Formandstalen I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre"

Transkript

1 Formandstalen I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre ansatte og mange frivillige kristne lagt hjerte og bøn og meget arbejde og opfindsomhed i at give fællesskaber og enkeltpersoner nærhed og trosindhold og personligt følgeskab i vanskelige og glade situationer. Men også i år er der taget yderligere skridt til at tilpasse folkekirken til nutiden, hvor folk ikke længere kan tage imod en autoritativ tro, men konstruerer deres egen udgave af troen. Jesus Kristus den eneste vej til frelse I vinters og vinteren varede længe i år og var hvid til langt ind i marts da blev det diskuteret seriøst, om der var andre veje til frelse end Jesus Kristus. Hvorfor skal det også være så autoritært og eksklusivt, at man nødvendigvis skal tro på Jesus Kristus for at blive frelst? I forvejen er frelsen nærmest blevet et samfundsgode eller i hvert fald en medlemsrettighed for folkekirkemedlemmer. Ikke at det direkte siges på den måde i folkekirken, men det bliver ikke set på med venlighed, hvis man som præst offentligt sætter spørgsmålstegn ved, at frelsen er for alle, - at det altså er muligt at gå fortabt. Enten det nu gælder menneskers skødesløse omgang med deres eget liv, hvor tanken om at stå til regnskab for Gud er fraværende, eller værre endnu hvis det gælder menneskers manglende viden om og interesse for, hvem Jesus Kristus er, for at de kan tro på ham. Evangeliet skal være rent er det ikke også, hvad den reformatoriske bekendelse siger (!) og det betyder i dag, at evangeliet skal være uden forkyndelse af lov, af skyld, af synd, af omvendelse. Ja, mange steder er forkyndelsen renset for blod, for offer, for soning. For Gud er ikke en blodig Gud, der kræver sin søns blod til soning af menneskers synd og skyld. Det er jo da evangelium glædeligt budskab. Derfor skal det give glæde, gøre os glade og ikke ærgerlige ved at fortælle os om vor egenrådighed og selviskhed. Det skal give os mod på livet og lade os se mening og håb. Er det den slags vi leder efter hos Gud, ja, hvad kan der så være i vejen for, at vi kan finde Gud også i andre religioner eller i religiøse strømninger. Der er megen åndelig søgen blandt mennesker. Nogle søger til f.eks. Islam, hvor de finder en fasthed og en ydre synlig og mærkbar praksis, som giver dem en tryghed, som den moderne rodløse tilværelse ikke giver dem. Andre søger ind i tidens spiritualitet og finder Gud i deres eget inderste væsen, hvorfra de finder mod og energi til at møde verden igen. En del præster og også en enkelt biskop, Kjeld Holm, var fremme med udtalelser om, at med Kjeld Holms udtryk det er bestemt muligt, at de har fundet den samme Gud gennem deres tro. Over for dette er det afgørende, at evangeliet er rent i den mening, reformatorerne tænkte det, og ikke som moderne biskopper og præster bruger det i dag. At evangeliet skal forkyndes rent, betyder i den Augsburgske bekendelse fra reformationen, at det skal være, som apostlene forkyndte det: uden iblanding af menneskelig ønsketænkning eller forvrængning. Det skal være Guds uforfalskede ord, som ikke skjuler for os, at synd er synd, men som også kalder synderen til omvendelse og tro, - ja til et nyt liv, fordi Gud er nådig og barmhjertig og har forløst os ved Jesu blod. For mens vi endnu var fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever (Rom 5,10). De er dér, vi møder Gud: nemlig den almægtige, hellige Gud, som træder os nær i dommen og i frelsen. Men aldrig i selvfølgeligheder og rettigheder. Jesus alene er vejen til Gud og vejen til frelse, som apostlene Peter og Johannes fik frimodighed til at bevidne det over for det jødiske råd, som kort forinden havde afsagt dødsdom over Jesus og nu skulle fælde dom over dem: Der er ikke frelse i nogen anden! Ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Tydeligere kan det ikke siges. Han er vejen, sandheden og livet. I Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse kom det til at bestemme indholdet i folderen Folkekirken 2010 med emnet Er der flere veje til Gud? Her sætter den ungdommeligt udseende, men for næsten nyligt pensionerede sognepræst,

2 Villy Klit-Johansen religion op som noget andet end kristendom. Det har undret nogle, for er kristendom ikke netop den sande religion? det er en skelnen, som rækker næsten 100 år tilbage, hvor den schweiziske teolog Karl Barth gjorde op med den herskende teologiske skole, kaldet liberalteologien. Her var man optaget af, at mennesket havde en guddommelig gnist, et guddommeligt tilknytningspunkt, som nærmest per definition gør mennesket til et væsen, der har et slægtskab med Gud. Det kunne udarte til, at mennesket kunne søge Gud ud fra den guddommelige gnist, det havde i sig, og altså ikke være helt afhængig af, at Gud havde åbenbaret sig. Menneskets religiøse stræben havde i sig selv en sandhedsværdi. Karl Barth så, at det står i direkte modsætning til Bibelen. Gud er den helt anderledes, den, som vi ikke kan tænke os til ud fra, hvad vi har boende i os. Kristendom er ikke, at vi kan finde Gud, men netop, at vi farer vild i vor søgen efter Gud. Men Gud har åbenbaret sig. Han har givet til kende, at kun gennem Guds søn, Jesus Kristus, som blev menneske for vor skyld, kunne frelsen nå til os. Ved Guds egen suveræne beslutning er Jesus den, som har givet sit liv for os mennesker. Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed. Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet Herlighedens Herre (1 Kor 2,7-8). Det er det, der er blevet så højaktuelt med den megen søgen efter Gud uden for han åbenbaring, som Bibelens forkyndelse og brug i Guds tjeneste rummer til os. Vi skal lytte til Gud! Han er kommet til os. Ham skal vi åbne os for, og ikke i stedet for søge alle mulige andre eksotiske og spændende, men bedrageriske steder. Religion er menneskers søgen efter Gud eller det, de vil være tilfredse med at have som Gud. Kristendom er forkyndelsen af, at Gud er kommet til os med frelse ved tro på Jesus Kristus. Den menneskelige religiøse søgen er et vildspor. Jesus Kristus er Vejen, Sandheden og Livet. Folkekirken og registreret partnerskab En anden sag optager sindene og medierne i dette år, nemlig spørgsmålet, om folkekirken skal indføre et officielt, autoriseret ritual til velsignelse af homoseksuelle pars samliv. En kirkelig velsignelse af et samliv, som forud er stiftet på rådhuset, hvor parret har indgået et registreret partnerskab. Nogle også blandt biskopperne ser gerne, at det registrerede partnerskab ikke behøver at blive stiftet på rådhuset først, men at det kan ske ved en kirkelig vielse i folkekirken på linie med et ægteskab. De vil, at folkekirken tager skridtet fuldt ud og laver et ritual for indgåelse af et registreret partnerskab. Det er et spørgsmål, som har rumsteret i hvert fald siden først i 1970-erne, men med konkrete henvendelser til folkekirkens biskopper midt i 1990-erne, hver det i 1997 førte til en vis imødekommelse af de homoseksuelles krav. Ikke noget ritual, en mulig forbønshandling evt. inklusive velsignelse. Og det var nødvendigt hver gang at indhente den stedlige biskops tilladelse, hvilket ikke kunne lade sig gøre i flere stifter. Den del blev undergravet af kirkeministeriet, der bestemte, at biskoppens tilladelse ikke var nødvendig, måske fordi præster ikke altid spurgte om godkendelse. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse sendte dengang en fyldig imødegåelse af biskoppernes flertalsbeslutning. Biskopperne sagde Nej til et ritual, men tillod et Ja at forme sig selv. Og derfor er spørgsmålet oppe igen lige nu. Dengang skrev vi i konklusionen følgende: Folkekirkens biskopper blev forleden i KD rost for at stikke fingeren i jorden og lugte, hvor de er. Og sandt er det jo, at det er stort set, hvad deres vælgere forlanger af dem. De få, der vælger biskopper efter, om de vil gå foran i at følge Guds ord og som rette efterfølgere af apostlene forpligte folkekirkens medlemmer på dette ord, kan ikke gøre sig gældende. I denne sag ser vi, at folkekirken har haft held til at afskaffe biskopperne som tilsynsmænd på apostolisk grund. der er ikke noget at sige til, at præster og andre alvorligt overvejer, om de kan forsvare at blive i folkekirken (Biskoppernes Ja og Nej. Til udtalelsen fra bispemødet i oktober 1997 om kirkelig velsignelse af registreret partnerskab, 31. okt. 1997). Jan Lindhardt skyder processen i gang 26. februar i år brugte den da nyligt pensionerede biskop Jan Lindhardt sin månedlige rubrik i KD til at opfordre politikerne til at gennemtrumfe det, som kirken ikke kunne finde fodslag til. Overskriften på artiklen som måske ikke er Jan Lindhardts, men avisens lød: En bøn fra kirken til

3 Folketinget. Tag jer nu sammen. Tre dage tidligere havde to biskopper argumenteret for, at kirken skal have sit eget beslutningsorgan, netop for at det kan blive en kirkelig afgørelse, om folkekirken skal have et velsignelses- eller vielsesritual for homoseksuelle eller ikke. Jan Lindhardt forventer sig intet af sådan et beslutningsorgan. Det vil blot blive pinligt udstillet gennem alenlange diskussioner mellem klassiske kristne (læs pietistiske mørkemænd) og måske nogle fornuftige mennesker på den anden side. I øvrigt, siger han, er det et lovgivningsspørgsmål, hvem der må vie i Danmark, og derfor ligger bolden hos Folketinget. Men det høje ting er blevet grebet af en angst for at bestemme ret meget og da slet ikke omkring det religiøse. Han opfordrer folketinget til at tage sig sammen og finde ud af, hvad det vil. Kirkenisterens udvalg Og flere politikere rører på sig og er ved at overhale regeringen indenom, så kirkeminister Birthe Rønn Hornbeck kommer på banen og sætter lovbehandlingen på time-out for at få en tilkendegivelse fra folkekirken. Hun nedsætter et udvalg, som hun selv sammenstiller med personer, der repræsenterer de forskellige holdninger, der har været fremme Udvalget får til opgave at svare på 3 spørgsmål: Skal ægteskabsindstiftelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse, og hvilket ritual skal kunne anvendes ved en sådan kirkelig handling? Med andre ord: skal der ikke kunne indgås ægteskab i kirken, nemlig så man undgår i ligestillingens navn at skulle vie homoseksuelle par. Nej, sag de 10 ud af 12, så det lader vi ligge. Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folke-kirken, således at to personer af samme køn har samme mulighed som ægtepar for at indgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual, og hvilket ritual skal kunne anvendes? En forhåndafklaring (mellem Jens Ole Christensen, generalsekretær i Luthers Missionsforening, og kirkeministeren) gjorde det klart, at man også havde lov til at give udtryk for, at der slet ikke skulle være et ritual. Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil? Altså drejer det sig reelt om to spørgsmål: 1. HVORDAN kan et registreret partnerskab indgås i folkekirken? Herunder: KAN et registreret partnerskab indgås i folkekirken? 2. Hvordan sikres præsters og andre kirkefunktionærers - ret til ikke at medvirke? Til spørgsmålet om indgåelse af registreret partnerskab: Halvdelen (6) af udvalgets medlemmer går ind for, at en juridisk bindende indgåelse af registreret partnerskab kan ske i folkekirken, på lige fod med at mennesker kan indgå juridisk bindende ægteskab i folkekirken. Den anden halvdel mener, at det ikke skal kunne ske. Dog mener 3 af disse, at en velsignelse af et registreret partnerskab kan ske i folkekirken, men selve den juridiske indgåelse af partnerskabet skal forud være sket for den borgerlige myndighed. Her er det på sin plads at bemærke, at udvalget som helhed understreger, at ægteskab i kristen forstand er væsentligt anderledes end et registreret partnerskab mellem to af samme køn. Rapporten skriver bl.a.: Udvalget konstaterer, at det både historisk og aktuelt er den dominerende opfattelse i kristne kirker, herunder folkekirken, at ægteskabet skal ses som en ordning for menne-skeligt samliv, der har sin grund i Guds vilje, som denne ses udtrykt i de bibelske ska-belsesberetninger, og som den på forskellig vis er beskrevet i Det Nye Testamente (s 7). Så når den nye ordning etableres, skal det ske ved siden af den kirkelige vielse til ægteskab, som skal lades urørt (s 9). Til spørgsmålet om velsignelse af registreret partnerskab:

4 9 medlemmer kan til gengæld gå ind for et autoriseret ritual til velsignelse af et allerede indgået registreret partnerskab. 3 medlemmer (1/4) mener, at folkekirken ikke skal have et autoriseret ritual for velsignelse af registreret partnerskab. 2 af disse tre (Christian Mejdahl og Claus Thomas Nielsen) mener, at velsignelsen nok kan finde sted, men under den ramme, der blev givet med biskoppernes beslutning i Kun eet medlem (Jens Ole Christensen) fastholdt, at hverken vielse eller velsignelse har hjemstedsret i folkekirken. Begge dele er i strid med folkekirkens læremæssige grundlag. I den henseende er der ikke nogen forskel på en vielse og en velsignelse. Hvad er der på spil? 1. Kan kirken velsigne et institutionaliseret samliv mellem to personer af samme køn? Der er igennem mange år fremlagt undersøgelser af Bibelens tale om disse spørgsmål. Det er gjort i form af mindre artikler, større grundige tekster, ja hele bøger. KSBB har bidraget med mindre skrifter, tit i oversættelse fra tysk (især prof. Wolfhart Pannenbergs artikel Kan kærlighed være synd? ) eller svensk, og er også med bag den rapport, som De 8 udarbejdede i 1996 Kærligheden glæder sig ikke over uretten, og vi har som nævnt lavet udtalelser ved flere lejligheder. Spørgsmålet er velgennemarbejdet, og Bibelens syn på homoseksuelt samliv er veldokumenteret. Det behøver jeg ikke gøre en gang til her. Det er ubestrideligt, at homoseksuelt samliv ikke møder accept i Bibelen. Hverken i Gammel eller Ny Testamente. Bibelen taler entydigt om det som synd. Derfor er det umuligt, at en luthersk kirke kan velsigne et registreret partnerskab mellem to af samme køn. Som biskop Steen Skovsgaard også pointerer: et sådant ritual ville savne ethvert grundlag i Bibelen. Derfor gør Jens Ole Christensen ret i at undsige såvel kirkelig velsignelse af et registreret partnerskab som en kirkelig indgåelse af et registreret partnerskab. Og naturligvis uanset, om ritualet er autoriseret, eller det foregår i løsere form som efter 1997-ordningen. 2. Ritualer i kirken Ritualets hemmelighed Det, der vil ske i forhold til mennesker, er, at kirken gør sine egne handlinger utroværdige. Hvad kirken gør over for Gud er næsten ikke til at sætte ord på. Kirkelige ritualer har og skal have en særlig vægt hos den, der modtager det, fordi det repræsenterer en slags ydre, objektiv fasthed, som bliver stående, selv om man selv føler sig lille og svag. Ritualet giver støtte, så man ikke vælter omkuld, eller så man kan holde fast i det, selv når døden kommer tæt på. Et kirkeligt ritual er handling ind i en given situation, hvor kirken handler i tro på, at den handler på dens Herres vegne. Det kirkelige ritual er derfor kirkens tro og bekendelse omsat og praktiseret i aktuel handling. Her ser vi det nutidige udtryk for, hvordan kirken forstår sin opgave i en given situation. Ritualet udtrykker, hvordan kirken udmønter sin forståelse af den treenige Guds vilje på baggrund af kirkens grundlag og retningslinjer, som frem for alt andet og helt grundlæggende i en luthersk kirke er Bibelen og kirkens bekendelsesgrundlag. Et kirkeligt ritual er bærer og formidler af Guds vilje og gave. Ritualet er derfor i kirkens forståelse selve Guds svar og handling over for kristne mennesker i en nøglesituation, og kirken rækker det som netop Guds svar og handling til den eller dem, ritualet henvender sig til det enkelte menneske, hele menigheden eller pårørende til en afdød. Det, som kirken her gør, gør den på Guds vegne. For at kirken kan gøre dette, må den i det miste har solid dækning i Bibelen, kirkens hellige bog og grundlæggende norm. Men almindeligvis vil det ikke være nok. Kirken har også brug for en klar anvisning på at udskille den pågældende handling som en tilbagevendende, normeret kirkelig handling, der af den grund får et eget ritual. Sådan med de to sakramenter: dåb og nadver. - Og hvis der ikke er nogen klar anvisning, så må der i det mindste være en underforstået, implicit nødvendighed for at gøre, som man gør. Det underforståede kan bestå i, at handlingen ifølge sagens natur skal gentages. Nogle ritualer sigter på, at den enkelte bruger det gang på gang (skriftemål, nadver). Andre ritualer er til brug for forskellige personer, men blot én gang (dåb, konfirmation, vielse, ordination, begravelse). Kirkelige ritualer formidler det allerstørste, en kristen kirke kan række mennesker: kirkens sakramenter, hvor Gud handler til frelse med det enkelte menneske, og andre

5 ritualer, hvor en særlig velsignelse formidles fra Gud, måske på et eller andet vilkår, som i vielsen, hvor de to overgiver sig til hinanden i troskab og kærlighed. Derfor er ritualerne noget af det væsentligste i kirkens tjeneste over for menigheden i en etableret kirke. Fordi det kirkelige ritual har denne karakter, skal kirken handle ansvarligt med sine ritualer. Det er nødvendigt, for at kirken kan være Guds redskab til frelse og velsignelse i den givne nøglesituation. Kirken kan have mange hensyn, den synes, den skal tage. Ikke mindst som folkekirke. Men hvis kirken handler uansvarligt med sine ritualer, f.eks. ved at udtynde eller ligefrem gå uden om Guds ord ind i den givne situation, så forholder den eller tildækker den Guds vilje og velsignelse over for den eller dem, der modtager den kirkelige handling. Hvis kirken skaber ritualer, der ikke har dækning i de profetiske og apostoliske skrifter og derfor ikke kan bekræftes ud fra det grundlag, så gør den sig til en bedrager over for dem, den udfører disse ritualer for. Hvis kirken skaber ritualer, som i deres indhold er generelt modsagt i det grundlag, som kirkens henter sin sendelse fra, så går den imod sin egen sendelse, og den forfører dem, som tager imod de ord og den handling, det pågældende ritual rækker dem. Det, som kirken ikke må, det er at lave ritualer for noget, som i Bibelen ikke er bevidnet som noget, Gud velsigner, eller som i Bibelen ligefrem er bevidnet som noget, Gud ikke velsigner. Gør kirken det alligevel, vil den med prof. Wolfhart Pannenbergs ord være ophørt med at være evangelisk kirke i efterfølgelsen af den lutherske reformation. Derfor fastholder vi fortsat, hvad vi erklærede i 1995 (med skriftlig tilslutning fra 239 præster og lægfolk!), at indfører folkekirken en ordning for kirkelig velsignelse af homoseksuelt samliv, så er det: 1. ugyldigt og derfor 2. et magtmisbrug fra den udstedende myndigheds side (jfr. Den augsburgske Bekendelse art. 28, pkt 23) 3. en embedsforseelse fra sådanne præsters side, som måtte handle derefter 4. et bedrag over for dem, der tager del deri. 3. Homoseksuelle i mødet med kirken Noget helt andet er, at evangeliet også er til homoseksuelle. Deres problemer skal ikke dæmoniseres. Og kirken bør vedkende sig sin tjeneste og forpligtelse over for den gruppe mennesker lige så vel som over for alle andre. En ting er, at vi ikke kan bagatellisere homoseksualitet til noget uproblematisk ved at sige, at vi (?) andre jo sidder med andre ting, som også er problematiske og syndige: griskhed, drikfældighed og andet. Tværtimod må vi lære at tage vor egen synd alvorligt, sådan at vi med den erfaring kan være en støtte og hjælp for vor homoseksuelle næste. 4. Kirkelig undsigelse af Bibelen som grundlag for læren økumeniske konsekvenser Som nævnt er tilhængere af kirkelig velsignelse eller vielse af registreret partnerskab ikke uvidende om Bibelens udsagn om disse ting. Sådan er formanden for kirkeministerens udvalg, Københavns biskop Peter Skov Jakobsen citeret for at have udtalt til Politiken (jfr. KD 21/9): Homoseksuelle forhold bliver omtalt som en synd i Bibelen, men vi opfatter det som kærlighedsforhold. Man indtager bevidst og åbenlyst en anden holdning. Vi ved bedre i vor tid, hvad kærlighed er, end oldtidsskriftet Bibelen ved det. Det er denne bevidste stillingtagen, der gør det vanskeligt for kirker, som bøjer sig under Guds ord, fordi det er fra Gud, at have fællesskab med de kirkesamfund, som har forladt den grund. Det blev tydeligt, da de lutherske biskopper fra de baltiske lande skrev til den svenske kirke, som de traditionelt havde et nært forhold til, at dette forhold blev særdeles problematisk med den svenske kirkes indførelse af velsignelse af registreret partnerskab. Modernisterne i kirken har af og til moret sig over, at de bibeltro har kaldt sådanne handlinger for kirkesplittende, selv om de ikke selv har forladt kirken. Men samtidig optræder de magtfuldt over for ansøgere til præsteembeder og nægter dem ordination, hvis de ikke fuldt ud anerkender kirkefællesskab med flertallet, som på flere områder har brudt med bibelsk kristendom. Det førte i Sverige til, at missionsprovinsen fik besøg af ærkebiskop Walter Obare

6 fra Kenya. Først i 2005 til at vie en biskop i Missionsprovinsen til at sørge for præster til bibeltro menigheder. Alternativt tilsyn, vicebiskop Jens Ole Christensen har i udvalget gjort gældende, at det biskoppelige tilsyn fra biskopper, som brød med kirken grundlag, er problematisk, og at der burde kunne etableres et alternativt tilsyn. Det er rigtigt set. Og vi bør være med i at tænke disse tanker og søge muligheder. Men det kommer til at hænge på, om der er præster og menigheder, der vil bruge dette tilsyn og gøre det som en nødvendighed for at kunne leve frimodigt inden for folkekirken. Vil der være sognepræster, som tør arbejde for og bruge sådan en ordning? Slutning Et Bibelord har rumsteret i hovedet på mig over for det standpunkt, at kirken i vor tid må tage et andet udgangspunkt end Bibelen som grundlag for tro og liv i kirken. Det lyder sådan: Vist skal I ikke dø. Men Gud ved, at den dag I spiser af (frugten af det træ, der står midt i haven), bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt (1 Mos 3,4-5). Skal det være slangens snedige afsporing fra syndefaldsberetningen, der bliver folkekirkens nye konsensus, at vi nu endelig har fået øjnene op for, hvad der er godt og ondt, også selv om det entydigt går imod Bibelens klare ord? Udtalelsen fra Københavns biskop kunne pege i den retning. Eller følgende udtalelse af præst ved Helligåndskirken i København, Carina Wøhlk, der siger: Det er dybt problematisk at lægge bånd på sig selv for at efterleve Bibelens ord bogstaveligt. Luther valgte et andet standpunkt. Han vil ikke være Guds dommer i hans egne ord. Han skriver et sted, at skulle han bedrages, så ville han hellere bedrages af Guds klare ord end af menneskers usikre og dunkle tekst, for er det Gud, der bedrager mig, så Nina Karin Monsen Det konstruerte menneske vil han vel tage ansvaret for det og give mig kompensation for det. Mennesker derimod kan ikke give mig kompensation, når de har bedraget mig og ført mig i Helvede (WA 26,439,34 og 446,13-29 el. Clemen 3,457,4 og 464,9-14). Erik H. Bennetzen

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

"Ordet om korset" - hold fast ved det og giv det videre!"

Ordet om korset - hold fast ved det og giv det videre! alt står for fald og alt forandres her, / du, som omskiftes ej, vær du mig nær. Når øjet brister, vis mit korsets tegn, / lys gennem mørket mig til himlens egn Fly jordisk mulm for Himlens morgenskær /

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Martin Luthers lille Katekismus

Martin Luthers lille Katekismus Martin Luthers lille Katekismus Forord Ordet katekismus stammer fra det græske ord, katekhismos og betyder undervisning. Undervisning i kristendom har altid været en hjørnesten i kirken. Udviklingen de

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Er Hytten (The Shack) en kristen bog?

Er Hytten (The Shack) en kristen bog? Er Hytten (The Shack) en kristen bog? Bogen Hytten eller The Shack af William Paul Young er blevet en bestseller i særklasse, da den i dag er solgt i flere millioner eksemplarer. Jeg blev spurgt af oversætteren

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere