Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Transkript

1 Vejledning Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Skemaet skal i udfyldt stand danne grundlag for et Inspektorbesøg, hvor et antal inspektorer gennemfører et besøg på afdelingen. Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for besvarelsen af skemaet Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet skal i udfyldt stand sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen senest 14 dage inden et planlagt Inspektorbesøg. Skemaet skal sendes til: Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Amaliegade 13 Postboks København K 1@sst.dk

2 Skabelon til selvevalueringsrapport A 1. Data Sygehus/hospital Afdeling Specialer H:S Hvidovre Hospital Gynækologisk/obstetriks afd. Gynækologi og obstetrik Almen obstetrik Fertilitetsbehandling inkl IVF Fagområder A 2. Aktiviteter i det sidste kalenderår Afdelingens optageområde Amager Afdelingens normerede sengetal Antal udskrevne patienter Købevhavns Kommune inklusiv Hvidovre Kommune og amtsdelen af ialt 99,5 ( 33 gyn, 48,5 barsel, 10 stationære og 8 amb. svangre) 7800 (eksklusiv nyfødte) Antal henvendelser afsluttet i skadestue 2321 Antal ambulante konsultationer inklusiv amb indgreb Antal dagbehandlinger 0 Antal ambulante undersøgelser (endoskopier, røntgen etc.) 0 Antal elektive operationer (eksklusive ambulante og dagkirurgiske) 1012 Antal ambulante operationer 2051 Antal dagkirurgiske operationer Antal akutte operationer 1461 Andre relevante aktiviteter A 3. Antal operationsstuer til rådighed Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dagtid 08:00-15: Vagttid 15:00-22:

3 A 4. Faste konferencer Angiv tidsrum (kl. - ) Type Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag morgenkonf 08:00-08:30 08:00-08:30 08:00-08:30 08:00-08:30 08:00-08:30 09:00-09:30 09:00-09:30 obstetrisk konf 08:30-08:45 08:30-08:45 08:30-08:45 08:00-08:45 08:30-08: Fra 1.okt 2002 hhv 14:45-15:00 14:45-14:45-14:45-14: A 5. Stabsstrukturen Besatte stillinger Normerede stillinger Overlæger uden vagt 6 8 Overlæger med vagt 5 5 Afdelingslæger reservelæger 1 1 Reservelæger 9 9 A 6. Antal enkeltstillingsklassificerede stillinger Besatte stillinger Normerede stillinger 1. reservelæger: alle specialer 2 2 Reservelæger: undervisningsstilling 3 3 Reservelæger: supplerende uddannelse 0 0 Reservelæger: introduktionsuddannelse 1 1 Reservelæger: almen medicin 4 4 Reservelæger: turnus 0 0 2

4 A 7. Vagtberedskab Lægetyper Vagtform Forvagt en reservelæge bunden, 2-skiftet Mellemvagt Bagvagt to - oftest speciallæger bunden, 2-skiftet Beredskab A 8. Har afdelingen... Ja Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) 5OL + 4 AL Dr.med./Ph.d./Lic.med. (hvor mange?) 6 Dr.med + 5 Ph.d A 9. Deltagelse i vejlederkursus Ja Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) 3 AL A 10. Faciliteter Har uddannelsessøgende adgang til: Ja Nej Fagbibliotek på sygehuset med bibliotekspersonale Fagbibliotek på afdelingen Internationale tidsskrifter på afdelingen Computer med internetadgang Vagtværelse/omklædningsrum Eget skrivebord/arbejdsplads 3

5 A 11. Evalueringstemaer A 11.1.a Introduktion Hvilke oplysninger fremsendes før ansættelsens begyndelse? Generel beskrivelse af afdelingen Uddannelsesprogram Introduktionsprogram Afdelingens strategiplan Instruksbøger Vagtskema Generelt introduktionsmateriale til Hvidovre Hospital I hvilken grad er der vagtfri introduktionsperiode og mulighed for følgevagter? Kursister går vagtfri de første 6 måneder. Nyansatte læger deltager i 3 dages introduktionsprogram hvor 1. dag er central introduktion, 2.dag introduktion på afdelingen og 3. dag følgevagt eller lignende. Introduktion til det øvrige kliniske arbejde er varierende. Hvilke personalemæssige ressourcer er der afsat til introduktion? Mange ressourcer til den centrale intro, ingen til den decentrale Hvordan introduceres den uddannelsessøgende læge for afdelingens opgaver, rutiner og personale? Se vedlagte afdelingsvendte introduktionsprogram med checkliste Hvilke administrative, kliniske og operative retningslinier er der udarbejdet? Omfattende intruksbøger som både er tilgængelige på nette og i lommeformat. I hvilket omfang deltager de uddannelsessøgende læger i udarbejdelse af afdelingens instrukser etc.? I ringe omfang - instrukser udarebejdes generelt af afd.læger/overlæger uden for normeret arbejdstid A 11.1.b Introduktion Er der forslag om at forbedre introduktionsprogrammet for henholdsvis uddannelsessøgende læge og afdeling? Ja - herunder forslag om introduktion ved træning af håndgreb på fantom. Afdelingen er opmærksom på problemer med især introduktion til fødegangsarbejdet. A 11.2.a Uddannelsesprogrammer og checklister Foreligger der uddannelsesprogram og checkliste for alle typer af uddannelsesstillinger, og hvornår er de sidst revideret? Gennemgående revision i 2000, opdateres løbende - sidst januar Afventer nye målbeskrivelser og logbøger fra DSOG Hvordan bliver de uddannelsessøgende introduceret for uddannelsesprogram og checkliste? Tilsendes, informeres ved introduktionen ved udd. overlæge 2. arbejdsdag og igen ved vejledersamtale 4

6 Hvordan sikres de uddannelsessøgende lægers kendskab og adgang til målbeskrivelser? Ligger tilgængelige i "uddannelsesmappe" - orientering herom ved introduktionssamtale med vejleder og udd.ansv. overlæge. Er uddannelsesprogrammet operationelt og hvordan opfyldes det? Følges i vid udstrækning, blandt andet ved "kørekort" til de mest almindelige indgreb. Der planlægges udvidelse af "kørekortsmodellen" til inklusion af obstetriske procedurer. I hvilket omfang indgår bløde kompetenceområder i uddannelsesprogrammet? I mindre grad, er dårligt definerede I hvilket omfang benyttes de uddannelsessøgende lægers evaluering til justering af uddannelsesprogrammer og checklister? Kun i nogen grad - der fremkommer ofte ønsker om mere fokus på konkrete funktioner (f.eks fødegang, blødningsambulatorium, operativ aktivitet) som kun sjældent kan imødekommes I hvilket omfang benyttes individuelle uddannelsesplaner og i hvilket omfang indgår den uddannelsessøgendes læges egne mål, forudsætninger og egenskaber i uddannelsesplanen? Så vidt muligt tages hensyn til den enkelte læges ønsker og kvalifikationer - dog med en tendens til at eksisterende kunnen udnyttes på bekostning af læring af nyt. Er meget afhængigt af den enkelte uddannelsessøgendes evne til at vise interesse og opsøge læringssituationer. På uddannelsesdage har de udd.søgende rig mulighed for at opsøge områder hvor de mangler viden/kunnen A 11.2.b Uddannelsesprogrammer og checklister Hvilke tiltag kan iværksættes til forbedring af uddannelsesprogrammer og checklister samt hvordan de benyttes i afdelingen? Der arbejdes med udbyggelse af "kørekortsmodellen ". Ønskeligt med en mere formaliseret obstetrisk oplæring. Tanker om skiftevis tilknytning til obstetrisk og gyn søjle i perioder også for de yngste. I højere grad tage individuelle hensyn til den udd.søgendes "huller". Bedre samarbejde mellem vejledere/udd.søgende/udd.ansv og skemalægger. A 11.3.a Evalueringssystemet Anvendes håndbogen Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Overvejende af udd.ansv overlæge Hvordan sikres afholdelse af systematiske introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler? Uddannelsessøgendes og vejleders ansvar. Samtalerne er ikke skemalagte. Planlagte samtaler kan kan føres på ugeskema hvis der orienteres herom. Det kniber med løbende tilbagemelding til udd.ansv overlæge. I en 2 års periode er der blevet udsendt indtil flere rykkere hvis dato for forventet samtale blev overskredet - det medførte bare en del ekstraarbejde. Hvordan foregår opfølgning og justering undervejs i forløbet? Oftest ved uformel evaluering/samtale undervejs med vejleder som supplement til de egentlige vejledersamtaler. Intentionen er logbog over indgreb, kørekort, patienter, indlæg etc. Fungerer endnu ikke optimalt. 5

7 Rimelig hensyntagen til konkrete ønsker ved den daglige arbejdsfordeling Hvordan er uddannelsessøgendes og vejleders vurdering af samtalerne? God/acceptabel bedømt ud fra evalueringsskemaerne. Bliver sygehusledelsen og videreuddannelsesrådet orienteret om evalueringen? Ja A 11.3.b Evalueringssystemet Har afdelingen forslag der kan forbedre anvendelsen af evalueringssystemet? Offentliggørelse og diskussion af evalueringerne på afdelingen. Diskussion af forventet mål for de enkelte punkter i evalueringsskemaerne. Anvendelse af logbøger. A 11.4.a Vejledning Har alle uddannelsessøgende en vejleder? Ja Hvor mange uddannelsessøgende er der knyttet til de enkelte vejledere? 1-3 Er der afsat tid og ressourcer til vejlederfunktionen? Ikke tid - men et lille økonomisk tillæg for ikke overlæger Hvordan sikres det at vejleder har et tilfredsstillende kompetenceniveau? Uformelt netværk i lægegruppen. Opfordres til at søge vejlederkursus. Tilbud om deltagelse i månedlig uddannelsesmøde for alle uddannelseinteresserede på Hvidovre. Opfordring til vejledere om udd.ansv overlæge orienteres om og evt deltager i samtalerne. Hvordan opleves vejlederfunktionen af henholdsvis uddannelsessøgende og vejleder? Vejledere: ikke meriterende, endnu en opgave der ikke er afsat tid til. Uddannelsessøgende: generelt tilfredsstillende - ønske om mere klinik sammen med vejlederen. Bem: Afdelingen tilstræber ikke at den officielle vejleder er klinisk vejleder -blandt andet har vejleder og uddannelsesøgende ikke vagt sammen. Alle seniore har i dagarbejdet og vagten vejlederfunktion for uddannelsessøgende. Vejlederes er tovholder for uddannelsen og henviser til relevante situationer og personer mht kliniske oplæring. Hvordan vurderes den afsatte tid mellem den uddannelsesgivende og den uddannelsessøgende læge? Íkke afsat formel tid - ofte tilfældig, findes ikke Opleves det meriterende at fungere som vejleder i afdelingen? 6

8 Nej. kun i begrænset grad Foreligger der funktionsbeskrivelse for den uddannelsesansvarlige overlæge og vejlederne? Ja Er opgave- og ansvarsfordelingen veldefineret mellem vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge? I nogen grad A 11.4.b Vejledning Hvilke pædagogiske overvejelser er der i afdelingen i relation til at forbedre vejledning og supervision samt vejlederfunktion? På 2 ambulatoriedage per uge er der afsat tid til supervision i form af "bølgeambulatorium" - se vedlagte beskrivelse af bølgeambulatorium. Indførelse af kørekort skulle sikre et minimum af kliniske færdigheder før selvstændig udførte indgreb. Arbejdes på at indføre "4step modellen" ved vejledning i kliniske færdigheder. Mht vejlederfunktionen er der gjort forsøg på gennemførelse af vejledermøder - desværre hidtil med ringe fsucces. A 11.5.a Konferencer Hvordan udnyttes de eksisterende konferencer med sigte på den lægelige videreuddannelse? Flere forslag om ændring af konferencestukturen, for tiden forsøges problemorienteret afrapportering. Per 1. oktober genindfært 15 min eftermiddagskonference kl i hhv obstetrisk og gyn søjle. Har genindført 5 minutters indlæg 1-2 gange ugentligt. Er konferencerne problembaserede og evidensbaserede? Principielt er der indført problembaserede konferencer fra januar 2001 som led i uddannelsesprojekt - det lykkedes desværre ikke altid Hvordan vurderes uddannelsesværdien af de enkelte konferencer på afdelingen? neutral Hvordan benyttes de uddannelsessøgendes ressourcer ved konferencerne? I nogen grad ved problemorienteret afrapportering, ved ca 1 gang ugentligt at afrapportering af CAT (Critically appraised topic), pricipielt deltager yngste 1. reservelæge i planlægningen og afholdelse af obstetrisk audit. Hvordan sikres det at de uddannelsessøgende læger har mulighed for at deltage i konferencerne? Ved morgenkonference deltager alle - mange funktioner starter under morgenkonferencen og giver en del uro. I forbindelse med obstetrisk audit og patologkonference (som hver afholdes 1 gang månedligt) er der ikke samtidig skemalagte funktioner. Prøver at få eftermiddagskonferencerne i gang A 11.5.b Konferencer Har afdelingen forslag til hvordan konferencernes uddannelsesværdi kan øges? 7

9 Ja, der har været nedsat arbejdsgruppe som i 2001 har udarbejdet forslag til ny konferencestruktur. A 11.6.a Undervisning Hvor mange timer ugentligt tilbydes undervisning og hvilken undervisning tilbydes? 1: minutters undervisning for reservelæger ugentligt, hvor reservelægerne oftest selv underviser under supervision af sepciallæge. 2: Lægemøder af 2 timers varighed 2-3 gange per semester kl : Central undervisning for læger i Kbh Kommune og Frederiksborg amt 4 hele dage årligt. 4:Temadage 2 gange per semester kl 10-16, skiftende, ofte tværfaglige indlæg 5.Obsterisk audit 1 gang per måned 6. Patolog konference Hvem fastlægger indholdet og hvordan tilrettelægges undervisningen? Ad 1: reservelæger planlægger undervisningen - liste med forslag til emner fremgår af uddannelsesprogrammet Ad 2: kursister på afdelingen står for planlægningen med udgangpunkt i følgende emner: orientering fra afdelingsledelse, fagligt/videnskabeligt indlæg, orientering/diskussion om studenterundervisningen, do om den postgraduate undervisning, en case og løst og fast. Ad 3: Indholdes fastlægges centralt og tilrettelægges af udd. ansv overlæge Ad 4: Afdelingens "undervisningudvalg" bestående af respæsentant fra de forskellige personalgrupper - herunder 1-2 yngre læger - som dog sjældent kommer Ad 5: Obstetrisk overlæge og yngste 1. reservelæge Hvem underviser og hvem deltager i undervisningen? Ad 1: reservelæger underviser oftest selv under supervision af speciallæge, reservelæger deltager Ad 2: alle læger deltager, skiftende læger afholder indlæg Ad 3: Afdelingens overlæger underviser - i sjældne tilfælde reservelæge. Ad 4: Undervisere er interne eller eksterne undervisere - sjældent udannelsessøgende, alle peronalegrupper på afdelingen deltager Ad 5: Planlæggerne (ovl og RI) underviser; jordemødre, obstetriske læger + uddsøgende deltager Ad 6: Gyn overlæge fremlægger; gyn læger + udd.søgende deltager Hvordan sikres de uddannelsessøgendes mulighed for at deltage i den teoretiske undervisning? Ad!: Reservelægerne bliver friholdte i de 30 minutter Ad 2: Planlagte funktioner er aflyst fra kl 14, timen er uden for arbejdstid. Ad 3: Introduktionslægen (-erne) har fri med løn - de øvrige reservelæger kan deltage i det omfang arbejdet tillader. Ad 4: Alle der ikke har vagt eller fri deltager - ambulatorier og operationsgang er lukkede, stuegang afvikes inden kl 10. Ad 5 og 6: Ingen skemalagte funktioner i disse 30 min Hvordan er de uddannelsessøgende lægers mulighed for ekstern kursusdeltagelse? Kun fri med løn til de obligatoriske kurser. Ringe mulighed for økonomisk tilskud til eksterne kurser men en række gode gratis undervisningstilbud interne i H:S f.eks metodekurser, pædagogiske kurser, EDB kurser, vejlederkurser Hvordan er muligheden for finansiering af kurser samt muligheden for at få fri med eller uden løn? Stor fleksibiltet ved ønske om fri uden løn til kurset etc. I praksis ingen mulighed for økonomisk tilskud. A 11.6.b Undervisning 8

10 Kunne undervisningen med fordel tilrettelægges anderledes og hvordan? Gode forslag modtages - begrænsede resourcer og en meget travl hverdag er begrænsende faktorer A 11.7.a Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Er der udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Kvalitetsikringsarbejde: ja, overlæge. Forskningsarbejde: professoren (vakant). Har sygehuset en forskningspolitik og har de uddannelsessøgende kendskab til den? Ja - men kendskabet er måske tvivlsomt Hvor mange projekter er der på nuværende tidspunkt i gang på afdelingen, og hvilke områder indgår? Uafklaret i øjeblikket. Gøres der en aktiv indsats for at inddrage uddannelsessøgende læger, og hvor mange deltager? Alle der ønsker det har mulighed for at deltage i forskningsprojekter og projekter bliver jævnligt udbudte.det er vanskeligt for de uddannelsessøgende at afse tid til forskningsprojekter uden for arbejdstid men alle læger i uddannelsesstillinger inden for gyn-obs er eller har været engageret i forskningsprojekter. Kun sjældent muligt at rekruttere læger i almenblokstillinger til forskningsprojekter. Inddrages forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde i afdelingens konferencer? Sparsomt pt - men forhåbentligt mere fremover I hvilket forum i afdelingen diskuteres og fastlægges afdelingens forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Årligt aftenmøde for alle personegrupper med præsentation af kommende forskningsprojekter og præsentation af resultater. Afdelingen har tidligere gennemført møderække i hhv gyn og obst søjle om disse emner - hvilket blandt andet har resulteret i udvikling af eksterne kurser ( ALSO, vaginal hystrektomikursus) og enkelte mindre forskningsprojketer. For tiden intet formelt forum for planlægning og diskussion af disse emner. A 11.7.b Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Hvilke ideer har afdelingen til at styrke de uddannelsessøgendes deltagelse i forsknings-, udviklingsog kvalitetssikringsarbejde? Diskussion og fremlæggelse af disse emner i forbindelse med ugentlig fredagskonference A 11.8.a Arbejdstilrettelæggelse I hvilket omfang sikrer arbejdstilrettelæggelsen at de uddannelsessøgende læger superviseres i og udfører relevante opgaver i henhold til deres uddannelsesprogrammer og checklister? Se øvrige punkter Er arbejdet tilrettelagt så der er plads til supervision, vejledning og dublering af funktioner? 9

11 Bortset fra den vagtfri 6 måneds periode for kursister, bølgeambulatorium 2 gange ugentligt, faste ambulatoriedage for kursister/ri, introduktionsdagene og en daglige uddannelsesdag - så er der sparsom plads til disse funktioner I hvor høj grad er der skemalagt arbejdstid mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger? Vejleder og uddannelsessøgende har ikke skemalagt arbejdstid sammen - i stedet har vi valg at prioritere de fastansatte læger med fast vagtdage, ambulatoriedage og operationsdage. Fremgår supervision og andre kliniske uddannelsesfunktioner i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Dagligt er en uddannelsessøgende friholdt til uddannelse - enten klinisk eller til udarbejdelse af CAT - disse dage er skemalagte. Daglige supervisioner foregår ad hoc, supervisionen af CAT er skemalagt. I hvilket omfang organiseres arbejdet i teams? De fastansatte læger er organiseret i teams - de uddannelsessøgende arbejder på tværs af teams I hvilket omfang indgår vagten i uddannelsen? Vagten tillægges stor uddannelsesmæsig værdi hvor der er stor patientflow og 2 seniore læger- oftest speciallæger- til supervision døgnet rundt. På grund af arbejdsbelastningen er der sparsom tid til at opsøge specielle læringssituationer, men det afhænger af den udd.søgendes motivation A 11.8.b Arbejdstilrettelæggelse Hvilke konkrete forslag har afdelingen til hvordan arbejdstilrettelæggelsen kan optimeres med henblik på at styrke uddannelsen, herunder supervision og vejledning? Introlægen fast 1-2 uger på fødegangen med den samme obstetrisk vejleder i den første fase af ansættelsen. Indførelse af akut klinik kl 8 - ca 18 (akutte gyn henvendelser og imminenspatienter) med fast bemandning af 2 læger hvoraf den ene er uddannelsessøgende A 11.9.a Uddannelsesmiljø Har sygehusledelsen en uddannelsespolitik for uddannelsessøgende læger? Ja Hvorledes tilgodeser sygehuset og afdelingens budget uddannelsesmæssige hensyn? Sygehuset har tilført ressoucer til overordnede uddannelsesprojekter Afdelingen frigør lægetimer og reducerer de planlagte funktioner ved temadage (5 timer 2 gange per semester for alle ikke vagthavende læger), lægemøder (2 timer per semester for alle ikke vagthavende), introduktionsuddannelse (2 dage per semester for introduktionslægen). 10 kursusdage per år til speciallæger og ofte i forbindelse med ekstern undervisning (undervisning på kurser udgående fra afdelingen, A-kurser) og større møder f.eks Hindsgavl og Snadbjerg. I hvilken udstrækning er de forskellige personalegrupper indstillet på at der skal afsættes ressourcer til den lægelige videreuddannelse? Den generelt positive holdning bliver udfordret i sparetider 10

12 I hvor høj grad anerkendes godt arbejde og nye ideer samt initiativer fra ledelse, de uddannelsessøgende læger og øvrige personalegrupper? Rimeligt I hvor høj grad er der plads til uddannelse inden for de eksisterende rammer, eksempelvis arbejdstider, organisatoriske forhold (inkl. vejlederen), kultur? Er beskrevet i de øvrige punkter I hvor høj grad er der tilfredshed med uddannelsen? se vedlagte skema over årsopgørelse for 2001 Hvordan er samarbejdet mellem afdeling, sygehusledelse og videreuddannelsesråd vedrørende lægelig videreuddannelse? Videreuddannelsesudvalget bearbejder evauringsskemaerog modtager afdelingens kommentarer til evt mindre gode evalueringen. A 11.9.b Uddannelsesmiljø Har afdelingen konkrete forslag, der kan styrke afdelingens uddannelsesmiljø? Overordnet strategi for uddannelsesopgaver Meritering af vejleder funktionen. Gerne flere introduktionlæger og færre læger i almen blokstillinger A a Andet Er der yderligere evalueringstemaer eller områder som afdelingen ønsker at beskrive vedrørende uddannelsesfunktionen? Afdelingen har siden 2000 deltaget i et uddannelsesprojekt med henblik på styrke den evidenbaserede medicin. I denne forbindelse er afdelingen tilført ressoucer svarende til 1 ekstra reservelægestilling (besat ud over normeringen) og ½ seniorstilling. Hver dag er 1 person afsat til uddannelsesfunktion - enten bedside undervisning eller litteraturopgave (CAT). A 12. Afdelingens stærke og svage sider Forsøg i korte vendinger at beskrive afdelingens stærke og svage sider med hensyn til den lægelige videreuddannelse: Stærke sider: Stor afdeling med stort patientflow. Dygtige, veluddannede og engagerede speciallæger, hvoraf flere er engagerede i uddannelsesprojekter. God stemning på afdelingen. Generelt en positiv holdning blandt de øvrige personalegrupper til uddannelse. God mulighed for deltagelse i forskningsprojekter. Vagtfri periode for kusister, igangværende uddannelsesprojekter. Stor ekstern undervisnings- og foreningsaktivitet i lægegruppen. God intruksbog. Uddannelse prioriteret af hospitalet blandt andet med støtte til tutorcenter, evidensbaseret uddannelsesprojekt og flere relevante kursustilbud via uddannelsesafdelingen. 11

13 Svage sider: Megen turbulens, med sparerunder og deraf følgende ændringer af arbejdsskema, akkrediteringsprojekt, obstetrisk database etc som har beslaglagt en stor del af afdelingens ressourcer. Manglende muligheder for økonomisk støtte til kurser. Stor afdeling hvor det kan være vanskeligt at følge den enkelte uddannelsessøgende. Stor vagtbelastning med mange afspadseringsdage der vanskeliggør kontinuitet. Mange modstridene interesser f.eks ønske om behandling på speciallæge niveau versus uddannelse, kontinuitet for speciallæger versus /udd.mæssige interesser, fastholdelse af operativ kompetence for speciallæger versus afgivelse af operationer. Ringe fokus på kompetenceudvikling for speciallæger. Ingen skemalagt tid til vejledningsopgaver. Ingen sekretærassistance til uddannelsesmæssige opgaver. A 13. Afdelingens konkrete forslag til forbedring Angiv konkrete forslag til hvordan den lægelige videreuddannelse kan forbedres på afdelingen, gerne med udgangspunkt i besvarelsen vedrørende de ni evalueringstemaer: Fra 1. marts 2002 indført faste ambulatorier for kursister/ 1. reservelæger: 1 ugentligt svangreprogram, 1 ugentligt dysplasiprogram og hver 2. uge blødningsambulatorium. Formel supervisionstid ikke afsat, men det er sikret at der er en kompetent subspecialekyndig på nabostuen. Styrkelse af de tiltag/ideer der eksisterer på afdelingen angående uddannelse og forskningsmiljø. Skemalægggelse af interne vejledermøder Videreudvikling af logbogssystemet med inklusion af litteraturopgaver, kørekort, udarbejdelse af instrukser, fremlæggelser etc Ønske om bedre mulighed for økonomisk dæknng af kurser. A 14. Barrierer for kvalitetsudvikling Angiv mulige barrierer for kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på afdelingen: Uddannelse vægtes ikke på højde med produktion Fire læger i almen blok stilling og kun 1 introduktionslæge: stort flow af korttidsansatte læger. Fra obstetrisk side ønskes at fødegangsarbejdet inklusiv ambulatorium for patologisk svange og indlagte svangre passes af obstetrisk speciallæge hvilket er en barriere for obsterisk uddannelse af reservelæger. A 15. Idékatalog Beskriv som udgangspunkt minimum tre initiativer som afdelingen har iværksat for at styrke den lægelige videreuddannelse. Initiativer samles i et idékatalog der kan læses på 6 måneders vagtfri periode for kursister Bølgeambulatorium Logbøger over indgreb/ fremlæggelser/ instrukser etc Kørekort til praktiske færdigheder Evidensbaseret læring med udgangspunkt i CAT`s (critically appraised topics) 12

14 A 16. Huskeliste til selvevalueringsrapport Materiale der bedes fremsendt med den besvarede selvevalueringsrapport og denne huskeliste. Sæt X Arbejdstilrettelæggelse fordelt på funktioner: Dagplan/ugeplan/månedsplan Vagtplaner for alle vagtlag: Introduktionsprogram Uddannelsesprogram inklusiv checkliste: 1. reservelæger: alle specialer Reservelæger: undervisningsstilling Reservelæger: introduktionsuddannelse Reservelæger: supplerende uddannelse Reservelæger: almen medicin Reservelæger: turnus Kopi af skemaer fra slutevalueringssamtaler for uddannelsessøgende læger i det sidste år Andet relevant materiale (instrukser, igangværende projekter, undervisningsprogram, retningslinjer for ekstern undervisning, kurser etc.) 13