Opsamling på cases i projekt 7486

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsamling på cases i projekt 7486"

Transkript

1 Opsamling på cases i projekt 7486 Dette er en samlet præsentation af de cases, der er anvendt under projekt 7486 økonomistyring som beslutningsstøttende værktøj som har til formål at illustrere, med stokastisk simulering kan støtte beslutninger med indbyggede substantielle risikoelementer. Præsentationen omfatter de dele af projektet, der lægger op til anvendelse af stokastisk simulering, herunder: Investeringsbeslutninger Forpagtningsafgifter Der er til beregning af forpagtningsafgifter udarbejdet en standard beregningsmodel, der håndterer spredningen i eventuelle inputvariable og korrelationen mellem disse. Denne model vil blive beskrevet. Hver enkelt af casene vil blive gennemgået med følgende dagsorden: 1. Beskrivelse af case 2. Løsningsmodel 3. Resultat Cases 1. Køb af 80 ha jord 2. Køb af ejendom 3. Forpagtning af 80 ha jord, med vanding 4. Forpagtning af 75 ha jord Indholdsfortegnelse Køb af planteavlsbedrift og landbrugslod (case 1)... 2 Beskrivelse af case... 2 Løsningsmodel... 3 Resultat indtjening ved dyrkning af jorden... 3 Resultat af investeringsberegningen... 4 Køb af ejendom (case 2)... 5 Beskrivelse af case... 5 Løsningsmodel... 6 Resultat indtjening ved dyrkning af jorden... 6 Resultat af investeringsberegningen... 7 Forpagtning af 80 ha sandjord med vandingsbehov (Case 3)... 8 Beskrivelse af case... 8 Løsningsmodel... 9 Resultat indtjening ved dyrkning af jorden

2 Resultat af investeringsberegningen Forpagtning af 75 ha jord (case 4) Beskrivelse af case Løsningsmodel Resultat Erfaringer med anvendelsen i rådgivningen Dialogen Landmandens udbytte Rådgivers oplevelse Landmandens beslutningsstøtte Værdi for landmanden Model til beregning af forpagtningsafgift eller indtjening ved dyrkning af afgrøder Grundkoncept Tillægsfaciliteter Opbygning Basisoplysninger og afgrødevalg (eksempel) Beregning (eksempel) Andre oplysninger (eksempel) korrelationer (eksempel) Køb af planteavlsbedrift og landbrugslod (case 1) Beskrivelse af case En nabogård og et ubebygget landbrugslod er udbudt til salg. Samlet areal er 80 ha, heraf 74 ha til dyrkning. Hertil kommer bygninger inkl. stuehus. Den nuværende ejer er interesseret i at blive boende i stuehuset til leje. Der hører maskiner til bedriften til en vurderet værdi på kr. og ejendommen vurderes til 1 mio. kr. Jorden til dyrkning vurderes til kr. pr. ha. Udlejning af stuehuset vurderes at kunne indbringe kr. pr. år og jagten på arealerne vurderes at kunne indbringe kr. pr. år. Det planlægges at dyrke følgende afgrøder: Vinterhvede 70 pct. Vinterraps 21 pct. Rødsvingel 9 pct. Køberen ønsker at få en beregning af økonomien ved køb af bedriften og landbrugsloddet, suppleret med følsomhedsberegninger. 2

3 Løsningsmodel Der beregnes et afkast pr. ha for de 74 ha med den forventede afgrødefordeling. Beregningen foretages i den udarbejdede standardmodel for beregning af forpagtningsafgift, og dette resultat indgår i en investeringsberegning over en 20-årig horisont. Udbytterne og priserne på afgrøderne vurderes til følgende, med angivelse af minimum, maksimum og hyppigste værdi: Udbytter og priser Mest hyppige Minimum Maksimum Vinterhvede, hkg. pr. ha Vinterraps, hkg. pr. ha Rødsvingel, hkg. pr. ha Hvede, kr. pr. hkg Raps, kr. pr. hkg Rødsvingel, kr. pr. hkg Beregningsmodellens niveauer for stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger på den pågældende driftsgren og jordtype anvendtes, med undtagelse af maskin- og arbejdsomkostningerne ved dyrkning af rødsvingel. Her anvendtes køberens egen vurdering. Det forudsættes i beregningen, at der er ledig arbejdskapacitet og maskinkapacitet, hvilket reducerer maskin- og arbejdsomkostninger med ca kr. pr. ha, og den forudsætning må tages med et vist forbehold, hvorfor der er regnet på flere scenarier. Resultat indtjening ved dyrkning af jorden Simuleringens resultater for indtjening inkl. EUstøtte (kr. pr. ha) Ledig Ingen ledig maskinkap. maskinkap. Minimum Maksimum

4 Gennemsnit Standardafvigelse Med 90 pct. sikkerhed vil indtjeningen ved ledig maskinkapacitet ligge mellem og kr. pr. ha, og ved fulde maskinomkostninger vil indtjeningen med 90 pct. sikkerhed ligge mellem og kr. pr. ha. Resultat af investeringsberegningen Beregningen af indtjeningen tages videre i investeringsberegningen. Det antages at der optages 2/3 fastforrentet realkreditlån og 1/3 variabel forrentet realkreditlån. Der er regnet ud fra afdragsfrihed de første 10 år på det fastforrentede lån og på det variabelt forrentede lån antages det at afdragsfriheden forlænges til 20 år. Løbetiden på lånene er 30 år. Investeringsberegningen er foretaget over 20 år. Det forudsættes at rente inkl. bidrag er 3,16 % på det fastforrentede lån. Gennemsnitsrenten på det variabelt forrentede lån inkl. bidrag forventes at blive 3,00 %, hvor renten skønnes at være stigende igennem lånets løbetid, dvs. 2,0 % p.a. år 1-5, 3,0 % p.a. år 6-10 og 3,5 % år Evt. træk på kassekredit forventes at koste variabel rente + 4 pct.point. Der regnes i faste priser og antages samme produktivitet og omkostningsniveau i alle år. Der er anvendt en kalkulationsrente til at tilbagediskontere over tid på 5 % p.a. for driftens cash flow og ved salg af bygninger, mens der vedr. jordens værdi og restgæld er anvendt 3 % p.a., da jorden forventes at være et relativt sikkert og værdifast investeringsgode. Det antages at stuehus og driftsbygninger afskrives lineært til 0 kr. over 20 år. Den ønskede ejerfortjeneste på driften af jorden på omkring 700 kr. pr. ha er som nævnt senere ikke med i det beregnede afkast pr. ha. Den fortjeneste skal være indeholdt i nutidsværdien af investeringen. Ved en ønsket fortjeneste på 700 kr. pr. ha pr. år vil det over 20 år løbe op i ca. 1 mio. kr. Nutidsværdi ved ledig maskin- og arbejdskapacitet: Med 90 pct. sikkerhed vil værdien ligge mellem 2,1 og 3,1 mio. kr. 4

5 Nutidsværdi ved fulde maskin- og arbejdsomkostninger: Med 90 pct. sikkerhed vil værdien ligge mellem 0,9 og 2,0 mio. kr. Simuleringens resultater for nutidsværdien af køb af ejendom + jordlod Ledig maskin- og kr. Fulde maskin- og arbejdskap. arbejdsomk. Minimum 1.307,4-105,0 Maksimum 3.677, ,7 Gennemsnit 2.569, ,8 Standardafvigelse 304,0 354,6 Der er regnet på flere scenarier i de detaljerede beregninger. Køb af ejendom (case 2) Beskrivelse af case Landmanden er mælkeproducent og minkavler og ønsker at købe en naboejendom. Der er afgivet et tilbud til sælger på samlet 9,3 mio. kr., men sælger har ikke accepteret. Ejendommen er på 71 ha, hvoraf 53 ha kan dyrkes. 6 ha er skov og forventes solgt sammen med bygningerne for 1,8 mio. kr., og resten af jorden er engarealer. Der er vandingsmaskine og vogne til en værdi af omkring kr. Der er to gylletanke på ejendomme og de forventes at kunne udlejes, og det forventes at der kan spares kr. pr. år på bortkørsel af gylle, og kr. til køb af halm. En maskinstation har tilbudt at passe jorden for mellem og kr. pr. ha. Afgrødefordelingen på de 53 ha forventes at være følgende: 5

6 Maltbyg 50 pct. Brødrug 50 pct. Landmanden ønsker at få beregnet en pris der ikke vil belaste den nuværende økonomi, da banken har stillet dette som betingelse for køb. Løsningsmodel Der beregnes et afkast pr. ha for de 53 ha med den forventede afgrødefordeling. Beregningen foretages i den udarbejdede standardmodel for beregning af forpagtningsafgift, og dette resultat indgår i en investeringsberegning over en 20-årig horisont. Udbytterne og priserne på afgrøderne vurderes til følgende, med angivelse af minimum, maksimum og hyppigste værdi: Udbytter og priser Mest hyppige Minimum Maksimum Maltbyg, hkg. pr. ha Brødrug, hkg. pr. ha Maltbyg, kr. pr. hkg Brødrug, kr. pr. hkg Omkostningsniveauerne for stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger er vurderet af landmanden. Det forudsættes i beregningen, at der ikke er ledig arbejdskapacitet og maskinkapacitet. Resultat indtjening ved dyrkning af jorden Simuleringens resultater for indtjening inkl. EUstøtte Kr. pr. ha Minimum Maksimum

7 Gennemsnit Standardafvigelse 463 Med 90 pct. sikkerhed vil indtjeningen ligge mellem og kr. pr. ha. Resultat af investeringsberegningen Beregningen af indtjeningen tages videre i investeringsberegningen. Det forudsættes at jorden købes for kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for kr. Den samlede investeringssum udgør derfor kr. Der er regnet med en investeringshorisont på 20 år. De kr. svarer til ca kr. pr. ha dyrkbar jord (53 ha). Der optages 60 % F3 realkreditlån og kr. eget indskudt kapital. Resten finansieres med banklån. Der er regnet ud fra afdragsfrihed på realkreditlånet, hvor det antages, at de 10 års afdragsfrihed forlænges med yderligere 10 år. Løbetiden på realkreditlånet er 30 år, mens det er 20 år på banklånet. Det forudsættes at rente inkl. bidrag starter med at være 1,8 % p.a. på F3 lånet, med en stigende rente ved realfinansieringen. Renten på banklånet og træk på kassekredit forventes at koste en rente på 6 % p.a. I beregningerne er antaget fast rente på banklån og kassekredit. Det antages at maskiner afskrives lineært over 10 år, hvor geninvestering finansieres ved træk på kassekredit. Nutidsværdi ved anvendelse af tilbud fra maskinstation: Med 90 pct. sikkerhed vil nutidsværdien ligge mellem 0,2 og 1,2 mio. kr. Nutidsværdi ved anvendelse af egne maskiner og arbejde: 7

8 Med 90 pct. sikkerhed vil nutidsværdien ligge mellem -1,7 og -0,4 mio. kr. Simuleringens resultater for nutidsværdien af køb af ejendom kr. Egne maskiner og arbej- Maskinstation de Minimum -666, ,4 Maksimum 1.568,7 245,2 Gennemsnit 746,8-992,9 Standardafvigelse 312,3 393,7 Forpagtning af 80 ha sandjord med vandingsbehov (Case 3) Beskrivelse af case Landmanden ønsker at forpagte 80 ha, hvoraf han ønsker at etablere vanding på 70 ha. Investeringen i vandingsanlægget skal gøres i samarbejde med bortforpagteren, der skal investere i den faste del af vandingsanlægget. Prisen på den faste del af anlægget sættes til kr. og den mobile del af vandingsanlægget sættes til kr. og betales af forpagteren. Afgrødefordelingen på de 80 ha forventes at være følgende: Økologisk sletgræs 53 pct. Økologisk havre 20 pct. Økologisk rug 27 pct. Landmanden ønsker at få et bud på det ekstra udbytte ved vanding, og holde det op imod investeringen i den mobile del af vandingsanlægget. Samtidig ønskes et bud på hvad bortforpagteren kan forøge sin forpagtningsafgift med når han investerer i den faste del af vandingsanlægget. Beregningerne må gerne suppleres med følsomhedsberegninger. 8

9 Løsningsmodel Der beregnes et afkast pr. ha for de 80 ha under de to scenarier, med og uden vanding. Disse to scenarier indgår i en investeringsberegning for vandingsanlægget, og nettonutidsværdien for de to scenarier holdes op imod hinanden. Landmanden er den primære kilde til afgrødeudbytter og omkostninger under begge scenarier. Udbytterne og priserne vurderes for de to scenarier til følgende, med angivelse af minimum, maksimum og hyppigste værdi: Udbytte Minimum Mest hyppige Maksimum M. vanding U. vanding M- vanding U. vanding M. vanding U. vanding Majs og sletgræs, FEN pr. ha Havre, hkg. pr. ha Rug, hkg. pr. ha Priser Majs og sletgræs, øre pr. FEN Mest hyppige Minimum Maksimum Havre, kr. pr. hkg Rug, kr. pr. hkg Der blev også fastlagt varierende niveauer for stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger. Resultat indtjening ved dyrkning af jorden Simuleringen gav følgende resultat, som bearbejdes videre i en investeringsberegning: Simuleringens resultater for rest til forpagtning inkl. EU-støtte Med vanding Uden vanding Minimum, kr. pr. ha Maksimum, kr. pr. ha

10 Gennemsnit, kr. pr. ha Standardafvigelse, kr. pr. ha Resultat af investeringsberegningen Beregningen af indtjeningen tages videre i investeringsberegningen. Det antages af der gives i forpagtning, og at den faste del af vandingsanlægget har en levetid på 30 år, mens der hvert tiende år skal geninvesteres i et nyt mobilt vandingsanlæg. Anlæggene finansieres med lån med en rente på 4½ pct. Dertil kommer omkostninger til vedligeholdelse og el. Over en 30 årig periode kan nettonutidsværdierne i de to scenarier simuleres til følgende: og spredningen i forskellen mellem NNV med og uden vanding kan simuleres til følgende over en 30 årig periode: 10

11 Simuleringens resultater for værdi af vandingsanlæg set over 30 år kr. Minimum -140,9 Maksimum 3.170,6 Gennemsnit 1.328,1 Standardafvigelse 477,7 Med 90 pct. sikkerhed vil nutidsværdien af vandingsanlægget ligge mellem 0,6 og 2,1 mio. kr. Forpagtning af 75 ha jord (case 4) Beskrivelse af case Landmanden driver en bedrift med planteproduktion på JB4 uden vanding. Bedriften er på 117 ha, og han overvejer at forpagte yderligere 75 ha til produktion af vinterhvede, vinterraps, vårbyg, alm. rajgræs, rug og vårbyg i et rullende sædskifte. Kornafgrøderne skal bruges som foder til produktionen af slagtesvin og avlsøer og sælges direkte til naboen, der samtidig er bortforpagter. Der skal spredes gylle på det forpagtede areal, der ligger i en afstand af 4 km fra bedriften med svineproduktion og gylleanlæg. Halmen fra afgrøderne sælges, som det ligger på marken efter mejetærskning til 20 øre pr. kg. Der praktiseres pløjefri dyrkning. Det er ikke tanken, at der skal anvendes maskinstation til dyrkningsopgaverne af de ekstra 75 ha ud over til udbringningen af gylle. Landmanden vurderer, at der er overskydende maskinkapacitet og arbejdskapacitet til at drive de ekstra arealer, men at omkostningen til at drive dem ikke bliver billigere end de øvrige arealer. Landmanden ønsker rådgivning om en forpagtningsafgiftens størrelse, suppleret med en beregning der udtrykker følsomheden i beregningen. 11

12 Løsningsmodel Modellen til beregning af forpagtningsafgift anvendes, og den anvendes for det påtænkte sædskifte. Landmanden sidder med ved bordet og det er hans vurderinger, der lægges ind i modellen. Afgrødepriserne og afgrødeudbytterne indeholder for hver enkelt afgrøde de lavest og højest forventede værdier for udbytter og priser samt de forventede mest sandsynlige værdier. Stykomkostningerne og maskinomkostningerne inkl. arbejdsløn er vurderet ud fra tidligere års erfaringer og registreringer, og for ikke tidligere dyrkede afgrøder læner vurderingerne sig op ad afgrødekalkulerne i Farmtal.dk. Udbytter og priser Mest hyppige Minimum Maksimum Vinterhvede, hkg. pr. ha Vinterraps, hkg. pr. ha Vårbyg, hkg. pr. ha Alm. rajgræs, hkg. pr. ha Rug, hkg. pr. ha Vinterbyg, hkg. pr. ha Hvede, kr. pr. hkg Raps, kr. pr. hkg Vårbyg, kr. pr. hkg Alm. rajgræs, kr. pr. hkg Rug, kr. pr. hkg Byg, kr. pr. hkg For hver enkelt afgrøde er der også for omkostningerne tilføjet en mulig spredning i omkostningsniveauet, afhængig af hvad det enkelte dyrkningsår kan bringe af sygdomme og skadedyr mm. med deraf afsmittende effekt på både stykomkostninger og maskinomkostninger. Modellens beregning af omkostningerne til transport fra landmandens ejendom og ud til det forpagtede areal ud fra de arbejdsopgaver anvendes. Resultat 12

13 Simuleringens resultater for rest til forpagtning inkl. EU-støtte Kr. pr. ha Minimum Maksimum Gennemsnit Standardafvigelse 534 Med 90 pct. sikkerhed vil rest til forpagtning komme til at ligge mellem og kr. pr. ha. Erfaringer med anvendelsen i rådgivningen Dialogen Under diskussionerne af alle fire cases har der været en meget positiv og imødekommende dialog. På trods af at det må formodes at landmændene ikke er de mest øvede regnearksbrugere deltog de aktivt i dialogen. Det skyldes at modellerne er bygget pædagogisk op, samtidig med at det grundlæggende koncept er relativt enkelt at forstå, hvis det præsenteres på en pædagogisk måde. Samtidig var møderne med landmændene lagt an på at det var dem, der var i fokus og deres viden der skulle danne grundlag for beregningen. Landmandens udbytte Både under møderne med landmændene og senere er der givet positiv respons på både processen med anvendelsen og den illustrative måde resultatet af beregningen blev præsenteret på. Det har generelt været indtrykket har løftet landmændene forståelse for risiko, herunder de enkelte risikoelementers betydning for den samlede beregning. Samtidig har det som nævnt givet et illustrativt billede af følsomheden i beregningerne, og et godt billede af flere alternativers risikoprofil set i forhold til hinanden. Rådgivers oplevelse Rådgiveren fungerer i princippet som en sparringspartner og guide i anvendelsen af beregningerne. Landmanden er hovedkilden til de lokale driftsmæssige fakta, som kan udfordres af rådgiveren via dennes fagspecifikke viden på de forskellige områder. Det har været en behagelig oplevelse som rådgiver, at kunne præsentere beregninger bygget på en model og et redskab, der i høj grad tilfører brugbar ny og illustrativ viden til landmændene. Landmandens beslutningsstøtte Modellen der beregner indtjeningen ved dyrkning af afgrøder på et givet jordstykke, og krydret med en illustration af følsomheden i beregningen, kan anvendes både af forpagter og bortforpagter til at give et billede af forpagtningsafgiften. I forhold til traditionelle statiske beregninger giver modellen værdifulde tillægsoplysninger i form af et sandsynligt udfaldsrum under de givne definerede inputvariable. Det giver landmanden mulighed for at kvantificere risikoen ved at indgå en kontrakt på et givet afgiftsniveau. Det giver ham mulighed for at tilbyde eller forlange et afgiftsniveau, der ligger indenfor det risikointerval han har lyst eller mulighed for at acceptere. 13

14 Er der mere end et enkelt alternativ for anvendelse af det forpagtede areal i spil, giver det landmanden mulighed for, både med hensyn til indtjening og risiko, at sætte to eller flere alternativer op mod hinanden, og tage beslutning ud fra dette. Er han presset på indtjening og likviditet og tvunget til at tage de sikreste beslutninger, også af hensyn til banken, kan han vælge det alternativ, der i beregningen kommer ud med den smalleste risikoprofil, men måske også laveste indtjening. Har han modsat plads til at tage en risiko kan han vælge det alternativ, hvor muligheden indtjening er størst, men som måske også har den største er et tillægsmodul til MS Excel og kan anvendes i alle beregninger, hvor der indgår variable som svinger indenfor et mere eller mindre kendt udfaldsrum. Det åbner op for også kan anvendes på en række andre modeller som SEGES tilbyder til landmændene, men også ad hoc beregninger kan gøre brug hvis det er købt og installeret p den pågældende computer. Værdi for landmanden Ud over de nævnte fordele i beslutningssituationen som følge heraf også, dels optimere prisforlangende eller pristilbud i en forpagtningsaftale, dels vurdere om en påtænkt investering i en produktionsudvidelse kan bære, og om risikoprofilerne er acceptable. En ikke ubetydelig værdi for landmanden opstår indirekte gennem processen sammen med rådgiveren, hvor fortrinsvis landmanden med rådgiveren som sparringspartner definerer realistiske værdier og spredninger for de afgørende inputvariable. Det vil ofte være en øjenåbner landmanden indenfor hvilke udfaldsrum en given beregning kan falde, men også en beroligende viden at være i besiddelse af inden beslutningen tages. Landmanden tager beslutningen med åbne øje i højere grad end tidligere, hvor beslutningen måske mere var baseret på tankeslotte bygget på tro og håb. Værdien for landmanden er derfor både at optimere sine beslutninger med hensyn til indtjening, og at afværge beslutninger der ikke giver afkast eller negativt afkast. Model til beregning af forpagtningsafgift eller indtjening ved dyrkning af afgrøder Grundkoncept Modellen beregner indtjeningen på basis af forventede variable for: 1. Afgrødeudbytter 2. Afgrødepriser 3. Halmindtægt 4. Stykomkostninger 5. Maskin- og arbejdsomkostninger 6. Andre omkostninger 7. EU-støtte 8. Transportomkostninger Til de første syv variable kan der knyttes spredninger, der defineres ud fra forventede minimums, maksimums og hyppigste værdier. Som gennemgående fordeling anvendes fordelingen Pert, der indeholder en minimums, en maksimums og en hyppigste værdi. Til de første to variable er der defineret indbyrdes korrelationsværdier for henholdsvis afgrødeudbytter og afgrødepriser, således at der i beregningen tages hensyn til eventuelle samvariationer, modsatte variationer eller ingen af delene. Andre omkostninger er omkostninger, der ikke normalt er en del af enten stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger, men særlige aperiodiske omkostninger eller omkostninger der er egns- jordbunds- 14

15 eller bedriftsspecifikke. I budgetkalkulerne på FarmtalOnline er beløbet et fast beløb i alle kalkuler. Andre omkostninger kan eksempelvis være: 1. Stensamling 2. Klipning af hegn 3. Vedligeholdelse af dræn 4. Jordbundsprøver 5. Kalkning 6. Administration 7. Etc. Der kan også lægges en spredning for denne type omkostninger, da de også kan variere fra år til år. Transportomkostningerne til og fra bedriften og ud til markerne beregnes ud fra: 1. Transportafstand (km) 2. Transporthastighed (km. pr. time) 3. Transportomkostning (kr. pr. time) Der er et skema for hver enkelt afgrøde, der giver mulighed for at beregne behovet for transport til og fra marken. Ønsker man at lægge en fortjeneste ind i beregningen til dækning af den ekspertise og arbejdsindsats man som eksempelvis forpagter lægger i driften, er der mulighed for at lægge en mark up ind. Tillægsfaciliteter Det er principielt hensigten af landmanden selv eller i samarbejde med en planteavls- eller økonomikonsulent skal bestemme de variable der indgår i beregningen. Modellen kan dog i tvivlstilfælde hjælpe til med at bestemme værdierne, da der i modellen er indbygget en lang række variable for: 1. Afgrødeudbytte 2. Afgrødepriser 3. Halmindtægt 4. Stykomkostninger 5. Maskin- og arbejdsomkostninger Disse præ-definerede værdier tager udgangspunkt i driftsgrensanalyserne for 2013, budgetkalkulerne i Farmtal Online, og Ø90 databasens historiske værdier. Afgrødeudbytterne skelner mellem hvilken region, bedriften ligger i, og hvilken JB-type der er fremherskende på bedriften. Halmindtægten beregnes ud fra den valgte afgrøde og den valgte JB-type. Stykomkostningerne skelner mellem driftsgrenstype og herunder JBtype. Maskinomkostninger skelner så vidt muligt mellem JB-type og afgrødegruppe, der ligeledes tager udgangspunkt i driftsgrensanalyserne for For hver JB-type kombineret med en afgrødegruppe er der ud fra observationerne fra de enkelte bedrifter beregnet en regression, der forklarer sammenhængen mellem det dyrkede areal og maskin- og arbejdsomkostningen. Denne regression anvendes til at beregne de marginale maskin- og arbejdsomkostninger ved udvidelse af det dyrkede areal. I beregningen er der også mulighed for at bestemme bedriften nærmere i en række felter, hvor man vælger: Eksisterende areal ha Udvidelse af areal ha 15

16 Ledig arbejdstid ja Ledig maskinkapacitet - ja Ledig arbejdstid ja Ledig maskinkapacitet - nej Ledig arbejdstid nej Ledig maskinkapacitet - nej Ledig arbejdstid nej Ledig maskinkapacitet - ja Driftsgren (seks driftsgrene) Region (fire regioner) JB type (tre JB-typer) Afgrøder (seks afgrødefelter med mulighed for at vælge mellem 13 afgrøder) Anvendelse af maskinstation ja/nej Ledig arbejdstid ja/nej Hvis ledig arbejdstid timeløn Ledig maskinkapacitet ja/nej Kornsælger ja/nej Gøder med gylle ja/nej Vælger man ja i feltet Anvendelse af maskinstation vælger modellen den marginale maskin- og arbejdsomkostning, der beregnes ud fra den valgte JB-type og den valgte afgrødegruppe. Den samme omkostning vælges hvis man vælger nej i feltet, og samtidig svarer nej i felterne Ledig arbejdstid og Ledig maskinkapacitet. Vælges der andet end nej i felterne om arbejdstid og maskinkapacitet korrigeres de marginale maskin- og arbejdsomkostninger efter følgende matrix: Reduktion af marginale maskin- og arbejdsomkostninger - % Anvendelse af maskinstation ja nej De procentuelle reduktioner er under forudsætning af, at de timer man bruger ekstra ved valg af ledig arbejdstid afregnes til 0 kr. Den kapacitet man bruger ekstra ved valg af ledig kapacitet påvirker ligeledes ikke afskrivninger og renter ved indkøbte maskiner og redskaber. Det er grove forudsætninger som i den form ikke holder vand i virkeligheden, og derfor må denne del af beregningen tages med forbehold og diskuteres nøje. For arbejdslønnens vedkommende er der givet mulighed for at beregne sig en løn pr. time, hvis der er ledig arbejdstid. Den beregnes med udgangspunkt i at timelønnen i andelen af lønnen på 37 pct. er 250 kr. Angives der en ønsket timeløn på 100 kr. vil arbejdslønnen blive beregnet til 2/5 af 37 pct. af den beregnede marginale maskin- og arbejdsomkostning. Der er mulighed for at vælge en værdi af halmen, enten den presses og anvendes i bedriften, om den presses og sælges, eller om den forbliver og beriger jorden med en gødningsværdi. Mængden af halm svarer til mængden i budgetkalkulerne i FarmtalOnline, og denne mængde multipliceres med værdien angivet i feltet med halmpris. 16

17 Der kan skelnes mellem om bedriften er kornkøber eller kornsælger. Kornkøbere er underforstået forbrugere af eget dyrket korn, og kan beregne sig en marginalt højere pris på korn end kornsælgere. I feltet med margin mellem pris ved kornkøb og kornsalg kan man angive denne margin. Stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger leveres af driftsgrensanalyserne fra 2013, og der skelnes ikke i disse analyser mellem bedrifter, der gøder med gylle eller med handelsgødning eller en kombination. Som en grov beregning af effekten af om man gøder med gylle eller ej, er der givet mulighed for at angive en værdi, der svarer til den besparelse bedriften har på stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger, hvis der gødes med gylle. Justeringen finder sted på maskin- og arbejdsomkostninger. De præ-definerede værdier, der er gjort rede for kommer ikke i spil såfremt den enkelte landmand, som det må foretrækkes, selv vurderer de værdier der skal indgå i beregningen. Det er ikke alle kombinationer der indeholder en præ-defineret værdi. Opbygning BASISOPLYSNINGER OG AFGRØDEVALG (EKSEMPEL) Beregning af indtjening fra planteavl Brugervejledning: Beregningerne er delvis automatiske, når de grå og gule felter er udfyldt. Bag de gule felter er der et "rullegardin" med faste valgmuligheder, og i de grå felter er indtastningen valgfri. Hvis man ønsker at indtaste egne værdier for udbytte, pris og omkostninger SKAL alle tre værdier på den pågældende linie udfyldes. Bedriftsoplysninger Eksisterende areal (ha) 117 Anvender du maskinstation? Nej Udvidelse (ha) 75 Har du ledig arbejdstid? Nej Hvis ja, hvad vil du sælge den til (kr/t)? 100 Driftsgren Salgsafgrøder overvejende planteproduktion Har du ledig maskinkapacitet? Nej Region Midtjylland Er du kornsælger? Nej Jordbund Lerjord Gøder du med gylle? Ja Afgrødevalg OK Afgrøde 1 Vinterhvede 20,0% Pct. Afgrøde 1 Afgrøde 2 Vinterraps 20,0% Pct. Afgrøde 2 Afgrøde 3 Vårbyg 10,0% Pct. Afgrøde 3 Afgrøde 4 Alm. rajgræs 10,0% Pct. Afgrøde 4 Afgrøde 5 Rug 20,0% Pct. Afgrøde 5 Afgrøde 6 Vinterbyg 20,0% Pct. Afgrøde 6 17

18 BEREGNING (EKSEMPEL) Beregning Egne værdier Fordeling Min. Hyp. v. Maks. Udbytte afgrøde 1 MidtjyllandLerjordVinterhvede 84 Hkg. pr. ha Udbytte afgrøde 2 MidtjyllandLerjordVinterraps 40 Hkg. pr. ha Udbytte afgrøde 3 MidtjyllandLerjordVårbyg 61 Hkg. pr. ha Udbytte afgrøde 4 MidtjyllandLerjordAlm. rajgræs 13 Hkg. pr. ha Udbytte afgrøde 5 MidtjyllandLerjordRug 70 Hkg. pr. ha Udbytte afgrøde 6 MidtjyllandLerjordVinterbyg 80 Hkg. pr. ha Pris afgrøde 1 Hvede 117 Kr. pr. hkg Pris afgrøde 2 Raps 262 Kr. pr. hkg Pris afgrøde 3 Byg 119 Kr. pr. hkg Pris afgrøde 4 Alm. rajgræs 850 Kr. pr. hkg Pris afgrøde 5 Rug 102 Kr. pr. hkg Pris afgrøde 6 Byg 119 Kr. pr. hkg Bruttoudbytte afgrøde Bruttoudbytte afgrøde Bruttoudbytte afgrøde Bruttoudbytte afgrøde Bruttoudbytte afgrøde Bruttoudbytte afgrøde Bruttoudbytte i alt (vægtet gennemsnit) Kr. pr. ha (vægtet) Halmindtægt Salgsafgrøder overvejende Stykomkostninger Vinterhvede planteproduktionlerjord Kr. pr. ha Stykomkostninger Vinterraps Salgsafgrøder overvejende planteproduktionlerjord Kr. pr. ha Stykomkostninger Vårbyg Salgsafgrøder overvejende planteproduktionlerjord Kr. pr. ha Stykomkostninger Alm. rajgræs Salgsafgrøder overvejende planteproduktionlerjord Kr. pr. ha Stykomkostninger Rug Salgsafgrøder overvejende planteproduktionlerjord Kr. pr. ha Stykomkostninger Vinterbyg Salgsafgrøder overvejende planteproduktionlerjord Kr. pr. ha Stykomkostninger (vægtet gennemsnit) Kr. pr. ha (vægtet) Dækningsbidrag Kr. pr. ha Marginale maskinomk. inkl. arb.omk. afgrøde 1 LerjordVinterhvede Kr. pr. ha Marginale maskinomk. inkl. arb.omk. afgrøde 2 LerjordVinterraps Kr. pr. ha Marginale maskinomk. inkl. arb.omk. afgrøde 3 LerjordVårbyg Kr. pr. ha Marginale maskinomk. inkl. arb.omk. afgrøde 4 LerjordAlm. rajgræs Kr. pr. ha Marginale maskinomk. inkl. arb.omk. afgrøde 5 LerjordRug Kr. pr. ha Marginale maskinomk. inkl. arb.omk. afgrøde 6 LerjordVinterbyg Kr. pr. ha Maskinomk. (vægtet gennemsnit) Kr. pr. ha (vægtet) Marginale maskinomkostninger inkl. arbejdsomk. (korrigeret for arbejdstid og kapacitet) Salgsafgrøder overvejende planteproduktionlerjord Kr. pr. ha - Transportomkostn. afgr. 1 Afgrøde 1Vinterhvede 204 Kr. pr. ha - Transportomkostn. afgr. 2 Afgrøde 2Vinterraps 191 Kr. pr. ha - Transportomkostn. afgr. 3 Afgrøde 3Vårbyg 240 Kr. pr. ha - Transportomkostn. afgr. 4 Afgrøde 4Alm. rajgræs 187 Kr. pr. ha - Transportomkostn. afgr. 5 Afgrøde 5Rug 200 Kr. pr. ha - Transportomkostn. afgr. 6 Afgrøde 6Vinterbyg 173 Kr. pr. ha - Transportomkostn. (vægtet gennemsnit) 196 Kr. pr. ha (vægtet) Rest til forpagtning ekskl. andre omk. og EU-støtte Kr. pr. ha Andre omkostninger* 242 Kr. pr. ha Rest til forpagtning ekskl. EU-støtte Kr. pr. ha EU-støtte Kr. pr. ha Fortjeneste til forpagteren 933 Kr. pr. ha Rest til forpagtning inkl. EU-støtte Kr. pr. ha 18

19 ANDRE OPLYSNINGER (EKSEMPEL) Andre oplysninger Beregning af transportomkostninger pr. ha: Transportafstand Transporthastighed gennemsnit Transportomkostning pr. time Halmpris Margin mellem pris ved kornkøb og kornsalg Netto besparelse ved brug af gylle (gødningsværdi minus maskinomk.) 4 Km 30 Km i timen 250 Kr. pr. time 0,5 Kr. pr. kg. 10,0 Kr. pr. hkg Kr. pr. ha KORRELATIONER (EKSEMPEL) Der skal udfyldes en tabel med beregnede korrelationer mellem henholdsvis afgrødeudbytter og afgrødepriser. Udbyttekorrelation Afgrøder Vinterhvede Vinterraps Vårbyg Alm. rajgræs Rug Vinterbyg Vinterhvede 1,000 Vinterraps 0,592 1,000 Vårbyg 0,632 0,442 1,000 Alm. rajgræs 0,296 0,261 0,296 1,000 Rug 0,055 0,524 0,549 0,533 1,000 Vinterbyg 0,630 0,590 0,630 0,290 0,290 1,000 Priskorrelation Afgrøder Hvede Raps Byg Alm. rajgræs Rug Byg Hvede 1,000 Raps 0,943 1,000 Byg 0,960 0,943 1,000 Alm. rajgræs 0,642 0,743 0,642 1,000 Rug 0,934 0,903 0,934 0,743 1,000 Byg 0,960 0,943 1,000 0,642 0,934 1,000 Udfyldes inden simulering (kun de grå felter) Der findes på en særskilt fane en oversigt over udbytte- og priskorrelationer mellem de afgrøder der findes i modellen. 19

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...

Læs mere

SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING

SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING Forpagtning/bortforpagtning af jord - beregning af pris Brugervejledning: Beregningerne er delvis automatiske,

Læs mere

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE SEGES, den 1. oktober 2015 Mai-Britt Soo Mortensen Økonomi og Virksomhedsledelse ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE VELKOMST Hovedformål

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl uden brug af @Risk

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl uden brug af @Risk Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl uden brug af @Risk Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Indtastningsfelter... 2 Bedriftsoplysninger... 2 Anvender

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Fremstillingspris på korn + Stykomkostninger (gødning, udsæd,

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486 Redegørelse for det gennemførte med maskinanalyse i projekt 7486 2015.12.02 ovl Projektets formål er at udvikle nye værktøjer og metoder, der bl.a. skal baseres på statistisk risikosimulering og prognoser

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktionen

Risiko-regneark Planteproduktionen Risiko-regneark Planteproduktionen, 8200 Aarhus N For en planteproducent er det forventede dækningsbidrag baseret på forventede udbytter og forventede priser. Derfor er der altid en risiko for, at udbytter

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

Vejledning til investeringsbeslutninger i projekt 7486 Økonomistyring som beslutningsunderstøttende værktøj

Vejledning til investeringsbeslutninger i projekt 7486 Økonomistyring som beslutningsunderstøttende værktøj Vejledning til investeringsbeslutninger i projekt 7486 Økonomistyring som beslutningsunderstøttende værktøj 1. Om investeringer generelt Ved vurdering af en investering er der mange faktorer, der skal

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktion

Risiko-regneark Planteproduktion Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Tabel 1. Fraktilanalyse - konventionel, stor race, alle malkesystemer, Bedrift KM139s tal er markeret.

Tabel 1. Fraktilanalyse - konventionel, stor race, alle malkesystemer, Bedrift KM139s tal er markeret. Lav din egen fraktilanalyse Fraktilanalysen kan give et hurtigt overblik over bedriftens konkurrenceevne og forbedringspotentialer på basis af driftsgrenanalysens resultater. Fremgangsmåde I tabel 1 vises

Læs mere

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

1. Præsentation af regneark. Indholdsfortegnelse

1. Præsentation af regneark. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af regneark... 1 2. Vejledning til regnearksmodellen for grovfoderproducenter... 2 2.1. Modellens formål... 2 2.2. Modellens opbygning... 2 2.3. Modellens principper...

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen

Læs mere

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Der er anført forfatternavn

Læs mere

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen Regnskabsresultater 2015 og forventninger til 2016 v/ Jens Fog Larsen Vårbyg hkg pr ha Gns. DLS 10% bedste 2013 70 78 2014 76 84 2015 76,1 89 Kilde: Økonomidatabasen - driftsgrensopgørelser uge 9 2015

Læs mere

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder Hvorfor

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Indhold. 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet

Indhold. 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet Indhold 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet 2. Indlæg Heinrich Lüllau, LandboSyd Aabenraa Hvilke tal kan jeg klare

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

AP pension investerer også i økologisk landbrug?

AP pension investerer også i økologisk landbrug? AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko. Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for

Læs mere

En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Mark og Maskiner et modul i FMS

En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Mark og Maskiner et modul i FMS En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Mark og Maskiner et modul i FMS 29-11-2017 Denne introduktion er baseret på Version 1.70 af værktøjet FMS. Du kan få værktøjet

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Tidligere prognoser. Resultatopgørelse

Tidligere prognoser. Resultatopgørelse Indhold Sammendrag... 2 Tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter størrelse... 6 Den bedste tredjedel målt på driftsresultat...

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl

Produktionsøkonomi. Planteavl Produktionsøkonomi Planteavl 2012 vfl.dk Produktionsøkonomi Planteavl 2012 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er

Læs mere

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden

Læs mere

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion v/ Jørgen Møller Andersen Jeg er 45 år. Har en faglig bred uddannelse på flere landbrug i Danmark USA og England. Har driftsleder uddannelse

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater i salgsafgrøder såvel som i grovfoderproduktionen Tema > > Konsulent Tina Tind

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær Indledning Fremstillingspris og fraktilanalyse (Bent Hedegaard) Udbyttefremgang (Henning Frostholm) Optimal

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere