National rapport. Beskatning af den finansielle sektor i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National rapport. Beskatning af den finansielle sektor i Danmark"

Transkript

1 National rapport Beskatning af den finansielle sektor i Danmark Nordisk Skattevidenskabeligt Forskningsråd Forårsseminar 2013 Stockholm Henrik Møller Nielsen, Skatteministeriet Birgitte Hjerrild Fonseca, Skatteministeriet 1

2 1. Indledning Definition af den finansielle sektor Størrelsen af den finansielle sektor Skatter der påhviler den finansielle sektor Indkomstbeskatning Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Forsikringsselskaber Sammenfatning om indkomstbeskatning af den finansielle sektor Andre skatter og afgifter i tilknytning til den finansielle sektor Moms og lønsumsafgift Pensionsafkastbeskatning Transaktionsskatter (FTT) Tinglysningsafgift (stempelafgift) Afgift på skadesforsikringer Andre spørgsmål om finansskatter Skat eller afgift(gebyr) Finansielle selskabers deltagelse i skattetænkning eller skattesvig Andre aspekter Overvejelser om ændret beskatning af den finansielle sektor Teoretiske overvejelser om en FTT Teoretiske overvejelser om den mindst forvridende FAT Teoretiske overvejelser om en balanceafgift Afrunding

3 1. Indledning Den finansielle sektor har betydning for den økonomiske udvikling. Det skyldes ikke kun, at sektoren i sig selv skaber vækst og beskæftigelse, men også at sektoren er et centralt rammevilkår for alle andre sektorer. De finansielle markeder er blevet væsentligt mere åbne de seneste 20 år. Handel med finansielle aktiver som fx aktier og obligationer foregår i stadigt stigende omfang på tværs af landegrænserne. Udviklingen afspejler globaliseringen på varemarkederne, ligesom globaliseringen på varemarkederne forudsætter og understøttes af effektive kapitalmarkeder. Den stigende finansielle integration er med til at nedbringe virksomhedernes kapitalomkostninger og forbedre afkastet på investorernes opsparing. Samtidig kan åbne finansielle markeder være med til at sikre en bedre risikospredning i forbindelse med virksomhedernes kapitalfrembringelse og opsparernes investeringer. Den finansielle sektor i Danmark bliver i dag beskattet anderledes end andre sektorer. Fx er den finansielle sektor i Danmark fritaget for moms og underlagt en særlig lønsumsafgift, hvilket ikke gør sig gældende for de fleste andre sektorer. Den internationale økonomiske krise har sat fornyet fokus på beskatningen af den finansielle sektor i Danmark og internationalt. Mange lande har på baggrund af et ønske om en øget beskatning af sektoren indført forskellige former for nationale bankafgifter, fonde, stempelafgifter og lign. Denne rapport indeholder en beskrivelse af den eksisterende beskatning af den finansielle sektor i Danmark og analyserer fordele og ulemper ved nogle af de modeller for en ændret beskatning af sektoren, som er blevet fremført af bl.a. IMF og EU-kommissionen. 2. Definition af den finansielle sektor Den finansielle sektor i Danmark er undergivet en særlig selskabsretlig fællesregulering, der er mere indgående end den regulering der praktiseres over for anden økonomisk virksomhed. Reguleringen af de finansielle virksomheder skal især bidrage til at konsolidere deres soliditet og er i vid udstrækning internationalt aftalt. Som eksempel kan nævnes at solvensprocenten i pengeinstitutter til enhver tid mindst skal udgøre 8 pct. Den selskabsretlige lovgivning (lov om finansiel virksomhed) definerer en række virksomheder som finansielle virksomheder. Som nogle af de vigtigste kan nævnes pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. I Danmark er den finansielle sektor imidlertid ikke undergivet en fælles beskatningsordning. Derfor indeholder dansk skattelovgivning heller ikke en særlig definition af begrebet finansielle virksomheder. Derimod indeholder dansk skattelovgivning en række særregler for bestemte typer af finansielle virksomheder. 3

4 I den følgende gennemgang er hovedvægten lagt på den gruppe af selskaber, der typisk har størst betydning for borgere og virksomheder. Det drejer sig om pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Det er tillige disse selskaber, der har motiveret hovedparten af de skatteretlige særregler for gruppen af finansielle selskaber. Finansiel virksomhed I Danmark kan bankvirksomhed drives i aktieselskaber, sparekasser og andelskasser. Denne gruppe selskaber benævnes pengeinstitutter. Sparekasser og andelskasser har historisk set typisk været mindre lokale virksomheder. Antallet af disse lokale virksomheder har i en længere årrække været nedadgående, idet udviklingen har nødvendiggjort, at mindre virksomheder er sammenlagt med andre pengeinstitutter for at klare sig i konkurrencen. Den finansielle krise har accelereret denne udvikling, således at sparekasser og andelskasser på sigt vil få mindre betydning. Realkreditinstitutter var tidligere organiseret som foreninger eller selvejende institutioner. Realkreditinstitutterne er også som led i den almindelige udvikling omdannet til aktieselskaber, og i dag skal realkreditinstitutter oprettes som aktieselskaber. Forsikringsvirksomhed skal være organiseret i aktieselskaber, gensidige selskaber eller pensionskasser. Skattelovgivningen indeholder ingen selvstændig definition af et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab. I de tilfælde, hvor der i skattelovgivningen er givet særregler for disse virksomheder, sker det typisk ved en henvisning til de selskabsretlige definitioner, dvs. de selskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab. Tilladelse til at drive de anførte virksomheder medfører en nærmere afgrænsning af, hvilke aktiviteter selskaberne kan udføre. Uanset at pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber fortsat i et vist omfang kan være organiseret i andet end aktieselskaber, har skattelovgivningen i nyere tid indeholdt bestemmelser, der fastsætter, at disse virksomheder beskattes som aktieselskaber, uanset hvordan de juridisk er organiseret. Finansielle virksomheder er momsfritaget af deres finansielle aktiviteter, men betaler i stedet lønsumsafgift. Lønsumsafgiften beregnes på grundlag af lønsummen, når de finansielle aktiviteter er virksomhedens hovedaktivitet. Endvidere beregnes lønsumsafgiften kun for den del af lønsummen, der vedrører den finansielle aktivitet. Det er således virksomhedens aktiviteter og ikke virksomhedstypen, der er afgørende for lønsumsafgiften. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskabers aktiviteter er helt overvejende finansielle. Da hovedvægten lægges på disse virksomheder, behandles afgrænsningen mellem momspligtige og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter ikke i rapporten. 3. Størrelsen af den finansielle sektor Den finansielle sektor i Danmark består af en række forskellige finansielle selskaber og institutter, og forholdsvis få virksomheder udgør en betydelig del af markedet. Det er penge- og realkreditinstitutter- 4

5 ne, der udgør den største del af den finansielle sektor. Opgjort på egenkapital udgjorde penge- og realkreditinstitutternes andel ca. 2/3 af den samlede egenkapital i 2011, jf. tabel 1, på trods af at de kun beskæftiger lidt over ¼ af det samlede antal beskæftigede i sektoren. Denne andel har ligget relativt stabilt på dette niveau i perioden Til sammenligning udgør skades- og livsforsikringsselskabernes andel af den samlede egenkapital 20 pct. i 2011 og antallet af beskæftigede udgør tilsvarende godt ¼ af de beskæftigede i sektoren. Tabel 1. Den finansielle sektor, 2011 Antal Mio. kr. Vsh Ansatte Balance Egenkapital Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Danmarks Skibskredit Fondsmæglerselskaber Investerings-, special-, fåmands-, hedgeforeninger Investeringsforvaltningsselskaber (store) Investeringsforvaltningsselskaber (små) Skadesforsikringsselskaber Livsforsikringsselskaber Tværgående pensionskasser Firmapensionskasser ATP, LD, AES og SP I alt Kilde: Hovedtal fra Finanstilsynet Anm.: Store inv. selskaber - tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed. Små inv. selskaber - ikke tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed. Udviklingen i sektoren Før finanskrisen, i perioden , oplevede Danmark en kraftig ekspansion i den finansielle sektor. Dette var især motiveret af den makroøkonomiske situation, udviklingen af nye låntyper og en generel international højkonjunktur. Efter finanskrisen, i perioden , er forholdene for de finansielle virksomheder blevet yderligere forringet af den generelle forhøjelse af risikopræmier på de internationale lånemarkeder. Krisen har skabt en stor stigning i konkurser og fusioner blandt flere af de små- og mellemstore pengeinstitutter. Dette har været medvirkende til et relativt kraftigt fald i antallet af virksomheder og antallet af ansatte i perioden, jf. figur 1. På trods af faldet i antallet af virksomheder har den finansielle sektor samlet set oplevet en stigning i den samlede balance. Dette især forårsaget af en 30 pct. stigning i realkreditinstitutternes balance i perioden. Desuden er egenkapitalen steget med ca. 15 pct. fra 2008 til I perioden har den finansielle sektor oplevet meget svingende resultater, dog kun med samlet underskud i Således var resultatet før skat i 2011 på DKK mio. for sektoren samlet set. Det skal bemærkes, at der er stor variation indenfor sektoren. 5

6 Figur 1. Udviklingen i antal virksomheder, antal ansatte, balance, egenkapital, Indeks (2007=100) Kilde: Finanstilsynet Virksomheder AnsaRe Balance Egenkapital På trods af relativt store udsving i sektorens samlede resultat før skat siden 1980, viser udviklingen i personaleudgifterne og netto rente- og gebyrindtægter, at den finansielle sektor er vokset med en højere vækstrate end resten af økonomien jf. figur 2. Den finansielle sektors personaleudgifter er vokset fra 1 pct. til godt 1,5 pct. af BNP i perioden 1980 til Denne stigning er sket på trods af introduktionen af AMBI en i 1988 og den efterfølgende lønsumsafgift, som samtidig er steget over perioden. Stigningen i personaleudgifterne indikerer, at den finansielle sektor ikke umiddelbart ser ud til at været blevet påvirket negativt af introduktion og de efterfølgende tilpasninger af lønsumsafgiften. Det er dog ikke muligt at isolere effekterne, og stigningen i den finansielle sektors andel af BNP ville måske have været større i fravær af lønsumsafgiften. Der er således ikke konkret bevis for incidensen af lønsumsafgiften, og i hvilken grad den bliver overvæltet på forbrugerne af de finansielle services, hvorfor effekterne af lønsumsafgiften på aktiviteten i den finansielle sektor kan være svær at isolere. 6

7 Figur 2. Aktiviteten i den finansielle sektor, pct. af BNP, % af BNP 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 Kilde: Finanstilsynet, Danmarks Statistik. Resultat før skat PersonaleudgiWer NeRo rente- og gebyrindtægter % af BNP 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 4. Skatter der påhviler den finansielle sektor 4.1 Indkomstbeskatning Pengeinstitutter Pengeinstitutter er som anført ovenfor omfattet af de almindelige regler for beskatning af aktieselskaber. Selskabsskatteprocenten udgør 25 pct., der beregnes af hele selskabets indkomst. Der er i april 2013 indgået en Aftale om en vækstplan, som bl.a. betyder, at selskabsskatten i Danmark nedsættes fra 25 pct. til 22 pct. Nedsættelsen sker gradvist med ½ pct. point i 2014, 1 pct. point i 2015 og 1½ pct. point i Nedsættelsen af selskabsskatten neutraliseres ved en tilsvarende (provenumæssig) forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor. I det følgende gennemgås i oversigtsform beskatningsreglerne for de typer af indtægter og udgifter, der er karakteristiske for pengeinstitutter. Det drejer sig om renteindtægter og udgifter, aktieudbytter, kursgevinster og tab på aktier og andre værdipapirer og tab på udlån. Renteindtægter Renteindtægter medregnes fuldt ud til den skattepligtige indkomst og skal fordeles over den periode, de vedrører. Disse regler er fælles for alle selskaber. Aktieudbytter 7

8 Udbytte af porteføljeaktier medregnes fuldt ud til den skattepligtige indkomst. Ved porteføljeaktier forstås aktier, der udgør mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskaber. Udbytte af datterselskabsaktier er skattefri. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, hvor aktieposten udgør 10 pct. eller mere af aktiekapitalen i datterselskabet. Udbytte af koncernselskabsaktier er skattefri. Ved koncernselskabsaktier forstås aktier i selskaber, hvormed selskabet er sambeskattet (national sambeskatning) eller opfylder betingelserne for frivillig international sambeskatning. Koncernselskabsaktier er med andre ord aktier i et selskab, der tilhører samme koncern. Udbytte af næringsaktier (handelsbeholdning) beskattes efter samme regler som porteføljeaktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Dette gælder selvom kapitalgevinster og tab på pengeinstituttets beholdning af næringsaktier altid medregnes til den skattepligtige indkomst. Dette er en konsekvens af reglerne i moder-/datterselskabsdirektivet, der ikke sondrer mellem aktietyper, hvis kravet til ejerandel er opfyldt. Kapitalgevinst på aktier Gevinst på næringsaktier medregnes til den skattepligtige indkomst, og tab er fradragsberettiget. Ved næringsaktier forstås aktier, der er erhvervet af pengeinstituttet med henblik på videresalg med fortjeneste. Da handel med aktier er omfattet af sædvanlig bankvirksomhed, gælder der en formodning for, at et pengeinstituts aktier skatteretligt skal behandles som næringsaktier. Definitionen af næringsaktier indebærer, at pengeinstituttet har mulighed for at godtgøre, at bestemte aktier ikke er erhvervet med henblik på videresalg. Aktier, der ikke er næringsaktier, kaldes normalt anlægsaktier. Som eksempel på aktieposter, der kan være anlægsaktier, kan nævnes aktier i datterselskaber, hvor i gennem pengeinstituttet permanent driver virksomhed. Der er tale om en konkret vurdering af, om pengeinstituttet har erhvervet aktierne med henblik på videresalg med fortjeneste. Et pengeinstitut skal derfor opdele sine aktieposter i en næringsbeholdning og en anlægsbeholdning. Gevinst og tab på næringsaktier skal medregnes til pengeinstituttets skattepligtige indkomst uanset ejertid eller ejerandel. Gevinst/tab skal opgøres efter det såkaldte lagerprincip, således at de årlige værdisvingninger medregnes, uanset at gevinst/tab ikke er realiseret. Som det fremgår nedenfor, er lagerbeskatning næsten gennemført konsekvent ved beskatning af alle former for værdipapirer hos selskaber. Dette medfører, at beskatningen er den samme uanset om afkast opnås i form af udbytte, renter eller kursgevinst på værdipapirerne. Anvendelse af lagerprincippet fremrykker beskatningen og skattebetalingen i tilfælde af gevinst. Dette kan belaste selskabets likviditet, hvis værdipapirerne er vanskelige at realisere. Modsat undgås indlåsningseffekter og omfanget af udskudte skatter reduceres. For pengeinstitutter eksisterer der en asymmetrisk beskatning af udbytter og gevinster på næringsaktier ved ejerandele på 10 pct. eller mere (datterselskabsaktier). Ud fra et teoretisk synspunkt kan beskatning af en aktiegevinst på datterselskabsaktier således undgås ved at udlodde udbytte, så aktiernes skattepligtige værdistigning elimineres. Der foreligger ikke undersøgelser, der viser om denne asymmetriske beskatning kan udnyttes til systematisk skatteundgåelse. Dette er som nævnt en konsekvens af reglerne i moder-/datterselskabsdirektivet, hvorefter udbytter er skattefri, hvis kravet til ejerandel på 10 pct. af 8

9 kapitalen er opfyldt. Formålet med moder-/datterselskabsdirektivet er at undgå dobbeltbeskatning af datterselskabsudbytter ved beskatning i flere led. Hvis en post datterselskabsaktier er erhvervet med henblik på videresalg, er der tale om næringsaktier. Her burde hensynet til at beskatte en gevinst, fordi den er opnået som led i virksomhedens næring, veje tungere end hensynet til at undgå dobbeltbeskatning. Pengeinstituttets beholdning af anlægsaktier, skal behandles efter reglerne for porteføljeaktier, datterselskabsaktier og koncernseleskabsaktier. Da pengeinstitutters beholdning af aktier som udgangspunkt skal behandles som næringsaktier, gælder reglerne om anlægsaktier kun, hvis det må anses for godgjort, at aktierne ikke er anskaffet med henblik på videresalg med fortjeneste. Gevinst/tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier (se definition overfor) er skattefri. Gevinst/tab på porteføljeaktier (se definition ovenfor), der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet medregnes til den skattepligtige indkomst. Tab på sådanne aktier kan kun modregnes i gevinster på tilsvarende aktier i samme eller efterfølgende indkomstår. Baggrunden for denne begrænsning i anvendelsen af tab på sådanne aktier er, at store kursfald ikke skal kunne slå direkte igennem i indkomstopgørelsen og nedsætte provenuet af selskabsskatten. Gevinst/tab skal opgøres efter det såkaldte lagerprincip, således at de årlige værdisvingninger medregnes, uanset at gevinst/tab ikke er realiseret. Gevinst/tab på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, er skattefri. Skattefriheden for disse unoterede porteføljeaktier er indført med virkning fra 2013 med det formål at fremme investering i iværksætterselskaber. For de tilfælde, hvor aktieudbytte er modtaget skattefrit, gælder generelt, at der kun er fradragsret for tab på aktierne, i det omfang tabet overstiger det modtagne skattefri udbytte. Hvis aktier skifter status anses dette statusskifte som et salg og genanskaffelse af aktierne til handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet. De anførte regler er principielt fælles for alle selskaber. For pengeinstitutter vil der dog være en formodning for, at aktier skal behandles som næringsaktier. Obligationer Gevinst og tab på obligationer medregnes til den skattepligtige indkomst. Der gælder særregler for koncerninterne fordringer (se nedenfor). Gevinst og tab skal opgøres efter et lagerprincip, således at årets værdisvingninger indgår i indkomsten, uanset om gevinsten eller tabet på værdipapirerne er realiseret ved salg. Årets tab på obligationer kan modregnes i pengeinstituttets øvrige indkomst. Reglerne er fælles for alle selskaber. Tab på udlån Et pengeinstituts udlån til sine kunder er udtryk for fordringer mod låntagerne. Disse fordringer er som udgangspunkt omfattet af de almindelige regler om selskabers tab på fordringer/obligationer. 9

10 I forlængelse af den danske bankkrise kom der fokus på den hidtil gældende administrative praksis, hvorefter banker kunne anvende de regnskabsmæssige regler ved opgørelsen af tab på udlån. For de pengeinstitutter, der under krisen blev nødlidende, fordi Finanstilsynet krævede forhøjede hensættelser/nedskrivninger på udlån, var det usikkert om de ekstraordinære nedskrivninger også skulle anvendes skattemæssigt, eller om der kunne skiftes princip. Dette havde stor betydning i forbindelse med en efterfølgende skattefri fusion med et andet pengeinstitut. Det skyldes, at et skattemæssigt underskud ikke kan anvendes i det modtagende (fortsættende) selskab efter fusionen. Dette førte til, at reglerne for nedskrivning på udlån blev lovfæstet og tydeliggjort. Reglerne kom til at gå ud på, at pengeinstitutter skal anvende de regnskabsmæssige regler ved opgørelse af tab på udlån. Udgangspunktet er således, at skattemyndighederne ikke skal kontrollere opgørelsen af nedskrivninger på udlån, idet denne kontrol varetages af Finanstilsynet. Af EU-retlige grunde er ordningen udformet således, at alle finansielle institutter kan anvende de regnskabsmæssige regler ved opgørelse af tab på udlån. Den regnskabsmæssige opgørelse af nedskrivninger på udlån skulle på daværende tidspunkt ske efter et forsigtighedsprincip, dvs. at der skulle ske nedskrivning på udlån, hvis der kunne forventes et tab. Dette var i modsætning til det skattemæssige opgørelsesprincip, hvor tab først kan fradrages, når tabet er realiseret eller sandsynliggjort. Anvendelsen af de regnskabsmæssige principper ved den skattemæssige opgørelse af tab på udlån betød derfor en fremrykning af fradragstidspunktet og udgjorde en skattemæssig fordel. For at neutralisere denne fordel, blev der indført en årlig afgift på pengeinstituttets hensættelser til tab på udlån. Afgiften varierede i forhold til renteniveauet og udgjorde for ,52 pct. af pengeinstituttets hensættelser til tab. Fra 2005 skulle pengeinstitutterne overgå til at anvende de internationale regnskabsregler, der medførte, at hensættelser til fremtidige tab ikke længere skulle følge et forsigtighedsprincip, men i stedet et neutralitetsprincip. Neutralitetsprincippet betyder, at pengeinstitutterne kun må nedskrive et engagement, når der er objektiv indikation på værdiforringelse. Pengeinstitutterne kunne herefter tilbageføre betydelige hensættelser til tab på udlån. Samtidig bortfaldt noget af grundlaget for afgiften på pengeinstitutters hensættelser til tab. Afgiften blev ophævet fra 2006 med den begrundelse, at pengeinstitutterne skulle kompenseres for den skatteforhøjelse, som fulgte af de reducerede hensættelser. Herefter gik der nogle år, hvor der som følge af de økonomiske opgangstider var stille omkring pengeinstitutters tab på udlån. Pengeinstitutternes tab på udlån kom dog igen i fokus i forbindelse med den nuværende finanskrises start, som har ført til lukning af et større antal danske pengeinstitutter. Det kan ikke udelukkes, at reglerne for nedskrivning på udlån blev for lempelige ved ændringen i Som led i en række tiltag til imødegåelse af bankkrisen er der i de seneste år gennemført skærpelser af de regnskabsmæssige regler for nedskrivning på udlån. Ud fra en skattemæssig synsvinkel vil det fremover blive interessant at iagttage, om de skærpede krav til nedskrivning på udlån fører til så store hensættelser, at nogle pengeinstitutter nødvendigvis skal forsøge at blive fusioneret med andre pengeinstitutter med den konsekvens, at underskud som følge af ekstraordinære hensættelser ikke kan anvendes skattemæssigt i det fortsættende pengeinstitut. Tilskyndelsen 10

11 til at indgå i en fusion er mindre, hvis et skattemæssigt tab ikke kan udnyttes efter fusionen. Ud fra en isoleret betragtning kan det forekomme, som om reglerne på dette punkt modvirker hinanden. De anførte regler gælder kun særskilt definerede selskaber, der primært omfatter penge- og realkreditinstitutter. Særreglerne er i dag af mindre betydning i forhold til andre selskaber, fordi selskaber som nævnt ovenfor generelt skal anvende lagerprincippet på obligationer/fordringer, således at løbende værdisvingninger påvirker skattepligtige indkomst. Andre selskaber har derfor også fremrykket fradrag for urealiserede tab. Derfor er ordningen med fremrykket fradrag fjernet som en skatteudgift på Erhvervs- og Vækstministeriet oversigt over erhvervsstøtteordninger. Derivater Derivater beskattes efter et lagerprincip, således at årets værdisvingninger indgår i indkomstopgørelsen. Tab på visse aktiederivater kan kun i begrænset omfang modregnes i anden indkomst. Pengeinstitutter og livsforsikringsselskaber er undtaget fra disse tabsbegræsningsregler. Egenkapital og gæld Aktieudbytte Udbytte til selskabsaktionærerne er ikke fradragsberettiget. Reglerne er fælles for alle selskaber. Renteudgifter Renter af gæld kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Renteudgifterne skal fordeles over den periode, som de vedrører. Reglerne er fælles for alle selskaber. Som nævnt i afsnit 1 kan bankvirksomhed drives af sparekasser. Sparekasser er selvejende institutioner uden aktiekapital. En sparekasse har ikke en egentlig selskabskapital men en garantikapital. Krav til garantikapitalens størrelse er fastlagt i de selskabsretlige regler. Garantikapital behandles skattemæssigt som gæld for sparekassen. Udbetales afkastet til garanterne i form af en rente af garantikapitalen, vil sparekassen således have fradrag for afkast af garantikapitalen, der træder i stedet for selskabskapitalen. Dette skyldes, at den skatteretlige afgrænsning af selskabskapital/egenkapital er ret snæver. Skatteretligt er der som udgangspunkt kun tale om selskabskapital/egenkapital, hvis deltagerne i selskabet m.v. har ret til en andel af formuen. Denne tilsyneladende skattemæssige fordel for sparekasserne har dog ikke haft betydning for antallet af sparekasser, der som nævnt er nedadgående. Endvidere skal selskaber medregne kursgevinst/tab på gæld ved indkomstopgørelsen, når gevinsten eller tabet er realiseret. Selskaber kan dog vælge lagerprincippet for så vidt angår gevinst og tab på gæld i fremmed valuta og gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis selskabet er koncernforbundet med et realkreditinstitut, skal der dog altid anvendes lageropgørelse på gælden. Skatteretligt er der dog som udgangspunkt kun tale om gæld, hvis gælden har et forud fastsat forfaldstidspunkt, eller hvis kreditor kan forlange gælden indfriet på anfordring. Selskaber indenfor den finansielle sektor er undtaget fra denne regel om forfaldstidspunkt for gælden. Hybrid kernekapital, der typisk er lån uden udløbstidspunkt, kan selskabsretligt medregnes ved opgørelsen af pengeinstituttets solvens. Pengeinstitutter kan således fratrække renter og kurstab på sådanne lån 11

12 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selvom hybrid kernekapital kan medregnes ved opgørelsen af de selskabsretlige kapitalkrav. Udlån i koncernforhold - sambeskatning For selskaber gælder som udgangspunkt, at der ikke er fradrag for tab på fordringer mod koncernforbundne (sambeskattede) selskaber. Det skyldes, at der ville være mulighed for dobbelt fradrag, hvis underskuddet i debitorselskabet kunne fradrages i sambeskatningsindkomsten samtidig med, at tabet på fordringen, som følge af debitorselskabets dårlige økonomi, uden denne tabsbegrænsningsregel også ville være fradragsberettiget. Hovedprincippet i de danske sambeskatningsregler er, at selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark og som tilhører samme koncern, skal sambeskattes (obligatorisk national sambeskatning). Sambeskatningen består i, at de positive og negative indkomster hos de sambeskattede selskaber lægges sammen til en sambeskatningsindkomst. Det vil sige, at sambeskatningsordningen gør det muligt at udnytte de øvrige selskabers skattemæssige underskud. Reglen om manglende fradrag for lån til koncernforbundne selskaber gælder dog ikke for pengeinstitutter, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på pengeinstituttets midlertidige drift af debitors virksomhed. Det kan være et tilfælde, hvor pengeinstituttet har pant i aktierne i debitorselskabet og overtager aktierne til afvikling af lånet. Hvis pengeinstituttet ikke opnår fuld dækning for lånet, kan tabet fradrages, selvom selskaberne er koncernforbundne. Som konsekvens af denne regel kan det midlertidigt ejede selskab ikke indgå i sambeskatningen. Fremførsel af skattemæssigt underskud Hvis et selskabs skattepligtige indkomst for et indkomstår er negativ, kan dette underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår uden tidsbegrænsning. Fra 2012 er der fastsat en beløbsmæssig grænse for anvendelse af tidligere års underskud. Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr. (i 2010-niveau). Et herefter resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet. Disse regler er fælles for alle selskaber. Hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab skifter ejer, begrænses retten til at fremføre skattemæssige underskud fra tidligere år til modregning i senere års overskud. Begrænsningen går ud på, at underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter. Reglen har til formål hindre handel med underskudsselskaber. Hvis et underskudsselskab overdrages, og selskabet efter overdragelsen investerer i værdipapirer, kan de gamle underskud ikke modregnes i nettokapitalindtægter. Reglen er således ikke til hinder for, at underskuddet anvendes til at modregne i overskuddet fra ny produktionsvirksomhed. Finansielle selskaber er undtaget fra denne regel, fordi investering i værdipapirer anses for en videreførelse er den hidtidige virksomhed. Skattemæssige forhold i forbindelse med redning af nødlidende pengeinstitutter 12

13 Den danske model for bankredninger er udviklet gennem en længere årrække, der begyndte med den forrige bankkrise, der startede i sidste halvdel af 1980 erne. Den centrale aktør i denne forbindelse er Garantifonden for indskydere og investorer, der er en selvejende institution. Det er den finansielle sektor selv, der finansierer fonden og dermed dens medvirken ved redning af nødlidende pengeinstitutter. De finansielle selskaber kan fradrage deres bidrag til garantifonden i den skattepligtige indkomst. I korte træk kan fonden medvirke til, at der sker 1)fuldstændig afvikling, 2)delvis videreførelse eller 3)fuldstændig videreførelse af et nødlidende pengeinstitut. 1) Ved fuldstændig afvikling af det nødlidende pengeinstitut overdrages virksomheden til et datterselskab af det statsejede afviklingsselskab Finansiel Stabilitet A/S. Aktiekapital og efterstillet kapital bliver i det gamle selskab, der erklæres konkurs. Der sker herefter en kontrolleret afvikling af virksomheden, således at kunderne over en periode kan overføres til en andre pengeinstitutter, og de resterende værdier kan realiseres uden unødige tab. Ved denne model dækker fonden indskyderne på den måde, at tabet betales til det ny datterselskab, således at selskabet kan dække indskydernes krav op til euro pr. indskyder. Datterselskabet er fritaget for beskatning af dette tilskud. Til gengæld kan den del af forpligtelserne, der dækkes af tilskuddet fra Fonden, ikke medregnes til anskaffelsessummen for de overtagne aktiver fra det nødlidende pengeinstitut. 2) Ved en delvis videreførelse af det nødlidende pengeinstitut overtager et andet pengeinstitut den sunde del af pengeinstituttet på almindelige markedsvilkår. Den usunde del overtages af statens afviklingsselskab og afvikles med tilskud fra Fonden som beskrevet under pkt. 1). 3) Ved fuldstændig videreførelse af det nødlidende pengeinstitut overdrages samtlige aktiver og passiver til et andet pengeinstitut. Aktiekapital og efterstillet kapital bliver i det gamle selskab, der herefter erklæres konkurs. Det købende pengeinstitut modtager tilskud fra Fonden til dækning af underbalancen. Det købende pengeinstitut er fritaget for beskatning af dette tilskud. Til gengæld skal den del af forpligtelserne, der dækkes af tilskuddet fra Fonden, ikke medregnes til anskaffelsessummen for de overtagne aktiver fra det nødlidende pengeinstitut. Som en engangsforanstaltning kunne danske pengeinstitutter modtage lån fra den danske stat i i form af såkaldt hybrid kernekapital uden udløbstidspunkt. Statens kapitalindskud havde til formål at skabe luft i pengeinstitutternes udlånspolitik. I den periode, hvor pengeinstitutterne modtager kapitalindskud fra staten, er der fastsat begrænsninger i pengeinstitutternes mulighed for at udlodde udbytte. Endvidere må pengeinstitutterne ikke iværksætte nye aktieoptionsprogrammer eller andre lignende ordninger til direktionen eller forlænge eller forny eksisterende programmer og direktionen må ikke aflønnes med variable løndele, som overtiger 20 pct. af den samlede grundløn. Endvidere må pengeinstitutterne ikke fradrage mere end halvdelen af den enkelte direktørlønning i skatteregnskabet Realkreditinstitutter Realkreditinstitutter har historisk set været dominerende i Danmark med hensyn til boligfinansiering i form af ydelse af lån med pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer. 13

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt J.nr. 2011-318-0348 Dato: 28. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 14. februar

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016 Generelt om vejledningen... 3 1 Udloddende aktiebaserede afdelinger... 4 2 Udloddende obligationsbaserede afdelinger... 5

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009 20. marts 2009 Kort overblik Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der indføres forøget beskatning af udbytter og avancer på såkaldte

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering:

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering: NOTAT Til: Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. Fra: ACTIO Advokatpartnerselskab Dato: 19. august 2010/ Vedr.: Afnoteringen af Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. 1. Indledning 1.1 Baggrund: ACTIO

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 1 Generelt om investering i investeringsbeviser... 4 2 Investering for frie

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Skatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt

Skatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 6 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love Skatteministeriet J. nr. 12-0174303 30. august 2012 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love (Ophævelse af iværksætterskatten

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2012-13 L 67 Bilag 6 Offentligt J.nr. 12-0173537 Dato: 5. december 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 67 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004)

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004) Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. august 2004 Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar - 30. juni 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen, tlf. 33 42 10 00 Koncerndirektør Niels Tørslev,

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet.

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet. Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Dato: 26.5.23 26.5.23 Side: Vor ref.: direktionen 1 Telefon: 9921 2223 Kvartalsrapport for 1. kvartal 23 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige

Læs mere

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse - 1 Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog før sommerferien et lovforslag, der bl.a. var rettet mod beskatningen af multinationale

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2014 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2014 3 UIE United International

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

(Uppskot til)* Kunngerð. at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital)

(Uppskot til)* Kunngerð. at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital) (Uppskot til)* Kunngerð um at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital) Við heimild í 83, stk. 2, 83 a og 215, stk. 4, í løgtingslóg nr. 55 frá 9. juni 2008

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere