Årsrapport for Statens Teaterskole i 2004

Transkript

1 ÅRSRAPPORT

2 1. Beretning 1.1 Præsentation af Statens Teaterskole Statens Teaterskole er en videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 og bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli. Skolens hovedformål er gennemførelsen af de 4-årige uddannelser til moderne dansekunstner, instruktør, scenograf, skuespiller og teatertekniker. Mission: Statens Teaterskole har til opgave at uddanne skuespillere, instruktører, scenografer, teaterteknikere samt moderne dansekunstnere. Vision: Uddanne kunstnere og teknikere til nutidens og fremtidens scenekunst på højeste nationale og internationale niveau ved at give den studerende et fundament af kunstneriske, teoretiske og praktiske færdigheder, samt at inspirere til udvikling af faglig individualitet og et personligt kunstnerisk udtryk. Delvision 1: Statens Teaterskole er anerkendt for at uddanne instruktører, scenografer, teaterteknikere, skuespillere og moderne dansere, koreografer og pædagoger, der er i stand til at skabe og formidle scenekunst på højeste niveau, både nationalt og internationalt. Delvision 2: Statens Teaterskole spiller en aktiv rolle både i udviklingen af teater og moderne dans i Danmark og i videreførelsen af det væsentligste i eksisterende teater- og dansetraditioner. Delvision 3: Statens Teaterskole er en central institution i det danske teater- og dansemiljø og yder et væsentligt bidrag til at øge bevidstheden om og interessen for scenisk kunst i det danske samfund. Delvison 4: Statens Teaterskole er en nutidig og attraktiv uddannelsesinstitution og arbejdsplads. 1.2 Beskrivelse og vurdering af det overordnede finansielle resultat Tabel 1: Statens Teaterskoles finansielle resultat ( kr., -niveau) Indtægter Udgifter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto Til videreførsel Skolen har i haft et bevillingsunderskud på ca. 1,9 mio. kr., primært som følge af et generelt øget aktivitetsniveau på skolen med bl.a. iværksættelse af en række udviklingsaktiviteter og fortsat investering i ny teknologi til undervisnings- og produktionsbrug. Skolen har dermed forbrugt af sit akkumulerede overskud de foregående år, som ultimo var på ca. 4,9 mio. kr., og som ultimo var reduceret til ca. 3,0 mio. kr. Heraf hidrører 1,0 mio. kr. den forhøjelse af skolens bevilling i perioden -2006, som skete mhp. skolens udbud af efteruddannelseskurser for teaterog dansebranchen. De resterende opsparede midler forventes anvendt i perioden 2005 til 2006 primært til efteruddannelsesaktiviteter og til realisering af skolens handlingsplan (jf. afsnit 1.3 nedenfor), som skal sikre en væsentlig videreudvikling af skolens uddannelser, herunder ved opfyldelse af 2

3 målene i skolens resultatkontrakt med Kulturministeriet. Af konkrete indsatsområder kan i denne sammenhæng f.eks. nævnes pædagogrekruttering og uddannelse, styrket internationalt samarbejde og væsentligt øget erhvervsorientering af næsten alle skolens uddannelser. Skolen har en stort set uændret bevilling i perioden 2002 til 2006 og i 2007 en bevillingsnedgang på ca. 1,5 mio. kr. samt et bortfald af tilskuddet til koreografuddannelsen på 0,6 mio. kr. Bevillingsnedgangen skyldes bortfaldet af den resultatkontraktpulje, som skolen fik til løsning af opgaver i resultatkontrakten for Den bevillingsmæssige situation 2007 afhænger således delvist af indholdet af den resultatkontrakt, som forventes indgået med Kulturministeriet med virkning dette år. Statens Teaterskoles økonomiske situation i de kommende år er i lyset af den indgåede resultatkontrakt for perioden til 2006 tilfredsstillende, idet bevillingen som nævnt når bortses tilførselen af midler til efteruddannelsesområdet videreføres stort set uændret. Regnskabsresultatet for har været tilfredsstillende i lyset af det stigende aktivitetsniveau som følge af opfyldelsen af målene i resultatkontrakten og implementeringen af skolens nye handlingsplan. 1.3 Beskrivelse og vurdering af det overordnede faglige resultat Året har for Statens Teaterskole været præget af en omfattende udviklingsvirksomhed med henblik på at opfylde resultatkontraktens ambitiøse målsætninger. Som det fremgår af målrapporteringen nedenfor har skolen i meget vidt omfang opfyldt målene og er på en række områder nået endnu længere end målene forudsætter. For en relativt lille organisation som Statens Teaterskole har dette kun været muligt i kraft af en målrettet indsats ledelse og medarbejdere, med en stor grad af åbenhed overfor og vilje til forandring og omstilling. Skolens nuværende rektor supplerede efter sin tiltræden i den på det tidspunkt allerede indgåede resultatkontrakt med en række yderligere udviklingsmål i en handlingsplan for skolen i perioden til I styrkede skolen arbejdet med realiseringen af denne handlingsplan ved ansættelsen af en udviklingskoordinator, som er drivkraft og koordinator på en lang række af udviklingsprocesserne. Blandt de mest markante udviklingsområder i kan nævnes bl.a.: videreopbygning af efteruddannelsesenheden; udarbejdelse af en ny (og en ny type af) studieordning; videreudvikling af progression og fagplaner for flere af skolens uddannelser; hævning af kompetenceniveauet for underviserne; ansættelse af en række nye danske og udenlandske undervisere; stærkt øget internationalisering; styrket informationsvirksomhed; samt en styrket kontakt og dialog med teater- og dansebranchen. Samlet må det vurderes, at skolens faglige resultater i var meget tilfredsstillende, dels i lyset af den høje målopfyldelse, dels i lyset af de mange områder, hvor skolen formåede at videreudvikle sig eller sætte en videreudviklingsproces i gang. Af tabel 2 nedenfor fremgår, at skolen i forhold til antal ansøgere og antal studerende i har fastholdt samme aktivitetsniveau som i de foregående år. Det bemærkes, at udsvinget i antal ansøgere, antal optagne og antal færdiguddannede skyldes, at Skolen for Moderne Dans kun optager studerende hvert andet år, men til gengæld har færdiguddannet en årgang i både 2002 og. 3

4 Tabel 2: Aktivitetsoplysninger Skuespillere Antal ansøgere Antal optagne pr. 1/ Optagne i af ansøgere Færdiguddannede "kandidater" Instruktører Antal ansøgere Antal optagne pr. 1/ Optagne i af ansøgere Færdiguddannede "kandidater" Scenografer Antal ansøgere Antal optagne pr. 1/ Optagne i af ansøgere Færdiguddannede "kandidater" Teater- Antal ansøgere Teknikere Antal optagne pr. 1/ Optagne i af ansøgere Færdiguddannede "kandidater" Dansere Antal ansøgere Antal optagne pr. 1/ Dansepædagoger I alt Optagne i af ansøgere Færdiguddannede "kandidater" Antal ansøgere Antal optagne pr. 1/ Optagne i af ansøgere Færdiguddannede "kandidater" Antal ansøgere Antal optagne pr. 1/ Optagne i af ansøgere 2,6 4,1 3,3 5,6 2,4 Færdiguddannede "kandidater" Hvad angår skolens resultatkontraktmål er den samlede (vægtede) målopfyldelse i på 87, i- det 11 mål er helt opfyldt ( ), 3 mål er delvist opfyldt (50-75 ) og ingen mål er kun opfyldt i begrænset omfang (25 ) eller slet ikke opfyldt (0 ). 1.4 Vurdering og forventninger til B-året og BO-årene Statens Teaterskole forventer i de kommende år at fastholde sit nuværende aktivitetsomfang mht. de eksisterende uddannelser f.s.v.a. antallet af studerende, der optages og uddannes på skolen, jf. tabel 4 nedenfor. Skolen står i denne periode ligeledes over for et stort udviklingsbehov, dels for at kunne opfylde de i resultatkontrakten opstille mål, dels for at kunne realisere det behov for udvikling, som internt er identificeret på andre områder og som indgår i den samlede handlingsplan for skolen. Blandt de udviklingsmæssige udfordringer findes bl.a.: indførelsen af ECTS-point på skolens uddannelser; en analyse af behovet for pædagogisk udviklingsarbejde; en yderligere styrkelses af internationalisering, bl.a. ved flere internationale praktikpladser og mere samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner; samt en implementering af skolens kommende informationsstrategi. 4

5 Herudover vil skolen bl.a. foretage en generel vurdering af kompetencebehovet inden for teater- og danseområdet og af, om skolen skal (og kan) forsøge at imødekomme dette behov ved etablering af nye uddannelses-, efteruddannelses- og videreuddannelsestilbud. Endelig bør det nævnes, at skolen i forlængelse af anbefalingerne Kulturministeriets arbejdsgruppe vedrørende rammebetingelserne for moderne dans i Danmark i 2005 vil gennemføre en mindre evaluering af forsøgsuddannelsen af dansepædagoger samt en samlet, international evaluering af Skolen for Moderne Dans, herunder koreografuddannelsen. Skolen vil ligeledes arbejde med forholdene for skolens medarbejdere, herunder ansættelses- og lønvilkår (der er p.t. ingen overenskomst for skolens fastansatte undervisere, som aflønnes i henhold til et regulativ), og vil gennemføre både en arbejdspladsvurdering og en medarbejdertilfredshedsundersøgelse samt et lederudviklings-forløb for skolens øverste ledelse og mellemledere. Det forventes ligeledes, at der fortsat vil være en kraftig vækst i aktiviteten på efteruddannelsesområdet, hvor skolen i 2002 fik overdraget opgaven med at udvikle, planlægge og gennemføre efteruddannelsesaktiviteterne, hvilket tidligere skete i regi af organisationerne inden for teater- og danseområdet. Tabel 3: Efteruddannelsesaktiviteter Kurser Antal udbudte kurser Antal gennemførte kurser Antal gennemførte kurser i pct. af udbudte Deltagere Deltagerbetaling (IV, kroner, årets - - priser) Antal kursister Antal gennemførte kursustimer - - (totaltimer) Antal årskursister - - 7,1 7,7 Det må understreges, at de mål, som er opstillet i skolens resultatkontrakt (sammen med de i skolens interne handlingsplan fastlagte mål) vil kræve ganske væsentlige økonomiske ressourcer for at blive opfyldt/gennemført. Der er derfor i.f.t sket en gennemgang og prioritering af skolens budget med henblik på at frigøre ressourcer bl.a. hjælpefunktioner til skolens hovedformål: undervisning. Tabel 4: Aktive Finansårsstuderende inden for normeret studietid Antal aktive finansårsstuderende inden for normeret studietid heraf konverteret til efter- og videreuddannelse Aktive F-årsstud. forudsat i forbindelse med resultatkontrakten Herudover har skolen ca. 10 dansepædagogstuderende, som imidlertid ikke indgik i den nævnte elevnormering af skolen, og derfor ikke er medtaget i tabellen. 5

6 Tabel 4: Aktive Finansårsstuderende inden for normeret studietid Afvigelse* *Afvigelse skyldes altovervejende fald på danseruddannelsen, bl.a. pga. fysiske skader. Årsrapporten aflægges for hovedkonto Statens Teaterskole. Mere detaljerede regnskabsoplysninger fremgår af afsnit 3 nedenfor. 2. Målrapportering Statens Teaterskole har i indgået en resultatkontrakt med Kulturministeriet for perioden til I det følgende er i tabelform anført status ultimo for samtlige af de i kontrakten indeholdte resultatmål, som vedrører, enten fordi de starten har haft som opfyldelsesfrist eller som ikke var opfyldt i og derfor opgørelsesmæssigt videreføres til. Herefter er der en lidt mere udførlig gennemgang af status for de strategisk væsentligste af målene. 2.1 Oversigt over målopfyldelsen i Af den følgende tabel fremgår status ultimo for de af resultatkontraktens mål, som vedrører dette år. Det skal bemærkes, at samtlige mål relaterer sig til skolens hovedformål vedrørende undervisning, og at udgifterne vedrørende målopfyldelsen derfor er bogført her, jf. tabel 6 i afsnit 3 nedenfor. Tabel 5: Opgørelse af målopfyldelse i Resultatmål Frist Målopfyldelse Resultat Indsatsområde 1: Pædagogisk udvikling Gennemførelse af min. 2 større aktiviteter (f.eks. workshops, seminarer, kurser el. lign.) for pædagogisk personale til udvikling af fælles forståelse for kunstneriske og pædagogiske værktøjer, metoder og terminologier. Vægt (i året): 0 Målet er i med Kulturministeriet aftalt reformuleret til flg.: STS vil gennemføre en analyse af behovet for pædagogisk udvikling på skolens uddannelser, herunder behovet for etablering af nye fag/fagområder/undervisningsformer, for kompetenceudvikling af nuværende undervisere, for udvikling/videreudvikling af faglig metodik og pædagogisk kompetence samt for rekruttering af nye undervisere og oplæring af disse. Analysen skal resultere i en konkret handlingsplan for de kommende år. - Revision af studieordningen med særligt fokus på stadig øget præcisering af progressionen i uddannelsesforløbene. Vægt (i året): 18 Fristen for målets opfyldelse er i denne sammenhæng ændret til Det indgår således ikke i skolens målopfyldelse for. Revisionen er gennemført både i.f.m. udarbejdelsen af studieordning for /2005 og i.f.m. planlægning af skoleåret 2005/

7 Tabel 5: Opgørelse af målopfyldelse i Fastlæggelse af en procedure og en strategi for en målrettet kompetenceudvikling af Skolens pædagogiske personale. Vægt (i året): 12 Implementering af en rekrutteringsstrategi for undervisere på skolen. Vægt (i året): 9 Indsatsområde 2: Øget fokus på beskæftigelsesmuligheder Afklaring af behov for sceneproducentuddannelse. Vægt (i året): 0 Udarbejdelsen af strategien indgår i skolens handlingsplan og der er iværksat en række tiltag for kompetenceudvikling af underviserne. Årets resultat beskrives mere udførligt i afsnit nedenfor Der er ifølge aftale med KUM ved opgørelsen af opfyldelsesgraden af dette resultatmål lagt vægt på, at skolen ganske vist ikke har en formaliseret strategi, men har arbejdet målrettet og med succes på udvikling og rekruttering af nye undervisere, både internationalt og nationalt. Målet er i med Kulturministeriet aftalt reformuleret til flg.: STS undersøger behovet for kompetenceudvikling inden for teater- og danseområdet og for evt. uddannelses-, efteruddannelsesog videreuddannelsestilbud STS følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede. Vægt (i året): 4 Fristen for målets opfyldelse er i denne sammenhæng ændret til Det indgår således ikke i skolens målopfyldelse for. Skolen har i samarbejde med de øvrige KUR-institutioner udarbejdet en rapport om beskæftigelsessituationen for afgængere årene 1997 til Resultaterne af rapporten beskrives i afsnit nedenfor. Indsatsområde 3: Netværk og dialog Gennemførelse/indgåelse af et antal samarbejdsprojekter og aftaler, heraf 1 nordisk og 1 europæisk. Vægt (i året): 4 Skolen deltager bl.a. i et samarbejde om instruktøruddannelse med Statens Teaterhøgskole i Oslo samt i et europæisk samarbejdsprojekt omkring sammenhænge mellem krop, stemme og rum. Årets resultat, herunder yderligere projekter, beskrives mere udførligt i afsnit nedenfor. 7

8 Tabel 5: Opgørelse af målopfyldelse i Deltagelse i samarbejde med relevante danske og udenlandske institutioner, bl.a. gennem deltagelse i PROSPERO og ELIA (herunder for at indhente erfaringer med implementeringen af ECTS-systemet). Vægt (i året): 4 Gennemførelse af min. 10 praktikophold for studerende i udlandet (heraf 4 for teaterteknikere, 4 for dansere, 1 for instruktører og 1 for scenografer). Skolen har i udover fortsat at stille en medarbejder til rådighed som sekretær for ELIA/PROSPERO bidraget til to af organisationens arrangementer. Mht. danske institutioner samarbejder skolen med en lang række danske institutioner, herunder både teatre, uddannelsesinstitutioner m.v. Årets resultat beskrives mere udførligt i afsnit nedenfor Skolen har i haft 20 studerende i praktik uden for Danmark. Årets resultat beskrives mere udførligt i afsnit Vægt (i året): 5 Gennemførelse af et antal dialogaktiviteter med teater- og dansebranchen (herunder etablering af nye/brug af eksisterende fora for dialogen). Vægt (i året): 2 Etablering af åbne visninger af en eller flere af skolens afgangsforestillinger. Vægt (i året): 2 Arrangement af eller deltagelse i relevante internationale seminarer/workshops/festivaler (min. 1 for skolen generelt, min. 3 for skolens pædagogiske personale). Vægt (i året): 4 Skolen har afholdt 4 møder med Kontaktudvalget i.f.t. teater- og dansebranchen og har suppleret udvalget med nye medlemmer for at gøre det mere repræsentativt. Herudover har der været afholdt et antal møder i Lærerforum, som er forum for faglige drøftelser med skolens undervisere. Skolens afgangsforestillinger har i fortsat været forbeholdt et inviteret publikum. Dette skyldes dels pædagogiske overvejelser, dels de yderligere udgifter (til rettigheder) som følger af en åben visning. Skolen har dog øget tilgængeligheden af de studerendes forestillinger, bl.a. ved at 3. og 4. års instruktørstuderende alle som led i praktik har iscenesat forestillinger på teatre i Danmark resp. Norge. Herudover har skolen lavet en børneteaterforestilling, som blev vist på Grønnegårdsteatret. Skolen har bl.a. deltaget i og bidraget til Prosperos konference i Essen i september og ELIAs konference i Luzern i november Herudover har undervisere skolen deltaget i en række nordiske seminarer o.lign. Årets resultat beskrives mere udførligt i afsnit nedenfor 50 8

9 Tabel 5: Opgørelse af målopfyldelse i Optagelse af 2-3 udenlandske gæstestuderende ved STS. Vægt (i året): 2 Afklare muligheden for at gennemføre en årlig turné, særligt på skoler og uddannelsesinstitutioner. Der var i en finsk gæstestuderende på skolen. Turnéen er gennemført som en turné til gymnasier for skolens dansepædagogog danserstuderende. 50 Vægt (i året): 4 Udarbejdelse af presse-/informationsstrategi, herunder mhp. fremstilling af bedre Informationsmateriale om skolen, styrkelse af pressekontakten m.v. og måling af pressedækning af skolens aktiviteter og arrangementer. Vægt (i året): 4 Skolen har i påbegyndt udarbejdelsen af informationsstrategien. Ifølge aftale med KUM er der i vurderingen af opfyldelsesgraden af dette resultatmål lagt vægt på, at skolen i har ansat en informationsmedarbejder og på en lang række punkter har styrket og professionaliseret skolens informationsarbejde. Årets resultat beskrives mere udførligt i afsnit nedenfor. Indsatsområde 4: Efter- og videreuddannelse Gennemførelse af et antal positivt evaluerede relevante efteruddannelseskurser Vægt (i året): 14 Redegørelse for gennemførte drøftelser med branchen og relevante institutioner om ønsker til og samarbejde om evt. videreuddannelsestilbud. Vægt (i året): 16 Der er i gennemført 34 seminarer, kurser m.v. (i alt ca. 145 kursusdage) med i alt ca. 350 deltagere. I de gennemførte målinger har ca. 80 udtrykt tilfredshed med indhold og udbytte. Af årets bevilling på 1,5 samt opsparing på ca. 1,0 mio. kr. er ca. 1,5 mio. kr. anvendt inkl. overhead til skolen for bl.a. brug af lokaler m.v. De resterende midler videreføres til samme formål i Årets resultat beskrives mere udførligt i afsnit nedenfor Skolen har i afholdt to åbne debatmøder med branchen om hhv. designerbegrebet i.f.t. skolens uddannelser og behovet for en sceneproducentuddannelse Analyse af væsentlige/strategisk udvalgte resultatmål I det følgende gives en mere udførlig redegørelse for status vedr. udvalgte resultatmål. Udvælgelsen er sket ud en vurdering af målenes strategiske væsentlighed for skolen og den vægtning, som målet er tildelt i resultatkontrakten. Som ovenfor anført er der for to af kontraktens mål i sket en reformulering af målsætningen i samarbejde med Kulturministeriet. 9

10 2.2.1 Nordisk pædagoguddannelse. Det nordiske samarbejde på pædagogudviklingsområdet organiseres primært gennem det nordiske rektormøde, som afholdes 3-4 gange pr. år. Fællesskabet har i bl. a. resulteret i et fælles nordisk/baltisk seminar for instruktøruddannelsernes ledere og undervisere i Estland, et metodekursus for instruktørpædagoger i Oslo, et nordisk seminar for dramatikundervisere i Gøteborg og et netværksmøde for tale/stemmelærere i København. Den enkelte uddannelse på skolen har derudover et omfattende nordisk kontaktnet, som udnyttes i forbindelse med praktikophold, udveksling af kompetence og studiebesøg. Statens Teaterskoles nordiske hovedsamarbejdspartner i bestræbelserne på at etablere et nordisk pædagoguddannelsesforløb har i været Statens Teaterhøgskole i Oslo. Mellem STS og Osloskolen er der i indgået et 5-årigt samarbejde om et pædagogudviklingsforløb omkring skabelsen af en nordisk kompetence indenfor undervisning af instruktørstuderende. Idéen om en nordisk pædagogbank, som bl.a. afspejles i formuleringen af resultatkontraktens mål vedr. det nordiske samarbejde, har derimod ikke vundet genklang i de nordiske scenekunstskoler. De har i i stedet diskuteret såkaldte trekantsamarbejder og STS har i arbejdet med at kortlægge, hvilke nordiske skoler det er relevant at udvikle strategier for pædagogisk samarbejde sammen med. Med Nordisk Ministerråds institution for scenekunst NordScen har Statens Teaterskole haft et samarbejde omkring udviklingen af et artist-in-residence-program for nordiske scenekunstskoler, der skal skabe muligheder for, at skabende eller udøvende scenekunstnere kan udføre kunstnerisk udviklingsarbejde på skoler i et andet nordisk land. STS s efteruddannelsesenhed har haft en række konkrete samarbejder med NordScen. Samlet må det vurderes, at der i er sket en positiv udvikling i det nordiske samarbejde både biog multilateralt og at skolen ser flere interessante perspektiver i.f.t. at prioritere dette samarbejdsområde fremover. I.f.t. at kunne uddanne kunstnere og teknikere på højeste internationale niveau, således som det fremgår af skolens vision, vil både de nordiske samarbejdsmuligheder og den generelle internationalisering (jfr. afsnit 2.2.4) være en afgørende forudsætning for succes Kompetenceudvikling af pædagogiske medarbejdere For flere af skolens fags vedkommende er STS den eneste uddannelsesinstitution som udbyder vedkommende fag. Hvis skolen skal kunne leve op til sin vision om at uddanne på højeste nationale og internationale niveau, er det derfor skolens opgave ikke bare i at undervise i faget, men også at sørge for oplæring af nye pædagoger til de enkelte fagområder. Her har skolen gjort vigtige erfaringer i, bl.a. følgende: Der er gennemført et oplæringsprogram for en af skolens tidligere studerende, der nu arbejder som assistent for en af skolens faglærere inden for faget fysiodramatik Der er ansat to fagreferenter til scenografuddannelsen, rekrutteret det danske fagmiljø, og ved dette sikret en betydelig hævning af det faglige niveau generelt på afdelingen, og også i forhold større faglig dialog inden for uddannelsen. Skuespillerafdelingen har gjort erfaring med flere nye danske pædagoger i hovedfaget dramatik, hvor en samlet metodik spiller en mere og mere væsentlig rolle i formidling og realisation af projekter og undervisningsforløb. 10

11 Teaterteknikeruddannelsen har gennem regelmæssige arbejdsseminarer dels for sine fagreferenter, dels for alle de løst tilknyttede lærere arbejdet for en stadig klarere fælles forståelse af terminologi, helhed i uddannelsen og en skærpelse af evnen til formidling af fagkundskab. Skolen har videreført et kursus i fagmetodik for dramatiklærere, hvilket har ført til en større bevidsthed om fælles metodiske værktøjer. Instruktøruddannelsen har gennem et reformarbejde af optagelsesprøver, progression og studiets indhold og form skabt en større bevidsthed omkring en fælles forståelse for kunstneriske og pædagogiske værktøjer, metoder og terminologier. Samlet har disse nye tiltag, som primært vedrører danske undervisere på skolen, været en god start på styrkelsen af rekruttering af nye undervisere og kompetenceudvikling af både nye og gamle undervisere. Tiltagene vil indgå som en del af en samlet erfaringsbasis for udarbejdelse af en procedure og en formaliseret strategi for kompetenceudvikling for det pædagogiske personale. Både kompetenceudviklingsstrategien og strategien for rekruttering af nye pædagoger færdiggøres i løbet af En væsentlig del af dette arbejde har været opbygningen af kontakter til udenlandske undervisere og uddannelsesinstitutioner (bl.a. gennem skolens aktive deltagelse i de europæiske netværk ELIA og Prospero). Dette arbejdet har i givet gode resultater i form af flere udenlandske gæstelærere og gensidig udveksling af pædagoger. Flere af skolens faste undervisere har deltaget i internationale sammenhænge, hvor resultatet har været øget samarbejde, og en skærpelse af den metodiske forståelse STS følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Statens Teaterskole har i samarbejde med de øvrige videregående uddannelser under Kulturministeriet samt skuespillerskolerne ved Århus og Odense Teatre gennemført en undersøgelse af beskæftigelsessituationen for personer uddannet uddannelserne i årene 1997 til Rapporten er baseret på dataudtræk Danmarks Statistik og har som eneste væsentlige begrænsning, at der ikke indgår data om, hvad de uddannede beskæftiger sig med. I rapporten indgår udover analysen af de enkelte skolers afgangsstuderende også en række tværgående analyser, bl.a. af de tre danske skuespilleruddannelser. Statens Teaterskole konkluderer i.f.t. sine egne afgangsstuderende, at undersøgelsens resultater ikke giver anledning til overvejelser om en evt. tilpasning af antallet af personer, der uddannes på skolens uddannelser, eller giver anledning til tvivl på, at de kvalifikationer, som kandidaterne kommer ud med, svarer til arbejdsmarkedets behov, eftersom resultaterne lever op til skolens forventninger og målsætninger og på enkelte områder endog overgår dem. Hvis man sammenligninger ledighedsgrader, indkomstforhold m.v. med ubeslægtede områder, som f.eks. akademikerområdet, er resultaterne for kandidaterne Statens Teaterskole ikke lige så gode. Dette afspejler imidlertid i skolens optik det beskæftigelsesområde, som skolen uddanner til, som helt klart adskiller sig væsentligt mere traditionelle beskæftigelsesområder (bl.a. mht. andelen af fast- og fuldtidsansatte og mht. udsvinget i aktivitet over året). Skolen vil dog undersøge, om der er nogle, der ikke får fodfæste på det beskæftigelsesområde, som de uddannes til. I.f.t. danserområdet, som på en række punkter afviger negativt i.f.t. teateruddannelserne m.h.t. beskæftigelse og indkomst, bemærker skolen, at der her uddannes til et relativt spædt område, som 11

12 til gengæld er i rivende vækst. Det skal også tages med i betragtning, at skolen her har en spydspids -funktion og dermed uddanner (eller i hvert fald har uddannet) personer, som skal være med til at skabe et kunstnerisk miljø og en institutionel struktur, som vil give bedre beskæftigelsesmuligheder for kommende årgange. Med hensyn til skuespilleruddannelserne konkluderer den fælles rapport, at beskæftigelsen for skuespillere uddannet på de tre danske skoler er præget af relativt høje ledighedsgrader, når man sammenligner med de øvrige uddannelser, som indgår i KURs sammenligning. På den anden side kan man imidlertid konstatere, at de uddannede skuespilleruddannelserne indtægtsmæssigt klarer sig endog meget godt i.f.t. de øvrige uddannelser i sammenligningen. Dette afspejler, at aflønningen af skuespillere tager højde for den forholdsvis specielle beskæftigelsesstruktur på området, således at den relativt høje ledighedsgrad helt eller delvist kompenseres ved et højere aflønningsniveau. Dette bekræfter i skolernes optik, at ledigheden for skuespillere i væsentligt omfang skal ses som en konsekvens af et arbejdsmarked, hvor ansættelse til enkeltstående, konkrete opgaver er normen og hvor store sæsonudsving i aktivitet medfører, at længere eller kortere ledighedsperioder er en uundgåelig del af arbejdslivet selv for etablerede skuespillere, fordi opgaverne klumper sig sammen Internationalt samarbejde (dækker udenlandske praktikophold, samarbejdsaftaler og projekter samt deltagelse i samarbejde med relevante danske og internationale institutioner) Det internationale samarbejde har været prioriteret i og har ført til en række spændende nye muligheder for skolen. Nogle af initiativerne på området har allerede givet konkrete resultater. Der kan i denne sammenhæng f.eks. nævnes flg.: Det er lykkedes at få flere studerende forskellige uddannelser i praktik i udlandet. I alt har 20 studerende fordelt på 5 uddannelser været på praktik udlandet. Danseruddannelsen på Skolen for Moderne Dans havde en finsk gæstestuderende i 3 måneder, og der vil primo 2005 være en studenterudveksling mellem teaterteknikeruddannelsen og Dramatiska Institutet i Stockholm. Statens Teaterskole deltog i en Prospero-konference i Essen i september, hvor to af skolens undervisere stod for en workshop om undervisningsforløbet Krop, stemme og rum. I november måned præsenterede Statens Teaterskole ved en ELIA-konference i Luzern skolens ide om helhedsskolen og de samarbejder, der er på tværs af uddannelserne gennem hele uddannelsesforløbet. Ved samme konference blev der taget initiativ til et samarbejde under ERASMUS til et forskningsprojekt med undervisningsforløbet Krop, stemme og rum sammen med skotske, tyske og irske uddannelsesinstitutioner. Skuespillerstuderende på 3. året deltog i sommer i Prima del Teatro, der er et intensivt 3- ugers undervisningsforløb i et større internationalt netværk. Der deltager blandt andet skoler Italien, Rusland, Tyskland, England og Spanien. Der har været flere end 40 udenlandske undervisere tilknyttet skolen i som følge af en målrettet indsats for at få de bedste undervisere til skolen samt hente inspiration ude. For fortsat at styrke internationaliseringen er der internt på skolen i oprettet et forum for internationalt samarbejde for ledelse, medarbejdere og studerende. Formålet med dette forum er at informere, udveksle, koordinere og tænke visioner for skolens internationale arbejde. 12

13 Samlet må det vurderes, at skolen i har gjort meget væsentlige fremskridt, både mht. de konkrete resultater, der er opnået på det internationale område, dels mht. at få det internationale aspekt gjort til en naturlig del af skolens udviklingsarbejde, f.eks. mht. rekrutteringen af nye undervisere. Det er således et område, som i de kommende år vil spille en stadig større rolle for skolen Informationsaktiviteter. STS har med virkning marts ansat en informationsmedarbejder, der på en række områder har etableret og professionaliseret informationsarbejdet om skolens aktiviteter med hovedvægt på at præsentere skolen som en tværfaglig uddannelsesinstitution, der kombinerer praktisk erfaring med teoretisk undervisning. I forhold til den eksterne information har skolen skabt rutiner og praksis for fotografering, programmer og udstillinger i forbindelse med en række af de studerendes forestillinger, med særligt fokus på at formidle de uddannelsesmæssige aspekter af produktionerne. Herudover kan nævnes følgende konkrete initiativer: En samlet præsentationsfolder for en hel årgang af afgangsstuderende teateruddannelserne Annoncering samt udarbejdelse af en rekrutteringsplakat, som er udsendt til relevante institutioner med henblik på at øge antallet af ansøgere til skolens mindre kendte uddannelser. Udarbejdelse af en præsentationsfolder om skolen. Udarbejdelse af en informationsstrategi (forventes afsluttet i foråret 2005). Rutiner for skolens pressekontakt og indførelse af mediebevidsthed som et undervisningsfag. I forhold til den interne information har skolen bl.a. udarbejdet en introduktionsfolder til nye medarbejdere på dansk og engelsk Det er skolens samlede vurdering af informationsområdet, at det er lykkedes at skabe et langt højere niveau for skolens informationsmaterialer, således at skolen på dette område fremstår professionel, og skolen har modtaget megen positiv respons på de nye initiativer, bl.a. teater- og dansebranchen Efteruddannelsesaktiviteter. Efteruddannelsen tilbød i 34 kurser, ca. 145 kursusdage, fordelt på følgende faggrupper. Der indkom i alt 700 tilmeldinger og der var 350 deltagere, hvilket må betragtes som uhyre tilfredsstillende. Udover de kurser der blev udbudt gennem kursuskataloget var der også specialbestillinger teatre og institutioner/fagforeninger. Derudover blev de mest søgte af kurserne gentaget for at imødekomme efterspørgslen. Kurserne var tilrettelagt af efteruddannelseslederen i samarbejde med uddannelseslederne og repræsentanter fagforeningernes kursusudvalg og andre fagkyndige personer. I har der bl.a. været arrangeret 2 kurser i samarbejde med NordScen og afholdt et symposium i samarbejde med Københavns Universitet. 13

14 Efteruddannelsesenheden har i styrket sit internationale netværk, bl.a. ved kontakt til efter- og videreuddannelsesafdelingen på teaterskolerne i Helsingfors og i Stockholm, der er ved at få opbygget en efteruddannelsesenhed efter nogenlunde samme model som STS. Der blev i oprettet et efteruddannelsesråd, der har som formål at rådgive efteruddannelseslederen. Rådet består at 4 personer skolen og 4 eksterne personer branchen. Det første møde fandt sted i oktober, og medlemmer gav på dette udtryk for, at de fandt det eksisterende tilbud er tilfredsstillende og lagde vægt på, at EFU fortsat udbyder et bredt spektrum af kurser Samlet vurderer skolen, at der i har været en overordentlig positiv udvikling på efteruddannelsesområdet, både i form af en stadig bedre og mere omfattende dialog med branchen, således at der nu sker inddragelse af samtlige væsentlige aktører i udarbejdelsen af skolens efteruddannelsestilbud, dels i form af en stigende efterspørgsel efter de kurser m.v., som skolen tilbyder. 3. Regnskab 3.1 Driftsregnskab Tabel 6: Driftsregnskab, Løbende priser Mio. kr. Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter 43,5 45,2 47,8-2,6 48,8 Indtægter 0,7 0,3 1,3-1,0 1,2 Resultat, brutto 42,9 44,9 46,5-1,6 47,6 Bevilling (nettotal) 44,3 44,6 44,6 0 45,7 Resultat, netto 1,4-0,3-1,9-1,6-1,9 Af tabel 6 ovenfor fremgår driftsregnskabet for Statens Teaterskole for. Som det fremgår, var årets udgifter ca. 2,4 mio. kr. højere end budgetteret og indtægterne var ca. 0,8 mio. kr. højere end budgetteret. (At budgettet for i forvejen oversteg den forventede bevilling skyldtes, at der var budgetteret med et forbrug af videreførte midler.) Skolens vurdering af resultatet fremgår af afsnit 1 ovenfor. Der er følgende kommentarer til afvigelserne mellem budget og regnskab: a) Højere udgifter end forventet pga. iværksættelsen af en række tiltag, bl.a.: a. Tidsbegrænset ansættelse af en informationsmedarbejder og etablering af et budget til informationsmaterialer m.v. (0,4 mio. kr) b. Tidsbegrænset ansættelse af en udviklingskoordinator samt etablering af et udviklingsbudget. (0,5 mio. kr.) c. Øgede resp. mere ressourcekrævende aktiviteter mht. produktion af forestillinger m.v. (1,1 mio. kr.) b) Højere indtægter på efteruddannelsesområdet end forventet, bl.a. i.f.m. efteruddannelse (0,5 mio. kr.), højere antal ansøgere end forventet samt større refusion af udgifter samarbejdspartnere og vedrørende værende medarbejdere, studerende m.v. (0,3 mio. kr.). 3.2 Bevillingsafregning 14

15 Tabel 7: Bevillingsafregning (oversigt) Bevilling Regnskab Årets Disposition, Akkumuleret oversk. der overskud til overskud Mio. kr. bortfalder videreførsel Driftsbevilling Lønsum 26,6 26,7-0,1 3,0 Øvrig drift 18,0 19,7-1,7 0,0 I alt 44,6 46,5 1,9 3,0 Anlægsbevilling Udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 0,0 0,0 0,0 0,1 Tabel 8: Oversigt over hovedformål, Mio. kr. Indtægter Udgifter Resultat Uddannelse 1,2 28,3-27,1 Generel ledelse og administration 0,1 6,6-6,5 Hjælpefunktioner 0,0 12,9-12,9 I alt 1,3 47,8-46,5 Bevilling (nettotal) ,6 Resultat, netto ,9 3.3 Akkumuleret resultat Tabel 9: Akkumuleret resultat, ultimo Løbende priser, mio. kr. Hovedkonto Anlægsregnskab Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo Årets resultat Ultimo 3,3 3,5 4,9-1,9 3,0 Statens Teaterskole havde i ingen anlægsprojekter. Skolen havde dog en udisponeret rest af en bevilling 2002 til et klimastyringsprojekt på Skolen for Moderne Dans, som forventes anvendt til elementer af projektet, som i sin tid blev valgt pga. forventet bevillingsmangel, eller som i modsat fald ventes at bortfalde ved udgangen af Personaleoplysninger Tabel 10 Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Årsværk Gennemsnitligt årsværksforbrug ,5 73,5 Tilgang/afgang 9/15 6/10 9/13 6/6 11/5 - Bemærk, at opgørelsen af tilgang og afgang kun rummer fastansatte medarbejdere (herunder tidsbegrænset ansatte) på skolen, dvs. at den er ekskl. timelærere og lign. Af hensyn til at dække hele 15

16 det spektrum af kompetencer, som de studerende skal kunne trække på, kan skolen kun i begrænset omfang tilbyde længerevarende eller fast ansættelse på skolen. Der er derfor en meget stor omsætning på undervisningstiden, hvor en underviser, en konsulent, en håndværker el.lign. engageres til f.eks. et halvt års eller måske blot få timers arbejde. Den relativt større afgang end tilgang af fastansatte medarbejdere på skolen i perioden (netto -9) afspejler således både den generelle nedgang i antallet af årsværk på skolen og en øget overgang til anvendelse af timelærere o.lign. i stedet for fastansatte medarbejdere. 4. Påtegning København, d. 30. marts Statens Teaterskole Sverre Rødahl Rektor Flemming Groth-Hansen Administrationschef Kulturministeriet godkender herved Statens Teaterskoles årsrapport for perioden 1. januar til 31. december. Årsrapporten giver et retvisende billede af institutionens økonomiske og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 11/ For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, opfylder årsrapporten kravene i regnskabsbekendtgørelsens 39. København, den 2. april Karoline Prien Kjeldsen Departementschef 16