Farmakoepi-Nyt. No. 24
|
|
- Bjørn Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Farmakoepi-Nyt August Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi s nyhedsbrev 2005 No. 24 MEDDELELSER FRA BESTYRELSEN Sæt kryds i kalenderen: Formandens klumme... 2 AUTOREFERAT Cand.med. Palle Mark Christensens ph.d.: Pharmacoeconomic aspects of osteoporosis: Communication of treatment effects and economic evaluation of interventions... 3 Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi afholder Årsmøde Torsdag den 17. november 2005 i Århus Tema: Metoder til påvirkning af medicinordination Se annoncen bagest i nyhedsbrevet MILJØ Deadline for abstracts er 5. september 2005 the Uppsala Monitoring Centre... 4 ORIENTERING Interessante artikler... 5 MØDER OG KURSER Danmark og udlandet... 5 Sekretariat: Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C Tlf.: Fax: Giro:
2 Side 2 August 2005 Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi Farmakoepidemiologi er en relativt ny gren af epidemiologien. Som navnet antyder, drejer det sig om anvendelse af epidemiologiske principper på lægemiddelrelaterede problemstillinger. Deskriptive undersøgelser af lægemiddelforbrug, kvalitative undersøgelser af holdninger til brug af medicin, farmakoøkonomiske vurderinger, og analytiske epidemiologiske studier af lægemiddelvirkninger omfattes alle af farmakoepidemiologi og illustrerer dens bredde. Formålet med Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi er at fremme udviklingen af denne disciplin i Danmark. Selskabet er åbent for alle, som interesserer sig for farmakoepidemiologi inden for sundhedssektoren, de akademiske institutioner og industrien. Selskabet afholder mindst ét årligt videnskabeligt møde, udgiver desuden et nyhedsbrev og samarbejder med tilsvarende udenlandske og internationale organisationer. Vedtægter og indmeldelsesblanket kan rekvireres ved henvendelse til selskabets sekretariat; adresse ses på forsiden af Nyhedsbrevet. Årskontingentet er 250 kr. Bestyrelsen består efter generalforsamlingen i november 2004 af overlæge, ph.d. Bente Nørgård, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital (formand); Director Central Pharmacovigilance, cand.med. Jens Peter Balling, Nycomed Pharma, Roskilde (kasserer); praktiserende læge, ph.d. John Larsen, Almen Medicin, Syddansk Universitet Odense (sekretær); professor, overlæge, dr.med. Jesper Hallas, Syddansk Universitet Odense og OUH; og adjunkt, ph.d. Merete W. Nielsen, Institut for Samfundsfarmaci, Danmarks Farmaceutiske Universitet. Selskabets revisor er afdelingschef, cand.oecon. Kjeld Christensen, AstraZeneca og revisorsuppleant er cand.med., ph.d. Jens Søndergaard, Almen Medicin, Syddansk Universitet Odense. Redaktion: John Larsen Materiale, som ønskes optaget i nyhedsbrevet bedes sendt til adressen på forsiden, eller via mail til hhorneberg@health.sdu.dk Oplysninger om adresseændringer, indmeldelser og lignende sker til selskabets sekretær, læge John Larsen, Almen Medicin - SDU, tlf /3788, jlarsen@health.sdu.dk Farmakoepi-Nyt Vi vil her benytte lejligheden til at efterlyse indlæg fra medlemmerne. Vi vil for eksempel gerne besvare faglige spørgsmål og formidle kontakter mellem medlemmer med nært beslægtede interesser. Kritik og forslag modtages også gerne. Bente Nørgård MEDDELELSER FRA BESTYRELSEN Formandens klumme Kære medlem. COX-2 inhibitorer, traditionelle NSAIDs og hjertet Der er ikke meget der tyder på en hurtig afklaring af COX-2 inhibitorer og de traditionelle NSAIDs rolle når det drejer sig om risikoen for kardiovaskulære hændelser, og bekymringen går på om en kardiotoksisk virkning er en klasseeffekt, som kan tillægges alle COX-2 inhibitorer eller nonaspirin NSAIDs i det hele taget. I en leder i British Medical Journal (BMJ) i juni 2005 (vol. 330), blev der givet en samlet vurdering af udvalgte studier omhandlende den kardiovaskulære risiko ved anvendelse af
3 Side 3 August 2005 COX-2 inhibitorer og traditionelle NSAIDs, og forslag til hvordan der kan tilvejebringes yderligere evidens på dette område. Som bekendt blev rofecoxib i september 2004 trukket tilbage fra markedet, efter at Vioxx (APPROVe) studiet viste en øget risiko for kardiovaskulære hændelser hos kolorektal adenom-patienter randomiseret til Vioxx, sammenlignet med placebo. Flere bekymrende data fra placebo-kontrollerede trials er senere kommet til: i) anvendelse af valdecoxib efter koronar bypass-operation fandtes associeret til en øget incidens af kardiovaskulære hændelser, ii) i APC-studiet (the adenoma prevention with celecoxib trial) fandt man en øget risiko for kardiovaskulære hændelser efter brug af celecoxib som er kendt for at være mindre COX- 2 selektiv end rofecoxib og valdecoxib, og iii) man har fundet en beskeden øget risiko for myokardieinfarkt efter brug af lumiracoxib. I det omtalte nummer af BMJ blev der publiceret to observationelle studier. I det ene studie (kohorte-studie) fandt man blandt patienter med hjerteinsufficiens en lavere mortalitet hos patienter, der blev behandlet med celecoxib sammenlignet med rofecoxib eller traditionelle NSAIDs. I det andet studie (nested casecontrol-studie) fandt man næsten den samme risiko for myokardieinfarkt blandt brugere af celecoxib, rofecoxib, ibuprofen og naproxen, men en højere risiko hos brugere af diclofenac. Disse observationelle studiers resultater bør imidlertid tages med forbehold, idet estimaterne kan være biased af confounding by indication, og fordi man i begge studier havde meget begrænsede muligheder for konfounderjustering. Der vil ofte være metodologiske problemer/begrænsninger i observationelle studier, og det blev sagt meget ligefremt i forbindelse med en diskussion om utilsigtede hændelser ved anvendelse af calciumantagonister for hypertension, at observational studies simply cannot test definitely whether there are small to moderate risks or benefits of a class of drugs when the factors associated with prescription of a particular drug are difficult to control and perhaps even uncontrollable (Buring JE et al. JAMA 1995;274: 654-5). Med baggrund i ovenstående efterlyser man i BMJ-lederen, at alle data om alvorlige, utilsigtede hændelser fra kliniske, kontrollerede trials gøres tilgængelige for uafhængige forskere, således at der kan udføres analyser i et tidsmæssigt perspektiv. Dette belært af sagen omkring rofecoxib, hvor kumulativ metaanalyse af trials viste, at en øget risiko for myokardieinfarkt var til stede allerede fra år Lignende analyser efterspørges nu for de andre COX-2 inhibitorer. FDA (the US Food and Drug Administration) og andre tilsvarende licensgivende myndigheder spiller en central rolle i opbevaring af værdifulde oplysninger, idet myndighederne bedømmer kliniske, kontrollerede studier før eventuel markedsføring. Desværre er der angiveligt flere eksempler på, at værdifulde informationer er blevet udeladt af FDA det drejer sig om manglende inklusion af alle relevante trials i visse rapporter og eksempler på, at visse patientkarakteristika og beskrivelser af utilsigtede hændelser ikke har været gennemsigtige, slet ikke til stede, eller gjort konfidentielle. Det er ikke sikkert, at metaanalyser, efter adgang til alle data over utilsigtede hændelser, vil kunne give en løsning på problemet, men det vil formentlig hjælpe i beslutningen omkring nødvendigheden af yderligere klinisk kontrollerede studier. Bente Nørgård formand Klummen er forfattet af formanden, men repræsenterer ikke nødvendigvis den øvrige del af bestyrelsen. AUTOREFERAT Pharmacoeconomic aspects of osteoporosis: Communication of treatment effects and e- conomic evaluation of interventions. Osteoporose er en tilstand med øget risiko for frakturer med deraf følgende nedsat livskvalitet og evt. nedsat levetid. Flere lægemidler kan reducere risikoen for frakturer. Beslutning om brug af disse lægemidler afhænger af, på hvilket niveau beslutningen skal tages. På det kliniske niveau mellem lægen og patienten vil lægen forsøge at informere patienten om den kvantitative effekt af disse lægemidler. Effekten kan udtrykkes forskelligt, f.eks. som absolut risikoreduktion, relativ risikoreduktion og numbers needed to treat (NNT). Alternativet til disse risikoreduktionsmål er udskydelse af den uønskede hændelse, f.eks. et hoftebrud. Udskydelse beregnes ved at se på forskellen mellem frakturfrie leveår i kontrolgruppen og i interventionsgruppen.
4 Side 4 August 2005 I nærværende afhandling blev en udskydelse af hoftebrud beregnet ved hjælp af Markovsimulering af danske kvinder i forskellige aldersgrupper (50-90-årige) og ved forskellige behandlingsvarigheder (1-10 år). Kvinderne havde omtrent syv gange øget risiko for hoftebrud sammenlignet med bagrundsbefolkningen. Det blev antaget, at behandling ville indebære en relativ risikoreduktion på 50%. Den gennemsnitlige udskydelse blev beregnet til 12 dage ved behandling af en 50-årig i et år og 23, 55, 90 og 74 dage, hvis behandlingen blev iværksat i en alder af henholdsvis 60, 70, 80 eller 90 år. Ved en behandlingsvarighed på 10 år var effekten henholdsvis 146, 260, 369, 373 og 167 dage. For at teste, om udskydelse af hoftebrud kunne forstås af lægfolk, adspurgtes et repræsentativt udsnit på 1000 danskere. De adspurgte blev oplyst om osteoporose og muligheden for behandling med et lægemiddel, som reducerede risikoen for brud. Effekten af lægemidlet blev herefter ved lodtrækning enten angivet som udskydelse af hoftebrud (1 måned, 6 måneder, 1 år eller 4 år) eller som numbers needed to treat (NNT) (NNT=10, 50, 100 eller 400). Slutteligt blev de spurgt, om de ville tage lægemidlet. Undersøgelsen viste, at blandt lægfolk informeret om NNT-værdi på henholdsvis 10, 50, 100 eller 400 var andelen der ønskede denne behandling henholdsvis 65%, 61%, 63% og 57%. Med en stigende værdi af NNT var der ikke nogen statistisk sammenhæng med faldende andel der ønskede behandlingen (χ 2 trend=0.75, p=0.39, DF=1). Omtrent 50% af de adspurgte anførte, at de havde problemer med at forstå betydningen af NNT. Når behandlingseffekten blev formidlet i form af udskyldelse af hoftebrud på henholdsvis 1 måned, 6 måneder, 12 måneder, 1 år og 4 år, var andelen, der ønskede behandlingen, 25%, 40%, 39% og 57%. Med stigende varighed af udskydelse af hoftebruddet var der en statistisk sammenhæng med en større andel der ønskede behandlingen (χ 2 trend=20.09, p<0.001, DF=1). Samfundets ressourcer er begrænsede. Samfundet må derfor kritisk vurdere, om de begrænsede ressourcer skal bruges til forebyggelse af brud eller på andre sundhedsfremmende foranstaltninger. Sådanne vurderinger kan understøttes af cost-effectiveness analyser (CEA) og cost-utility analyser (CUA), hvor omkostninger sættes i forhold til effekten ved en given intervention. En del af denne afhandling er en CUA, hvor det blev fundet, at omkostningerne ved at behandle 71-årige danske kvinder med en fordobling af risikoen for brud i forhold til baggrundsbefolkningen med alendronat i 3 år var ca kr. per vundet kvalitetsjusteret leveår og kr. per vundet leveår sammenlignet med ingen behandling. Behandling med alendronat blev omkostningsbesparende 1) hvis behandlingen blev udvidet til 5 år, 2) hvis risikoen for brud var fir-doblet i forhold til baggrundsrisikoen, 3) hvis effekten af behandlingen fortsatte i 3 år efter at behandlingen var ophørt, 4) hvis en større andel havde svære mén efter et hoftebrud, 5) ved at behandlingen først blev påbegyndt i en alder af 77 år. På baggrund af de oven for nævnte empiriske studier konkluderes: Udskydelse af brud er et alternativ til risikoreduktion til at udtrykke effekten af osteoporose-interventioner. Udskydelse af brud varierer betydeligt afhængig af varigheden af behandlingen, alder ved start af behandlingen, baggrundsrisikoen for brud og risikoreduktionen af interventionen. Lægfolk er sensitive over for effekten af interventionen, når den gives som udskydelse af brud, men ikke når den gives som NNT. Behandlingen med aldendronate til ældre danske kvinder med en øget risiko for brud er sammenlignelig med andre etablerede behandlinger vurderet udfra omkostnings-effektiviteten. Palle Mark Christensen (erhvervede ph.d.-graden 31. marts 2005) MILJØ the Uppsala Monitoring Centre I kølvandet på thalidomid-sagen opstod ønsket om at udvikle et system til at samle information om alvorlige bivirkninger af lægemidler hos nationale sundhedsmyndigheder. The WHO Programme for International Drug Monitoring blev stiftet i En international database blev etableret i Geneve i 1971 og flyttede til Uppsala i the Uppsala Monitoring Centre (UMC) er ansvarlig for de tekniske aspekter ved det internationale samarbejde
5 Side 5 August 2005 mellem medlemslandene af the WHO Programme for International Drug Monitoring. Systemets primære opgaver er at samle og evaluere informationen fra sundhedsmyndigheder omkring bivirkninger, specielt alvorlige og uventede bivirkninger. Formålet er at detektere potentielle farer ved lægemidler og distribuere denne information. Der var sidste år 75 medlemslande i samarbejdet, og Danmark har været medlem helt fra begyndelsen i Landene rapporterer løbende deres nationale bivirkningsrapport til bivirkningsdatabasen kaldet Vigibase. I indrapporteringerne indgår lægemidler, biologiske produkter (inkl. blodprodukter og vacciner), naturlægemidler og traditionel medicin. I begyndelsen af 2004 indeholdt Vigibase over 3 millioner bivirkningsrapporter, og der rapporteres årligt mere end bivirkninger til databasen fra medlemslandene. Rapporterne består af seks dele: En administrativ del, herunder land, dato for den oprindelige rapport Information om patienten, herunder, køn, alder, udfaldet af reaktionen, indlæggelse Information om lægemidlet, herunder navn, behandlingsperiode, indikation Information om reaktionen, herunder benævnelse, dato Information om hvem der rapporterede hændelsen (sundhedspersonale, andre) Link mellem lægemiddelstoffet og reaktionen, varighed, vurdering af kausalitet Merete W. Nielsen ORIENTERING Interessante artikler High Rates of Adverse Drug Events in a Highly Computerized Hospital Jonathan R. Nebeker; Jennifer M. Hoffman; Charlene R. Weir; Charles L. Bennett; John F. Hurdle Arch Intern Med 2005; Indberetningerne anvendes til at generere såkaldte signaler. WHO definerer et signal som et hidtil ukendt og udokumenteret, muligt kausalt forhold mellem en bivirkning og et lægemiddel. Der kræves normalt flere rapporter for at generere et signal. En automatiseret procedure identificerer kombinationer af lægemiddelstof og bivirkninger der adskiller sig statistisk fra hele baggrundsmaterialet i den enorme database. Et internationalt panel af eksperter modtager kvartalsvis lister med de fremkomne associationer og gennemgår dem. Interessante associationer udvælges og eksperterne modtager herefter relevante case-reports herom. På baggrund af disse bestemmes det, hvorvidt den fremkomne association er et såkaldt signal. UMC offentliggør jævnligt signalerne, blandt andet i publikationen SIGNAL, der sendes til medlemslandene. Herefter kan de relevante myndigheder vurdere, hvordan de ønsker at agere på baggrund af de rapporterede signaler. Efter thalidomid-sagen har der heldigvis ikke været bivirkningssager af sammenligneligt omfang og alvor. Men på trods af advarsler og rådgivning er der alligevel ikke fundet store ændringer i raten af sygdom og død forårsaget af komplikationer i forbindelse med lægemiddelbehandling. Man kan læse mere om UMC på deres hjemmeside, Artiklen er baseret på publikationen Viewpoint, part 2, som er tilgængelig på MØDER OG KURSER Danmark: PhD Course: Journal Club in Pharmacotherapy and Pharmacoepidemiology The course objectives are to train participants in critical reading of scientifc articles with fo-
6 Side 6 August 2005 cus on pharmacotherapy and pharmacoepidemiology. Course directors: Professor Ebba Holme Hansen, Professor Helmer Ring-Larsen and Associate Professor Janne Rømsing, The Danish University of Pharmaceutical Sciences Place: The Danish University of Pharmaceutical Sciences Duration: The course is conducted in threehour afternoon sessions on the following days: In 2005: 14 November, 12 December. In 2006: 9 January, 6 February, 6 March, 3 April, 8 May, 12 June Application deadline: 1 September 2005 Course fee: DKK 5,400, of which operating costs amount to: DKK 1,100 (lunch excluded). Participation is free for PhD students from most Danish universities. Fra idé til projekt kvalitetssikret lægemiddelanvendelse, 14-18/11 Clinical Pharmacology Phase I-IlI, 21-25/11 Yderligere oplysninger og ved henvendelse til masteradministrationen på master@dfuni.dk Danish Clinical Intervention Research Academy Courses (DIRAC-kurser) Tid: Afvikles løbende hele året. Nærmere oplysninger: PhD Course: Critical Literature Scrutiny and Article Writing in Pharmacotherapy and Pharmacoepidemiology The course objectives are to equip participants with tools and skills to critically read and assess scientific papers in the field of pharmacotherapy and pharmacoepidemiology. The course will also train participants in drafting a scientific article in this field. Course directors: Professor Ebba Holme Hansen, Professor Helmer Ring-Larsen and Associate Professor Janne Rømsing, The Danish University of Pharmaceutical Sciences Place: The Danish University of Pharmaceutical Sciences Duration: October 2005 Application deadline: 1 September 2005 Course fee: DKK 10,900, of which operating costs amount to: DKK 1,400. Participation is free for PhD students from most Danish universities. Udlandet: ISPE Conference Tid: august Sted: Nashville, Tennessee. Nærmere oplysninger: Masterkurser på Danmarks Farmaceutiske Universitet Efteråret 2005 Sundhedsfaglig dokumentation, 8-11/8 + 26/9 (26/9 på SDU) QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production, 3-7/10 Formulation and Quality Aspects of Drug Dosage Forms, 24-28/10 Pharmacology, 7-11/11
7 Side 7 August 2005 Sekretariat: Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C Tlf.: Fax: Giro: Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi holder Årsmøde 2005 Torsdag den 17. november 2005, kl. 10:00-16:00 Auditoriehuset, bygning 250, auditorium 3, Universitetsparken, 8000 Århus C Tema: Metoder til påvirkning af medicinordination Program: 1. Keynote lecture om patientsikkerhed 2. Diverse temaforedrag 3. Generalforsamling 4. Frie foredrag Der er endnu plads til enkelte frie foredrag. Medlemmerne - og andre - opfordres til at indsende abstract (inden 5/9-05) til formand for DSFE, Bente Nørgaard, bn@dce.au.dk. Endeligt program udsendes senere.
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer
Læs mereRationel farmakoterpi
Rationel farmakoterpi Palle Mark Christensen praktiserende læge, Lægerne Lærkevej, Otterup Lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark Speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, ph.d. Program 09.00-09.45
Læs mereFarmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense
Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical
Læs mereResultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse
Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At
Læs mereEn forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark
Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Lange medicinlister så stop dog Program 09.00 09.05 Indledning 09.05 10.30 Cases (hjerte/kar og CNS) 10.30 11.00 Kaffepause 11.00 11.35 Effektmål 11.35 12.50 Case opsamling praktisk (inkl
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereElektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.
Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereTA BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT BILLIGT BEHAGELIGT NEMT KØBENHAVN SILKEBORG ÅRHUS THISTED AALBORG KUN 120 KR. til Århus og Silkeborg. Aalborg og Thisted kun 140 kr. Ovenstående priser er for studerende
Læs mereDet Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger
Læs mereAnvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed
Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte
Læs mereIntravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling)
TIL MODTAGERNE PÅ VEDLAGTE LISTE Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling) Neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereDanish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form
Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereLiving with Statins. Final Symposium. University of Copenhagen
Living with Statins Final Symposium Monday 27 th Tuesday 28 th November 2017 University of Copenhagen Faculty of Faculty of Social Sciences Faculty Auditorium: Henrik Dam Blegdamsvej 3, 2200 Copenhagen
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM Emil Fosbøl Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereMusiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.
Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,
Læs mereTillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi
Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereM I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )
M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereHovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereUsability-arbejde i virksomheder
Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereDanish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.
Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereForsknings- og Innovationsberetning 2009
Forsknings- og Innovationsberetning 2009 for Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital -med bidrag fra Anæstesien, Ortopædkirurgien og Psykiatrien Forskningsog innovationsberetning 2009 aalborg sygehus
Læs mereTeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015
TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste
Læs mereDen sikre vej til job. Ph.d.:
Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereDa disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereForskningsstrategi. Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Klinisk Institut, SDU
Forskningsstrategi - Den Ortopædkirurgiske Forskningsenhed, OUH - Klinisk Institut, SDU - udviklingsversion: 30. dec. 2011 Side 1 af 7 Forskningsstrategi Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk
Læs mereRedegørelse vedrørende den kardiovaskulære risiko ved brug af non-selektive NSAID præparater (non-steroide antiinflammatoriske
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 265 Offentligt Redegørelse vedrørende den kardiovaskulære risiko ved brug af non-selektive NSAID præparater (non-steroide antiinflammatoriske drugs) 22. december 2008
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Kvantitativ ativ metode og epidemiologi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Sundhedsfremme kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret
Læs mereS t u d i e g u i d e
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version
Læs mereNiels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:
Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional
Læs mereDeltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereInddragelse af patienter i klinisk forskning
Inddragelse af patienter i klinisk forskning Peter Schwarz Professor, overlæge, dr.med. Osteoporoseambulatoriet MAO og Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, FAO Medicinsk afd. M Glostrup hospital
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereKan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?
Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereUdvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder
Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten
Læs mereAalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014
Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg
Læs mereStudieplan Biostatistik Semester 3
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biostatistik Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereSøgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg
Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg Denne søgevejledning er udarbejdet af AbbVie A/S med inspiration og hjælp fra patientforeningerne; FNUG, LYLE, CCF, DPF
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereOECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mereEvidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Læs mereTranslational Cancer Research
Translational Cancer Research The Scientific Methodology, Technologies, Infrastructure, Clinical Validation Trials and Implementation The Doctoral School of Clinical Science and Biomedicine, Aalborg University
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET
AU UNIVERSITET VELKOMMEN TIL HEALTH INTRODUKTIONSSEMINAR DITTE JUEL ADOLFSEN LØHMANN Læge siden 2010 Ph.d. studerende ved børneafdelingen, AUH Forsker i børneleukæmi, bivirkninger og genetik. PROGRAMMET
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereDomæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital
Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereMetoprololtartrat/Felodipi n AbZ 50 mg/5 mg Retardtabletten
BILAG I FORTEGNELSE OVER LÆGEMIDLERNES NAVNE, LÆGEMIDDELFORMER, STYRKER OG INDGIVELSESVEJE SAMT ANSØGERE OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSER I MEDLEMSSTATERNE Medlemsstat Indehaver af markedsføringstilladelse
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereMetoder i vaskulær biologi
Metoder i vaskulær biologi Dette kursus afholdes af Århus Universitet i samarbejde med forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy. Formål og indhold: Kurset tager sigte på give de ph.d.-studerende
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereUS AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk
US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Unversity of London, Institute
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereSAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere
SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere Morten Madsen, biostatistiker Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Hvordan sikrer man vidensdeling
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Kvantitativ ativ metode og epidemiologi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Sundhedsfremme kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret
Læs mereÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012
ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen
Læs merePATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,
Læs mere