En anden god tradition er, at Houborg Plantage kan udbetale udbytte til sine aktionærer - en tradition, der har 80 år på bagen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En anden god tradition er, at Houborg Plantage kan udbetale udbytte til sine aktionærer - en tradition, der har 80 år på bagen."

Transkript

1

2 Et selskab med så mange år bag sig som Houborg Plantage skaber sig rent umiddelbart en række traditioner. Så længe de er gode og aktuelle, bør de bevares. Men bliver de forældede og uegnede, bør de slettes. En af de gode traditioner er, at vi på generalforsamlingen har lejlighed til at kunne byde vore nye aktionærer velkommen i kredsen omkring Houborg Plantage. Hjertelig velkommen skal de være, og det er vort ønske, at de må føle sig virkelig velkommen i aktionærkredsen. Vore generalforsamlinger og samværet i timerne derefter plejer at forløbe på en både rolig, seriøs og hyggelig måde. Og det er vort håb, at det fortsat må være sådan såvel i år som i årene fremover. Vi har tidligere drøftet, hvad der får folk til at erhverve sig en aktie og blive aktionær i selskabet. Vi har ikke nogen direkte statistik at støtte os til, men ud fra de svar, vi gennem årene har fået, tegner der sig alligevel et mønster. Groft beregnet er der tale om to hovedgrupper. Den ene gruppe har erhvervet aktien indenfor familien, hvoraf nogle kan føre den første erhvervelse tilbage til selskabets start i Den anden gruppe har erhvervet aktien ved køb i fri handel ud fra ønsket om at være med i selskabet. Men uanset hvordan aktien er erhvervet og uanset hvilken størrelse den har, så har den nye aktionær i hvert fald ved sin aktieerhvervelse vist interesse for plantningssagen i almindelighed og for Houborg Plantage i særdeleshed. Og det er der grund til at sige tak for. Vi føler samtidig også trang til at give udtryk for den glæde, det er for bestyrelsen at se, at så mange, der i blandt flere, der kommer langvejs fra, slutter op om selskabet og tager sig tid til at deltage i generalforsamlingen. Antallet af aktionærer i Houborg Plantage er ved en opgørelse foretaget kort tid før generalforsamlingen opgjort til ifå mod jtøé sidste år, og antallet af de i årets løb noterede aktieoverdragelser har andraget /& i alt.

3 Også forud for denne generalforsamling har bestyrelsen udsendt dagsorden og regnskab til vore aktionærer. Vi håber, at interessen herfor stadig er til stede. Som det er sagt tidligere, koster denne service godt nok lidt penge og giver direktionen lidt ekstra arbejde. Men så længe mulighederne og interessen e herfor blandt aktionærerne, vil vi gerne fortsætte denne prak- En anden god tradition er, at Houborg Plantage kan udbetale udbytte til sine aktionærer - en tradition, der har 80 år på bagen. Grunden til at spørgsmålet om udbetaling af udbytte til aktionærerne i sin tid overhovedet kom på tale var et driftsoverskud på kr. Det gav anledning til en længere drøftelse på selskabets generalforsamling i 1917, men enes kunne man ikke, så forslaget faldt. Men hvad der ikke lykkedes i 1917, blev gennemført på generalforsamlingen i 1918, hvor det blev besluttet at udbetale 5% i udbytte for driftsåret Set med vor tids øjne varder ikke mange penge i vedtagelsen. Aktiekapitalel var på det tidspunkt kr. fordelt på 400 aktier é 50 kr., så der blev nøjagtig 2,50 kr. pr. aktie. Men siden 1918 er der hvert år udbetalt udbytte, og beløbene der er afsat hertil i regnskaberne gennem årene er steget meget væsenlig, nemlig fra kr. til kr. Det er et sundhedstegn, at plantagen i gode som dårlige tider har været i stand til at udbetale udbytte. For driftsåret 1998 har bestyrelsen besluttet at indstille til generalforsamlingen, at der udbetales kr. i udbytte til aktionærerne. Da selskabet er så økonomisk vel konsolideret, som tilfældet er, skulle det også i årene fremover være mulig at fortsætte den 80-årige tradition.

4 Der er to spørgsmål, der dukker op med mellemrum: Hvad kan jeg få ved salg, og hvad må jeg give for en aktie i Houborg Plantage? Og disse spørgsmål er flere gange blevet stillet os i Det er hver gang vanskelige spørgsmål at svare på. Aktien er ikke børsnoteret, og det sker kun enkelte gange, at vi bliver bekendt med handelsprisen, når en aktie i fri handel skifter ejer. Men et par eksempler kan dog nævnes. Det ene handler om en aktie med pålydende kr., der er solgt for kr., altså til kurs Det andet vedrører en aktie med pålydende 250 kr., der er solgt til en kurs væsenlig over Den stærke stigning i handelsprisen på Houborg Plantages lektier gennem de seneste år synes at have sin rod i Selskabet Høilund-Søgård Plantages aktiesalg til kurser væsenlig over 1.000, som det skete for nogle år siden. Samtidig kan den periodiske efterspørgsel efter Houborg aktier være en medvirkende årsag. Med de 800 aktier på 250 kr. og 400 på kr., som Houborg Plantages aktiekapital er delt op i - er det klart, at en sådan periodisk efterspørgsel efter en aktie, også er med til at holde kursen oppe. For skattemyndighederne har det siden formueskattens ophævelse ikke været noget særlig større behov for at beregne aktiens skattekurs. Det sker dog endnu bl.a. for vore aktier, hvor skattekursen senest er beregnet til Dvs. at en kr. aktie skulle være, kr. værd. Så meget har vist ingen hidtil betalt! Men lad os prøve at fortsætte det teoretiske tankeeksperiment, vi var inde på sidste år, for at finde frem til hvad selskabets indre værdi kunne være. Det er vel næppe for stort regnet, at der vil kunne være mindst 20 mill. i kassen, såfremt alle aktiver blev realiseret. Og så har hver aktie pludselig en værdi, der er væsenlig mere end det dobbelte af skatteværdien. Men næppe nogen tænker på skattekursen eller den indre værdi, når en aktie handles. Her er det alene et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Forstå os derfor, når vi ikke er ret gode til at svare på, hvad en aktie i Houborg Plantage kan købes eller sælges for.

5 En leder i Dansk Skovforenings blad SKOVEN fornylig beskrev den situation, som skovbruget befinder sig i, med bl.a. disse ord: "Skovbrugets økonomi er ikke i frit fald. Den er derimod i et langsomt og sikkert fald på vej mod dårligere tider. Alle i branchen ved det, mens over 5 millioner danskere sandsynligvis intet aner om denne situation. Kun få danskere ved, at skov også er en forretning, der skal løbe rundt. Samtidig øges omverdenens krav til skovene støt og sikkert. Flere naturværdier skal beskyttes, og flere muligheder for friluftslivet skal stilles til rådighed. Produktionsmetoder-, ne ønskes ekstensiveret for at give mere plads til den vilde natur". Det skal blank erkendes, at plantagedrift ikke just er nogen lukrativ forretning i disse år. Men det vil være urimelig, hvis forholdene, som der lægges op til i lederen, skulle blir ve ringere i årene fremover. Trods de magre tider berettes der dog stadig om høje priser for hedeplantager af en vis størrelse. Det kan næppe være det øjeblikkelige afkast, der tiltrækker køberne. Men spørger man sig for, kan man være heldig at få at vide, at det er herlighedsværdierne, at det er egne jagtrettigheder, eller at det er ønsket om en fremadrettet pengeanbringelse. Gennem mange år er der gjort et stort arbejde for at rationalisere arbejdet i skovbruget. Skovøksen dumpe lyd og skovsavens rytmeriske sang er forlængst forsvundet sammen med de fleste af datidens skovarbejdere. I dag er det motorsaven og de store maskiner, der både kan fælde, afgrene og opskære træet i passende længder, der er sagen. Vi har ikke selv mulighed for at gøre dårlige tider bedre,.. men vi kan fortsætte med at drive Houborg Plantage på en forsvarlig måde. Gøde, sprøjte og udtynde i det omfang, det er niødvendig. Da ca. 3/4 af plantagens granbevoksning er under 50 år, er der håb for, at forholdene kan udvikle sig til det bedre, når disse træer bliver hugstmodne.

6 Vi kender alle talemåden: Det er svært at spå, især om fremtiden. Men svært eller ej er det faktisk, hvad de fleste af os gør, når vi lægger budget for det følgende år. Og det gælder også for Houborg Plantage. Vi kender også alle, at der i årets løb pludselig dukker ekstraudgifter op, der ikke kan udsættes. Sjældnere, at der kommer em indtægt, som ikke var forventet. Så med et budget har man et styringsinstrument, der giver mulighed for at gribe ind, hvis udgifterne pludselig eksploderer, eller indtægterne svigter. Det var ikke forventet, at året 1998 skulle resultere i et overskud væsentlig over kr. Årsagen dertil var bl.a., som vi gjorde opmærksom på under sidste års generalforsamling, at bestyrelsen ønskede - indenfor de økonomisk mulige rammer - at fortsætte den igangværende kultur- og bevoksningspleje og anlægget af 2. kultur. Og som det vil ses af regnskabet, er der på disse opgaver brugt kr.. Trods det blev året 1998 økonomisk bedre for Houborg Plantage end forventet bl.a. på grund af en ikke forud forventet engangsindtægt. Og resultat må, som forholdene er indenfor skovbruget i øjeblikket, betegnes som tilfredsstillende. Årets resultat, et overskud efter skat på kr., foreslår bestyrelsen disponeret således at der udbetales kr. i udbytte samt at restbeløbet kr. overføres til næste år.

7 Siden sin stiftelse for nu snart 133 år siden har Houborg Plantage haft et samarbejde med Hedeselskabet om plantagens forvaltning. Samarbejdsaftalen er med mellemrum taget op til revision og fornyelse. Vor nugældende aftale er således indgået i Trods de mange års samarbejde både kan og skal det kunne diskuteres, hvorvidt en aftale hen ad vejen bliver for utidssvarende, eller om arbejdet i plantagen med plantning, fældning, salg osv. kan udføres billigere eller måske bedre af en anden samarbejdspartner. Den diskusion tog vi op i Det stod klart for os, at det bestemt ikke er lige meget, hvem man vælger til samarbejdspartner. Den forkerte kan ubevidst for eksempel på grund af manglende viden eller kendskab til forholdene lave sådanne fejl, der først opdages sent og for plantagen bliver mærkbart år frem i tiden. Som den, der ud over Hedeselskabet fandtes at kunne varetage forvaltningen af plantagen på en måde, vi kunne være tilfreds med, blev Skovdyrkerforeningen Sydjylland nævnt, og vi besluttede os for at rette henvendelse dertil for at få et uforbinde tilbud. Vi lagde kortene på bordet overfor Skovdyrkerforeningen. Viste dem plantagen - både de bedre og de dårligere arealer - og besvarede de spørgsmål, de havde. Jeg synes, det bør siges her. Jeg har kun ros for den måde, vor henvendelse blev behandlet på. Og uanset at vi gjorde det klart, at vi ikke på forhånd kunne love dem noget, blev vor henvendelse behandlet absolut seriøs. Faktisk samtidig med, at Skovdyrkerforeningens tilbud forelå, meddelte Hedeselskabet, at de ønskede at erstatte alle samarbejdsaftaler, og der i blandt vor, med en ny modulopbygget samarbejdsaftale gældende senest fra 1. juli Selvom begge forslag næsten omfattede det samme, ofrede vi alligevel en del tid på at omregne de forskellige priser. Resultatet blev, at der kun var ringe forskel, hvorfor vi besluttede at fortsætte samarbejdet med Hedeselskabet.

8 Det skal samtidig siges, at selvom vi forudsætter, at vi også i årene fremover får mindst samme gode service af Hedeselselskabets folk, som vi har fået hidtil, kan der være behov for, at bestyrelsen stærkere følger plantagen og det entreprenørarbejde, der udføres. For efter 1. oktober har Hedeselskabet ingen skovfoged boende i plantagen. Og med de plantagestørrelser, en skovfoged fremover skal varetage arbejdet i, bliver det ikke dagligt, han kommer til Hovborg.

9 Man bør altid glæde sig, når noget går godt. Det var derfor en god nyhed, at de danske nåleskove - som helhed betragtet - holder sig i god form. Det er Skov- og Naturstyrelsens årlige rapport om skovenes sundhedstilstand, der så positivt konkluderer, at 83% af de danske nåletræer'kan vurderes som sunde, samt at de seneste års positive udvikling ser ud til at være fastholdt. Vi har i Houborg Plantage ikke noget tilsvarende parameter for plantagens sundhedstilstand, men vi har under vore besigtigelser i plantagen i hvert fald kunnet konstatere, at plantagen - jordbunds- og klimaforhold taget i betragtning - uden overdrivelse kan betegnes som værende i rimelig god tilstand. En konklusion der sikkert kan bekræftes såvel af de, der jævnlig færdes i plantagen, som af de der deltager i den årlige aktionærtur, selvom det ikke kun er de bedre beplantninger, aktionærerne får at se. For selvom de voldsomme ja nærmest orkanagtige storme, vi har haft i det forløbne år stormfælder nogle træer og medvirker til at give skovkantens graner røde nåle, og selvom der hist og pist er træer, som træbiller gør sit for at ødelægge, bliver hovedindtrykket dog fortsat, at der er en god træbestand med en rimelig god årlig tilvækst. Den megen regn, vi har fået i 1998,har ikke kun været et gode. Vejene har flere steder haft svært ved at bære de tunge maskiner, som i dag er nødvendige for skovdriften. Og ulovlig ridning i plantagen har gjort sit til, at vejenes tilstand visse steder har været dårligere end ønskeligt. Men selv dette gør ikke glæden over plantagens gode tilstand mindre. Se det selv. Tag selv en tur ud i plantagen. Den er altid et besøg værd.

10 I år kommer vi til at at skulle sige farvel til to personer, der har haft stor betydning for Houborg Plantage, og som bestyrelsen har haft et tæt samarbejde med gennem mange år. Den ene er skovfoged Herskind, der har bebudet, at han på grund af alder fratræder Hedeselskabets tjeneste pr. 1. oktober Næppe nogen kender plantagen bedre end Herskind, hvilket gennem årene har været os en stor hjælp. Og han har sin store del af æren af, at plantagen er i den gode tilstand, vi ser i dag. Vi regner med, at vi senere kan få lejlighed til både at sige tak og ønske ham alt godt i hans otium. Den anden er skovrider Oppermann, der ligeledes fratræder Hedeselskabets tjeneste p.gr.a. alder. Også han har et stort kendskab til plantagen og sin del i den gode tilstand, den har i dag. Og kendskabet er ikke mindst kommet til udtryk i hans faglige beretninger på generalforsamlingerne. Også for hans vedkommende håber vi senere at få lejlighed til både at sige tak og ønske alt godt for ham i hans otium. Som om disse for os dårlige nyheder ikke var nok, har Oppermann nu måtte meddele, at han p.gr.a. sin sygdom ikke kan modtage genvalg til bestyrelsen, hvilket bestyrelsen ellers på det seneste bestyrelsesmøde opfordrede ham til. Fra bestyrelsens side kan vi kun beklage, at så megen faglig ekspertise og anden viden, som Herskind og Oppermann er i besiddelse af om Houborg Plantage, nu ikke længere er til rådighed for plantagen.

11 Det har igennem mange år været en fast tradition, at bestyrelsens mundtlige beretning på generalforsamlingen er opdelt i to dele. Dels i en almen beretning, der aflægges af formanden, og dels i en teknisk beretning som skovrideren aflægger på bestyrelsens vegne. Ikke så få aktionærer har gennem årene overfor bestyrelsen givet udtryk for deres tilfredshed med den fyldigere beretning,, de på denne måde får. Derfor skal denne tradition heller ikke brydes i år. Men inden jeg overlader ordet til skovrider Oppermann for hans aflæggelse af den tekniske beretning, finder jeg anledning til at rette et par ord til de mange, jeg eller bestyrelsens øvrige medlemmer har haft kontakt med i det forløbne år. Vi er fra bestyrelsens side meget glade for den interesse, aktionærerne viser for Houborg Plantage, og for det gode samarbejde vi udadtil har til naboplantagerne, Hedeselskabet, Jagtselskabet og de mange andre, vi har kontakt med. Der skal også herfra lyde en tak til skovrider Oppermann og skovfoged Herskind samt til arbejderne i plantagen for, godt udført arbejde i det forløbne år til gavn for Houborg Plantage. Og selv vil jeg gerne runde disse ord af med en tak til bestyrelsens medlemmer og til revisionen for et godt samarbejde i det forløbne år.

12 BERETNING FOR A/S HOVBORG PLANTAGE Arbejdet i Hovborg plantage har i det forløbne år omfattet afdrift af mellemaldrende rødgran i afd. 20a og i afd. 43 a, - afd. 43a er en typisk bevoksningsrand der er i opløsning på grund af klimaskader og typografangreb. Skærmstillingen af gi. rødgran i afd. 1 er videreført med efterfølgende underplantning med sitkagran. Egentlig gennemhugning af yngre rødgran er primært foretaget i afdelingerne 15, 38, 39, 43, 46 i plantagens vestlige del og hvorfra de fleste gavntræeffekter stammer, medens produktion af flis stammer fra tynding og efterfølgende flisning i unge rødgranbevoksninger i plantagens centrale del. I afd. 42 blev i 1997 ryddet ca. 12 ha. gl.bjergfyr, som efterfølgende blev hugget til flis. Det er planen at udlægge arealet som naturareal, der efterhånden skal springe i lyng. På de højereliggende partier er der i 1998 gruppevis indplantet stk. skovfyr i borede huller, for at skabe variation i landskabet. Det er tanken at inddrage den resterende del af afd. 42 i projektet i Langs "Bi Madses vej" i arealets vestside, er etableret et 40 meter bredt løvtræbælte tilplantet-medtilskud gennem Skov og Naturstyrelsen^ med vintereg, skovfyr, sildig hæg, vildæble og hybridlærk. Arealet er dybdepløjet inden tilplantningen. Årets samlede hugst nåede op på m 3 (1997: m 3 ), planhugst: m 3. Salget har omfattet: 468 m 3 uafkortet tømmer, 290 m 3 afkortet tømmer, 436 m 3 Troldhede træ, 44 m 3 emballagetræ, 396 m 3 cellulosetræ og spånpladetræ, 63 m 3 brænde og vrag, 105 m 3 pæle. 56 m 3 flis og 5m 3 selvhuggerbrænde. Endvidere er der solgt 19 stk. nordmannsgraniuletræer til en gennemsnitspris af kr/stk kg nordmannsgranklip til 6.48 kr/kg og 400 kg rødgrangrønt til 3.99 kr/kg. Som det fremgår af tallene er det slut med produktionen af nordmannsgranjuletræer. Træerne er blevet for store og fremover satser vi på produktion af pyntegrønt på de tilbagestående træer. I det forløbne år er gentilplantet i alt: 7.56 ha til en samlet udgift på: kr ( kr/ha), omfattende indkøb af planter, pløjning eller boring af plantehuller, plantning samt indkøb og opsætning af hegn. Gentilplantningen har primært fundet sted i afdelingerne 20a, 36c, 42a og 43c med sitkagran, skovfyr og eg som hovedtræarter. Til kultur- og bevoksningspleie er anvendt i alt: kr. På kultursiden er afholdt udgifter til indkøb og udbringning af kg gødning, efterbednng i diverse kulturer og sprøjtning mod snudebiller og ukrudt ^ Til gentilplantning og efterbednng er i alt brugt: stk planter, primært skovfyr, eg, sitkagran og lærk.

13 Side 2 Bevoksningspleien har omfattet nedskæring med motorsav i diverse skovkulturer og nedskæring/tynding i plantagens pyntegrøntbevoksninger i forbindelse med overgangen fra jule- til pyntegrøntproduktion. Under skowedligeholdelse er anvendt i alt: kr brugt til vejmaterialer, maskinel- og manuel indsats ved vejvedligeholdelsen samt slåning af vejrabatter. Til drift og vedligeholdelse af skovens huse er brugt i alt: kr omfattende diverse reparationer, skorstensfejning, renovation og vandafgifter. Til brandforsikring og bygningskasko er for skovens huse i alt betalt: kr. Den samlede huslejeindtægt har andraget: kr. Plantagens traktor har i 1998 indtjent i alt: kr. Traktorens arbejdsopgaver har omfattet: vejvedligeholdelse, spredning af gødning og specielle udslæbningsopgaver. Resultatet før ekstraordinære poster og skat udgjorde: kr. Traktoren er nedskrevet til 0 kr. Råtræsituationen Afsætningen af nåletræ til de indenlandske træindustrier har i det forløbne år været tilfredsstillende. Dette gælder navnlig for effekterne uafkortet og afkortet tømmer, lameltræ og emballagetræ. Gode priser er dog svære at opnå på disse effekter på grund af sawærksbranchens dårlige økonomi. Branchen forventer, at ordretilgangen i 1999 vil reduceres væsentligt i forhold til 1998 samtidig med, at der vil være et stærkt pres på færdigvarepriserne fra vore nabolande. Cellulosetræeksporten har i 1998 været inde i en forholdsvis stabil periode indtil 3. kvartal af 1998, hvor afsætningen blev negativt påvirket af faldende kurser på svenske og norske kr. Afsætningen i indeværende år af cellulosetræ/blandet nål forventes således at blive vanskelig både pris- og mængdemæssigt, medens cellulosetræ af frisk rødgran/sitkagran forventes at kunne afsættes til mellem kr/m 3. Ved prisforhandlinger den 7. januar 1998 enedes Skovforeningens Handelsudvalg og Træindustrien om nye fælles vejledende priser på uafkortet tømmer og lameltræ svarende til prisstigninger på ca. 2% i forhold til de hidtil gældende priser fra februar Prisen på korttømmer og emballagetræ forblev uændret. Næste halvårlige prisforhandling fandt sted 12. juni 1998, og man enedes her om uændrede fælles vejledende priser på uafkortet tømmer og lameltræ, medens korttømmer og emballagetræ fik et prisfald på henholdsvis 3-4% og 6-7%, gældende fra 1. juli Blandt de vigtigste effekter der produceres i plantagerne kom prisen pr. 1/7-98 på uafkortet tømmer, rødgran kl. B, cm således til at ligge uændret på 295 kr/m 3 og prisen på lameltræ uændret på 255 kr/m 3. Prisen på korttømmer og emballagetræ faldt henholdsvis 10 kr/m 3 til 280 kr/m 3 og med 16 kr til 218 kr/m 3 (3 meter langt). Ved prisforhandlingen den 25/ opnåedes der ikke enighed om nye priser for første halvår af Samme dag som prisforhandlingerne fandt sted, dømte Konkurrencestyrelsen de centrale prisforhandlinger for ulovlige, idet styrelsen har besluttet, at de vejledende priser ikke længere må anvendes

14 Side 3 og at det hidtidige prissystem skal være afviklet senest den 1/ Rådet mener, at de vejledende priser ensarteliggør prisdannelsen, og dermed ikke gavner de mindre skovejere i afsætningen af deres produkter. Ved en fornyet kontakt den 22/ mellem Skovenes Handelsudvalg og Træindustrien opnåedes der enighed om nye fælles vejledende priser, gældende fra 1/ og en afkortning afbetalingstiden for nåletræeffekter. I forhold til prislisten fra juli 1998 blev prisen på uafkortet tømmer øget med 2%, og priserne på korttømmer, emballagetræ og lameltræ sænket med 5 kr/m 3. Hvad angår Konkurrencestyrelsens forbud mod fælles vejledende priser, er der senest sket det, at Dansk Skovforening og Danske Træindustrier har indsendt en anke over Konkurrencerådets afgørelse om, at aftale og udsendelse af vejledende priser på råtræ skal ophøre. Konkurrencestyrelsen har valgt at tillægge klagen opsættende virkning, hvilket betyder at parterne, indtil Konkurrenceankenævnet træffer afgørelse, kan fortsætte hidtidig praksis. Cellulosetræprisen for rødgran/sitkagran har i 1998 ligget uændret på 160 kr/m 3, og for cellulosetræ blandet nål på 140 kr/m 3. Cellulosetræeksporten har i 1998 været inde i en forholdsvis stabil periode, og cellulosetræ af frisk rødgran forventes i 1999 at kunne afsættes til mellem 160 og 170 kr/m 3. Afsætningen af blandet nål er fortsat vanskelig, og med en pris på 140 kr/m 3 er der ikke levnet noget nettooverskud til skoven. Det nærmeste alternativ til cellulosetræ er flisen, og selv om denne produktion ikke giver det store overskud til ejeren, er det en bedre forretning end produktion af cellulosetræ-blandet nål, samtidig med at man får gennemført sin bevoksningspleje på en billig måde. I sæsonen 1/7-97 til 1/7-98 har Hedeselskabet i det syd- og sønderjyske område produceret ca rm flis. Dette tal vil i indeværende sæson mere end fordobles i takt med udbygning af fjernvarmeværker i Assens og i Ebeltoft. Afregningsprisen til skovejer ligger for rødgranflis på ca. 59 kr/rm. Juletræ- og pyntegrøntsæsonen 1998 Danske Juletræsdyrkerforening skønner, at den samlede eksport af nordmannsgran og nobilis juletræer har ligget på ca. 6 mill. træer, hvilket svarer til en lille stigning i forhold til sidste år. Hertil kommer et hjemmemarkedssalg på 1,5 mio. træer. Produktionen af klippegrønt faldt en smule på grund af det usædvanligt store kogleår i nobilis. Juletræsæsonen 1998 har været atypisk i forhold til tidligere år. De udenlandske opkøbere var således særdeles afventende, bl.a. fordi produktionsprognoserne lovede, at der var rigeligt med træer på markedet. Denne tilbageholdenhed hos aftagerne, der holdt sig i hele september og oktober måned, skabte nervøsitet hos producenterne og fik priserne til at falde til et niveau der lå 5-15 kr under de vejledende priser, og her blev de liggende resten af sæsonen. Nervøsiteten blev heller ikke mindre af, at mange nordmannsgraner blev gule i løbet af efteråret på grund af den kraftige kvælstofudvaskning grundet den store nedbør. Samtidig konstateredes et kvalitetsskred så forholdet mellem prima og standard træer, selv i gode kulturer, er blevet forringet betragteligt, bl.a fordi træerne er groet alt for stærkt de to sidste år. Det er i denne forbindelse også værd at notere sig, at der er et stadigt større udbud af nordmannsgranjuletræer i vore aftagerlande som er produceret lokalt, og dermed ikke belastet med de samme fragtomkostninger som de danske træer, et forhold som også i stadig højere grad vil lægge pres på de kommende års prisudvikling.

15 Side 4 Først midt i november måned blev den afventende holdning hos aftagerne afløst af en meget stor efterspørgsel der holdt sig næsten til juleaften. På det store tyske marked konstateredes det med tilfredshed - set med danske øjne - at nordmannsgranen øgede sin markedsandel på bekostning af blågran, og i mindre udstrækning rødgran. Markedet for klippegrønt udviklede sig i 1998 roligt og stabilt. Der blev stort set handlet til vejledende priser, og hvad der blev klippet blev også solgt. Handelen med klippegrønt har mere og mere udviklet sig til at være "dag til dag" handler. Afsætningen af nordmannsgran-klip startede tidligt, og på grund af det milde/fugtige efterår har der nogen steder været problemer med for dårlig afmodning, og efterfølgende misfarvning og nåletab. Det såkaldte juletræsklip - der navnlig anvendes til håndbuketter og kirkegårdsdækning - udgør en stigende andel af nordmannsgranproduktionen. Handelen med nobilis er forløbet over forventning med månederne oktober og november som de store salgsmåneder. Afsætningen har navnlig omfattet ungdomsgrene/mellemgrene og dekorationsgrene fra unge og mellemaldrende bevoksninger. Den kraftige koglesætning i ældre nobilis betød derimod, at udbuddet af ældre dekorationsgrene blev kraftigt reduceret priserne på grangrønt forventes at stige med 1 kr/kg priserne på nordmannsgraniuletræer. Primatræer vil holde prisen, hvorimod der forventes yderligere prisfald på standardtræer. Det danske vejr Vejret har i 90-erne opført sig ekstremt og sat rekorder på stribe - både hvad angår varme, sol og nedbør druknede vi på det nærmeste i regn, og året blev det næstvådeste siden de landsdækkende målinger startede herhjemme i Årsmiddeltemperaturen lå i 1998 på 8,2 grader, svarende til!4 grad over normalen, og det til trods for den halvkølige sommer og vintervejr i en lang periode i november - december måned. Antal soltimer lå i gennemsnit ca. 5% under normal gennemsnittet. Globalt blev 1998 det varmeste år der nogensinde er målt, og forskerne er rimeligt sikre på, at der er en ændring mod et varmere klima på vej. Denne fortsatte opvarmning af kloden vil medføre flere og kraftigere orkaner, flere oversvømmelser og mere tørke. I relation til plantagernes sundhedstilstand og vækst her i området har klimaet i 1998 artet sig yderst tilfredsstillende. Nedbøren i vækstperioden april - maj - juni har ligget væsentligt over normalen, middeltemperaturen har ligget nogenlunde på normalen, og vi er stort set sluppet for den sene forårsnattefrost. På målestationen i Stiide plantage registreredes årsnedsbøren i 1998 til 1191 mm (1997: 776 mm). I landet som helhed fik den kølige og våde sommer stor betydning for mange skadedyr. Sitkabladlusen blev eksempelvis kraftigt opformeret, og resultatet var kraftig afnåling af både sitkagran og hvidgran, navnligt i kystnære områder. Det lune forår begunstigede desuden alm. ædelgranlus, der optrådte særdeles talrigt i løbet af foråret, begunstiget af den usædvanligt lange og varme sommer 1997, der var baggrunden for en meget stor

16 Side 5 udgangspopulation. Denne er dog reduceret væsentligt på grund af den kølige sommer i 1998, så indeværende sæsons tæthed af alm. ædelgranlus er relativ lav. Vi har i vore nordmannsgrankulturer sprøjtet forebyggende mod denne skadevolder. Den våde og kolde sommer var gunstig for skovbruget m.h.t barkbillen typografen, som gennem flere år har voldt problemer overalt i landet men nu synes på tilbagegang. Billernes sværmning kom ellers godt i gang i det varme forår, men herefter var vejrforholdene særdeles ugunstige for billernes videre udvikling. Derimod ser det ud til, at jættebarkbillen "dendroctonus micans", der angriber sitkagran, er i kraftig fremgang. Efter en længere årrække, hvor der kun lokalt har været angreb af betydning, blev der i 1998 konstateret udbredt forekomst af micansdræbte sitkagran. Endelig har den store, brune snudebille "hylobius abiestis" været en hyppig skadevolder i Flere kulturer har måttet sprøjtes 2 gange for at slå angrebet ned, og der meldes også om at ikke alene rødgran men også douglas, thuja såvel som skovfyr har været angrebet. Jeg vil slutte med at omtale en række generelle ting, der har relation til skovbrugserhvervet og derfor kan være af interesse for aktionærkredsen. Certificering I Skovlovens 21 er der lagt op til fastsættelse af regler for mærkning af skovprodukter fra bæredygtige og økologisk drevne skovbrug. Rio-konferences i 1992 lagde op til en sådan certificering og siden er der oprettet et internationalt certificeringsprogram (FSC), der tilbyder sin service til alle skovejere i hele verden. Blandt de væsentligste krav for opnåelse af certifikat kan nævnes: overholdelse af alle relevante love og principper for god skovdrift og herunder forbud mod brug af pesticider og mindst mulig brug af gødning. Bevaring og pleje af skovens kulturelle værdier såsom fortidsminder, gi. driftsformer og lign. Udbygning af friluftsaktiviteter, bedst mulig udnyttelse af skovens træproduktion og størst mulig hensyntagen til skovens landskabelige funktioner. I den herhjemme i 1996 oprettede FSC-arbejdsgruppe er Dansk Skovforening, Skov- og Naturstyrelsen, Hedeselskabet og Skovdyrkerforeningerne tilknyttet med observatørstatus. Som privatskovbrugets brancheorganisation følger Skovforeningen løbende udviklingen. For tiden er der ikke noget fordelagtigt marked for dansk certificeret træ, men på den anden side kan man ikke afvise, at det kan komme. Derfor deltager Skovforeningen - sammen med de øvrige europæiske skovejerorganisationer i et forsøg på at udvikle et certificeringssystem der er egnet for små skovejendomme som de danske. Initiativet er taget af skovejerorganisationerne i Finland og i Tyskland hos hvem der er et udpræget behov for et alternativ til FSC, der primært er rettet imod store, skovejende selskabet m.m. som f.eks den største svenske skovkoncern "Assi Domæn", som har certificeret sine skovbesiddelser på i alt 3 mio ha, og hvorfra den store engelske træimportør W. Mason & Son Lt. får halvdelen af sit importerede træ mod at betale en merpris på 5%. Et medlem af Europaparlamentet stillede i foråret spørgsmålet til EU-Kommissionen om man havde forpligtet sig til et bestemt system for skovcertificering. Hertil svarede miljøkommissær Ritt Bjerregård: Kommissionen er opmærksom på en stigende og helt legitim, offentlig efterspørgsel efter større sikkerhed omkring bæredygtig skovdrift. Globalt kan certificering ses som et værktøj blandt mange,

17 Side 6 der kan hjælpe med at forbedre skovdriften i de områder af verden, hvor der sker skovrydning og storstilet skovforringelse som følge af uegnede skovningsmetoder. I Europa vil skovcertificering sandsynligvis ikke have nogen nævneværdig indflydelse på skovdriften, fordi denne allerede er kendetegnet ved en høj grad afbæredygtighed. Den potentielle nytte - hvis der findes nogen - vil her være begrænset til mulige markedsfordele og en bedre offentlig information om miljøfordele for træ og træbaserede produkter sammenlignet med ikke-fornybare råvarer. Lempelse i skovbrugets ejendomsskat Ved efterårets finanslovsforlig blev den kommunale grundskyld på produktionsjord reduceret til højst 8%. For skovenes vedkommende omfattede denne lempelse dog kun skove, der var samnoteret med landbrugsjord. Selvstændigt vurderede skove, som udgør ca. % af det danske skovareal, fik ikke samme lempelse. Takket være Dansk Skovforenings ihærdige indsats overfor regering og folketing, hvor man påpegede nødvendigheden af en bedre økonomi i skovbruget, lykkedes det allerede en uge efter finanslovsforligets offentliggørelse at få reglerne lempet, således at den reducerede grundskyldspromille på max. 8% kom til at gælde alle skovarealer, dvs en lempelse på skovbrugets ejendomsskatter med i alt 8 mio. kr om året. Dyrkning af puletræer og pyntegrønt i kort omdrift i fredskov I henhold til Skovlovens 16, stk. 2 må der dyrkes juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på max. 10% af skovens areal. Bestemmelsen, der blev indført med Skovloven af 1989, skal ifredskovevære opfyldt senest den 1. juli Bestemmelsen gælder for hver enkelt skov på en skovejendom. Ved opgørelsen af de 10% medregnes hele detfredskovspligtigeareal i den enkelte skov, inklusive mindre, ubevoksede arealer. Ved pyntegrønt i kort omdrift forståes klippebevoksninger af f.eks nordmannsgran eller nobilis, der bliver afdrevet før hugstmodenhed f.eks efter ca år. Almindelig udnyttelse af pyntegrønt i lang omdrift er umiddelbart tilladt, under forudsætningaf at træerne udvikler sig til en sluttet bevoksning af højstammede træer, der bevares til hugstmodenhed. Skovejerens ansvar ved publikums færdsel I princippet færdes publikum på eget ansvar i skoven, men i takt med at der udlægges arealer som urørt skov og der efterlades gamle træer som skal stå indtil de falder sammen af ælde, øges ejerens risiko for at pådrage sig et erstatningsansvar. Drejer det sig om træer der står langs offentlig vej er sagen klar. Er de til fare for trafikken på vejen fordi der er rådne, udgåede og ligningen skal de fjernes, og ejeren er ansvarlig. Drejer det sig om træer inde i bevoksningerne, der kan være til fare for publikum der færdes på skovveje og stier, er sagen uklar og vil formentlig først blive afklaret, når en konkret sag bliver ført til doms. Derfor vil det være klogt at have en ansvarsforsikring. Skovbørnehaver Udkast til vejledning for oprettelse af skovbørnehaver er udarbejdet af Dansk Skovforening og fremsendt til Kommunernes Landsforening, der endnu ikke har svaret. Som sagen ligger for øjeblikket, skal Skovtilsynets godkendelse indhentes, såfremt skovbømehaven skal rumme faste installationer såsom skurvogn o.l.

18 Side 7 Adgangsret til de private skove Friluftsrådet arbejder fortsat for øget adgang til de private skove, således at der kommer til at gælde samme regler som i de offentlige skove, dvs at skovene er åbne døgnet rundt og at man må færdes til fods overalt i skoven - undtagen i indhegnede kulturer. Dansk Skovforening kan - som skovenes brancheorganisation - ikke se, at der skulle være et generelt behov for en sådan udviddet åbning af de private skove, men derimod kan man, hvis forslaget blev gennemført, se en lang række problemer ikke mindst overfor jagtlejerne der i høj grad er med til at forbedre skovbrugets skrantende økonomi. Skovforeningen arbejder derfor fortsat for at bevare de nuværende adgangsregler til de private skove og er der fra lokalsamfundets side ønsker om dispensation fra disse regler, må forhandling finde sted med den lokale skovejer. Brug af sprøjtemidler Folketinget har nedsat en række udvalg der skal vurdere konsekvenserne af et eventuelt stop for brug af pesticider i Danmark i løbet af 10 år. Det størst problem for skovbruget vil i denne forbindelse være knyttet til kulturetableringen og til pyntegrønt/juletræsproduktionen. Kulturudgifterne vil stige væsentligt, navnlig for løvtræ, og det vil formentlig påvirke træartsvalget i retning af mere brug af nåletræ. Pyntegrønt og juletræsproduktionen vil i høj grad blive vanskeliggjort og væsentlig mere udgiftskrævende uden brug af pesticider, og skovbrugserhvervets økonomi vil dermed blive stærkt forringet, idet mellem 1/3 og l Æ af erhvervets indtægter stammerfrajuletræs- og pyntegrøntsproduktionen. Miljøministeren har indgået aftaler med amter, kommuner og Skov- og Naturstyrelsen om at brug af pesticider på offentlige arealer skal være ophørt den 1. januar Med den nuværende dyrkningsmæssige viden vil det betyde, at produktionen i vid udstrækning på opgives. Dette gælder navnlig dyrkning af nordmannsgran, medens andre arter til en vis grad kan holdes ukrudtsfri ved mekanisk renholdelse LO/jeb i^^w - y. /yt^å^u.ocj

Disse venlige ord faldt fra en af deltagerne i sidste års tur i plantagen.

Disse venlige ord faldt fra en af deltagerne i sidste års tur i plantagen. 'tfo^ /vø^mé? / t Antallet af aktionærer i Houborg Plantage er ved en opgørelse foretaget kort tid før generalforsamlingen opgjort til 496 mod 491 sidste år, og antallet af de i årets løb noterede aktieoverdragelser

Læs mere

Til de nye aktionærer skal der herfra lyde et Velkommen i aktionærkredsen.

Til de nye aktionærer skal der herfra lyde et Velkommen i aktionærkredsen. di, u Det er for bestyrelsen en glæde - hvilket vi også tidligere har givet udtryk for - at så mange tager sig tid til at deltage i plantagens generalforsamling. Vi har aktionærer over hele landet samt

Læs mere

% - #.Jtøp/sémv j ^ /. /& // vr

% - #.Jtøp/sémv j ^ /. /& // vr % - #.Jtøp/sémv j ^ /. /& // vr Antallet af aktionærer i Houborg Plantage udgjorde ved en optælling kort før generalforsamlingen i alt }60/, og antallet af de i årets løb noterede aktieoverdragelser er

Læs mere

Jeg vil gerne bede forsamlingen rejse sig og sammen med mig mindes Carl Georg Bech. Æret være Carl Georg Bech's minde.

Jeg vil gerne bede forsamlingen rejse sig og sammen med mig mindes Carl Georg Bech. Æret være Carl Georg Bech's minde. Det var med sorg, at jeg og bestyrelsens øvrige medlemmer erfarede, at plantagens mangeårige skovrider og bestyrelsens tidligere formand, skovrider Carl Georg Bech, den 12. december 1988 var afgået ved

Læs mere

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2013 evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2013 - afvikling og reklamationer Forsigtig opstart af indkøb grundet konkurs (Praktiker) og leverandørskift

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Afsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening

Afsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening Afsætning m. m. 2010 Kaj Østergaard Juletræer - sæson 2010 generelt Opstart af sæson i en positiv stemning Forventning om prisstigninger men hvor meget? - noget nølende udspil. Prisforskel før og efter

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Skovdyrkerforeningernes vedtægter

Skovdyrkerforeningernes vedtægter 1 af 5 08-08-2012 11:09 Skovdyrkerforeningernes vedtægter J.nr. 2:8032-437/fa Rådsmødet den 25. november 1998 1. Resumé Den 30. juni 1998 modtog Konkurrencestyrelsen Skovdyrkerforeningernes (herefter SDF)

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger:

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24-08-2000 D(2000) 106358 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 195/2000 - Danmark Støtte til kompensation for stormskader i skove Hr. minister, Jeg kan herved meddele Dem, at

Læs mere

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2014 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2014 - opstart Efterspørgsel efter standard-træer til kæderne forløb normalt kvalitet/sortering kontra

Læs mere

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

j j, M/o /føtfaxy /?7?

j j, M/o /føtfaxy /?7? j j, M/o /føtfaxy /?7? * i HiMimiu»Puwppitii^m 'WM^iWHMpiitPjptøp^ ^H^ItifW^^^4'"i VI^^^ '^W*^'SiTW CWWf»T!'W^ A/S HODBORG PLANTAGE - BERETNING FOR 1979. * % Der i 1979 skovet ialts 296o m, hvoraf 1977

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Den 24. november sidste år anrettede den storm, der da gik over Danmark, de hidtil største skader i dansk skovbrugs historie.

Den 24. november sidste år anrettede den storm, der da gik over Danmark, de hidtil største skader i dansk skovbrugs historie. Ati Den 24. november sidste år anrettede den storm, der da gik over Danmark, de hidtil største skader i dansk skovbrugs historie. Stormen væltede meget store mængder nåletræer af betydelig værdi, og det

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

A/S HOUBORG PLANTAGE ÅRSREGNSKAB

A/S HOUBORG PLANTAGE ÅRSREGNSKAB A/S HOUBORG PLANTAGE ÅRSREGNSKAB 1999 A/S Houborg Plantage INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger 1 Årsberetning 2 Regnskabspåtegning 3 Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

Forslag 1 Forslagsstiller:

Forslag 1 Forslagsstiller: Forslag Forslag 1 Forslagsstiller: For at imødegå sammenblanding af forening og profitskabende virksomhed foreslås følgende: SVJ opdeles i en forenings del og en entreprenør del. Forslaget begrundes med

Læs mere

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S Årsrapport 2007 Hovedpunkter i 2007 I regnskabsperioden er der realiseret en omsætning på 58,8 mio. kr., et EBITresultat på -3,8 mio. kr. og et resultat før skat på 6,3 mio. kr. Resultatet før skat er

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Referat af generalforsamling den 14. februar 2011 på Himmerlandsfondens Kursuscenter, Tranum Strandvej 83, 9460 Brovst

Referat af generalforsamling den 14. februar 2011 på Himmerlandsfondens Kursuscenter, Tranum Strandvej 83, 9460 Brovst Mm Referat af generalforsamling den 14. februar 2011 på Himmerlandsfondens Kursuscenter, Tranum Strandvej 83, 9460 Brovst Til stede fra bestyrelse, suppleanter og advokat: Karl Erik Møller, Kaj Larsen,

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Growth from Knowledge

Growth from Knowledge Growth from Knowledge Evaluering af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt En kvantitativ undersøgelse blandt juletræs- og pyntegrøntproducenter gennemført for Skov- og Naturstyrelsen Job

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Info til Kerteminde Sommerbys ejere og lejere. Efterår 2012

Info til Kerteminde Sommerbys ejere og lejere. Efterår 2012 Info til Kerteminde Sommerbys ejere og lejere Kære sommerhusejere og lejere Efterår 2012 Vi vil igen informere om det arbejde der er foregået i 2012 og prøve at se lidt frem mod 2013. Dette skrift vil

Læs mere

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Sæson 2015 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2015 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2015 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2015 - opstart Meget sene ordreafgivelser for flere aktører. Flere mindre dyrkere lukkede først handler

Læs mere

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012. Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012

Læs mere

^ømøwd^ U///-^ 4*~y " æ S A^? ^C^ Af' /^ésn*4 &*r. A^^ &^u? rf ^r > /^^XfØéj^; /^6&^ tz\ /<$q{føucla6lg&gsllé. 'tøjfiuqøoej.

^ømøwd^ U///-^ 4*~y  æ S A^? ^C^ Af' /^ésn*4 &*r. A^^ &^u? rf ^r > /^^XfØéj^; /^6&^ tz\ /<$q{føucla6lg&gsllé. 'tøjfiuqøoej. y^^u^^m ^^^^^^Å6 z^, ^ømøwd^ Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 66 15 46 40 Telefax 66 15 48 99 Miljø- og Energidivisionen /

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Vedtægter Matas A/S, CVR-nr

Vedtægter Matas A/S, CVR-nr Vedtægter Matas A/S, CVR-nr. 27 52 84 06 Side 2 1 Navn og formål 1.1 Selskabets navn er Matas A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene MHolding A/S og MHolding 1 A/S. 1.3 Selskabets

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!! Love for Stålforeningen Foreningen af danske Stålgrossister

!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!! Love for Stålforeningen Foreningen af danske Stålgrossister Love for Stålforeningen Foreningen af danske Stålgrossister Fastsat på den stiftende generalforsamling den 3. september 1975 med ændringer, vedtaget på generalforsamlinger af 5. maj 1976, 8. maj 1980,

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker 1 Foreningens navn Foreningens navn er Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. 2 Formål Foreningens formål er at sikre, at

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

A/S HOUBORG PLANTAGE ÅRSREGNSKAB 2000

A/S HOUBORG PLANTAGE ÅRSREGNSKAB 2000 A/S HOUBORG PLANTAGE ÅRSREGNSKAB 2000 A/S Houborg Plantage INDHOLDSFORTEGNELSE Selskabsoplysninger 1 Side Årsberetning 2 Regnskabspåtegning 3 Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

Vedtægter for Vækst & Viden Helsingør A/S et offentligt-privat selskab

Vedtægter for Vækst & Viden Helsingør A/S et offentligt-privat selskab Vedtægter for Vækst & Viden Helsingør A/S et offentligt-privat selskab SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabet navn er Vækst & Viden Helsingør A/S. Selskabets hjemsted er Helsingør Kommune. 2

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MOLS-LINIEN A/S CVR NR

VEDTÆGTER FOR MOLS-LINIEN A/S CVR NR VEDTÆGTER FOR MOLS-LINIEN A/S CVR NR. 17 88 12 48 1. SELSKABETS NAVN OG FORMÅL 1.1 Selskabets navn er Mols-Linien A/S. 1.2 Selskabets formål er at drive færgefart og alle forretninger, der efter bestyrelsens

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer. Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

EU-kommissionen godkendte i 2000 den danske plan for udvikling af landdistrikterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999.

EU-kommissionen godkendte i 2000 den danske plan for udvikling af landdistrikterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999. Udgave nr. 5 SKOV- OG NATURSTYRELSEN Økonomikontoret J.nr. SN 2001-0323-0008 Ref. ARD/GJE/OEJ Vejledning om medfinansiering af offentlig skovtilplantning Den 11. oktober 2005 Indledning: EU-kommissionen

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Generalforsamling. Grundejerforeningen Stangkjær. 25. marts 2010

Generalforsamling. Grundejerforeningen Stangkjær. 25. marts 2010 Generalforsamling Grundejerforeningen Stangkjær 25. marts 2010 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 4. Forslag fra medlemmer og bestyrelse

Læs mere

Notat om Camping, By og Landskabsstyrelsen, Campingrådet og Kommunernes Landsforening:

Notat om Camping, By og Landskabsstyrelsen, Campingrådet og Kommunernes Landsforening: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 364 Offentligt OMTRYK Notat om Camping, By og Landskabsstyrelsen, Campingrådet og Kommunernes Landsforening: Campingrådet hævder, at Campingrådet er

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4 Oksekød Nr. 34/12 Markeds nyt. august 12 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.600 stk. Notering = + øre/kg for hundyr Fornuftig afsætningssituation

Læs mere

Medlemsnyt september 2007

Medlemsnyt september 2007 Medlemsnyt september 2007 Bestyrelsen lovede på den ordinære generalforsamling, at der fremover jævnligt ville udkomme nyhedsbreve til medlemmerne. I dette nyhedsbrev vil vi orientere om det der er sket

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Grundejerforeningen Lindegården

Grundejerforeningen Lindegården Grundejerforeningen Lindegården Referat af generalforsamlingen 2016 i Grundejerforeningen Lindegården afholdt den 13. april 2016 i overensstemmelse med vedtægternes 13. Fremmøde: Der var fremmødt 11 husstande

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) D4.3 Information material produced Public document This information is part of the CeFCo project, with the purpose to develop a model for certification of forest contractors

Læs mere

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere)

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Den 21. november 2010 blev der holdt et møde i den gamle gymnastiksal her på skolen. Vi skulle stifte en andelsforening. Og hvorfor

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Formandens beretning om Grundejerforeningens virksomhed 2014/2015:

Formandens beretning om Grundejerforeningens virksomhed 2014/2015: Formandens beretning om Grundejerforeningens virksomhed 2014/2015: Velkommen til årets generalforsamling i Næsgårdens Grundejerforening. Så er den første periode som formand gået, og jeg vil gerne udtrykke

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Vedtægter for Tåstrup Gymnastik forening. Pr. Februar 2012

Vedtægter for Tåstrup Gymnastik forening. Pr. Februar 2012 for Tåstrup Gymnastik forening Pr. Februar 2012 Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er, og dens hjemsted er Høje Taastrup Kommune. 2 Formål. Foreningens formål er, at udbrede kendskabet og

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening

Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening Navn, hjemsted 1 Foreningens navn er Dansk Bærdyrkerforening ". Dens hjemsted er formandens adresse eller et af foreningen oprettet kontor. Formål 2 Foreningens formål

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 FOR DN IKAST-BRANDE

ÅRSBERETNING 2015 FOR DN IKAST-BRANDE Medlemssituationen ÅRSBERETNING 2015 FOR DN IKAST-BRANDE Medlemstilbagegangen er aftaget i årets løb. Pr. 1. oktober et vort medlemstal opgjort til 562 mod 580 på samme tid i fjor, en tilbagegang på 18.

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S

VEDTÆGTER. For. Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S VEDTÆGTER For Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at udøve investeringsvirksomhed for

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Kollekolle Nyt. Invitation til generalforsamling. Fællesarealer og legepladser. Husbrevkasser. Få nyheder direkte på mail.

Kollekolle Nyt. Invitation til generalforsamling. Fællesarealer og legepladser. Husbrevkasser. Få nyheder direkte på mail. Kollekolle Nyt Rundskrivelse for Grundejerforeningen Kollekolleparken - Oktober 2010 Invitation til generalforsamling Hermed indkaldes til den ordinære generalforsamling i grundejerforeningen Kollekolleparken,

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

V E D T Æ G T E R for Destinationsselskabet Toppen af Danmark A/S

V E D T Æ G T E R for Destinationsselskabet Toppen af Danmark A/S V E D T Æ G T E R for Destinationsselskabet Toppen af Danmark A/S Selskabets navn, hjemsted og formål -------------------------- 1. Selskabets navn er: Destinationsselskabet Toppen af Danmark A/S. Selskabets

Læs mere

Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015

Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen 6 8766 Nørre Snede 11. juni 2015 Afgørelse af sag vedr. færdsel fra Skovdalen til Nedergård Skov

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Kalleruphuse Grundejerforening

Kalleruphuse Grundejerforening Kalleruphuse Grundejerforening Gelskovvænget. Tybrindvænget. Ølstedgårdvej. Odense M. CVR-nr 12 94 40 39 www.kalleruphuse.dk e-mail: post@kalleruphuse.dk MEDLEMSINFORMATION BESTYRELSEN: Bestyrelsen har

Læs mere

Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Ph.d.-forening Emdrupvej 28 A, 2100 København Ø, tlf ,

Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Ph.d.-forening Emdrupvej 28 A, 2100 København Ø, tlf , Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Ph.d.-forening Emdrupvej 28 A, 2100 København Ø, tlf. 33212800, e-mail post@jordbrugsakademikerne.dk Referat Foredrag og Debatmøde ved Kathrine Richardson samt Generalforsamling

Læs mere

FREMTIDIG VEDLIGEHOLDELSE AF FERIEBYENS GRØNNE OMRÅDER BEBOERMØDE 27. SEPTEMBER 2014

FREMTIDIG VEDLIGEHOLDELSE AF FERIEBYENS GRØNNE OMRÅDER BEBOERMØDE 27. SEPTEMBER 2014 FREMTIDIG VEDLIGEHOLDELSE AF FERIEBYENS GRØNNE OMRÅDER BEBOERMØDE 27. SEPTEMBER 2014 INDSTILLING GRØNT UDVALG INDGÅELSE AF AFTALE MED EKSTERN KONSULENT IFM. UDARBEJDELSE AF PLEJEPLAN SAMT TILSYN VED UDFØRELSE

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere