Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune
|
|
- Klaus Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune
2 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau Kapitel 4. Pædagogiske processer Side 6. Kapitel 5. Opfølgning på kvalitetsrapport Side 7. Kapitel 6. Indsatsområder i skolens udvikling Side 9. Kapitel 7. Overordnet status og konklusion. 2
3 Kapitel 1 Resumé med konklusioner. Skolen havde i skoleåret i alt 242 elever fra 0-9.klassetrin fordelt på 1-2 spor. Det gennemsnitlige antal elever pr. lærer er på 12,7, men klassekvotienterne varierer meget. Skolen er i gang med et omfattende generationsskifte, som præger forholdene og bevirker, at der er behov for udvikling af en ny kultur samt en højere grad af stabilitet og kontinuitet. Det faglige niveau er tilfredsstillende i indskolingen og på mellemtrinnet, men ikke i overbygningen, hvor vi oplever en meget stor faglig spredning, som er vanskelig at håndtere på en måde, så den tilgodeser alle elever. Vi er startet op med modulordning i dette skoleår med henblik på at give mere tid til fordybelse. Ordningen er kommet godt i gang og har givet et kvalitetsløft i forhold til undervisningen. Vi arbejder samtidig på at opkvalificere anvendelsen af holddannelsestimer for at kunne styrke differentieringen. Ledelsen har meldt forventninger ud i forhold til anvendelse. Vi har brugt en del resurser på et udvidet samarbejde med vore forskellige samarbejdspartere, Vedsted Skole, Bevtoft Skole samt børnehaven med henblik på at skabe gode overgange. Især overtagelse af eleverne fra Vedsted Skole har krævet grundig planlægning. Forløbet har været tilfredsstillende og vi har fået etableret et tættere samarbejde med de forskellige samarbejdspartere. SFO har påbegyndt en ændring samt udvidelse af de fysiske rammer for at kunne rumme de nye børn fra Vedsted. Vi har forbedret anvendelsen af det elektroniske medie betydeligt gennem udvikling af brugen af skoleintra i forhold til hjemmesiden, elevintra og forældreintra. Vi er godt på vej med den elektroniske kommunikation, som vi arbejder på at overgå til i løbet af et par år. Der er udviklet en elevplansskabelon, som anvendes elektronisk. På baggrund af det omfattende generationsskifte, som præger skolen, har vi i samarbejde med skolebestyrelsen iværksat et udviklingsprojekt omkring udvikling af en fælles kultur samt et fælles værdigrundlag. Vi har formuleret en vision for skolen år 2015 som lyder Over Jerstal Skole en sund skole på forkant. Ud fra visionen er der formuleret nogle fokusområder, som der skal nedsættes fokusgrupper omkring. Vi har ligeledes haft fokus på udvikling af et åbent, konstruktivt og professionelt teamsamarbejde og har oplevet en opkvalificering af området. En af de store udfordringer for skolen er at skabe den nødvendige stabilitet og kontinuitet omkring undervisningen i forhold til elever, forældre og personale. Det skal ses både i lyset af den almindelige foranderlighed, som præger samfundet men i særdeleshed den foranderlighed, som et yngre personale er medvirkende til. Det kræver fleksibel planlægning, hvor kendt fravær lægges ind under normeringen og dækkes af det faste personale. Målet er at sikre den bedste kvalitet i undervisningen ved fravær. 3
4 Kapitel 2 Tal og tabeller Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 10 Antal spor pr. klassetrin 1,4 Antal elever pr. klasse 17,3 Antal elever pr. lærer 12,7 Eleverne Antal elever i alt antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, 0 Antal 2-sprogede elever 5 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever klasse. 0,8 Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister Antal elevfraværsdage på elevdage, hvor elever spørges fri 498 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller tilsvarende 0,85 kompetencer) Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 Varetagelsen af dansk som andet sprog 0 Udgifter til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 14,5 Ressourcer Antal elever pr. lærer 12,7 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 4,6 Planlagte timer Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført % Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning 42,6 % Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr. 31. december Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Dansk læsning 3,8 Dansk, retskrivning 5,2 Dansk, skriftlig fremstilling 4,7 Dansk orden 4,9 Dansk, mundtligt 6,6 Matematik, færdigheder 7,5 Matematik, problemløsning 7,0 Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 6,5 4
5 Kap. 3 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau. Det faglige niveau i overbygningen er ikke tilfredsstillende. Skolen har en stor gruppe fagligt svage elever i overbygningen, herunder 5 elever med IT- rygsæk, hvilket kræver særlige lærerkompetencer. Det faglige niveau er tilfredsstillende i indskolingen og på mellemtrinnet målt ud fra de kommunale læsetest. Der arbejdes med tidlig læsestimulering og SKUB, og resultaterne er gode. Undervisningen varetages primært af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Der blev ansat 5 nye lærere i dette skoleår. Skolen er præget af et omfattende generationsskifte Overbygningen har været særlig ramt af det generationsskifte skolen har været igennem, og stabiliteten har ikke været tilstrækkelig. Der er en stor gruppe elever, der har særlige behov. Skolen har et tæt samarbejde med UU- vejlederen med henblik på særlige foranstaltninger af praktisk karakter for enkelte elever. Der arbejdes med holddeling for at imødegå den store faglige spredning. Den store faglige spredning har været medvirkende til, at faglige dygtige elever har valgt skolen fra i 9. klasse. Der er etableret en samarbejdsaftale med Bevtoft Skole, som skal medvirke til at sikre en god overgang for 7. årgang på det sociale og faglige plan. Vi har en udfordring i at skabe et fagligt tilbud i overbygningen, der er tilfredsstillende for den samlede målgruppe. Kapitel 4 Pædagogiske processer Ambitionen er en skole med et højt fagligt niveau samt en god trivsel. Modulordning: I dette skoleår er vi startet op med modulordning med det formål at give tid til fordybelse i undervisningen. Det kræver en anderledes tænkning og tilrettelæggelse af undervisningen. Elever og lærere har brugt det første år på at vænne sig til den nye organisering, og den fungerer tilfredsstillende. Holddannelse. Holddannelsestimer er primært blevet brugt på mellemtrinnet og i overbygningen med henblik på at kunne give et differentieret tilbud i store klasser eller klasser med en stor faglig spredning. Timerne er ikke blevet brugt optimalt. Ledelsen har meldt forventninger ud omkring brug af holddannelsestimer med henblik på en opkvalificering. Vi har en udfordring i, at få holddannelsestimer brugt på en optimal og kvalificeret måde. Skole-hjemsamarbejde: Der er afholdt 1-2 forældremøder i alle klasser samt 2 skole-hjemsamtaler med udgangspunkt i elevplanen bortset fra 1. kl., hvor det første besøg er hjemmebesøg. Alle klasser har et forældreråd. Forældrerådene har været inddraget i skoleovertagelsen, som fandt sted i september 2009, hvilket har været et godt samarbejdsprojekt. 5
6 Skolebestyrelsen har vedtaget et ny princip omkring dannelse af forældreråd, som bygger på en højere grad af involvering af forældrene. Princippet starter op i næste skoleår. Samarbejdspartere: Et særligt indsatsområde har været overtagelse af elever fra Vedsted De to skolebestyrelser har i samarbejde udarbejdet en 7- trinsraket med det formål at skabe en god overgang for alle parter elever, forældre og lærere. Det har været en resursekrævende proces, som er lykkedes på en fornuftig måde. Der har været afholdt orienterings- og samarbejdsmøde for elever og forældre fra 6. kl. i Bevtoft. Der er etableret et udvidet samarbejde med Bevtoft skole med det formål at etablere et socialt samarbejde, som fungerer fra 0..kl. og et fagligt samarbejde, som fungerer fra slutningen af 5.klasse. Der har været et brobygningsforløb mellem børnehave og skole, og der er udarbejdet en procedure for overgangen mellem børnehave og skole med henblik på at optimere skolestarten. Samarbejdet med de forskellige partere fungerer tilfredsstillende. Vi har en udfordring i, hvordan vi skaber kontinuitet og fælles, faglig grundlag i undervisningen i overgangen fra Bevtoft Skole til Over Jerstal Skole. SFO: SFO har 46 børn og 3 fastansatte i personalegruppen. Det er et mål, at Fritteren skal være et sted, hvor det enkelte barn kan udvikle sine personlige, sociale og sproglige kompetencer, og hvor der lægges vægt på krop og bevægelse samt legens betydning. Hverdagen er bygget op omkring en række aktiviteter, som er et tilbud til børnene, men ikke et skal. Der er mange udendørs aktiviteter og gode motoriske udfoldelsesmuligheder. SFO har fået en bålhytte. Desuden er der aktivitetsrum med værksteder indendørs. SFO har en række traditioner, som afvikles hvert år. Der har ikke været opbakning til afholdelse af forældremøde eller oprettelse af et forældreråd, men SFO tilbyder at deltager i skole-hjemsamtaler, hvor der er behov for det. Personalet deltager i et vist omfang i teamsamarbejdet i indskolingen. Der skal ske en udbygning af samarbejdet med skolen. Der er påbegyndt en ændring samt udvidelse af de fysiske rammer inden for den eksisterende bygningsmasse for at kunne modtage de mange nye børn fra Vedsted. Det har betydet inddragelse af lokaler på 1. sal. Kapitel 5 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport. Skolen har i arbejdet med følgende indsatsområder: 1. Udvikling af en fælles kultur samt et fælles værdigrundlag. Der er i samarbejde med skolebestyrelsen iværksat en proces, hvor der er udarbejdet et sæt værdier for undervisning og trivsel Der er endvidere formuleret en vision for Over Jerstal Skole år 2015: Over Jerstal Skole en sund skole på forkant. Ud fra visionen er der formuleret 4 fokusområder, som der skal arbejdes videre med. 6
7 2. Udvikle et åbent, konstruktivt og professionelt teamsamarbejde. Strukturen omkring teamsamarbejdet er godt på vej til at blive indarbejdet. Det betyder, at fokus kan flyttes til indholdsdelen med det formål at styrke det faglige samarbejde. Ledelsen har holdt fællesmøde med teamkoordinatorerne med henblik på at styrke deres roller. Rammerne for afvikling af tværsuger er kendt, så der kan planlægges og arbejdes langsigtet 3. Opkvalificering af frikvartersrammer. Der er nedsat et frikvartersudvalg. Udvalget skal udarbejde et oplæg til forbedring af de eksisterende frikvartersrammer, så der skabes øgede muligheder for fysisk udfoldelse samt et positivt, socialt samvær. 4. Udvikling af elevplanen. Der er udviklet en fast skabelon for elevplanen med elevbillede. Skabelonen tager udgangspunkt i fælles mål. Den ligger på forældreintra, og målet er, at det er sidste skoleår, elevplanen udgives i papirformat. Herefter skal den kun udgives elektronisk og benyttes som et dynamisk redskab. 5. Udvikling af skoleintra inden for alle anvendelsesområder. Hjemmesiden er udviklet til en dynamisk og informativ hjemmeside. Skoleintra anvendes i overvejende grad som informationsmiddel, men målet er at overgå helt til elektronisk kommunikation i løbet af næste skoleår. Forældreintra og elevintra er kommet godt i gang. Målet er, at kommunikationen mellem skole og hjem i overvejende grad skal foregå elektronisk. Der arbejdes på at få de sidste forældre med. Kapitel 6. Indsatsområder i skolens udvikling Skolen arbejder ud fra følgende værdier: Trivselen på Over Jerstal Skole skal være præget af følgende værdier: - anerkendelse - tillid - gensidig respekt Undervisningen på Over Jerstal Skole skal være præget af følgende værdier: - ansvarlighed - engagement - mestring Skolen har udarbejdet en vision for år 2015: Over Jerstal Skole en sund skole på forkant Mål 1. Specialundervisning rummelighedsudfordringer. Det er et mål at udvikle et kompetencecenter med et veluddannet personale, som har mulighed for at fordybe sig i området. Den faglige specialundervisning: - Der er etableret et fast specialcenterteam med en fast teamstruktur - Timer i specialundervisning lægges parallelt med dansktimer for en årgang eller på tværs af årgange for at kunne udnytte timerne fleksibelt i forhold til enkelte elever eller hold på tværs. - Lærerne er tilknyttet bestemte årgange for at sikre kontinuiteten og kvaliteten i undervisningen. - Skolen har fået uddannet en læsevejleder 7
8 AKT: Skolen har fået etableret et AKT-team og er i gang med udvikling af den professionelle sparring på området. Teamet arbejder med enkelte elever eller grupper af elever med det formål at de kan rummes i den almindelige undervisning. I nogle tilfælde er det kun muligt at give dem et pusterum. Mål 2. Evaluering pædagogisk og organisatorisk. Evaluering af undervisningen gennemføres løbende. Vi har følgende faste evalueringer: 0.kl: 1.-5.kl: 1.-9.kl;: 1.-9.kl: 9.kl: DLB, Kontrolleret tegneiagttagelse samt indskolingsundersøgelse Standardiserede læseprøver Staveprøver ST Matematikprøver MG Terminsprøve i dansk og matematik Desuden har vi diagnosticerende prøver ved enkelte elever. Hertil kommer den løbende evaluering, som foretages af de enkelte faglærere. Mål 3. Udvikling af en fælles kultur samt et fælles værdigrundlag. Der arbejdes videre med visionen Over Jerstal Skole en sund skole på forkant. Arbejdet foregår i samarbejde med skolebestyrelsen. - Der udvælges 3-4 fokusområder, som der skal udvikles på. - Arbejdet startes op på en pædagogisk weekend i efteråret Der nedsættes en fokusgruppe omkring hver af de valgte fokusområder - Alle lærere vælger sig ind på en fokusgruppe - I forbindelse med den pædagogiske weekend laves der en forældreovertagelse, hvor forældrene passer skolen. Arbejdet med udvikling samt udmøntning af visionen vil være flerårig. Mål 4. Opkvalificering af holddannelsestimer. Det er et mål, at holddannelsestimer anvendes optimalt i forhold til den enkelte elev / den enkelte gruppe samt at organiseringen er fleksibel. - Ledelsen melder forventninger ud til brug af holddannelsestimer. - Der arbejdes på at anvende holddannelsestimerne på forskellige måder afhængig af de aktuelle behov - Ledelsen følger op på anvendelsen af holddannelsestimer gennem teamsamtaler. - Der vidensdeles på området Mål 5. Anskaffelse af smartboard samt udvikling af den pædagogiske anvendelse Det er et mål, at der etableres smartboard i samtlige klasseværelser samt at den pædagogiske anvendelse styrkes. - Der etableres smartboard i alle klasseværelser fra 6.-9.klasse i efteråret Der tilbydes kompetenceudvikling i brug af smartboard - Der udarbejdes et sæt spilleregler for brug af smartboard i frikvartererne. - Etablering af smartboard fra 5.kl. og nedefter prioriteres højt i forhold til økonomien for 2010/11. - Der vidensdeles på området. 8
9 Kapitel 7. Overordnet status og konklusion Skolen er inde i en god udvikling på mange områder, samtidig med at den står over for en del udfordringer. Skolen er organiseret med 1-2 spor fra 0-9. klasse, hvilket ikke er en optimal situation i forhold til det planlægningsmæssige og økonomiske aspekt eller det pædagogiske arbejde med eleverne. Det optimale vil være en tosporet skole fra 0-9.kl. En sådan struktur giver et bedre afsæt i forhold til det faglige og pædagogiske arbejde, som kan organiseres omkring en årgang samt bedre mulighed for et kvalificeret teamsamarbejde. Samtidig giver det flere handlemuligheder i forhold til at være rummelig. Rent planlægningsmæssigt giver det bedre mulighed for at sikre den nødvendige kontinuitet, fordi økonomien og normeringen bliver mere stabil. Skolen er præget af et omfattende generationsskifte i personalegruppen, som er gennemført på relativ få år samtidig med at ledelsen er ny. Der er derfor et stort behov for at få skabt en fælles kultur med fælles værdier og et fælles afsæt. Vi har arbejdet meget på at få defineret og beskrevet de rammer og vilkår, som det pædagogiske arbejde og samarbejdet skal fungere indenfor, så de er kendt af alle. Herfra skal fokus flyttes fra den strukturelle del til den indholdsmæssige del, hvor man ser på hvordan rammerne kan udfyldes på den bedste og mest kvalitative måde til gavn for elever og personale. Vi er godt på vej i den retning. Vi har iværksat en proces omkring udvikling af et værdigrundlag, som er en langvarig, men nødvendig proces, når mange nye mennesker skal løse en fælles opgave med at få skolen til at fungere bedst mulig. Der ligger endvidere en udfordring for ledelsen i at give et relativt nyt personale den nødvendige opbakning og sparring samt ruste dem til at klare den store udfordring, der ligger i undervisningen, det pædagogiske arbejde samt forældresamarbejdet. Vi har en udfordring i at skabe bedre rammer for indlæring i overbygningen, hvor den faglige spredning er meget stor. Derfor vil vi vægte holddannelsen højt og arbejde med, hvordan den kan bruges optimalt. En af de største udfordringer, vi står over for er at skabe den nødvendige stabilitet og kontinuitet i undervisningen for elever, forældre og personale i en hverdag, som er præget af foranderlighed. Foranderligheden bliver naturligt større med et yngre personale. Det kræver en høj grad af fleksibilitet i planlægningen samt et fleksibelt og omstillingsparat personale, når målet er at sikre den bedst mulige kvalitet i undervisningen. Der findes ingen patentløsninger, men vi arbejder i ledelsen hårdt på at være kreative i vores tænkning og løsning af opgaven. 9
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereHelhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.
Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereVirksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereInklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereUd fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.
Læringsledelse Overordnet for Læringsledelse: At løfte skolen inden for de tre hovedområder: 1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. at mindske betydningen af social baggrund i
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereHareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereKvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.
Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereKvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole
Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Læs mereGreve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger
Bedre udskoling: Status: Vurdering af nuværende praksis Visioner Handleplan hvad vil videreudvikle? Herunder: Opfølgning Tovholder Understøttende undervisning bygger på lærernes planlægning og ansvar.
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereKvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs merePetersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.
12. marts 2012 Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. Rammer I Vejle kommune arbejder skolerne med at videreudvikle praksis. Det sker under overskriften Skolen
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp
Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under
Læs mereÅrsberetningen bliver offentliggjort via skolens intranet og Skoleporten.
Årsberetning for Ans Skole 2012 Årsberetningen giver indsigt i, hvad der er lagt vægt på i bestyrelsesarbejdet. Sammen med referater fra bestyrelsesmøderne giver dette et overblik over, hvad der har rørt
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO/SFK Toftevangskolen
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO/SFK Toftevangskolen SFO Myretuen SFK Den Gule Drage Toftevangskolen 2011-12 Indholdsfortegnelse Indledning. side 3 Sammenhæng i børnenes opvækst og skoleforløb side 3
Læs mereHareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering
Læs mereKvalitetsredegørelse 2014-15
Kvalitetsredegørelse 2014-15 Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI... 10 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 11 RESULTATER... 12 OPSAMLENDE VURDERING AF
Læs mereInklusionsstrategi for Bolderslev Skole
Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs merePrincipper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK
BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereMål og handleplan SFO Højvangskolen
Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mere5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008
5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN
ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3
Læs mereIndskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE
Læs mere10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mere