Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier"

Transkript

1 Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel har. Samtidig har de rigeste familier et gennemsnitligt CO2-udslip i forbindelse med energiforbruget, der er næsten dobbelt så stort som de fattigste familiers. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul og 14. december 29 stud.polit Andreas Mølgaard Analysens hovedkonklusioner Mens den rigeste femtedel har et gennemsnitligt forbrug af el, varme, gas, benzin, diesel mv. på 26.5 kr., så har den fattigste femtedel et gennemsnitligt forbrug på 13.8 kr. Omregnet til CO2-udslip har de rigeste et gennemsnitligt udslip i forbindelse med dette forbrug på 6,3 tons, mens de fattigste har et CO2-udslip på 3,3 tons. Mens de rigeste har det største forbrug af benzin og diesel, så har de fattigste det største forbrug af kollektiv transport i form af bus og tog. Boligejere har, både når man ser på huse og på lejligheder, et væsentligt højere energiforbrug, end lejere har. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier De rigeste familier har i gennemsnit et dobbelt så stort energiforbrug, som de fattigste familier i Danmark. Oplysninger fra forbrugerundersøgelsen viser, at den rigeste femtedel af befolkningen i gennemsnit bruger 26.5 kr. om året på el, varme, gas, brændsel, benzin og diesel, mens den fattigste femtedel bruger 13.8 kr. om året. Beløbene er opgjort husstandsækvivaleret således, at der er taget højde for størrelsen af familierne. Dette er forklaret nærmere i boks 1. I figur 1 er forbruget af el, varme, gas, brændsel, benzin og diesel vist på kvintiler. I en kvintilfordeling er befolkningen opdelt i fem lige store grupper afhængig af størrelsen af deres disponible indkomst. 1. kvintil er således den femtedel af familierne med lavest indkomst, mens 5. kvintil er den femtedel med de højeste indkomster. Figur 1. Energiforbrug fordelt på indkomst, husstandsækvivaleret Indkomstkvintiler Elektricitet Gas Fyringsolie o.l. Fjernvarme Benzin, diesel o.l. Anm.: Opgjort på husstandsækvivaleret niveau, jf. boks 1. Gas indeholder både naturgas, flaskegas og bygas. Fyringsolie o.l. indeholder fyringsolie, brænde, kul, koks, petroleum og andet brændsel. Kilde: AE på baggrund af Forbrugerundersøgelsen (25: 27). Den del af energiforbruget der er mest skævt fordelt er forbruget af benzin, diesel, mv. Mens den rigeste femtedel i gennemsnit bruger 9.6 kr. om året, så bruger den fattigste femtedel i gennemsnit 3.3 kr. om året. De rigeste forbruger altså næsten 3 gange så meget som de fattigste gør. Samlet udgør forbruget af benzin, diesel, mv. over 1/3 af de rigeste familiers samlede udgifter til energi. For de fattigste familier udgør det knap ¼ af de samlede udgifter til energi. Herudover er også forbruget af el væsentlig større blandt den rigeste femtedel end blandt den fattigste femtedel. Mens de rigeste i gennemsnit bruger 6.3 kr. årligt, så bruger de fattigste i gennemsnit 3.6 kr. årligt på el. Endelig er forbruget af gas og brændsel også skævt fordelt, mens forbruget af fjernvarme er mere ligeligt spredt ud. Størst CO2-udledning for den rigeste femtedel af familierne Den højere udgift i kr. og øre til energiforbrug betyder også, at de rigeste familier i gennemsnit har et højere CO2-udslip i forbindelse med energiforbruget end andre familier har. Omregnes energiudgifter- 2

3 ne til CO2-udslip, så har de rigeste familier et gennemsnitligt CO2-udslip på 6,3 tons, mens de fattigste familier har et gennemsnitligt CO2-udslip på 3,3 tons målt i husstandsækvivalerede enheder. En stor del af CO2-udslippet for de rigeste kommer fra forbruget af benzin og diesel. De rigeste familiers forbrug af benzin og diesel giver et CO2-udlip på 2,6 tons, mens de fattigste familiers forbrug af benzin og diesel giver et CO2-udlip på,9 tons. Det beregnede CO2-udslip vedrører alene de private udgifter til el, varme, gas, benzin, diesel mv., mens forbrug af varer, kollektiv transport, taxakørsel mv. ikke er medregnet. Der er nogen usikkerhed i omregningen af kr. og øre beløb, til hvor stort CO2 udslippet er. Det skyldes bl.a., at CO2-udslippet ved el og fjernvarme er helt afhængig af, hvordan energien er blevet produceret. Vedvarende energi som vind og vand giver ikke CO2-udslip, mens energi produceret af fx olie og kul har et CO2-udslip. Her er der brugt en gennemsnitsbetragtning på hvor meget CO2-udslip der udledes i forbindelse med energiforbrug. Beregningsforudsætningerne er angivet i boks 1. I figur 2 er CO2-udledningen i forbindelse med forbruget af varme, el, gas og brændsel vist. Figur 2. CO 2 udledning fordelt på indkomst, husstandsækvivaleret Kg Indkomstkvintiler Elektricitet Gas Fyringsolie o.l Fjernvarme Benzin, diesel o.l. Kg Anm: Der er korrigeret for nettab i distributionsnettet ved beregningen af CO 2 udledning for elektricitet, jf. Energinet.dk. CO2 udslippet vedrører alene udslip i forbindelse med privatforbruget af el, varme, gas, benzin, diesel mv, jf. boks 1. Kilde: AE på baggrund af forbrugsundersøgelsen (25:27), Energistyrelsen, Energitilsynet, Energinet.dk og oliebranchen.dk. 3

4 Boks 1. Sådan er husstandsækvivaleret forbrug og CO2-udslip beregnet Familiernes forbrug af energi og transport er udregnet på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor der er oplysninger om familiernes udgifter til forbrug fordelt på detaljerede varegrupper. For at kunne sammenligne forbruget uanset størrelsen af familien er forbrug og indkomster blevet husstandsækvivalerede. Dermed tages der højde for størrelsen af familien og de stordriftsfordele det indbefatter. Eksempelvis betyder det i praksis, at en familie bestående af én person med udgifter på 1. kr. i analysen får en husstandsækvivaleret udgift på 1. kr. En familie bestående af to personer med samlede udgifter på 2. kr. vil i analysen få et gennemsnitligt husstandsækvivaleret forbrug pr. person på 13.2 kr. Årsagen til denne husstandsækvivalering for familier med flere personer er, at der er stordriftsfordele ved fx el og opvarmning af bolig, således en familie bestående af to personer ikke har dobbelt så store udgifter til el og opvarmning som en enlig har. Ækvivaleringsfaktoren svarer til den Finansministeriet benytter ved fordelingsanalyser, og er udregnet som: Ækvivaleringsfaktor = (antal personer i familien) ^,6 Til beregning af CO2-udslip anlægges gennemsnitsbetragtninger på pris og CO2-udslip pr. forbrugt enhed. Ligesom forbruget i kr. og øre, er også CO2-udslippet udregnet på husstandsækvivaleret niveau. I tabel 1 er de konkrete antagelser i beregningen af CO2-udslippet vist. Tabel 1. Priser og CO 2 indhold for udvalgte forbrugskategorier Pris Enhed C2 Enhed Elektricitet 1,914 Kr/Kwh,439 kg/kwh Naturgas 8 kr/m3 2,271 Kg/m3 Fjernvarme 646,4 kr/mwh 34 Kg/GJ Fyringsolie 7,835 Kr/L 2,822 Kg/L Benzin, dieselolie 9,39 Kr/L 2,528 Kg/L Anm: De angivet priser er gennemsnitspriser fra år 26. Kilde: AE på baggrund af Energistyrelsen, Energitilsynet, Energinet.dk og oliebranchen.dk I beregningerne indgår udelukkende CO2-udslip i forbindelse med det private forbrug af el, fyringsolie, fjernvarme, gas, benzin og diesel. Opvarmning med træ, halm og lignende er ikke medtaget i CO2-beregningerne. Udslip af fx metan, lattergas, andre drivhusgasser eller anden forurening i forbindelse med energiforbruget indgår ikke. CO2-udslip og anden forurening ved fx flyrejser, bustransport, togrejser, taxakørsel, varekøb osv. er heller ikke medregnet. Kvoteregulering af CO2-udslip En stor del af det danske CO2-udslip er reguleret via EU-kvotesystemet. Samlet sker halvdelen af det danske CO2-udslip inden for den kvoteregulerede sektor. Det drejer sig bl.a. om CO2-udslippet fra kraftværker og industrivirksomheder med egne store energianlæg. Derimod er CO2-udslip fra fx bilernes forbrug af benzin og diesel, forbrug af olie og naturgas til opvarmning af boliger og offentlige institutioner ikke omfattet af kvotesystemet. I princippet medfører kvoteordningen, at et sparet elforbrug i Danmark udmønter sig i en lavere kvotepris, hvorved det bliver billigere at købe sig til et øget CO2-udslip i andre lande, med mindre man annullerer kvoten. I kvotesystemet er det dog forudsat, at det samlede CO2-udslip reduceres, og mens 4

5 der blev tildelt og solgt 33,5 mio. kvoter årligt i perioden 25-27, skal der kun tildeles og sælges 24,5 mio. kvoter årligt i perioden Én kvote er et bevis for retten til at udlede et ton CO2. Systemet med køb og salg af CO2-kvoter har betydet, at retten til at forurene handles på markeder ligesom fx aktier og råvarer handles. Dette giver store udsving i prisen for CO2 kvoter, da der kan spekuleres i udsvingene i priserne. Eksempelvis var prisen for en kvote på 3 euro i sommeren 28, mens den otte måneder senere nåede ned på 8 euro. Nu ligger prisen omkring 14 euro. Dette er vist i figur 3. Figur 3. Udvikling i prisen for CO2-kvoter Kilde: AE på baggrund af A4, Dansk Energi, Energistyrelsen, Elsparefonden. Flest biler blandt de rigeste, mest kollektiv transport blandt de fattigste Familiernes brug af transport er som nævnt ikke omfattet af CO2-kvotesystemet. Som vist ovenfor, har de rigeste familier det største forbrug af benzin og diesel. Samtidig har de rigeste familier de største udgifter til biler i det hele taget. Ser man på bilkøb, så køber den rigeste femtedel af befolkningen i gennemsnit for knap 22. kr. årligt. Det dækker over en stor spredning, hvor nogle familier køber en ny bil i løbet af året og derved har et stort forbrug, mens andre ikke køber en ny bil og derved ikke har noget forbrug til bilkøb. Dette er beskrevet nærmere nedenfor. I gennemsnit svarer dette til et forbrug på 22. kr. for den rigeste femtedel, mens der blot bruges 1.7 kr. blandt den fattigste femtedel. Også når man ser på vægtafgifter og ejerafgifter har den rigeste femtedel en væsentlig højere udgift en andre. Derudover har de rigeste et højere forbrug af flyrejser end andre har, mens de fattigste lidt overraskende har det højeste forbrug af taxa. Det kan bl.a. hænge sammen med, at få familier blandt de fatti- 5

6 ge har egen bil, og en del af de rigestes taxaforbrug vil være betalt af arbejdsgiver, hvilket ikke medregnes i familiernes forbrug. Udgifterne for familierne til forskellige transportmidler er vist i tabel 2. Tabel 2. Forbrug af transportmidler Indkomstkvintil Vægtafgift, ejerafgift Bilkøb o.l Taxa Fly Færger o.l I alt Anm: De enkelte forbrugskategorier er korrigeret med en ækvivalensfaktor. Kilde: AE på baggrund af forbrugsundersøgelsen (25: 27) (Lovmodellen). De rigestes høje udgifter til registreringsafgifter hænger sammen med, at de har væsentlig flere biler end andre har. Blandt den rigeste femtedel har 87 pct. af familierne mindst en bil, mens det blandt den fattigste femtedel blot er 18 pct. der har bil. Samtidig har omkring 25 pct. af de rigeste familier to biler til rådighed. Endelig er det omkring 2,5 pct. af de rigeste der har tre eller flere biler til rådighed. Dette er vist i tabel 3. Tabel 3. Familiernes bilrådighed, kvintiler Pct. Familier uden bil 82,2 64,2 4,4 23,9 13, Familier med 1 bil 16,5 33,5 52,5 62,4 6,7 Familier med 2 biler 1,3 2,3 6,7 12,8 24, Familier med 3 eller flere biler,1,2,5,9 2,4 Total Anm: Tal vedrører familiernes rådighed over biler i 26. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Der rigeste familier råder også over den nyeste bilpark, og køber oftere nye biler end andre gør. Men på trods af, at de rigeste har de nyeste biler, der kører længere pr. liter benzin end gamle biler gør, har de altså som vist ovenfor det største forbrug af benzin og diesel. Ser man på bilkøb i løbet af 27 så købte omkring 8 pct. af den rigeste femtedel en ny bil i løbet af året. Til sammenligning er det under én pct. af den fattigste femtedel der har købt en bil i løbet af året. Dette er vist i tabel 4. 6

7 Tabel 4. Familiernes bilkøb, kvintiler Pct. Familier der ikke har købt bil 99,2 98,4 96,6 94,7 92,5 Familier der har købt 1 bil,8 1,6 3,3 5,1 7,2 Familier der har købt 2 eller flere biler,,,1,1,3 I alt Anm: Tal vedrører familiernes bilkøb i 27. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. De rigeste familier har altså både flest biler og de nyeste biler. De nyeste biler er som hovedregel mere miljøvenlige end gamle biler, men samlet kører de rigeste flere kilometer, og har derfor det største forbrug af benzin og diesel og dermed CO2-udslip, selvom bilerne kører længere pr. liter. Mens den fattigste femtedel ofte ikke har en bil til rådighed, så er det denne femtedel der har de største udgifter til kollektiv transport i form af bus og tog. Således bruger den fattigste femtedel i gennemsnit 2.6 kr. årligt på bus- og togkørsel, mens den rigeste femtedel bruger knap 2. kr. årligt. De fattigste har altså et højere forbrug af kollektiv transport end de rigeste har. Dette er vist i tabel 5. Tabel 5. Forbrug af bus og tog fordelt på kvintiler, husstandsækvivaleret Indkomstkvintil Bus & tog Anm: Forbrugskategorien er korrigeret med en ækvivalensfaktor. Kilde: AE på baggrund af forbrugsundersøgelsen (25:27) (Lovmodellen). Størst energiforbrug for familier i ejerboliger Alternativt til opsplitningen af forbruget på indkomster, kan forbruget opsplittes på, hvilken bolig man bor i. Der er således relativ stort forskel på størrelsen og sammensætningen af energiforbruget afhængig af, hvilken bolig man bor i. Familier i ejerbolig har i gennemsnit et energiforbrug på 24.3 kr., mens personer i lejebolig har udgifter på 15.3 kr. Det skyldes flere ting. For det første har personer i ejerboliger et større forbrug af el end personer i lejeboliger har. For det andet har ejere et stort forbrug af brændsel da mange ejerboliger er opvarmet ved fx oliefyr. Omvendt har lejeboliger et større forbrug af fjernvarme end ejerboliger har. Endelig har ejerboliger generelt et gennemsnitligt forbrug af benzin og diesel på 8.5 kr., mens personer i lejebolig har et gennemsnitligt forbrug på 3.9 kr. Dette er vist i figur 4. 7

8 Figur 4. Energiforbrug fordelt på bolig, husstandsækvivaleret Ejer Lejer Elektricitet Gas Fyringsolie o.l. Fjernvarme Benzin, diesel o.l. Anm.: Som figur 1. Kilde: AE på baggrund af Forbrugerundersøgelsen (25: 27). Det høje energiforbrug i kr. og øre betyder også, at ejere har et større gennemsnitligt CO2-udslip end lejere har. Mens ejere i gennemsnit har et CO2-udslip på 5,8 tons i forbindelse med forbruget af el, varme, gas, benzin og diesel, så har lejere et gennemsnitligt udslip på 3,5 tons CO2. Det højere CO2-udslip for ejere kommer af flere årsager. For det første, har de et væsentligt højere forbrug af benzin og diesel, hvilket giver anledning til et CO2-udslip på 2,3 tons, hvor lejere i gennemsnit har et CO2-udslip på 1, tons herfra. For det andet, så har ejere et meget større CO2-udslip fra forbruget af fyringsolie og gas, som ikke opvejes af lejernes større CO2-udslip fra fjernvarme. For det tredje er ejernes større el-forbrug også forbundet med et større CO2-udslip. Dette er vist i figur 5. Figur 5. CO 2 udledning fordelt på ejertype, husstandsækvivaleret Kg Ejer Lejer Kg Elektricitet Gas Fyringsolie o.l. Fjernvarme Benzin, diesel o.l. Anm: Som figur 2. Kilde: AE på baggrund af forbrugsundersøgelsen (25:27), Energistyrelsen, Energitilsynet, Energinet.dk og oliebranchen.dk. 8

9 Ejere har størst energiforbrug uanset boligtype En del af det højere energiforbrug blandt ejere skyldes, at der er flere ejere end lejere, der bor i et hus, hvor energiforbruget typisk er størst. Sammenligner man energiforbruget mellem ejede huse og lejede huse, så har familierne i ejede huse et større energiforbrug end familier i lejede huse. Mens personer der bor i ejet hus har et gennemsnitligt energiforbrug på over 2 kr., så har familier der bor i et lejet hus et gennemsnitligt energiforbrug på under 2. kr. Tilsvarende har familier i ejerlejligheder et større energiforbrug end familier i lejelejligheder. Familier i ejerlejlighed har et gennemsnitligt energiforbrug på knap 18.5 kr., mens personer i lejelejligheder har et gennemsnitligt energiforbrug på 1 kr. Dette er vist i figur 7. Figur 7. Energiforbrug fordelt på boligtype, husstandsækvivaleret Eget hus Lejet hus Egen lejlighed Lejet Lejlighed Andelsbolig Andre Boliger Elektricitet Gas Fyringsolie o.l. Fjernvarme Benzin, diesel o.l Anm.: Som figur 1. Kilde: AE på baggrund af Forbrugerundersøgelsen (25: 27). Det højere forbrug af energi smitter af på størrelsen af CO2-udslippet. Familier der bor i et ejet hus har et gennemsnitligt CO2-udslip der er 1,8 tons større end familier der bor i et lejet hus. Det er næsten 4 pct. mere CO2. Tilsvarende har familier i ejerlejligheder et CO2-udslip, der er 25 pct. større end familier i lejelejligheder. Dette er vist i figur 8. 9

10 Figur 8. CO 2 udledning fordelt på boligtype, husstandsækvivaleret Kg Eget hus Lejet hus Egen lejlighed Lejet Lejlighed Andelsbolig Andre Boliger Kg Elektricitet Gas Fyringsolie o.l. Fjernvarme Benzin, diesel o.l. Anm.: Som figur 2. Kilde: AE på baggrund af forbrugsundersøgelsen (25: 27), Energistyrelsen, Energitilsynet, Energinet.dk og oliebranchen.dk. Progressive afgifter som mulige tiltag Det fremgår af analysen, at forbruget af energi og dermed CO2-udslippet i forbindelse med energiforbruget er skævt fordelt. De rigeste familier har det højeste energiforbrug og dermed også den højeste udledning af CO2 i forbindelse med energiforbruget. På trods af denne skæve fordeling af CO2- udslippet, udgør udgifterne til energiforbruget en mindre belastning for de rigestes økonomi end for de fattiges økonomi, da de har en væsentlig højere indkomst end de fattigste familier har. Mens de fattigstes energiforbrug udgør 14 pct. af deres disponible indkomst, så udgør de rigestes energiforbrug blot 6,5 pct. af deres disponible indkomst. Familiernes udgifter til energi i forhold til deres disponible indkomst er vist i tabel 6. Tabel 6. Energiforbrug i pct. af disponibel indkomst, husstandsækvivaleret Indkomstkvintiler Pct. af disp. indkomst Elektricitet 3,7 2,8 2,7 2,3 1,5 Gas,5,9,6,8,4 Brændsel 1,8,8 1,2 1,3,8 Fjernvarme o.l. 4,7 4,4 3,1 2,1 1,3 Benzin, diesel o.l. 3,3 3,5 3,2 3,8 2,4 I alt 14, 12,4 1,9 1,2 6,5 Anm.: Opgjort på husstandsækvivaleret niveau, jf. boks 1. Kilde: AE på baggrund af Forbrugerundersøgelsen (25: 27). Hvis man forsøger at reducere energiforbruget ved afgifter, vil dette altså være en relativ hård belastning for de fattigste familier, som egentlig har det laveste energiforbrug. Alternativt kan man indføre progressive afgifter, der er målrettet familier med et overnormalt forbrug og dermed en høj CO2-1

11 udledning og stor forurening i det hele taget. Der er efterhånden en række områder, hvor det teknisk er muligt at indføre progressive afgifter, således de familier der står for den største forurening også betaler for denne forurening. Inden for transport kan man indføre kørselsafgifter, således det bliver dyrere at køre mange kilometer og derved udlede meget CO2. Den præcise udformning af en kørselsafgift kan i kombination med ejerafgift og registreringsafgift laves, så der også tages højde for anden forurening fra bilen, således afgiften er afhængig af hvor meget bilen forurener i det hele taget. Opsætning af intelligente el-målere, der registrerer el-forbruget over hele døgnet, kan bidrage til mere intelligente el-afgifter, der både afhænger af forbrug og produktionen af strømmen. Med sådanne elmålere bliver der mulighed for at afpasse priserne på el efter hvor stor produktion og efterspørgsel der er når strømmen forbruges. Der vil ofte være overproduktion af el om natten og når det blæser meget så vindmøllerne kører på fuld kraft. Herved får forbrugerne større incitament til at rykke en del af elforbruget til om natten, hvor strømmen er billigere. Det kunne fx være i form af opladning af batterier (mobiltelefoner, bærbare PC er osv.), igangsætning af opvaskemaskiner og vaskemaskiner osv. I takt med, at el-biler bliver mere udbredt er det helt afgørende, at der bliver incitament til at oplade disse når der er overskudsproduktion af el, således bilerne i højere grad bliver opladet af vedvarende energikilder frem for opladning via afbrænding af olie og kul. Også inden for forbrug af varme kan man forestille sig progressive afgifter, uanset om varmen kommer fra fjernvarme eller andre varmekilder. På andre områder er der også muligheder for at indføre progressive miljøafgifter i takt med de tekniske muligheder opstår. Man kan således forestille sig progressive afgifter på fx renovation og vand. 11

12 12

13 13

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere