98. møde. Tirsdag den 26. maj 2009 (D) 1

Transkript

1 Tirsdag den 26. maj 2009 (D) møde Tirsdag den 26. maj 2009 kl Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 38 [afstemning]: Forespørgsel til ministeren for udviklingsbistand om ulande og den finansielle krise. Af Jeppe Kofod (S) m.fl. (Anmeldelse Fremme Første del af forespørgslen (forhandlingen) Forslag til vedtagelse nr. V 84 af Jeppe Kofod (S), Steen Gade (SF), Jørgen Poulsen (RV) og Frank Aaen (EL). Forslag til vedtagelse nr. V 85 af Karsten Lauritzen (V), Tina Petersen (DF) og Helge Adam Møller (KF)). 2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 51 [afstemning]: Forespørgsel til statsministeren om kritik af skatteministeren. Af Carsten Hansen (S), Ole Sohn (SF), Margrethe Vestager (RV) og Per Clausen (EL). (Anmeldelse Fremme Første del af forespørgslen (forhandlingen) Forslag til vedtagelse nr. V 86 af Peter Christensen (V), Carsten Hansen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Ole Sohn (SF), Henriette Kjær (KF), Niels Helveg Petersen (RV) og Line Barfod (EL)). 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 178: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 179: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Tilvejebringelse og udlejning af egnede lokaler til sikring af sundhedsydelser m.v.). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 149: Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv, ændring af must carry-reglerne, opkrævning af licens m.v.). Af kulturministeren (Carina Christensen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 6) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 39: Forslag til folketingsbeslutning om at respektere det irske nej og erklære Lissabontraktaten for død. Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). 7) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 40: Forslag til folketingsbeslutning om et nyt EU-forbehold. Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). 8) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 63: Forslag til folketingsbeslutning om EF-Domstolens arbejde. Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). 9) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 139: Forslag til folketingsbeslutning om at sikre virksomheder og arbejdere mod uretfærdig konkurrence. Af Frank Aaen (EL) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). 10) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 79: Forslag til folketingsbeslutning om videoovervågning i taxaer. Af Kim Christiansen (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). 11) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 4: Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for flugtbilister. Af Kim Christiansen (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). 12) 2. behandling af lovforslag nr. L 124: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Udvidelse af adgangen til i retskendelser om telefonaflytning m.v. at anføre den person, som aflytningen angår). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 158: Forslag til lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling. Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ).

2 2 Tirsdag den 26. maj 2009 (D) 14) 2. behandling af lovforslag nr. L 211: Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven. (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 15) 2. behandling af lovforslag nr. L 212: Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. (Aktindsigt i ministerkalendere). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 16) 2. behandling af lovforslag nr. L 213: Forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. (Folketingets ombudsmands pension, Ombudsmandens kompetence i forhold til halvoffentlige organer og private institutioner m.v.). Af Thor Pedersen (V), Svend Auken (S), Søren Espersen (DF), Holger K. Nielsen (SF) og Helge Adam Møller (KF). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 17) 2. behandling af lovforslag nr. L 194: Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse af pensionstillæg m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 18) 2. behandling af lovforslag nr. L 165: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 19) 2. behandling af lovforslag nr. L 182: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love. (Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under Beskæftigelsesministeriet). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 20) 2. behandling af lovforslag nr. L 183: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 21) 2. behandling af lovforslag nr. L 184: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og tilsyn med kommunerne m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse behandling Betænkning ) ). 22) 2. behandling af lovforslag nr. L 185: Forslag til lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse. (Etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 23) 2. behandling af lovforslag nr. L 93: Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd. (Kønssammensætning i offentlige udvalg m.v.). Af ministeren for ligestilling (Inger Støjberg). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 24) 2. behandling af lovforslag nr. L 181: Forslag til lov om bæredygtige biobrændstoffer. Af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard). (Fremsættelse behandling Betænkning (Omtrykt)). 25) 2. behandling af lovforslag nr. L 193: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Lokal medinddragelse i havvindmøller i forsøgsområder). (Omtrykt) Af klima- og energiministeren (Lars Barfoed, fg.). (Fremsættelse behandling Betænkning (Omtrykt)). 26) 2. behandling af lovforslag nr. L 210: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning. (Undtagelse af Kommunekemi A/S fra elforsyningslovens 37). Af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 27) 2. behandling af lovforslag nr. L 126: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 10 af uden for betænkningen af skatteministeren (Kristian Jensen)). 28) 2. behandling af lovforslag nr. L 195: Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love. (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 29) 2. behandling af lovforslag nr. L 196: Forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag. (Arbejdsmarkedsbidragsloven). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse behandling Betænkning ).

3 Tirsdag den 26. maj 2009 (D) 3 30) 2. behandling af lovforslag nr. L 197: Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love. (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 31) 2. behandling af lovforslag nr. L 198: Forslag til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 32) 2. behandling af lovforslag nr. L 199: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 3 af uden for betænkningen af skatteministeren (Kristian Jensen)). 33) 2. behandling af lovforslag nr. L 200: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove. (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 12 og 13 af uden for betænkningen af skatteministeren (Kristian Jensen)). 34) 2. behandling af lovforslag nr. L 201: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 35) 2. behandling af lovforslag nr. L 202: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse behandling Betænkning Der påregnes yderligere ændringsforslag af skatteministeren). 36) 2. behandling af lovforslag nr. L 203: Forslag til lov om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 37) 2. behandling af lovforslag nr. L 204: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af spildevand og forskellige andre love. (Forhøjelse af spildevandsafgiften og afgiften af HFCgasser m.fl., nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 38) 2. behandling af lovforslag nr. L 205: Forslag til lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love. (Grøn omlægning af bilbeskatningen). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 39) 2. behandling af lovforslag nr. L 206: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af konsum-is, lov om afgift af mineralvand m.v., lov om tobaksafgifter og lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (Afgiftsforhøjelser på chokolade, is, sukkerholdigt sodavand og tobak samt afgiftsnedsættelse på sukkerfrit sodavand). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 2-8 af uden for betænkningen af skatteministeren (Kristian Jensen)). 40) 2. behandling af lovforslag nr. L 167: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 41) 2. behandling af lovforslag nr. L 186: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen m.v.). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 42) 2. behandling af lovforslag nr. L 188: Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og andre love. (Udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 43) 2. behandling af lovforslag nr. L 190: Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer. (Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet m.v.). Af miljøministeren (Troels Lund Poulsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 44) 2. behandling af lovforslag nr. L 208: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om friplejeboliger, lov om ejerlejligheder og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven). (Styring og finansiering af den almene boligsektor). Af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 9 og 10 af uden for betænkningen af Thomas Jensen (S), Nanna Westerby (SF) og Frank Aaen (EL). Ændringsforslag nr af uden for betænkningen af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann)).

4 4 Tirsdag den 26. maj 2009 (FM ) 45) 2. behandling af lovforslag nr. L 147: Forslag til lov om ændring af universitetsloven. (Tildeling af dansk eksamensbevis for visse uddannelser i udlandet, fleksible fripladser og stipendier m.v.). Af videnskabsministeren (Helge Sander). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 54) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 180: Forslag til folketingsbeslutning om en samlet indsats mod tvangsægteskaber og æreskriminalitet. Af Morten Østergaard (RV), Yildiz Akdogan (S), Özlem Sara Cekic (SF) og Line Barfod (EL) m.fl. (Fremsættelse ). 46) 2. behandling af lovforslag nr. L 191: Forslag til lov om indfødsrets meddelelse. Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Meddelelser fra formanden Kl. 10:00 47) 2. behandling af lovforslag nr. L 174: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud, udelukkelse m.v. af udlændinge opført på FN s og EU s sanktionslister m.v.). Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech). (Fremsættelse behandling Betænkning Ændringsforslag nr. 3 af uden for betænkningen af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)). 48) 2. behandling af lovforslag nr. L 209: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven. (Behandling af sager om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed m.v.). Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech). (Fremsættelse (Omtrykt). 1. behandling Betænkning ). 49) 2. behandling af lovforslag nr. L 58: Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Etablering af permanente stiftsråd). Af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 50) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 203: Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens 47 med hensyn til Statsregnskabet for finansåret Af Finansudvalget. (Fremsættelse i betænkning fra Finansudvalget). 51) Forespørgsel nr. F 43: Forespørgsel til justitsministeren om sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Af Karen Hækkerup (S) og Anne-Marie Meldgaard (S). (Anmeldelse Fremme Eventuel afstemning udsættes til torsdag den 28. maj 2009). 52) Forespørgsel nr. F 39: Forespørgsel til integrationsministeren og justitsministeren om bandekrigen. Af Peter Skaarup (DF) m.fl. (Anmeldelse Fremme Eventuel afstemning udsættes til torsdag den 28. maj 2009). 53) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 105: Forslag til folketingsbeslutning om styrkede beføjelser til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Af Anne Baastrup (SF) m.fl. (Fremsættelse ). Mødet er åbnet. Europaudvalget har afgivet: Beretning om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af EU s budget. (Beretning nr. 6). Eksemplarer vil blive omdelt. Finansudvalget har afgivet: Betænkning og indstilling vedrørende forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret (Beslutningsforslag nr. B 203). Eksemplarer er blevet omdelt. Det første punkt på dagsordenen er: 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 38 [afstemning]: Forespørgsel til ministeren for udviklingsbistand om ulande og den finansielle krise. Af Jeppe Kofod (S) m.fl. (Anmeldelse Fremme Første del af forespørgslen (forhandlingen) Forslag til vedtagelse nr. V 84 af Jeppe Kofod (S), Steen Gade (SF), Jørgen Poulsen (RV) og Frank Aaen (EL). Forslag til vedtagelse nr. V 85 af Karsten Lauritzen (V), Tina Petersen (DF) og Helge Adam Møller (KF)). Kl. 10:01 Afstemning Når medlemmerne har fundet deres pladser, skal vi fortsætte forespørgsel nr. F 38, og det er afstemning. Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse, og der foreligger to forslag. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 85 af Karsten Lauritzen (V), Tina Petersen (DF) og Helge Adam Møller (KF), og der kan stemmes. Er der flere, der ønsker at afgive deres stemme? Afstemningen slutter.

5 Tirsdag den 26. maj 2009 (F 51) 5 For stemte: 57 (V, DF, KF og LA), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 48 (S, SF, RV og EL). Kl. 10:04 Forslag til vedtagelse nr. V 85 er vedtaget. Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 84 af Jeppe Kofod (S), Steen Gade (SF), Jørgen Poulsen (RV) og Frank Aaen (EL) bortfaldet. Hermed er forespørgslen afsluttet. Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 103 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), imod stemte: 2 (EL), hverken for eller imod stemte: 0. Det næste punkt på dagsordenen er: 2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 51 [afstemning]: Forespørgsel til statsministeren om kritik af skatteministeren. Af Carsten Hansen (S), Ole Sohn (SF), Margrethe Vestager (RV) og Per Clausen (EL). (Anmeldelse Fremme Første del af forespørgslen (forhandlingen) Forslag til vedtagelse nr. V 86 af Peter Christensen (V), Carsten Hansen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Ole Sohn (SF), Henriette Kjær (KF), Niels Helveg Petersen (RV) og Line Barfod (EL)). Kl. 10:02 Afstemning Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger et forslag. Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 86 af Peter Christensen (V), Carsten Hansen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Ole Sohn (SF), Henriette Kjær (KF), Niels Helveg Petersen (RV) og Line Barfod (EL), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 106 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0. Forslag til vedtagelse nr. V 86 er vedtaget. Hermed er forespørgslen afsluttet. Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 179: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Tilvejebringelse og udlejning af egnede lokaler til sikring af sundhedsydelser m.v.). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 10:04 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet, og vi går til afstemning. Kl. 10:04 Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 104 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0. Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 178: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 10:04 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der beder om ordet. Så går vi til afstemning.

6 6 Tirsdag den 26. maj 2009 (L 149) Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 149: Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv, ændring af must carry-reglerne, opkrævning af licens m.v.). Af kulturministeren (Carina Christensen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:05 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Hr. Per Clausen beder om ordet og får det. Kl. 10:05 Per Clausen (EL): Det er jo et meget spændende lovforslag, der formentlig her om lidt vedtages, nemlig et lovforslag, som indfører mulighed for eller rettere sagt indfører brugerbetaling for at se TV 2, ikke brugerbetaling for alle, der skal se TV 2, men brugerbetaling for en særlig udvalgt gruppe. De mennesker, som fremover vil se TV 2, og som ikke ønsker at se andre betalingskanaler overhovedet, får mulighed for at se TV 2 gratis, mens andre skal betale. Der indføres altså en helt særegen form for brugerbetaling, der sådan set ikke har noget at gøre med, hvad det er, folk gerne vil se, hvad det er for en vare, man skal nyde godt af, men hvor man betaler, fordi man har en anden vane på det her område eller bruger noget andet teknik til at få TV 2 at se end andre. Det er jo åbentlyst urimeligt. Derfor havde vi også en interessant debat om det under førstebehandlingen, hvor det vel var karakteristisk, at stort set alle de partier, der går ind for det her lovforslag, alligevel havde en række bekymringer, og det bedste, de kunne svinge sig op til, var, at det her var det bedste, medieforligspartierne kunne blive enige om. Det siger jo noget om kvaliteten i det danske Folketings arbejde, at det bedste, som alle partier undtagen Enhedslisten kan blive enige om, er en åbenlyst uretfærdig og urimelig ordning. Nu var der jo, sagde man, en god grund til, at man indførte den her brugerbetaling for TV 2. Årsagen var nemlig, at det var nødvendigt for at sikre TV 2's fremtid. Man kan ønske sig, at de partier, som selv har været med til at skabe TV 2's vanskeligheder ved at lægge en strategi, der handler om, at TV 2 skal sælges og privatiseres, og derefter sørge for at få bestyrelser og direktioner fra TV 2, som har arbejdet ud fra den præmis og dermed drevet TV 2 tæt på ruinens rand, også på andre områder havde vist ansvarlighed over for TV 2. Det har det knebet med. Men her var det nødvendigt at indføre brugerbetaling, fordi TV 2 fremadrettet var i en meget, meget vanskelig økonomisk situation. Det har været lidt vanskeligt at få at vide, hvad man lige har baseret den bekymring på. Nu har jeg så fået de papirer, som ligger til baggrund for medieforligspartiernes aftale. De er jo fortrolige og hemmelige, så de kan ikke give anledning til nogen egentlig offentlig debat, men jeg synes alligevel, at der er et par enkelte ting, som kan være værd at fremhæve fra forløbet. Det var sådan - som jeg har fået det oplyst i hvert fald - at da man lavede den her aftale, troede alle medieforligspartierne og var ikke informeret om andet fra kulturministerens side, at TV 2 i år 2008 ville komme ud med et relativt stort underskud. Det viste sig senere, at TV 2 kom ud med et overskud i Men det betyder ingenting, siger folk, for det her handler jo om fremtiden. Så vil jeg røbe en enkelt hemmelighed for jer fra alle de her hemmelige papirer, som jeg godt tror man kan tillade sig at røbe uden at røbe forretningshemmeligheder for TV 2, nemlig at det fremgår af den analyse, der ligger til grund for, at man var nødt til at give TV 2 mulighed for at kræve brugerbetaling, at økonomien forventedes at blive dårlig i fremtiden, dog ikke dårligere end i Når de partier, der har indgået den her aftale, siger, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvordan økonomien var i det behøver vi overhovedet ikke at bekymre os om, for det er jo fremtiden, der bekymrer os - baserer fremtiden sig altså på nogle hemmelige analyser. Jeg har læst de hemmelige analyser og må mildt sagt sige, at hvis det er nok til at gøre noget hemmeligt i det, der står der, er det måske en lidt besværlig ting, for der står ikke meget andet, end at TV 2 forventer at få lidt færre seere i fremtiden og sende lidt færre reklamer. Det er sådan set det, der står forholdsvis ubegrundet. Men det, der er pointen her, er, at det, man altså baserede sig på, var, at man ikke forventede, at økonomien blev ringere, end den var i Det vil sige, at man nu indfører brugerbetaling for TV 2 på baggrund af, at man siger, at det kommer til at gå rigtig skidt for TV 2 i fremtiden. Man har brug for ekstra penge, fordi økonomien bliver dårlig, men man gør det på baggrund af en analyse, der klart siger, at økonomien ikke forventes at blive ringere, end den var i 2008, hvor TV 2 faktisk gav overskud. På den baggrund er Enhedslisten sådan efter at have fået svar på nogle af de spørgsmål, vi har stillet i udvalgsarbejdet, blevet yderligere bestyrket i, at der er god grund til at stemme imod denne fuldstændig urimelige og muligvis/muligvis ikke unødvendige brugerbetaling for TV 2. Så kommer den ekstra begrundelse for, at vi ikke ønsker at støtte det her lovforslag, nemlig at man nu skriver ind i loven meget grundigt og meget detaljeret, hvordan licenskontrollørerne fremover skal holde øje med vores ageren for at kontrollere, at vi ikke ser tv, hvis vi ikke betaler licens. Nu betaler jeg licens, og derfor ser jeg også tv, og derfor behøver jeg ikke at blive udsat for disse licenskontrollørers arbejde. Men ellers er det meget spændende at se, hvordan det nøje beskrives, hvordan man godt må kigge hen over hækken og kigge ind af en åben dør, man må også godt kigge ind af vinduet, men man må dog ikke bryde ind, når det handler om at kontrollere, om folk ser tv eller ej. Det er en meget interessant og grundig beskrivelse, som jeg kan anbefale mennesker, der interesserer sig for, om det her Folketing bekymrer sig om privatlivets fred, at læse meget grundigt, for det giver nok et indblik i et kontrolsamfund, som på nogle områder og på et forholdsvis bagatelagtigt område - det medgiver jeg gerne - er villigt til at gå meget langt. Altså, Enhedslisten stemmer imod det her lovforslag, fordi det på ingen måde er blevet sandsynliggjort, at den brugerbetaling, man indfører for TV 2, er nødvendig, fordi den er åbenlys urimelig og uretfærdig, og fordi man med det, man skriver omkring licenssystemet og licenskontrollørernes arbejde, efter min mening klart har overskredet alle grænser for anstændig opførsel i forhold til menneskers ret til et privatliv. Kl. 10:11 Tak til hr. Per Clausen. Da der ikke er andre, der har bedt om ordet, går vi til afstemning. Kl. 10:11 Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter.

7 Tirsdag den 26. maj 2009 (B 39) 7 For stemte: 98 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), imod stemte: 3 (EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0. Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet. Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 6) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 39: Forslag til folketingsbeslutning om at respektere det irske nej og erklære Lissabontraktaten for død. Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:11 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag, og der er ingen, der beder om ordet. Så går vi til afstemning. Kl. 10:11 Afstemning Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 19 (DF og EL), imod stemte: 88 (V, S, SF, KF, RV, LA og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0. Det næste punkt på dagsordenen er: 8) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 63: Forslag til folketingsbeslutning om EF-Domstolens arbejde. Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:13 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag, og der er ingen, der beder om ordet. Vi går til afstemning. Kl. 10:13 Afstemning Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 19 (DF og EL), imod stemte: 86 (V, S, SF, KF, RV, LA og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), hverken for imod stemte: 0. Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet. Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet. Det næste punkt på dagsordenen er: 7) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 40: Forslag til folketingsbeslutning om et nyt EU-forbehold. Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:12 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag, og der er ingen, der beder om ordet, så vi går til afstemning. Kl. 10:12 Afstemning Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 17 (DF), imod stemte: 90 (V, S, SF, KF, RV, EL, LA og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0. Det næste punkt på dagsordenen er: 9) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 139: Forslag til folketingsbeslutning om at sikre virksomheder og arbejdere mod uretfærdig konkurrence. Af Frank Aaen (EL) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:13 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Hr. Frank Aaen beder om ordet. Kl. 10:13 Frank Aaen (EL): Det gør jeg, for som man kan se i betænkningen, har alle partier fra SF og ud til Dansk Folkeparti vedtaget at stemme imod det her forslag. Det her forslag går i al sin enkelhed ud på, at når EU indgår handelsaftaler, skal det være en betingelse i handelsaftalerne, at landene opfylder de konventioner om arbejdstagernes kernerettigheder, som Danmark selv har underskrevet, som en stor del af verden har underskrevet, og som vi også i andre tilfælde har sat som betingelse, når EU indgik handelsaftaler: at de lande, der indgår sådanne aftaler, skal

8 8 Tirsdag den 26. maj 2009 (B 79) overholde arbejdstagernes rettigheder til en ordentlig løn, aftaler mod slavearbejde og andre fornuftige bestemmelser. Tidligere har det også været sådan, at når Burma ikke overholdt dem, har man protesteret og brugt handelsaftalen til at protestere imod Burma. Når Hviderusland ikke har overholdt arbejdstageres rettigheder, har man opsagt handelsaftalen med Hviderusland. Men når vi så kommer og siger, at det skal være en betingelse i aftaler, at landene overholder arbejdstageres rettigheder, er man imod. Vi siger - jeg læser lige op:»folketinget pålægger regeringen at sikre virksomheder og arbejdere mod uretfærdig konkurrence «- altså nemlig det, at andre har slavelignende lønforhold -» og øge respekten for arbejdstagerrettighederne ved at arbejde for, at EU ikke indgår bilaterale frihandelsaftaler med noget land eller blokke af lande, som ikke har tilsluttet sig og overholder ILO's (Den Internationale Arbejdsorganisation) kernekonventioner om arbejdstageres rettigheder.«det er altså noget så enkelt som at sige, at arbejdernes rettigheder skal overholdes i alle de lande, der indgås aftaler med. Så skulle man da tro, at alle, som jo går ind for de her rettigheder - alle i Folketinget går ind for de her rettigheder - kunne vedtage det her. Men det kan ikke vedtages i Folketinget, og det er altså meget overraskende, og jeg må sige forbløffende overraskende, at det kan samle alle partier fra SF til Dansk Folkeparti at stemme nej til noget så enkelt som at overholde de konventioner, som Danmark i forvejen har skrevet under på, og som alle siger vi støtter. Kl. 10:15 Tak til hr. Frank Aaen. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi går til afstemning. Kl. 10:16 Afstemning Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 2 (EL), imod stemte: 100 (V, S, DF, SF, KF, RV, LA og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0. Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet. Det næste punkt på dagsordenen er: 10) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 79: Forslag til folketingsbeslutning om videoovervågning i taxaer. Af Kim Christiansen (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:16 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er ingen, der ønsker at udtale sig. Så går vi til afstemning. Afstemning Der kan stemmes. Afstemningen slutter. Kl. 10:16 For stemte: 98 (V, S, DF, SF, KF, EL og LA), imod stemte: 6 (1 V (ved en fejl), RV og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0. Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og bliver sendt til transportministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 11) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 4: Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for flugtbilister. Af Kim Christiansen (DF) m.fl. (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:17 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag Hr. Kim Christiansen har ordet. Kl. 10:17 Kim Christiansen (DF): Allerførst vil jeg gerne lige kvittere for det store flertals vedtagelse af det foregående forslag. Med hensyn til det her forslag om skærpelse af straffen for flugtbilisme påpegede Dansk Folkeparti, allerede da vi vedtog de sidste stramninger, de sidste skærpelser for over et år siden, det urimelige i, at det skulle være en formildende omstændighed, når der ikke var sket væsentlig personskade. Da stillede vi også det kritiske spørgsmål: Hvordan kan en flugtbilist, der som oftest er spirituspåvirket, vurdere, om der er sket væsentlig personskade, i og med at vedkommende er stukket af fra stedet? Det, vi gerne vil med den her stramning, som i dag vil blive stemt ned af et stort flertal - og det synes jeg er beklageligt og et meget dårligt signal at sende til flugtbilisterne - er at straffe den forkastelige handling, som vi synes det er at stikke af fra en ulykke. Og det er som oftest for egen vindings skyld, for så kan man næste dag, når man nu er blevet ædru, melde sig selv til politiet og sige, at man troede, at det var et dyr, eller at man ikke kan huske noget, eller hvad man nu kommer med af undskyldninger, og så får man en bøde på kr., og det er jo meget, meget billigere end at få taget sit kørekort. Derfor er vi kommet med det her beslutningsforslag, og vi vil sikkert også komme med det igen, for når kameraerne snurrer, hver gang der er sket en forfærdelig ulykke, tales der om minimumsstraffe. Vi har jo bl.a. set Venstres hr. Michael Aastrup Jensen plædere for minimumsstraffe efter den frygtelige ulykke, der skete oppe i Randersområdet, hvor en mor og to børn blev slået ihjel af en vanvittig og beruset spritbilist. Og vi har også hørt justitsministeren tale varmt for, at det godt kunne være, at man skulle stramme lovgivningen yderligere over

9 Tirsdag den 26. maj 2009 (L 124) 9 for vanvidsbilisme - og jeg ser også flugtbilisme som en del af vanvidsbilismen. Senest har Socialistisk Folkeparti talt varmt for, at man skulle have minimumsstraffe i forbindelse med våbenbesiddelse. Så der er en meget, synes jeg, stor tilbøjelighed til at være for minimumsstraffe. Faktisk taler alle Folketingets partier med få undtagelser varmt for, at der skal være minimumsstraffe på en række områder. Det her er et de områder, som Dansk Folkeparti synes der skal være minimumsstraffe på, og vi håber, at vi på et eller andet tidspunkt kan få et stort flertal i Folketinget til at indse det urimelige i, at man kan efterlade folk stærkt kvæstede og hjælpeløse for egen vindings skyld. Det vil vi gerne have stoppet - det bliver ikke i dag, men vi håber på, at det bliver ved en senere lejlighed. Kl. 10:20 Tak til hr. Kim Christiansen. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og vi går til afstemning. Kl. 10:20 Afstemning Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 17 (DF), imod stemte: 89 (V, S, SF, KF, RV, EL, LA og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0. Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet. Det næste punkt på dagsordenen er: 12) 2. behandling af lovforslag nr. L 124: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Udvidelse af adgangen til i retskendelser om telefonaflytning m.v. at anføre den person, som aflytningen angår). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:21 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Morten Østergaard. Kl. 10:21 Morten Østergaard (RV): Det er ganske fundamentalt i et retssamfund, at når staten gør indgreb i den personlige frihed, sker det under domstolskontrol. SF har stillet et ændringsforslag til det her lovforslag, som vi varmt støtter, som på den ene side gør det, som regeringen gerne vil opnå, nemlig at man uden at fortabe øjemedet kan aflytte telefoner ud over dem, som man har fået kendelser til, og også kan aflytte telefoner, der tilhører andre borgere, men som på den anden side pålægger politiet inden for 24 timer at søge domstolenes godkendelse af aflytningen. Man har altså en situation, hvor man kan blive nødt til som led i en efterforskning eller overvågning at aflytte personer, som man ikke har fået forudgående kendelse til at aflytte, for så efterfølgende at søge domstolenes tilladelse og godkendelse af det indgreb. Det vil være et retssamfund værdigt, for det skal ikke være sådan, at politiet efter forgodtbefindende kan aflytte personer, også personer, som sådan set ikke er under personlig mistanke, men bare har en relation til folk, som er under mistanke. Hvis forslaget vedtages uden det her ændringsforslag, så betyder det i praksis, at folk, som er under mistanke, og hvor der har været forudgående domstolskontrol, og der altså er en aflytningskendelse, sådan set har en større retssikkerhed end de folk, der ikke er under mistanke, men som undervejs er blevet involveret i efterforskningen, fordi politiet har udvidet aflytningen. Jeg anmoder derfor kraftigt om, at man, når man betræder den her sti, så gør det med respekt for helt fundamentale retssamfundsprincipper og stemmer for ændringsforslaget, så der for personer, som ikke engang behøver at være mistænkt, som bliver aflyttet, inden for 24 timer bliver en domstolskontrol af den pågældende aflytning, ellers kommer vi retssikkerhedsmæssigt ud på fuldstændig gyngende grund. Kl. 10:23 Tak. Så er det fru Line Barfod som ordfører. Kl. 10:23 Line Barfod (EL): Hvis man ser tilbage på, hvordan vores demokrati og retssamfund har udviklet sig, så var grundlaget dengang, da man indførte grundloven, de borgerlige frihedsrettigheder, og at man skulle sikre den enkeltes personlige frihed. Man mente, at det var fuldstændig afgørende i et retssamfund, at den enkelte havde en personlig frihed og havde en frihed til, at myndighederne ikke bare kunne gå ind uden kontrol og gøre, hvad der passede dem. Derfor indførte man en række frihedsrettigheder. Man prøvede at sikre den personlige frihed bedst muligt. Det afbalancerede man selvfølgelig i forhold til, at det også skal være muligt at bekæmpe kriminalitet. Derfor indførte man kravet om domstolskontrol, når myndighederne skal lave indgreb i den personlige frihed. Det har vi forsøgt at holde fast i siden, men her i de senere år er det gået voldsomt ned ad bakke. Det er, som om et flertal i Folketinget mener, at domstole bare er til besvær og ikke er noget, som man behøver at bruge tid på; at et flertal i Folketinget mener, at der ikke er nogen grund til, at der er kontrol med myndighedernes indgreb i borgernes personlige frihed; at der er et flertal, der ikke længere mener, at det ikke er særlig vigtigt at beskytte den personlige frihed. Det kan jo undre, at det især er de borgerlige partier, der fører an i angrebet på de borgerlige frihedsrettigheder. Det er, som om man ikke længere synes, at de er værd at forsvare. Derfor håber jeg også meget, at der må være bare enkelte blandt de borgerlige, som stadig mener, at den personlige frihed er værd at forsvare, som stadig mener, at domstole ikke bare er til besvær, men at der faktisk er et formål med at have en domstolskontrol, og at vi derfor skal sikre, at der er domstolskontrol, når myndighederne skal foretage et så voldsomt indgreb i den personlige frihed som at aflytte telefonerne - oven i købet aflytte telefoner hos personer, der slet ikke er mistænkt. Jeg synes, det er højst besynderligt, at man her har valgt at sige, at man ikke mener, at det er nødvendigt med særlig meget kontrol, når det er ikkemistænkte, der skal aflyttes, hvorimod der er domstolskontrol, når det er mistænkte, der skal aflyttes. Det virker højst besynderligt, og jeg håber virkelig, at der er nogle, der tænker sig om. Kl. 10:26 Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke til fru Line Barfod.

10 10 Tirsdag den 26. maj 2009 (L 158) Kl. 10:26 Tom Behnke (KF): Jeg føler bare et behov for lige at spørge fru Line Barfod, om ikke fru Line Barfod kan bekræfte, at det er sådan, at politiet får en dommerkendelse på en person og eventuelle telefonnumre, som personen benytter sig af, og som man har kendskab til på det tidspunkt. Hvis man så i efterforskningen finder ud af, at den her forbryder altså benytter sig af en anden mobiltelefon, eller at han benytter sig af en telefonboks, eller at han benytter sig af den telefon, der står hos svigermor, så kan man umiddelbart gå i gang med at aflytte der. Men det forudsætter, at politiet nøje registrerer, hvilke numre der bliver aflyttet, begrundelsen for at man aflytter det pågældende nummer, og at der er en domstolskontrol af politiets efterforskningsskridt. Der bliver sagt her af fru Line Barfod, at det sker uden domstolskontrol. Det er jo direkte forkert. Er det ikke korrekt, at senest 4 uger efter indgrebet skal der fremlægges komplette lister ved domstolene med begrundelse for hver eneste aflytning? Kl. 10:27 Fru Line Barfod. Kl. 10:27 Line Barfod (EL): Det er meget muligt, at hr. Tom Behnke mener, at det, at politiet skal komme med en liste 4 uger efter, er det samme som en effektiv domstolskontrol. Det system, vi hidtil har haft i Danmark, er, at politiet skal gå til domstolene og få godkendt indgreb i den personlige frihed, før de foretager dem, medmindre der er tvingende grunde til at gennemføre det med det samme. Hvis der er det, skal politiet gå til domstolene inden 24 timer, efter de har grebet ind i den personlige frihed f.eks. ved at foretage telefonaflytning. Og jeg har endnu ikke hørt noget argument for, hvorfor det skal laves om til, at man bare 4 uger efter kommer med en liste. Jeg kan simpelt hen ikke se noget som helst argument for at mene, at domstolene skulle være så besværlige. Jeg har ikke hørt fra nogen politifolk eller fra nogen dommere, at det skulle være svært at komme op og få den dommerkendelse, hvis ellers man har argumenterne i orden. Kl. 10:28 Hr. Tom Behnke. Kl. 10:28 Tom Behnke (KF): Jeg skal bare kvittere for, at vi her får at vide: Jo, der er en domstolskontrol. Det, vi så diskuterer, er ikke, om der skal være en domstolskontrol. Det, vi diskuterer, er, på hvilke tidspunkter der skal være en domstolskontrol. Jeg synes, det var meget værdigt og meget fint, at fru Line Barfod bekræftede, at sådan er det. Det synes jeg hører med til debatten her, for man prøver jo af uvisse årsager at sende det signal, at der slet ikke er nogen domstolskontrol. Det er der. Og det fik vi så også en erkendelse af her. Det synes jeg var fint, og det vil jeg gerne have lov til at kvittere for. Tak for det. Kl. 10:29 Fru Line Barfod. Kl. 10:29 Line Barfod (EL): Jeg synes, det er højst besynderligt, at hr. Tom Behnke ikke bruger sin taletid til at forklare, hvorfor De Konservative, som tidligere har stået for borgerlige frihedsrettigheder, mener, at det er i orden, at politiet kan gå ind og foretage aflytning af ikkemistænkte uden at gå til domstolene og få godkendt indgrebet. Det er rigtigt, at de 4 uger efter skal gå til domstolene med en liste, men det er jo noget fuldstændig andet end, at de skal gå til domstolene og få godkendt det, inden de sætter aflytningen i gang, eller at de skal komme senest 24 timer efter og argumentere for, hvorfor de ikke inden kunne nå at bruge en halv time på at gå til domstolene. Det er den ordning, vi har i dag, og som vi har på alle andre områder, og som er i det ændringsforslag, der ligger her. Hr. Tom Behnke er ikke kommet med et eneste argument for, hvor politiet ikke er i stand til at gå til domstolene og få en dommerkendelse. Det har de kunnet hidtil, så hvad er det, der gør, at de ikke kan gøre det fremover? Kl. 10:30 Tak til fru Line Barfod. Der ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 10:30 Afstemning Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 21 (SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), imod stemte: 82 (V, S, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet. Det næste punkt på dagsordenen er: 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 158: Forslag til lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling. Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:31 Forhandling Der er ingen, der beder om ordet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 10:31 Afstemning Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (S, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), og der kan stemmes. Afstemningen slutter.

11 Tirsdag den 26. maj 2009 (L 211) 11 For stemte: 47 (S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), imod stemte: 55 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (SF og EL), tiltrådt af et mindretal (S, RV og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 47 (S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), imod stemte: 54 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 3, stillet og tiltrådt af samme mindretal, som forkastet. Det er forkastet. For stemte: 44 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 57 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 1 (Simon Emil Ammitzbøll (UFG)). Ændringsforslaget er forkastet. Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, RV, og EL), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 47 (S, SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), imod stemte: 57 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet. Det næste punkt på dagsordenen er: 14) 2. behandling af lovforslag nr. L 211: Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven. (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:32 Forhandling Der er ingen, der beder om ordet. Dermed er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 10:32 Afstemning Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (S), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 30 (S, RV (ved en fejl) og 1 (SF) (ved en fejl)), imod stemte: 69 (V, DF, SF, KF, EL og LA), hverken for eller imod stemte: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF)? Det er vedtaget. Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, RV og EL), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. Det næste punkt på dagsordenen er: 15) 2. behandling af lovforslag nr. L 212: Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. (Aktindsigt i ministerkalendere). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:34 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Line Barfod som ordfører. Kl. 10:34 Line Barfod (EL): Det her er jo en højst besynderlig sag, hvor alle andre partier i Folketinget i Enhedslisten har besluttet, at vi ikke længere skal have så stor offentlighed. Oven i købet haster man forslaget igennem her, lige inden sommerferien, uden at afvente Offentlighedskommissionen, uden at forslaget har været sendt i høring, så vi kunne nå at få nogle kommentarer til det. Det er højst besynderligt, og jeg forstår simpelt hen ikke de partier, der er gået med på det. Hidtil har vi jo haft den holdning, at offentlighed er afgørende. Det er afgørende, at borgerne har mulighed for at få aktindsigt, at borgerne kan følge med i, hvad magthaverne foretager sig. Oven i købet gennemfører man den her lovændring, hvor man lukker ministrenes kalendere efter en række sager. Det er ikke bare sådan rent teoretisk, man siger, at der er et problem, nej, det er, efter at der har været en række sager, hvor ministre er blevet taget i at misbruge skatteborgernes penge, er blevet taget i at have deltaget i en række arrangementer, hvor de har brugt ministerbiler osv. Oven på det går man altså ind og siger, at den slags kan man ikke have at offentligheden har indsigt i, så derfor lukker man nu, så offentligheden ikke kan se, hvad ministrene laver af snavs. Man åbner så også for en glidebane, for senest er regionsformændene kommet og har sagt, at de så også vil have lov til at lukke deres kalendere. Og det har justitsministeren sagt at han da gerne vil være med til at se på. Det næste bliver vel så, at der kommer en række borgmestre og siger, at de heller ikke synes, det er så sjovt, at borgerne kan følge med i, hvad borgmesteren laver. Og det næste igen bliver vel, at

12 12 Tirsdag den 26. maj 2009 (L 213) der så er en række andre dokumenter, hvorom man siger, at man heller ikke synes, at det er så praktisk, at borgerne kan følge med. Man siger: Det er så besværligt med alt det der aktindsigt, så lad os droppe det. Jeg synes, det er meget besynderligt, og jeg forstår simpelt hen ikke, at både SF, Socialdemokraterne og De Radikale er gået med på det her forslag. Det er jo svært at se noget som helst andet argument, end at man fra ministrenes side ønsker at skjule nogle kedelige sager for borgerne. Oven i købet har man altså valgt, at loven skal have tilbagevirkende kraft. Man bløder det så lidt op med et ændringsforslag, så de, der havde nået at søge aktindsigt, inden lovforslaget blev fremsat, får lov til at få behandlet deres sager efter de gamle regler og dermed muligvis får aktindsigt. Men alle de, der søger efterfølgende, vil så kun kunne få aktindsigt, hvis der tidligere er nogen, der har fået aktindsigt. Det bliver da højst besynderligt, at der bagud i tiden er indsigt i nogle af ministerkalenderne, mens der ikke er aktindsigt i andre dele af ministerkalenderne bagud i tiden, for det var der ikke lige nogen, der havde fået søgt om inden 5. maj Det er da en underlig retstilstand. Man har jo så forsøgt at argumentere med, at der samlet set kommer mere åbenhed, fordi ministrene har lovet, at de så vil lægge nogle ting ud på nettet, men det er jo en ren hensigtserklæring. Vi har ikke engang kunnet se et udkast til en vejledning om, hvad det så er, der bliver lagt ud på nettet. Og det står i hvert fald klart med det svar, vi har fået, at det ikke bliver noget, som borgerne har et retskrav på, det bliver op til ministrene selv, hvor meget de vil lægge ud, og hvis der bliver nogle oplysninger, som ikke er lagt ud, så er det jo bare ærgerligt, at ministeren ikke har lagt dem ud. Det er ikke noget, borgerne har retskrav på at se og dermed kan gå til ombudsmanden eller andre for at forlange at få indsigt i. Det bliver også svært at opdage, hvad det er, ministrene ikke har lagt ud, fordi man jo netop ikke har aktindsigt og kan tjekke det via kalenderen, som man har kunnet hidtil. Jeg synes, det er højst besynderligt, og jeg håber, der er nogle fra alle de partier, der støtter, at man ikke længere skal have mulighed for at kigge ministrene i kortene, som vil gå op og forklare hvorfor. Et af de argumenter, jeg har haft en lille forståelse for, er, at man har sagt, at folk ikke skal have aktindsigt i de private aftaler. Det er jeg sådan set enig i. Det mener jeg heller ikke bør være noget problem overhovedet, som reglerne er i dag, men for at sikre det, har vi fremsat et ændringsforslag, hvori det er de private aftaler, der bliver undtaget fra aktindsigt. Så hvis man mener, at offentligheden fortsat skal have mulighed for at følge med i, hvad det er, ministrene laver, skal have mulighed for at gennemgå de mange bilag, som drejer sig om, hvad ministrene har brugt af penge på øl og hotelophold osv., og skal kunne følge med i, hvornår ministrene har brugt ministerbilen, og i den forbindelse skal kunne se, om det er private aftaler eller ej, så skal folk kunne gå ind i kalenderen og se, om det er en privat aftale. Hvis der står, at det er en privat aftale, så har det nok ikke været rimeligt at bruge penge på øl eller på hotelovernatning eller andet. Hvis der står, at det er en ministeraftale, så er det noget andet, og så kan man tjekke den. Det kan man jo stemme for, hvis man mener, det kun er private aftaler, der er argumentet for at fjerne offentligheden. Men hvis man virkelig ønsker at give ministrene mulighed for at bruge pengene, som det passer dem, og ikke at kunne blive tjekket af offentligheden, så synes jeg, man skal komme op og argumentere for det. Kl. 10:39 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Tak. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll. Kl. 10:39 regler om aktindsigt i ministerkalendere. Jeg forstår sådan set godt, at der er nogle, der ønsker, at man skal slippe for en række samråd af mere eller mindre givende karakterer, som der har været om diverse ministres kalender. Jeg må helt tilslutte mig fru Line Barfods holdning, nemlig at det er ærgerligt, at man indskrænker en i forvejen given åbenhed, uden at man på forhånd ved, hvad det er for en ny åbenhed, man vil give, og hvad det er for et retskrav, som borgerne har i forhold til den åbenhed. Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg også synes, det er ærgerligt, at man i virkeligheden ikke har brugt den her lejlighed til at gøre op med den smålighed, der har været omkring ministres forhold. Hvorfor ikke bare tillade, at ministre kan bruge deres bil 24 timer i døgnet? Så slipper vi for nogle af de diskussioner, vi har haft. Men så vær dog ærlig om tingene, og lav nogle regler, der er klare, sådan at man ved, hvad man har at forholde sig til. Jeg synes også, det er mærkeligt, at lige præcis det her skulle være så vigtigt, at man ikke kunne nå en høringsfase i modsætning til i forbindelse med så mange andre ting, som handler om ting, der er uden for vores egen sfære herinde. Men jeg stemmer for fru Line Barfods forslag og imod selve forslaget. Kl. 10:41 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 10:41 Afstemning Den fg. formand (Jens Vibjerg): Der stemmes om ændringsforslag nr. 1, af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), og der kan stemmes. Så er alle vist kommet på plads. Afstemningen slutter. For stemte: 3 (EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), imod stemte: 98 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2 tiltrådt af et flertal (V, S, DF, SF, KF og RV)? Det er vedtaget. Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 16) 2. behandling af lovforslag nr. L 213: Forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. (Folketingets ombudsmands pension, Ombudsmandens kompe- (Privatist) Simon Emil Ammitzbøll (UFG): Jeg vil sådan set bare meddele, at jeg har tænkt mig at stemme for Enhedslistens ændringsforslag, som jeg synes er meget godt og netop sørger for at skabe og sikre den balance, der kunne have været i de her

13 Tirsdag den 26. maj 2009 (L 213) 13 tence i forhold til halvoffentlige organer og private institutioner m.v.). Af Thor Pedersen (V), Svend Auken (S), Søren Espersen (DF), Holger K. Nielsen (SF) og Helge Adam Møller (KF). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:42 Forhandling Den fg. formand (Jens Vibjerg): Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 10:42 Kristian Thulesen Dahl (DF): Dansk Folkeparti accepterer generelt de justeringer af reglerne omkring ombudsmandsinstitutionen, som er foreslået i det her initiativ. Men der er et enkelt element, som vi ved en god diskussion om forslaget har fundet frem til ikke bør nyde fremme. Det har vi så stillet et ændringsforslag om, og det er selvfølgelig vores håb, at der er flere i Folketinget, der kan se ideen i at støtte vores ændringsforslag. Det er for at rette op på det, der betyder, at lovforslaget vil få tilbagevirkende kraft. Vi vil gerne pille det her med det tilbagevirkende ud af lovforslaget, så det element, der handler om pensionsreglerne for en ombudsmand, vil gælde fremover, men ikke gælde for den nuværende ombudsmand. Når vi har det synspunkt, er det selvfølgelig, fordi den nuværende ombudsmand jo har kendt sine pensionsregler hele tiden. Han har vidst nøjagtig, når han stillede op til en ny periode som ombudsmand, hvilke pensionsregler der ville gælde for ham. Man kan jo ikke se bort fra, at det kan være naturligt, når en person nærmer sig pensionsalderen, at han så får større fokus på, at det kunne være skønt at få lidt flere pensionsmidler. Men det er jo altså sådan, at ganske almindelige lønmodtagere ikke kan gå ned et eller andet sted og så lige trække retten til forhøjede pensionsmidler. Hvorfor skulle ombudsmanden så? Med de her regler, hvis ikke man stemmer for det ændringsforslag, som vi har stillet, vil ombudsmanden kunne vælge nogle nye pensionsregler, der vil give ham ekstra kr. i pensionsmidler om året, altså kr. oven i det pensionsniveau, han i forvejen har optjent ret til. Det er selvfølgelig en stor, stor urimelighed, at ombudsmanden, som jo ellers er sat til at vogte nidkært over, hvad der foregår, på den måde skal have et tagselvbord, så han, fordi han nu nærmer sig pensionsalderen, med tilbagevirkende kraft skal have ret til kr. ekstra i pension. Det ændringsforslag, vi så har stillet, retter op på den skævhed. Det sikrer, at de nye regler, altså de forbedrede pensionsregler, der ligger i forslaget, vil komme til at gælde fremadrettet ved et nyt valg af ombudsmand, men den ombudsmand, der har kendt sine egne pensionsvilkår hele tiden, skal selvfølgelig også acceptere at leve med de pensionsregler, der er, og som jo stadig væk giver ham kr. i pension om året. Så det er ikke sådan, at han må gå fra hus og hjem, fordi han må leve med de pensionsmidler på kr., som han p.t. oppebærer ret til. Vi håber på velvillighed over for ændringsforslaget, så vi kan få det vedtaget, så vi også kan vedtage hele forslaget i enighed ved den efterfølgende tredjebehandling senere. Kl. 10:45 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Tak. Så er det fru Karen Hækkerup som ordfører. Kl. 10:45 Karen Hækkerup (S): Det er jo altid dejligt, når man hører Dansk Folkeparti kere sig om lovbehandling og bekymre sig om, at man skal passe på med at lovgive med tilbagevirkende kraft, og insistere på, at frister og rettigheder skal overholdes. Det er jo noget, som lyder godt, selv om man altid må blive en lille smule mistænkelig, når det lige præcis kommer fra Dansk Folkeparti. Det her lovforslag handler om, at Ombudsmanden bl.a. får bedre muligheder for at gå ud og komme på uanmeldte kontrolbesøg i private institutioner. Det er et rigtig, rigtig godt og fornuftigt lovforslag. Lovforslaget indeholder også en bestemmelse om, at ombudsmanden skal have ret til at optjene pension. Jeg ved ikke, om der er nogle af os andre herinde, der ville synes, at det var rimeligt, hvis vi andre ikke kunne få lov til at få pension, eller hvis alle mulige andre ude i samfundet ikke kunne få lov til at få pension, og at man fik at vide, at når man havde arbejdet i 8 år, kunne man ikke længere optjene pension. Selvfølgelig skal Folketingets ombudsmand, også selv om han er blevet genudpeget flere gange, fordi han netop nyder vores tillid, da have sin pension, det manglede bare andet. Man får jo en snært af fornemmelse af, at det her måske handler lidt mere om Hans Gammeltoft-Hansen som person, end det handler om ombudsmandens stilling og pensionsforhold, men jeg kan i hvert fald kun sige, at det jo er et bredt flertal i Folketinget - det er jo alle andre end Dansk Folkeparti - der i hvert fald er enige om, at Hans Gammeltoft-Hansen gør et godt arbejde, og at han selvfølgelig fortjener sin pension. Kl. 10:46 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Jeg skal bede ordføreren komme tilbage, der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 10:47 Kristian Thulesen Dahl (DF): Jeg vil gerne lige sige til den socialdemokratiske ordfører, at jeg glæder mig over rosen til Dansk Folkeparti. Jeg kan bare ikke finde ud af, hvad det efterfølgende materialiserer sig i. Altså, hvis vi skulle have ros for det, jeg netop sagde, hvorfor skulle det så ikke betyde, at Socialdemokratiet kunne støtte vores ændringsforslag? Det andet, jeg lige vil sige, er, at jeg bare vil bede den socialdemokratiske ordfører om at bekræfte, at min udlægning af sagen er faktuel rigtig, altså at Folketingets Ombudsmand naturligvis har ret til at få den pension, han hele tiden har været klar over, at han oppebar ret til, nemlig samlet knap kr. om året. Det, som forslaget nu betyder, er, at man kan tilvælge en ny pensionsberegning, hvis man synes, at det er godt som ombudsmand, og det gør man nok, hvis det giver kr. oveni. Så synes man nok, at det er en bedre måde. Men den pension, han hele tiden har vidst, at han havde ret til, den har han selvfølgelig fortsat ret til, det er fuldstændig uanfægtet, men han får bare ikke muligheden for at tilvælge en ny måde at beregne sin pension på, så han lige kan få lidt ekstra i hatten. Og det er altså forskellen på en rimelighedsbetragtning hos Socialdemokratiet og den rimelighedsbetragtning, som vi har gjort os i Dansk Folkeparti. Kl. 10:48 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Tak. Så er det fru Karen Hækkerup. Kl. 10:48 Karen Hækkerup (S): Jeg er utrolig ked af, at jeg har udtrykt mig så kluntet, for mine indledende bemærkninger om, hvordan jeg ser på Dansk Folkeparti, når de

14 14 Tirsdag den 26. maj 2009 (L 213) henholder sig til regler og paragraffer, var selvfølgelig ironiske. Der findes vel ikke andre partier her i Folketinget, der både holder hånden over andre, når de laver grundlovsbrud, som dækker over regeringen, hver gang den laver en skandale, som hver eneste gang bare kræver at få lidt igen for så til gengæld at lade ministrene sidde i deres biler, selv om de laver den ene fejl, den ene skandale efter den anden, som går ud over borgerne. Så det var bare ironisk. For at vende tilbage til det med ombudsmanden vil jeg bare sige, at han selvfølgelig skal have sin pension. Det er anstændigt at give den mand den pension, som han fortjener, og jeg er glad for, at det kun er Dansk Folkeparti her i Folketinget, som er imod, at Hans Gammeltoft- Hansen skal have den pension, han fortjener. Kl. 10:49 Kl. 10:51 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Tak. Så er det hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning. Kl. 10:51 Martin Henriksen (DF): Jeg synes, at fru Karen Hækkerup da skal have lejligheden til kort og præcist at svare på det spørgsmål, som hr. Kristian Thulesen Dahl stillede, i stedet for bare at bruge tiden på at snakke udenom. Kan fru Karen Hækkerup bekræfte det faktuelle i det, som hr. Kristian Thulesen Dahl sagde? Ja eller nej? Kl. 10:51 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl for endnu en kort bemærkning. Kl. 10:49 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Tak. Så er det fru Karen Hækkerup. Kl. 10:51 Kristian Thulesen Dahl (DF): Jeg bliver nødt til at sige, at det jo er noget ganske gedigent vrøvl at sige, at vi holder hånden over ministre, der begår grundlovsbrud. Det ville fru Karen Hækkerup også godt vide, hvis hun havde overværet den debat, vi havde i onsdags om præcis det emne, hun henviser til. Det er jeg ikke sikker på hun gjorde. Kan jeg ikke få fru Karen Hækkerup til at bekræfte, at den pension, som ombudsmanden hele tiden har vidst, at han oppebar ret til, har han fortsat ret til? Det er vi fuldstændig enige om han skal have ret til. Altså, der er ikke nogen, der tager noget fra manden, fra det, han hele tiden har været klar over, at han havde ret til. Det, vi ikke vil være med til, er, at han får mulighed for med tilbagevirkende kraft at få beregnet sin pension på en ny måde, så den giver ekstra kr. Kan jeg ikke bare få fru Karen Hækkerup til at bekræfte, at den faktuelle fremstilling af det, der sker her, er, at Socialdemokratiets tanke om retfærdighed er, at man skal kunne få genberegnet sine pensionsvilkår, så det giver ekstra kr. oven i det, som man i forvejen har optjent ret til, mens vi siger, at det, ombudsmanden hele tiden har kendt som sine pensionsvilkår, altså er det, han må lade sig nøje med? Og det er altså kr., så det er jo ikke sådan peanuts. Kl. 10:50 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Tak. Så er det fru Karen Hækkerup. Kl. 10:50 Karen Hækkerup (S): Når man tænker på, hvad Dansk Folkeparti har valgt at belønne de rigeste i vores samfund med i form af den skatteaftale, vi skal til at behandle lige om lidt, er det her jo nærmest peanuts. Når man tænker på, hvordan Dansk Folkeparti lægger stemmer til at tage penge fra folk, som ingen har i forvejen, for, at der skal gives store, store pensioner, store, store skattefordele til dem, som er bankdirektører, som vil få mere ud af den skatteaftale, der nu bliver lavet, end en almindelig pensionist har på et helt år, så synes jeg, det er meget, man skal høre fra Dansk Folkeparti om den utrolige nidkærhed, når det drejer sig om økonomien. Vi laver nu nogle nye pensionsregler. Selvfølgelig skal Hans Gammeltoft-Hansen have lov til at få beregnet sin pension ud fra de nye regler. Og Dansk Folkeparti skulle hellere sige, hvad det her i virkeligheden drejer sig om, nemlig at man ikke kan lide Hans Gammeltoft- Hansen. For hvis man gjorde det, var det noget mere ærligt end at gå op og køre et eller andet økonomisk skuespil, når alle herinde i Folketinget, og forhåbentlig også derude, godt ved, at det, hver eneste gang der skal kæmpes om økonomiske interesser, ikke er den lille mands side, Dansk Folkeparti er på. Karen Hækkerup (S): Det gjorde jeg allerede lige før. Jeg sagde allerede lige før, at der nu bliver lavet nye pensionsregler, og selvfølgelig skal ombudsmanden, som sidder der nu, også have lov til, at de regler kommer til at dække ham, så selvfølgelig skal de det. Så sagde jeg derudover, at det her for Dansk Folkeparti hverken handler om ret eller rimelighed, og det handler heller ikke om pensionsregler; det handler om Hans Gammeltoft-Hansen. Det handler i særdeleshed ikke om det økonomiske aspekt i det. For hvis der var noget, som i alt fald ikke ville bekymre Dansk Folkeparti, var det da lige præcis - det ser vi, når vi ser på Dansk Folkepartis skattepolitik normalt, når vi ser på den politik, som man fører - at de, som i forvejen har mest, overforgyldes, og man er fuldstændig ligeglad med andre mennesker. Her har vi altså en ombudsmand, som rent faktisk er ham, som tager ud, og som har vores tillid her i Folketinget, og ham skal vi selvfølgelig også give den pension, som han fortjener. Der er ikke nogen særbehandling i det her; det er en særbehandling, Dansk Folkeparti er ude i at ville lave. Kl. 10:52 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Tak. Så er det hr. Martin Henriksen for endnu en kort bemærkning. Kl. 10:52 Martin Henriksen (DF): Altså, jeg er stadig væk ikke helt med på, om fru Karen Hækkerup har bekræftet eller afkræftet hverken det ene eller det andet. Altså, kunne man stadig få et klart svar, ja eller nej, på, om fru Karen Hækkerup kan bekræfte den udlægning, som hr. Kristian Thulesen Dahl har lagt for dagen her i dag, og som jo er det, vi vedtager - ja eller nej til det - og om fru Karen Hækkerup så ikke også kan bekræfte, at ombudsmanden vel ikke kan betegnes som værende en af dem, der har mindst i det her samfund? Kl. 10:53 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Så er det fru Karen Hækkerup. Kl. 10:53 Karen Hækkerup (S): Så er vi tilbage ved min gamle pointe, at det ikke plejer at være dem, som Dansk Folkeparti normalt bekymrer sig om. Med hensyn til det spørgsmål, som hr. Martin Henriksen har stillet mig igen og igen, og som jeg har svaret på, vil jeg bare nøjes med at henvise til, at han kan læse mit svar i de skriftlige referater.

15 Tirsdag den 26. maj 2009 (L 213) 15 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Ja tak. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører. Kl. 10:53 Kl. 10:53 Morten Østergaard (RV): Jeg ville egentlig have haft en kort bemærkning til hr. Kristian Thulesen Dahl, og jeg vil ikke forsøge mig med ironi, for det gik hen over hovedet på hr. Kristian Thulesen Dahl, da fru Karen Hækkerup gjorde det, så jeg vil bare sige ligeud, at det jo egentlig var mageløst, at man med så stor præcision i et relativt kort indlæg kunne udvise ringeagt for både ombudsmanden og folkestyret. For det, hr. Kristian Thulesen Dahl sagde, var, at ombudsmanden ikke skulle opfatte det her som et tagselvbord. Et tagselvbord, jamen det her er et spørgsmål om, at et flertal i Folketinget har lagt sig fast på, hvad man mener er rimeligt, nemlig at ombudsmanden som, vil jeg tro, langt de fleste i det danske samfund løbende optjener pension også ud over de 8 år, der i dag er gældende, fordi han er blevet genudpeget. Det er så den rimelighedsbetragtning, som hr. Kristian Thulesen Dahl er uenig i, men at kalde det et tagselvbord er da fuldstændig forfejlet. Jeg kan godt forstå, hvis Dansk Folkeparti er kommet ind i vanen under den nuværende regering med at opfatte folkestyret som et tagselvbord, fordi man kan få det, man peger på, men situationen er jo altså ikke den. Situationen er den, at Folketingets Ombudsmand er Folketingets, og derfor er man nødt til at lovgive om de her regler gennem de beslutningsforslag og de lovforslag, som nu er fremsat, og derfor synes jeg sådan set bare, at man skulle sige ærligt, at man er smålig og man er perfid over for den nuværende ombudsmand, som hr. Martin Henriksen jo sådan set med jævne mellemrum erklærer inhabil i den ene og den anden og den tredje sag igennem læserbreve. Man har en personlig vendetta mod den nuværende ombudsmand, men at man siger, at det er noget særligt, at også han skulle have lov til at optjene pension løbende ud over de nugældende 8 år, gør hverken det her til et tagselvbord eller Dansk Folkepartis synspunkter mere forståelige. Kl. 10:55 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Ja tak. Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl for en kort bemærkning. Kl. 10:55 Kristian Thulesen Dahl (DF): Nu er det jo vendt lidt rundt, fordi hr. Morten Østergaard stiller mig spørgsmål, men jeg skal prøve at svare i en kort bemærkning til hr. Morten Østergaard. Jeg vil bare henvise hr. Morten Østergaard til 5, stk. 2, for hvad siger den? Ja, den siger, at ombudsmanden skal kunne begære, at pensionen beregnes efter nye regler. Det vil sige, at ombudsmanden skal kunne sidde ved sit skrivebord og vurdere: Hvor får jeg flest penge, efter det ene regelsæt eller efter det andet regelsæt? Og så kan ombudsmanden selv vælge, efter hvilket regelsæt han får flest penge, og vælge det regelsæt til og det andet fra. Det er da et tagselvbord. Det er da udtryk for, at Folketingets flertal, hvis ikke man stemmer for vores ændringsforslag, vil acceptere, at ombudsmanden skal kunne sætte sig ned og lave en beregning: Hvis jeg nu laver en anden beregning af mine pensionsvilkår end det, der har været gældende for mig hele tiden, kan jeg så få mere ud af det? Og hvis han kan det - og det kan han jo - vælger han de nye regler. Hvis det ikke havde været sådan, kunne han have ladet være, og det er det tagselvbord, som Folketingets flertal ser ud til at ville give ombudsmanden. Så det er et tagselvbord. Så vil jeg sige i forhold til det der med, om vi kan lide eller ikke lide den person, der er ombudsmand nu: Altså, jeg synes, at det bærer præg af, at der er partier herinde, der i den grad kæmper lige præcis den nuværende ombudsmands sag. Man kunne få den tanke, at det er, fordi man selv føler sig meget tæt på ham. Kl. 10:56 Den fg. formand (Jens Vibjerg): Tak. Så er det hr. Morten Østergaard. Kl. 10:56 Morten Østergaard (RV): Jeg kender ikke personligt den nuværende ombudsmand, men har selvfølgelig haft lejlighed til at møde ham i forskellige sammenhænge. Men det, jeg konstaterer, er, at Folketinget igen og igen udpeger den nuværende ombudsmand, og derfor er det jo ham, vi har, og det er også med fuld radikal opbakning. Men det, som er kernen her, er sådan set, at det jo er processen, hvor den nuværende ombudsmand er blevet udpeget igen og igen, der har foranlediget, at man har taget pensionsreglerne op til revision. Og det, som hr. Kristian Thulesen Dahl må forholde sig til, er: Når man nu synes, at det er rimeligt, at fremtidige ombudsmænd løbende skal kunne optjene pension, også ud over de første 8 års tjenestetid, hvorfor skal det så ikke gælde den nuværende ombudsmand? Det er jo sådan set det, det handler om. Hr. Kristian Thulesen Dahl synes, at reglerne er rimelige, men de skal bare ikke gælde den nuværende ombudsmand, for ham kan hr. Kristian Thulesen Dahl ikke så godt lide. Kl. 10:57 Første næstformand (Svend Auken): Hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 10:57 Kristian Thulesen Dahl (DF): Jeg vil bare afslutningsvis sige til hr. Morten Østergaard - for nu tror jeg egentlig, at synspunkterne er rimelig klare over for hinanden, og det har de måske været et stykke tid - at vores pointe bare er, at den nuværende ombudsmand, når han har søgt genvalg som ombudsmand, har vidst, nøjagtig hvilke pensionsvilkår han har haft. Der er intet nyt under solen, han har vidst det hele vejen igennem. Nu nærmer han sig jo - sådan er det jo gudskelov, alternativet var skræmmende - sin pensionsalder, og så er det ikke unaturligt for et menneske, at man begynder at være lidt mere opmærksom på, hvad man egentlig har til rådighed. Og så sidder han måske og tænker på, at han har knap kr. til rådighed, og at det da kunne være pragtfuldt oven i det beløb at lægge kr. Der er det, at Folketingets flertal siger: Værsgo, det kan du så vælge, hvis du har lyst. Vi siger: Nej, de pensionsvilkår, der har været gældende og kendte hele vejen igennem, er nu engang de pensionsvilkår, han har. Så kan man fremadrettet selvfølgelig vedtage nogle nye regler, hvis man synes, de skal være mere gunstige. Det er vi med på, men så skal de selvfølgelig gælde for fremtidige ombudsmænd. Kl. 10:58 Første næstformand (Svend Auken): Så er det fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning. Kl. 10:58 Karen Hækkerup (S): Jeg vil gerne endnu en gang sige, at jeg synes, det er uhæderligt, at man står og siger, at ombudsmanden stort set selv har bedt om at sammensætte sin egen pensionspalet, sådan at han kan få mest ud af det. Hvis Dansk Folkeparti har den holdning, at det er et tagselvbord, som ombudsmanden har lavet for udelukkende at passe på sig selv, synes jeg faktisk, at man skulle tage at fremlægge dokumentation for, at det er ombudsmanden selv, der har bedt om at få den her ændring ind. For det er det faktisk ikke.

16 16 Tirsdag den 26. maj 2009 (L 213) Første næstformand (Svend Auken): Så er det hr. Morten Østergaard. Kl. 10:59 Kl. 10:59 Morten Østergaard (RV): Hr. Kristian Thulesen Dahl forholder sig jo ikke til, at situationen er den, at det netop er Folketingets løbende genudpegning af den nuværende ombudsmand, der giver anledning til at genoverveje reglerne. Når man nu synes, at reglerne er rette og rimelige, er det bare besynderligt, at man så ikke synes, at de skal gælde for den nuværende ombudsmand. Det er jo en smålighed, der kan måles i kr., som jeg tror at forskellen er på. Jeg synes ærlig talt, at Dansk Folkeparti går i meget små sko, når man vil bruge så meget af Folketingets tid på her at diskutere et så relativt lille beløb i forbindelse med nogle regler, som man i øvrigt synes er udmærkede og har tænkt sig at stemme for. Kl. 11:00 Første næstformand (Svend Auken): Hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 11:00 Kristian Thulesen Dahl (DF): Det er meget spændende, at fru Karen Hækkerup nu går op med en kort bemærkning til mig, når den korte bemærkning skulle være til hr. Morten Østergaard. Men det skal ikke forstyrre overhovedet med hensyn til at kunne svare. Jeg siger, at der her er tale om, at man leverer et tagselvbord for ombudsmanden. Ombudsmanden kan herefter vælge, efter hvilket regelsæt han får flest penge i pension. Det kan han så tilvælge, og det er det, der gør, at jeg udtrykker det her som et tagselvbord. Jeg siger samtidig, at det er helt normalt - det tror jeg gælder alle mennesker - at man, i takt med at man nærmer sig sin pensionsalder, selvfølgelig også er mere og mere opmærksom på, hvilke pensionsvilkår der gælder. Derfor er det da ikke unaturligt, hvis den nuværende ombudsmand har det sådan, at han gerne vil kunne vælge et regelsæt, der giver ham flere penge, end hans pensionsregler i øvrigt ville give ham. Jeg synes simpelt hen, det er utroligt, at man kan lave sådan en regel med tilbagevirkende kraft. Der virker det jo - også når jeg hører hr. Morten Østergaard - som om det er så vigtigt, netop fordi det er den nuværende ombudsmand, der har posten. Altså, for jeg tror ikke, at man i andre sammenhænge - det er godt kr. ekstra i pension, vi taler om her - ville være så large med de offentlige midler, som man er her. Jeg tror, det har noget gøre med, at man synes, at det fortjener lige præcis den nuværende ombudsmand at få. Det er derfor, man ikke laver vilkårene med fremadrettet virkning, men vil have dem til at virke også for den nuværende ombudsmand. Kl. 11:01 Første næstformand (Svend Auken): Det er sådan her de sidste dage i Folketinget, hvor vi har mange andenog tredjebehandlinger, at det altså er lidt svært at styre de korte bemærkninger helt efter reglerne. Men vi har den generelle holdning, at der skal være plads til, at så mange som muligt kan deltage i debatten. Derfor kører vi ikke det her efter reglerne, men efter gehør. Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning. Nej, det er hr. Morten Østergaard, der lige er kommet herop. Kl. 11:02 Morten Østergaard (RV): Jeg vil blot sige til hr. Kristian Thulesen Dahl, når han antyder, at man sådan flotter sig med skatteyderpengene, at det, der er tilfældet her, er, at et flertal i Folketinget - jeg tror faktisk, det er et Folketing i fuldstændig enighed - er blevet enige om, at det her er rimelige vilkår. Det er jo så Dansk Folkepartis smålighed, der gør, at man ikke synes, det skal gælde for den nuværende ombudsmand. Men når man så er i gang med at tale om tagselvbord og sådan nogle ting, tænker jeg på, at man for nylig har erkendt, at f.eks. privathospitalerne er blevet overkompenseret med 400 mio. kr., mens Dansk Folkeparti har stemt for finanslov på finanslov. Det synes man ikke er at rutte med skatteyderkronerne, men det, at man indfører nogle regler, som alle er enige om også skal gælde fremadrettet for den nuværende ombudsmand, er altså at rutte med skattekronerne. Der synes jeg godt nok at proportionerne trænger til at blive justeret hos hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 11:02 Første næstformand (Svend Auken): Så er det fru Meta Fuglsang. Kl. 11:03 Meta Fuglsang (SF): Jeg bliver sommetider spurgt om, hvordan det er at tale inde på Folketingets talerstol, fordi det jo er landets talerstol, og jeg svarer, at det er rigtig godt, men nogle gange kan jeg undre mig over, hvad den fornemste talerstol bliver brugt til. Her bliver den brugt til at udtrykke kritik af en af vores fornemste institutioner, nemlig ombudsmandsinstitutionen, som er noget vi kan være stolte af, og som er noget, vi er foregangsland på. Og så bliver den brugt til at kritisere en lovgivning, som sikrer, at den, der er ansat til at varetage den fornemme post, får en rimelig pensionsordning og bliver behandlet på nogle ordentlige vilkår. Det under mig meget. Der snakkes om tagselvbord, men jeg tror, at det her mere ligner det, som regeringen og Dansk Folkeparti ofte kalder valgfrihed, nemlig at man skal have mulighed for at vælge, og at man som borger selvfølgelig skal have mulighed for at vælge det, som er bedst for en selv. Så jeg synes, retorikken er skinger, når Dansk Folkeparti bringer det her op, og jeg synes, at vi, når vi skal snakke om, hvad der virker med tilbagevirkende kraft og om valgfrihed, så skal tage Dansk Folkeparti på ordet og notere, hvad deres holdninger til det her er og så huske det en anden gang. Kl. 11:04 Første næstformand (Svend Auken): Så tror jeg, at vi er ved vejs ende. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Det synes ikke at være tilfældet, og så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 11:04 Afstemning Første næstformand (Svend Auken): Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF), og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 18 (DF), imod stemte: 86 (V, S, DF (ved en fejl), SF, KF, RV, EL, LA og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

17 Tirsdag den 26. maj 2009 (L 194) 17 Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 17) 2. behandling af lovforslag nr. L 194: Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse af pensionstillæg m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 11:05 Forhandling Første næstformand (Svend Auken): Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, så forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 18) 2. behandling af lovforslag nr. L 165: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 11:05 Forhandling Første næstformand (Svend Auken): Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Thomas Adelskov. Kl. 11:06 Thomas Adelskov (S): Det her lovforslag, som nu andenbehandles, er et ret omfattende lovforslag, som vi også har givet en grundig behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Det har desværre ikke ændret på regeringens og Dansk Folkepartis og Liberal Alliances og også Det Radikale Venstres ønske om at gennemføre den her lovgivning. Der er en række hovedpunkter, som jeg synes er værd at fremhæve her ved andenbehandlingen. Der har i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag været en række debatter i Arbejdsmarkedsudvalget, og der har også været deputationer angående varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Vi havde bl.a. en deputation inde i Arbejdsmarkedsudvalget fra HK, som havde et medlem med inde, der hed Lena Tank, som kom og forklarede i Arbejdsmarkedsudvalget, at hun mistede sine sygedagpenge, på trods af at hun ikke var færdigbehandlet, og på trods af at både kommune, hendes fagforening og læger var klar over, at når hun på et tidspunkt var færdigbehandlet, ville hun blive visiteret til et fleksjob. Alligevel mistede hun sine sygedagpenge, og så er det jo i den slags situationer, hvis man har en ægtefælle, at man ikke kan få kontanthjælp. Det fik partierne i Arbejdsmarkedsudvalget til at reagere og til at konstatere, at det her måtte der gøres noget ved. Hvid røg kom op på et tidspunkt, da Dansk Folkeparti erklærede, at nu havde de været hos beskæftigelsesministeren og fået gennemført et ændringsforslag, som ville betyde, at man nu tog højde for det her problem. Imidlertid må vi konstatere, efter at vi har fået forelagt det ændringsforslag fra Arbejdsmarkedsudvalget, hvor man laver en lillebitte udvidelse for en lille gruppe mennesker til at kunne få sygedagpenge i en lidt længere periode, at det ikke hjælper den store gruppe af sygemeldte, som hver eneste år mister deres sygedagpenge. Lige nøjagtig når det gælder det pågældende HK-medlem, som var i Arbejdsmarkedsudvalget og altså havde det her problem, bliver hun heller ikke hjulpet af det ændringsforslag. HK og det pågældende medlem har skrevet til Arbejdsmarkedsudvalget, og der har også været et par avisartikler om det, og selv om der var stor glæde og stor eufori fra Dansk Folkepartis og regeringens side, da de stillede ændringsforslaget, bliver vi bare nødt til at konstatere, at der endnu en gang er tale om, at der er masser af snak, men det er tom snak, når det handler om at forsøge at hjælpe de sygemeldte. Det ændringsforslag, som hedder ændringsforslag nr. 1, vil på ingen måde hjælpe de over mennesker, der hvert eneste år mister deres sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen mennesker, som ikke er færdigbehandlede, eller som ikke er raske nok til at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, eller om hvem man ikke kan sige, at de enten er så syge, at de varigt skal have førtidspension, eller at de vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet måske i en fleksjobstilling. De vil fortsat være uden hjælp, og for manges vedkommende i en årrække, indtil man endelig kan afklare deres sygdomsforløb og tilbyde dem enten fleksjob eller førtidspension, eller de måske bliver så raske, at de kan vende tilbage. Det kan vi ikke være bekendt. Jeg kan også konstatere, at ordførere fra stort set alle partier i Folketinget ved adskillige lejligheder har talt om, at det her problem burde rettes op. Men intet sker. Det her lovforslag hjælper heller ikke på nogen måde. Til gengæld kan vi konstatere med lovforslaget, at der nu gennemføres en model, der tvinger kommunerne til i høj grad at aktivere de sygemeldte; refusionsprocenterne ændres sådan, at hvis en kommune ikke har aktiveret en sygemeldt, får kommunen kun 35 pct. refusion. Så det betyder, at vi vil opleve langt flere tilfælde af det, vi har oplevet i løbet af det sidste halve år, nemlig en situation, hvor kommuner sender syge i aktivering, ikke fordi det giver mening for den enkelte sygemeldte, men fordi kommunen skal sikre sig en høj refusion, for ellers går det ud over den kommunale økonomi. Det her lovforslag er på mange måder et fremskridt, i forhold til at kommunerne skal gøre noget mere for de sygemeldte, men når det handler om at behandle sygemeldte ordentligt, mangler det her lovforslag de helt afgørende elementer. Tværtimod er der lagt vægt på at jage, tværtimod er der lagt vægt på at piske kommunerne, og konsekvenserne af det her kan vi også læse i en lang række af de høringssvar og henvendelser, vi har fået i Arbejdsmarkedsudvalget. De vil være, at flere og flere syge mennesker bliver sendt ud i ligegyldig aktivering, som mest handler om kommunale refusioner og ikke handler om at hjælpe syge hurtigt til at blive raske og kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet. Alt i alt vil det være et forslag, som Socialdemokraterne ikke kan støtte. De små tekniske ændringer, som gennemføres i lovforslaget, støtter vi, fordi der er tale om små forbedringer, men lovforslaget som helhed vil ikke hjælpe de sygemeldte. Det vil tværtimod piske både dem og kommunerne til hovedløs aktivering.

18 18 Tirsdag den 26. maj 2009 (L 165) Første næstformand (Svend Auken): Hr. Eigil Andersen. Kl. 11:11 Kl. 11:11 Eigil Andersen (SF): Jeg vil først sige, at jeg er fuldstændig enig med den socialdemokratiske ordfører i det, der blev sagt om Lena Tank. Det er simpelt hen politisk plat, når man på baggrund af en personsag foregiver, at den pågældende persons problem bliver løst, når det viser sig, at det gør det ikke. Det er også politisk plat, når man giver det udseende af, at de fleste mennesker, som mister deres sygedagpenge, vil blive hjulpet af den her lille ændring, der sker. Det er et lille fremskridt, men sandheden er, at det kun drejer sig om, at det er 500 ud af 5.000, der bliver hjulpet af den her forbedring. Det vil altså sige, at der er 4.500, som hvert år mister deres sygedagpenge, som ikke vil blive hjulpet af den her ændring, desværre. Lovforslagets alt for firkantede regler om aktivering af syge blev i begyndelsen af året kritiseret i store artikler i Kristeligt Dagblad. Det førte til, at den daværende beskæftigelsesminister, hr. Claus Hjort Frederiksen, mødtes med Kræftens Bekæmpelse. Ministeren bøjede sig en lille smule, idet han proklamerede, at sagsbehandlerne i jobcentrene nu skal sætte en sag på standby, hvis der er tale om en meget alvorlig syg, hvor det vil være upassende, at vedkommende kommer i aktivering eller i arbejde. Når en sag er sat på standby, bliver den syge fritaget for at møde til samtaler og fritaget for at skulle i arbejde eller i aktivering i en periode. Det er som sagt, fordi det vil være forkert og meget stødende, hvis man midt i en stor livskrise, hårdt belastet af sygdom og måske få dage efter en stor kræftoperation, hvor man måske bagefter skal have kemoeller strålebehandling, får at vide, at man skal i aktivering. Man lider måske af smerter og står i en meget sårbar situation, og derfor er det rigtigt, at man skal kunne få sagen sat på standby. Men nu kommer pointen: Det her lovforslag indebærer, at kommunerne bliver straffet for det her menneskelige hensyn. Det sker, ved at kommunen kun får refunderet 35 pct. fra staten af vedkommendes sygedagpenge, fordi den pågældende ikke er i aktivering. Men det er den pågældende jo netop ikke, fordi det ville forværre hans eller hendes helbred, alligevel vil kommunen i sådan en situation kun få 35 pct. i refusion af sygedagpengene fra staten. Hvis den syge derimod er i aktivering, er der en gevinst til kommunen, nemlig en refusion på 65 pct. af sygedagpengene fra staten. Det vil altså sige, at de proklamationer, man kommer med, følger man ikke op i praksis. Det betyder, at det kun hjælper meget lidt, at kommunerne kan sætte en sag på standby, når man samtidig giver kommunerne et økonomisk smæk for at sætte en sag på standby. Det er i høj grad dobbeltmoral, og det er en falliterklæring for regeringen. Man lægger et økonomisk pres på kommunerne, så de ikke opfører sig menneskeligt. Kommunerne kan få flere penge i kassen ved ikke at tage hensyn til den syges situation. Det er helt urimeligt, og derfor vil jeg anbefale at stemme for ændringsforslag nr. 2, som er stillet af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Det vil betyde, at kommunerne stadig væk får en refusion på 65 pct. for sygedagpengemodtagere, hvis sag er sat på standby. Man skal tænke på, at der her er tale om kommuner, som regeringen i forvejen har taget et økonomisk halsgreb på. Regeringen har pålagt dem, at deres budgetter skal stige mindre, end befolkningsudviklingen tilsiger. Regeringen bestemmer også, hvor stort et bloktilskud staten vil komme med til kommunerne. Man påstår ganske vist, at der er tale om frie forhandlinger en gang om året - de foregår for øjeblikket - men sandheden er jo, at det er forhandlinger, hvor staten bruger en rygende pistol. Den siger til kommunerne, at hvis de ikke indgår en frivillig aftale, gennemfører staten bare et lovindgreb med det borgerlige flertal, der er her i Folketinget. Når det er sådan, at regeringen har taget dette økonomiske halsgreb på kommunerne, er det i forbindelse med det her lovforslag indlysende, at byrådene og de kommunale chefer vil instruere medarbejderne om, at de skal holde øjnene skarpt rettet mod de her refusionsprocenter. Det er klart, at de kommunale medarbejdere vil blive pålagt at bruge et økonomisk forsigtighedsprincip, hvor man primært satser på at få den høje statsrefusion - også i de tilfælde, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt et aktiveringsforløb vil føre til hurtigere helbredelse og tilbagevenden til jobbet. I bedste fald vil kommunernes økonomiske forsigtighedsprincip i forbindelse med de forskellige refusionssatser medføre, at tusinder af syge vil blive presset ud i en aktivering, som er spild af folks tid og af skatteborgernes penge. I værste fald vil det gøre de syge endnu mere syge, end de er i forvejen, og de vil oven i købet blive truet med, at hvis de ikke deltager, vil de miste deres sygedagpenge. En sådan jagt på de syge ønsker vi ikke i SF at lægge stemmer til. Kl. 11:16 Man kan så spørge, hvad regeringens forslag vil medføre. Der kan jeg give et konkret eksempel, som er fra i år, og det er foregået i forbindelse med de forsøg, som ministeren har sat i gang i 17 kommuner: En mand i Jylland, i Randers, har været sygemeldt et stykke tid, og mistanken er, at han har kræft i lungerne. Lungekræft har desværre en meget stor dødelighed, og derfor blev han indlagt på sygehuset for at få taget en biopsi, en vævsprøve. Det førte til, at hans lunge klappede sammen, og da den anden lunge næsten ikke virkede i forvejen, manglede den stakkels mand virkelig luft. Han kunne næsten ikke trække vejret, og han lå og fik ilt, og der var en masse slanger ved hans sygeseng på sygehuset, så han næsten ikke kunne tale. I den situation ligger han i sin sygeseng på sygehuset og er ude i en stor personlig krise, fordi hans liv står på spil. Mens han ligger der, ringer jobcenteret pludselig og siger, at de vil høre, om han kan møde et par dage senere til en samtale om sin fremtid på arbejdsmarkedet. Jeg kan fortælle, at manden fik et chok. Han anede ikke, at jobcenteret havde en opgave i den situation, og han måtte i øvrigt hele tiden gentage i telefonen, hvad han sagde, for medarbejderen i jobcenteret kunne ikke forstå det, fordi den stakkels syge patient jo næsten ikke kunne tale på grund af alle de her iltslanger. Jeg mener, at det er umenneskeligt og forfærdeligt, at sådan noget kan ske, og det kan vi som samfund simpelt hen ikke være bekendt. Alligevel vil hundredvis - jeg tror i virkeligheden, det drejer sig om tusindvis - af syge desværre komme ud for noget lignende. Jeg er sikker på, at flertallet af danskere vil vende sig imod den umenneskelighed, som regeringen står for. Folk tager simpelt hen afstand fra så kynisk en opførsel, og derfor bliver det her lovforslag også en af pindene til regeringens ligkiste, som vil betyde, at regeringen bliver væltet ved næste valg. Jeg kan i øvrigt sige, at jobcentermedarbejderne i en del tilfælde slet ikke vil være klar over, at den alvorligt syges sag bør sættes på standby. Der er ikke etableret en informationsgang, som gør, at jobcentermedarbejderne altid ved, hvor alvorlig situationen er for den syge. Det viser svarene på spørgsmål 14 og 15, som vi har fået optrykt i betænkningen efter ønske fra os i SF. Jeg er også skuffet over, at regeringen ikke har fulgt op på det, som blev nævnt på den høring, vi havde herinde i april måned, om sygefravær, hvor eksperterne tydeligt fortalte, at hvis det er lykkedes at komme tilbage på arbejdet, vil det ofte være sådan, at der kan ske et tilbagefald i løbet af omkring et halvt år, og at der burde sættes ind med en opfølgning. I SF er vi ganske vist enige i, at det i en hel del tilfælde kan være godt med en tidlig kontakt og en tidlig indsats for at hjælpe den, der er længerevarende syg, tilbage til arbejdet, og det gælder især inden for ryglidelser og andre bevægeapparatsygdomme, hvor der er en videnskabelig dokumentation. Derimod må vi sige, at der

19 Tirsdag den 26. maj 2009 (L 165) 19 ikke er nogen videnskabelig dokumentation, for så vidt angår alvorlige psykiske lidelser, herunder f.eks. de psykiske lidelser, som er udløst af dårligt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen - noget, der jo er i stærk stigning. Der er lavet ganske forbilledlige forsøg, bl.a. KIA-projektet, med gode resultater. Det drejer sig om rundbordssamtaler med den syge, tillidsrepræsentanten, arbejdsgiveren, den praktiserende læge, eventuelt anden lægelig ekspertise og en kommunal sagsbehandler, hvor man prøver at overskue situationen som en helhed, herunder får koordineret de lægelige undersøgelser og behandlinger og får disse fremskyndet. Det er jo et stort problem med den ventetid, der kan være. Sådanne rundbordssamtaler og høj kvalitet i arbejdet bliver på ingen måde sikret gennem det her lovforslag, og det skyldes bl.a., at arbejdsgiverne ikke vil forpligtes til noget ud over en sygesamtale senest i den fjerde uge. I den forbindelse er det aldeles urimeligt, at selv om den syge ønsker at få udarbejdet en arbejdsfastholdelsesplan, giver lovforslaget arbejdsgiveren ret til at afslå ønsket. Det hører ingen steder hjemme, at man skal kunne være så uforpligtet som arbejdsgiver over for en syg medarbejder. I øvrigt er det en grundlæggende fejl ved lovforslaget, at selv om der er mennesker i Danmark, der dagligt er syge på grund af dårligt arbejdsmiljø, så indeholder forslaget ingen initiativer, som forbedrer arbejdsmiljøet med hensyn til nedslidning, forebyggelse af ulykker eller forebyggelse af psykiske arbejdsskader. Alt i alt vil vi anbefale at stemme for bl.a. ændringsforslag nr. 2, og til sin tid vil vi stemme imod hovedforslaget. Kl. 11:21 Første næstformand (Svend Auken): Hr. Per Clausen. Kl. 11:21 Per Clausen (EL): Jeg kan forstå, at hensigten med det her lovforslag er at reducere sygefraværet. Netop derfor er det jo også besynderligt, at det, der for alvor kunne reducere sygefraværet ved en indsats på arbejdspladserne, nemlig spørgsmål om arbejdsmiljø, er fraværende. I stedet for koncentrerer man indsatsen i forhold til dem, der er blevet syge. Man må jo nok sige, at hvis det for alvor var sådan, at man ønskede at bringe sygefraværet ned, handlede det vel ikke mindst om at forpligte arbejdsgiverne til at gøre en indsats for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Det kunne for alvor være med til at løfte den opgave, der handler om at reducere sygefraværet. Når det så er sagt - og det er jo det grundlæggende problem ved hele det her lovforslag - bliver vi selvfølgelig også nødt til at se på indholdet. Vi må så spørge i forhold til de problemer og de udfordringer, der er: I hvor stor udstrækning løser det her lovforslag dem så? En af de ting, vi gang på gang stilles over for, er den kendsgerning, at mennesker bliver frataget deres sygedagpenge, ikke fordi de er blevet raske - for så får de selvfølgelig ikke sygedagpenge mere - men mens de stadig er for syge til, at de kan passe et arbejde, mens de stadig er for syge til, at de kan få arbejdsløshedsdagpenge, kan de heller ikke få sygedagpenge. Derfor ryger de så på kontanthjælp, og som det også er nævnt her i dag, er kontanthjælpen i gentagne tilfælde jo lig med nul, fordi man enten har formue eller er gift med en person, som faktisk har en indkomst. Den indkomst behøver jo ikke at være ret stor, før det betyder, at man altså taber sit indtægtsgrundlag. Vi kunne jo så forvente, at man gik ind og så på det. Det gik man ind og fik gjort noget effektivt ved, så alle mennesker, der er syge og i øvrigt lever op til alle de krav, man kan finde på at stille til syge mennesker, stadig væk kan få sygedagpenge. Men end ikke det er man i stand til at sikre med det her lovforslag. Noget andet er så, at det naturligvis er rigtigt, at det er en god idé med en hurtig indsats over for syge, det vil i hvert fald ofte være en god idé. Det vil også være rigtig godt, hvis man i større udstrækning forpligtede arbejdsgiverne til at yde en indsats i forhold til de medarbejdere, der bliver syge; vel at mærke en indsats, der også forpligtede arbejdsgiverne og ikke kun forpligtede den syge lønmodtager. Det, som er problemet her, er jo, at man åbenbart har taget en metode, som man synes er vældig god over for arbejdsløse, nemlig at når det kommer til stykket, så får det, at man kan sanktionere folk, en meget, meget central placering. Det handler altså om ligesom at sige til folk, at hvis ikke de deltager i ting, som i virkeligheden er åbenlys spild af tid - man siger, at de skal, fordi de skal være aktiveret - så kan de ikke få sygedagpenge. Det kunne jo være rimeligt, hvis vi havde en sikkerhed for, at de krav, som blev stillet over for de syge, var nogle krav, som var relevante i forhold til, at de hurtigere kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. Man kunne jo så overlade til kommunerne at foretage det saglige valg uden at forsøge at udøve økonomisk pression i forhold til kommunerne. Men så har man jo i det her lovforslag skruet refusionssystemet så listigt sammen, at man er sikker på, at kommuner, som når frem til, at her er et menneske, der er sygt på en sådan måde, at aktivering ikke tjener noget fornuftigt formål, straffes økonomisk. Det handler jo om at motivere kommunerne til altid, hvor det er relevant, og hvor det ikke er åbenlyst irrelevant - og måske også nogle gange hvor det er irrelevant - at vælge aktiveringsvejen. Man sikrer sig så med det her lovforslag, at kommunerne konsekvent er indstillet på det. Altså, vi er igen endt i en situation, hvor man mener, at sygdom hos mennesker i sidste instans bedst bekæmpes, ved at vi har midler til at forfølge de syge, præcis som man i årevis har ment, at arbejdsløshed bedst bekæmpes, ved at man har midler til at forfølge arbejdsløse. Det er efter Enhedslistens opfattelse grundlæggende forkert. Vi har den opfattelse, at syge mennesker har en stor interesse i at blive raske. Hvis de får det rigtige tilbud, hvis arbejdsgiverne får de rigtige forpligtelser, vil man have en mulighed for at nedbringe sygefraværet, og man vil kunne sikre, at folk hurtigere kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Vi tror ikke, at meningsløs aktivering, ved at man presser kommunerne økonomisk, og meningsløs aktivering, ved at man har urimelige sanktionsmuligheder over for syge mennesker, er den rigtige vej at gå. Derfor kan vi ikke støtte det her forslag. Kl. 11:26 Første næstformand (Svend Auken): Hr. Bjarne Laustsen. Kl. 11:26 Bjarne Laustsen (S): Vi har jo fået en ny beskæftigelsesminister, som nu har fungeret et par måneder. Den tidligere minister ville ikke lave lovgivning, han styrede sådan efter sine egne regler og sagde, at man kan gøre en hel masse ting uden at ændre lovgivningen, og det har indtil nu kostet statskassen 0,5 mia. kr. Man glemte bl.a. et lille ord, der hedder efterløn, og det kom til at koste samfundet rigtig mange penge. En af de første ting, som jeg spurgte den nye beskæftigelsesminister om - og det er det, der er det interessante at få at vide - var, om man var parat til i stedet for det regime, der har været hidtil, at lægge sagerne frem i Folketingssalen, så vi kunne behandle dem, og så ministeren havde et mandat til at lave de ting, man gerne ville lave. Uanset om vi er enige om det eller ej, er det jo en fair måde at lave politik på. Det lovforslag, vi behandler her i dag, L 165, handler om det sygedagpengeforsøg, der har været omtalt så meget. Det handler om nogle mennesker, der dårligt nok ved, at de i dag er blevet udtrukket til at være med i et forsøg, som ministeren havde sat i gang, og hvor lovgrundlaget ikke var i orden. Så satte man kammeradvokaten til at undersøge, om forholdene var i orden, men man havde jo ikke spurgt kammeradvokaten om de rigtige ting, og derfor var det heller ikke de rigtige ting, kammeradvokaten svarede på, selv om Venstres ordfører,

20 20 Tirsdag den 26. maj 2009 (L 182) hr. Jens Vibjerg, sagde, at kammeradvokaten havde udtalt sig positivt om alle forhold. Det havde kammeradvokaten aldeles ikke. Noget af det, vi beskæftigede os med under et samråd, var, at hvis man laver det her - og det kan man selvfølgelig godt gøre - er der altså ikke noget lovgrundlag for det. Man bruger en eksisterende lovgivning og hænger det op på den og siger, at så er det o.k. Det, der er interessant, er, hvad formålet er med det her forsøg. Det spurgte vi om mange gange, for det, der er kritisabelt her, er, at hvis der er nogle mennesker, der deltager i et forsøg, hvor lovgrundlaget er tvivlsomt, og de mister deres dagpenge, så er det jo livstruende. Det er jo liv, ære og velfærd, det handler om, så det er noget af det værste, man kan gøre. Derfor var det mere fair, at der var et ordentligt grundlag at lave det her på. Det er der altså ikke. Det er bare en forsøgslov, man har trukket ned over hovedet på kommunerne og sagt, at det kan de gå i gang med. Men hvad er formålet med det? Det er vi rigtig mange der under samrådet har forsøgt at få at vide af beskæftigelsesministeren. Hvad er formålet med at tage nogle mennesker ud, hvis retssikkerheden er den samme? Jeg har spurgt: Er der nogle mennesker her, der mister deres sygedagpengeret, fordi de deltager i det her forsøg? Nej, bliver der svaret, der er ikke flere, end der ellers ville være. Men hvad står der så tilbage? Hvad er formålet med loven? Kunne vi ikke få den nye beskæftigelsesminister, der har arvet den her møgsag fra den tidligere beskæftigelsesminister, op og forklare, hvad formålet er med den her forsøgslov? Det er et meget, meget interessant spørgsmål. Jeg synes også, det er interessant, om den nye beskæftigelsesminister vil love, at når man vil regere i dette land, gør man det på baggrund af lovgivning og ikke på baggrund af bekendtgørelser. En del af lovgivningsarbejdet er da, at der er orden i sagerne, og jeg synes, at ministeren skylder at forklare Folketinget, at der er orden i sagerne. Jeg kan jo ikke vide, om ministeren vil svare her i dag, jeg kan kun håbe det og henstille til, at ministeren gør det, for jeg synes, det er for dårligt, at borgerne ikke ved, hvad det er, de er oppe imod, og hvad det er for nogle krav, man giver kommunerne, og det synes jeg der er behov for at vi får at vide nu her i dag. Der er også stillet ændringsforslag om disse ting. De andre ting om, at man har lovet, at der ikke er nogen syge, der mister deres sygedagpenge, så længe de fortsat er syge, og at det her ændringsforslag kun hjælper 500 mennesker, men at der er mennesker om året, der mister deres sygedagpenge, kan man simpelt hen ikke være bekendt i et velfærdssamfund. Men der er mange centrale punkter, og jeg håber, at beskæftigelsesministeren vil svare på det her i dag. Kl. 11:30 Første næstformand (Svend Auken): Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 11:30 Afstemning Første næstformand (Svend Auken): Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 tiltrådt af udvalget? Det er vedtaget. Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (S, SF og EL), og afstemningen starter. Afstemningen slutter. For stemte: 43 (S, SF og EL), imod stemte: 60 (V, DF, KF, RV, LA og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0. Ændringsforslaget er forkastet. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3 og 4 tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Jeg foreslår, at forslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 19) 2. behandling af lovforslag nr. L 182: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love. (Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under Beskæftigelsesministeriet). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 11:31 Forhandling Første næstformand (Svend Auken): Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Kl. 11:31 Første næstformand (Svend Auken): Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 1-3, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 20) 2. behandling af lovforslag nr. L 183: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 11:31 Forhandling Første næstformand (Svend Auken): Ønsker nogen at udtale sig?