RESUME. Dansk Økonomi efterår Dansk og international konjunkturvurdering. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESUME. Dansk Økonomi efterår 2001. Dansk og international konjunkturvurdering. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:"

Transkript

1 Dansk Økonomi efterår 2001 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Dansk og international konjunkturvurdering, kapitel I - Aktuel økonomisk politik, kapitel I - Ulighed og omfordeling i Danmark, kapitel II - Globalisering og det danske arbejdsmarked, kapitel III Dansk og international konjunkturvurdering Lav vækst i år følges af beskeden fremgang Både internationalt og i Danmark har der været et tilbageslag i år med lavere vækstrater til følge. Den danske vækstnedgang skyldes ikke kun påvirkning udefra, men er også en naturlig følge af selvstændige danske forhold i form af bl.a. den økonomiske politik, der har taget sigte på at undgå en overophedning efter højkonjunkturen i 1990 erne. Både i år og i de kommende år vil dansk økonomi opleve lav vækst, men lavpunktet nås dog allerede i år med en forventet vækst i bruttonationalproduktet på 1 pct. For perioden ventes tiltagende vækstrater voksende fra 1¼ pct. til 2¼ pct. Vækstafmatningen betyder, at den private beskæftigelse ventes at falde med knap personer i Sammen med en forventet vækst på personer i den offentlige beskæftigelse og en svag vækst i arbejdsstyrken medfører det, at ledigheden næste år ventes at nå op på personer. I forventes både den private og den offentlige beskæftigelse at vokse, så ledigheden atter begynder at falde. Resumeet er færdigredigeret den 19. november

2 International afmatning mødt af kraftig ekspansiv impuls Terrorangreb og økonomiske effekter: Usikre, men sandsynligvis små Nettoeksporten vækstmotor i 2001 I det meste af verden er der indtruffet en afmatning, så væksten i vores aftagerlande ventes at falde fra 3½ pct. sidste år til 1½ pct. i Afmatningen blev tydelig allerede i foråret, hvor f.eks. industriproduktionen og erhvervsinvesteringerne i USA faldt markant. Også i Euroland falder væksten markant i 2001, hvilket i lighed med USA skyldes fald i erhvervsinvesteringerne og aftagende eksportvækst. Det ventes således, at BNPvæksten i år falder til 1 pct. i USA og 1¾ pct. i Euroland. Også næste år ventes lave vækstrater på 1¼ pct. i USA og 1¾ pct. i Euroland. I Japan er situationen særlig kritisk, og her ventes et fald i produktionen både i år og næste år. Både den amerikanske, den europæiske og den japanske centralbank har reageret på vækstafmatningen med rentenedsættelser. Endvidere har der især i USA været en betydelig finanspolitisk lempelse i form af både skattelettelser og øgede offentlige udgifter, så den økonomiske politik er særdeles ekspansiv i øjeblikket. Det ventes, at den kraftige impuls vil medvirke til, at væksten igen tiltager i løbet af Terrorangrebet den 11. september kan have en række økonomiske effekter. Efterspørgslen kan på kort sigt blive påvirket negativt via fald i forbruger- og investortilliden. Der er således risiko for, at forbrug og investeringer bliver udskudt på grund af den øgede usikkerhed. Det forventes imidlertid, at de betydelige penge- og finanspolitiske lempelser kan bidrage til at understøtte tilliden og derved afbøde negative konjunkturmæssige virkninger. På længere sigt kan produktivitetsvæksten blive påvirket negativt, hvis den større usikkerhed fører til en indskrænkning af den internationale arbejdsdeling. Det lader imidlertid ikke til at blive tilfældet. Tværtimod synes der at være indikationer i retning af en øget vilje til samarbejde, også i WTO-regi. Den langsigtede udvikling i produktion, forbrug og investeringer forventes derfor ikke at blive påvirket nævneværdigt. Det private forbrug i Danmark er i de sidste år kun vokset lidt, og i 2001 bliver væksten også beskeden med en stigning på kun ca. ¾ pct. Investeringerne ventes efter høj vækst de seneste år at udvise et direkte fald i 2001, og den samlede indenlandske efterspørgsel er derfor på samme niveau som sidste år. Eksporten har trods den internationale afmatning klaret sig godt, 2

3 og importvæksten har samtidig været begrænset som følge af den svage udvikling i den indenlandske efterspørgsel. Den samlede BNP-vækst i år er derfor udelukkende et resultat af nettoeksporten. Fra 2002 ventes den indenlandske efterspørgsel at tiltage, primært drevet af en stigning i det private forbrug. Dermed overtager de indenlandske efterspørgselskomponenter igen rollen som vækstmotorer, om end nettoeksporten fortsat vil bidrage positivt til BNP-væksten. Lavere eksportvækst Faldende inflation Mindre offentligt overskud i år Stort overskud på betalingsbalancen Væksten i den danske eksport ventes som følge af den internationale afmatning at aftage kraftigt fra det meget høje niveau i Lønkonkurrenceevnen ventes at blive forværret i prognoseperioden, først og fremmest på grund af en stigning i den effektive kronekurs, men også højere lønstigninger herhjemme end i udlandet vil betyde en forværring af konkurrenceevnen. Forbrugerprisstigningerne forventes i år at falde til 2¼ pct., og i de næste to år forventes et yderligere fald til ca. 1½ pct. i Faldet i inflationstakten skyldes en kombination af flere forskellige faktorer. Den lave vækst i den indenlandske efterspørgsel medfører et ret moderat pres på priser og lønninger. Samtidig formodes den importerede inflation at blive lav som følge af den lavere markedsvækst i udlandet og en styrkelse af den effektive kronekurs. Endelig forudsættes det, at olieprisen vil være lavere i år og de kommende år end i Overskuddet på den offentlige saldo falder med 12 mia. kr. i år til et niveau på 25 mia. kr. Dette fald skyldes næsten helt og holdent bortfaldet af indtægter fra pensionsafkastbeskatningen som følge af pensionsselskabernes underskud på grund af årets aktiekursfald. I 2002 og 2003 forventes et nogenlunde uændret offentligt overskud i forhold til 2001, mens de bedre konjunkturer i 2004 vil medføre en forbedring af de offentlige finanser. Overskuddet på betalingsbalancen forventes at stige betydeligt fra et niveau på ca. 25 mia. kr. sidste år til et rekordstort niveau på knap 50 mia. kr. i år. Forbedringen skyldes primært det konjunkturbetingede fald i investeringsaktiviteten. Samtidig tilsiger befolkningsudviklingen en relativt stor opsparing i disse år, fordi andelen af ældre ikke-erhvervsaktive vil stige i de kommende årtier. I 2002 ventes et lille fald i overskuddet på 3

4 betalingsbalancen, mens det igen vil blive forøget i 2003 og Dermed forudsiger prognosen, at Danmarks udlandsgæld kan være afviklet ved udgangen af Skønnene over udviklingen i udlandsgælden er dog forholdsvis usikre, idet bl.a. kursreguleringer kan betyde store justeringer i stillingen over for udlandet. Arbejdsstyrken vokser kun lidt frem mod 2010 Den internationale situation et stort usikkerhedsmoment I kraft af aldringen af befolkningen og den øgede andel af indvandrere i befolkningen vil alene den demografiske udvikling betyde et fald i arbejdsstyrken på godt personer i perioden De gennemførte reformer inden for tilbagetrækningsordningerne betyder dog, at der alligevel kan forventes en vis vækst i arbejdsstyrken. Disse tiltag ventes sammen med en forbedret integration af indvandrere på arbejdsmarkedet at bidrage med ca personer, således at det samlede resultat bliver en vækst i arbejdsstyrken på personer fra 2000 til Konjunkturvurderingen tegner et billede af en forholdsvis mild afdæmpning af væksten i Danmark og fornyet fremgang, om end i langsomt tempo, allerede fra næste år. Der er imidlertid en række usikkerheder i forhold til prognosen. Især medfører den aktuelle sårbare internationale situation, at forudsigelser på dette tidspunkt er forbundet med større usikkerhed end normalt. I prognosen forventes det, at den internationale vækst tiltager igen fra Hvis der alternativt skulle indtræffe en længerevarende nedgang i de internationale konjunkturer, vil det også påvirke den danske eksportvækst og dermed aktivitetsniveauet herhjemme negativt. Omvendt kan den meget lempelige økonomiske politik i specielt USA også tænkes at give ret store vækstimpulser i de kommende år, hvilket kan påvirke konjunkturbilledet i opadgående retning. 4

5 Prognosens hovedtal BNP-vækst (pct.) 3,2 1,0 1,2 2,0 2,2 Offentlig saldo (mia. kr.) 36,8 24,9 20,7 20,6 29,7 Betalingsbalance (mia.kr.) 27,3 47,9 43,7 54,8 68,1 Ledighed (1.000 pers.) Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) Stigning i lønomkostninger (pct.) 3,4 4,7 4,0 3,4 4,0 Inflation (pct.) 3,1 2,3 1,6 1,5 2,0 Anm.: Udviklingen i inflationen er udtrykt ved væksten i deflatoren for det private forbrug. Aktuel økonomisk politik Økonomisk politik i USA usædvanlig lempelig Restriktioner på ekspansiv finanspolitik i Euroland Det internationale økonomiske tilbageslag har ført til store lempelser i såvel penge- som finanspolitikken især i USA. Det ret markante amerikanske konjunkturtilbageslag berettiger klart en lempelse af den økonomiske politik. Den korrekte dosering er imidlertid vanskelig at vurdere, og der kan meget vel blive behov for modgående stramninger i løbet af 2002 og I den nuværende situation, hvor lav forbrugertillid og dermed svigtende privat forbrug er en af de væsentligste farer for den kommende tid, må især de tiltag, der stimulerer det private forbrug, formodes at bidrage til at stabilisere verdensøkonomien. I Euroland er pengepolitikken i 2001 blevet lempet mindre end i USA. Samtidig lægger vækst- og stabilitetspagten begrænsninger på muligheden for at stabilisere ved hjælp af en mere ekspansiv finanspolitik i den nuværende situation. Flere medlemslande kan få problemer med at overholde deres nationale stabilitetsprogrammer. Det har givet anledning til en fornyet og vigtig diskussion om, hvorvidt vækst- og stabilitetspagten bør revideres, så den giver mulighed for større fleksibilitet uden at sætte de langsigtede krav til en fornuftig finanspolitik over styr. 5

6 Finanspolitiske regler bør fokusere på langsigtede forhold Dansk finanspolitik passende Større udsving i offentlige indtægter uproblematisk En mulighed, der er blevet fremført, er at lægge restriktioner på underskuddet på landenes strukturelle saldo i stedet for det faktiske budgetunderskud, der påvirkes af konjunkturudsving. En anden mulighed er at ændre kriterierne i retning af holdbar finanspolitik. Det vil sikre, at landene tager hensyn til mere langsigtede demografiske forskydninger. At ændre på reglerne i den nuværende situation kan dog virke uheldigt, idet det kan opfattes, som om der gives efter for et politisk pres. Desuden kan ændringer i de finanspolitiske spilleregler lige omkring tidspunktet for indførelsen af euroen som fysisk valuta skabe usikkerhed. På længere sigt vil det imidlertid være hensigtsmæssigt at reformere de finanspolitiske spilleregler hen imod regler, der sikrer en holdbar finanspolitik uden at begrænse de automatiske stabilisatorer. I Danmark skønnes finanspolitikken at øge væksten med ca. ¼ pct. point i år og næste år i forhold til en situation med neutral finanspolitik. Med det forventede konjunkturbillede, hvor beskæftigelsesfaldet næste år vil være begrænset, og hvor der er udsigt til fornyet beskæftigelsesfremgang i 2003, vurderes der ikke at være behov for en yderligere lempelse af finanspolitikken. Hvis konjunkturerne forværres betydeligt i forhold til det forventede billede, kan der dog opstå et behov for en vis finanspolitisk lempelse. I det omfang, en sådan lempelse måtte ske i form af større offentlige udgifter, er det imidlertid vigtigt, at den ikke forstærker flaskehalsene på det offentlige arbejdsmarked inden for f.eks. sundhedsvæsnet. I det omfang, lempelser tænkes foretaget i form af skattelettelser, er det afgørende, at de samtidig mindsker de største forvridninger i det nuværende skattesystem og gør hele skattesystemet mere hensigtsmæssigt i forhold til de kommende års økonomiske udfordringer. Pensionsselskabernes afkast af aktier og obligationer beskattes nu i modsætning til tidligere med en ensartet sats. Da aktier har større udsving i afkastet end obligationer, vil dette automatisk medføre større konjunkturfølsomhed i de offentlige indtægter og dermed i den offentlige saldo. Aktiekursfaldene og den deraf afledte nedgang i provenuet fra pensionsafkastbeskatningen er da også hovedårsagen til faldet i det offentlige overskud i I forhold til de offentlige finanser er der imidlertid ikke i sig selv noget bekymrende ved sådan en situation. Disse 6

7 udsving bør derfor ikke give anledning til justeringer andre steder på de offentlige budgetter. For pensionsselskaberne er den større konjunkturfølsomhed i skattebetalingerne en fordel på den måde, at selskaberne nu får en lempelig beskatning i de år, hvor de har en dårlig indtjening som følge af aktiekursfald. Rentegarantier er uhensigtsmæssige Boligpolitiske initiativer trækker i forkert retning Reglerne for rentegarantier på pensionsindbetalinger er derimod særlig problematiske i perioder med fald i aktiekurserne. Reglerne tvinger pensionsselskaberne til at holde en relativt stor andel af deres formue i forholdsvis kurssikre, men mindre givtige obligationer for at kunne overholde deres rentegarantier, hvilket skader selskabernes langsigtede indtjeningsmuligheder. Dermed kan rentegarantierne virke stik imod hensigten: De forringer indskydernes muligheder for at opnå et fornuftigt afkast af deres pensionsopsparing. Derudover kan fald i aktiekurserne ligefrem tvinge selskaberne til at sælge ud af aktiebeholdningen, og dette aktiesalg kan forstærke kursfaldet på det danske aktiemarked. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at afvikle brugen af garanterede renter, så de ikke modarbejder fornuftige investeringsbeslutninger i pensionsselskaberne. De forskellige problemer på det danske boligmarked har fået stor opmærksomhed i år. De væsentligste skævheder på boligmarkedet skyldes huslejereguleringen, der blandt andet medfører kødannelser på lejeboligmarkedet, og den kraftige indirekte statsstøtte til ejerboliger gennem en for lav ejendomsværdibeskatning; begge dele har medvirket til meget høje ejerboligpriser. Samtidig modtager såvel andelsboligerne som den almene boligsektor ganske store offentlige midler, dels direkte og dels indirekte gennem skattefritagelse. Der er derfor behov for omfattende reformer i løbet af de kommende år, der kan forbedre boligmarkedets funktionsmåde. I efteråret har der været forhandlinger om en boligpakke med elementer, der imidlertid vil trække i den forkerte retning ved yderligere at øge det offentliges indblanding på boligmarkedet. Den foreslåede skattefrihed for pensionsselskabers boliginvesteringer vil således forstærke de eksisterende forvridninger med hensyn til beskatning af kapitalindkomst og tilskynde til en uhensigtsmæssig sammensætning af de samlede private investeringer. Samtidig vil forslaget koste et skatteprovenu, der i stedet må 7

8 indhentes andre steder i skattesystemet med de problemer, der følger heraf. Skatterabatten for gamle boligejere bør ophæves Godt forslag om Nordsøskattereform På ejerboligområdet bør ejendomsværdiskatten i de kommende år gradvis hæves, så den kommer til at svare til beskatningen af andre former for opsparing og kapitalindkomst. Som et første skridt henimod dette mere langsigtede mål bør pinsepakkens rabat på ejendomsværdiskatten for personer, der købte ejerbolig før 1. juli 1998, ophæves. Det virker ikke naturligt at diskriminere skattemæssigt mellem gamle og nye boligejere i længere tid efter ejendomsværdiskattens indførelse, og en kunstig rabat for gamle ejere medfører i sig selv en uhensigtsmæssig indlåsningseffekt, idet skattefordelen gør disse ejere mindre mobile. Samtidig bør også de særlig gunstige skatteregler for ejendomsværdiskatten for boligejere over 67 år udfases. Alder alene bør ikke være noget kriterium for skatterabat. Generelt er en ændring af skattesystemet i retning af en relativt større vægt på beskatning af jord og fast ejendom i forhold til arbejdskraft et af de vigtigste principper i bestræbelserne på at få et sundere skattesystem, der bl.a. kan modstå et større pres fra internationaliseringen. Samtidig vil højere ejendomsværdiskatter som en gavnlig sideeffekt bringe boligpriserne ned på et lavere niveau til gavn for førstegangskøberne. Et embedsmandsudvalg om kulbrintebeskatning har i efteråret anbefalet en reform af skatten på energiudvindingen i Nordsøen. Hovedprincippet i reformforslaget er at erstatte den nuværende kulbrinteskat med en neutral beskatning som overbygning på selskabsskatten for nye koncessioner. I modsætning til ikke mindst det nuværende stærkt forvridende investeringsfradrag på 250 pct. vil en neutral skattemodel, der kun beskatter overskud, som ligger ud over en normal forrentning af virksomhedernes investerede kapital, i princippet ikke forvride investeringsbeslutningerne i Nordsøen overhovedet. Den neutrale beskatning vil således understøtte virksomhedernes omkostningsbevidsthed. Dermed vil en sådan Nordsøskattereform være et klart fremskridt, der både kan medføre en mere effektiv skattestruktur og et større langsigtet provenu end det nuværende system. 8

9 Neutral beskatning vil skabe mere hensigtsmæssig investeringsadfærd Kun lille vækst i arbejdsstyrken i perioden Det har været fremført i debatten, at en reform i tråd med udvalgets anbefalinger kan tænkes at ændre virksomhedernes investeringsadfærd. Da hensigten med reformen netop er, at der fremover vil blive større overensstemmelse mellem de samfundsøkonomiske og de privatøkonomiske gevinster ved investeringer, er en sådan udvikling både sandsynlig og ønskværdig. En ændret investeringsadfærd vil være tegn på, at det tidligere skattesystem har givet uheldige tilskyndelser til investeringer, der ikke har været samfundsøkonomisk rentable, men kun begrundet i skattemæssige fordele. En eventuelt langsommere udvindingshastighed som følge af indførelsen af en neutral skat vil derfor næppe være noget samfundsmæssigt tab, men vil bevare de pågældende olie- og gasreserver til et tidspunkt, hvor det ud fra en overordnet betragtning vil være mere fordelagtigt at udvinde dem. Dette synspunkt taler for, at det kan anbefales at ændre skattereglerne snarligt for at undgå en eventuelt forceret udvinding i de kommende år inden den nuværende hovedkoncessions udløb i Det vil derfor være en fordel at kombinere en snarlig ændring af skattereglerne med en hurtig afklaring af de fornyede koncessionsvilkår efter 2012 gennem forhandlinger mellem staten og DUC-konsortiet. En stor udfordring i de kommende år er udviklingen i arbejdsstyrken. Væksten heri på ca personer siden 1960 skyldes først og fremmest den demografiske udvikling. I perioden frem til 2010 vil demografien imidlertid give et negativt bidrag til arbejdsstyrken, fordi en større og større del af befolkningen vil være over 60 år, og fordi en større andel af personerne i den erhvervsaktive alder vil have en anden etnisk baggrund end dansk. Også den demografiske udvikling efter 2010 trækker klart i retning af en reduktion af arbejdsstyrken. Forskellige reformer har taget sigte på at øge befolkningens tilbagetrækningsalder. Fremskrivningen af arbejdsstyrken i dette kapitel viser imidlertid, at det samlede resultat af demografi og reformer bliver en beskeden vækst i arbejdsstyrken på omkring personer i perioden Da arbejdsløsheden i forvejen er lav, vil en sænkning af ledigheden heller ikke kunne bidrage væsentligt til en øget produktion. Skal udviklingen i beskæftigelsen yde et nævneværdigt bidrag til finansieringen af fremtidens større forsørgerbyrde, er det derfor nødvendigt at iværksætte yderligere reformer, der kan 9

10 øge befolkningens erhvervsdeltagelse. I denne forbindelse er en udvidelse af barselsorloven et skridt i den forkerte retning, som aktuelt desuden kan forværre flaskehalsproblemerne, ikke mindst på social- og sundhedsområdet. Virkningen af en udvidet barselsorlov er ikke indregnet i den foretagne fremskrivning af arbejdsstyrken. Indvandreres erhvervsdeltagelse bør øges Gavmildt tilbagetrækningssystem kan strammes op For nogle grupper kan der tænkes at være behov for at gøre en særlig indsats for at fremme deres erhvervsdeltagelse. Indvandrere har således en markant lavere erhvervsfrekvens end den øvrige befolkning. Det betyder, at der er et stort antal personer i den erhvervsaktive alder, der ikke er med i arbejdsstyrken. En forøgelse af indvandrernes erhvervsdeltagelse vil derfor give et væsentligt bidrag til arbejdsstyrken og fremme integrationen af indvandrerne i det danske samfund. En sådan forøgelse af erhvervsdeltagelsen vil imidlertid kræve en betydelig indsats fra både de offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter. Bidraget til styrkelsen af de offentlige finanser på mellemlang sigt fra en øget erhvervsdeltagelse for indvandrere vil delvis blive modsvaret af, at sådanne tiltag må forventes at være forholdsvis ressourcekrævende. Samtidig med, at en lang række midler som uddannelse og oplysning kan tages i anvendelse for at fremme indvandrernes erhvervsdeltagelse, bør den økonomiske tilskyndelse for alle befolkningsgrupper til at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst forøges. Dette kan eksempelvis ske gennem indførelsen af et generelt beskæftigelsesfradrag. Det danske tilbagetrækningssystem giver stadig gode muligheder for tidlig tilbagetrækning selv for personer, der har fuld erhvervsevne og fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er væsentligt at skelne mellem tidlig tilbagetrækning som følge af ønske om mere fritid og tidlig tilbagetrækning som følge af nedslidning og nedsat arbejdsevne. Det sociale system bør tage hånd om personer med nedsat arbejdsevne, som ikke kan klare arbejdsmarkedets krav, og dette uanset alder. Den grundlæggende ordning er her førtidspensionen, hvortil der sker visitation på basis af objektive kriterier. I modsætning til personer med nedsat arbejdsevne bør personer med fuld arbejdsevne, der ønsker tidlig tilbagetrækning, betale de fulde omkostninger selv. Dette er ikke tilfældet med efterlønnen, som kan opfattes 10

11 som en opsparingsordning med et betydeligt offentligt støtteelement. En revision af den eksisterende efterlønsordning vil derfor være hensigtsmæssig. Et skridt i denne retning kunne være at afskaffe efterlønnen for 60- og 61-årige. Alternativt kan man gøre adgangen til efterløn afhængig af f.eks. 40 års anciennitet på arbejdsmarkedet. Det vil bevare efterlønsmuligheden for de personer, der er trådt tidligt ind på arbejdsmarkedet. Det er denne gruppe, som især består af ufaglærte, der formodentlig først og fremmest kan have et behov for forholdsvis tidlig tilbagetrækning. En anden mulighed er at indrette det samlede offentlige pensionssystem med større mulighed for fleksibel tilbagetrækning, så størrelsen af den årlige pensionsudbetaling i hele pensionisttilværelsen bliver relativt mindre for folk, som vælger at gå tidligt på pension uden at have nedsat arbejdsevne. Vigtigt at den økonomiske politik understøtter de langsigtede udfordringer Dansk økonomi vil stå over for en række udfordringer i de kommende årtier. Blandt de vigtigste er internationaliseringen og stigningen i forsørgerbyrden som følge af den demografiske udvikling. For at imødegå disse udfordringer bedst muligt er det vigtigt med strukturreformer på flere vigtige områder. Skattesystemet bør drejes i retning af større vægt på immobile skattekilder som jord, fast ejendom og naturressourcer. Samtidig bør der foretages målrettede indkomstskatte- og afgiftssænkninger, og den skattemæssige diskriminering mellem forskellige former for opsparing bør ophæves. Systemet af overførselsindkomster bør indrettes mere hensigtsmæssigt, så det ikke står i vejen for en høj erhvervsdeltagelse for alle arbejdsduelige personer og mere målrettet opfylder hensigterne om en jævn indkomstfordeling, jf. analyserne i kapitel II. Det er vigtigt, at også mere midlertidige, f.eks. konjunkturbegrundede, offentlige tiltag indrettes på en måde, så de er i overensstemmelse med de langsigtede strukturelle krav til dansk økonomi. 11

12 Ulighed og omfordeling i Danmark Fordeling er centralt i den politiske debat og har mange facetter Behov for bredere fokus i analyser af indkomstfordelingen Halvt så stor ulighed i livsindkomster som i tværsnit Kontanthjælp, førtidspension og topskat omfordeler mest over livet SU omfordeler ikke Få har lavindkomster hele livet I forbindelse med mange politiske beslutninger er fordelingsspørgsmål helt centrale. Fordelingsdiskussionen kan foretages på mange forskellige grundlag, herunder bl.a. etiske, religiøse eller økonomiske. Selv hvis man vælger at begrænse sig til økonomiske overvejelser, er sammenhængen mellem fordeling og velfærd kompleks. I dette kapitel belyses ulighed og omfordeling med udgangspunkt i indkomsten i et enkelt år (tværsnit) og indkomsten set over livsforløb (livsindkomster). Endvidere kvantificeres omfanget af social mobilitet og den livsindkomst, som personer med forskellige uddannelser kan forventes at opnå. Effekten på indkomstfordelingen af større politiske reformer bliver normalt vurderet med udgangspunkt i indkomsten i et enkelt år. Denne tilgang kan indebære, at reformer gennemføres, der måske udjævner forskelle i indkomstfordelingen i et enkelt år, men som utilsigtet skaber større ulighed i livsindkomster. Kapitlet dokumenterer en betydelig forskel i niveauet for uligheden i årsindkomster og uligheden i livsindkomster. Således er uligheden kun halvt så stor, når der justeres for det forhold, at befolkningen i det enkelte år befinder sig på forskellige stadier i livet, eksempelvis er uddannelsessøgende, pensionister med lave indkomster eller fuldtidsbeskæftigede med højere indkomster. Beregningerne viser ligeledes en stor forskel på de enkelte politikinstrumenters omfordelende virkning i de to typer af analyser. Kontanthjælp og førtidspension er de mest omfordelende overførsler i livsindkomstperspektiv; i tværsnit er førtidspension ikke nær så omfordelende. SU-stipendier er meget omfordelende i tværsnit, men er stort set neutrale i forhold til livsindkomster. Topskatten er den mest omfordelende skat såvel over livet som i tværsnit. I en tværsnitsanalyse af den danske indkomstfordeling optræder 6,3 procent med lavindkomster. For en enlig uden børn er den valgte grænse for lavindkomst kr. i disponibel 12

13 indkomst; grænsen for et par med to børn er kr. Beregningerne i kapitlet viser, at næsten alle på et eller andet tidspunkt i løbet af livet har tilhørt lavindkomstgruppen, f.eks. under uddannelse. Til gengæld er det kun meget få, der tilhører denne gruppe i en større del af livet. Beregninger viser, at 0,3 pct. har haft lavindkomster i mere end 40 pct. af livet. Også relativt lille ulighed over generationer Måske er den sociale mobilitet i uddannelse for lav Uddannelse af efterkommere af indvandrere Relativt små forskelle i forbrugsmuligheder over livet mellem uddannelser Set over befolkningen som helhed er den sociale mobilitet i indkomst høj i Danmark sammenlignet med andre lande. Det indebærer, at set over flere generationer tilfalder de høje indkomster i forholdsvis begrænset omfang de samme familier. Den sociale mobilitet er lavere målt ved uddannelse end ved indkomst; børn af ufaglærte forældre bliver med større sandsynlighed ufaglærte end børn af forældre med en anden uddannelsesbaggrund. Det er svært at afgøre, om den relativt lave sociale mobilitet i uddannelse er et samfundsøkonomisk problem. Det er imidlertid tankevækkende, at børn af forældre med en lang videregående uddannelse har seks gange så høj sandsynlighed for selv at tage en lang videregående uddannelse som andre børn. Gruppen af indvandrere har en dårligere uddannelsesmæssig baggrund end øvrige danskere, hvilket skal ses i sammenhæng med, at indvandrere i gennemsnittet har dårligere social og økonomisk baggrund. Resultaterne tyder ikke på, at efterkommere af indvandrere fra mindre velstående lande som helhed klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end danskere med lignende social og økonomisk baggrund. Der er dog stor forskel på, hvordan efterkommere af indvandrere fra forskellige lande klarer sig. Derfor bør det nærmere vurderes, om der er behov for en indsats målrettet mod enkelte grupper. Det er ikke her belyst, hvordan indvandrere generelt klarer sig på arbejdsmarkedet; dette diskuteres dog kort i kapitel III. For de enkelte uddannelser er den højeste gennemsnitlige livsindkomst målt ved privat indkomst, dvs. indkomst før transfereringer og skatter, ca. tre gange så høj som den laveste. Offentlige transfereringer trækker livsindkomsten op for uddannelser med lav gennemsnitlig livsindkomst, mens skatter især reducerer livsindkomsten for uddannelser med høj 13

14 gennemsnitlig livsindkomst. Ud over transfereringer og skatter virker familiemønstret også udjævnende på forskelle i livsindkomster mellem forskellige uddannelser. Vurderet ved ækvivaleret disponibel indkomst, hvor der er taget højde for en evt. samlevers indkomst og antallet af personer i familien, er den højeste gennemsnitlige livsindkomst kun omkring halvanden gange højere end den laveste gennemsnitlige livsindkomst. Læger tjener mest, kvindelige arbejdere mindst Rangordningen af livsindkomster for forskellige uddannelsesgrupper har været ret konstant i perioden Læger, økonomer, civilingeniører, personer med HA eller HD og jurister tjener mest i løbet af livet, mens kvindelige arbejdere, ufaglærte offentligt ansatte, pædagoger, ufaglærte handels- og kontoransatte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere tjener mindst. Folkeskolelæreres relative livsindkomst er dog faldet betydeligt i perioden, og den ufaglærte metalarbejders relative livsindkomst er steget markant. Kapitlet belyser udviklingen i uligheden og omfordelingen som følge af bl.a. skatter og transfereringer. En samlet vurdering af den offentlige sektors rolle inkluderer også overvejelser om forvridninger ved de forskellige tiltag. Tidligere analyser i Dansk Økonomi af forskellige skatters forvridninger er her nyttige til at give et helhedsbillede af centrale elementer i den danske velfærdsmodel; de indgår derfor i diskussionen her. Serviceeftersyn af den danske velfærdsmodel Velfærdskonti mindsker skattetryk men kan øge ulighed og usikkerhed I det følgende vurderes, om centrale skatter og transfereringer i den danske velfærdsmodel kan designes mere hensigtsmæssigt forstået på den måde, at det er muligt at opnå både mere lighed og færre forvridninger. Eller mere realistisk om det er muligt at opnå en bedre balance mellem fordeling og forvridninger. Analyserne i kapitlet viser, at en række instrumenter stort set kun omfordeler over den enkeltes livsforløb. Andre elementer i velfærdsstaten imødegår usikkerhed, fordi skatter og overførsler, der omfordeler indkomsterne, også kan tolkes som en kollektiv forsikring. Det er blevet foreslået at indføre såkaldte velfærdskonti, hvor den enkelte sparer op til egne velfærdsydelser. Der er kun yderst sparsomme erfaringer med omfattende velfærdskonti. Den ændrede finansiering reducerer skattetryk- 14

15 ket og forvridninger og giver sandsynligvis også anledning til en mindre efterspørgsel efter velfærdsydelser sammenlignet med skattefinansiering. Indkomstfordelingen kan imidlertid blive skævere, fordi personer med store positive indeståender på deres konti er kendetegnet ved høje indkomster og små behov for de offentlige ydelser, velfærdskontiene omfatter. Et tilsvarende problem er, at forsikringsaspektet i velfærdsstaten eroderes, hvilket ligeledes går ud over de svage grupper. På områder, hvor forsikring mod usikkerhed er betydningsfuld, er velfærdskonti ikke egnede. Velfærdskonti kan imidlertid have en berettigelse på områder, hvor der er et stærkt opsparingselement, eksempelvis forsørgelse i alderdommen. Det kræver dog et bedre beslutningsgrundlag, før der kan tages stilling til en evt. overgang til et system med mere omfattende brug af velfærdskonti. Elementer af personlige konti i det danske velfærdssystem Dobbelt fordel ved skatteomlægning Ikke rabat til pensionister for ejendomsværdiskat Der er allerede i dag i det danske velfærdssystem elementer af personlige konti på områder, hvor der er et opsparingselement. Reformen af efterlønnen fra 1998 betyder, at bidraget indsættes på en personlig konto. Jo senere man vælger at gå på efterløn, desto større årlig ydelse får man. Tilsvarende er ATP en tvungen pension, der er baseret på individuelle konti. Hvis der indføres en provenuneutral ændring af skattesystemet, således at satsen for topskatten og progressionstrinnet samtidig hæves, vil det indebære en mere lige indkomstfordeling. Dette gælder især for livsindkomster. Samtidig viser skatteberegninger i Dansk Økonomi, forår 2001, at en stigning i progressionstrinnet har en større positiv effekt på arbejdsudbuddet end en satsnedsættelse med samme provenuvirkning. Derfor vil den nævnte omlægning sandsynligvis give anledning til et merprovenu, når der tages hensyn til de afledte aktivitetseffekter. En samtidig forøgelse af satsen og en højere bundgrænse for topskatten skaber således både mere lighed og færre forvridninger. Ovenstående gør sig også gældende for mellemskatten, om end i mindre omfang. I det danske skattesystem er der en enkelt skat, der delvis afhænger af alderen. Ejendomsværdiskatten bliver således pålignet med en lavere procent for pensionister med en lav indkomst. Der er intet økonomisk argument for at indføre 15

16 denne aldersafhængighed. Hvis der ønskes indført progression i ejendomsværdiskatten, bør indkomstafhængigheden omfatte alle boligejere, således at den lempes for alle de dårligst stillede. Men generelt kan det ikke anbefales at indføre progression i kapital- eller boligbeskatningen. Progression sikres bedst i indkomstskattesystemet, hvor progressionen automatisk kommer til at gælde hele befolkningen og ikke kun personer i ejerbolig eller personer med positiv kapitalindkomst. Befordringsfradrag giver mere ulige indkomstfordeling Gevinster ved befordringsfradrag nok mindre end provenutab Fordele og ulemper ved fradrag for faglige kontingenter og virksomheders udgifter til arbejdsgiverorganisationer Befordringsfradraget giver anledning til en mere ulige fordeling af indkomsterne, da personer med høje indkomster generelt har de største fradrag i forhold til indkomsten. Der kan argumenteres for, at fradraget medfører større fleksibilitet på arbejdsmarkedet ved at tilskynde til at søge beskæftigelse. Herudover øges incitamentet til at skifte til et bedre lønnet job, der ligger længere fra bopælen. Ofte vil kun den ene udearbejdende i en husstand kunne finde beskæftigelse tæt på bopælen, og i den situation spiller fradraget en rolle for mobiliteten. Argumentet for befordringsfradraget forudsætter dog, at den samfundsmæssige gevinst ved større mobilitet og fleksibilitet overstiger tabet ved at give fradraget. Befordringsfradraget er koncentreret i toppen af indkomstfordelingen, hvor der under alle omstændigheder er store privatøkonomiske gevinster forbundet med at tage et job i forhold til at være ledig. For denne del af befolkningen kan det ikke forventes, at beslutningen om at søge beskæftigelse bliver påvirket, men alene at der er incitament til jobskifte. Og på det længere sigt giver befordringsfradraget ligefrem tilskyndelse til at bo langt fra arbejdet. Det er derfor tvivlsomt, hvorvidt de nævnte gevinster kan begrunde et årligt provenutab på knap 3 mia. kr. og negative fordelingsvirkninger. Arbejdstagernes fradrag for faglige kontingenter virker stort set neutralt på indkomstfordelingen, og provenutabet herved er knap 3 mia. kr. årligt. Tilsvarende er der et provenutab som følge af arbejdsgivernes fradragsret for udgifter til erhvervsog arbejdsgiverorganisationer, som må formodes at være noget mindre end 3 mia. kr. årligt. Fradragsretten kan begrundes, hvis organisationernes virke har et bredere samfundsmæssigt sigte. For det første er begge parter med til at sikre et smidigt 16

17 og troværdigt aftalesystem. For det andet sikrer fagforeningerne rimelige arbejdsvilkår for arbejdstagerne. Endvidere kan fagforeninger reducere usikkerhed for den enkelte arbejdstager ved at arbejde for aflønningssystemer, hvor personer med ensartede kvalifikationer og erfaring får samme løn. På den anden side bliver arbejdsmarkedet stift og beskæftigelsen for lav, hvis fagforeningerne udnytter en høj organisationsgrad til at gennemtvinge lønomkostninger, der ikke er produktivitetsmæssig dækning for. Tilsvarende øges arbejdsgivernes forhandlingsstyrke i en situation med få og koordinerende arbejdsgiverorganisationer. Det er derfor alt i alt et åbent spørgsmål, om den samfundsmæssige fordel ved fradraget kan begrunde det nævnte provenutab. Mindsteløn som eksempel Boligsikring til pensionister Børnefamilieydelse har ikke den store positive effekt på indkomstfordelingen Aspekter af problemstillingen kan illustreres med mindstelønnen: Mindstelønninger kan ses som et middel til at beskytte den enkelte mod urimelige vilkår på arbejdsmarkedet. Desuden kan indførelse af mindstelønninger have positive virkninger i form af stærkere incitamenter både for virksomheder og lønmodtagere til at forbedre kvalifikationerne for lavtlønnede. Hæves de laveste lønninger, tilskyndes arbejdsgiverne dog samtidig til at afskedige ufaglært og uerfaren arbejdskraft og delvist erstatte den med anden arbejdskraft eller kapital. Boligsikring udbetales til personer under 65 år og boligydelse til folke- og førtidspensionister. Beregninger viser, at boligydelse til førtidspensionister giver anledning til markant større lighed i livsindkomsterne og i årsindkomsterne. Dette forhold gør sig ikke i samme udstrækning gældende for boligydelse til folkepensionister. Denne ydelse er for livsindkomsterne mindre omfordelende end boligsikring. Der kan ikke med rimelighed argumenteres for, at den personlige boligstøtte skal afhænge af modtagerens alder. Der bør derfor ske en harmonisering af regelsættene, således at reglerne for boligsikring også anvendes for folkepensionister. Børnefamilieydelsen mister en stor del af sin omfordelende virkning, når man bevæger sig fra tværsnits- til livsindkomstanalyse. Denne ydelse er da heller ikke målrettet lavindkomstgrupper, men bliver givet til alle børnefamilier ud fra en målsætning om omfordeling mellem familier med og uden 17

18 Forslag: Bruttoficer børnefamilieydelse og børnetilskud Justeringer af folkepensionens grundbeløb og tillæg Positive virkninger af SU på uddannelsesniveau børn. Hvis børnefamilieydelsen blev gjort indkomstafhængig, vil det give anledning til højere sammensatte marginalskatter, hvilket skaber incitamentsproblemer på arbejdsmarkedet. Som en mulig mellemløsning kan overvejes en bruttoficering svarende til, at ydelserne gøres skattepligtige og samtidig forhøjes. Hermed vil værdien af børnefamilieydelsen være størst for lavindkomstgruppen, der har lave marginale skatteprocenter. Denne løsning vil alene betyde højere sammensatte marginalskatteprocenter for personer, der før reformen ligger umiddelbart under et progressionstrin og efter reformen umiddelbart over. En bruttoficering af disse ydelser vil samtidig sikre sammenlignelighed med andre skattepligtige overførsler og dermed skabe større gennemskuelighed. En tilsvarende bruttoficering kan overvejes for børnetilskuddet, der gives til enlige forsørgere og førtidspensionister med børn. Beregninger i kapitlet viser en betydelig forskel på den omfordelende virkning af folkepensionens grundbeløb sammenlignet med folkepensionens tillæg. Forskellen er især markant i livsindkomstanalyserne. Den store forskel i effekten af folkepensionens tillæg og grundbeløb indebærer, at der er mulighed for, at ydelserne i større udstrækning end nu målrettes de dårligst stillede pensionister. Dette kan ske ved at sænke folkepensionens grundbeløb og hæve tillægget tilsvarende. Denne løsning vil kun betyde lavere disponibel indkomst for de velstillede folkepensionister. Derfor vil omlægningen indebære større lighed både i det enkelte år og i fordelingen af livsindkomster. Omlægningen ville givetvis reducere presset på de offentlige finanser fremover, ikke mindst i lyset af de forventede stigninger i pensionisters supplerende indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og private pensioner. Disse indtægter må formodes at øge indkomstuligheden blandt fremtidens pensionister i forhold til den nuværende situation. Omlægningen vil ramme forbrugsmulighederne for en gruppe af personer, der har sparet op til deres alderdom. Disse personer har dog hidtil haft mulighed for at benytte skattebegunstigede opsparingsordninger, der er betydeligt mere generøse end nutidens ordninger. SU har utvivlsomt en positiv betydning for personers tilbøjelighed til at påbegynde en uddannelse, fordi den mindsker uddannelsessøgendes behov for at optage lån, og den reducerer 18

19 den økonomiske risiko forbundet med at påbegynde en uddannelse. Dette kan føre til øget produktivitet og dermed højere nationalindkomst og velfærd. SU til højtuddannede øger ulighed i livsindkomster SU-reform med større låneelement giver mindre ulighed og fortsat tilskyndelse til uddannelse Uddannelsesstøtte og migration SU øger ligheden i årsindkomster, men har stort set ingen lighedsskabende effekt i livsindkomstperspektiv. Derimod gælder det, at SU til personer, der gennemfører en lang videregående uddannelse, øger uligheden betydeligt målt ved livsindkomster. Den ulighedsskabende effekt er stort set af samme størrelsesorden som effekten af en sænkning af satsen for topskatten. Ved at omlægge uddannelsesstøtten således, at der gives stipendium og SU-lån på de første tre år på videregående uddannelse, men kun et forhøjet SU-lån for de efterfølgende år, vil uddannelsesstøtten i meget mindre grad tilfalde personer med høje livsindkomster. En sådan ændring vil føre til en mere lige fordeling af livsindkomsterne. Indførelsen af forhøjet SUlån efter det tredje år betyder, at levestandarden ikke behøver at falde i studietiden, men at studerende i højere grad selv betaler omkostningen ved deres uddannelse. Herved forstærkes tilskyndelsen til at færdiggøre uddannelsen hurtigt. Efter tre års studier må studerende med forskellig økonomisk og social baggrund stort set have samme muligheder for at gennemføre de sidste par år af uddannelsen. Da de fleste lange videregående uddannelser fører til forholdsvis høje livsindkomster, vil der stadig være tilskyndelse til at gennemføre en sådan uddannelse. Analyser i Dansk Økonomi, forår 2001 tyder på, at migration af højtuddannede danskere indtil videre ikke har været et stort problem. Den geografiske mobilitet for denne gruppe må dog formodes at stige i fremtiden. Dette giver et særskilt argument for et element af egenfinansiering i uddannelsesstøtten, da samfundet mister en del af gevinsten ved offentlig finansiering af uddannelse, såfremt veluddannede forlader landet. 19

20 Globalisering og det danske arbejdsmarked Globalisering og udfordringerne for arbejdsmarkedet Generelt lille påvirkning af arbejdsmarkedet via handel Liberalisering af EU s landbrugspolitik kan få betydning for Den internationale arbejdsdeling er øget markant de seneste årtier. Dette er sket gennem stigende handel, udenlandske direkte investeringer og såkaldt outsourcing, der dækker over, at en virksomhed får gennemført en del af produktionen af andre uden for landet. Denne udvikling bringer afgjort gevinster, fordi ressourcer kan anvendes mere effektivt ved at udnytte muligheden for arbejdsdeling og specialisering. Udviklingen betyder også forandringer, og mange lande har i samme periode oplevet en øget ulighed på arbejdsmarkedet enten i form af større lønforskelle eller ledighed. Der kan muligvis være en sammenhæng mellem disse ændrede forhold på arbejdsmarkedet og globaliseringen. Det er vigtigt at understrege, at ændringerne som antydet har fundet sted over en længere periode, og at globaliseringen mere skal betragtes som en proces, der gradvist fører til en mere integreret verdensøkonomi, end et pludseligt regimeskifte, der i løbet af kort tid fundamentalt har ændret strukturerne på arbejdsmarkedet. Men udviklingstendenserne kan give anledning til overvejelser vedrørende strukturpolitiske og fordelingspolitiske tiltag for at modvirke eventuelle tendenser til øget ulighed. Danmarks handel med egentlige lavtlønslande, herunder Kina, er forholdsvis begrænset. Dette kan ikke i sig selv have forskudt efterspørgslen efter arbejdskraft tilstrækkeligt til generelt at fremkalde en udvikling på arbejdsmarkedet til ugunst for ufaglærte. Specifikke grupper er dog blevet ramt, i særdeleshed tekstilarbejdere. Også Danmarks handel med de central- og østeuropæiske lande har et begrænset omfang, selvom der har været en vis fremgang i det seneste årti. Tilbage står, at Danmarks handelspartnere helt overvejende er industrialiserede lande, der ligner os med hensyn til bl.a. indkomstniveau, arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige baggrund, industristrukturen og en række institutionelle forhold. Næsten 90 pct. af vores samlede handel er med OECD-lande. På landbrugsområdet er den internationale handel især i EU fortsat underlagt en række stærke begrænsninger, der bl.a. afskærer ulandene og de central- og østeuropæiske lande fra at udnytte deres komparative fordele. EU-optagelse af en række 20

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere