Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier"

Transkript

1 Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel har. Samtidig har de rigeste familier et gennemsnitligt CO2-udslip i forbindelse med energiforbruget, der er næsten dobbelt så stort som de fattigste familiers. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul og 14. december 29 stud.polit Andreas Mølgaard Analysens hovedkonklusioner Mens den rigeste femtedel har et gennemsnitligt forbrug af el, varme, gas, benzin, diesel mv. på 26.5 kr., så har den fattigste femtedel et gennemsnitligt forbrug på 13.8 kr. Omregnet til CO2-udslip har de rigeste et gennemsnitligt udslip i forbindelse med dette forbrug på 6,3 tons, mens de fattigste har et CO2-udslip på 3,3 tons. Mens de rigeste har det største forbrug af benzin og diesel, så har de fattigste det største forbrug af kollektiv transport i form af bus og tog. Boligejere har, både når man ser på huse og på lejligheder, et væsentligt højere energiforbrug, end lejere har. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier De rigeste familier har i gennemsnit et dobbelt så stort energiforbrug, som de fattigste familier i Danmark. Oplysninger fra forbrugerundersøgelsen viser, at den rigeste femtedel af befolkningen i gennemsnit bruger 26.5 kr. om året på el, varme, gas, brændsel, benzin og diesel, mens den fattigste femtedel bruger 13.8 kr. om året. Beløbene er opgjort husstandsækvivaleret således, at der er taget højde for størrelsen af familierne. Dette er forklaret nærmere i boks 1. I figur 1 er forbruget af el, varme, gas, brændsel, benzin og diesel vist på kvintiler. I en kvintilfordeling er befolkningen opdelt i fem lige store grupper afhængig af størrelsen af deres disponible indkomst. 1. kvintil er således den femtedel af familierne med lavest indkomst, mens 5. kvintil er den femtedel med de højeste indkomster. Figur 1. Energiforbrug fordelt på indkomst, husstandsækvivaleret Indkomstkvintiler Elektricitet Gas Fyringsolie o.l. Fjernvarme Benzin, diesel o.l. Anm.: Opgjort på husstandsækvivaleret niveau, jf. boks 1. Gas indeholder både naturgas, flaskegas og bygas. Fyringsolie o.l. indeholder fyringsolie, brænde, kul, koks, petroleum og andet brændsel. Kilde: AE på baggrund af Forbrugerundersøgelsen (25: 27). Den del af energiforbruget der er mest skævt fordelt er forbruget af benzin, diesel, mv. Mens den rigeste femtedel i gennemsnit bruger 9.6 kr. om året, så bruger den fattigste femtedel i gennemsnit 3.3 kr. om året. De rigeste forbruger altså næsten 3 gange så meget som de fattigste gør. Samlet udgør forbruget af benzin, diesel, mv. over 1/3 af de rigeste familiers samlede udgifter til energi. For de fattigste familier udgør det knap ¼ af de samlede udgifter til energi. Herudover er også forbruget af el væsentlig større blandt den rigeste femtedel end blandt den fattigste femtedel. Mens de rigeste i gennemsnit bruger 6.3 kr. årligt, så bruger de fattigste i gennemsnit 3.6 kr. årligt på el. Endelig er forbruget af gas og brændsel også skævt fordelt, mens forbruget af fjernvarme er mere ligeligt spredt ud. Størst CO2-udledning for den rigeste femtedel af familierne Den højere udgift i kr. og øre til energiforbrug betyder også, at de rigeste familier i gennemsnit har et højere CO2-udslip i forbindelse med energiforbruget end andre familier har. Omregnes energiudgifter- 2

3 ne til CO2-udslip, så har de rigeste familier et gennemsnitligt CO2-udslip på 6,3 tons, mens de fattigste familier har et gennemsnitligt CO2-udslip på 3,3 tons målt i husstandsækvivalerede enheder. En stor del af CO2-udslippet for de rigeste kommer fra forbruget af benzin og diesel. De rigeste familiers forbrug af benzin og diesel giver et CO2-udlip på 2,6 tons, mens de fattigste familiers forbrug af benzin og diesel giver et CO2-udlip på,9 tons. Det beregnede CO2-udslip vedrører alene de private udgifter til el, varme, gas, benzin, diesel mv., mens forbrug af varer, kollektiv transport, taxakørsel mv. ikke er medregnet. Der er nogen usikkerhed i omregningen af kr. og øre beløb, til hvor stort CO2 udslippet er. Det skyldes bl.a., at CO2-udslippet ved el og fjernvarme er helt afhængig af, hvordan energien er blevet produceret. Vedvarende energi som vind og vand giver ikke CO2-udslip, mens energi produceret af fx olie og kul har et CO2-udslip. Her er der brugt en gennemsnitsbetragtning på hvor meget CO2-udslip der udledes i forbindelse med energiforbrug. Beregningsforudsætningerne er angivet i boks 1. I figur 2 er CO2-udledningen i forbindelse med forbruget af varme, el, gas og brændsel vist. Figur 2. CO 2 udledning fordelt på indkomst, husstandsækvivaleret Kg Indkomstkvintiler Elektricitet Gas Fyringsolie o.l Fjernvarme Benzin, diesel o.l. Kg Anm: Der er korrigeret for nettab i distributionsnettet ved beregningen af CO 2 udledning for elektricitet, jf. Energinet.dk. CO2 udslippet vedrører alene udslip i forbindelse med privatforbruget af el, varme, gas, benzin, diesel mv, jf. boks 1. Kilde: AE på baggrund af forbrugsundersøgelsen (25:27), Energistyrelsen, Energitilsynet, Energinet.dk og oliebranchen.dk. 3

4 Boks 1. Sådan er husstandsækvivaleret forbrug og CO2-udslip beregnet Familiernes forbrug af energi og transport er udregnet på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor der er oplysninger om familiernes udgifter til forbrug fordelt på detaljerede varegrupper. For at kunne sammenligne forbruget uanset størrelsen af familien er forbrug og indkomster blevet husstandsækvivalerede. Dermed tages der højde for størrelsen af familien og de stordriftsfordele det indbefatter. Eksempelvis betyder det i praksis, at en familie bestående af én person med udgifter på 1. kr. i analysen får en husstandsækvivaleret udgift på 1. kr. En familie bestående af to personer med samlede udgifter på 2. kr. vil i analysen få et gennemsnitligt husstandsækvivaleret forbrug pr. person på 13.2 kr. Årsagen til denne husstandsækvivalering for familier med flere personer er, at der er stordriftsfordele ved fx el og opvarmning af bolig, således en familie bestående af to personer ikke har dobbelt så store udgifter til el og opvarmning som en enlig har. Ækvivaleringsfaktoren svarer til den Finansministeriet benytter ved fordelingsanalyser, og er udregnet som: Ækvivaleringsfaktor = (antal personer i familien) ^,6 Til beregning af CO2-udslip anlægges gennemsnitsbetragtninger på pris og CO2-udslip pr. forbrugt enhed. Ligesom forbruget i kr. og øre, er også CO2-udslippet udregnet på husstandsækvivaleret niveau. I tabel 1 er de konkrete antagelser i beregningen af CO2-udslippet vist. Tabel 1. Priser og CO 2 indhold for udvalgte forbrugskategorier Pris Enhed C2 Enhed Elektricitet 1,914 Kr/Kwh,439 kg/kwh Naturgas 8 kr/m3 2,271 Kg/m3 Fjernvarme 646,4 kr/mwh 34 Kg/GJ Fyringsolie 7,835 Kr/L 2,822 Kg/L Benzin, dieselolie 9,39 Kr/L 2,528 Kg/L Anm: De angivet priser er gennemsnitspriser fra år 26. Kilde: AE på baggrund af Energistyrelsen, Energitilsynet, Energinet.dk og oliebranchen.dk I beregningerne indgår udelukkende CO2-udslip i forbindelse med det private forbrug af el, fyringsolie, fjernvarme, gas, benzin og diesel. Opvarmning med træ, halm og lignende er ikke medtaget i CO2-beregningerne. Udslip af fx metan, lattergas, andre drivhusgasser eller anden forurening i forbindelse med energiforbruget indgår ikke. CO2-udslip og anden forurening ved fx flyrejser, bustransport, togrejser, taxakørsel, varekøb osv. er heller ikke medregnet. Kvoteregulering af CO2-udslip En stor del af det danske CO2-udslip er reguleret via EU-kvotesystemet. Samlet sker halvdelen af det danske CO2-udslip inden for den kvoteregulerede sektor. Det drejer sig bl.a. om CO2-udslippet fra kraftværker og industrivirksomheder med egne store energianlæg. Derimod er CO2-udslip fra fx bilernes forbrug af benzin og diesel, forbrug af olie og naturgas til opvarmning af boliger og offentlige institutioner ikke omfattet af kvotesystemet. I princippet medfører kvoteordningen, at et sparet elforbrug i Danmark udmønter sig i en lavere kvotepris, hvorved det bliver billigere at købe sig til et øget CO2-udslip i andre lande, med mindre man annullerer kvoten. I kvotesystemet er det dog forudsat, at det samlede CO2-udslip reduceres, og mens 4

5 der blev tildelt og solgt 33,5 mio. kvoter årligt i perioden 25-27, skal der kun tildeles og sælges 24,5 mio. kvoter årligt i perioden Én kvote er et bevis for retten til at udlede et ton CO2. Systemet med køb og salg af CO2-kvoter har betydet, at retten til at forurene handles på markeder ligesom fx aktier og råvarer handles. Dette giver store udsving i prisen for CO2 kvoter, da der kan spekuleres i udsvingene i priserne. Eksempelvis var prisen for en kvote på 3 euro i sommeren 28, mens den otte måneder senere nåede ned på 8 euro. Nu ligger prisen omkring 14 euro. Dette er vist i figur 3. Figur 3. Udvikling i prisen for CO2-kvoter Kilde: AE på baggrund af A4, Dansk Energi, Energistyrelsen, Elsparefonden. Flest biler blandt de rigeste, mest kollektiv transport blandt de fattigste Familiernes brug af transport er som nævnt ikke omfattet af CO2-kvotesystemet. Som vist ovenfor, har de rigeste familier det største forbrug af benzin og diesel. Samtidig har de rigeste familier de største udgifter til biler i det hele taget. Ser man på bilkøb, så køber den rigeste femtedel af befolkningen i gennemsnit for knap 22. kr. årligt. Det dækker over en stor spredning, hvor nogle familier køber en ny bil i løbet af året og derved har et stort forbrug, mens andre ikke køber en ny bil og derved ikke har noget forbrug til bilkøb. Dette er beskrevet nærmere nedenfor. I gennemsnit svarer dette til et forbrug på 22. kr. for den rigeste femtedel, mens der blot bruges 1.7 kr. blandt den fattigste femtedel. Også når man ser på vægtafgifter og ejerafgifter har den rigeste femtedel en væsentlig højere udgift en andre. Derudover har de rigeste et højere forbrug af flyrejser end andre har, mens de fattigste lidt overraskende har det højeste forbrug af taxa. Det kan bl.a. hænge sammen med, at få familier blandt de fatti- 5

6 ge har egen bil, og en del af de rigestes taxaforbrug vil være betalt af arbejdsgiver, hvilket ikke medregnes i familiernes forbrug. Udgifterne for familierne til forskellige transportmidler er vist i tabel 2. Tabel 2. Forbrug af transportmidler Indkomstkvintil Vægtafgift, ejerafgift Bilkøb o.l Taxa Fly Færger o.l I alt Anm: De enkelte forbrugskategorier er korrigeret med en ækvivalensfaktor. Kilde: AE på baggrund af forbrugsundersøgelsen (25: 27) (Lovmodellen). De rigestes høje udgifter til registreringsafgifter hænger sammen med, at de har væsentlig flere biler end andre har. Blandt den rigeste femtedel har 87 pct. af familierne mindst en bil, mens det blandt den fattigste femtedel blot er 18 pct. der har bil. Samtidig har omkring 25 pct. af de rigeste familier to biler til rådighed. Endelig er det omkring 2,5 pct. af de rigeste der har tre eller flere biler til rådighed. Dette er vist i tabel 3. Tabel 3. Familiernes bilrådighed, kvintiler Pct. Familier uden bil 82,2 64,2 4,4 23,9 13, Familier med 1 bil 16,5 33,5 52,5 62,4 6,7 Familier med 2 biler 1,3 2,3 6,7 12,8 24, Familier med 3 eller flere biler,1,2,5,9 2,4 Total Anm: Tal vedrører familiernes rådighed over biler i 26. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Der rigeste familier råder også over den nyeste bilpark, og køber oftere nye biler end andre gør. Men på trods af, at de rigeste har de nyeste biler, der kører længere pr. liter benzin end gamle biler gør, har de altså som vist ovenfor det største forbrug af benzin og diesel. Ser man på bilkøb i løbet af 27 så købte omkring 8 pct. af den rigeste femtedel en ny bil i løbet af året. Til sammenligning er det under én pct. af den fattigste femtedel der har købt en bil i løbet af året. Dette er vist i tabel 4. 6

7 Tabel 4. Familiernes bilkøb, kvintiler Pct. Familier der ikke har købt bil 99,2 98,4 96,6 94,7 92,5 Familier der har købt 1 bil,8 1,6 3,3 5,1 7,2 Familier der har købt 2 eller flere biler,,,1,1,3 I alt Anm: Tal vedrører familiernes bilkøb i 27. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. De rigeste familier har altså både flest biler og de nyeste biler. De nyeste biler er som hovedregel mere miljøvenlige end gamle biler, men samlet kører de rigeste flere kilometer, og har derfor det største forbrug af benzin og diesel og dermed CO2-udslip, selvom bilerne kører længere pr. liter. Mens den fattigste femtedel ofte ikke har en bil til rådighed, så er det denne femtedel der har de største udgifter til kollektiv transport i form af bus og tog. Således bruger den fattigste femtedel i gennemsnit 2.6 kr. årligt på bus- og togkørsel, mens den rigeste femtedel bruger knap 2. kr. årligt. De fattigste har altså et højere forbrug af kollektiv transport end de rigeste har. Dette er vist i tabel 5. Tabel 5. Forbrug af bus og tog fordelt på kvintiler, husstandsækvivaleret Indkomstkvintil Bus & tog Anm: Forbrugskategorien er korrigeret med en ækvivalensfaktor. Kilde: AE på baggrund af forbrugsundersøgelsen (25:27) (Lovmodellen). Størst energiforbrug for familier i ejerboliger Alternativt til opsplitningen af forbruget på indkomster, kan forbruget opsplittes på, hvilken bolig man bor i. Der er således relativ stort forskel på størrelsen og sammensætningen af energiforbruget afhængig af, hvilken bolig man bor i. Familier i ejerbolig har i gennemsnit et energiforbrug på 24.3 kr., mens personer i lejebolig har udgifter på 15.3 kr. Det skyldes flere ting. For det første har personer i ejerboliger et større forbrug af el end personer i lejeboliger har. For det andet har ejere et stort forbrug af brændsel da mange ejerboliger er opvarmet ved fx oliefyr. Omvendt har lejeboliger et større forbrug af fjernvarme end ejerboliger har. Endelig har ejerboliger generelt et gennemsnitligt forbrug af benzin og diesel på 8.5 kr., mens personer i lejebolig har et gennemsnitligt forbrug på 3.9 kr. Dette er vist i figur 4. 7

8 Figur 4. Energiforbrug fordelt på bolig, husstandsækvivaleret Ejer Lejer Elektricitet Gas Fyringsolie o.l. Fjernvarme Benzin, diesel o.l. Anm.: Som figur 1. Kilde: AE på baggrund af Forbrugerundersøgelsen (25: 27). Det høje energiforbrug i kr. og øre betyder også, at ejere har et større gennemsnitligt CO2-udslip end lejere har. Mens ejere i gennemsnit har et CO2-udslip på 5,8 tons i forbindelse med forbruget af el, varme, gas, benzin og diesel, så har lejere et gennemsnitligt udslip på 3,5 tons CO2. Det højere CO2-udslip for ejere kommer af flere årsager. For det første, har de et væsentligt højere forbrug af benzin og diesel, hvilket giver anledning til et CO2-udslip på 2,3 tons, hvor lejere i gennemsnit har et CO2-udslip på 1, tons herfra. For det andet, så har ejere et meget større CO2-udslip fra forbruget af fyringsolie og gas, som ikke opvejes af lejernes større CO2-udslip fra fjernvarme. For det tredje er ejernes større el-forbrug også forbundet med et større CO2-udslip. Dette er vist i figur 5. Figur 5. CO 2 udledning fordelt på ejertype, husstandsækvivaleret Kg Ejer Lejer Kg Elektricitet Gas Fyringsolie o.l. Fjernvarme Benzin, diesel o.l. Anm: Som figur 2. Kilde: AE på baggrund af forbrugsundersøgelsen (25:27), Energistyrelsen, Energitilsynet, Energinet.dk og oliebranchen.dk. 8

9 Ejere har størst energiforbrug uanset boligtype En del af det højere energiforbrug blandt ejere skyldes, at der er flere ejere end lejere, der bor i et hus, hvor energiforbruget typisk er størst. Sammenligner man energiforbruget mellem ejede huse og lejede huse, så har familierne i ejede huse et større energiforbrug end familier i lejede huse. Mens personer der bor i ejet hus har et gennemsnitligt energiforbrug på over 2 kr., så har familier der bor i et lejet hus et gennemsnitligt energiforbrug på under 2. kr. Tilsvarende har familier i ejerlejligheder et større energiforbrug end familier i lejelejligheder. Familier i ejerlejlighed har et gennemsnitligt energiforbrug på knap 18.5 kr., mens personer i lejelejligheder har et gennemsnitligt energiforbrug på 1 kr. Dette er vist i figur 7. Figur 7. Energiforbrug fordelt på boligtype, husstandsækvivaleret Eget hus Lejet hus Egen lejlighed Lejet Lejlighed Andelsbolig Andre Boliger Elektricitet Gas Fyringsolie o.l. Fjernvarme Benzin, diesel o.l Anm.: Som figur 1. Kilde: AE på baggrund af Forbrugerundersøgelsen (25: 27). Det højere forbrug af energi smitter af på størrelsen af CO2-udslippet. Familier der bor i et ejet hus har et gennemsnitligt CO2-udslip der er 1,8 tons større end familier der bor i et lejet hus. Det er næsten 4 pct. mere CO2. Tilsvarende har familier i ejerlejligheder et CO2-udslip, der er 25 pct. større end familier i lejelejligheder. Dette er vist i figur 8. 9

10 Figur 8. CO 2 udledning fordelt på boligtype, husstandsækvivaleret Kg Eget hus Lejet hus Egen lejlighed Lejet Lejlighed Andelsbolig Andre Boliger Kg Elektricitet Gas Fyringsolie o.l. Fjernvarme Benzin, diesel o.l. Anm.: Som figur 2. Kilde: AE på baggrund af forbrugsundersøgelsen (25: 27), Energistyrelsen, Energitilsynet, Energinet.dk og oliebranchen.dk. Progressive afgifter som mulige tiltag Det fremgår af analysen, at forbruget af energi og dermed CO2-udslippet i forbindelse med energiforbruget er skævt fordelt. De rigeste familier har det højeste energiforbrug og dermed også den højeste udledning af CO2 i forbindelse med energiforbruget. På trods af denne skæve fordeling af CO2- udslippet, udgør udgifterne til energiforbruget en mindre belastning for de rigestes økonomi end for de fattiges økonomi, da de har en væsentlig højere indkomst end de fattigste familier har. Mens de fattigstes energiforbrug udgør 14 pct. af deres disponible indkomst, så udgør de rigestes energiforbrug blot 6,5 pct. af deres disponible indkomst. Familiernes udgifter til energi i forhold til deres disponible indkomst er vist i tabel 6. Tabel 6. Energiforbrug i pct. af disponibel indkomst, husstandsækvivaleret Indkomstkvintiler Pct. af disp. indkomst Elektricitet 3,7 2,8 2,7 2,3 1,5 Gas,5,9,6,8,4 Brændsel 1,8,8 1,2 1,3,8 Fjernvarme o.l. 4,7 4,4 3,1 2,1 1,3 Benzin, diesel o.l. 3,3 3,5 3,2 3,8 2,4 I alt 14, 12,4 1,9 1,2 6,5 Anm.: Opgjort på husstandsækvivaleret niveau, jf. boks 1. Kilde: AE på baggrund af Forbrugerundersøgelsen (25: 27). Hvis man forsøger at reducere energiforbruget ved afgifter, vil dette altså være en relativ hård belastning for de fattigste familier, som egentlig har det laveste energiforbrug. Alternativt kan man indføre progressive afgifter, der er målrettet familier med et overnormalt forbrug og dermed en høj CO2-1

11 udledning og stor forurening i det hele taget. Der er efterhånden en række områder, hvor det teknisk er muligt at indføre progressive afgifter, således de familier der står for den største forurening også betaler for denne forurening. Inden for transport kan man indføre kørselsafgifter, således det bliver dyrere at køre mange kilometer og derved udlede meget CO2. Den præcise udformning af en kørselsafgift kan i kombination med ejerafgift og registreringsafgift laves, så der også tages højde for anden forurening fra bilen, således afgiften er afhængig af hvor meget bilen forurener i det hele taget. Opsætning af intelligente el-målere, der registrerer el-forbruget over hele døgnet, kan bidrage til mere intelligente el-afgifter, der både afhænger af forbrug og produktionen af strømmen. Med sådanne elmålere bliver der mulighed for at afpasse priserne på el efter hvor stor produktion og efterspørgsel der er når strømmen forbruges. Der vil ofte være overproduktion af el om natten og når det blæser meget så vindmøllerne kører på fuld kraft. Herved får forbrugerne større incitament til at rykke en del af elforbruget til om natten, hvor strømmen er billigere. Det kunne fx være i form af opladning af batterier (mobiltelefoner, bærbare PC er osv.), igangsætning af opvaskemaskiner og vaskemaskiner osv. I takt med, at el-biler bliver mere udbredt er det helt afgørende, at der bliver incitament til at oplade disse når der er overskudsproduktion af el, således bilerne i højere grad bliver opladet af vedvarende energikilder frem for opladning via afbrænding af olie og kul. Også inden for forbrug af varme kan man forestille sig progressive afgifter, uanset om varmen kommer fra fjernvarme eller andre varmekilder. På andre områder er der også muligheder for at indføre progressive miljøafgifter i takt med de tekniske muligheder opstår. Man kan således forestille sig progressive afgifter på fx renovation og vand. 11

12 12

13 13

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug

Læs mere

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. 19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere