13 Stoppesteder og terminaler
|
|
- Poul Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 13 Stoppesteder og terminaler Store dele af dette kapitel er baseret direkte på vejreglerne for terminaler og vejreglerne for bustrafik. Begge vejregler findes tilgængelige på Vejdirektoratets hjemmeside. [Vejregler for bustrafik, 2006] og [Vejregler for terminaler, 2006] Klassifikation af stoppesteder og terminaler Færdselsstyrelsen udgav i 2000 bogen "Miniterminaler" [Færdselsstyrelsen, 2000] og i 2002 fulgte HUR's "Bussen holder" [HUR, 2002]. I disse er der forslag til klassifikation af stoppesteder og terminaler og forslag til, hvad de forskellige typer bør indeholde. I Tabel 13.1 er vist en forenklet form for denne klassifikation. Tabel 13.1 Forslag til klassifikation af stoppesteder og terminaler. (Baseret på Færdselsstyrelsens "Miniterminaler" [Færdselsstyrelsen, 2000] og HURs "Bussen holder" [HUR, 2002]. Overdækkede ventefaciliteter Terminal Superstoppested (vigtige omstigningspunkter) Almindeligt stoppested Ja, opvarmet Ja Afhænger af passagertal og normalt kun i retning mod midtbyen Bænk Ja Ja Ja, i retning mod byen Affaldsspand Ja Ja Ja Toilet Ja Eventuelt Nej Cykelparkering Overdækket og evt. overvåget Cykelstativer Vurderes i hvert enkelt tilfælde Information Elektronisk realtid Elektronisk realtid Køreplantavle Biler 13.2 Stoppesteder Parkering, herunder kys-og-kør. I dette afsnit omtales først de planlægningsmæssige overvejelser i forbindelse med stoppesteders placering. Dernæst gennemgås principperne for, hvordan Evt. afsætning af passagerer (kys-og-kør). Evt. parkering. stoppesteder placeres i gaderummet og hvilke typer af stoppesteder, der bør anvendes under forskellige trafikale forhold. Der opstilles en checkliste, og der angives dimensioner på vejelementerne omkring stoppestederne. 131
2 Placering og udformning Placering af stoppesteder sker først og fremmest ud fra de lokale forhold og de bindinger, bebyggelsens placering og et eventuelt stisystem giver. I udbyggede områder er alternative muligheder for stoppestedsplacering begrænsede, men der angives visse retningslinjer, der også kan benyttes der. Stoppestedsplacering og stoppestedsafstand påvirker gangtid og samlet rejsetid. Små stoppestedsafstande giver kortere gangafstande, men længere køretid. Store stoppestedsafstande giver kortere køretid for busserne, men længere gangafstande. Der må derfor foretages en afvejning mellem krav til gangafstande og rejsetider. Et eksempel på sammenhængen er vist på Figur Det fremgår, at en forøgelse af stoppestedsafstanden fra 250 til 500 m bevirker en stigning i bussens middelhastighed fra 27 km/t til 36 km/t altså med 30 %, hvis bussens maksimalhastighed på strækningen er 50 km/t. Figur 13.1 Sammenhængen mellem bussens middelhastighed og stoppestedsafstanden. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.1]. 132
3 Planlægningsmæssige overvejelser Som overordnede principper for placering af stoppesteder kan angives: placering i nærheden af større rejsemål naturlig og sikker gangvej til stoppestedet placering i trafiksikkert miljø hensyn til omgivelserne. Disse principper kan ofte komme i konflikt med andre målsætninger, specielt kravet om kort samlet rejsetid. Desuden giver mange stop gener for passagerer i bussen i forbindelse med opbremsning og acceleration. Der må således foretages en afvejning, og i denne må indgå, at forskellige grupper vurderer disse forhold forskelligt. For eksempel er kort gangafstand af større betydning for gangbesværede end for mange andre grupper. Som overordnet vejledende regel for stoppestedsafstanden kan 400 m angives som anvendelig for normale danske forhold. Mindre afstande kan anvendes i tætte byområder, større i spredte områder - stadig med hensyntagen til de ovennævnte forhold Stoppestedernes placering I byområder vil stoppesteder oftest blive placeret i forbindelse med kryds, bl.a. for at opnå den størst mulige sikkerhed og tilgængelighed. I nyere byområder med trafikdifferentierede vejsystemer placeres stoppestederne i forbindelse med stinettets krydsning af vejnettet. I landdistrikter er tilgængeligheden til stoppestedet afgørende for placeringen, men nøjagtige retningslinjer kan ikke angives. Den normale placering ved kryds er efter krydsene, fordi det giver den mest problemfri trafikafvikling. Specielt ved ikkesignalregulerede kryds giver det bedre oversigtsforhold for den øvrige trafik. Figur 13.2 viser normalplaceringen. Stoppestedet må ikke placeres så bussens bagende ved stop er nærmere end 10 m fra sidevejens nærmeste kantstensflugt. Figur 13.2 Placering af stoppestedet efter krydset. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.2]. For at opnå højere gennemkørselshastigheder for bustrafikken kan det være hensigtsmæssigt, at visse stoppesteder placeres før krydsene. Figur 13.3 viser denne indpasning af stoppesteder i grønne bølger. Figur 13.3 Det kan være nødvendigt at placere stoppesteder både før og efter krydsene, hvis de skal passe til en "grøn bølge" i signalanlæggene. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.3]. Hvor flere buslinjer krydser hinanden, bør man tænke på, at omstigningsforholdene fra den ene linje til den anden bliver så bekvemme som muligt. På Figur 13.4 er vist, at placering af visse stoppesteder før gadekrydsene kan sikre bekvem omstigning for bestemte omstigningsmuligheder. Hvor det overvejes at etablere stoppesteder før kryds, skal man være opmærksom på, at uheldsrisikoen for krydsende fodgængere erfaringsmæssigt er større, når stoppestedet placeres før et kryds. 133
4 Ved fodgængerovergange placeres stoppesteder normalt efter disse og ikke nærmere end 5 m. Hvis stoppestedet placeres før fodgængerovergange skal dette ske i en afstand af mindst 10 m. Hvis der er risiko for en bilkø bag holdende busser ved stoppesteder, bør der være en forskydning på mindst 15 m mellem stoppestederne i de to sider af vejen, således at bilerne kan passere uden om busserne, se Figur Figur 13.6 Stoppestedsafstand, hvis bilkø bag holdende busser skal undgås. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.7]. Figur 13.4 Eksempler på stoppestedsplacering ved krydsende linjer. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.4]. Hvis to buslinjer efter et kryds har fælles rute, er det hensigtsmæssigt, at der er fælles stoppesteder for de to linjer, fordi passagererne da kan få flest mulige forbindelser fra det samme stoppested, og således ikke fanges på "mellemhånd" mellem stoppestederne over en delstrækning. Dette er vist på Figur Stoppesteder kan være placeret langs vejkanten eller i en buslomme. Udformningen afhænger endvidere af, om der forefindes cykelsti og busperron. Figur 13.7 viser tre udformninger for hver type.det er vigtigt at være opmærksom på, at cyklisterne på cykelsti, jf. færdselslovens 27 stk. 4, skal holde tilbage eller standse for fodgængere på vej til eller fra bussen, hvis der ikke er en perron eller bushelle ved stoppestedet (situationer "b" på figur 8.8). Er der derimod en busperron (situationer "c"), er det buspassagererne, der skal holde tilbage for cyklisterne. Mange cyklister og fodgængere er ikke bekendt med ovennævnte vigepligtsregler, hvilket er et stort sikkerhedsmæssigt problem. Figur 13.5 Eksempel på stoppestedsplacering, hvor to buslinjer har fælles rute. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.5]. Det er også vigtigt, at perronen er tilstrækkelig bred til, at buspassagerer trygt kan foretage på- og afstigning samt orientere sig om cykeltrafikken uden at komme i konflikt med cyklisterne. Perronen bør om muligt have en bredde på mindst 1,5 m, så der er plads til en barnevogn i forbindelse med ud- og indstigning, men perroner ned til 0,5 m kan være bedre end slet ingen perron, hvis pladsforholdene er knebne. På steder med meget knebne pladsforhold kan det være nødvendigt at udelade venteperroner og lade på- og afstigning foregå direkte på cykelstien. 134
5 Figur 13.7 Oversigt over stoppestedsudformninger for stoppesteder ved vejside [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.8]. 135
6 Figur 13.8 Stoppesteder i buslommer. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.8]. Især hvor der er mange cyklister og af- og påstigende buspassagerer, er der konstateret uheld mellem cyklister og buspassagerer, med følgende mønster: Uheld med udstigende buspassagerer er helt overvejende sket på steder, hvor der ikke er busperron. Uheld med indstigende buspassagerer er helt overvejende sket på steder, hvor der er busperron. Figur 13.8 viser tre måder at anlægge stoppesteder på i buslommer. Figur 13.9 viser tre typer af stoppesteder med fremrykket busperron 136
7 Figur 13.9 Fremrykkede busperroner. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.8] Checkliste Ved valg af placering og udformning af stoppestederne kan følgende checkliste anvendes: Klarlæg, hvilket område stoppestedet skal betjene, hvorledes man kommer til stoppestedet, og hvorledes gangafstanden kan ændres ved forskellige stoppestedsplaceringer. Undersøg, hvorledes fodgængere krydser gaden på vej til og fra stoppestedet. Udnyttes eksisterende gangbroer eller tunneller, signalanlæg eller fodgængerovergange? Undersøg, hvorledes stoppestedets placering vil indvirke på den trafikale situation på stedet. Vurder de eksisterende oversigtsforhold. Kontroller, at stoppestedets placering i længderetningen er acceptabel. Over 25 promilles hældning bør undgås på grund af problemer med standsning og igangsætning af busserne i vinterperioden. Sørg for, at stoppestedsplaceringen og stoppestedslængden kan tilpasses fremtidigt trafikbehov. Vurder, om der er tilstrækkelig bredde på stedet til indrykning af stoppested og venteperroner. Cykeltrafikken forbi stoppestedet er et vigtigt sikkerhedsproblem. Undersøg om cyklerne bedst ledes udenom bussen eller indenom stoppestedet. Det afhænger bl.a. af lokale pladsforhold. Fastlæg stoppestedets endelige dimensionering blandt andet under hensyntagen til antal og placering af døre i busserne. Afgør hvilke servicefaciliteter, der ønskes tilknyttet stoppestedet. 137
8 Ud over punkterne i checklisten er det vigtigt, at stoppesteder gives en sådan arkitektonisk udformning, at de dels bliver attraktive at benytte, dels gives en samhørighed med lokalområdets egenart, gaderum, landskab og endelig trafikselskabets geografiske identitet. Former og især farver bør være karakteristiske og genkendelige, men bør ikke være påfaldende dominerende i gadebilledet. De bør være lette at afrense for graffiti og ulovligt opsatte plakater, som tilslører karakteren af stoppestedet Mål og detailudformning Generelt er de angivne mål for stoppesteder baseret på kørsel med 12 m busser eller ledbusser på 18 m. Man skal være opmærksom på, at der i stigende omfang anvendes 13,85 m busser, hvor det i Vejreglerne foreslås, at det forudsættes, at disse længere busser kan bruge buslommerne, hvis længderne tillægges 1,85 m. Ved stoppesteder langs kantsten bør der anvendes de nedenfor viste dimensioner. For stoppesteder udformet som buslommer anbefales nedenstående udformning ved placering langs stærkt trafikerede veje samt veje med en ønsket hastighed over 50 km/t. Figur Dimensioner for busstoppested langs kantsten. 13,7 m busser kan i dette tilfælde anvendes, uden at den samlede længde af a, b og c skal forøges. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.11]. 138
9 Figur Placering af buslommer på stærkt trafikerede veje samt veje med en ønsket hastighed over 50 km/t. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.10]. På strækninger med begrænset cykeltrafik og ønsket hastighed på 50 km/t eller derunder kan cykelbaner ledes uden om buslommer, som vist på Figur Som afrundingsradier mod kørebanen bør der benyttes mindst 25 m. Bredden af venteperroner bør være som vist på Tabel 13.2, bl.a. af hensyn til indog udtagning af barnevogne fra busserne. Længden af venteperroner bør være mindst lig med buslængden. Figur Cykelbane føres uden om buslomme på strækning med cykelbane. Bruges kun vedr meget begrænset cykeltrafik og en ønsket hastighed på 50 km/t eller derunder. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.16]. 139
10 Tabel 13.2 Bredde af venteperroner. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.19]. Anbefalede mål Busperron i vejside Busperron i vejmidte Normal bredde 2,00 m 3,00 m Minimumsbredde 1,50 m 2,00 m Der bør tilstræbes en kantstenshøjde på 8-10 cm. Mellem eventuel læskærm og kørebanekant skal der være mindst 1 m, idet læskærmen placeres ud for bussens indstigningsdør. Læskærmen bør samtidig placeres på en sådan måde, at ventende passagerer under læskærmen og den ankommende bus er synlige for hinanden - jf. Figur Hverken for-, midter- eller bagdøre må spærres af faste genstande f.eks. stoppestedsstandere og beplantning. Figur Tværsnit af affaset kantsten. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.21]. Lavere højder bør ikke forekomme ved busstoppesteder af hensyn til bekvem indstigning i bussen. Større kantstenshøjder kan etableres, hvor specielt gunstige udog indstigningsforhold ønskes. Dog skal større kantstenshøjder undgås, hvor bussens forende kan komme ind over fortovet ved indkørsel til stoppestedet. Kantsten bør være affasede eller afrundede for at undgå beskadigelse af bussernes dæk. Figur viser tværsnit for en affaset kantsten Læskærme Læskærme bør primært opsættes ved stoppesteder, hvor der kan forventes mange påstigende passagerer - typisk kan dette være i retning mod centrum i udkantsområderne i byerne, mens retningen ud ad ofte har relativt mange afstigere. Figur Læskærme bør placeres, så passagererne i læskærmen og buschaufføren kan se hinanden. Figuren viser de bedste placeringer. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.20]. Læskærmen: Bør være rektangulær og forsynet med lodrette vægge på mindst tre sider. Der bør være glaspartier på mindst to sider, således at man kan både sidde og stå og se ankommende busser samtidig med, at det er synligt udefra, hvad der sker inde i skærmen. Hvis skærmen har fire vægge, bør udgangen være så bred, at kørestole kan køre uhindret ud og ind, dvs. 1 1,20 m. Farve, der kontrasterer med omgivelserne (men afpasset det øvrige byinventar af æstetiske hensyn). Bænke eller et sæde med sædehøjde på 48 cm med ryglæn. Griberigtige håndlister på indersiden af væggene i en højde på ca. 90 cm. Griberigtige armlæn i en højde på ca. 65 cm. 140
11 Øvrige faciliteter ved stoppestedet Afhængig af lokale forhold bør følgende overvejes etableret ved stoppestederne: information om bustrafikken læskærm bænke øvrigt gadeinventar (affaldskurv, telefonboks mv.) belysning cykelparkering bilparkering Tilgængelighed Det er vigtigt, at busserne også kan benyttes af handicappede, hvilket også stiller krav til indretning af stoppestederne. Ved nyanlæg af stoppesteder kan en opmærksomhed på følgende muligheder være en stor hjælp for mange handicappede, uden at det medfører større omkostninger. Følgende anbefales: Kantstensopspring fra kørebane på op til cm giver bedre muligheder for indstigning. Det skal dog bemærkes, at kantstensopspring på mere end 10 cm kan give problemer, hvis bussernes forende skal ind over dette. Ligeledes kan de høje kantsten i nogle situationer give problemer med at åbne dørene på busser med lavt gulv. For eksempel er dørene i en fuld sænket servicebus kun 8 cm over kørebanen på plan vej. 2,5-3 cm's kantstensopspring mellem fortov, cykelsti og evt. perron, der gør det muligt at orientere sig om, at man træder ud på et nyt færdselsareal. Læskærm med niveaufri adgang og placering ud for stoppestedsstanderen. Taktilt opmærksomhedsfelt ved indstigningszonen i hele gangbanens bredde - jf. Figur Figur Opmærksomhedsfelt ved busstoppested bestående af store taktile betonfliser kombineret med ledelinje af en række chaussésten. [Vejregler for bustrafik, 2006, eksempelsamlingen] Terminaler Der er udarbejdet en vejregel for terminaler. Der kan hentes yderligere inspiration i forhold til nedenstående. Terminaler bør i videst mulige omfang placeres tæt ved følgende: intensivt udnyttede arealer for boliger og kontorarbejdspladser bycentre, herunder gågadesystemer store offentlige institutioner (amtsgårde, rådhuse, uddannelsessteder, sygehuse m.v.) større trafikårer eller krydsninger mellem disse indkøbscentre, større forlystelser eller kulturhuse (biografer, biblioteker, musikhuse, sportsanlæg mv.). Antallet af ruter, køreplanerne og det udformningsprincip man vælger, vil være dimensionsgivende for den aktuelle perronkapacitet. Afhængig af byudviklingen og udviklingen i passagertallet og dermed i antallet af mulige nye lokale og regionale ruter bør man sikre sig mulighed for supplerende areal samt plads til reserve- og dubleringsbusser. 141
12 Dimensionering af terminaler Man bør ved optælling gøre sig klart, hvornår spidsbelastningen på terminalen indtræffer og dimensionere antallet af opstillingspladser efter dette. Grafisk oversigt over bustrafik på en terminal opgjort pr. minut fra kl Buslinie og retning Regional 121 S Regional 121 N Regional 140 Ø X X Regional 140 V Regional Regional 155- dubl Regional X X X Lokal 801 X X X Lokal 801- dubl. X X X Lokal 802 X X X X-bus X X X-bus X X Bybus Bybus Bybus Busser i alt X Køreplansat ankomst eller afgang Teoretisk tillæg på 1 min før og 3 min efter Opholdstid for bussen jfr. køreplanen Kritisk tidspunkt for forsinkelser Figur Optælling i spidstimen minut for minut. Rutebilterminalen i Aalborg [COWI, 2000]. Antal busser Standplads Nærdepot Fjerndepot Kap. = 15 busser Fra klokkeslet Figur Pladsbehov fordelt hen over dagen. [COWI, 2000] Udformningsprincipper for ikke-dynamiske busterminaler Der er ikke nogen idealform for udformningen af busterminaler. Det til rådighed værende areal, adgangsforholdene for busser og passagerer og karakteren af ruterne (korte, lange, høj frekvens, lav frekvens) vil være afgørende for valget af udformningsprincip- jf. Figur I det følgende er beskrevet udformninger, hvor busserne kører igennem terminalen, holder omkring øer, på holdepladser og herudover blandingsformer på dynamiske terminaler. Der er følgende opstillingeprincipper: længdeopstilling savtandsopstilling lamelopstilling ø-princippet holdepladsopstilling. Valg af type afhænger bl.a. af de fysiske forhold, jf. Figur For alle de nævnte opstillingsprincipper kan anvendes enten fast eller dynamisk terminal. 142
13 Stor længde Længdeopstilling med én bushelle Savtandopstilling med én bushelle Gadeterminal Ø uden vendemulighed Skrå lamelopstilling Længdeopstilling med flere busheller Savtandopstilling med flere busheller Ø med vendemulighed Vinkelret lamelopstilling Stor bredde Figur Principper for valg af terminaltype - afhængig af størrelse og form på terminalområdet. [Vejregler for terminaler, 2006, figur 9.6]. bestående vejstrækninger ønskes brugt, uden at det må medføre ændringer i de fysiske rammer. Samtidig er det den opstillingsform, der er mest fleksibel med hensyn til muligheden for indsættelse af busser over 12 m. Figur Terminal med faste opstillingspladser. [Vejregler for terminaler, 2006, eksempelsamlingen]. Holdepladser i længdeopstilling er den "enkleste" form for opstilling og er meget brugt i mindre terminalanlæg, hvor f.eks. Hvis de aktuelle ruter ikke har faste pladser, og ankommende busser blot kører op bag de holdende busser, kan målet "a" nedsættes til 5 m, uden at det forhindrer uafhængig frakørsel. Det er således værd at notere sig, at det er bussernes indkørsel til perronen, der er dimensionsgivende. Af eksempler på længdeopstilling kan nævnes Slagelse (ved stationen), samt Nytorv i Aalborg. 143
14 Figur Terminal med længdeopstilling. [Vejregler for terminaler, 2006, figur 5.1]. Tabel 13.3 Anbefalet pladsbehov ved længdeopstilling. [Vejregler for terminaler, 2006, figur 5.1]. Mål i m 12 m bus 13,7 m bus 18 m ledbus A B C 6,5 6,5 6,5 144
15 Ved holdepladser i savtandsopstilling sikres uafhængig til- og frakørsel på den kortest mulige plads i længderetningen. Figur Savtandsopstilling. [Vejregler for terminaler, 2006, figur 5.2]. Tabel 13.4 Anbefalet pladsbehov ved savtandsopstilling. [Vejregler for terminaler, 2006, figur 5.2]. Mål i m 12 m bus 13,7 m bus 18 m ledbus A B 14,5 17,5 19,5 C D 6,5 6,5 6,5 E 6,5 8,5 8,5 Denne opstilling tillader ikke valgfri indsættelse af normale busser og ledbusser. For ledbusser må der indrettes specielle holdepladser med ekstra længde. Ved knebne pladsforhold kan målet c i Figur 9.2 nedsættes til henholdsvis 18 m for standardbus og 24 m for ledbus, idet målet b herved reduceres tilsvarende. Af eksempler på savtandsopstilling kan nævnes Ballerup, Taastrup, Roskilde og Farum. Ved holdepladser i lamelopstilling opnås en stor kapacitet inden for et begrænset areal, hvilket igen indebærer korte gangafstande. Men det er mindre trafiksikkert, navnlig på grund af de mange krydsninger mellem fodgængere og bustracéer. Som eksempler på 90 lamelopstilling kan nævnes Aalborg rutebilstation, og terminalen på Rådhuspladsen i København. Afgørende for valget af retningen på lamellerne er pladsens adgangsforhold. 145
16 Tabel 13.5 Anbefalet pladsbehov ved 90 lamelopstilling. [Vejregler for terminaler, 2006, figur 5.5]. Anbefalede mål i m (minimumsmål i parentes) Bustype a (1) b c (2) Retning med uret (figur) Retning mod uret (modsat figur) 12 m (13) 13,7 m 16 (15) 17 (16) 14 (13) 18 m ledbus 16 (15) (13) 12 m 15 (14) (13) 13,7 m 22 (17) 17 (16) 14 (13) 18 m ledbus 22 (17) (13) Figur lamelopstilling. [Vejregler for terminaler, 2006, figur 5.5]. 146
17 Figur lamelopstilling. [Vejregler for terminaler, 2006, figur 5.4]. Som eksempler på 45 lamelopstilling kan nævnes H.C. Andersens Boulevard i København, Solrød Strand st. og Kokkedal st. 147
18 Tabel 13.6 Anbefalet pladsbehov ved 45 lamelopstilling. Såfremt der anvendes 60 lamelopstilling, skal man være opmærksom på, at målene a-c skal være større. [Vejregler for terminaler, 2006, figur 5.4]. Anbefalede mål i m (minimumsmål i parentes) Bustype a (1) b c Tilkørsel til højre (A på figur) 12 m 6,0 (5,0) 12 7,0 13,7 m 7,0 (6,5) 14 7,0 18 m ledbus 7,0 (6,5) 17 7,0 Tilkørsel til venstre (B på figur) 12 m 7,0 (5,5) 12 7,5(7,0) 13,7 m 8,5 (7,0) 14 7,5 18 m ledbus 8,5 (7,0) 17 7,5 Ø-princippet er kendetegnet ved at være trafiksikkert og passagervenligt, fordi der ikke er krydsninger imellem fodgængere og bustraceen ved omstigning, og fordi det er let at orientere sig på øen. Til gengæld skal man krydse trafikarealerne, når man skal til og fra terminalen. Det er endvidere en arealkrævende form, der ofte er vanskelig at indpasse i eksisterende byer. Mål i m Alle busser a 6,5 b 12,0 c 3,0 d 3,5 e 12,5 f 6,0 g Se figurtekst Figur Længdeopstilling efter ø-princippet (A) og længdeopstilling i busgade (B). Arealbehovet ved ø-løsningen er størst. Perronbredden kan nedsættes til 5-6 m, hvis busserne ikke skal vende. [Vejregler for terminaler, 2006, figur 5.6]. Længdeopstilling efter ø-princippet er vist på Figur Til sammenligning er vist tilsvarende længdeopstilling i busgade. Bortset fra de bindinger stoppestedstanderne giver, tillader opstillingen valgfri brug af 12 m busser og ledbusser. Som eksempel på længdeopstilling efter ø- princippet kan nævnes Kruså. Savtandsopstilling kan også udføres efter ø-princippet. Som eksempler kan nævnes Hillerød busterminal ved stationen og terminalen ved AAU i Aalborg. Ved holdepladsopstilling kører busserne med fronten ind mod en perron, hvorfra ind- og udstigning foregår. 148
19 Holdepladsopstillingen bør normalt ikke anvendes, da den nødvendige bakning kun sjældent kan foregå på en trafiksikker måde. Hvis holdepladsopstilling alligevel benyttes, bør dette kun ske på steder, hvor fodgængermålene er helt ensidigt beliggende, og fodgængertrafik derfor kan undgås i det areal, hvor busserne bakker. Holdepladsopstilling er eksempelvis anvendt på rutebilstationerne i Odense, Århus, Holbæk og Hjørring. På Århus rutebilstation findes på enkelte holdepladser en løsning, hvor busserne fortsætter op over fortovsarealet, så køremåden svarer til lamelopstilling. Figur Rutebilstationen i Odense, hvor busserne kører med front ind mod togperronen. Der er normalt ikke gående, der har ærinde bag busserne. Rutebilstationen er nedlagt fra august Eget foto Dynamiske terminaler Ved brug af telematik og variable skilte kan terminaler også indrettes som såkaldte dynamiske terminaler. Hovedprincippet i en dynamisk terminal er, at busserne på samme linje kan afgå fra forskellige holdepladser alt efter behov og den aktuelle kapacitet på terminalen. På en dynamisk terminal styrer man busserne frem til de ledige perroner i modsætning til de traditionelle terminaler, hvor hver enkelt linje har sin egen perron - evt. i fællesskab med enkelte andre linjer. Princippet giver mulighed for at indrette et forholdsvis mindre antal holdepladser kombineret med et mere afsides depot, hvorfra busserne kan køre frem til afgangspladserne i takt med afgangstiderne i køreplanerne. Principielt kan alle opstillingsformer anvendes, men oftest anvendes 90 lamelopstilling eller lignende. Passagererne orienteres med skilte både i ventesal og ved afgangspladserne, der kan give en løbende oversigt over de kommende og aktuelle busafgange og konkrete afgangspladser. 149
20 Systemet svarer således i princippet til måden, hvorpå flytrafikken afvikles fra lufthavnene og meddeles til passagererne via monitorer el.lign. i afgangshallerne. Figur Dynamisk busterminal i Viborg. [Vejregler for terminaler, 2006, eksempelsamlingen]. Figur Plan over den dynamiske trafikterminal i Viborg. [Vejregler for terminaler, 2006, eksempelsamlingen]. 150
21 Niels Melchior Jensen: Kollektiv trafik. Forudsætninger, planlægning og eksempler. Figur Orienteringstavle på Kings Cross station i London. Eget foto. Dynamiske terminaler har to væsentlige fordele: For det første kan der anlægges et mindre antal afgangspladser på et mindre areal både til standsning og manøvrer end på de traditionelle terminaler. Dette kan frigive værdifuldt og centralt placeret areal til andre funktioner. For det andet betyder et mindre antal afgangspladser og det mindre arealforbrug, at afgangspladserne tilmed kan placeres tættere på ventefaciliteterne og eventuel korresponderende trafik, f.eks. tog ved stationer. Dynamiske terminalers krav til telematik og skiltning kan medføre en forøgelse af anlægs- og driftsomkostningerne i forhold til de øvrige terminaltyper, men en besparelse fordi de kan være mindre arealkrævende. Som eksempler på dynamiske terminaler kan nævnes Viborg og Vejle rutebilstationer. På terminalen i Aalborg er regionalruteterminalen dynamisk og bybusterminalen traditionel Passager- og chaufførfaciliteter Terminaler er knudepunkter, som mange mennesker dagligt vil passere på deres vej imellem bolig, arbejde, uddannelse og fritidsmål. De passeres også af mange fremmede med behov for en udvidet information, som er underforstået af de daglige rejsende. Det er derfor vigtigt og under alle omstændigheder et udtryk for god service, hvis knudepunkter i den kollektive trafik udbygges med faciliteter ud over de mest nødvendige i form af køreplansoplysninger. I den forbindelse må det anbefales, at en evt. udbygning i etaper sker ud fra en 151
22 samlet plan for, hvordan terminaler kan indrettes og møbleres. En busterminal bør tilbyde rimelige faciliteter og opholdsmuligheder for ventende passagerer. Her tænkes på: En god terminal bør forene god funktion med visuel klar identitet. Fordelene ved god trafikal tilgængelighed og gode muligheder for skift mellem trafikmidlerne kan blive modvirket kraftigt af nedslidt inventar, der kan medføre utryghed og i øvrigt signalere lavstatus. Tilsvarende kan manglende servicefaciliteter betyde, at ventetid i den kollektive trafik føles lang og unyttig. En terminal med lange gangafstande og dårlig tilgængelighed kan ikke "reddes" af hverken godt design eller integration af flere funktioner. En nødvendig skifteafstand kan dog gøres mere meningsfuld, hvis man undervejs kan ordne mindre ærinder (købe frugt, brød, aviser, slik, sende post, hæve penge mv.). Figur Plan over busterminalen i Aalborg, der blev indviet i Regionalruteterminalen er dynamisk og bybusterminalen med traditionel længdeopstilling og faste stoppesteder. [COWI, 2000]. 152
23 undersøges, da byens pladser som rum betragtet ofte vil være tjent med at blive friholdt for pavilloner, skure, bokse og andre bygningsmæssige fremmedelementer Adgangsforhold for forskellige trafikantgrupper Adgangsveje bør udformes, så konfliktmulighederne imellem de forskellige trafikantgrupper reduceres mest muligt. Figur Busterminalen i Runcorn, England. Interiøret er indbydende. Eget foto Checkliste Nedenstående checkliste kan benyttes, når man planlægger en terminal: Køreplansoplysninger centralt og ud for de enkelte stoppesteder Et overdækket areal eller venterum Siddemuligheder Cykelstativer, evt. cykelbokse Oversigtskort over byen og terminalen Belysning, ure Gadeinventar i form af papirkurve, telefonboks, postkasse, plakattavle m.v. Efter omstændighederne suppleret med tog/bus -signaler og koordinationslys Kiosk, information, kortsalg, pakkeekspedition Toiletter Garderobe Trafikcentral/personalerum Turistbureau Café eller lign. Cykeludlejning. Muligheden for at placere disse funktioner i den eksisterende randbebyggelse bør Der skal indtænkes adgangsveje for følgende grupper: 1 Handicappede og passagerer med barnevogn 2 Øvrige fodgængere 3 Cyklister 4 Busser i rute 5 Taxi 6 Afsætning 7 Af- og pålæsning (rutebilfragt, kioskvarer m.v.), korttidsparkering 8 Turistbusser/firmabusser 9 Langtidsparkering. Det bør være et mål, at adgangsforholdene indrettes, så handicappede i størst mulig udstrækning kan komme til relevante mål på terminalen ved egen hjælp. Derfor bør trapper og andre niveauspring om nødvendigt suppleres med ramper og elevatorer. Der henvises til DS håndbog 105: "Udearealer for alle" fra 1995 og Bygningsreglementets bestemmelser om handicapvenlig indretning, der skal følges. I øvrigt bør man være opmærksom på tiltag som led i Bygge- og boligstyrelsens handlingsplan "Tilgængelighed for alle handlingsplan for handicappedes adgang til de fysiske miljø" fra maj
24 Niels Melchior Jensen: Kollektiv trafik. Forudsætninger, planlægning og eksempler., Figur Det er ikke altid, at tilstrækkelige cykelfaciliteter indtænkes i projekterne. [Vejregler for terminaler, 2006, figur 6.8]. Det bør være et mål, at fodgængerne har direkte adgang imellem korresponderende busser og tog og til terminalens passagerfaciliteter og det omgivende stinet på særskilte arealer og på afmærkede fodgængerfelter i konfliktområderne. Eventuelle trapper bør forsynes med håndliste, belysning, skridsikker forkant og have trin, der ikke overstiger 15 cm i højden. Gangarealer og ganglinjer bør markeres tydeligt ved hjælp af belægningen, beplantningen og belysningen, og hvor det er formålstjenligt afgrænses tydeligt ved kantsten, niveauspring og rækværk/vægge. Ved perroner er det umådeligt vigtigt, at afvandingen sker bort fra fodgængerarealerne, så oversprøjtning af passagererne undgås. Belægningen bør være så kraftig, at sporkøring undgås. Dermed undgås bl.a. lun- 154 ker, hvor regnvand samler sig. Det og så en afvanding bort fra passagerarealerne sikrer, at en oversprøjtning af passagererne undgås. Perroner og heller bør af sikkerhedshensyn og for at lette ind- og udstigning være afgrænset fra busholdepladsen med kantsten. Kantsten bør være affasede/afrundede for at undgå beskadigelse af bussernes dæk. Biler, der afsætter eller optager buspassagerer eller gods, kort- og langtidsparkering og turistbusser/firmabusser, er kategorier, man hver især må være opmærksom på under planlægningsarbejdet. Fælles for de nævnte kategorier er, at de ikke bør have adgang til eller kunne køre igennem busterminalen. De bør anvises plads nærmest busterminalen, idet man bør lægge vægt på at sikre, at alle former for korttidsparkerende opnår den bedst mulige tilgængelighed.
25 Belysningen bør være med så lavtsiddende armaturer, at det tydeliggøres, at det er et sted, fodgængere har ærinde. Samtidig må det sikres, at belysningen muliggør en trafiksikker færdsel på terminalområdet. Et eller to træer ved hver holdeplads vil kunne give de ventende et vis ly for brændende sol på de varme sommerdage, hvor ophold i læskuret ikke frister. Buske og klippede hække kan give god læ, men må ikke hæmme oversigtsmulighederne på terminalområdet Vendepladser Endestationer med vendepladser kan udformes som vist på Figur I mange tilfælde kan det være fordelagtigt at placere vendepladsen i tilslutning til et kryds og lade udkørslen ske til den sekundære gade. Den detaljerede udformning og det nødvendige arealudlæg af vendepladser og ensidigt beliggende buslommer afhænger selvfølgelig af, hvor mange busser/ruter og reservebusser, der skal sikres plads til, og om der skal sikres mulighed for at kunne vende på pladsen. Mål i m 12 m bus 18 m ledbus 1 bus 2 busser 1 bus 2 busser a b c d ,5* ,5* ,5* ,5 27,5* 7 Figur Pladsbehov for en vendesløjfe med direkte udkørsel. [Vejregler for bustrafik, 2006, figur 8.24]. 155
Det overordnede mål er at fredeliggøre
KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.
Læs mereNY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011
NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011 Jacob Deichmann, Rambøll By & Trafik, sekretær for Vejregelgruppen Kollektiv Trafik på veje I november 2011 blev et nyt forslag til Vejregelhåndbog
Læs mereFremkommelighedspuljen 7. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter
Læs mereBredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik
VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,
Læs mereAllerød Station. Kørearealet blev omprofileret og blev flisebelagt ved ombygningen og stoppestederne blev forsynet med nyt og tidssvarende udstyr.
Allerød Station Allerød Stationsforplads blev i 1997 ombygget, således at busserne vest for stationen nu holder i en gadeterminal, hvor busserne holder mere logisk i forhold til kørselsretningen end før
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereVejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
Læs mereRealisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X
Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Resumé Nordjyllands Trafikselskab (NT) satser markant på X bus nettet, med nye ruter og flere afgange. X busserne
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereAalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS
Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.
Læs mereUDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA
UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige
Læs mereViborg Rutebilstation - en kompakt terminal med et dynamisk informationssystem
Viborg Rutebilstation - en kompakt terminal med et dynamisk informationssystem Af: Civilingeniør Ole M. Sørensen, Carl Bro as. Civilingeniør Thorkild Vestergård, Viborg Kommune, teknisk forvaltning 1.1.
Læs mereHÅNDBOG OM TRAFIKTERMINALER
HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE HÅNDBOG OM TRAFIKTERMINALER Oktober 2014 HØRINGSBOG Indhold 1. Gennemførelse af høringen 3 1.1 Høringsbrev 4 1.2 Høringsparter 6 2. Resultater af høringen 7 Høringssvar
Læs mereBehandling af høringssvar. høring nr. 2, 5. november til 19. november 2014
Behandling af høringssvar høring nr. 2, 5. november til 19. november 2014 Indholdsfortegnelse Takster... 2 Betjeningstidsrum, korrespondancer, afgangstider og frekvens... 2 Bredgade og Låsbygade... 3 Sdr.
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs mereKvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter
Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereStop cykeltyven! Inspirationskatalog
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mereRegistrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme
Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Rudersdal Kommune 2014 Registrant Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen Navn Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen E-mail Registrering
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereMidlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen
By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereFredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold
Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet
Læs mereSkitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev
Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereNy Amagerbrogade Helhedsplan
AFTENVISUALISERING - sundbyvester Plads Ny Amagerbrogade Helhedsplan 93 94 Ny Amagerbrogade Helhedsplan Ny Amagerbrogade Helhedsplan 95 96 Ny Amagerbrogade Helhedsplan TRAFIK Ny Amagerbrogade Helhedsplan
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereBILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg
BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks
Læs merePROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN
PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ
Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01
Læs merePrincipper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter
Læs mereTrafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP
Trafikplan for Brinken Kystvejen Workshop 27. oktober 2015 Henrik Grell og Lárus Ágústsson 1 Dagsorden Tid Indhold 18:30 18:45 Velkomst ved Stevns Kommune og introduktion til workshop ved COWI 18:45 19:10
Læs mere02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning
Læs mereSKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN
SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.
Læs mereBorgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter
Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg
Læs mereBedre stoppesteder påfyn og Øerne
Bedre stoppesteder påfyn og Øerne Præsentation TØF 2. oktober 2012 1. Om projektet -forudsætninger Interviews med involverede parter(fynbus, kommuner, operatører, DSB, AFA) 2.904 stoppesteder, ca. 1.400
Læs mereElev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat
Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTilgængelighed på vejarealer
Tilgængelighed på vejarealer Indholdsfortegnelse Forord... 3 Gangbaner... 4 Byudstyr...4 Udformning af gangbaner...5 Fortovshjørner...6 Ledelinjer...8 Opmærksomhedsfelter...8 Adgangsforhold til ejendomme...9
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mere10. Amager Vest. Amager Vest, Tilgængelighedsplan
10. Amager Vest Amager Vest, Tilgængelighedsplan 02.03.2017 Resultaterne fra kortlægningen af Amager Vest præsenteres på følgende sider. Kortlægningen indeholder et oversigtskort med de udpegede tilgængelighedsruter
Læs mereUdarbejdelse af udbudsmateriale
Checkliste til udbydere Udarbejdelse af udbudsmateriale ved transport af patienter og handicappede Indledning Checklisten kan bruges ved udarbejdelsen af udbudsmateriale for patient- og handicaptransport.
Læs mereNy håndbog & eksempelsamling om trafikterminaler
Ny håndbog & eksempelsamling om trafikterminaler hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler fra Vejregelgruppen Kollektiv trafik på veje Mogens Møller mm@viatrafik.dk Ingeniør og partner
Læs mereOPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag
DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden
Læs mereUDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO
UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling
Læs mereAnalyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej
1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereNotat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - LRI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
Læs mereNr. Afsender Datofor modtagelse
Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 431 for en erhvervsvirksomhed ved Hovedgaden i Løgstrup samt forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune
Læs mere06-01-2016. Til ØU. Sagsnr. 2015-0219451. Dokumentnr. 2015-0219451-4. Svar fra Movia om handicaptilgængelighed i busserne
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Svar fra Movia om handicaptilgængelighed i busserne Økonomiudvalget havde den 25. august 2015 møde med kommunens Handicapråd.
Læs mereÅrhus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus
1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den
Læs mereVurdering af butiksplacering ved Kattegatvej
Skagen Kommune Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Kommuneplanen
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereBussen holder Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og Infrastruktur
Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og Infrastruktur Ansvarsfordeling Element Movia Vejmyndighed Stoppestedsplacering x x Stoppestedsindretning x x Gravetilladelser og udgravning til fundamenter Opsætning
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereBilledkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet
Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner
Læs mereForslag BYDESIGNMANUAL Cykelparkering
Forslag BYDESIGNMANUAL Cykelparkering rev. dato : 2012.08.09 Bydesignmanual for cykelparkering i Kolding Kommune Denne designmanual indeholder to afsnit om generelle forhold og anbefalinger i forhold til
Læs mereNOTAT. Projekt Trafikredegørelse omkring Tingvej Kunde Viborg Kommune Notat nr. 1. Dato 2015-08-25
NOTAT Projekt Trafikredegørelse omkring Tingvej Kunde Viborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-08-25 Til Per Christensen Fra Brian Rosenkilde Jeppesen, Christian Sellebjerg og Stig Grønning Søbjærg Dato 2015-08-25
Læs mereBallerup Kommune. Beskrivelse af vejbump
Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede
Læs mereMidlertidig terminal, Ejlskovsgade
By- og Kulturforvaltningen Byudvikling Byrum og Mobilitet Midlertidig terminal, Ejlskovsgade Dette notat beskriver kort baggrunden for etablering af en midlertidig terminal i Ejlskovsgade. Det beskriver
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereJeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning
Læs mereKværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted
Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor
Læs mereVEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300
S Ø N D E R G Å R D VEJ- OG STIKATALOG Boligvej Boligvænge Boligvænge Boligvej Boligvej med plads mål 1:300 1 HAVEBOLIGOMRÅDET mellem Søndergårds Allé og søen SØNDERGÅRDS ALLE (fordelingsvej) Sydvest for
Læs mereSE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.
SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePrincipper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010
Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter
Læs mereCykelparkeringsplan for Århus
Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan
Læs mereH andlingsplan. for tilgængelighed
H andlingsplan for tilgængelighed Indholdsfortegnelse 1. Status for tilgængelighed i Horsens 3 2. Tilgængelighed i planlægningen 5 3. Boliger for ældre og handicappede 8 4. Adgang til kommunale bygninger
Læs mereBedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang
Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang... 1 1. Baggrunden for ansøgningen... 1 1.1. Hvidovres Kommunes visioner og planer for området... 1 1.2.
Læs mereReferat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Referat Side 1 af 8 Til: Mødedeltagere Dato: 25. februar 2016 Sted: Aarhus Kunsthal Intern workshop om Trafik- og Mobilitetsplanen for Aarhus Midtby I nærværende notat beskrives de emner, som blev diskuterede
Læs mereAarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning
Aarhus Brandvæsen 2014 Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning 1. Formål Denne vejledning er grundlag for administration af bygningsreglementernes bestemmelser om en bebyggelses arealer
Læs mereHvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer
Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer Hvide Sande Trafikplan 1 Indhold Indledning 2 Trafikale udfordringer i Hvide Sande
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereIRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.
IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs merePulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse
Pulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby Kommune 2. Resumé Projektet løfter standarden og kvaliteten af stoppestederne
Læs mereFaaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 2 UDFORMNING AF BUSSTOPPESTEDER
Notat Faaborg - Midtfyn Kommune NY BUSSTATION OG BUSLOMMER I FAABORG Udformning af busstop 6. marts 2017 Projekt nr. 227174 Dokument nr. 1222929334 Version 2 Udarbejdet af THPO Kontrolleret af RKLA Godkendt
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mereErfaringsopsamling af nyere trafikterminaler
Erfaringsopsamling af nyere trafikterminaler Vejforum 2012 Mogens Møller Via Trafik Morten Feldthaus 1 Formål med erfaringsopsamling Drage erfaringer fra eksempler på 3 forskellige typer af nyere busterminaler
Læs mereVISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG
JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI
Læs mereNORDHAVNEN Tænk metro - kør bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening
NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus - Vision for kollektiv trafikbetjening September 2005 NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus Vision for kollektiv trafikbetjening Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens
Læs mereKnallerter på stier i eget tracé?
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereUdvalgte færdselstavler
Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke
Læs mereIndholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab.
Nordjyllands Trafikselskab Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax
Læs mereTRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1
REITAN EJENDOMME TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende forhold 1 3 Vurdering
Læs mere