GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN"

Transkript

1 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN

4

5 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 5 INDHOLD 1 Sammenfatning og konklusion 7 2 Baggrund Formål Metode og afgrænsninger 12 3 Status på gasbiler i EU og globalt Status globalt Status EU 16 4 Erfaringer fra Sverige Status for gas til transport Landspolitiske incitamenter Lokalpolitiske incitamenter og drivere Case: Skåne/ Malmø Opsamling vedr. drivere for udviklingen i Skåne/ Malmø 30 5 Erfaringer fra Tyskland Status for gas til transport Landspolitiske incitamenter Regional-/ lokalpolitiske incitamenter og drivere Opsamling vedr. drivere for udviklingen i Tyskland 43

6 6 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 6 Omkostninger og energieffektivitet 45 7 Referenceliste 52 8 Anneks 1. Europæisk oversigt 54 9 Anneks 2. Bilflåden i Sverige Anneks 3. Biogas

7 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 7 1 Sammenfatning og konklusion Danmark adskiller sig fra de øvrige europæiske lande ved ikke at anvende komprimeret naturgas (CNG) eller biogas som drivmiddel til transport. Særlig i Italien anvendes CNG som drivmiddel, men også vore nabolande satser på gas til transport. I Sverige og Tyskland er der etableret en ganske omfattende infrastruktur af gas fyldestationer, og der er et stigende antal køretøjer på gas, dog stadig under 1 % af den samlede køretøjsbestand. For visse segmenter er andelen dog væsentlig højere, specielt for by- og regionalbusser i Sydsverige, hvor ca. 10 % er gasdrevne. Hver femte ny bus i Sverige er i dag en gasbus. Opbygning af infrastruktur og marked er sket i samspil mellem aktørerne, dvs. stat og regionale/kommunale myndigheder, transportudbydere, køretøjsproducenter og energiselskaber. I Sverige blev markedet og infrastrukturen især etableret på baggrund af regionalpolitiske ønsker og gennem samspil mellem regionale og kommunale trafikudbydere og transportleverandører, der kunne sikre en efterspørgsel efter gas til bus- og lastbilsflåder, kommunale energiselskaber, der kunne etablere fyldestationer og producenter af køretøjer, der kunne levere busser og lastbiler. Infrastrukturens rygrad var således baseret på flåder af især busser, men også andre køretøjer. Støttet af en omfattende statslig regulering, med gode generelle rammebetingelser for miljøvenlige køretøjer, og tilskudsordning er herudover etableret et stort antal offentlige fyldestationer også til personbiler, nogle dog med beskeden afsætning af gas. En række andre virkemidler har også været bragt i anvendelse, herunder særlige fordele og fortrinsret for miljøkøretøjer (bl.a. gaskøretøjer), tilskud til gasdrevne biler, og klare statslige og lokale målsætninger vedr. en fossilfri transportsektor. Tyskland har i vidt omfang haft samme udvikling, dog med mindre statslige tilskud, men til gengæld med stor vægt på de miljømæssige fordele som gasdrift giver især i byområder, og afgiftslettelser på brændstoffet. På den baggrund har Tyskland et ganske tætmasket infrastruktur i og ved de større byer. Især i Sverige

8 8 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN har perspektivet med anvendelsen af biogas til transport været et vigtigt klima- og energipolitisk argument. I de senere år er der kommet effektive gasdrevne busser og lastbiler på markedet, mens der tidligere kun var ombyggede konventionelle køretøjer til rådighed. Det samme gør sig gældende for person- og varebiler, således at det er muligt at omstille til gas hos danske flådeejere. Der er imidlertid ikke privatøkonomiske fordele ved en omstilling fra diesel til gas i Danmark. Punktafgiften på naturgas til transportformål er som for diesel, hvilket er langt højere end alle andre EU landes, der alle har lav eller ingen afgift på naturgas til transport. Samtidig koster lastbiler og busser skønsmæssigt kr. mere end et tilsvarende dieselkøretøj, hvilket de lidt lavere brændstofpriser for naturgas end for diesel ikke kan forrente. Konklusioner Generelt Vores erfaringsopsamling giver baggrund for en forventning om øget interesse for etablering en "minimumsinfrastruktur" til betjening af gasdrevne køretøjer i Danmark. Større flådeejere har allerede rettet henvendelse til kommuner og gasselskaber vedr. mulige modeller. Cases fra Sverige og Tyskland har vist, at en række specifikke motivationer har drevet indfasningen af gasdrevne køretøjer. Disse motivationer er ikke ens for Tyskland og Sverige, ligesom det ikke entydigt kan konkluderes, at lignende forhold er eller vil være at finde i Danmark. Teknologien (både køretøjer og fyldestationer) er veludviklet. Sverige og Tyskland har gennemgået "demonstrationsfasen" for os, og Danmark kan derfor basere sig på disses erfaringer og har mulighed for at gennemføre en økonomisk og logistisk mere optimeret indfasning. Danmark har allerede et udbygget gasnet, som kan danne udgangspunkt for et net af fyldestationer. Erfaringer fra Sverige viser, at dette er meget væsentligt for lønsomheden. I Sverige er brug af kommunal biogas på et område, hvor CO 2 -fortrængningen er meget høj (transportsektoren), en væsentlig motivation, og dette kan også fremadrettet blive tilfældet i Danmark. I Tyskland har hovedmotivationer været lav pris på brændstoffet, lavere luftforurening, støj, CO 2 -reduktioner og øget brændstofdifferentiering. Fremtidige EU-krav til lav luftforurening fra køretøjer (Euro 6 fra 2013) vil betyde, at nye konventionelle køretøjers udslip nærmer sig gaskøretøjers. En evt. fordyrelse af konventionelle køretøjer i den forbindelse kan stille de gasdrevne køretøjer bedre prismæssigt

9 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 9 Infrastruktur Den bedste måde at opstarte en infrastruktur samfundsøkonomisk, vil sandsynligvis være primært at satse på den tunge trafik i begyndelsen. Det kan gøre, at ikke kun CNG men også LNG (flydende gas) er relevant. En ekspertgruppe nedsat af EU Kommissionen har i december 2011 foreslået, at der bl.a. etableres en fond, som skal støtte en europæisk udrulning af gasinfrastruktur til vejtransport. Derfor er forventninger til fremtidige EU-initiativer væsentlige at inddrage i en dansk strategi. EU-Kommissionen ønsker en "minimumsinfrastruktur" til gasdrevne køretøjer i hele EU. Dette er beskrevet i "Hvidbogen" fra I Sverige var midlertidige subsidier til etablering af gasfyldestationer et effektivt virkemiddel, men medførte også opførelse på ikke optimale placeringer/ samfundsøkonomisk ringe placeringer. Ikke-optimale placeringer er også set i Tyskland. Priser I Danmark er der ikke økonomiske incitamenter til at bruge gas som brændstof i stedet for diesel, og et beskedent incitament til erstatning af benzin (maks % besparelse på brændstoffet). Samtidig er køretøjet dyrere end tilsvarende benzin- og dieselkøretøjer. Der foretages ikke i Danmark opgradering af biogas og levering til gasnettet i naturgaskvalitet i væsentligt omfang. Det er uklart om og i hvor høj grad dette vil finde sted i fremtiden, men mulighederne er forbedrede med Energiforlig Det skønnes imidlertid, som i Sverige, at være ret afgørende i forhold til kommuners interesse i at indgå i fremme af naturgas som drivmiddel, at gassen har en væsentlig klimamæssig fordel og dermed et væsentligt indhold af biogas på længere sigt. Anbefaling Nyere analyser, herunder Energistyrelsens Alternative Drivmidler analyse, peger på at især biogas, men også naturgas samfundsøkonomisk set vil være attraktive drivmidler, herunder til tungere transport. Ønskes en dansk udbygning med gasinfrastruktur til transport, anbefales følgende væsentlige elementer: En dansk udrulning bør knyttes tæt sammen med aftaler med flådeejere med tunge køretøjer /taxaer/ varebiler og lign., således at der sikres høj udnyttelse af fyldestationerne. Ca. 10 større fleksible CNG fyldestationer etableres ved større flådeejere skønnes som tilstrækkeligt i en første udrulningsfase, strategisk fordelt i og omkring København, de større byer og langs hovedvejnettet fra Sverige til Tyskland.

10 10 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Et vist tidsbegrænset tilskud til opførelse af infrastruktur kan sandsynligvis give en hurtig udbredelse, hvis dette ønskes, og hvis øvrige forretningsbetingelser er i orden. Der er brug for justering af skattevilkår: Reglerne for grøn ejerafgift bør justeres, så ejere af gasbiler ikke straffes i forhold til benzin og dieseldrevne biler. Overveje afgiftssænkning på CNG og biogas. Køretøjer på gas er som udgangspunkt lidt dyrere end dieselkøretøjer, og der er brug for et økonomisk incitament hvis større flådeejere, der typisk anvender diesel i køretøjerne, skal skifte til gas. Et incitament kan også være at give gaskøretøjer/ miljøkøretøjer en præferencestatus i byområder belastet af luftforurening. Naturgas med iblandet biogas bør indgå som et integreret element i en samlet strategi, for at sikre størst mulig CO2-fortrængning

11 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 11 2 Baggrund Vejkørsel med gas som brændstof udgør stadig under 1 % af den globale kørsel, men omfanget er steget betydeligt i de seneste år. Traditionelt har naturgas og biogas praktisk taget ikke været anvendt til transportformål i Danmark, men der er stigende interesse for at undersøge mulighederne. I vores nabolande er der større aktivitet på området og Energinet.dk er interesseret i kortlægning af baggrunden for den større aktivitet og har derfor bedt COWI om at udarbejde et notat, som giver et overblik over relevante erfaringer med kørsel på gas særligt i Sverige. Det Internationale Energiagentur, IEA, forventer betydelig øget brug af gas til en række formal, herunder I transportsektoren. Fra IEA's World Energy Outlook 2011: The future for natural gas is more certain: its share in the energy mix rises and gas use almost catches up with coal consumption, underscoring key findings from a recent WEO Special Report which examined whether the world is entering a "Golden Age of Gas". En af grundede til denne "golden age" er det lavere CO2- udslip i forhold til kul og olie, men også en forventet lavere relativ pris på gas i mange år frem. De mest almindeligt benyttede forkortelser i denne rapport er angivet i tabellen nedenfor. CNG DKR GWh LNG LPG MEUR NG Compressed Natural Gas Danske Kroner Giga Watt time, måleenhed Liquefied Natural Gas Flaskegas Millioner Euro Naturgas

12 12 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN SKR TWh Svenske Kroner Terra Watt time, måleenhed 2.1 Formål Energinet.dk ønsker at få et opdateret overblik over erfaringer med køretøjer med gas som drivmiddel i vores nabolande, og har derfor bestilt dette overbliksnotat. Notatet beskriver så faktuelt som muligt: Politiske målsætninger, rammebetingelser og virkemidler til fremme af naturgas og biogas til transportformål. Investeringer in infrastruktur til gasforsyning og vurdering af energieffektivitet i de udvalgte eksempler (som udgangspunkt Sydsverige for vejtransport.) Projektet omfatter følgende delopgaver: 1. Undersøge hvad der har drevet udviklingen med hensyn til at få gas ind i transportsektoren (landtransport)i vores nabolande - særligt Sverige og Tyskland. Dette omfatter bl.a. politiske målsætninger, rammebetingelser og virkemidler i form af f.eks. afgifter, forbud/krav, udbudsbetingelser m.m. Samt en vurdering af i hvilket omfang erfaringerne vil kunne overføres til Danmark. 2. En mere detaljeret undersøgelse af investeringsbehov for infrastruktur mv. for et system for busser/flåde i Sverige (Skånetrafikken) og en case som inkluderer udrulning til privatejede biler (Berlin by). Ud fra disse udenlandske erfaringer og med anvendelse af allerede gennemførte danske undersøgelser udarbejdes en vurdering af investeringsbehovet ved en tilsvarende indførelse i en eller flere større danske byer. Endvidere en vurdering af energieffektiviteten i praksis med de forudsætninger, som indgår i modellen for Alternative Drivmidler, som COWI har udarbejdet for Energistyrelsen. 2.2 Metode og afgrænsninger Informationer er indsamlet gennem litteraturstudier, netsøgning, møder og telefonsamtaler. Her har vi taget kontakt til centrale aktører, eksempelvis gastransmissionssystemoperatører, energi- og transportmyndigheder og centrale energiselskaber. For de udvalgte eksempler er der taget kontakt til selskaber og aktører, der udvikler/har udviklet infrastrukturen for gasforsyning til transport. I Sverige drejer det sig især om Skåneområdet, Stockholm. Göteborg og Linköping. I Tyskland er udviklingen drevet af betydelige miljøudfordringer i de store byer, hvoraf mange har indført miljøzoner, og af at gas her er et betydeligt billigere brændstof end benzin og diesel. Vi ser ikke her på forgasning af biomassefraktioner i bredere forstand, som også i fremtiden kan give relevante input til et gasbaseret transportsystem, herunder for

13 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 13 gasning af træ, som væsentligt kan øge det samlede potentiale for gas med meget lavt CO 2 -udslip set i et livscyklusperspektiv. Vi har ikke medtaget den marine sektor i denne opgave, selvom det fremadrettet også er en meget interessant mulighed med gasdrevne skibe som svar på skærpede emissionskrav fra DiMethylEster, DME, behandles heller ikke i notatet. I både Sverige og Tyskland er der sket en stor udbygning i de allerseneste år, og det gør, at kun helt nye kilder kan bruges til at give en status, mens de lidt ældre kilder kan bruges til at undersøge politiske motivations- og rammebetingelser, samt konkrete investeringer Typer af køretøjer med gas som drivmiddel De typer af gasbiler, som der ses på i denne rapport er Personbiler der bruger komprimeret gas (CNG) som drivmiddel der bruger flydende gas (LNG) som drivmiddel der både kan køre på benzin og gas (bifuel biler) Lastbiler der kører på enten CNG, LNG, evt. i kombination med diesel (dualfuel lastbiler) Busser der kører på enten CNG, LNG, evt. i kombination med diesel (dualfuel busser) Der ses ikke specifikt på eksisterende benzinbiler/lastbiler/busser, som ombygges til at kunne køre på gas, selvom sådanne selvfølgelig vil indgå i den samlede flåde af gasdrevne køretøjer i de to cases, vi undersøger.

14 14 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 3 Status på gasbiler i EU og globalt En række EU lande som Sverige, Tyskland, Italien og Frankrig, har erfaringer med naturgas/biogas til transportformål. Det er dog lande udenfor EU, som har det største antal fyldestationer og gasdrevne køretøjer. 3.1 Status globalt Globalt har antallet af gasdrevne køretøjer udviklet sig som illustreret i nedenstående figur: Figur 1. Udvikling i det globale antal gasdrevne køretøjer fra Kilde: IEA working paper The contribution of natural gas vehicles to sustainable transport, OECD/IEA En oversigt fra 2011 over infrastruktur og antal køretøjer på gas i alle de europæiske lande findes i Anneks 1. Argentina, Brasilien, Indien, Iran og Pakistan er de lande med den største udbredelse af gasbiler. Her køres primært på LNG/ flaskegas, da det er et billigt brændstof 1. Udbuddet af fabriksbyggede gasbiler varierer fra land til land, men er dog begræn- 1 The contribution of natural gas vehicles to sustainable transport, OECD/IEA 2010 Michiel Nijboer, Working Paper

15 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 15 set i forhold til udbuddet af konventionelle biler. Tabellen nedenfor giver en oversigt over de lande med flest gasbiler. Det fremgår bl.a., at der er en betydelig variation i antal biler pr. fyldestation. Tabel 1. Oversigt over antal køretøjer og fyldestationer i en række enkeltlande Country Natural Gas Vehicles (a) N/m³ monthly sales average Refuelling stations Iran Pakistan Argentina Brazil India Italy China Colombia Uzbekistan Thailand Armenia Ukraine Bangladesh Egypt Bolivia Peru United States Russia Germany Venezuela Bulgaria Malaysia Japan Sweden Korea Burma Refuelling stations under construction or projected 2 NGVJournal is the new portal of NGV Communications Group. It presents the latest news on the NGV industry, multimedia content, statistics and all the journalistic material produced by the Group, in addition to their institutional data and contact information. NGV Communications Group is a publishing house company and events organizer with headquarters in Buenos Aires, Rio de Janeiro, Marmirolo and Korea, dedicated to the industry and the development of natural gas in vehicles and different applications and consumptions, with an experience and activity in the gas and automotive industry as well as in the graphic world which started back in 1988.

16 16 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Country Natural Gas Vehicles (a) N/m³ monthly sales average Canada France Tajikistán Refuelling stations Switzerland Chile Refuelling stations under construction or projected Kilde: Den internationale gasbilsorganisation, NGV, februar De enkelte tal har ingen kildehenvisning/årstalsangivelse, men f.eks. de svenske og tyske data svarer til de nyeste tal fundet hos andre kilder. Der findes serieproducerede naturgaskøretøjer til stort set alle anvendelsesområder - personbiler, varevogne, lastbiler, busser og renovationsbiler. Personbilerne er som regel bifuelkøretøjer, som kan skifte mellem naturgas- og benzindrift, mens de større/tunge køretøjer oftest udelukkende kører på naturgas /LNG. Følgende fabrikanter har serieproducerede personbiler eller varevogne i en eller flere modeller: Citroën, Fiat, Ford, Honda, Kia, Lexus, Mercedes Benz, Opel, Peugeot, SAAB, Smart, Toyota, Volkswagen og Volvo. Der findes også et antal fabrikanter, som serieproducerer større køretøjer, f.eks. Volvo, MAN, Scania og Merzedes Status EU Nedenfor vises EU kommissionens forventning i 2005 til brugen af gas i transportsektoren i henholdsvis 2010 og Denne forventning var ganske optimistisk og er på ingen måde blevet realiseret. EU-landene har haft en ret forskelligartet tilgang og udbredelsen af NG til transportformål er meget forskellig fra land til land. Kilde: Kommunikation om alternative brændsler. EU-kommissionen Andelen af NG køretøjer i EU landene er beskeden, og kun i Italien, hvor NG køretøjer er mest udbredt, har andelen af NG køretøjer nærmet sig 2 % af køretøjsbestanden. I Sverige og en række central- og sydeuropæiske lande er der imidlertid blevet etableret en relativt veludbygget infrastruktur af NG fyldestationer. 3 Den svenske Östersund Kommune udgiver i samarbejde med Intelligent Energy for Europe en gasbilsguide, med oplysninger og priser på de forskellige modeller af køretøjer i en række lande. Gasbilsguide December

17 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 17 Status for udbredelsen af NG køretøjer og fyldestationer, samt medlemslandenes afgifter på diesel, benzin og NG til transport er vist i nedenstående tabel 2. Tabel 2. Naturgaskøretøjer og fyldestationer samt afgifter på brændstoffer til transportformål i EU medlemsstater, Antal NG køretøjer Antal NG fyldestationer Energi- og CO2 afgift, EUR/GJ Naturgas Diesel Benzin Danmark ,97 10,82 17,54 Malta 0 0 0,00 10,54 14,29 Cypern 0 0 2,60 9,09 10,93 Rumænien 0 0 2,60 8,33 10,95 Irland 3 1 0,00 12,83 17,54 Slovenien 8 0 1,23 9,68 12,70 Estland ,00 10,83 12,87 Ungarn ,00 9,79 13,34 Litauen ,55 8,32 13,22 England ,53 18,40 20,33 Luxemburg ,00 8,91 14,14 Belgien ,00 12,34 18,68 Letland ,65 9,08 12,39 Portugal ,78 10,04 17,75 Grækenland ,00 11,35 20,40 Slovakiet ,60 10,65 16,76 Finland ,51 10,03 19,09 Polen ,00 9,01 12,84 Spanien ,15 9,12 12,93 Tjekkiet ,00 12,35 16,01 Holland ,66 11,67 21,87 Østrig ,66 11,71 14,67 Frankrig ,00 11,80 18,47 Sverige ,29 13,57 18,16 Bulgarien ,00 8,66 11,05 Tyskland ,86 13,38 20,39 Italien ,08 13,01 18,67 EU minimums satser 2,60 9,09 10,93 Kilder: Antal køretøjer og fyldestationer: NGVA Europe, Afgifter per GJ er beregnet ud fra Excise Duty Tables, Part II Energy products and Electricity, REF 1033 July 2011, European Commission, ved anvendelse af Energistyrelsens brændværdier samt antagne vægtfylder på hhv. 0,75 t/m3 for benzin og 0,85 t/m3 for diesel. 4 Opgørelsen af antal NG køretøjer og fyldestationer dateres i visse tilfælde til tidligere år end 2011, jf. Anneks 1 til denne rapport.

18 18 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Det fremgår af tabellen, at Danmark er et af de få lande, der ikke har gasdrevne køretøjer. Siden 2011, hvorfra opgørelsen stammer, er der dog blevet etableret en naturgasfyldestation og indregistreret 14 naturgasdrevne biler i Danmark af Naturgas Fyn. En mere detaljeret status for de enkelte europæiske lande findes i Anneks 1. EU har fastsat en lavere minimums afgiftssats på NG til transportformål end på hhv. diesel og benzin. Tilsvarende har næsten alle EU medlemsstater lavere afgift på NG end benzin og diesel, og i en række tilfælde helt fritaget NG fra afgift. EU s direktiv om restrukturering af afgifter på energiprodukter og elektricitet giver nemlig medlemsstaterne adgang til at undtage NG og LPG til transportformål helt eller delvist fra minimumsafgiften 5. Som det eneste land i EU har Danmark valgt at lægge samme energiafgift på NG og diesel (målt efter energiindhold). Dette svarer til hhv. 2,92 kr./l diesel, 3,22 kr/m3 NG og 4,28 kr./l benzin 6. Ud over anvendelse af NG til vejtransport er der væsentlig aktivitet med henblik på anvendelse af LNG til skibsfart. Baggrunden herfor er i høj grad en reaktion på stigende miljøkrav vedrørende skibes udledning af NO X og SO2, især i en række beskyttede farvande, herunder i Østersøen og Nordsøen. Opfyldelse af de skærpede emissionskrav i de kommende år kan bl.a. ske ved anvendelse af NG som drivmiddel. Der er derfor en del LNG terminaler etableret eller planlagt i havneområder. Der er således en forventning om, at en del skibstrafik i fremtiden vil bruge gas som brændstof, dels i forbindelse med færgetrafik, dels ved anden regional trafik. Dette illustreres af nedenstående eksempler. Norge er Europas andenstørste producent af naturgas efter Rusland og på Snövit-feltet er etableret et stort LNG produktionsanlæg. Norges største naturgasselskab Gasnor har installeret en række LNGterminaler langs de norske kyster, vist på kortet på højre side 7, som påregnes at forsyne en voksende kystnær skibsfart med LNG. Holland har bl.a. en stor LNG-terminal i Rotterdam, hvor der kan tankes til både skibs- og vejtransport. I Holland søsættes i 2012 verdens største LNG-drevne tanker, "LNG Greenstream Tanker" 8. I Sverige blev der etableret en LNG terminal i Nynäshamn syd for 5 Artikel 15,1(i) i direktivet, 2003/96/EC af 27. oktober Afgifterne er herudover ved årsskifte 2011/12 steget hhv. 8 og 11 øre/l benzin og diesel. Kilde: eof 7 Kilde, Gasnor på siden

19 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 19 Stockholm i 2011 med henblik på forsyning af skibsfart i Baltikum med LNG, herunder Vikinglines færgetrafik Stockholm-Åbo/Turku i 2012, og til forsyning af landtransport.

20 20 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 4 Erfaringer fra Sverige I dette kapitel gives først en kort status på antal gasdrevne køretøjer og infrastruktur i Sverige, og herefter undersøges de incitamenter og virkemidler, som er baggrunden for denne udvikling. 4.1 Status for gas til transport Infrastruktur Der er etableret gasinfrastruktur i form af fyldestationer i Malmø og op langs vestkysten samt i begrænset omfang i og omkring Stockholm. Der var i alt 133 offentlige fyldestationer pr samt yderligere ca. 50 fyldestationer for erhvervsflåder (busser, tunge køretøjer) 9. Det er således relativt let at komme rundt i hele Sydsverige og i Stockholmsområdet med gasdrevne køretøjer baseret på CNG. Der er endvidere etableret 2 LNG-tankstationer og to nye bygges i Oversigt over placeringen af gastankstationer i det sydlige Sverige og i området omkring Malmø vises på kort nedenfor. Der er ca. 60 km fra Malmø til Ystad og kortet viser, at der er optankningsfaciliteter også udenfor selve Malmø. Nedenstående figur viser, at gasfyldestationer overvejende er et sydsvensk fænomen, med Stockholm, som det nordlige brohoved. Dette afspejler befolkningskoncentrationerne i Sverige, og at hovedparten af indbyggerne bor i disse områder. Figur 2. Oversigt over placering af gasfyldestationer i Sverige i Energigas Sverige, oplyst Præsentation ved Anders Mathiasson, Energigas Sverige, 15. februar

21 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 21 Kilde: Miljøfordon.se /Goggle Maps Antal gasbiler Fra starten i ca.1995 er udviklingen af naturgas til transport i Sverige forløbet jævnt og taget fart fra I 2006 var der cirka 65 fyldeanlæg og godt 8000 køretøjer, hvoraf cirka 550 er busser. I juni 2011 var der indregistreret i alt ca personbiler, ca gasbusser og ca lastbiler 11. Omkring 10 % af alle bybusser i Sverige er gasdrevne 12. I 2010 og 2011 blev der nyregistreret henholdsvis knapt 9000 og 8000 nye gasdrevne køretøjer. Salget af gas til transportformål steg i 2010 og 2011 med hhv. 35 og 30 % og udgjorde i 2011 ca. 1 TWh, svarende til ca. 95 mio. m3 naturgas. 13 I nedenstående figurer er udviklingen i det årlige salg af gaskøretøjer og i antallet af gasfyldestationer i Sverige illustreret. Figur 3. Årligt salg af gaskøretøjer og i antallet af gasfyldestationer i Sverige 11 NGVA Europe, Se appendix Præsentation Anders Mathiasson. 15. februar Anders Mathiasson. 15. februar 2012.

22 22 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Kilde: De svenske gasbilsaktører i samarbejde med det statistiske central bureau, årsstatistik, Kilde: De svenske gasbilsaktører i samarbejde med det statistiske central bureau, årsstatistik,

23 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Landspolitiske incitamenter I dette afsnit præsenteres de væsentligste landspolitiske tiltag, som har bidraget til at fremme anvendelsen af gas som drivmiddel til vejtransport Politiske målsætninger og andre generelle virkemidler Statslig målsætning om fossilfri transportsektor. Der er i Sverige en ambitiøs overordnet politisk målsætning om, at den svenske transportsektor skal være fri fra brug af fossile brændsler allerede i 2030, og det er med til at drive udviklingen frem, og skabe forståelse for en egentlig omlægning af transportsektoren. Den høje prioritering af biogas skal ses i sammenhæng med et relativt stort råvarepotentiale. Det anslås det samlede biogaspotentiale fra affald/ restprodukter at svare til ca bilers brug 14. Der er potentiale for væsentlig større biogasproduktion (op til 80 TWh/år) fra især termisk forgasning af restprodukter fra skovbruget. 15 Krav om bedre luftkvalitet. Den svenske regering fører en meget aktiv politik i forhold til at stramme op vedr. normer for luftkvalitet, både via internationale initiativer og EU luftkvalitetsdirektiv, hvor der bl.a. ønskes indsatser overfor dieseldrevne køretøjer 16. Understøttelse af viden om køretøjer og infrastruktur. Den svenske regering indførte krav om at alle tankstationer skulle have mindst en stander/fyldestation med vedvarende energi, typisk etanol, men principielt også biogas. I Sverige er der en mangeårig tradition med at køre på en række forskellige brændsler bl.a. på gas. Tre gasbiler blev i 2011 udnævnt som de mest miljørigtige biler i Sverige i 2011, p.g.a. iblandingen med biogas, som har en god miljøprofil med yderst lavt CO 2 -udslip. 17 Der eksisterer en hel del elektronisk support til gasbilsejeren i Sverige, som giver overblik over nærmeste tankstation, priser og lign Besøgt 2. februar Energigas Sverige, branschorganisationen för aktörer inom biogas, fordonsgas, gasol, naturgas och vätgas, har oprettet hjemmesiden i fællesskab. 15 Præsentationen "Energigassernes utvekling, Anders Mathiasson, Energigas Sverige, 15. februar 2012." 16 Læse mere om den svenske regerings initiaitver bl.a.i artiklen Samarbete om kortlivade klimatpåverkande luftföroreningar, fundet på den svenske regerings hjemmeside på februar besøgt februar Se f.eks. på eller Miljöbilar.se,

24 24 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Markedspush fra bilproducent. Den svenske bilfabrikant Volvo sendte en serie bifuelbiler på markedet i Sverige i midt 1990'rne, og det har været medvirkende til at kickstarte udviklingen, da Volvo på det tidspunkt var en meget aktiv aktør Økonomiske incitamenter Støtte til gaskøretøjer Støtte til miljøbiler. I Sverige findes på nationalt plan en lang række initiativer og incitamenter til at anskaffe og køre i miljøvenlige biler, "Miljöbilar", hvorunder gasdrevne køretøjer også hører. Der er ingen registreringsafgift men der gives tilskud til såkaldte miljøbiler, og bl.a. fordelagtig firmabilsbeskatning. Der har således være tilskud til gasbiler, men fra 2012 har den svenske regering ændret reglerne for særligt miljöbilstilskud ved køb, så det nu kun er "supermiljöbilar" dvs. i praksis elbiler og el-plug-in hybrider, som kan få det særlige tilskud på SKR. Firmabilsbeskatning. I alt købes ca biler om året i Sverige. Da ca. 50 % af de svenske personbiler er firmabiler har reglerne for firmakøb stor betydning for hvilke nye biler der købes og dermed sammensætningen af bilparken. Der er 40 % skattereduktion for ejere, der har anskaffet en miljøbil som firmabil. Dette sammen med introduktion af nye gasbilsmodeller, egnede som firmabiler, har betydet en stor stigning i salget de seneste par år. Beskatningslettelsen udløber dog i Afgiftslettelse på gas Gas til transportformål er lavt beskattet og biogas er helt fritaget for beskatning. I nedenstående tabel er afgifterne på brændstoffer i Sverige angivet. Afgiftsfritagelse/afgiftslettelsen indebærer naturligvis en privatøkonomisk fordel ved anvendelse af gas frem for benzin og diesel til transport. Tabel 3. Afgifter på brændstoffer til transport, Sverige Benzin, SKr/l Diesel SKr/l NG SKr/m3 Biogas SKR/m3 Energiafgift 3,14 1, CO2 afgift 2,51 3,10 1,62 0 I alt 5,65 4,67 1,62 0 Kilde: Skatteverket Sverige 1. januar 2012 Støtte til infrastruktur og biogas Støtte til etablering af fyldestationer. Som led i fortrængning af fossile brændstoffer og øget anvendelse af biogas til transport har staten gennem tilskudsordningerne LIP og Klimp 20 givet tilskud til etablering af fyldestationer. Ordningerne gav op til 30% tilskud til investeringer, og i forbindelse med fyldestationer udgjorde dette typisk omkring 1 mio. SKR, idet der uddeltes 114 mio. SKR til 105 tankstationer. 19 Oplyst på møde med Bilsweden 2. marts Lokale InvesteringsProgram (LIP) og Klimainvesteringsprogram (KLIMP). To nationale svenske miljøinvesteringsprogrammer

25 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 25 Støtte til biogasanlæg. Ordningerne har ligeledes givet tilskud til etablering af biogasanlæg. Udbygningen af biogasanlæg er i Sverige typisk blevet drevet af kommunale energiselskaber, og ofte i forbindelse med rensningsanlæg. Tilskud er også givet til opgraderingsanlæg. Tilskuddene er givet i konkurrence, således at der kunne opnås tilskud inden for rammerne af de samlede puljer der i alt løb op i 5,7 mia. SKR for begge ordninger der løb frem til hhv (LIP) og 2010 (Klimp) I Sverige findes ca. a. 230 biogasanlæg og 47 opgraderingsanlæg, som i producerede 1,4 TWh biogas. 21 En stor andel af produktionen (44%) anvendes i transportsektoren, som vist i figuren nedenfor med data for året 2010: Figur 4. Anvendelse af den svenske biogasproduktion Kilde: Energigas Sverige Certifikater Lovgivningen er 1. februar 2012 ændret, så der nu ikke længere er afgiftsfritagelse for biogas til transportformål, og tilsvarende heller ikke for andre VE-baserede brændstoffer. Der er imidlertid etableret en ordning for bæredygtighedsbeviser for bæredygtige brændsler. Sådanne beviser kan sikre reduktion og helt bortafald afgiften. For biogas gælder således at gassen med bæredygtighedsbevis stadig de facto er uden afgift. 4.3 Lokalpolitiske incitamenter og drivere Regionerne og kommunerne, trafikselskaberne og de kommunale energiselskaber har i høj grad sammen været driverne på udbygningen og implementering af gas i vejtransport i Sverige. Regioner og kommuner har i en række tilfælde opstillet målsætninger, trafikselskaber har indført gasdrevne busser, og energiselskaberne har etableret fyldestationer og etableret biogasanlæg til forsyning af flåderne. Muligheden for at anvende biogas i stedet for fossilt brændsel har i høj grad været drivkraften bag udbygningen, selv om naturgas har spillet en vigtig rolle som supplerende kilde til gasforsyning. Uden anvendelsen af biogas ville omstillingen næppe have været gennemført i så stort omfang. 21 Kilde: Energigas Sverige.

26 26 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Nogle regioner har endnu mere ambitiøse trafikpolitiske målsætninger end den svenske regering. Eksempelvis opfordrer Region Skåne kommunerne til at være 100 % fossilfrie allerede i I Stockholmområdet har fritagelse fra betaling ved kørsel gennem betalingsring, fri parkering for miljøbiler og ikke mindst Arlanda Lufthavns krav om at kun "grønne" taxaer kan hente passagerer på Lufthavnes område medvirket aktivt til udbredelsen af gasdrevne køretøjer. En stor del af Taxavognene i Stockholm i dag bruger gas som brændstof. I Sverige er der på det kommunale niveau en betydelig bevidsthed om bæredygtig transport. Udviklingen i kommunernes aktiviteter og egne bil flåder følges og kan indgå til profilering af kommunerne. Foreningen Gröna Bilister rangordner således kommunerne for at afgøre hvilke som er mest "miljöbilsvenlige". 23 Nedenstående tabel 4 giver et sammendrag fra den seneste svenske bilstatistik, februar 2012, med fokus på gasdrevne køretøjer, som del af den samlede bilflåde, opdelt på län, som svarer nogenlunde til danske regioner. Køretøjer, som efterfølgende ombygges til at køre på gas indgår ikke i denne statistik. Tabel 4. Gasdrevne køretøjer, som del af den samlede bilflåde i Sverige i 2011 Län Antal gasdrevne personbiler i alt i 2011 Antal nyregistrede gasbiler i alt i 2011 Antal nyregistreringer personbiler i alt /miljøbiler i 2011 Antal køretøjer i alt i 2011 Personbiler /tunge køretøjer Stockholm / / Södermanland / / Uppsala / / Östergötland / / Jönköping / / Kronoberg / / Kalmar / / Gotland / / Blekinge / / Skåne / / Halland / / Västra Götaland / / Kilde: Skånes kommuner uppmanas bli fossilfria Ett Skåne fritt från fossilbränslen det är målet för projektet Klimatsamverkan Skåne, där bland andra Region Skåne ingår. Nu uppmanas de skånska kommunerna att också bli fossilfria. Artikel fra 2. marts Læs mere om konkurrence og resultater på parent03=&level2_4=true, besøgt februar

27 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 27 Värmland / / Örero / / Västmanland / / Dalana / / Gävleborg / / Västernorrland / / Jämtland / / Västerbottan / / Norrbotten / / I alt / / Kilde: Fordon i län och kommuner 2011/Vehicles in counties and municipalities 2011, Sveriges Statistik, februar Ombyggede biler tælles ikke med i denne statistik. Tabellen viser, at der er særlige områder, som Skåne, Stockholm og Västra Götaland, hvor der satses på gasdrevne køretøjer, men også at der er gasbiler i alle de svenske län. I områder, hvor er ikke er så mange gasbiler, blev relativt mange ofte indregistreret i I alt var 22 % af de svenske gasbiler nyregistrerede i Som det ses ovenfor og i Anneks 2 har mange kommuner og län erfaringer med naturgas/biogas køretøjer ud over Malmø, som vælges som case nedenfor. Eksempler er Stockholm, Göteborg og Linköping. EU-projekter og nationale initiativer har været med til at understøtte en lokal/ regional udvikling, hvor en betydelig del af disse byers kommunale bilflåde i dag kører på gas. Den kommunale bilflåde udgør dog kun en mindre andel af det samlede antal gasbiler i kommunen, men disse køretøjer kan være med til at lægge en "bund" i en udbygningsfase. Der har været et økonomisk lokalpolitisk incitament til at vælge disse miljørigtige investeringer, da kommuner har kunnet søge tilskud på op til en 1/3 af investeringerne fra nationale puljemidler, (LIP og Klimp midler), som løb i perioden (10). 24 Der har dog også været en betydelig udvikling i det allerseneste år, hvad nedenstående boks viser. Tilskudsmidlerne til opbygning af infrastruktur løb fra , altså en 10 årig periode. 25 Status på kommunernes mijøbilsindsats ultimo 2011, sammenlignet med 2010: Miljöbilsandelen i kommunernas fordonsflottor stiger snabbt. Förra året var andelen 51 %. I år är den 59 %. Att 86 % av de deltagande kommunerna kräver miljöbilar då nya bilar anskaffas borgar för att miljöbilsandeln kommer fortsätta att stiga. Ännu större avtryck i omställningsarbetet kan kommunerna göra genom att ställa miljöbilskrav då de upphandlar färdtjänst, skolskjuts och andra transporter. Här är situationen 24 Effekter af investeringsprogrammen LIP og Klimp, Naturvårdsverket april 2010, samt oplyst på møde med Bilsweden den 2. marts NATURVÅRDSVERKET. Rapport 5991 Effekter av investeringsprogrammen LIP och Klimp.

28 28 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN mörkare, men en ljusning är på gång. 39 % av de deltagande kommunerna styr tydligt mot miljöbilar i upphandlingsprocessen, en uppgång från förra årets 24 %. 28 % av kommunerna medverkar i lokal produktion av något förnybart bränsle, i de allra flesta fall biogas. För att få råvara till biogas är det viktigt att samla in organiskt avfall för rötning. Andelen kommuner som gör detta har ökat markant sedan förra året, från 27 % till 38 %. Kilde: Feb Artiklen: Kommunranking 2011 avgjord. 4.4 Case: Skåne/ Malmø Baggrund Region Skåne er ambitiøs på transport og klimaområdet og opfordrer kommunerne til at være 100 % fossilfrie allerede i I 2005 solgte E.ON 105 GWh ækvivalent naturgas til brug i køretøjer. I Malmøområdet var der 4 gastankeanlæg på det tidspunkt. Store dele af Skånetrafikken(bus), en del taxier, kommunale biler og enkelte private, har kunnet tanke naturgas i Skåneområdet i en del år, mens det efter 2008 også har været muligt at bruge biogas i større omfang. Skånetrafikken har i perioden haft et øget antal rejsende på 34 %, bl.a. på grund af tilflytning, flere afgange og større busser. Samtidig er passagerernes egenbetaling faldet fra ca. 68 % til ca. 55 % i perioden. 27 Ses på 2009 er der lavet en opgørelse for Skånetrafikken som viser 28, at skaderne fra luftforurening i Skåne blev mindsket med 41 MSEK i forhold til, at ½ af rejserne i byerne i stedet var sket med bil, eller at regionalturene var sket med bil. Siden da er bussernes positive bidrag til luftkvaliteten øget yderligere, da flere busser i dag er på gas. 26 Kilde: Skånes kommuner uppmanas bli fossilfria Ett Skåne fritt från fossilbränslen det är målet för projektet Klimatsamverkan Skåne, där bland andra Region Skåne ingår. Nu uppmanas de skånska kommunerna att också bli fossilfria. Artikel fra 2. marts Stadsbussar i Malmö: Fler reser med tätare turer. Nästan nio miljoner fler resor per år, betydligt tätare turer och rymligare fordon. På fem år skedde en stor expansion av Malmö stadsbusstrafik. Artikel af 5. marts på 28 SWECO RAPPORT SKÅNETRAFIKEN SAMHÄLLSNYTTA

29 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 29 Oplysninger fra Skånetrafikken viser et gennemsnitligt udslip fra by- og regionalbusser på ca. 15 g CO 2 / personkm. og ca. 0,15 g/ personkm 29. Den totale kørsel i km fremgår nedenfor: Figur 5. Totalkørsel i km for Skånetrafikken i 2009 og 2010 Kilde: Skånetrafikken Stigningen i biogasbusser har betydet en betydelig nedgang i CO 2 -udsluppet pr. personkm. som vises i figuren nedenfor. Figur 6. Udvikling i CO2-udslip pr personkm. for Skånetrafikken Kilde: Skånetrafikken 29 Skånetrafikken, Miljöredovisning

30 30 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Kommunerne i Skåne har i en årrække haft et miljøstrategisk samarbejde, hvor bæredygtig transport har en meget fremtrædende plads, og som er en platform for et meget bredt aktørsamarbejde. 30 Aktørerne ser dog også ud over kommune/regionsgrænserne og har medvirket aktivt i flere EU-projekter med både netværk og udbygning af infrastruktur/ biogasanlæg/opgradering. Boksen nedenfor giver et eksempel på dette. SMILE EU Projekt 2008 Et af de konkrete initiativer, som fik biogassen til at blive transportbrændstof i Malmø var det delvist EU finansierede projekt SMILE. Målet med SMILE i Malmø var at indføre biogas i Malmøs transportsektor ved at opgradere den store mængde af biogas produceret på renseanlæg i byen. Motivet var et ønske om en CO 2 -reduktion i transportsektoren. De virkemidler, som relaterede sig til SMILE var nr. 1) indkøb af biler, nr. 2) bygning af infrastruktur og 3) Skånemejeriernes nye gasdrevne køretøjer. Der blev i 2008 etableret et anlæg til opgradering af årligt 2 millioner Nm3 biogas til naturgaskvalitet til brug i køretøjer i Malmø. Der blev desuden bygget infrastruktur for at få den opgraderede gas på naturgasnettet, og bygget to nye gas-tankstationer til at understøtte infrastrukturen. Dette førte til brug af 10GWh biogas i det lokale transportsystem, svarende til 1,2 millioner liter benzin hvert år. De gasdrevne biler og busser kører på en blanding af ca. 50 % naturgas, og 50 % biogas. Forholdet kan variere med udbud og pris, men andelen af biogas har været stadig stigende og ses som vigtigt ud fra et politisk synspunkt. Der "importeres"/ købes en del biogas fra omliggende kommuner. I det konkrete EU-projekt viste det sig, at de to nye planlagte påfyldninganlæg ikke var optimalt placeret, og at der var behov for yderligere tankanlæg i Ystad 60 km fra Malmø 31, og et påfyldningsanlæg, hvor lastvogne kan stå og lade op natten over. Dette blev bygget i stedet og har betydet et løft i kvaliteten af infrastrukturen i Malmø-området Opsamling vedr. drivere for udviklingen i Skåne/ Malmø Barrierer for udbredelse af gas i transportsektoren i Skåne: 30 Se bl.a. : Miljöstrategiskt program för Region Skåne Evaluering af SMILE, Measure 5.2 Malmø, Biogas on the net, af CIVITAS, GUARD, EU, Årstal? 32 Ovenstående beskrivelse stammer primært fra CIVITAS hjemmeside, artiklen: Biogas in the grid Malmö/Sweden CIVITAS SMILE Fundet januar

31 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 31 Manglende viden og interesse i bredere befolkning. 33 Ikke klart for private forbrugere, hvorfor lige gas bør vælges som transportbrændsel frem for andre miljøbrændstoffer Evt. manglende viden om prisfordel på brændstoffet Begrænsede mængder biogas til rådighed Lokalpolitiske drivere for udbredelse af gas i transportsektoren i Skåne: Ønske i bystyret/regionen om en stærk grøn profil. Mål: Skånetrafikken skal være fossilfri i Tilsætning af biogas giver en "ægte" grøn profil i CO 2 -udledning og luftforurening fra køretøjer. Kommunen går foran og indkøber køretøjer inkl. servicevogne, krav ved udbud. Kommunale slambehandlingsanlæg, som gerne vil bruge slammet til noget fornuftigt, har været den primære producent af biogas, som opgraderes og anvendes til transport. Tidlig regional satsning fra Skånetrafikken, udbygning af busflåden til at tage flere rejsende. Ny regional koncepttilgang, regionale busser, skraldebiler, servicevogne. En stor lokal virksomhed investerer i flåde af gas-lastbiler (Skånemajerier). Eksisterende gasnet og mulighed for lokal opgradering af gassen. Mulighed for at bruge eksisterende fyldestationer for naturgas. Accelerering af et eksisterende marked (bl.a. med Ystadstationen). Involvering i EU-projekt(er), som også bidrog/ bidrager med penge. Det seneste EU støttede projekt er "Biomaster", som løber fra , og hvis formål er at øge udbredelsen af biogas i transportsektoren. 35 Stockholm og Malmø kommune driver i dag hjemmesiden "Miljöfordon.se, som er en national side som fremmer bl.a. gasdrevne køretøjer. De to kommuner gik ind som sponsorer efter at øvrige projektpenge slap op, og det viser det lidt større perspektiv, som kommunerne ser indsatsen i. "Klimatsamverkan Skåne" som er et samarbejde mellem Region Skåne, Kommunförbundet Skåne og Länsstyrelsen i Skåne län Konklusion i evaluerende spørgeskema/interviewundersøgelse af SMILE- projektets effekter. Her var bredere kendskab et af projektets succeskriterier, og et af de som ikke blev fuldt opfyldt af projektet. Rapporten kan ses på: 34 Kilde: Skånetrafikken.se, Marts 2012, Fanebladdet "Miljöarbejde" 35 Projektets hjemmeside er : Af svenske deltagere er ud over Region Skåne, Biogas Syd og Lunds Energi. 36 Sammenslutningen prøver bl.a. at påvirke det nationale niveau til at vedtage strammere målsætninger og via effektive virkemidler fremme anvendelsen af biogas i transportsektoren. "Bristerna (i den nationale strategi) består bl.a. i en underskattning av biogasens potential som drivmedel och en brist på konkreta insatser för att påskynda utvecklingen, som exempelvis regelförenklingar för den som vill producera biogas."

32 32 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Landspolitiske drivere for udbredelse af gas i transportsektoren i Skåne: Puljemidler fra staten, som dækkede op til 1/3 af investeringsudgifter Attraktiv firmabilsbeskatning Fossilfri Skåne 2020 indebærer, at kommunerne forpligter sig til at arbejde for: Ingen fossil energianvändning i byggnader. Det innebär att kommunen inte använder fossil energi för värme och kyla i byggnaderna kommunen äger eller hyr. Inget fossilt bränsle i transporter. Det innebär att kommunen inte använder fossilt bränsle i egna transporter, resor eller köpta transporttjänster. Ingen användning av fossil el. Det innebär att kommunen inte använder fossil el i den egna verksamheten och att kommunen köper miljömärkt el av någon sort. Kilde: Region Skåne 2012 Eon er en af de store gasinfrastruktur operatører i det sydsvenske område, og de fremhæver særligt følgende erfaringer, som vises i boksen nedenfor, og som kan være relevante i en dansk kontekst: Læring fra E.ON vedr. udbygning af infrastruktur/gasfyldestationer i Skåneområdet Bedst at satse på større byområder med forretningspotentiale. - Tankanlæg skal dimensioneres, så de også kan betjene den tunge trafik, og lokaliseringen er vigtig. Et netbaseret gassysem gør udbygningen med infrastruktur noget bedre og billigere. E.ON har gjort en del erfaringer om hvordan en sådan tankfyldestation kan /bør bygges. Bl.a. at denne skal have en vis størrelse og være i stand til "hurtigtankning". De mange by- og regionalbusser og renovationsvogne har trukket udviklingen i Malmø/ Skåneområdet. Udviklingen skete pga. krav om gas i udbuddet. Den massive dækning med infrastruktur i Skåneområdet/ Sydsverige gør, at flere private bilkøbere føler sig trygge ved at købe en gasbil. Infrastrukturen kan let udbygges efter behov. De øvrige fordele, som Miljøiler /gasbiler kan opnå, som gratis parkering i centrum af Stockholm mv. er meget synlige og virkningsfulde. - Bl.a. i forhold til at få taxaer på gas. Ikke mindst krav hos Arlanda Lufthavn har været virkningsfulde

33 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 33 E.ON vurderer, at det er realistisk med en markedsandel for gasbiler på ca. 10 % i Sverige i 2020 mod ca. 1 % i dag.

34 34 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 5 Erfaringer fra Tyskland I dette kapitel gives først en kort status på antal gasdrevne køretøjer og infrastruktur i Tyskland, og herefter undersøges de incitamenter og virkemidler, som er baggrunden for denne udvikling. 5.1 Status for gas til transport Infrastruktur Tyskland har et veludbygget naturgasnet. I de seneste år har Tyskland desuden opbygget en landsdækkende infrastruktur til kørsel på gas, og har nu det højeste antal gasfyldestationer(cng) i Europa (ca. 900). Stationerne er fordelt i hele landet med overvægt ved og i de store byer. På grund af, at udviklingen har haft udgangspunkt i byerne ligger kun to CNG-fyldestationer direkte ved motorveje. 37 Allerede i 2004 var målet fra den tyske regering dog, at der skulle være ca stationer i Nedenfor vises et citat fra den nationale transportstrategi 2004: 37 Dirk Peters, Den tyske Energistyrelse, 1. marts "The Fuel Strategy. Alternative fuels and innovative drive systems." The German Federal Government

35 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 35 Figur 7. Udviklingen i den tyske infrastruktur, mht. antal CNG-gas fyldestationer Kilde: for tabel over udviklingen og hjemmesiden Gas24 er kilde til det lille oversigtskort. Mere kan se på Store prikker på oversigtskortet betyder byer med mere end en fyldestation. De fleste fyldestationer opstilles på eksisterende benzintanke og ejes af lokale offentlige forsyningsvirksomheder 39. Energiselskabet E.ON ejer/driver dog mere end 100 stationer. Figur 8. Antal fyldestationer, LPC og CNG pr. region i gashighway.net/ Final publication 2012, side 18.

36 36 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Kilde: samt marts Berlin by/område er det sted med det største antal fyldestationer. Den samlede infrastrukturinvestering anslås at være ca. 300 MEUR. 40 Som det ses ovenfor, er LPG-flaskegas meget udbredt i Tyskland, men vi ser ikke nærmere på dette, da denne type gasbiler til transport ikke anses som så relevant for Danmark fremadrettet. Biogas. I Tyskland produceres mere biogas/ indbygger end i f.eks. Sverige og Danmark. Se figur i Anneks 3. Den høje produktion skyldes en række nationale incitamenter, som vises i næste afsnit. - Det er dog ikke prioriteret at anvende biogassen i transportsektoren i dag, sådan som det er set i det svenske eksempel. På 38 tankstationer tilbydes 100 % biometan, og 180 CNG-fyldestationer havde i 2011 biogas iblandet. Der er sket en forøgelse af produktionen af biogas og opgraderet biogas til transportformål i Tyskland siden Hvor der er sikker afsætning på biogas til elproduktion er det ikke tilfældet for biogas til transport, og det gør opgraderingsanlæg til en usikker investering Status køretøjer I Tyskland indregistreres ca. 3 mio. biler/år. Ultimo 2011 var der ca gasdrevne køretøjer indregistreret i Tyskland på CNG (ca. 0,2 % af flåden) og ca køretøjer på LPG (Autogas) 42. I 2011, blev der indregistreret 19 % flere 40 Oplyst i Deklaration fra Initiative Erdgasmobilität, 2011, side I GasHighWay, Final Publikation 2012, side 18. Intelligent Energy for Europe, oplyses det, at der ultimo 2011 var store udbud end efterspørgsel efter opgraderet biogas til transport, hvilket gav en meget lav forrentning. Lovændringer som indebærer bedre afregningsforhold forventes dog at give bedre økonomiske rammer på området fra Der er ultimo 2011 ca biogasanlæg og lidt over 100 opgraderingsanlæg i Tyskland. 42 DENA 1. marts

37 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 37 gasdrevne køretøjer i Tyskland end i Den mest populære i 2011 var VW Caddy og VW Ecofuel Passat. Fordelingen af nyindregistrerede biler i 2010 vises i figuren nedenfor. Heraf fremgår, at andelen af nye biler, som kører på alternative brændstoffer er mindre end 1 pct. Figur 9. Markedsandel for nye køretøjer opdelt efter type 2010 Kilde: DENA 2012 (KBA 2011) Det relativt lave antal biler betyder dårlig belægningsgrad på fyldestationerne, med kun ca. 100 køretøjer pr. tankanlæg. Skal infrastrukturen blive rentabel er der derfor behov for væsentlig flere gas køretøjer, og de lokale forsyningsselskaber kan/vil udvise stor tilbageholdenhed i forhold til at opstille nye 44. DENA (Tysklands energistyrelse) vurderer dog, at det er realistisk med 1,4 mio. naturgasdrevne køretøjer i 2020 og et øget antal fyldestationer. Over halvdelen af de nye indregistrerede køretøjer er firmabiler. 5.2 Landspolitiske incitamenter Politiske incitamenter Strategi fra 2004 der bl.a. prioriterer udbygning af infrastruktur og en vis andel køretøjer på gas. Nedenfor vises forventet udbygning, hvis 2020-mål skal nås. Hidtil er udviklingen dog ikke gået så hurtigt som forventet som vist i afsnit 5.1 om infrastruktur. 43 Besøgt 6. marts Baggrundskilde: Die Zulassungszahlen des Kraftfahrtbundesamtes (KBA) 44 gashighway.net/ Gashighway. Final publication, side 18. IEFE,

38 38 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Kilde: Dirk Peters, DENA, 2010 Overordnet mål om 40 % CO 2 -reduktion i økonomien, heraf delmål for transportsektoren, som vises på figuren fra DENA, nedenfor. Figur 10. Udviklingen i emissioner af drivhusgasser i Tyskland Alternative drivmidler. Tyskland har på den ene side ført en forholdsvis konservativ transportpolitik, med vægt på høj fart og trafiksikkerhed, men har samtidig givet gunstige forhold, f.eks. i form af lave afgifter for kørsel på alternative drivmidler som biobrændstoffer, gas og el. Den tyske regering har ikke udpeget en "vinder" blandt fremtidige alternative brændstoffer, men har et ambitiøst mål om 1 mio. el/plug-in hybrider på vejene i Dette mål er for nylig blevet analyseret i en

39 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 39 rapport fra det tyske Öko-institut 45, og anses for realistisk, men dette store antal vil kun udgøre en lille del af de tyske køretøjer, og det høje CO 2 -indhold i tysk el gør ifølge instituttet CO 2 -reduktionen begrænset 46. En forventet maksimal andel af elbiler på % i 2030, levner betydelig plads til, at andre brændstoffer, som gas, kan spille en rolle. Information. For et mindre beløb kan der downloades en App, som viser vej til nærmeste gasfyldestation uanset hvor man er i Tyskland. 47 Tilsvarende har Tom- Tom en udgave, som viser gasfyldestationer. Der er også hjemmesider, som viser dagsaktuel pris på hver enkelt station. Understøttelse af hjemmemarked. Tyskland er, ligesom Sverige en stor bilfabrikant, hvad der kan være med til at definere den politik, som føres på bilområdet. Gasdrevne biler kan hjælpe bilproducenterne med at nå EU-krav om CO 2 - emissioner i 2015 og Aktørinitiativ. De største aktører på gas-bilsmarkedet i Tyskland opfordrer kraftigt regeringen til at iværksætte yderligere initiativer til at fremme antallet af gasdrevne køretøjer 48. Sammenslutningen Initiative Erdgasmobilität, har bl.a. overhændet en deklaration til regeringen i september Særligt ønskes mere videnspredning, koordinering af indsatser og generelt bedre rammebetingelser. Antallet af fyldestationer ønskes øget til 1300, og der ønskes øget produktion og brug af biogas til transportformål, bl.a. biogas som brændstof i tunge køretøjer. Barrierer. Bedre information til kunder ønskes også fra aktørerne, bl.a. om pris, som kan gives tydeligere ved at oplyse "liter benzinækvivalent", frem for pris i kg. som nu, hvilket gør det vanskeligt for forbrugerne at relatere til prisen Økonomiske incitamenter Lav pris på CNG, LNG og autogas I Tyskland er CNG ca. 50 % billigere end benzin og på en måde et økonomiske attraktivt alternativ til konventionelle brændsler. 49 Årsagen er en stort set skattefritagelse, som er vedtaget frem til i hvert fald 2018, jf. Tabel By 2030, electric cars may only cut automotive emissions by 6 percent, according to a study for the government carried out by the Institute for Applied Ecology, a green think tank known in Germany as the Öko-Institut. 46 Se også artiklen Study spoils Berlin's enthusiasm for electric cars på Deutshe Welle på 30. januar 2012, besøgt 15. februar Se mere på 48 Aktørerne omfatter Daimler, Iveco Magirus, Opel, Volkswagen, VDIK, BP / Aral, Shell, UNITI (Federal association of middle-class mineral oil companies), erdgas mobil, Wingas, Verbio, figawa (Federal association of gas and water companies), ADAC (German automobile club). 49 Oplyst på Opel.com. 8. december 2011 i artiklen: New CNG Zafira Tourer with Best-in- Class 530 km Natural Gas Range

40 40 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Der er relativ stor sikkerhed om denne lavere pris, som det fremgår af citatet fra den tyske regerings brændselsstrategi fra 2004, som vises i boksen nedenfor. Strategien er stadig den gældende indtil en ny kommer i Den nye strategi vil i høj grad blive baseret på EU Kommissionens Hvidbog fra 2011 (omtalt i kapitel 6), som anbefaler udbygget infrastruktur for en række alternative brændstoffer, bl.a. CNG. Af 2004-strategien fremgår: I nedenstående figur 9 er forbrugerpriserne for alternative drivmidler præsenteret, målt ved den distance man i Tyskland kan køre i en personbil for 10 EUR brændstof. Figur 11. Sammenligning af forbrugerpris på transportbrændstoffer i Tyskland, 2010 Nationale incitamenter for produktion af biogas 51 Tyskland har en række incitamenter til fremme af produktion af biogas: National biogashandlingsplan En række regelændringer fra 2008, som omfatter Regler om optimering af adgang til gasnettet for biometan Større transparens i vilkårene for nettilslutning Ny forskrift om regler for betaling for at anvende gasnettet for biogasproducenter Specielle bestemmelser i guidelines og regler gældende diverse kvalitetsstandarder og længere balance perioder 50 Sker der ikke ændringer, kan der dog forudses et stort afgiftshop opad i Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit (BMU)

41 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 41 Det er uklart hvor store dele af denne handlingsplan som er implementeret. Ny forskrift vedtaget og implementeres i 2012 of I Tyskland er biogas fritaget fra afgift frem til 2015, og en forlængelse ventes. 5.3 Regional-/ lokalpolitiske incitamenter og drivere Politiske incitamenter Lokal luftforurening Mange tyske byer har været/ er plaget af luftforurening og problemer med at overholde EU-krav til luftkvaliteten. Det har givet lokalt fokus på initiativer til forbedringer, og her er et virkemiddel skift af brændstof i transportsektoren fra benzin/diesel til naturgas. På trods af stadig flere miljøzoner i de større tyske byer, steg luftforureningen i 2011 i forhold til foregående år, men dette angives at skyldes ændringer i industriproduktionen. 52 Nedenstående billede viser hvilke tyske byer, som har miljøzoner. I alt 54 byer. 53 : Figur 12. Miljøzoner i tyske byer Dette oplyses af den tyske Miljøstyrelse, UBA. Februar Dette vurderes primært at skyldes vejrforhold og vækst i industrien. Citat i artiklen German air pollution rises despite green zones; på februar

42 42 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Sammenholdes kortet med placeringen af gasfyldestationer ses et sammenfald mellem disse byer og byer med særligt mange tankstationer til gas. Dette skyldes, at gasbilerne lettere kan leve op til fastsatte luftforureningskrav. - I alle zoner, også de grønne zoner, som er det mest restriktive, er biler på gas automatisk tilladt Case: Berlin I Berlin har man som supplerende virkemiddel til selve miljøzonen iværksat initiativer til at fremme bl.a. gasbiler. I 2011var der 18 CNG-gasfyldestationer i Berlin. Også elbiler er noget Berlin by satser kraftigt på. Berlin var blandt de tre første byer i Tyskland, som indførte en miljøzone pr. 1. januar Berlins bystyre tillader kun biler med grønt mærkat, som gasbiler, at køre indenfor miljøzonen. Turister kan dog erhverve et tidsbegrænset mærkat til midlertidig kørsel. Evaluering af testkørsel med gasbusser i Berlin har vist lavere støj og luftforurening, og bedre totaløkonomi end tilsvarende dieselbaserede busser. 54 Der er dog stadig et meget begrænset antal køretøjer med CNG som brændstof indregistreret i Berlin. Ud af 1,3 mio. køretøjer indregistreret i Berlin pr. 30. juni , var der køretøjer på benzin/ autogas(lpg), 1645 køretøjer på benzin/lpg og 2229 køretøjer på naturgas (CNG), heraf 589 lastbiler, og desuden 3 køretøjer som kører på en blanding af el og naturgas. Dette antal er ikke højt nok til, at der er påvist forbedringer i luftkvaliteten (endnu) på grund af gasbilerne. Hverken i Berlin eller ellers er der fundet en satsning på at sikre lønsomhed i fyldestationerne ved at kæde infrastruktur sammen med indfasningen af flåder af tunge køretøjer EU Initiativer EU Intelligent Energy for Europe projektet "GasHighway to 2050" har løbet siden Her arbejdes med en vision, som inkluderer Tyskland og Sverige, og som går uden om Danmark, som billedet nedenfor illustrerer. Formålet er at øge efterspørgslen efter CNG/biogas som transportbrændstof Se bl.a. Natural Gas Vehicle Transit Bus Fleets: The Current International Experience, og erdgas mobil GmbH 55 Statistik sendt fra :Amt für Statistik Berlin-Brandenburg Anstalt des öffentlichen Rechts, In Berlin angemeldete Kraftfahrzeuge (ohne Außerbetriebsetzungen) nach Kraftstoffart. Stand: 30.Juni Dirk Peters, Projektdirektør for energieffektive transportsystemer i den tyske Energistyrelse DENA, anser dette for en fejl set i bakspejlet. Mailkorrespondance marts Dirk anbefaler endvidere at gå efter "topplaceringerne" fra begyndelsen, ved en evt. dansk udbygning med infrastruktur. 57 "GasHighWay", Final publikation, februar Intelligent Energy for Europe

43 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 43 Kilde: Her er tale om en synliggørelse især i forhold til tung transport, men også mere bredt. Highway'en omfatter særlig fokus på GNG med iblandet biogas, herunder også anlæg til produktion, opgradering og iblanding af biogas. 58 Highway'en ses af partnerne, som en vigtig del af opfyldelsen af EU's 10 % VE-målsætning på transportområdet. Partnerne i projektet er bl.a. de involverede landes brancheforeninger på området. Projektet støtter op om EU's Hvidbog for bæredygtig transport, som foreslår kraftige CO 2 -reduktioner i transportsektoren på langt sigt Økonomiske incitamenter De økonomiske incitamenter er primært landspolitiske. Der synes at være uenigheder vedr. f.eks. "grid use fees" for fyldestationerne. Der er ikke offentlig medfinansiering af fyldestationer, selvom dette ønskes fra aktørernes side. 60 Det er dog i dag muligt at få lavtforrentede lån hos banken KFV i forbindelse med investeringen. 5.4 Opsamling vedr. drivere for udviklingen i Tyskland Barrierer for videre udvikling af marked og infrastruktur: Aktører nævner, at antallet af køretøjer ikke er steget så meget som håbet på, og angiver bl.a. følgende barrierer 61 : 58 Mere kan læses på hjemmesiden 59 Roadmap to a Single European Transport Area - Towards a competitive and resource efficient transport system, 28. Marts Initiative Erdgasmobilität. CNG und Biomethan als Kraftstoffe. Fælles deklaration september Kilde: Initiative Erdgasmobilität. CNG und Biomethan als Kraftstoffe. Bl.a. på

44 44 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Mangler CNG-fyldestationer langs motorvejer og på de mest benyttede alm. benzinstationer Manglende kendskab hos forbrugerne til reel pris på brændstof sammenholdt med benzin 62. Manglende kendskab til tilgængelige bilmodeller, og indtil for nylig et begrænset udvalg. Mange kunder er loyale overfor bestemte mærker, og evt. typer indenfor disse. CNG ikke grøn nok uden iblanding af biobrændstof. Det er svært for aktører at lave en stærk argumentation vedr. CO 2 -reduktion fra brændstoffet. Hidtil har miljøargumentet derfor fokuseret på bidrag til bedre luftkvalitet. "Fordomme" hos befolkningen. Manglende EU harmonisering af "inter-fasen" mellen køretøj og fyldestationer, kan være et problem, særligt for langturslastbiler og lign. Mangler i dag fælles "brand", f.eks. fælles ordvalg(erdgas/ CNG eller?), og koordineret oplysning/indsats på nationalt plan 63. Landspolitiske drivere for udbredelse af CNG køretøjer og infrastruktur De vigtigste overordnede politiske drivere er ønsket om bedre luftkvalitet, CO2-reduktioner i transportsektoren og mindre olieafhængighed. Transportstrategi fra 2004, med mål om udbygning med 1000 CNG fyldestationer i Luftkvalitetskrav fra EU. Bilproducenter skubber på og udvikler nye og mere effektive modeller (men ikke hurtigt nok mener nogle) Aktørfællesskaber til fremme af udbredelse af infrastruktur, køretøjer og biogas i transportbrændstoffet Formidlingsinitiativer og hjemmesider, apps mv. Økonomiske nationale virkemidler Lave afgifter på CNG til transport Økonomiske støtte til produktion af biogas Lokal/regionalpolitiske drivere Ønske om at reducere CO 2 fra transportsektoren Miljøzoner (hvor gasdrevne køretøjer er tilladt) i de fleste store byer Lokale placeringer af fyldestationer Energiselskabernes regionale/lokale satsninger Og på DENAS hjemmeside. 62 "GasHighWay.net" fremhæver også dette som et problem for udbredelsen i Tyskland og der refereres også en undersøgelse som viser, at over 1/3 af forbrugere ikke kender forskel på LPG og CNG, ligesom de ikke forstår prisbetegnelserne. 63 Markedsfejl af denne type nævnes som de vigtigste af Dirk Peters i Management Project for University of Bradford, TiasNimbas Business School and DG MOVE (European Commission) 16/02/

45 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 45 6 Omkostninger og energieffektivitet I hverken Sverige og Tyskland synes der at have været en klar overordnet national strategi for udrulning af infrastruktur. I Sverige heller ikke vedrørende det nødvendige antal fyldestationer, mens der i Tyskland har været overordnede mål om dette. Derfor er der heller ikke fundet officielle analyser af nødvendige/tilstrækkelige omkostninger til udrulning af infrastruktur på landsplan. Da infrastrukturen er udrullet af kommercielle aktører, med og uden tilskud, findes heller ikke offentligt tilgængelige data for de samlede omkostninger til f.eks. fyldestationer. Nedenfor opsummeres fundne fakta om investeringsomkostninger og priser. Priserne er udtryk for et øjebliksbillede primo 2012, men de data, som tallene er baserede på kan være ældre, hvilket da vil fremgå af kilden. I Energistyrelsens rapport "Alternative drivmidler, 2012" gives et bud på samfundsøkonomien i gasdrevne køretøjer i Danmark i 2010, 2020 og 2030, og af energieffektiviteten af naturgas og biogas til transport Køretøjet En gasbil koster mere end en tilsvarende benzin bil, primært på grund af dyrere tanke. En gasbil koster ca tusinde kr. mere end benzinudgaven pga. tryktanke til gas samt en mindre tank til benzin end en tilsvarende benzinbil i vore nabolande. På grund af de høje danske registreringsafgifter, kan ekstraregningen ved investeringen i køretøjet dog blive betydelig i Danmark. De præcise priser kendes ikke, da der kun kører ganske få rundt på de danske veje.

46 46 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Der skal betales en ejerafgift på ca kr. /år for danske gasbiler, da der ikke d.d. er typegodkendelse til gasdrevne køretøjer til kørsel i Danmark. 64 Fra IEA rapporten The Contribution of Natural Gas Vehicles to Sustainable Transport, 2010, Michiel Nijboer, er taget nedenstående vurdering af meromkostninger: IEA vurdering af meromkostninger til gasbiler i 2010: While the premium for an NGV varies widely from country to country, based on data obtained through the IGU questionnaires in 2009, there is an average price difference of EUR for an NGV versus its petrol equivalent. For the purpose of calculating abatement costs, the 2006 study by TNO, IEEP and LAT assumed values for the additional manufacturer costs of USD (EUR 1 450) for small, USD (EUR 1 750) for medium, and USD (EUR 2 050) for large NGVs in the timeframe, which corresponds to additional retail prices of USD (EUR 2 090) for small, USD 3 400(EUR 2 520) for medium and USD (EUR 2 950) for large vehicles. For tunge køretøjer opgør IEA den typiske prisforskel til Euro. De gasbaserede køretøjer, især de tunge, har de seneste år fået optimeret deres motorer, hvad der har forbedret den relative ydeevne i forhold til dieselkøretøjer. Der er bl.a. opnået sammenligneligt drejningsmoment, hvilket har betydning ved brugen af tunge køretøjer 65. Oplysninger om de gasdrevne biler hos Naturgas Fyn er beskrevet i boksen nedenfor. Naturgas Fyn har købt i alt 14 Passat EcoFuel, Caddy Maxi EcoFuel og specialombyggede Transportere. Alle Volkswagens gasbiler har samme standard og ydeevne, som havde det været konventionelle benzin- eller dieseldrevne biler. Passat EcoFuel har 150 hk og kan køre op til 210 km/t, den går fra km/t på 9,9 sek. bilen udleder 119 g CO2 pr. kørt kilometer ved naturgas og ingen ved anvendelse af biogas og bruger gennemsnitligt 4,6 kg gas på 100 km. Med de nuværende priser på naturgas svarer det til, at man betaler 55 kr. pr. 100 km. Passat EcoFuel har tre gastanke placeret under bilen, der i alt rummer 21 kg naturgas, dette svarer til en rækkevidde på 450 km. Kombineret med de 31 liter benzin fra den normale tank har Passat EcoFuel en rækkevidde på ca. 900 km pr. optankning. Passat Ecofuel er i Danmark ca kr. dyrere at indkøbe end en tilsvarende benzinudgave på hvide nummerplader, og ca kr. dyrere hvis køretøjet registreres på "gule plader". Den årlige ejerafgift er på ca kr. mod 2400 kr. for den tilsvarende model på konventionelt brændstof. Kilde: Artiklen Volkswagen har netop leveret Danmarks første 14 gasdrevne biler til Naturgas Fyn. Bilsnak 04/2011 og telefoniske oplysninger fra Naturgas Fyn Hybrider med gas Der sker fortsat tekniske forbedringer hos bilproducenterne, som gør gasbiler / gashybrider mere økonomisk attraktive. Delforklaringer på, at dette sker i netop 64 Udtalelse fra Skatteministeriet den 6. marts 2012, i Ingeniøren "Danmark er håbløst bagud med naturgasbiler". 65 Oplyst af Ulf Svensson, BilSweden, 2. marts

47 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 47 disse år er, at interessen for gasdrevne køretøjer er steget og kravene til maksimale CO 2 -udledninger fra de nye biler snart bliver aktuelle (CO2-gennemsnit på 130 g/km i 2015) og at gas er et billigt i drivmiddel i de fleste lande. Billedet nedenfor viser, at bedre placering af tankene gør, at de ikke optager så meget bagageplads, som i ombyggede gasdrevne biler. Billede: OPEL CNG Zafira Tourer, CNG hybrid med 530 km rækkevidde på gas og 14 liter benzin i reserve = 150 ekstra km. I handlen i Prisen på denne 7 sædes Zafira Tourer CNG version, som vises på billedet, er i Tyskland fra EUR (recommended retail price in Germany, including VAT) Passer tilgængelige gasbiler til danske forbrugere? Udbuddet primo 2012 af gasbiler er noget begrænset i EU, men nye modeller lanceres dog i 2012 og Der fås flest store, men dog også enkelte små personbiler med gas som drivmiddel, f.eks. Fiat biler. Også "VW UP" kommer i en gasdreven udgave. Sammenlignet med andre lande er den gennemsnitlige størrelse af nye personbiler i Danmark relativt lille. Dette skyldes i høj grad de høje registreringsafgifter, og det er derfor væsentligt for udbredelsen af gasdrevne personbiler i Danmark, at der også er et udbud af små gasbiler. Der udbydes et stigende antal gasdrevne bus- og lastbilmodeller, især til lokal og regional kørsel. Meromkostningerne ved disse i forhold til de dieseldrevne versioner er i størrelsesordnen DKK 67. Denne forskel kan imidlertid forventes at blive reduceret, bl.a. som følge af bedre miljøpræstationer for gasdrevne køretøjer end for dieseldrevne. Der er således en række miljøfordele ved at bruge tunge køretøjer på gas frem for diesel, nemlig: Færre forurenende stoffer (NO X, SO 2, uforbrændte kulbrinter osv.) Reduktion af ozon og partikler (udsender stort set ingen sodpartikler) Støjreduktion. 66 Opels hjemmeside: 67 Alternative Drivmidler, Energistyrelsen, 2012

48 48 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Særligt for tunge køretøjer, hvor alternativerne er begrænsede, kan dette være væsentligt fremover. For de tunge køretøjer forventes der at være både investeringsog driftsomkostninger forbundet med at overholde de kommende Euro 6 normer med konventionelle motorer. De gasdrevne køretøjer kan derfor opnå en relativ fordel her, men konkrete ændringer i priser kendes ikke Brændstoffet I Sverige og især i Tyskland er naturgas og biogas betydelig billigere end benzin/diesel bl.a. grundet gunstige relative afgiftsforhold. EU DG MOVE har skitseret den forventede fordeling af alternative drivmidler til transportformål i fremtiden således 68 : Figur 13. Alternative brændstoffers anvendelsesområde. EU Kommissionen Styrken ved brug af metan er bl.a., at den komplementerer øvrige "rene" alternative drivmidler ganske godt. Metan og LPG får ikke højeste prioritet i den kommende EU-strategi, men er med i den samlede strategi med en vis vægt. Konvertering fra benzin til NG i Danmark indebærer lavere brændstofomkostninger på grund af lavere afgifter og lavere brændstof pris end benzin, skønsmæssigt 25 % lavere. Det samme gør sig imidlertid ikke gældende for skift fra diesel. Diesel og NG har samme afgift når der bortses fra CO 2 afgiften, og den lavere brændstofpris for NG modsvares i et vist omfang af dieselmotorens højere virkningsgrad. Dette indebærer samlet set, at der på kort sigt ingen gevinst ved at skifte fra diesel til NG for bl.a. de tunge køretøjer, set i lyset af de meromkostninger der er forbun- 68 DG_MOVE.pdf

49 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 49 det med køb af køretøjet. På længere sigt forventes en mindre fordel i takt med forventede stigende oliepriser 69. Dette forhold indebærer, at der p.t. ikke er et privatøkonomisk incitament for operatører af større bus- og lastbilsflåder til at skifte til naturgas, selv om netop disse kunder vil være det centrale brohoved for en omkostningseffektiv etablering af infrastruktur. En væsentlig drivkraft kan på længere sigt være muligheden for at bruge biogas som drivmiddel og dermed opnå væsentlige klimagevinster. Naturgas Fyn har således et mål om med tiden at iblande stadig mere biogas i den gas som anvendes til transport. For at dette kan finde sted kan overvejes en lidt højere afregningspris på biogas, som opgraderes til naturgasnettet og en "mindre justering" af naturgasloven, så det bliver lovligt for selskabet at investere på biogasområdet. 70 Biogas i Skive Kommune Skive Kommune forventer, at arbejdet med etablering af opgradering af biogas i Kaastrup kan begynde allerede i løbet af et års tid, for planens tre interessenter er klar: "HMN naturgas har den nødvendige know-how og forsyningsnetværk. Landmændene har biogassen. Og kommunen er i gang med at udarbejde en kommuneplan, der blandt andet skal give plads til opførelsen af et 10 meter højt opgraderingsanlæg i Kaastrup. For dette er kun begyndelsen." - "I løbet af de næste fire-fem år vil vi arbejde på at etablere et stort fuldskala producerende demonstrationscenter, det såkaldte Green Lab Kaastrup, hvor der desuden kan fremstilles grøn naturgas af brint og CO2. På sigt skal gassen blandt andet kunne bruges til transport, som man i dag kender det fra Sverige og Tyskland, samt til lagring af el på naturgasnettet", fortæller klimakoordinator Karl Krogshede, Skive Kommune. Kilde: Energi.dk 1. marts Fyldestationer En tankstation vil sandsynligvis koste ca. 3-5 mil. DKK per styk, hvis den skal bygges i Danmark 71. Prisen er afhængig af størrelse/ ydeevne, design, placering og kvalitet. Der findes ikke standardpriser som sådan, selvom de enkelte delelementer er udbredte og standardiserede. Der er en tendens mod lidt større tankanlæg, med to store kompressorer, som så har en større og mere stabil forsyning, og som også kan betjene tunge køretøjer. 72 EU Kommissionen har i 2011, udgivet Hvidbogen "Roadmap to a Single European Transport Area Towards a Competitive and Resource Efficient Transport Sy- 69 Alternative Drivmidler, Energistyrelsen Indlæg af Bjarke Pålson i Børsen, januar Kan ses på:http://www.naturgasfyn.dk/fileadmin/naturgasfyn/presseklip/omlaegfranaturgastilbioga s_bp_boersen_ pdf 71 IEA-rapporten angiver USD to USD i 2009, med OECDlandene som liggende i den høje ende.(side 22) for hidtidige priser. 72 Oplyst af Eon

50 50 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN stem". Hvidbogen anfører, at EU Kommissionen vil tage initiativ til "..a sustainable alternative fuels strategy including also the appropriate infrastructure" (Initiative 24) and ensure "guidelines and standards for refuelling infrastructures" (Initiative 26)" 73. I et EU-ekspertnotat fra december 2011 anses den relativt dyre infrastruktur som en barriere for en passende udbygning med gasfyldestationer, og det anbefales, at der direktivfastsættes krav til en minimumsinfrastruktur i alle EU-lande, der sikrer at flere CNG og LNG køretøjer kommer på markedet 74. Disse emner kan derfor ventes at komme i spil ved næste strategiudspil og direktivforhandlinger, da konkrete forslag i en Hvidbog som regel efterfølges af direktivudspil 75. Det er en almindelig antagelse, at en fyldestation kan betjene køretøjer, men alt efter type kan optankningstiden variere, og tendensen går mod hurtigere påfyldning. Omkostningerne til tilslutning til gasnettet kan udgøre en betydelig del af de samlede omkostninger alt efter placering. Omkostningerne ved udbygning af infrastrukturen afhænger af ambitionsniveauet. Tyskland og Sverige har realiseret et relativt finmasket net der tilgodeser betjening af personbiler. Disse biler er imidlertid ikke til stede i et omfang der økonomisk set retfærdiggør investeringerne i fyldestationer, og de mest rentable er de fyldestationer der er etableret i forbindelse med større flåder af busser eller lastbiler. En omkostningsaffektiv dansk udbygning kan baseres på etablering af relativt få fyldestationer til betjening af større flåder af især busser og/eller lastbiler, men også af vare- og personbiler. En sådan opbygning ville sikre den tilstrækkelige efterspørgsel efter NG fra starten når de første fyldestationer etableres, og med en passende fordeling ved de større byer samtidig sikre at køretøjerne kan køre på gas stort set overalt i Danmark. Eon har erfaring fra etablering af fyldestationer (både for flådeejere og offentlige fyldestationer) i Sverige og arbejder for etablering af fyldestationer på det danske marked. Eon vurderer at skønsmæssigt 10 velplacerede fyldestationer, som primært leverer NG til flådeejere, kan være rentabelt og tilstrækkeligt til at sikre et sammenhængende dansk net for tunge køretøjer. Et sådan net vil samtidig muliggøre transitkørsel på CNG mellem Tyskland og Sverige 76. Samlede omkostninger for en sådan basal infrastruktur af fyldestationer til tungere transport primært baseret på flåder, vil i Danmark kunne etableres for skønsmæssigt mil. DKK. 73 Kilde som ovenfor, EU Kommissionens hjemmeside. Transport- 74 Arbejdsnotat fra EU Kommissionen, december 2011, Infrastructure for alternative fuels. 75 Hvidbogen, og relevante arbejdsnotatet kan finds på EU Kommissionens hjemmeside: besøgt februar Bent Erik Hawaleska, E.On Danmark, 2. marts

51 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Energieffektivitet Energieffektiviteten for køretøjer baseret på forskellige drivmidler er vurderet i Energistyrelsens Alternative Drivmidler analyse. Effektivitetsbegrebet omfatter ud over energieffektiviteten i motor og transmissionssystem også energieffektiviteten i indvinding, raffinering, distribution og påfyldning af drivmidlerne. Da kun i størrelsesordnen 10 % af energien anvendes til at producere og levere brændstoffet er det primært køretøjet der afgør den samlede virkningsgrad. Tunge køretøjer har generelt væsentlig højere virkningsgrad end personkøretøjer, da motorerne er energimæssigt optimerede til køretøjernes anvendelse. Lokalbusser har lavere virkningsgrad end lastbiler, da deres kørselsmønster er anderledes, med væsentlig flere start og stop. I nedenstående tabel er de beregnede virkningsgrader for forskellige køretøjer vist for hhv. benzin, diesel og NG. Forskellen mellem benzin og naturgas for personkøretøjer skyldes større konverterings- og distributionstab for benzin end NG. Tabel 5. Virkningsgrad i procent, 2010 Benzin Diesel NG Personbil 16,0 20,0 18,8 Lastbil - 34,8 32,8 Lokalbus - 28,1 26,5 Kilde: Alternative Drivmidler, Energistyrelsen, 2012

52 52 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 7 Referenceliste Hovedreferencer i projektet har omfattet: BilSweden, møde den 2. marts 2012 I Stockholm. Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit (BMU), 2012 Dirk Peters, 2012, Management Project for University of Bradford, TiasNimbas Business School and DG MOVE (European Commission), Market failures for AFV's Deutsche Energie-Agentur, DENA, Diverse præsentationer og oplysninger på Energigas Sverige, Præsentation af 15. februar 2012 og møde 2. marts Energistyrelsen /COWI, 2012, Alternative Drivmidler Energiverket, Sverige 2012, LIP og KLIMP oversigt over projektmidler og fordeling på kommuner. Eon Danmark, møde den 8. februar 2012, og Eons tyske hjemmeside EU Kommissionen 2011, Arbejdsnotat, Ekspertgruppe, december 2011, Infrastructure for alternative fuels. 2011, Hvidbogen "Roadmap to a Single European Transport Area Towards a Competitive and Resource Efficient Transport System" Intelligent Energy for Europe. Evaluation of SMILE Kommunikation om alternative brændsler. EU-kommissionen. Gas24. Hjemmesiden

53 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 53 GasHighWay.net, 2012 GasHighWay to Final Publication. Grünes.autos.de. Hjemmesiden Grönne Bilister Diverse artikler og data på hjemmeside og Exellark sendt af Per Östborn, koordinator i Grönne Bilister. 2=323&parent03=&level2_4=true, IEA, 2010, The Contribution of Natural Gas Vehicles to Sustainable Transport, 2010, Michiel Nijboer Initiative Erdgasmobilität. CNG und Biomethan als Kraftstoffe NATURVÅRDSVERKET Rapport Effekter av investeringsprogrammen LIP och Klimp. Skånetrafikken, Diverse materiale, præsentationer tilsendt pr. mail, og miljøregnskab på hjemmesiden Sveriges Statistik, Fordon i län och kommuner 2011/ Vehicles in counties and municipalities 2011, februar Transportstyrelsen fordonsstatistik, Svenske Trafikministeries statistik.

54 54 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 8 Anneks 1. Europæisk oversigt Nedenstående tabel over antallet af gasbiler, tunge gasdrevne køretøjer og gasfyldestationer er udarbejdet af NGVA Europe, sommeren

55 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 55 NGVs and refuelling stations in Europe Natural Gas Vehicles Date Refuelling stations Date Country Total NGVs Total LD+MD+HD * vehicles LD Cars and Commercial vehicles MD+HD Buses MD+ HD Trucks Other vehicles % of total LD+MD+HD vehicles in the country % of total NGVs in Europe Month Year Total Public Private Under construction % of total fuelling stations in Europe VRA ** LNG or L-CNG stations Month Year Armenia ,17% 7,21% June ,6% 0 0 October 2010 Austria ,13% 0,42% June ,3% 12 0 June 2011 Belarus ,20% 0,39% April ,6% 0 0 June 2010 Belgium ,00% 0,02% June ,3% 12 0 June 2011 Bosnia & Herzegovina ,00% 0,00% October ,1% 2 0 June 2011 Bulgaria ,25% 4,38% September ,4% 0 0 September 2010 Croatia ,01% 0,01% December ,0% 0 0 December 2010 Czech Republic ,06% 0,22% June ,2% 80 0 June 2011 Denmark ,00% 0,00% June ,0% 0 0 December 2009 Estonia ,01% 0,00% June ,1% 0 0 June 2011 Finland ,03% 0,07% June ,5% 10 0 June 2011 France ,04% 0,96% June ,5% June 2011 Georgia ,56% 0,21% May ,1% 0 0 April 2007 Germany ,21% 6,75% June ,6% December 2010 Greece ,01% 0,04% June ,1% 0 0 November 2010 Hungary ,00% 0,01% December ,2% 12 0 June 2011 Iceland ,12% 0,02% December ,1% 0 0 December 2010 Ireland ,00% 0,00% December ,0% 1 0 March 2009 Italy ,86% 54,15% June ,5% June 2011 Latvia ,02% 0,04% April ,0% 11 0 April 2010 Lichtenstein ,37% 0,01% June ,1% 0 0 June 2010 Lithuania ,01% 0,01% June ,1% 10 0 June 2011 Luxembourg ,07% 0,02% January ,2% 0 0 January 2011 Macedonia ,02% 0,00% January ,0% 0 0 April 2005 Moldova ,95% 0,36% January ,4% 0 0 January 2007 Montenegro ,00% 0,00% July ,0% 0 0 December 2008 Netherlands ,05% 0,31% June ,8% June 2011 Norway ,02% 0,04% March ,3% 0 3 March 2011 Poland ,01% 0,15% June ,2% 19 1 November 2010 Portugal ,01% 0,04% December ,1% 0 0 December 2009 Russia ,24% 6,12% August ,1% 4 2 August 2011 Serbia ,03% 0,04% December ,2% 1 0 December 2010 Slovakia ,05% 0,06% December ,3% 1 0 December 2010 Slovenia ,00% 0,00% June ,0% 6 0 June 2011 Spain ,01% 0,22% June ,2% 21 7 June 2011 Sweden ,76% 2,59% June ,2% 21 2 June 2011 Switzerland ,21% 0,68% December ,2% 0 0 December 2010 Turkey ,03% 0,24% June ,4% 35 7 June 2010 Ukraine ,65% 14,23% November ,4% 0 0 July 2011 United Kingdom ,00% 0,02% August ,1% 10 9 August 2010 European NGV countries ,42% 100,00% ,0% * LD (Light Duty), MD (Medium Duty), HD (Heavy Duty) **VRA (Vehicle Refuelling Appliance) All data shown on this work sheet are the result of work conducted by NGVA Europe and the GVR. The data may not be manipulated and redistributed while maintaining the logos of NGVA Europe and the GVR. When using data for various summaries or graphs it would, however, be appreciated if you state that the information presented is based on data supplied via NGVA Europe and the GVR.

56 56 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 9 Anneks 2. Bilflåden i Sverige Kommunalt ejede bilflåder i Sverige I nedenstående tabel er en opgørelse fra 2011, som viser antal køretøjer i den kommunale flåde i svenske kommuner, opdelt på hvor mange af disse som henholdsvis er og ikke er miljöbiler, og hvor mange af miljöbilerne som kører på gas

57 miljöbil ar ickemiljöbilar Fordons gas Alingsås Alvesta Aneby kommun 14 8 Arboga 23 4 Askersund Avesta kommun Bjurholm 0 8 Boden Bollebygd BORGHOLM Borlänge Borås Stad Botkyrka Bromölla kommun Burlövs kommun 0 20 Båstad Ekerö 9 62 Eksjö Enköpings kommun FALKENBERG Falköping Falun Filipstad Gislaveds kommun Gnosjö kommun Gotland Grums Gullspångs Kommun Gällivare Gävle Kommun Göteborg Götene Habo Kommun 17 4 Hagfors kommun Halmstads kommun Hammarö kommun Hedemora 45 1 Helsingborg Herrljunga Hjo Huddinge Hudiksvalls Kommun Hultsfred Håbo kommun Härjedalens Högsby Hörby Järfälla Jönköping Kalmar kommun Karlsborg 0 ca 25 Ikke Miljøbil, Miljøbil, Gas Karlskoga Karlstad Kommun Katrineholms kommun Kramfors Kristianstads kommun Kristinehamn Kumla kungsbacka Köpings kommun Landskrona Lekebergs kommun 14 8 Leksands Lerum Lidköping Lilla Edet Lindesberg Linköpings kommun Ljusdal Ljusnarsberg 0 26 Ludvik Luleå kommun Lund Lycksele kommun Malmö Stad Marks Kommun Melleruds kommun Mjölby kommun Mora Motala Mönsterås Nacka kommun Norrköpings kommun Nyköpings kommun Nynäshamns Kommun Nässjö kommun Olofström Partille kommun Piteå Robertsfors 100% Sala kommun Sandviken Sigtuna kommun Simrishamn Skellefteå Skurups Kommun Skövde Smedjebacken Sollefteå Sorsele 13 Sotenäs kommun Stockholms stad GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 57 Strängnäs Strömstads Kommun Strömsund 56 0 Sundbybergs stad Sunne Surahammar Svalöv Södertälje Sölvesborg 59 5 Timrå Tingsryd Tjörn Tomelilla Tranås Trelleborgs kommun Trollhättan Trondheim Trosa Kommun 22 2 Tyresö Uddevalla kommun 120 ett fåtal Ulricehamn ??? 51 Umeå Upplands Väsby 28 7 Upplands-Bro kommun Uppsala Vadstena kommun 3 17 Vaggeryds kommun Vimmerby Vårgårda kommun Värmdö Värnamo Kommun Västervik Västerås Växjö Ystads Kommun Åre Åstorp 5 5 Åtvidaberg Ödeshögs kommun 19 Örebro Östersund Österåker Östhammar Kilde: Grönne bilister.se,

58 58 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 10 Anneks 3. Biogas De syv svenske kommuner som scorer højst i miljøbilsrankingen, som foretages af grønne billister, og som er en frivillig konkurrence blandt svenske komuner er Stockholms stad den der scorer højest med et pointtal på 69, Göteborgs stad 68, Trollhättans stad 64, Östersunds kommun 60, Linköpings kommun 59, Malmö stad 57, Växjö kommun 55. Kommunerne udfylder et detaljeret spørgeskema, hvor de bl.a. måles på opgradering af biogas til transport gas og antallet af gasfyldestationer i byen/ kommunen. 27 % af de deltagende kommuner indsamler organisk husholdningsgas med det formål at producere biogas. Ca. 1/4 af de deltagende kommuner er involverede kommuner er involverede i produktion af biogas i en kvalitet egnet som transportbrændsel. - Langt de fleste kommuner er i Sydsverige. I Sverige findes en række aktører som produceres gas/biogas til transportformål 77. Lokale websider er: AGA Gas AB, Biogas Gotland AB, Bodens kommun ; Borås Energi och Miljö ;E.ON Gas AB ;Eskilstuna Energi & Miljö ;FordonsGas Sverige AB ;Grästorp Energi ;Lunds Energi ;NSR ;Skellefteå Kommun ;Stockholm Gas AB ;Svensk Biogas ;Svensk Växtkraft ;Trollhättan Energi ;Ulricehamns Energi ;Uppsala kommun ;Västerviks Biogas AB ;Öresundskraft ;Östersunds kommun. Tabel over den samlede mængde biogas produceret i Sverige

59 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN 59 Biogas i Tyskland: Gas Grid Access Ordinance (GasNZV): Since 2008 the GasNZV has regulated the access of biogas upgrading plants to the natural gas grid. Both the grid operator and the operator of the upgrading plant had to pay half of the costs of the access. In 2010 there was a change and now the grid operator has to pay 75 % of the costs. Fra GasHighWay 2012

60 60 GAS TIL TRANSPORTSEKTOREN Tysk støtte til biogasbaseret produktion: Loven om VE-energi blev ændret i 2010 hvilket har medført mindre støtteniveauer. -Ingen særlig bonus ved anvendelse til transport. Tilgengæld er det almindeligt at gassen overføres direkte til naturgasnettet (se bl.a. anlæg i Könneren og Eiterhofen) 78 I England findes et grønt certifikatsystem til biogas i transportsektoren. Ny miljøbilsdefinition i Sverige fra 2013: Kilde: Leif Holmberg. Energigas Sverige Weltec Biopower, S. Goertz WSP CBP, Tyskland

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Rammebetingelser?? Trafikstyrelsens og Energistyrelsens arbejde med gas: - Midler til 3-4 projekter fra en grøn transportpolitik

Læs mere

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 NGF Nature Energy CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 CNG Globalt set Ved Christian K. Kernel IGU-medlem i arbejdsgruppe 5.3 Gas til transport. 2 Præsentation: IGU-arbejde CNG på verdensplan

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren.

Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren. Notat Dato: 13. august 2013 Dato: 13. august 2013 Initialer: vpahal Kopi til: Emne: Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren.

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Gas i transportsektoren

Gas i transportsektoren Gas i transportsektoren Gas i transportsektoren - Energistyrelsens strategiske partnerskab - TINV gasnetværk - Pulje til energieffektive transportløsninger. - Nye fyldestationer og flere køretøjer. - Søfarten

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren. Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas. Version 2

Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren. Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas. Version 2 Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas Version 2 22-12-2011 2 Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren - 22-12-2011 Sammenfatning Omtrent

Læs mere

Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13.

Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13. Referat af anden workshop om Alternative Drivmidler til Godstransportsektoren. Fredag den 3. oktober 2014, klokken 9.30 13.00 TEMA: GAS 1 Deltagere: E.ON: Bent Erik Hawaleska & Derya Topcu. HTK: Arne Scholler

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric Punkter - Baggrund - Organisering - Aktiviteter - Erfaringer Baggrund Klimastrategi

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012

Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012 Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012 28.08.2012 Lærke Flader, Branchechef, Dansk Elbil Alliance Agenda Status hvad har vi og hvad sker

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Erfaringer fra Forsøgsordningen for elbiler og udfordringer ved udrulning. Michael Rask Energistyrelsen 31. maj 2012

Erfaringer fra Forsøgsordningen for elbiler og udfordringer ved udrulning. Michael Rask Energistyrelsen 31. maj 2012 Erfaringer fra Forsøgsordningen for elbiler og udfordringer ved udrulning Michael Rask Energistyrelsen 31. maj 2012 Konklusioner Dagens elbiler (2011-12) fungerer godt! Elbilers CO2-udledning er nul eller

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd Fossil Frie Thy Klimadagsordenen 2008/09 Miljøkrav til taxier kom på den landspolitiske dagsorden Hele landet var i klimaeufori

Læs mere

Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport

Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport Billund 13. maj 2015 Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef, HMN Naturgas I/S 18-05-2015 1 Content : 1.. 2. From biomasses to biogas. 3. From

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere