Formandstalen I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre"

Transkript

1 Formandstalen I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre ansatte og mange frivillige kristne lagt hjerte og bøn og meget arbejde og opfindsomhed i at give fællesskaber og enkeltpersoner nærhed og trosindhold og personligt følgeskab i vanskelige og glade situationer. Men også i år er der taget yderligere skridt til at tilpasse folkekirken til nutiden, hvor folk ikke længere kan tage imod en autoritativ tro, men konstruerer deres egen udgave af troen. Jesus Kristus den eneste vej til frelse I vinters og vinteren varede længe i år og var hvid til langt ind i marts da blev det diskuteret seriøst, om der var andre veje til frelse end Jesus Kristus. Hvorfor skal det også være så autoritært og eksklusivt, at man nødvendigvis skal tro på Jesus Kristus for at blive frelst? I forvejen er frelsen nærmest blevet et samfundsgode eller i hvert fald en medlemsrettighed for folkekirkemedlemmer. Ikke at det direkte siges på den måde i folkekirken, men det bliver ikke set på med venlighed, hvis man som præst offentligt sætter spørgsmålstegn ved, at frelsen er for alle, - at det altså er muligt at gå fortabt. Enten det nu gælder menneskers skødesløse omgang med deres eget liv, hvor tanken om at stå til regnskab for Gud er fraværende, eller værre endnu hvis det gælder menneskers manglende viden om og interesse for, hvem Jesus Kristus er, for at de kan tro på ham. Evangeliet skal være rent er det ikke også, hvad den reformatoriske bekendelse siger (!) og det betyder i dag, at evangeliet skal være uden forkyndelse af lov, af skyld, af synd, af omvendelse. Ja, mange steder er forkyndelsen renset for blod, for offer, for soning. For Gud er ikke en blodig Gud, der kræver sin søns blod til soning af menneskers synd og skyld. Det er jo da evangelium glædeligt budskab. Derfor skal det give glæde, gøre os glade og ikke ærgerlige ved at fortælle os om vor egenrådighed og selviskhed. Det skal give os mod på livet og lade os se mening og håb. Er det den slags vi leder efter hos Gud, ja, hvad kan der så være i vejen for, at vi kan finde Gud også i andre religioner eller i religiøse strømninger. Der er megen åndelig søgen blandt mennesker. Nogle søger til f.eks. Islam, hvor de finder en fasthed og en ydre synlig og mærkbar praksis, som giver dem en tryghed, som den moderne rodløse tilværelse ikke giver dem. Andre søger ind i tidens spiritualitet og finder Gud i deres eget inderste væsen, hvorfra de finder mod og energi til at møde verden igen. En del præster og også en enkelt biskop, Kjeld Holm, var fremme med udtalelser om, at med Kjeld Holms udtryk det er bestemt muligt, at de har fundet den samme Gud gennem deres tro. Over for dette er det afgørende, at evangeliet er rent i den mening, reformatorerne tænkte det, og ikke som moderne biskopper og præster bruger det i dag. At evangeliet skal forkyndes rent, betyder i den Augsburgske bekendelse fra reformationen, at det skal være, som apostlene forkyndte det: uden iblanding af menneskelig ønsketænkning eller forvrængning. Det skal være Guds uforfalskede ord, som ikke skjuler for os, at synd er synd, men som også kalder synderen til omvendelse og tro, - ja til et nyt liv, fordi Gud er nådig og barmhjertig og har forløst os ved Jesu blod. For mens vi endnu var fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever (Rom 5,10). De er dér, vi møder Gud: nemlig den almægtige, hellige Gud, som træder os nær i dommen og i frelsen. Men aldrig i selvfølgeligheder og rettigheder. Jesus alene er vejen til Gud og vejen til frelse, som apostlene Peter og Johannes fik frimodighed til at bevidne det over for det jødiske råd, som kort forinden havde afsagt dødsdom over Jesus og nu skulle fælde dom over dem: Der er ikke frelse i nogen anden! Ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Tydeligere kan det ikke siges. Han er vejen, sandheden og livet. I Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse kom det til at bestemme indholdet i folderen Folkekirken 2010 med emnet Er der flere veje til Gud? Her sætter den ungdommeligt udseende, men for næsten nyligt pensionerede sognepræst,

2 Villy Klit-Johansen religion op som noget andet end kristendom. Det har undret nogle, for er kristendom ikke netop den sande religion? det er en skelnen, som rækker næsten 100 år tilbage, hvor den schweiziske teolog Karl Barth gjorde op med den herskende teologiske skole, kaldet liberalteologien. Her var man optaget af, at mennesket havde en guddommelig gnist, et guddommeligt tilknytningspunkt, som nærmest per definition gør mennesket til et væsen, der har et slægtskab med Gud. Det kunne udarte til, at mennesket kunne søge Gud ud fra den guddommelige gnist, det havde i sig, og altså ikke være helt afhængig af, at Gud havde åbenbaret sig. Menneskets religiøse stræben havde i sig selv en sandhedsværdi. Karl Barth så, at det står i direkte modsætning til Bibelen. Gud er den helt anderledes, den, som vi ikke kan tænke os til ud fra, hvad vi har boende i os. Kristendom er ikke, at vi kan finde Gud, men netop, at vi farer vild i vor søgen efter Gud. Men Gud har åbenbaret sig. Han har givet til kende, at kun gennem Guds søn, Jesus Kristus, som blev menneske for vor skyld, kunne frelsen nå til os. Ved Guds egen suveræne beslutning er Jesus den, som har givet sit liv for os mennesker. Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed. Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet Herlighedens Herre (1 Kor 2,7-8). Det er det, der er blevet så højaktuelt med den megen søgen efter Gud uden for han åbenbaring, som Bibelens forkyndelse og brug i Guds tjeneste rummer til os. Vi skal lytte til Gud! Han er kommet til os. Ham skal vi åbne os for, og ikke i stedet for søge alle mulige andre eksotiske og spændende, men bedrageriske steder. Religion er menneskers søgen efter Gud eller det, de vil være tilfredse med at have som Gud. Kristendom er forkyndelsen af, at Gud er kommet til os med frelse ved tro på Jesus Kristus. Den menneskelige religiøse søgen er et vildspor. Jesus Kristus er Vejen, Sandheden og Livet. Folkekirken og registreret partnerskab En anden sag optager sindene og medierne i dette år, nemlig spørgsmålet, om folkekirken skal indføre et officielt, autoriseret ritual til velsignelse af homoseksuelle pars samliv. En kirkelig velsignelse af et samliv, som forud er stiftet på rådhuset, hvor parret har indgået et registreret partnerskab. Nogle også blandt biskopperne ser gerne, at det registrerede partnerskab ikke behøver at blive stiftet på rådhuset først, men at det kan ske ved en kirkelig vielse i folkekirken på linie med et ægteskab. De vil, at folkekirken tager skridtet fuldt ud og laver et ritual for indgåelse af et registreret partnerskab. Det er et spørgsmål, som har rumsteret i hvert fald siden først i 1970-erne, men med konkrete henvendelser til folkekirkens biskopper midt i 1990-erne, hver det i 1997 førte til en vis imødekommelse af de homoseksuelles krav. Ikke noget ritual, en mulig forbønshandling evt. inklusive velsignelse. Og det var nødvendigt hver gang at indhente den stedlige biskops tilladelse, hvilket ikke kunne lade sig gøre i flere stifter. Den del blev undergravet af kirkeministeriet, der bestemte, at biskoppens tilladelse ikke var nødvendig, måske fordi præster ikke altid spurgte om godkendelse. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse sendte dengang en fyldig imødegåelse af biskoppernes flertalsbeslutning. Biskopperne sagde Nej til et ritual, men tillod et Ja at forme sig selv. Og derfor er spørgsmålet oppe igen lige nu. Dengang skrev vi i konklusionen følgende: Folkekirkens biskopper blev forleden i KD rost for at stikke fingeren i jorden og lugte, hvor de er. Og sandt er det jo, at det er stort set, hvad deres vælgere forlanger af dem. De få, der vælger biskopper efter, om de vil gå foran i at følge Guds ord og som rette efterfølgere af apostlene forpligte folkekirkens medlemmer på dette ord, kan ikke gøre sig gældende. I denne sag ser vi, at folkekirken har haft held til at afskaffe biskopperne som tilsynsmænd på apostolisk grund. der er ikke noget at sige til, at præster og andre alvorligt overvejer, om de kan forsvare at blive i folkekirken (Biskoppernes Ja og Nej. Til udtalelsen fra bispemødet i oktober 1997 om kirkelig velsignelse af registreret partnerskab, 31. okt. 1997). Jan Lindhardt skyder processen i gang 26. februar i år brugte den da nyligt pensionerede biskop Jan Lindhardt sin månedlige rubrik i KD til at opfordre politikerne til at gennemtrumfe det, som kirken ikke kunne finde fodslag til. Overskriften på artiklen som måske ikke er Jan Lindhardts, men avisens lød: En bøn fra kirken til

3 Folketinget. Tag jer nu sammen. Tre dage tidligere havde to biskopper argumenteret for, at kirken skal have sit eget beslutningsorgan, netop for at det kan blive en kirkelig afgørelse, om folkekirken skal have et velsignelses- eller vielsesritual for homoseksuelle eller ikke. Jan Lindhardt forventer sig intet af sådan et beslutningsorgan. Det vil blot blive pinligt udstillet gennem alenlange diskussioner mellem klassiske kristne (læs pietistiske mørkemænd) og måske nogle fornuftige mennesker på den anden side. I øvrigt, siger han, er det et lovgivningsspørgsmål, hvem der må vie i Danmark, og derfor ligger bolden hos Folketinget. Men det høje ting er blevet grebet af en angst for at bestemme ret meget og da slet ikke omkring det religiøse. Han opfordrer folketinget til at tage sig sammen og finde ud af, hvad det vil. Kirkenisterens udvalg Og flere politikere rører på sig og er ved at overhale regeringen indenom, så kirkeminister Birthe Rønn Hornbeck kommer på banen og sætter lovbehandlingen på time-out for at få en tilkendegivelse fra folkekirken. Hun nedsætter et udvalg, som hun selv sammenstiller med personer, der repræsenterer de forskellige holdninger, der har været fremme Udvalget får til opgave at svare på 3 spørgsmål: Skal ægteskabsindstiftelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse, og hvilket ritual skal kunne anvendes ved en sådan kirkelig handling? Med andre ord: skal der ikke kunne indgås ægteskab i kirken, nemlig så man undgår i ligestillingens navn at skulle vie homoseksuelle par. Nej, sag de 10 ud af 12, så det lader vi ligge. Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folke-kirken, således at to personer af samme køn har samme mulighed som ægtepar for at indgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual, og hvilket ritual skal kunne anvendes? En forhåndafklaring (mellem Jens Ole Christensen, generalsekretær i Luthers Missionsforening, og kirkeministeren) gjorde det klart, at man også havde lov til at give udtryk for, at der slet ikke skulle være et ritual. Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil? Altså drejer det sig reelt om to spørgsmål: 1. HVORDAN kan et registreret partnerskab indgås i folkekirken? Herunder: KAN et registreret partnerskab indgås i folkekirken? 2. Hvordan sikres præsters og andre kirkefunktionærers - ret til ikke at medvirke? Til spørgsmålet om indgåelse af registreret partnerskab: Halvdelen (6) af udvalgets medlemmer går ind for, at en juridisk bindende indgåelse af registreret partnerskab kan ske i folkekirken, på lige fod med at mennesker kan indgå juridisk bindende ægteskab i folkekirken. Den anden halvdel mener, at det ikke skal kunne ske. Dog mener 3 af disse, at en velsignelse af et registreret partnerskab kan ske i folkekirken, men selve den juridiske indgåelse af partnerskabet skal forud være sket for den borgerlige myndighed. Her er det på sin plads at bemærke, at udvalget som helhed understreger, at ægteskab i kristen forstand er væsentligt anderledes end et registreret partnerskab mellem to af samme køn. Rapporten skriver bl.a.: Udvalget konstaterer, at det både historisk og aktuelt er den dominerende opfattelse i kristne kirker, herunder folkekirken, at ægteskabet skal ses som en ordning for menne-skeligt samliv, der har sin grund i Guds vilje, som denne ses udtrykt i de bibelske ska-belsesberetninger, og som den på forskellig vis er beskrevet i Det Nye Testamente (s 7). Så når den nye ordning etableres, skal det ske ved siden af den kirkelige vielse til ægteskab, som skal lades urørt (s 9). Til spørgsmålet om velsignelse af registreret partnerskab:

4 9 medlemmer kan til gengæld gå ind for et autoriseret ritual til velsignelse af et allerede indgået registreret partnerskab. 3 medlemmer (1/4) mener, at folkekirken ikke skal have et autoriseret ritual for velsignelse af registreret partnerskab. 2 af disse tre (Christian Mejdahl og Claus Thomas Nielsen) mener, at velsignelsen nok kan finde sted, men under den ramme, der blev givet med biskoppernes beslutning i Kun eet medlem (Jens Ole Christensen) fastholdt, at hverken vielse eller velsignelse har hjemstedsret i folkekirken. Begge dele er i strid med folkekirkens læremæssige grundlag. I den henseende er der ikke nogen forskel på en vielse og en velsignelse. Hvad er der på spil? 1. Kan kirken velsigne et institutionaliseret samliv mellem to personer af samme køn? Der er igennem mange år fremlagt undersøgelser af Bibelens tale om disse spørgsmål. Det er gjort i form af mindre artikler, større grundige tekster, ja hele bøger. KSBB har bidraget med mindre skrifter, tit i oversættelse fra tysk (især prof. Wolfhart Pannenbergs artikel Kan kærlighed være synd? ) eller svensk, og er også med bag den rapport, som De 8 udarbejdede i 1996 Kærligheden glæder sig ikke over uretten, og vi har som nævnt lavet udtalelser ved flere lejligheder. Spørgsmålet er velgennemarbejdet, og Bibelens syn på homoseksuelt samliv er veldokumenteret. Det behøver jeg ikke gøre en gang til her. Det er ubestrideligt, at homoseksuelt samliv ikke møder accept i Bibelen. Hverken i Gammel eller Ny Testamente. Bibelen taler entydigt om det som synd. Derfor er det umuligt, at en luthersk kirke kan velsigne et registreret partnerskab mellem to af samme køn. Som biskop Steen Skovsgaard også pointerer: et sådant ritual ville savne ethvert grundlag i Bibelen. Derfor gør Jens Ole Christensen ret i at undsige såvel kirkelig velsignelse af et registreret partnerskab som en kirkelig indgåelse af et registreret partnerskab. Og naturligvis uanset, om ritualet er autoriseret, eller det foregår i løsere form som efter 1997-ordningen. 2. Ritualer i kirken Ritualets hemmelighed Det, der vil ske i forhold til mennesker, er, at kirken gør sine egne handlinger utroværdige. Hvad kirken gør over for Gud er næsten ikke til at sætte ord på. Kirkelige ritualer har og skal have en særlig vægt hos den, der modtager det, fordi det repræsenterer en slags ydre, objektiv fasthed, som bliver stående, selv om man selv føler sig lille og svag. Ritualet giver støtte, så man ikke vælter omkuld, eller så man kan holde fast i det, selv når døden kommer tæt på. Et kirkeligt ritual er handling ind i en given situation, hvor kirken handler i tro på, at den handler på dens Herres vegne. Det kirkelige ritual er derfor kirkens tro og bekendelse omsat og praktiseret i aktuel handling. Her ser vi det nutidige udtryk for, hvordan kirken forstår sin opgave i en given situation. Ritualet udtrykker, hvordan kirken udmønter sin forståelse af den treenige Guds vilje på baggrund af kirkens grundlag og retningslinjer, som frem for alt andet og helt grundlæggende i en luthersk kirke er Bibelen og kirkens bekendelsesgrundlag. Et kirkeligt ritual er bærer og formidler af Guds vilje og gave. Ritualet er derfor i kirkens forståelse selve Guds svar og handling over for kristne mennesker i en nøglesituation, og kirken rækker det som netop Guds svar og handling til den eller dem, ritualet henvender sig til det enkelte menneske, hele menigheden eller pårørende til en afdød. Det, som kirken her gør, gør den på Guds vegne. For at kirken kan gøre dette, må den i det miste har solid dækning i Bibelen, kirkens hellige bog og grundlæggende norm. Men almindeligvis vil det ikke være nok. Kirken har også brug for en klar anvisning på at udskille den pågældende handling som en tilbagevendende, normeret kirkelig handling, der af den grund får et eget ritual. Sådan med de to sakramenter: dåb og nadver. - Og hvis der ikke er nogen klar anvisning, så må der i det mindste være en underforstået, implicit nødvendighed for at gøre, som man gør. Det underforståede kan bestå i, at handlingen ifølge sagens natur skal gentages. Nogle ritualer sigter på, at den enkelte bruger det gang på gang (skriftemål, nadver). Andre ritualer er til brug for forskellige personer, men blot én gang (dåb, konfirmation, vielse, ordination, begravelse). Kirkelige ritualer formidler det allerstørste, en kristen kirke kan række mennesker: kirkens sakramenter, hvor Gud handler til frelse med det enkelte menneske, og andre

5 ritualer, hvor en særlig velsignelse formidles fra Gud, måske på et eller andet vilkår, som i vielsen, hvor de to overgiver sig til hinanden i troskab og kærlighed. Derfor er ritualerne noget af det væsentligste i kirkens tjeneste over for menigheden i en etableret kirke. Fordi det kirkelige ritual har denne karakter, skal kirken handle ansvarligt med sine ritualer. Det er nødvendigt, for at kirken kan være Guds redskab til frelse og velsignelse i den givne nøglesituation. Kirken kan have mange hensyn, den synes, den skal tage. Ikke mindst som folkekirke. Men hvis kirken handler uansvarligt med sine ritualer, f.eks. ved at udtynde eller ligefrem gå uden om Guds ord ind i den givne situation, så forholder den eller tildækker den Guds vilje og velsignelse over for den eller dem, der modtager den kirkelige handling. Hvis kirken skaber ritualer, der ikke har dækning i de profetiske og apostoliske skrifter og derfor ikke kan bekræftes ud fra det grundlag, så gør den sig til en bedrager over for dem, den udfører disse ritualer for. Hvis kirken skaber ritualer, som i deres indhold er generelt modsagt i det grundlag, som kirkens henter sin sendelse fra, så går den imod sin egen sendelse, og den forfører dem, som tager imod de ord og den handling, det pågældende ritual rækker dem. Det, som kirken ikke må, det er at lave ritualer for noget, som i Bibelen ikke er bevidnet som noget, Gud velsigner, eller som i Bibelen ligefrem er bevidnet som noget, Gud ikke velsigner. Gør kirken det alligevel, vil den med prof. Wolfhart Pannenbergs ord være ophørt med at være evangelisk kirke i efterfølgelsen af den lutherske reformation. Derfor fastholder vi fortsat, hvad vi erklærede i 1995 (med skriftlig tilslutning fra 239 præster og lægfolk!), at indfører folkekirken en ordning for kirkelig velsignelse af homoseksuelt samliv, så er det: 1. ugyldigt og derfor 2. et magtmisbrug fra den udstedende myndigheds side (jfr. Den augsburgske Bekendelse art. 28, pkt 23) 3. en embedsforseelse fra sådanne præsters side, som måtte handle derefter 4. et bedrag over for dem, der tager del deri. 3. Homoseksuelle i mødet med kirken Noget helt andet er, at evangeliet også er til homoseksuelle. Deres problemer skal ikke dæmoniseres. Og kirken bør vedkende sig sin tjeneste og forpligtelse over for den gruppe mennesker lige så vel som over for alle andre. En ting er, at vi ikke kan bagatellisere homoseksualitet til noget uproblematisk ved at sige, at vi (?) andre jo sidder med andre ting, som også er problematiske og syndige: griskhed, drikfældighed og andet. Tværtimod må vi lære at tage vor egen synd alvorligt, sådan at vi med den erfaring kan være en støtte og hjælp for vor homoseksuelle næste. 4. Kirkelig undsigelse af Bibelen som grundlag for læren økumeniske konsekvenser Som nævnt er tilhængere af kirkelig velsignelse eller vielse af registreret partnerskab ikke uvidende om Bibelens udsagn om disse ting. Sådan er formanden for kirkeministerens udvalg, Københavns biskop Peter Skov Jakobsen citeret for at have udtalt til Politiken (jfr. KD 21/9): Homoseksuelle forhold bliver omtalt som en synd i Bibelen, men vi opfatter det som kærlighedsforhold. Man indtager bevidst og åbenlyst en anden holdning. Vi ved bedre i vor tid, hvad kærlighed er, end oldtidsskriftet Bibelen ved det. Det er denne bevidste stillingtagen, der gør det vanskeligt for kirker, som bøjer sig under Guds ord, fordi det er fra Gud, at have fællesskab med de kirkesamfund, som har forladt den grund. Det blev tydeligt, da de lutherske biskopper fra de baltiske lande skrev til den svenske kirke, som de traditionelt havde et nært forhold til, at dette forhold blev særdeles problematisk med den svenske kirkes indførelse af velsignelse af registreret partnerskab. Modernisterne i kirken har af og til moret sig over, at de bibeltro har kaldt sådanne handlinger for kirkesplittende, selv om de ikke selv har forladt kirken. Men samtidig optræder de magtfuldt over for ansøgere til præsteembeder og nægter dem ordination, hvis de ikke fuldt ud anerkender kirkefællesskab med flertallet, som på flere områder har brudt med bibelsk kristendom. Det førte i Sverige til, at missionsprovinsen fik besøg af ærkebiskop Walter Obare

6 fra Kenya. Først i 2005 til at vie en biskop i Missionsprovinsen til at sørge for præster til bibeltro menigheder. Alternativt tilsyn, vicebiskop Jens Ole Christensen har i udvalget gjort gældende, at det biskoppelige tilsyn fra biskopper, som brød med kirken grundlag, er problematisk, og at der burde kunne etableres et alternativt tilsyn. Det er rigtigt set. Og vi bør være med i at tænke disse tanker og søge muligheder. Men det kommer til at hænge på, om der er præster og menigheder, der vil bruge dette tilsyn og gøre det som en nødvendighed for at kunne leve frimodigt inden for folkekirken. Vil der være sognepræster, som tør arbejde for og bruge sådan en ordning? Slutning Et Bibelord har rumsteret i hovedet på mig over for det standpunkt, at kirken i vor tid må tage et andet udgangspunkt end Bibelen som grundlag for tro og liv i kirken. Det lyder sådan: Vist skal I ikke dø. Men Gud ved, at den dag I spiser af (frugten af det træ, der står midt i haven), bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt (1 Mos 3,4-5). Skal det være slangens snedige afsporing fra syndefaldsberetningen, der bliver folkekirkens nye konsensus, at vi nu endelig har fået øjnene op for, hvad der er godt og ondt, også selv om det entydigt går imod Bibelens klare ord? Udtalelsen fra Københavns biskop kunne pege i den retning. Eller følgende udtalelse af præst ved Helligåndskirken i København, Carina Wøhlk, der siger: Det er dybt problematisk at lægge bånd på sig selv for at efterleve Bibelens ord bogstaveligt. Luther valgte et andet standpunkt. Han vil ikke være Guds dommer i hans egne ord. Han skriver et sted, at skulle han bedrages, så ville han hellere bedrages af Guds klare ord end af menneskers usikre og dunkle tekst, for er det Gud, der bedrager mig, så Nina Karin Monsen Det konstruerte menneske vil han vel tage ansvaret for det og give mig kompensation for det. Mennesker derimod kan ikke give mig kompensation, når de har bedraget mig og ført mig i Helvede (WA 26,439,34 og 446,13-29 el. Clemen 3,457,4 og 464,9-14). Erik H. Bennetzen

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten Folkekirken og registreret partnerskab Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Dette hellige evangelium til sidste s.e. helligtrekonger søndag skriver evangelisten Johannes (Gud være lovet).

Dette hellige evangelium til sidste s.e. helligtrekonger søndag skriver evangelisten Johannes (Gud være lovet). Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger, 9. februar 2014 Lemvig Bykirke kl. 16.00 (rytmisk) 2. tekstrække. Kol 1,25d-28; Joh 12,23-33. Bøn: Dette hellige evangelium til sidste s.e. helligtrekonger søndag

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 23. november 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 380:

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Er der faste regler for hvordan man skal bede? NEJ Men skriften giver os nogle gode anvisninger Ren i hjertet Frimodig Frimodig Frimodig Tro og

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

3. søndag i advent 11. december 2016

3. søndag i advent 11. december 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb) Tema: Forventning skuffelse Salmer: 84, 78, 448; 86, 87 Evangelium: Matt. 11,2-10 Johannes Døberen havde fuldstændigt helliget sig den store opgave, som Gud havde givet ham:

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere