PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE"

Transkript

1 PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi. Beregningen viste 34,59 kr. bedre økonomi for DLY- end for LY-galte. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION INGELA VELANDER BJARNE NIELSEN JENS VINTHER UDGIVET: 15. APRIL 2013 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Avl & Genetik / Produktionsøkonomi og Data Sammendrag Den økonomiske forskel mellem galte af to racekombinationer blev beregnet. Det totale økonomiske resultat viser en forskel på 34,59 kroner til fordel for treracekrydsninger af racerne Duroc, Landrace og Yorkshire (DLY-galte) i perioden fra 30 kg til slagtning sammenlignet med toracekrydsninger mellem Landrace og Yorkshire (LY-galte). Alle egenskaber registreret i forsøget viser, at DLY-galte entydigt er en bedre racekombination end LY. DLY-galtene havde bedre produktionsresultater end LY, og dermed en bedre produktionsøkonomi i det gennemførte projekt. Ved produktion af slagtesvin som treracede krydsninger produceres en del galte efter Landrace og Yorkshire (LY-galte). For at give en økonomisk vurdering af prisen på produktion af en LY-galt sammenlignet med en DLY-galt, der handles ved 7 kg eller 30 kg, er der behov for en undersøgelse af produktionsøkonomien på disse dyr, herunder blandt andet at undersøge, om der er en forskel i 1

2 frekvensen af sygdomme og halebid for de to racekombinationer. Formålet med projektet var at beregne forskellen i produktionsresultater for Landrace x Yorkshire (LY) respektive Duroc x (Landrace x Yorkshire)-galte (DLY) i vækstperioden fra ca. 30 kg til slagtning, og ud fra disse resultater at beregne den økonomiske produktionsforskel mellem galte fra de to racekombinationer. Forsøget blev gennemført på forsøgsstationen Grønhøj, med galte fra to besætninger, der henholdsvis producerede DLY-galte og LY-galte. I alt blev der indkøbt galte. Efter udsættelse af syge grise og grise, som tabte deres øremærker, blev i alt 952 grise slagtet (452 DLY og 500 LY), og disse indgik i den endelige analyse af forskellen mellem de to racekombinationer. Alle resultater viser en statistisk signifikant forskel mellem de to racekombinationer. Tilvækst for DLY-galte var i gennemsnit 58 g/dag bedre end LY-galte. Foderforbrug, målt på stiniveau var 0,08 FEsv/kg tilvækst lavere for DLY-galte, slagtesvind var 0,64 % lavere for DLY-galte, og kødprocent målt ved slagtning var 1,19 % højere for DLY-galtene end for LY-galte. Halebid blev bedømt hver uge for hver gris. Analysen viste, at DLYgalte havde signifikant lavere frekvens af halebid med mindre alvorlige tilfælde af halebid end LYgalte. Baggrund I opformeringsbesætninger og i kernestyringsdelen af produktionsbesætninger er hovedparten af produktionen baseret på krydsningshundyr af racekombinationen mellem Landrace og Yorkshire (=LY). Fra opformeringsbesætningerne sælges LY-dyr typisk som gylte eller polte til produktionsbesætninger. Desuden produceres LY-galte som et biprodukt til produktion af gylte og polte. Disse galte er i modsætning til et sædvanligt slagtesvin toracekrydsninger, som typisk bliver solgt som torvegrise på markedsvilkår via smågriseformidling eller formidling direkte til slagtesvinebesætninger. I dansk svineavl og svineproduktion produceres den overvejende del af slagtegrisene som en treracekrydsning med Duroc som far og en krydsning mellem Landrace x Yorkshire som mor (=DLY) (alternativt DYL). Den kombination af de tre racer giver ifølge alle teorier og alle resultater i renracede besætninger og krydsningsforsøg bedst mulig udnyttelse af krydsningsfrodigheden for tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent, og det vil dermed give det bedste økonomiske resultat i dansk slagtesvineproduktion [2, 3]. At der er en forskel i produktionsøkonomi mellem DLY-galte og LY-galte er forventet, men hvor stor den er, er ikke undersøgt under forsøgsmæssige forhold. En sådan undersøgelse vil give grundlag for den økonomiske vurdering af produktionsprisen på en LY-galt i forhold til en DLY-galt, når de sælges ved 7 kg eller 30 kg. Formålet med studiet var at finde forskellen i produktionsresultater for LY- respektive DLY-galte fra 30 kg til slagtning, samt ud fra fundne resultater at beregne den økonomiske produktionsforskel mellem galte fra de to racekombinationer. 2

3 Materiale og metode Dataindsamling blev gennemført i 2012 i en produktionsbesætning, som producerer DLY-smågrise til salg, og en opformeringsbesætning, som producerer LY-galtgrise. I produktionsbesætningen blev søer med kendt afstamning brugt i forsøget for at sikre, at det var en krydsning mellem Landrace og Yorkshire. Som far til DLY-galtgrisene blev der brugt blandsæd af Duroc. I opformeringsbesætningen var der kendt afstamning på mødrene og kendt afstamning på faren til grisene, og de var alle indrapporteret i DanAvls databank. Ved fødsel blev alle galtgrise øremærket med individnummer. Ved 7 kg blev galtgrisene transporteret fra respektive besætning til VSP s forsøgsstation Grønhøj. I klimastalden blev grisene blandet, og perioden fra 7 kg til 30 kg blev anvendt som en akklimatiseringsperiode. I klimastaldsperioden var der problemer med sundhed i klimastalden på Grønhøj generelt, og der var et øget antal døde grise i den periode sammenlignet med, hvad der normalt er. Konsekvensen var, at færre grise end forventet blev sat i forsøg, da de enten var for lette, eller var/havde været syge. Den ringere sundhed kan muligvis også have påvirket grisenes gennemsnitsalder ved forsøgets start. Forsøget begyndte først, da grisene vejede ca. 30 kg, og de blev flyttet fra klimastald til slagtesvinestald. Grisene vejede i gennemsnit 30,7 kg (standardafvigelse 2,3 kg, og i intervallet kg), da de blev sat ind i forsøg i slagtesvinestalden på Grønhøj. Grisene blev fordelt i 61 hold bestående af parvise stier med DLY-grise og LY-grise med 8 grise i hver sti. Der var flere LY-galte end DLY-galte, hvorfor der var 19 ekstra stier med LY-grise. Totalt var der 141 stier i forsøget. I alt blev det der indsat grise i forsøg, med 520 DLY-galte og 624 LY-galte. Af dem var der 46 grise med tabte øremærker eller afstamning, der ikke kunne verificeres. I forsøgsperioden blev 146 (134 med kendt afstamning) syge grise placeret i sygestier og dermed taget ud af forsøg. Sandsynlig diagnose for syg gris blev stillet og noteret af staldpersonalet. Grisene blev leveret til slagteriet ved en levendevægt på mellem kg (middelværdi 109 kg og standardafvigelse 5,2 kg) på slagtetidspunktet. Grise fra samme sti leveredes over maksimalt 4 leveringer. Ved flytning til udleveringsstald blev grisene vejet individuelt, og grisens vægt og individnummer blev registreret. Grisene blev skinkemærket med individnummer før levering til slagteri, hvorefter grisen igen kunne identificeres på slagtekæden. Grisene blev vejet individuelt dagen før leverance til slagteriet, og summen af kg foder i forsøgsperioden for hver sti regnedes sammen. På slagteriet blev grisene identificeret ved deres identifikationsnummer, og slagtevægt og kødprocent blev registreret for hver enkelt gris. Data fra 952 grise (452 DLY og 500 LY) fra 294 kuld(=mødre) blev brugt for den endelige analyse af tilvækst, kødprocent og slagtesvind. For foderudnyttelse, som blev registreret på stiniveau, indgik 141 stier i den endelige analyse. 3

4 I løbet af hele forsøgsperioden blev halebid registreret på alle grise hver uge med en kontinuerlig skala fra 0 (ingen halebid) til 4 (meget halebid). Totalt blev der foretaget registreringer. Statistik Raceforskellen mellem galte for LY og DLY blev analyseret for tilvækst, kødindhold, slagtesvind og indgangsalder og på stiniveau for foderudnyttelse, ud fra modellen Yi = Xib + Ziu + ei hvor Yi er egenskaberne tilvækst, kødindhold, slagtesvind og foderudnyttelse for den i te galtgris. De systematiske effekter i modellen er indeholdt i designmatricen Xi, som indeholder racekombination, stald og den kontinuerte kovariat slagtevægt. De tilfældige effekter er indeholdt i designmatricen Zi,, som indeholder sti og racekombination samt kuld. Vektorerne b og u indeholder parametrene relateret til designmatricerne ovenfor. Uafhængig residual er ei. Det antages at ei ~N(0,σ 2 e). Dataanalysen blev gennemført i SAS, v. 9.2 med funktionen PROC MIXED, som kan estimere lineære modeller indeholdende både systematiske og tilfældige effekter. For at beregne signifikans blev data omregnet til en 0-1-skala, hvor 0 = ingen halebid og 1 = halebid mindst en gang for hver gris. Derved blev PROC GLIMMIX i SAS 9.2 brugt, som kan håndtere binomialt fordelte data, som indeholder både systematiske og tilfældige effekter. Resultater og diskussion Grisene blev sat ind i forsøg i slagtesvinestalden på Grønhøj ved ca. 30 kg, og forsøget varede frem til slagtning. Den gennemsnitlige indgangsvægt i forsøg var 30,7 kg for DLY og 30,8 kg for LY galte, og slagtevægt for grisene i forsøget var i gennemsnit 81,3 kg for DLY-galte og 80,4 kg for LY-galte. Resultaterne viser, at tilvækst for DLY-galte var højere end for LY-galte. Den tilsyneladende lave tilvækst sammenlignet med normale produktionsbesætninger beror sandsynligvis på, at der kun er galte med i forsøget. Fodertildelingen, blev målt per sti. Der var i gennemsnit 8 grise per sti. DLY og LY havde et foderforbrug på henholdsvis 2,92 og 3,0 FEsv per kg tilvækst. Det vil sige, at LY havde et foderforbrug, der var på 0,08 FEsv /kg tilvækst højere end DLY i dette forsøg. Kødindholdet i slagtekroppen blev målt ved slagtning. Resultaterne viser, at DLY havde en højere kødprocent end LY-galtene, og det var ikke forventet. Hvis man ser på avlsresultaterne for Duroc 4

5 respektive Landrace og Yorkshire, burde den gennemsnitlige kødprocent være højere for LY end for DLY. Slagtesvind blev målt ved, at grisene blev vejet før leverance til slagteriet, og derefter blev registreret slagtevægt brugt til beregning af slagtesvind. Også for slagtesvind var der en fordel for DLY-grisene. Se tabel 1. Tabel 1. Resultat produktionsegenskaber Egenskab Antal enheder DLY LY Forskel DLY- LY P-værdi Daglig tilvækst (g/dag) 952 dyr Daglig tilvækst* (g/dag) 952 dyr <0,0001 Foderudnyttelse (FEsv/kg) 141 stier 2,92 3, <0,0001 Kødindhold (%) 952 dyr 59,9 58,71 1,19 <0,0001 Slagtesvind** (%) 952 dyr 25,83 26,47-0,64 0,0008 Alder ved indsætning, dage 1086 dyr 81,9 84,9-3,1 <0,0001 * slagtevægt x 1,31 ** slagtesvind % = 1 - (slagtevægt/udvejningsvægt før leverance til slagteri) x 100. Syge grise i forsøgsperioden Den totale andel syge grise var signifikant højere (p=0.014) for LY end for DLY-grise i forsøgsperioden. Fordelingen per diagnose viser, at der var markant flere LY-grise med halebid og med maveproblemer. Øvrige forskelle, såsom døde grise og brok, var ikke signifikant. Se tabel 2. Tabel 2. Sygdomsregistrering for grise 30 kg slagtning, fordelt på racekombinationer og diagnose. Diagnose DLY LY Årsag Antal % Antal % Død ,3 Diagnoser relateret til maven* 23 3,1 34 5,4 Halebid 4 0,7 34 5,4 Andet 18 3,4 17 2,7 Brok 1 0,2 1 0,2 Sum (p=0,014) 46 9,2 % 88 15,0 % 5

6 Halebidsregistrering Alle grise i forsøget blev bedømt for halebid hver uge. I gennemsnit blev hver gris bedømt 12 gange. Skalaen fra 0 til 4 blev brugt som en kontinuerlig skala af en tekniker på Grønhøj. I alt blev der foretaget bedømmelser af halebid. Resultatet viser, at det var forskel i prævalensen af halebid (tabel 3) mellem de to racekombinationer med en tydelig og signifikant mindre andel halebid for DLY. Ikke mindst var der en signifikant raceforskel (p=0,008) mellem kode 1 til kode 4, det vil sige grise med let til alvorlig halebid (figur 1). Tabel 3. Halebidsresultat for DLY-galte og LY-galte. Kode DLY LY Total Ingen halebid Halebid % grise med halebid (p=0.017) 1,99 % 7,09 % 4,84 % Figur 1. Fordeling af halebid for DLY og LY (kode 1= let halebid til kode 4 = alvorlig halebid) DLY LY Produktionsøkonomi Alle resultater viser en signifikant forskel mellem de to racekombinationer. Den økonomiske forskel er beregnet ved brug af de økonomiske vægte, som anvendes i avlsprogrammet, og som findes ved produktionskalkyler. Desuden er den økonomiske vægt for halebid blevet beregnet ud fra forskellen i frekvensen af alvorlige halebid. Alder ved 30 kg er regnet om til den forskel i tilvækst, der er mellem DLY og LY frem til 30 kg. Se tabel 4. 6

7 Tabel 4. Forskel i produktionsøkonomi mellem DLY-galte og LY-galte i perioden 30 kg slagtning Egenskab Forskel Øk. Vægt, kr. Sum kr. DLY-LY Tilvækst, g/dag 58 0,14 8,12 Foderudnyttelse FEsv /kg. -0, ,64 Kødindhold, % 1,19 8,6 10,23 Slagtesvind, % -0, **) Halebid, % -4,67* -1,2 5,6 Total forskel, 30 kg til slagtning 34,59 *) % alvorligt halebid. **) beregnet ud fra slagtet vægt. Alle produktionsegenskaber giver et bedre resultat for DLY-galte end for LY-galte. Også når det gælder halebid, har DLY en lavere frekvens end LY. Det totale økonomiske resultat viser en forskel på 34,59 kr. til fordel for DLY. Den økonomiske vurdering er dannet på alle de grise, som er slagtet ved normal vægt. Dertil kommer de syge grise, som er blevet taget ud af forsøget. Også her er der en signifikant forskel til fordel for DLY. Det betyder, at alle dele af forsøget viser, at DLY entydigt er en bedre racekombination end LY. Selvom resultaterne er entydige, skal der nævnes et par ting. Galtene i forsøget kom fra to besætninger. Det betyder, at vi med god sikkerhed kan fastsætte niveauforskellen mellem de to besætninger i forsøget, men ikke være helt sikre på, at forskellen vil være eksakt som beregnet i det her forsøg for alle DLY- respektive LY-galte i andre besætninger. Sandsynligvis vil det dog være i samme størrelsesorden. Ved ankomst til Grønhøj blev grisene placeret i klimastalden. Grisene vejede da ca. 7 kg. I klimastaldsperioden var der flere grise, som blev syge med influenza-lignende symptomer, og tilvæksten hos de syge grisene blev reduceret. Det kunne tydeligt mærkes ved, at mange grise, som blev sat ind, ikke opnåede den vægt, som var fastsat i forsøgsoplægget. Hvad der forårsagede de syge grise, kunne ikke bagefter fastlægges, men en teori er, at der blev blandet grise fra to besætninger, hvilket øger sandsynligheden for smitte. Forsøget startede ved 30 kg levende vægt og først efter flytning til slagtesvineafdelingerne. Perioden mellem 7 til 30 kg var en akklimatiseringsperiode, med samme oplæg som på individprøvningsstationen Bøgildgård. De grise, som blev sat i forsøg, var raske og ved normal vægt for deres alder. Da den primære 7

8 forsøgsperiode var fra 30 kg til slagtning er der ikke beregnet nogen økonomisk forskel mellem race-kombinationerne i perioden 7 kg-30 kg. Sammenlignet med sædvanlig slagtesvineproduktion, hvor tilvæksten normalt set er højere, skal der også tages højde for, at det kun er galte, som er blevet testet i forsøget. Efter forsøgets afslutning blev der konstateret dysenteri i den produktionsbesætning, som DLYgrisene kom fra. Om det har påvirket grisene i det her forsøg, kan vi ikke sige noget om, men den dag grisene blev sat ind i forsøg og i forsøgsperioden, viste grisene ikke nogle tegn på dysenteri. Den totale økonomiske forskel, som blev beregnet til 34,59 kr. til fordel for DLY, var betydeligt mere end forventet, og hvad der var vist i tidligere beregninger. Konklusion Det kan konkluderes, at alle egenskaber registreret i forsøget viser, at DLY-galte entydigt er en bedre racekombination end LY. DLY-galtene havde bedre produktionsresultater end LY, og dermed en bedre produktionsøkonomi i det gennemførte projekt. Beregningen viste 34,59 kr. bedre økonomi for DLY- end for LY-galte. Dertil kommer halebidsgrise og de syge grise, som er blevet taget ud af forsøget, og som også viser signifikant forskel til fordel for DLY-galte. Referencer [1] Nielsen, B. Muurmann Henriksen, T. (2004): Avlsmål Revision af avlsmålet 2004, herunder analyse af egenskaber og deres individuelle vægtning. Rapport. Videncenter for Svineproduktion. [2] Jensen, P Resultater fra krydsningsforsøg med forskellige orner af forskellige racekombinationer. Meddelelse 741. Videncenter for Svineproduktion. [3] Jensen, P., Staun, H Resultater fra krydsningsforsøg med fem svineracer. Meddelelse 350, Videncenter Svineproduktion. [4] Årsberetning Avl og Opformering Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Teknikere: Jens Martin Strager, Jens Christian Nielsen og Stig Holst, Videncenter for Svineproduktion Forsøgsstation: Michael Holm og Peter Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Jens Vinther og Bjarne Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.: 1184 //ahv// 8

9 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at a løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således s i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som s brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 9

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

GOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER

GOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER Støttet af: GOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER MEELELSE NR. 109 Avlsfremgangen for produktionsegenskaber i Duroc overføres til D(LY)- krydsningerne, som anvendes i traditionel svineproduktion.

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne

Læs mere

PRODUKTIONSRESULTATER HOS D(LY)- KRYDSNINGER OG DUROC

PRODUKTIONSRESULTATER HOS D(LY)- KRYDSNINGER OG DUROC Støttet af: PRODUKTIONSRESULTATER HOS D(LY)- KRYDSNINGER OG DUROC MEDDELELSE NR. 1093 Fodereffektivitet og kødindhold i slagtekroppen af D(LY)-krydsninger var ringere end for Duroc-orner afprøvet på Bøgildgård

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Læs mere

Vejehold Trimmer produktionen

Vejehold Trimmer produktionen Vejehold Trimmer produktionen Af Dyrlæge Michael Agerley Gainmax.Svinevet.dk 9 Svinedyrlæger Pia Conradsen Lise-Lotte Pedersen Kristian Havn Jan Andersen Anne-Sofie Karkov Michael Agerley Peter Gram Susanne

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Kvalitet Vækst Balance. Kvalitetshåndbog

Kvalitet Vækst Balance. Kvalitetshåndbog Kvalitet Vækst Balance Kvalitetshåndbog Landbrug & Fødevarer, København 2013 4. udgave, 1. oplag Indhold FORORD 5 DEN DANSKE SVINEKØDSBRANCHE / LANDBRUG & FØDEVARER 6 1 PRIMÆRPRODUKTION 8 1.1 Struktur

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 # 42 Tema: bevar forspringet Genomisk selektion turbo på avlsmålet Genomisk selektion er en ny avlsmetode, der betyder, at vi kan

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Anvendelse. Version 2.0: 19-12-2011

Anvendelse. Version 2.0: 19-12-2011 1 Anvendelse Angiver hvad dyrene anvendes til. Ikke hvilken besætnings type de er solgt til. En Avls-eller Opformerings-besætning kan godt købe krydsnings dyr. Men de kan ikke anvendes til Avl eller Opformering.

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003 Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Jordbrugets Uddannelsescenter, Vejlby Matthias Bjerren Sørensen, 2. hovedforløb Tenna Hollbaum Højrup Henriksen, 2. års svineteknolog

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

SEGES Videncenter for Svineproduktion ÅRSBERETNING 2015. Videncenter for Svineproduktion

SEGES Videncenter for Svineproduktion ÅRSBERETNING 2015. Videncenter for Svineproduktion SEGES Videncenter for Svineproduktion ÅRSBERETNING 2015 Videncenter for Svineproduktion ÅRSBERETNING 2015 er udgivet af SEGES Videncenter for Svineproduktion Axeltorv 3 1609 København V 1. udgave, oktober

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅRSBERETNING 2009

DANSK SVINEPRODUKTION ÅRSBERETNING 2009 DANSK SVINEPRODUKTION ÅRSBERETNING 2009 1. udgave, oktober 2009 Dansk Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Layout og Tryk: Jønsson Grafisk Produktion ApS ISBN 87-91460-11-5 Året der gik SIDE 1 Finanskrisen

Læs mere

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Professionel tørfodring

Professionel tørfodring Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere