Kulturmiljøer. ( For Aalborg Kommune )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturmiljøer. ( For Aalborg Kommune )"

Transkript

1 Kulturmiljøer ( For Aalborg Kommune )

2

3 Indhold Indhold og forord...3 Aalborg Kommune...24 Øvrige kulturmiljøer

4 4

5 Forord Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det landskab, som istiden efterlod, er gennem mange tusinde år blevet bearbejdet og formet af mennesker. Der er etableret bopladser og gravhøje, anlagt veje, stier og jernbaner, bygget kirker, fabrikker, huse og sommerhuse, fældet skove og plantet nye, dyrket jord, formet skel, plantet hegn, anlagt diger, bygget havne m.m. Det landskab er det, vi i dag kalder det danske kulturlandskab. Kulturlandskabet undergår konstante forandringer i takt med, at samfundet forandrer sig, og derfor føjes der hele tiden nye lag til landskabet, mens andre udviskes. Med andre ord afsætter udviklingen spor i landskabet. Den, der kan læse sporene, kan læse om vores fælles fortid. Ældre tiders kulturspor giver en historisk oplevelse af og forståelse for tidligere tiders samfundsforhold og menneskenes vilkår. Forhold, som kan være med til at sætte vores eget liv og livsvilkår i perspektiv. I Danmark har amterne haft en lang tradition for at beskytte naturen og miljøet. Der gøres en stor indsats for at nedbringe forureningen og bevare et varieret dyre- og planteliv i naturen. I løbet af de seneste årtier er der desuden opstået en stadig øget interesse for at bevare de gamle kulturhistoriske spor, som mange steder er truet af den generelle samfundsudvikling. Denne interesse har bl.a. udmøntet sig i en øget arbejdsindsats fra de kulturhistoriske fagfolks side. Stat, amter, museer m.fl. har samarbejdet om at udarbejde en bevaringspolitik, der kan være med til at sikre de kulturhistoriske interesser. Regionplanlægningen indgår som en del af denne politik dels som beskyttende foranstaltning i sig selv, dels som ramme og ledetråd for de kommune- og lokalplaner, der i mere detaljeret form kan sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier. Målet er at forene en bevaring af kulturmiljøerne og en fortsat udvikling. Fra 2007 bliver det kommunernes opgave at fortsætte dette arbejde. Beskyttelsen af kulturværdierne indgår i miljøpolitikken som den 3. dimension ved siden af miljø- og naturbeskyttelse. I forlængelse af regeringens redegørelse om kulturmiljøet, blev der i den statslige udmelding til amternes regionplanrevision 1997, 2001 og 2005 peget på behovet for, at regionplanerne også omfatter beskyttelse af kulturmiljøer og de kulturhistoriske helheder i landskabet. Det blev i udmeldingen anbefalet, at amterne skulle foretage en udpegning og prioritering af værdifulde kulturmiljøer. Nordjyllands Amtsråd udpegede allerede i Fredningsplanen i 1987 knap 80 kulturgeografiske beskyttelsesområder, som i 1989 blev optaget i regionplanen. Ud over disse områder blev der til Regionplan 2001 udpeget 33 værdifulde kystkulturmiljøer som resultat af et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Kulturmiljørådet og de kulturhistoriske museer. Til Regionplan 2005 er de resterende kulturgeografiske beskyttelsesområder blevet revideret, og nye er udpeget, så der i alt inkl. kystkulturmiljøerne er udpeget 135 værdifulde kulturmiljøer. Det er disse miljøer, det følgende handler om. Ambitionen er, at materialet kan fungere som vejledning til, hvordan vi kan planlægge og handle fremsynet med respekt for de kulturhistoriske værdier.

6

7 Indledning Denne rapport samler beskrivelserne af de kulturmiljøer i Nordjylland, der er udpeget som værdifulde i Regionplan Overalt i det nordjyske landskab møder vi spor af menneskets aktivitet, lige fra den storslåede vikingegravplads på Lindholm Høje til det beskedne gadekær i Fjellerad. Alle steder fortæller landskabet kulturhistorie, og næsten intet naturområde er helt upåvirket af menneskets gøremål i tid og rum. Vildmoserne, Ulvedybet, De Himmerlandske Heder - alle fortæller de historie om os og vore forfædre. Samfundsudviklingen i det 20. århundrede har medført, at værdifulde kulturspor er blevet udvisket mange steder i landskabet. For eksempel har byudvikling, ændringer af gamle linieføringer af veje og skel, landbrugets strukturudvikling og senest motorvejsudbygningen på tværs forandret landskabsbilledet så markant, at fortælleværdien og den umiddelbare oplevelse af landskabet er blevet fattigere. Udpegningen af kulturmiljøerne handler blandt andet om at tage hensyn til de gamle kulturspor, når vi tilføjer landskabet vores egne nye spor. Gennem naturbeskyttelsesloven har amterne været pålagt at beskytte de kulturhistoriske værdier i det åbne land samt at forbedre, genoprette eller tilvejebringe særlige områder, der er af betydning for de kulturhistoriske interesser. Fra 2007 er det kommunerne, der skal varetage interesserne både i det åbne land og i byerne. En del kulturspor fortidsminderne, sten- og jorddiger m.v. - er direkte beskyttet gennem lovgivningen, både med beskyttelse af selve fortidsmindet og af dets omgivelser gennem byggeliniebestemmelser. Andre kulturspor er sikret gennem bygningsfredning eller som led i historiske eller arkæologiske fredninger. Endelig er en række kirkeomgivelser sikret gennem frivillige aftaler eller fredninger. Kulturmiljøerne er sårbare over for mange forskelligartede forhold. Fortidsminder kan for eksempel være i fare for overgroning med træer, der kan resultere i, at træernes rødder ødelægger sporene under jorden. Det kan også betyde, at fortidsmindets visuelle effekt helt forsvinder. En måde at imødekomme dette på vil være en rydning af uønsket vækst i og omkring området og vedligeholdende pleje med afgræsning. Bygninger kan være sårbare over for almindeligt forfald, men også over for ombygninger, der ikke tager hensyn til bygningens historie. Her kan en bevarende lokalplan hjælpe langt hen ad vejen. En sådan lokalplan kan også være med til at sikre et helt kulturmiljø, hvor man ønsker at fastholde et bestemt udtryk. Det kan også være en stor hjælp at udarbejde en vejledning i forbindelse med om- og tilbygninger inden for et kulturmiljø. Sporene i landskabet som hegn, der for eksempel markerer en stjerneudskiftning af en landsby, kan let forsvinde ved nye markstrukturer. Her kan det være afgørende at fortælle den historie, der ligger bag ved læhegnene. Men det er vigtigt, at vi ikke udelukkende interesserer os for de enkelte elementer som kirken, herregårdens hovedbygning, stations- 7

8 bygningen, købstadshuset, fyrtårnet osv., men i mindst lige så høj grad ser på sammenhængene og helhederne. Et kulturmiljøs berettigelse og dets særlige værdi hører endvidere ikke nødvendigvis sammen med alder. Kulturmiljøer kan også bestå af enkeltelementer, der har relation til hinanden. De kan være forholdsvis nye og uden umiddelbar æstetisk og arkitektonisk værdi, men de er udpeget, fordi de tilsammen kan fortælle en væsentlig historie om samfundets udvikling. En del kulturmiljøer kan dog sjældent fortælle en historie i sig selv blot man ser dem. Der er oftest brug for en historie og en sammenhæng at sætte udpegningen ind i for at forstå kulturmiljøets værdier og relevans en indsigt, der samtidig er væsentlig for sikringen af kulturmiljøet. Formidlingen af kulturmiljøets historie og beskrivelsen af, hvorfor kulturmiljøet er bevaringsværdigt vil altid have en stor betydning for kulturmiljøets fremtid uanset om bevaringsværdien rummer synlige eller usynlige spor. Det er derfor afgørende, at der ikke bare fra myndighedernes side, men i mindst lige så høj grad fra lokal side er interesse og opbakning for at bevare et kulturmiljø. Kulturmiljøerne i Nordjyllands Amt Natugrundlag og bosætning Når man bevæger sig rundt i Nordjylland ændrer landskabet markant karakter fra hederne i Himmerland til det høje Vendsyssel og den flade Skagen Odde. Fra den barske vestkyst med klitlandskaber, sandflugt og dramatiske klinter til den milde østkyst med strandengs- og strandvoldslandskaberne. Det skiftende naturgrundlag har givet forskellige forudsætninger for menneskenes liv og bosætning, der afspejles i landskabet og bebyggelsen. Langs kysterne finder vi fiskerlejer, ladepladser og købstæder, i de magre egne er det enkeltgårdene, der præger landskabet, mens landsbyerne optræder på de bedre jorder, hvor vi også finder herregårdene og klostrene. En del af de sidstnævnte har dog også været lokaliseret i forhold til de rige fiskevande, der tidligere fandtes i fjordene. Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet skulle fremme produktionen og bøndernes levevilkår. Udskiftningen gav helt nye strukturer overalt i landskabet, f.eks. i form af nye markskel og veje samt gårde og huse i det åbne land. Udskiftningen og senere etableringen af husmandsbrugene og de gradvise forandringer, der er sket i tiden efter, har i vid udstrækning dannet grundlag for det kulturlandskab, vi ser i dag. Bosætningen langs kysten har fra starten fundet sted efter mange forskellige kriterier. Der kan være tale om, at der i havet ud for var gode fiskemuligheder, eller/og at der på kysten var gode landingsmuligheder enten i læ for den fremherskende vindretning eller i form af en naturhavn, eksempelvis som vi kender det ved Elling nord for Frederikshavn, eller et å-udløb som i Sæby. Der kan også være tale om et gunstigt sted set ud fra et handelsperspektiv eller et forsvarsperspektiv. Al dette i kombination med at naturgrundlaget på land gjorde det muligt at overleve. Langt de fleste mennesker, der har boet langs kysten, levede før i tiden af en kombination af landbrug og en næring, der var knyttet til havet. Købstederne blev lokaliseret, hvor de lå godt i forhold til handelsvejene, der dengang primært var knyttet til vandet. Med jernbanen i 8

9 slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet opstod der en række byer stationsbyer hvis lokalisering skyldes bygningen af en station. Med andelstiden i anden halvdel af 1800-årene blev der oprettet mejerier, og ofte opstod der også mindre byer omkring disse. I det følgende sættes de udpegede kulturmiljøer ind i en kortfattet sammenhæng. Det forhistoriske landskab Jægerstenalderens mennesker var fuldstændig afhængige af naturgrundlaget og tilpassede sig dette. Men med agerbrugets introduktion i slutningen af det 5. årtusinde f. Kr. begyndte den langvarige proces, som stadig foregår, nemlig at tilpasse naturen til mennesket. De ældste synlige spor fra denne tid, dvs. bondestenalder og ældre bronzealder, sætter således stærkt præg på det nutidige landskab i form af store koncentrationer af gravhøje som eksempelvis ved Vogn-Bjørnager (12), Lendum-Øster Skærum (23), Falden Skov (44), Holt Bjerg (45), Hingelbjerge (63) og Grynderup (120). Af andre områder med koncentrationer af gravhøje kan nævnes Hallund Hede (40), Alsbjerg (59), Janum Kjøt (60), Korsholm (67), Husby Hole (68), Skræm (69), Hjedsbæk Plantage (100) og Nørreskov-Rebild Skovhuse (103). Skræm - Den sydlige jættestue ved Gundestrup Mark. Aalborg historiske Museum Ved overgangen til jernalderen, ca. 500 f. Kr., skete der store skift i organiseringen af samfundet, og det afspejler sig på mange måder i de arkæologiske fund. Man flyttede sammen i små landsbyer med tilhørende permanente marker. De kan i dag erkendes i landskabet som et netværk af lave diger omkring det, der engang var dyrkede marker. Landsbydannelsen betød samtidig, at man etablerede store fællesgravpladser i stedet for de tidligere familiegravpladser, der lå enten i de gamle gravhøje eller ved foden af dem. Af eksempler på store gravpladser kan nævnes Lindholm Høje (55) og Donbæk (22). 9

10 Skibssætninger på Lindholm Høje. Aalborg historiske Museum I en del hedeområder findes bevarede marksystemer fra jernalderen, for eksempel Fosdal-Telling (61) og Vindblæs Hede (77), og enkelte steder kan man se rester af de tilhørende gårde, som de lå, da man fandt dem. (Bopladserne er helt eller delvist udgravet og efterfølgende rekonstrueret). Eksempler herpå er Skørbæk Hede (80) og Vokslev Hede (99). Borremose (122) er et eksempel på en meget almindelig landsby fra ældre jernalder med en meget udsædvanlig placering. Gårdene lå på en beskyttet plads bag en vold med en 500 m lang og to meter dyb voldgrav i den sydligste del af den store mose. De to højmoser Lille Vildmose (94) og Store Vildmose (37), som opstod i bronzealderen, voksede kraftigt i jernalderen. I Store Vildmose findes derfor et specielt kulturmiljø, idet man her har kunnet dokumentere, hvordan mosen gradvist har dækket forladte jernalderbopladser, marker (ardspor), gravhøje og vejforløb. Luftfoto af Fyrkat Vikingeborg. Nordjyllands Amt

11 Endvidere er Aggersborg-området (72) og Fyrkat (116) udpeget som værdifulde kulturmiljø fra vikingetiden, ligesom Sebbersund (79) med Sankt Nikolaj Bjerg samt køkkenmøddingerne ved Vitskøl Kloster (76), Ertebølle (124) og Havnø (108). Andre spor i landskabet I en del af de forhistoriske miljøer indgår andre spor, eksempelvis hulveje og diger. På Læsø finder man endvidere flere steder spor efter de gamle inddigede marker Haverne. Haverne måtte opgives pga. sandflugten, der satte ind, efter at alle øens træer var brugt til saltsydning. Sporene efter Haverne kan findes ved Bangsbohaven (134). Rubjerg Knude Fyr set fra syd Vendsyssel historiske Museum. Sandflugten har sat markante spor i store dele af det nordjyske landskab, hvor sandet har lagt sig over marker og huse. I dag kan dette opleves ved Rubjerg Knude (27). Andre spor findes ved Højsande (131) på Læsø. I slutningen af 1800-tallet begyndte staten at plante klitplantager for at dæmpe sandet. Som eksempel er udpeget Ålbæk Plantage syd for Skagen (3). Klostre I middelalderen var klostrene vigtige institutioner, der bl.a. varetog de opgaver, som plejehjem og sygehuse står for i dag. Desuden kom mange nye ideer og opfindelser til Danmark via klostrene. I Nordjylland står i dag flere velbevarede klosteranlæg som flotte bygningsværker, der vidner om datidens storhed. Andre er kun delvist bevarede. Mange af klostrene er oprettet omkring Efter reformationen i 1536 kom klostrene ind under kronen, hvor de senere blev solgt fra. 11

12 Klosterkirken og nordfløjen. Kirsten Monrad Hansen I Nordjylland er følgende klostre udpeget som værdifulde kulturmiljøer. Børglum Kloster (inkl. herregårdslandskabet) (29) og Vrejlev Kloster (30) var de to eneste præmonstratenserklostre i det nuværende Danmark. Hundslund Kloster, det nuværende Dronninglund Slot (50) og Ø Kloster, den nuværende Oksholm herregård (57) var begge nonneklostre for benediktinerordenen. Vitskøl Kloster (76) var et kloster for Cisterciensermunke, mens Helligåndsklostret i Aalborg (88), der er Nordjyllands yngste og først oprettet i 1451, var det første kloster i Danmark af Helligåndsordenen. Hovedgårde/herregårde Mange steder i Nordjylland finder vi stadig miljøer præget af herregårdens funktion, om end herregårde med hele hovedgårdsjorden intakt hører til sjældenhederne. Landskabet er karakteristisk med de meget store markfelter, enkeltstående maleriske gamle træer ude på markerne, hovedgårdsdigerne, herregården selv med dens park samt alléer m.m. Et eksempel på et kystvendt herregårdsmiljø er det udpegede Havnø Gods ved Mariager Fjord (108). Et andet er Birkumgård ved Gjøl (56). Andre herregårdsmiljøer er Odden (8), Baggesvogn (10), Sæbygård (32), Hejselt (34), Birkelse (39), Voergård (47), Dronninglund Slot (50), Oksholm (57), Kokkedal Slot (58), Lindenborg (96), Willestrup (111), Ouegård (113), Skovsgård Hovedgård (114), Lerkenfeldt (123), Hessel (126), der samtidig er Danmarks eneste stråtækte herregård, samt den nyere Gårdbo Gård (3), der med den tilstødende Gårdbo Sø desuden er udpeget som eksempel på landindvinding. Hovedbygningen til Gårdbogård. Vendsyssel historiske Museum

13 Landsbyer Landsbyerne findes, som herregårdene, typisk i de områder, hvor jorden var nogenlunde god. I landsbyens midte var ofte et ubebygget fællesområde - en forte. Manstrup (71) og Volsted (97) er landsbyer, hvor man stadig kan se forten. Af landsbyer hvor forten er blevet bebygget, de såkaldte forteklyngebyer kan nævnes Romdrup (91), Smidie (95), Gl. Skørping (98), Brøndbjerg (112) og Glenstrup (115). Mange steder havde landsbyen også et gadekær, så man bl.a. kunne vande dyrene. I Snæbum (118) genfinder man gadekæret. Luftfoto fra Snæbum. Før landboreformerne i slutningen af 1700-tallet dyrkede bønderne jorden i fællesskab. Med de store reformer blev jorden samlet og fordelt til de enkelte gårde i landsbyen, og mange steder flyttede nogle af gårdene ud på deres jord og væk fra landsbyen. Et eksempel er Thise udflyttere (35). I enkelte landsbyer blev gårdene ikke flyttet ud som eksempelvis i Helberskov (107) og Boldrup (119), hvor man fortsat kan genfinde den gamle struktur, selvom der er bygget enkelte nye huse. Nogle landsbyer blev stjerneudskiftet, dvs. nogle af gårdene fik samlet jorden i en trekant med gården beliggende i spidsen som Høgsted (31) og Thise (35). Landsbyerne lokaliserede sig i forhold til landskabet og infrastrukturen. Flere landsbyer, hvor husene ligger langs en slynget vej er udpeget. Det drejer sig om Moseby (38), Allerup (42), Voerså (46), Visborg (109), Bejstrup (70), Nørholm (83), Gravlev (101) og Alstrup (127), hvoraf de tre sidste samtidig er randlandsbyer beliggende på overgangen mellem de lave enge og det højere landskab. Lyngby (105) er et eksempel på en vejforteby, hvor de gamle gårde og huse ligger som perler på en snor langs vejen, mens Skørbæk (81) og Lundby (92) er et eksempler på uregelmæssige vejfortebyer. Hollensted er et eksempel på en randlandsby (41). Af andre landsbyer er udpeget Gl. Østerby (133) på Læsø, der fortsat har en stor samling af traditionelle Læsøgårde med tangtag. Fiskerlejer og ladepladser Langs kysten var det udnyttelsen af andre ressourcer end jorden, som udløste bosætning, f.eks. i fiskerlejerne eller på ladepladserne. Det kunne være rene fiskerlejer og ladepladser som Lønstrup (26) og Løkken (28), hvorfra der blev drevet både fiskeri og skudehan- 13

14 del med Norge, eller byer som fik sit udkomme fra en kombination af landbrug og fiskeri, som for eksempel Gjøl (56). Fiskerklyngen i Frederikshavn (20) og Højen/Gl. Skagen (2) er eksempler på miljøer, der oprindeligt husede fiskere. Et nutidigt eksempel på et aktivt kystfiskerleje er Thorupstrand (64). Thorupstrand er udpeget som værdifuldt kulturmiljø på grund af det aktive fiskeri, der findes. Kirsten Monrad Hansen Sæsonbetonet bosættelse I forbindelse med sæsonfiskeri har der også været bosættelse langs kysten. Et eksempel er hummerhytterne på Horneks Odde (130) på nordkysten af Læsø. Enestegårde I nogle områder af Nordjylland er enestegårdene meget udbredte f.eks. i Bangsbo ådal omkring Vrangbæk og Gærum (22). Et andet eksempel er Åbenterp og Lie Gårde (31). Husmandsudstykninger Op mod 1900-tallet blev antallet af bønder overhalet af antallet af husmænd, tjenestefolk m.v., og samtidig fik husmandsbevægelsen større betydning. Der blev nedsat en landbokommission, og den første jordlov kom i Denne lov gik ud på at forbedre husmændenes vilkår ved at give dem egne små jordlodder. I Nordjylland blev en del herregårde købt op af husmandsforeningerne og omdannet til husmandsbrug f.eks. Hjermitslevgård (36), Dronninggård ved Dronninglund (50), Vår (78), Store Restrup (84) og Visborggård (109). 14

15 Købstæderne Et af de vigtigste privilegier, der har sat sit præg på landskabet, var købstadsrettighederne, hvis positive og negative påvirkning rakte langt ud fra byerne. Købstaden med dens monopoler og kontrol af handel og håndværk bremsede udviklingen i de landsbyer i oplandet, hvor en udvikling kunne have fundet sted, og købstaden udgjorde samtidig med sin befolkningskoncentration et stabilt marked for landbruget. I Nordjylland var det Aalborg, som længe dominerede udviklingen i hele landsdelen og eksempelvis først sent tillod den nærtliggende Nibe at opnå købstadsrettigheder. Først med grundloven af 1849 opløstes monopolerne på håndværk, og næringsfrihedsloven i 1852 gav handelen fri og en udvikling uden for købstæderne tog fart. Blandt købstadsmiljøer er udpeget Skagen (1), Frederikshavn (20), Sæby (33), Hals (53), Løgstør (74), Nibe (82) og Aalborg (88), der alle er knyttet til hav eller fjord. Nyere byer Nogle byer er vokset frem eller har vokset sig større, fordi jernbanen blev anlagt, og en station blev bygget på stedet. Dybvad (43) og Dronninglund (50) er eksempler på dette. Stationen ved Skørping (104) fortæller historien om en by, der voksede frem omkring en sta- 15

16 tion, der blev placeret i et øde skovområde. Hostrup Huse (117) er ligeledes et eksempel på en by, der er vokset op i kraft af, at en station blev placeret her på bakken uden for Hobro. Kvissel (15) og Sønderlev-Vennebjerg (25) er andre eksempler, men de er også præget af, at de på et tidspunkt fik mejeri og dermed yderligere udvikling. Banegården blev flyttet i 1893 her ses den nye banegård. Sydhimmerlands Museum ukendt årstal. Hirtshals (4) er et eksempel på en nyere planlagt by, og selvom Steen Eiler Rasmussens byplan fra 1920 erne ikke helt er virkeliggjort, bærer en del af byen stadig præg af planen. Hadsund by (110a-b) er opstået som handelssted, men har også både industri og fiskerkvarter. Det moderne Aalborg (87) er udpeget bl.a. på grund af sine moderne funkisbebyggelser fra 1930 erne. Siden 1960 erne er der opstået parcelhuskvarterer oftest i tilknytning til eksisterende større eller mindre byer. Klarup (91) er et meget tydeligt eksempel på parcelhusbyggeriet, hvor man også kan se udviklingen inden for parcelhusbyggeri. Færgeri og kroer Af andre privilegier kan nævnes retten til færgefart og krodrift. Traditionelt foregik færgefarten med rofærger og pramme, og i tilknytning til færgeriet var der ofte en kro. Flere steder kan det nuværende færgested følges meget langt tilbage i tiden, som eksempelvis i Hvalpsund (125). Et eksempel på et kulturmiljø med en nutidig færgehavn findes i Vesterø Havn (129) på Læsø. Et eksempel på et nedlagt færgested, der har fået en ny funktion som lille jollehavn er færgelejet ved Aggersund Syd (73). 16

17 Havneanlæg Tilbage i vikingetiden benyttede man sig af naturhavne, hvor skibene kunne ligge i læ for vejr og vind. Det kunne være i forbindelse med å-udløb, men bugterne langs kysten har ved forskellige vindretninger også kunnet yde læ. Ellingå-området nord for Frederikshavn (19) er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, da der i vikingetiden var en naturhavn her. Ved Frederikshavn byggedes primitive havneanlæg kaase, der bestod af flere rækker af sten vinkelret på kysten. Imellem disse kaase var der grundt vand, hvor skibene kunne ligge i læ. Et eksempel på et kulturmiljø med kaase er Brovig i Frederikshavn (20). Langs kysten er der mange spor, der vidner om udskibning af varer, handel og fiskeri. Langs eksempelvis vestkysten omlastedes skibene tæt på kysten, men mange steder anlagdes skibsbroer, hvor fartøjerne kunne lægge til og losses og lastes. I 1800-tallet begyndte man at bygge mere faste havneanlæg. Med opblomstringen i fiskeriet i anden halvdel af 1800-tallet blev der desuden brug for sikre havneforhold for fiskefartøjerne samtidig med en let adgang til at få fisken kørt af sted til afsætningsmarkederne. I forbindelse med havnene slog en række forskellige værksteder, virksomheder og mindre industrier, der havde tilknytning til fiskeriet, sig ned. Der er også her, vi finder fiskernes mere eller mindre ydmyge skure i tilknytning til havnen. Af udpegede kystkulturmiljøer med (fiskeri)havne kan nævnes Skagen (1), Strandby (17), Frederikshavn med bl.a. Neppens Havn samt den helt nye Rønnerhavnen (19+20), Sæby (33), Voerså (46), Aså (51), Hou (52), Hals (53), Vesterø Havn (129) og Østerby Havn (132) på Læsø, samt Gjøl (56), Løgstør (74) og Hvalpsund (125) i Limfjorden. Havnen består i dag af flere bassiner med flydebroer til lystfartøjer. Allan Hassing Infrastruktur I 1869 kom jernbanen til Aalborg og i løbet af de næste godt 50 år blev nettet udvidet til at dække det meste af Nordjylland. Langt de fleste af banerne er siden blevet nedlagt. Et stykke af den gamle smalsporede Skagensbane, der åbnede i 1890, er udpeget som værdifuldt kulturmiljø (16). Hirtshalsbanen, der åbnede i 1925, er ligeledes udpeget med tilhørende bygninger mellem Hjørring og Hirtshals (6). Enkelte steder i landet har skibsfart over land ad gravede kanaler sat sig mærkbare spor. Nordjylland har en af landets længste kanaler, Frederik d. 7. s Kanal med sit eget specielle kanalmiljø. Den er 17

18 udpeget som værdifuldt kulturmiljø i sammenhæng med Løgstør By og Lendrup Huse (74). Skibsfartens markante spor Fyrtårnene langs kysten er nogle af de meget markante spor, som skibsfarten har sat i landskabet. Fyrene ligger på steder, hvor de af naturlige årsager kan ses langt væk. Mange af fyrene er markante bygningsværker. Der er udpeget en række kulturmiljøer, hvor fyrene indgår: Hirtshals Fyr (5), Rubjerg Knude (27), Skagen med sine markante fyr fra forskellige perioder (1), Hirsholmene (18) og Nordre Rønner på Læsø (128). Der ud over indgår det meget karakteristiske dobbeltfyr også i kulturmiljøet omkring Løgstør By (74). Det karakteristiske dobbeltfyr med det lille havnebassin foran og den gamle købmandsgård til højre. Kirsten Monrad Hansen, Råstofudnyttelse Råstofudnyttelse og gravning har været kendt siden stenalderen. Et kystrelateret eksempel på et sådant kulturmiljø er tomterne ved Rønnerne-Stoklund efter saltsydning på Læsø (135). Hirsholmene (18) er også udpeget som værdifuldt kulturmiljø bl.a. pga. udnyttelsen af øernes sten til hus-, havne-, fyr- og digebyggeri. Klim Bjerg (65) med kalkovnen er udpeget som eksempel på en lokal udnyttelse af kalken ligesom Kongstedlund-Smidie (95). Store Vildmose (37) og Lille Vildmose (94) er udpeget bl.a. pga. tørveindvindingens historie. En landsby med tilknytning til en lokal ressourceudnyttelse i form af et nu nedlagt teglværk er Stinesminde (113). 18

19 Høstemark Tørve- og Strøelsesfabrik. Remisen i Dokkedal. Forsvarsanlæg Kronen havde som primær opgave at samle landet og forsvare det mod udefra indtrængende. I mange år var der dog megen lovløshed, og dette resulterede i, at mange herremænd opførte mindre borganlæg fra 1300-tallet og frem. En række af disse er udpeget som værdifulde kulturmiljøer: Asdal, Astrup, Ågård, Hedegård, Gunderstedgård, Halkær, Kyø, Egholm og Gårdsens Vold (7a-i). En undtagelse herfra er voldene ved Allerup (7c), der er dateret til yngre jernalder ( e.kr.). Dette anlæg har antagelig været en tilflugtsborg for egnens befolkning. Af store borganlæg er udpeget vikingeborgene Aggersborg (72) og Fyrkat (116). Af senere forsvarsanlæg er udpeget kystskanseanlæg i Hals (53) og Nordre Skanse i Frederikshavn (19). Kanonerne på Nordre Skanse kunne bestryge farvandet omkring Frederikshavn. Kirsten Monrad Hansen Anden verdenskrig i kystlandskabet Som levn fra den militære strategi kan nævnes betydelige anlægsarbejder, som fulgte i kølvandet på den anden verdenskrig, hvor der langs hele kysten eksempelvis ligger bunkers. Af udpegede kulturmiljøer er befæstningerne af Aggersundbroen (73), befæstningsanlægget ved Hirtshals Fyr (5), befæstningsanlægget ved Nordre Strandvej i Frederikshavn (19), Pikkerbakken (21) syd for Frederikshavn, der dog også har en militær historie, der går langt tilbage samt Hals i den østlige ende af Limfjorden (53). 19

20 Mølleanlæg Vandmøllerne blev lagt ved vandløb, hvor der var de bedste muligheder for opstemninger, mens placeringen af vindmøller var mere fri. Mange vindmøller blev dog bygget i forbindelse med en allerede eksisterende vandmølle. Det eneste krav til placeringen var, at der var vind nok. Det har sjældent været et problem i Nordjylland. Møllerne Sindal, Halkær, Kelddal, Højris, Hyldal og Bælum (11a-f) samt Dorf Mølleby (48) er udpeget som værdifulde kulturmiljøer. (Der er dog mange andre bevaringsværdige møller, og de er alle omtalt i beskrivelsen af møllerne under kulturmiljø nr. 11a-f møller.) Tidlig industri Vandkraften i Nordjylland blev allerede fra slutningen af 1700-tallet udnyttet til tidlige industrianlæg som Godthåb Hammerværk (85), der blev etableret som papirfabrik og en af Danmarks tidligste industrier. Et andet tidligt eksempel på industri er Gudumlunds fabrikker (93). Bindslev Elværk (9), der nu er museum, blev drevet vha. en turbine, der fik kraft fra Uggerby Å. Et nutidigt eksempel med en lang historie er Nørlund (121), hvor der stadig er fungerende savværk. Industrianlæg Aalborg er især kendt for sine store industrier. Industrier blev først og fremmest lokaliseret i forhold til, hvor der både var nem adgang til råstof og nem adgang til afsætning. I Nordjylland er De Danske Spritfabrikker (86) udpeget som værdifuldt kulturmiljø, sammen med Dansk Eternit Fabrik (89) og Aalborg Portland (90). Fritidslandskabet En betydelig omlægning af det åbne land er sket de sidste 40 år som følge af den rekreative udvikling. Fritidslandskabet med de store sommerhusområder har især bredt sig i kystzonens klitlandskaber. Områderne har vidt forskelligt præg - fra Løkken-Blokhus områdets åbne landskab med de mange huse til de mere lukkede miljøer langs østkysten nord for Hals. Flere steder langs kysten er der også eksempler på borgerskabets sommervillabyggeri fra begyndelsen af 1900-tallet. Fra omkring år 1900 og 30 år frem blev der mange steder langs kysten bygget badehoteller. Disse har ikke medført de store omlægninger af landskabet, men nogle af dem er markante bygninger. Blandt de udpegede kystkulturmiljøer er der flere eksempler på fritidsområder. I Lønstrup er kvarteret med borgerskabets sommervillaer på Møllebakken samt det mere ydmyge sommerhusområde Harrerenden (26) udpeget, og i Hvalpsund (125) er rækken af selvbyggede sommerhuse langs Strandvejen medtaget. Sommerhusområdet Lendrup Strand ved Løgstør (74) og sommerbebyggelsen Lille Alpha ved Frederikshavn (19) er også udpeget som værdifulde kulturmiljøer. Svinkløv-området med Svinkløv Badehotel (62) er udpeget som et eksempel på de gamle badehoteller. Flere steder er der også eksempler på fritidsanlæg som væddeløbsbanen ved Aså (51), parkerne i Hjørring (24), Tolne Skov med skovpavillionen (13), Dronninglund Storskov (49), Rebild Bakker (102), Terndruplund (106) og Apotekerskoven ved Hobro (116). Institutioner En række institutioner er udpeget som værdifulde kulturmiljøer. Hammer Bakker (54) og Livø (75) blev bevidst placeret i isolerede 20

Store Vildmose. Tema Bosætning på landet. Emne(r) Oldtid, kultivering/landindvinding, bosætning på landet, råstofindvinding. Tid Oldtid til i dag

Store Vildmose. Tema Bosætning på landet. Emne(r) Oldtid, kultivering/landindvinding, bosætning på landet, råstofindvinding. Tid Oldtid til i dag Store Vildmose Kulturmiljø nr. 37 Tema Emne(r) Oldtid, kultivering/landindvinding, bosætning på landet, råstofindvinding Sted/topografi Store Vildmose er beliggende midt i området mellem Brønderslev, Sulsted,

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Om kulturmiljøer i Jammerbugten

Om kulturmiljøer i Jammerbugten Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39 Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4 Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland. Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Landskaber i Midtjylland

Landskaber i Midtjylland DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Aggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm.

Aggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm. Aggersborg Kulturmiljø nr. 72 Tema Kystkultur Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård og kirke Sted/Topografi Mellem Løgstør og Nibe Bredning findes det smalle sund Aggersund, der forbinder den østlige

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af byggemodningsareal ved Møllehaven, Rørbæk By, Sakskøbing. Udført for Museum Lolland-Falster af cand.mag. Bo Gyldenkærne d. 14.-17. april 2009 MLF 0014

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Lopholm. et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan

Lopholm. et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan Lopholm et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 Januar 2015 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hovedstruktur...3 Retningslinjer...3 Rammebestemmelserne 3.E.06 Erhvervsområde

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere