Kulturmiljøer. ( For Aalborg Kommune )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturmiljøer. ( For Aalborg Kommune )"

Transkript

1 Kulturmiljøer ( For Aalborg Kommune )

2

3 Indhold Indhold og forord...3 Aalborg Kommune...24 Øvrige kulturmiljøer

4 4

5 Forord Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det landskab, som istiden efterlod, er gennem mange tusinde år blevet bearbejdet og formet af mennesker. Der er etableret bopladser og gravhøje, anlagt veje, stier og jernbaner, bygget kirker, fabrikker, huse og sommerhuse, fældet skove og plantet nye, dyrket jord, formet skel, plantet hegn, anlagt diger, bygget havne m.m. Det landskab er det, vi i dag kalder det danske kulturlandskab. Kulturlandskabet undergår konstante forandringer i takt med, at samfundet forandrer sig, og derfor føjes der hele tiden nye lag til landskabet, mens andre udviskes. Med andre ord afsætter udviklingen spor i landskabet. Den, der kan læse sporene, kan læse om vores fælles fortid. Ældre tiders kulturspor giver en historisk oplevelse af og forståelse for tidligere tiders samfundsforhold og menneskenes vilkår. Forhold, som kan være med til at sætte vores eget liv og livsvilkår i perspektiv. I Danmark har amterne haft en lang tradition for at beskytte naturen og miljøet. Der gøres en stor indsats for at nedbringe forureningen og bevare et varieret dyre- og planteliv i naturen. I løbet af de seneste årtier er der desuden opstået en stadig øget interesse for at bevare de gamle kulturhistoriske spor, som mange steder er truet af den generelle samfundsudvikling. Denne interesse har bl.a. udmøntet sig i en øget arbejdsindsats fra de kulturhistoriske fagfolks side. Stat, amter, museer m.fl. har samarbejdet om at udarbejde en bevaringspolitik, der kan være med til at sikre de kulturhistoriske interesser. Regionplanlægningen indgår som en del af denne politik dels som beskyttende foranstaltning i sig selv, dels som ramme og ledetråd for de kommune- og lokalplaner, der i mere detaljeret form kan sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier. Målet er at forene en bevaring af kulturmiljøerne og en fortsat udvikling. Fra 2007 bliver det kommunernes opgave at fortsætte dette arbejde. Beskyttelsen af kulturværdierne indgår i miljøpolitikken som den 3. dimension ved siden af miljø- og naturbeskyttelse. I forlængelse af regeringens redegørelse om kulturmiljøet, blev der i den statslige udmelding til amternes regionplanrevision 1997, 2001 og 2005 peget på behovet for, at regionplanerne også omfatter beskyttelse af kulturmiljøer og de kulturhistoriske helheder i landskabet. Det blev i udmeldingen anbefalet, at amterne skulle foretage en udpegning og prioritering af værdifulde kulturmiljøer. Nordjyllands Amtsråd udpegede allerede i Fredningsplanen i 1987 knap 80 kulturgeografiske beskyttelsesområder, som i 1989 blev optaget i regionplanen. Ud over disse områder blev der til Regionplan 2001 udpeget 33 værdifulde kystkulturmiljøer som resultat af et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Kulturmiljørådet og de kulturhistoriske museer. Til Regionplan 2005 er de resterende kulturgeografiske beskyttelsesområder blevet revideret, og nye er udpeget, så der i alt inkl. kystkulturmiljøerne er udpeget 135 værdifulde kulturmiljøer. Det er disse miljøer, det følgende handler om. Ambitionen er, at materialet kan fungere som vejledning til, hvordan vi kan planlægge og handle fremsynet med respekt for de kulturhistoriske værdier.

6

7 Indledning Denne rapport samler beskrivelserne af de kulturmiljøer i Nordjylland, der er udpeget som værdifulde i Regionplan Overalt i det nordjyske landskab møder vi spor af menneskets aktivitet, lige fra den storslåede vikingegravplads på Lindholm Høje til det beskedne gadekær i Fjellerad. Alle steder fortæller landskabet kulturhistorie, og næsten intet naturområde er helt upåvirket af menneskets gøremål i tid og rum. Vildmoserne, Ulvedybet, De Himmerlandske Heder - alle fortæller de historie om os og vore forfædre. Samfundsudviklingen i det 20. århundrede har medført, at værdifulde kulturspor er blevet udvisket mange steder i landskabet. For eksempel har byudvikling, ændringer af gamle linieføringer af veje og skel, landbrugets strukturudvikling og senest motorvejsudbygningen på tværs forandret landskabsbilledet så markant, at fortælleværdien og den umiddelbare oplevelse af landskabet er blevet fattigere. Udpegningen af kulturmiljøerne handler blandt andet om at tage hensyn til de gamle kulturspor, når vi tilføjer landskabet vores egne nye spor. Gennem naturbeskyttelsesloven har amterne været pålagt at beskytte de kulturhistoriske værdier i det åbne land samt at forbedre, genoprette eller tilvejebringe særlige områder, der er af betydning for de kulturhistoriske interesser. Fra 2007 er det kommunerne, der skal varetage interesserne både i det åbne land og i byerne. En del kulturspor fortidsminderne, sten- og jorddiger m.v. - er direkte beskyttet gennem lovgivningen, både med beskyttelse af selve fortidsmindet og af dets omgivelser gennem byggeliniebestemmelser. Andre kulturspor er sikret gennem bygningsfredning eller som led i historiske eller arkæologiske fredninger. Endelig er en række kirkeomgivelser sikret gennem frivillige aftaler eller fredninger. Kulturmiljøerne er sårbare over for mange forskelligartede forhold. Fortidsminder kan for eksempel være i fare for overgroning med træer, der kan resultere i, at træernes rødder ødelægger sporene under jorden. Det kan også betyde, at fortidsmindets visuelle effekt helt forsvinder. En måde at imødekomme dette på vil være en rydning af uønsket vækst i og omkring området og vedligeholdende pleje med afgræsning. Bygninger kan være sårbare over for almindeligt forfald, men også over for ombygninger, der ikke tager hensyn til bygningens historie. Her kan en bevarende lokalplan hjælpe langt hen ad vejen. En sådan lokalplan kan også være med til at sikre et helt kulturmiljø, hvor man ønsker at fastholde et bestemt udtryk. Det kan også være en stor hjælp at udarbejde en vejledning i forbindelse med om- og tilbygninger inden for et kulturmiljø. Sporene i landskabet som hegn, der for eksempel markerer en stjerneudskiftning af en landsby, kan let forsvinde ved nye markstrukturer. Her kan det være afgørende at fortælle den historie, der ligger bag ved læhegnene. Men det er vigtigt, at vi ikke udelukkende interesserer os for de enkelte elementer som kirken, herregårdens hovedbygning, stations- 7

8 bygningen, købstadshuset, fyrtårnet osv., men i mindst lige så høj grad ser på sammenhængene og helhederne. Et kulturmiljøs berettigelse og dets særlige værdi hører endvidere ikke nødvendigvis sammen med alder. Kulturmiljøer kan også bestå af enkeltelementer, der har relation til hinanden. De kan være forholdsvis nye og uden umiddelbar æstetisk og arkitektonisk værdi, men de er udpeget, fordi de tilsammen kan fortælle en væsentlig historie om samfundets udvikling. En del kulturmiljøer kan dog sjældent fortælle en historie i sig selv blot man ser dem. Der er oftest brug for en historie og en sammenhæng at sætte udpegningen ind i for at forstå kulturmiljøets værdier og relevans en indsigt, der samtidig er væsentlig for sikringen af kulturmiljøet. Formidlingen af kulturmiljøets historie og beskrivelsen af, hvorfor kulturmiljøet er bevaringsværdigt vil altid have en stor betydning for kulturmiljøets fremtid uanset om bevaringsværdien rummer synlige eller usynlige spor. Det er derfor afgørende, at der ikke bare fra myndighedernes side, men i mindst lige så høj grad fra lokal side er interesse og opbakning for at bevare et kulturmiljø. Kulturmiljøerne i Nordjyllands Amt Natugrundlag og bosætning Når man bevæger sig rundt i Nordjylland ændrer landskabet markant karakter fra hederne i Himmerland til det høje Vendsyssel og den flade Skagen Odde. Fra den barske vestkyst med klitlandskaber, sandflugt og dramatiske klinter til den milde østkyst med strandengs- og strandvoldslandskaberne. Det skiftende naturgrundlag har givet forskellige forudsætninger for menneskenes liv og bosætning, der afspejles i landskabet og bebyggelsen. Langs kysterne finder vi fiskerlejer, ladepladser og købstæder, i de magre egne er det enkeltgårdene, der præger landskabet, mens landsbyerne optræder på de bedre jorder, hvor vi også finder herregårdene og klostrene. En del af de sidstnævnte har dog også været lokaliseret i forhold til de rige fiskevande, der tidligere fandtes i fjordene. Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet skulle fremme produktionen og bøndernes levevilkår. Udskiftningen gav helt nye strukturer overalt i landskabet, f.eks. i form af nye markskel og veje samt gårde og huse i det åbne land. Udskiftningen og senere etableringen af husmandsbrugene og de gradvise forandringer, der er sket i tiden efter, har i vid udstrækning dannet grundlag for det kulturlandskab, vi ser i dag. Bosætningen langs kysten har fra starten fundet sted efter mange forskellige kriterier. Der kan være tale om, at der i havet ud for var gode fiskemuligheder, eller/og at der på kysten var gode landingsmuligheder enten i læ for den fremherskende vindretning eller i form af en naturhavn, eksempelvis som vi kender det ved Elling nord for Frederikshavn, eller et å-udløb som i Sæby. Der kan også være tale om et gunstigt sted set ud fra et handelsperspektiv eller et forsvarsperspektiv. Al dette i kombination med at naturgrundlaget på land gjorde det muligt at overleve. Langt de fleste mennesker, der har boet langs kysten, levede før i tiden af en kombination af landbrug og en næring, der var knyttet til havet. Købstederne blev lokaliseret, hvor de lå godt i forhold til handelsvejene, der dengang primært var knyttet til vandet. Med jernbanen i 8

9 slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet opstod der en række byer stationsbyer hvis lokalisering skyldes bygningen af en station. Med andelstiden i anden halvdel af 1800-årene blev der oprettet mejerier, og ofte opstod der også mindre byer omkring disse. I det følgende sættes de udpegede kulturmiljøer ind i en kortfattet sammenhæng. Det forhistoriske landskab Jægerstenalderens mennesker var fuldstændig afhængige af naturgrundlaget og tilpassede sig dette. Men med agerbrugets introduktion i slutningen af det 5. årtusinde f. Kr. begyndte den langvarige proces, som stadig foregår, nemlig at tilpasse naturen til mennesket. De ældste synlige spor fra denne tid, dvs. bondestenalder og ældre bronzealder, sætter således stærkt præg på det nutidige landskab i form af store koncentrationer af gravhøje som eksempelvis ved Vogn-Bjørnager (12), Lendum-Øster Skærum (23), Falden Skov (44), Holt Bjerg (45), Hingelbjerge (63) og Grynderup (120). Af andre områder med koncentrationer af gravhøje kan nævnes Hallund Hede (40), Alsbjerg (59), Janum Kjøt (60), Korsholm (67), Husby Hole (68), Skræm (69), Hjedsbæk Plantage (100) og Nørreskov-Rebild Skovhuse (103). Skræm - Den sydlige jættestue ved Gundestrup Mark. Aalborg historiske Museum Ved overgangen til jernalderen, ca. 500 f. Kr., skete der store skift i organiseringen af samfundet, og det afspejler sig på mange måder i de arkæologiske fund. Man flyttede sammen i små landsbyer med tilhørende permanente marker. De kan i dag erkendes i landskabet som et netværk af lave diger omkring det, der engang var dyrkede marker. Landsbydannelsen betød samtidig, at man etablerede store fællesgravpladser i stedet for de tidligere familiegravpladser, der lå enten i de gamle gravhøje eller ved foden af dem. Af eksempler på store gravpladser kan nævnes Lindholm Høje (55) og Donbæk (22). 9

10 Skibssætninger på Lindholm Høje. Aalborg historiske Museum I en del hedeområder findes bevarede marksystemer fra jernalderen, for eksempel Fosdal-Telling (61) og Vindblæs Hede (77), og enkelte steder kan man se rester af de tilhørende gårde, som de lå, da man fandt dem. (Bopladserne er helt eller delvist udgravet og efterfølgende rekonstrueret). Eksempler herpå er Skørbæk Hede (80) og Vokslev Hede (99). Borremose (122) er et eksempel på en meget almindelig landsby fra ældre jernalder med en meget udsædvanlig placering. Gårdene lå på en beskyttet plads bag en vold med en 500 m lang og to meter dyb voldgrav i den sydligste del af den store mose. De to højmoser Lille Vildmose (94) og Store Vildmose (37), som opstod i bronzealderen, voksede kraftigt i jernalderen. I Store Vildmose findes derfor et specielt kulturmiljø, idet man her har kunnet dokumentere, hvordan mosen gradvist har dækket forladte jernalderbopladser, marker (ardspor), gravhøje og vejforløb. Luftfoto af Fyrkat Vikingeborg. Nordjyllands Amt

11 Endvidere er Aggersborg-området (72) og Fyrkat (116) udpeget som værdifulde kulturmiljø fra vikingetiden, ligesom Sebbersund (79) med Sankt Nikolaj Bjerg samt køkkenmøddingerne ved Vitskøl Kloster (76), Ertebølle (124) og Havnø (108). Andre spor i landskabet I en del af de forhistoriske miljøer indgår andre spor, eksempelvis hulveje og diger. På Læsø finder man endvidere flere steder spor efter de gamle inddigede marker Haverne. Haverne måtte opgives pga. sandflugten, der satte ind, efter at alle øens træer var brugt til saltsydning. Sporene efter Haverne kan findes ved Bangsbohaven (134). Rubjerg Knude Fyr set fra syd Vendsyssel historiske Museum. Sandflugten har sat markante spor i store dele af det nordjyske landskab, hvor sandet har lagt sig over marker og huse. I dag kan dette opleves ved Rubjerg Knude (27). Andre spor findes ved Højsande (131) på Læsø. I slutningen af 1800-tallet begyndte staten at plante klitplantager for at dæmpe sandet. Som eksempel er udpeget Ålbæk Plantage syd for Skagen (3). Klostre I middelalderen var klostrene vigtige institutioner, der bl.a. varetog de opgaver, som plejehjem og sygehuse står for i dag. Desuden kom mange nye ideer og opfindelser til Danmark via klostrene. I Nordjylland står i dag flere velbevarede klosteranlæg som flotte bygningsværker, der vidner om datidens storhed. Andre er kun delvist bevarede. Mange af klostrene er oprettet omkring Efter reformationen i 1536 kom klostrene ind under kronen, hvor de senere blev solgt fra. 11

12 Klosterkirken og nordfløjen. Kirsten Monrad Hansen I Nordjylland er følgende klostre udpeget som værdifulde kulturmiljøer. Børglum Kloster (inkl. herregårdslandskabet) (29) og Vrejlev Kloster (30) var de to eneste præmonstratenserklostre i det nuværende Danmark. Hundslund Kloster, det nuværende Dronninglund Slot (50) og Ø Kloster, den nuværende Oksholm herregård (57) var begge nonneklostre for benediktinerordenen. Vitskøl Kloster (76) var et kloster for Cisterciensermunke, mens Helligåndsklostret i Aalborg (88), der er Nordjyllands yngste og først oprettet i 1451, var det første kloster i Danmark af Helligåndsordenen. Hovedgårde/herregårde Mange steder i Nordjylland finder vi stadig miljøer præget af herregårdens funktion, om end herregårde med hele hovedgårdsjorden intakt hører til sjældenhederne. Landskabet er karakteristisk med de meget store markfelter, enkeltstående maleriske gamle træer ude på markerne, hovedgårdsdigerne, herregården selv med dens park samt alléer m.m. Et eksempel på et kystvendt herregårdsmiljø er det udpegede Havnø Gods ved Mariager Fjord (108). Et andet er Birkumgård ved Gjøl (56). Andre herregårdsmiljøer er Odden (8), Baggesvogn (10), Sæbygård (32), Hejselt (34), Birkelse (39), Voergård (47), Dronninglund Slot (50), Oksholm (57), Kokkedal Slot (58), Lindenborg (96), Willestrup (111), Ouegård (113), Skovsgård Hovedgård (114), Lerkenfeldt (123), Hessel (126), der samtidig er Danmarks eneste stråtækte herregård, samt den nyere Gårdbo Gård (3), der med den tilstødende Gårdbo Sø desuden er udpeget som eksempel på landindvinding. Hovedbygningen til Gårdbogård. Vendsyssel historiske Museum

13 Landsbyer Landsbyerne findes, som herregårdene, typisk i de områder, hvor jorden var nogenlunde god. I landsbyens midte var ofte et ubebygget fællesområde - en forte. Manstrup (71) og Volsted (97) er landsbyer, hvor man stadig kan se forten. Af landsbyer hvor forten er blevet bebygget, de såkaldte forteklyngebyer kan nævnes Romdrup (91), Smidie (95), Gl. Skørping (98), Brøndbjerg (112) og Glenstrup (115). Mange steder havde landsbyen også et gadekær, så man bl.a. kunne vande dyrene. I Snæbum (118) genfinder man gadekæret. Luftfoto fra Snæbum. Før landboreformerne i slutningen af 1700-tallet dyrkede bønderne jorden i fællesskab. Med de store reformer blev jorden samlet og fordelt til de enkelte gårde i landsbyen, og mange steder flyttede nogle af gårdene ud på deres jord og væk fra landsbyen. Et eksempel er Thise udflyttere (35). I enkelte landsbyer blev gårdene ikke flyttet ud som eksempelvis i Helberskov (107) og Boldrup (119), hvor man fortsat kan genfinde den gamle struktur, selvom der er bygget enkelte nye huse. Nogle landsbyer blev stjerneudskiftet, dvs. nogle af gårdene fik samlet jorden i en trekant med gården beliggende i spidsen som Høgsted (31) og Thise (35). Landsbyerne lokaliserede sig i forhold til landskabet og infrastrukturen. Flere landsbyer, hvor husene ligger langs en slynget vej er udpeget. Det drejer sig om Moseby (38), Allerup (42), Voerså (46), Visborg (109), Bejstrup (70), Nørholm (83), Gravlev (101) og Alstrup (127), hvoraf de tre sidste samtidig er randlandsbyer beliggende på overgangen mellem de lave enge og det højere landskab. Lyngby (105) er et eksempel på en vejforteby, hvor de gamle gårde og huse ligger som perler på en snor langs vejen, mens Skørbæk (81) og Lundby (92) er et eksempler på uregelmæssige vejfortebyer. Hollensted er et eksempel på en randlandsby (41). Af andre landsbyer er udpeget Gl. Østerby (133) på Læsø, der fortsat har en stor samling af traditionelle Læsøgårde med tangtag. Fiskerlejer og ladepladser Langs kysten var det udnyttelsen af andre ressourcer end jorden, som udløste bosætning, f.eks. i fiskerlejerne eller på ladepladserne. Det kunne være rene fiskerlejer og ladepladser som Lønstrup (26) og Løkken (28), hvorfra der blev drevet både fiskeri og skudehan- 13

14 del med Norge, eller byer som fik sit udkomme fra en kombination af landbrug og fiskeri, som for eksempel Gjøl (56). Fiskerklyngen i Frederikshavn (20) og Højen/Gl. Skagen (2) er eksempler på miljøer, der oprindeligt husede fiskere. Et nutidigt eksempel på et aktivt kystfiskerleje er Thorupstrand (64). Thorupstrand er udpeget som værdifuldt kulturmiljø på grund af det aktive fiskeri, der findes. Kirsten Monrad Hansen Sæsonbetonet bosættelse I forbindelse med sæsonfiskeri har der også været bosættelse langs kysten. Et eksempel er hummerhytterne på Horneks Odde (130) på nordkysten af Læsø. Enestegårde I nogle områder af Nordjylland er enestegårdene meget udbredte f.eks. i Bangsbo ådal omkring Vrangbæk og Gærum (22). Et andet eksempel er Åbenterp og Lie Gårde (31). Husmandsudstykninger Op mod 1900-tallet blev antallet af bønder overhalet af antallet af husmænd, tjenestefolk m.v., og samtidig fik husmandsbevægelsen større betydning. Der blev nedsat en landbokommission, og den første jordlov kom i Denne lov gik ud på at forbedre husmændenes vilkår ved at give dem egne små jordlodder. I Nordjylland blev en del herregårde købt op af husmandsforeningerne og omdannet til husmandsbrug f.eks. Hjermitslevgård (36), Dronninggård ved Dronninglund (50), Vår (78), Store Restrup (84) og Visborggård (109). 14

15 Købstæderne Et af de vigtigste privilegier, der har sat sit præg på landskabet, var købstadsrettighederne, hvis positive og negative påvirkning rakte langt ud fra byerne. Købstaden med dens monopoler og kontrol af handel og håndværk bremsede udviklingen i de landsbyer i oplandet, hvor en udvikling kunne have fundet sted, og købstaden udgjorde samtidig med sin befolkningskoncentration et stabilt marked for landbruget. I Nordjylland var det Aalborg, som længe dominerede udviklingen i hele landsdelen og eksempelvis først sent tillod den nærtliggende Nibe at opnå købstadsrettigheder. Først med grundloven af 1849 opløstes monopolerne på håndværk, og næringsfrihedsloven i 1852 gav handelen fri og en udvikling uden for købstæderne tog fart. Blandt købstadsmiljøer er udpeget Skagen (1), Frederikshavn (20), Sæby (33), Hals (53), Løgstør (74), Nibe (82) og Aalborg (88), der alle er knyttet til hav eller fjord. Nyere byer Nogle byer er vokset frem eller har vokset sig større, fordi jernbanen blev anlagt, og en station blev bygget på stedet. Dybvad (43) og Dronninglund (50) er eksempler på dette. Stationen ved Skørping (104) fortæller historien om en by, der voksede frem omkring en sta- 15

16 tion, der blev placeret i et øde skovområde. Hostrup Huse (117) er ligeledes et eksempel på en by, der er vokset op i kraft af, at en station blev placeret her på bakken uden for Hobro. Kvissel (15) og Sønderlev-Vennebjerg (25) er andre eksempler, men de er også præget af, at de på et tidspunkt fik mejeri og dermed yderligere udvikling. Banegården blev flyttet i 1893 her ses den nye banegård. Sydhimmerlands Museum ukendt årstal. Hirtshals (4) er et eksempel på en nyere planlagt by, og selvom Steen Eiler Rasmussens byplan fra 1920 erne ikke helt er virkeliggjort, bærer en del af byen stadig præg af planen. Hadsund by (110a-b) er opstået som handelssted, men har også både industri og fiskerkvarter. Det moderne Aalborg (87) er udpeget bl.a. på grund af sine moderne funkisbebyggelser fra 1930 erne. Siden 1960 erne er der opstået parcelhuskvarterer oftest i tilknytning til eksisterende større eller mindre byer. Klarup (91) er et meget tydeligt eksempel på parcelhusbyggeriet, hvor man også kan se udviklingen inden for parcelhusbyggeri. Færgeri og kroer Af andre privilegier kan nævnes retten til færgefart og krodrift. Traditionelt foregik færgefarten med rofærger og pramme, og i tilknytning til færgeriet var der ofte en kro. Flere steder kan det nuværende færgested følges meget langt tilbage i tiden, som eksempelvis i Hvalpsund (125). Et eksempel på et kulturmiljø med en nutidig færgehavn findes i Vesterø Havn (129) på Læsø. Et eksempel på et nedlagt færgested, der har fået en ny funktion som lille jollehavn er færgelejet ved Aggersund Syd (73). 16

17 Havneanlæg Tilbage i vikingetiden benyttede man sig af naturhavne, hvor skibene kunne ligge i læ for vejr og vind. Det kunne være i forbindelse med å-udløb, men bugterne langs kysten har ved forskellige vindretninger også kunnet yde læ. Ellingå-området nord for Frederikshavn (19) er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, da der i vikingetiden var en naturhavn her. Ved Frederikshavn byggedes primitive havneanlæg kaase, der bestod af flere rækker af sten vinkelret på kysten. Imellem disse kaase var der grundt vand, hvor skibene kunne ligge i læ. Et eksempel på et kulturmiljø med kaase er Brovig i Frederikshavn (20). Langs kysten er der mange spor, der vidner om udskibning af varer, handel og fiskeri. Langs eksempelvis vestkysten omlastedes skibene tæt på kysten, men mange steder anlagdes skibsbroer, hvor fartøjerne kunne lægge til og losses og lastes. I 1800-tallet begyndte man at bygge mere faste havneanlæg. Med opblomstringen i fiskeriet i anden halvdel af 1800-tallet blev der desuden brug for sikre havneforhold for fiskefartøjerne samtidig med en let adgang til at få fisken kørt af sted til afsætningsmarkederne. I forbindelse med havnene slog en række forskellige værksteder, virksomheder og mindre industrier, der havde tilknytning til fiskeriet, sig ned. Der er også her, vi finder fiskernes mere eller mindre ydmyge skure i tilknytning til havnen. Af udpegede kystkulturmiljøer med (fiskeri)havne kan nævnes Skagen (1), Strandby (17), Frederikshavn med bl.a. Neppens Havn samt den helt nye Rønnerhavnen (19+20), Sæby (33), Voerså (46), Aså (51), Hou (52), Hals (53), Vesterø Havn (129) og Østerby Havn (132) på Læsø, samt Gjøl (56), Løgstør (74) og Hvalpsund (125) i Limfjorden. Havnen består i dag af flere bassiner med flydebroer til lystfartøjer. Allan Hassing Infrastruktur I 1869 kom jernbanen til Aalborg og i løbet af de næste godt 50 år blev nettet udvidet til at dække det meste af Nordjylland. Langt de fleste af banerne er siden blevet nedlagt. Et stykke af den gamle smalsporede Skagensbane, der åbnede i 1890, er udpeget som værdifuldt kulturmiljø (16). Hirtshalsbanen, der åbnede i 1925, er ligeledes udpeget med tilhørende bygninger mellem Hjørring og Hirtshals (6). Enkelte steder i landet har skibsfart over land ad gravede kanaler sat sig mærkbare spor. Nordjylland har en af landets længste kanaler, Frederik d. 7. s Kanal med sit eget specielle kanalmiljø. Den er 17

18 udpeget som værdifuldt kulturmiljø i sammenhæng med Løgstør By og Lendrup Huse (74). Skibsfartens markante spor Fyrtårnene langs kysten er nogle af de meget markante spor, som skibsfarten har sat i landskabet. Fyrene ligger på steder, hvor de af naturlige årsager kan ses langt væk. Mange af fyrene er markante bygningsværker. Der er udpeget en række kulturmiljøer, hvor fyrene indgår: Hirtshals Fyr (5), Rubjerg Knude (27), Skagen med sine markante fyr fra forskellige perioder (1), Hirsholmene (18) og Nordre Rønner på Læsø (128). Der ud over indgår det meget karakteristiske dobbeltfyr også i kulturmiljøet omkring Løgstør By (74). Det karakteristiske dobbeltfyr med det lille havnebassin foran og den gamle købmandsgård til højre. Kirsten Monrad Hansen, Råstofudnyttelse Råstofudnyttelse og gravning har været kendt siden stenalderen. Et kystrelateret eksempel på et sådant kulturmiljø er tomterne ved Rønnerne-Stoklund efter saltsydning på Læsø (135). Hirsholmene (18) er også udpeget som værdifuldt kulturmiljø bl.a. pga. udnyttelsen af øernes sten til hus-, havne-, fyr- og digebyggeri. Klim Bjerg (65) med kalkovnen er udpeget som eksempel på en lokal udnyttelse af kalken ligesom Kongstedlund-Smidie (95). Store Vildmose (37) og Lille Vildmose (94) er udpeget bl.a. pga. tørveindvindingens historie. En landsby med tilknytning til en lokal ressourceudnyttelse i form af et nu nedlagt teglværk er Stinesminde (113). 18

19 Høstemark Tørve- og Strøelsesfabrik. Remisen i Dokkedal. Forsvarsanlæg Kronen havde som primær opgave at samle landet og forsvare det mod udefra indtrængende. I mange år var der dog megen lovløshed, og dette resulterede i, at mange herremænd opførte mindre borganlæg fra 1300-tallet og frem. En række af disse er udpeget som værdifulde kulturmiljøer: Asdal, Astrup, Ågård, Hedegård, Gunderstedgård, Halkær, Kyø, Egholm og Gårdsens Vold (7a-i). En undtagelse herfra er voldene ved Allerup (7c), der er dateret til yngre jernalder ( e.kr.). Dette anlæg har antagelig været en tilflugtsborg for egnens befolkning. Af store borganlæg er udpeget vikingeborgene Aggersborg (72) og Fyrkat (116). Af senere forsvarsanlæg er udpeget kystskanseanlæg i Hals (53) og Nordre Skanse i Frederikshavn (19). Kanonerne på Nordre Skanse kunne bestryge farvandet omkring Frederikshavn. Kirsten Monrad Hansen Anden verdenskrig i kystlandskabet Som levn fra den militære strategi kan nævnes betydelige anlægsarbejder, som fulgte i kølvandet på den anden verdenskrig, hvor der langs hele kysten eksempelvis ligger bunkers. Af udpegede kulturmiljøer er befæstningerne af Aggersundbroen (73), befæstningsanlægget ved Hirtshals Fyr (5), befæstningsanlægget ved Nordre Strandvej i Frederikshavn (19), Pikkerbakken (21) syd for Frederikshavn, der dog også har en militær historie, der går langt tilbage samt Hals i den østlige ende af Limfjorden (53). 19

20 Mølleanlæg Vandmøllerne blev lagt ved vandløb, hvor der var de bedste muligheder for opstemninger, mens placeringen af vindmøller var mere fri. Mange vindmøller blev dog bygget i forbindelse med en allerede eksisterende vandmølle. Det eneste krav til placeringen var, at der var vind nok. Det har sjældent været et problem i Nordjylland. Møllerne Sindal, Halkær, Kelddal, Højris, Hyldal og Bælum (11a-f) samt Dorf Mølleby (48) er udpeget som værdifulde kulturmiljøer. (Der er dog mange andre bevaringsværdige møller, og de er alle omtalt i beskrivelsen af møllerne under kulturmiljø nr. 11a-f møller.) Tidlig industri Vandkraften i Nordjylland blev allerede fra slutningen af 1700-tallet udnyttet til tidlige industrianlæg som Godthåb Hammerværk (85), der blev etableret som papirfabrik og en af Danmarks tidligste industrier. Et andet tidligt eksempel på industri er Gudumlunds fabrikker (93). Bindslev Elværk (9), der nu er museum, blev drevet vha. en turbine, der fik kraft fra Uggerby Å. Et nutidigt eksempel med en lang historie er Nørlund (121), hvor der stadig er fungerende savværk. Industrianlæg Aalborg er især kendt for sine store industrier. Industrier blev først og fremmest lokaliseret i forhold til, hvor der både var nem adgang til råstof og nem adgang til afsætning. I Nordjylland er De Danske Spritfabrikker (86) udpeget som værdifuldt kulturmiljø, sammen med Dansk Eternit Fabrik (89) og Aalborg Portland (90). Fritidslandskabet En betydelig omlægning af det åbne land er sket de sidste 40 år som følge af den rekreative udvikling. Fritidslandskabet med de store sommerhusområder har især bredt sig i kystzonens klitlandskaber. Områderne har vidt forskelligt præg - fra Løkken-Blokhus områdets åbne landskab med de mange huse til de mere lukkede miljøer langs østkysten nord for Hals. Flere steder langs kysten er der også eksempler på borgerskabets sommervillabyggeri fra begyndelsen af 1900-tallet. Fra omkring år 1900 og 30 år frem blev der mange steder langs kysten bygget badehoteller. Disse har ikke medført de store omlægninger af landskabet, men nogle af dem er markante bygninger. Blandt de udpegede kystkulturmiljøer er der flere eksempler på fritidsområder. I Lønstrup er kvarteret med borgerskabets sommervillaer på Møllebakken samt det mere ydmyge sommerhusområde Harrerenden (26) udpeget, og i Hvalpsund (125) er rækken af selvbyggede sommerhuse langs Strandvejen medtaget. Sommerhusområdet Lendrup Strand ved Løgstør (74) og sommerbebyggelsen Lille Alpha ved Frederikshavn (19) er også udpeget som værdifulde kulturmiljøer. Svinkløv-området med Svinkløv Badehotel (62) er udpeget som et eksempel på de gamle badehoteller. Flere steder er der også eksempler på fritidsanlæg som væddeløbsbanen ved Aså (51), parkerne i Hjørring (24), Tolne Skov med skovpavillionen (13), Dronninglund Storskov (49), Rebild Bakker (102), Terndruplund (106) og Apotekerskoven ved Hobro (116). Institutioner En række institutioner er udpeget som værdifulde kulturmiljøer. Hammer Bakker (54) og Livø (75) blev bevidst placeret i isolerede 20

Store Vildmose. Tema Bosætning på landet. Emne(r) Oldtid, kultivering/landindvinding, bosætning på landet, råstofindvinding. Tid Oldtid til i dag

Store Vildmose. Tema Bosætning på landet. Emne(r) Oldtid, kultivering/landindvinding, bosætning på landet, råstofindvinding. Tid Oldtid til i dag Store Vildmose Kulturmiljø nr. 37 Tema Emne(r) Oldtid, kultivering/landindvinding, bosætning på landet, råstofindvinding Sted/topografi Store Vildmose er beliggende midt i området mellem Brønderslev, Sulsted,

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Kulturhistorien i Nordjylland

Kulturhistorien i Nordjylland Kulturhistorien i Nordjylland Kulturgeografien vejen til forståelse af kulturhistorien Ophavsret Naturturist pdf Overalt i det nordjyske landskab møder vi spor af menneskets aktivitet, lige fra den storslåede

Læs mere

Lønstrup Harrerenden. Tema Anlæg ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde

Lønstrup Harrerenden. Tema Anlæg ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde Lønstrup Harrerenden Kulturmiljø nr. 26a-b Tema Anlæg ved kysten Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde Sted/Topografi Lønstrup ligger ved en sand-

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Tid: Oldtid og Vikingetid NOTAT FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER. Landskabstyper Tema Emner Mulige kulturmiljøer 9.

Tid: Oldtid og Vikingetid NOTAT FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER. Landskabstyper Tema Emner Mulige kulturmiljøer 9. NOTAT 9. NOVEMBER 2005 FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER Forundersøgelsen består af to rapporter: o Dels en arbejdsrapport Karakteristik af hovedtræk, der belyser Møns natur, landskab, kulturhistorie

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune.

Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Kulturmiljø 7d

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Rubjerg Knude Området

Rubjerg Knude Området Rubjerg Knude Området Kulturmiljø nr. 27 Tema Kystkultur Emne Fyrvæsen, bosættelse på landet, sandflugtsbekæmpelse Sted/Topografi Rubjerg Knude Området omfatter den nordligste del af Lønstrup Klint og

Læs mere

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune GPS-skattejagt S k å d e S k o v P Ørnereden B æ k h u s e t 8 P 7 12 10 11 9 P M o e s g å r d S k o v 6 5 å 1 P 2 P 3 P P. Moesgård Strand P S k o v m ø

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

VisitJammerbugten FERIE I JAMMERBUGTEN CYKEL VANDRE KORT VI SÆTTER PRIS PÅ DIN FERIE

VisitJammerbugten FERIE I JAMMERBUGTEN CYKEL VANDRE KORT VI SÆTTER PRIS PÅ DIN FERIE FERIE I JAMMERBUGTEN Inspiration til gode oplevelser i Jammerbugten danskernes foretrukne destination tion! VisitJammerbugten.dk -fyldt med ferie... Gratis VI SÆTTER PRIS PÅ DIN FERIE Tjek aktuelle ferietilbud

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN er et skovområde på ca. 35 ha. i det frodige agerlandskab syd for Østerlars by. Terrænet består af en del sænkninger og våde områder mellem lave bakker.

Læs mere

Udledninger fra Renseanlæg

Udledninger fra Renseanlæg Skema 1.1 Udledninger fra Renseanlæg Der er indsat en enkelt side (U-skemaet) fra udledningstilladelserne til renseanlæggene: - Aalborg Renseanlæg Vest (RAV) - Aalborg Renseanlæg Øst (RAØ), herunder oplande

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

Hærvejene i Nordjylland

Hærvejene i Nordjylland Hærvejene i Nordjylland Projektets aktiviteter - analyser Kendskabsanalyse bl.a. : 86,3% af danskerne kender Hærvejen 56,7% forbinder Hærvejen med Viborg, 30,5% med Jelling 73,3% forbinder Hærvejen med

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Børglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29

Børglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29 Børglum Kloster Kulturmiljø nr. 29 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen Sted/topografi Børglum Kloster ligger i Børglum Sogn, Løkken-Vrå Kommune, ca. 5 km

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Kulturlandskabets historie - med eks. fra Skive-området. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturlandskabets historie - med eks. fra Skive-området. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturlandskabets historie - med eks. fra Skive-området Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Overordnet mål Hvordan kan historiens landskab integreres i planlægningen af fremtidens landskaber?

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Delafgørelse. i sagen om tilbygning til brug for hotelvirksomhed m.v. på Kokkedal Slot i Brovst Kommune, Nordjyllands Amt

Delafgørelse. i sagen om tilbygning til brug for hotelvirksomhed m.v. på Kokkedal Slot i Brovst Kommune, Nordjyllands Amt NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 29. september 2004 J.nr.: 03-31/800-0085 AGS Delafgørelse i

Læs mere

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup.

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup. Fortidsminder Landsbyen Amstrup har en diskret beliggenhed, godt gemt inde bag bakkedrag. Bondefolket valgte at slå sig ned her for at være mindre udsat for overfald fra søsiden. Men der har også været

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Hirtshals. Hjørring. Vrå. Pandrup Kaas Åbybro. Sulsted. Vadum. Klarup. Aalborg. Gistrup Svenstrup. Nibe. Støvring. Skørping. Haverslev. Arden.

Hirtshals. Hjørring. Vrå. Pandrup Kaas Åbybro. Sulsted. Vadum. Klarup. Aalborg. Gistrup Svenstrup. Nibe. Støvring. Skørping. Haverslev. Arden. R U B I N Fjerritslev Løgstør Ranum Bykvaliteter og bosætning i nordjyske byer Farsø Løkken Brovst Aars Nibe Hirtshals Hjørring Pandrup Kaas Åbybro Vadum Aalborg Støvring Haverslev Nørager Vrå Brønderslev

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Kirkeomgivelser. Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser. Ulstrup. Klim Valgmenighed. Serritslev.

Kirkeomgivelser. Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser. Ulstrup. Klim Valgmenighed. Serritslev. Kirkeomgivelser Vejledning og beskrivelse af udvalgte nordjyske kirker og deres omgivelser Ulstrup Klim Valgmenighed Kvissel Serritslev Øster Hassing Aarestrup Skarp Salling Gåser Vester Hornum 1 Titel

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus,

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus, Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00875 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere