Vandforsyningsplan Forudsætningsdel

Transkript

1 Vandforsyningsplan Forudsætningsdel

2 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Natur og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. nr.: Web: Rapportens titel: Fredensborg Kommune. Vandforsyningsplan Forudsætningsdel. Dato: Juni 2010 Redaktion: Fredensborg Kommune i samarbejde med Alectia A/S. Tryk: Fredensborg Kommune Side 1 af 54

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Vandforsyningsplanlægning i Fredensborg Kommune Tidligere problemstillinger Godkendelsesprocedure Planens opbygning og indhold af forudsætningsdelen Planrammer og lovgrundlag Lovgrundlag EU direktiver Vandressourceplanlægning Det tidligere amts planlægning Ny vandressourceplanlægning efter kommunalreformen Kommunens fysiske planlægning NOVA 2003 og NOVANA Eksisterende vandforsyningsstruktur Almen vandforsyning Forsyningsstruktur Eksisterende forsyningsområder Grundvandsressource og sårbarhed Grundvands- og sårbarhedskortlægning Hvornår betegnes grundvandet som sårbart? Forureningstrusler Problemstillinger med hensyn til miljøfremmede stoffer V1 og V2-kortlægninger Geologi og hydrogeologi Geologi Magasiner Grundvandskemi Behandlingskrævende stoffer Sårbarhed Almene vandforsyninger...22 Side 2 af 54

4 5.1 Indvindingstilladelser og mængder Anlægskapacitet og forsyningsevne Anlægskvalitet Distributionsanlæg Vandtab Tab opgjort i procent og pr. km ledningsnet Ledningsanlæggets tilstand Enkeltindvindere Antal enkeltindvindere Beliggenhed - enkeltindvindere Vandkvalitet - enkeltindvindere Vandforbrug Eksisterende vandforbrug Almene vandforsyninger Enkeltindvindingsanlæg Eksport og import af vand Vandindvindingens udvikling Vandbehovsprognose Prognose for eksisterende forbrugere Prognose for forbrugskategorier Prognose for enhedsforbrug Forsyningsgrad Prognose for vandbehov Forsyningskrav Opsummeret status for almene vandværker Private almene vandværker Gunderød Vandværk Langstrup Vandværk Kommunale almene vandværker Humlebæk Vandværk Endrup Vandværk Problemstillinger Grundvandsressource og vandindvinding Enkeltindvindere Almene vandværkers kapacitetsforhold Side 3 af 54

5 9.4 Almene vandværkers standard Almene vandværkers vandkvalitet Referencer...55 Side 4 af 54

6 Tabeloversigt Tabel 4-1 Oversigt over vurderet sårbarhed ved kommunens vandværker Tabel 5-1: Indvindingstilladelser pr. år og aktuel indvinding i år Tabel 5-2: Kapacitetsoplysninger for almene vandværker i Fredensborg Kommune Tabel 5-3: Klassificering anvendt ved anlægsvurdering Tabel 5-4: Anlægsbedømmelse Tabel 5-5: Oversigt over vandtab på de almene vandværker (2007) Tabel 7-1: Vandforbrug enkeltindvindingsanlæg Tabel 7-2: Prognose for enhedsforbrug Tabel 7-3: Nuværende forsyningsgrader Tabel 7-4: Prognose for vandforbrug Tabel 7-5: Procentsatser til filterskylning og vandtab Tabel 7-6: Indvindingstilladelser og indvindingsbehov Tabel 7-7: Anvendte time- (f t ) og døgnfaktorer (f d ) Tabel 7-8: Forsyningskrav og evne Figuroversigt Figur 3-1: Forsyningsområder og placering af vandværker og vandtårne/højdebeholdere Figur 5-1: Indvindingstilladelser pr. år og aktuel indvinding i Figur 5-2: Fordeling af forsyningskapacitet mellem vandværkerne Figur 5-3: Procentuel fordeling af anlægsbedømmelse Figur 5-4: Oversigt over vandtab i Figur 5-5: Fordeling af ledningsmaterialer Figur 6-1: Beliggenhed af private brønde og boringer Figur 7-1: Fordeling af grundvandsindvindingen på anlægstyper Figur 7-2: Fordeling af vandforbruget fra de almene vandforsyninger (ingen data for Gunderød Vandværk) Figur 7-3: Fordeling af vandforbrug fra større enkeltanlæg Figur 7-4: Total indvinding på almene vandværker i Fredensborg Kommune i perioden Figur 7-5: Vandforbrugets forventede udvikling frem til Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Registreringsskemaer for almene vandværker Ressourcebilag til almene vandværker Prognoser for de enkelte forsyningsområder Side 5 af 54

7 1 Indledning 1.1 Baggrund Fredensborg Kommune udarbejder vandforsyningsplaner, som angiver, hvorledes vandforsyningen i Fredensborg Kommune skal tilrettelægges, således at alle forbrugere sikres nok og godt drikkevand. Efter kommunalreformen er Fredensborg Kommune dannet ved en sammenlægning af Karlebo kommune og Fredensborg-Humlebæk Kommune. Efter kommunesammenlægningen er der behov for en samlet vandforsyningsplan for Fredensborg Kommune, som er tilpasset de nuværende faktiske forhold og forudsætninger. Hermed skabes et fælles og ensartet grundlag for forvaltningen af vandforsyningsområdet i kommunen. Der foreligger en nyere vandforsyningsplan for den tidligere Fredensborg- Humlebæk Kommune. Vandforsyningsplanen dækker planperioden 2000 til 2008 /1/. For den tidligere Karlebo Kommune foreligger der en vandforsyningsplan dækkende planperioden 1993 til 2005 /2/. Den nye vandforsyningsplan for Fredensborg Kommune dækker perioden 2007 til 2016 med datagrundlag fra Formål Formålet med vandforsyningsplanen er at opstille de planlægningsmæssige rammer for en hensigtsmæssig udvikling af vandforsyningsstrukturen, under hensyntagen til de udfordringer, vandforsyningerne står overfor. Vandforsyningsplanen skal danne grundlag dels for den offentlige administration af vandforsyningen i Fredensborg Kommune og dels for vandforsyningernes egen planlægning. 1.3 Vandforsyningsplanlægning i Fredensborg Kommune Tidligere problemstillinger Ved udarbejdelse af vandforsyningsplanen for den tidligere Fredensborg- Humlebæk Kommune var planens målsætning, at samtlige ejendomme i kommunen skulle indgå i et forsyningsområde for et alment vandværk. Dette var Side 6 af 54

8 afspejlet i forsyningsområdeafgrænsningerne, som pålagde de to kommunale vandværker forsyningspligt i alle restområder i kommunen, som ikke blev forsynet fra Langstrup Vandværk. Det forventedes, at forsyningsgraden i kommunen ved planperiodens udløb (2008) ville være nær 100 % og kun få enkeltanlæg ville være i brug til husholdningsformål. I den tidligere vandforsyningsplan var det også et ønske at få undersøgt nærmere, hvilke alternative placeringer man havde for etablering af en ny kildeplads til indvinding for Humlebæk Vandværk, da den eksisterende kildeplads kunne være forureningstruet pga. beliggenheden. Endvidere skulle kvaliteten af en specifik boring undersøges nærmere for en eventuel fremtidig indvinding til Endrup Vandværk. Drikkevandskvaliteten var generelt god. Flere vandværker havde dog problemer med at overholde kvalitetskravene til drikkevandets fosforindhold, farvetal og permanganattal. Jern, natrium, turbiditet, kimtal v. 37 C og ph var ligeledes overskredet ved enkelte vandværker. Forurening med pesticider var foreløbigt et begrænset problem i den tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune. I vandforsyningsplanen for den tidligere Karlebo Kommune var det forsyningssikkerheden samt en tilstrækkelig forsyningskapacitet, der var i fokus. Derudover var der en grundig gennemgang af mulighederne for tilslutning af de få enkeltindvindere Godkendelsesprocedure Vandforsyningsplanen er udarbejdet af Fredensborg Kommune i samarbejde med de almene vandforsyninger. ALECTIA A/S har været tilknyttet som ekstern konsulent. Vandforsyningsplanen skal gennemgå nedenstående godkendelsesprocedure, som indledes med en høringsperiode forud for vedtagelse i byrådet: Forslaget drøftes med de almene vandforsyninger, Embedslægeinstitutionen m.fl. og fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 8 uger Eventuelle indsigelser til planen behandles Byrådet godkender herefter planen Planen offentliggøres og fremsendes til embedslægen til orientering. Side 7 af 54

9 1.3.3 Planens opbygning og indhold af forudsætningsdelen Vandforsyningsplanen er opdelt i to dele: Del 1: Del 2: Vandforsyningsplanens plandel Vandforsyningsplanens forudsætningsdel Plandelen er det udadvendte dokument, som sammenfattende redegør for planens forudsætninger, byrådets generelle politik på vandforsyningsområdet og beslutninger om tiltag i planperioden. Forudsætningsdelen er den teknisk-faglige del af vandforsyningsplanen, som beskriver eksisterende forhold samt prognoser for det fremtidige vandforbrug. Som grundlag for arbejdet, er der udarbejdet et registreringsmateriale, som er den tekniske gennemgang af forholdene på de almene vandværker i Fredensborg Kommune. Ligeledes er der udarbejdet en gennemgang af vandværkernes grundvandsressourcer. Registrerings- og grundvandsressourcematerialet indgår som bilag til forudsætningsdelen. Side 8 af 54

10 2 Planrammer og lovgrundlag Vandforsyningsplanen skal udarbejdes således at planens intentioner og målsætninger er i fuld overensstemmelse med lovgivningen, regionplanen for det tidligere Frederiksborg Amt samt Fredensborg Kommunes øvrige planer. Der er ikke et lovmæssigt krav om revision af vandforsyningsplanen med faste tidsintervaller. Rammerne for vandforsyningsplanens indhold og udarbejdelse er givet af Vandforsyningsloven, tidligere amtslige og kommunale planer samt øvrige relevante rapporter og direktiver. Disse planer listes i afsnit 2.2 til afsnit Lovgrundlag Det formelle grundlag for vandforsyningsplanens udarbejdelse er angivet i Vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007). Kommunerne skal jf. Vandforsyningsloven udarbejde vandforsyningsplaner. De nærmere krav til vandforsyningsplanens indhold fremgår af Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning, bekendtgørelse nr af 11. december Af bekendtgørelsen fremgår, at vandforsyningsplanen skal indeholde: 1. Angivelse og lokalisering af de forventede behov for vand i kommunen, fordelt på forskellige forbrugergrupper. 2. Angivelse af placering, ydeevne og kvaliteten af de eksisterende vandforsyningsanlæg med tilhørende behandlingsanlæg, beholderanlæg og pumpeanlæg, deres kapacitet, tekniske tilstand og vedligeholdelsestilstand. 3. Angivelse af hvilke dele af kommunen der påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, og hvilke dele af kommunen der straks eller senere påregnes forsynet fra almene anlæg. 4. Angivelse af de bestående vandforsyningsanlæg, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen, herunder deres ejerforhold, og af beliggenheden og udformningen af fremtidige almene vandforsyningsanlæg. 5. Angivelse af de nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyningsanlæg i kommunen. Side 9 af 54

11 6. Angivelse af om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. 7. Angivelse af ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene. 8. Opstilling af en tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. 2.2 EU direktiver Drikkevandsdirektiv I EU s Drikkevandsdirektiv /3/ fastlægges grundlæggende kvalitetskrav, som alt drikkevand i Europa skal overholde. Drikkevandsdirektivet er blevet indarbejdet i dansk lov i 2001 ved Miljø- og energiministeriets Bekendtgørelse nr. 871 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, som senere er ændret til Tilsynsbekendtgørelsen nr af 11/12/2007. Vandrammedirektiv Fra år 2000 har man med EU s Vandrammedirektiv /3/ fået nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og det øvrige Europa. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, og det er i god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. Således vil EU s Vandrammedirektiv nu og i fremtiden få indflydelse på vandforsyning i Danmark og dermed i Fredensborg Kommune. I dansk lovgivning er det Lov om Miljømål (miljømålsloven), som implementerer EU s Vandrammedirektiv. Side 10 af 54

12 2.3 Vandressourceplanlægning Det tidligere amts planlægning En række tiltag i den tidligere amtslige vandressourceplanlægning har betydning for planlægningen af vandforsyningen i Fredensborg Kommune. Det handler især om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Amtet blev i denne sammenhæng pålagt at udarbejde planer for grundvandsbeskyttelsen i de områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Retningslinjer, der er bindende for amtets og kommunernes planlægning og administration, findes i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen /5/, som er opløftet til gældende rammer ved landsplandirektiv. Når Fredensborg Kommune får indarbejdet en plan for det åbne land i den kommende nye kommuneplan erstatter denne plan regionplanen Ny vandressourceplanlægning efter kommunalreformen Efter kommunalreformen er detailkortlægningen af grundvandsressourcerne overgået fra amtet til staten. Statens miljøcentre skal udarbejde vandplaner for Danmarks 4 vanddistrikter. Vandplanerne skal sætte mål for den tilstand, der skal nås inden udgangen af Som en integreret del af vandplanen udarbejdes der et indsatsprogram. De fremtidige bindende retningslinjer, som vil være gældende for kommunernes vandplanlægning vil være at finde i indsatsprogrammet. De endelige vandplaner forventes offentliggjort i dec Kommunerne skal herefter udarbejde hver deres handleplan for, hvordan vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område. 2.4 Kommunens fysiske planlægning Kommuneplanen skal revideres eller vedtages på ny hvert fjerde år. Det er en omfattende proces, og i Fredensborg Kommune er arbejdet med en samlet kommuneplan for den nye kommune godt på vej. Den nye kommuneplan ventes vedtaget i Side 11 af 54

13 Indtil den nye kommuneplan er vedtaget, vil de tidligere kommuners kommuneplaner være grundlag for den nye kommunes udvikling. Byrådet kan i mellemtiden vedtage kommuneplantillæg, der kan ændre retningslinjerne på konkrete områder eller steder. Kommunale planer, der har indflydelse på vandforsyningsplanlægningen er: Kommuneplaner for de tidligere kommuner, /7/, /8/ Spildevandsplaner, /9/, /10/ Strategi Plan- og Agenda 21- strategi, /11/ 2.5 NOVA 2003 og NOVANA NOVA-2003 /12/ står for Nationalt program for Overvågning af VAndmiljøet Formålet med NOVA-2003 er blandt andet: at vurdere tilstanden, udviklingen og påvirkningerne af vandmiljøet, at dokumenter effekten af tiltag til beskyttelse af vandmiljøet, der er besluttet i Vandmiljøplanen, Vandmiljøplan II, Handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget og de regionale vandområdeplaner, og at skabe et grundlag for at kunne beslutte eventuelle nye tiltag NOVANA /13/ - Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen er en opfølgning på NOVA Programmet er startet 1. januar Side 12 af 54

14 3 Eksisterende vandforsyningsstruktur 3.1 Almen vandforsyning Vandforsyningen i Fredensborg Kommune er baseret på 2 private almene vandværker, 2 offentlige almene vandværker samt ca. 40 anlæg, som forsyner enkeltejendomme i det åbne land (mindre enkeltindvindere). Hertil kommer ca. 20 anlæg til større enkeltindvindere, hovedsageligt erhverv med egen indvinding og vandingsanlæg. 3.2 Forsyningsstruktur De to kommunale vandværker stod i 2007 for 75 % af den totale vandindvinding. De to private almene værker stod for knap 8 % og større enkeltindvindere og enkeltindvindere for hhv. 17 % og ½ % af den totale indvinding. De private almene vandforsyninger i Fredensborg Kommune omfatter: 1. Gunderød Vandværk 2. Langstrup Vandværk De offentlige vandværker under Fredensborg Forsyning omfatter: 1. Humlebæk Vandværk 2. Endrup Vandværk 3.3 Eksisterende forsyningsområder På Figur 3-1 ses vandværkernes eksisterende forsyningsområder samt placeringen af vandværkerne. En nærmere beskrivelse af de enkelte anlæg fremgår af den tekniske gennemgang af de enkelte vandværker i Bilag 1. Det orange område er Karlebo/Sjælsø, som i dag forsynes af Sjælsø Vandværk, der tilhører Nordvand, vandselskabet for Gentofte og Gladsaxe kommuner. Nordvand pumper vand ind til vandtårnet på Vandtårnsvej, hvorfra vandet fordeles til forbrugerne. Fremover vil en del af vandforbruget i området blive forsynet fra det ombyggede Humlebæk Vandværk. Der foreligger et formaliseret samarbejde mellem Nordvand, Fredensborg Kommune samt fire andre kommuner om leveringen af drikkevand fra Sjælsø Vandværk jf. Overenskomst om fælles vandindvinding ved Sjælsø. Fre- Side 13 af 54

15 densborg Kommune har ret til og skal aftage en årlig leverance på m³, hvoraf reservekapaciteten udgør m³. Fredensborg kommune kan med 1 års varsel kræve den årlige leverance reduceret. /14/ Figur 3-1: Forsyningsområder og placering af vandværker og vandtårne/højdebeholdere Side 14 af 54

16 4 Grundvandsressource og sårbarhed Som bilag til vandforsyningsplanens forudsætningsdel er der udarbejdet en nærmere beskrivelse af grundvandsressourcen samt en vurdering af sårbarheden af grundvandsmagasinerne i Fredensborg Kommune. Bilaget benævnes i det følgende som ressourcebilaget og det findes i Bilag 2. Ressourcebilaget omfatter en overordnet beskrivelse af de geologiske, hydrogeologiske samt grundvandskemiske forhold i området. Desuden er der for hvert enkelt vandværk udført en vurdering af sårbarheden af kildepladserne. I det følgende gives en kort opsummering af de vigtigste hovedtemaer omkring grundvandsressourcen og sårbarheden, men for yderligere detaljer henvises til Bilag Grundvands- og sårbarhedskortlægning Siden ændringerne i Vandforsyningsloven i 1998 er en del af kortlægningen af grundvandsressourcen sket i forbindelse med amternes, og siden 1. januar 2007 de Statslige Miljøcentres, såkaldte gebyrkortlægning, hvor man i indsatsområder kortlægger grundvandsressourcens forekomst og sårbarhed. Selve arbejdet med udarbejdelse af indsatsplanerne er siden 1. januar 2007 flyttet til kommunerne. Hele den centrale del af Fredensborg Kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), mens den øvrige del af kommunen mod øst og vest er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD-område). Alle fire kildepladser i kommunen er beliggende inden for OSDområdet. OSD-området i kommunen er inddelt i forskellige kortlægningsområder. Ifølge Regionplan 2005 var indsatsplanlægningen inden for indvindingsoplandene til Endrup, Langstrup og Gunderup Vandværk planlagt til at påbegyndes i , mens indsatsplanlægningen inden for oplandet til Humlebæk Vandværk var planlagt til at påbegyndes i Arbejdet med grundvandskortlægningen, som danner grundlag for indsatsplanlægningen, er forsinket, og er endnu ikke påbegyndt i Fredensborg Kommune. De følgende betragtninger omkring geologi og hydrogeologi bygger således på boringsdata samt andre data, som er indsamlet i det daværende Frederiksborg Amt. Side 15 af 54

17 4.2 Hvornår betegnes grundvandet som sårbart? Hvorvidt grundvand kan betegnes som sårbart eller ikke sårbart afhænger primært af egenskaberne ved de jordlag, som det strømmende vand passerer, samt den tid det tager vandet at passere lagene. Jo længere tids kontakt med jordlagene, jo større mulighed er der for fjernelse og nedbrydning af forurenende stoffer. Sårbarheden af et grundvandsmagasin kan med tiden ændre sig, men i mange tilfælde vil systemet fra naturens hånd være udstyret med en kemisk buffer en kemisk overkapacitet som vil modvirke større ændringer og søge at genoprette en balance. Vurderingen af et områdes nitratsårbarhed vil være et godt udgangspunkt for sårbarhedsvurderingerne af et givent område, da nitrat er en velundersøgt stofparameter i forhold til vandmiljøet. Kendskabet til f.eks. de fleste olie- og benzinprodukters transport og nedbrydning i jordlagene er ligeledes godt. Dette gælder også for klorerede opløsningsmidler og benzintilsætningsstoffet MTBE, men disse stoffers egenskaber gør, at det er nødvendigt, at der foretages specielle vurderinger. Pesticider er en meget stor gruppe af stoffer, hvor vidensgrundlaget om stoffernes bevægelse og nedbrydning i jord og grundvand i dag stadig er begrænset, trods omfattende igangværende forskning og erfaringsopsamling. Grundvandets sårbarhed overfor forskellige kemiske stoffer er ikke ens, da stoffernes fysiske og kemiske egenskaber varierer. Det nuværende vidensgrundlag er dog ikke tilstrækkeligt til at sårbarheden kan beskrives detaljeret for mange forskellige stoffer. Derfor er det nødvendigt at beskrive sårbarheden så bredt som muligt ud fra kendskabet til den hydrogeologiske opbygning af det aktuelle område. Lertykkelsen over grundvandsmagasinerne anvendes derfor som en generel parameter for grundvandets naturlige beskyttelse overfor nedsivning fra jordoverfladen. En lille lertykkelse angiver mest sårbare områder, mens en stor lertykkelse angiver mindst sårbare områder. Desuden indgår grundvandets kemiske redoxtilstand og grundvandsmagasinets trykniveau som generelle sårbarhedsparametre. Side 16 af 54

18 4.3 Forureningstrusler Problemstillinger med hensyn til miljøfremmede stoffer De mulige forureningskomponenter fra forskellige forureningskilder udgøres f.eks. af nitrat og pesticider fra landbrugets anvendelse af gødning og sprøjtemidler, benzin- og olieprodukter fra f.eks. olietanke og servicestationer, opløsningsmidler fra industrigrunde og lossepladser samt næringssalte og miljøfremmede stoffer fra spildevandsnedsivning. Risikoen for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer er størst i områder med bymæssig bebyggelse. I landzonen er det primært landbrugets anvendelse af sprøjtemidler og gødning samt forekomsten af gamle affaldsdepoter, som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen V1 og V2-kortlægninger På V1 lokaliteter har man mistanke om forurening, mens man på V2 lokaliteter har konstateret jord- og/eller grundvandsforurening. I Fredensborg kommune er der ca. 99 V1- og ca. 80 V2-kortlagte lokaliteter på nuværende tidspunkt. Disse lokaliteter er spredt over hele kommunen. Dog ses en større tæthed af kortlagte lokaliteter i byområderne i den centrale, sydlige og østlige del af kommunen. Der foregår en løbende oprydningsindsats på de grunde, hvor forureningen udgør en trussel mod grundvandsinteresserne eller arealanvendelsen. Denne indsats varetages af Region Hovedstaden. Stort set al anden indsats til beskyttelse af grundvandet handler om at forhindre, at forurening sker nu og fremover, og har dermed en forebyggende karakter. Fredensborg Kommune fungerer som miljø- og driftstilsynsmyndighed på virksomhederne og har i den forbindelse mulighed for at påbyde virksomheder at foretage miljøforbedrende tiltag (jf. bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed). Side 17 af 54

19 4.4 Geologi og hydrogeologi Geologi Den sidste istid har formet det landskab, som ses i Fredensborg Kommune. I størstedelen af kommunen ses et lerbundsdomineret bakket morænelandskab. Store dele af kommunen er præget af dødisrelief, hvor der ses et vekslende terræn med mange vådbundsprægede lavninger. I den østlige del af kommunen ses Nive Ådal. Området er præget af en større øst-vestgående smeltevands ådal, som har forbindelse til Øresund ved Nivå Bugt. I bunden af ådalen løber Nive Å og i den vestlige del ses Langstrup Mose. I den nordøstlige del af kommunen ses en kystnær moræneslette i området omkring Humlebæk. I den nordlige halvdel af Fredensborg Kommune ses generelt mere end 80 til 90 meter tykke lag af kvartære istidsaflejringer, mens tykkelsen af lagene er betydeligt mindre i den sydlige del. Mod sydøst i området syd for Langstrup Mose ses generelt en kvartære lagpakke på 30 til 40 meter, mens tykkelsen af lagene øges mod sydvest hvor terrænet stiger. De kvartære lag består primært af moræneler, smeltevandssand samt smeltevandsler. De kvartære istidsaflejringer er i hele området underlejret af prækvartære kalkaflejringer bestående af Danien kalk. Den kumulerede lertykkelse over kalken er generelt mere end 15 meter i hele kommunen, og mange steder, især i den centrale og vestlige del, er lertykkelsen endog mere end 30 meter. Enkelte undtagelser ses i afgrænsede områder inden for oplandet til Humlebæk Vandværk samt i området i umiddelbar nærhed af Gunderød Vandværks indvindingsboringer. Her ses en kumuleret lertykkelse på mindre end 10 meter Magasiner I grundvandsmæssig sammenhæng er de interessante geologiske lag henholdsvis den prækvartære kalk, som udgør et sammenhængende lag under de kvartære aflejringer samt de større sammenhængende kvartære sand- og gruslag. Med hensyn til kalken kan specielt den øvre del anvendes til grundvandsindvinding, da den ofte er brudt op i blokke, som indeholder stærkt vandførende sprækker. Det er isens bevægelser under sidste istid, der har Side 18 af 54

20 brudt den øvre del af kalken op. Gunderød og Langstrup Vandværk, som er de sydligst beliggende vandværker i kommunen, indvinder fra disse opsprækkede kalklag bestående af Danien kalk. Ved Endrup og Humlebæk Vandværk er kalken forholdsvis dybtliggende pga. udstrækningen af Alnarpsdalen (se nærmere beskrivelse i Bilag 2) og her indvindes derfor fra kvartære smeltevandsaflejringer, som er forholdsvis dybt liggende. Ved alle fire vandværker i Fredensborg Kommune indvindes der fra magasiner med spændte magasinforhold. Dette betyder, at grundvandsspejlet står højere end oversiden af magasinet - men under terræn. Idet der er tale om en opadrettet gradient på grundvandsspejlet, vil magasinet være mindre sårbart over for forurening fra overfladen sammenlignet med, hvis der var tale om frie magasinforhold med nedadrettet gradient. 4.5 Grundvandskemi Overordnet findes en reduceret til stærkt reduceret vandtype ved de fire vandværkerne i Fredensborg Kommune. Der findes således ikke hverken nitrat eller ilt i vandet. Derimod ses høje indhold af ammonium, jern, mangan, fosfor og flere steder også methan og svovlbrinte. Grundvandet kan karakteriseres ved at være middelhårdt, idet den totale hårdhed ligger på dh Behandlingskrævende stoffer Råvandet har generelt et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, mangan, fosfor og flere steder også methan og svovlbrinte. Koncentrationsniveauerne vurderes overordnet ikke at være problematiske ved normal vandbehandling. Indholdet af arsen i råvandet er forhøjet i flere boringer ved Endrup Vandværk. Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand. Arsen i grundvand formodes at stamme fra afsmitning fra sedimenter, hvor det naturlige indhold af arsen i sedimentet til dels frigives til grundvandet under reducerende forhold. Side 19 af 54

21 Selv om koncentrationen af arsen er forhøjet, er det ikke sikkert, at det medfører overskridelser af drikkevandskriteriet (5 µg/l) i det behandlede vand ved afgang fra vandværket. Dette skyldes, at en del arsen fjernes i forbindelse med den almindelige jernfældning, der foregår på vandværkernes sandfiltre. Jo mere jern i grundvandet, jo bedre arsenfjernelse opnås der. Derfor bør man ikke betragte grundvandets indhold af arsen alene, men samtidig kigge på jernindholdet. Idet jernindholdet i Endrup Vandværks boringer er højt, udgør arsen ikke et problem i drikkevandet. Idet de gældende grænseværdier for drikkevand generelt er overholdt ved de seneste rentvandsanalyser, vurderes der ikke at være problemer med vandbehandlingen på vandværkerne i kommunen. 4.6 Sårbarhed Sårbarheden i oplandet til de enkelte vandværker i Fredensborg kommune er vurderet i ressourcebilaget (Bilag 2). Vandværkerne inddeles i forskellige sårbarhedskategorier hovedsageligt på baggrund af tykkelsen af beskyttende lerlag over det magasin, som der indvindes fra, samt råvandstypen og trykforholdene i magasinet. Desuden tages arealanvendelsen i oplandet samt antallet af kortlagte forureningskilder og eventuelle fund af miljøfremmede stoffer i betragtning. Med hensyn til baggrunden for nedenstående inddeling i sårbarhedskategorier henvises til Tabel 2-2 i Bilag 2. Yderst sårbar Meget sårbar Sårbar Begrænset sårbar Velbeskyttet Særdeles velbeskyttet Ved denne inddeling kigges udelukkende på sårbarhed overfor nedsivende stoffer fra overfladen. Grundvandsressourcen kan nogle steder godt være sårbar overfor naturligt forekommende stoffer i magasinet, som eksempelvis fluorid, nikkel, NVOC, arsen, fosfor, methan eller ammonium. En opsummerende sårbarhedsvurdering af vandværkernes indvinding er givet i Tabel 4-1. Side 20 af 54

22 Tabel 4-1 Oversigt over vurderet sårbarhed ved kommunens vandværker Indvin- Lertykkelse [m] Arealanvendelse V1 og Miljøfremmede Maga- Vand- Samlet sårbarhed Vandværk ding (Boring) Nært opland Fjernt opland V2 grunde i opland stoffer/ problemstoffer fra jordoverflade sintype type Gunderød Vv By/landbrug/skov 0 - Spændt D Velbeskyttet til særdeles velbeskyttet By/landbrug/skov 0 - Spændt D Velbeskyttet til særdeles velbeskyttet Langstrup Vv >30 By/landbrug/skov >10 - Spændt D Velbeskyttet >30 By/landbrug/skov >10 - Spændt D Velbeskyttet Endrup Vv >30 By/landbrug/skov 3 - Spændt D Velbeskyttet >30 By/landbrug/skov 3 - Spændt D Velbeskyttet >30 By/landbrug/skov 3 - Spændt D Velbeskyttet >30 By/landbrug/skov 3 - Spændt D Velbeskyttet >30 By/landbrug/skov 3 - Spændt D Velbeskyttet >30 By/landbrug/skov 3 - Spændt D Velbeskyttet By/landbrug/skov 3 Spor af BAM Spændt C Sårbart til begrænset sårbart Humlebæk Vv >30 By/landbrug >10 - Spændt C Begrænset sårbart til velbeskyttet >30 By/landbrug >10 - Spændt C Begrænset sårbart til velbeskyttet >30 By/landbrug >10 - Spændt C Begrænset sårbart til velbeskyttet Det bemærkes af Tabel 4-1, at oplandene til Fredensborg kommunes indvindinger generelt er meget lidt sårbare overfor forurening fra overfladen. Kun oplandet til en enkelt boring ved Endrup Vandværk karakteriseres ved at være sårbart til begrænset sårbart. Boringen indvinder fra et højtliggende magasin, hvor der er fundet spor af BAM, som er et pesticidnedbrydningsprodukt. De øvrige vandværker er karakteriseret ved at være begrænset sårbare, velbeskyttede eller særdeles velbeskyttede. Side 21 af 54

23 5 Almene vandforsyninger 5.1 Indvindingstilladelser og mængder I Tabel 5-1 og Figur 5-1 fremgår vandværkernes aktuelle indvindingstilladelser samt indberettet indvinding for år Af Tabel 5-1 ses vandværkernes indvindingstilladelse i forhold til indvindingsbehovet i 2007 samt de enkelte vandværkers indvindingsreserve. En indvindingsreserve på ca % vurderes at være passende. Det vurderes, at vandværkerne Langstrup og Humlebæk har en indvindingstilladelse i forhold til forbruget i 2007, der er i overkanten. Endrup vandværk har en indvindingstilladelse, som kun er 4 % højere end indvindingsbehovet i 2007, hvilket vurderes at være meget lavt. Tabel 5-1: Indvindingstilladelser pr. år og aktuel indvinding i år Vandværk Aktuel indv [m³] Indv. tilladelse [m³] Indv. reserve [%] Gunderød Langstrup Endrup Humlebæk Sum Den samlede indvinding fra vandværkerne ses i 2007 at være knap m³. Side 22 af 54

24 Gunderød Vandværk Langstrup Vandværk Endrup Vandværk Humlebæk Vandværk Aktuel indv [m³] Indv.tilladelse [m³] Figur 5-1: Indvindingstilladelser pr. år og aktuel indvinding i Anlægskapacitet og forsyningsevne Kapaciteten af de almene vandforsyningsanlæg er opgjort på baggrund af en registrering af anlæggene. Nøgletal for anlæggenes kapacitet fremgår af Tabel 5-2. Den nuværende kapacitet sammenholdes med det aktuelle behov i Den aktuelle kapacitet er i afsnit 7.4 sammenholdt med de forsyningskrav, som kan beregnes på baggrund af prognosen for vandforbruget i år Side 23 af 54

25 Tabel 5-2: Kapacitetsoplysninger for almene vandværker i Fredensborg Kommune Indvindingskapacitet Behandlingskapacitet Beholderkapacitet Udpumpningskapacitet Maksimal leveringskapacitet Maksimal døgnproduktion [m³/t] [m³/t] [m³] [m³/t] [m³/t] [m³/d] Krav 2007 Evne 2007 Krav 2007 Evne 2007 Krav 2007 Evne 2007 Krav 2007 Evne 2007 Krav 2007 Evne 2007 Krav 2007 Evne 2007 Private vandforsyninger Gunderød Vandværk Langstrup Vandværk Sum private vandværker Kommunale vandforsyninger Endrup Vandværk Humlebæk Vandværk Sum kommunale vandværker * * Der er yderligere en kapacitet på m³ i vandtårnet på Vandtårnsvej i Karlebo området. Ved Langstrup Vandværk er det beregnede krav til beholdervolumen (97 m³) større end det aktuelle beholdervolumen (68 m³). Det beregnede krav til beholdervolumen er et udtryk for det nødvendige volumen, for at vandværkets enkelte elementer er optimalt afstemt. Det mindre beholdervolumen opvejes i praksis af vandværkets store indvindings- og behandlingskapacitet. Figur 5-2 viser, hvordan kapaciteten beregnet som maksimal døgnproduktion og maksimal leveringskapacitet pr. time er fordelt mellem de fire vandværker i kommunen. De kommunale vandværker, Humlebæk Vandværk og Endrup Vandværk, står samlet for ca. 90 % af den totale forsyningskapacitet. Side 24 af 54

26 Maks. Leveringskapacitet, [m³/t] Gunderød Vandværk Langstrup Vandværk Endrup Vandværk Humlebæk Vandværk Maks. Døgnproduktion, [m³/d] Maksimal leveringskapacitet [m³/t] Maksimal døgnproduktion [m³/d] Figur 5-2: Fordeling af forsyningskapacitet mellem vandværkerne. 5.3 Anlægskvalitet På grundlag af tilsyn med de almene vandværker er der givet en bedømmelse af vandværkernes bygningsmæssige, maskinelle og hygiejniske tilstand. Bedømmelserne er foretaget af Fredensborg Kommune efter klassificeringen som angivet i Tabel 5-3. Det skal understreges, at bedømmelsen er sket ud fra et tilsyn i august Vandforsyningerne har meddelt, at der efterfølgende er sket forbedringer af anlæggenes tilstand. Side 25 af 54

27 Tabel 5-3: Klassificering anvendt ved anlægsvurdering. Sammenfattende kvalitetsbedømmelse Bygningsmæssige stand 1 Særdeles god 2 God 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparationer. 4 Uacceptabel, totalrenovering er nødvendig. Maskinelle stand 1 Særdeles god 2 God det nyrenoverede er i fin stand 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparation eller service på anlægget. Udumpningspumpe og visse rørføringer kunne være pænere 4 Uacceptabel. Opfylder ikke vandforsyningslovens krav og er med hensyn til forsyningssikkerheden uforsvarlig. Hygiejniske stand 1 God. Vandværket og råvandsstationerne er rene og pæne og ingen vandkvalitetskrav overskrides. Acceptabel. Enkelte vandkvalitetskrav overskrides, eller der skønnes at 2 være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renholdelse af boringer, værk m.v. Uacceptabel. Flere vandkvalitetskrav overskrides, eller der skønnes at være 3 fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renholdelse af boringer, værk m.v. Vurderingerne af de enkelte anlæg fremgår af den tekniske registrering. Vurderingerne er sammenfattet i hhv. Tabel 5-4: Anlægsbedømmelse og Figur 5-3: Procentuel fordeling af anlægsbedømmelse. Tabel 5-4: Anlægsbedømmelse Vandværk Bygningsmæssig stand Maskinel stand Hygiejnisk stand Gunderød * 2 2(3) 2 Langstrup * 2 2(3) 2(3) Endrup Humlebæk * 3 3 2(1) Antal med bedømmelse Antal med bedømmelse Antal med bedømmelse Antal med bedømmelse * Bedømt i august Vandforsyningerne har meddelt, at der efterfølgende er sket forbedringer af anlæggenes tilstand. Humlebæk Vandværk totalrenoveres i 2009/10. Side 26 af 54

28 Bygningsmæssig stand Anlægsbedømmelsen viser, at de bygningsmæssige anlæg i form af vandværker, råvandsstationer og beholderanlæg generelt er i god stand. Humlebæk vandværk er det vandværk der er vurderet til at have den ringeste tilstand. Vandværket trænger til renovering, hvilket er begyndt efter at tilsynet har fundet sted. Maskinelle stand Anlægsbedømmelsen viser, at de maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, diverse armaturer mv. generelt er i god stand. Humlebæk vandværk er det vandværk, der er vurderet til at have den ringeste tilstand. Vandværket trænger til renovering, hvilket er begyndt efter tilsynet har fundet sted. Hygiejnisk stand Anlægsbedømmelsen viser, at to af vandværkernes hygiejniske stand er acceptabel, hvilket vil sige, at der kan være risiko for forringet vandkvalitet som følge af anlæggenes tilstand og udformning. På Gunderød og Endrup Vandværk er den hygiejniske stand god, og vandværk og råvandsstationerne er rene og pæne. Planlagte renoveringer Som nævnt er en renovering og udbygning af Humlebæk Vandværk begyndt efter at tilsynet har fundet sted. Arbejdet forventes afsluttet i Side 27 af 54

29 Bygningsmæssig stand 1 25% 0 0% 1 25% 2 50% Særdeles god God Acceptabel Uacceptabel Maskinel stand 1 25% 0 0% 1 25% 2 50% Særdeles god God Acceptabel Uacceptabel Hygiejnisk stand 0 0% 2 50% 2 50% God Acceptabel Uacceptabel Figur 5-3: Procentuel fordeling af anlægsbedømmelse Se Bilag 1 for yderligere kommentarer omkring anlægsbedømmelsen. Side 28 af 54

30 5.4 Distributionsanlæg Ledningsanlæggets totale længde udgør ca. 325 km og de eksisterende forsyningsområder er næsten udbygget med ledningsnet. I Bilag 1 er ledningsnettet optegnet for hver af de almene vandforsyninger. Ledningsanlægget er overvejende opbygget som et ringforbundet system i kommunen, og kun i mindre udstrækning opbygget som grensystem. Ringforbindelserne giver en stor forsyningssikkerhed, men også begrænset mulighed for at overvåge lækagetabet i delområder, og for at begrænse risikoen for at en forurening i ledningsnettet kan spredes ukontrolleret. Lækageovervågning er dog muligt ved sektionering. 5.5 Vandtab En mindre del af den vandmængde, der produceres på vandværkerne, når ikke ud til forbrugerne. Dette tab består i hhv. tab baseret på målerfejl, lækagetab og umålt forbrug. Den væsentligste del af tabet er lækagetab i ledningssystemet. Forbrug i forbindelse med udskylninger af ledningsanlægget og aftapninger i forbindelse med brug eller test af brandhaner indgår ligeledes som umålt forbrug Tab opgjort i procent og pr. km ledningsnet I Tabel 5-5 er tabet opgjort for de 4 almene vandforsyninger. Tabet er opgjort som en procentdel af den samlede udpumpning samt som specifikt tab (m³/km ledning/år). Bemærk at tabet angivet i m³/km/år er beregnet vha. de præcise ledningslængder og tab (m³/år), mens de øvrige tal er angivet i afrundet form. Tabel 5-5: Oversigt over vandtab på de almene vandværker (2007). Vandværk Ledningsnet [km] Udpumpning [m 3 /år] Tab [m 3 /år] Tab [%] Tab [m 3 /km/år] Gunderød Vandværk ,3 60 Langstrup Vandværk ,8 47 Endrup Vandværk ,8 201 Humlebæk Vandværk ,5 319 Karlebo/Sjælsø * ,5 454 Landsgennemsnit ,7 - * Tabsprocent for Karlebo/Sjælsø området er fastsat til 5,5 % ud fra 2008-data. Side 29 af 54

31 Betragtes tabstallene angivet i procent for de almene vandværker ses det, at alle 4 vandværker ligger under landsgennemsnittet for 2007 (DANVA, Benchmarkingprojektet 2008, /6/). Ved alle fire vandværker Gunderød, Langstrup, Endrup og Humlebæk ses forholdsvis små tab på henholdsvis 3,3 %, 3,8 %, 3,8 % og 3,5 %. Ledningstabet i Karlebo/Sjælsø området er opgjort til 5,5 %. Tab [%] Tab [m³/km/år] 0 0 Gunderød Vandværk Langstrup Vandværk Tab [%] Endrup Vandværk Humlebæk Vandværk Tab [m3/km/år] Karlebo/Sjælsø Landsgennemsnit 2007 Figur 5-4: Oversigt over vandtab i 2007 Kigger man på det årlige tab opgjort pr. kilometer ledningsstrækning for de almene vandværker ses, at Karlebo/Sjælsø området har det højeste ledningstab (454 m³/km/år) i forhold til de øvrige vandværker. Det gennemsnitlige tab pr. kilometer ledningsstrækning i hele kommunen er 216 m³/km ledning/år. Vandtabet angivet i % er ikke god til sammenligning af de enkelte vandværker, da tabet afhænger af antal kilometer ledningsnet, men den procentvise angivelse er derimod udmærket som rettesnor for det enkelte vandværk. Tabet gjort op pr. km ledningsnet, giver i højere grad mulighed for at sammenligne ledningsnettenes tilstand, men dette billede kan også være misvisende, da antal tilkoblede husstande også er af betydning. Derfor skal opgørelserne generelt ikke bruges til sammenligning, men mere som generel rettesnor for det enkelte vandværk. Side 30 af 54

32 På Figur 5-4 er vandtabet ligeledes illustreret, og det sammenlignes med landsgennemsnittet fra Ved vandforsyninger med højt lækagetab kan der være behov for en øget indsats i forhold til renovering af ledningsanlægget, således vandtabet på ledningsnettet kan reduceres Ledningsanlæggets tilstand Der er gjort rede for ledningsmaterialet på over 98 % af ledningsnettet. På Figur 5-5 ses fordelingen på forskellige ledningsmaterialer. 56 % af ledningsanlægget består af PVC herefter kommer PE, som udgør 16 % og de resterende ca. 30 % er nogenlunde ligeligt fordelt mellem eternit, støbejern og andre materialer. Eternit 11% Andet 9% Støbejern 8% PE 16% PVC 56% Figur 5-5: Fordeling af ledningsmaterialer Humlebæk Vandværk og Karlebo/Sjælsø området har et lidt forhøjet lækagetab, hvilket kan tyde på behov for øget indsats i forhold til renovering af ledningsanlægget/lækagesøgning, således at ledningstabet kan reduceres. Humlebæk Vandværks ledningsnet består af ca. 25 % støbejern, hvilket kan have betydning for vandtabet i ledningsnettet. Ledningsnettets alder er dog også af afgørende betydning. Side 31 af 54

33 6 Enkeltindvindere 6.1 Antal enkeltindvindere I Fredensborg Kommune er der ca. 40 mindre enkeltindvindere, der forsyner enkeltejendomme i det åbne land samt ca. 20 større enkeltindvindere, som primært er erhverv og vandingsanlæg. Vandforsyningen sker fra brønde og boringer, som kan være af meget varierende teknisk kvalitet. Ofte indvindes fra meget terrænnære lag, hvilket medfører at indvindingen er meget sårbar overfor forurening fra jordoverfladen. Normalt er brønde mest sårbare, mens boringer ofte ikke i samme omfang er sårbare overfor forurening. 6.2 Beliggenhed - enkeltindvindere Figur 6-1 viser fordelingen af de 38 private mindre enkeltindvindingsanlæg (forsyner 1-2 husstande) i Fredensborg Kommune. Figur 6-1: Beliggenhed af private brønde og boringer. Side 32 af 54

34 Som det fremgår af Figur 6-1, er udbredelsen af enkeltindvindere størst i den nordlige, sydlige og vestlige del af Fredensborg Kommune. I Endrup forsyningsområde er der 16 mindre enkeltindvindere, og i Humlebæk forsyningsområde er der 6 mindre enkeltindvindere. I Karlebo/Sjælsø er der 4, og i Gunderød forsyningsområde er der 10 mindre enkeltindvindere. I Langstrup forsyningsområde er der ingen mindre enkeltindvindere. To mindre enkeltindvindere ligger i områder, som forsynes af en nabokommune. 6.3 Vandkvalitet - enkeltindvindere Vandkvaliteten hos enkeltindvinderne med drikkevandsindvinding eller husholdningsforsyning skal undersøges hver 5. år. Vandkvaliteten i de private brønde og boringer i Fredensborg Kommune er generelt god. Dog er der enkelte indvindinger, som ikke er acceptable. Der ses typisk bakteriologisk forurening samt forhøjet indhold af fosfor i drikkevandet, hvilket kan være tegn på forurening via overfladenært tilløb. Side 33 af 54

35 7 Vandforbrug 7.1 Eksisterende vandforbrug På Figur 7-1 ses indvindingsfordelingen i Fredensborg Kommune fordelt på anlægstyperne almene vandværker, større og mindre enkeltindvindingsanlæg. Mindre enkeltindvindere står for en meget lille del af kommunens indvinding - i alt ½ % af den totale vandindvinding. Større enkeltindvindere står for 17 % af den totale vandindvinding ; 17% 6.764; 0% Almene vandværker Større enkeltindvindere Mindre enkeltindvindere ; 83% Figur 7-1: Fordeling af grundvandsindvindingen på anlægstyper Almene vandforsyninger I Fredensborg Kommune var der i 2007 således en samlet vandindvinding på ca m³, hvoraf de almene vandforsyninger har stået for ca m 3, svarende til ca. 83 %. Ud fra vandværkernes registreringer, med undtagelse af Gunderød vandværk, kan fordelingen af vandforbruget beregnes. På Figur 7-2 ses, at parcelhuse samt etageboliger modtager hhv. ca. 70 % og 12 % af vandet fra de almene vandværker. Industri modtager vand svarende til ca. 10 % af det samlede forbrug. Campingpladser, sommerhuse, institutioner, gartnerier, landbrugsejendomme og kolonihaver forbruger en mindre del af det samlede vandforbrug. Side 34 af 54

36 3% 12% 1% 10% 4% 1% 69% Parcelhuse Landbrugsejd. uden dyrehold Industri Andet Etageboliger Landbrugsejd. med dyrehold Institutioner Figur 7-2: Fordeling af vandforbruget fra de almene vandforsyninger (ingen data for Gunderød Vandværk) Enkeltindvindingsanlæg I Fredensborg Kommune er der registreret 21 større enkeltindvindingsanlæg, som forsyner erhverv samt vanding af golfbaner, planteskole og landbrugsarealer. Disse anlæg har en samlet indvindingstilladelse på m³/år. På baggrund af enkeltindvindernes indberetninger af det aktuelle vandforbrug til Fredensborg Kommune, viser en opgørelse at den faktiske indvinding i 2007 var ca m³. På Figur 7-3 ses fordelingen af vandforbruget fra de større enkeltanlæg. Det største forbrug er i gruppen andet erhverv, som primært udgøres af én virksomhed. Side 35 af 54

37 7.253; 3% 742; 0% ; 10% ; 6% ; 81% Landbrug Planteskole/-avl o. lign. Overfladevand Golf Andet erhverv Figur 7-3: Fordeling af vandforbrug fra større enkeltanlæg Med de 38 enkeltanlæg, som forsyner ejendomme i det åbne land (mindre enkeltindvindere) med drikkevand fra egen brønd eller boring, er der således i alt 59 enkeltindvindingsanlæg i Fredensborg Kommune. De 38 mindre enkeltindvindingsanlæg repræsenterer en samlet årlig indvinding på ca m³. Dette tal er anslået vha. et enhedsforbrug på 178 m 3 /år pr. husholdning, som er det enhedsforbrug, der er beregnet ud fra indberetninger fra de 4 almene vandværker. Af Tabel 7-1 fremgår vandforbruget i tilknytning til de større og mindre enkeltindvindingsanlæg. Tabel 7-1: Vandforbrug enkeltindvindingsanlæg Forbrugskategori Antal Indvinding 2007 [m³/år] Større enkeltindvindingsanlæg Indv.tilladelse [m³] Landbrug Golf Planteskole/-avl o. lign Andet erhverv Overfladevand Sum større enkeltindvindingsanlæg Mindre enkeltindvindere Sum enkeltindvindere Side 36 af 54

38 7.1.3 Eksport og import af vand Import og eksport af rent vand Endrup Vandværk overfører vand til Humlebæks forsyningsområde. I 2007 overførtes ca m 3 fra Endrup Vandværk. Områder i Fredensborg Kommune, som forsynes af nabokommuner, ses på Figur 3-1. Der er 13 forbrugere i kommunen som forsynes fra vandværker i nabokommuner. Nabokommuner forsynede i 2007 disse forbrugere med m 3. Gunderød Vandværk forsyner knap 30 husstande i Allerød, Hillerød og Hørsholm kommuner. Derudover er der yderligere 3 husstande i Hillerød og Helsingør kommuner, som forsynes af andre vandværker i Fredensborg kommune. Det fælles vandselskab for Gentofte og Gladsaxe kommuner, Nordvand, eksporterede i m 3 vand til Karlebo/Sjælsø området. Eksport af råvand Fredensborg kommune eksporterer råvand, idet Sjælsø vandværk/nordvand, vandselskabet for Gentofte og Gladsaxe kommuner, har kildepladser i Langstrup Mose, ved Nivå og ved Ullerød. Fra Langstrup, Nivå og Ullerød er der indvindingstilladelser på hhv m 3 /år, m 3 /år og m 3 /år. Ca m³/år af indvindingstilladelsen på Ullerød Kildeplads vedrører den del af kildepladsen, der ligger i Hørsholm Kommune. I perioden er der gennemsnitligt indvundet hhv m 3 /år, m 3 /år og m 3 /år fra de tre kildepladser. /15/ 7.2 Vandindvindingens udvikling Den totale vandindvinding på almene vandværker i Fredensborg Kommune er vist på Figur 7-4. Den totale indvinding for de almene anlæg er fra 1997 til 2007 faldet med ca. 11 %. Det skal bemærkes, at vandmængden som importeres til Karlebo/Sjælsø området ikke er med i opgørelsen. Side 37 af 54

39 [1000 m³/år] Figur 7-4: Total indvinding på almene vandværker i Fredensborg Kommune i perioden I perioden fra 1997 til 2007 har vandindvindingen været svagt faldende fra ca til ca m³ i Der foreligger ikke data fra De angivne indvindingsmængder i perioden 2005 til 2007, bygger på vandværkernes indberetning af data i forbindelse med udarbejdelsen af denne vandforsyningsplan. 7.3 Vandbehovsprognose Med henblik på at kunne vurdere forsyningskravene til de almene vandforsyninger, er der udarbejdet en prognose for vandforbruget frem til Prognosen er udarbejdet for hvert enkelt af de eksisterende forsyningsområder med udgangspunkt i vandforbruget for Prognosen er udarbejdet på baggrund af 3 delprognoser: Prognose for eksisterende forbrugere Prognose for udvikling inden for forskellige forbrugskategorier Prognose for enhedsforbruget i hver af forbrugskategorierne Almene anlæg For hvert enkelt af de almene vandværkers forsyningsområder viser prognosen det forventede vandforbrug i tilknytning til de almene vandforsyningsan- Side 38 af 54