DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPTEMBER Hvis vi havde. mandater... Der er fremtiden til forskel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPTEMBER 2004. Hvis vi havde. mandater... Der er fremtiden til forskel"

Transkript

1 DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPTEMBER Hvis vi havde mandater... Der er fremtiden til forskel Det radikale udspil til finanslov for 2005

2 INDLEDNING: DER ER FREMTIDEN TIL FORSKEL KAPITEL 1: Reformer i velfærdssamfundet Et klogere Danmark Et bæredygtigt Danmark En aktiv international indsats KAPITEL 2: F O R S L A G T I L U D G I F T E R % i skat og et enklere skattesystem Et klogere Danmark flere penge til viden Styrkelse af Danmarks internationale engagement Mere bæredygtighed Reelle økonomiske forbedringer for folkepensionister Bedre sammenhæng i den sociale indsats Initiativer mod tvangsægteskaber og for bedre integration Fokus på forebyggelse og de udsatte patientgrupper Styrkelse af dansk kultur Øvrige initiativer Nedbringelse af statsgælden KAPITEL 3: F O R S L A G T I L F I N A N S I E R I N G Finansiering af radikal skattereform Besparelser på støtteordninger til erhvervslivet Større egetansvar for ATP-opsparing Finansiering af initiativer på uddannelses-, forsknings- og IT-området Omprioriteringer på velfærdsområdet Finansiering af forhøjelse af folkepensionens pensionstillæg Større egenfinansiering i den almene sektor Omprioritering af ressourcer til sundhedssektoren Omprioritering vedrørende satspuljen Omprioritering vedr. politi og retskredse Øvrige forslag til besparelser og omprioritering Finansiering af lavere statslig gæld og engangsudgifter til etablering af natur Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2005

3 INDLEDNING: DER ER FREMTIDEN TIL FORSKEL Finansministeren har udtalt, at vi ikke skal beslutte i dag, hvordan fremtiden skal fordele sin velfærd (Politiken 29. juni 2004). Det er Det Radikale Venstre lodret uenige i. En finanslov er ikke kun statens husholdningsbudget. Den skal også angive retningslinjer for fremtiden og udgør derfor mere end blot indtægter og udgifter for det næste år. Desværre har vi i øjeblikket en regering, som ikke interesserer sig for det lange sigt nærmest tværtimod. Regeringen er kørt fast. Sammen med Dansk Folkeparti tilpasses udgiftspolitikken, så opsving og ældrecheck kan lanceres inden folketingsvalget. Derfor er regeringens forslag til finanslov for 2005 heller ikke udtryk for fremadrettet og visionær politik. Der er derfor mere end nogen sinde f0r brug for, at de politiske partier fortæller, hvad de vil med fremtidens Danmark. At prioriteringer i dag og i morgen indgår i en ramme, i en fortælling om, hvad det er for et Danmark, vi vil skabe. Det bedste grundlag for borgerne er en stabil og sund samfundsøkonomi. For at kunne vurdere udfordringerne i den fremtidige økonomiske politik opstillede den tidligere SRregering derfor pejlemærker for dansk økonomi frem mod år 2010, som den nuværende regering påstår, at den følger. Men det holder ikke i virkelighedens verden. Regeringen siger ét og gør noget andet. Således burde gælden kun have været på 34 procent af bruttonationalproduktet i 2005, men i regeringens finanslovforslag er den på 41 procent. Det er syv procents forskel svarende til 100 milliarder kroner! Det Radikale Venstre vil overholde den oprindelige 2010-plan, selvom det bliver sværere og sværere med den kurs som regeringen fører. Og vi er parate til at sætte længere mål. Vi mener, at tiden er inde til at også sætte mål for 2015! I kapitel 1 i dette finanslovsudspil vil vi derfor præsentere vores bud på centrale størrelser i den økonomiske politik frem til år Der er 10 år til, hvilket ikke er lang tid. Fremtiden er lige om hjørnet, hvorfor vi er nødt til at handle og prioritere allerede nu. Fremtiden skabes af vores beslutninger og prioriteringer nu. Ellers er der ingen sammenhæng mellem det korte og det lange sigt. I kapitel 2 præsenterer vi konkrete finansierede forslag til reformer af det danske samfund samt indtægter og udgifter, som vi vil tage med til finanslovsforhandlingerne og som indgår i den ramme for fremtidens Danmark, som vi ville prioritere, hvis vi havde 90 mandater. Vi vil med andre ord understrege, at der er fremtiden til forskel mellem Det Radikale Venstre og regeringen! Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

4 KAPITEL 1: Reformer i velfærdssamfundet Det fremgår af Velfærdskommissionens analyser, at vi har skabt et samfund, hvor hver enkelt medborger set over et livsforløb forbruger mere fra det offentlige, end denne bidrager med. Det er selvfølgelig ikke holdbart i længden. Dertil kommer, at den gennemsnitlige levealder heldigvis er stigende, hvilket medfører stigende offentlige udgifter, hvis ikke borgerne bliver længere på arbejdsmarkedet. Vi er nødt til at gøre op med stive systemer og strukturer, fordi de forhindrer en nødvendig udvikling og fremtidssikring af velfærdssamfundet. Vi skal sikre, at samfundet er holdbart og rustet til de udfordringer, som vi står over for, når en større andel af befolkningen bliver ældre og en mindre andel skal finansiere det. Hvad gør regeringen? Stikker hovedet i busken og venter. Men jo længere tid vi venter, jo mere skal der til for at vende skuden. Derfor må politikere udvise ansvarlighed og prioritere nu. MÅL: Vi vil ikke sætte vores børnebørn i gæld. I regeringens forslag til finanslov udgør statsgælden 41 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i Det skyldes, at regeringen ikke har haft tilstrækkeligt overskud på de offentlige finanser i de sidste par år. Ifølge 2010-planen fra januar 2001 skulle gælden have været nedbragt til 34 procent af BNP i Den forskel svarer til 100 milliarder kroner. Det svarer til, at hvert barn under 18 år skylder kroner ekstra. Regeringen har altså foræret hvert barn under 18 år en negativ børneopsparing på kr. Indtil for kort tid siden fastholdt regeringen, at den ville gennemføre den tidligere regerings målsætning i den såkaldte 2010-plan for dansk økonomi, hvorefter statsgælden skulle være halveret i 2010, svarende til 23 pct. af BNP. Nu har regeringen åbent indrømmet, at den har opgivet denne målsætning. I stedet vil regeringen kun reducere gælden til omkring 30 pct. af BNP i En forskel på ca. 7 procentpoint kan lyde uskyldigt, men omregner vi det til kroner og øre, svarer det til ca. 100 milliarder kroner! 100 milliarder kroner som regeringen ikke har formået at afdrage på gælden, og som kommende generationer derfor må betale. SVAR: Det Radikale Venstre vil gøre mere for at nedbringe statsgælden. Flere kan komme i arbejde gennem en radikal skattereform og reformer på arbejdsmarkedet. Det giver Elisabeth Geday Virum Vi skal hurtigst muligt nedbringe statsgælden. Alt andet er dybt uansvarligt. Mine børnebørn, og deres børnebørn, skal ikke betale af på en gæld som jeg har stiftet 4 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2005

5 Henrik Gliese Pedersen Greve Hvis vi sænker skatten på arbejdsindkomst, vil der blive skabt flere arbejdspladser. Hvis skatten sænkes på arbejdsindkomst, behøver jeg kun at arbejde to timer for at betale en håndværker. Som det er i dag skal jeg arbejde fem timer flere skatteindtægter og færre udgifter, når flere kommer i arbejde, og dermed vokser overskuddet, som kan bruges til afdrag på gælden. Desuden skal salg af statslige aktiver primært bruges til gældsafvikling, og ikke til at betale for nye driftsudgifter, som regeringen ønsker. MÅL: Det Radikale Venstre ønsker et arbejdsmarked, der kan forebygge arbejdsløshed og social udstødelse. Der skal skabes plads til de mennesker, der ikke kan klare et arbejde på normale vilkår. Samtidig skal arbejdsmarkedet indrettes sådan, at den enkelte og familierne kan få et arbejdsliv, der tilgodeser de skiftende behov livet igennem. Vi skal bekæmpe og forebygge langtidsledighed, og flere skal have fast arbejde. Nøgleordene er derfor tilstrækkelige ressourcer, rummelighed, engagement og menneskeligt ligeværd. Der er plads til og brug for alle i det danske samfund. Og hvis vi sænker skatten på arbejdsindkomst radikalt, vil der blive flere jobmuligheder, og flere vil kunne få mere ud af at arbejde. MÅL: Det Radikale Venstre ser det som en livsbetingelse at udfylde en rolle i samfundet. Derfor skal alle uanset social og etnisk baggrund have muligheder for at udfolde og udvikle sig. Af samme grund ønsker vi at fjerne den såkaldte starthjælp for flygtninge og indvandrere. Det Radikale Venstre tror på, at alle skal have mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet. Det Radikale Venstre ønsker ikke, at borgere i den arbejdsdygtige alder er henvist til forskellige former for overførselsindkomst. Det er alt for mange. En del er varigt eller midlertidigt ude af stand til at arbejde, men det kan ikke være rigtigt, at vi som samfund opgiver at give plads til så mange mennesker. Derfor er vi nødt til i de næste 10 år at se kritisk på den måde, som vi har indrettet arbejdsmarkedet, skattesystemet og velfærdsydelserne på. Vi skal sikre, at den enkelte har bedre mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Vejen fra ledighed til kontanthjælp eller andre overførselsindkomster må ikke være ensrettet. For vi har brug for alle hænder på arbejdsmarkedet, uanset hvilken farve hænderne måtte have. Derfor ønsker Det Radikale Venstre at øge udbuddet af arbejdskraft. Dels ved at gøre det mere attraktivt at arbejde, dels ved at skabe bedre rammer for, at ledige kan finde arbejde, dels ved at gøre systemerne bedre. SVAR: Enhver arbejdsduelig bør have pligt til at forsikre sig mod ledighed, så staten ikke står alene med byrden til forsørgelse. Senest i 2015 er alle medlem af en a-kasse med tilhørende aktivering i tilfælde af ledighed, medmindre man ikke er arbejdsduelig. Kontanthjælpen er en hjælp til dem, der er visiteret som ikke-arbejdsduelige, altså til dem der har behov. Aktivering af ledige foregår i konkurrence mellem for- Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

6 Dorit Myltoft Nyborg Vi kan ikke overlade alt til staten. Vi må selv være med til at sikre, at vi kan klare os hvis vi f.eks. bliver fyret. Det bør være obligatorisk for alle, der arbejder, at være medlem af en a-kasse skellige aktører, således at det ikke længere er arbejdsformidlingen og a-kasserne der reelt har monopol på denne vigtige funktion. SVAR: Senest i 2015 har vi en såkaldt årsindkomst-model til beregning af dagpenge. Det betyder, at dagpengeydelsen falder i løbet af ledighedsperioden, så det bliver mere attraktivt at søge arbejde. Hvis dagpengene starter på et højere niveau end i dag og slutter i nærheden af niveuaet for kontanthjælp til forsørgere (dvs. på ca. 80% af højeste dagpenge), opnår vi et enklere system, samtidig med at den ledige har større fordele af hurtigt at få et arbejde. Modellen har den fordel, at den er væsentligt nemmere at administrere end de nuværende regler. Det nuværende system er uhyre tungt at administrere, og alene administrationen vurderes at koste 3 mia. kr. årligt, hvilket igen koster staten 1 mia. kr. i skatteindtægter pga. fradragsretten for a-kassekontingent. Hvis udgifterne til administration kan sættes ned til det samme niveau som f.eks. i Norge, kan der spares mange penge. SVAR: Senest i år 2015 er efterlønnen lukket for tilgang og dermed afskaffet for alle andre end dem, der måtte være på efterløn på det tidspunkt. Det Radikale Venstre ønsker at prioritere velfærdsydelserne til dem, der er nedslidte. Det er ikke en offentlig opgave at finansiere frivillig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for personer med fuld arbejdsevne i behold. Man kan forestille sig forskellige modeller for aftrapning af efterlønnen, enten i form af et fast sluttidspunkt, øget egetbidrag eller en gradvis hævelse af aldersgrænsen. Det Radikale Venstre vil arbejde for en større modregning af pensionsindtægter, så efterlønsordningen målrettes dem, der ikke har mulighed for egenopsparing samt afskaffe efterlønnen fra Som et første skridt på vejen vil vi afskaffe statstilskuddet til efterlønsmodtageres ATP-opsparing. Fortsat opsparing til ATP må være den enkeltes eget ansvar, når man har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Samtidig vil vi sikre lempelige tilbagetrækningsvilkår for Zenia Stampe Mortensen Roskilde At vi i dag forbruger mere fra det offentlige end vi bidrager med, er helt uacceptabelt. Vi bliver nødt til at ændre dette ellers skal vi skære hårdt i velfærden på et senere tidspunkt 6 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2005

7 Manu Sareen København Det kan ikke være rigtigt at staten skal finansiere folk der sagtens kan arbejde, men gerne vil stoppe før tid. De penge kan bruges meget bedre på folk der virkelig har brug for hjælp. Derfor skal efterlønnen afvikles mennesker, der bla. af helbredsmæssige årsager, ikke kan fortsætte på arbejdsmarkedet. SVAR: Senest i 2015 har vi et nyt skattesystem, hvor marginalskatten er på 42 procent for de fleste familier. Det kan vi realisere ved at bryde regeringens skattestop og indføre et skatteloft, så der ikke opkræves mere i skat end i dag, og derefter gennem omlægninger og omprioriteringer sænke skatten markant på den sidst tjente krone. Dansk Industri har beregnet, at der på den måde kommer op til mennesker ud på arbejdsmarkedet. Og det kan samtidig skabe et skattesystem, hvor de fleste kan regne sin skat ud på bagsiden af en kuvert. Forslaget er uddybet i kapitel Et klogere Danmark Traditionelt har anvendelse af kapital og arbejdskraft været de vigtigste forklaringer på, hvordan samfund blev rigere. Men gennem de seneste årtier har anvendelsen af ny teknologi, innovation, iværksætteri og måden at udvikle og tilegne sig ny viden på efterhånden forklaret mere end halvdelen af fremgangen i levestandard. Samtidig er der en højere værditilvækst i nye teknologiske arbejdspladser frem for mere traditionelle. MÅL: Det Radikale Venstre vil have et klogere Danmark. På langt sigt er vores velstand betinget af, hvor produktive vi er i samfundet. En højere produktivitet kommer som følge af, at vi bliver klogere, at vi opfinder nye produkter og nye måder at arbejde på. For at vi i Danmark kan udvikle samfundet frem mod år 2015, er stigninger i produktiviteten vigtige. Det kræver investeringer i fremtiden, i forskning, udvikling og uddannelse. Derfor er forskning, udvikling og anvendelse af ny teknologi også et vigtigt samfundsanliggende. Det offentliges rolle heri er at gå foran i den udvikling, som investor, som kunde og som drivkraft for den nødvendige politik på området. Globaliseringen giver muligheder og udfordringer for dansk økonomi. Danmark skal leve af viden, af nye måder at gøre tingene på, og vores virksomheder skal kunne begå sig i konkurrencen, så vi skaber arbejdspladser og velstand. Derfor er det nødvendigt, at vi som samfund bliver klogere. Men vi kan se, hvordan der er en tendens til, at lande omkring os optager en større del af de yngre årgange på videregående uddannelser, end vi gør herhjemme. Og hvordan studerende i andre lande er hurtigere om at tage deres uddannelser, end vi er herhjemme. Den udvikling i Danmark skal vendes i de næste 10 år. Det Radikale Venstre arbejder fortsat for at opfylde målet om, at 50% af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

8 Henrik Morgen Humlebæk Om 10 år bør Danmark ligge helt i top, når det drejer sig om forskning og teknologi. Vi skal bruge penge på at blive et klogere land. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være SVAR: Danmark skal forske langt mere. Danmark skal leve op til EU s fælles målsætninger i 2010, de såkaldte Barcelona-målsætninger, om at forskning og udvikling skal udgøre i alt 3 procent af bruttonationalproduktet, hvoraf en tredjedel bør finansieres af den offentlige sektor. Det kræver, at der løbende afsættes yderligere ressourcer og ikke blot, at der sælges statslige aktieposter. Det Radikale Venstre vil finde disse ressourcer. På den måde skaber vi et samfund, hvor udsyn og globalisering skaber arbejdspladser både ude og hjemme. Visse typer af danske arbejdspladser flytter ud til Indien, mens nye opstår herhjemme. Vi skal glæde os over de nye muligheder i den globale arbejdsdeling og være de bedste til at se de nye arbejdspladser frem for at opbygge nye mure. Ny teknologi kan have store positive konsekvenser både herhjemme og i den tredje verden. 1.3 Et bæredygtigt Danmark Grundlaget for Det Radikale Venstres miljøpolitik er bæredygtighed. Miljøets tilstand spiller en afgørende rolle for mulighederne for at bevare og udvikle velfærden. MÅL: Alle skal trygt kunne drikke vandet fra hanerne, indånde luften også den i byerne og forældre skal ikke frygte for indholdet af skadelige stoffer i børnenes legetøj, i maden eller i de ting, som vi i øvrigt omgiver os med i hverdagen. Men det danske miljø og naturen er under pres. SVAR: Det Radikale Venstre foreslår en langsigtet plan for anvendelsen af Danmarks natur. Hensynet til fremtidens generationer kræver det. Der skal være rent vand og en mangfoldig natur til dem, der kommer efter os. Det ansvar kan ikke overlades til markedskræfterne alene. Derfor ønsker vi en aktiv indsats for at stoppe tilbagegangen i vores flora og fauna inden Natur der drives ekstensivt (fx enge og heder der græsses af køer eller får eller skove med naturnær drift) skal udgøre ca. 30% af Danmarks areal inden Inden 2025 skal der etableres nogle store sammenhængende naturområder og korridorer i hele Danmark. For at disse mål kan realiseres, foreslår vi, at der afsættes op til 500 millioner kroner hvert år frem til 2025 til etablering af mere natur. Det kan bla. ske gennem opkøb af landbrugsarealer, der udlægges til naturformål, gennem naturgenopretning af eksisterende uopdyrkede arealer og gennem aftaler med private jordejere om at lade retningslinjer for skånsom drift og naturbeskyttelse blive tinglyst på deres jorder mod økonomisk kompensation. 8 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2005

9 Ulla Solvang Svinninge Vi skal huske at tænke på andre end os selv. Vores børns børnebørn skal også kunne plukke blomster på engen, fange haletusser i søen og drikke vandet fra vandhanen. Men det kræver at vi handler nu og tænker langsigtet SVAR: Det Radikale Venstre foreslår en øget indsats for at styrke kendskabet til de kemikalier, som vi omgiver os med. Koordinationen af kemikalieindsatsen er en opgave for EU, men det konkrete arbejde ligger også i medlemslandene. Derfor arbejder Det Radikale Venstre for mere kontrol og viden på kemikalieområdet i såvel Folketinget som i Europa-Parlamentet. Kemikalier kan påvirke forplantningsevne hos både dyr og mennesker, virke hormonforstyrrende, forårsage allergi og have andre vidtrækkende konsekvenser. En lang række kemikaliers negative effekter er aldrig blevet undersøgt grundigt nok og der findes kun meget få undersøgelser af, hvordan forskellige kemikalier påvirker omgivelserne, når de bliver brugt sammen. Kemikalierne testes kun et af gangen Derfor er det vigtigt, at vi får mere kontrol med og viden om kemikalieområdet. 1.4 En aktiv international indsats Det Radikale Venstre er et internationalt parti. Vi vil have et stærkt og forpligtende internationalt samarbejde og skabe et internationalt retssamfund, hvor de rigeste lande bidrager til at bekæmpe fattigdom i den tredje verden. MÅL: Det Radikale Venstre vil have en høj ulandsbistand for at bekæmpe fattigdom og den globale ulighed. Verdens stats- og regeringsledere underskrev i 2000 på et FN-topmøde de såkaldte tusindårsmålsætninger, som Det Radikale Venstre vil arbejde for at opfylde. FN s Tusindårsmålsætninger Udrydde ekstrem fattigdom og sult. Blandt andet halvere andelen af verdens befolkning, der lever for under en dollar om dagen inden år 2015 Sikre fuld grundskoleuddannelse for alle piger og drenge inden 2015 Fremme ligestilling og styrke kvinders stilling. Blandt andet ved at sikre en ligelig andel af piger og drenge i grundskolen og på de videregående uddannelser. Reducere børnedødeligheden med 2/3 inden år 2015 Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med 3/4 inden år 2015 Stoppe og vende spredningen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme som truer menneskeheden inden år Sikre miljømæssig og bæredygtig udvikling, herunder halvering af antallet af mennesker uden adgang til rent drikkevand inden år Desuden opnå betydelig forbedring i leveforholdene for mindst en milliard mennesker, der lever i slumområder inden Udvikle et globalt partnerskab for udvikling Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

10 Erika Charlotte Lorentsen Herning Ulandsbistanden skal igen være på 1 procent af bruttonationalindkomsten, så vi kan gøre en indsats for at hjælpe verdens fattige lande. Vi kan ikke være andet bekendt SVAR: Vi afsætter 1 milliard kr. ekstra til gradvis genopretning af ulandsbistanden på næste års finanslov. I år 2015 skal disse FN-målsætninger være indfriet, men det kræver, at verdenssamfundet vedkender sig forpligtelserne. Regeringen og Dansk Folkeparti har finansieret valgløfter i Danmark ved at tage midler, der ellers ville være gået til bedre levevilkår og fremtidsmuligheder for verdens fattigste. Det kan vi ikke være bekendt som et af verdens rigeste samfund. Derfor ønsker Det Radikale Venstre at vende tilbage til målsætningen, om at Danmark, skal yde én procent af vores bruttonationalindkomst til verdens fattigste en målsætning som regeringen valgte at afskaffe i 2002 SVAR: En ny global ramme skal senest i 2015 udgøre 0,5 pct. af den danske bruttonationalindkomst. Ud over en høj ulandsbistand til realisering af FN s Tusindårsmålsætninger ønsker Det Radikale Venstre at etablere en såkaldt global ramme til løsning af fælles globale udfordringer. Der er behov for at styrke opbygningen af den internationale retsorden, af de internationale organisationer, og af de globale offentlige goder som et bæredygtigt miljø, sundhed, fred, stabilitet, demokrati og et stærkt internationalt handelssystem. Bekæmpelsen af grænseoverskridende sygdomsepidemier er et globalt offentligt gode, der kommer hele verden til gavn. Især HIV/AIDS er et kæmpeproblem, men også malaria og tuberkulose hærger fortsat i mange udviklingslande. I flere afrikanske lande er store dele af befolkningen smittet med HIV, og millioner er allerede bukket under for sygdommen, hvilket selvsagt er helt ødelæggende for et samfunds udviklingskraft. Det er opgaver, der ikke kun vil være til gavn for verden men i høj grad også vil være til gavn for Danmark. Det kræver et særligt bidrag, der ligger ud over den almindelige udviklingsbistand, og som i langt højere grad end i dag inddrager fagministerier, folkelige organisationer og virksomheder. FNs generalsekretær Kofi Annan har flere gange understreget, at indsatsen til gavn for de fælles globale goder ikke må udhule den traditionelle ulandsbistand, som er nødvendig for at opfylde de tidligere omtalte Malene Skytte Hansen København Regeringen sparer på ulandene og lader de fattigste betale for flygtninge i nærområder. Vi bør i stedet afsætte penge til begge dele 10 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2005

11 tusindårsmålsætninger. Det Radikale Venstre mener, at Danmark skal gå forrest og sætte en offensiv global dagsorden. Nedenfor kan man i kort form få et overblik over vores bud på samspillet i Danmarks internationale engagement i forhold til hhv. ulandsbistanden og forslaget om Den Globale ramme Det Radikale Venstres bud på Danmarks internationale engagement Udviklingsbistanden/ Ulandsrammen Den Globale Ramme Til hvad? Fattigdomsbekæmpelse.Globalt miljø.global fred, stabilitet, sikkerhed og demokrati. Global sundhed. Hvor meget? 1% af bruttonationalindkomsten 0,5% af af bruttonational- (BNI) indkomsten (BNI) Hvor? Fattige lande.alle lande uden for EU eller OECD. Hvem? Danida/Udenrigsministeriet og Relevante fagministerier og internationale organisationer.internationale organisationer. Hvorfor? For verdens fattige.for hele verden. Inden vi går videre til de enkelte radikale forslag til finansloven for 2005, vil vi gerne præsentere vores målsætninger for 2015 i samlet form. Det Radikale Venstres 2015-målsætninger Opfyldelse af Barcelona-målsætningerne dansk forskning og udvikling er på i alt 3 pct. af BNP, heraf 1 pct. af BNP i offentligt regi Flere gennemfører en videregående uddannelse på normeret tid Kompetencegivende uddannelse til alle Det kan betale sig at arbejde. Derfor indretter vi det danske skattesystem, så vi har en marginalskat på 42 pct. Vi har prioriteret i velfærdsydelserne, så efterlønnen er væk. Til gengæld har forskning og udvikling fået et løft Indførelse af årsindkomstmodel på arbejdsmarkedet Obligatorisk medlemskab af a-kasse Fjernelse af den såkaldte starthjælp til flygtninge og indvandrere Opfyldelse af FNs Tusindårsmålsætninger en dansk ulandsbistand på 1 pct. af BNI Den globale ramme udgør 0,5 pct. af BNI En ambitiøs miljø- og naturplan og indførelse af svinestop Danmark er helt og fuldt medlem af EU uden forbehold Selvstyrende enheder i den offentlige sektor med mere frihed og mere ansvar Længere gennemsnitlig levealder og færre sygdomsbelastede år - for både mænd og kvinder (som følge af målrettet bekæmpelse af forebyggelige folkesygdomme.) Omstilling af sundhedsvæsenet, så forebyggelse og genoptræning er et gennemgående princip ikke et problem. Danmark i bevægelse motion og idræt er en integreret del af alles hverdag Den negative sociale arv forhindrer ikke, at flere børn får en tryg og god opvækst. Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

12 KAPITEL 2: F O R S L A G T I L U D G I F T E R Vi kunne starte til næste år Vi vil nu redegøre for, hvordan vi gennem forskellige initiativer i 2005 vil indlede arbejdet med at gennemføre de langsigtede målsætninger fra kapitel % i skat og et enklere skattesystem Regeringen bruger det økonomiske råderum på skattestop og ældrecheck. Hvis vi havde 90 mandater, ville vi være på vej mod en maksimal skatteprocent på 42% og et langt enklere skattesystem uden bund-, mellem- og topskat og uden fradragsret for arbejdsmarkedsbidrag og ikke mindst ville vi have forøget arbejdsudbuddet med op til personer. Provenuvirkninger af Det Radikale Venstres skattereform i 2002-priser. Reformen foreslås gennemført fra 2006, hvor SP er genindført. Effekt på off. finanser (Mia. kr.) 1.Fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag og SP ophæves ,7 2.Bundskatten ophæves ,0 3.Nedregulering af overførsler mv.med 3,83% og forhøjelse af pensionstillæg til gifte pensionister med kr ,7 4.5% skat (del af bundskat) på udbetalinger fra private pensionsordninger fastholdes 3) ,1 5.Mellemskatten afskaffes og bundfradraget for topskat hæves til ,5 6.Skråt skatteloft sænkes til 51% ,1 7.Positiv nettokapitalindkomst beskattes særskilt med kommuneskattesatsen. Positiv nettokapitalindkomst over kr. pålægges ekstra skat på 10 % 2) ,6 8.Ophævelse af fradrag for faglige kontingenter for lønmodtagere og arbejdsgivere ,9 9.Bygningsafskrivningssats nedsættes 1 ), særregler vedr. driftsmiddelafskrivning afskaffes og beskatning af virksomheders ejendomsavancer skærpes ,7 10.Højere benzin- og dieselafgift og afskaffelse af private biler på gule plader.....4,0 11.Skattestop erstattes af skatteloft med satsregulering af beløb ,7 12.Diverse særordninger afskaffes 4) ,7 13.Obligatorisk a-kasse ,2 14.Afskaffelse af bondegårdsregel, øget pesticid og kvælstofafgift mv ,7 15. Afledt virkning vedr. selskabs- og aktionærskatter, m.v ,2 16.Korrektion vedr.midlertidige provenuer 5) ,0 17.Skattestop erstattes af skatteloft med satsregulering af beløb fra ,0 18.Fjernelse af fradragsret for udenlandske datterselskabers underskud ,0 19.Samlet virkning i alt ,0 Anm.Der er tilstræbt provenuneutralitet.provenuskønnene baserer sig på tidligere skøn fra Finansministeriet. Såfremt enkelte provenuskøn viser sig upræcise pga. manglende opdatering mv. vil tilpasning til provenuneutralitet ske gennem en justering af bundgrænsen for topskat. Ved overfinansiering vil bundgrænsen blive hævet yderligere, mens en evt. underfinansiering vil dækkes gennem en nedjustering. Anm.Tabellen viser en fuldt indfaset reform.da en del af finansieringen kun tilvejebringes gradvist gennem afskaffelse af skattestoppet, gennem VKs genindførelse af SP og en gradvis afskaffelse af bondegårdsreglen vil også visse af skattelettelserne skulle indfases gradvist. Anm.Provenuskønnene vedr.de enkelte elementer i forslaget afhænger af beregningsrækkefølgen. Således påvirkes fx provenuvirkningen af omlægningen af personlig kapitalindkomstbeskatning 12 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2005

13 Noter af, hvorvidt denne beregnes før eller efter afskaffelsen af bundskatten. Virkningerne af det samlede forslag er imidlertid upåvirkede af rækkefølgen i beregningerne. 1) Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed. En del af provenuet kommer fra offentligt ejede virksomheder, herunder DSB og DONG. 2) Provenuvirkningen påvirkes af beregningsrækkefølgen, idet afskaffelsen af bundskatten og ændringer af mellem- og topskat beregningsteknisk sker før omlægningen af kapitalindkomstbeskatningen. Det er forudsat, at der ikke er mulighed for at overføre uudnyttet fradrag i kapitalindkomstskat mellem ægtefæller. 3) Skatten neutraliserer den gevinst, der efter afskaffelsen af bundskatten tilfalder tidligere foretaget pensionsopsparing. I forbindelse med korrektion for midlertidige provenuer jf. anm. er det derfor forudsat, at provenuet fra 5 pct. skatten bortfalder på sigt. 4) Omfatter bl.a. afskaffelse af skattefrihed vedr. hjemme-pc ere, bredbåndsforbindelser og arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, arbejdsmarkedsbidrag vedr. indkomst optjent i udlandet, stramninger vedr. generationsskifte og underskudsfremførsel. Endvidere afskaffes frikørselsordningen for hyrevogne. 5) En række af forslagene medfører provenuvirkninger, der er midlertidige. Det gælder (4.). Omvendt medfører de strammere regler vedr. underskudsfremførsel, der indgår i (12.), på sigt et mer-provenu. Skattelettelserne vil betyde, at det vil blive langt mere attraktivt at hyre en lovlig håndværker, frem for at bestille sort arbejde eller kaste sig ud i gør-det-selv-arbejde. Dermed vil skattegrundlaget stige, hvilket vil gøre det lettere at nå gældsmålsætningerne. Et eksempel på effekten af den radikale skattereform Med en marginalskat på 63% som i dag for både håndværker og bestiller skal man tjene 913 kr. for at give håndværkeren 100 kr i hånden efter skat. Med det radikale forslag skal man kun tjene 371 kr. Hvis man har en timeløn på godt 180 kr før skat og betaler topskat, betyder det, at hvor der før skulle arbejdes 5 timer, for at håndværkeren kunne tjene 100 kr. efter skat, skal der fremover kun arbejdes 2 timer. 42% 63% Løn før skat 371,58 913,08 Løn efter skat/håndværkerregning 215,52 337,84 Håndværkerregning efter moms/håndværkerløn før skat 172,41 270,27 Håndværkerløn efter skat 100,00 100,00 Skattelettelserne gennemføres i praksis ved at fjerne en lang række særregler for private og erhvervslivet. Forslaget er liberalt fordi vi fjerner særfordele for visse dele af erhvervslivet, og fordi en ekstra indsats belønnes. Forslaget er socialt, fordi skatten også lettes for de laveste indkomster og fordi en skattelettelse sikrer den nødvendige arbejdskraft til at løse velfærdsstatens opgaver. Det Radikale forslag forenkler skattesystemet på flere måder, og det bliver derfor meget nemmere at udregne skatten af den sidst tjente krone. Antallet af skattesatser reduceres, fordi bundskatten og mellemskatten fjernes fuldstændig, og et stort antal personer skal ikke længere betale topskat. Et par millioner borgere vil fremover kun skulle betale kommuneskatter. Langt de fleste skal derfor blot lægge nogle enkle procenttal sammen for at udregne deres skat. Det gælder også aktie- og kapitalbeskatningen. Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

14 2.2 Et klogere Danmark flere penge til viden Regeringen formår lige akkurat at holde de statslige bevillinger til forskning på et uændret niveau opgjort i kroner. Men samtidig falder bevillingernes andel af den samlede produktion i Danmark, opgjort som procent af bruttonationalproduktet (BNP). Hvis vi havde 90 mandater, ville vi investere over 1 mia. kr. mere i forskning og uddannelse. Der er brug for flere midler til fri grundforskning, så forskerne kan fokusere på at forske i stedet for at fokusere på at at rejse penge gennem ansøgninger i politisk bestemte forskningsprogrammer. Vi vil i første omgang afsætte ekstra 600 til dette formål i 2005 med henblik på et yderligere løft i de kommende år. Derudover vil vi afsætte ekstra 150 til sektorforskningsinstitutionerne, bl.a. med henblik på at styrke forskningen vedr. vedvarende energi og bioteknologi. Regeringen fortsætter med at skære ned på taxametrene på uddannelsesområdet. Vi vil afsætte en pulje på 300 for at i mødegå disse besparelser. Vi vil desuden investere 200 i bedre uddannelser m.m. i Vi ønsker således at forbedre mulighederne for efteruddannelse af folkeskolelærere (75 i 2005 og 225 mio. kr. i alt i ), at genindføre det statslige tilskud til kommunernes modersmålsundervisning af tosprogede børn, at reducere brugerbetalingen på aftenskoler m.m. Vi afsætter også midler til at sikre, at Kaospilot-uddannelsen i Århus igen kan modtage statslig støtte efter den meget positive evaluering foretaget af Undervisningsministeriets Evalueringsinstitut. Smagsdommeriet må have en ende. Desuden vil vi omprioritere midler til at gennemføre åbne softwarestandarder i den statslige administration m.v. Fri forskning ,0 Sektorforskning m.m ,0 Modvirke regeringens nedskæringer på taxametertilskud til uddannelser ,0 Andre uddannelsesformål, herunder efteruddannelse af lærere, modermålsundervisning og folkeoplysning ,0 Andre initiativer, herunder Kaos-pilotuddannelsen ,0 Åbne softwarestandarder ,0 I alt 1.300,0 Finansieringen af disse initiativer findes bl.a. gennem en omlægning af skatteadministrationen (fra et kommunalt til et statsligt enstrenget system) og besparelser på tilskud til erhvervslivet. 2.3 Styrkelse af Danmarks internationale engagement Regeringen fortsætter nu for 4. gang i træk - med at beskære og udhule de internationale bevillinger. Det Radikale Venstre ønsker, at ulandsbistanden igen skal udgøre 1% af Danmarks bruttonationalindkomst. Derfor afsætter vi 1 mia. kr. for gradvist at øge Danmarks bistand til verdens fattigste lande vi kan ikke være andet bekendt. De ekstra midler prioriteres bl.a. til en større indsats imod HIV/AIDS og sult, men også den generelle sundhedsindsats i ulandssamarbejdet bør styrkes. F.eks. dør over en halv milllion kvinder under graviditet og barsel på grund af mangler i sundhedssystemet. Endvidere bør især Danmarks samarbejdspartnere i Afrika opleve et løft i bistanden efter markante nedskæringer siden Danmark skal også bidrage til at løse en række globale udfordringer, som ikke kun vedrører ulandene. Det drejer sig bl.a. om global sundhed, det globale miljø samt fred, 14 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2005

15 stabilitet og fremme og af demokrati og retssamfund. Vi har foreslået, at der etableres en ny finansieringsramme Den Globale Ramme som kan finansiere de globale svar på disse udfordringer, uden at det går ud over ulandsbistanden. Gennem Den Globale Ramme vil vi f.eks. afsætte penge til, at Danmark som et forsøg adopterer en flygtningelejr og i tæt samarbejde med FN s flygtningeorganisation, UNHRCR, skaber sikkerhed og ordentlige forhold for mennesker på flugt i deres nærområde. Nogle flygtninge kan så få beskyttelse i Danmark, f.eks. som kvoteflygtninge, andre kan blive integreret lokalt, mens andre senere kan vende tilbage til hjemlandet. Dette projekt omfatter ikke kun drift af en flygtningelejr, men også støtte til landet, der huser lejren. Denne samarbejdsform skal inddrage danske organisationer og virksomheder, kommuner og foreninger på en langt mere direkte måde i flygtningeindsatsen uden for Danmarks grænser. Og det kan gøres for ca. 40 kr. pr. flygtning om dagen. Udenrigstjenesten har været udsat for markante besparelser siden regeringsskiftet. Gennem ekstra til bistand og globale problemer kan der frigøres ca til administration m.m., som også gør det muligt at styrke repræsentationen i relevante lande og regioner. Mere udviklingsbistand til verdens fattigste lande ,0 Etablering af Den Globale Ramme til at løse globale udfordringer ,0 I alt 1.500,0 2.4 Mere bæredygtighed Regeringen fortsætter med at skære ned på bevillingerne til miljøet. Derfor vil vi afsætte to puljer til næste år med i alt 700 Den første pulje skal anvendes til at forbedre indsatsen vedr. risikovurdering af farlige kemikalier, at sikre bedre vandkvalitet og vandforsyning, at forbedre naturplejen og at etablere en ordning for etablering af nye skovarealer. Der afsættes 200 til denne pulje. Med den anden pulje tager vi fat på et langsigtet initiativ for at sikre en mere helhedsorienteret planlægning af Danmarks natur. Der afsættes 500 til mere natur i Danmarks herunder opkøb af områder, naturgenopretning, aftaler med landbrugere om skånsom drift, etc. Initiativerne skal bl.a. føre til, at ekstensivt dyrkede områder og rene naturområder i 2025 udgør ca. 30 % af Danmarks areal og at alle internationale forpligtelser på naturområdet opfyldes. Det Radikale Venstre ønsker at styrke indsatsen for mere trafiksikkerhed. Vi vil i 2005 afsætte ekstra 100, som bl.a. skal anvendes til oplysningskampagner og til en målrettet indsats mod de mange sorte pletter på vejnettet, hvor der desværre er mange trafikofre. Bedre kontrol med kemikalier, rent vand, bedre naturpleje og mere skov ,0 Medfinansiering af nye naturparker ,0 Mere trafiksikkerhed og færre sorte pletter ,0 I alt 800,0 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

16 2.5 Reelle økonomiske forbedringer for folkepensionister Regeringen har ikke forsøgt at afskaffe det massive bureaukrati og det kommunale formynderi, som er forbundet med reglerne for tildeling af forskellige særlige tillæg til folkepensionister. I stedet har de presset af Dansk Folkeparti lavet en særlig ældrecheck og brugt ekstra penge til hjemmehjælpsstandardisering og ældretillæg som måske ikke ender hos de rigtige. Det Radikale Venstre ønsker at gennemføre varige forbedringer for de økonomisk dårligst stillede pensionister. Ved at samle en række ydelser til borgere over 65 år, som tildeles uafhængigt af indkomst og formue, og gøre op med regeringens bureaukrati på hjemmehjælpsområdet bliver det muligt at omfordele ca. 2,6 mia. kr. til de pensionister, der har det største økonomiske behov. Højere pensionstillæg til folkepensionister ,0 2.6 Bedre sammenhæng i den sociale indsats Det er ikke nok at tilbyde lektiehjælp for at bryde den negative sociale arv. Det Radikale Venstre ønsker f.eks., at der gøres en bedre indsats for gravide og nybagte mødre i risikogrupper for at hjælpe både mødre og børn til en bedre start. Vi ønsker, at der skal etableres uvildige instanser, f.eks. ved statsamterne, for at vurdere behovet for anbringelse af mindreårige børn. Det vil sikre barnets tarv bedre imod snævre økonomiske overvejelser. Den psykiatriske indsats for børn og unge skal forbedres, så de ikke skal vente halve og hele år blot på en forundersøgelse. Vi ønsker at prioritere midler til indsatsen for tidligere narkomaner, psykisk syge (f.eks. en kontaktpersonordning) og til forebyggelse af selvmord. Der er fortsat behov for at styrke integrationen af borgere med anden etnisk baggrund på arbejdsmarkedet. Endelig skal der afsættes midler til initiativer til bekæmpelse af tvangsægteskaber, herunder støtte til de kvinder, der ønsker at undgå et sådan ægteskab, eller som vil bryde ud af det. Radikale satspuljeinitiativer 1. Forebyggelsesprogram for gravide og nybagte mødre i risikogrupper ,0 2. Uvildige instanser skal vurdere behovet for anbringelse af børn og unge ,0 3. Forbedringer af den psykiatriske indsats for børn og unge ,0 4. Indsats for tidligere narkomaner, psykisk syge, forebyggelse af selvmord mv....50,0 5. Bekæmpelse af tvangsægteskaber ,0 6. Flygtninge og indvandrere skal ind på arbejdsmarkedet ,0 Reserve til andre initiatiaver ,0 I alt 550,0 16 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2005

17 2.7 Initiativer mod tvangsægteskaber og for bedre integration Det Radikale Venstres folketingsgruppe har præsenteret en række forslag til bekæmpelse af tvangsægteskaber og forbedring af integrationen. Der er mere om de radikale forslag på hjemmesiden Vi ønsker at finansiere de fleste af inititiverne mod tvangsægteskaber via satspuljen. Vi vil bl.a. afsætte ekstra midler til oplysning om hjælpeforanstaltninger og drift af en døgnbemandet telefonkontakt, til flere beskyttede bosteder for unge kvinder på flugt, til kurser om kommunale handlingsplaner ved sager om tvangsægteskab og kultursammenstød, til styrkelse af kvindekrisecentrenes kapacitet og rådgivningsaktiviteter og til forskning vedr. tvangsægteskaber. Der er behov for at styrke ambassadernes beredskab til at håndtere sager om tvangsægteskaber lokalt, f.eks. på ambassaderne i Tyrkiet og Pakistan, og politiet bør etablere en særlig efterforskningsgruppe, der skal efterforske sager om tvangsægteskaber. Vi lægger op til en indsats over flere år, men anvendelsen af midler skal løbende følges op for at sikre effektiv anvendelse. Vi har konkrete forslag til styrket integration, som vil blive præsenteret under forhandlingerne om satspuljen og regeringens nye integrationspulje. Men vi ønsker også at afskaffe den økonomiske diskrimination af nyankomne flygtninge og fjerne starthjælpen. Vi ønsker at give tilskud til, at kommunerne kan tilbyde modersmålsundervisning til tosprogede børn, for når børn behersker deres modersmål, får de et bedre grundlag for at lære dansk. Vi vil også etablere en pulje, hvor foreninger og organisationer, der bekæmper diskrimination og kæmper for etnisk og kønsbaseret ligestilling kan søge om tilskud til projekter og driftsstøtte. Endelig vil vi have undersøgt mulighederne for at etablere et særligt Nævn for familiesammenføring uafhængigt af Integrationsministeriet til at behandle klager over afslag på ansøgninger om familiesammenføring for at styrke retssikkerheden for den enkelte ansøger. Integration, retssikkerhed og indsats mod tvangsægteskaber Satspuljeinitiativer: Indsats mod tvangsægteskaber: Oplysning, døgntelefon, kvindekrisecentre og flere bosteder ,0 Indsats mod tvangsægteskaber: Kurser for kommunalt ansatte og øvrige tiltag....9,0 Integration på arbejdsmarkedet ,0 Uddannelsespulje: Tilskud til modersmålsundervisning på højt niveau ,0 Forskning ,0 Øvrige initiativer, som skal finansieres uden for uddannelses- og satspulje: Indsats mod tvangsægteskaber: Ambassader og politiet ,0 Afskaffelse af starthjælpen ,0 Tilskud til foreninger m.m., der bekæmper diskrimination og arbejder for ligestilling (16 over 4 år) ,0 Udredning om Nævn for familiesammenføring ,0 I alt (ekskl. satspulje og uddannelsespulje) 335,0 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

18 2.8 Fokus på forebyggelse og de udsatte patientgrupper Vi ønsker, at langt flere børn får mulighed for at få en god og sund frokost i skoletiden. Derfor foreslår vi, at landets kommuner og skoler får et reelt tilbud om rådgivning vedr. etablering af skolekantiner med sund mad til rimelige priser, f.eks. gennem et særligt rejsehold og en hjemmeside. For at styrke indsatsen mod fedmeproblemer skal det være muligt at få en henvisning af praktiserende læge til konsultation hos en diætist. Der afsættes 20 til formålet i De svageste kriminelle har ofte psykiske problemer og misbrugsproblemer, som medfører gentagen kriminalitet. Der er behov for at styrke den retspsykiatriske indsats gennem flere behandlingspladser og mere personale. Der afsættes yderligere 25 til området i De mest udsatte flygtninge og deres familier, som er mærket af tortur og andre frygtelige oplevelser, skal have flere behandlingstilbud. Udbygningen af tilbud i amterne er blevet nedprioriteret, fordi regeringen ikke har villet tydeligøre amternes forpligtelser som følge af kommuneaftalen for 2002 mellem SR-regeringen og Amtsrådsforeningen. Der afsættes ekstra 30 årligt til formålet i Madordning i grundskolerne ,0 Konsultation hos diætister ,0 Retspykiatri ,0 Traumatiserede flygtninge ,0 I alt 80,0 2.9 Styrkelse af dansk kultur Regeringen kalder til kulturkamp men skærer i støtten til dansk kultur. Det Radikale Venstre vil prioritere mere kunststøtte ikke kun gennem fradrag for køb af de mest kendte kunstneres værker. Yngre kunstnere skal støttes gennem arbejdslegater og børnekulturkonsulenter skal hjælpe de yngste borgere med at få glæde af kulturen. Vi ønsker også, at årige børn får langt bedre mulighed for at udforske kulturen både på egen hånd og sammen med familie og venner. Derfor afsætter vi 25 i 2005 til et forsøg med gratis eller meget lav entré på alle museer, der modtager statslig støtte. Vi ønsker også at gennemføre en teaterreform, der tager udgangspunkt i de kommende regioner. I første omgang afsættes 20 til formålet i Kunstrådet ,0 Kulturskoler ,0 Børnekonsulenter og arbejdslegater ,0 Musikformidling og kulturudveksling ,0 Idræt mv ,0 Børn og unge i kulturens verden ,0 Teaterreform ,0 I alt 160,0 18 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2005

19 2.10 Øvrige initiativer Det Radikale Venstre afviser den perspektivløse udhuling af børnechecken, som regeringen har iværksat. Vi vil gerne hjælpe familier, som ønsker at adoptere, ved at forhøje tilskuddet til betaling af diverse adoptionsgebyrer m.m. Desuden vil vi gerne forkorte ventetiderne ved domstolene. Derfor afsætter vi 50 ekstra til nedbringelse af sagspuklerne i 2005 med mulighed for videreførelse af ubrugte midler til Fuld regulering af børnecheck fra og med ,0 Adoptionstilskud ,0 Kortere ventetid ved domstolene ,0 I alt 235, Nedbringelse af statsgælden Vi ønsker at reducere statsgælden yderligere for at sikre kommende generationers velfærd. Vi ønsker, at indtægterne fra statsligt aktiesalg primært anvendes til at nedbringe gælden og ikke til at finansiere nye driftsudgifter, som regeringen planlægger med forslaget om Højteknologifonden. En omlægning af reglerne for momsafregning til hvad de var før regeringsskiftet, vil give en engangsindtægt på ca mia. På den måde kan der tilvejebringes samlede engangsindtægter for ca. 5 mia. kr. Vi ønsker at reservere 4,5 mia. kr. til nedbringelse af gælden, mens restbeløbet bl.a. anvendes til at opkøbe naturarealer. Øget gældsafdrag ,0 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov

20 KAPITEL 3: F O R S L A G T I L F I N A N S I E R I N G I dette kapitel redegør vi nærmere for finansieringeren af det radikale finanslovsudspil. 3.1 Finansiering af radikal skattereform I afsnit 2.1 er der redegjort for såvel skattelettelser som finansieringselementer. 3.2 Besparelser på støtteordninger til erhvervslivet Vejen til et konkurrencedygtigt erhvervsliv går gennem uddannelse og viden. Derfor vil Det Radikale Venstre investere over 1 mia. kr. i forskning, uddannelse og innovation. Der er samtidig behov for en stram prioritering af de offentlige udgifter. Derfor ønsker Det Radikale Venstre at reducere udgifterne til forskellige støtteordninger. Udgifterne til generel erhvervsfremme, regionaludvikling, turisme og søfart foreslås reduceret med 275, og resterne af hjemmeserviceordningen foreslås afskaffet. Desuden foreslås CO2-tilskuddet til særligt energiforbrugende virksomheder afskaffet. Desuden foreslås en række ordninger vedrørende primærerhvervene afskaffet. Det gælder bl.a. konsulenterordningerne i fiskeri og skovbrug samt tilskud til læhegn. Endelig foreslås promilleafgiftsfondene omlagt til bredere forskningsformål Erhvervsfremme, turisme, søfart, hjemmeservice, CO2-tilskud ,0 Erhvervstilskud i Fødevareministeriet og Miljøministeriet ,0 Landbrugets promilleafgiftsfonde ,0 I alt 780,0 3.3 Større egetansvar for ATP-opsparing Det Radikale Venstre ønsker, at den enkelte får større ansvar for egen opsparing i ATPordningen. Lønmodtagere, selvstændige samt modtagere af arbejdsløshedsdagpenge finansierer egen ATP-opsparing uden statstilskud. Det samme bør gælde personer, der har trukket sig frivilligt tilbage fra arbejdsmarkedet via efterløns- og delpensionsordninger. Personer, der modtager uddannelsesgodtgørelse, bør som andre ledige, have deres ATP finansieret ved en tredeling mellem egenbetaling, a-kassebetaling og arbejdsgiverbetaling. I dag finansierer den ledige på uddannelsesgørelse i forvejen en tredjedel, mens staten finansierer de resterende totredjedele. Det Radikale Venstre ønsker at lette staten for denne finansieringsforpligtigelse. Modtagere af efterløn og delpension betaler eget ATP-bidrag ,0 Staten skal ikke betale ATP-bidrag til modtagere af uddannelsesgodtgørelse ,0 I alt 200,0 20 Hvis vi havde 90 mandater et radikalt udspil til finanslov 2005

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

DET RADIKALE VENSTRES UDSPIL TIL FINANSLOV FOR 2006. Hvis vi havde. mandater DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPT. 2005

DET RADIKALE VENSTRES UDSPIL TIL FINANSLOV FOR 2006. Hvis vi havde. mandater DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPT. 2005 DET RADIKALE VENSTRES UDSPIL TIL FINANSLOV FOR 2006 90 Hvis vi havde mandater DET RADIKALE VENSTRES FOLKETINGSGRUPPE SEPT. 2005 Indledning...3 Kapitel 1 Udfordringerne...4 1.1 Velfærdskommissionen...4

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse Emne: Statens økonomi Område: Stat Udgivet: 21-11-2011 Redigeret: 01-12-2011 Social dumping og arbejdsklausuler ved udbud Aftaleparterne er enige om at fremme brugen af arbejdsklausuler og sociale klausuler

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U+DUDOG% UVWLQJ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Der er altid noget glædeligt over 1. maj. Det er en af de dage i

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere