet med myndigheders og politikeres reaktioner for 30 år siden (1974), da de 8 større olieselskaber blev kritiseret for at opretholde a noncompetitive market structure (Lodge, 1975: 209f). The Federal Trade Commission foreslog at splitte selskaberne op for at sikre konkurrencen, mens finansministeriet fandt dette for drastisk og foretrak offentlig regulering; senator Adlai Stevenson foreslog et føderalt altså offentligt selskab, og senator Henry Jackson advokerede regeringsrepræsentation i olieselskabernes bestyrelse. Hvad resultatet blev var åbenbart ikke afklaret ved bogens 183

12 udgivelse, men forslagene og holdningerne viser i et glimt en anden verden, hvor staten er modspiller til kapitalen. I takt med at den økonomiske politik afpolitiseres forvandles den til saglighed. Den bliver et emne for økonomiske experter, blandt hvilke der naturligvis kan være uenighed, men ikke uenighed om at der i en given situation existerer én rigtig løsning. Det saglige er det, til hvilket der ikke er knyttet forskellige værdier og interesser. Den sagligt rigtige løsning udtrykker Almenvellet eller den almene interesse, også kaldet den økonomiske nødvendighed. Enhver ideologi må have et element af sandhed, ellers er den for let af afsløre. Således også den nye saglighedsideologien. I en verden, hvor kapitalen sætter dagsordenen, er det vitterlig i langt de fleste borgeres interesse, at politikken tilpasser sig kapitalen. At føre en anden politik ved fx at hæve selskabsskatterne kan let vises at føre til økonomisk ruin for alle grundet kapitalflugt. Det er ikke specielt for den nyliberale epoke, at menneskenes interesser umiddelbart falder sammen med den givne magts; slaverne i de amerikanske sydstater havde en klar interesse i at slaveejerne kunne sælge deres bomuld til gode priser og at slavesystemet generelt fungerede godt, for det gav økonomisk rum for bedre levevilkår for slaverne. Når kapitalens særinteresser fremstilles som identiske med almeninteressen er det altså ikke helt forkert. Men det er heller ikke helt rigtigt. For det første kan det tænkes at en anden økonomisk magtkonstellation er bedre i overensstemmelse med befolkningens interesser. For det enkelte land gælder det i en vis udstrækning, at hvad der er godt for landets kapital er godt for befolkningen. Problemet er at konkurrencen mellem landene om at føre den mest ansvarlige politik synes at indebære en generel international tendens til at sænke velfærdsnivoet. Det er muligt at Danmark vinder i konkurrencen, således at det ad åre bliver muligt at finansiere flere velfærdsydelser, men alle kan ikke vinde. Der kan altså stilles spørgsmålstegn ved, om de nyliberale spilleregler overordnet er i befolkningernes interesse. For det andet er intet system heller ikke kapitalismen harmonisk; forskellige grupper vil altid have forskellige og til dels modstridende interesser. Udstødte har en éntydig interesse i en stærk velfærdsstat, og skønt arbejdere og kapitalejere har en fælles interesse i at virksomheden går godt og afkaster en pæn profit, har de dog modsatte interesser i profittens fordeling; tilsvarende har den produktive og finansielle kapital 184

13 modsatte interesser mht. rentens højde. Hertil kommer at den moderne kapitalisme, i hvert fald i USA, synes karakteriseret ved jobless growth, således at lønarbejderne ikke nyder godt af firmaernes fremgang. Endelig betyder omstruktureringen af arbejdsmarkedet i mere flexibel retning, mere deltidsarbejde osv., at lønarbejderens stabile, ofte livslange forhold til en bestemt virksomhed ophører, hvilket betyder at interessefælleskabet med kapitalen ikke opleves konkret. Mere overordnet trækker klassesamfundets opløsning, hvor flere kombinerer både arbejder- og kapitalinteresser, i retning af interesseharmoni, mens polariseringen mellem rige og fattige peger i modsat retning Statens markedsgørelse og privatisering Staten privatiserer og fremmer markedet (eller snarere kapitalismen), men der er også en tendens til at den selv privatiseres og selv markedsgøres. Forholdet mellem staten og privatkapitalismen er ikke et ydre forhold; marked og kapital er momenter i den nyliberale stat. Dette viser sig på flere måder. Det klassiske offentlige gode finansieres via skatten og stilles gratis til rådighed for borgerne efter disses behov; sygehuse, skoler, biblioteker og parker er exempler. Den, der nyder godt af disse ydelser, gør det i kraft af at være borger. Hvis borgeren skal betale for ydelsen, er hun ikke længere borger, men kunde (fx kommunal busdrift); relationen er da blevet en markedsrelation, hvor det offentlige udbyder og sælger en ydelse, som kunden efterspørger og køber. Så længe godet er gratis, må det offentlige tilpasse gode-mængden efter behovene og evt. hæve skatten for at klare finansieringen; når ydelsen får en pris, rationeres den ved at de ikkebetalingsdygtige behov udskilles. I Danmark har der været visse tendenser til et opgør med gratisprincippet, fx visse typer hjemmehjælp; et andet lille exempel er at pasudstedelse i dag er belagt med et gebyr, mens det tidligere var gratis. Venstre har gjort sig til talsmand for at omstrukturere den offentlige sektor, således at offentlig finansiering kombineres med markedsøkonomi (se Venstre s principprogram på Idéen er at den borger, der har et dokumenteret og politisk anerkendt behov qua studerende, boligsøgende, forælder osv, i stedet for at modtage den konkrete ydelse direkte fra staten får udbetalt et bestemt beløb, som borgeren derefter frit kan disponere over til køb af ydelser indenfor området; fx kan forælderen selv vælge mellem private og offentlige børneinstitutioner eller måske foretrækker hun selv at passe sit barn. Fra en liberale vinkel er fordelen 185

14 den, at der etableres konkurrence mellem de forskellige udbydere, hvilket formodes at fremme effektiviteten, samt at statens tvang og formyndermentalitet kan erstattes af individuel frihed; og vel at mærke uden at velfærdsstatens behovsdækning bringes i fare. Selv hvis det frie valg kun gjaldt forskellige offentlige udbydere er effekten at en given offentlig institution underlægges et konkurrencepres, altså markedsgøres. Samtidig ændres ydelsesmodtagerens sociale rolle; overordnet er intet ændret, eftersom ydelsen stadig er en borgerret, finansieret via skatten, men fordi den umiddelbare ydelse ikke er konkret, men monetær, må borgeren i anden omgang forvandle sig til en køber. På denne måde bringes velfærdsstaten til at imitere markedet. Lad os nu betragte andre typer af markedsgørelse og privatisering indenfor den nyliberale stat. Omdannelse af den offentlige virksomhed til et statsaktieselskab. Virksomheden forbliver i første omgang offentlig, eftersom staten har aktiemajoriteten, men den frigøres fra politisk kontrol (fx gælder offentlighedsloven ikke længere), og tidligere bredere målsætninger erstattes af profitmaximering. Dermed bliver det lettere at privatisere (staten kan blot sælge sine aktier), samtidig med at virksomheden bliver mere attraktiv for private købere. Dette var metoden i forbindelse med Tele Danmark: Før privatiseringen i 1997 var tjenesten i 1990 blevet omdannet til et statsaktieselskab. Når det offentlige skal konkurrere på lige fod med det private, må det tilpasse sig til det private succeskriterium, nemlig profitmaximering; ellers vil den offentlige virksomhed tabe, altså gå fallit. Dette har vi set i Danmark i forbindelse med DSB. Bredere målsætninger må opgives, fx lave togpriser for af miljømæssige grunde at gøre kollektiv trafik tillokkende eller for af sociale grunde at tilgodese samfundsgrupper, der ikke har råd til at have bil. Det betyder at den offentlige virksomhed bliver som den private, og det bliver nu svært at argumentere imod at den også formelt skal være privat. Den nylige danske universitetslov illustrerer en anden form for markedsgørelse af det offentlige. Med henblik på at tilpasse den offentlige institutions aktiviteter til markedets behov, afskaffes det interne demokrati til fordel for en virksomhedslignende bestyrelse med repræsentanter for erhvervslivet. Da universiteterne fortsat finansieres af det offentlige, har kapitalen fået disse ydelser gratis. Et dansk exempel på Corporate Welfare. 186

15 Mere generelt er grænsen mellem det offentlige og det private flydt ud, således at der er opstået en grå zone af halv-offentlige, halv-private institutioner og områder; udflydningen er asymmetrisk, eftersom det ikke er det offentlige og dets principper, der er trængt ind i den private sektor: det er den anden vej rundt. Udlicitering, engelsk: outsourcing, er det oplagte exempel; her defineres opgaven politisk, men udføres privat. Sammenfattende synes staten på vej til at blive privat, således at der ikke længere er 'grundlag for at opfatte de offentlige institutioner som noget særligt, sammenlignet med private virksomheder' (Andersen, 1996: 16). I næste kapitel skal vi se på, hvad den nyliberale stat betyder for demokratiet Nyliberalismens internationale system I takt med økonomiens globalisering øges betydningen af internationale økonomiske organisationer som IMF og WTO. De søger ikke at hæmme og regulere fondene og de multinationale selskaber; tværtimod er bestræbelsen at fremme deres interesser. For IMF s vedkommende var dette klart i den Østasiatiske krise, hvor udenlandske investorer blev frikøbt ( bailed out ) og hvor åbning for udenlandsk kapital var et centralt krav til de kriseramte lande. Også WTO har en klar - endog radikal - nyliberal dagsorden, idet sigtet ikke blot er at liberalisere 'ved grænsen', men også at fremme kapitalens interesser internt i et fremmed land ('bag grænsen'), altså "to ensure that markets are accessible to foreign, commercial suppliers while at the same time they are secure for their investments" (Arup, 2000: 9); hertil kommer WTO s bestræbelser for at privatisere viden og den moderne teknologis øvrige frembringelser (IT- og genteknologi) samt udvide kredsen af liberaliserede varer og tjenesteydelser (GATS-aftalen). Heller ikke EU yder (længere) et modspil til den store kapital. Iflg. Riccardo Petrella (1998), professor og rådgiver for Kommissionen i EU, har det længe været erkendt, at "left to itself, market capitalism tends to create oligopolistic configurations, permit dominant positions, and favour price and marketshare agreements and cartels... this has long been the inspiration of anti-trust policy, first in the USA from about 1890 onwards, and then in the European continent", herunder indenfor EU. 187

16 Situationen er imidlertid 'significally changed' i de sidste år. Problemet er at en anti-trust politik indebærer indgreb i det frie marked og den frie konkurrence. EU's politik er derfor ikke længere focuseret på "preventing or combating the risk of great concentrations of financial, industrial and economic power that could also negatively affect the role of public powers and democratic institutions. Rather, it is on the creation of the most efficient competitive market in the belief that only such a market leads to an optimal allocation of available resources to produce the right products and the right services, at the right price.." Ved propageringen af denne nye form for konkurrence har Kommission og Ministerråd "gradually incorporated theories and choices defended by the so-called Chicago school /en nyliberal højborg/, in particular Harold Demzets. According to Demzets, efficiency is the primary objective of competition policy. If free competition allows a firm to acquire growing market shares - theoretically up to a monopolistic position - there is nothing wrong with this if it means better products and services for the consumers, and higher shareholder values. One can clearly trace important elements of this conception in recent EU competition policy, notably the decision to grant exemptions or to approve acquisitions and mergers on the grounds that they have positive effects on market efficiency..". Iflg. Financial Times (3/ ) afviser EU nu kun 0,5% af de forretningsrelationer og aftaler, som meddeles til Kommissionen. I næste kapitel diskuteres hvilken betydning denne monopoliseringstendens har for demokratiets mulighed. NOTER 1. Det kan argumenteres at Danmark her udgør en undtagelse, fordi den demokratiske udvikling - specielt kampen for parlamentarisme især var knyttet til bondestandens frigørelse, jvf. Niels Finn Christiansen, Bemærk at ligesom arbejdernes frigørelse var betinget af deres økonomiske organisering i fagbevægelse (og kooperation), var bøndernes politiske kamp mod den store jordejendom kritisk afhængig af deres økonomiske organisering i andelsbevægelsen, der var uafhængig af såvel godsejere som bykapitalister, - og naturligvis var baseret på det ikke-kapitalistiske hoved-princip. 188

17 2. Smlgn. imidlertid Kapitel 36 om 1. Internationale's til dels frustrerede forsøg på at få udvidet valgretten i Den store udvidelse af valgretten kom i Iflg. Stephens var "the Liberals and Tories.. only willing to extend the right to vote to workers because they hoped to benefit from the votes of the newly enfranchised workers. Had a substantial Labour party already commanded the loyalty of workers, the threat perceived by the elites certainly would have made the established parties more reluctant to make such a move" (Stephens, 1993: 420). Så her kom valgretsudvidelsen - hvis denne hypotetiske motivforskning står til troende - i kraft af arbejderklassens svaghed! 3. Barnet og Cavanagh, 1995: 361ff, giver mange interessante exempler på dette indenfor den amerikanske bankverden i 70erne og 80erne. 4. I Lundkvist argumenterer jeg for at den nyliberale stat snarere bliver mindre end større. Den vurdering forekommer mig nu tvivlsom. 5. Peter Burnham (1999) analyserer den moderne stat på et marxistisk grundlag, idet han 'udpakker' staten med henblik på at identificere de dominerende interesser. Han mener at 'staten' faktisk har en interesse i globalisering, fordi politisk kritik kan affærdiges med henvisning til den 'økonomiske nødvendighed'. Et sådant ønske om immunisering mod kritik ligger også bag ændringen i styringssystemet fra 'discretion based' til 'rule based', altså til en mere indirekte 'arms lenght' styring, hvor beslutningstagerne er et skridt længere væk fra implementeringen; dette illustrerer han med udviklingen i England mod større selvstændighed for Bank of England og øget anvendelse af semi-uafhængige, management-orienterede styringsorganer. Herhjemme har Carsten Greve undersøgt de begrundelser som er anført i forskellige betænkninger for at vælge statslige aktieselskaber som ramme om offentlig aktivitet, fx anbefaler Finansministeriet i 1993 her privat aktiesalg, fordi 'private aktionærer er gode til at sige fra overfor politikere' (Greve, 2000: 42). I øvrigt afviser Greve (2000: 21) at tendensen til privatisering skulle have 'ideologiske årsager', med henvisning til at 80ernes Thatcher-reformer senere blev kopieret af socialdemokratiske regeringer, fx i New Zealand (han nævner også at mens Poul Schlütter i 80erne afviste privatiseringer, blev sådanne gennemført af 90ernes socialdemokratiske regeringer). Alternativt kan man mene at dette er udtryk for, at socialdemokraterne har tilpasset sig den sejrrige nyliberale ideologisk. 6. Grundet den globale økonomiske afmatning eller krise er renten i dag (2003) meget lav, men dog højere i EU end i USA, hvor centralbanken (FED) i højere grad må lytte til regeringen. 189

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati I forrige kapitel betragtede vi det principielle modsætningsforhold mellem privatejendom, i dens forskellige skikkelser, og demokrati. I dette kapitel diskuteres

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Hvordan man stopper Zimbabwes inflation

Hvordan man stopper Zimbabwes inflation Hvordan man stopper Zimbabwes inflation Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF STEVE H HANKE, THE CATO INSTITUTE Dårlig politik fra Zimbabwes regering tvinger Zimbabwes nationalbank til at printe

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NEOLIBERALISMEN HAR VÆRET ET DYRT BEKENDTSKAB FOR USA S BEFOLKNING. Intro: Siden 80 erne

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Notat // 29/03/07. Privatiseringer under VK- og SR-regeringen

Notat // 29/03/07. Privatiseringer under VK- og SR-regeringen Privatiseringer under VK- og SR-regeringen I OECD-landene er der siden 1980 blevet gennemført privatiseringer af en lang række statslige virksomheder. Erfaringsmæssigt medfører privatiseringer større effektivitet

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked CFIR 26. februar 2013, Louise Starup ATP Huset Pension Administration Investering AUB ATP Livslang Pension AES Barsel.dk DA-Barsel FerieKonto LG Skatte

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere