Formandstalen I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre
|
|
- Ole Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Formandstalen I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre ansatte og mange frivillige kristne lagt hjerte og bøn og meget arbejde og opfindsomhed i at give fællesskaber og enkeltpersoner nærhed og trosindhold og personligt følgeskab i vanskelige og glade situationer. Men også i år er der taget yderligere skridt til at tilpasse folkekirken til nutiden, hvor folk ikke længere kan tage imod en autoritativ tro, men konstruerer deres egen udgave af troen. Jesus Kristus den eneste vej til frelse I vinters og vinteren varede længe i år og var hvid til langt ind i marts da blev det diskuteret seriøst, om der var andre veje til frelse end Jesus Kristus. Hvorfor skal det også være så autoritært og eksklusivt, at man nødvendigvis skal tro på Jesus Kristus for at blive frelst? I forvejen er frelsen nærmest blevet et samfundsgode eller i hvert fald en medlemsrettighed for folkekirkemedlemmer. Ikke at det direkte siges på den måde i folkekirken, men det bliver ikke set på med venlighed, hvis man som præst offentligt sætter spørgsmålstegn ved, at frelsen er for alle, - at det altså er muligt at gå fortabt. Enten det nu gælder menneskers skødesløse omgang med deres eget liv, hvor tanken om at stå til regnskab for Gud er fraværende, eller værre endnu hvis det gælder menneskers manglende viden om og interesse for, hvem Jesus Kristus er, for at de kan tro på ham. Evangeliet skal være rent er det ikke også, hvad den reformatoriske bekendelse siger (!) og det betyder i dag, at evangeliet skal være uden forkyndelse af lov, af skyld, af synd, af omvendelse. Ja, mange steder er forkyndelsen renset for blod, for offer, for soning. For Gud er ikke en blodig Gud, der kræver sin søns blod til soning af menneskers synd og skyld. Det er jo da evangelium glædeligt budskab. Derfor skal det give glæde, gøre os glade og ikke ærgerlige ved at fortælle os om vor egenrådighed og selviskhed. Det skal give os mod på livet og lade os se mening og håb. Er det den slags vi leder efter hos Gud, ja, hvad kan der så være i vejen for, at vi kan finde Gud også i andre religioner eller i religiøse strømninger. Der er megen åndelig søgen blandt mennesker. Nogle søger til f.eks. Islam, hvor de finder en fasthed og en ydre synlig og mærkbar praksis, som giver dem en tryghed, som den moderne rodløse tilværelse ikke giver dem. Andre søger ind i tidens spiritualitet og finder Gud i deres eget inderste væsen, hvorfra de finder mod og energi til at møde verden igen. En del præster og også en enkelt biskop, Kjeld Holm, var fremme med udtalelser om, at med Kjeld Holms udtryk det er bestemt muligt, at de har fundet den samme Gud gennem deres tro. Over for dette er det afgørende, at evangeliet er rent i den mening, reformatorerne tænkte det, og ikke som moderne biskopper og præster bruger det i dag. At evangeliet skal forkyndes rent, betyder i den Augsburgske bekendelse fra reformationen, at det skal være, som apostlene forkyndte det: uden iblanding af menneskelig ønsketænkning eller forvrængning. Det skal være Guds uforfalskede ord, som ikke skjuler for os, at synd er synd, men som også kalder synderen til omvendelse og tro, - ja til et nyt liv, fordi Gud er nådig og barmhjertig og har forløst os ved Jesu blod. For mens vi endnu var fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever (Rom 5,10). De er dér, vi møder Gud: nemlig den almægtige, hellige Gud, som træder os nær i dommen og i frelsen. Men aldrig i selvfølgeligheder og rettigheder. Jesus alene er vejen til Gud og vejen til frelse, som apostlene Peter og Johannes fik frimodighed til at bevidne det over for det jødiske råd, som kort forinden havde afsagt dødsdom over Jesus og nu skulle fælde dom over dem: Der er ikke frelse i nogen anden! Ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Tydeligere kan det ikke siges. Han er vejen, sandheden og livet. I Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse kom det til at bestemme indholdet i folderen Folkekirken 2010 med emnet Er der flere veje til Gud? Her sætter den ungdommeligt udseende, men for næsten nyligt pensionerede sognepræst,
2 Villy Klit-Johansen religion op som noget andet end kristendom. Det har undret nogle, for er kristendom ikke netop den sande religion? det er en skelnen, som rækker næsten 100 år tilbage, hvor den schweiziske teolog Karl Barth gjorde op med den herskende teologiske skole, kaldet liberalteologien. Her var man optaget af, at mennesket havde en guddommelig gnist, et guddommeligt tilknytningspunkt, som nærmest per definition gør mennesket til et væsen, der har et slægtskab med Gud. Det kunne udarte til, at mennesket kunne søge Gud ud fra den guddommelige gnist, det havde i sig, og altså ikke være helt afhængig af, at Gud havde åbenbaret sig. Menneskets religiøse stræben havde i sig selv en sandhedsværdi. Karl Barth så, at det står i direkte modsætning til Bibelen. Gud er den helt anderledes, den, som vi ikke kan tænke os til ud fra, hvad vi har boende i os. Kristendom er ikke, at vi kan finde Gud, men netop, at vi farer vild i vor søgen efter Gud. Men Gud har åbenbaret sig. Han har givet til kende, at kun gennem Guds søn, Jesus Kristus, som blev menneske for vor skyld, kunne frelsen nå til os. Ved Guds egen suveræne beslutning er Jesus den, som har givet sit liv for os mennesker. Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed. Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet Herlighedens Herre (1 Kor 2,7-8). Det er det, der er blevet så højaktuelt med den megen søgen efter Gud uden for han åbenbaring, som Bibelens forkyndelse og brug i Guds tjeneste rummer til os. Vi skal lytte til Gud! Han er kommet til os. Ham skal vi åbne os for, og ikke i stedet for søge alle mulige andre eksotiske og spændende, men bedrageriske steder. Religion er menneskers søgen efter Gud eller det, de vil være tilfredse med at have som Gud. Kristendom er forkyndelsen af, at Gud er kommet til os med frelse ved tro på Jesus Kristus. Den menneskelige religiøse søgen er et vildspor. Jesus Kristus er Vejen, Sandheden og Livet. Folkekirken og registreret partnerskab En anden sag optager sindene og medierne i dette år, nemlig spørgsmålet, om folkekirken skal indføre et officielt, autoriseret ritual til velsignelse af homoseksuelle pars samliv. En kirkelig velsignelse af et samliv, som forud er stiftet på rådhuset, hvor parret har indgået et registreret partnerskab. Nogle også blandt biskopperne ser gerne, at det registrerede partnerskab ikke behøver at blive stiftet på rådhuset først, men at det kan ske ved en kirkelig vielse i folkekirken på linie med et ægteskab. De vil, at folkekirken tager skridtet fuldt ud og laver et ritual for indgåelse af et registreret partnerskab. Det er et spørgsmål, som har rumsteret i hvert fald siden først i 1970-erne, men med konkrete henvendelser til folkekirkens biskopper midt i 1990-erne, hver det i 1997 førte til en vis imødekommelse af de homoseksuelles krav. Ikke noget ritual, en mulig forbønshandling evt. inklusive velsignelse. Og det var nødvendigt hver gang at indhente den stedlige biskops tilladelse, hvilket ikke kunne lade sig gøre i flere stifter. Den del blev undergravet af kirkeministeriet, der bestemte, at biskoppens tilladelse ikke var nødvendig, måske fordi præster ikke altid spurgte om godkendelse. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse sendte dengang en fyldig imødegåelse af biskoppernes flertalsbeslutning. Biskopperne sagde Nej til et ritual, men tillod et Ja at forme sig selv. Og derfor er spørgsmålet oppe igen lige nu. Dengang skrev vi i konklusionen følgende: Folkekirkens biskopper blev forleden i KD rost for at stikke fingeren i jorden og lugte, hvor de er. Og sandt er det jo, at det er stort set, hvad deres vælgere forlanger af dem. De få, der vælger biskopper efter, om de vil gå foran i at følge Guds ord og som rette efterfølgere af apostlene forpligte folkekirkens medlemmer på dette ord, kan ikke gøre sig gældende. I denne sag ser vi, at folkekirken har haft held til at afskaffe biskopperne som tilsynsmænd på apostolisk grund. der er ikke noget at sige til, at præster og andre alvorligt overvejer, om de kan forsvare at blive i folkekirken (Biskoppernes Ja og Nej. Til udtalelsen fra bispemødet i oktober 1997 om kirkelig velsignelse af registreret partnerskab, 31. okt. 1997). Jan Lindhardt skyder processen i gang 26. februar i år brugte den da nyligt pensionerede biskop Jan Lindhardt sin månedlige rubrik i KD til at opfordre politikerne til at gennemtrumfe det, som kirken ikke kunne finde fodslag til. Overskriften på artiklen som måske ikke er Jan Lindhardts, men avisens lød: En bøn fra kirken til
3 Folketinget. Tag jer nu sammen. Tre dage tidligere havde to biskopper argumenteret for, at kirken skal have sit eget beslutningsorgan, netop for at det kan blive en kirkelig afgørelse, om folkekirken skal have et velsignelses- eller vielsesritual for homoseksuelle eller ikke. Jan Lindhardt forventer sig intet af sådan et beslutningsorgan. Det vil blot blive pinligt udstillet gennem alenlange diskussioner mellem klassiske kristne (læs pietistiske mørkemænd) og måske nogle fornuftige mennesker på den anden side. I øvrigt, siger han, er det et lovgivningsspørgsmål, hvem der må vie i Danmark, og derfor ligger bolden hos Folketinget. Men det høje ting er blevet grebet af en angst for at bestemme ret meget og da slet ikke omkring det religiøse. Han opfordrer folketinget til at tage sig sammen og finde ud af, hvad det vil. Kirkenisterens udvalg Og flere politikere rører på sig og er ved at overhale regeringen indenom, så kirkeminister Birthe Rønn Hornbeck kommer på banen og sætter lovbehandlingen på time-out for at få en tilkendegivelse fra folkekirken. Hun nedsætter et udvalg, som hun selv sammenstiller med personer, der repræsenterer de forskellige holdninger, der har været fremme Udvalget får til opgave at svare på 3 spørgsmål: Skal ægteskabsindstiftelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse, og hvilket ritual skal kunne anvendes ved en sådan kirkelig handling? Med andre ord: skal der ikke kunne indgås ægteskab i kirken, nemlig så man undgår i ligestillingens navn at skulle vie homoseksuelle par. Nej, sag de 10 ud af 12, så det lader vi ligge. Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folke-kirken, således at to personer af samme køn har samme mulighed som ægtepar for at indgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual, og hvilket ritual skal kunne anvendes? En forhåndafklaring (mellem Jens Ole Christensen, generalsekretær i Luthers Missionsforening, og kirkeministeren) gjorde det klart, at man også havde lov til at give udtryk for, at der slet ikke skulle være et ritual. Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil? Altså drejer det sig reelt om to spørgsmål: 1. HVORDAN kan et registreret partnerskab indgås i folkekirken? Herunder: KAN et registreret partnerskab indgås i folkekirken? 2. Hvordan sikres præsters og andre kirkefunktionærers - ret til ikke at medvirke? Til spørgsmålet om indgåelse af registreret partnerskab: Halvdelen (6) af udvalgets medlemmer går ind for, at en juridisk bindende indgåelse af registreret partnerskab kan ske i folkekirken, på lige fod med at mennesker kan indgå juridisk bindende ægteskab i folkekirken. Den anden halvdel mener, at det ikke skal kunne ske. Dog mener 3 af disse, at en velsignelse af et registreret partnerskab kan ske i folkekirken, men selve den juridiske indgåelse af partnerskabet skal forud være sket for den borgerlige myndighed. Her er det på sin plads at bemærke, at udvalget som helhed understreger, at ægteskab i kristen forstand er væsentligt anderledes end et registreret partnerskab mellem to af samme køn. Rapporten skriver bl.a.: Udvalget konstaterer, at det både historisk og aktuelt er den dominerende opfattelse i kristne kirker, herunder folkekirken, at ægteskabet skal ses som en ordning for menne-skeligt samliv, der har sin grund i Guds vilje, som denne ses udtrykt i de bibelske ska-belsesberetninger, og som den på forskellig vis er beskrevet i Det Nye Testamente (s 7). Så når den nye ordning etableres, skal det ske ved siden af den kirkelige vielse til ægteskab, som skal lades urørt (s 9). Til spørgsmålet om velsignelse af registreret partnerskab:
4 9 medlemmer kan til gengæld gå ind for et autoriseret ritual til velsignelse af et allerede indgået registreret partnerskab. 3 medlemmer (1/4) mener, at folkekirken ikke skal have et autoriseret ritual for velsignelse af registreret partnerskab. 2 af disse tre (Christian Mejdahl og Claus Thomas Nielsen) mener, at velsignelsen nok kan finde sted, men under den ramme, der blev givet med biskoppernes beslutning i Kun eet medlem (Jens Ole Christensen) fastholdt, at hverken vielse eller velsignelse har hjemstedsret i folkekirken. Begge dele er i strid med folkekirkens læremæssige grundlag. I den henseende er der ikke nogen forskel på en vielse og en velsignelse. Hvad er der på spil? 1. Kan kirken velsigne et institutionaliseret samliv mellem to personer af samme køn? Der er igennem mange år fremlagt undersøgelser af Bibelens tale om disse spørgsmål. Det er gjort i form af mindre artikler, større grundige tekster, ja hele bøger. KSBB har bidraget med mindre skrifter, tit i oversættelse fra tysk (især prof. Wolfhart Pannenbergs artikel Kan kærlighed være synd? ) eller svensk, og er også med bag den rapport, som De 8 udarbejdede i 1996 Kærligheden glæder sig ikke over uretten, og vi har som nævnt lavet udtalelser ved flere lejligheder. Spørgsmålet er velgennemarbejdet, og Bibelens syn på homoseksuelt samliv er veldokumenteret. Det behøver jeg ikke gøre en gang til her. Det er ubestrideligt, at homoseksuelt samliv ikke møder accept i Bibelen. Hverken i Gammel eller Ny Testamente. Bibelen taler entydigt om det som synd. Derfor er det umuligt, at en luthersk kirke kan velsigne et registreret partnerskab mellem to af samme køn. Som biskop Steen Skovsgaard også pointerer: et sådant ritual ville savne ethvert grundlag i Bibelen. Derfor gør Jens Ole Christensen ret i at undsige såvel kirkelig velsignelse af et registreret partnerskab som en kirkelig indgåelse af et registreret partnerskab. Og naturligvis uanset, om ritualet er autoriseret, eller det foregår i løsere form som efter 1997-ordningen. 2. Ritualer i kirken Ritualets hemmelighed Det, der vil ske i forhold til mennesker, er, at kirken gør sine egne handlinger utroværdige. Hvad kirken gør over for Gud er næsten ikke til at sætte ord på. Kirkelige ritualer har og skal have en særlig vægt hos den, der modtager det, fordi det repræsenterer en slags ydre, objektiv fasthed, som bliver stående, selv om man selv føler sig lille og svag. Ritualet giver støtte, så man ikke vælter omkuld, eller så man kan holde fast i det, selv når døden kommer tæt på. Et kirkeligt ritual er handling ind i en given situation, hvor kirken handler i tro på, at den handler på dens Herres vegne. Det kirkelige ritual er derfor kirkens tro og bekendelse omsat og praktiseret i aktuel handling. Her ser vi det nutidige udtryk for, hvordan kirken forstår sin opgave i en given situation. Ritualet udtrykker, hvordan kirken udmønter sin forståelse af den treenige Guds vilje på baggrund af kirkens grundlag og retningslinjer, som frem for alt andet og helt grundlæggende i en luthersk kirke er Bibelen og kirkens bekendelsesgrundlag. Et kirkeligt ritual er bærer og formidler af Guds vilje og gave. Ritualet er derfor i kirkens forståelse selve Guds svar og handling over for kristne mennesker i en nøglesituation, og kirken rækker det som netop Guds svar og handling til den eller dem, ritualet henvender sig til det enkelte menneske, hele menigheden eller pårørende til en afdød. Det, som kirken her gør, gør den på Guds vegne. For at kirken kan gøre dette, må den i det miste har solid dækning i Bibelen, kirkens hellige bog og grundlæggende norm. Men almindeligvis vil det ikke være nok. Kirken har også brug for en klar anvisning på at udskille den pågældende handling som en tilbagevendende, normeret kirkelig handling, der af den grund får et eget ritual. Sådan med de to sakramenter: dåb og nadver. - Og hvis der ikke er nogen klar anvisning, så må der i det mindste være en underforstået, implicit nødvendighed for at gøre, som man gør. Det underforståede kan bestå i, at handlingen ifølge sagens natur skal gentages. Nogle ritualer sigter på, at den enkelte bruger det gang på gang (skriftemål, nadver). Andre ritualer er til brug for forskellige personer, men blot én gang (dåb, konfirmation, vielse, ordination, begravelse). Kirkelige ritualer formidler det allerstørste, en kristen kirke kan række mennesker: kirkens sakramenter, hvor Gud handler til frelse med det enkelte menneske, og andre
5 ritualer, hvor en særlig velsignelse formidles fra Gud, måske på et eller andet vilkår, som i vielsen, hvor de to overgiver sig til hinanden i troskab og kærlighed. Derfor er ritualerne noget af det væsentligste i kirkens tjeneste over for menigheden i en etableret kirke. Fordi det kirkelige ritual har denne karakter, skal kirken handle ansvarligt med sine ritualer. Det er nødvendigt, for at kirken kan være Guds redskab til frelse og velsignelse i den givne nøglesituation. Kirken kan have mange hensyn, den synes, den skal tage. Ikke mindst som folkekirke. Men hvis kirken handler uansvarligt med sine ritualer, f.eks. ved at udtynde eller ligefrem gå uden om Guds ord ind i den givne situation, så forholder den eller tildækker den Guds vilje og velsignelse over for den eller dem, der modtager den kirkelige handling. Hvis kirken skaber ritualer, der ikke har dækning i de profetiske og apostoliske skrifter og derfor ikke kan bekræftes ud fra det grundlag, så gør den sig til en bedrager over for dem, den udfører disse ritualer for. Hvis kirken skaber ritualer, som i deres indhold er generelt modsagt i det grundlag, som kirkens henter sin sendelse fra, så går den imod sin egen sendelse, og den forfører dem, som tager imod de ord og den handling, det pågældende ritual rækker dem. Det, som kirken ikke må, det er at lave ritualer for noget, som i Bibelen ikke er bevidnet som noget, Gud velsigner, eller som i Bibelen ligefrem er bevidnet som noget, Gud ikke velsigner. Gør kirken det alligevel, vil den med prof. Wolfhart Pannenbergs ord være ophørt med at være evangelisk kirke i efterfølgelsen af den lutherske reformation. Derfor fastholder vi fortsat, hvad vi erklærede i 1995 (med skriftlig tilslutning fra 239 præster og lægfolk!), at indfører folkekirken en ordning for kirkelig velsignelse af homoseksuelt samliv, så er det: 1. ugyldigt og derfor 2. et magtmisbrug fra den udstedende myndigheds side (jfr. Den augsburgske Bekendelse art. 28, pkt 23) 3. en embedsforseelse fra sådanne præsters side, som måtte handle derefter 4. et bedrag over for dem, der tager del deri. 3. Homoseksuelle i mødet med kirken Noget helt andet er, at evangeliet også er til homoseksuelle. Deres problemer skal ikke dæmoniseres. Og kirken bør vedkende sig sin tjeneste og forpligtelse over for den gruppe mennesker lige så vel som over for alle andre. En ting er, at vi ikke kan bagatellisere homoseksualitet til noget uproblematisk ved at sige, at vi (?) andre jo sidder med andre ting, som også er problematiske og syndige: griskhed, drikfældighed og andet. Tværtimod må vi lære at tage vor egen synd alvorligt, sådan at vi med den erfaring kan være en støtte og hjælp for vor homoseksuelle næste. 4. Kirkelig undsigelse af Bibelen som grundlag for læren økumeniske konsekvenser Som nævnt er tilhængere af kirkelig velsignelse eller vielse af registreret partnerskab ikke uvidende om Bibelens udsagn om disse ting. Sådan er formanden for kirkeministerens udvalg, Københavns biskop Peter Skov Jakobsen citeret for at have udtalt til Politiken (jfr. KD 21/9): Homoseksuelle forhold bliver omtalt som en synd i Bibelen, men vi opfatter det som kærlighedsforhold. Man indtager bevidst og åbenlyst en anden holdning. Vi ved bedre i vor tid, hvad kærlighed er, end oldtidsskriftet Bibelen ved det. Det er denne bevidste stillingtagen, der gør det vanskeligt for kirker, som bøjer sig under Guds ord, fordi det er fra Gud, at have fællesskab med de kirkesamfund, som har forladt den grund. Det blev tydeligt, da de lutherske biskopper fra de baltiske lande skrev til den svenske kirke, som de traditionelt havde et nært forhold til, at dette forhold blev særdeles problematisk med den svenske kirkes indførelse af velsignelse af registreret partnerskab. Modernisterne i kirken har af og til moret sig over, at de bibeltro har kaldt sådanne handlinger for kirkesplittende, selv om de ikke selv har forladt kirken. Men samtidig optræder de magtfuldt over for ansøgere til præsteembeder og nægter dem ordination, hvis de ikke fuldt ud anerkender kirkefællesskab med flertallet, som på flere områder har brudt med bibelsk kristendom. Det førte i Sverige til, at missionsprovinsen fik besøg af ærkebiskop Walter Obare
6 fra Kenya. Først i 2005 til at vie en biskop i Missionsprovinsen til at sørge for præster til bibeltro menigheder. Alternativt tilsyn, vicebiskop Jens Ole Christensen har i udvalget gjort gældende, at det biskoppelige tilsyn fra biskopper, som brød med kirken grundlag, er problematisk, og at der burde kunne etableres et alternativt tilsyn. Det er rigtigt set. Og vi bør være med i at tænke disse tanker og søge muligheder. Men det kommer til at hænge på, om der er præster og menigheder, der vil bruge dette tilsyn og gøre det som en nødvendighed for at kunne leve frimodigt inden for folkekirken. Vil der være sognepræster, som tør arbejde for og bruge sådan en ordning? Slutning Et Bibelord har rumsteret i hovedet på mig over for det standpunkt, at kirken i vor tid må tage et andet udgangspunkt end Bibelen som grundlag for tro og liv i kirken. Det lyder sådan: Vist skal I ikke dø. Men Gud ved, at den dag I spiser af (frugten af det træ, der står midt i haven), bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt (1 Mos 3,4-5). Skal det være slangens snedige afsporing fra syndefaldsberetningen, der bliver folkekirkens nye konsensus, at vi nu endelig har fået øjnene op for, hvad der er godt og ondt, også selv om det entydigt går imod Bibelens klare ord? Udtalelsen fra Københavns biskop kunne pege i den retning. Eller følgende udtalelse af præst ved Helligåndskirken i København, Carina Wøhlk, der siger: Det er dybt problematisk at lægge bånd på sig selv for at efterleve Bibelens ord bogstaveligt. Luther valgte et andet standpunkt. Han vil ikke være Guds dommer i hans egne ord. Han skriver et sted, at skulle han bedrages, så ville han hellere bedrages af Guds klare ord end af menneskers usikre og dunkle tekst, for er det Gud, der bedrager mig, så Nina Karin Monsen Det konstruerte menneske vil han vel tage ansvaret for det og give mig kompensation for det. Mennesker derimod kan ikke give mig kompensation, når de har bedraget mig og ført mig i Helvede (WA 26,439,34 og 446,13-29 el. Clemen 3,457,4 og 464,9-14). Erik H. Bennetzen
Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.
Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,
Læs mereMen, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Læs meredød på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.
Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mere5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327
1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere
Læs mere1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereRetfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs mereBeskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke
Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereNotat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"
Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs mere2. påskedag 6. april 2015
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Læs mereDette hellige evangelium til sidste s.e. helligtrekonger søndag skriver evangelisten Johannes (Gud være lovet).
Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger, 9. februar 2014 Lemvig Bykirke kl. 16.00 (rytmisk) 2. tekstrække. Kol 1,25d-28; Joh 12,23-33. Bøn: Dette hellige evangelium til sidste s.e. helligtrekonger søndag
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden
TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved
Læs mereHelligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mereKORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs merePrædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.
Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mere3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484
1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereHvem var Jesus? Lektion 8
Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad
Læs mereSakramenterne og dåben
Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,
Læs mereJeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272
Læs mereGRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereOpsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.
Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.
Læs mere#30 At leve som en discipel
#30 At leve som en discipel Dåben er bare begyndelsen på dit nye liv som en Kristi discipel. Ordet kristen er kun nævnt 3 gange i det Nye Testamente, men ordet discipel gentages over 260 gange. Hvad betyder
Læs merePrædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs merePrædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING
Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik
Læs mereHvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?
Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs mereJulen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.
1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus
Læs mereBønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD
Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det
Læs mereHvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.
Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Er der faste regler for hvordan man skal bede? NEJ Men skriften giver os nogle gode anvisninger Ren i hjertet Frimodig Frimodig Frimodig Tro og
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mereGudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens
Læs mereImpossibilium nihil obligatio
Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.
Læs mereKristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.
Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium
Læs mereKRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk
Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten
Læs mere2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.
2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,
Læs merePrædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 23. november 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 380:
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereHELLIGÅNDENS DÅB & GAVER
UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs mereFredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr.
Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr. Bøn i Bibelen Find dias på Spørgsmål Beder du? Hvis ja: Hvordan? Hvor ofte? Hvornår? Hvis nej: Hvorfor
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereTrinitatis søndag 31. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var
Læs mereRitualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016
Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mereos ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.
Prædiken ved Reformationsfejring 29-10-2017 Stenderup Kirke 10:30 Tekster: Jer. 18,1-6; Rom 1,16-17; Matt 22,1-14 Salmer: 343, 337, 305, 487, 321, Når du vil Her for et halvt år siden fik jeg en invitation
Læs mereVejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser
1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.
Læs mereHvad er en Pastoral Vejleder?
Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var
Læs mereVi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.
1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke
Læs mereRG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl
1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs mereKonfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)
Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb
TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!
Læs merePrædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev
Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44
1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.
Læs mereBryllup med dåb i Otterup Kirke
Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest
Læs mereBornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!
Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:
Læs mereMissionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den
Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den 21.5. 2017 Beder I faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. At bede i Jesu navn er ikke bare et tomt mantra, det er at bede i troen
Læs mereSTUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN
ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereForslag til ritual for vielse af to af samme køn.
Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen
Læs mereLad dig fylde med Guds Ord!
Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget
Læs mereBruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.
Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.
Læs mere2. søndag efter påske
2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs mereBruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.
Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,
Læs mere