National rapport. Beskatning af den finansielle sektor i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National rapport. Beskatning af den finansielle sektor i Danmark"

Transkript

1 National rapport Beskatning af den finansielle sektor i Danmark Nordisk Skattevidenskabeligt Forskningsråd Forårsseminar 2013 Stockholm Henrik Møller Nielsen, Skatteministeriet Birgitte Hjerrild Fonseca, Skatteministeriet 1

2 1. Indledning Definition af den finansielle sektor Størrelsen af den finansielle sektor Skatter der påhviler den finansielle sektor Indkomstbeskatning Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Forsikringsselskaber Sammenfatning om indkomstbeskatning af den finansielle sektor Andre skatter og afgifter i tilknytning til den finansielle sektor Moms og lønsumsafgift Pensionsafkastbeskatning Transaktionsskatter (FTT) Tinglysningsafgift (stempelafgift) Afgift på skadesforsikringer Andre spørgsmål om finansskatter Skat eller afgift(gebyr) Finansielle selskabers deltagelse i skattetænkning eller skattesvig Andre aspekter Overvejelser om ændret beskatning af den finansielle sektor Teoretiske overvejelser om en FTT Teoretiske overvejelser om den mindst forvridende FAT Teoretiske overvejelser om en balanceafgift Afrunding

3 1. Indledning Den finansielle sektor har betydning for den økonomiske udvikling. Det skyldes ikke kun, at sektoren i sig selv skaber vækst og beskæftigelse, men også at sektoren er et centralt rammevilkår for alle andre sektorer. De finansielle markeder er blevet væsentligt mere åbne de seneste 20 år. Handel med finansielle aktiver som fx aktier og obligationer foregår i stadigt stigende omfang på tværs af landegrænserne. Udviklingen afspejler globaliseringen på varemarkederne, ligesom globaliseringen på varemarkederne forudsætter og understøttes af effektive kapitalmarkeder. Den stigende finansielle integration er med til at nedbringe virksomhedernes kapitalomkostninger og forbedre afkastet på investorernes opsparing. Samtidig kan åbne finansielle markeder være med til at sikre en bedre risikospredning i forbindelse med virksomhedernes kapitalfrembringelse og opsparernes investeringer. Den finansielle sektor i Danmark bliver i dag beskattet anderledes end andre sektorer. Fx er den finansielle sektor i Danmark fritaget for moms og underlagt en særlig lønsumsafgift, hvilket ikke gør sig gældende for de fleste andre sektorer. Den internationale økonomiske krise har sat fornyet fokus på beskatningen af den finansielle sektor i Danmark og internationalt. Mange lande har på baggrund af et ønske om en øget beskatning af sektoren indført forskellige former for nationale bankafgifter, fonde, stempelafgifter og lign. Denne rapport indeholder en beskrivelse af den eksisterende beskatning af den finansielle sektor i Danmark og analyserer fordele og ulemper ved nogle af de modeller for en ændret beskatning af sektoren, som er blevet fremført af bl.a. IMF og EU-kommissionen. 2. Definition af den finansielle sektor Den finansielle sektor i Danmark er undergivet en særlig selskabsretlig fællesregulering, der er mere indgående end den regulering der praktiseres over for anden økonomisk virksomhed. Reguleringen af de finansielle virksomheder skal især bidrage til at konsolidere deres soliditet og er i vid udstrækning internationalt aftalt. Som eksempel kan nævnes at solvensprocenten i pengeinstitutter til enhver tid mindst skal udgøre 8 pct. Den selskabsretlige lovgivning (lov om finansiel virksomhed) definerer en række virksomheder som finansielle virksomheder. Som nogle af de vigtigste kan nævnes pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. I Danmark er den finansielle sektor imidlertid ikke undergivet en fælles beskatningsordning. Derfor indeholder dansk skattelovgivning heller ikke en særlig definition af begrebet finansielle virksomheder. Derimod indeholder dansk skattelovgivning en række særregler for bestemte typer af finansielle virksomheder. 3

4 I den følgende gennemgang er hovedvægten lagt på den gruppe af selskaber, der typisk har størst betydning for borgere og virksomheder. Det drejer sig om pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Det er tillige disse selskaber, der har motiveret hovedparten af de skatteretlige særregler for gruppen af finansielle selskaber. Finansiel virksomhed I Danmark kan bankvirksomhed drives i aktieselskaber, sparekasser og andelskasser. Denne gruppe selskaber benævnes pengeinstitutter. Sparekasser og andelskasser har historisk set typisk været mindre lokale virksomheder. Antallet af disse lokale virksomheder har i en længere årrække været nedadgående, idet udviklingen har nødvendiggjort, at mindre virksomheder er sammenlagt med andre pengeinstitutter for at klare sig i konkurrencen. Den finansielle krise har accelereret denne udvikling, således at sparekasser og andelskasser på sigt vil få mindre betydning. Realkreditinstitutter var tidligere organiseret som foreninger eller selvejende institutioner. Realkreditinstitutterne er også som led i den almindelige udvikling omdannet til aktieselskaber, og i dag skal realkreditinstitutter oprettes som aktieselskaber. Forsikringsvirksomhed skal være organiseret i aktieselskaber, gensidige selskaber eller pensionskasser. Skattelovgivningen indeholder ingen selvstændig definition af et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab. I de tilfælde, hvor der i skattelovgivningen er givet særregler for disse virksomheder, sker det typisk ved en henvisning til de selskabsretlige definitioner, dvs. de selskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab. Tilladelse til at drive de anførte virksomheder medfører en nærmere afgrænsning af, hvilke aktiviteter selskaberne kan udføre. Uanset at pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber fortsat i et vist omfang kan være organiseret i andet end aktieselskaber, har skattelovgivningen i nyere tid indeholdt bestemmelser, der fastsætter, at disse virksomheder beskattes som aktieselskaber, uanset hvordan de juridisk er organiseret. Finansielle virksomheder er momsfritaget af deres finansielle aktiviteter, men betaler i stedet lønsumsafgift. Lønsumsafgiften beregnes på grundlag af lønsummen, når de finansielle aktiviteter er virksomhedens hovedaktivitet. Endvidere beregnes lønsumsafgiften kun for den del af lønsummen, der vedrører den finansielle aktivitet. Det er således virksomhedens aktiviteter og ikke virksomhedstypen, der er afgørende for lønsumsafgiften. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskabers aktiviteter er helt overvejende finansielle. Da hovedvægten lægges på disse virksomheder, behandles afgrænsningen mellem momspligtige og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter ikke i rapporten. 3. Størrelsen af den finansielle sektor Den finansielle sektor i Danmark består af en række forskellige finansielle selskaber og institutter, og forholdsvis få virksomheder udgør en betydelig del af markedet. Det er penge- og realkreditinstitutter- 4

5 ne, der udgør den største del af den finansielle sektor. Opgjort på egenkapital udgjorde penge- og realkreditinstitutternes andel ca. 2/3 af den samlede egenkapital i 2011, jf. tabel 1, på trods af at de kun beskæftiger lidt over ¼ af det samlede antal beskæftigede i sektoren. Denne andel har ligget relativt stabilt på dette niveau i perioden Til sammenligning udgør skades- og livsforsikringsselskabernes andel af den samlede egenkapital 20 pct. i 2011 og antallet af beskæftigede udgør tilsvarende godt ¼ af de beskæftigede i sektoren. Tabel 1. Den finansielle sektor, 2011 Antal Mio. kr. Vsh Ansatte Balance Egenkapital Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Danmarks Skibskredit Fondsmæglerselskaber Investerings-, special-, fåmands-, hedgeforeninger Investeringsforvaltningsselskaber (store) Investeringsforvaltningsselskaber (små) Skadesforsikringsselskaber Livsforsikringsselskaber Tværgående pensionskasser Firmapensionskasser ATP, LD, AES og SP I alt Kilde: Hovedtal fra Finanstilsynet Anm.: Store inv. selskaber - tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed. Små inv. selskaber - ikke tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed. Udviklingen i sektoren Før finanskrisen, i perioden , oplevede Danmark en kraftig ekspansion i den finansielle sektor. Dette var især motiveret af den makroøkonomiske situation, udviklingen af nye låntyper og en generel international højkonjunktur. Efter finanskrisen, i perioden , er forholdene for de finansielle virksomheder blevet yderligere forringet af den generelle forhøjelse af risikopræmier på de internationale lånemarkeder. Krisen har skabt en stor stigning i konkurser og fusioner blandt flere af de små- og mellemstore pengeinstitutter. Dette har været medvirkende til et relativt kraftigt fald i antallet af virksomheder og antallet af ansatte i perioden, jf. figur 1. På trods af faldet i antallet af virksomheder har den finansielle sektor samlet set oplevet en stigning i den samlede balance. Dette især forårsaget af en 30 pct. stigning i realkreditinstitutternes balance i perioden. Desuden er egenkapitalen steget med ca. 15 pct. fra 2008 til I perioden har den finansielle sektor oplevet meget svingende resultater, dog kun med samlet underskud i Således var resultatet før skat i 2011 på DKK mio. for sektoren samlet set. Det skal bemærkes, at der er stor variation indenfor sektoren. 5

6 Figur 1. Udviklingen i antal virksomheder, antal ansatte, balance, egenkapital, Indeks (2007=100) Kilde: Finanstilsynet Virksomheder AnsaRe Balance Egenkapital På trods af relativt store udsving i sektorens samlede resultat før skat siden 1980, viser udviklingen i personaleudgifterne og netto rente- og gebyrindtægter, at den finansielle sektor er vokset med en højere vækstrate end resten af økonomien jf. figur 2. Den finansielle sektors personaleudgifter er vokset fra 1 pct. til godt 1,5 pct. af BNP i perioden 1980 til Denne stigning er sket på trods af introduktionen af AMBI en i 1988 og den efterfølgende lønsumsafgift, som samtidig er steget over perioden. Stigningen i personaleudgifterne indikerer, at den finansielle sektor ikke umiddelbart ser ud til at været blevet påvirket negativt af introduktion og de efterfølgende tilpasninger af lønsumsafgiften. Det er dog ikke muligt at isolere effekterne, og stigningen i den finansielle sektors andel af BNP ville måske have været større i fravær af lønsumsafgiften. Der er således ikke konkret bevis for incidensen af lønsumsafgiften, og i hvilken grad den bliver overvæltet på forbrugerne af de finansielle services, hvorfor effekterne af lønsumsafgiften på aktiviteten i den finansielle sektor kan være svær at isolere. 6

7 Figur 2. Aktiviteten i den finansielle sektor, pct. af BNP, % af BNP 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 Kilde: Finanstilsynet, Danmarks Statistik. Resultat før skat PersonaleudgiWer NeRo rente- og gebyrindtægter % af BNP 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 4. Skatter der påhviler den finansielle sektor 4.1 Indkomstbeskatning Pengeinstitutter Pengeinstitutter er som anført ovenfor omfattet af de almindelige regler for beskatning af aktieselskaber. Selskabsskatteprocenten udgør 25 pct., der beregnes af hele selskabets indkomst. Der er i april 2013 indgået en Aftale om en vækstplan, som bl.a. betyder, at selskabsskatten i Danmark nedsættes fra 25 pct. til 22 pct. Nedsættelsen sker gradvist med ½ pct. point i 2014, 1 pct. point i 2015 og 1½ pct. point i Nedsættelsen af selskabsskatten neutraliseres ved en tilsvarende (provenumæssig) forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor. I det følgende gennemgås i oversigtsform beskatningsreglerne for de typer af indtægter og udgifter, der er karakteristiske for pengeinstitutter. Det drejer sig om renteindtægter og udgifter, aktieudbytter, kursgevinster og tab på aktier og andre værdipapirer og tab på udlån. Renteindtægter Renteindtægter medregnes fuldt ud til den skattepligtige indkomst og skal fordeles over den periode, de vedrører. Disse regler er fælles for alle selskaber. Aktieudbytter 7

8 Udbytte af porteføljeaktier medregnes fuldt ud til den skattepligtige indkomst. Ved porteføljeaktier forstås aktier, der udgør mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskaber. Udbytte af datterselskabsaktier er skattefri. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, hvor aktieposten udgør 10 pct. eller mere af aktiekapitalen i datterselskabet. Udbytte af koncernselskabsaktier er skattefri. Ved koncernselskabsaktier forstås aktier i selskaber, hvormed selskabet er sambeskattet (national sambeskatning) eller opfylder betingelserne for frivillig international sambeskatning. Koncernselskabsaktier er med andre ord aktier i et selskab, der tilhører samme koncern. Udbytte af næringsaktier (handelsbeholdning) beskattes efter samme regler som porteføljeaktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Dette gælder selvom kapitalgevinster og tab på pengeinstituttets beholdning af næringsaktier altid medregnes til den skattepligtige indkomst. Dette er en konsekvens af reglerne i moder-/datterselskabsdirektivet, der ikke sondrer mellem aktietyper, hvis kravet til ejerandel er opfyldt. Kapitalgevinst på aktier Gevinst på næringsaktier medregnes til den skattepligtige indkomst, og tab er fradragsberettiget. Ved næringsaktier forstås aktier, der er erhvervet af pengeinstituttet med henblik på videresalg med fortjeneste. Da handel med aktier er omfattet af sædvanlig bankvirksomhed, gælder der en formodning for, at et pengeinstituts aktier skatteretligt skal behandles som næringsaktier. Definitionen af næringsaktier indebærer, at pengeinstituttet har mulighed for at godtgøre, at bestemte aktier ikke er erhvervet med henblik på videresalg. Aktier, der ikke er næringsaktier, kaldes normalt anlægsaktier. Som eksempel på aktieposter, der kan være anlægsaktier, kan nævnes aktier i datterselskaber, hvor i gennem pengeinstituttet permanent driver virksomhed. Der er tale om en konkret vurdering af, om pengeinstituttet har erhvervet aktierne med henblik på videresalg med fortjeneste. Et pengeinstitut skal derfor opdele sine aktieposter i en næringsbeholdning og en anlægsbeholdning. Gevinst og tab på næringsaktier skal medregnes til pengeinstituttets skattepligtige indkomst uanset ejertid eller ejerandel. Gevinst/tab skal opgøres efter det såkaldte lagerprincip, således at de årlige værdisvingninger medregnes, uanset at gevinst/tab ikke er realiseret. Som det fremgår nedenfor, er lagerbeskatning næsten gennemført konsekvent ved beskatning af alle former for værdipapirer hos selskaber. Dette medfører, at beskatningen er den samme uanset om afkast opnås i form af udbytte, renter eller kursgevinst på værdipapirerne. Anvendelse af lagerprincippet fremrykker beskatningen og skattebetalingen i tilfælde af gevinst. Dette kan belaste selskabets likviditet, hvis værdipapirerne er vanskelige at realisere. Modsat undgås indlåsningseffekter og omfanget af udskudte skatter reduceres. For pengeinstitutter eksisterer der en asymmetrisk beskatning af udbytter og gevinster på næringsaktier ved ejerandele på 10 pct. eller mere (datterselskabsaktier). Ud fra et teoretisk synspunkt kan beskatning af en aktiegevinst på datterselskabsaktier således undgås ved at udlodde udbytte, så aktiernes skattepligtige værdistigning elimineres. Der foreligger ikke undersøgelser, der viser om denne asymmetriske beskatning kan udnyttes til systematisk skatteundgåelse. Dette er som nævnt en konsekvens af reglerne i moder-/datterselskabsdirektivet, hvorefter udbytter er skattefri, hvis kravet til ejerandel på 10 pct. af 8

9 kapitalen er opfyldt. Formålet med moder-/datterselskabsdirektivet er at undgå dobbeltbeskatning af datterselskabsudbytter ved beskatning i flere led. Hvis en post datterselskabsaktier er erhvervet med henblik på videresalg, er der tale om næringsaktier. Her burde hensynet til at beskatte en gevinst, fordi den er opnået som led i virksomhedens næring, veje tungere end hensynet til at undgå dobbeltbeskatning. Pengeinstituttets beholdning af anlægsaktier, skal behandles efter reglerne for porteføljeaktier, datterselskabsaktier og koncernseleskabsaktier. Da pengeinstitutters beholdning af aktier som udgangspunkt skal behandles som næringsaktier, gælder reglerne om anlægsaktier kun, hvis det må anses for godgjort, at aktierne ikke er anskaffet med henblik på videresalg med fortjeneste. Gevinst/tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier (se definition overfor) er skattefri. Gevinst/tab på porteføljeaktier (se definition ovenfor), der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet medregnes til den skattepligtige indkomst. Tab på sådanne aktier kan kun modregnes i gevinster på tilsvarende aktier i samme eller efterfølgende indkomstår. Baggrunden for denne begrænsning i anvendelsen af tab på sådanne aktier er, at store kursfald ikke skal kunne slå direkte igennem i indkomstopgørelsen og nedsætte provenuet af selskabsskatten. Gevinst/tab skal opgøres efter det såkaldte lagerprincip, således at de årlige værdisvingninger medregnes, uanset at gevinst/tab ikke er realiseret. Gevinst/tab på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, er skattefri. Skattefriheden for disse unoterede porteføljeaktier er indført med virkning fra 2013 med det formål at fremme investering i iværksætterselskaber. For de tilfælde, hvor aktieudbytte er modtaget skattefrit, gælder generelt, at der kun er fradragsret for tab på aktierne, i det omfang tabet overstiger det modtagne skattefri udbytte. Hvis aktier skifter status anses dette statusskifte som et salg og genanskaffelse af aktierne til handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet. De anførte regler er principielt fælles for alle selskaber. For pengeinstitutter vil der dog være en formodning for, at aktier skal behandles som næringsaktier. Obligationer Gevinst og tab på obligationer medregnes til den skattepligtige indkomst. Der gælder særregler for koncerninterne fordringer (se nedenfor). Gevinst og tab skal opgøres efter et lagerprincip, således at årets værdisvingninger indgår i indkomsten, uanset om gevinsten eller tabet på værdipapirerne er realiseret ved salg. Årets tab på obligationer kan modregnes i pengeinstituttets øvrige indkomst. Reglerne er fælles for alle selskaber. Tab på udlån Et pengeinstituts udlån til sine kunder er udtryk for fordringer mod låntagerne. Disse fordringer er som udgangspunkt omfattet af de almindelige regler om selskabers tab på fordringer/obligationer. 9

10 I forlængelse af den danske bankkrise kom der fokus på den hidtil gældende administrative praksis, hvorefter banker kunne anvende de regnskabsmæssige regler ved opgørelsen af tab på udlån. For de pengeinstitutter, der under krisen blev nødlidende, fordi Finanstilsynet krævede forhøjede hensættelser/nedskrivninger på udlån, var det usikkert om de ekstraordinære nedskrivninger også skulle anvendes skattemæssigt, eller om der kunne skiftes princip. Dette havde stor betydning i forbindelse med en efterfølgende skattefri fusion med et andet pengeinstitut. Det skyldes, at et skattemæssigt underskud ikke kan anvendes i det modtagende (fortsættende) selskab efter fusionen. Dette førte til, at reglerne for nedskrivning på udlån blev lovfæstet og tydeliggjort. Reglerne kom til at gå ud på, at pengeinstitutter skal anvende de regnskabsmæssige regler ved opgørelse af tab på udlån. Udgangspunktet er således, at skattemyndighederne ikke skal kontrollere opgørelsen af nedskrivninger på udlån, idet denne kontrol varetages af Finanstilsynet. Af EU-retlige grunde er ordningen udformet således, at alle finansielle institutter kan anvende de regnskabsmæssige regler ved opgørelse af tab på udlån. Den regnskabsmæssige opgørelse af nedskrivninger på udlån skulle på daværende tidspunkt ske efter et forsigtighedsprincip, dvs. at der skulle ske nedskrivning på udlån, hvis der kunne forventes et tab. Dette var i modsætning til det skattemæssige opgørelsesprincip, hvor tab først kan fradrages, når tabet er realiseret eller sandsynliggjort. Anvendelsen af de regnskabsmæssige principper ved den skattemæssige opgørelse af tab på udlån betød derfor en fremrykning af fradragstidspunktet og udgjorde en skattemæssig fordel. For at neutralisere denne fordel, blev der indført en årlig afgift på pengeinstituttets hensættelser til tab på udlån. Afgiften varierede i forhold til renteniveauet og udgjorde for ,52 pct. af pengeinstituttets hensættelser til tab. Fra 2005 skulle pengeinstitutterne overgå til at anvende de internationale regnskabsregler, der medførte, at hensættelser til fremtidige tab ikke længere skulle følge et forsigtighedsprincip, men i stedet et neutralitetsprincip. Neutralitetsprincippet betyder, at pengeinstitutterne kun må nedskrive et engagement, når der er objektiv indikation på værdiforringelse. Pengeinstitutterne kunne herefter tilbageføre betydelige hensættelser til tab på udlån. Samtidig bortfaldt noget af grundlaget for afgiften på pengeinstitutters hensættelser til tab. Afgiften blev ophævet fra 2006 med den begrundelse, at pengeinstitutterne skulle kompenseres for den skatteforhøjelse, som fulgte af de reducerede hensættelser. Herefter gik der nogle år, hvor der som følge af de økonomiske opgangstider var stille omkring pengeinstitutters tab på udlån. Pengeinstitutternes tab på udlån kom dog igen i fokus i forbindelse med den nuværende finanskrises start, som har ført til lukning af et større antal danske pengeinstitutter. Det kan ikke udelukkes, at reglerne for nedskrivning på udlån blev for lempelige ved ændringen i Som led i en række tiltag til imødegåelse af bankkrisen er der i de seneste år gennemført skærpelser af de regnskabsmæssige regler for nedskrivning på udlån. Ud fra en skattemæssig synsvinkel vil det fremover blive interessant at iagttage, om de skærpede krav til nedskrivning på udlån fører til så store hensættelser, at nogle pengeinstitutter nødvendigvis skal forsøge at blive fusioneret med andre pengeinstitutter med den konsekvens, at underskud som følge af ekstraordinære hensættelser ikke kan anvendes skattemæssigt i det fortsættende pengeinstitut. Tilskyndelsen 10

11 til at indgå i en fusion er mindre, hvis et skattemæssigt tab ikke kan udnyttes efter fusionen. Ud fra en isoleret betragtning kan det forekomme, som om reglerne på dette punkt modvirker hinanden. De anførte regler gælder kun særskilt definerede selskaber, der primært omfatter penge- og realkreditinstitutter. Særreglerne er i dag af mindre betydning i forhold til andre selskaber, fordi selskaber som nævnt ovenfor generelt skal anvende lagerprincippet på obligationer/fordringer, således at løbende værdisvingninger påvirker skattepligtige indkomst. Andre selskaber har derfor også fremrykket fradrag for urealiserede tab. Derfor er ordningen med fremrykket fradrag fjernet som en skatteudgift på Erhvervs- og Vækstministeriet oversigt over erhvervsstøtteordninger. Derivater Derivater beskattes efter et lagerprincip, således at årets værdisvingninger indgår i indkomstopgørelsen. Tab på visse aktiederivater kan kun i begrænset omfang modregnes i anden indkomst. Pengeinstitutter og livsforsikringsselskaber er undtaget fra disse tabsbegræsningsregler. Egenkapital og gæld Aktieudbytte Udbytte til selskabsaktionærerne er ikke fradragsberettiget. Reglerne er fælles for alle selskaber. Renteudgifter Renter af gæld kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Renteudgifterne skal fordeles over den periode, som de vedrører. Reglerne er fælles for alle selskaber. Som nævnt i afsnit 1 kan bankvirksomhed drives af sparekasser. Sparekasser er selvejende institutioner uden aktiekapital. En sparekasse har ikke en egentlig selskabskapital men en garantikapital. Krav til garantikapitalens størrelse er fastlagt i de selskabsretlige regler. Garantikapital behandles skattemæssigt som gæld for sparekassen. Udbetales afkastet til garanterne i form af en rente af garantikapitalen, vil sparekassen således have fradrag for afkast af garantikapitalen, der træder i stedet for selskabskapitalen. Dette skyldes, at den skatteretlige afgrænsning af selskabskapital/egenkapital er ret snæver. Skatteretligt er der som udgangspunkt kun tale om selskabskapital/egenkapital, hvis deltagerne i selskabet m.v. har ret til en andel af formuen. Denne tilsyneladende skattemæssige fordel for sparekasserne har dog ikke haft betydning for antallet af sparekasser, der som nævnt er nedadgående. Endvidere skal selskaber medregne kursgevinst/tab på gæld ved indkomstopgørelsen, når gevinsten eller tabet er realiseret. Selskaber kan dog vælge lagerprincippet for så vidt angår gevinst og tab på gæld i fremmed valuta og gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis selskabet er koncernforbundet med et realkreditinstitut, skal der dog altid anvendes lageropgørelse på gælden. Skatteretligt er der dog som udgangspunkt kun tale om gæld, hvis gælden har et forud fastsat forfaldstidspunkt, eller hvis kreditor kan forlange gælden indfriet på anfordring. Selskaber indenfor den finansielle sektor er undtaget fra denne regel om forfaldstidspunkt for gælden. Hybrid kernekapital, der typisk er lån uden udløbstidspunkt, kan selskabsretligt medregnes ved opgørelsen af pengeinstituttets solvens. Pengeinstitutter kan således fratrække renter og kurstab på sådanne lån 11

12 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selvom hybrid kernekapital kan medregnes ved opgørelsen af de selskabsretlige kapitalkrav. Udlån i koncernforhold - sambeskatning For selskaber gælder som udgangspunkt, at der ikke er fradrag for tab på fordringer mod koncernforbundne (sambeskattede) selskaber. Det skyldes, at der ville være mulighed for dobbelt fradrag, hvis underskuddet i debitorselskabet kunne fradrages i sambeskatningsindkomsten samtidig med, at tabet på fordringen, som følge af debitorselskabets dårlige økonomi, uden denne tabsbegrænsningsregel også ville være fradragsberettiget. Hovedprincippet i de danske sambeskatningsregler er, at selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark og som tilhører samme koncern, skal sambeskattes (obligatorisk national sambeskatning). Sambeskatningen består i, at de positive og negative indkomster hos de sambeskattede selskaber lægges sammen til en sambeskatningsindkomst. Det vil sige, at sambeskatningsordningen gør det muligt at udnytte de øvrige selskabers skattemæssige underskud. Reglen om manglende fradrag for lån til koncernforbundne selskaber gælder dog ikke for pengeinstitutter, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på pengeinstituttets midlertidige drift af debitors virksomhed. Det kan være et tilfælde, hvor pengeinstituttet har pant i aktierne i debitorselskabet og overtager aktierne til afvikling af lånet. Hvis pengeinstituttet ikke opnår fuld dækning for lånet, kan tabet fradrages, selvom selskaberne er koncernforbundne. Som konsekvens af denne regel kan det midlertidigt ejede selskab ikke indgå i sambeskatningen. Fremførsel af skattemæssigt underskud Hvis et selskabs skattepligtige indkomst for et indkomstår er negativ, kan dette underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår uden tidsbegrænsning. Fra 2012 er der fastsat en beløbsmæssig grænse for anvendelse af tidligere års underskud. Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr. (i 2010-niveau). Et herefter resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet. Disse regler er fælles for alle selskaber. Hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab skifter ejer, begrænses retten til at fremføre skattemæssige underskud fra tidligere år til modregning i senere års overskud. Begrænsningen går ud på, at underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter. Reglen har til formål hindre handel med underskudsselskaber. Hvis et underskudsselskab overdrages, og selskabet efter overdragelsen investerer i værdipapirer, kan de gamle underskud ikke modregnes i nettokapitalindtægter. Reglen er således ikke til hinder for, at underskuddet anvendes til at modregne i overskuddet fra ny produktionsvirksomhed. Finansielle selskaber er undtaget fra denne regel, fordi investering i værdipapirer anses for en videreførelse er den hidtidige virksomhed. Skattemæssige forhold i forbindelse med redning af nødlidende pengeinstitutter 12

13 Den danske model for bankredninger er udviklet gennem en længere årrække, der begyndte med den forrige bankkrise, der startede i sidste halvdel af 1980 erne. Den centrale aktør i denne forbindelse er Garantifonden for indskydere og investorer, der er en selvejende institution. Det er den finansielle sektor selv, der finansierer fonden og dermed dens medvirken ved redning af nødlidende pengeinstitutter. De finansielle selskaber kan fradrage deres bidrag til garantifonden i den skattepligtige indkomst. I korte træk kan fonden medvirke til, at der sker 1)fuldstændig afvikling, 2)delvis videreførelse eller 3)fuldstændig videreførelse af et nødlidende pengeinstitut. 1) Ved fuldstændig afvikling af det nødlidende pengeinstitut overdrages virksomheden til et datterselskab af det statsejede afviklingsselskab Finansiel Stabilitet A/S. Aktiekapital og efterstillet kapital bliver i det gamle selskab, der erklæres konkurs. Der sker herefter en kontrolleret afvikling af virksomheden, således at kunderne over en periode kan overføres til en andre pengeinstitutter, og de resterende værdier kan realiseres uden unødige tab. Ved denne model dækker fonden indskyderne på den måde, at tabet betales til det ny datterselskab, således at selskabet kan dække indskydernes krav op til euro pr. indskyder. Datterselskabet er fritaget for beskatning af dette tilskud. Til gengæld kan den del af forpligtelserne, der dækkes af tilskuddet fra Fonden, ikke medregnes til anskaffelsessummen for de overtagne aktiver fra det nødlidende pengeinstitut. 2) Ved en delvis videreførelse af det nødlidende pengeinstitut overtager et andet pengeinstitut den sunde del af pengeinstituttet på almindelige markedsvilkår. Den usunde del overtages af statens afviklingsselskab og afvikles med tilskud fra Fonden som beskrevet under pkt. 1). 3) Ved fuldstændig videreførelse af det nødlidende pengeinstitut overdrages samtlige aktiver og passiver til et andet pengeinstitut. Aktiekapital og efterstillet kapital bliver i det gamle selskab, der herefter erklæres konkurs. Det købende pengeinstitut modtager tilskud fra Fonden til dækning af underbalancen. Det købende pengeinstitut er fritaget for beskatning af dette tilskud. Til gengæld skal den del af forpligtelserne, der dækkes af tilskuddet fra Fonden, ikke medregnes til anskaffelsessummen for de overtagne aktiver fra det nødlidende pengeinstitut. Som en engangsforanstaltning kunne danske pengeinstitutter modtage lån fra den danske stat i i form af såkaldt hybrid kernekapital uden udløbstidspunkt. Statens kapitalindskud havde til formål at skabe luft i pengeinstitutternes udlånspolitik. I den periode, hvor pengeinstitutterne modtager kapitalindskud fra staten, er der fastsat begrænsninger i pengeinstitutternes mulighed for at udlodde udbytte. Endvidere må pengeinstitutterne ikke iværksætte nye aktieoptionsprogrammer eller andre lignende ordninger til direktionen eller forlænge eller forny eksisterende programmer og direktionen må ikke aflønnes med variable løndele, som overtiger 20 pct. af den samlede grundløn. Endvidere må pengeinstitutterne ikke fradrage mere end halvdelen af den enkelte direktørlønning i skatteregnskabet Realkreditinstitutter Realkreditinstitutter har historisk set været dominerende i Danmark med hensyn til boligfinansiering i form af ydelse af lån med pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer. 13

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2014 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2014 3 UIE United International

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

(Uppskot til)* Kunngerð. at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital)

(Uppskot til)* Kunngerð. at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital) (Uppskot til)* Kunngerð um at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital) Við heimild í 83, stk. 2, 83 a og 215, stk. 4, í løgtingslóg nr. 55 frá 9. juni 2008

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. 58 Afkast op til % - over 3 år Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. De penge, man investerer, er man sikker på at få igen og samtidig få en pæn gevinst,

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-321-0021 Departementet UDKAST

Skatteministeriet J. nr. 2007-321-0021 Departementet UDKAST Skatteministeriet J. nr. 2007-321-0021 Departementet UDKAST Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Hovedopgave HD (R) Regnskabsvæsen og økonomistyring Den 16. maj 2011 Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Opgaveløser: Vejleder: Pernille Pless Kaspar

Læs mere

Høringssvar til lovforslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven

Høringssvar til lovforslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 18 1402 København K SkatErhverv: pskerh@skm.dk Høringssvar til lovforslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring mellem

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Guide til årsopgørelsen 2012

Guide til årsopgørelsen 2012 Guide til årsopgørelsen 2012 Sådan indberetter du din skat, når du ejer investeringsbeviser Indholdsfortegnelse Guide til skatteopgørelsen for 2012... side 3 Har du solgt beviser i 2012?... side 4 Brug

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work Guide til selvangivelsen 12 Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt Knowledge at work 2 DANSKE INVEST Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt 11 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt 13 Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 PENSIONDANMARK PENSIONSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 16 16 32 79 PensionDanmark Halvårsrapport

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt 21. november 2014 J.nr. 14-2328147 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere